Fjernundervisning i Prak sis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernundervisning i Prak sis"

Transkript

1 FKOPUB PS Fjernundervisning i Prak sis

2

3 Fjernundervisning i Praksis

4 Fjernundervisning i Praksis er udgivet af Forsvarsakademiet, Fakultetet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik og Center for Fjernundervisning Illustrationer og layout: Center for Fjernundervisning Trykkeri: Hermann & Ficher A/S 1 udgave 1. oplag ISBN (Tilgår senere) Copyright 2004 by Forsvarskommandoen

5 Indholdsfortegnelse Forord Generelt Formål Grundlag Ledelse og Uddannelse Pædagogiske Principper for Forsvaret Undervisning i Praksis Direktiv for Fjernundervisning i Forsvaret Bestemmelser for Udvikling og Gennemførelse af Fjernundervisning i Forsvaret Fjernundervisning i Praksis Bogens inddeling Hvad er fjernundervisning Historisk baggrund Fjernundervisning er ikke et nyt begreb Hvordan startede det? Videreuddannelse af linieofficerer Fjernundervisning sammenlignet med traditionel undervisning Nøgleområder i forbindelse med elektronisk undervisning Forsvarets elektroniske skole Mod det lærende samfund Det vidensbaserede samfund Individets egne behov bringes i fokus Forskel på information og viden Fjernundervisning i Forsvaret Computerkonference Konference (debat) Chat Videokonference

6 Telefonkonference Dataformidlet undervisning Programmeret undervisning Korrespondanceundervisning Fællestræk ved Forsvarets fjernundervisningsmetoder Andre definitioner Tiltag i internationalt regi Advanced Distributed Learning Ændrede roller Elevrollen Lærerrollen Samarbejde gennem interaktion og dialog Kommunikation i fjernundervisningen Sammenfatning Hvorfor anvende fjernundervisning Indledning Fordele ved anvendelse af fjernundervisning Økonomiske forhold Moderne indlæringsteorier Tænkning Den kognitive model Sansemodtagelse Overordnet kontrol Affektive aspekter Arbejdshukommelse Langtidshukommelse Intern information Konstruktivisme Betingelser for konstruktivisme

7 Struktur for en konstruktivistisk indlæringsmodel Netstøttede konstruktivistiske aktiviteter Konstruktion på baggrund af medstuderendes opfattelser Konstruktion på baggrund af ekspertopfattelser Delkonklusion Undersøgelser vedrørende fjernundervisnings effektivitet Forskelligheder i indlæringstempo Forøget elevaktivitet Sammenfatning Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af fjernundervisning Planlægning og tilrettelæggelse Indledning Planlægning Tydeliggørelse af undervisningsmålet Tilrettelæggelse Eksempel på strukturering Tilrettelæggelse af fjernundervisning ud fra en fagplan Generelt Faktualviden Procedureviden Kombinationsviden Kreativitet og konstruktion Gennemførelse Uddybning af lærer- og elevrollerne Lærerrollen Elevrollen

8 Råd og vink i forbindelse med praktisk gennemførelse af elektronisk baseret fjernundervisning Pædagogisk ansvar Socialt ansvar Ledelsesmæssigt ansvar Teknisk ansvar Forskellige kommunikationsformer på nettet Lektionsgennemgang Undervisningsdialog Opgavebesvarelse Det sociale samvær Skriftlig kommunikation på nettet God skriftlig kommunikation Vinklingen Som afslutning nogle konkrete råd Pædagogiske modeller Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Kommunikationsmodel Opbygningen af fjernundervisningslektionen Generelt Formålet med lektionsvejledningen Eksempelvis lektionsvejledning: Lektionens start Eksempel på en undervisningssekvens, der gennemføres som asynkron computerkonference Bilag A Bilag B Kontrol af fjernundervisning Generelt Planlægning Resultatkontrol Egenkontrol Fremmedkontrol Evaluering med automatisk retning

9 Evalueringen kan have dynamisk eller statisk karakter Chat som eksamensform Forløbskontrol Hvad er forløbskontrol? Hvem gennemfører forløbskontrol? Hvordan gennemføres forløbskontrol? Sammenfatning Forsvarets Elektroniske Skole Indledning Visionen Planen Elementer i Forsvarets Elektroniske Skole Computerkonference Udvikling Gennemførelse Mediatek Kursusadministration Hardware Drift Sammenfatning Tillæg A DIREKTIV FOR FJERNUNDERVISNING I FORSVARET FORMÅL FJERNUNDERVISNINGSBEGREBET OG METODER ANVENDELSE AF FJERNUNDERVISNING ANSVAR FOR FJERNUNDERVISNING FACILITETER SAGSBEHANDLENDE SEKTION Ordforklaringer

10 Litteraturhenvisninger Stikordsregister

11 FKOPUB PS Forord Fjernundervisning i Praksis skal hovedsagelig tjene som inspiration og retningslinie for beslutningstagere på chefog lederniveau, samt som arbejdsgrundlag for personel ved Forsvarets skoler og myndigheder der i det daglige skal arbejde med fjernundervisning i Forsvaret. Bogen giver praktiske råd og anvisninger om, hvordan fjernundervisning gennemføres i praksis. H.J. Helsø general Forsvarschef 11

12 12

13 Generelt Denne bog: FKOPUB PS , Fjernundervisning i Praksis, supplerer FKOPUB PS , Undervisning i Praksis, SEP Med udgangspunkt i Undervisning i Praksis kortfattede definition af fjernundervisning som metode gives i bogen en mere udførlig beskrivelse af fjernundervisning som selvstændigt begreb. Formål Det er bogens formål: - At definere og afgrænse begrebet fjernundervisning, - at give konkrete anvisninger på bl.a. valg af indhold og struktur mv., samt hvilke hensyn der bør tages, når fjernundervisning vælges som metode, idet vægten er lagt på planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af pc-konference, - at give en række anvisninger af teknisk art. Bogen kan anvendes af alle, der ønsker at skaffe sig indblik i fjernundervisning. Grundlag Bogen er primært skrevet på grundlag af efternævnte publikationer, direktiver og bestemmelser: FKOPUB PS , Ledelse og Uddannelse, 1998, FKOPUB PS , Pædagogiske Principper for For svaret, 2002, FKOPUB PS , Undervisning i Praksis, 2000, FKODIR PS , Direktiv for Fjernundervisning i Forsvaret, 2002, revideret. Bestemmelser for Udvikling og Gennemførelse af Fjernundervisning i Forsvaret. 13

14 Ledelse og Uddannelse Ledelse og Uddannelse tjener hovedsagelig som en lærebog til brug for uddannelse i ledelse, psykologi og pædagogik ved Forsvarets skoler. Bogen indeholder alene en beskrivelse af viden inden for disse områder og giver således ikke anvisninger på, hvorledes ledelse og uddannelse udøves i praksis. Med hensyn til de uddannelsesmæssige problemer konkluderer Ledelse og Uddannelse, at det er hensigtsmæssigt at gå systematisk til værks og overveje en række faktorer i en bestemt rækkefølge. Herunder er beskrevet en uddannelsesteknologisk model (UT-modellen), som anbefales anvendt i Forsvaret. Kapitel 5 i bogen, der omhandler uddannelse, må anbefales til de læsere, som ønsker en bredere beskrivelse af den indlæringspsykologiske og undervisningsteknologiske baggrund for de øvrige publikationer i serien. Pædagogiske Principper for Forsvaret Pædagogiske Principper for Forsvaret er udtryk for menneskesyn og giver retningslinier for, hvorledes underviseren skal planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere undervisningen. Disse begreber genfinder læseren som kapiteloverskrifter i bogen. De Pædagogiske Principper består af tre grundprincipper, der handler om grundværdier, motivation og samarbejde. Grundværdierne lægger vægt på, at samspillet mellem mennesker i en lærings- og udviklingsproces foregår på en måde, som fremmer og støtter troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed. 14

15 Motivation af den enkelte deltager og samarbejde mellem alle deltagere forudsætter, at viden, holdninger, tanker, oplevelser og erfaringer kan deles mellem mennesker for at blive nyttiggjort. Kommunikationen sikrer, at dette sker. De Pædagogiske Principper omtaler ikke kommunikation som selvstændigt begreb, men alle principperne bygger på, at der etableres hensigtsmæssige relationer mellem individer. Kommunikationen er grundlaget for at disse relationer skabes. Bogen indeholder talrige eksempler på, hvad man rent faktisk siger og gør i situationer, hvor viden, tanker og holdninger mv. skal formidles. De øvrige principper er opdelt under fire hovedoverskrifter, svarende til de fire faser i et undervisningsforløb: - Planlægning, der er orienteret mod uddannelsesmålet, - tilrettelæggelse, der retter sig mod fastlæggelse af uddannelsens indhold og fremgangsmåder, - gennemførelse, der bl.a. omhandler samspillet mellem underviser og elever samt - kontrol, hvor opmærksomheden igen rettes mod det mål, der skal nås i uddannelsen. Pædagogiske Principper for Forsvaret skal være kendt af enhver underviser. Undervisning i Praksis Bogen tjener hovedsagelig som lærebog i forbindelse med uddannelsen af undervisere i Forsvaret, men kan i øvrigt også anvendes som opslagsbog af alle, der arbejder med eller interesserer sig for undervisning. 15

16 Direktiv for Fjernundervisning i Forsvaret Forsvarets Direktiv for Fjernundervisning definerer fjernundervisning som begreb og fastlægger de overordnede retningslinier for Forsvarets anvendelse af fjernundervisning samt ansvaret for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning. Bestemmelser for Udvikling og Gennemførelse af Fjernundervisning i Forsvaret Bestemmelserne er udarbejdet på baggrund af FKODIR IS , Informatikvirksomheden i Forsvaret (JUN 1997) og uddyber Direktivet for Fjernundervisning med det formål at beskrive: - Forsvarets Elektroniske Skole (FELS), - fjernundervisningens metoder, - ansvarsområder i forbindelse med udvikling og implementering af fjernundervisning samt - tekniske brugerkrav. 16

17 Fjernundervisning i Praksis Bogen består af fire afsnit. Bag i bogen er anført litteraturhenvisninger, hvor læseren kan søge yderligere oplysninger om de emner, bogen omhandler. I bogen findes også en ordforklaring og et indeks, som gør det muligt hurtigt at lokalisere, hvor begreber er defineret og omtalt. I margenen er der korte nøgleord, som dækker indholdet af teksten. Hvert kapitel afsluttes med en sammenfatning, som muliggør et hurtigt overblik over indholdet. Bogen kan bruges som lærebog, dvs. at den kan læses fra begyndelse til slutning, idet indholdet er beskrevet i en logisk rækkefølge. Derudover kan den bruges som opslagsbog og håndbog. Yderligere information Yderligere information i relation til bogens indhold kan indhentes på web-adressen: Bogens inddeling Hvad er fjernundervisning Afsnittet giver et historisk tilbageblik, og der redegøres for baggrunden for anvendelse af fjernundervisning. Derudover defineres, afgrænses og tydeliggøres begrebet. Forskellige fjernundervisningsmetoder beskrives. Hvorfor anvende fjernundervisning Afsnittet tager udgangspunkt i moderne undervisningsparadigmer og kognitive indlæringsteorier. Derudover redegøres for kendte forskningsresultater fra ind- og udland med henblik på at beskrive fordele og ulemper ved anvendelse af fjernundervisning. 17

18 Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af fjernundervisning Der redegøres for, hvordan eksisterende uddannelser kan konverteres til fjernundervisning, samt hvordan helt nye uddannelser kan udvikles under anvendelse af uddannelsesteknologiens kendte systematik. Der gives anvisninger på, hvordan indhold og struktur vælges ud fra et givet undervisningsmål, standardopbygningen af et fjernundervisningsmodul, samt hvilke hensyn man i øvrigt bør tage, når der vælges fjernundervisningsmetoder. Afsnittet giver også en udførlig redegørelse for fjernundervisningsaktiviteternes gennemførelse, herunder forskellige kommunikationsmodeller. Derudover omtales henholdsvis pædagogisk-, socialt-, ledelsesmæssigt og teknisk ansvar. Endelig beskrives forløbskontrol og resultatkontrol, herunder eksamen. Forsvarets Elektroniske Skole Opbygningen af Forsvarets Elektroniske Skole beskrives i korthed. Sprog Uanset det voksende islæt af kvindeligt personel i Forsvaret skelnes der ikke i teksten mellem "han" og "hun". Af redaktionelle årsager er det valgt alene at anvende ordet "han". 18

19 Hvad er fjernundervisning Historisk baggrund Mod det lærende samfund Fjernundervisning i Forsvaret Tiltag i internationalt regi Ændrede roller Samarbejde gennem interaktion og dialog Kommunikation i fjernundervisningen Sammenfatning 19

20 20

21 Historisk baggrund En traditionel undervisningssituation er hidtil altid blevet opfattet som en proces eller et forløb, hvor en underviser og et antal elever gennemfører nogle aktiviteter sammen med det formål, at eleverne får tilført læring af en eller anden art. Undervisningssituationen er normalt karakteriseret ved, at deltagerne befinder sig sammen i et klasseværelse eller et andet sted, hvor aktiviteterne gennemføres. Kommunikationen mellem underviseren og eleverne er mundtlig og direkte. Undervisningen støttes af brugen af en række forskellige undervisningsprincipper og -metoder, som underbygger underviserens budskaber. Undervisningshjælpemidlerne er normalt fremstillet, så de stimulerer syn og/eller hørelse. Traditionelle beskrivelser af pædagogik og pædagogiske tiltag har ligeledes taget dette udgangspunkt, simpelthen fordi det altid har været sådan, jf. teksten i Undervisning i Praksis. I vore dage er dette billede blevet noget mere nuanceret. Kravet om, at underviser og elever er til stede i samme rum og på samme tid, er ikke mere et ultimativt krav. Teknologien har åbnet muligheder for en fjerndialog i undervisningen. Den elektroniske fjernundervisning har fundet naturligt indpas i uddannelsesteknologien. Undervisning via brev Fjernundervisning er ikke et nyt begreb Nu er selve begrebet fjernundervisning ikke et nyt begreb. Opdragelse eller undervisning via brev har været gennemført lige så længe, kunsten at kunne læse og skrive har været alment udbredt. 21

22 I Paulus 1. brev til Korintherne, Kap. 5: 9-13, som er fra begyndelsen af vores tidsregning, står der for eksempel: "I mit brev skrev jeg til Jer, at I ikke må have med løsagtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke alle løsagtige her i verden, pengegriske, røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. Hvad jeg skrev til Jer var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever løsagtigt eller er pengegrisk, er afgudsdyrker, spotter, drukkenbolt eller røver. I må heller ikke spise sammen med ham. Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme. I skal udrydde den onde af Jeres midte." I Europa har mange lærde igennem tiderne ligeledes udvekslet lærdom og synspunkter via brev, og vi ved konkret, at mange lod sig belære af Erasmus af Rotterdam i slutningen af fjortenhundredetallet og begyndelsen af femtenhundredetallet. Korrespondanceundervisningen ændres På samme måde som bogtrykkerkunsten og papirets udbredelse i Europa ændrede den almindelige undervisning, hvor læreren docerede fra læreanstaltens eneste bog, til nutidens frie adgang til det trykte materiale, har udviklingen i de elektroniske kommunikationsmidler blandt andet ændret korrespondanceundervisningen. Således var der allerede den 20. marts 1728 en annonce i Boston Gazette, som tilbød et korrespondancekursus i stenografi, så fjernundervisning i denne form er mindst 250 år gammel. Annoncen lød: Caleb Phillipps, "Teacher of the New Method of Short Hand" advertises that any "Persons in the Country 22

23 desirous to Learn this Art, may be having the several Lessons sent weekly to them, be as perfectly instructed as those that live in Boston." Senere har udviklingen unægtelig taget fart, og inden for de sidste årtier har den elektroniske kommunikation åbnet mulighed for hurtigere forbindelser og hurtigere reaktioner gennem anvendelsen af elektronisk post. Uddannelse af reservens personel Hvordan startede det? Siden begyndelsen af 1950erne, har Forsvaret gennemført videreuddannelser af reservens personel som fjernundervisning. I starten drejede det sig udelukkende om korrespondanceundervisning af kaptajner- og løjtnanter af reserven, men senere er også mellemlederuddannelserne, for såvel mellemledere af linien som -reserven, blevet konverteret til fjernundervisning. Senere etableredes en lang række efteruddannelseskurser, men nu også i form af programmeret undervisning og dataformidlet undervisning. Endelig påbegyndtes i 1990 erne udviklingen af kurser, der blev gennemført som computerkonferencer. Fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning kombineres Videreuddannelse af linieofficerer For nærværende har Forsvarets øverste ledelse intentioner om at omlægge dele af videreuddannelsen på trin I for ledere til fjernundervisning. Andre af Forvarets uddannelser er allerede omlagt til fjernundervisning eller en kombination af tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning. Begrundelserne herfor er blandt andet at: - Eleverne ikke nødvendigvis behøver at deltage i traditionelle tilstedeværelsesmoduler blot for at erhverve sig faktualviden eller visse dele af procedureviden, - den pågældende viden kan tilegnes uden tilstedeværelse i traditionelle kursusmoduler, hvorved fravær fra familie og andre væsentlige netværk kan minimeres, 23

24 - fjernundervisning kan gennemføres med mindst lige så gode resultater, som opnås i forbindelse med traditionelle kursusforløb, og - der kan opnås en økonomisk gevinst gennem reduktion af udgifterne til rejse og ophold væk fra hjemmet. Gode resultater Elektronisk skole Dette skal også ses i sammenhæng med, at der kan opnås fuldt ud lige så gode resultater ved fjernundervisning som ved traditionel undervisning. Dette beskrives mere udførligt senere i bogen (side 87). I vore dage er den elektroniske skole en realitet. En skole hvor elever og lærere er adskilt i rum og tid, og kommunikationen foregår elektronisk under en eller anden form. De traditionelle audiovisuelle hjælpemidler anvendes stadig, men er videreudviklet til at kunne varetage den egentlige undervisning. Interaktionen mellem elev og maskine, under anvendelse af multimedier, erstatter i vidt omfang underviseren. Pædagogikken og undervisningsprincipperne, som underviseren tidligere rettede sig efter, er i samarbejde med teknikerne indbygget i de elektroniske medier. Problemerne med denne udvikling har været at sikre, at det bedste og mest hensigtsmæssige fra principperne i den almindelige tilstedeværelsesundervisning, også anvendes i den elektroniske undervisning. Fjernundervisning har vist sig at være et værdifuldt supplement til den traditionelle tilstedeværelsesundervisning, og derfor skal fjernundervisning ikke erstatte men supplere denne undervisningsform. Fjernundervisning sammenlignet med traditionel undervisning Udviklingen i Nordamerika og Europa har vist, at motivation og interesse hos deltagerne er fastholdt eller stigende i forhold til den traditionelle undervisning. 24

25 Mindre glemsel Ansvar for egen læring Det viser sig tillige, at resultaterne inden for de vidensområder, hvor den elektroniske undervisning kan anvendes, er fuldt på højde med eller endog bedre end ved traditionel undervisning. Anvendelsen af multimedier, hvor eleven kan lære i eget tempo og efter eget behov, har i en række forsøg vist, at glemslen er mindre end ved traditionel undervisning. Dette hænger blandt andet sammen med, at ansvaret for egen udvikling og læring nu lægges på den enkelte, ligesom der skabes meget fleksible uddannelsestilbud, som muliggør, at den enkelte elev er i stand til individuelt at planlægge og tilrettelægge sin læring i overensstemmelse med egne behov og praktiske muligheder for personlig udvikling og faglig dygtiggørelse. I det danske Forsvar har man gennem de seneste år etableret Forsvarets Elektroniske Skole samt en særlig organisationsform, som har direkte forbindelse med filosofien om ansvar for egen læring. Herved sikrer man sig, at de undervisningsmæssige kvaliteter, der er etableret i den traditionelle militære pædagogik, også kan anvendes i de nyere medier. En Selv Forsvarets Elektroniske Skole beskrives udførligt senere i denne bog. For så vidt angår den særlige organisationsform, Enhedsstyret Selvindlæring (En Selv), henvises til bogen Undervisning i Praksis for en mere udførlig omtale. Den grundlæggende tankegang bag En Selv er imidlertid, at den enkelte soldat i Forsvaret, i størst mulig udstrækning, skal føle sig ansvarlig for egen læring ved at tilegne sig viden og færdigheder gennem egen indsats. Dette betyder, at der lægges mere vægt på "at lære selv" end ved egentlig traditionel undervisning. Forsvarets pædagogiske principper er, i det omfang det er muligt og for langt de vigtigste områder, indarbejdet i En Selv og i den elektroniske skole. De multimedier, der produceres af det danske Forsvar, har ligeledes den militære pædagogik indbygget i konceptet. 25

26 Nøgleområder i forbindelse med elektronisk undervisning Nogle af de vigtigste områder, som erfaringsmæssigt skal varetages i forbindelse med elektroniske undervisningsforløb, er følgende: Fire vigtige områder Det pædagogiske område Det er indlysende, at underviserens rolle ændres i retning mod at blive en konsulent- eller rådgivningsfunktion, dvs. en gradvis ændring hen imod at blive en slags kilde til inspiration, hvor blandt andet fastholdelse af dialogen er et hovedemne, der skal tages hånd om. Det sociale område Undervisning er traditionelt karakteriseret ved en social dimension. Eleverne oplever et behov for at være sammen med andre elever. Ved elektronisk fjernundervisning er dette vanskeliggjort, men muligt, blandt andet gennem en vekslen mellem tilstedeværelses- og fjernundervisningsperioder, samt ved anvendelse af særlige elektroniske faciliteter. Det ledelsesmæssige område Udarbejdelse af planer for et elektronisk undervisningsforløb kræver andre hensyn end ved traditionel undervisning, og bestræbelserne for at justere og tilpasse planerne i forløbet må ofte sættes i fokus. Det tekniske område Med udpræget anvendelse af elektroniske hjælpemidler i undervisningen, er teknikken naturligvis et væsentligt område at få styr på. Selvfølgelig skal underviseren og eleverne kunne betjene hjælpemidlerne på en hensigtsmæssig måde, men derudover kræves stadig opmærksomhed på tekniske problemer, der kan opstå undervejs. De fire områder vil blive nærmere beskrevet i et senere afsnit, side

27 Forsvarets elektroniske skole Forsvarets elektroniske skole er det elektroniske og pædagodiske system, der er udviklet, implementeret og styret af Center for Fjernundervisning, og som danner grundfundamentet i Forsvarets elektroniske fjernundervisning. Det er hensigten, at Forsvarets Elektroniske Skole skal kunne operere både på Internet og på Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN). Herved kan undervisningen gennemføres fra såvel tjenestestedet (FIIN) som fra den private bopæl (Internet). 27

28 28

29 Mod det lærende samfund Livslang læring Det vidensbaserede samfund Det vidensbaserede samfund bygger på, at individer på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer gennem et helt liv har behov for at erhverve sig elementer eller blokke af viden, når og hvor det passer den enkelte. Derfor tales der i samfundet generelt om begreber som "livslang læring" og "ansvar for egen læring". Samtidig betragtes uddannelse ikke længere udelukkende som et "nødvendigt afbræk fra den daglige tjeneste", eller som noget der må/skal erhverves eller købes af den, der vil tilegne sig kvalifikationer for at gøre karriere. Derfor tages afstand fra et paradigme, der udelukkende betragter uddannelse som et produkt eller en artikel, der enten fås forærende, eller som mere eller mindre automatisk kan erhverves gratis. Ligesom f.eks. en frisbee der kastes på en strand til en tilfældig person, som uforberedt griber den, drejer den rundt, vejer den i hånden og derefter straks sender den videre til en anden person eller retur til kasteren. Den kastede frisbee forandres ikke undervejs. Modtageren får præcis samme produkt, som sendes afsted fra kasterens hånd. Individet er i centrum I det lærende samfund gennemføres uddannelse af individer, primært fordi de pågældende har lyst til det af hensyn til egen personlige udvikling eller af andre årsager, og ikke nødvendigvis fordi systemet kræver det. Med andre ord er individet i centrum. Hovedvægten skal heller ikke længere nødvendigvis lægges på målelige ting som færdigheder, kompetencer, udbytter og teknikker, men på mere åbne og udefinerbare størrelser som indsigt, forståelse, holdninger og refleksion. Det er karakteristisk, at "hvordan" spørgsmål gennem nogen tid har haft en tendens til at dominere over "hvorfor" spørgsmål, fordi det har været betragtet som mere vigtigt at være problemløser end at være i stand til at kunne for- 29

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

8500 Undervisningsteori

8500 Undervisningsteori Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 2 HVS 8500-002-46 FEB 2011 Lektion 2: Ydre faktorer Undervisningsprincipper Gennemførelse af undervisning og undervisningsmetoder Undervisningsmidler

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Afsluttende evaluering af projektet Formål/Problembeskrivelse Formålet med projektet var gennem et tværgående skolesamarbejde

Læs mere

Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement

Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement Beskrivelse af kursus og VIP-arrangement Undervisningen på Klikstart-kurserne Generelt Pædagogikken, der bliver brugt ved Klikstart-kurserne er udviklet og gennemtestet i forbindelse med det første Klikstart-forløb,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere