NETVÆRK I MEDIEHISTORIEN. Lagring, formidling og søgning: Internettet som det opslugende netværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NETVÆRK I MEDIEHISTORIEN. Lagring, formidling og søgning: Internettet som det opslugende netværk"

Transkript

1 NETVÆRK I MEDIEHISTORIEN Lagring, formidling og søgning: Internettet som det opslugende netværk Af Danni Carlo Iannone Ugeopgave i Mediehistorie 1 Vejleder: Esben Krohn Institut for Film- og Medievidenskab Københavns Universitet Juni 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE DEN FØRSTE HENVISNING... 3 NETVÆRK I MEDIEHISTORIEN... 3 Forskellige netværksformer... 3 Tråden erstatter mennesket... 4 Den trådløse kommunikation... 5 Nyheder og netværk... 5 Det stemmebærende netværk... 6 Kontrollerede netværk opstår... 7 INTERNETTET... 8 De første år... 8 Standardiserede protokoller og World Wide Web... 8 INTERNETTETS MULIGHEDER... 9 Computeren og interaktivitet... 9 Netværkets størrelse problem eller velsignelse? Internettets indhold KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDEFORTEGNELSE Antal normalsider: 11,4 2

3 DEN FØRSTE HENVISNING A network is a set of interconnected nodes. A node is the point at which a curve intersects itself. What a node is, concretely speaking, depends on the kind of concrete networks of which we speak. ( ) They are television systems, entertainment studios, computer graphic milieux, news teams, and mobile devices of the new media at the roots of cultural expression and public opinion in the information age (Castells, 1996, s. 470). Siden Internettet i 1993 blev et offentligt tilgængeligt medie, er der kommet stor opmærksomhed på udviklingen af nye områder, hvor det kan være til nytte. Det verdensomspændende netværk har medført nye muligheder for kommunikation, der i tidligere former for netværk i mediehistorien ikke har været tilgængelig. Følgende er en beskrivelse af visse mediehistorisk, relevante netværksformer. Der redegøres for deres tekniske og mediesociologiske udgangspunkt, samt for deres betydning i samtiden. Det sker for at sikre en sammenhængende forklaring på ligheder og forskelle mellem de disparate netværksformer. Opgavens fokus ligger på at redegøre for Internettets muligheder og potentiale, ved at sammenstille Internettets netværksstruktur med tidligere netværksformer. NETVÆRK I MEDIEHISTORIEN Ordene netværk og kommunikation høres i det moderne digitaliserede og computerbaserede samfund ofte sammenstillede. Netværk har til alle tider været baseret på et ønske om bedre og hurtigere kommunikationsveje, men kommunikation kommer altid forud for netværket. Kommunikation i den multimediebaserede kultur er defineret ved konvergens medierne imellem. Multimediesamfundet er den foreløbige kulmination på menneskets teknologiske og kulturelle udvikling, den såkaldte femte bølge i kulturhistorien (Jensen, 2001, bd. 1; s ). Ligesom en fysisk bølge langsomt mister styrke og opsluges af den efterfølgende bølge, kan den femte kulturhistoriske bølge siges at have opslugt de fire foregående. Således at de mundtlige, skriftlige, trykte og audiovisuelle medier i dag alle er en del af den multimediebaserede kultur. Forskellige netværksformer Et netværk er én ting og mange ting på én gang. Da den græske hær i 491 f. kr. besejrede den persiske 3

4 invasionshær, sendte de en budbringer på en 42 kilometers løbetur til Athen for at formidle de gode nyheder. Denne budbringer var en del af et tidligt netværk af nyhedsformidlere, der skulle sørge for at oplysninger fra det græske riges provinser blev indsamlet til bearbejdning i imperiets magtcenter, Athen. Denne form for kommunikation adskiller sig ikke meget i sin bevægelse, men som vi senere skal se, i opbygningen, fra den form for netværk der senere har gjort sig gældende i mediehistorien, om end der er stor forskel i kommunikationshastigheden. Kommunikation baserer sig på menneskets behov for at kommunikere med hinanden. Et behov der er blevet dækket gennem forskellige former for kommunikationsnetværk, der har ændret sig løbende i trit med samfundet og teknologien. Som i ovenstående eksempel baserede det første netværk sig på menneskets evne til at bevæge sig gennem rummet indenfor et fast tidsforløb. Denne form for nyhedstransport blev senere udgangspunkt for postleverancer, der fulgte bestemte ruter på bestemte tidspunkter. I Danmark kom det første forsøg på at etablere et postvæsen med Christian d. II s verdslige lov af Dengang etableredes der 9 postruter rundt i det danske rige med forbindelser videre ud i Europa. De tidlige postruter var meget langsommelige, hvilket beror på den centraliserede netværksstruktur med postcentraler i København og Århus (se i øvrigt: Bergsøe, 1924). På dette tidspunkt, hvor de hurtigste landtransporter foregik til hest, har det været en yderst tidsforlængende proces. Med tiden er postruterne udvidet til at omfatte flere og mindre postcentre og i takt med industrialiseringen i det 19. Århundrede med udviklingen af bl.a. dampmaskinen og forbrændingsmotoren er rejsetiden forkortet. Alligevel var kommunikationen stadig begrænset af budbringerens hastighed. Ingen besked kunne bevæge sig hurtigere end dens budbringer. Tråden erstatter mennesket Først i 1844 da Morse sendte det første telegram, var kommunikationen frigjort fra sin fysiske form, og kunne overskride de tidligere faste rammer for bevægelse i både tid og rum. Det rum telegrafen arbejdede i, blev allerede i 1850 udvidet med et transatlantisk kabel, der forbandt de to vigtigste magtområder i verden - Europa og USA. Telegrafen medførte en tidsbesparelse, som har haft en enorm effekt i spredningen af nyheder og beskeder fra hele verden. En besked kunne sendes fra London til New York øjeblikkeligt, hvilket var en stor forandring i forhold til de omtrent 14 dage det tog et skib at sejle fra Liverpool til Halifax anno Det er svært i vore dage at forstå, hvilket fremskridt telegrafen var. Vi er i dag vant til at ringe forud hvis vi kommer for sent, og vi forventer 4

5 på togstationer og i lufthavne at blive adviseret i god tid, hvis der er forsinkelser. I og med at kommunikation før 1844 var betinget af menneskeførte transportmiddeler, ville enhver besked om forsinkelse, ikke nå frem til modtageren før ankomsten af transportmiddelet selv; et faktum der muligvis virker åbenlyst, men som alligevel er vigtig at pointere. Et andet vigtigt faktum ved telegrafen, og ved Bells telefon fra 1876, som er værd at understrege, er at denne form for kommunikation, ikke var baseret på enkelte hovedcentraler, men mange små, spredte centraler. En besked blev således sendt gennem flere forskellige knudepunkter, inden den nåede frem til destinationen; en vigtig del af den moderne netværksstruktur. Selvom telegrafen ændrede kommunikationshastigheden, var der stadig en begrænsning baseret på netværkets infrastruktur. For at sende og modtage beskeder med telegrafen var det nødvendigt at være tilknyttet telegraflinierne. Den trådløse kommunikation Allerede i 1890 erne udførte Marconi en række forsøg med den trådløse telegraf, hvis succes hurtigt tjente en plads i afsidiges områder, der ikke umiddelbart havde til udsigt at få stillet faste ledningsbaserede telegraf- eller telefonforbindelser til rådighed (Gorman & McLean, 2003, s ). Den trådløse telegraf er mest berømt for sin brug i den maritime verden. Med den trådløse kommunikation kunne skibe advisere deres position til fastlandet, og holde sig ajour med omverdenen. Mest kendt er den trådløse telegrafs rolle som kommunikationsmiddel i nødsituationer. Da RMS.Titanic en aprilnat 1912 kolliderede med et isbjerg udenfor Halifax Canada, udsendtes verdens første S-O-S med skibets telegraf. Dette sikrede, at de personer, der var kommet i redningsbåde inden skibet sank, blev fundet indenfor 2 timer (Encyklopædia Brittanica, 2004). Nyheder og netværk Ovenstående begivenhed illustrerer hvordan telegrafen og telefonen revolutionerede nyhedsspredningen på verdensplan. Allerede kl , kun 1 time og 40 minutter efter sammenstødet med isbjerget, og inden at skibet var sunket, havde nyheden om Titanics uheld nået de større byer i USA. Herefter spredte nyheden sig gennem de transatlantiske kabler til resten af verden i løbet af natten (Crowley & Heyer, 1995, s. 228). Telegrafens hurtige udbredelse var ikke udlukkende et resultat af et statsligt engagement i udbredelsen af kommunikation. Den hurtige udbredelse skyldes et stigende behov for nyheder fra 5

