Hvidbog 5. Sæson 2008/2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog 5. Sæson 2008/2009"

Transkript

1 Hvidbog 5 Sæson 2008/2009

2 Foto: Ulrik Jantzen. Fra forestillingen Besøgsrum 1

3 Indholdsfortegnelse Sæson 2008/2009 Sæson 2008/2009 Indledning Sæsonens produktioner / oversigt Kvalitative mål Kvantitative mål C:NTACTs aktiviteter og produktioner C:NTACT/SCENE Demokra-fucking-hvaffor-noget? En nat, en fest, et skrig Besøgsrum 1 Romeo og Julie II Taskforce /International in the Middle East C:NTACT/MEDIE Radio: Pigerne fra Søndermarken 7.A, Vigerslev allé skole Skolen ved Milestedet Film: Lys på banen Bosna Filmworkshop i Stenlille C:NTACT/SKRIVESKOLE C:NTACT/UDDANNELSE Diplomuddannelse C:NTACT i tal og fakta Sæsonen i tal Taskforce - arrangementer Medieomtale

4 Sæson 2008/2009 Indledning Vi er på stolte over at kunne præsentere dig for Hvidbog 5, som dokumenterer sæsonen 2008/2009 og de mange aktiviteter, der har præget i perioden. Hvidbog 5 er udarbejdet i et let tilgængeligt format, hvor du hurtigt kan få et overblik over og information om vores projekter. Indledningsvist giver vi dig et kvalitativt og kvantitativt indblik i s produktioner og aktiviteter. Herefter er Hvidbogen delt op i afsnit, der omhandler s fire afdelinger: Scene, medie, uddannelse og skriveskole. Hvidbogen indeholder endvidere uddrag af evalueringer fra deltagere og publikum. Disse evalueringer er helt essentielle for og for vores fortsatte arbejde og for at blive ved med at lære og udvikle os. Sæsonens produktioner Sæsonen 2008/2009 bød på fire store sceneforestillinger, omfattende turnévirksomhed med s teatergruppe Taskforce, produktionen af 2 dokumentarfilm samt 3 radioprojekter. Skriveskole fik publiceret en række artikler i gratisavisen MetroXpress. For 2. år i træk iscenesatte en stor Romeo og Julie-sommerforestilling, hvor mere end 60 unge fra 8. klasser på to folkeskoler på Frederiksberg og København fortalte det klassiske Shakespeare-drama blandet med deres egne personlige historier på Betty Nansen Teatrets gamle hovedscene. Det var et omfangsrigt projekt, som udbyggede det gode og unikke samarbejde mellem skole og teater, som i de sidste par år har lagt stor vægt på. BESØGSRUM 1 var resultatet af et enestående samarbejde mellem Københavns Fængsler og. Her blev udviklet en forestilling med syv indsatte fra Vestre fængsel, som fortalte om hændelser og punkter i deres liv, der har været skæbnesvangre for dem og gav på den måde publikum et indblik i en del af det danske samfund, som mange sjældent kommer tæt på. Blandt de medvirkende var både unge med etnisk dansk baggrund og unge med anden etnisk baggrund. Forestillingen gav os en rig erfaring og viste os, at s arbejde og metode har en stor og vigtig relevans i arbejdet med at give plads til stemmer og personlige historier, vi normalt ikke hører. /medie markerede sig i sæsonen særligt med nye samarbejdspartnere og projekter på skole- og fritidsområdet, hvor bl.a. Rødovre kommune engagerede til at lave et radioprojekt og et filmprojekt med en del af kommunens unge og med fokus på at give dem en stemme i politisk og kommunal sammenhæng. Ligeledes blev der skabt en dokumentarfilm med 4 unge med bosnisk baggrund, som tager tilbage til deres hjemstavn og giver et unikt billede af en glemt krig, og hvad det gør ved et ungt menneske at leve i Danmark med bivirkningerne fra den. Internationale projekter Sæson 2008/2009 blev også sæsonen, hvor s arbejde spredtes og fik betydning internationalt. Taskforce var i foråret 2009 på en stor turné rundt på skoler og universiteter i Palæstina, Israel og Jordan. Vi startede bl.a. projekter og samarbejder op i Riga og Ramallah, samt afholdt et stort internationalt workshop-forløb med teater-, radio- og filmfolk fra både Syrien, Palæstina og Jordan. Essensen i arbejdet har været at forsøge at formidle s metode og arbejdet med unge til andre dele af verden samt selv at blive klogere via interkulturel udveksling. 450 unge tilskuere Ca. 450 unge har i sæsonen taget aktivt del i s mange projekter, produktioner og workshops tilskuere har oplevet teaterproduktioner og filmforevisninger på Edison eller set s turnerende debatteater Taskforce. Derudover har lyttere hørt vores radioprogrammer på Danmarks Radios P1, og læsere har læst 4

5 vores klummer i MetroXpress. Hertil skal nævnes alle de kursister, lærere og skoleelever, som har set s film i undervisningssammenhænge, har brugt s brede udbud af undervisningsmaterialer eller været igennem et kursus- eller workshopforløb på. Siden s opstart i 2004 med pilotprojektet Players Project har organisationen etableret en lang række aktiviteter. Aktiviteter, der holder fast i den oprindelige idé om at bringe den personlige historie i fokus. blev udskilt fra Betty Nansen Teatret i efteråret 2005 i en selvstændig fond ( Fonden); men afdelingen har stadig til huse på Betty Nansen Teatret, og begge institutioner drager dagligt nytte af et gensidigt samarbejde. C:NTACT når ud Med sæsonens aktiviteter har fået en bred og mangfoldig gruppe af tilskuere i tale, både hvad angår etnicitet og alder. Det drejer sig om skoler, ungdoms- og fritidsklubber, foreninger såvel som virksomheder og personalegrupper. Den blandede publikumsskare er en klar målsætning for, og oplevelsen er, at interessen omkring stiger både lokalt, regionalt og nationalt. Ved at åbne op for en stor publikumsdiversitet gennem et intenst og målrettet arbejde med den personlige historiefortælling har i sæsonen 2008/2009 markeret sig som et teater med stort kunstnerisk potentiale og en markant social profil, som også har spredt sig internationalt. Med har vi skabt et forum for unge med forskellige kulturelle baggrunde, der med kunsten som værktøj får placeret deres personlige historier i centrum. Dette i øjenhøjde med et publikum der normalt ikke får historierne at høre. Samtidigt udforskes og udfordres teatrets kunstneriske formåen med historier, der har direkte rod i en aktuel virkelighed. For at nå ud til et bredere publikum satsede i 2008/2009 på web og interaktive medier, blandt andet Facebook, Youtube, Undervisningsportalen EMU og s egen hjemmeside. Tak til: var i sæson 2008/2009 støttet af Bikubenfonden og SATS-puljerne (Indenrigs- og socialministeriet). Ydermere har Frederiksberg kommune, Københavns kommune og Center for Kultur og Udvikling ydet støtte. Desuden har lavet større projekter i samarbejde med Region Syddanmark og Københavns fængsler. 5

6 Sæson 2008/2009 Oversigt 2008 aug sep okt nov dec C:NTACT Scene Demokra...fucking-hvaffor-noget? september-december 2008 En nat. En fest. Et skrig Besøgsrum 1 Romeo og Julie II Taskforce Hele perioden C:NTACT in the Middle East november-december 2008 C:NTACT International Riga-projektet august 2008-januar 2009 Ramallah-projektet C:NTACT Medie Film Lys på banen Bosna C:NTACT Medie Filmworkshop på Stenlille skole nov 2008 C:NTACT Medie Radio 7.A, Vigerslev Allè Skole september-oktober 2008 Pigerne fra Søndermarken november-december 2008 Skolen ved Milestedet C:NTACT Skriveskole Skriveskole C:NTACT Uddannelse Diplomuddannelsen i drama

7 2009 jan feb mar apr maj jun jul aug februar-aprtl 2009 februar-maj 2009 februar-maj 2009 januar-juni 2009 februar-april 2009 aug-okt 09 februar-marts 2009 april 2009 og frem januar-juni 2009

8 Foto: Mikkel Russel Jensen Fra forestillingen Demokra..Fucking-Hvaffor-noget?!

9

10 Sæson 2008/2009 Kvalitative mål De unge fra fungerer i større eller mindre grad som rollemodeller for andre unge i deres dagligdag og i særdeleshed også for det unge publikum, der ser forestillingerne. Gennem den personlige historie nedbrydes fordomme, og der bliver skabt en direkte kontakt til den enkelte. På den måde arbejder med sin målsætning om integration gennem kunst på tre planer; på et pædagogisk plan gennem processen, på et æstetisk plan gennem produktet og på et samfundsmæssigt plan gennem de nye relationer og de forandringer, der bliver skabt for både deltagere og publikum. Proces: Workshops og prøveforløb (pædagogiske aspekter) Den personlige historie Samfund Holdningsændringer/ forandring (samfundsmæssige aspekter) Produkt: Forestilling (æstetiske aspekter) Evalueringen er en højt prioriteret del af s arbejde. Udover at indsamle evalueringer fra publikum, inviterer vi altid både deltagere og andre involverede til at reflektere over processen. Nedenstående citater er indhentet fra evalueringer med publikum, kontaktpersoner og de medvirkende, og de giver et tydeligt billede af, at gennem aktiviteterne formår at nedbryde skel mellem mennesker, der ellers ikke ville have mødtes. Der er, både hos publikum og deltagere, skabt en bevidsthed om vigtigheden af at formidle personlige historier som værktøj til at skabe en større mellemmenneskelig forståelse og respekt. Publikum og kontaktpersoner»bølgerne har ikke lagt sig endnu på skolen efter besøget af de seks unge fra Taskforce. En samfundsfagslærer sagde, at nu havde han undervist i to måneder i integration, og så kom de seks unge her og flyttede mere på 45 min. Eleverne var meget optagede af Taskforce, og synes det var virkelig fedt!«karl-henrik Jørgensen, lærer på Greve Gymnasium og publikum til en Taskforce-forestilling»Jeg synes, det er utrolig modigt af de medvirkende at stille op med deres personlige historier. Det virkede enormt stærkt, at det var rigtige mennesker, som stod på scenen og ikke bare skuespillere, som spillede indsatte. Jeg blev forført og fortryllet af den fortættede stemning, der var i hele salen af, at tilhørerne oplevede de optrædende som mennesker og ikke som forbrydere.«britta Schall Holberg, teaterordfører i Folketinget for partiet Venstre»Jeg synes nogen gange, at mine elever har så meget, de skal kæmpe imod. Derfor spiller de sommetider seje og dumme for ikke at mærke smerten over, at de ikke rigtigt hører til i det her samfund. Men pludselig kan de finde ud af at komme til tiden, samarbejde, tro på sig selv og gå 100 % ind i opgaven. De oplever en succes uden lige med de her teaterfolk. Det er bevægende for mig at se, hvor søde de er, og hvor glade, milde og åbne de bliver.«lisbeth, lærer på Oehlenschlægergades skole i 8. klasse, som deltog i Romeo og Julie II, 2009»Det har jo været helt fantastisk at se de fællesskaber, som er vokset ud af projektet. Mine dan- 10

11 ske elever har i mødet med Oehlenschlægergades etniske elever virkelig fået en værdifuld indsigt og venskaber, de nok ikke ellers ville have fået.«pernille, lærer på Søndermarkskolen i 7. klasse, som deltog i Romeo og Julie II, 2009 Deltagerevalueringer»Jeg har lært at komme ud af den rolle, som jeg føler mig bundet i.«hadi, 17 år, deltager i Demokra-fucking-hvaffornoget?»En god historie er en, der efterlader publikum med noget at tænke over. Når jeg står på scenen og viser publikum et stykke af min virkelighed og kan mærke, at det påvirke nogle mennesker og efterlader dem med noget at tygge på, så må det være en god historie.«evrim Benli, 19 år, deltager/spiller i Taskforce Det er s udfordring at bidrage til et mere nuanceret billede på virkeligheden ved at give plads til, at forskellige grupper i samfundet kan blive involveret i kunstneriske processer og få adgang til kulturelle tilbud. Således er målrettet et bredere samfundsmæssigt perspektiv, idet arbejdet skal ses som et fremadrettet forsøg på at fremme integration og udvikle et nyt teaterpublikum. tager del i den omgivende virkelighed og inkluderer de mennesker og de historier, der ellers ofte bliver overset. Derved er med til på længere sigt at redefinere, hvad kunst og æstetik er.»jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville gå så godt. Alle samarbejdede. Og hvis jeg kan sådan nogen ting, så kan jeg sgu også mange andre ting. Så kan man jo lige så godt få noget uddannelse.«indsat i Vestre fængsel og deltager i Besøgsrum 1»Jeg har lært rigtig meget ved at være med på C:NTACT. Jeg synes, jeg er blevet mere åben, og nu snakker jeg med mange flere mennesker, fortæller mere om mig selv.«hevin, 15 år, deltager i En nat. En fest. Et skrig»der kommer en masse ærlighed frem på en god måde. Christoffer og de andre på C:NTACT har åbnet deres arme for os. Det er ikke særligt tit, man føler sig tryg, når man siger sin mening lige ud. Første dag, vi havde haft prøver, tænkte jeg, da jeg gik ud af døren: Nu kan jeg tage en helt ren indånding. Det var dejligt!«hiba, 20 år, deltager i Demokra-fucking-hvaffornoget? 11

12 Sæson 2008/2009 Kvantitative mål Sæson 2008/2009 dokumenterer en procentuel stigning i både deltagerantal (43 %) og antal projekter i alt (40%). Med disse kvantitative mål, sammenlignet med målene opstillet i tidligere hvidbøger, kan vi konstatere, at er en organisation, der befinder sig i konstant udvikling. Deltagerantal Ca. 500 unge deltog i forskellige workshops af kortere eller længere varighed. Til sammenligning med forrige sæson var deltagerantallet 350. Derudover kommer ca. 100 voksne kursister eller studerende, som har deltaget i undervisningsforløb eller uddannelser på. Til sammenligning var dette tal sidste år kun omkring 50, så også på dette område har formået at øge interessen for og kendskabet til. Tilskuere Mere end publikummer har set s sceneproduktioner på Edison, på Betty Nansen Teatret eller på Taskforce-turneer rundt om i landet. Dertil skal lægges det store antal af radiolyttere på DR P1, som har hørt s radiodokumentarer (estimeret antal: ). Det skal her nævnes, at sæsonens tilskuerantal kunne have været endnu højere grundet stor publikumsefterspørgsel på ekstraforestillinger, men pga. praktiske forhold var det ikke muligt at spille flere forestillinger på Edison. Presse/synlighed Igen i sæson 2008/2009 fik god pressedækning i forbindelse med aktiviteterne. Særligt stor var pressebevågenheden i forbindelse med sommerens Romeo & Julie-forestilling og forestillingen Besøgsrum 1 i Vestre fængsel. Det blev til en stor forsidehistorie i Politiken, interviews med deltagerne i både DRs Deadline, Go aften Danmark på TV2 og Kulturnyt på P1 og P2 samt megen omtale i forskellige lokalaviser. Desuden blev dokumentarserien Sidste nyt fra vestegnen sendt på DRs P1, Foto: Ulrik Jantzen. Fra forestillingen Besøgsrum 1 12

13 og skriveskoles klummer blev trykt ugentligt i MetroXpress gennem hele sæsonen og havde et estimeret antal læsere på For yderligere information, se presseliste bagerst. Presseklip kan rekvireres ved at sende en mail til Geografisk spredning I de to foregående sæsoner var det en klar målsætning for at udbrede kendskabet til organisationens produktioner og arbejde på landsplan og internationalt. Det er en målsætning, som i høj grad er lykkedes, og i sæsonen 2008/2009 har særligt produktioner på /scene og /medie bidraget til dette. På /uddannelse har man også mærket stigningen i antallet af skoleworkshops i andre dele af landet, som fx på Fyn og i Jylland, og samtidig er der en stigning i efterspørgslen på og downloads af undervisningsmaterialer. Taskforce Taskforce er s turnerende teatergruppe, der siden 2005 har spillet debatteater rundt omkring i landet lige fra Aalborg og Esbjerg til Ringsted og Frederiksberg. Gruppen består af 30 unge, der sammen med skuespillere og instruktører udvikler korte scener på baggrund af deres egne historier. Efter forestillingen er der en debat med publikum. Forestillingen blev i 2008/2009 spillet 85 gange og havde et publikumsantal på Hovedparten af Taskforces forestillinger spilles stadig i uddannelsessektoren (folkeskoler, ungdoms- og videregående uddannelser), men der er en klar voksende tendens af forestillinger inden for teaterforeningsområdet og den kommunale sektor. Taskforce giver en stor gruppe af skoleelever, lærere og andre interesserede, der ikke har mulighed for at komme til Frederiksberg for at se s øvrige produktioner, chancen for at se Taskforce på turné rundt i landet. Der er udviklet et omfattende undervisningsmateriale til Taskforce forestillingerne, som kan downloades på /medie World Cinema Denmark (WCDK) blev i sæson 2008/2009 opløst. Partnerne samarbejder dog stadig under langt løsere rammer. producerede i sæsonen to film, som ved filmvisninger indtil videre er blevet vist for ca publikummer. Det er en klar målsætning, at disse film skal distribueres bredt især til folkeskoler og ungdomsuddannelser i kommende sæson. Med stor succes blev der i sæsonen afholdt tre skole-radioprojekter. Uddrag fra alle disse projekter er blevet sammenklippet til programserien Sidste nyt fra Vestegnen på fem udsendelser, som blev sendt på Danmarks Radios P1 i november Disse udsendelser havde lyttere. Alt i alt vidner det om, at s aktiviteter med tiden har skabt grundlag for en ekspansion til andre dele af landet og andre publikumsgrupper, som vil få glæde af produktionerne og arbejdet med s metode. Det er ligeledes med stor glæde, at vi kan erfare, at interessen og samarbejderne i udlandet stadig vokser. 13

14

15 Sæson 2008/2009 C:NTACTs projekter og produktioner 15

16 /scene Demokra...fuckinghvaffor-noget? 13 unge mellem år har i samarbejde med instruktør Christoffer Berdal og udviklet den eksplosive forestilling DEMOKRA FUCKING- HVAFFOR-NOGET?! I en kunstnerisk blanding af rap, sang og tekst, kommer de unge ud over scenekanten med deres personlige modsvar til den vrede og marginalisering, der eksisterer bag facaden af det perfekte samfund. Udgangspunkt Sådan lød pressemeddelelsen til s første sceneproduktion i sæson 2008/2009, som fik den endelige titel: Demokra..Fucking-Hvaffor-noget?!. Planlægningen påbegyndtes i sommeren 2008, og projektet blev realiseret delvist med s midler og delvist med støtte fra Center for Kultur og Udvikling. Det overordnede tema for produktionen var fra begyndelsen radikalisering. En tematisering der blev valgt ud fra et ønske om at undersøge den proces, der gør sig gældende, når unge hvirvles ind i en bane, som kan siges at have træk af radikalisering. Samtidig var det en målsætning for at udfordre den gængse holdning til radikalisering, hvor begrebet ofte forbindes med religiøs fanatisme og islam. ønskede at være med til at nuancere problematikken, således at vi kan minde hinanden om, at radikalisering kan opstå alle steder og i alle samfund. Demokra Fucking-Hvaffor-noget?! endte imidlertid med at omhandle meget mere, og den endelige forestilling blev en mosaik af de 13 unges ytringer om deres forhold til det danske demokrati og den verden, de oplever som desillusionerede. Research og rekruttering August og september 2008 var primært målrettet research af emnet og rekruttering af deltagere til projektet. I research perioden blev det indkredset, hvad begrebet radikalisering indebærer, hvorfor unge mennesker i nogle tilfælde vælger radikale løsninger, samt på hvilken måde unge mennesker påvirkes af en radikaliseringsproces. Den opsamlede viden skulle både bruges som udgangspunkt for produktionsforløbet samt delvist indgå som tekstmateriale i den endelige forestilling. I første fase af researchperioden afholdt vi interviews med enkeltpersoner, som vi mente kunne give os information om radikaliseringsprocesser af forskellig karakter. Vi talte bl.a. med forfatter og foredragsholder Jacob Holdt, med tidligere medlem af Hizb-ut Tahrir, Muhammad Hee og med et frafaldent medlem af Jehovas Vidner. I anden del af researchfasen afholdt vi møder med socialarbejdere og pædagoger på Nørrebro og i Københavns nordvestkvarter, som havde kontakt til unge på systemets yderkant. Hensigten med møderne var at få et indblik i den virkelighed, der eksisterer for de pågældende unge samt at skabe kontakt til unge, som havde lyst til at deltage i forestillingen og bidrage med deres egne historier. Da vi startede prøver og workshops op i september 2008 var der 13 deltagere i projektet. Spilleperiode Forestillingen havde premiere i november 2008, og på mange af spilledagene var der planlagt to forestillinger. Dette stillede krav til deltagerne om at udvikle professionalisme og blive ved med at gøre deres bedste, selvom det måske ikke føltes ligeså spændende at spille forestillingen sjette, syvende og trettende gang. Men det at de unge mærkede, at deres forestilling interesserede publikum - ikke mindst deres jævnaldrende - gjorde, at de tog opgaven alvorligt. En anden udfordring for deltagerne og produktionsholdet gjorde sig gældende bag scenen. Der opstod interne konflikter imellem de unge, hvilket grundlæggende var et resultat af holdningssammenstød. Nogle af deltagerne havde ikke 16

17 Instruktør: Christoffer Berdal Musik producer: Martin Lemus Workshopledere: Joel Hyrland (rap), Emil Simonsen (fra rap-gruppen Suspekt), Maja Kristjansson (sang) Projektleder: Solveig Pedersen Produktionsassistenter: Malene Muusholm, Ida Egelund Jensen Undervisningsmateriale: Solveig Pedersen og Mirjam Dyrgaard Hansen medvirkende: 8 piger og 5 drenge fra år. 9 forskellige nationaliteter repræsenteret (Marokko, Rusland, Somalia, Syrien, Palæstina, Iran, Irak, tyrkisk Kurdistan og Danmark) Projektperiode: September december 2008 Varighed: 1 time Publikum: Ca tilskuere personligt overskud til at takle problemerne på en professionel måde, og derfor udmundede uoverensstemmelserne i et større drama. Men det blev gjort klart for holdet, at de havde et fælles ansvar overfor hinanden, og at det var essentielt, at de udviste respekt for hinandens kulturer og religiøse overbevisninger, hvis alle 17 forestillinger skulle spilles til ende. På trods af disse konflikter tog de unge i vid udstrækning kollektivt ansvar for forestillingen, og mange nye venskaber udviklede sig imellem deltagerne. Ved afslutningen efter den sidste forestilling udtrykte alle glæde og stolthed over at have været en del af stykket, og det var med vemod, at alle tog afsked med hinanden. Foto: Mikkel Russel Jensen Fra forestillingen Demokra..Fucking-Hvaffor-noget?! 4100 publikummer så forestillingen. En stor del af publikum var elever i folkeskolens ældste klasser, og seks af forestillingerne var lagt om formiddagen, så skoleklasser havde mulighed for at se stykket som en del af deres undervisning. 17

18 Deltagerevalueringer»Der kommer en masse ærlighed frem på en god måde. Christoffer og de andre på har åbnet deres arme for os. Det er ikke særligt tit, man føler sig tryg, når man siger sin mening lige ud. Første dag, vi havde haft prøver, tænkte jeg, da jeg gik ud af døren: Nu kan jeg tage en helt ren indånding. Det var dejligt.«hiba, 20 år»jeg har lært at komme ud af den rolle, som jeg føler mig bundet i.«hadi, 17 år»jeg har personligt lært, at jeg kan være mig selv og smide og har smidt den negative facade i vandet. Nu kan jeg tackle en masse ting i mit liv, da vores budskab har ramt mig positivt.«hiba, 20 år»jeg har lært at stå frem foran en masse mennesker og sige min tekst. Jeg har lært, at man skal stole på sig selv. Jeg har lært, at man skal sige sin tekst og have selvtillid og ikke tænke på, hvad andre siger eller tænker.«fartun, 16 år Publikumsevalueringer»Vores elever er ikke så gode til at koncentrere sig i så lang tid. Men de sad dybt optaget af forestillingen fra start til slut. Jeg tror, det betyder rigtig meget, at det er unge mennesker, der optræder.«hanne Lorentzen - lærer for 9. specialklasse»eleverne var meget optagede af forestillingen, og den ramte lige ned i de tanker, de går og tumler med. Det betyder rigtig meget, at det er de unge, der står på scenen med deres egne tekster. Det betyder også rigtig meget, at forestillingen bliver afviklet topprofessionelt; tempo, musik, sceneskift, der er ikke noget amatør over det.«nuka Forchhammer - Skolen På Islands Brygge»Det, at man får at vide, at de udsagn de unge på scenen kommer med er autentiske, og at man provokeres i sin grundopfattelse, finder jeg meget spændende. Jeg tror bestemt det har betydning, at de elever der er inde og se forestillingen pludselig sidder overfor de personer, der selv har oplevet fordomme på deres egen krop. Og det at det er jævnaldrende, der spiller, giver også en form for selvtillid til selv at kunne kaste sig ud i udfordringer som at spille teater.«susanne Borup lærer for 8. klasse Udover s faste bidragsydere blev projektet financieret af Frederiksberg Kommune. 18

19 /scene En nat. En fest. Et skrig Glem ham. De slag er væk i morgen, mand. Er du en svans? Kom nu med! (Citat fra forestillingen) Udgangspunkt I foråret 2009 begyndte sceneprojektet En nat. En fest. Et skrig. i et samarbejde med Frederiksberg Kommune. Produktionen blev kaldt Søndermarken projekt 09, da det var meningen, at der skulle rekrutteres i dette område, der blev opført i 1955 og ligger på dele af Borgmester Fischersvej og Magnoliavej på Frederiksberg. Området består af ca. 433 lejemål med ca beboere, hvoraf ca. 300 er børn. Instruktøren Alexa Ther havde fra starten en idé om, at det kunne være interessant at skabe en forestilling, der ikke kun bestod af monologer men havde en overordnet ramme. Tanken var at skabe en fortælling med et sammenhængende forløb og at få de unge til at byde ind med deres egne personlige erfaringer og historier indenfor denne ramme, som fik arbejdstitlen natteliv. Rekruttering I februar 2009 begyndte rekrutteringen, der pr telefon, mail og besøg med informationsmateriale, plakater og flyers tog udgangspunkt i Frederiksberg Ungdomsskole, Klub Norden samt kontakt til Gadepiloten tilknyttet Søndermarken. I uge 9 & 10 besøgte vi klubberne med Taskeforce og informerede de unge om projektet. Vi besøgte også ungdomsklubben Cassiopeia der, på baggrund af vores udsendte materiale, selv havde kontaktet os. Vinterferie, pædagogernes indstilling til deres egne unge og planlægning samt tidspres betød, at der ikke blev afholdt workshops i klubberne, men at de unge blev inviteret direkte til teatret til infomøde. Desværre mødte ikke en eneste op til dette møde, så vi tog atter kontakt til klubberne, satte gang i rekruttering via s netværk og kontaktede alle Instruktør: Alexa Ther, Koreograf: Marlene Smidt Forestillingsleder: Lutva Demirovich Projektleder: Andrea Ter Avest Dahm Projektkoordinator: Sabina E. Z. Seest Undervisningsmateriale: Sabina E. Z. Seest Projektperiode: Februar april 2009 Antal medvirkende: 13 unge i alderen år Antal forestillinger: 17 Varighed: 1 time Publikum: ca skoler på Frederiksberg pr telefon og mail. Dette resulterede i, at vi til sidst havde en gruppe på 13 unge i alderen år, som vi arbejdede koncentreret med. Det var godt at have Taskforce med ude i klubberne, og det fungerede godt at rekruttere gennem Taskforce. Men det var ikke hensigtsmæssigt at lade en ny praktikant stå for den indledende rekruttering, da der skal en masse forhåndsviden om stedet og metode til. Desuden planlægger pædagoger i klubber gerne frem i tiden. En vigtig erfaring er derfor at starte planlægningen i god tid og at lave informationsmøder for pædagogerne først. Den gode idé med at afholde workshops i klubberne, før holdet samles på teatret, skal der endelig holdes fast i. Workshop-periode Fra uge 11 til midt i uge 15 afholdte vi prøver fra kl fire dage om ugen. Herudover havde vi prøve henholdsvis en søndag og en lørdag fra kl samt de to dage op til premieren fra kl Undervisningen tog fra instruktørens side udgangspunkt i improvisationer over et på forhånd udar- 19

20 Foto: Pauli Huotari Fra forestillingen En nat. En fest. Et skrig 20

21 bejdet udkast til storybord. Dialogerne blev således improviseret frem på baggrund af de unges egne oplevelser og erfaringer i forhold til en given situation eller emne, her med særligt fokus på natteliv og ungdomsliv. Monologerne blev hovedsageligt udarbejdet via korte individuelle interviews eller gruppeinterviews. Dans og bevægelse var en sideløbende proces, da ord og handling skulle passe sammen. Koreografen Marlene Smidt tog udgangspunkt i det, som deltagerne kunne på forhånd og skabte på den vis i samarbejde med instruktøren og de unge bevægelser, der viste deltagernes version af en given følelse eller reaktion på en given situation. Styrken ved at arbejde med et emne for fortællingen var, at de unge havde nogle faste rammer at byde ind i, hvilket virkede befordrende på deres motivation og individuelle arbejdsindsats. Det gav en stærk holdånd og styrkede de unges samarbejdsevner. Svagheden har været, at arbejdet har været meget sårbart overfor afbud, da der var mange scener, hvor alle var med. Den store mængde af arbejde i plenum var til tider en prøvelse for de unge, da der opstod ventetid for den enkelte. For instruktør, koreograf, prøveleder og dramaturg betød det, at energien og koncentrationen var meget svingende. Her ville det være en hjælp næste gang at planlægge prøverne i højere grad og dele deltagerne op i grupper, så én gruppe fx kunne arbejde med bevægelse, mens en anden arbejdede med tekst. Deltagerevalueringer»Det har været en fantastisk oplevelse at være med til at lave forestillingen. Jeg har fået en masse nye venner, og så har jeg lært rigtig meget om, hvad andre unge går og tænker ved at høre deres historier«deltager, En nat. En fest. Et skrig.»det er så fedt selv at få lov til at fortælle sin historie. skal bare blive ved med at gøre, hvad de allerede gør. Det er godt, at der er nogen, som gider at høre, hvad unge har at sige. Det kan mange lære noget af, også publikum.«deltager, En nat. En fest. Et skrig.»forestillingen En nat. En fest. Et skrig viser og fortæller rigtig godt, hvordan livet for nogen unge er. At det at være ung ikke nødvendigvis kun er problemer som bukserne er for små, Jeg har en bums, Min mor er bare verdens dummeste og andet af den slags. At nogen rent faktisk har store, svære og rigtige problemer at slås med i hverdagen. Forhåbentlig sætter det nogle tanker i gang hos publikum, som så måske resulterer i, at nogen forældre taler mere med deres børn for at forebygge den slags problemer.«deltager, En nat. En fest. Et skrig. Spilleperiode Den færdige forestilling havde premiere i april på Edison. Forestillingen spillede 17 gange, især for skoleklasser om formiddagen. En Nat. En fest. Et skrig. har på mange måder været et vendepunkt i forhold til C:NTACTs sceneproduktioner, da produktet ikke har bestået af en kollage af monologer som tidligere men har haft en samlende ramme i kraft af en historie med et fremadskridende forløb. 21

22 /scene Besøgsrum 1 Udgangspunkt Besøgsrum 1 var resultatet af et usædvanligt samarbejde mellem Københavns Fængsler og fonden på Betty Nansen Teatret (herefter ). Titlen refererer til en forestilling med syv unge indsatte, som blev spillet to dage i maj 2009 for et udvalgt publikum. En forestilling, hvor hver af de syv med dramatiske virkemidler fortalte om hændelser og punkter i deres liv, der har været skæbnesvangre for dem. Titlen refererer samtidig til det besøgsrum i Vestre Fængsel, hvor mange af de indledende samtaler mellem de indsatte og instruktøren fandt sted. Formålet med forestillingen var i direkte forlængelse af visionerne i henholdsvis Kriminalforsorgen og at øge de indsattes selvtillid og kompetencer og samtidig bygge bro mellem en marginaliseret gruppe og samfundet udenfor. Forud for de to dages forestillinger var gået en intensiv skrive- og øveperiode, der udover de syv indsatte involverede en række personer fra både og Vestre Fængsel: Ledelsen, fængselsimamen, fængselspræsten, fængselsfunktionærer, instruktør, projektleder og dramaturg med flere. Samarbejdet har stillet begge organisationer overfor nye og spændende udfordringer. Det er for eksempel ikke hverdagskost, at indsatte stiller sig op på en scene og blotlægger deres inderste følelser. Og heller ikke dagligdag for teaterfolk at underlægge sig et arresthus sikkerhedsbestemmelser og praktiske restriktioner. Samarbejdets højdepunkt var de to dage i maj, hvor forestillingen blev vist. Men også processen op til og eftertankerne og reaktionerne på forestillingen har været værdifulde. Det tyder en lang række udsagn fra de involverede på. Rekruttering Målgruppen for projektet var i første omgang de 18 til 23 årige. Instruktør: Runi Lewerissa Projektleder: Najat El Ouargui Lyd: Thomas Matyjasik og Christian Jensen Afvikler: Christian Jensen Projektperiode: Februar maj 2009 Antal medvirkende: 7 Antal forestillinger: 4 Varighed: 1 time Publikum: 300 (udvalgt publikum, særligt embedsfolk, politikere, advokater, journalister, socialarbejdere ) Den gruppe, jeg gerne ville have fokus på, er de unge, der stadig kan nås. Dem der har skjulte ressourcer. Dem der har begået kriminalitet, fordi de keder sig. Det deprimerende er, at dem kender vi ikke, der er ingen indikatorer, vi måler på. Hvis man skal kunne modtage støtte og motivation, skal man selv være motiveret. Men de indsatte er fyldt med følelser, der blokerer. Derfor kan første skridt være at give dem nogle positive oplevelser. Give dem anerkendelse og stolthed. Synlighed. Herudover ville jeg da gerne også udfordre mit eget system lidt og give de medarbejdere, der gerne vil prøve noget nyt, en mulighed for dét, sagde Lederen af Vestre fængsel, Peter Vesterheden Pga. manglende indsatte i aldersgruppen under projektets opstart, blev virkeligheden dog, at deltagerkredsen blev lidt ældre end planlagt. Og at der blev lidt færre deltagere. Syv i alt, i alderen fra 23 til 47 år. Tre af dem danske mænd, tre mænd med indvandrerbaggrund og en enkelt kvinde. Alle tilhørte de gruppen af varetægtsfængslede i Vestre Fængsel, og de havde siddet varetægtsfængslet i op til to år (enkelte med domme, der var ankede). 22

23 Workshopperiode Inden projektets start blev følgende kriterier sat op for forestillingen: Forestillingen ikke måtte være fyldt med offerhistorier. Der skulle være ligelig fordeling mellem danskere og indsatte med minoritetsbaggrund blandt de medvirkende. Alle andre procentfordelinger giver på hver deres måde anledning til skæve diskussioner. skulle have uhindret adgang til de deltagende indsattes historier. Altså ingen censur. Forestillingen skulle ikke være terapi men teater, ergo skulle den ses af nogen. Der skulle være mulighed for brobygning mellem de optrædende og publikum ud fra tankegangen, at det er i mødet mellem de to grupper, at det hele sker. I næsten 4 uger mødtes teaterfolkene fra med de indsatte for via samtaler at udvikle deres historier til forestillingen. De sidste to uger var særligt intensive med 6-7 timers daglige prøver med de indsatte, hvor historierne blev gennemspillet, og forestillingen drøftet igennem. Det var ikke muligt at glemme, at det var indsatte, teaterfolkene stod overfor. Alle blev tjekket i Kriminalregistret, hver dag skulle teaterfolkene sikkerhedstjekkes, og når man kommer tæt på hinanden, opstår der også fortrolighed og de dilemmaer, det kan medføre. På et tidspunkt i forløbet blev man derfor på klar over, at det blev nødvendigt at udfærdige en slags skriftligt kodeks for, hvordan teaterfolkene skulle forholde sig overfor de indsatte. Hvad de måtte og ikke måtte tale om. Hvad de måtte og ikke måtte medbringe etc. etc. Ikke fordi der var opstået et problem, men for at forebygge. En vigtig erfaring fra prøveforløbet pegede på det meget tætte samarbejde mellem s folk og fængslets personale, og viste os at det er af stor Foto: Ulrik Jantzen Fra forestillingen Besøgsrum 1 23

24 afgørende betydning med støttende kontaktpersoner og netværk, som de indsatte stoler på og har tillid til. Pr Forestillingen fik stor pressebevågenhed. Der blev bragt interviews med de medvirkende, fængselsledelsen og teaterfolkene fra på både tv, i radio og i aviserne, bl.a. i Deadline på DR2, Kulturnyt på Danmarks Radios P1 og P2 og Politiken, Ekstra Bladet og Berlingske Tidende. Deltagerevalueringer Et enkelt teaterprojekt er selvfølgelig en dråbe i havet, men skal ses som en begyndelse på noget længerevarende. Vi meget glade for, at vi gennemførte projektet. Evalueringen viser da også, at den slags projekter nytter noget og ryster lidt op i vores vante forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre, og samtidig flytter de medvirkende og publikums syn.»det har så absolut gjort noget for mig at være med i det her projekt. Jeg har fået min historie blæst ud, så jeg kan se på den udefra.og andre kan se på den. Bare det at kunne være i stand til at tale om tingene, det er virkelig tabu herinde i fængslet bare at man har lyst til noget andet end at sidde i fængsel, det er sgu svært at sige herinde. Fordi så kan der hurtigt blive peget fingre af én som den svage. Og på den måde har den her forestilling hjulpet mig meget. Og så synes jeg jo, at det ville være fantastisk, hvis der bare var nogle andre, som også ville noget andet end det her lort«indsat i Vestre fængsel og deltager i Besøgsrum 1»Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville gå så godt. Alle samarbejdede. Og hvis jeg kan sådan nogen ting, så kan jeg sgu også mange andre ting. Så kan man jo lige så godt få noget uddannelse«indsat i Vestre fængsel og deltager i Besøgsrum 1 Publikums- og netværksevalueringer»jeg synes, det er utrolig modigt af de medvirkende at stille op med deres personlige historier. Det virkede enormt stærkt, at det var rigtige mennesker, som stod på scenen og ikke bare skuespillere, som spillede indsatte. Jeg blev forført og fortryllet af den fortættede stemning, der var i hele salen, af at tilhørerne oplevede de optrædende som mennesker og ikke som forbrydere «Britta Schall Holberg, teaterordfører i Folketinget for partiet Venstre»Til dagligt er der meget facade på. Vi kender jo ikke de indsattes historier, og det var rigtigt sundt for os at se mennesket bag facaden. Det begejstrede virkelig de ansatte, der fulgte arbejdet, Jeg er kommet meget tættere på de indsatte efter forestillingen. Jeg har aldrig før fået et knus af en indsat det har jeg nu «Susie Nielsen, fængselsbetjent i Vestre fængsel Desuden var lederen af Vestre Fængsel, fængselsinspektør Peter Vesterheden, i Deadline på DR2 d. 6. maj 2009 sammen med forestillingens instruktør Runi Lewerissa, hvor han gav udtryk for, at processen med BESØGSRUM 1 havde manet til eftertanke. Han udtalte, at han og kollegerne i fængslet skulle genoverveje, hvordan de kommunikerede med de indsatte til daglig. Desuden ville han iværksætte en undersøgelse af begreberne perkertillæg og danskerrabat - begreber omkring strafudmåling, som var dukket frem under arbejdet med de indsattes historier og i debatten med forestillingernes publikum. Udover s faste bidragsydere støttede også Egmont Fonden det konkrete projekt. 24

25 Foto: Ulrik Jantzen. Fra forestillingen Besøgsrum 1 25

26 /scene Romeo og Julie II Indledning Efter succesen med Romeo og Julie i sæson 2007/2008, ønskede for 2. år i træk at skabe et Romeo- og Julie teaterprojekt, som involverede skoleelever fra 8. klassetrin og professionelle kunstnere. Idéen bag teaterprojektet var, som i sidste sæson, at samle vidt forskellige folkeskoler fra København og Frederiksberg og skabe en synergi mellem skole, undervisning og læring og teatrets verden og udtryksformer. Forestillingen havde Shakespeares Romeo og Julie som rammehistorie, men da den personlige historie er grundstammen i s arbejde, blev den klassiske historie mixet med elevernes egne fortællinger, tekster og tanker om livet. Forløbet med at skabe forestillingen var bygget op af workshops og træningsforløb varetaget af et professionelt team af undervisere i ex. skuespil, dans, rap, musik, parkour, stunt, sang og sangskrivning. Skolerne I projektet deltog 8. klasserne fra Søndermarksskolen på Frederiksberg og 7.og 8. klasserne fra Oehlenschlægergades skole på Vesterbro. I 8. klasserne på Søndermarksskolen havde ca. 5 % af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk, mens der i klasserne på Oehlenschlægergades skole var ca. 90 %. De to skoler blev valgt, fordi det var vigtigt for, at projektet og forestillingen afspejlede en stor grad af diversitet på tværs af kulturelle, etniske og sociale skel. Workshop-periode s workshopledere startede med at lave to ugers workshop på hver skole. Disse workshops havde det formål at lære elever og lærere at kende og give dem en tryghed og et kendskab til de forskellige kunstarter og formsprog, de i udviklingen af forestillingen skulle bruge. Ligeledes blev eleverne undervist i Shakespeare og det gamle drama om Romeo og Julie. Workshoppen havde også det formål at vække elevernes nysgerrighed og få dem til at opdage deres kompetencer og ressourcer på andre områder end skole-området. Det var vigtigt for at få eleverne til at blive fortrolige med s metode og dermed få dem til at åbne op for deres personlige historier og oplevelser. Efter workshopforløbet på skolerne startede prøveforløbet, som nu var rykket ud af skolens rammer og ind på teatret. For at få det til at hænge sammen med elevernes skoleundervisning, blev der lavet en ugeplan, som var struktureret således, at eleverne gik i skole fra kl til hver dag og kom på teatret til prøver fra til Eleverne var delt på kryds og tværs af skoler på forskellige workshops, hvor der sammen med workshoplederne og instruktør Rolf Heim blev udviklet en forestilling, som blandede den klassiske Shakespeare-tekst med de unges egne personlige historier og oplevelser med bl.a. kærlighed, vrede, rivaliserende grupper og venskab. Spilleperiode Forestillingen spillede 15 gange på Betty Nansen Teatrets hovedscene for et blandet publikum, men særligt skoleklasser fra både folkeskolen og ungdomsuddannelserne viste stor interesse, da 10 af forestillingerne blev spillet som skoleforestillinger om formiddagen, så de havde mulighed for at komme i skoletiden. Pr Både projektet og forestillingen opnåede stor bevågenhed i pressen. Politiken og flere lokalaviser lavede reportager og interviews under workshopforløbet, og en gruppe af eleverne optrådte live med en lille bid fra forestillingen i Go aften Danmark på TV 2. Pressen var særligt interesseret i integrationsperspektivet og samarbejdet mellem skole og teater. 26

27 Deltagerevalueringer Overordnet set er der ingen tvivl om, at både lærere og elever har fået meget ud af projektet både på et fagligt, social og menneskeligt plan, og er stolte over endnu engang at være forløber og initiator på området med at udvikle integration og samarbejde mellem skoleverden og teaterverden.»vi er blevet mere seje! Det at du tør vise, hvem du er og stå på scenen har givet mere selvværd.«alexander, elev på Søndermarksskolen»Vi har lært hinanden meget bedre at kende i klassen, og vi har fået et meget bedre forhold til drengene, som vi snakker meget mere med nu, og de er blevet meget mere åbne. De hopper fx i elastik med os i frikvartererne nu. Før var det som om, vi kom fra hver sit land.«manoor, elev på Oehlenschlægergades skole Instruktør: Rolf Heim Instruktørassistent: Marianne Blikfeldt Komponist/producer: Gert Sørensen, Lawand Othman (Turkman Souljah), Joel Hyrland Workshopledere: Janus Nabil (skuespil), Martin Coops (parkour), Katrine Muff (sang), Jonas Starcke (stomp) og Tali Razga (koreografi) Projektkoordinator: Mirjam Dyrgaard Hansen Forestillingsleder: Sara Cramer Produktionsassistenter: Malene Muusholm, Youssef Hvidtfeldt, Khadije Nasser og Joel Hyrland Projektperiode: Februar maj 2009 Antal medvirkende: 70 elever fra 8.klasser Antal forestillinger: 15 Varighed: 1 time Publikum: ca Lærerevalueringer»Det har jo været helt fantastisk at se de fællesskaber, som er vokset ud af projektet. Mine danske elever har, i mødet med Oehlenschlægergades etniske elever, virkelig fået en værdifuld indsigt og venskaber, de nok ikke ellers ville have fået.«pernille, lærer på Søndermarkskolen»Jeg synes nogen gange, at mine elever har så meget, de skal kæmpe imod. Derfor spiller de sommetider seje og dumme for ikke at mærke smerten over, at de ikke rigtigt hører til i det her samfund. Men pludselig kan de finde ud af at komme til tiden, samarbejde, tro på sig selv og gå 100 % ind i opgaven. De oplever en succes uden lige med de her teaterfolk. Det er bevægende for mig at se, hvor søde de er, og hvor glade, milde og åbne de bliver.«lisbeth, lærer på Oehlenschlægergades skole Projektet blev støttet af Bikuben Fonden, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. 27

28 /scene C:NTACT Taskforce Taskforce er s mobile debat-teatergruppe, som består af 29 unge med vidt forskellige kulturelle baggrunde. Taskforce bliver booket af folkeskoler, gymnasier, foreninger, politiske organisationer og virksomheder, og byder på en slagkraftig debatforestilling bestående af monologer og dialoger. Scenerne giver et indblik i de unges virkelighed og er opbygget på baggrund af deres egne oplevelser og personlige historier. Herudover er der også mulighed for at udbygge forestillingen med rap og dans og derved tilføre en ekstra dimension til oplevelsen. Hver forestilling afsluttes med et debatarrangement, hvor publikum får en aktiv del i forestillingen i kraft af en direkte dialog med skuespillerne om temaerne i forestillingen. Denne dialogdel er blevet en stor succes blandt publikum, da forestillingens scener skaber rum for at emner, der i mange andre sammenhænge opfattes som pinlige eller tabubelagte, kan debatteres. Debattens karakter afhænger fra gang til gang af, hvem der sidder i salen, og det skaber en meget dynamisk forestilling, der i form og indhold udfordres i mødet mellem det forskellige publikum samt skuespillerne. Scenerne i Taskforce udvikles løbende i et samarbejde mellem de medvirkende og professionelle instruktører. Herved skabes en forestilling, som er i konstant forandring og udvikling en proces, hvor nye spillere, nye historier og nye perspektiver hele tiden kommer til, og nye scener opstår. Metoden og skabelsesprocessen er baggrunden for navnet TASKFORCE, der betyder kommandostyrke eller arbejdsstyrke med særlig opgave. Publikum og geografisk spredning I sæson 2008/2009 har Taskforce endnu engang formået at komme rundt i hele landet og skabe debat, og kendskabet til Taskforce er derfor vokset stødt siden gruppen blev dannet i efteråret Efterspørgslen efter Taskforce-arrangementer har været stor og vidner om, at der i alle egne af Danmark i høj grad er brug for en instans som Antal deltagere i Taskforce: 29 unge fra Antal medvirkende per forestilling: 6 9 Arrangementer 2008/2009: 89 Antal tilskuere 2008/2009: ca Varighed: 30 min. Forestilling og 30 min. debat Instruktører: Remi Lewerissa, Runi Lewerissa Undervisningsmateriale: Mirjam Dyrgaard Hansen Taskforce, der kan debattere aktuelle emner som integration og identitetsdannelse, og give indsigt i de unges livssituationer, daglige drømme og tanker om det samfund, de er en del af. I mødet mellem Taskforce og publikum opstår der en erkendelse af, at vi alle er mere ens end forskellige, og herved kan fordomme nedbrydes. Taskforce har i 2008/2009 spillet for en lang række folkeskoler, gymnasier og højskoler. Derudover er forestillingen også købt til biblioteker, beboerrådgivninger, firmaarrangementer og foreninger samt til konferencer afholdt af integrationsministeriet, kulturministeriet og undervisningsministeriet. I september 2008 repræsenterede Taskforce ved den årlige børneteaterfestival i Horsens. Denne deltagelse medvirkede til at skabe mere indgående kendskab til Taskforce og s arbejde blandt ansatte på folkeskoler, gymnasier og andre institutioner. Taskforce-succesen bliver yderligere understøttet af, at Taskforce nu på andet år er blevet refusionsgodkendt som turnerende børne- og ungdomsteater. Det betyder, at kommunale institutioner, herunder skoler, kan få 50 % af prisen refunderet af staten. Dette er en tydelig kvalitetsstempling af Taskforce som et professionelt teater på lige fod med andre børne- og ungdomsteatre. I sidste sæson sås det tydeligt, at refusionsgodkendelsen genererede en masse ekstra aktivitet og efterspørgsel, og denne aktivitet er fortsat ind i sæson 2008/

29 Internationalt samarbejde Taskforce i Palæstina og Jordan Idéen om at udvikle et samarbejde på internationalt plan har længe været undervejs i s vision og strategi. I april 2009 besøgte Jordan og Palæstina, hvor seks spillere fra Taskforce spillede en række forestillinger. På den baggrund blev der skabt kontakter med teatre i de arabiske lande, og der blev udviklet en langsigtet samarbejdsaftale mellem Al-Kasaba Teatret i Ramallah på Vestbredden, og Center for Kultur og Udvikling i Danmark. Det at Taskforce får mulighed for at spille uden for Danmarks grænser tilkendegiver, at Taskforce også er et koncept, som kan inspirere på internationalt plan. De seks unge danskere fra Taskforce, med både etnisk danske og arabiske rødder, spillede på skoler, gymnasier og på Al-Kasaba Teatret i Ramallah. Derudover spillede de en af dagene også en forestilling i den palæstinensiske flygtningelejr Zarqa i Jordan, hvor de også optrådte i Palæstina er et interessant sted i - sammenhæng, da der er mange udfordringer for befolkningen, både på det integrationsmæssige og identitetsmæssige plan. Publikum havde mange spørgsmål og bemærkninger til debatterne både angående deres egen situation, skuespillernes fortællinger samt Muhammed-krisen i Danmark. Både spillerne og det arabiske publikum fik meget ud af at debattere og spejle sig i hinandens synspunkter, og debatterne dannede grundlag for en gensidig refleksion, som rykkede ved fordomme og skabte forståelse. Foto: Mikkel Russel Jensen Fra Taskforce Sæson 2008/2009 vidner om, at Taskforce bidrager til at debattere om en virkelighed, som er relevant for en bred publikumsgruppe, både i Danmark og internationalt forestillinger der afkræfter fordomme, og som skaber dialog mellem mennesker med plads til både alvor, latter og ironi. Taskforce blev dannet i

30 /scene - Internationale projekter C:NTACT/international Aktiviteterne internationalt blev intensiveret i sæson 2008/2009, og tætte og enestående samarbejder på tværs af grænser opstod. Alle projekterne har haft det formål at videreformidle s metode og det mangeårige arbejde med at give unge redskaberne til at fortælle deres personlige historier gennem teater, film og radio. Ligeledes har formålet været at skabe grobund for interkulturel udveksling og nye initiativer. I sæson 2008/2009 startede projekter op i både Letland og Palæstina, og i skrivende stund har netop indgået kontrakt med Mellemfolkeligt Samvirke, Center for Kultur og Udvikling og CDC Zarqa om et storstilet to-årigt projekt i en flygtningelejr i Jordan. Riga Projektet i Riga involverede unge med lettisk og russisk baggrund. Èn af Letlands problematikker er, at man i Letland har to parallelsamfund, fordi landet tidligere har været besat af russerne. I dag er der omkring 40 procent russere i Letland. De har deres egne skoler, deres egne barer og egne butikker, og der er stort set intet socialt samkvem mellem lettere og russere. Der blev derfor rekrutteret 20 unge med både russisk og lettisk baggrund, som sammen med en lettisk instruktør og workshopundervisere på Dailes Theatre skabte en forestilling med titlen Fortællinger, der ændrer (din) verden, som fortalte stærke, personlige historier og om forholdet mellem forskellige unge i dagens Letland. Workshopundervisere og instruktører fra Dailes Theatre besøgte forud for projektet på Frederiksberg for i fællesskab med s personale at skabe de bedste forudsætninger for den lettiske version af, K:NTAKTS.LV. Ligeledes rejste instruktører og projektledere fra til Riga to gange i projektperioden for at støtte op om arbejdet og processen. Tilblivelsen af Fortællinger der ændrer (din) verden skabte dialog og forståelse mellem grupper af unge letter med lettisk eller russisk baggrund som ellers ikke ville have mødtes, og den lettiske presse viste stor interesse for projektet. Forestillingen spillede 18 gange for ca publikummer fra skoler, gymnasier og almindelig teaterpublikum. Projektet blev en så stor succes, at man har valgt at fortsætte samarbejdet og er nu i gang med et nyt teaterprojekt med nye unge. Projektet blev finansieret af Soros Fonden, EU Kommissionen og Aizkraukles Bank Fond. Ramallah Projektet i Ramallah var et samarbejde mellem og Al-Qasaba teatret. Man ønskede at give en stemme til unge mennesker i Ramallah og at give dem muligheden for at komme ud med egne historier og oplevelser fra deres liv og hverdag i Palæstina. Før projektets start var en instruktør, producent og projektleder fra Al-Qasaba teatret på arbejdsbesøg i Danmark, hvor målet var, at de skulle få viden om og lære s metode at kende i praksis. Her fulgte Al-Qasaba-teamet dels -produktionen Demo-kra-fucking-hvaffor-noget? fra sidelinjen og underviste selv sammen med danske instruktører i en 10-dages workshop med 8 danske unge, som endte med en lille visning for særligt inviterede. Derefter tog de tilbage til Ramallah og påbegyndte deres egen teaterproces tilpasset en palæstinensisk virkelighed. Under opstarten og afslutningen af processen i Ramallah var en instruktør og en projektleder fra med som støtte i forhold til rekruttering, planlægning og i arbejdet med de unges personlige historier. Der blev rekrutteret 12 unge mellem år til forestillingen fra forskellige skoler i Ramallah. Forestillingens titel blev Homeland og satte fokus på, hvad det vil sige at være ung palæstinenser og leve under besættelse og de følelser, som følger med. 30

En vision for Fonden

En vision for Fonden Foto: Hansen-Hansen En vision for Fonden Foto: Mikkel Russel Jensen Fonden c/o Betty Nansen Teatret Asgårdsvej 2 1811 Frederiksberg C Tlf: 3329 6117 contact@bettynansen.dk www.contact.dk 3. udgave Revideret

Læs mere

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sæson 2009/2010. C:NTACTs aktiviteter og produktioner. C:NTACT i tal og fakta

Indholdsfortegnelse. Sæson 2009/2010. C:NTACTs aktiviteter og produktioner. C:NTACT i tal og fakta Indholdsfortegnelse Sæson 2009/2010 Sæson 2009/2010 Indledning Sæsonens produktioner / oversigt Kvalitative mål Kvantitative mål C:NTACTs aktiviteter og produktioner C:NTACT/SCENE Klassen Hittegods Romeo

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark

teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark w w w. o p g a n g 2. d k / t u r n e t e at e r teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark Slagkraft Humor Dialog BRINGER DEBATSKABENDE FORESTILLINGER OG FILMPRODUKTIONER OM KULTURMØDER

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Evaluering af Amager Taekwondo klub 2010 PR: Metode:

Evaluering af Amager Taekwondo klub 2010 PR: Metode: Evaluering af Amager Taekwondo klub 2010 Amager Taekwondo klub er en nyetableret idrætsforening fra den 1. januar 2010. Klubben blev officielt registreret under Dansk Taekwondo forbund, DIF og DGI den

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

SALAAM FILMFESTIVAL SALAAM FILMFESTIVAL 2010/11 PROJEKTBESKRIVELSE

SALAAM FILMFESTIVAL SALAAM FILMFESTIVAL 2010/11 PROJEKTBESKRIVELSE SALAAM 2010/11 Polleke. Foto: Salaam Film & Dialog PROJEKTBESKRIVELSE Salaam Filmfestival er i fuld gang med at planlægge den kommende landsturné fra september til marts 2011. Publikum er elever fra skoler

Læs mere

Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger

Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger Foreningens navn: Teatergruppen Syvstjernen Foreningstype: Kultur Hvor mange: 50-250 Kontaktperson: Tue Bertelsen Mail: tue.bertelsen@gmail.com

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Skovbørnehaven Siflingen Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 49 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Målgruppe: ½

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Børn på flugt. Projektbeskrivelse

Børn på flugt. Projektbeskrivelse Børn på flugt Et heldagsarrangement den 15. september 2013 i VerdensKulturCentret for børn, unge, deres familier og alle interesserede personer fra asylcentrene på Sjælland, fra Nørrebro og resten af København

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

En vision for Fonden

En vision for Fonden En vision for Fonden 1 Fonden c/o Betty Nansen Teatret Asgårdsvej 2 1811 Frederiksberg C Tlf 3329 6117 info@contact.dk www.contact.dk 4. udgave Revideret En fælles indsats for forståelse og forandring

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

Reformationsjubilæet 2017

Reformationsjubilæet 2017 Navn: Efterskolefestival 2017: Individ og fællesskab Fra Luther til 2017 v. Peter Sørensen KFUM/KFUK Emne: Læringsfestival for efterskoleelever. Målgruppe: Efterskoleelever i 8. til 10. klasse. Tid, sted

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Kick off. Generelt var det et godt arrangement. Læs mere på

Kick off. Generelt var det et godt arrangement. Læs mere på Kick off D. 17. august 2010 afholdt vi officiel Kick-off får afdelingens elever. Lærere og øvrige interessenter herunder UU samt det lokale uddannelsesudvalg. Vores program var delt i to dele, en elev-

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Organdonationsdag opsamling og evaluering

Organdonationsdag opsamling og evaluering Organdonationsdag 2017 - opsamling og evaluering Dagens formål At skabe dialog og debat om organdonation. At anerkende dem, der har organdonation tæt på i deres personlige liv eller professionelle virke.

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

PERSONLIGE KOMPETENCER

PERSONLIGE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER Styrke deres selvværd/selvtillid og skabe et rum hvor der er plads til at overskride grænser og få jeg kan oplevelser og troen på, at der er plads til at være den man er. Støtte

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Vedlagt denne skrivelse er ansøgning fra JYSK A/S, hvor vi søger om tilskud til medfinansiering fra Det Lokale

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere