Fjernundervisning i Prak sis

Transkript

1 FKOPUB PS Fjernundervisning i Prak sis

2

3 Fjernundervisning i Praksis

4 Fjernundervisning i Praksis er udgivet af Forsvarsakademiet, Fakultetet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik og Center for Fjernundervisning Illustrationer og layout: Center for Fjernundervisning Trykkeri: Hermann & Ficher A/S 1 udgave 1. oplag ISBN (Tilgår senere) Copyright 2004 by Forsvarskommandoen

5 Indholdsfortegnelse Forord Generelt Formål Grundlag Ledelse og Uddannelse Pædagogiske Principper for Forsvaret Undervisning i Praksis Direktiv for Fjernundervisning i Forsvaret Bestemmelser for Udvikling og Gennemførelse af Fjernundervisning i Forsvaret Fjernundervisning i Praksis Bogens inddeling Hvad er fjernundervisning Historisk baggrund Fjernundervisning er ikke et nyt begreb Hvordan startede det? Videreuddannelse af linieofficerer Fjernundervisning sammenlignet med traditionel undervisning Nøgleområder i forbindelse med elektronisk undervisning Forsvarets elektroniske skole Mod det lærende samfund Det vidensbaserede samfund Individets egne behov bringes i fokus Forskel på information og viden Fjernundervisning i Forsvaret Computerkonference Konference (debat) Chat Videokonference

6 Telefonkonference Dataformidlet undervisning Programmeret undervisning Korrespondanceundervisning Fællestræk ved Forsvarets fjernundervisningsmetoder Andre definitioner Tiltag i internationalt regi Advanced Distributed Learning Ændrede roller Elevrollen Lærerrollen Samarbejde gennem interaktion og dialog Kommunikation i fjernundervisningen Sammenfatning Hvorfor anvende fjernundervisning Indledning Fordele ved anvendelse af fjernundervisning Økonomiske forhold Moderne indlæringsteorier Tænkning Den kognitive model Sansemodtagelse Overordnet kontrol Affektive aspekter Arbejdshukommelse Langtidshukommelse Intern information Konstruktivisme Betingelser for konstruktivisme

7 Struktur for en konstruktivistisk indlæringsmodel Netstøttede konstruktivistiske aktiviteter Konstruktion på baggrund af medstuderendes opfattelser Konstruktion på baggrund af ekspertopfattelser Delkonklusion Undersøgelser vedrørende fjernundervisnings effektivitet Forskelligheder i indlæringstempo Forøget elevaktivitet Sammenfatning Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af fjernundervisning Planlægning og tilrettelæggelse Indledning Planlægning Tydeliggørelse af undervisningsmålet Tilrettelæggelse Eksempel på strukturering Tilrettelæggelse af fjernundervisning ud fra en fagplan Generelt Faktualviden Procedureviden Kombinationsviden Kreativitet og konstruktion Gennemførelse Uddybning af lærer- og elevrollerne Lærerrollen Elevrollen

8 Råd og vink i forbindelse med praktisk gennemførelse af elektronisk baseret fjernundervisning Pædagogisk ansvar Socialt ansvar Ledelsesmæssigt ansvar Teknisk ansvar Forskellige kommunikationsformer på nettet Lektionsgennemgang Undervisningsdialog Opgavebesvarelse Det sociale samvær Skriftlig kommunikation på nettet God skriftlig kommunikation Vinklingen Som afslutning nogle konkrete råd Pædagogiske modeller Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Opbygningen af fjernundervisningslektionen Generelt Formålet med lektionsvejledningen Eksempelvis lektionsvejledning: Lektionens start Eksempel på en undervisningssekvens, der gennemføres som asynkron computerkonference Bilag A Bilag B Kontrol af fjernundervisning Generelt Planlægning Resultatkontrol Egenkontrol Fremmedkontrol Evaluering med automatisk retning

9 Evalueringen kan have dynamisk eller statisk karakter Chat som eksamensform Forløbskontrol Hvad er forløbskontrol? Hvem gennemfører forløbskontrol? Hvordan gennemføres forløbskontrol? Sammenfatning Forsvarets Elektroniske Skole Indledning Visionen Planen Elementer i Forsvarets Elektroniske Skole Computerkonference Udvikling Gennemførelse Mediatek Kursusadministration Hardware Drift Sammenfatning Tillæg A DIREKTIV FOR FJERNUNDERVISNING I FORSVARET FORMÅL FJERNUNDERVISNINGSBEGREBET OG METODER ANVENDELSE AF FJERNUNDERVISNING ANSVAR FOR FJERNUNDERVISNING FACILITETER SAGSBEHANDLENDE SEKTION Ordforklaringer

10 Litteraturhenvisninger Stikordsregister

11 FKOPUB PS Forord Fjernundervisning i Praksis skal hovedsagelig tjene som inspiration og retningslinie for beslutningstagere på chefog lederniveau, samt som arbejdsgrundlag for personel ved Forsvarets skoler og myndigheder der i det daglige skal arbejde med fjernundervisning i Forsvaret. Bogen giver praktiske råd og anvisninger om, hvordan fjernundervisning gennemføres i praksis. H.J. Helsø general Forsvarschef 11

12 12

13 Generelt Denne bog: FKOPUB PS , Fjernundervisning i Praksis, supplerer FKOPUB PS , Undervisning i Praksis, SEP Med udgangspunkt i Undervisning i Praksis kortfattede definition af fjernundervisning som metode gives i bogen en mere udførlig beskrivelse af fjernundervisning som selvstændigt begreb. Formål Det er bogens formål: - At definere og afgrænse begrebet fjernundervisning, - at give konkrete anvisninger på bl.a. valg af indhold og struktur mv., samt hvilke hensyn der bør tages, når fjernundervisning vælges som metode, idet vægten er lagt på planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af pc-konference, - at give en række anvisninger af teknisk art. Bogen kan anvendes af alle, der ønsker at skaffe sig indblik i fjernundervisning. Grundlag Bogen er primært skrevet på grundlag af efternævnte publikationer, direktiver og bestemmelser: FKOPUB PS , Ledelse og Uddannelse, 1998, FKOPUB PS , Pædagogiske Principper for For svaret, 2002, FKOPUB PS , Undervisning i Praksis, 2000, FKODIR PS , Direktiv for Fjernundervisning i Forsvaret, 2002, revideret. Bestemmelser for Udvikling og Gennemførelse af Fjernundervisning i Forsvaret. 13

14 Ledelse og Uddannelse Ledelse og Uddannelse tjener hovedsagelig som en lærebog til brug for uddannelse i ledelse, psykologi og pædagogik ved Forsvarets skoler. Bogen indeholder alene en beskrivelse af viden inden for disse områder og giver således ikke anvisninger på, hvorledes ledelse og uddannelse udøves i praksis. Med hensyn til de uddannelsesmæssige problemer konkluderer Ledelse og Uddannelse, at det er hensigtsmæssigt at gå systematisk til værks og overveje en række faktorer i en bestemt rækkefølge. Herunder er beskrevet en uddannelsesteknologisk model (UT-modellen), som anbefales anvendt i Forsvaret. Kapitel 5 i bogen, der omhandler uddannelse, må anbefales til de læsere, som ønsker en bredere beskrivelse af den indlæringspsykologiske og undervisningsteknologiske baggrund for de øvrige publikationer i serien. Pædagogiske Principper for Forsvaret Pædagogiske Principper for Forsvaret er udtryk for menneskesyn og giver retningslinier for, hvorledes underviseren skal planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere undervisningen. Disse begreber genfinder læseren som kapiteloverskrifter i bogen. De Pædagogiske Principper består af tre grundprincipper, der handler om grundværdier, motivation og samarbejde. Grundværdierne lægger vægt på, at samspillet mellem mennesker i en lærings- og udviklingsproces foregår på en måde, som fremmer og støtter troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed. 14

15 Motivation af den enkelte deltager og samarbejde mellem alle deltagere forudsætter, at viden, holdninger, tanker, oplevelser og erfaringer kan deles mellem mennesker for at blive nyttiggjort. Kommunikationen sikrer, at dette sker. De Pædagogiske Principper omtaler ikke kommunikation som selvstændigt begreb, men alle principperne bygger på, at der etableres hensigtsmæssige relationer mellem individer. Kommunikationen er grundlaget for at disse relationer skabes. Bogen indeholder talrige eksempler på, hvad man rent faktisk siger og gør i situationer, hvor viden, tanker og holdninger mv. skal formidles. De øvrige principper er opdelt under fire hovedoverskrifter, svarende til de fire faser i et undervisningsforløb: - Planlægning, der er orienteret mod uddannelsesmålet, - tilrettelæggelse, der retter sig mod fastlæggelse af uddannelsens indhold og fremgangsmåder, - gennemførelse, der bl.a. omhandler samspillet mellem underviser og elever samt - kontrol, hvor opmærksomheden igen rettes mod det mål, der skal nås i uddannelsen. Pædagogiske Principper for Forsvaret skal være kendt af enhver underviser. Undervisning i Praksis Bogen tjener hovedsagelig som lærebog i forbindelse med uddannelsen af undervisere i Forsvaret, men kan i øvrigt også anvendes som opslagsbog af alle, der arbejder med eller interesserer sig for undervisning. 15

16 Direktiv for Fjernundervisning i Forsvaret Forsvarets Direktiv for Fjernundervisning definerer fjernundervisning som begreb og fastlægger de overordnede retningslinier for Forsvarets anvendelse af fjernundervisning samt ansvaret for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning. Bestemmelser for Udvikling og Gennemførelse af Fjernundervisning i Forsvaret Bestemmelserne er udarbejdet på baggrund af FKODIR IS , Informatikvirksomheden i Forsvaret (JUN 1997) og uddyber Direktivet for Fjernundervisning med det formål at beskrive: - Forsvarets Elektroniske Skole (FELS), - fjernundervisningens metoder, - ansvarsområder i forbindelse med udvikling og implementering af fjernundervisning samt - tekniske brugerkrav. 16

17 Fjernundervisning i Praksis Bogen består af fire afsnit. Bag i bogen er anført litteraturhenvisninger, hvor læseren kan søge yderligere oplysninger om de emner, bogen omhandler. I bogen findes også en ordforklaring og et indeks, som gør det muligt hurtigt at lokalisere, hvor begreber er defineret og omtalt. I margenen er der korte nøgleord, som dækker indholdet af teksten. Hvert kapitel afsluttes med en sammenfatning, som muliggør et hurtigt overblik over indholdet. Bogen kan bruges som lærebog, dvs. at den kan læses fra begyndelse til slutning, idet indholdet er beskrevet i en logisk rækkefølge. Derudover kan den bruges som opslagsbog og håndbog. Yderligere information Yderligere information i relation til bogens indhold kan indhentes på web-adressen: Bogens inddeling Hvad er fjernundervisning Afsnittet giver et historisk tilbageblik, og der redegøres for baggrunden for anvendelse af fjernundervisning. Derudover defineres, afgrænses og tydeliggøres begrebet. Forskellige fjernundervisningsmetoder beskrives. Hvorfor anvende fjernundervisning Afsnittet tager udgangspunkt i moderne undervisningsparadigmer og kognitive indlæringsteorier. Derudover redegøres for kendte forskningsresultater fra ind- og udland med henblik på at beskrive fordele og ulemper ved anvendelse af fjernundervisning. 17

18 Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af fjernundervisning Der redegøres for, hvordan eksisterende uddannelser kan konverteres til fjernundervisning, samt hvordan helt nye uddannelser kan udvikles under anvendelse af uddannelsesteknologiens kendte systematik. Der gives anvisninger på, hvordan indhold og struktur vælges ud fra et givet undervisningsmål, standardopbygningen af et fjernundervisningsmodul, samt hvilke hensyn man i øvrigt bør tage, når der vælges fjernundervisningsmetoder. Afsnittet giver også en udførlig redegørelse for fjernundervisningsaktiviteternes gennemførelse, herunder forskellige kommunikationsmodeller. Derudover omtales henholdsvis pædagogisk-, socialt-, ledelsesmæssigt og teknisk ansvar. Endelig beskrives forløbskontrol og resultatkontrol, herunder eksamen. Forsvarets Elektroniske Skole Opbygningen af Forsvarets Elektroniske Skole beskrives i korthed. Sprog Uanset det voksende islæt af kvindeligt personel i Forsvaret skelnes der ikke i teksten mellem "han" og "hun". Af redaktionelle årsager er det valgt alene at anvende ordet "han". 18

19 Hvad er fjernundervisning Historisk baggrund Mod det lærende samfund Fjernundervisning i Forsvaret Tiltag i internationalt regi Ændrede roller Samarbejde gennem interaktion og dialog Kommunikation i fjernundervisningen Sammenfatning 19

20 20

21 Historisk baggrund En traditionel undervisningssituation er hidtil altid blevet opfattet som en proces eller et forløb, hvor en underviser og et antal elever gennemfører nogle aktiviteter sammen med det formål, at eleverne får tilført læring af en eller anden art. Undervisningssituationen er normalt karakteriseret ved, at deltagerne befinder sig sammen i et klasseværelse eller et andet sted, hvor aktiviteterne gennemføres. Kommunikationen mellem underviseren og eleverne er mundtlig og direkte. Undervisningen støttes af brugen af en række forskellige undervisningsprincipper og -metoder, som underbygger underviserens budskaber. Undervisningshjælpemidlerne er normalt fremstillet, så de stimulerer syn og/eller hørelse. Traditionelle beskrivelser af pædagogik og pædagogiske tiltag har ligeledes taget dette udgangspunkt, simpelthen fordi det altid har været sådan, jf. teksten i Undervisning i Praksis. I vore dage er dette billede blevet noget mere nuanceret. Kravet om, at underviser og elever er til stede i samme rum og på samme tid, er ikke mere et ultimativt krav. Teknologien har åbnet muligheder for en fjerndialog i undervisningen. Den elektroniske fjernundervisning har fundet naturligt indpas i uddannelsesteknologien. Undervisning via brev Fjernundervisning er ikke et nyt begreb Nu er selve begrebet fjernundervisning ikke et nyt begreb. Opdragelse eller undervisning via brev har været gennemført lige så længe, kunsten at kunne læse og skrive har været alment udbredt. 21

22 I Paulus 1. brev til Korintherne, Kap. 5: 9-13, som er fra begyndelsen af vores tidsregning, står der for eksempel: "I mit brev skrev jeg til Jer, at I ikke må have med løsagtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke alle løsagtige her i verden, pengegriske, røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. Hvad jeg skrev til Jer var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever løsagtigt eller er pengegrisk, er afgudsdyrker, spotter, drukkenbolt eller røver. I må heller ikke spise sammen med ham. Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme. I skal udrydde den onde af Jeres midte." I Europa har mange lærde igennem tiderne ligeledes udvekslet lærdom og synspunkter via brev, og vi ved konkret, at mange lod sig belære af Erasmus af Rotterdam i slutningen af fjortenhundredetallet og begyndelsen af femtenhundredetallet. Korrespondanceundervisningen ændres På samme måde som bogtrykkerkunsten og papirets udbredelse i Europa ændrede den almindelige undervisning, hvor læreren docerede fra læreanstaltens eneste bog, til nutidens frie adgang til det trykte materiale, har udviklingen i de elektroniske kommunikationsmidler blandt andet ændret korrespondanceundervisningen. Således var der allerede den 20. marts 1728 en annonce i Boston Gazette, som tilbød et korrespondancekursus i stenografi, så fjernundervisning i denne form er mindst 250 år gammel. Annoncen lød: Caleb Phillipps, "Teacher of the New Method of Short Hand" advertises that any "Persons in the Country 22

23 desirous to Learn this Art, may be having the several Lessons sent weekly to them, be as perfectly instructed as those that live in Boston." Senere har udviklingen unægtelig taget fart, og inden for de sidste årtier har den elektroniske kommunikation åbnet mulighed for hurtigere forbindelser og hurtigere reaktioner gennem anvendelsen af elektronisk post. Uddannelse af reservens personel Hvordan startede det? Siden begyndelsen af 1950erne, har Forsvaret gennemført videreuddannelser af reservens personel som fjernundervisning. I starten drejede det sig udelukkende om korrespondanceundervisning af kaptajner- og løjtnanter af reserven, men senere er også mellemlederuddannelserne, for såvel mellemledere af linien som -reserven, blevet konverteret til fjernundervisning. Senere etableredes en lang række efteruddannelseskurser, men nu også i form af programmeret undervisning og dataformidlet undervisning. Endelig påbegyndtes i 1990 erne udviklingen af kurser, der blev gennemført som computerkonferencer. Fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning kombineres Videreuddannelse af linieofficerer For nærværende har Forsvarets øverste ledelse intentioner om at omlægge dele af videreuddannelsen på trin I for ledere til fjernundervisning. Andre af Forvarets uddannelser er allerede omlagt til fjernundervisning eller en kombination af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning. Begrundelserne herfor er blandt andet at: - Eleverne ikke nødvendigvis behøver at deltage i traditionelle tilstedeværelsesmoduler blot for at erhverve sig faktualviden eller visse dele af procedureviden, - den pågældende viden kan tilegnes uden tilstedeværelse i traditionelle kursusmoduler, hvorved fravær fra familie og andre væsentlige netværk kan minimeres, 23

24 - fjernundervisning kan gennemføres med mindst lige så gode resultater, som opnås i forbindelse med traditionelle kursusforløb, og - der kan opnås en økonomisk gevinst gennem reduktion af udgifterne til rejse og ophold væk fra hjemmet. Gode resultater Elektronisk skole Dette skal også ses i sammenhæng med, at der kan opnås fuldt ud lige så gode resultater ved fjernundervisning som ved traditionel undervisning. Dette beskrives mere udførligt senere i bogen (side 87). I vore dage er den elektroniske skole en realitet. En skole hvor elever og lærere er adskilt i rum og tid, og kommunikationen foregår elektronisk under en eller anden form. De traditionelle audiovisuelle hjælpemidler anvendes stadig, men er videreudviklet til at kunne varetage den egentlige undervisning. Interaktionen mellem elev og maskine, under anvendelse af multimedier, erstatter i vidt omfang underviseren. Pædagogikken og undervisningsprincipperne, som underviseren tidligere rettede sig efter, er i samarbejde med teknikerne indbygget i de elektroniske medier. Problemerne med denne udvikling har været at sikre, at det bedste og mest hensigtsmæssige fra principperne i den almindelige tilstedeværelsesundervisning, også anvendes i den elektroniske undervisning. Fjernundervisning har vist sig at være et værdifuldt supplement til den traditionelle tilstedeværelsesundervisning, og derfor skal fjernundervisning ikke erstatte men supplere denne undervisningsform. Fjernundervisning sammenlignet med traditionel undervisning Udviklingen i Nordamerika og Europa har vist, at motivation og interesse hos deltagerne er fastholdt eller stigende i forhold til den traditionelle undervisning. 24

25 Mindre glemsel Ansvar for egen læring Det viser sig tillige, at resultaterne inden for de vidensområder, hvor den elektroniske undervisning kan anvendes, er fuldt på højde med eller endog bedre end ved traditionel undervisning. Anvendelsen af multimedier, hvor eleven kan lære i eget tempo og efter eget behov, har i en række forsøg vist, at glemslen er mindre end ved traditionel undervisning. Dette hænger blandt andet sammen med, at ansvaret for egen udvikling og læring nu lægges på den enkelte, ligesom der skabes meget fleksible uddannelsestilbud, som muliggør, at den enkelte elev er i stand til individuelt at planlægge og tilrettelægge sin læring i overensstemmelse med egne behov og praktiske muligheder for personlig udvikling og faglig dygtiggørelse. I det danske Forsvar har man gennem de seneste år etableret Forsvarets Elektroniske Skole samt en særlig organisationsform, som har direkte forbindelse med filosofien om ansvar for egen læring. Herved sikrer man sig, at de undervisningsmæssige kvaliteter, der er etableret i den traditionelle militære pædagogik, også kan anvendes i de nyere medier. En Selv Forsvarets Elektroniske Skole beskrives udførligt senere i denne bog. For så vidt angår den særlige organisationsform, Enhedsstyret Selvindlæring (En Selv), henvises til bogen Undervisning i Praksis for en mere udførlig omtale. Den grundlæggende tankegang bag En Selv er imidlertid, at den enkelte soldat i Forsvaret, i størst mulig udstrækning, skal føle sig ansvarlig for egen læring ved at tilegne sig viden og færdigheder gennem egen indsats. Dette betyder, at der lægges mere vægt på "at lære selv" end ved egentlig traditionel undervisning. Forsvarets pædagogiske principper er, i det omfang det er muligt og for langt de vigtigste områder, indarbejdet i En Selv og i den elektroniske skole. De multimedier, der produceres af det danske Forsvar, har ligeledes den militære pædagogik indbygget i konceptet. 25

26 Nøgleområder i forbindelse med elektronisk undervisning Nogle af de vigtigste områder, som erfaringsmæssigt skal varetages i forbindelse med elektroniske undervisningsforløb, er følgende: Fire vigtige områder Det pædagogiske område Det er indlysende, at underviserens rolle ændres i retning mod at blive en konsulent- eller rådgivningsfunktion, dvs. en gradvis ændring hen imod at blive en slags kilde til inspiration, hvor blandt andet fastholdelse af dialogen er et hovedemne, der skal tages hånd om. Det sociale område Undervisning er traditionelt karakteriseret ved en social dimension. Eleverne oplever et behov for at være sammen med andre elever. Ved elektronisk fjernundervisning er dette vanskeliggjort, men muligt, blandt andet gennem en vekslen mellem tilstedeværelses- og fjernundervisningsperioder, samt ved anvendelse af særlige elektroniske faciliteter. Det ledelsesmæssige område Udarbejdelse af planer for et elektronisk undervisningsforløb kræver andre hensyn end ved traditionel undervisning, og bestræbelserne for at justere og tilpasse planerne i forløbet må ofte sættes i fokus. Det tekniske område Med udpræget anvendelse af elektroniske hjælpemidler i undervisningen, er teknikken naturligvis et væsentligt område at få styr på. Selvfølgelig skal underviseren og eleverne kunne betjene hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde, men derudover kræves stadig opmærksomhed på tekniske problemer, der kan opstå undervejs. De fire områder vil blive nærmere beskrevet i et senere afsnit, side

27 Forsvarets elektroniske skole Forsvarets elektroniske skole er det elektroniske og pædagodiske system, der er udviklet, implementeret og styret af Center for Fjernundervisning, og som danner grundfundamentet i Forsvarets elektroniske fjernundervisning. Det er hensigten, at Forsvarets Elektroniske Skole skal kunne operere både på Internet og på Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN). Herved kan undervisningen gennemføres fra såvel tjenestestedet (FIIN) som fra den private bopæl (Internet). 27

28 28

29 Mod det lærende samfund Livslang læring Det vidensbaserede samfund Det vidensbaserede samfund bygger på, at individer på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer gennem et helt liv har behov for at erhverve sig elementer eller blokke af viden, når og hvor det passer den enkelte. Derfor tales der i samfundet generelt om begreber som "livslang læring" og "ansvar for egen læring". Samtidig betragtes uddannelse ikke længere udelukkende som et "nødvendigt afbræk fra den daglige tjeneste", eller som noget der må/skal erhverves eller købes af den, der vil tilegne sig kvalifikationer for at gøre karriere. Derfor tages afstand fra et paradigme, der udelukkende betragter uddannelse som et produkt eller en artikel, der enten fås forærende, eller som mere eller mindre automatisk kan erhverves gratis. Ligesom f.eks. en frisbee der kastes på en strand til en tilfældig person, som uforberedt griber den, drejer den rundt, vejer den i hånden og derefter straks sender den videre til en anden person eller retur til kasteren. Den kastede frisbee forandres ikke undervejs. Modtageren får præcis samme produkt, som sendes afsted fra kasterens hånd. Individet er i centrum I det lærende samfund gennemføres uddannelse af individer, primært fordi de pågældende har lyst til det af hensyn til egen personlige udvikling eller af andre årsager, og ikke nødvendigvis fordi systemet kræver det. Med andre ord er individet i centrum. Hovedvægten skal heller ikke længere nødvendigvis lægges på målelige ting som færdigheder, kompetencer, udbytter og teknikker, men på mere åbne og udefinerbare størrelser som indsigt, forståelse, holdninger og refleksion. Det er karakteristisk, at "hvordan" spørgsmål gennem nogen tid har haft en tendens til at dominere over "hvorfor" spørgsmål, fordi det har været betragtet som mere vigtigt at være problemløser end at være i stand til at kunne for- 29