DAMMENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Transkript

1 DAMMENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord

2 Indhold... 1 Det fælles tværgående mål... 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø... 6 Vi samarbejder med forældrene om børns læring... 7 Vi samarbejder med lokalmiljøet om stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børnene... 8 Vi arbejder med et læringsmiljø for storebørnsgruppen, der skaber sammenhæng til 0. klasse Vi arbejder med læringsmiljøer, der tager højde for børn i udsatte positioner Vi arbejder ud fra, at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne, og at legen har en værdi i sig selv Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen Hvad er vores (det pædagogiske personales) forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer?

3 Det fælles pædagogiske grundlag Det fælles tværgående mål Læringsmiljøer understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde. Link til Masteren og sideantal for det pædagogiske grundlag

4 Når vi læser vores fælles pædagogiske grundlag, giver det os anledning til følgende pædagogiske refleksioner? Vores pædagogiske grundlag er baseret på Marte Meo. Her fokuserer vi meget på den positive anerkendelse af barnet og benævnelse og bekræftelse af barnets positive initiativer. Dette understøtter et børnesyn, som fokuserer på børns medbestemmelse, og at barnet har værdi i sig selv. Vi skaber grobund for, at alle børn kan indgå i et fællesskab, og at alle børn er lige. Vores kernemodel har stort fokus på forældresamarbejde, og på at inddrage forældrene aktivt uanset socioøkonomisk og kulturel baggrund. Samtidig fokuserer vores kernemodel på at opbygge barnets selvværd gennem omsorg, nærvær og medinddragelse. I vores årshjul tillægges legen stor værdi. Vi har fokus på kernetid, hvor der er plads til både børne- og vokseninitieret leg. Under vores projekter er der fokus på de 6 læreplanstemaer, gennem strukturerede aktiviteter, med en legende tilgang. Under planlægningen og evalueringen inddrages børnenes ønsker og perspektiver. Dermed understøttes børnenes medbestemmelsesret. Gennem aktionslæring reflekterer vi over vores læringsmiljøer, for derigennem at optimere børnenes læringsmuligheder. Vi ser et behov for at få skabt en fælles forståelse for begrebet læringsmiljø, og at arbejde mere med læringsmiljøerne i den ustrukturerede tid. 4

5 Institutionens samlet kernemodel. En model som er blevet udarbejdet henover en proces på 2 år. Vi tror på den er medvirkende til, at give os et bedre udgangspunkt for vores fælles fagsprog. 5

6 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø Hvad er børnegruppens udfordringer og ressourcer? Hvad skal børnenes perspektiv bidrage til i hverdagen? Hvad skal børnenes vurdering/oplevelse af deres fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø bidrage til i dagtilbuddet? Når vi inddrager børnenes perspektiv og deres vurderinger af børnemiljøet, hvilke tegn kan vi så se hos børnene? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? Overordnet set er vores nuværende børnegruppe gode til at vise hensyn og give udtryk for egne behov. De er aktivt deltagende i vokseninitierede aktiviteter og udviser lærelyst og er læringsparate. Vi ser lige nu, at børnene ofte er urolige og flagrende i den ustrukturerede tid, og der er et højt lydniveau. Vi ser en gruppe børn, som har svært ved at udsætte egne behov og reagerer voldsomt, når deres ønsker ikke kan tilgodeses. Da børnegruppens udfordring er at skabe konstruktive lege i den ustrukturerede tid, vil vi inddrage børnenes perspektiv, til at afklare hvilke behov de har for at skabe mere hensigtsmæssige lege. Er det andet legetøj, flere små læringsmiljøer, flere stillesiddende aktiviteter, mere inddragelse fra personalet, guidning i legerelationerne??? Børnenes perspektiv skal hjælpe os med, at kvalificere hvilke tiltag vi skal sætte i værk. Vi ved, at når børnene får medindflydelse på hvilke tilbud der er i dagtilbuddet, vil børnene være mere motiverede for at deltage aktivt og tage initiativ til egne aktiviteter. Når vi tager udgangspunkt i børnenes behov, vil vi se at flere børn selv tager initiativ til at starte en hensigtsmæssig leg eller beder den voksne og "hjælp" til at starte en leg. Vi vil se børn som fordyber sig længere tid ad gangen, og færre børn som flagrer rundt og børn som kommer i færre unødige konflikter. Hvis vi skal sikre at børnene tager initiativ til leg og forbliver i legen, må vi sikre, at det relevante legetøj og materialer er tilgængeligt i børnehøjde. Vi skal sikre os, at legetøjet er i ordentlig stand, så børnene ikke mister interessen efter kort tid. Vi skal være gode rollemodeller og vise børnene, hvordan man passer på tingene. 6

7 Vi samarbejder med forældrene om børns læring Hvad er forældregruppens forudsætninger og ressourcer? Hvad kan et øget fokus på gensidigt samarbejde mellem forældre og dagtilbud bidrage til i forhold til børnegruppens trivsel og læring? Hvilke tegn på trivsel, læring, udvikling og dannelse forventer vi at se hos børnene/børnegruppen, når vi aktivt samarbejder med og inddrager forældrene? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? Generelt set er vores forældregruppe ressourcestærke og har gode forudsætninger for at tilgodese deres børn behov. Vi ved af erfaring, at det tidlige forældresamarbejde er essentielt for at skabe tillid hos forældrene. Hvis forældrene er trygge ved at aflevere deres barn, vil barnet i højere grad opleve institutionen som et dejligt sted. Barnet vil dermed have bedre forudsætninger for at trives og lære. Et øget fokus på det tidlige forældresamarbejde kan bidrage til at skabe den fornødne tillid. Vi skal som personale være meget opmærksomme på at inddrage forældrene tidligt i forhold til eventuelle udfordringer. Når vi sammen kan udarbejde tiltag, som kan udføres i både hjemmet og institutionen, vil barnet opleve en større sammenhæng, og effekten vil dermed blive større. Personalet skal derfor være opmærksomme på at være imødekommende og invitere til dialog. Når forældrene er trygge, vil vi opleve, at de går i dialog med os, når de oplever udfordringer med barnet, undren over noget i institutionen, problemer i hjemmet mm. Når vi fælles har hurtig fokus på et barns udfordringer, kan vi hurtigere hjælpe barnet og dermed sikre dets trivsel. Det er vores erfaring, at vi som personale nogle gange kommer til at være underforstået i vores forventninger til forældrene. Nogle gange antager vi, at forældrene ved, hvad daginstitutionslivet kræver, og hvilke kompetencer barnet skal have. Vi skal være opmærksomme på tidligt at lave en tydelig forventningsafstemning og forklare baggrunden for vores "krav". For at sikre det bedste forældresamarbejde, skal vi afklare strukturen og frekvensen for forældresamtaler. 7

8 Vi samarbejder med lokalmiljøet om stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børnene Hvem og hvad er vores lokalmiljø? (fx forældre, bedsteforældre, kulturinstitutioner, erhvervsliv, naturområder, skoler osv.) Hvilke samarbejder kan børnene særligt profitere af? Hvilke tegn på fx trivsel, læring, udvikling og dannelse vil vi forvente at se hos børnene, når vi samarbejder med lokalmiljøet? Vi har et meget bredt udvalg af mulige læringsmiljøer i vores lokalområde. Af dem har vi gennem tiden særligt benyttet: Brogården, hallen på Damagerskolen, produktionsskolen, de omkringliggende skoler, boldbanerne, mosen, stranden, biblioteket, Greve centeret, legepladser og trylleskoven. Vi vil gerne fokusere på at udvikle Brogården som læringsmiljø, da børnene er meget optaget af at besøge dyrene og profiterer af den læring, der opstår gennem gentagelser. Gennem refleksioner over nærmiljøets muligheder er vi blevet bevidste om, at samarbejdet med det nærliggende plejehjem er et uudnyttet potentiale. Her kan børnene lære om livets cyklus og få en bredere forståelse for det at være forskellige. Gennem samværet med de ældre, kan børnene udvikle empati og få oplevelsen af at skabe glæde for andre. Samtidig kan de ældre gennem historiefortælling bidrage med viden om samfundets udvikling og historie om fortidens hændelser. Til at begynde med vil vi fokusere på arbejdet med de 4-6-årige børn. På Brogården kan børnene få kontakt med og viden om dyr. Herigennem kan de udvikle empati og lære at drage omsorg for andre levende væsner. Da Brogården ligger så tæt på, er der mulighed for mange gentagelser, som forøger børnenes læring. Samtidig kan besøg på Brogården skabe sammenhæng, mellem det vi institutionen læser i bøger mm, og det børnene kan se i virkeligheden. Den sansemæssige oplevelse ved at være fysisk sammen med dyrene bidrager også til en bredere læring. Brogården kan rumme at være læringsmiljø for både vuggestue og børnehavebørn. Vi forventer at se disse tegn ved samarbejde med plejehjemmet: børnene udviser glæde ved at komme på besøg på plejehjemmet, de tager selv initiativ til dialog med de ældre, de udviser omsorg ved f.eks. at samle ting op eller hente en stok mm., børnene genfortæller de historier de ældre har fortalt og de efterspørger at komme derhen igen. Vi forventer at se disse tegn ved samarbejdet med brogården: børnene udviser gensynsglæde, børnene fortæller om hvordan man skal behandle dyr, de udviser omsorg og passer på dyrene. 8

9 Vi arbejder med et læringsmiljø for storebørnsgruppen, der skaber sammenhæng til 0. klasse. (Udfyldes af børnehaverne og de integrerede institutioner) Hvad er storebørnsgruppens udfordringer og ressourcer? Hvad er formålet med læringsmiljøet for storebørnsgruppen? Hvilke tegn kan vi se på, at børnene får udbytte af læringsmiljøet i storebørnsgruppen? Hvilke tegn skal medarbejderne i 0 kl. kunne observere, der viser, at vi har skabt et læringsmiljø for børnene, der skaber sammenhæng til 0. kl? Vores nuværende storbørnsgrupper er generelt set gode til at fordybe sig i leg og finde på lege og aktiviteter. Deres udfordringer er, at de har svært ved at vente på tur og behovsudsætte. Da børnegruppens største udfordring er at vente på tur og behovsudsætte, vil disse være vores primære fokusområder. Formålet er at skabe robuste børn, som kan tage del i fællesskabet, kan sige "pyt", kan håndtere at få et afslag, kan løse deres egne konflikter og er selvhjulpne. Da børnene er rigtig gode til at lege, vil vi have fokus på at benævne og bekræfte turtagning og behovsudsættelse i legen. Vi vil gerne se børn, som erhverver sig ovenstående kompetencer og kan anvende dem i andre sammenhænge end legen. Børnene vil være læringsparate, fordi de er i stand til at behovsudsætte, og de vil kunne danne og indgå i nye legerelationer, fordi de evner at give plads og vente på tur. 9

10 Vi arbejder med læringsmiljøer, der tager højde for børn i udsatte positioner Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi tilrettelægger læringsmiljøer gennem hele dagen, der skal fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn i dagtilbuddet? Hvad skal vi være opmærksomme på, for at børnenes lege udvikler sig positivt for alle børn? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? De børn som er mest udsat i vores institution er kendetegnet ved, at de har svært ved at regulere deres følelser. Dermed er de i fare for at komme til at stå uden for fællesskabet. Generelt set har disse børn behov for ekstra guidning og tydelig rammesætning. Da de udsatte børn har ekstra behov for guidning, for at kunne lære at regulerer deres følelser, vil vi være særligt opmærksomme på at arbejde i mindre grupper. Vi ved, at den voksne har bedre forudsætning for at kunne skabe forudsigelighed for barnet og benævne og bekræfte barnet, når der er færre børn. Tidspunktet for hvornår på dagen vi fokuserer på mindre grupper, vil variere alt efter den enkelte gruppes/barns behov. Når vi ser flere børn, som har svært ved at regulere deres følelser, vil vi i vuggestuen have særligt fokus på at benævne og bekræfte deres følelser, hensigtsmæssige handlinger og initiativer. Dermed opnår de en bedre selvregistrering. 10

11 Vi arbejder ud fra, at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne, og at legen har en værdi i sig selv Hvad skal børnene have ud af, at legen har en central plads i hverdagens læringsmiljøer? Hvilke tegn kan vi se på, at børnenes leg anerkendes, respekteres og har en betydelig plads i hverdagen? Hvilke tegn kan vi se på, at vi som pædagogisk personale støtter, guider og rammesætter børnenes leg? Hvilke konsekvenser har børnenes leg for vores tilrettelæggelse af læringsmiljøerne? Hvad kan børnenes leg fortælles os om deres oplevelse af læringsmiljøerne? Vi ved, at børn lærer gennem leg. Her styrkes deres sociale, sproglige og kognitive kompetencer. Derfor er det vigtigt at der er plads til leg gennem hele dagen, og at der er en legende tilgang i de vokseninitierede aktiviteter. Legen har en central rolle i vores pædagogiske planlægning. Vores årshjul har fokus på kernetid, hvor legen er førsteprioritet. Her er fokus på både børne- og vokseninitierede lege. Når vi har projekt i årshjulet, prioriteres der også stadig tid til leg, både i og udenfor gruppe/stuetid. I det daglige pædagogiske arbejde har vi stor fokus på at lære at vente på tur. Dette ser vi nemlig som en grundlæggende nødvendig egenskab, når børn skal lege sammen. Gennem Marte Meo elementerne benævnes og guides børnene gennem hele dagen med fokus på positiv anerkendelse. Når vi bruger denne kommunikationsform, kan vi se at børnene lærer at drage omsorg for hinanden. De øver sig i at give plads til hinanden i legen og forhandle om forskellige roller i legen. Vi ser, at de bliver opmærksomme på hinandens behov, og er gode til at trøste eller hente hjælp. Vi ser et behov for flere tilbud om strukturerede aktiviteter, når vi er på legepladsen. Det er ikke alle børn som formår at invitere sig selv med i en leg, og nogle børn har også behov for at øve sig i at være i en rammesat aktivitet. Derfor vil vi have fokus på at udarbejde en struktur i middagsstunden, som skaber rum til flere strukturerede aktiviteter. Vi kan se at børnene udnytter de rum og materialer de har til rådighed, og overordnet set leger de konstruktive lege. Dog ser vi, at de i den ustrukturerede tid har tendens til at blive urolige og flagrende. Vi er derfor nysgerrige efter, hvad børne selv vil sige om de tilbud, de har. Vi vil derfor udføre en række børneinterviews, for at få børnenes perspektiver på, hvad der fungerer godt, og hvad de eventuelt kunne ønske sig. 11

12 Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen Link til arbejdsgruppernes arbejde Vi skal tænke over, hvad formålet med det her punkt er! Hvad skal børnene have ud af, at vi arbejder med læringsmiljøer gennem hele dagen (fx i middagsstunden, på legepladsen, i vokseninitierede aktiviteter og i den børneinitierede leg?) Hvilken effekt skal det have for børnene, at vi arbejder sammenhængende med de 6 lærerplanstemaer? i hverdagssituationer (fx i morgenstunden, i garderobesituationen, ved afhentning og på ture)? Vi har meget fokus på læringsmiljøet i de vokseninitierede aktiviteter. Som tidligere nævnt er børnegruppens udfordring at skabe konstruktive lege i den ustrukturerede tid. Vi vil derfor have særligt fokus på at udvikle læringsmiljøet i middagsstunden på legepladsen. Vores værdigrundlag baseret på marte meo har stor fokus på sociale kompetencer, personlig udvikling og sproglige kompetencer. Herigennem udvikler børnene en stor selvstændighed og opmærksomhed på egne og andres behov. De lærer at sætte ord på sig selv og andre og at rumme forskellighed. Gennem vores traditioner og projekter gennem året arbejder vi også med kultur og fællesskaber, samt motorisk udvikling og natur (science). Dog kan vi se, at motorik og natur ikke fylder så meget i hverdagen. Vi vil derfor have fokus på, at de aktiviteter der sættes i gang i den nye legepladsstruktur har særligt fokus på disse læreplanstemaer. 12

13 Hvad er vores (det pædagogiske personales) forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer? Hvilke ressourcer og udfordringer har vi i forhold til at skabe læringsmiljø gennem hele dagen, som skaber trivsel, dannelse udvikling og læring for børnene? Hvilke ressourcer (herunder viden) og udfordringer har vi i forhold til de 6 lærerplanstemaer? Hvilke refleksioner giver dette anledning til? Personalet har som gruppe mange ressourcer og viden i form af særlige kompetencer som; Marte Meo terapeuter, inklusionsvejleder, motorikvejleder, sprogpædagoger mm. Derudover besidder gruppen stor erfaring, og en kultur hvor personalet er forandringsparate og ikke er bange for at spørge og dele sin viden. Vi oplever, at der kan være mange definitioner og forståelser af, hvad et læringsmiljø er. Derfor har vi behov for som personalegruppe at få skabt en fælles forståelse af begrebet. Vi kan se, at der er en kulturel udfordring ift. at få skabt en varig forandring af legepladskulturen. Det er derfor vigtigt, at vi får lavet en god forventningsafstemning ift., hvad der skal foregå på legepladsen. Generelt er der i personalegruppen en bred viden. Dog kunne vi godt bruge noget mere viden/kompetencer indenfor; musik, motorik og natur. Dette kan vi med fordel søge efter, når vi ansætter nye medarbejdere. 13

14 Årshjulet udarbejdet i Vores pædagogiske styrings redskab fra april april. 14