» På vakt skal man være «

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "» På vakt skal man være «"

Transkript

1 » På vakt skal man være «

2

3 » På vakt skal man være «Claus Elholm Andersen Om litterariteten i Karl Ove Knausgårds Min kamp Nordica Helsingiensia 39

4 Bogen er nr. 39 i serien Nordica Helsingiensia, NH, en publikationsserie, der udgives af afdelingen for nordiske sprog og nordisk litteratur ved Helsingfors Universitet. Serien redigeres af Jan-Ola Östman. Bogen er nr. 10 i underserien Kultur och Kritik i Norden, KKN, som redigeres af Hadle Oftedal Andersen Kontakt: Nordica PB Helsingfors universitet 2015 Claus Elholm Andersen og Finska, finskugriska och nordiska institutionen ved Helsingfors Universitet Grafisk form: Hanna Lahdenperä Tryk: Unigrafia, Helsingfors ISBN: (hæftet) ISBN (PDF) ISSN:

5 »På vakt skal man være når hendelser former seg til en fortelling, for fortellinger hører litteraturen og ikke livet til.«karl Ove Knausgård: Min kamp

6

7 Indhold Forord 9»På vakt skal man være«en introduktion 11 Kært barn har mange navne Om receptionen af Min Kamp 14 At balancere på en knivsæg Om begrebet litteraritet 39 At læse Knausgård Frem mod en metodologi 59 Knausgård og litterariteten En diskussion af analyserne af Min kamp 70 Noter 89 English Summary:» You have to be on your guard On Literariness in Karl Ove Knausgård s My Struggle» 103 Bibliografi 104 ARTIKLER: 1. Som far, så søn. Om fædre, sønner og litterær indflydelse i Karl Ove Knausgårds Min kamp, i: Norsk litterær årbok 2013, Det Norske Samlaget, Oslo Forfatteren og sociologen om Karl Ove Knausgård og Geir Angell Øygarden, i: Edda, nr. 2, Oslo Forpligtet på virkeligheden? Upålidelighed og dissonans i fjerde bind af Karl Ove Knausgårds Min kamp, i: Kritik 213, Gyldendal, København Knausgård/Kierkegaard. The Journey Towards the Ethical inkarl Ove Knausgård s My Struggle, i: Scandinavica 53:2, Norvik Press, London At finde vej ud af verden. Død, sprog og poststrukturalisme i Karl Ove Knausgårds Min kamp, i: Tidskrift för litteraturveten skap, nr. 3 & 4, Stockholm 2014

8

9 Forord I et essay, som handler om det at skrive, gør Karl Ove Knausgård op med myten om den ensomme forfatter, der sidder og skriver alene:»det kjenner jeg meg ikke igjen i«, skriver han og fortæller, at han altid»har vært avhengig av hjelp av andre for å få det til«. 1 Disse ord vil jeg gerne gøre til mine egne, da jeg også har været afhængig af andres hjælp for at kunne skrive denne afhandling. Det gælder først og fremmest mine kollegaer og vejledere, Ebba Witt- Brattström og Hadle Oftedal Andersen, hvis hjælp, kommentarer og diskussioner undervejs har været uundværlige. Men det gælder også mange andre, som har læst, kommenteret og diskuteret Knausgård med mig i de sidste par år. Marlene Hastenplug fortjener en særskilt tak for hendes uvurderlige og utrættelige hjælp fra start til slut. Dertil vil jeg også takke, her i alfabetisk orden, Paula Arvas, Poul Behrendt, Jon Helt Haarder, Stefan Iversen, Arne Melberg, Andrew Nestingen, Henrik Skov Nielsen, Jyrki Nummi, Stig Olsen, Elizabeth Peterson og Claire Thomson, der alle har læst og kommenteret forskellige dele af afhandlingen. Tak til Asger Albjerg for tiltrængt sprogvask, bagsidetekst og gode råd. Tak til mine fantastiske kollegaer på Nordica, og tak til doktorander og øvrige deltagere på forskerseminaret i Nordisk Litteratur, hvis input og kommentarer har gjort mig til en bedre litteraturlæser. Særlig tak til Hanna Lahdenperä, der ikke alene har holdt mig til ilden, men også har stået for omslag, layout og sats. Også tak til de studerende på det kursus om Min kamp, som jeg sammen med Hadle Oftedal Andersen afholdt på Nordica i efteråret 2013, og tak til de studerende på UCLA, som jeg også læste Knausgård sammen med i sommeren Dele af afhandlingen er i tidlige udkast blevet fremlagt og diskuteret på konferencer og ved gæsteforelæsninger. Tak til mit insti- 9

10 10 tut, Finska, finskugriska och nordiska institutionen ved Helsingfors Universitet, og især Jyrki Kalliokoski og Hanna Lehti-Eklund, for støtte til deltagelsen i SASS-konferencerne på UC Berkeley og Yale University. Også tak til de nordiske institutter på universiteterne i Frankfurt, Göttingen og München, og til min gamle arbejdsplads på den nordiske sektion på University of California, Los Angeles, for invitationerne til at holde gæsteforelæsninger og diskutere Knausgård. Tak til August og Morgan.

11 »På vakt skal man være«en introduktion Denne afhandling handler om litterariteten i Karl Ove Knausgårds Min kamp. Udgangspunktet er en tese om, at Min kamp først og fremmest er en roman og derfor bør læses og tolkes som en sådan. Derved stiller jeg mig i opposition til størstedelen af den hidtidige receptionen af den norske forfatters omdiskuterede selvbiografiske seksbindsvæk, der udkom fra For her har interessen samlet sig om forholdet mellem fiktion og virkelighed, hvor Knausgårds udlevering af sig selv og sit liv i romanform har ført til et sandt kapløb blandt forskere om at finde en ny genrebetegnelse, der bedst kan karakterisere, hvad disse forskere mener er en udviskning af grænserne mellem fiktion og virkelighed. Det har betydet, at det igen og igen er blevet slået fast i forskningen, at Min kamp hverken er en roman eller en selvbiografisk roman, men noget helt tredje, hvor slaget så har stået om, hvad dette tredje nu er. At det er i dette felt, at vi finder hovedparten af forskningen, bør ses i forlængelse af den etiske debat, der opstod i kølvandet på udgivelsen af de første bind, og som handlede om konsekvenserne af at skrive ucensureret om sit eget liv, som Knausgård jo hævdede, han gjorde. Denne debat, der i måneder dominerede avisspalterne i først Norge og siden i de andre nordiske lande, udsprang i første omgang af, at flere af Knausgårds familiemedlemmer skrev et åbnet brev i den norske avis Klassekampen, hvor de bl.a. anklagede Knausgård for at skrive»judaslitteratur«, mens de ydermere truede med at anlægge sag mod både forfatteren og forlaget. 2 Og debatten fik fornyet energi, da Knausgårds ekskone, Tonje Aursland, lavede radiodokumentaren Tonjes versjon om ufrivilligt at være en karakter i sin eksmands roman. 3 11

12 12 Selv befandt jeg mig i USA, da debatten om Knausgård og Min kamp var på sit højeste. Jeg havde læst ganske lidt om Knausgård og huskede blot en anmeldelse af første bind af Min kamp, som havde været overstrømmende positiv. Det var med dette som eneste udgangspunkt og således helt uden kendskab til det rabalder, der udspillede sig, at jeg begyndte at læse romanen, som jeg hurtigt fandt så interessant, at jeg allerede dengang havde lyst til at arbejde videre med den for at forstå, hvad det var, der var på spil i den. Om Knausgård vitterligt beskrev sit eget liv og var hudløst ærlig i sin beskrivelse, havde jeg fra min position på den anden side af Atlanterhavet hverken mulighed for eller interesse i at finde ud af. Det var som roman, at jeg var interesseret i at gå dybere ind i den, hvor både komposition, sprog og legen med fortælleren vidnede om, at den roman, som jeg sad med mellem hænderne, var helt usædvanlig i en nordisk sammenhæng, hvad der blev understreget af, at der var tale om en monumental roman i seks bind og på godt sider. Jeg er ikke i tvivl om, at det faktum, at jeg befandt mig i USA og læste romanen med andre forudsætninger end de læsere, der befandt sig i Norden, er en af årsagerne til, at min læsning af Min kamp adskiller sig markant fra en stor del af de øvrige forskeres, der har givet sig i kast med romanen. Og at det faktisk forholder sig sådan, at læsere, der rent geografisk befinder sig tæt på det sted eller det land, hvor et litterært værk stammer fra, kan have svært ved at læse det pågældende værk som litteratur, er en opfattelse, jeg langt fra er ene om. For som også Jonathan Culler har påpeget i en diskussion af den peruvianske forfatter Marios Vargos Llosas forfatterskab, så læser de hjemlige peruvianske forskere hans værker som politiske manifestationer, mens det kræver en vis geografisk afstand at læse hans bøger som fiktion og som ren litteratur. 4 Hertil kunne man måske tilføje, at den tidsmæssige afstand også har betydning for ens læsning, hvad der i Knausgårds tilfælde kommer til udtryk ved, at flere af de forskere, der har markeret sig stærkest i receptionen af Min kamp, allerede havde skrevet om romanen i flere sammenhænge, inden alle seks bind var blevet publiceret. Tilsvarende er min læsning formet af, at jeg havde læst hele værket, inden jeg gav mig til at skrive om det. 5 Men at det tidsmæssige også har betydning for læsningen ses af, at flere af de allernyeste

13 tolkninger af Knausgård ikke handler om forholdet mellem fiktion og virkelighed, men mere er af tematisk karakter. I min læsning af Min kamp vil jeg i særlig grad fokusere på litterariteten i romanen. Det at tale om litteraritet i dag og dermed forsøge at identificere, hvad det er, der gør litteratur til litteratur anses ofte som forholdsvis kontroversielt. 6 Det skyldes, at litteraturvidenskaben i de seneste årtier har vist, at forestillingen om litteratur som kategori langt fra er objektiv, og at forestillingen om, at der skulle findes noget, der er specifikt litterært, er en konstruktion, der er historisk og socialt betinget. Når jeg insisterer på at tale om litterariteten i forhold til Min kamp, skyldes det ikke alene mit ønske om at understrege, at det er det litterære aspekt ved seksbindsromenen, som jeg er interesseret i, men også, at det begreb om litteraritet, som jeg vil arbejde med, adskiller sig fra den traditionelle opfattelse af begrebet, som det kommer til udtryk hos bl.a. Roman Jacobson og de russiske formalister, hvorfra begrebet oprindelig stammer. I min tolkning af begrebet, som danner rammen om de artikler om Min kamp, der udgør kernen i denne afhandling, tager jeg udgangspunkt i en forestilling om, at litterariteten kommer til udtryk gennem en intern spænding i det litterære værk, som påkalder sig kritisk interesse. Præcis hvad det betyder, og hvorfor jeg mener, at det stadig er muligt at tale om et værks litteraritet den dag i dag, er spørgsmål, som jeg senere vil tage op i en længere diskussion af begrebet. I de følgende kapitler vil jeg først indkredse, hvad den hidtidige forskning omkring Knausgårds roman har sagt, inden jeg i et teoretisk afsnit vil fremlægge det begreb om litteraritet, som jeg allerede har skitseret. Dernæst vil jeg med udgangspunkt i dette opstille en metode eller læsepragmatik, som jeg vil applicere på de artikler, der udgør afhandlingens kerne, inden jeg til slut vil diskutere, hvad jeg i mine læsninger er kommet frem til og på hvilken måde, det bidrager til forskningen i Min kamp. Afhandlingens titel og motto er hentet fra Min kamp og udtrykker ganske kort, men præcist, hvorfor det er nødvendigt at tolke et værk som Min kamp som en roman. For som litterater skal vi være på vagt, når hændelser og liv former sig til en fortælling, som det er tilfældet med Min kamp:»for fortellinger hører litteraturen og ikke livet til«, som Knausgård selv formulerer det. 7 13

14 Kært barn har mange navne Om receptionen af Min Kamp 14 I Allerede nu blot få år efter, at sjette og sidste bind af Karl Ove Knausgårds Min kamp udkom i Norge er det muligt at identificere to overordnede tendenser i tolkningen og den måde, som romanen er blevet læst på: En, der fokuserer på forholdet mellem fiktion og virkelighed, hvor interessen har samlet sig om romanens genremæssige aspekt. Og en, der fokuserer på det tematiske, hvor interessen har været lagt på romanens indholdsmæssige side. I det følgende vil jeg først præsentere de to tendenser for dernæst at diskutere dem kritisk i forhold til denne afhandling. Jeg vil især fokusere på den førstnævnte tendens. Den er i denne sammenhæng den meste relevante og har desuden været den absolut mest dominerende i tolkningen af Knausgård. Her giver en række litterater hver deres bud på genrebegreber, der bedst karakteriserer forholdet mellem virkelighed og fiktion i Knausgårds roman. Derimod vil jeg give den anden tradition mindre opmærksomhed, da de tematiske tolkninger, som nu synes at afløse interessen for det genremæssige, findes i især bøger og tidsskrifter af formidlende karakter og kun i meget begrænset omfang har bevæget sig ind i forskningslitteraturen. Min diskussion af Knausgård-receptionen vil ingenlunde være udtømmende, idet Knausgårds roman overmåde hyppigt er blevet diskuteret i både aviser, tidsskrifter og forskningslitteraturen. Men der er tale om et forsøg på at tegne et billede af hovedtendenserne i tolkningen af romanen med et tydeligt fokus på forskningen. Det betyder, at jeg stort set omgår de forskellige avisdebatter, der har været ført om Min kamp, og som ofte er blevet til et for-eller-imod Knausgård. Alligevel er det her, vi starter, nemlig i den debat, der blev startet af Jan Kjærstad, og som i nogen grad blev startskuddet til de mere akademisk funderede tolkninger af Knausgård.

15 II Det var i et indlæg i Aftenposten i begyndelsen af januar i 2010, at den norske forfatter Jan Kjærstad udløste en større litterær debat om Min kamp. De tre første bind af romanen var udkommet i løbet af efteråret, hvor især første bind allerede havde skabt nogen debat, da avisen Klassekampen i forbindelse hermed publicerede et brev fra flere medlemmer af Knausgård- familien, der, som allerede nævnt, fordømte bogen som»judaslitteratur«og endda truede med at lægge sag an mod både forfatteren og forlaget. 8 Da Kjærstad skrev sit indlæg, var efterårets familiefejde dog for længst stilnet af. Det var da heller ikke Knausgård, som Kjærstad gik til angreb på, men det overvældende flertal af anmeldere, som han mente ukritisk havde hævet de første tre bind af Knausgårds roman til skyerne. Og det var særligt to ting, som han kritiserede anmelderne for: Først og fremmest forstod de ikke, at Knausgård med romanen indskrev sig i en samtidig trend. Dernæst ydede de ikke Knausgård modstand, men tog ukritisk hans ord i romanen for gode varer. At anmeldelserne ikke forstod Min kamps åbenlyse kontekst betød ifølge Kjærstad, at de havde indskrevet Min kamp i en kanon, hvor den slet ikke hørte hjemme. Flere anmeldere havde ligefrem givet sig i kast med»å sammenligne Knausgård med forfattere som jeg klyper meg i armen, men jeg er våken Ibsen og Hamsun og Proust«. 9 Men der hørte Knausgård nu ikke hjemme, mente Kjærstad. Og derfor forsøgte han at»sette Knausgårds prosjekt inn i sin åpenbare kontekst«, som for ham at se ikke var en tradition af nogle af litteraturhistoriens største navne, men en nutidig nordisk hybridgenre, hvor man blandede fiktion, essayistik og selvbiografi, og som han fandt var særligt udpræget i Sverige, hvor Knausgård jo netop havde boet i flere år. Den ukritiske tilgang til Knausgård kom ifølge Kjærstad til udtryk ved, at ikke en eneste af anmelderne stillede spørgsmålstegn ved det selvbiografiske aspekt, og at de derfor uden videre så et entil-en forhold mellem karakteren Karl Ove og forfatteren Knausgård. I stedet, mente Kjærstad, burde anmelderne have fokuseret på, at det selvbiografiske per definition er en form, som»tilbyr deg å gjenskrive selvet«og lege med netop det selvbiografiske, hvilket en række forfattere, som f.eks. V. S. Naipaul og J.M. Coetzee, har gjort det i de senere år. Dermed blev Kjærstad til forskel fra de mere 15

16 16 biografisk orienterede tilgange til Knausgårds roman en tidlig fortaler for en litterær tolkning af Min kamp. Selv om Kjærstad flere gange hævdede, at hans indlæg ikke var en kritik af Knausgård eller af hans roman, men udelukkende en kritik af anmeldernes blåøjede beundring for værket og deres manglende udsyn, er det svært ikke også at læse det som et angreb på Knausgård selv. For ved at hævde, at romanen var en del af en litterær trend, som på det tidspunkt dominerede i Norden, forsøgte Kjærstad at reducere Knausgård til en af mange forfattere, der blander det selvbiografiske med essayistik og fiktion, og derfor ikke er særlig original. Den kritik, som Kjærstad retter mod Knausgård, kan tolkes som et udtryk for en forskel i de to forfatteres litteratursyn. Kjærstad står som personificeringen af 80 ernes postmodernisme, mens Knausgård personificerer en ny autenticitet i form af det selvbiografiske, som er den måde, han fremstiller sig selv på i romanen. Denne forskel, som tydeligvis også dækker over en uenighed mellem de to forfattere, er endda indskrevet i fjerde bind af Min kamp, som udkom efter Kjærstads angreb, hvor vi følger den på det tidspunkt kun 18-årige Karl Ove, som er uforbeholden fan af Kjærstads postmodernisme i et sådant omfang, at han sætter sig for at skrive som sit idol. Og hurtigt viser det sig, at det, som den unge Karl Ove er fascineret af hos Kjærstad, kan reduceres til stilistik og teknisk kunnen. 10 Denne episode i fjerde bind af Min kamp, hvor den unge Karl Ove kopierer Jan Kjærstads stil, kan tolkes som den mere modne Knausgårds oprør med det litteratursyn, som han som ung var fascineret af, og som Jan Kjærstad i den grad inkarnerer. Hos Knausgård fremstilles Kjærstads postmodernisme som en stilistisk gimmick og som ren overflade, selv om Kjærstad i et interview i Aftenposten ignorerer den implicitte kritik og opfatter omtalen i bind fire som en cadeau. 11 Modsætningen til Kjærstads litteratursyn, som det fremstilles hos Knausgård, er selvfølgelig det litteratursyn, som Knausgård nu hævder at repræsentere. Det tager afstand fra postmodernismens effekter og leg med fiktion, og sætter i stedet via selvbiografien autenticiteten og ærligheden i højsædet. Kjærstad og Knausgårds gensidige uenighed, hvad angår litteratursyn, er det, der kommer til udtryk i Kjærstads indlæg i Aftenpos

17 ten. For det, han forsøger at tage brodden af, er netop Knausgårds postulerede autenticitet og dybde, og det, han med sin kritik prøver at vise, er, at Knausgård i virkeligheden repræsenterer det samme som han selv, og at Min kamp er en leg med det fiktionelle, hvor vi finder»illusjonen om at det er Karl Oves eget liv vi leser om«. 12 Knausgård bliver dermed ikke nyskabende, som kritikerne med én stemme havde hævdet, men blot det nyeste skud på stammen af en nordisk postmodernisme, hvis fremmeste norske repræsentant tilfældigvis er Kjærstad selv. Jan Kjærstads indlæg i Aftenposten blev som nævnt startskuddet til en litterær debat i Norge, som ikke alene handlede om, hvorvidt man var enig med Kjærstad eller ej, men også udviklede sig til et spørgsmål om, hvorvidt man var for eller imod Knausgård og hans romanprojekt. 13 Men indlægget, som Kjærstad et par uger senere fulgte op med en kronik, var et første forsøg på at rejse en genremæssig diskussion i kølvandet på Min kamp, som netop handlede om, hvilken genre Knausgård indskrev sig i, og om der var tale om en traditionel selvbiografi, en roman eller en iscenesat selvfremstilling. Det var også dette aspekt, som Arne Melberg tog op i sin kronik, som blev offentliggjort i Aftenposten en lille uge efter Kjærstads første indlæg. Under titlen»vi mangler ord«gav han Kjærstad ret i, at Knausgård har en stærk litterær tradition i ryggen, og at han er en del af en tendens, som er oppe i tiden. Men Knausgård forholder sig ifølge Melberg også»fritt til tradisjonen og kjører sitt eget løp«. 14 Og her er det, at vi inden for litteraturvidenskaben mangler værktøjer og begreber til at beskrive, hvad det er, som Knausgård gør, og som er helt nyskabende: Poenget er at Knausgård går ut over fiksjonen og dermed nærmer seg en litterær form som vi ikke har noe godt navn på. Han har skapt en litterær kentaur: En romankropp med et biografisk hode som likevel er en helhet og ingen kunstig blanding. 15 At vi som litterater mangler værktøjer og modeller til at forklare, hvad der er på spil hos Knausgård og andre forfattere, betyder, at hele litteraturkritikken hænger fast i et»litterært system som litteraturen har forlatt eller i det minste er i ferd med å forlate«. 16 Der- 17

18 med lå tankegangen i kronikken i forlængelse af Melbergs tidligere forslag om at anvende betegnelsen»prosa«om fiktion såvel som faglitteratur, da skellet mellem de to er»altfor stivbent«og slet ikke tager hensyn til, at faglitteraturen oftere og oftere bruger skønlitterære greb, mens skønlitteraturen ofte bryder med fiktionen. 17 Det er derfor, at Melberg i kronikken om Min kamp hævder, at konsekvensen af hele denne udvikling er, at litteraturkritikken er i færd med at miste sin relevans, når det eneste, den kan stille op med den type litteratur, som Knausgård skriver, er at tale om hybridog blandingsformer med den implicitte præmis, at» rene former skulle være mer naturlige enn blandede former«. 18 Med metaforen om en litterær kentaur blev Arne Melberg den første og mest interessante i en lang række af litterater, der hver især introducerede deres egen genrebetegnelse til at beskrive Min kamp. Og Arne Melberg blev også ufrivilligt en slags sekundær antagonist i den første og indtil nu eneste monografi, som er skrevet om Knausgård og Min kamp, nemlig Eivind Tjønnelands Knausgård-koden. Knausgård-koden, som udkom i maj 2010, er en pamflet med et tydeligt polemisk sigte. Allerede på en af de første sider og som bogens motto finder vi et citat fra Melbergs kronik om Knausgård. Tjønneland vender flere gange tilbage til Melberg, bl.a. med en sønderlemmende og unuanceret kritik af hans bog om selvfremstillingen i litteraturen. Men det er dog især kronikken om Knausgård, som Tjønneland har set sig sur på: Når han [Melberg] annonserer at vi ikke har begreper for å forstå Knausgård, så skyldes det begrensninsgene i hans eget teoretiske paradigme, og ikke mangel på teorier innenfor litteraturvitenskapen og beslektede fagområder i dag Ifølge Tjønneland er Melberg et offer for Knausgårds mytologisering, fordi han ikke formår at»avsløre forfatterens spill mellom fiksjon og virkelighet med kildekritikk«. Derfor er Tjønnelands dom over ham også hård: Hans egen teoretiske tilnærming er helt ute av stand til at forstå fenomenet Knausgård, noe hans kronikk i Aftenposten demonstrerer til fulle. 20

19 Hvis Arne Melberg er den sekundære antagonist i Tjønnelands pamflet, er det Knausgård, der er den primære. Og her interesserer Tjønneland sig stort set ikke for genrespørgsmålet. I stedet opfatter han Min kamp som et symptom på vor tid med en kombination af øjeblikkets tyranni og hvad han med Richard Sennett kalder intimitetstyranniet, som handler om, at vi i dag alene kan fremstå autentiske, hvis vi udleverer vores privatliv i det offentlige. 21 Kombinationen mellem øjeblikkets tyranni, som ifølge Tjønneland er at ligne med en form for masochisme, og intimitetstyranniet, kommer til udtryk, når Knausgård gennem hele romanen svinger»schizofrent mellom selvforakt og stormannsgalskap«. Som læsere lader vi os forføre af denne dobbelthed, denne tvetydighed i udsigelsen:»knausgård behersker oss ved å fremstå som undertrykt. Som lesere blir vi slavens slaver«. 22 Tvetydighedens problem kommer til udtryk ved det, som Tjønneland omtaler som Knausgårds skizofreni, og han diskuterer det paradoks, at Knausgård i romanen udtrykker,»at han hater å utlevere seg selv«. 23 Dette paradoks betyder, at det er umuligt at identificere en utilsløret anskuelse eller holdning hos Knausgård, da han så at sige helgarderer sig selv, og med»denne helgarderingen gjør han seg tilsynelatende uangripelig«. 24 Det er også derfor, at Tjønneland reagerer så stærkt mod blotlæggelsen af det personlige og de mange selvudleveringer i romanen. For ifølge ham er det jo netop for»for å vinne ny erkjennelse«, at vi normalt blotlægger vores inderste tanker, det pinlige og det, der gør ondt. Men heller ikke her lever Knausgård op til Tjønnelands krav:»kommer han egentlig til noen ny erkjennelse?«, spørger han retorisk. 25 Ved ikke at udtrykke nogen holdning eller ny erkendelse gør Knausgård sig endvidere skyldig i for tidlig sædafgang ejaculation praecox som både kommer til udtryk i Min kamp, og som ifølge Tjønneland bliver et billede på Knausgårds æstetiske metode: Tvert imot samler de fleste av elementene i Knausgård-koden seg i dette symptom. Derfor blir det en metafor på Knausgårds estetiske ideologi, som omfatter både narsissisme, masochisme, intimitetstyranni og ekshibisjonisme

20 Den tidlige sædafgang som æstetisk metode spiller også ind, når Tjønneland i bogen forsøger at opstille den Knausgård-kode, der har givet navn til pamfletten. Det gør han med en matematisk formel, hvad der understreger bogens polemiske og provokatoriske sigte:»knausgård-koden = abstrakte virkelighetsreferanser + interjeksjonen ååhh«. 27 I Trond Haugens essay»sirkulasjonen av virkelighet«, trykt i tidsskriftet Prosa, bliver både Arne Melberg og Eivind Tjønneland nævnt side om side, da deres meget forskellige opfattelse af Min kamp ifølge Haugen er tegn på, at Min kamp har et liv, der rækker udover dagbladskritikken. Ellers interesserer Haugen sig mest for, hvordan virkelighedsbeskrivelserne hos Knausgård bliver til litteratur og dermed forholdet mellem begreber som fakta, fiktion, selvbiografi og roman. Trond Haugen lægger ud med en analyse af en telefonsamtale fra femte bind af Min kamp, hvor den»ekstreme fiksjonaliseringen av det dokumentariske«, som Knausgård ifølge Haugen benytter sig af overalt i romanen, tydeligt kommer til udtryk:»men fiksjonen reduserer paradoksalt nok ikke det dokumentariske; den forsterker det«. 28 Og den overraskende konsekvens af dette er, at fiktionalisering måske nok gør fortællingen mindre sand, men til gengæld mere virkelig. Dette paradoksale forhold forklarer Haugen videre med henvisning til Roland Barthes begreb om virkelighedseffekten, som handler om, at de detaljer i en tekst, som umiddelbart synes betydningsløse, ikke refererer til virkeligheden, men betyder virkeligheden. Og det er netop det, der er på spil hos Knausgård: En rekke referanser til virkelige personer, steder og hendelser i Min kamp har nettopp denne funksjonen. De refererer ikke til virkeligheten, men betyr virkeligheten Dermed skal det nye hos Knausgård slet ikke findes i forholdet mellem fiktion og virkelighed. For den autonomiæstetisk, som flere kritikere mente, at Knausgård gjorde op med, har ifølge Hauggen, slet ikke har været så udpræget, som disse kritkere forsøgte at give udtryk for. I stedet bør Min kamp ses i direkte forlængelse

21 af Knausgårds tidligere romaner, Ute av verden og En tid for alt, da disse set under et lader sig læse som en»romanmessig utforskning av grensene mellom en fiktiv romanskikkelse og en like fiktiv romanskikkelse som deler navn og privathistorie med forfatteren selv«. 30 Fra Haugens antydende læsning af Min kamp som litteratur skal det nu handle om de tolkninger, der mere fokuserer på forholdet mellem fiktion og virkelighed, og hvor vi med henvisning til de mange genrebetegnelser, som blev appliceret på Knausgårds roman, med god grund kan tale om, at kært barn har mange navne. III Det var i et indlæg i den danske avis Information, at Mikkel Krause Frantzen introducerede begrebet leaklitteratur eller lækagelitteratur til at karakterisere Knausgårds roman. For Krause Frantzen er det, med henvisning til David Shields Reality Hunger fra 2010, forkert at tale om virkelighedshunger, som noget, der skulle karakterisere vores samtid. For det, som offentligheden efterspørger, er ikke alene virkeligheden, men virkeligheden som en hemmelighed, en læk, der røbes eller afsløres:»folk hungrer efter læk. Pressen, befolkningen, læseren. Vi vil helt ind i tingenes beskidte indre«. 31 Den hunger kommer ifølge Krause Frantzen til udtryk i Min kamp. Sammen med Wikileaks udtrykker romanen noget tidstypisk og burde derfor rettelig have heddet En nordmands lækage. Og det er med henvisning til denne hunger efter lækagen, at Krause Frantzen introducerer sit begreb om leaklitteratur, som hverken har vundet genklang blandt forskere eller i avisernes mange skriverier om Knausgård. 32 Heller ikke Hans Hauges begreb om fiktionsfri fiktion synes at have vundet nogen genklang, selv om det i modsætning til Mikkel Krause Frantzens begreb er blevet kraftigt diskuteret i både medierne og forskningen. Hauge præsenterede første gang begrebet om fiktionsfri fiktion i en artikel i Weekendavisen i Her talte han om Knausgård som repræsentant for en»helt ny tendens i romankunsten, som jeg kalder fiktionsfri fiktioner«. 33 Men en nærmere definition af fiktions- 21

22 fri fiktion bortset fra et generelt udsagn om, at Min kamp både er roman og selvbiografi, men ikke fiktion eller løgn får vi ikke i artiklen i Weekendavisen. En sådan definition giver Hauge til gengæld i bogen Fiktionsfri fiktion, som han udgav små to år efter artiklen i Weekendavisen, og hvorfra kapitlerne om Knausgård tidligere har været publiceret i Kritik. Han opstiller en længere liste med de træk, som ifølge ham gør sig gældende for fiktionsfri fiktion, som han tolker som en generel tendens i nyere litteratur. Det hedder blandt andet, at en»fiktionsfri fiktion er en roman, hvor personerne er virkelige personer«, og hvor forfatter og fortæller er identiske. Romanen handler ofte»om en forfatter eller en, der vil være det«, og er»et opgør med den herskende litteraturteori«. 34 Så vidt synes der ikke at være den store forskel mellem Hauges og Arne Melbergs begreber. Begge beskriver en hybridgenre, hvor det centrale er, at vi har at gøre med et autentisk stof, som præsenteres i romanform. Men når Hauge også hævder, at fiktionsfri fiktion ikke har nogen opdigtet handling eller fortælling, at den er»komplotfri«, som han kalder det, lægger han afstand til Melberg, der med sin metafor om den litterære kentaur jo netop ser romanen med sin handling, med sit plot, som kentaurens krop. Dermed anfægter Hauge også, at Min kamp skulle kunne læses som en helt almindelig roman, hvad der gør det desto mere bemærkelsesværdigt, da han i sin egen tolkning af romanen, omtaler den, som var der tale om en hvilken som helst roman med en helt almindelig handling, der endda ender lykkeligt: Romanen er en kærlighedserklæring. Den er en bekendelse. Den er en romance. Kampen var hård, men den endte godt. Knausgård drømte om at blive en stor forfatter. Det blev han. Han drømte om kærlighed. Og han fik den Uoverensstemmelse mellem definitionen af begrebet fiktionsfri fiktion og den måde, Hauge applicerer det på, var uden tvivl en af grundene til, at Bo Bjørnvig i en anmeldelse af Fiktionsfri fiktion i Weekendavisen kaldte Hauge en»upålidelig guide«til Knausgård. Han»udbygger [ikke] sine påstande«, i stedet er det»som om han efter at have affyret en af sine one-liners bukker for sit eget in-

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak. September 2010

Den Blå Port. Tidsskrift for litteratur. Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak. September 2010 Den Blå Port Tidsskrift for litteratur September 2010 85 r e d a k t i o n Gitte Broeng, Mathilde Walter Clark, Torben Jelsbak Den Blå Port 85 2010 Forfatterne og Forlaget Vandkunsten Redaktion Gitte Broeng,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383 Indledning En roman, der fungerer

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER EN KOMMENTAR TIL DOKUMENTARFILMSERIEN MIN BEDSTE LÆRER Foto: Stig Stasig Af Per Schultz Jørgensen Professor emer., dr. phil. Når talen er om den bedste lærer, man har haft,

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Teatralitet Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier nummer syv 2007 Teatralitet Peripeti Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION og Torunn Kjølner

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere