Nordeuropas og dansk forsvars fremtid
|
|
- Agnete Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Michael H. Clemmesen > Krigsvidenskab.dk Ifølge den fortsat alt for udbredte russiske tilgang er det en naturlov, at små nabolande skal optræde som afhængige klienter. Det er lige så uacceptabelt, at små folk som de baltiske arrogant afviser klientrollen, som hvis en siciliansk butiksejer viser manglende respekt over for den lokale mafialeder. Nordeuropas og dansk forsvars fremtid Anders Rømelings kronik: Putins momentum, Baltikum og NATO (15.1, 2014 på gav det nødvendige lille skub hen til tastaturet: Han pegede på et problem for Vesten, som også er centralt for Danmark. Det blev overset på vejen til landets aktuelle forsvarspolitik. Dansk forsvarspolitiks formes ikke af forudseelige og sandsynlige behov, men af modvilje mod fortiden. Den uudtalte det vil vi aldrig mere -reaktion på det uventede møde med langvarig oprørskrig i Irak og Afghanistan kombineres med en skråsikker tro på, at Europas grimme og blodige historie er slut, og væbnet pres og konflikt i nærområdet blot er irrelevant fortid. Forsvarets hovedopgave skulle i stedet være 1
2 søredning og scenariefri kapacitetsopbygning i Arktis. Dette på trods af, at et logikløst grønlandsk nationalismeflip nu gør, at hjemmestyreordningen og dermed Danmarks rolle i den arktiske region - meget vel kan smelte væk hurtigere end havisen. Rømeling er i sin kronik i alt væsentligt fortrøstningsfuld, fordi han ser situationen i et øjebliksbillede. Det er imidlertid for smalt et perspektiv. Historien fortsætter, udviklingen går frem i spastiske ryk, som det har været tilfældet i og omkring Europa siden 1989: Sovjetunionens opløsning og Balkankrigene; Kaukasuskrigene med Ruslands invasion af Georgien 2008 som seneste fase; den økonomiske verdenskrise og nord-sydkrisen i EU; det arabiske efterår; Tyrkiets skift tilbage til den populistiske, anti-vestlige linje, som prægede landet indtil for godt 90 år siden; i selve Europa stigende populistisk separatisme og højrenationalisme, der både presser det europæiske samarbejde og den fortsatte samlede eksistens af Storbritannien og Spanien. Hvert ryk overrasker historieløse diplomater, fremskrivende økonomer og teoretiserende samfundsforskere, der alle tror historien er slut, og blot ser hvert nyt ryk som et sidste efterskælv af det historiske jordskælv for 25 år siden. Problemet Rusland Det grundlæggende problem for Nordeuropa er nu Rusland pga. dets reaktion på tabet af Sovjetunionens supermagtstatus. Allerede før Putins åbne tilbagevenden til det geostrategiske verdenssyn, der prægede de europæiske stormagter for 100 år siden, blev kursen mod fortidens storhed åbent krævet af oppositionen mod Boris Jeltsins politik. Den russiske selvfølelse krævede en tilbagevenden til den autoritært ledede belejringsmentalitet, hvor grundtanken om, at samarbejde med Vesten og nabolande kunne være i fælles interesse, blev forkastet som naiv. For Rusland nu er al udenrigspolitik en kamp om prestige og indflydelse i en nulsumsopfattelse, hvor tab og nederlag for andre er lig med fordele for Rusland. Ruslands naboer i det nære udland Ifølge den fortsat alt for udbredte russiske tilgang er det en naturlov, at små nabolande skal optræde som afhængige klienter. Dette er specielt tilfældet, hvis de tidligere har været under Moskva og ikke er så irriterende robust beslutsomme som finner og polakker. Det er for russere lige så uacceptabelt, at små folk som de baltiske arrogant afviser klientrollen, som hvis en siciliansk butiksejer viser manglende respekt over for den lokale mafialeder. Rusland må dog midlertidigt acceptere denne tilstand, hvis den bliver understreget effektivt af en overlegen militær magt, dvs. USAs. Indtil normale tilstande igen indtræder, kan man, mener de mafiøse russiske magtmennesker, udnytte alle olie- og gasstatens muligheder for at købe og presse sådanne landes politiske ledere til at optræde i personlig økonomisk interesse snarere end i deres 2
3 lands. I nabolande med store russiske minoriteter kan man derudover udnytte det forhold, at de henter deres holdninger fra det russiske stats-tv, og at man kontrollerer lokale dele af Nashi, Putins ungdommilits. Om ønsket kan minoriterne og disses aktivister så anvendes som Sudeter-tyskerne blev det i Østeuropæernes stille indsigt Det russiske regimes selvforståelse og hensigt er selvfølgelig forstået i dybden af de baltiske, finske og polske ledere, men uden at de siger dette offentligt. Offentlige udtalelser vil både kunne udnyttes i Moskva og chokere vesteuropæere. Balterne er dog meget hurtige og effektive til at støtte hinanden, når et af landene udsættes for russisk pres. De forstod og forstår også, at udviklingen i Georgien og Ukraine har direkte relevans for deres landes fremtid. Desværre ses Ruslands motiver og optræden kun rigtigt af Ruslands andre EU-naboer, dvs. Finland (diskret) og af Polen, samt af amerikanske betragtere. 1 Vesteuropæerne som flest med det tyske socialdemokrati i spidsen, tror fuldt og fast historieløst og tryglende på, at Europas historie er slut. Det værst tænkelige i deres tro på en sikret rig og fredelig fremtid er en ny Kold Krig, der måske kunne opstå, hvis man stille, men fast i tale og optræden stod op mod de russiske magthavere. De forstår ikke, at en tilbagevenden til automatisk tilpasningspolitik bygget på forståelse og satsning på kompromis med dette korrupte og opportunistiske fortidsregime undergraver den fremtid, de søger. Russiske muligheder Jeg er enig med Rømeling i, at der ikke eksisterer nogen umiddelbar risiko for russisk intervention i et baltisk land. Dertil er den amerikanske militære interesse stadig for synlig, og det russiske regime har som nævnt andre veje til at købe og presse sig indflydelse. Rusland kan også konstant udnytte, at i Tyskland, Frankrig og Storbritannien viser man gerne maksimalt hensyn til Ruslands gas, penge, følelser og prestige. Russerne ved også, at de sandsynligvis har gode muligheder for at sikre, at kriseforløb bliver tilstrækkeligt grumsede og uklare til, at vesteuropæerne kan skyde en væsentlig del af skylden på balterne selv. Det lykkedes fint i Georgien. Det er de russiske minoriteter i Nordøstestland og Rigaområdet store nok til, og transitregimet i korridoren fra Kaliningrad kan eventuelt anvendes over for Litauen. Ligesom Sovjetunionen var overbevist om, har Rusland ikke svært ved at tro på, at tiden arbejder for i landets interesse. I 1 Wikileaks-dokumenterne fra 2010 giver indblik i bl.a. de polske og amerikanske opfattelser af den stigende trussel fra Rusland og af Putins gennemkorrupte og ustabile blanding af mafia-regime og KGB-stat. De større amerikanske avisers sammendrag og de oprindelige dokumenter kan uden besvær fremsøges på Internettet. 3
4 mellemtiden kan de oprustende og stadig stærkere russiske militære styrker i Østersøregionen bruges til ved øvelser og flykrænkelser minde balterne om deres eksistens og underkastelsens objektive nødvendighed. Et strategisk udækket Nordeuropa Det er en given ting, at den amerikanske militære profil i Europa vil blive gradvis, men drastisk, nedbygget over de næste 20 år. Den amerikanske militære supermagtsstatus bygger på tre elementer: Luftmagt, sømagt og teknologisk overlegenhed. Flystyrkerne har gennemsnitligt næsten F-16 alder og det samme gælder for flådestyrkerne. Kun en lille del af materiellet kan erstattes med nyt. Det dikteres af den dybt forgældede amerikanske økonomi, uanset hvem der vinder valgene i de næste år. Hvis Rusland udviser tålmodighed må og vil USA prioritere Stillehavet og Kina over Europa. I Europa vil det østlige og sydlige Middelhav sandsynligvis kræve mere opmærksomhed end Nordeuropa. Der er næppe tvivl om, at USA vil bevare en teknologisk overlegenhed i forhold til de resterende militære småstyrker i Vesteuropa og Afrika, men det er jo i vor sammenhæng heroppe ret irrelevant. Med hensyn til NATO er det væsentligt at huske på, at det - ud over et vellønnet bureaukratis opportunistiske innovationsevne - kun er USA s nu halvhjertet ledende rolle, der hindrer, at organisationen som Folkeforbundet i 1930 erne reduceres til en europæisk snakkeklub i et nyt hovedkvarter. Det ignoreres næsten af alle, at Alliancen i sin essens er et normalt halvhjertet politisk samarbejde, hvor traktatmæssige forpligtelser tolkes efter forgodtbefindende. Dette gælder både artiklerne 4, at landene skal opretholde forsvar med militær substans, og 5 musketéreden. Solidarisk optræden ud over vilje til konsultation og mægling afhænger af politisk vilje, og denne afhænger også af praktiske muligheder, herunder af lokale og regionale militære styrker. Balternes afvæbning Angelsaksiske krav til balterne op til NATO-medlemskabet i 2004 betød, at man i realiteten fjernede deres allerede da kritisk lille evne til indledende selvforsvar. Det var vigtigere at de havde specialiserede stående småstyrker til symbolske bidrag til krigen mod terror i fjerne lande, end at de fastholdt og videreudviklede kapaciteter der forhindrede overrulning på nogle få timer. De fik ordre til at forstå, at historien var slut, på trods af, at de godt vidste, at deres nye selvstændighed skyldtes, at de havde udnyttet, at samme historie havde åbnet et vindue på klem, som de kunne udnytte. 4
5 I 1997 havde danskledet rådgivning ellers anbefalet, at landene etablerede billige, nordisk-inspirerede territorialforsvarsstrukturer baseret på værnepligt og hjemmeværnsfrivillige. De ville lugte finsk og derigennem være afskrækkende. Samtidig ville de omkostningslette strukturer varigt kunne bidrage med veluddannede styrkebidrag til internationale operationer. Denne rådgivning blev specielt fra britisk side saboteret som anakronistisk og skadelig, hvad der i kunne forekomme logisk, fordi alle utænkende vidste, at Krigen mod Terror var al fremtid og Europas gammeldags og forfærdelige historie var slut. At hjælpe balterne ind i NATO og EU var Danmarks største udenrigspolitiske triumf efter 2. Verdenskrig. Da det skete i 2004 var man naivt tilfreds og så det som Mission Accomplished, og sprang straks videre ud i verden for at bevare synligheden på det Hvide Hus græsplæne, som salig Erik Seidenfaden beskrev dansk forsvars opgave. Den danske regering Fogh-Rasmussen var helt enig i, at Europas historie var slut, nu var Europa på plads og resten af Verden skulle ordnes. Den danske borgerlige regering efterlod derfor balternes forsvar med samme fragmenterede, skæve og ukampdygtige profil, som den radikale leder P. Munch arbejdede for i Danmark fra 1905 til Han ønskede en hær, der var så lille, at den ikke havde mulig for at gennemføre et militært forsvar af landet, da det ville være provokerende. Det omfattede i øvrigt i 1930 erne blokeringen af en kupsikring af det minoritetstruede Sønderjylland, og logikken for balterne er, at militær tilstedeværelse i sådanne områder er provokerende. Den tilsvarende model fik balterne påduttet af NATO, fordi terrorister var USA's fokus, fordi russerne aldrig mere ville udgøre et problem, og fordi militær selvforsvarsevne af Munchs europæiske arvtagere fra alle partier opfattes som provokerende snarere end stabiliserende. Danske bidrag til stabilisering I mine 10½ år i Baltikum gennemrekognoscerede jeg alle grænseområder og mulighederne for at sikre de geografisk udsatte hovedstæder mod kup. Mulighederne for forsvar blev drøftet i rammen af øvelser på stabskurset på Baltic Defence College og under krigsspil på skolen med landenes militære ledere for at bidrage til samarbejdsevnen og en fælles opfattelse af udfordringer. Konklusionen på godt 10 års arbejde med balternes forsvarsmuligheder er, at hvis de ville tage opgaven næsten lige så alvorligt som deres nordlige naboer i Finland, som de jo deler problemet med, kan de sikre, at et kupforsøg eller en indrykning i en del af regionen bliver uoverskuelig i sit forløb og med sikkerhed kostbar. Krævende i folkeligt engagement, ikke i økonomiske behov. Det vil skabe konventionel afskrækkelse og muligheder for at komme til hjælp. Både vi og de bør huske, at Rusland ikke har Sovjetunionens militære resurser, og at den russiske befolkning uanset propaganda vil være kritisk over for eventyr. 5
6 Som nævnt er landene nu helt afhængige af afskrækkelsen fra en klar amerikansk militær interesse og dermed af at den kan fortsættes. Danske og andre europæiske landes muligheder for at give sikkerhedspolitisk støtte til balterne er begrænset. Den danske flåde har fået lov til at fravælge muligheder for indsats i Østersøen, og er sikkerhedspolitisk helt irrelevant i regionen. De to andre danske værn kan derimod medvirke til at reducere den strategiske usikkerhed som kombinationen af balternes manglende selvforsvarsevne og Ruslands militære opbygning skaber. Flyvevåbnet kan forstærke dets eksisterende periodiske tilstedeværelse gennem øvelser fra flyvestationerne Siauliai i Litauen og Ämeri i Estland. Hjemmeværnet og Reserven bør fortsætte samarbejdet med og opbygning af de baltiske søsterorganisationer. Den opvågnen til virkeligheden som Estland fik i , og landets nu seriøse arbejde for at opbygge et økonomisk overkommeligt mobiliseringsbaseret forsvar efter norsk-finsk mønster bør støttes yderligere, og med forstærket dansk militær rådgivningsstøtte søges udbredt til de to sydligere lande. Hæren bør udnytte sin eksisterende rolle som ramme for de baltiske felthærsenheder og etablere et fast og maksimalt synligt øvelsesmønster i landene. Derudover burde Hærens nye bataljonskampgrupper forberede etablering af personelmæssig dybde og yderligere enheder gennem øget værnepligtsuddannelse og udnyttelse af reservekadrer, herunder hjemmeværnsenheder. Det vil også blive nødvendigt, hvis en fremtidig dansk international operation på trods af tidens ønsker og hensigter bliver af mere end kompagnistørrelse. Det er ingen grund til blind optimisme og ingen undskyldning for fortsat dansk strudseoptræden. De eneste vesteuropæiske lande med en tradition for og evne til at kunne reagere hurtigt med forstærkninger Storbritannien og Frankrig reducerer lige nu deres muligheder. Tyskland hverken vil eller kan hjælpe effektivt med til at markere, at de baltiske lande ikke længere skal tilpasse sig Ruslands undergravning af Østeuropas sikkerhed. Så der er grund til at Danmark - helst sammen med Polen og eventuelt Sverige - gør det lidt, som er muligt. 6
Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Læs mereB: Kommer vi tilbage til.
1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet
Læs mere2
1 2 3 4 5 6 1983 1922: Bornholmerne ønskede at forsvare sig ved kysten, Hærledelsen i København ville sikre sig, at man gjorde, som den ønskede, nemlig ikke at forsvare ved kysten 1922 1932: Bornholms
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereMichael H Clemmesen 29.11.2010. Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1
Michael H Clemmesen 29.11.2010 Kommentar til situationen i Korea: Flugten fremad fra det endelige sammenbrud? 1 Der synes nu at være enighed i Vesten om, at regeringen eller de ledende generaler i Nordkorea
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereTale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en
Tale på Dialogmøde i Domen 21.9. 178 Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke
Læs mereJulie Eilers Annex 1: Interview with Per Carlsen. 1/12-2015 Rawan Hamid Kathrine Jesting
Kathrine: Vi tager udgangspunkt i, at Litauen lige har tilsluttet sig euroen, eller, relativt lige har. Og så er vores umiddelbare undren, tidspunktet i forhold til at det er så lang tid siden de blev
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereDANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV
DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet
Læs mereKriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereEnergikrisen dengang og nu
Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side
Læs mereDen nye sikkerhedspolitiske situation og visionen om Norden som alliancefrit område.
Den nye sikkerhedspolitiske situation og visionen om Norden som alliancefrit område. Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg synes, det er vigtigt at diskutere sikkerhedspolitik, og det er rart
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereGlasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereBillederne er af to danske officerer, der fuldt ud levede op til mine krav: Senere viceadmiral Henri Wenck og generalløjtnant Ebbe Gørtz.
Baggrundbilledet er fra den sovjetiske indrykning i Riga i forsommeren 1940 og de indsatte er fra Balaklava på Krim i marts i år samt Danmark for Fred s Yoko Ono plakat. Jeg vil først beskrive de grundlæggende
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian
Læs mereDanmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereDANMARK I DEN KOLDE KRIG
INDLÆG i CEPOS 14 SEP 2005 OM DIIS-UDREDNINGENS TRUSSELSAFSNIT DANMARK I DEN KOLDE KRIG 1 Udredningens oprindelige forsideudkast rekonstrueret Den kolde krig i Europa fra 60ernes midte VEST 1) Samfund
Læs mereDet centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født.
Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. De første år af krigen havde givet ødelæggelsen af den foregående
Læs mereDen Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.
Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereTak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese
Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereMichael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love
Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller
Læs mereUdgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.
Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereSom nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred.
1 Som nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred. Sandheden er, at vi bliver løjet for så det driver. De fleste krige er startet på en
Læs mereBorgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier
Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereSamfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring
Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereBilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.
Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7
Læs merePer Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008
2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereSocialdemokratiets Forsvarspolitik
Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse
Læs mereOpstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi
Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter
Læs mere4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse
4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse indholdfortegnelse forord............................................................ 7 en historisk dag................................................... 11 de
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDanske billeder af Rusland i 2010 erne DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Danske billeder af Rusland i 2010 erne Forsvarsforliget 2018-2023 Forsvar med Ruslands annektering af Krim og med Ruslands ageren i Ukraine står det klart, at truslen fra øst ikke længere kan negligeres
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,
Læs mereMangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge
Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig
Læs mereVerdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag
Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene
Læs mereVedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk
Læs mereSperling, Vibeke: Russernes Drømme. Om det nye Ruslands selvforståelse og Vestens misforståelser, Gyldendal, s.
Russiske drømme Af Charlotte Flindt Pedersen Trods alt har Rusland forandret sig siden sovjettiden, og det er vigtigt at formidle den forståelse på et tidspunkt, hvor krigsretorik, oprustning, sanktioner
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereÆndringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014
Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereLighed: I den samlende fortælling Så sig som snydt af Vestmagter i kombination med egne forrædere (socialister og jøder i 1919 <> Gorbatjov og
1 2 3 I den samlende fortælling Så sig som snydt af Vestmagter i kombination med egne forrædere (socialister og jøder i 1919 Gorbatjov og Jeltsin i 1991) Landet indledningsvis ramt af kaos og sammenbrud
Læs mereInternationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A
De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt
Læs mere35 Sammenfatning og perspektiver
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev
Læs mereCMS Memo: Orden og afskrækkelse Breitenbauch, Henrik Ø.; Byrjalsen, Niels; Winther, Mark; Jakobsen, Mikkel Broen
university of copenhagen Københavns Universitet CMS Memo: Breitenbauch, Henrik Ø.; Byrjalsen, Niels; Winther, Mark; Jakobsen, Mikkel Broen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mereUdenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.
Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i
Læs mereDET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL
DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereOpgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,
Læs merePutins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland
Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik
Læs mereTak til FU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese
Tak til FU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne Samtaler
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mere