Handlingsplan - UDKAST

Transkript

1 Handlingsplan - UDKAST I det følgende beskrives en række aktiviteter der er udviklet og skal videreudvikles i forbindelse med Aktive borgere skaber det gode samfund. I en oversigt drejer det sig foreløbig om følgende aktiviteter: Debatskabende aktiviteter 1. Artikelserie i FOCUS og andre medier 2. Debatstafet 3. Facebook 4. Højlunds Forsamlingshus anno Grundtvigs værdispil 6. Læsegrupper 7. Kulturmøder unge /ældre 8. Kulturmøder religiøse samfund 9. Kulturelle aktiviteter Handlingsorienterede aktiviteter 10. Aktive Forældre 11. Frivilligjob.dk 12. Markedspladsen 13. Kommune PALS 14. Entreprenørskabsskolen 15. Ambassadører 16. Rollemodeller 17. Relationen mellem medarbejder og frivillig 18. Mægling 19. Socle du monde 20. Byrådet går forrest 21. Ikast-Brandes Egnsbog anno

2 22. Demokratisk dannelse 2

3 1. Artikelserie i FOCUS og andre medier Løbende artikler om aktive Borgere i FOCUS og andre medier, som positivt i talesætter aktive borgere bl.a. gennem den gode historie. Referencegruppen finder de gode historier. Synliggørelse Skabe positiv interesse Borgere får lyst og inspiration til at involvere sig i processen Alle borgere i kommunen. Som optakt til involvering af borgerne i processen August Peter Thybo og Julie Olsen Peter Thybo og Julie Olsen mødes med Steen Hebsgård d Identificere andre relevante medier (lokalradio, hjemmesider, skolekom, blogs) Kommunikationsteamet Referencegruppe. 2. Debatstafet Debatstafetten er en stafet, hvor kendte/fremtrædende borgere/præst/imam mfl. svarer på spørgsmål om værdier, aktivt medborgerskab, dilemmaer, samfundsudvikling mv. og sender et nyt spørgsmål af sted til en ny borger. Stafetten foregår i FOCUS og på AOIB. Stafetten begynder mellem referencegruppens medlemmer og fortsætter derefter blandt kommunens borgere. Borgerne skal havde mulighed for at kommentere indlæggene på AOIB. At skabe opmærksomhed og bevidsthed om betydningen af aktive borgers rolle for det gode samfund. Alle borgere i kommunen, der læser FOCUS og AOIB. 3

4 August Peter Thybo og Julie Olsen. Peter Thybo og Julie Olsen mødes med Steen Hebsgård d Referencegruppen. 3. Facebook En side på facebook (evt. også en twitter profil) hvor borgerne kan følge Aktive borgere skaber det gode samfund. På siden er der mulighed for at debattere, synliggøre de gode historier og få oplysninger om/blive inviteret til de aktiviteter, der igangsættes. Siden kan starte op i referencegruppen, der inviterer personer i deres netværk. At skabe opmærksomhed og debat omkring temaet på et socialt medie. Alle interesserede facebookbrugere. Fokus på unge? I forlængelse af at Mental Frikommune eventuelt kommer på facebook. Julie Olsen. Julie Olsen drøfter mulighederne med kommunikationstemaet. Ressourcer/inspiration: Kommunikationsteamet. Ib Potter. De unge tager ordet. Youth explorer Hørsholm Kommune. 4. Højlunds Forsamlingshus anno 2012 Debatmøde i et forsamlingshus med en markant ordstyrer. Vi starter med 1 møde, og hvis interessen blandt borgerne er til stede, vil der blive arrangeret flere møder rundt omkring i kommunens forsamlingshuse. 4

5 At skabe opmærksomhed og rammer for debat mellem borgerne i Ikast-Brande Kommune omkring de mentale forestillinger og værdier, som der findes i forhold til velfærdssamfundet og som mennesker bygger en meningsfuld og sammenhægende tilværelse på. Alle interesserede borgere i kommunen forventningen er at primært midaldrende og ældre borgere deltager. 2012, 2013,2014. Debatmødet foregår i forlængelse af et andet møde; eksempelvis LAG generalforsamling, møde i landdistriktsrådet, duedag i Ejstrupholm. Peter Thybo og Julie Olsen. I forbindelse med artikelserie Hjemmeside Radiospots Borgerforeninger Evt. booke Niels Højlund, Clement Kjærsgård, Henrik Dahl, Peter Gundelach, Henrik Byager eller Henrik Jensen til det første arrangement. Referencegruppen Grundtvigs værdispil Lokaleleje, foredragsholder, forplejning, pr, teknik 5. Grundtvigs værdispil Procesorienteret debat om værdier og prioriteringer i hverdagen i Ikast, Brande og Nørre-Snede. At skabe opmærksomhed og rammer for debat mellem borgerne i Ikast-Brande Kommune omkring de mentale forestillinger og værdier, som der findes i forhold til velfærdssamfundet og som mennesker bygger en meningsfuld og sammenhægende tilværelse på. Processen bidrager til deltageraktivitet og refleksioner 5

6 Borgere og medarbejdere Oktober/november Arrangementet foregår i forlængelse af et andet møde, eksempelvis generalforsamling i grundejerforening, netværksmøder i LIONS Club og Rotary, borgerforeninger. Peter Thybo og Julie Olsen. I forbindelse med artikelserie Hjemmeside Radiospots borgerforeninger Intranet Referencegruppen Lokaleleje, forplejning, pr, teknik 6. Læsegrupper Læsegrupperne består af borgere, der er interesserede i det gode samfund, hvor de ud fra litteratur drøfter værdier, samfundsudvikling, dilemmaer etc. Fx kan man tage udgangspunkt i Henrik Jensens bog Det ordentlige menneske. Læsegruppen styres af en læsegruppeleder, der er forankret på biblioteket. Læsegrupperne mødes så længe det har interesse. At skabe opmærksomhed og rammer for debat mellem borgerne i Ikast-Brande Kommune omkring de mentale forestillinger og værdier, som der findes i forhold til velfærdssamfundet og som mennesker bygger en meningsfuld og sammenhægende tilværelse på. Processen bidrager til deltageraktivitet og refleksioner Formålet er også, at læsegruppen kan give inspiration til styre/referencegruppen. Interesserede borgere. Efteråret

7 Martin Lundsgård-Leth Artikel omkring læsegruppen, interview med deltagere og billeder. Hvordan rekrutteres folk til læsegruppen? Evt. via Facebook. Gerne sikre bred repræsentation i gruppen. Kontakt til gymnasiet evt. samfundsfaglig linje, elevrådsformanden. Udgifter til læsegruppeleder og bøger. Bogklubber uden læsegruppeleder. Ikast-Brande Bibliotek har mulighed for at prioritere arbejdet indenfor bibliotekernes budgetramme og aktiviteten ligger indenfor deres opgavefelt. 7. Kulturmøder unge /ældre Iværksætte møder mellem unge og ældre generationer, og måske borgere bosiddende i byer og landdistrikter. Udføre konkrete handlinger sammen i den pågældende by. At skabe opmærksom hed og rammen for drøftelser om det gode liv, mentale grundantagelser, værdier, prioriteringer, nabohjælp m.v. Alle interesserede. Efterår Peter Thybo og Julie Olsen. Artikel omkring mødet/møderne, interview med deltagere og billeder. Gerne i forbindelse med artikelserie og debatstafet. Hvordan rekrutteres folk til møderne? Man kan evt. kontakte særligt aktive der kan igangsætte diskussionen under arrangementet, og lade den brede sig i forsamlingen (á la Forsamlingshusmodellen). Gerne bred repræsentation i gruppen. Evt. gøre brug af konsulenterne fra KLK. 7

8 Jeanette Ishi Lehn omkring erfaringerne fra byfornyelsesprojektet. Udgifter til evt. leje af sal, forplejning samt annoncering. Evt. konsulenthonorar. Møder mellem forskellige bysamfund. 8. Kulturmøder religiøse samfund Debatmøde med lokal præst, imam, mfl.. Offentligt? Debatmødet kan evt. koble det med et besøg i en kirke, tempel, moské. At skabe opmærksomhed blandt og debat mellem de større religiøse samfund i Ikast-Brande Kommune omkring de mentale forestillinger og værdier, som der findes i forhold til velfærdssamfundet og som mennesker bygger en meningsfuld og sammenhægende tilværelse på. Inspiration til styre/referencegruppe og blandt de religiøse samfund. De større religiøse samfund i kommunen; kristne, muslimer, hinduer, asetro flere? Eventuelt som afslutning på debatstafet., dvs. primo Peter Thybo og Julie Olsen. Artikel omkring mødet/møderne, interview med deltagere og billeder. Gerne i forbindelse med artikelserie og debatstafet. Inviteres til at deltage i debatstafet også. Kontakt til de religiøse samfund. Evt. gøre brug af konsulenterne fra KLK. Forplejning og evt. konsulenthonorar. 9. Kulturelle aktiviteter 8

9 Skuespil fx omhandlende Bølling-Sø -manden (fiktiv figur) der stiger op af Bølling Sø efter at have ligget i dvale i 1000 år (eller deromkring ) og oplever Den Nye Verden gennem sin egen forforståelse. Undren og spørgsmål bliver et nøglebegreb i skuespillet. At skabe en oplevelsesorienteret og tankevækkende opmærksomhed omkring livet og samfundet, og hvordan det former sig anno 2012/2013. Nøglespørgsmål kan fx være: Hvorfor lever vi, som vi gør? Hvad bestemmer mine valg? Hvad er fordelene? Hvad er ulemperne? Alle interesserede. Måske kan man samarbejde med Gymnasiet m.v. i forbindelse med projekt eller lignende? Forår 2013? Aftale mangler med amatørteatret. Peter Thybo. Her kan der laves rigtig god PR for Aktive borgere skaber det gode samfund fordi idéen er anderledes og forhåbentlig overraskende. Ofte sker der noget andet, når man kommunikerer igennem kunsten, end under de mere traditionelle metoder. Kontakt med teater omkring produkt og proces, bl.a. tidshorisont. Steen Hebsgaard m.fl Marie Louise Birch-Jensen Peter Thybo har kontakt med en dramaturg ansat ved kommunen. Kommunen kan bidrage med tilskud til udgifter i forbindelse med forestillingen samt hjælpe med PR. 10. Aktive Forældre Aktive Forældre mødes på tværs. Michael Andersen og Tim Sølyst fra referencegruppen skal være med til at udfolde nærmere. 9

10 Gensidig inspiration Skabe en relation og eventuelt et samarbejde mellem de forskellige Aktive Forældre. Uhre Friskole, International Skole, PALS. Efteråret Lenette Duch/Gitte Juulsgård? Kontakt til Tim Sølyst og Michael Andersen, der ses som det udførende led. Tim Sølyst g Michael Andersen fra referencegruppen. 11. Frivilligjob.dk Frivilligjob.dk er Danmarks største jobportal for frivilligt arbejde. Her ligger altid mere end opslag fra foreninger og organisationer, der søger frivillige. Foreningerne i kommunen benytter sig pt. ikke af frivilligjob.dk. At skabe opmærksomhed omkring frivilligjob.dk i forhold til foreningerne, så de også søger frivillige gennem frivilligjob.dk samt i forhold til borgere, der er interesseret i at udføre frivilligt arbejde. Alle foreninger i kommunen og borgere der er interesseret i at udføre frivilligt arbejde. Sommeren Tovholder: Charlotte Holleuffer fra frivilligcenteret. I forbindelse med artikelserie i FOCUS. Frivilligcenterets nyhedsbreve. Foreningerne på frivilligcenteret? foreningsmarkedet? 10

11 Julie Olsen kontakter Charlotte Holleuffer. Frivilligcentret. Det er gratis at anvende frivilligjob.dk. Evt. midler til markedsføring. 12. Markedspladsen (fra sundhedstemaet) På den fiktive Markedsplads mødes tilbud og behov: Jeg har noget at tilbyde Hvad har du behov for? (Begrebet Markedsplads er anvendt i stedet for det oprindelige Ressourcebank, da sidstnævnte gav for kraftige associationer til en økonomisk tænkning). Tegning af markedsplads. Via Markedspladsen skabes en ramme/struktur, hvor borgere kan tilbyde hjælp eller efterspørge hjælp. Alle borgere i kommunen.? Frivilligcenteret? I forbindelse med artikelserie. Kontakt til frivilligcenteret. 13. Kommune PALS PALS er en forkortelse af positiv adfærd i læring og samspil. Der er tale om en form for retningslinjer for god adfærd. Oprindeligt er det udviklet til brug i skoler, men Ikast-Brande Kommune har også indført forældre PALS til brug i familier. Et større projekt, som skal tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem en håndfuld engagerede PALS forældre og medarbejdere fra Børne- og familieafdelingen og sandsynligvis også en medarbejder fra Skoleafdelingen. Med det formål at udbrede PALS-tænkningen og dén måde at kommunikere på til alle borgere i kommunen, er det idéen at uddanne en gruppe forældre-/borgere til at 11

12 facilitere processer, hvor andre borgere lærer omkring PALS. Et af de stærke sider ved formidlingen af PALS er, at det bliver helt konkret og handlingsanvisene; hvad kan man gøre i en situation, hvor børn og forældre støder sammen? Og forældrene bringer deres egne historier og gode eksempler med ind i forløbet. Gennem forløbene sker der således en erfaringsudveksling sted på tværs af individer og grupper. Med udgangspunkt i erfaringerne fra afholdte PALS-forældre-forløb, gennemføres et udviklingsarbejde efteråret 2012 mellem nogle af de forældre, som stod for forløbet og så Skoleafdelingen samt Børne- og familieafdelingen. Forældre uddannes og det afklares, i hvilket omfang borgerne har brug for faglig specialist bistand og sekretariatsbistand fra kommunen for at køre forløbene og frem. I år 2013 gennemføres der primært forløb blandt forældre, fordi det er en målgruppe, hvor man hurtigt kan få mange i tale (fx kom der ca. 250 mennesker til det første åbne PALS arrangement på Østre skole). I 2014 og frem bredes det ud til andre borgergrupper, erhvervsliv, organisationer osv. Der kan også laves mindre inspirationsoplæg omkring PALS, som kan tilbydes foreninger fx i forbindelse med generalforsamlinger og andre lignende møder (fx personalearrangement på arbejdspladser), hvor der er brug for et spændende input udefra. Illustrere hvad det handler om via sketches. Italesætte hvorfor det vedkommer dig. Sketch på hjemmeside. Formål. At borgerne bliver bedre til at yde støtte og omsorg for hinanden på tværs af aldersgrupper og tilhørsforhold samt være åbne for at andre støtter én. Alle borgere. Efteråret 2012 (Kommune PALS kan ligge i forlængelse af artikelserien og debatstafetten) Lenette, Timm og Michael. Kontakt til Tim Sølyst og Michael Andersen, der ses som det udførende led. Gode erfaringer fra PALS og forældre PALS. Der er måske også en interessant forbindelse med nyopstartet projekt Home Start (forankret i Familiafdelingen; Lenette er kontaktperson). 1 årsværk, materialer, forplejning. 12

13 14. Entreprenørskabsskolen Entreprenørskabsskolen er en metode, der er udviklet i forbindelse med folkeskolen, hvor man bruger de unges kreativitet til idegenerering til en udvalgt udfordring/problemstilling. Der er rigtig gode erfaringer med metoden i Ikast-Brande kommune. At involvere skoleelever i Aktive borgere skaber det gode samfund og drage nytte af deres ideer til indsatser, projekter, aktiviteter, målgrupper etc. 7,8,9 klasser i folkeskolen. Efteråret Peter Thybo. Aviserne inviteres til at overvære processen og omtale på kommunens hjemmeside. Peter Thybo kontakter Dorte Georgsen og Kim Brøbech fra skoleafdelingen. Materialer, præmie til vinderen og forplejning. 15. Ambassadører Medlemmer af referencegruppen bag aktive borgere skaber det gode samfund er naturlige ambassadører for initiativet. Sælgeren af det gode budskab. Ambassadører har udover de mere praktiske ting samt det at være kontaktperson m.v. også en særlige opgave at gøre positivt opmærksom på de aktiviteter der opstår og afvikles i forbindelse med aktive borgere skaber det gode samfund. En positiv italesættelse af vigtigt samt PR, PR, PR. Især arbejdsgruppen er vigtig, da medlemmer herfra mere er borgere end repræsentanter fra det kommunale system. Alle. 13

14 Nu og frem. 16. Rollemodeller Rollemodellen er det gode, aktive eksempel blandt borgere. Praktikeren. Kommunen skal udpege to rollemodeller, der har gjort en særlig frivillig indsats, der skal besøge kongehuset. Kultur og Fritid kårer Årets ildsjæl. At rollemodellens særlige måde at være aktiv borger på kan være handleanvisende og dermed tjene som eksempel for andre borgere. Dette kan ske blot gennem dagligdagens praksis, men der kan også gøres opmærksom på det gennem De Gode Historier. Alle. Nu og frem. Henrik Louring. De Gode Historiers kraft, fx gennem kortere avisartikler, eller historier koblet op på andre aktiviteter. Hvordan udvælges rollemodellerne? 17. Relationen mellem medarbejder og frivillig 14

15 Forventningsafstemning mellem kommunale medarbejdere og frivillige. Formulere spilleregler. Værktøjskasse til forventningsafstemning. Skabe en gensidig forståelse for rollefordeling og kompetencer blandt medarbejdere og frivillige på de kommunale institutioner, så de hver i sær giver plads til hinanden. Eventuelt skabe flere frivillige jobs på de kommunale institutioner? Kommunale medarbejdere der dagligt samarbejder med frivillige. Frivillige på kommunale institutioner. Vibeke Grønskov Keld Bertelsen Kommunens intranet. Ressourcer/inspiration: Frivilligordning på biblioteket. Røde Kors. 18. Mægling Mægling. Medarbejderne får værktøjer til at føre mægling/dialog, så vi undgår kommunen bliver tredjepart i konflikter mellem borgerne. Hvordan? Pilotprojekt på Teknisk Område. Eventuelt udvide til mægling ift. skilsmisser. At borgerne imellem bliver i stand til at løse konflikter uden kommunal indblanding. At forebygge konflikter. Teknisk Område vælger en borgergruppe. Evt. en medarbejder på Teknisk Område. Jesper finder medarbejder. 15

16 19. Socle du monde Kunstmuseet HEART står bag biennalen Socle du Monde, som i 2012 afholdes for sjette gang. Socle du Monde er inspireret af samarbejde mellem tekstilfabrikanten Aage Damgaard og den italienske konceptkunstner Piero Manzoni. I 2002 blev Socle du Monde-biennalens kerne og formål formuleret og beskrevet som et laboratorium, der undersøger, hvad der sker, når kunsten og erhvervslivet samarbejder. Med dette års tema INVOLVER skærpes denne profil, og samarbejde bliver til dobbelt involvering af virksomhed og publikum. Ikast-Brande Kommune indgår i samarbejdet med Socle du Monde med henblik på at få skabt et kunstværk under temaet aktive borgere skaber det gode samfund. At skabe offentlig debat og engagement i forhold til temaet. Kunstinteresserede borgere i kommunen. Kunstneren forpligter sig til sammen med Ikast-Brande Kommune at skabe et kunstværk, som involverer publikum Tovholder: Marie Louise Birch-Jensen I forbindelse med artikelserie og på debatmøderne. Det kunne være relevant at inddrage en kunstner, der har erfaring i at arbejde aktivt med borgerinddragelse. Det kunne være en gruppe som WooLoo, der er involveret i Kulturremisens projekt Kunsten i bevægelse, som er Ikast-Brande Kommunes del af den gældende Kulturaftale med Kulturministeren. Byrådets har bevilget kr. fra markedsføringspuljen. 20. Byrådet går forrest 16

17 Der afholdes et borgermøde d , hvor borgerne skal drøfte de velfærdudfordringer, som vi står overfor. Som en gimmick bliver der sidst på aftenen trukket lod om retten til at videregive en frivillig indsats. De frivillige der udloddes er en række medlemmer af byrådet, der stiller deres arbejdskraft til rådighed i 2 timer. Der er på forhånd udvalg et antal projekter, der repræsenterer bredden i frivillighed. Disse projekter vil blive præsenteret i et Temanummer af Focus. At skabe øget opmærksomhed på frivillighed. Deltagerne på borgermødet og efterfølgende alle borgere, der læser FOCUS. Tovholder: Ellen B. Fjendsbo. FOCUS Charlotte Holleuffer hjælper med at finde frivilligprojekterne. Borgermødet dækkes af mental frikommune puljen. 21. Ikast-Brandes Egnsbog anno 2030 Indgå et samarbejde med en forfatter om at skrive en fremtidig egnsbog anno At formidle aktive borgere skaber det gode samfund i en spændende form, som giver nogle fælles billeder og referencepunkter for borgerne. Alle interesserede borgere. Tovholder: Biblioteket? FOCUS og andre relevante medier. 17

18 Kontakte Peter Høgh eller anden lokal kendt forfatter. Forfatterhonorar, tryk, markedsføring. 22. Demokratisk dannelse Mange steder i verden er demokrati endnu et fremmedord. Men heldigvis ser vi i dag mange eksempler på spirende demokratier. Demokrati er ingen nem sag. Det tager tid at indføre. Det gjorde det også i Danmark. Og når vi har det, skal det holdes ved lige. Det er en daglig udfordring. Og derfor er det vigtigt, at de kommende generationer tager demokratiet til sig og ikke tager det for givet. Valgretskommissionen har siden 2010 undersøgt unges demokratiske deltagelse og foreslår nu 28 konkrete tiltag, der kan styrke det danske demokrati. Nogle af disse forslag omhandler demokratisk dannelse og civilsamfund: Valgretskommissionen forslag vedrørende demokratisk dannelse og civilsamfund (pkt ): - At der gennemføres forsøg med foreningspraktik i grundskolen Foreningslivet udfylder en vigtig rolle som arena for at styrke aktivt medborgerskab og sammenhængskraft. Et praktikforløb giver alle unge en større forståelse for samfundet som et fællesskab og engagerer flere unge i foreningslivet og demokratiet. - At grundlovsdag-arrangementer i højere grad målrettes unge Grundlovsdag har siden 1849 været demokratiets mærkedag i Danmark. Arrangementer, der fokuserer på demokratiets værdi, skal også appellere til nye generationer ved at sætte politik og demokrati i et større perspektiv. - At skolerne og uddannelsessystemet danner partnerskaber med foreningslivet Når f.eks. en SFO en gang om måneden indgår i en spejderaktivitet, eller når samfundsfagstimen foregår hos en politisk ungdomsorganisation, vil børn og unge få større kendskab til foreningsliv, medborgerskab og muligheden for at engagere sig i samfundet et engagement, der ifølge undersøgelser fortsætter senere i livet. - At samarbejdet imellem foreningslivet og offentlige myndigheder øges, så flere unge fra udsatte grupper engageres i foreningslivet Frivillige samarbejdsordninger mellem foreninger og kommuner kan inkludere flere børn og unge fra udsatte grupper i foreningslivet og give dem mulighed for at styrke følelsen af medborgerskab og træne demokratiske kompetencer. - At Projekt Frivillig forbedres med vedvarende deltagelse i foreningslivet og dets demokratiske struktur Når unge på en ungdomsuddannelse opnår et bevis ved at udføre frivilligt arbejde, skal forløbet styrkes 18

19 med en minimumsperiode (i stedet for de nuværende 20 timer) og opfordre til deltagelse i formelle demokratiske processer som generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og udvalgsmøder. 19