Hvilke indeklimapåvirkninger kan beboerne blive udsat for

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvilke indeklimapåvirkninger kan beboerne blive udsat for"

Gerda Andersen
8 år siden
Visninger:

1 Præsentation ved Cisbos s netværksmøde 27. september 2012 Hvilke indeklimapåvirkninger kan beboerne blive udsat for Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

2 Indledning Eksponeringer Oplevet luftkvalitet Formaldehyd PCB Radon Fugt, skimmel og mider Partikler Anbefalinger

3 Prisen for indeklima kr/m m 2 opvarmet bygningsareal Nybyggeri m 2 / år Produktion kr/år, Vedligehold kr/år Klimaskærmen Volumen/overflade: 0.5 m. Emission fra overflader Ventilation h l/s m 2 Indtagsandele (en person) Et æble 80% En cigaret (rygeren) 30% Luftforurening fra et stearinlys 1% Luftforurening fra bil på gaden % Luftforurening fra kraftværk Indtag Luft 15,7 m3/dag eller 18,8 kg/dag Væske 1,3 kg/dag Fast føde 1,0 kg/dag Støv 50 mg/dag

5 m. Emission fra overflader Ventilation 0.

5 1. Ventilationsrate 2. CO2 3. Termiske forhold 4. Radon 5. Formaldehyd 6. Partikler 7. Fugt/skimmelsvampe 8. Dagslys og kunstig belysning 9. Akustiske forhold

6 Eksponeringsbeskrivelsen er ofte en kostbar og forsømt del af mange undersøgelser vedrørende Bygninger og Sundhed. Eksponeringsforholdene varierer fra bygning til bygning og også i betydelig grad mellem forskellige rum.

7 Luftskifte PCB i fuge Lufttilførsel Kemikalier Radon

8 Overfladestøv Skimmelsvampe Partikler Luftfugtighed

9 Definitioner WHO har defineret sundhed således: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som: Alle de væsentlige bygningsrelaterede påvirkninger, der har betydning for sundhed i bred forstand blandt brugerne af en bygning.

Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som: Alle de væsentlige

10 Oplevet Luftkvalitet

17 Formaldehyd

19 Resultater fra feltmålinger Number of dwellings ,02 0,02 0,04 0,04 0,06 0,06 0,08 0,08 0,10 0,10 0,12 Formaldehyde (mg/m 3 )

20 Polychloreret biphenyl

21 Grundlæggende om PCB er Der findes en mindre andel af danske boliger hvor der ikke er sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold på grund af PCB Ikke èt kemikalie men en gruppe kemikalier. Teoretisk set kan der findes 209 forskellige congenerer. I realiteten findes ca Sum 7 congenerer: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180 I alt 12 dioxinlignende PCB er 105 og 118 har WHO TEF på 0,0001 og for 156 er den 5 gange større Højest TEF har nr. 126 med 0,1 Damptrykket for PCB 118 ved 23 o Cer 1,8 x 10-5 Pa = 1, atm. I luft ved 1, Pa (1 atm) svarer det til 0,2 ppb eller 2,4 µg/m 3 Arbejdstilsynets grænseværdi for summen af alle congenererne er 10 µg/m 3 Sundhedsstyrelsen vejledende aktionsgrænser er 3 og 0,3 µg/m 3

23 25 Sum of 3-4 chlorine PCB in plasma, ug/l PCB exposure Exposed Non-exposed 40 Number of years living in Farum Midtpunkt dwelling 12 Correlation coefficient 0.69 ; p<0.001 (Spearman); n = PCB 28 in plasma, ug/l PCB 28 in air of dwelling, ng/m3

25 PCB tot in surface materials Amount Thickness (mm) PCB tot (g) Floor lacquer 7 m Floor wood 7 m Wall and ceiling paint 31 m Wall and ceiling concrete 31 m Sealant 0.2 m Concrete on both sides of sealant 40 m

26 PCB whereabouts After approximately 40 years the primary sources contain 92 % of the remaining PCB. 6 % of the remaining PCB has diffused into concrete along the sealants making adjoining concrete an important secondary source. The last 2 % of the remaining PCB may be found as tertiary pollution of the large surfaces of walls and floor. In the 17.4 m 3 model room with an air change rate of 0.5 h 1 and the recommended highest concentration of 300 ng/m 3 in the room air, the annual PCB removal capacity of ventilation becomes as low as g/year or equal to 1 g after 44 years.

27 Radon i indeluften i fritliggende enfamiliehuse

29 Radon er en radioaktiv gas, der findes i luften i meget små koncentrationer. Gassen dannes af radium, som findes overalt i jorden. Derfor er koncentrationen særligt høj nede i jorden. Koncentrationen i luft i jorden er normalt gange højere end i udeluften. Udeluft er normalt under 5 Bq/m 3 og poreluften i jorden normalt over 5000 bq/m 3.

30 Når huses fundamenter og gulve mod jorden er utætte, kan luft fra jorden med det høje radonindhold trænge ind. Derfor kan radonkoncentrationen i indeluften være væsentligt højere end i udeluften. Når tilførslen af poreluft kommer op omkring 1/50 af udeluftskiftet kan huset få et radonproblem (ca 0,5 l/s for 100 m 2 hus)

31 4,6 % af danske boliger har en radonkoncentration over 200 Bq/m³. I visse dele af Fyn, Sjælland og på Bornholm har over 10 % af boligerne disse høje radonkoncentrationer. 27% af danske boliger har en radonkoncentration over 100 Bq/m³

33 Fugt, skimmel og mider

34 1. Valbjørn og Kousgård i 1983 Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport % af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugteller mugpletter hjemme Spørgeskemaer til ca danskere over 15 år 2. Valbjørn og Eriksen i 1998 Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater % af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst. (15% kontorer, 51% skoler) 13% 17% af boligerne havde skimmelsvampevækst Besvarelser fra 81 firmaer om undersøgelser 3. Gunnarsen i 1999 Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater % af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.tallet blev bekræftet ved inspektionen. 13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader 170 Besvarelser og 87 besøg 4. Keiding og Gunnarsen i 2000 Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed % af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme. (18% fugtskader indenfor 5 år) 36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet! Spørgeskemaer til ca danskere over 15 år

35 Risiko for eksponering Ingen Svag Middel Stor Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig Synlig vækst 0 m 2 < 0,25 m 2 0,25-3 m 2 > 3 m Skjult vækst < 0,5 m m m 2 < 10 m 2 Vækst i tilstødende rum Vækst i indblæsningsanlæg Meget støv Samlet

36 Partikler

37 Hår Pollen Husstøvmide faeces Katteallergen Bakterier Svampesporer Vejslid Brændeovne Bakteriesporer Stegeos Oksidationsprocesser Varme overflader med støv Udstødning fra dieselbiler Tobaksrøg Udstødning fra benzinbiler Virus Gasblus 0,0001 0,001 0,01 0, Ångstrøm millimeter Partikelstørrelse (µm)

38 Udendørs kilder til indendørs partikelforurening

40 Indendørs kilder til indendørs partikelforurening

41 Emhætte over komfur med afkast til det fri

42 Brændeovn i opholdsrum

43 Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft?

45 Der er stort behov for tre forskellige indsatser inden for indeklimaområdet: Umiddelbar forbedring af adfærden for et godt indeklima i hverdagen En styrket myndighedsindsats i forbindelse med forhold, hvor der er tilstrækkelig viden til dette Øget forskning inden for felter, hvor der i særlig grad mangler viden

46 Forbedring af adfærden i hverdagen Luft ud morgen og aften og når der er særlige behov Gør rigtigt rent Hovedrengøring forbedrer indeklimaet Anskaf en emhætte med afkast til det fri, brug den og vedligehold den Tag bad bag lukket dør, tør op efter dig og luft grundigt ud efter badet Tør ikke tøj i opholdsrum Få udbedret vandskader omgående Udeluftventiler bør være åbne i hvert fald om sommeren Husk at nye vinduer bør forsynes med udeluftventiler Brug ikke malervarer til udendørs brug på indvendige overflader Vælg indeklimamærkede byggevarer Brug ikke flytbare ovne og kaminer uden aftræk Hold dit soverum varmt når du ikke er der Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge

47 Styrket myndighedsindsats Der er forskninsmæssigt grundlag for at styrke indsatsen overfor Utilstrækkelig ventilation i mange enfamiliehuse Høje radonkoncentrationer Formaldehyd PCB

48 Øget forskning: Indeklimaet i boligers betydning for folkesundheden Reduktion af forureningen fra ventilationsanlæg Sundhedseffekter af partikeleksponering inden døre og mulighederne for at reducere denne eksponering Eksponering for PCB, phthalater, bromerede flammehæmmere, og både ældre og nyere bekæmpelsesmidler via luft og støv i boliger Fugt, og deraf følgende biologiske og kemiske processer i indeklimaet og betydningen for forekomsten af astma, allergi samt gener og symptomer Vedrørende arbejdsmiljø og indeklima er der særligt brug for mere viden om: Gener og produktivitet i storrumskontorer. Trivsel og læring i relation til udeluftskifte, støj, lysforhold, areal og fleksibilitet i skoler. Sygdomme og trivsel i relation til smittetryk, støj, areal og ventilationsbehov i børneinstitutioner.

Relaterede dokumenter

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet