ENERGIREGNSKAB 2014 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 - udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme.

Transkript

1 ENERGIREGNSKAB 2014 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 - udledning og lokal vedvarende energi for Gladsaxe Kommunes ejendomme. 1,40 1,30 1,20 Udvikling i bygningsareal og energi-og vandforbrug , samt CO2-udledning ,10 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 Bygningsareal Energiforbrug Vandforbrug CO2-udledning (basis) CO2-udledning (faktisk) 0,50 0, J. nr Ø00 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ENERGIREGNSKAB Hurtigt overblik... 2 Indledning... 4 Grundlag... 5 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING... 6 Varmeforbruget... 7 Varmeforbrugets sammensætning... 8 El-forbruget... 9 Vandforbruget ENERGIHANDLINGSPLANEN Energiforbrug CO2-udledning Lokal vedvarende energi ENERGI-INVESTERINGER Anlægsbevillinger PPV- og EMF-bevillinger NØGLETAL Anvendelseskategorier Alle ejendomme Administration Bibliotek og kultur Skoler Børnehuse Fritids- og ungdomsklubber Almene boligafdelinger Senior- og botilbud Dagtilbud og undervisning Kursus og indkvartering Klub- og foreningshuse Idrætsanlæg Mandskab og drift Varmeværker IT-centraler Solvarmeanlæg Solcelleanlæg Varmepumper Vedvarende energi (oversigt) Banevanding BEMÆRKNINGER ENERGIREGNSKAB 2014 Hurtigt overblik Resultatet i 2014 i forhold til 2013 blev følgende: J. nr Ø00 2

3 Område 2014 i forhold til 2013 Varmeforbruget i de kommunale ejendomme -3,0 % Elforbruget i de kommunale ejendomme -4,4 % Vandforbruget i de kommunale ejendomme +3,4 % Varmetabet i de kommunale varmeværker -13,8 % Elforbruget i IT-centralerne -15,7 % Energiproduktionen fra lokal vedvarende energi +51,4 % Det samlede energiforbrug (varme + el) -3,6 % CO2-udledningen (basisudvikling) fra energiforbruget i de kommunale ejendomme CO2-udledningen (faktisk udvikling) fra energiforbruget i de kommunale ejendomme -6,8 % -18,5 % Det samlede opvarmede bygningsareal +0,2 % Faldet i varme- og elforbruget skyldes primært udfasninger af Gl. Bagsværd Skole, Gl. Gladsaxe Skole, samt nedsat drift på Ungdomsskolen. Derudover har den løbende energiforbedringsindsats, herunder omlægninger af bygningers varmeforsyning fra naturgas til fjernvarme, samt elbesparelsesprojekter med bl.a. LED bidraget til resultatet. Desuden har fjernvarmekonverteringer og energioptimeringer af de kommunale varmeværker, samt anvendelse af ny energieffektiv teknologi og optimeringer i rådhusets datacentral bidraget til den samlede reduktion. Stigningen i vandforbruget skyldes primært midlertidigt lavt forbrug i 2013, som følge af byggeaktivitet m.m., samt lækager. Energiproduktionen fra lokal vedvarende energi er steget markant, som følge af første hele årsproduktioner i 2014 for solcelleanlæggene på henholdsvis Skovbrynet Skole og Sneglehuset Børnehus. CO 2-udledningens basisudvikling viser et fald på 6,8%, hvilket skyldes faldet i energiforbruget (varme + el), samt omlægninger i en række ejendommes varmeforsyninger fra naturgas til miljøvenlig fjernvarme. CO 2-udledningens faktiske udvikling viser et fald på 18,5%, hvilket ud over basisudviklingens årsager, dels skyldes et markant lavere faktisk varmeforbrug som følge af de milde vintermåneder, dels energiforsyningernes fald i CO 2-emission. Især Danmarks elforsynings samlede CO 2-emission er faldet markant, dels som følge af en stigning i den vindbaserede el-produktion, dels på grund af import af vandkraft-baseret el fra Norge og Sverige. Det samlede opvarmede bygningsareal steg marginalt med 0,2%. J. nr Ø00 3

4 Faldet i det samlede energiforbrug på 3,3% svarer til en besparelse i kommunens årlige driftsudgifter til opvarmning og el på godt 2,1 mio. kr. Stigningen i det samlede vandforbrug på 3,4% svarer til en forøgelse i kommunens årlige driftsudgifter til vand og vandafledning på knap 0,3 mio. kr. Gladsaxe Kommunes samlede årlige driftsudgift til varme, el og vand er ca. 60 mio. kr. Resultatet i 2014 i forhold til basisåret 2007 i Energihandlingsplan blev følgende: Område 2014 i forhold til 2007 Mål i 2020 Energiforbruget (varme + el) -12,5 % -18 % CO 2-udledningen (basisudviklingen) -19,7 % -20 % CO2-udledningen (faktisk udvikling) -44,8 % Ca. -50 % Energiproduktionen fra lokal vedvarende energi (andel af samlet energiforbrug) 0,5 % 0,9 % Resultatet i 2014 i forhold til energiregnskabets basisår 1998 blev følgende: Område 2014 i forhold til 1998 Varmeforbruget pr. m 2 bygningsareal -24,5 % Elforbruget pr. m 2 bygningsareal -25,4 % Vandforbruget pr. m 2 bygningsareal -25,9 % Det samlede opvarmede bygningsareal +31,7 % Indledning Energiregnskabet er en årlig statistisk opgørelse af forbruget af energi og vand, samt CO 2-udledning og lokal produktion af vedvarende energi i de kommunale ejendomme. J. nr Ø00 4

5 Energiregnskabet giver overblik over forbruget og forbrugsudviklingen i bygningskategorier og enkeltejendomme, og giver samtidigt institutionerne mulighed for at vurdere udviklingen i deres eget forbrug i sammenligning med andre. Energiregnskabet 2014 kortlægger forbruget af el, varme og vand i 223 kommunale ejendomme og lejemål med et samlet opvarmet areal på m 2. Heraf udgør 203 egentlige kommunale institutioner, mens 20 er selvejende/private institutioner med kommunal driftsoverenskomst. Energiregnskabet omfatter dels en samlet forbrugsopgørelse for perioden og dels nøgletalsforbrug for de enkelte ejendomme opgjort for perioden Alle varmeforbrug er klimakorrigerede til normalårsforbrug for at gøre årsforbrug indbyrdes sammenlignelige. Nøgletalsforbrug er angivet som forbrug i forhold til bygningsareal. Derved bliver den enkelte bygnings forbrug til en vis grad sammenligneligt med andre bygninger inden for samme anvendelseskategori. Forskellige givne forhold bevirker, at bygningerne normalt har varierende forbrugsniveau indbyrdes. Nøgletalsforbrug skal derfor først og fremmest bruges til at vurdere udviklingen i den enkelte bygning/institution. Byrådet vedtog i december 2013 Energihandlingsplan for de kommunale ejendomme, hvori der opstilles nye målsætninger for udviklingen i energiforbruget, for CO 2-udledningen hidrørende fra energiforbruget, samt for anvendelsen af lokal vedvarende energi. Energiregnskabet afrapporterer udviklingen på disse 3 områder i forhold til målsætningerne. Endelig opgøres de vigtigste investeringer i energiforbedringsprojekter i Grundlag Opgørelsesperioderne er kalenderåret (januar-december). Ved klimakorrektion af varmeforbrug anvendes vindkorrigerede graddøgn beregnet ud fra DMI s lokale vejrobservationer. El- og vandforbrugene er relateret til bygningens totalareal (etageareal + kælderareal) og angives henholdsvis som kwh/m 2 og m 3 /m 2. Etageareal og kælderareal er opgjort i henhold til Bygningsreglementet. Varmeforbrugene er relateret til bygningernes opvarmede areal og angives som kwh/m 2. Det opvarmede areal er opgjort som den opvarmede del af etagearealet med tillæg af 50% af kælderarealet. J. nr Ø00 5

6 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING Nedenstående diagram og tabel viser udviklingen i det samlede forbrug i de kommunale bygningsarealer i perioden Energi- og vandforbrugets udvikling Varme (MWh) Opvarmet areal (x10 m2) Vand (x10 m3) El (MWh) År Opvarmet areal (m2) Varme (MWh) El (MWh) Vand (m3) *) *) I 2007 blev en række ejendomme med et samlet opvarmet bygningsareal på ca m2 overdraget fra Københavns Amt til Gladsaxe Kommune. J. nr Ø00 6

7 Varmeforbruget Samlet faldt det klimakorrigerede varmeforbrug i de kommunale ejendomme med 3,0% og det relative forbrug opgjort pr m 2 opvarmet bygningsareal faldt med 3,2% i 2014 i forhold til Set over perioden er det klimakorrigerede varmeforbrug faldet med 0,6% samtidig med, at det opvarmede bygningsareal er steget med 31,5%. Det relative varmeforbrug er i samme periode faldet med 24,4%. De mest markante forbrugsændringer i 2014 i forhold til 2013 ses i skemaet herunder: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i 2014 i forhold til 2013 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -2,9-2,9 Bagsværd Skole Gl -73,8-1,7 Gladsaxe Skole Gl -33,0-0,6 Ungdomsskolen -31,0-0,5 Daginstitutioner -4,4-0,5 Årsag(er) Udfasning af skolen, enkelte fritidsbrugere. Varmeforbrug på ca 25% af et normalårsforbrug. Udfasning af skolen, enkelte fritidsbrugere. Varmeforbrug på ca 67% af et normalårsforbrug. Udfasning af skolen siden medio Varmeforbrug ca 70% af normalårsforbrug. Udfasning af Holmegård, nedrivning af Tjele Allé og generelt faldende varmeforbrug i mange institutioner. Rosenkæret -100,0-0,3 Lejemål opsagt og fraflyttet medio Glx Idrætscenter, hal 1-15,1-0,3 Lundevang Skole -62,2-0,2 Nyt energieffektivt ventilationsanlæg for omklædning og reduceret varmeforbrug i foyér. Udfasning af skolen i løbet af 2014, solgt ultimo Varmeforbrug ca 25% af normalårsforbrug. Møllegården Boliger Syd +17,5 +0,2 Flere beboere, stigende forbrug af varmt vand. Gladsaxe Skøjtehal +19,8 +0,2 Indretning af styrketræningslokale. Grønnemose Skole +6,3 +0,2 Flere elever og medarbejdere. GXU 10.Klasse- og Ungdomsskole +38,8 +0,6 Fejldrift af skolen i ombygningsperioden. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative varmeforbrug, set i forhold til udviklingen i det opvarmede bygningsareal. 1,40 Udviklingen i faktisk og relativt varmeforbrug, samt bygningsareal ,30 1,20 1,10 1,00 0,90 0,80 bygningsareal varmeforbrug varmeforbrug pr m2 0,70 0,60 Bygningsarealet er opgjort som opvarmet areal, faktisk varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug og relativt varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug pr m2 opvarmet bygningsareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr Ø00 7

8 Varmeforbrugets sammensætning Gladsaxe Kommunes bygningers varmeforsyning er fordelt på fjernvarme, naturgas og fyringsolie og er herunder opgjort siden Det klimakorrigerede fjernvarmeforbrug steg med 13,7% fra 2013 til 2014, fordelt med en stigning på 15,0% for fjernvarme fra Gladsaxe Fjernvarme (GF) og 7,2% for fjernvarme fra Vestforbrænding (VF). Det klimakorrigerede naturgasforbrug faldt med 27,5% fra 2013 til Det klimakorrigerede fyringsolieforbrug faldt med 13,2% fra 2013 til Siden 2007 har det klimakorrigerede varmeforbrug fordelt på brændsler udviklet sig således: Udviklingen i varmeforbruget fordelt på brændsler MWh Fjv(GF) Fjv(VF) Ngas Olie I perioden har brændslernes andele udviklet sig således: % % % % % % % % Fjernvarme (GF) Fjernvarme (VF) Naturgas Fyringsolie J. nr Ø00 8

9 El-forbruget Samlet faldt det faktiske forbrug i de kommunale ejendomme med 4,4% og det relative forbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal faldt med 3,6% i 2014 i forhold til Set over perioden er det faktiske elforbrug faldet med 6,9% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med 24,9%. Det relative elforbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal er i samme periode faldet med 25,4%. De mest markante forbrugsændringer i 2014 i forhold til 2013 ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i 2014 i forhold til 2013 af eget forbrug af totalforbrug Årsag(er) Alle ejendomme -4,3-4,3 Bagsværd Skole Gl -90,3-1,3 Daginstitutioner -10,2-1,0 Glx Idrætscenter -15,4-0,7 Udfasning af skolen, enkelte fritidsbrugere. El-forbrug på ca. 6% af et normalårsforbrug. Normalforbrug på Sneglehuset (tidl Oktobervej), fjernelse af pavilloner ved Lauggården og Sneglehuset 2, omlægning af el-varme til naturgas på Gnisten og nedrivning af Tjele Allé. Desuden generelle el-besparelser i mange institutioner. Belysningsrenoveringer med LED, samt energioptimering af diverse ventilationsanlæg. Bagsværd Skole Ny -20,6-0,6 Byggestrøm udgjorde en stor andel af forbruget i Skovbrynet Skole -18,6-0,6 Solcelleanlæg etableret på boldhallen ultimo Glx Rådhus IT-central -19,5-0,5 Glx Skøjtehal +9,0 +0,3 Nedslidt is-plejemaskine. Grønnemose Skole +33,4 +1,3 Udskiftning af gamle diske og servere med nye energieffektive diske og virtuelle servere. Byggestrøm i fbm ombygning i , samt flere brugere. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative el-forbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. 1,30 Udviklingen i faktisk og relativt elforbrug, samt bygningsareal ,20 1,10 1,00 0,90 0,80 bygningsareal elforbrug elforbrug pr m2 0,70 0,60 Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk el-forbrug er det faktisk registrerede samlede el-forbrug og relativt el-forbrug er det faktisk registrerede el-forbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr Ø00 9

10 Vandforbruget Samlet steg det faktiske forbrug i de kommunale ejendomme med 3,4% og det relative forbrug opgjort pr m 2 steg med 4,8% i 2014 i forhold til Set over perioden er det faktiske vandforbrug faldet med 7,4% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med godt 24,9%. Det relative vandforbrug er i samme periode faldet med 25,9%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i 2014 i forhold til 2013 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme +3,3 +3,3 Grønnemose Skole +46,3 +0,9 Træningscenter Gladsaxe +24,1 +0,8 Bagsværd Svømmehal +13,8 +0,7 Bagsværd Skole (Ny) +68,6 +0,5 Nybrogård +63,7 +0,4 Årsag(er) Ungdomsskolen -62,7-0,3 Skolen i tomgangsdrift. Bagsværd Skole (Gl) -99,4-0,4 Byggevand og forøgelse af antallet af elever og medarbejdere. Formodentlig lækage i springvandsanlæg (undersøgelse iværksat). Generelt flere brugere, samt genfyldning af varmtvandsbassin første hele skoleår siden ibrugtagningen medio første hele drifts-år siden ombygningen i Skolen under udfasning, forbruget reduceret til næsten 0. Egegården 2-18,9-0,4 Lækageforbruget reduceret. Børnehuse -2,8-0,4 Ca. 50% af samtlige børnehuse har reduceret forbruget, kun ca. 25% har øget forbruget. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative vandforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. 1,30 1,20 1,10 Udviklingen i faktisk og relativt vandforbrug, samt bygningsareal ,00 0,90 0,80 bygningsareal vandforbrug vandforbrug pr m2 0,70 0,60 Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl. kælderareal, faktisk vandforbrug er det faktisk registrerede samlede vandforbrug og relativt vandforbrug er det faktisk registrerede vandforbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr Ø00 10

11 ENERGIHANDLINGSPLANEN Byrådet vedtog den Energihandlingsplan for de kommunale ejendomme. Energihandlingsplanen opstiller nye målsætninger for udviklingen for så vidt det angår energiforbruget i de kommunale ejendomme: Energiforbruget skal reduceres med 18%. CO 2-udledning hidrørende fra energiforbruget skal reduceres med 20%. Andelen af lokal vedvarende energi skal udgøre 0,9%. Målsætningerne er sat med udgangspunkt i 2007, og de skal være opnået senest i Energiforbrug I 2007 var det samlede energiforbrug i de kommunale bygningsarealer MWh. Det er Energihandlingsplanens målsætning at reducere dette til MWh svarende til -18% senest i 2020 i forhold til Det samlede energiforbrug opgøres herunder: MWh (energi) i ft i ft mål MWh MWh MWh MWh % MWh % MWh % Varmeforbrug i bygninger , ,1 El-forbrug i bygninger , ,4 El-forbrug i IT-centraler , ,9 Varmetab i varmeværker , ,5 SUM , , ,0 Lokal vedvarende energi (årsprod) , , ,9 VE-andel af 2020-mål (%) 0,5 Varmeforbrug i alt , ,1 El-forbrug i alt , ,3 IT-centraler er de centrale serverinstallationer mv. på Rådhuset og Hovedbiblioteket. Varmeværkerne er større varmecentraler, der forsyner flere ejendomme. De varmetab, der er fra varmeværkernes fælles forsyningsanlæg, medtages i opgørelsen for at få et retvisende billede af det totale energiforbrug. J. nr Ø00 11

12 Den faktiske klimakorrigerede energiforbrugsudvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram og skema Energiforbrugsudviklingen i forhold til EHP og EHP MWh EHP EHP faktisk udvikling År Mål Mål akkumuleret Resultat Resultat i ft mål akk. MWh MWh % MWh MWh % , , , , , , , , , , , , , , *) akk = akkumuleret J. nr Ø00 12

13 CO2-udledning I 2007 blev der udledt i alt tons CO 2 hidrørende fra energiforsyningen til de kommunale bygningsarealer. Det er målsætningen i Energihandlingsplan , at denne udledning senest i 2020 skal være reduceret til tons, alene som resultat af Energihandlingsplanens gennemførelse. Den faktiske udledning vil blive betydeligt lavere, idet forsyningsselskaberne som led i de nationale og europæiske CO 2-planer i løbet af planperioden skal udvikle deres produktion i retning af mindre CO 2-belastning. For at bevare fokus på de direkte klimakorrigerede CO 2-reduktioner, som Energihandlingsplanen i sig selv præsterer, så opgøres resultatet på grundlag af de CO 2-deklarationer, der var gældende for forsyningsselskaberne i I det følgende vil denne opgørelse blive betegnet som basisudviklingen. CO 2-udledningen (som basisudvikling) blev i 2014 reduceret med 6,8% i forhold til 2013 og ligger nu 19,7% under udgangspunktet i Den faktiske CO 2-udledning faldt i 2014 med 18,5% i forhold til 2013 og ligger nu 44,8% under udgangspunktet i Faldet i den faktiske CO 2-reduktion skyldes dels stigningen i den vindbaserede el-produktion i Danmark, dels import af vandkraft-baseret el fra Norge og Sverige. CO 2-udledningen som henholdsvis basisudvikling og faktisk udvikling i forhold til målsætningerne i den gamle energihandlingsplan EHP og den nye EHP er vist i nedenstående diagram. Udvikling i CO 2 -udledning i forhold til EHP og EHP tons CO EHP EHP basisudvikling faktisk udvikling J. nr Ø00 13

14 Basisudviklingen viser den klimakorrigerede CO 2-udledning som følge af energibesparelser. Den faktiske udvikling viser CO 2-udledningen som følge af energibesparelser inklusiv udviklingen i CO 2-emissionen fra energiproduktionen i Danmark. Det bemærkes, at den faktiske udvikling primært bestemmes af forsyningsselskabernes brændselssammensætning samt energiudveksling med udlandet i det pågældende år. Den faktiske udvikling kan derfor udvise betydelige udsving fra år til år. Lokal vedvarende energi Det er målsætningen i Energihandlingsplan , at der senest i 2020 årligt produceres 550 MWh vedvarende energi fra lokale anlæg ved de kommunale bygninger, svarende til 0,9% af det samlede energiforbrug. Ovennævnte målsætning vil blive revurderet, så snart Ejendomscenteret i løbet af 2014 har et overblik over den nye lovgivning og dens virkning på området. Årlig produktion i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. 600 Lokal vedvarende energi i forhold til EHP og EHP MWh EHP EHP VE-produktion J. nr Ø00 14

15 Årsproduktion i 2013 og 2014 for de enkelte anlæg er vist i nedenstående tabel. VE-SYSTEM EJENDOM ENERGIPRODUKTION [kwh] Ændring SOLVARME Bakkegården Bagsværd Stadion Bagsværd Svømmehal Christianehøj Kellersvej Materielgården VARMEPUMPER Akademisk Boldklub Tornehøjgård SOLCELLER Bagsværd Skole (Ny) Lauggården Nøddehegnet Rådhuset fløj Rådhuset fløj Skovbrynet Skole Sneglehuset (tidl. Oktobervej) Træningscenter Gladsaxe SUM J. nr Ø00 15

16 ENERGI-INVESTERINGER Gladsaxe Kommune investerer løbende i energiforbedringer af de kommunale ejendomme. Det sker over anlægsbevillinger til energirenoveringsprojekter og vedvarende energi og ved årlige faste bevillinger til bygningsvedligehold og energi- og miljøforbedringer (PPV og EMF). Anlægsbevillinger Over anlægsbevillinger er der i 2014 foretaget investeringer på i alt ca. 9,5 mio. kr. i bl.a. følgende bygge- og energirenoveringsprojekter, samt vedvarende energi: Ejendom Gladsaxe Idrætscenter Grønnemose Skole GXU Projekt Energirenovering af svømmehalsventilation mm. Solcelleanlæg på aula, boldhal og gymnastiksalsbygning. Solcelleanlæg på SFO-bygning og motorværkstedet. Mørkhøj Skole Ombygning og energirenovering af fløj 3 og 4. PPV- og EMF-bevillinger Over de årlige bevillinger til bygningsvedligehold (PPV) og energi- og miljøforbedringer (EMF) er der i 2014 foretaget investeringer på ca. 7,5 mio. kr. i bl.a. følgende energiforbedringer: Ejendom Akademisk Boldklub Bagsværd Observationshjem Bagsværd Skole Bagsværd Svømmehal Buddinge Skole Børnehuse Egegården 1 Seniorcenter Gammelmosevej 51 Gladsaxe Hovedbibliotek Projekt Fjernvarmekonvertering Efterisolering af tilbygning. LED-belysningsrenovering i boldhallen. Energioptimering af ventilationsanlæg. LED-belysningsrenovering i boldhallen. Udskiftning af ældre hårde hvidevarer med energieffektive produkter. Energioptimering af ventilationsanlæg. Energioptimering af varmeanlæg. Energirenovering af ventilationsanlæg. Gladsaxe Rådhus Energirenovering af ventilationsanlæg på rådhustoppen fløj 3. Gladsaxe Skole Gladsaxe Svømmehal Gladsaxe Svømmehal Grønnemose Skole Grønnemose Skole GXU Kiplings-gård Børnehus Lundegården Børnehus Møllegård Varmeværk Rosenlund Seniorcenter Stengård Skole Stjernen Børnehus Stjernen Børnehus Træningscenter Gladsaxe Energirenovering af ventilationsanlæg i musiklokale. Energirenovering af ovenlys over varmtvandsbassin. Energirenovering af vinduer langs øst-facade. Tagenergirenovering boldhallen. Energirenovering af ventilationsanlæg i gymnastiksalsbygning. LED-belysningsrenovering i lærerværelse og hjemkundskab. Tagenergirenovering. LED-belysningsrenovering. Fjernvarmekonvertering Energioptimering af ventilationsanlæg. Fjernvarmekonvertering Energioptimering af belysning mm. Energirenovering af vinduer/glaspartier. Energioptimering af brugsvandsopvarmning. J. nr Ø00 16

17 NØGLETAL De kommunale ejendomme er opdelt i 12 anvendelseskategorier. De følgende 3 sider er diagrammer der viser forbruget af henholdsvis varme, el og vand som gennemsnit for hver kategori og som gennemsnit for alle ejendomme. Derefter følger nøgletal for de enkelte bygninger/institutioner. Hvert diagram viser bygninger fra samme anvendelseskategori samt gennemsnit for kategorien. Hvor der ikke er vist noget forbrug for en bygning skyldes det, at der ikke er en måler til registrering af det pågældende forbrug. For idrætsanlæggene er vandforbruget til banevanding vist særskilt og indgår ikke i anlæggenes nøgletalsforbrug, men i det samlede forbrug. Herefter vises en række særlige diagrammer for varmeværkers forsyningstab, el-forbruget i ITcentraler, solvarme- og solcelleanlægs energiproduktion, samt forbruget til banevanding. Efter nøgletalsdiagrammerne er der bemærkninger til nogle af bygningernes forbrug. Bemærkningerne er markeret med et henvisningsnummer (3 cifre i parentes) efter bygningsbenævnelsen i diagrammerne. Anvendelseskategorier Administration Bibliotek og kultur Skoler Børnehuse Fritids- og ungdomsklubber Almene boligafdelinger Senior- og botilbud Dagtilbud og undervisning Kursus og indkvartering Klub- og foreningshuse Idrætsanlæg Mandskab og drift Varmeværker IT-centraler Solvarmeanlæg Solcelleanlæg Varmepumper Banevanding 16 ejendomme 9 ejendomme 17 ejendomme 74 ejendomme 17 ejendomme 17 ejendomme 19 ejendomme 18 ejendomme 7 ejendomme 14 ejendomme 8 ejendomme 9 ejendomme 7 varmeværker 2 centraler 5 anlæg 3 anlæg 2 anlæg 3 anlæg J. nr Ø00 17

18 Alle ejendomme Varme (kwh/m2) - Alle ejendomme TOTAL Mandskab og drift Idrætsanlæg Klub- og Foreningshuse Kursus og indkvartering Dagtilbud og undervisning Senior- og botilbud Almene boligafdelinger Fritids- og Ungd.klubber Daginstitutioner Skoler Bibliotek og Kultur Administration J. nr Ø00 18

19 J. nr Ø00 19

20 J. nr Ø00 20

21 Administration J. nr Ø00 21

22 J. nr Ø00 22

23 J. nr Ø00 23

24 Bibliotek og kultur J. nr Ø00 24

25 J. nr Ø00 25

26 J. nr Ø00 26

27 Skoler J. nr Ø00 27

28 J. nr Ø00 28

29 J. nr Ø00 29

30 Børnehuse J. nr Ø00 30

31 Varme (kwh/m2) - Daginstitutioner gruppe 2/4 Myretuen Mosen Lundegården Lillebo Lauggården (414) Larven/Sommefuglen (065) Kastanjehuset - Kærnehuset Kornblomsten Dagplejehus Kongshvile (210) Kiplingsgård Kildevænget Kildebo (416) Kastanjehuset - Kastanjely Junibakken Højmarksvej Hyldegården Humlebien GENNEMSNIT J. nr Ø00 31

32 J. nr Ø00 32

33 J. nr Ø00 33

34 El (kwh/m2) - Daginstitutioner gruppe 1/4 Hyldegården Holmegård Hjaltesvej-institutioner (242) Gnisten (435) Fedtmosen Udflugtshus (451) Elverdammen Zola's Allé Elverdammen Christianehøj (090) Elledalen Egeparken Christianebo Børnehuset Bytoften Blomsterhaven Birkevænget Dagplejehus Birkehaven (458) Bakken Bakkely Bagsværd Alsikemarken (112) GENNEMSNIT J. nr Ø00 34

35 J. nr Ø00 35

36 J. nr Ø00 36

37 J. nr Ø00 37

38 J. nr Ø00 38

39 J. nr Ø00 39

40 J. nr Ø00 40

41 J. nr Ø00 41

42 Fritids- og ungdomsklubber J. nr Ø00 42

43 J. nr Ø00 43

44 J. nr Ø00 44

45 Almene boligafdelinger J. nr Ø00 45

46 EL (kwh/m2) - Almene boligafdelinger Søborg Hovedgade 200 Boliger (442) Rosenlund Ældreboliger (483) Rosenlund Plejeboliger (483) Møllegården Bolig Vest (304) Møllegården Bolig Syd (304) Træningscenter Gladsaxe ( tidl. Kildegården) Afd. B plejeboliger Kildebakkegårds Allé 171 Kagsåhuse (010) Jernbanehaven Hareskovbo (850) Ellekilde Botilbud Egegården 2 Egegården 1 Plejeboliger Cathrinegården Carl Møllers Allé 1-5 Buddinge Hovedgade 111 Bakkegården Plejeboliger (111) GENNEMSNIT J. nr Ø00 46

47 J. nr Ø00 47

48 Senior- og botilbud J. nr Ø00 48

49 J. nr Ø00 49

50 J. nr Ø00 50

51 Dagtilbud og undervisning J. nr Ø00 51

52 J. nr Ø00 52

53 J. nr Ø00 53

54 Kursus og indkvartering J. nr Ø00 54

55 J. nr Ø00 55

56 J. nr Ø00 56

57 Klub- og foreningshuse J. nr Ø00 57

58 J. nr Ø00 58

59 J. nr Ø00 59

60 Idrætsanlæg J. nr Ø00 60

61 J. nr Ø00 61

62 J. nr Ø00 62

63 Mandskab og drift J. nr Ø00 63

64 J. nr Ø00 64

65 J. nr Ø00 65

66 Varmeværker J. nr Ø00 66

67 IT-centraler J. nr Ø00 67

68 Solvarmeanlæg Produktion fra solenergianlæg (kwh/m2 solfangerareal) Materielgården 059) Kellersvej 6 botilbud Christianehøj (851) Bakkegården Bagsværd Svømmehal Bagsværd Stadion GENNEMSNIT J. nr Ø00 68

69 Solcelleanlæg EL (kwh/m2) - Produktion fra solceller Træningscenter Gladsaxe Sneglehuset (tidl Oktobervej) Skovbrynet Skole Rådhuset fløj 5 Rådhuset fløj Nøddehegnet Lauggården Bagsværd Skole (Ny) GENNEMSNIT J. nr Ø00 69

70 Varmepumper Produktion fra varmepumper (kwh/år) Troldehøj Tornehøjgård Akademisk Boldklub J. nr Ø00 70

71 Vedvarende energi (oversigt) J. nr Ø00 71

72 Banevanding J. nr Ø00 72

73 BEMÆRKNINGER Bemærkninger til enkeltejendommes forbrug. Nr. Sted Forbrug Bemærkning 003 Gladsaxe Stadion El Renovering af belysning til LED lyskilder Optimering af drifttider på ventilations- og udsugningsanlæg Gladsaxe Stadion El Renovering af belysning til LED lyskilder i badmintonhallen. 003 Gladsaxe Stadion Vand Øget fokus på spildforbrug. Montering af vandbesparende brusehoveder Mørkhøj bibliotek fælles Åbningstiden er forlænget med knap 25% hvilket betyder et større forbrug. 006 Træningscenter Gladsaxe Fælles Fløj A ( ca. 900 kvm. ) nedrevet Nyt genoptræningscenter 2009, ibrugtaget primo Træningscenter Gladsaxe Vand To springvand i gården har været i drift i 2014, de har været ude af drift de foregående år. 007 Gladsaxe Rådhus El IT-centralens forbrug er opgjort separat, se under IT-centraler. Mérforbruget i 2011 skyldes el-opvarmet skurby samt byggestrøm i fbm renovering af fløjene 1-3. Reduktionen i forbruget fra 2013 skyldes dels ny energieffektiv ventilation og belysning i forbindelse med energirenoveringen af fløj 1-3 (besparelse ca kwh), dels idriftsættelse af solcelleanlægget på fløj 5 (ca kwh). 007 Gladsaxe Rådhus Vand Ombygning af fløj 1-3 har medført ca. 90 ekstra medarbejdere Gladsaxe rådhus Varme Markant forbrugsreduktion som følge af energirenovering af fløj Gladsaxe Rådhus. ITcentral J. nr Ø00 73 El Mindre-forbrug pga. ombygning af fløjene 1-3 i Mindre-forbrug i 2014 skyldes udskiftning af gamle diske og servere med nye energieffektive diske og virtuelle servere. 010 Kagsåhuse El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 011 Vadstruphus El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 012 Højgaard Vand Vandforbrug meget højt pga. utæt varmtvandsbeholder. 014 GXU (tidl. Marielyst skole) Fælles Skole under ombygning i 2. halvår 2013 og 1. halvår Ombygningen har medført et stort mindre-forbrug af vand, og et stort mér-forbrug af varme. Bygninger anvendes fra 2014 til 10. klassecenter og ungdomsskole, hvilket betyder længere brugstid. Nyt motorværksted opført i 2014 og ibrugtaget primo Søborg Skole Fælles SFO Frødings Allé 5 (elopvarmet) nedrevet 2010 og ny lavenergi indskolingsbygning opført Søborg Skole Varme Forbrug reduceret med knap 20% i perioden , bl.a. som følge af efterisolering af tagene på fløjene A og B, samt omlægninger og energiforbedringer af en række installationer KC Tobaksvejen ( tidl. Gladsaxe Skole ) Fælles Bygninger taget i brug af nye brugere fra 10. Klassecentret fra Skolen i tomgangsdrift fra sep Gl. Bagsværd skole El El-opvarmede pavilloner etableret medio Skolen har fået ca 50% flere elever i 2011.

74 Skolen lukkede medio El-forbruget er siden reduceret markant, svarende til godt 10% i ft fuld belastning. Skolen i tomgangsdrift fra medio Gl. Bagsværd skole Vand Antal af elever og lærere fordoblet siden medio Større lækage på vandinstallation i Skolen lukkede i sommer Skolen er lukket. Der er lukket for hovedvandforsyningen. 017 Gl. Bagsværd skole Varme Skolen er lukket. Der er kun tomgangsdrift 020 Toiletbygning Søborg El El-opvarmet bygning. Torv 023 Stengård skole Fælles Midlertidig undervisningspavillon etableret medio 2009 ( 143 kvm. ) samt medio 2010 ( 143 kvm. ) Tilbygning til blok 5 og 6 ultimo 2010 ( 260 kvm. ) El-varme i pavilloner konverteret til vandvarme Skolen er udvidet fra 2 til 3 spor i 2011 ( elevtal øget med ca. 130 ). 024 Områdecenter Garhøj Varme J. nr Ø00 74 Ejendom er fra 1940 med meget højt varmeforbrug især på grund af ringe varmeisolering. Energiforbedringsmuligheder undersøges pt. 033 Bagsværd Stadion Vand Udskiftning til vandbesparende brusehoveder. 035 Bagsværd Børnehave Varme Tagudskiftning og efterisolering sept Fjernvarmekonverteret i Pileparken Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme sept Skovbrynet Skole (tidl. Værebro) Varme Øget ventilering i hovedbygning som følge af pcb Driftsproblemer med styring af tekniske anlæg pga. el-skade efter lynnedslag Skovbrynet Skole (tidl. Værebro) El Solcelleanlæg på boldhal etableret ultimo 2013 og fuldt ud i drift i Skovbrynet Skole Vand Bedre styr på lækage forbrug i (tidl. Værebro) 042 Høje Gladsaxe bibliotek fælles Åbningstiden er udvidet med knap 40% hvilket betyder et større forbrug. 044 Bagsværd filialbibliotek Fælles Bibliotek lukket pr. 1. Maj Værebro bibliotek fælles Åbningstiden er udvidet med ca. 20% hvilket medfører større forbrug. 047 Kiplingsgård Varme Reduktion i 2013 skyldes midlertidig el-forsynet brugsvandsopvarmning pga kedeludskiftning. 047 Kiplingsgård El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. Mér-forbrug i 2013, se under varme. 048 Krakasvej Dagplejehus Elvarme Bygningen er el-opvarmet. Nedrevet Januar Vibevænget El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 059 Materielgården Solvarme Anlæg defekt i sommerhalvåret i Materielgården Vand Flere brugere pga. at Herlev Kommune lejer sig ind. 065 Sommerfuglen Varme Varmeforbrug inkluderer Larven. Varmeforbrug er ekskl. Energiforbrug til brugsvandsopvarmning. 074 Club 222 Varme Energirenovering af klimaskærm og omlagt til fjernvarme ultimo Gyngemoseværket Fælles Nedrevet Sneglehuset Oktobervej Fælles Institution om- og tilbygget, samt energirenoveret i Ibrugtaget Juli Sneglehuset Oktobervej El Byggestrøm 1. halvår 2013 udgør en stor del af årsforbruget første normale drifts-år efter ombygning.

75 086 Mørkhøj Skole Varme Skolen har været benyttet af markant flere fritidsbrugere i Vadgård skole Varme Højt varmeforbrug primært på grund af dårligt varmeisoleret og utæt klimaskærm. Energiforbedring af klimaskærm igangsat. Fjernvarmekonverteret fra naturgas i Vadgård skole El Større forbrug skyldes at skolen bliver brugt mere end sidste år (skolereform, fritidsbrugere, elever) 087 Vadgård skole Vand Større forbrug skyldes flere forhold. Skolereform, fritidsbrugerne bruger skolen mere, rørlækage og aftengræsvanding. 090 Elverdammen Christianehøj El El-varmeflader i ventilationsanlæg. Fejl på styring af el-varmeflader i ventilationsanlæg. Udbedret ultimo Holmegård Fælles Lejemål afsluttet med udgangen af juni Gladsaxe Skole (tidl Egegård) Fælles Skolen er udvidet fra 2 til 3 spor 2012 ( elevtal øget fra 350 til 730 ). 098 Gladsaxe Skole (tidl Egegård) Varme Løbende energiforbedringer af klimaskærm Fjernvarmekonverteret fra naturgas ultimo Gladsaxe Skole (tidl Vand Bedre styr på lækage forbrug i Egegård) 110 Hovedbiblioteket El IT-backup-centralens forbrug opgjort separat. 110 Hovedbiblioteket Vand I 2013 var der flere perioder toiletter og vandhaner der løb/dryppede. Det har der været styr på i Bakkegården Centerafsnit Fælles Centralkøkken ude af drift juni-aug El: En af forklaringerne på det øgede el-forbrug skyldes at alle afdelings vaskemaskiner nu (2013 og frem) bliver registreret som centerforbrug. Det blev de ikke i Bakkegården plejeboliger El Reduktionen i 2013 må skyldes bedre brugeradfærd. 112 Alsikemarken Fælles Tilbygning (415 kvm.) ultimo Aldershvile Servicebygning El El-opvarmet bygning. 115 Enghavegård Skole Varme Optimering af varme- og ventilationsstyring i indskolingsbygningen , samt hulmursisolering af hovedskolens nordfacade Enghavegård Skole El Skolen er blevet IT-skole 2012 ( har medført ladestationer til pc ere samt smartboards i klasser ). Byggestrøm ifbm. Indskolingshus etape 3 og ny kantine i Enghavegård skole Vand Højt vandforbrug pga defekt OPV som har taget vand ind konstant gennem 2-3 måneder inden læakgen blev opdaget. Derudover har der været et øget forbrug pga skolereform, fritidsbrugerne bruger skolen mere, rørlækager, flere gymnastiktimer og flere elever og lærer. 123 Tidl. 10. Klassecenter Skolesvinget. Varme Efterisolering af stort antal uisolerede ovenlyskasetter i det gamle flade tag Tidl. 10. Klassecenter El Affugtere i kælder efter skybrud Skolesvinget. 125 Grønnegården Varme Fjernvarmekonverteret efterår Grønnegården Vand Forbrug omfatter Fritidsklub og Pigegarden. J. nr Ø00 75

76 129 Grønnemose Skole ( tidl. Høje Gladsaxe skole ) Fælles Energiforbedringer i hovedbygnings varmecentral i 2007 og energirenovering af 2 store ventilationsanlæg i Skole under ombygning i 2013 og 2014 i fbm. Ny skolestruktur. Mérforbrug af el og vand i 2014 skyldes dels byggestrøm til skurby mm. under ombygning, dels at elevantal er øget væsentligt som følge af skolesammenlægning med tidl. Marielyst skole. Tilbygninger i 2013/2014: Nyt udskolingsafsnit i tidl. Grønnemosecenter taget i brug medio Ny klub Grønnemose samt inddraget atriumgård i hovedbygning taget i brug primo Buddinge Skole Varme Energiforbedringer og optimeringer af varmeanlæg og varmestyring, samt intens driftsovervågning Buddinge Skole El Energiforbedringer og optimeringer af ventilation, belysning og andet el-forbrugende udstyr, samt intens energistyring Buddinge Skole Vand Bedre styr på lækageforbrug i Off. Toiletter Nybrovej El El-opvarmet bygning. 140 Lundevang skole Fælles Skolen er solgt og har ikke været i brug i Der har kun været tomgangsdrift. 156 Taxvej 23 Varme Bygningen har været fraflyttet og nye brugere er flyttet ind. I overgangsperioden har der været lukket for varmen Overtaget af Brohuset i Ny Bagsværd skole Fælles Skole lukket medio 2010 varmecentral og boldhal fortsat i drift. Skolen åbnede igen i juni Ny Bagsværd Skole El Markant andel af forbrug i 2013 var byggestrøm. Ingen byggestrøm indgår i årsforbruget. Derfor falder el-forbruget fra 2013 til Ny Bagsværd skole Vand Stort overforbrug i 2011 skyldes hærværk i januar og februar da skolen stod tom. Skolen åbnede igen i juni 2013 Øget vandforbrug skyldes at skolen bliver brugt mere end sidste år (skolereform, fritidsbrugere, elever) 161 Bøgestrøm Skole El Børnehus lukket august Fra 2011 generel anvendelse af el-besparende lyskilder. 182 Granvej 10 (FO) Fælles Bygning nedrevet august 2012 ( Frit Oplysningsforbund flyttet til Frødings Allé 8 ). 190 Høje Gladsaxe Plejecenter El Lejemål afsluttet pr. April Vævergården Varme Naturgaskedel udskiftet efterår Centralvarmeanlæg renoveret Kongshvile Varme Tag-energirenovering efterår Pilegården Fælles Døgninstitution fra Fjernvarmekonverteret fra naturgas i H. Glx. Fritidsklub Fælles Delvist tomgangsforbrug i Lejemål fraflyttes primo Midgård / Månehuset Fælles Omfatter SFO Sæbjørnsvej indtil Byggestrøm Områdekontor Buddinge Fælles J. nr Ø00 76 Tidligere Radio Gladsaxe. Bygningen ubenyttet i 2008 og 2009 og delvist 2010.

77 252 Tyrolerhuset Vand Mérforbrug pga. byggevand i Mosen El Forbrug inkl. delvis elopvarmet staldbygning. 257 Gladsaxe Sportscenter, El Fælles elmåler med svømmehallen. Hal 1, Svømme- hal Renovering af belysning til LED lyskilder Optimering af drifttider på ventilations- og udsugningsanlæg Gladsaxe Sportscenter, Vand Flere brugere hal1 257 Gladsaxe Sportscenter, Hal 1 Varme Optimering af drifttider på ventilations- og udsugningsanlæg Gladsaxe Sportscenter, Hal 1 Varme Udskiftning af ventilationsanlæg til omklædning. Optimeret drift. 257 Gladsaxe Sportscenter El Lukkeperiode i sommer, optimeret drift. 261 Tidl. tandreguleringsklinik Fælles Ejerlejlighed solgt Lundegården SFO Fælles Delvist tomgangsforbrug i Lejemål fraflyttes i Brohuset Fælles Brohuset overtaget af Egegården F&U Områdekontor Søborg Varme Ejendom er fra 1950 med meget højt varmeforbrug især på grund af ringe varmeisolering. 285 Thorasminde El / varme Varmeforsyningen omlagt fra el til naturgas i Udskiftning af lyskilder til spotbelysning samt etablering af lysstyring 2010/ Bibliografen Varme Ombygning omfattede bl.a. energiforbedringer af klimaskærm og etablering af nye energieffektive installationer. 294 Bibliografen El Ombygning til kombineret biograf og bibliotek medførte højere el-forbrug som følge af mere intens benyttelse, mere belysning og flere PC ere. 296 Ungdomsskolen Varme Optimering af driftstider samt driftsovervågning Ungdomsskolen Fælles Den lokale opstramning af energistyring i 2012 er ikke fulgt op i Ungdomsskolen Fælles Størstedelen af skolen har været i tomgangsdrift siden sommeren Mødestedet Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme efterår Mødestedet El Mérforbrug i 2010 og 2011 skyldes dels affugtning af kælder i fbm vandindtrængning ved skybrud, dels etablering af konvektionsovn. 304 Møllegården Fælles Renoveret i Ibrugtaget Sep Møllegården Centerafsnit 304 Møllegården Centerafsnit Varme Vand Det var først i anden halvdel af 2010 at centerafsnittet blev fuldt udnyttet. Varmeforbruget i marts har været 150 MWh højere end registreret og 80 MWh højere i april end registreret, på grund af defekt hovedmåler. Etablering af en ny tunnelopvaskemaskine, installering af perlatorer på blandingsbatterier samt opsætning af koldtvands drikke anlæg i Reduktionen i vandforbruget må skyldes bedre brugeradfærd. Der er kommet flere ægtepar i boligerne (65 beboere i 50 boliger) 304 Møllegården boligafsnit Vand syd 304 Møllegården boligafsnit Varme syd 313 De Frivilliges Hus Varme Fjernvarmekonverteret Gladsaxe Skøjtehal El Optimering af is-pleje samt driftstider J. nr Ø00 77

78 318 Gladsaxe Skøjtehal El Der har været problemer med at holde korrekt tykkelse på isen, med stigende el-forbrug til følge. Det skyldes at is-plejemaskinen er nedslidt og ikke fungerer optimalt længere. Der er indkøbt ny maskine til kommende sæson. 318 Gladsaxe Skøjtehal Varme Flere aktiviteter og brugere. 321 Gladsaxe Kano & Kajakklub Elvarme El-opvarmet klubhus naturgaskonverteret Gladsaxe Svømmehal Vand Renoveringsarbejder, sommer Gladsaxe Svømmehal Vand Flere brugere Gladsaxe Svømmehal Varme Lukket i sommerperioden Egegården Gartnerplads Fælles Fra 2009 loppemarked genbrugslopperne. Væksthuse taget ud af drift. 337 Bagsværd Gamle Vand Vandforbrug inkluderer Gladsaxe Minigolf Klub. Station. 358 Radiomarken Vand Vandforbrug inkluderer Klub 144. Byggevand samt rørbrud i Kildehuset Fælles Kildehuset har tidligere været benyttet som værested for handicappede, anvendt til servicefolk, som er ude af huset det meste af dagen. Ejendommen fraflyttet medio Gladsaxe Minigolfklub Vand Vandforbrug er medregnet under Bagsværd Gamle Station. 368 Akademisk Boldklub El Udendørs banebelysning mindre i drift i Nordvands Mandskabsbygning Fælles Fra 2009 udlejet til Nordvand. 378 Jobviften Fælles Lejemål fraflyttet medio Nøddehegnet Varme Ovenlys/rytterlys etableret efterår Medfører øget varmeforbrug pga ringere varmeisoleringsevne end tagkonstruktion. Fjernvarmekonverteret fra naturgas i Piraten El Affugtere i brug i Fraflyttet Piraten Fælles Tomgangsforbrug størstedelen af Pilebo Fælles Institutionen udvidet med tilbygning på 310 m2 august Pilebo Varme Fjernvarmekonverteret Sneglehuset 2 El El-opvarmet pavillonbygning i drift fra Januar Pavillon fjernet medio Lauggården El og Varme Én ekstra gruppe børn og en ny pavillon (80 kvm. Oktober 2010) med el-varme og klimaanlæg. 416 Kildebo El og Varme El-varmeflade i ventilationsanlæg i hovedbygning lagt om til fjernvarme Fyrregården Fælles Energistyring/måleraflæsninger iværksat Pinievej Fælles Fraflyttet. 432 Østerlund Varme Isolering i loft midlertidigt fjernet pga. renovering Mælkevejen Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme efterår Gnisten El Ventilationsanlæg med elvarmeflade, el-tracede brugsvandsledninger og skotrender. Ventilationsanlæg med elvarmeflade nedtaget primo Nyt energieffektivt anlæg med vandvarmeflade etableret. 440 Egegård F & U Varme Udvidet med lokaler til gårdmandsordning i Fjernvarmekonverteret fra naturgas i J. nr Ø00 78

79 441 Transformervej 5 Fælles Stop for værkstedsaktiviteter Espelunden Erhvervscenter fraflyttet pr. 1. Okt Ibrugtaget som Hjælpemiddeldepot ultimo 2012 efter tomgangsperiode og ombygning. Fjernvarmekonverteret i Forebyggelsescentret El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 444 Egegården 1 Plejeboliger Fælles Boligafsnit ombygget/renoveret i Egegården 1 Plejeboliger Vand Spildforbrug reduceret Jernbanehaven Vand Der er et meget varieret forbrug af ejendommen, derfor kan forbrugene svinge meget fra år til år. 446 Genoptræningscenter, Fælles Lejemål fraflyttet primo Søborg Torv 448 Egegården 2 Vand Bedre styr på lækageforbrug i Fedtmosen udflugtshus El El-opvarmet bygning. 457 Birkevænget Varme Gaskedel udskiftet Birkehaven El I december 2010 blev der etableret el-tracing i tagrenderne, hvilket kan være årsagen til mérforbruget. 461 Stationsparken Fælles Ny liggehal fra 2011 (20 kvm.) 464 Troldehøj Fælles Institution udvidet med tilbygning i Taxhøj Varme Fjernvarmekonverteret i Bagsværd Hovedgade 177 (Tidl Støtte team) 481 Bagsværd Svømmehal 481 Bagsværd Svømmehal 483 Rosenlund centerfunktion J. nr Ø00 79 Fælles Ejendommen udlejet til Vestforbrænding I/S til administrative formål efterår 2011 og Har stået tom det meste af El Svømmehallen lukket i 6 uger i juli / august Vand Svømmehallen lukket i 6 uger i juli / august Vand Øget drift og produktion i centerkøkkenet, mindre ekstraforbrug til springvandet samt løbende/dryppende toiletter/vandhaner. El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. Vand Større lækage i måler-brønd i Reduktionen i 2013 må skyldes bedre brugeradfærd. 483 Rosenlund ældreboliger 483 Rosenlund ældreboliger 487 Rosenkæret Fælles Fraflyttet februar 2012 ( lejemål opsagt pr ). 491 Telefonfabrikken Varme Øget ventilering som følge af PCB og flere brugere Hjælpemiddeldepot, Fælles Lejemål fraflyttet pr. November Telefonvej 495 Ungdomsskolen satelit El Lejemål fraflyttet El-opvarmet. 703 Klubben Søborg El Affugtere i brug i Gyngemosehallen Fælles Ny bygning taget i brug Carl Bloch s Allé Fælles Ejendom rømmet i 2. halvår af 2007, sat til salg. Bygningen ubenyttet i 2008 og Anvendes til Socialpsykiatrisk Dagcenter fra Lillemosegård Fælles Ny bygning taget i brug November Botilbud Kellersvej Myretuen El Inkl. elforbrug til drænpumper for 4 institutioner. 713 Nybrogård Fælles Forbrugsreduktion skyldes renovering i Forbrugsstigningen skyldes idriftsætning af ejendommen i 2013 efter færdiggørelse af renoveringen.

80 713 Nybrogård Vand Første hele år efter renoveringen. Derfor det øgede vandforbrug. Desuden er der ingen styring af vandforbrug i de 24 boliger. Her afhænger forbruget meget af brugerne. 714 Gammelmosevej 51 Fælles Varme og ventilation renoveret i 1 af 3 sidebygninger Benyttes af Familieskolen. Hovedbygning rømmet ultimo 2010 efter lukning af SVIKA. Ibrugtaget igen ultimo 2011 af Gladsaxe jobcenter / Job og afklaringsviften. Fjernvarmekonverteret fra naturgas i Valdemars Allé Fælles Varmeforsyning omlagt fra Lillemosegård til Gladsaxe Fjernvarme i blokke ude af drift i 2. halvår 2013 og 1. halvår 2014 ( i fbm. renovering ). 716 Solstrålen Syd (tidl. Gyngehaven) Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme efterår Solstrålen Nord El og Varmeforsyning omlagt fra el til fjernvarme efterår ( tidl. Mosehaven) Varme 718 Espelunden Transformervej17 Fælles Lejemål fraflyttet pr. 1. Okt Sofiehøj Fælles Lejemål fraflyttet pr. September Novo Nordisk Børnegård Fælles Institutionen er flyttet til ny og større bygning pr. August Tjele Allé El El-varmeflade i ventilationsanlæg. Institutionen er lukket ned i Nybrogård Varme Energimåler etableres i løbet af Torvegården Varme Energimåler etableres i løbet af Bagsværd Observationshjem Varme Renovering af varmecentral i Bagsværd Observationshjem Vand Lækage på brugsvandsinstallation ultimo Hareskovbo Fælles Ombygget og renoveret i 2008 og Christianehøj Solvarme Anlæg etableret i hele driftår i J. nr Ø00 80