Dialogmøde mellem udvalget for Børn og Skole og alle dagtilbuds- og skolebestyrelser, den 20. november 2018.

Transkript

1 Dialogmøde mellem udvalget for Børn og Skole og alle dagtilbuds- og skolebestyrelser, den 20. november Status på evalueringen af dagtilbuds- og skolestrukturen samt resultatet af arbejdsvurdering- og trivelsmålingen blev præsenteret på mødet og kort drøftet. Generelt er det alle dagtilbuds- og skolebestyrelsers holdning, at det ikke understøtter udviklingen af dagtilbuds- og skoleområdet at foretage en grundlæggende ændring af strukturen. Dialogmødet blev brugt til at drøfte, hvordan vi kan fremme: afdelingers/børnehuses selvbestemmelse, kultur på den enkelte afdeling/børnehus Videndeling og samarbejde Medindflydelse medarbejdere, forældre og elever Samarbejdet mellem (kommunikation og arbejdsdeling) Udsagn fra dialogen mellem udvalget for Børn og Skole og bestyrelserne i hvert område er gengivet nedenfor. Gruppearbejde område Holbæk By (repræsentanter fra skolebestyrelsen og dagtilbudsbestyrelsen) Medlem af udvalget for Børn og Skole: Susanne Utoft, formand Referent: Pernille Christensen Vi mangler ikke forskellighed. Vi har forskellige profiler/særkende. Men det skal afdelingers/børnehuses kommunikeres ud videreformidles bedre. Vi arbejder med et interaktiv kort til at selvbestemmelse, kultur illustrere det. Vi har lagt vægt på børnehusenes forskellige profiler, der hvor vi vil være ens er på høj faglighed. Vi har talt om, hvordan vi kan videreformidle vores tre skoleafdelinger. Afdelingerne har nogle forskelligheder og egne traditioner. Vi vil gerne, at der er noget særegent ved hver afdeling. Vi mangler, at blive bedre til at formidle, hvad der kendetegner skoleafdelingerne også for kommende forældre. Det kan være svært, som kommende forældre at gennemskue de enkelte skoleafdelingers særkende. På afdeling Absalon er de fysiske rammer opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling, men vi har fælles værdigrundlag på tværs af alderstrin. Det er en udfordring, når der er en leder, som har ledelse på flere matrikler (forældrerepræsentant dagtilbud). Det er nemmere som forældre, at man lige kan stikke hoved ind, hvis lederen er der fast. Ved delt ledelse kan der gå lang tid, før man ser sin leder. Anden forældre: Jeg ser det ikke som et problem. Hvis jeg skulle tale med lederen, ville jeg planlægge det. Medarbejderrep.-dagtilbud: Vi oplever udfordringer ved delt ledelse. Medarbejderrep. skole: Jeg er på en stor afdeling. Her er der kommet en ekstra leder, det kan vi mærke tydelig forskel på. Som forældre kan vi også mærke det, der bliver svaret hurtigere på mails mv. Men der er også noget mentalt, hvis en leder er delt på flere matrikler, når det brænder på, er det vigtigt, at der er en leder tæt på. Forældrerep.: Det skal være tydeligere, hvor man som forældre skal henvende sig, hvis man har brug for dialog med ledelsen. 1

2 Videndeling og samarbejde På skoleområdet har vi holdt en fælles pædagogisk aften for alle medarbejdere. Vi har et pædagogisk Medudvalg for de tre afdelinger. I forhold til videndeling og samarbejde fremhæves ofte udfordringen med tid til at nå samarbejde og relationer til de øvrige medarbejdere. Som skolebestyrelse blev det samarbejde født med områdestrukturen vi er blevet skubbet endnu mere sammen nu. Vi videndeler ml. fx indskoling, mellemtrin og udskoling, særligt om børn i udsatte positioner. Vi har også overleveringssamtaler fra dagtilbud og skole. Og også overleveringsprocedurer for alle børn. Som kommende forældre til børn i skolealderen mangler der mere information om skoleafdelingerne forud for valg af skole. Den information kunne også godt starte før fx allerede når man har børn, der er i 3 års alderen. Oplever ikke at mangle information om børnehusene. Forældrerepræsentant fremhævede, at det er afgørende, at skolernes på deres informationsmøder til kommende forældre viser sin faglighed og laver en god præsentation. Leder, dagtilbud: Nuværende struktur giver bedre mulighed for dialog mellem bestyrelser og mellem udvalget og bestyrelser, da vi er færre bestyrelser. Det gør, at vi bedre vil kunne idéudvikle sammen. Gruppearbejde område Skovvejen (repræsentanter fra skolebestyrelsen og dagtilbudsbestyrelsen) Medlem af udvalget for Børn og Skole: Asbjørn Gerting Olsson Referent: Janika Wiene Har strukturændringen betydet at man har harmoniseret? afdelingers/børnehuses Repræsentant fra skolerne fortæller, at man gør begge dele. Der hvor vi kan selvbestemmelse, kultur lære godt af hinanden, gør vi det og harmonisere, mens matriklerne også har egne tiltag/traditioner. En del af vores tilbud har et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole og vi har respekt for at hver matrikel har egne traditioner. Handler ikke kun om hvorvidt lederen har flere matrikler, men kan også handle om andre slags ledelse (ledernes tilgængelighed) I første omgang skal man vel definere, hvad der menes med nærledelse Man kan undersøge ledelsesspændet eller om er der for mange ledere Synlig ledelse, tilstedeværende ledelse, tilgængelig ledelse Det kan også være områdelederens nærledelse Vi har ikke længere vice- og souschefer der er kun én leder på hver matrikel. Konklusionen: det kræver at man undersøger nærmere, hvad der menes med begrebet nærledelse før man kan udtale sig nærmere Medindflydelse medarbejdere, forældre og elever Hvorfor sidder eleverne ikke med om vores bord det kunne være fedt. Katrinedal har nogle elever med det kunne vi lære noget af. Vi kunne lave en anden struktur for elevrådene. De lokale elevråd fungerer godt, men det er svært at trække eleverne ind i de store fælles fora Områdelederne i Skovvejen har drøftet muligheden for, at vi kunne mødes fælles i vores område mellem dagtilbuds- og skolebestyrelser, f.eks. omkring overgangen. Hvordan får vi opsnappet de ting/tendenser som rører sig ude på matriklerne? Hvordan er dialogen mellem bestyrelsen og de enkelte klasseråd der er 2

3 gode erfaringer fra dagtilbudsområdet til at trække på erfaringer fra forældrerådene i den enkelte institution Lokalråd er vejen frem. Afdelingsrådene skal jo ikke altid gøre det samme på alle matrikler. Deltagelsen fra forældre er ikke så stor men de kan sagtens være utilfredse, når der er truffet beslutninger. Man skal tænke mindre systemisk på det ikke finde en model som passer alle, men finde en model som passer det enkelte sted. Mødet behøver jo heller ikke at være fysisk kan også være facebook, messenger mm. De forældre, som dukker op til møderne bliver alle forældres talerør. Det er klart, at man med den nuværende struktur ikke kan være kendt ude på de enkelte matrikler, som man kunne da afdelingerne var mindre og bestyrelsen kun repræsenterede en matrikel. Skoleområdet kunne finde inspiration i den måde som dagtilbudsområdet har organiseret sig med forældreråd i det enkelte børnehus. Vi skal passe på ikke at opstille behov, som ikke er der (siges i forbindelse med drøftelse af afdelingsråd). Kan man lave elektroniske fora for kommunikation på en smidig måde. Gruppearbejde område Katrinedal (repræsentanter fra skolebestyrelsen og dagtilbudsbestyrelsen) Medlem af udvalget for Børn og Skole: Jarl Falk Sabroe Referent: Anne Herskind Leder: Svar til en bekymring om, at man mister noget af sit særkende på sin afdelingers/børnehuses afdeling/børnehus. Det er mere en forestilling end et reelt problem. selvbestemmelse, kultur afdelinger kan og har forsat deres egne traditioner. Der skal ikke være en ensrettethed i forhold til traditioner. Men den faglige sparring og videndeling arbejder ud fra en fælles retning. Dagtilbudsleder og bestyrelsesmedlem: Faglig sparring er en styrke, men børnehusene har hver deres profiler/tilbud og faste traditioner. Bestyrelsen, Med-udvalg og medarbejdere har ikke arbejdet med ensrettethed i forhold til kultur, og ser det ikke som en udfordring. Naturbørnehuset, det kan være en udfordring med delt ledelse, f.eks. at forældrene ikke kan kontakte lederen. Omfanget er ikke stort, men nogle forældre savner daglig ledelse, når den deles mellem flere matrikler. Problematikken er f.eks. ikke i Svinninge, da den fysiske afstand er ret lille. Videndeling og samarbejde Man kan godt kalde mere nærledelse og en besparelse på 10 mio.kr som en modsætning, men det er ikke nødvendigvis et ønske at prioritere mere nærledelse i forhold til ressourcerne. Forældreforslag deling af de gode historier og oplevelser, hvor medarbejderne deler det med sine kolleger. Kommentar: Det er skolerne, som har oplevet den største forandring f.eks. navn, leder. Mens børnehusene har beholdt deres navn, leder og det opleves ikke som den store forandring fra før

4 Skoleleder: Eksempel med læsevejl., matematikvejl., It-vejl. Som får et fagligt netværk i skoleområdet Katrinedal og mellem de 4 områder. Styrket faglighed i området Katrinedal. Det samme gælder for ledelsesgruppen, f.eks. 2 meget dygtige pæd. Leder med læsning som har opgaver på alle matrikler i området. Leder, dagtilbud: Vi kunne blive bedre til samarbejdet i overgangen mellem dagtilbud/skole. Leder,skole: det har ikke noget med strukturen at gøre, men at vi skal udvikle det at være et område. Medindflydelse medarbejdere, forældre og elever Andre emner De to gamle Med- udvalg er lagt sammen til et stort Med-udvalg på 15 stk. i dag, og det fungerer godt. I skolebestyrelsen er der 4 medarbejderrepræsentanter og samarbejdet er blevet styrket i strukturen. Katrinedal har eleverne med i samarbejdet også i aftenens dialogmøde. Ønske om at der ske en form for samarbejde, f.eks. to fælles bestyrelsesmøder mellem dagtilbud og skole. Eksempel, når der skal bygges dagtilbud i forbindelse med skolen i Svinninge/Tuse, så kunne det give afsæt for et øget samarbejde. En idé kunne også være, at der er et medlem fra dagtilbudsbestyrelsen med i skolebestyrelsen og omvendt. Bestyrelserne ser ikke navne på enhederne som en problematik. Hvis der er en problematik, så handler det om at de skal informeres om, hvad skolen er. Fokus skal være på indholdet, hvad kan skolen, og hvordan kan vi kompetenceudvikle lærerne bedst muligt. Gruppearbejde område Kildedam (repræsentanter fra skolebestyrelsen og dagtilbudsbestyrelsen) Medlem af udvalget for Børn og Skole: Camilla Hove Lund Referent: Christian Simonsen Indledende spørgsmål Hvordan skal man fortolke de skoleansattes tilbagemeldinger på APV? Der er grund til at være nysgerrig på, hvordan økonomien og skolernes svar spiller sammen? Den store ændring var fra 2011 til 2012 og ikke i Ændringen i 2016 har ikke i udgangspunktet påvirket børnene. Det er de samme lærer de har på de samme afdelinger. Et vigtigt budskab fra arbejdet i omstillingsgrupperne var: Når I nu har truffet en beslutning om en ny struktur, så lad nu vær med, at lave det om igen. Der skal være plads til justeringer, men ikke gennemgribende ændringer. Det er vigtigt, at der er en pædagogisk leder/ daglig leder på alle matrikler. En af udfordringerne er økonomien, som gør det svært at indfri dette ønske. Modellen med ledelse af undervisning og SFO giver meget god mening på de små afdelinger. Ledelse på opgaven hvad virker hvor og hvor omfattende er det? Der er forskelle mellem områderne samt mellem dagtilbud og skole. Hvad er det for et råderum, de enkelte pædagogiske ledere har? På dagtilbud har de et klart defineret budget (medarbejdere + købe ting + aktiviteter). På skoleafdelingerne er der ligeledes et budget på de enkelte afdelinger, som de pædagogiske leder er ansvarlig for. Men af en lidt mindre størrelse. 4

5 Andre emner Gode erfaringer fra de små skoleafdelinger med en arbejdsfordeling mellem forældreråd og bestyrelsen. Forældreråd varetager det nære og understøtter det gode samarbejde mellem forældre, børn og medarbejdere. Bestyrelsen tager sig af det fælles for skolen. Der er stor forskel på, hvordan samspillet/samarbejdet/forældrearbejdet spiller ved de enkelte afdelinger. I nogle områder er det meget velfungerende og upåvirket af en struktur. Den integrerede model, hvor skole og dagtilbud er i samme bygning, fungerer rigtig godt (gode erfaringer fra Ågerup). Der er et betydeligt potentiale i at skole og dagtilbud samarbejder om, hvordan vi gør folkeskolen til det naturlige valg. Helt overordnet set gør økonomien på skoleområdet, det svært at realisere alle de gode intentioner i strukturen. Det er positivt, at kommunalbestyrelsen på nuværende tidspunkt har en klar holdning til, at der ikke skal lukkes matrikler, men i stedet investeres i nye lokale løsninger. Det er et klart positivt signal. 5