INDBYDELSE. God arbejdslyst! Jørgen Glenthøj Borgmester Frederiksberg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDBYDELSE. God arbejdslyst! Jørgen Glenthøj Borgmester Frederiksberg Kommune"

Transkript

1 Konkurrenceprogram 2009

2 INDBYDELSE I samarbejde med Realdania og Lokale- og Anlægsfonden indbyder Frederiksberg Kommune seks udvalgte teams til at deltage i projektkonkurrencen om kultur- og bevægelseshuset KU.BE. Det kommende kultur- og bevægelseshus skal være en drivkraft i den aktuelle byomdannelse i Flintholm-området. Med sin banebrydende og bæredygtige arkitektur skal huset i fremtiden være en central del af historien om stedet. Som et levende og nytænkende mødested for udfoldelse og oplevelser skal huset få Frederiksbergs borgere, besøgende fra resten af regionen og turister til at komme til Flintholm og forbinde området med byliv, kultur og bevægelse. KU.BE skal inspirere til en sund livsførelse og være et sted, hvor mennesker på forskellige aldre og med forskellige motionsvaner, kulturforbrug og livsstil møder hinanden. Interaktiv multimediekunst og motivation til bevægelse er i fokus, og miljøhensyn skal være en drivkraft for husets arkitektoniske attraktion. Visionen er, at Frederiksbergs borgere får et levende, oplevelsesorienteret og miljørigtigt hus med nytænkende rammer både ude og inde. De udendørs rammer skal på banebrydende vis sikre sammenhængskraften mellem husets aktiviteter og lokalområdet. De ydre faciliteter skal tilbyde interaktive kulturoplevelser og opmuntre til leg og bevægelse, som bidrager til dynamisk byliv i området. Frederiksberg Kommune, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden er gået sammen om at realisere denne vision. Intentionen med dette konkurrenceprogram er at give plads til anderledes nytænkende og fremadrettede forslag, der ikke er begrænsede af de behov og funktioner, som vi allerede kender og er bevidste om i dag. Samtidig forventer vi forslag, der også beskriver, hvordan brugerinddragelsen skal håndteres i processen, så faciliteterne kommer til at modsvare de kommende brugeres behov, og det sikres, at der er liv i huset fra dag ét. Konkurrencen forløber i to faser. Dette konkurrenceprogram danner grundlag for dem begge. I 1. fase skal deltagerne give deres bud på den overordnede rumlige vision for huset. Når fasen er afsluttet i december 2009, udpeges der to vinderforslag, som i 2. fase viderebearbejdes på baggrund af dialog med bygherren. I 2. fase er fokus at få skabt et hus, som kan realiseres og leve op til visionen. 2. fase afsluttes i april 2010, og det endelige vinderforslag forventes offentliggjort i juni Byggefasen forventes påbegyndt ultimo 2011 og vil fortsætte til 2013/14, hvor husets døre vil blive åbnet for offentligheden. Vi håber, at programmet vil inspirere de prækvalificerede teams i deres arbejde med opgaven, og ser frem til ambitiøse bud af høj bymæssig og arkitektonisk kvalitet. God arbejdslyst! Jørgen Glenthøj Borgmester Frederiksberg Kommune

3 kolofon Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Hausenberg og Bosch & Fjord i samarbejde med FK Ejendom, Grontmij Carl Bro og AA Konkurrencer for Frederiksberg Kommune. Oplag: 200 Layout: Bosch & Fjord Tryk: Kailow FOTO & ILLUSTRATIONER s. 4/5 Turn-on af AllesWirdGut, foto: Michael Dürr, 2000 s. 8/9 Illoiha Omotesando, Fitness Gym I Tokyo, design: Nendo photo: Daici Ano, 2007 s. 11 Gravity be my friend, Pipilotti Rist, 2007 s. 12 Diverse portrætbilleder, foto: Hausenberg s. 15 Nederst: In Motion, foto: Camil Tulcan. Øverst: Air-time, foto: *Sean s. 16/17 Diagrammer: Bosch & Fjord s. 18 Blizard building, Copyright: Alsop Architects Foto: Morley von Sternberg, 2005 s. 20 Welcome, Bosch & Fjord, 2008 s. 22/23 Garden at turtle creek, Michael Van Valkenburgh Associates, 1999 s. 25 Diagram: Hausenberg / Bosch & Fjord s. 27 Diagram: Bosch & Fjord s. 28 Polytics, Astrid Krogh, The Danish Parliament, 2003 s. 29 Borgerevent KU.BE, foto: Bosch & Fjord s. 30 Illustration: Hausenberg s. 32 Illustrationer: Hausenberg s. 33 Foto: Hausenberg s. 34/35 Fotos: Frederiksberg Kommune s. 36/37 Illustrationer: Hausenberg. s. 37 Foto: Frederiksberg Kommune s. 38 Illustration: Hausenberg s. 39 Foto: Frederiksberg Kommune s. 44 Foto: Frederiksberg Kommune s. 50 Borgerevent, foto: Bosch & Fjord INDHOLD VISIONEN 9» Baggrund behov for nytænkning 10» Livet i huset brugere og aktiviteter 13» Fokusområder 14» Syv zoner 16 OPGAVEN 19» Konkurrenceopgaven 19» Rumprogram de syv zoner 20» Økonomi 28» Brugerinddragelse 29 OMRÅDET 30» Historie, identitet og udvikling 31» Den bymæssige sammenhæng 36» Krav og forudsætninger 38» Planmæssige forhold 39 TEKNISKE FORHOLD OG KRAV 40» Generelle forhold 40» Specifikke krav til bygning og udearealer 40 KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER 45» 1. Fase 46» 2. Fase 48» Bilagsliste

4 VISIONen Frederiksberg Kommune skal vise vejen som sund kommune ved at sætte fokus på bevægelse. Visionen er at give Frederiksbergs borgere et levende og oplevelsesorienteret hus med nytænkende rammer for sundhed, kultur og bevægelse. Huset skal være:» Et eksperimenterende kultur- og bevægelseshus, der giver plads til et varieret udbud af idrætsformer og udgør et oplevelsesorienteret laboratorium for, hvordan fysiske rammer kan fremme vores lyst til at bevæge os, såvel inde som ude.» Et opsigtsvækkende bygningsværk, hvor markant arkitektur, eksklusivt design og inspirerende kunst inden for nye medier, video, lys og lyd, både inde og ude, gør det til en oplevelse at besøge og bruge huset.» Et levende mødested, hvor mange forskellige mennesker fra såvel lokalområdet som resten af byen samles, og hvor der skabes konstruktive og spændende møder mellem hverdagsmotion, daglige kulturtilbud og enkeltstående kunst- og kulturevents.» Et grønt byggeri, der miljømæssigt sætter dagsordenen ved at eksperimentere med nulenergiløsninger og ved at gøre bæredygtighed til et fundamentalt element i husets design, identitet og aktiviteter. På Frederiksberg mangler der steder til de mindre idrætter og bløde bevægelsesformer. Dans, gymnastik, kampsport dem der ikke har brug for en helt klassisk hal med streger på gulvet. 9

5 BAGGRUND BEHOV FOR NYTÆNKNING DET SKAL VÆRE NEMT AT LEVE SUNDT Sundhed er ikke blot fravær af sygdom. Sundhed er forebyggelse, velvære og ansvar for at passe godt på sig selv og sin krop. Spørger man danskerne, hvorfor vi ikke lever sundere, peger vi på, at det er svært at forene det, vi opfatter som henholdsvis det gode og det sunde liv. Heri ligger udfordringen, hvis flere mennesker skal leve sundt. Der er ikke brug for løftede pegefingre, men fysiske rammer og oplevelser, der inspirerer og motiverer til at leve sundt. Arkitektur, design og inventar skal gøre det naturligt at tage trappen, hoppe over stregerne eller løbe en ekstra tur. Sundhedstjek kan gøre os opmærksomme på, hvor godt vi passer på vores krop, og motivere til at leve sundere hele livet. Ny teknologi kan bruges til at konkurrere mod en selv, så det bliver sjovt at løbe 100 meter ekstra. Samtidig skal det være nemt at spise godt og sundt, særligt der, hvor vi bevæger os. DYNAMO FOR BYUDVIKLING Den nordvestlige del af Frederiksberg savner tidssvarende kultur- og fritidsfaciliteter, samtidig har Flintholm-området brug for en dynamo, der kan tilføre liv og aktivitet. Indtil for få år siden blev Flintholm af mange betragtet som et yderområde, men i dag er industrien væk, og området er i hastig udvikling. Spændende, nyt byggeri skyder frem, og med det fremtidige miks af boliger, butikker, kollegier, ældreboliger, erhverv og institutioner er Flintholm på vej til at blive et mangfoldigt og levende byområde. Samtidig giver områdets placering ved trafikknudepunktet Flintholm Station gode muligheder for at tiltrække mennesker fra resten af byen, ligesom det grønne stinet giver rekreative og motionsmæssige forbindelser mellem Flintholm og resten af byen. MOTIONSVANERNE ER I FORANDRING Danskerne er idrætsaktive som aldrig før særligt er der i de sidste år kommet mange flere aktive kvinder og ældre. Med de yngre generationer står det derimod sløjere til. Især de årige dyrker mindre motion også mindre, end de selv ønsker. Mange af de motionstilbud, vi kender i dag, passer dårligt i en hverdag med børn og job. De traditionelle idrætshaller med streger til badminton, volleyball og andre boldspil er ikke velegnede til mange af de nye bevægelsesformer, der er blevet populære gennem de sidste år. Særligt blandt kvinder bliver der efterspurgt muligheder for bløde bevægelsesformer som fitness, gymnastik, yoga og pilates. De forudsætter plads til ro og fordybelse. Gerne i mere æstetiske rammer, end de traditionelle idrætsanlæg kan tilbyde. Samtidig dyrker flere og flere motion uden for foreningerne på aftenskoler, i forbindelse med arbejdet, i fitnesscentre eller på egen hånd. De har indtil nu haft trange kår i de kommunale rammer. SYNERGI MELLEM KULTUR OG BEVÆGELSE Ønsker vi at skabe interessante rammer for sundhed og bevægelse, kan kunsten og kulturen spille en aktiv rolle. Kunst og kultur er ikke bare udsmykning, men kan integreres i arkitektur og design, så der skabes inspirerende og æstetiske rammer, der gør det attraktivt og spændende at motionere. Kunst- og kulturoplevelser kan tiltrække besøgende fra andre dele af byen og resten af landet, og et varieret udbud af både bevægelse og kultur på samme sted kan give flere valgmuligheder. Familier kan på samme tid få opfyldt forskellige behov, så det bliver nemmere at nå både at være sammen og at være sunde. Inden for samtidskunsten er der i dag særligt fokus på krop, lys og lyd, på at få kunsten ud i det offentlige rum og på at skabe social interaktion mellem værket og tilskueren. Samtidig skaber brugen af nytænkende teknologi nye, interessante kunstneriske udtryk og oplevelser. Disse tendenser skaber gode muligheder for innovative koblinger mellem kunst, kultur og bevægelse. Når det kommer til sundhed tror jeg man skal tage udgangspunkt i folks lyst og ikke en løftet pegefinger. 10

6 LIVET I HUSET BRUGERE OG AKTIVITETER Mange forskellige mennesker skal mødes i huset og få det til at summe af liv. Forskellige brugere skal indtage huset på forskellige tidspunkter af døgnet, ugen og året. Det kan være:» Frederiksberg-borgere, som bruger huset til at tanke op, fysisk og mentalt, gennem kultur- og motionstilbud for alle aldersgrupper.» Besøgende fra hele hovedstadsområdet, som kommer for at opleve husets spektakulære arkitektur, kunstoplevelser og events.» Turister fra resten af landet eller udlandet, der ønsker en oplevelse for krop og sjæl som en del af deres besøg i ho vedstaden. Desuden byder KU.BE på nye og overraskende kunstoplevelser, der gør det til en oplevelse af besøge huset igen og igen. Dels gennem den kunst, der er integreret i husets udformning og indretning, både ude og inde, dels gennem udstillinger af interaktiv multimediekunst og performances, der udnytter ny teknologi i krydsfeltet mellem kunst, bevægelse, sundhed og miljøhensyn. Det kan f.eks. være danseforestillinger eller lyd- og lysinstallationer, der bevæger sig ved brug, skaber nye midlertidige rum i huset eller giver stof til eftertanke om moderne kropskultur, bæredygtighed, sundhed og bevægelse. De daglige brugere er primært Frederiksberg-borgere, som bruger huset til at dyrke motion og fristes af husets kulturelle tilbud og muligheder for en pause i hverdagen. Der er tilbud for alle aldersgrupper, og faciliteterne henvender sig både til idrætsforeninger, selvorganiserede grupper og individuelle idrætsudøvere. I dagtimerne inviterer huset børn og voksne fra områdets skoler og institutioner til at lege og bevæge sig, både ude og inde, ligesom det danner ramme om motion, samvær og kulturoplevelser for ældre. Om eftermiddagen og aftenen er huset særligt attraktivt for unge, voksne og familier, der alt efter alder og interesse kan få forskellige oplevelser og dyrke forskellige bevægelses- og aktivitetsformer samtidig. Udearealerne udgør et samlingssted ikke mindst for unge og unge voksne for bymotion, eksempelvis via mødesteder for løbegrupper inklusiv firmaidræt, eller for unicykler, skatere og andre, der mødes uformelt, annonceret via sms-kæder eller Facebook. Husets banebrydende arkitektur og de nye måder at samtænke bevægelse og kulturaktiviteter på er til glæde for de daglige brugere og tiltrækker samtidig mennesker langvejsfra. Video-, lysog lydkunst i udformningen og indretningen af huset, udstillinger af multimediekunst og performances gør det til en oplevelse at besøge huset for et bredt publikum. Vekselvirkningen mellem hverdagsaktiviteter og enkeltstående events forbinder bydelen med resten af byen og skaber et varieret og urbant liv i bydelen. I kraft af de forskellige aktiviteter bliver kultur- og bevægelseshuset et mødested for de forskellige brugere. Ikke ved at være multifleksibelt, hvor samme rum skal kunne bruges til alt og af alle, men ved at differentiere og konfrontere i både tid og rum, så forskellige aktiviteter mødes, overlapper og afløser hinanden over tid. Huset skal skabe gensidig inspiration mellem mange forskellige typer af aktiviteter. Det skal kunne rumme den organiserede idræt, der skal have nye faciliteter til bløde bevægelsesformer, som ikke passer ind i de traditionelle idrætsanlæg. Samtidig skal der også være plads til den selvorganiserede idræt, der f.eks. inviteres indenfor gennem nytænkende bevægelsesfaciliteter og pay and play-koncepter, der ikke forudsætter medlemskab eller faste mødetidspunkter. Det ville være dejligt, hvis der kom nogle idrætsfaciliteter, som man bare kunne bruge uden at skulle være med i en forening

7 FOKUSOMRÅDER 1. OMRÅDETS VARTEGN Det er vigtigt, at huset kommer til at fungere som et vartegn for Flintholm-området. Som et levende og nytænkende mødested for udfoldelse og oplevelser skal huset få Frederiksbergs borgere, besøgende fra resten af regionen og turister til at komme til Flintholm og forbinde området med byliv, kultur og bevægelse. Huset skal være en drivkraft i den aktuelle byomdannelse i området og skal i fremtiden være en central del af historien om stedet. Det betyder, at huset arkitektonisk og designmæssigt skal afspejle det nye Flintholm og være en seværdighed i sig selv. Huset skal også arkitektonisk have en markant og selvstændig profil som et unikt sted, der skiller sig ud fra de mange andre kultur- og bevægelsestilbud i hovedstadsområdet. 2. MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED Gennem KU.BE skal Frederiksberg Kommune sætte miljøet på dagsordenen, og miljøhensyn skal tænkes ind i alle aspekter af hus og udearealer. Det betyder, at huset skal eksperimentere med nulenergiløsninger, og at der skal være miljørigtig projektering. Det betyder også, at miljøhensyn skal være en drivkraft for husets arkitektoniske attraktion, og at miljøhensyn skal tænkes som et udviklende og lærende element, hvor rumlig udformning og aktiviteter bidrager til at bevidstgøre brugerne om bæredygtighed og energiforbrug. Det kan være gennem tydelige miljøforanstaltninger både inde i og uden på huset såsom solceller eller lignende og det kan være gennem aktiviteter, der sætter fokus på miljøhensyn og energiforbrug, som eksempelvis motionsaktiviteter, der samtidig producerer elektricitet. Huset kan tænkes som energiproducerende på en måde, hvor der ikke kun er nødvendige tekniske installationer, men at det også synliggøres som en aktiv del af husets aktiviteter. Det skal være et hus, hvor bæredygtighed og miljøhensyn fremstår som en oplevelse i sig selv. 3. DET GODE MØDESTED Huset skal skabe rammer for interessante møder mellem kultur og bevægelse og mellem mennesker. Det skal inspirere til en sund livsførelse og skal være et sted, hvor mennesker på forskellige aldre og med forskellige motionsvaner, kulturforbrug og livsstil støder på hinanden. Det skal være et sted, hvor der er plads til være sammen med venner og familie, men også et sted, hvor man møder nye mennesker. Husets fysiske form skal understøtte disse møder, så der er mulighed for at følge med i mange af de igangværende aktiviteter og blive inspireret af det, andre laver. Caféen er et centralt mødested, men derudover skal der være hjørner, som inviterer til ophold, steder at tage en pause f.eks. med sin pc og plads til at mødes med venner, også uden at skulle betale for mad og drikke. Alle disse steder skal med æstetiske rammer og veldesignet inventar gøre det attraktivt at mødes og blive lidt længere. 4. UDELIV Det er afgørende, at også udearealerne afspejler KU.BEs vision, og at der skabes interaktion mellem inde- og udefaciliteter. Udendørs skal der være rammer, som opmuntrer til leg og bevægelse, der giver plads til kulturoplevelser, og som bidrager til liv i området. Der kan være udendørs bevægelsesfaciliteter til fri afbenyttelse for børn og voksne, der kan være faciliteter for selvorganiseret bymotion, og der kan være plads til kunst- og kulturevents med fokus på nye medier som lys, lyd og video. Her kan udvikles og opstilles nye bevægelsesfaciliteter, f.eks. som et tilbagevendende kunstprojekt, og ved hjælp af midlertidige pavilloner eller overdækninger kan udendørssæsonen for både kultur- og bevægelsesaktiviteter udvides. Samtidig skal der sikres en god arkitektonisk og funktionel sammenhæng med de tilstødende arealer og omgivende byggerier. Huset og dets udearealer skal bindes sammen med det omkringliggende område, eksempelvis med oplyste løbestier, oplevelsesture for børn eller forslag til stavgangsture, ligesom der kan være udendørsservering for caféen, når vejret tillader det. 5. FORANDERLIGHED I ARKITEKTUR, DESIGN OG KUNST Kunst og design skal ikke blot være udsmykning, der kan påklistres eller spares væk til sidst i byggeprocessen. Kunsten skal tænkes ind i hele udviklingsprocessen fra konceptudvikling til bygningens daglige brug. Kunstnere skal være med til at gøre KU.BE til et unikt sted, og kunstnerisk inventar skal ved hjælp af interaktiv teknologi bidrage med nytænkende bud på, hvad der gør det sjovt at bevæge sig. Kunst og design skal være med til at give huset en markant profil og få huset til løbende at udvikle sig og forandre sig, f.eks. gennem kunstprojekter, der nytænker det kunstneriske inventar. Kunst, arkitektur og design af høj kvalitet skal skabe den æstetiske finish, der gør huset eksklusivt og inspirerende at bruge og besøge. Der mangler flere rammer til større kulturarrangementer og kunstinstallationer på Frederiksberg. Særligt til den nye kunst. 14

8 SYV ZONER Huset skal rumme mange forskellige aktiviteter. Derfor er kernen i husets koncept en opdeling i syv zoner med hver sin stemning, identitet og funktion. Zoneopdelingen tager hensyn til, at forskellige brugere har forskellige krav og ønsker til de rum, de skal udfolde sig i. Derved bliver det positivt frem for konfliktfyldt, at mange forskellige målgrupper huses under samme tag. En zone er ikke nødvendigvis et afgrænset rum, men kan gå på tværs af etager og grænser mellem ude og inde. Huset skal danne ramme om møder og samspil mellem forskellige aktiviteter og brugere, hvorfor husets hjerte er de legende, eksperimenterende og lystbetonede aktiviteter, hvor bevægelse, kultur og sundhed går op i en højere enhed. LEGEZONEN PULSZONEN ZONE PERFORMANCE ZONEN IDENTITET Fantasi, kreativitet, eksperimentarium, overraskelser, udfordringer. Sved på panden, tempo, musik, energi, kondition sportsånd, fællesskab. Publikum, opvisning, udadvendthed, professionalisme, upcoming. AKTIVITEtseksempler Digital, interaktiv kunst. Byggelegeplads, bmx, minigolf, Nintendo Wii, klatring, svævebane, anderledes træningsmaskiner. Kampsport, aerobic, dans, motionsgymnastik, cross fit, fægtning, stortrampoliner, løb, cykling. Kunstnerisk performance, stunt, koncerter, film, foredrag, moderne dans, poetry slam, vj, samtidskunstudstillinger og installationer, street movement, hackysack, unicykler. Brugere Børn, voksne, unge og ældre. Børnehaver, SFO er, venne-grupper, familier. Individuelle og selvorganiserede brugere. Unge og voksne. Idrætsforeninger, aftenskoler, selvorganiserede og bymotions-grupper. Unge og voksne. Kultur- og bevægelsespublikum fra Frederiksberg og Hovedstadsregionen. Lokale unge udøvere af hackysack, street movement. ZENZONEN Fred, hvile, indadvendthed, koncentration, rekreation. Meditation, yoga, pilates, tai chi, afspænding, seniorhold, ryghold. Unge og voksne udøvere af bløde bevægelsesformer. Især kvinder og ældre. Selvorganiserede, foreninger og aftenskoler. TANKEZONEN Eftertanke, udsyn, viden, debat, digitale medier, lounge. Informationssøgning, tidsskrifter, multimediekunst, installationer, udstillinger, foredrag, computerarbejdspladser. Kulturinteresserede fra Frederiksberg og Hovedstadsregionen. Brugere, som tager pauser fra husets øvrige aktiviteter. Lokale beboere og studiegrupper, som kommer for internet og tidsskrifter. MADZONEN Mad, liv, økologi, mødested, bæredygtighed, pause. Cafe, køkken, urtehave, undervisning i madlavning, take-away, drinks, receptioner. Familier, voksne, unge. Kulturpublikummer. Brugere af husets øvrige aktiviteter og folk, der kun kommer for at spise/gå på cafe i KU.BE. HELSEZONEN Sundhed, oplysning, træning, test, velvære, inspiration, rekreation. Sundhedstjek, debat, motorisk træning, kostvejledning, rygeafvænning, seniormotion, wellness. Voksne, ældre og unge. Brugere af husets øvrige aktiviteter og folk, der henvises fra Frederiksberg Sundhedscenter. Livet i de 7 zoner Skal husets mange funktioner fungere godt side om side, skal der være stort fokus på de tre L er: lys, lyd og lugt. Det skal ske gennem den rumlige opbygning og placering af zonerne og i indretningen af de enkelte zoner. Huset skal fremstå lyst, åbent og transparent, men samtidig må det ikke være så åbent, at der lugter af mad eller sved der, hvor man skal fordybe sig i ny viden. Der skal ikke kunne høres høj pulsmusik der, hvor der dyrkes stille yoga. Og lyset skal passe til de konkrete aktiviteter og den ønskede stemning i de forskellige zoner frem for at være ens. anden form for belysning, kan forandres. Dermed kan zonerne udvikle sig, så nogle vokser, og andre mindskes. Eller måske kan der på et tidspunkt opstå helt nye zoner, der svarer på nye behov, som vi ikke kender i dag. Enkelte zoner kan også rumme midlertidige faciliteter, der giver ekstra mulighed for at afprøve nye og skiftende aktiviteter. 7 zoner som forener kultur, bevægelse og sundhed Zoneopdelingen giver mulighed for at skabe en stor rumlig variation og en rumlig oplevelse af mange valgmuligheder. Det kan ske ved at give de forskellige zoner markant forskellige rumlige identiteter, så det er nemt at orientere sig i huset, ligesom zonerne samlet skal gøre huset til en arkitektonisk varieret oplevelse. Nogle af de identitetsskabende elementer kan være foranderlige, så de med forholdsvis enkle midler, f.eks. en ny farve eller en 16 17

9 OPGAVEN KONKURRENCEOPGAVEN HOVEDOPGAVE: KU.BE HUS OG UDEAREALER Der ønskes bud på udformningen af fremtidens kultur- og bevægelseshus og de udearealer, som skal indgå i dynamisk samspil med huset. Udformningen af hus og udearealer skal baseres på visionen, de fem fokusområder og de syv zoner. Husets areal skal udgøre ca kvadratmeter og indeholde alle syv zoner inklusive de rum og funktioner, der er beskrevet i rumprogrammet. Konkurrence-udskrivers ønske er at se kreative bud på den rumlige prioritering, hvorfor endelige størrelser af de enkelte zoner ikke er angivet. Der er lagt op til en stor grad af frihed i besvarelsen, da intentionen er at give plads til nytænkende og fremadrettede forslag, der ikke er begrænsede af de behov og funktioner, som vi allerede kender og er bevidste om i dag. De deltagende teams inviteres således til at indtage rollen som ikke alene formgivere, men også opfindere af, hvad fremtidens kultur- og bevægelseshus samt udearealer kan rumme. Forslagene skal redegøre for: A) HUSETS SAMSPIL MED DEN BYMÆSSIGE KONTEKST Der redegøres for, hvorledes huset kan fungere som en aktiv del af Flintholm-området og bidrage til områdets identitet. Herunder bør der præsenteres overvejelser om samspillet med Marguerite Vibys Plads, forbindelsen til Finsensvej og opkoblingen på det grønne stiforløb. Desuden kan der på idéplan redegøres for overvejelser om, hvordan huset kan række ud over sine fysiske rammer og skabe programmatiske forbindelser med eksempelvis offentlige institutioner, kultur- og fritidsfaciliteter i den nære kontekst. B) DISPONERING AF GRUNDEN, UDFORMNING AF UDEAREALER OG HUSETS PLACERING PÅ GRUNDEN Der redegøres for, hvorledes udearealerne ved deres udformning og placering fungerer som katalysatorer for byliv og aktivitet, og hvordan huset ved dets placering og indgange åbner sig mod omgivelserne og sikrer gode forbindelser og størst mulig tydelighed og tilgængelighed i forhold til omgivelserne. Der skal redegøres for, hvorledes der i grænsefeltet mellem hus og udearealer kan skabes nytænkende samspil mellem ude og inde, samt hvordan det grønne stiforløb løber over konkurrencegrunden og relateres til huset. Forslaget skal forholde sig til udfordringerne knyttet til samspillet mellem parkeringsanlæg og udearealer som beskrevet på side 38 og 43. C) HUSETS RUMLIGE UDFORMNING OG RUMLIGE PRIORITE- RING Der redegøres for, hvorledes disponering af rum og rumforløb skaber overskuelighed og gode flows igennem huset. Der skal sikres diversitet i rumtyper, således at huset bliver karakteristisk ved sin mangfoldighed af rumlige oplevelser og ved samspillet mellem forskelligartede funktioner, som giver grundlag for spændende møder. DELOPGAVER I tillæg til hovedopgaven ønskes svar på fire mindre delopgaver, der har til formål at sikre husets konstruktive samspil med dets fremtidige omgivelser, brugere og besøgende: 1) KU.BE 2. ETAPE Der ønskes bud på en udvidelsesstrategi for en mulig fremtidig 2. etape af KU.BE på ca kvadratmeter. På konceptplan skitseres i tekst og diagrammer forslag til placering af en 2. etape. 2. etape skal ikke nødvendigvis tage udgangspunkt i de syv zoner og rumprogrammet for 1. etape, men kan være deltagernes mulighed for at vise, hvordan nye ideer til funktioner og rum kan videreudvikle konceptet for KU.BE. Det er vigtigt, at KU.BE fremstår som en færdig helhed efter opførelsen af såvel 1. etape som efter opførelsen af det samlede bygningsanlæg. 2) BUTIKS- OG ERHVERVSHUS Der ønskes bud på placeringen af et butiks- og erhvervshus beliggende på samme byggefelt som KU.BE. Butiks- og erhvervshuset skal være så stort som muligt, og der skal som minimum kunne opføres bruttoetagemeter, heraf minimum kvadratmeter butiksareal. Det resterende erhvervsareal skal indrettes til kontorer, beliggende i de overliggende etager. Der skal redegøres for butiks- og erhvervshuset som et volumenstudie, indeholdende udlægning af butiks- og kontorarealer. Butiks- og erhvervshuset og KU.BE skal disponeres, således at de kan opføres uafhængigt af hinanden. Efterfølgende vil grunden blive udmatrikuleret i to matrikler til henholdsvis KU.BE og butiks- og erhvervshuset, hvorfor de to bygninger ikke kan flette ind over hinanden. Butiks- og erhvervshuset kan enten etableres som en fritliggende bygning eller helt eller delvist sammenbygget med KU.BE. Uanset den valgte løsning skal udformningen af KU.BE og volumenudlægget til butiks- og erhvervshuset udføres således, at det samlede bygningsanlæg udgør en arkitektonisk helhed. 3) BRUGERINDDRAGELSE Der ønskes bud på en brugerinddragelsesproces, der har til formål dels at kvalitetssikre det rumlige koncept for KU.BE i forhold til brugernes erfaringer, dels at mobilisere de fremtidige brugere, således at der sikres liv fra dag ét. Der skal redegøres for, hvordan brugerne kan inddrages i denne kvalitetssikring, og hvordan det rumlige koncept kan tilpasses efter deres behov og erfaringer uden at miste bærende kvaliteter. Desuden skal der redegøres for, hvordan mobiliseringen af såvel kendte som på nuværende tidspunkt ukendte brugergrupper kan foregå i projekterings- og byggefasen. 4) NAVN Der ønskes bud på et eventuelt nyt navn til projektet, der kan afløse arbejdstitlen KU.BE. KU.BE refererer til, at visionen for hus og udearealer er at skabe synergi mellem KUltur og BEvægelse, men ordet kube kan samtidig betegne en arkitektonisk form, der ikke nødvendigvis stemmer overens med vinderforslagets udformning. Det nye navn skal derfor harmonere med både projektets vision og med dets arkitektoniske udtryk. 19

10 RUMPROGRAM DE SYV ZONER KU.BE skal bestå af syv zoner: Legezonen, Pulszonen, Performancezonen, Zenzonen, Madzonen, Tankezonen og Helsezonen. Rumprogrammet er en overordnet beskrivelse af indholdet af zonerne, der udstikker rammerne uden at fastlåse designet. Rammerne skal opfattes som vejledende og er ment inspirerende, da der ønskes nytænkende bud på rum og faciliteter, der kan anvendes på nye måder i kombinationen af sundhed, kultur og bevægelse. De syv zoner er udarbejdet ud fra, hvilke typer af aktiviteter, der giver synergi, men zonebegrebet er samtidig fleksibelt. En zone kan derfor gå på tværs af etager og grænser mellem ude og inde. Den kan deles op i mindre zoner og overlappe med andre zoner. Den kan ændre sig over døgnet, ugen og året, sådan at samme område har forskellige funktioner og brugere på forskellige tidspunkter. Rumprogrammet beskriver for hvert zone det liv, den identitet og de aktiviteter, der skal præge zonen. Desuden oplistes dels de centrale udfordringer, som der ønskes svar på, dels de minimumkrav, der findes til rum og funktioner i hver af zonerne. Vi tager i legeland, og så bruger vi bibliotekerne. Lavede man lignende aktiviteter - gerne for hele familien - kunne vi godt tænke os at bruge et nyt kultur- og bevægelseshus. ANKOMSTOMRÅDE Ved ankomsten til KU.BE skal man ikke være i tvivl her er der tale om et hus, der summer af liv og huser et væld af aktiviteter. KU.BEs nytænkende koncept skal afspejle sig i husets fremtoning i byrummet og suge liv ind i bygningen. KU.BEs særegne identitet skal afspejles i facaden, så det tydeligt fremstår, at kultur, sundhed og bevægelse er integreret i hele huset. Området uden om huset skal være en integreret del af KU.BE og fremstå som aktive udearealer, hvor fortællingen om kultur- og bevægelseshuset begynder. Når man træder ind i huset, skal man mødes af et åbent rum, der appellerer til mangfoldige måder at opleve og udforske husets rigdom af aktiviteter på. Ankomstområdet skal både tænkes foran indgangen og inde i huset. Området kan desuden flyde sammen med legezonen eller andre zoner. I området skal der være et modtagelses- og informationsområde, som tydeligt formidler husets aktiviteter, ligesom man skal møde mennesker og liv, fra det øjeblik man træder ind. I forhold til billetkøbsmuligheder vil der formentlig være tre forskellige grader af adgang i huset: Nogle steder og på nogle tidspunkter vil der være fri og åben adgang for alle, andre steder vil der kun være adgang med medlemskort/billet/nøglekort, og endeligt kan der være steder, hvor alle har adgang, men hvor der eksempelvis kræves kort/billet for at kunne bruge relevante maskiner og faciliteter. Derudover kan der være områder, som kun medarbejdere i huset har adgang til. Der ønskes bud på:» hvordan inde- og udearealer forbindes i ankomstområdet» hvordan husets aktiviteter og mangfoldighed klart formidles i modtagelsesfunktionen» hvordan der kan indrettes velfungerende billetkøbsmuligheder, samtidig med at der i store dele af tiden vil være fri adgang til huset» hvordan der sikres fornuftigt opsyn med alle zoner især de steder, hvor der foregår selvorganiserede aktiviteter. ANKOMSTOMRÅDET» skal have en tydelig modtagelse, hvor man også kan få informationer om husets aktiviteter og købe billetter til betalingsarrangementer» skal være åbent og imødekommende og sikre, at man mødes af liv. LEGEZONEN I Legezonen skal man blive overrasket, begejstret og fascineret. Her skal former, farver og eksperimenterende aktiviteter kalde legebarnet frem i både børn og voksne. Her skal man inviteres til spontan og uformel bevægelse og til at gå på opdagelse med alle sanser. Legezonen er husets hjerte i den forstand, at kultur- og bevægelsesaktiviteter her smelter sammen: Måske kan man løbe gennem interaktive, virtuelle landskaber, måske kan man på kondicykler producere strøm, som lyser huset op, måske kan man klatre eller synge om kap med én i Kalundborg eller Kina. Det er et eksperimenterende og kreativt område med aktiviteter, der appellerer til alle aldre, f.eks. klatring, svævebane, anderledes kondimaskiner, minigolf, bmx-bane eller byggelegepladser med interaktive features. Men Legezonen er også husets hjerte, fordi den pumper liv i de andre zoner: Her skal man kunne komme forbi på vej til eller fra nogle af husets andre aktiviteter og få en spændende og aktiv oplevelse uden at betale kontingent eller være medlem af en forening. Legezonen skal strække sig over et areal inde i såvel som uden for KU.BE og skal derved fungere som et sammenbindende element mellem udendørs- og indendørsaktiviteter. I Legezonen skal der desuden være et stort og fleksibelt, interaktivt område til kunst, leg og spil, der benytter digitale medier og udfordrer alle sanser med f.eks. billeder, lyd, duft m.m. Der ønskes bud på:» hvordan Legezonen indrettes, så den løbende kan forandres og give basis for nye oplevelser og aktiviteter» hvordan man kan udforme rum og aktiviteter, der får både voksne og børn til at være fysisk aktive uden at lave en maskinpark med traditionelle fitnessredskaber» hvordan man kan integrere kunst og kulturoplevelser med bevægelsesaktiviteter og miljøhensyn. LEGEZONEN» skal ligge i forlængelse af ankomstområdet og strække sig både ind i og ud ad huset» skal være åben og indeholde aktiviteter for alle aldre» skal indeholde faciliteter til selvorganiserede og individuelle bevægelsesaktiviteter» skal indeholde et fleksibelt, interaktivt område med digitale medier. PULSZONEN I Pulszonen skal der være sved på panden, musik, energi og tempo. Her kan man dyrke motion uden bolde og streger på gulvet. Det kunne være intensiv træning i kampsport, bordtennis, crossfit, fægtning, gymnastik, dans og aerobic samt andre bevægelsesaktiviteter for både foreninger og selvorganiserede idrætsudøvere. Pulszonen kan overlappe og interagere med Legezonen i form af anderledes træningsredskaber, som får pulsen op, f.eks. stortrampoliner, klatrevæg og romaskiner. Den kan også overlappe med Zenzonen i form af omklædningsfaciliteter og fælles lokaler til dans, yoga og andre bevægelsesaktiviteter. Pulszonen rækker også ud ad huset, eksempelvis gennem store, luftige udhængstage eller oplukkelige facader, der kan forlænge sæsonen for udendørsmotionister som benytter eksempelvis inliners, bmx, trick-cykler, unicykler og hackysack. Måske er der også en løbe- eller cykelsti, som bevæger sig igennem, uden om eller oven på huset og forbinder det med resten af byen. Måske er der græsbaner til boldspil eller asfaltbaner til hockey, rulleskøjter og parkour. Der ønskes bud på:» hvordan man kan lave rum og sale, der kan anvendes til mange forskellige typer idræt og bevægelse, uden at de bliver så multifunktionelle, at de ikke er rigtig gode til noget» hvordan man kan udforme udendørsfaciliteter til zonens aktiviteter, så det passer til det danske vejrlig» hvordan der lydmæssigt sikres fredelig sameksistens mellem Pulszonen og husets øvrige aktiviteter. PULSZONEN» skal have gulvbelægninger, der tilgodeser de mange forskellige aktiviteters krav» skal have lysindretning, der egner sig til gymnastik, kampsport o.l.» kan indeholde delvist visuelt afskærmede lokaler til dans, kampsport o.l.» kan indeholde en løbebane, der bevæger sig både indendørs og udendørs (belægning skal tåle grus/ sten f.eks. atletikgulv eller kunstgræs)» kan indeholde lydisolerede områder til bevægelsesformer som dans og aerobic, hvor der spilles høj musik» kan indeholde rum med hårde (træ)gulve til forskellige typer dans såsom flamenco» kan indeholde faciliteter til individuel træning 20 21

11

12 PERFORMANCEZONEN I Performancezonen kan man vise sig frem, man kan blive imponeret og få enestående kunstneriske oplevelser. Her skal være spændende udstillinger og events, banebrydende multimediekunst og optræden i international klasse. Der skal være ude- og inderum, der indbyder til spontan performance som street movement og andre aktiviteter, der egner sig til at blive kigget på. Performancezonen skal også indeholde en større sal, hvor der er plads til performancekunst, mindre koncerter, film, foredrag, moderne dans samt nye medier og interaktiv kunst og kultur. Performancezonen kan overlappe og interagere med Tankezonen i form af aktiviteter som poetry slam, foredrag og kunstudstillinger, der benytter sig af multimedier og digitale teknologier. Performancezonen kan desuden overlappe med Pulszonen i form af optræden af f.eks. dansere og tænkes rumligt ind i de andre zoner, f.eks. ved at Pulszonen og Performancezonen deler den store sal med plads til publikum til eksempelvis kampsport eller dans. Performancezonen skal grænse op til Madzonen, så publikum kan benytte caféen før og efter forestillinger og performances. Der ønskes bud på:» hvordan Performancezonen kan fremme spontan bevægelse» hvordan Performancezonen kan give synergi til husets øvrige aktiviteter» hvordan professionelle events og mere spontan og upcoming optræden kan foregå side om side og berige hinanden. PERFORMANCEZONEN» skal indeholde en performancesal med siddepladser til ca. 300 personer» kan indeholde ude- og indeområder for spontan performance. Performancesalen:» skal kunne mørklægges og have en indvendig højde på minimum ni meter til loftet samt have lydforhold/ akustik, der er velegnet til forskellige formål (stomp, musikafspilninger, liveoptræden)» skal med sin placering give direkte adgang om aftenen med garderobe og toiletfunktioner og nærhed/ adgang til cafeen» skal have et stort depotrum tilknyttet» kan være helt fleksibel med fleksibel scene og fleksible teleskoptribuner.» kan have en teknikgang med plads til sceneteknik (lys- og lydinstallationer mv.) ZENZONEN I Zenzonen hersker harmoni, fredfyldthed og koncentration. Her er æstetik og enkelthed i højsædet og aktiviteter som yoga, pilates, tai chi og meditation kan udfolde sig på egne præmisser uden at være henvist til et snavset gulv i en sportshal. Der er masser af dagslys og gerne udsigt og kontakt til naturen, men også mulighed for at fordybe sig uden at resten af huset eller verden udenfor trænger sig på. Omklædningsrum i Zenzonen såvel som i resten af huset skal placeres hensigtsmæssigt og være af høj æstetisk kvalitet med lyse og lækre rammer for badning, omklædning, velvære og socialt samvær før og efter motionsaktiviteterne. Zenzonen ligger inde i KU.BE, men kunne også trækkes ud i form af et roligt, grønt areal, f.eks. en japansk have eller et afkoblende vandareal, hvor man kan dyrke tai chi eller meditere. Der ønskes bud på:» hvordan man kan udnytte nogle af de samme lokaler som Pulszonen uden at forstyrres af aktiviteterne her» hvordan man kan give de nye, bløde bevægelsesformer smukke rammer og masser af dagslys uden at eksponere brugerne for resten af huset og naboerne» hvordan man kan skabe ro i Zenzonen, uden at den bliver fuldstændig aflukket fra resten af huset. ZENZONEN:» skal ligge behørigt afskærmet fra højlydte aktiviteter i lege-, puls- og performancezonen» skal indeholde rum med blødt gulv til bløde bevægelser uden sko» skal indeholde visuelt afskærmede lokaler til yoga, tai chi o.l.» skal have æstetiske omgivelser og æstetiske omklædningsfaciliteter» skal have mulighed for dæmpet belysning/mørklægning, uden at det går ud over æstetikken. Jeg kunne godt tænke mig et sted, hvor jeg kunne blive bedre til dansk og lære mere om dansk kultur et sted hvor der også var computere. TANKEZONEN Tankezonen skal give udsyn, indsigt og stof til eftertanke. Her skal man kunne blive inspireret, man skal kunne blive klogere, og man skal kunne fordybe sig. Her kan man gå på opdagelse i den nyeste multimediekunst og lave virtuel informationssøgning, læse tidsskrifter, se udstillinger og installationer, udveksle viden, deltage i debatter og lytte til foredrag og oplæsninger. Tankezonen er en fredfyldt oase i husets summende hav af aktiviteter. Den har både en indadvendt side, hvor der er ro til at læse, og en udadvendt side, hvor der er mulighed for at søge information og opleve multimediekunst. Den indadvendte del kan måske overlappe med Zenzonens rum til pauser og fordybelse, den udadvendte kan overlappe med Madzonen og Performancezonen, så man kan sidde i cafeen og logge på det trådløse internet med sin bærbare computer eller inspireres af kunst, debat og events i Performancezonen. Tankezonen kan desuden spredes ud i huset og derved skabe små mentale oaser i det store aktivitetslandskab med miljøer, hvor folk har mulighed for at fordybe sig, snakke, læse eller samles i studiegrupper. Der er faciliteter til informationssøgning både i form af faste computere og frit internet samt rum til fordybelse i tidsskrifter. I Tankezonen skal man kunne opleve kunst, der taler til eftertanke gennem nye medier, digital teknologi og lyd- og lysinstallationer. Zonen skal fungere som base for husets mange kunst- og kulturtilbud, måske ved et egentligt kunstprojektrum til gennemførte kunstinstallationer, måske i form af tekniske operatørrum, hvorfra de forskellige installationer i resten af huset kan styres. Der ønskes bud på:» hvordan man skaber synergi mellem multimediekunsten og husets øvrige faciliteter» hvordan man skaber fredelige oaser i et hus, der summer af liv» hvordan man imødekommer de forskellige brugergrupper, så der både er plads til at fordybe sig i læsning, til studiegruppearbejde, til at surfe på nettet og til at opleve multimediekunst. TANKEZONEN» skal indeholde fleksible faciliteter og installationer til interaktive digitale medier, eksempelvis en væg med fladskærme, mobile skærmvægge, store billedskærme, interaktive projektioner, lydanlæg, teknik- og styringsanlæg o.l.» skal danne base for husets multimediekunst- og kultur i form af et kunstprojektrum eller tekniske operatørrum» skal indeholde rum for fordybelse/stillezoner» skal indeholde områder med plads til computerarbejdspladser og informationssøgning. Diagrammet illustrerer et forslag til den arealmæssige vægtning af de forskellige zoner. Der er ikke sat tal på, da der ikke er fastsat krav til de enkelte zoners størrelse. I zonernes areal indgår gangareal, toiletter, garderobe, depot, rengøring, skakter til teknik, teknikdepot, trapper og elevatorer 24 25

13 MADZONEN I Madzonen skal man kunne mødes til en kop kaffe, og man skal kunne købe et lækkert og sundt måltid. Her skal husets brugere kunne spise, drikke, snakke, kigge og suge stemningen til sig. Zonen skal være børnevenlig, så familien kan snuppe en bid mad efter at have dyrket motion, men man skal også kunne trække i aftentøjet og få en drink før eller efter arrangementer i Performancezonen. I Madzonen er sundhed og bæredygtighed i centrum: Måske kan man gå på køkkenskole og lære at lave sund og økologisk mad, måske kan man købe billig, ernæringsrigtig take-away, høste sine egne krydderurter eller se, hvordan man brygger bæredygtig øl. Madzonen skal afspejle de mange forskellige facetter i KU.BE, give plads til forskellighed og samtidig appellere til besøgende, der ikke nødvendigvis har nogle øvrige ærinder i huset. Der skal være mulighed for fordybelse i medier eller arbejde på laptop i mindre nicher eller områder. Måske er der også et børnehjørne, som evt. kan tænkes sammen med Legezonen. Madzonen kan strækkes ud ad huset i form af en udendørsservering og måske en urtehave. Ud over at fungere som spisested kan den desuden inddrages i KU.BEs aktiviteter med f.eks. madskole for voksne, børn eller hele familier eller overlappe med Helsezonen i form af f.eks. vejledning i kostplanlægning. Der ønskes bud på:» hvordan kan man gøre Madzonen til et centralt mødested i huset, uden at det giver støj- og lugtgener i de andre zoner» hvordan Madzonens design og aktiviteter kan bevidstgøre husets brugere om bæredygtighed, energiforbrug og sundhed» hvordan zonen kan være både velegnet til familie-/hverdagsbrug og til aftenbrug i forbindelse med events og performance» hvordan køkkenet kan disponeres. MADZONEN» skal have siddepladser til personer» skal have kontakt med performancesalen» skal indeholde en café, der er let tilgængelig udefra, med et køkken, der kan gennemføre madlavningskurser for personer» skal give mulighed for udendørsservering og ophold i sammenhæng med caféen. HELSEZONEN Helsezonen skal emme af velvære, kropsbevidsthed og sundhed. Zonen skal bidrage til, at brugere med forskellig livsstil får inspiration, viden og lyst til at passe på sig selv. Zonen skal motivere til, at man deltager i husets bevægelsesaktiviteter og opdager alternative motionsformer blandt andet gennem vejledning, tema-aftener og introduktion til både de indendørs og udendørs bevægelsesfaciliteter. Samtidig skal zonen give mulighed for at få wellness-oplevelser, vejledning og sundhedstjek. Helsezonen skal være base for et tæt samspil med kommunens sundhedscenter om gratis sundhedstjek, motions- og kostvejledning og derudover kunne omfatte mindre privatdrevne klinikker med nyskabende tilbud inden for sundhed og velvære. Zonen skal henvende sig til dem, der allerede er optaget af en sund levevis, men samtidig også kunne tiltrække brugere, der ikke normalt gør brug af sundhedsfremmede tilbud. Helsezonen kan oplagt overlappe og interagere med flere af de andre zoner, f.eks. Madzonen ift. køkkenskole og kostvejledning, Pulszonen, Zenzonen og Legezonen i forhold til omklædning, træningsmotivering og motionsvejledning og Tankezonen i forhold til undervisning, foredrag og debat om kost, rygning og sund livsstil. Der ønskes bud på:» hvordan man kan gøre Helsezonen tiltrækkende for andre brugere end dem, der i forvejen er sundhedsbevidste» hvordan Helsezonen kan bidrage til at tegne hele husets sundhedsprofil» hvilke alternative træningsredskaber og -faciliteter, der kan skabe synergi mellem husets zoner. HELSEZONEN» skal kunne have et tæt samspil med kommunens sundhedscenter i forhold til gratis sundhedscheck, motions- og kostvejledning» skal indeholde anderledes træningsfaciliteter, der motiverer til individuel motion, eventuelt sammen med Pulszonen» kan indeholde en mindre klinik med venterum og flere behandlingsrum til f.eks. fysioterapi, massage o.l. SERVICE- OG MEDARBEJDERFACILITETER Huset skal rumme faciliteter til administrationen, personalerum og -omklædning, rum til vicevært, depoter samt nødvendige teknikrum og -skakter. KU.BEs driftsorganisation og dermed det endelige antal medarbejdere vil afhænge af husets disponering og er derfor ikke fastlagt. Der ønskes bud på:» hvordan de nødvendige faciliteter til administration og drift, inkl. mødelokaler, toiletter, omklædning, køkken etc. kan disponeres. Forslag til interaktion mellem de forskellige zoner 26 27

14 BRUGERINDDRAGELSE I forbindelse med udviklingen af visionen for KU.BE er der foretaget en indledende interessentkortlægning og lavet interviews med eksperter, ressourcepersoner og udvalgte repræsentanter for forskellige typer af brugere. Der er også blevet afholdt en event i Flintholm-området, hvor borgerne fik indblik i visionen og gav deres ønsker og ideer til kende (se bilag 2). For at indfri visionen er det essentielt, at KU.BEs fremtidige brugere løbende inddrages og involveres i den videre udvikling af projektet. På den måde sikres det, at huset fungerer optimalt i forhold til de aktiviteter, det skal rumme, samt at der er opbakning og ejerskab blandt kommende brugere, som skal være med til at skabe liv i huset fra dag ét. KVALITETSSIKRING UD FRA BRUGERNES ERFARINGER I det videre forløb forventes det, at det vindende team er parat til og mestrer at gennemføre en proces, hvor det rumlige koncept for huset kvalitetssikres blandt andet ud fra de kommende brugeres konkrete erfaringer. Brugerne kan både være kunstnere, idrætsudøvere og lokale brugere, og erfaringerne kan f.eks. være i forhold til velegnede underlag for bevægelsesaktiviteter, grundlæggende ophængningssystemer til kunstinstallationer og forhold, der skal tages højde for, for at undgå støj- og lugtgener, der vanskeliggør zonernes sameksistens i huset. Det forventes ikke, at brugerne har indflydelse på grundideen i det samlede koncept for huset, men det er vigtigt, at konceptet har en iboende fleksibilitet og robusthed, så det bevarer sine kvaliteter, selvom materialevalg, belysning eller indbyrdes placering af faciliteter skal rettes til i projekteringen. Det gælder også, selvom nogle zoner vokser eller skrumper, eller hvis konkrete aktiviteter tilføjes eller fjernes i den videre projektudvikling. MOBILISERING AF FREMTIDIGE BRUGERE Det er ønsket, at det vindende team i den videre programmering, projektering og byggeproces indgår i et tæt samarbejde med bygherren og byggeudvalget om mobilisering af såvel etablerede brugergrupper som potentielle fremtidige brugere, der endnu ikke er identificeret. Mobiliseringsprocessen skal resultere i, at KU.BE allerede fra åbningsdagen bygger på et solidt fundament af brugere, der har stort ejerskab til huset og er ivrige efter at tage faciliteterne i brug. Mulige elementer i mobiliseringsprocessen kunne være events, f.eks. i forbindelse med kulturnat og Frederiksberg Dage, løbende rundvisninger på byggepladsen, træningsevents og kunstinstallationer i området. ØKONOMI ANLÆGSØKONOMI Den økonomiske ramme for KU.BE med udearealer (etape 1) er fastsat til 130 mio. kr. eksklusiv moms. Rammen indeholder alle udgifter frem til ibrugtagning, herunder:» Honorar til teknisk rådgivning og bistand inklusiv honorar til kunstnerisk rådgivning, brugerinddragelse m.v.» Entrepriseudgifter vedrørende bygningsarbejder.» Entrepriseudgifter vedrørende anlæg af udearealer.» Tilslutningsudgifter.» Fast - og løst inventar også til udearealerne. Inden for ovennævnte økonomiske ramme afholdes følgende udgifter budgetsat til 6 mio. kr., der disponeres af bygherre:» Bygherres interne styringsomkostninger.» Bygherres forsikringer.» Forbrug i byggeperioden.» Gebyrer m.v.» Øvrige bygherreomkostninger. Uden for ovennævnte økonomiske ramme er følgende udgifter, som afholdes af bygherre:» Grundkøb.» Konceptudviklingsomkostninger.» Afholdelse af projektkonkurrence.» Bortskaffelse af forurenet jord.» Udførelse af parkeringsanlæg. Der er afsat midler til bortskaffelse af forurenet jord baseret på en forventning om, at der i alt skal bortkøres m3 forurenet jord. En overskridelse af denne estimerede mængde vil medføre, at ekstraomkostningen til forurenet jord vil blive fratrukket den økonomiske ramme for byggeriet. Det er derfor af stor betydning for økonomien til byggeri og udearealer, at jordbalancen medtænkes ved udformningen af bygnings- og parkeringsanlæg samt udearealer. Den forventede udgift til til udførelse af parkeringsanlæg er baseret på en etableringsomkostning på kr. pr. plads. En overskridelse af denne estimerede økonomi vil medføre, at ekstraomkostningen til etablering af parkeringsanlæg vil blive fratrukket den økonomiske ramme for byggeriet. Det er derfor af stor betydning for økonomien til byggeri og udearealer, at etableringsomkostningen medtænkes ved udformningen af parkeringsanlægget. Den økonomiske ramme kan ikke ændres. Udelukkende forslag, som bygherre vurderer kan realiseres inden for den anlægsøkonomiske ramme, betragtes som konditionsmæssige. DRIFTSØKONOMI Driftsøkonomien for KU.BE er endnu ikke vedtaget, men forslag, der fremmer en effektiv ressourceudnyttelse og minimal personalebelastning i driftsfasen, vil blive prioriteret højt

15 OMRÅDET HISTORIE, IDENTITET OG UDVIKLING VA N L Ø S E K Ø B E N H AV N S K O M M U N E GRØ NDA L S PA RKE N FR DAL JT-AD GAS H AV ED E HO RIKSB SP I TA E R G L E SOLBJERG PLADS FINSENSVEJ ERG IKSB K DER F R E Æ T S PA R IDR LIN DEV ANG FREDERIKSBERG CENTERET EN RÅDHUSET KB-HALL DA U MH SS Ø EN EN FREDER IKSBER Konkurrencegrundens placering RO V ANL Ø SE VES T AMA GER /LUF THA H O LM S TA T IO N MET VNE F LI N T IG ST ERS MM DS O L A PL N PLA CYK NLAG ELB T RO D MARGUERITE VIBYS PLADS IR C H S TO PA S- S G E R KL S A AM LL É FL PE G OL OR TH NB IN JT-AD M AL D RE - F LÉ ER IK SS UN D KJELD PETERSENS PLADS FINSENSVEJ S O L B J E R G H AV E G H AV E FREDERIKSBERG GRØN OG PULSERENDE Frederiksberg er en by i byen. Den er en central del af hovedstadens kreative og mangfoldige miljø og har samtidig sin egen markante profil, identitet og historie. Frederiksberg er præget af en klassisk tilgang til arkitektur, og bybilledet er domineret af store herskabsvillaer, parker, alleer og velholdte karrébyggerier. De indre dele af Frederiksberg blev udbygget efter nedlæggelsen af Københavns mure og volde i 1853, og nogle af datidens største arkitekter såsom Anton Rosen og Ulrik Plesner blev hyret til at tegne de nye bebyggelser. Folk ville ud af den trange by, og velhavere flyttede ind i de nybyggede boliger på de åbne marker. Der blev udformet en byggelov specielt for Frederiksberg, hvor kravet til gadebredden og friarealer var større end i de københavnske bydele. Det betød, at Frederiksberg ikke fik den karakter af brohuskvarter, som ellers var gældende for andet byggeri fra den tid. Derudover er arkitekturen på Frederiksberg kendetegnet ved mange små forhaver foran villaer og rækkehuse og stor detaljerigdom ved bygningerne. De klassiske bebyggelser ses specielt omkring Frederiksberg Allé, der også er et kulturelt omdrejningspunkt for Frederiksberg med caféliv og teatergængere. Det er her, man får fornemmelsen af det klassiske, æstetiske og selskabelige Frederiksberg. Gammel Kongevej med de mange mindre specialbutikker med høflig og personlig betjening giver sit til oplevelsen af at være i en by i byen. På Frederiksberg har det grønne element altid været vægtet højt, og de romantiske haver Søndermarken og Frederiksberg Have udgør de største grønne oaser, hvortil beboerne finder vej i sommerens varme, til koncerter og arrangementer, eller når der skal løbes en tur. Frederiksberg er Danmarks mest cyklende kommune, og sundhed er et højt prioriteret tema i kommunen. Som led i dette udbygges Frederiksbergs grønne stiforbindelserne for fodgængere og cyklister, så byen kan udvikle sig til de grønne stiers by. Men Frederiksberg er ikke kun sin egen grønne oase; den er også en del af det pulserende, urbane liv i hovedstaden. Frederiksberg er Nordeuropas tættest befolkede byområde, hvilket vidner om et byområde med byggeri af en vis tæthed. Med blandt andet udbygning af Copenhagen Business School (CBS) og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE) har Frederiksberg markeret sig som et uddannelsesmæssigt centrum. Befolkningen på Frederiksberg er i snit ældre end i de omkringliggende bydele, og folk på Frederiksberg er i snit mere veluddannede og har flere penge mellem hænderne. Befolkningstallet på Frederiksberg forventes at stige frem mod år 2021, særligt regner man med, at der kommer flere større børn og unge, men også flere unge voksne og unge ældre. Frederiksberg præges i dag af uddannelse, forskning og kreativitet og forener således det intense storbyliv med det fredelige hverdagsliv. På Frederiksberg er historien og kulturarven nærværende og vigtig, samtidig med at fornyelse, kreativitet og nytænkning er i højsædet. Frederiksberg er næsten helt udbygget. Porcelænshaven, Dalgas Have og Nimbusparken er nogle af de nye byområder, der i de Konkurrencegrundens nabobebyggelser 30 senere år er udviklet, efter at den gamle industri er flyttet væk fra Frederiksberg. Med omdannelsen af Flintholm er der taget hul Frederiksbergs sidste industriområde, der nu skal udvikles og have sin egen plads i historien om Frederiksberg. Frederiksberg er hovedstadens grønne hjerte. Sund, grøn og pulserende Jørgen Glenthøj, Borgmester, Frederiksberg Kommune FLINTHOLM HISTORISK SET Oprindeligt udgjorde Flintholm-området jorden til gården Flintholm, som dengang lå placeret langt uden for byen. Gården var siden slutningen af 1700-tallet ejet af Jacob Niels Flindt, og den blev hundrede år senere videresolgt til Frederiksberg Kommune. På grunden anlagde kommunen et epidemihospital, der skulle stå for helbredelse af datidens sygdomme som tyfus, skarlagensfeber og kopper. Efterhånden blev hospitalet dog overflødigt, og i 1945 blev det nedlagt. I 1894 blev der ved siden af hospitalet anlagt et gasværk ud til Finsensvej, da det tidligere værk på H.C. Ørstedsvej havde svært ved at klare efterspørgslen. Dengang var der ingen boligbebyggelse i området, og gasværket var derfor ikke til gene for Frederiksbergs borgere. Gasproduktionen lukkede ned i Det område, der nu er under udvikling, grænser op til Finsensvej og en række almene boligbyggerier på Flintholm Allé og Solbjerg Have. Metrolinjen udgør afgrænsningen af området over mod sti- og parkanlægget på det gamle jernbanetracé ved C.F. Richs Vej. Rundt om dette ligger en blanding af karrébebyggelser og villakvarterer. Boligbebyggelserne på Flintholm Allé er ved at gennemgå en områdefornyelse. Bebyggelserne og de nære omgivelser er præget af nedslidning, så der er sat forskellige tiltag af både fysisk og social karakter i gang for at opgradere området og inkludere det i udviklingen i resten af Flintholm-området. Flintholm Station markerer overgangen til Vanløse, og her strækker Grøndalsparken sig som et grønt bælte mellem banen og Vanløses villakvarterer. Vanløse er traditionelt set et sted, man bor, og ikke et sted, man arbejder. Vanløses butikker og kulturelle udbud i form af biograf, bibliotek og kulturhus er centreret om Vanløse Station. I 2004 åbnede Flintholm Station, der er et trafikalt knudepunkt, hvor to S-togslinjer og metrolinjen krydser. Flintholm er således godt forbundet med både den indre del af Frederiksberg og resten af hovedstadsområdet. Via metroen er der direkte forbindelse til det, der kan karakteriseres som Frederiksbergs bymidte i området omkring Gammel Kongevej, Falkoner Allé og de nye pladser ved Frederiksberg Station. Tidligere gjorde områdets industri og placeringen langs banen Flintholm til en mindre attraktiv del af Frederiksberg, men med etableringen af Flintholm Station er der skabt grundlag for en ny og levende bydel.» 31

16 STIG LOMMERS PLADS FLINTHOLM STATION METRO VANLØSE - VESTAMAGER/LUFTHAVNEN A C B PLANLAGT CYKELBRO MARGUERITE VIBYS PLADS FLINTHOLM ALLÉ D E F G J DIRCH PASSERS ALLÉ S-TOG KLAMPENBORG - FREDERIKSSUND FINSENSVEJ H I K L KJELD PETERSENS PLADS A B C D E F G H I J K L Planlagt businesscenter Flintholm Have KPMG Hedorf Kollegiet Abildgaard Kollegiet Ældreboliger Flintholm Plejeboliger Revyhaven Målerhuset Magnetboliger Flintholm Port Den Gule Villa Opført bebyggelse Byggeri under opførsel Planlagt byggeri Eksisterende og kommende byggeri Funktioner STIG LOMMERS PLADS FLINTHOLM STATION S-TOG KLAMPENBORG - FREDERIKSSUND METRO VANLØSE - VESTAMAGER/LUFTHAVNEN A B FLINTHOLM ALLÉ D J E G DIRCH PASSERS ALLÉ F FINSENSVEJ H C I PLANLAGT CYKELBRO K MARGUERITE VIBYS PLADS L KJELD PETERSENS PLADS SOLBJERG HAVE Ejerbolig Kollegiebolig Ældrebolig Magnetbolig Kontor Butik, café og kultur Konkurrencegrunden REVYKVARTERET EN NY BYDEL I FLINTHOLM Navnet for den nye bydel ved Flintholm er Revykvarteret. Visionen er en levende bydel, og midlet er at blande boliger, institutioner og erhverv placeret i store, grønne parkstrøg. Der er allerede flere byggerier, der står færdige, og mange andre er på vej. Hovedgrebet i udviklingsplanen for Flintholm-området er grønne byrum, der skal kæde området sammen og forbinde det med den omkringliggende by. Rygraden gennem området er Dirch Passers Allé, en klassisk allé med træer og brede fortove, der skal fungere som områdets strøggade med butikker, gallerier og caféer. Bydelens centrale pladsrum er Marguerites Vibys Plads, der etableres omkring det fredede Målerhus, omkranset af erhvervsbyggeri med udadvendte funktioner såsom cafeer, gallerier og butikker i stueetagen. Målerhuset indrettes som cafe med udendørs servering og bliver derved et aktivt kendetegn for pladsen. Byggeriet i området skal stilmæssigt bygge videre på den arkitektoniske tradition på Frederiksberg, hvor detaljerigdom og gode materialer er vigtige pejlemærker. Flintholm Plejeboliger med den karakteristiske sorte elipseform er allerede taget i brug, ligesom flere boligbebyggelser på Dirch Passers Allé. KAB opfører i samarbejde med Realdania et nyt alment byggeri, der skal fungere som magnetboliger, som kan tiltrække beboere, der med deres kreativitet og engagement kan fungere som dynamo for den sociale udvikling af det nye område. Boligerne er tegnet af den tyske arkitekt Thomas Herzog. Derudover bygger KPMG med 3XN som arkitekt et stort erhvervsdomicil ud til Dirch Passers Allé, ligesom et erhvervs- og butikscenter lige op ad Flintholm Station er under udvikling. Derudover kommer der kollegieboliger, som sammen med plejeboligerne skal sikre en aldersmæssig diversitet i området. Revykvarteret bliver et spændende, nyt område med stor mangfoldighed i såvel arkitektur og funktioner som i de mennesker, der kommer til at bo og færdes i kvarteret 32 33

17

18 DEN BYMÆSSIGE SAMMENHÆNG Etagebolig, tæt struktur Etagebolig, åben struktur Bolig, tæt-lav og villa Erhverv og kontor K u l t u r, u d d a n n e l s e o g s u n d h e d N GRØ DALS PA R Kulturhus/idrætshal K u l t u r, u d d a n n e l s e o g s u n d h e d Sportsanlæg Rekreativt område FU G KV LEBA AR TE KKE RE T KEN GRØ FR VA N L Ø S E K Ø B E N H AV N S K O M M U N E ED E HO RIKSB SP I TA E R G L AK DAL JT-AD S GAS H AV L M ØL L HA VE ERS RKE N Bibliotek Byggeriets Hus VUC FLINTHOLM S TAT I O N ERG IKSB K DER F R E Æ T S PA R IDR Gymnasium CBS Folkeskole Den Gule Villa Folkeskole Svømmehal LIN DEV ANG EN Idrætshaller Fitness M DA HU SS Ø EN FREDER IKSBER G H AV E DA Typologier i den bymæssige kontekst Fred eriks sund SS ØE N Idrætshal Seminarium Folkeskole FREDERIKSBERG SOLBJERG PLADS CENTERET CBS TEC CBS Bibliotek Gymnasium Fitness Fitness Biograf Falkoner centeret Frederiksberg scenen Sundhedscenter RÅDHUSET Møstings Hus KB-hallen Frederiksberg Hallerne FREDER IKSBER G H AV E Edison Revymuseet Riddersalen Aveny-T Offentlige knudepunkter H el le ru p EJ J NV GVE SA LIN FA SAL HÅ BS VE RD DT RE Grøndal GO J NO S-tog/Metrostation S-tog-/Metrolinje Primær vej Eksisterende stiforløb Planlagt stiforløb Ve j e i F l i n t h o l m o m r å d e t U MH Fitness Kedelhallen JT-AD FREDERIKSBERG CENTERET SOLBJERG PLADS Svømmehal Folkeskole E RTERET N G S K VA PA R K E N L I N D E VA NIMBUS DEN SØN BY L S PA Fitness OLB JE H AV R G E DERJYSKE NDA Va n l ø s e K u l t u r h u s SE FLINTHOLM S TAT I O N BEDRE BYGGESKIK H AV E B Y Folkeskole Den Sociale Højskole Va n lø se F lin th o lm NY JT-AD ELA ND SVE J Li ndevang ÅLE Fasanvej KIST FINSENSVEJ Ve sta ma ge r/ Lu fth av ne n Frederi ks berg EVE TZVE J penb org ER ALLÉ FA L K O N Peter Bangsvej SØND Klam g N y El le bj er J ANGS VE PETER B RE F ASAN V EJ J HOWI Infrastrukturelle forbindelser 36 37

19 KRAV OG FORUDSÆTNINGER KRAV TIL BYGGERIETS PLACERING OG HØJDEFORHOLD FLINTHOLM STATION STIG LOMMERS» Disponeringen af grunden skal tilgodese et markant arkitektonisk view til KU.BE fra indkørslen ad Dirch Passers Allé fra Finsensvej.» KU.BE og butiks- og erhvervshuset skal placeres inden for det markerede byggefelt. FLINTHOLM ALLÉ» Det samlede etageareal for såvel etape 1 og etape 2 for KU.BE samt for butiks- og erhvervshuset må maksimalt udgøre bruttoetagemeter. S-TOG MOD FREDER-» Langs Dirch Passers Allé og Marguerite Vibys Plads skal byggeriet ligge i de på kortet angivne facadelinjer. Facadehøjden til gesimsen skal her være 17,7 meter. Facaden kan dog partielt trækkes tilbage, ligesom gesimshøjden partielt kan sænkes til under 17,7 meter, og den enkelte steder kan være højere.» Der skal indrettes detailhandel, restaurant eller café i stueetagen i facaden mod Marguerite Vibys Plads samt i løbende meter af facaden langs Dirch Passers Allé, målt fra Marguerite Vibys Plads.» Byggeriets højde må intet sted overstige 27 meter.» Mod vest ud for nabobebyggelsen KPMG skal bebyggelsen holdes under højdegrænseplanet 45 grader, målt fra KPMGs bygning.» Der må ikke bygges i en afstand af 12 meter fra østligt skel på grund af gasledning under terræn.» Mod østligt skel ud for nabobebyggelsen på matr. 6 ax (Solbjerg Have), skal bebyggelsens højder respektere de højdemål, der fremgår af bilag 5.» Udformning af hus og udearealer skal tage hensyn til eksisterende og kommende nabobebyggelser ved at minimere gener som støj, skygge mv. Specielt hensynet til boligbebyggelser skal prioriteres højt ved disponeringen af KU.BE. Alle bygningshøjder måles ud fra niveauplanet 13,80. KPMG DIRCH PASSERS ALLÉ MARGURITTE VIBYS PLADS REVYHAVEN KJELD PETERSENS PLADS Krav og forudsætninger PLANLAGT CYKELBRO METROLINJEN SOLBJERG HAVE Matrikel Byggefelt Bindende facadelinje Planlagt stiforløb Fastlagte dele af stiforløbet medtænkt, således at eventuelle underliggende parkeringsdæk udnyttes ved udformning og tilrettelæggelse af aktiviteter og oplevelser. STIFORBINDELSER Gennem konkurrenceområdet skal der løbe en cykel- og gangsti, som en del af det grønne stiforløb, der er under udbygning på Frederiksberg. Stiforløbet skal forbinde Dirch Passers Allé, via en gang- og cykelbro over metroen, med sti- og parkanlægget på det gamle jernbanetracé ved C.F. Richs Vej nord for metroen. Langs med metroen kobler stien Flintholm-området med resten af Frederiksberg over Åboulevarden til Nørrebro, og mod syd etableres forbindelse til Roskildevej. Det samlede stiforløb vil være oplevelsesrigt og muliggøre forskellige motionsrelaterede aktiviteter. På KU.BEs konkurrencegrund betyder dette, at der skal indtænkes en cykel- og gangsti, der går ind på grunden som markeret på kortet. Forbindelsen kan løbe frit over grunden, men skal kunne bruges hele døgnet. Desuden skal der sikres mulighed for passage via Marguerite Vibys Plads mellem KPMGs byggeri og KU.BE til broforbindelsen over metroen. Stiforløbets fremtidige løb hen over konkurrencegrunden er en del af konkurrenceopgaven, og bygningen skal relateres til denne. PLANMÆSSIGE FORHOLD LOKALPLANFORHOLD Den eksisterende lokalplan for området, nr. 141, er ikke længere aktuel for byggefeltet. På baggrund af vinderforslaget vil der blive udarbejdet en ny lokalplan for området omfattende såvel KU.BE som butiks- og erhvervshuset. ARKITEKTONISK OG MATERIALEMÆSSIG KVALITET Byggeri på Frederiksberg skal gennemføres med høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet. Byggeriet skal således udtrykke gennemarbejdede og sikre æstetiske og byggetekniske valg i overordnet disponering, i komposition, i detaljeringsgrad og i finish. Høj materialemæssig kvalitet betyder, at byggeriet skal fremstå med gode, holdbare materialer, der kan tåle vejrligets påvirkninger, og som patinerer smukt. Desuden er det et mål at undgå graffiti. BYRUMSINVENTAR Byrumsinventar på Frederiksberg skal være af høj kvalitet, i tidløst og enkelt design samt udformet og placeret således, at en ensartethed for området sikres. Det byrumsinventar, der indgår i det vindende forslag, skal efter endt konkurrence godkendes af Frederiksberg Kommune. BEPLANTNING Det tilstræbes, at man på Frederiksberg kan se mindst ét træ fra enhver bolig. Det ønskes derfor, at gaderum og byrum i kommu- nen beplantes, gerne ved et stort udvalg af træsorter. Dog må et område eller en gade gerne være kendetegnet ved én træsort, som adskiller sig fra områdets andre træer, således at området særegne karakter understøttes. På Dirch Passers Allé plantes småbladet lind, hvor stammen min. er 180 cm og med et stammeomfang på cm. Plantning eller græs på dæk skal sikres gode vækstbetingelser, evt. ved etablering af fuldautomatisk vandingsanlæg. GENERELLE KRAV TIL UDEBELYSNING Frederiksberg Kommunes målsætning for den fremtidige belysning er, at den skal:» skabe sammenhæng i området og tilpasses områdets karakter og brug» øge den personlige sikkerhed og tryghed» øge brugen af kommunens byrum, når det er mørkt» gengive omgivelsernes farver naturligt og medvirke til at øge kvaliteten af byrummet, så byens identitet understreges» vælges ud fra miljømæssige forhold i energiforbrug og materialevalg. Samtidig er differentiering en vigtig del af Frederiksberg Kommunes belysningspolitik, da visse områder eller lokaliteter retfærdiggør en særlig belysning i kraft af deres betydning. UDEAREALER Det er en væsentlig del af konkurrenceopgaven at skabe de bedst mulige betingelser for bevægelse og udfoldelse på KU.BEs udearealer, ligesom sammenhængen til udearealer på nabomatriklerne skal medtænkes. Belægninger på KU.BEs udearealer bør være egnede til mange forskelligartede formål, herunder events, midlertidige aktiviteter mv. Desuden er det afgørende, at belægningen tåler slitage, er lyddæmpende, har faldunderlag, hvor det er nødvendigt, og ikke er forurenende for afløbende spildevand. Ved udarbejdelsen af udearealerne ønskes parkeringsanlægget 38 39

20 TEKNISKE FORHOLD OG KRAV GENERELLE FORHOLD INDLEDNING Dette kapitel indeholder tekniske bestemmelser, herunder tekniske funktionskrav og angivelser for kvalitetsniveauer for udførelse og materialer. De tekniske forhold og krav skal som helhed indtænkes i den samlede udformning af bygning og udearealer. Kun hvor det specifikt er angivet, skal der i konkurrencebesvarelserne direkte redegøres for, hvorledes de tekniske krav imødekommes. Bygherren lægger vægt på, at der ved udformning og i tekniske løsninger i udstrakt grad tages hensyn til at minimere energiforbruget, og de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger af bygningen samt af den miljømæssige belastning (herunder også den arbejdsmiljømæssige) har indgået i overvejelserne ved valg af løsninger. Der lægges stor vægt på, at anvendte materialer, bygningsdele og udførelser er bæredygtige. LOVGIVNING Gældende lovgivning, regler, bekendtgørelser og anvisninger, der måtte være relevante for projektet, skal overholdes. ORGANISERING TOTALRÅDGIVER OG BYGHERRE Aktuelt bilag angiver organisering for projektet, herunder angivelse af bygherre, bygherrerådgiver, totalrådgiver, projekteringsleder, byggeleder og entreprenører. samt funderings- og grundvandsforhold. Kloak og ledningsforhold er beskrevet i bilag. FORSYNINGSMÆSSIGE FORHOLD: VANDSTIK, FJERNVARME, EL, AFLØB, TELEKOMMUNIKATION ETC. Placering af fjernvarme-, gas-, vand-, og el-forsyning, kloak samt ledninger fra TDC fremgår af bilag. SPECIFIKKE KRAV TIL BYGNING OG UDEARE- ALER REDUKTION AF ENERGIFORBRUG OG CO 2 EMISSIONER Bygningen skal være et bæredygtigt hus med lavest muligt CO2- forbrug. Bygningen skal derfor kunne opnå en klassificering, der er bedre end Lavenergiklasse 1 i henhold til BR08, svarende til under 50 kwh/m² pr. år. Der kan ikke medregnes tillæg for øget belysningsniveau, luftskifte eller brugstid. Generelt ønskes energibesparende løsninger, der er totaløkonomisk fornuftige. Ud over de skærpede krav til energirammen skal bygningen som minimum opfylde de generelle krav i kapitel 7 i BR08 om, at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. MATERIALEVALG Målsætningen er anvendelse af bæredygtige, miljøvenlige byggematerialer samt at minimere ressourceforbruget. Ved materialevalg skal der lægges særlig vægt på materialernes påvirkning af indeklimaet i form af emissioner, herunder også ved rengøring og vedligeholdelse af indvendige overflader. Valg af materialer og konstruktioner skal baseres på livscyklusbetragtninger og sundhedsvurderinger. Materialer med stort forbrug af primær energi og sparsomme ikke-gendannelige ressourcer skal så vidt muligt erstattes af mindre belastende materialer, f.eks. genbrugsmaterialer, genanvendelige materialer og materialer med lang levetid og miljøvenlig vedligeholdelse. Samtidig skal der lægges vægt på sundhedsaspekter i materialernes livscyklus, herunder arbejdsmiljø under opførelse af byggeriet og indeklimaet i det færdige byggeri. KONKURRENCEFORSLAGET SKAL I 2. FASE REDEGØRE FOR:» miljøaspekterne ved den overordnede udformning af konstruktionerne samt for primære materialevalg. I FORBINDELSE MED DEN VIDERE PROJEKTERING SKAL:» materialevalgene miljøoptimeres i samarbejde med Frederiksberg Kommune. REGNVANDSOPSAMLING Der skal etableres anlæg til regnvandsopsamling og genanvendelse af gråt spildevand. KONKURRENCEFORSLAGET SKAL I 2. FASE REDEGØRE FOR:» anvendelse af regnvand og gråt spildevand (genanvendelse af gråt spildevand må ikke finde sted på offentligt tilgængelige områder). OFFENTLIG TRANSPORT OG CYKLER Adgangsforhold skal disponeres, således at de kan koble sig på de allerede planlagte forbindelser til sikre, overskuelige, adgangsforhold for besøgende med Metro, S-tog og busser. Der skal sikres gode og tilstrækkelige tilkørsels- og parkeringsforhold for cykler. KONKURRENCEFORSLAGET SKAL I 2. FASE REDEGØRE FOR:» hvordan cykelparkering sikres anvendt af brugerne. BÆREDYGTIGHED Fokusområdet for bæredygtighed tager udgangspunkt i Frederiksberg Kommunes strategi for bæredygtig udvikling og omfatter:» Reduktion af energiforbrug og CO2-emissioner» Materialevalg» Affaldshåndtering» Regnvandsopsamling» Offentlig transport og cykler. ENERGIEFFEKTIVISERING Energieffektiviteten skal sikres gennem energieffektive produkter samt en energieffektiv drift og vedligeholdelse. Der etableres et CTS-system til integreret klimastyring og bygherren vil løbende følge bygningens energiforbrug. Der etableres relevante separate bi-målere, og alle målerdata skal overføres til CTS-anlægget. FUNDERING/GEOTEKNIK, FORURENING, KLOAKERING OG LED- NINGSFORHOLD Området har været en del af en tidligere gasværk og er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2. Projekt gennemføres efter indhentning af tilladelse iht. jordforureningsloven 1. I forbindelse med opgravning skal forurening i jord og grundvand håndteres. Ved bortskafning af overskudsjord skal retningslinjer jf. jordflytningsbekendtgørelsen 2 følges. Af bilag fremgår en kort beskrivelse af forhold vedr. forurening KONKURRENCEFORSLAGET SKAL I 2. FASE REDEGØRE FOR:» hvordan bygningen tænkes at overholde en klassificering bedre end Lavenergiklasse 1» de nødvendige energimæssige løsninger til at nedbringe bygningens CO 2 -emissioner og til at opnå Lavenergiklasse 1, herunder også eventuelle energibesparelser, der ikke er indeholdt i energirammens definitioner. I FORBINDELSE MED DEN VIDERE PROJEKTERING SKAL DOKUMENTERES:» hvordan bygningen overholder en klassificering bedre end Lavenergiklasse 1 (dette ved hjælp af beregningsprogrammet Be06 eller lignende godkendt program indeholdende forudsætninger, nøgletal og resultater for bygningen)» totaløkonomiske beregninger af de foreslåede energibesparende løsninger. 1 Lov nr. 282 af 22. mar om forurenet jord 2 Bek. nr af 12/ om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord AFFALDSHÅNDTERING Der ønskes en løsning, hvor opbygningen og placering af renovationsløsningen er integreret i bygningsanlægget, og tømningen er planlagt hensigtsmæssigt i forhold til igangværende aktiviteter og arrangementer i bygningen. Målsætningen er, at der skabes mulighed for differentieret og arbejdsmiljøvenlig affaldshåndtering og minimering af affaldsmængder. Nødvendige og tilstrækkelige arealer til kildesortering, opbevaring og håndtering skal forefindes, og affaldshåndteringen skal tage hensyn til ergonomi og minimering af lugtgener. KONKURRENCEFORSLAGET SKAL I 2. FASE REDEGØRE FOR:» optimering af affaldsløsningerne i bygningen, hvordan dette gøres synligt for brugerne af bygningen, og hvilke typer recirkulationsordninger med affald det vil omfatte. STØJ OG VIBRATIONER Målsætningen er et byggeri, der sikrer mod såvel udefra- som indefrakommende støj og vibrationer. KU.BE vil blive påvirket af støj og vibrationer fra vej og Flintholm Station. Ved videre projektering skal den nødvendige lydisolering sikres. KU.BE vil kunne indeholde arrangementer af støjende natur (høj musik mv.). Ved udformning af byggeriet (herunder åbninger, vinduer og døre i byggeriet) skal det sikres, at støj ikke virker generende i forhold til naboer. Dette gælder også i relation til evt. udendørsoptræden. Støj fra tekniske installationer hørende til byggeriet må ikke overstige gældende krav ved nabobebyggelse eller ved egne facader. Ligeledes må vibrationer fra tekniske installationer ikke overskride gældende krav til byggeriet. Intern støj fra tekniske installationer skal overholde gældende krav. AKUSTIK OG LYDISOLERING KU.BE vil indeholde en række forskelligartede samtidige aktiviteter, hvilket medfører forskellige krav til de akustiske forhold. Overordnet skal der være en behagelig akustik i hele bygningen. De forskellige aktiviteter skal kunne foregå samtidigt uden at virke forstyrrende på hinanden. Der skal således tages stilling til lydisolering mellem støjende aktiviteter »

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer:

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer: Dansk Talentakademi: Vision for Campus Udarbejdet af Have Kommunikation Ved projektleder Rasmus Navntoft, kreativ direktør Christian Have og tekstforfatter Mikkel Elbech Maj 2014 Indledning Dansk Talentakademi

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Ny og ombygningsplan September 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg 6 Nytænkning I En ny tilbygning og ny facade med store vinduespartier og stor indre gennemsigtighed har forvandlet Vissenbjerg Hallerne fra et mørkt og tillukket sted

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE

INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE MAJ 2014 Tegnelaboratoriet v/ Maibritt Larsson Udarbejdet i samarbejde mellem borgere, foreninger, skoleledelse og skolebestyrelse & Ikast-Brande

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN Idé Dette projekt omhandler en udbygning/ombygning af den eksisterende Jebjerg-Lyby hal. Det har været ønsket fra arbejdsgruppens side at skabe et

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan?

FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan? FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan? Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Nr. Vium Skole, Erik Brandt Dam Arkitekter Nr. Vium Skole, Erik Brandt Dam Arkitekter SKÅDE

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Udvidelse af Gormshallen i Jelling Nyt bevægelsescenter med fokus på springgymnastik og motorisk udvikling

Udvidelse af Gormshallen i Jelling Nyt bevægelsescenter med fokus på springgymnastik og motorisk udvikling Udvidelse af Gormshallen i Jelling Nyt bevægelsescenter med fokus på springgymnastik og motorisk udvikling Gormshallen og Jelling forenede Sportsklubber arbejder i øjeblikket på at afdække mulighederne

Læs mere

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst 1:200 1 semester Individuelt SKOLE+ En folkeskole i symbiose med sin kontekst English: A public school with a PLUS developed for Teglholmen in Copenhagen. The school integrates public functions like a

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter , som et centralt punkt for organiserede- og uorganiserede idrætsgrene Fokusområde som foreslået i Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune 2009 Vision At fremstår som Danmarks bedst drevne

Læs mere

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler.

DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM. Ved godkendelse af dispostionsforslag. endelige rumprogram samt. PGM PGM disponering og størrelse på lokaler. FORLØB - BRUGERMØDER 29. jan. KICK-OFF-MØDE Rammesætning og introduktion til arbejdet i Brugergrupperne BRUGERGRUPPE- MØDE 01 DISPOSITIONS- FORSLAG GODKENDES SGM 12. feb. 26. feb. 19. mar. Ved godkendelse

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Udfra en liste på 20 funktionaliteter har 262 respondenter prioriteret kunne vælge hvilke af de 20

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

HVAD ER LYDENS BY SKOLE?

HVAD ER LYDENS BY SKOLE? HVAD ER LYDENS BY SKOLE? RESUME Lydens By Skole er et projekt, der med lyd og akustik skaber innovative løsninger for forbedret læringsmiljø og fagligt udbytte. Lydens By Skole er et ambitiøst projekt,

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 HVEM ER UNO? Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter.

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Teambuilding Møder Events. KonferenceR

Teambuilding Møder Events. KonferenceR Teambuilding Møder Events KonferenceR MARCUSSENS & ARENA ASSENS LAD MARCUSSENS HOTEL & ARENA ASSENS DANNE RAMMEN OM DIN NÆSTE KONFERENCE Konference, events og teambuilding Individuel sparring, rådgivning

Læs mere

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Her kan du læse om alle de aktiviteter som bliver udbudt i forbindelse med sommermotion i parkerne 2010. Det er gratis at deltage. Mød blot op i tidsrummet kl.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

EKSEMPEL PÅ KU.BE-DREVET MADZONE

EKSEMPEL PÅ KU.BE-DREVET MADZONE EKSEMPEL PÅ KU.BE-DREVET MADZONE BEVÆGELSE - DANSEHOLD - YOGA - GYMNASTIK - LEG - KLATREVÆG - UDE/ INDE-AKTIVITET - ÅBEN SCENE - MUSIKUNDERVISNING - KONCERT Blandt de kulturhuse vi har undersøgt er flere

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Beliggende i den gamle bydel mellem kanalen og voldene - og tæt på Holmen og Operaen. Se film fra ejendommen Prinsessegade 77, 1422

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG www.h-e.dk tlf. 86168836 INDHOLD Projektbeskrivelse Side 4 Situationsplan Side 5 Rumlige gengivelser Side 6 Stueplan Side 10 Stueplan ny hal Side 12 1. salsplan Side

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted Originalitet, mangfoldighed, æstetik og kvalitet... Med grundigt forankrede værdier fremstår Konventum Lo-skolens konferencecenter som et kvalitetsmættet

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Successtrategier for moderne idrætsanlæg Successtrategier for moderne idrætsanlæg Idrættens rum og rammer Frederikshavn, onsdag den 25. februar 2009 Indhold 1. Konkurrencesituationen 2. Behov for strategier 3. Metode i strategiarbejdet 4. Case

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED VISIONEN ET ÅBENT, SYNLIGT OG SAMARBJEDENDE KULTURHUS Visionen for Kulturhuset Randers 2020 er at nytænke huset som borgernes

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse CUBE PARKOUR SYSTEM Motivation til læring og fri bevægelse Forord Børn og unge i Danmark bevæger sig ikke nok. I øjeblikket er omkring 20% af alle børn og unge overvægtige, 8% er svært overvægtige - og

Læs mere

Find gerne selv på flere!

Find gerne selv på flere! D. 31. marts 2012 kl. 20:30 går Earth Hour kloden rundt. Fra Sidney til Seoul og Brazil til Bangkok sætter kommuner, byer og virksomheder sammen fokus på klimakampen med én times mørke. Vi har samlet en

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder til familien Tæt på alle muligheder Rovsingsgade 1 lejligheder med til 3 dejlige altaner 42 ejerlejligheder dér, hvor Nørrebro giver landets ro og byens puls til at ånde Da de store, gamle produktionsvirksomheder

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

PROJEKTUDVIKLING - UDLEJNING - NETVÆRK - DRIFT. Go No Go. Vi afklarer om Deres ejendom har et potentiale som moderne virksomhedsfællesskab

PROJEKTUDVIKLING - UDLEJNING - NETVÆRK - DRIFT. Go No Go. Vi afklarer om Deres ejendom har et potentiale som moderne virksomhedsfællesskab PROJEKTUDVIKLING - UDLEJNING - NETVÆRK - DRIFT Go No Go Vi afklarer om Deres ejendom har et potentiale som moderne virksomhedsfællesskab INTRO CHRISTOFFER FLINTHOLM PROJEKTUDVIKLING Det kræver mod at turde

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012 2014 Claus Broch Christensen 12/10/2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund.... 3 Vision, mission og mål... 4 Vision... 4 Mission... 4 Mål... 4 Projekt indhold.... 5 Placering og udformning... 6 Budget

Læs mere

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 Mad Events Byliv Rejse Lige midt i København ligger Danmarks nye højskole: Suhrs Madakademiet. Her får du masser af hands-on i køkkenerne, møder nogle af byens bedste kokke

Læs mere

Velkommen til Delfinen

Velkommen til Delfinen Velkommen til Delfinen Nyttige ting at vide om den første store dag Kære Alle i Delfinen vil gerne sige velkommen. Vi glæder os til at starte op og lære Jer at kende. Der skal ske mange ting i de næste

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

BORNHOLM SPORT & EVENT

BORNHOLM SPORT & EVENT BORNHOLM SPORT & EVENT FORORD På vegne af bestyrelsen for den selvejende institution Bornholm Sport & Event, er det mig en glæde at kunne præsentere dette prospekt. Prospektet indeholder, i en kortfattet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere