Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: Smagen i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum"

Transkript

1 Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober 2010 Side 1 af 8

2 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK Handlingsorienterede mål Deltageren kan på baggrund grundlæggende viden om de fem grundsmage blive bevidst om egen smagssans. Deltageren kan anvende en praktisk metode til at foretage tilsmagning samt anvende viden om grundsmage i relation til brugernes behov og forventninger. Deltageren kan inddrage viden om grundsmage og tilsmagning i forhold til sammensætning og tilberedning af små og store måltider. Arbejdsfunktioner Sygehuse private som offentlige, plejehjem, genoptræningscentre, ældrecentre og kantiner/cafeer i tilknytning hertil, høj- og efterskoler, landbrugsskoler, folkeskoler, dag- og døgninstitutioner, levebomiljøer, modtagekøkkener, kaserner, fængsler og kursuscentre Sammenhæng til FKB 2778 Mad til grupper med varierede behov for ernæring Sammenhæng til TAK Planlægning og produktion af hverdagsmad Kurset indhold retter sig direkte til TAK Planlægning og produktion af hverdagsmad da deltageren efter endt kursus kan inddrage viden om grundsmage og tilsmagning i forhold til sammensætning og tilberedning af små og store måltider. Samarbejde, kommunikation og videndeling i institutionskøkkener I kurset Smagen i centrum indgår det som en naturlig del, at man samarbejde om at opnå de bedste resultater via praktiske øvelser, kommunikation og almen videndeling. 2. Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen Inspiration til lektionsplan og aktiviteter Indledning: Smag på dette kursus, defineres som enhver råvares objektive smag og enhver deltagers objektive kategorisering af grundsmagene. Kurset skal udvikle den indre smagsdetektiv, hvor den enkelte deltager udvikler det medfødte sensoriske måleapparat, til at vurdere og kategorisere grundsmage. Kommunikation og at sætte ord på smagen, er en overordnet ramme for kurset. Side 2 af 8

3 Dag 1 Tid Emner Ideer til aktiviteter og baggrund Morgen Velkomst Præsentation af underviser og deltagere. Gennemgang af program. Navneskilte, formalia vedr. AMU samt praktiske forhold formiddag De 5 grundsmage Smagssansen, fysiologisk Afgrænsning af emnet smag Kompas hvor findes grundsmagene? Smagen i kendte retter Teoretisk læreroplæg. Indlede med at kridte banen op ; hvor stor er emnet smag og hvad indeholder det? Hvordan smager vi? Hvad er forskellen på den objektive beskrivelse af smag og den subjektive, personlige smag? Hvordan adskilles dette? Afgrænsning af emnet smag, idet det at smage består af flere faktorer; grundsmag, aroma, temperatur, konsistens, stemning, erfaring, kultur. Primært fokus på kurset er grundsmagenes karakteristika og deres anvendelse. Gennemgående spørgsmål: Hvad kan vi smage? Deltagerne skal ikke forvente opskrifter, men heller ikke fri leg. Det handler om at udvikle værktøjet at smage og sætte ord og argumenter bag. Præsenter fysisk et par råvarer eller krydderier som eksempler og støtte til forståelse. F. eks. en gulerod. Den dufter af gulerod, men i forhold til fokus på smag, så smager den sødt og dens skræl er bitter. Kompas: Eksempler på råvarer til hver grundsmag for at illustrere. Lad deltagere komme med eksempler og lav et mindmap på tavle e. lign. Teoretisk kort øvelse. Parvist finder deltagerne nogle bud på, hvor de forskellige grundsmage kommer fra i nogle klassiske retter. F. eks. boller i karry; hvor kommer syren fra? Hvor finder man det søde i retten? Frokost Eftermiddag Grundsmag i praksis Praktisk øvelse i køkken. Fem ens salater. Gruppearbejde om smag og tilsmagningens systematik. Opdel i 5 grupper. Hver gruppe laver enten en salat af samme råvarer (både type og mængde) eller en råvare til de fem ens salater. Herefter skal der ske tilsmagning, hvor der kun må benyttes på forhånd udvalgte smagsgivere og krydderier. Grupperne skriver ned, hvad de tilsmager med og der kan efterfølgende argumenteres for processen. Hvis opgaven skal være lukket, kan alle smagsgivere udstikkes på Side 3 af 8

4 Eftermiddag Analyse og spisning af salater Tilsmagningens systematik Afrunding og pejling mod dag 2 Menuplanlægning forhånd. En mere åben udgave lægger op til at den enkelte gruppe selv vælger kilden til det f. eks det søde i salaten; sukker, honning, frugtsaft. Variation: Lad salaterne skifte gruppe undervejs. Fokus på proces frem for resultat Plenum refleksion og smagning. Smag på salaterne og brug 5-kanten(vedhæftet). Fokus: Hvad kan vi objektivt smage? Hvad blev resultatet? Hvordan føles det, at forholde sig objektivt og videnskabeligt til maden? Plenum. Hvordan kan øvelsen anvendes i det daglige praktiske arbejde? Dag 2 Tid Emner Ideer til aktiviteter og baggrund Morgen Menuplanlægning og de 5 grundsmage Hvilke grundsmage supplerer og komplimenter hinanden? Teoretisk læreroplæg og samtale. Hvordan kan vi allerede under menuplanlægningen, tænke i grundsmage? At sikre grundsmagene i det daglige, giver en større kulinarisk værktøjskasse og mulighed for variation over samme menu. Kan skabe større mæthedsfornemmelse hos den spisende. Som eksempler, kan det analyseres, hvorfor nogle retter bare fungerer. F.eks. en ristet hotdog med det hele eller flæskesteg med brune kartofler, rødkål og brun sovs 1. Lad deltagerne finde egne eksempler. Fokuser på tilbehøret til de forskellige retter, da dette kan være en både nem og billig måde at skabe variation og sikring af grundsmage på. Gennemgang af hvilke grundsmage der supplerer hinanden og hvorfor. Kom med eksempler, gerne praktiske. Formiddag Menuplanlægning af 3 dage Teoretisk øvelse. Parvist skal deltagerne lave en menuplan til en fastlagt målgruppe og til tre dage. Hver dag skal have en hovedret med tilbehør. Det kan også overvejes at have en forret eller dessert. Gennemgå disse og find nogle fælles karakteristika. Hold planerne op mod tidligere gennemgang Frokost Side 4 af 8

5 Eftermiddag Eksempel på menuplan Praktisk tilberedning af eksemplarisk menuplan Spisning og opsamling Evaluering af kursus Praktisk tilberedning i køkken. Gruppevis. Det er ikke deltagernes menuer der tilberedes, men de af læreren på forhånd udvalgte retter fra den eksemplariske menuplan. Enten hver gruppe sin menu eller hver gruppe laver komponenter til hver menu. Forslag til menuplan: Asiatisk gryderet med chutney og hvidkålssalat. Dressing med ingefær og appelsin. - Sprængt oksebryst med peberrodssauce, sød/syrlig rødbede- æblesalat samt hjertesalat med ærter og løg - Italiensk landsuppe med linser og grov kastanjepesto. Dertil brød, frisk grøn salat Plenum. Virker menuerne og hvor er grundsmagene henne i de forskellige komponenter? Individuel evaluering via virk.dk Plenum. Mundtlig evaluering af de to dage. Hvordan kan deltagerne konkret få et større fokus på grundsmagene i deres køkkener? Supplerende ideer til praktiske oplæg: Kategorisere forskellige typer råvarer på forskellige borde, der hver i sær repræsenterer de fem grundsmage. Farvekoder kan anvendes. Tage varer frem fra lageret og stil på bordene. Øvelsen kan udvikles, hvis man inddrager forskellige tilberedningsprocesser og derved ændrer smagen for en råvare. F. eks. løg: Råt ligger det på bordet med bitre råvarer. Forsigtigt stegte løg bliver søde og skal skifte bord. Beskriv råvarers grundsmage uden at anvende råvarereferencer. Dvs. ikke en jordskok smager nøddeagtigt, men anvend derimod grundsmagene sød og bitter eller hvad der nu smages. Kan udfyldes i et skema eller ved hjælp af 5-kanten. Side 5 af 8

6 5-kanten - til sensorisk vurdering af retter Surt Bittert Salt Sej Sprød Rettens delelementer: Sød Blød Våd Umami Cremet Side 6 af 8

7 I et skema med 6 felter ud fra hver af de 5 grundsmage, skriver deltagerne 6 råvarer eller smagsgivere. Herefter slås med en terning for hver grundsmag. Slagets værdi bestemmer herefter hvilke 5 råvarer, der skal anvendes til en ret som deltageren skal komponerer. Enten i teori eller praksis. For at sikre at råvarerne er i huset, kan disse være skrevet på forhånd. Et eksempel: Salt: skriv 6 salte ting: 1)salt 2)ansjoser 3)soja 4)kapers Slår en 3 er= Brug soja! Hvor kan det gå galt i en ret? Find eksempler på retter og find herefter eksempler på hvor disse retter kan miste smag, hvis der ikke bliver fokuseret på grundsmagene. F. eks. det perfekt tilberedte blødkogte æg uden salt. Eller hvad med den veltilberedte kødsovs med pasta, men hvor pastaen ikke har salt i kogevandet? Supplerende ideer til teoretiske oplæg: Gennemgå og diskuter andre faktorer der spiller ind på det at smage og tilsmage. Konsistens, temperatur, farve 2 Gennemgå tungens opbygning i forhold til at smage. Hvor sidder smagsløg og receptorer? Gennemgå grundsmagen umami i særskilt modul, da den både er den nyest opdagede og ofte sværest at forklare og forstå. Anvend 5-kantens (vedhæftet) røde konsistens parametre som et supplement til grundsmagene 3. Afholdelsesformer Det anbefales, at al undervisning foregår i et køkken med mulighed for teoriundervisning, således at der fra start kan kobles fra teori til praksis. Det anbefales også, at kurset af 2 dages varighed afholdes på 2 sammenhængende dage. Den teoretiske gennemgang kan underbygges af diverse smagninger, for at underbygge det sensoriske ved at arbejde med grundsmagene. Forståelsen af deres karakteristika, bliver bedre bevidstgjort på denne måde. Idet deltagerne givetvis har nogle forudsætninger indenfor tilsmagning, er det vigtigt at undervisningen tager udgangspunkt i ny inspiration og nytænkning indenfor området. Her tænkes særligt på en mere objektiv forståelse af smag og tilsmagning samt at inkorporere en god tilsmagningsmetode i den daglige produktion af små og store måltider. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i deltagernes faglige og praktiske færdigheder indenfor området således at deltagerne vil opleve og se en størst mulig anvendelse af den opnåede viden/færdigheder og deres daglige praksis. Undervisningen kan differentieres i forhold til deltagernes rolle/funktion på deres arbejdsplads Side 7 af 8

8 4. Litteratur og nyttige links Kurset er en afgrænset udgave af AMU-kurset Sensorik - kvalitet, smag og behag. Der henvises til Undervisningsmaterialet udarbejdet til dette. sm ag_og_behag_2005.pdf Find mere inspiration i bogen Smagsdommerne af Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt, 2007 Find inspiration hos bl.a. forfatteren og restauratøren Peter Klosse eller Smagsdommerne v/ Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt Kulinarisk sensorik, 2008, af Karina Kyhn Andersen ISBN-10: ISBN-13: Sans din mad, 2009 af Karina Kyhn Andersen Erhvervsskolernes Forlag ISBN-10: ISBN-13: Side 8 af 8

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen til arbejdsmarkedsuddannelsen Innovativ gastronomi Nr. 40521 Udviklet af: Alex Nielsen, Frank Larsen & Peter Skotting Dalum UddannelsesCenter Landbrugsvej 55 5260 Odense S April 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47404 Udviklet af: Kristinn Ingi Kristinsson Kold College Odense August 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Håndtering og styring af madvarer i storkøkkener Nr. 46 935 Udviklet af: Lone Algayer Gert Pedersen Ida Kamp Nyborg Uddannelsescenter Holstebro 09. 2011

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Teknologi i den daglige madproduktion Nr 46 902 Udviklet af: Gitte Saxton Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45652 Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling Udviklet af: Hanne Hyldgaard Langager, Slagteriskolen Roskilde Gitte Svenson, Slagteriskolen Roskilde

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Sandwich og caféretter Nr. 48375 Udviklet af: Lise-Lotte Larsen Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev allé 18, 2500 Valby Marts 2016 1. Uddannelsesmålet

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Omlægning til økologisk madproduktion Nr. 47 804 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P. Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring Oktober 2013 1.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen NR. 48027 Sæson- og temaprodukter hos detailslagteren Udviklet af: Peder Holme Brix og Charlotte Kastrup Uddannelsescenter Holstebro Efteråret 2014 1.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Salg og markedsføring inden for madproduktion

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Salg og markedsføring inden for madproduktion Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Salg og markedsføring inden for madproduktion Nr. 46 811 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Brugerdreven mad- og måltidsudvikling

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Brugerdreven mad- og måltidsudvikling Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 46 895 Brugerdreven mad- og måltidsudvikling Udviklet af: Karen Leth Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K Juli 2011 Nærværende

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Smagens Dag 2015 Smag til

Smagens Dag 2015 Smag til Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Brugerindflydelse i produktionsplanlægning Nr. 46 860 Udviklet af: Lone Algayer Gert Petersen Ida Kamp Nyborg Uddannelsescenter Holstebro September 2011

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Take-away koncept for produktionskøkkener Nr. 46 812 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Fælleskøkkenets madfilosofi. Den gode hverdagsmad

Fælleskøkkenets madfilosofi. Den gode hverdagsmad Fælleskøkkenets madfilosofi Den gode hverdagsmad Indhold Køkkenfaglig stolthed 4 Den gode hverdagsmad 6 Den gode måltidsoplevelse 8 Det gode forhold 11 Den gode tallerken 12 Værtskab 13 Smagen i centrum

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet.

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Produktoptimering ændringer af råvarer, processer osv. Produktudvikling. Markedsføring. Parametre der vurderes

Læs mere

Valgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode

Valgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Valgfagskatalog Kok, 2. skoleperiode Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode - valgfag - i kokkeuddannelsen (3. niveau) 27. juli 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kreative retter med korn og spirer

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kreative retter med korn og spirer Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kreative retter med korn og spirer Nr. 47731 Udviklet af: Tom Mørck Nielsen Hotel- og Restaurantskolen i København august2013 1. Uddannelsesmålet og

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Mad til børn sunde børn

Mad til børn sunde børn Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til børn sunde børn Nr. 42886 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej 7 Virksomhed 8800

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen

Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen Nr. 40845 Udviklet af 2009 Mette Pilegaard og Grethe Esbensen Erhvervsskolerne Aars Østre Boulevard 10 9600 Aars 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Smag smagen Lærervejledning

Smag smagen Lærervejledning 2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8

Læs mere

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave

Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave 2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kuvert- og madbrød bagt i restauranten Nr. 48 284 Udviklet af: Maria Kirk Exner og Thomas Stig Jørgensen Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev allé 18

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Indpakning af maden emballage og mærkning Nr. 45943 Udviklet af: Katrine Olesen Hinge Peter Schyum Jensen Lotte Eder Haubjerg Mercantec H. C. Andersens

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Årstidens Smag. Mad ud af huset. Forår, sommer, efterår og vinter

Årstidens Smag. Mad ud af huset. Forår, sommer, efterår og vinter Årstidens Smag Mad ud af huset Forår, sommer, efterår og vinter Årstidens Smag Gæstemad når det er bedst Menuerne er gældende fra juni 2014 t.o.m. april 2015. mad med mere har sammensat Et lækkert måltid

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

MÅLTIDSAKADEMIETS MÅL

MÅLTIDSAKADEMIETS MÅL BAGGRUND Ældre- og Handicapforvaltningen laver hver dag mad for ca. 2000 borgere i plejeboliger, levebo-enheder og private hjem. Maden skal være indbydende, velsmagende, sund og af og til også lidt udfordrende.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Ernæring og økologi med spisemærket Nr. 47 529 Udviklet af: Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Susanne Nygaard Bertelsen Mercantec H.C. Andersens

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 46933 Udviklet af: Peter Rolaj Kold College August 2011 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den fælles kompetencebeskrivelse

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

Pacojet PLEJE Catering

Pacojet PLEJE Catering PACOJET Pacojet PLEJE Catering Innovative løsninger indenfor behovsorienteret madlavning i sundhedsvæsenet En ny tankegang i sundhedsvæsenets forplejning Betydningen af nærende velafbalancerede måltider

Læs mere

SMAGENS DAG 2000. Tidens smag

SMAGENS DAG 2000. Tidens smag SMAGENS DAG 2000 Tidens smag Smagens Dag er den dag, hvor oplevelser med råvarer i sæson og sanserne specielt smagssansen er sat i centrum. Den dag, hvor eleverne skal opleve råvarernes smagssammensætning

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Den søde juletid er bagetid

Den søde juletid er bagetid Menu 1 2 3 4 5 Stil alle råvarer frem på et bord. Se hvilke under forberedelse. Væk elevernes forforståelse, og tal om den søde smag. Se inspiration i den uddybende tekst. Lad eleverne komme op og dufte

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte

Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Inspiration: ener inspireret af duftmemory-spil udviklet af Per Møller. Skjult Vist 1 2 3 4 5 6 Forbered spillet. Dette kan gøres enten med eller uden elevernes hjælp - alt efter hvilken version af spillet,

Læs mere

Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er

Hvordan anbefales det, at måltidsmønstret og energifordelingen er Madprofiler mad til børn i daginstitutioner Når du laver mad til andre, har du et stort ansvar. Maden skal opfylde børnenes forventninger til et dejligt måltid, den skal både være tryg og udfordre dem

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften

Læs mere

Organisationskommunikation og rekvirentforløb, 3. semester 2009 Kommunikation II, Ugerne 46-51 2009, vers 02

Organisationskommunikation og rekvirentforløb, 3. semester 2009 Kommunikation II, Ugerne 46-51 2009, vers 02 UGE 46: Organisationskommunikation Dato Tid Indhold Bemærkninger Underviser d. 9.11. ftermiddag 13:00-14:30 Introduktion af modul og rekvirentforløb. Få tre eksempler på kommunikationsarbejdet i organisationer.

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Hvor var kartoflen i renæssancen?

Hvor var kartoflen i renæssancen? Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet

Læs mere

Smag smagen Elevmateriale

Smag smagen Elevmateriale 2016 Smag smagen Elevmateriale Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold Intro: Smag smagen 3 Workshop 1: De 5 grundsmage og smagssansen 4 Workshop 2: Sød 6 Workshop 3: Sur 12 Workshop 4: Salt

Læs mere

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter

Varekendskab. Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Varekendskab Grøntsager, frugt og krydderurter Friske spiselige plantedele kan man inddele i 3 kategorier: Grøntsager Frugt Krydderurter Majs Grøntsager: Grøntsager kan inddeles i følgende kategorier:

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere