Fjernundervisning i Prak sis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernundervisning i Prak sis"

Transkript

1 FKOPUB PS Fjernundervisning i Prak sis

2

3 Fjernundervisning i Praksis

4 Fjernundervisning i Praksis er udgivet af Forsvarsakademiet, Fakultetet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik og Center for Fjernundervisning Illustrationer og layout: Center for Fjernundervisning Trykkeri: Hermann & Ficher A/S 1 udgave 1. oplag ISBN (Tilgår senere) Copyright 2004 by Forsvarskommandoen

5 Indholdsfortegnelse Forord Generelt Formål Grundlag Ledelse og Uddannelse Pædagogiske Principper for Forsvaret Undervisning i Praksis Direktiv for Fjernundervisning i Forsvaret Bestemmelser for Udvikling og Gennemførelse af Fjernundervisning i Forsvaret Fjernundervisning i Praksis Bogens inddeling Hvad er fjernundervisning Historisk baggrund Fjernundervisning er ikke et nyt begreb Hvordan startede det? Videreuddannelse af linieofficerer Fjernundervisning sammenlignet med traditionel undervisning Nøgleområder i forbindelse med elektronisk undervisning Forsvarets elektroniske skole Mod det lærende samfund Det vidensbaserede samfund Individets egne behov bringes i fokus Forskel på information og viden Fjernundervisning i Forsvaret Computerkonference Konference (debat) Chat Videokonference

6 Telefonkonference Dataformidlet undervisning Programmeret undervisning Korrespondanceundervisning Fællestræk ved Forsvarets fjernundervisningsmetoder Andre definitioner Tiltag i internationalt regi Advanced Distributed Learning Ændrede roller Elevrollen Lærerrollen Samarbejde gennem interaktion og dialog Kommunikation i fjernundervisningen Sammenfatning Hvorfor anvende fjernundervisning Indledning Fordele ved anvendelse af fjernundervisning Økonomiske forhold Moderne indlæringsteorier Tænkning Den kognitive model Sansemodtagelse Overordnet kontrol Affektive aspekter Arbejdshukommelse Langtidshukommelse Intern information Konstruktivisme Betingelser for konstruktivisme

7 Struktur for en konstruktivistisk indlæringsmodel Netstøttede konstruktivistiske aktiviteter Konstruktion på baggrund af medstuderendes opfattelser Konstruktion på baggrund af ekspertopfattelser Delkonklusion Undersøgelser vedrørende fjernundervisnings effektivitet Forskelligheder i indlæringstempo Forøget elevaktivitet Sammenfatning Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af fjernundervisning Planlægning og tilrettelæggelse Indledning Planlægning Tydeliggørelse af undervisningsmålet Tilrettelæggelse Eksempel på strukturering Tilrettelæggelse af fjernundervisning ud fra en fagplan Generelt Faktualviden Procedureviden Kombinationsviden Kreativitet og konstruktion Gennemførelse Uddybning af lærer- og elevrollerne Lærerrollen Elevrollen

8 Råd og vink i forbindelse med praktisk gennemførelse af elektronisk baseret fjernundervisning Pædagogisk ansvar Socialt ansvar Ledelsesmæssigt ansvar Teknisk ansvar Forskellige kommunikationsformer på nettet Lektionsgennemgang Undervisningsdialog Opgavebesvarelse Det sociale samvær Skriftlig kommunikation på nettet God skriftlig kommunikation Vinklingen Som afslutning nogle konkrete råd Pædagogiske modeller Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Opbygningen af fjernundervisningslektionen Generelt Formålet med lektionsvejledningen Eksempelvis lektionsvejledning: Lektionens start Eksempel på en undervisningssekvens, der gennemføres som asynkron computerkonference Bilag A Bilag B Kontrol af fjernundervisning Generelt Planlægning Resultatkontrol Egenkontrol Fremmedkontrol Evaluering med automatisk retning

9 Evalueringen kan have dynamisk eller statisk karakter Chat som eksamensform Forløbskontrol Hvad er forløbskontrol? Hvem gennemfører forløbskontrol? Hvordan gennemføres forløbskontrol? Sammenfatning Forsvarets Elektroniske Skole Indledning Visionen Planen Elementer i Forsvarets Elektroniske Skole Computerkonference Udvikling Gennemførelse Mediatek Kursusadministration Hardware Drift Sammenfatning Tillæg A DIREKTIV FOR FJERNUNDERVISNING I FORSVARET FORMÅL FJERNUNDERVISNINGSBEGREBET OG METODER ANVENDELSE AF FJERNUNDERVISNING ANSVAR FOR FJERNUNDERVISNING FACILITETER SAGSBEHANDLENDE SEKTION Ordforklaringer

10 Litteraturhenvisninger Stikordsregister

11 FKOPUB PS Forord Fjernundervisning i Praksis skal hovedsagelig tjene som inspiration og retningslinie for beslutningstagere på chefog lederniveau, samt som arbejdsgrundlag for personel ved Forsvarets skoler og myndigheder der i det daglige skal arbejde med fjernundervisning i Forsvaret. Bogen giver praktiske råd og anvisninger om, hvordan fjernundervisning gennemføres i praksis. H.J. Helsø general Forsvarschef 11

12 12

13 Generelt Denne bog: FKOPUB PS , Fjernundervisning i Praksis, supplerer FKOPUB PS , Undervisning i Praksis, SEP Med udgangspunkt i Undervisning i Praksis kortfattede definition af fjernundervisning som metode gives i bogen en mere udførlig beskrivelse af fjernundervisning som selvstændigt begreb. Formål Det er bogens formål: - At definere og afgrænse begrebet fjernundervisning, - at give konkrete anvisninger på bl.a. valg af indhold og struktur mv., samt hvilke hensyn der bør tages, når fjernundervisning vælges som metode, idet vægten er lagt på planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af pc-konference, - at give en række anvisninger af teknisk art. Bogen kan anvendes af alle, der ønsker at skaffe sig indblik i fjernundervisning. Grundlag Bogen er primært skrevet på grundlag af efternævnte publikationer, direktiver og bestemmelser: FKOPUB PS , Ledelse og Uddannelse, 1998, FKOPUB PS , Pædagogiske Principper for For svaret, 2002, FKOPUB PS , Undervisning i Praksis, 2000, FKODIR PS , Direktiv for Fjernundervisning i Forsvaret, 2002, revideret. Bestemmelser for Udvikling og Gennemførelse af Fjernundervisning i Forsvaret. 13

14 Ledelse og Uddannelse Ledelse og Uddannelse tjener hovedsagelig som en lærebog til brug for uddannelse i ledelse, psykologi og pædagogik ved Forsvarets skoler. Bogen indeholder alene en beskrivelse af viden inden for disse områder og giver således ikke anvisninger på, hvorledes ledelse og uddannelse udøves i praksis. Med hensyn til de uddannelsesmæssige problemer konkluderer Ledelse og Uddannelse, at det er hensigtsmæssigt at gå systematisk til værks og overveje en række faktorer i en bestemt rækkefølge. Herunder er beskrevet en uddannelsesteknologisk model (UT-modellen), som anbefales anvendt i Forsvaret. Kapitel 5 i bogen, der omhandler uddannelse, må anbefales til de læsere, som ønsker en bredere beskrivelse af den indlæringspsykologiske og undervisningsteknologiske baggrund for de øvrige publikationer i serien. Pædagogiske Principper for Forsvaret Pædagogiske Principper for Forsvaret er udtryk for menneskesyn og giver retningslinier for, hvorledes underviseren skal planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere undervisningen. Disse begreber genfinder læseren som kapiteloverskrifter i bogen. De Pædagogiske Principper består af tre grundprincipper, der handler om grundværdier, motivation og samarbejde. Grundværdierne lægger vægt på, at samspillet mellem mennesker i en lærings- og udviklingsproces foregår på en måde, som fremmer og støtter troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed. 14

15 Motivation af den enkelte deltager og samarbejde mellem alle deltagere forudsætter, at viden, holdninger, tanker, oplevelser og erfaringer kan deles mellem mennesker for at blive nyttiggjort. Kommunikationen sikrer, at dette sker. De Pædagogiske Principper omtaler ikke kommunikation som selvstændigt begreb, men alle principperne bygger på, at der etableres hensigtsmæssige relationer mellem individer. Kommunikationen er grundlaget for at disse relationer skabes. Bogen indeholder talrige eksempler på, hvad man rent faktisk siger og gør i situationer, hvor viden, tanker og holdninger mv. skal formidles. De øvrige principper er opdelt under fire hovedoverskrifter, svarende til de fire faser i et undervisningsforløb: - Planlægning, der er orienteret mod uddannelsesmålet, - tilrettelæggelse, der retter sig mod fastlæggelse af uddannelsens indhold og fremgangsmåder, - gennemførelse, der bl.a. omhandler samspillet mellem underviser og elever samt - kontrol, hvor opmærksomheden igen rettes mod det mål, der skal nås i uddannelsen. Pædagogiske Principper for Forsvaret skal være kendt af enhver underviser. Undervisning i Praksis Bogen tjener hovedsagelig som lærebog i forbindelse med uddannelsen af undervisere i Forsvaret, men kan i øvrigt også anvendes som opslagsbog af alle, der arbejder med eller interesserer sig for undervisning. 15

16 Direktiv for Fjernundervisning i Forsvaret Forsvarets Direktiv for Fjernundervisning definerer fjernundervisning som begreb og fastlægger de overordnede retningslinier for Forsvarets anvendelse af fjernundervisning samt ansvaret for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning. Bestemmelser for Udvikling og Gennemførelse af Fjernundervisning i Forsvaret Bestemmelserne er udarbejdet på baggrund af FKODIR IS , Informatikvirksomheden i Forsvaret (JUN 1997) og uddyber Direktivet for Fjernundervisning med det formål at beskrive: - Forsvarets Elektroniske Skole (FELS), - fjernundervisningens metoder, - ansvarsområder i forbindelse med udvikling og implementering af fjernundervisning samt - tekniske brugerkrav. 16

17 Fjernundervisning i Praksis Bogen består af fire afsnit. Bag i bogen er anført litteraturhenvisninger, hvor læseren kan søge yderligere oplysninger om de emner, bogen omhandler. I bogen findes også en ordforklaring og et indeks, som gør det muligt hurtigt at lokalisere, hvor begreber er defineret og omtalt. I margenen er der korte nøgleord, som dækker indholdet af teksten. Hvert kapitel afsluttes med en sammenfatning, som muliggør et hurtigt overblik over indholdet. Bogen kan bruges som lærebog, dvs. at den kan læses fra begyndelse til slutning, idet indholdet er beskrevet i en logisk rækkefølge. Derudover kan den bruges som opslagsbog og håndbog. Yderligere information Yderligere information i relation til bogens indhold kan indhentes på web-adressen: Bogens inddeling Hvad er fjernundervisning Afsnittet giver et historisk tilbageblik, og der redegøres for baggrunden for anvendelse af fjernundervisning. Derudover defineres, afgrænses og tydeliggøres begrebet. Forskellige fjernundervisningsmetoder beskrives. Hvorfor anvende fjernundervisning Afsnittet tager udgangspunkt i moderne undervisningsparadigmer og kognitive indlæringsteorier. Derudover redegøres for kendte forskningsresultater fra ind- og udland med henblik på at beskrive fordele og ulemper ved anvendelse af fjernundervisning. 17

18 Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af fjernundervisning Der redegøres for, hvordan eksisterende uddannelser kan konverteres til fjernundervisning, samt hvordan helt nye uddannelser kan udvikles under anvendelse af uddannelsesteknologiens kendte systematik. Der gives anvisninger på, hvordan indhold og struktur vælges ud fra et givet undervisningsmål, standardopbygningen af et fjernundervisningsmodul, samt hvilke hensyn man i øvrigt bør tage, når der vælges fjernundervisningsmetoder. Afsnittet giver også en udførlig redegørelse for fjernundervisningsaktiviteternes gennemførelse, herunder forskellige kommunikationsmodeller. Derudover omtales henholdsvis pædagogisk-, socialt-, ledelsesmæssigt og teknisk ansvar. Endelig beskrives forløbskontrol og resultatkontrol, herunder eksamen. Forsvarets Elektroniske Skole Opbygningen af Forsvarets Elektroniske Skole beskrives i korthed. Sprog Uanset det voksende islæt af kvindeligt personel i Forsvaret skelnes der ikke i teksten mellem "han" og "hun". Af redaktionelle årsager er det valgt alene at anvende ordet "han". 18

19 Hvad er fjernundervisning Historisk baggrund Mod det lærende samfund Fjernundervisning i Forsvaret Tiltag i internationalt regi Ændrede roller Samarbejde gennem interaktion og dialog Kommunikation i fjernundervisningen Sammenfatning 19

20 20

21 Historisk baggrund En traditionel undervisningssituation er hidtil altid blevet opfattet som en proces eller et forløb, hvor en underviser og et antal elever gennemfører nogle aktiviteter sammen med det formål, at eleverne får tilført læring af en eller anden art. Undervisningssituationen er normalt karakteriseret ved, at deltagerne befinder sig sammen i et klasseværelse eller et andet sted, hvor aktiviteterne gennemføres. Kommunikationen mellem underviseren og eleverne er mundtlig og direkte. Undervisningen støttes af brugen af en række forskellige undervisningsprincipper og -metoder, som underbygger underviserens budskaber. Undervisningshjælpemidlerne er normalt fremstillet, så de stimulerer syn og/eller hørelse. Traditionelle beskrivelser af pædagogik og pædagogiske tiltag har ligeledes taget dette udgangspunkt, simpelthen fordi det altid har været sådan, jf. teksten i Undervisning i Praksis. I vore dage er dette billede blevet noget mere nuanceret. Kravet om, at underviser og elever er til stede i samme rum og på samme tid, er ikke mere et ultimativt krav. Teknologien har åbnet muligheder for en fjerndialog i undervisningen. Den elektroniske fjernundervisning har fundet naturligt indpas i uddannelsesteknologien. Undervisning via brev Fjernundervisning er ikke et nyt begreb Nu er selve begrebet fjernundervisning ikke et nyt begreb. Opdragelse eller undervisning via brev har været gennemført lige så længe, kunsten at kunne læse og skrive har været alment udbredt. 21

22 I Paulus 1. brev til Korintherne, Kap. 5: 9-13, som er fra begyndelsen af vores tidsregning, står der for eksempel: "I mit brev skrev jeg til Jer, at I ikke må have med løsagtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke alle løsagtige her i verden, pengegriske, røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. Hvad jeg skrev til Jer var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever løsagtigt eller er pengegrisk, er afgudsdyrker, spotter, drukkenbolt eller røver. I må heller ikke spise sammen med ham. Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme. I skal udrydde den onde af Jeres midte." I Europa har mange lærde igennem tiderne ligeledes udvekslet lærdom og synspunkter via brev, og vi ved konkret, at mange lod sig belære af Erasmus af Rotterdam i slutningen af fjortenhundredetallet og begyndelsen af femtenhundredetallet. Korrespondanceundervisningen ændres På samme måde som bogtrykkerkunsten og papirets udbredelse i Europa ændrede den almindelige undervisning, hvor læreren docerede fra læreanstaltens eneste bog, til nutidens frie adgang til det trykte materiale, har udviklingen i de elektroniske kommunikationsmidler blandt andet ændret korrespondanceundervisningen. Således var der allerede den 20. marts 1728 en annonce i Boston Gazette, som tilbød et korrespondancekursus i stenografi, så fjernundervisning i denne form er mindst 250 år gammel. Annoncen lød: Caleb Phillipps, "Teacher of the New Method of Short Hand" advertises that any "Persons in the Country 22

23 desirous to Learn this Art, may be having the several Lessons sent weekly to them, be as perfectly instructed as those that live in Boston." Senere har udviklingen unægtelig taget fart, og inden for de sidste årtier har den elektroniske kommunikation åbnet mulighed for hurtigere forbindelser og hurtigere reaktioner gennem anvendelsen af elektronisk post. Uddannelse af reservens personel Hvordan startede det? Siden begyndelsen af 1950erne, har Forsvaret gennemført videreuddannelser af reservens personel som fjernundervisning. I starten drejede det sig udelukkende om korrespondanceundervisning af kaptajner- og løjtnanter af reserven, men senere er også mellemlederuddannelserne, for såvel mellemledere af linien som -reserven, blevet konverteret til fjernundervisning. Senere etableredes en lang række efteruddannelseskurser, men nu også i form af programmeret undervisning og dataformidlet undervisning. Endelig påbegyndtes i 1990 erne udviklingen af kurser, der blev gennemført som computerkonferencer. Fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning kombineres Videreuddannelse af linieofficerer For nærværende har Forsvarets øverste ledelse intentioner om at omlægge dele af videreuddannelsen på trin I for ledere til fjernundervisning. Andre af Forvarets uddannelser er allerede omlagt til fjernundervisning eller en kombination af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning. Begrundelserne herfor er blandt andet at: - Eleverne ikke nødvendigvis behøver at deltage i traditionelle tilstedeværelsesmoduler blot for at erhverve sig faktualviden eller visse dele af procedureviden, - den pågældende viden kan tilegnes uden tilstedeværelse i traditionelle kursusmoduler, hvorved fravær fra familie og andre væsentlige netværk kan minimeres, 23

24 - fjernundervisning kan gennemføres med mindst lige så gode resultater, som opnås i forbindelse med traditionelle kursusforløb, og - der kan opnås en økonomisk gevinst gennem reduktion af udgifterne til rejse og ophold væk fra hjemmet. Gode resultater Elektronisk skole Dette skal også ses i sammenhæng med, at der kan opnås fuldt ud lige så gode resultater ved fjernundervisning som ved traditionel undervisning. Dette beskrives mere udførligt senere i bogen (side 87). I vore dage er den elektroniske skole en realitet. En skole hvor elever og lærere er adskilt i rum og tid, og kommunikationen foregår elektronisk under en eller anden form. De traditionelle audiovisuelle hjælpemidler anvendes stadig, men er videreudviklet til at kunne varetage den egentlige undervisning. Interaktionen mellem elev og maskine, under anvendelse af multimedier, erstatter i vidt omfang underviseren. Pædagogikken og undervisningsprincipperne, som underviseren tidligere rettede sig efter, er i samarbejde med teknikerne indbygget i de elektroniske medier. Problemerne med denne udvikling har været at sikre, at det bedste og mest hensigtsmæssige fra principperne i den almindelige tilstedeværelsesundervisning, også anvendes i den elektroniske undervisning. Fjernundervisning har vist sig at være et værdifuldt supplement til den traditionelle tilstedeværelsesundervisning, og derfor skal fjernundervisning ikke erstatte men supplere denne undervisningsform. Fjernundervisning sammenlignet med traditionel undervisning Udviklingen i Nordamerika og Europa har vist, at motivation og interesse hos deltagerne er fastholdt eller stigende i forhold til den traditionelle undervisning. 24

25 Mindre glemsel Ansvar for egen læring Det viser sig tillige, at resultaterne inden for de vidensområder, hvor den elektroniske undervisning kan anvendes, er fuldt på højde med eller endog bedre end ved traditionel undervisning. Anvendelsen af multimedier, hvor eleven kan lære i eget tempo og efter eget behov, har i en række forsøg vist, at glemslen er mindre end ved traditionel undervisning. Dette hænger blandt andet sammen med, at ansvaret for egen udvikling og læring nu lægges på den enkelte, ligesom der skabes meget fleksible uddannelsestilbud, som muliggør, at den enkelte elev er i stand til individuelt at planlægge og tilrettelægge sin læring i overensstemmelse med egne behov og praktiske muligheder for personlig udvikling og faglig dygtiggørelse. I det danske Forsvar har man gennem de seneste år etableret Forsvarets Elektroniske Skole samt en særlig organisationsform, som har direkte forbindelse med filosofien om ansvar for egen læring. Herved sikrer man sig, at de undervisningsmæssige kvaliteter, der er etableret i den traditionelle militære pædagogik, også kan anvendes i de nyere medier. En Selv Forsvarets Elektroniske Skole beskrives udførligt senere i denne bog. For så vidt angår den særlige organisationsform, Enhedsstyret Selvindlæring (En Selv), henvises til bogen Undervisning i Praksis for en mere udførlig omtale. Den grundlæggende tankegang bag En Selv er imidlertid, at den enkelte soldat i Forsvaret, i størst mulig udstrækning, skal føle sig ansvarlig for egen læring ved at tilegne sig viden og færdigheder gennem egen indsats. Dette betyder, at der lægges mere vægt på "at lære selv" end ved egentlig traditionel undervisning. Forsvarets pædagogiske principper er, i det omfang det er muligt og for langt de vigtigste områder, indarbejdet i En Selv og i den elektroniske skole. De multimedier, der produceres af det danske Forsvar, har ligeledes den militære pædagogik indbygget i konceptet. 25

26 Nøgleområder i forbindelse med elektronisk undervisning Nogle af de vigtigste områder, som erfaringsmæssigt skal varetages i forbindelse med elektroniske undervisningsforløb, er følgende: Fire vigtige områder Det pædagogiske område Det er indlysende, at underviserens rolle ændres i retning mod at blive en konsulent- eller rådgivningsfunktion, dvs. en gradvis ændring hen imod at blive en slags kilde til inspiration, hvor blandt andet fastholdelse af dialogen er et hovedemne, der skal tages hånd om. Det sociale område Undervisning er traditionelt karakteriseret ved en social dimension. Eleverne oplever et behov for at være sammen med andre elever. Ved elektronisk fjernundervisning er dette vanskeliggjort, men muligt, blandt andet gennem en vekslen mellem tilstedeværelses- og fjernundervisningsperioder, samt ved anvendelse af særlige elektroniske faciliteter. Det ledelsesmæssige område Udarbejdelse af planer for et elektronisk undervisningsforløb kræver andre hensyn end ved traditionel undervisning, og bestræbelserne for at justere og tilpasse planerne i forløbet må ofte sættes i fokus. Det tekniske område Med udpræget anvendelse af elektroniske hjælpemidler i undervisningen, er teknikken naturligvis et væsentligt område at få styr på. Selvfølgelig skal underviseren og eleverne kunne betjene hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde, men derudover kræves stadig opmærksomhed på tekniske problemer, der kan opstå undervejs. De fire områder vil blive nærmere beskrevet i et senere afsnit, side

27 Forsvarets elektroniske skole Forsvarets elektroniske skole er det elektroniske og pædagodiske system, der er udviklet, implementeret og styret af Center for Fjernundervisning, og som danner grundfundamentet i Forsvarets elektroniske fjernundervisning. Det er hensigten, at Forsvarets Elektroniske Skole skal kunne operere både på Internet og på Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN). Herved kan undervisningen gennemføres fra såvel tjenestestedet (FIIN) som fra den private bopæl (Internet). 27

28 28

29 Mod det lærende samfund Livslang læring Det vidensbaserede samfund Det vidensbaserede samfund bygger på, at individer på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer gennem et helt liv har behov for at erhverve sig elementer eller blokke af viden, når og hvor det passer den enkelte. Derfor tales der i samfundet generelt om begreber som "livslang læring" og "ansvar for egen læring". Samtidig betragtes uddannelse ikke længere udelukkende som et "nødvendigt afbræk fra den daglige tjeneste", eller som noget der må/skal erhverves eller købes af den, der vil tilegne sig kvalifikationer for at gøre karriere. Derfor tages afstand fra et paradigme, der udelukkende betragter uddannelse som et produkt eller en artikel, der enten fås forærende, eller som mere eller mindre automatisk kan erhverves gratis. Ligesom f.eks. en frisbee der kastes på en strand til en tilfældig person, som uforberedt griber den, drejer den rundt, vejer den i hånden og derefter straks sender den videre til en anden person eller retur til kasteren. Den kastede frisbee forandres ikke undervejs. Modtageren får præcis samme produkt, som sendes afsted fra kasterens hånd. Individet er i centrum I det lærende samfund gennemføres uddannelse af individer, primært fordi de pågældende har lyst til det af hensyn til egen personlige udvikling eller af andre årsager, og ikke nødvendigvis fordi systemet kræver det. Med andre ord er individet i centrum. Hovedvægten skal heller ikke længere nødvendigvis lægges på målelige ting som færdigheder, kompetencer, udbytter og teknikker, men på mere åbne og udefinerbare størrelser som indsigt, forståelse, holdninger og refleksion. Det er karakteristisk, at "hvordan" spørgsmål gennem nogen tid har haft en tendens til at dominere over "hvorfor" spørgsmål, fordi det har været betragtet som mere vigtigt at være problemløser end at være i stand til at kunne for- 29

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement

Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement Undervisningen på Klikstart-kurserne Generelt Pædagogikken, der bliver brugt ved Klikstart-kurserne er udviklet og gennemtestet i forbindelse med det første Klikstart-forløb,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Gør Teams virkelig effektive med Teaming + Conferencing

Gør Teams virkelig effektive med Teaming + Conferencing Gør Teams virkelig effektive med Teaming + Conferencing Case-study: Forsvarsakademiet Claus B. Hartvig Forsvarsakademiet Institut for Pædagogik Forsvarsakademiet Dansk Forsvars internationale videncenter.

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere