Matematik og løfteperspektiver i perspektiv
|
|
- Anna Møller
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 84 Matematik og løfteperspektiver i perspektiv Jeanette Axelsen, Vordingborg Gymnasium & HF Kommentar til Helle Mathiasen og Claus Seidelin Jessen: Matematik og løfteperspektiver Et forskningsprojekt med udgangspunkt i lærernes didaktiske valg, MONA At tage situationen som en udfordring Om lidt skal vi i gang med at implementere en ny gymnasiereform. En reform der byder på udfordringer måske især i et fag som matematik. For på den ene side ønsker politikere og aftagerinstitutioner et fagligt løft i faget matematik, så eleverne ikke bare kan løse eksamensopgaver og bestå, men også kan klare matematikken på en videregående uddannelse. Og på den anden side står vi med dumpeprocenter på % ved den skriftlige eksamen på B-niveau. Et fag som alle gymnasieelever fra dette års skolestart skal have obligatorisk, med mindre de vil have en særlig sproglig studieretning. At blive ved med at sige at det er eleverne der ikke er klædt godt nok på fra grundskolen holder ikke længere. Hvis vi skal løfte opgaven, kalder det på nye tilgange til faget, da vi gennem de sidste mange år har set samme tendens med store dumpeprocenter på især B-niveauet. Selv universiteterne er begyndt at indse, at de studerende kan noget andet, når de starter på matematikstudiet, så deres gamle form med forelæsninger og øvelsestimer er revideret op igennem 00 erne. De nye læreplaner og den tilhørende vejledning peger på nye tankegange. Men spørgsmålet er om det er nok og om vi som lærere er klædt på til de nye tilgange. Når det kommer til matematikundervisning i gymnasiet, så er det at løfte svage elever noget vi skal se på som en udfordring. At opfatte det som netop en udfordring åbner op for flere ting. For det første indebærer det naturligvis, at vi skal være indstillet på at det kommer til at koste noget arbejde fra vores side med eleverne. Men der ligger også i det, at vi er villige til at tage opgaven på os og at vi dybest set tror på at eleverne kan rykkes. Med andre ord ligger der også en lærerindstilling i udsagnet. Elevmotivationen er naturligvis vigtig. For hvor langt kan vi egentlig rykke elever,
2 Matematik og løfteperspektiver i perspektiv 85 der ikke er motiveret? På lærerværelset høres jævnligt talemåden, at vi kan trække hesten til vandtruget, men ikke tvinge den til at drikke. Men en vigtig faktor i motivationen er for eleverne at blive mødt af en lærer, der vil dem og vil deres udvikling i vores fag. I vejledningen til den nye bekendtgørelse gribes der fat i et Kierkegaard-citat omkring det at arbejde med matematik [ ] matematik skal læres forlæns, men må forstås baglæns. Inspireret af dette kom jeg til at tænke på et andet Kierkegaard-citat som handler om det at kunne hjælpe andre, som også kan tænkes ind i undervisning og vores tilgang til undervisning: Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer (Kierkegaard 1859). Dette bringer mig frem til nogle af de tanker, jeg har gjort mig, efter at have læst Mathiasens og Jessens artikel samt vejledningen til læreplanerne i matematik fra 2017 Matematik A/B/C, stx (Undervisningsministeriet 2017). Forskningsprojektet og løfteperspektiverne Artiklen præsenterer et forskningsprojekt med titlen Elevforudsætninger og faglig progression gennemført i (Mathiasen et al. 2016) i fagene dansk, engelsk og matematik, men handler naturligt nok kun om matematikdelen. Der kigges på valg af didaktiske tilgange som lærerne har foretaget for at kunne fremme elevernes udvikling i en faglig progression, herunder hvordan lærerne opnår indsigt i elevernes forudsætninger. Elevforudsætningerne er et felt der er blevet undersøgt gennem de senere år, her kan bl.a. fremhæves Fra gymnasiefremmede til student (GL 2007). Og noget tyder på, at vi matematiklærere kan vinde noget ved at forholde os til elevforudsætningerne. Artiklen konkluderer også at overgangen fra grundskole til gymnasiet er en udfordring. I Silkeborg har målrettet arbejde med brobygning gennem en længere årrække
3 86 Jeanette Axelsen vist at dette er et felt der med fordel kan bruges ressourcer på og ikke bare i matematik (jf. fx Christensen 2014). Med andre ord kan vi altså rykke vores elever, hvis vi prøver at sætte os i deres sted og se på hvad de kommer med, og hvor de kommer fra i forhold til deres matematikviden. I læreplanerne samt den tilhørende vejledning for matematik 2017 er det tilmed skrevet ind som noget vi skal forholde os til. Så uanset hvad vi som undervisere måtte mene om dette, så kan vi altså ikke komme uden om at skulle forholde os til overgangsproblematikken. I skoleprojekterne præsenteret i artiklen ses det også at dem der havde arbejdet med brobygning og lavet alternativt indhold i overgangen fra grundskole til gymnasium fik gode resultater. Artiklen kommer ikke med en egentlig konklusion på dette, da projektet bygger på case studies, men bekræfter blot det som Silkeborg-modellen gennem 10 år er nået frem, hvilket må siges at give en vis evidens for at man kan rykke noget. Så et løfteperspektiv ligger i hvordan overgangen fra grundskole til gymnasiet håndteres. Hvis vi kigger tilbage på Kierkegaard igen, så er der en anden interessant vinkel, nemlig om den person der vil hjælpe. Vi skal være tålmodige og være villige til at være den der ikke forstår. Ikke vores fag, men at vi ikke forstår det eleven ikke forstår. Dette kræver en del faglighed af læreren samt værktøjer til at hjælpe eleven til at forstå. I projektet Fra gymnasiefremmed til student skriver de således om den fag-faglige lærer, at for at kunne imødekomme eleven skal der også være en undervisningsfaglighed: Undervisningsfagligheden henviser til en indsigt i hvad der gør det henholdsvis let og vanskeligt for eleverne at lære fagets forskellige elementer, herunder de forståelser og misforståelser, de typisk bærer med sig. Den omfatter et lager af hensigtsmæssige måder at præsentere begreber, sammenhænge og andet indhold på [ ], som kan støtte elevernes forståelse. Undervisningsfagligheden forbinder faget og det pædagogiske, og må udvikles og erfares i forhold til de enkelte fag og de forskellige elever [ ] Undervisningsfagligheden er knyttet til planlægningen af undervisningen: valg af tekster, eksempler, opgaver, øvelser osv. som møder eleverne hvor de er. (GL 2007) I mødet med eleven skal vi altså have en tro på at vi kan ændre på elevens indsigt at det nytter noget. Og så skal vi være didaktisk klædt på. Så et andet løfteperspektiv kan tilgodeses hvis vi som undervisere bliver sikret efteruddannelse, så vi hele tiden kan møde vores elever der hvor de er og med nye tilgange, så vi kan hjælpe dem på vej mod en forståelse for matematikken.
4 Matematik og løfteperspektiver i perspektiv 87 Niveaudeling Et tredje løfteperspektiv, som Mathiesen og Jessen når frem til i artiklen fra projektet om Elevforudsætninger og faglig progression, er følgende: Hovedindtrykket fra forskningsprojektet er, at svarene på problemer med at løfte elevernes matematiske niveau hverken er nyt indhold eller nye arbejdsformer, men niveaudeling efter faglige forudsætninger. En sådan løsning kan give læreren mere ro til at gennemføre en traditionel klasseundervisning, idet den faglige spredning er mindre. Ro, forstået som muligheden for at kunne få tid til dialog med den enkelte elev og dermed erfare, at undervisningen i klassen ikke opleves som stressende. Det kunne være spændende at lave niveaudeling ud fra faglige forudsætninger, altså elevdifferentiering. Gevinsterne er til at få øje på, hvilket også udtrykkes i konklusionen, nemlig at lærerne får oplevelsen af at kunne gøre deres arbejde ordentligt og nå omkring den enkelte elev. Men der er en del problemer i dette, måske navnlig på små skoler; og de er der uanset om rammerne er vores nuværende bekendtgørelse eller den nye vi starter op. På fx Vordingborg Gymnasium og HF, der tæller ca. 600 elever og 9 spor pr. årgang (STX: 7, HF: 2) er antallet af elever, der løfter fra C til B eller B til A kun hvad der udgør et enkelt hold på hvert niveau. Elevdifferentiering bliver ikke praktisk mulig her, og dermed er det undervisningsdifferentiering, vi kommer tilbage til. Når matematik B er studieretningsfag skal det indgå i et fagligt arbejde på tværs af fagene. Dette betones også meget kraftigt i den nye bekendtgørelse at matematik skal arbejde på tværs af fagene, så eleverne oplever faget i anvendelse. Men hvis matematik B ikke er et studieretningsfag men blot indgår som et obligatorisk fag, så kan efter den nye reform alle elever der ikke har valgt en studieretning med matematik på C eller A-niveau blive sat på matematikhold differentieret efter elevforudsætninger. Dette ville på min egen skole kunne give 5 hold med matematik B, som kunne blandes ud fra nogle valgte kriterier. Projektet som artiklen bygger på har undersøgt skolernes måde at inddele eleverne på, og det er interessant: dels er der screeninger og dels er der karaktererne fra grundskolen (Endvidere har nogle skoler arbejdet med elevernes tilgang til faget, men det er ikke blevet brugt i holddelingen). Projektet peger også på at hvis eleverne får lov til at skifte niveau løbende, så vælger de selv i højere grad efter deres kammeraters placering og dermed ikke deres egne behov fagligt set. Men som også flere af skolerne i projektet konstaterer, kan det føre til at eleverne kan føle sig stigmatiseret. Og hvis de svageste elever så tilmed får en lærer, som opfatter deres hold som en parkering af besværlige elever, så bliver det hele kun en succes for de stærkeste elever og de pågældende holds lærere. Vi oplever på min egen skole i forbindelse med læsekurser oprettet på baggrund af elevernes resultater ved en læsescreening, at flere elever føler
5 88 Jeanette Axelsen sig ramt. Selvom de ved, at de læser langsomt og har svært ved at huske det læste, så er det at blive sat på hold (og tilmed efter skoletid) noget der føles som en straf. Holdene består som regel af eleverne fra en eller to klasser, så alle elever bør kende nogen på holdet, men at skabe det trygge læringsrum her er svært: eleverne har på forhånd en blokering, fordi de er blevet peget ud. Men en niveaudeling ville spolere noget andet og større, nemlig elevernes dannelse. At dele eleverne efter niveau ville splitte klasserne op fuldstændigt og blot understøtte den praksis, som skoleprojekterne i undersøgelsen vidner om, og som også Matematikudredningen (Winsløw et al, 2015) pointerer: at der undervises mod eksamen. Her ligger et interessant problem i hele matematikundervisningen som ikke er specielt enestående for Danmark. Men der er ingen grund til at understøtte denne praksis, hvis det handler om at løfte eleverne. Mathiasen og Jessen har et lærerudsagn om at hvis eleverne har deres faglighed i orden, så kommer studiekompetencer og det sociale automatisk. Med samme logik vil jeg vove den påstand, at hvis vi lærer eleverne matematik, dvs. ikke blot underviser mhp. at kunne løse opgaverne ved den skriftlige eksamen, så vil eleverne også klare sig bedre til eksamen. Dette felt kunne være interessant at få undersøgt nærmere. Man kunne fx undersøge om de høje dumpeprocenter i matematik B er jævnt fordelt ud over landets skoler og hvis ikke, hvad er det så skolerne gør hvor det går godt, og hvad er det for forhold der gør sig gældende på de skoler hvor eleverne dumper. Der skal her nok også tages hensyn til skolernes elevsammensætning, men netop mhp. at undersøge løfteperspektiver kunne dette være interessant. Elevdifferentierede hold gør, at det tværfaglige arbejde ikke bliver muligt. Hvis eleverne i en klasse er spredt ud på forskellige hold, får de ikke sat faget matematik i spil med andre fag fra deres fagrække på studieretningen. Dermed går den del tabt i læreplanen der handler om at kunne kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling (Undervisningsministeriet 2017). Her kunne man så selvfølgelig indvende at der i eksamenssættene altid er opgaver der viser anvendelse af faget. Men spørgsmålet er om eleverne ser dette som anvendelsesopgaver og ikke bare som en opgavetype som de blot skal huske hvordan man løser. Elevdifferentiering i grundforløbet? Ville man alligevel gerne arbejde med elevdifferentierede hold, så kunne man fokusere på grundforløbet. Eleverne starter alligevel ikke op i deres studieretningsklasse, så man kunne måske overveje i grundforløbet at lave denne inddeling, så undervisningsdifferentiering blev lettere for læreren at gennemføre på de enkelte hold. Og der er alligevel nødt til at være skarpe aftaler mellem lærerne, hvor langt man skal nå på de enkelte hold. Studieretningstoningen i faget kan alligevel først begynde efter grundforløbet
6 Matematik og løfteperspektiver i perspektiv 89 er afsluttet, så dermed ville det være muligt at bruge inddeling i niveauer som et løfteperspektiv. De overvejelser der bør komme her er så, hvordan inddelingen skal foregå: skal grundforløbsholdene på forhånd dannes ud fra grundskolekarakteren i matematik eller skal eleverne i faget matematik vandre til forskellige hold, som man fx også gør når man har 2. fremmedsprog? Den første model virker mest skånsom i forhold til at eleverne kan føle sig stigmatiseret. Man oplever ikke at man splittes ud i forskellige hold hvor det hurtigt kan blive tydeligt hvem der er hvor og hvorfor, hvis man vandrer til forskellige hold ud fra en stamklasse. Laves grundforløbsholdene ud fra ét fags karakter bliver det sværere for alle at gennemskue inddelingskriteriet med mindre man åbenlyst fortæller om skolens måde at danne holdene på. En inddeling efter elevniveau i grundforløbet i matematik kunne måske være noget man i de kommende år kunne undersøge effekten af. Ledelsen Projektet bag artiklen Matematik og løfteperspektiver indeholder en faktor der ikke er nævnt i artiklen, men som ikke er uvæsentlig, nemlig ledelsen på skolerne. Lærerne og eleverne alene kan ikke løfte opgaven at give matematik på B-niveau til alle. Dels er der helt konkrete tiltag som kan have en gavnlig virkning, men kræver villighed fra ledelsen, som eksempelvis to-lærerordninger. Men hertil kommer også at ville efteruddanne sine lærere, fx mhp. at lave undervisningsdifferentiering samt at kunne sætte faget i spil på tværs af fag. Og ikke mindst er det også vigtigt at give tid til selve dette arbejde. Projektet viser at hvis en ledelse ikke får givet ejerskab til nye tiltag hos lærerne, så mister lærerne motivationen og ser de nye tiltag mere som en belastning end som den støtte til undervisningen, som det kunne være tænkt som. Og her kunne man tilføje til to-lærerordningen projekter eller tiltag der lettede overgangen fra grundskole til gymnasium. Den slags tiltag er iøvrigt nævnt med adresse til ledelsen i projektet Fra gymnasiefremmed til student i afsnittet Hvad kan man gøre 17 punkter (GL 2007) Perspektiverne Så hvad er løfteperspektiverne? Og er vi klædt på til dette? Man kan håbe at de nye didaktiske tiltag i læreplanerne og vejledningen til de nye læreplaner giver det ønskede løft. Der ligger i dem nye tankegange om brugen af CAS-værktøjer til begrebsindlæring, til undersøgende tilgange, og der er opfordringer til ikke at undervise mod eksamen men til at danne og uddanne vores elever i faget matematik. Spørgsmålet er her om vi skal få ledelserne på banen til at ville sætte tid af til efteruddannelse og øget samarbejde og udveksling i faggrupperne på skolerne med inddragelse af FIP erne
7 90 Jeanette Axelsen (Faglig udvikling I Praksis: 1-2 lærere udpeget på hver skole som deltager i en årlig seance arrangeret af fagkonsulenten mhp. at bringe det nyeste om faget med hjem til faggruppen). Ser vi på Mathiasen og Jessens konklusioner er niveaudeling et perspektiv, hvilket imidlertid ikke umiddelbart lader sig gøre i de strukturer gymnasieuddannelsen er lagt ned i. Men her kunne man undersøge om grundforløbet kunne udnyttes mere optimalt, så også overgangsproblematikken kunne gøres bedre i kombination med niveaudelingen. Dog skal man være meget opmærksom på hvorledes man inddeler eleverne (inkl. hvordan det italesættes) og hvilken tilgang til undervisning på de svageste hold underviserne har, hvilket skoleprojekterne også bekræfter. Og endelig er en øget opmærksomhed på vores elevers evner fra grundskolen måske vigtig at tænke ind i større kontekster. Mange mennesker vil vokse når de bliver mødt med tillid, og være mere villige til at være åbne over for nyt, hvis man som udgangspunkt tror på dem og vil dem. Og så er vi, i samklang med didaktisk indsigt, tilbage ved Mathiasen og Jessens konklusion i artiklen: Måske ville et fokus på lærernes didaktiske kompetenceudvikling og indsigt i forskellige teorier for matematiklæring give et mere varieret udviklingsfelt og give nye indsigter til løft af elever i matematikfaget. Litteratur Alle nedenstående links konstateret aktive 12. juli 2017 Christensen, B.K. (2014) Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis emu.dk/sites/default/files/brian%20krog%20christensen.pdf Mathiasen, H. et al. (2016): Elevforudsætninger og faglig progression. Forskningsprojekt , IND s skriftserie nr nr elevforudsaetninger-og-faglig-progression/elevforuds_tninger_og_faglig_progression.pdf Kierkegaard, S. (1859).: Om min Forfatter-Virksomhed, Hans Reitzels Serie, København 1963, 2 side 67-68, her citeret fra GL (2007): Fra gymnasiefremmed til student Undervisningsministeriet (2017), Styrelsen for Undervisning og Kvalitet: Matematik A/B/C, stx. Vejledning matematik-a-b-c-stx-vejledning-2017.pdf?la=da Winsløw, C. et al (2015).: Matematikudredningen, IND, Københavns Universitet. ind.ku.dk/projekter/matematikudredning/matematikudredningen2015endelig.pdf
Lokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen
Lokal-interessevaretagelse De venter på jer Lars L. Nielsen Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.
Læs mereKommunalpolitisk indflydelse er muligt.
Kommunalpolitisk indflydelse er muligt lars@nielsennetwork.dk Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.
Læs mereGymnasiereformen og udfordringer
95 Gymnasiereformen og udfordringer et blik fra gulvet Jeanette Marie Axelsen, Vordingborg Gymnasium og HF Kommentar til Helle Mathiasen: Gymnasiereformen og udfordringer, MONA, 2016-3. I MONA, nr. 3,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Hørsholm 8. april 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs merePædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder. CFU Nordjylland. Temadag om ADHD 30/ ADHD konsulenterne
Pædagogisk intervention i klasselokalet Handicapforståelse og handlemuligheder CFU Nordjylland Temadag om ADHD 30/9 2010 ADHD konsulenterne Model for den pædagogiske indsats Kommunikation Handicapforståelse
Læs mereFremtidens medlemshvervning
Fremtidens medlemshvervning De Samvirkende Menighedsplejer Nyborg Strand den 14. april 2012 Stig Fog Fundraising & Kommunikation Præsentation Stig Fog Cand. Scient. Soc. PR Indsamlingsleder Folkekirkens
Læs mereGymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Hørsholm 12. maj 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng? Kontekst
Læs mereHvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen. voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune
Hvem og hvad er relevant i forbindelse med overgangen fra ung til voksentilværelsen? SIKON 2012 Malene Schmidt, faglig konsulent Greve Kommune Dagsorden Introduktion / kort præsentation Inddragelse af
Læs mereVelkommen. Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015. Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent
Velkommen Fagdidaktisk kursus i matematik for erfarne lærere, marts 2015 Matematiklærerforeningen & Bodil Bruun, Fagkonsulent Possibilityisnowhere! Possibilityisnowhere! Matematikfagets status digitalisering
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereAnalyse af kultur og sprog. En arbejdsbog til kultur- og sprogområdet i SO1 på hhx. 1. udgave, 2015
Studieområdet Analyse af kultur og sprog. En arbejdsbog til kultur- og sprogområdet i SO1 på hhx. 1. udgave, 2015 ISBN 13 9788761683557 Forfatter(e) Barbara Kjær-Hansen, Kasper Asklund Analyse af kultur
Læs mereElevforudsætninger og faglig progression
Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,
Læs mereUlighedens topmøde Tanker fra Cevea
Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Cevea analyser 24. Marts 2015 Du bliver, hvad du spiser & Du bliver, det samfund, du er en del af SMS afstemning Spørgsmål 1: Bor vi i dag i ét Danmark: lever vi nogenlunde
Læs mereMulernes Legatskole, Odense:
Mulernes Legatskole, Odense: www.mulerne-gym.dk/ godt 900 elever (29 stx- og 6 hf-klasser) elever fra by og opland Elever med anden etnisk baggrund end dansk (godt 20%) Ca. 3/4-2/3 af hf erne er gymnasiefremmede
Læs mereGymnasiefremmede øget fagligt udbytte
Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede elever Høje Taastrup Gymnasium 23. april 2014 Undervisningsministeriet - i samarbejde
Læs mereBaggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereOvergange i matematik - workshop 2,
Overgange i matematik - workshop 2, 23.1.19 Gruppe 1 Oplægget af Kasper Bjerring Jensen var meget interessant og satte gang i nogle refleksioner. - helt lavpraktisk: hvordan man kan springe direkte op
Læs mereStudiefællesskaber Midtfyns Gymnasium
Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium 2012-2013 Organisering 2 MA-klasser, 3 matematiklærere Parallellagt studiemodul 1 gang hver 14. dag Grundforløbet Ca. 20 elever pr gruppe Inddelt på grundlag af kort
Læs mereHvor er kemi i gymnasiet på vej hen? Nogle konklusioner
Hvor er kemi i gymnasiet på vej hen? Nogle konklusioner Øget samspil med det biologisk område mindre med fysik i dag Kemi bør arbejde på bedre samspil med fysik (især B-niveauerne) uden at miste samarbejdet
Læs mereFaglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz
Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet
Læs mereAt lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium
At lære for at lære Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber Heidi Andersen, Odder Gymnasium Oplæggets fokuspunkter 1. Formålet med karakterfrihed på Odder Gymnasium?
Læs mereRektors Resultatlønskontrakt 2015
Rektors Resultatlønskontrakt 2015 I henhold til bemyndigelsesbrev fra Undervisningsministeriet af 27. juni 2013 indgås nedenstående resultatlønskontrakt med rektor Mogens Hansen. Samtidig bemyndiges rektor
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereEnhedslistens udspil til en gymnasiereform
Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et
Læs mereM: T: Undren og Tillid. Etik - Anerkendelse. En pragmatisk postgang rundt om fra viden til handling
M: klaus@bakdal.dk T: 91 34 66 90 Undren og Tillid Etik - Anerkendelse En pragmatisk postgang rundt om fra viden til handling Et brusebad af begreber, citater og løse påstande. Hæng på: Aktivér ører, der
Læs mere- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder
Læs mereRektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%
Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for
Læs mereMed nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de
Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de lægger vægt på. (gymnasieelev, 1.g) Samarbejde mellem grundskoler
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereKort nyt Skriftlig eksamen sommer 2016 (htx og stx) Bioteknologi A Lidt om gymnasieforliget
Kort nyt Skriftlig eksamen sommer 2016 (htx og stx) Bioteknologi A Lidt om gymnasieforliget 1 Kort nyt Fip-kurser i foråret Møder vil blandt andet have fokus på læreplanerne typisk kl. 10-16 Annonceres
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereHvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?
Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret
Resultatlønskontrakt for skoleåret 2013-2014 Basisrammen: A. Indsatser der skal udvikle undervisningens indhold og form. Gymnasiet: 1. Almen studieforberedelse. Den nye organisering af almen studieforberedelse
Læs mereRektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf
1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereDe grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE
De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august
Læs mereSELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019
SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019 Indledning Den årlige selvevaluering er skriftlig og drøftes i bestyrelsen. Selvevalueringen offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside. Selvevalueringen
Læs mereRågelund Efterskole Selvevaluering
Rågelund Efterskole Selvevaluering 07-8 Evaluering af niveauinddeling i matematik På Rågelund Efterskole finder vi det vigtigt, at skolens elever oplever tryghed i et overskueligt miljø. Trygheden, mener
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereFØLGEFORSKNINGSPROGRAM - GYMNASIEREFORMEN 3. DELRAPPORT PRÆSENTATION SIP JANUAR 2019
FØLGEFORSKNINGSPROGRAM - GYMNASIEREFORMEN 3. DELRAPPORT PRÆSENTATION SIP JANUAR 2019 DET KOMMER VI IND PÅ Rammer og evalueringsdesign for følgeforskningen til gymnasiereformen Overordnede fund fra delrapport
Læs mereKarrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København
Karrierefokus -i og efter gymnasiet København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København De ufokuserede studenter 49% af de ledige studenter har været i gang med en videregående uddannelse
Læs mereStudieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C
Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,
Læs mere2i innovationsklassen og 2y karakterfri klasse & makkerklassen 1a
1 Fra forsøgsarbejde til praksis og handleplaner for skoleåret 2016-17 Resumé Sprogprojekt: Elevernes internationale kompetencer Projekt : I skoleåret 2015-16 har vi afsluttet vores fællessproglige projekt
Læs mereNår hele organisationen skal være med.
Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2017/18 For hh1b Team 2
Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 For hh1b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereDEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017
DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereBilag 4. Strategi STØVRING GYMNASIUM
Strategi 2017-2020 STØVRING GYMNASIUM Strategiseminar 14.oktober 100 personer deltog. Fokus på kerneydelsen undervisningen. Masser af gode forslag ikke alt kan/skal realiseres (i denne omgang). Stammere
Læs mereTil kommende elever 2013
Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående
Læs mereIndsigt om gymnasiale uddannelser
DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde
Læs mereAnalyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)
Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.
Læs mereHVORDAN EVALUERER MAN EN REFORM? WORKSHOP PÅ LEDELSESTRÆF I DANSKE GYMNASIER, 2. MARTS 2018
HVORDAN EVALUERER MAN EN REFORM? WORKSHOP PÅ LEDELSESTRÆF I DANSKE GYMNASIER, 2. MARTS 2018 REFORMEVALUERING HVAD ER FORMÅLET Målopfyldelse nås målet? Implementering processen på skolen Læring og vidensudvikling.
Læs mereVelkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF
Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative
Læs mereØvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk
Disposition for projektplanen Projekttitel: Kønnet undervisningsdifferentiering Uddannelsessted: Næstved Gymnasium og HF Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Nevers, nghnh@naestved-gym.dk Forskningskoordinator
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber.
Læs mereFaglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereSTX og HF Udbud 2013-14
STX og HF Udbud 2013-14 STX Studentereksamen varer 3 år. Du får en bred viden om mange forskellige fag. Du er selv med til at beslutte nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, selv om der også
Læs mereFra intentioner til læreplaner
Fra intentioner til læreplaner Matematikkommissionens overvejelser Niels Grønbæk Institut for Matematiske Fag DMUK-møde, 11. maj 2017 14/06/2017 2 Matematikkommissionen Det indgår i aftale af 3. juni 2016
Læs mereEvaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015
Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive
Læs mereLøgstør Parkhotel d. 27 januar - 2011
Løgstør Parkhotel d. 27 januar - 2011 Hvordan løser trivselspersoner bedst deres opgave? hvad er opgaven? hvilke udfordringer er der? hvad er i gode til? hvilke erfaringer har I? hvis fællesskab er et
Læs mereRapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret
Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium
Læs mereSkolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse
Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.
Læs mereAnalyse af kultur og sprog. En arbejdsbog til kultur- og sprogområdet i SO1 på hhx. 1. udgave, 2015
Studieområdet sprogområdet i SO1 på hhx. 1. udgave, 2015 ISBN 13 9788761683557 Forfatter(e) Barbara Kjær-Hansen, Kasper Asklund Analyse af kultur og sprog handler om kultur og sprog og om samspillet mellem
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereNyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet
Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereVelkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014
Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereIfølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.
Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
Læs mereHHX. 3 spændende år med oplevelser, venner og læring for livet
HHX 3 spændende år med oplevelser, venner og læring for livet HHX en gymnasial uddannelse med mange muligheder Vi glæder os til at byde dig velkommen hos os på HHX i Skanderborg. Vi er en del af et større
Læs mereMathCad Hvad, hvorfor og hvordan?
MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A
Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse
Læs merePigerne er bedst til matematik i gymnasiet
ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt
Læs mereOvergangen fra grundskolen til gymnasiet
Overgangen fra grundskolen til gymnasiet Netværkskonference om overgange og uddannelsesvalg CeFU 22. Marts 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Faglige overgange i danske, engelsk og matematik: 4 temaer:
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mere