Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag

Transkript

1 Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag Nina Kampmann Chef for Plan og Udvikling, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Maria Wass-Danielsen, Founding Partner, Urban Creators

2 Bystrategi og baneprojekter. Hvorfor og hvordan?

3 Nuværende indhold i beslutningsgrundlag Passagertal Rejsetider og serviceniveau Stationsplacering Arkitektur Arbejdspladsarealer Ledningsomlægninger Arkæologi Anlægsøkonomi Driftsøkonomi Nettofinansieringsbehov Samfundsøkonomi

4 Metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen Mål: Mest mulig ny trafik for færrest mulige penge /NK

5 Bystrategiske parametre Er det mål tilstrækkeligt?

6 Det klassiske Sydhavn/Kongens Enghave - Omkranset af indfaldsveje Sydhavnsgade og P. Knudsens Gade, samt Øresundsbanen og S-tog Re-baner - Nuv. S-stationer ligger udenfor Kongens Enghave - Udsat byområde - Metrostation vil ligge centralt i området - Området mere attraktivt med metrobetjening Lav levealder (73 år for mænd 6 år kortere end landsgennemsnit) 50% flere arbejdsløse 50% flere tidligt på pension 100% flere midlertidigt udenfor arbejdsmarked (revalidering, aktivering, sygedagpenge) Erfaring fra (eks. London, Barcelona, Paris, Bordeaux)

7 Ikke længere.. Letbane langs Frederikssundsvej

8 Hvad kom ikke med i beslutningsgrundlaget? Betydning for byen blev den mere attraktiv? Sammenhæng mellem bydele hvad ændrer det? Påvirkning af social struktur Arkitekturens betydning Vores forventninger til byen og mulighederne for at påvirke den

9 Hvordan kan de ting komme med? Kan vi systematisere noget, der er så mangesidet? Hvordan skal man forholde sig til, at inddrage forhold, der er kvalitative? Kan vi opnå at kunne ligebehandle forskellige løsninger, linjeføringer og tekniske metoder? Hvordan undgår vi at overse noget eller være urimelige?

10 Metode til bystrategisk kortlægning af nye baneprojekter Den udarbejdede metode kortlægger en række parametre langs den foreslåede linjeføring Befolkningstæthed Disponibel indkomst Arbejdsmarkedstilknytning Uddannelsesniveau Beskæftigelse Privatejet bebyggelse Data indhentes via Danmarks Statistik

11 Bykvarter Bykvarter Bykvarter Bykvarter A B C D Dette giver overblik over forskelle og ligheder mellem de bykvarterer, der ligger langs de foreslåede linjeføringer. Der konkluderes ikke på disse, men de mest markante oplistes for overblikkets skyld i en opsummering

12 Formålet med den kvalitative del af en bystrategisk analyse Give overblik over de bymæssige forhold, der skal tænkes ind i det videre arbejde med letbanen. Pege på hvordan letbanen kan understøtte eksisterende planer og investeringer i nærområdet. Skabe grundlag for at sammenligne de forskellige linjeføringers bymæssige påvirkning.

13 baneprojektets bymæssige påvirkning udfra disse fire fokusområder: Byudvikling og investering. Socioøkonomiske forhold. Forbindelser og sammenhænge. Byrum, image og attraktioner

14 Den kvalitative analyse blev gennemført på tre niveauer Eks: Kortlægning omkring stationer

15 Hvad ved vi om sammenhængen mellem en letbane og dens bymæssige påvirkning? Litteratur- og casestudie

16 Letbaner og socialt udsatte områder

17 Manglende trafikal infrastruktur i social udsatte områder: Frakoblet de omkringliggende flowmønstre Fysisk isolering skal brydes for at den sociale isolation kan brydes Undersøgelse fra udlandet: Sammenhæng mellem dårlig tilgængelighed til uddannelse og lavt uddannelsesniveau

18

19 Erfaringer fra Sverige fokus på social kapital Nyanlagte baner kan være med til at øge tilliden og den sociale kapital på tre måder: 1) Sender signaler om, at området og dets beboere er prioriterede. 2) Tunnelbanen og stationerne medfører en række nye funktionaliteter, som giver aktivitet i området. Gør mange flere arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner tilgængelige. 3) Stationer er potentielle nye mødesteder, hvis de designes trygge og inviterende.

20 Jens Kvorning - Tre eksempler hvor letbanen har været med til at løfte by - BARCELONA: Opgradering og integrering af et mindre, problemramt område. - PARIS: En del af en strategi for et større område med mange svage boligområder og et dårligt image. - BORDEAUX: Letbanen, som del af en bredspektret forbedringsstrategi for hele byområdet. Alle foto: Jens Kvorning

21 BYRUM, IMAGE & ATTRAKTIONER Byrumsmæssige forbedringer har ændret områdets image og selvforståelse og gjort det interessant for private aktører at investere i området. Fortætning og supplering. Tilføjelse af boliger med andre ejerformer rettet mod andre sociale grupper. Bearbejde og aktivere zonen til tilstødende områder Strategisk anlæggelse af attraktioner og gode byrum Letbanen kan være det åbningstræk der skal til i en større forandringsstrategi. 21

22 Generelle pointer - Letbanen kan være katalysator for en omdannelse - Der skal være fokus på synlighed, kvalitet (bymiljø og komfort) og integreres med andre initiativer. - Opgradering af svage områder kræver præcise analyser bredspektret indsats. - Ingen automatisering udviklingen sker ikke af sig selv. Foto: Jens Kvorning 22

23 Opsamling Kvalitativ analyse kan bringe bymæssige perspektiver ind tidligt i planlægning af baneprojekter og indgå i screening af flere linjeføringer. Fortsat behov for opsamling af viden om baneprojekters påvirkning af byen.

24 TAK!