6 hele verden, som Titanic-ulykken er et godt eksempel på. Aviser og ugeblade verden over øjnede hurtigt muligheden for at bringe nyheder med en aktualitet, der ikke tidligere var mulig. Nyhedsbureauer verden over, heriblandt Ritzaus i Danmark, var i høj grad medvirkende til at udvide telegrafnettet. Af rent logistiske og geopolitiske årsager fulgtes telegrafnettet og jernbanenettet ad. Hvis man ser på udvidelsen af telegrafnettet i forhold til behovet for nyheder, spiller den globale infrastruktur en stor rolle. I takt med hurtigere transportmidler (Dampskib, tog, bil og fly), har det enkelte menneskes nyhedsbehov udvidet sig fra et begrænset lokalområde til at blive overvejende nationalt og globalt. 1 Det stemmebærende netværk I 1876 opfinder Alxander Graham Bell og Elisha Grey telefonen som resultat af videreudvikling af telegrafen. I mediehistorisk perspektiv spiller telefonen ikke samme centrale rolle som telegrafen, men udviklingen af det stemmebærende medie får en enorm betydning op i 20 erne hvor radioen har sine gyldne år. Forskellen mellem telegrafen og telefonen knytter sig til den menneskelige stemme og reproduktion af lyd. Med den menneskelige stemme følger autoritet, og med autoriteten følger intimitet. Stemmen er sværere at forfalske end en stykke morsekode, og samtidigt er afkodningen af beskeden reduceret til menneskets lytteevne. Telefonen havde potentiale til at blive hvermandseje, hvilket aldrig kunne blive tilfældet med telegrafen, da denne form for kommunikation krævede et kendskab til ikke blot alfabetet, men også til morsekodens opbygning. (Crowley & Heyer, 1995, s. 228) I det første tiår af det 20. Århundrede udførtes de første forsøg med at gennemføre trådløse telefonsamtaler. Den trådløse telefon, radioen, er teknisk set ikke langt fra den teknologi, der benyttedes i den trådløse telegraf. Telegrafen benyttede sig af en konstant elektrisk strøm, der blev afbrudt i bestemte intervaller. Disse intervaller blev så senere tolket som prikker og streger og kunne afkodes iht. Morsekoden. Med radioene bliver lyden til vibrationer i en mikrofon, for derefter at overføres til en højtaler, hvor vibrationerne forstærkes tilbage til lyd. Den største tidlige udfordring var at skabe en tilstrækkelig kraftig forstærker til at genskabe lyden. (Gorman & McLean, 2003, s. 1 I søgen efter bedre muligheder for økonomisk gevinst brugte mange familier omkring i verden alt hvad de ejede på at komme til USA med dampskib. Dette stimulerede både behovet for hurtig forsendelse af breve og pakker til familie og venner i fødelandet, men samtidigt også behovet for nyheder hjemmefra. Dette behov blev mødt af verdensomspændende nyhedsbureauer som Havas i Paris, Reuters i London og Wolff i Berlin som hurtigt havde kontorer i verdens politiske og økonomiske centre (Gorman & McLean, s.7). 6

7 47) Allerede i 1908 var teknologien dog nået så langt, at man kunne sende musik fra en sender på Eiffeltårnet i Paris. I kraft af radioens potentiale som hvermandseje var der mange privatpersoner op i gennem 1910 erne, der eksperimenterede med at bygge deres egne radioer. Der blev hurtigt opbygget et primitivt amatørnetværk der hovedsageligt blev brugt til privatsamtaler (Jensen, 2001, bd.3; s. 203). Men da radiointeressen op mod midten af årtiet var i kraftig vækst begyndte visse af disse radioamatører, at sende korte nyheder og vejrudsigter ud over æteren. Inden længe begyndte man ligeledes at sende musik og koncerter. Nogle musikforhandlere gav grammofonplader gratis væk mod at få reklame over radioen, hvilket har vist sig at være en model, der også benyttes næsten 100 år senere. I lande som USA, England og Danmark krævedes der en statslig licens til at drive radioforretning. Man skelnede mellem amatørradiobrugere, og folk der ville drive radioen kommercielt. I USA blev der udfra et statsligt ønske om at regulere radiobrugen i 1922 forbudt ved lov at sende underholdning over amatørradionettet (Gorman & McLean, 2003, s.47). Dette banede vejen for den licenserede, kommercielle radio som senere har haft stor betydning for udviklingen af både tv og Internet. Muligheden for at tjene penge på radiovirksomhed fik antallet af radiostationer til at stige eksponentielt. Således øgedes antallet af licenserede radiostationer i USA fra 30 i 1922 til 550 året efter (ibid: s. 50). Kontrollerede netværk opstår I kraft af USA størrelse opstod der hurtigt adskillige radionetværk. Med disse radionetværk kunne programmer og således også reklamer nå ud tíl en større befolkningsmængde. NBC (Network Broadcasting Company) fra 1926 startede med at kontrollere 24 stationer og allerede 5 år efter var dette tal steget til 61. NBC blev senere delt i to selskaber NBC og ABC, efter anklager om monopolstatus. CBS (Columbia Broadcasting System) fra 1927, der i 1931 kontrollerede 74 stationer, har sammen med NBC og ABC har domineret det amerikanske radio og tv-marked til dags dato (Gorman & McLean, 2003, s. 216). Andre steder i verden var alle rettigheder til radio- og tvvirksomhed ikke bestemt ud fra et mål om økonomisk gevinst. Specielt i Europa, herunder Danmark og England valgtes en public service - model. De vigtigste karakteristika for public service var, at radio og tv-medierne ikke skulle være underlagt hverken statsmagt eller der fri marked. Derimod blev public service kanaler underlagt en række programforpligtigelser og et forbud mod reklame. 7

8 INTERNETTET Computeren blev i 90 erne markedsført som det sidste medie og Internettet som forbindelsen, der gav adgang til hele verden. På trods af at det først er i 90 erne at Internettet er blevet et bredt tilgængeligt medie, har det sin begyndelse længere tilbage i tiden. De første år Internettet havde sin forløber i ARPANET (Advanced Research Project Agency Network), som blev skabt i USA 1969 som et decentraliseret netværk med militære formål; bygget til at modstå et atomangreb. Fordelen ved det decentrale netværk med mange små, ligeværdige computere forbundet på kryds og tværs med hinanden er, at dele af netværket godt kan falde ud, uden at hele netværket sættes ud af spillet. (Jensen, 2001, bd.3; s. 290). Næste trin i udviklingen var opdeling af information i mindre bidder som blev sendt gennem systemet individuelt. Til hver bid fulge oplysninger om afsender, modtager og hvilken informationspakke den tilhører. Systemet understøttedes af en række routere der er tilknyttet hver maskine i systemet, som kan læse de detaljer, der er tilknyttet hver informationsbid og sende dem videre hvis de ikke selv er endemålet. Routersystemet overflødiggør en hovedcomputer så længe hver bid og alle routere ved hvordan informationen skal transporteres rundt. (Rheingold, 1993, s.68.). Standardiserede protokoller og World Wide Web Ifølge Gorman og McLean kan den militære og strategiske baggrund for Internettet beskrives som Internettets første fase. (Gorman & McLean, 2003, s.194). Den anden fase begynder da udviklingen af ARPANET flyttes fra det amerikanske forsvarsministerium til NSF (National Science Foundation). I denne fase blev netværket udviklet til at formidle viden mellem forskellige akademiske institutioner og private forskningscentre rundt om i verden. NSF tilskyndede de forskellige institutioner til at danne mindre lokale netværk, hvilket har medvirket til udviklingen af det lagdelte Internet vi kender i dag (ibid: ). For at udvide Internettet til at omfatte flere lande og flere brugere, skulle der udvikles et standardiseret kommunikationssprog. I 1983 indførtes TCP/IP (Transmission Control Protocol/ Internet Protocol) som Internettes standardprotpkol. Det sidste skridt til at udbrede kendskabet til og brugen af Internettet, har været at få de etablerede telefonselskabers interesse i at udbyde Internettet som en ny service, da Internettet i forrvejen afhængig af telefonnettet. 8

9 INTERNETTETS MULIGHEDER Et af de afgørende områder hvor Internettet adskiller sig fra alle andre netværk, er i dets decentraliserede form. Fra de første postruter til telegrafen og telefonen, har det altid været nødvendigt af tekniske årsager at fastholde kommunikationscentre, hvorfra al information på et tidspunkt skulle passere, et faktum der dårligt har ændret sig frem til i dag. En af årsagerne har været den manglende infrastruktur, men samtidigt visse samfundsmæssige og politiske aspekter i den generelle historie. Således har de vigtigste kommunikationslinier løbet mellem de politiske og økonomiske centre i det enkelte land, og senere rundt omkring i verden. For at komme på Internettet skulle man ikke etablere et nyt netværk af linier, centraler og hovedcomputere som det tidligere har været tilfældet med telegrafen, radioen og telefonen. Internettet benytter sig af telefonlinjen som i Internettets yngste år allerede var landsdækkende i de fleste lande. Internettet har på denne front haft mulighed for at brede sig hurtigere end andre medier, der først skulle etablere et netværk. Computeren og interaktivitet En vigtig baggrund for Internettet er computeren. Computeren daterer sig længere tilbage end Internettet, men computeren som vi kender den i dag, med skærm og tastatur, fik først sin form op igennem 70 erne. Først i begyndelsen af 1980 erne blev den personlige computer (PC en), tilgængelig for manden på gaden, hvilket er basis for adgang til Internettet. Ifølge Klaus Bruhn Jensen var computeren i sine to første generationer, intet andet end en talknuser ( 2001, bd.3; s. 286). Først i den 3. Generation blev det muligt at overføre oplysninger fra computeren til en skærm, og således skabe grundlaget for PC en, med dens mange applikationer som vi kender i dag (Jensen, 2991, Bd. 4; s.200). Endelig var Tim Berners-Lee s arbejde med at udvikle protokoller og standarder til visning og overførsel af hypertekst - tekst der indeholder links til andre steder i netværket - og senere opbygningen af en mere tilgængelig og overskuelig brugerflade, World Wide Web (WWW), særligt central i den form for interaktivitet Internettet muliggør. Internettet er en kombination af både formidling, lagring og søgning efter information. Hvert punkt i netværket (computer og person), kan formidle viden til et andet punkt i netværket. Meget lig den form for formidlingen der eksisterede med postsystemet, telegrafen og telefonen. Forskellen ligger i muligheden for at lagre information som gøres tilgængelig til senere brug af en selv eller andre. 9

10 I denne lagring af information knytter sig nogle bestemte tidslige forhold. Walter (1996, s.29) skelner mellem asynkron og synkron kommunikation. Med synkron kommunikation forstås den form for kommunikation hvor to eller flere deltagere er online samtidigt og læser og svarer på hinandens beskeder med det samme. Eksempler på dette er diverse chat-rum, Messenger, online netværkscomputerspil osv. Med asynkron kommunikation efterlader den enkelte bruger beskeder på nettet, som modtageren senere læser og svarer på. Eksempler er og nyhedsfora som USENET og r.a.t.s. Både den synkrone og asynkrone kommunikation er ligeledes karakteriseret ved at de integrerer en række forskellige kommunikationsformer. Klaus Bruhn Jensen opdeler dem i Punkt til Punkt, Punkt til Multipunkt og Multipunkt til Multipunkt (2001, bd.4, s. 23). I den første form sendes en besked fra én afsender til én modtager. En kommunikationsform som tidligere karakteriserede postsystemet og telegraf/telefonnettet. Ved Punkt til Multipunkt afsendes beskeder fra én afsender til flere modtagere, som det er tilfældet med broadcast tv og radio. Den sidste og nyeste kommunikationsform er først blevet bredt tilgængelig med Internettet. Multipunkt til Multipunkt muliggør udvekslingen af beskeder i et netværk af personer, der kan kontakte hinanden på kryds og tværs. Som det er tilfældet med chatgrupper, nyhedsfora og opslagstavler. Tidligere eksempler er amatørradiosystemet 2, samt telefon- og videokonferencer. Med disse kommunikationsformer er Internetbrugeren blevet frigjort fra tid, og i kraft af netværkets størrelse også fra rummet. Et andet vigtigt element i interaktionen er, som Jens F. Jensen gør opmærksom på, at den enkelte bruger kan bestemme om ikke selve indholdet i den modtagne information, så i det mindste, hvilken information der skal modtages, og hvornår (Jensen, 2001, bd.3; s. 293). Med WWW er der altså tale om et pull -medie, i modsætning til TV og Radios push -medier. 3 Netværkets størrelse problem eller velsignelse? PC en er som før nævnt ofte blevet karakteriseret som det sidste medie, og det Internettet som det ultimative netværk. PC en samlede flere forskellige funktioner/applikationer i et medie: Tekstbehandling, regnemaskine, computerspil, arkivering, cd-afspiller, dvd-afspiller, osv. Da computeren blev forbundet med telefonnettet og senere med bredbåndsforbindelser har computeren 2 Amatørradiosystemet var bygget op af brugere med både afsender og modtager. Således var det muligt at benytte sig af de tre ovennævnte kommunikationsformer. Dog var amatørradiosystemet dog begrænset i det rum den enkelte bruger opererede indenfor, da radioebølgernes udbredelse var begrænsede. 3 Med et push -medie skubber afsenderen information over til modtageren som ikke har indflydelse på tidspunkt eller indhold, hvor det i et pull -medie er modtageren der trækker informationen til sig. 10

11 samlet flere medier i sig; informationssøgning, postkasse, faxmaskine, telefon, fjernsyn, radio etc. Udover implementeringen af de ny medier i computerne med Internettet, er den største forandring at man har mulighed for at dele information med andre. Og på Internettet formidles både ord, tekst og billeder; ofte alle tre simultant. Desuden er det med Internettet muligt at holde flere vinduer og programmer åbne på én gang, så man har mulighed for at kommunikere ad flere forskellige kanaler på en gang. Således kan man høre radio fra DR s hjemmeside, chatte med en kammerat over MSN alt imens man uploader filer der skal sendes over til en arbejdskollega. Et af de områder der har været stor fokus på i forbindelse med digitaliseringen af alle former for medier, er muligheden for at overføre praktisk taget al digital information over Internettet, eller lægge det ud til fri afbenyttelse. Et problem der kan eksemplificeres med Napster-sagen (begyndelse og slutning) hvor en gruppe af amerikanske musikere anklagede Napstar for at bryde copyright loven ved at distribuere deres musik over Internettet. Musikerne vandt, men andre mere teknologisk sofistikerede former for filesharing, også kaldet peer to peer network 4, er senere opstået som ikke umiddelbart kan standses. Kazaa og E-Donkey Er eksempler på programmer der gør det muligt at hente, både lovligt og ulovligt, materiale med en internetopkobling. Hvor Napstar lagde alt materiale ud på nettet til downloading, benytter de nyere programmer sig af file-sharing. Dvs. at man henter musik, billeder og film direkte fra andre brugere af programmet. Dette konstituerer et meget stort problem for copyrightholderne, da de ikke længere kan sagsøge et centralt firma, men i teorien, individuelt skal undersøge de millioner, der bruger programmet. Netværkets anarkistiske opbygning og størrelse gør det svært at håndhæve lovgivningen på området (Gorman & McLean, 2003, s.201). Internettets indhold Et andet problem med Internettet er dets indhold. I de senere år har der været en stor debat i dansk tv om distribution af børneporno og opmuntring til pædofili over nettet. Den danske pædofiligruppe valgte, efter en tids pres fra medierne og Red Barnet havde anlagt sag mod dem, frivilligt at lukke deres hjemmeside ned. Der gik dog ikke længe før hjemmesiden var oppe at køre igen, men denne gang fra en server i Nevada, USA. Problemet er, at der i kraft af Internettets status som et nyt medie, endnu ikke er skabt håndhævelig international lovgivning på området. I eksemplet kontaktede Red 4 Et peer-to-peer distribueringsnetværk er et system hvor brugerne er afhængige af de andre brugere, istedet for udelukkende at benytte sig af dedikerede hjemmesider og således en mere centraliseret infrastruktur. 11

12 Barnet det amerikanske webhotel og bad dem lukke hjemmesiden, hvilket de gjorde, da børneporno også er ulovligt efter amerikansk lov. Udover den manglende internationale lovgivning, knytter problemet sig i høj grad til Internettets størrelse og form. Selvom det amerikanske web-hotel også er forpligtiget til at lukke alle hjemmesider med børneporno, var det først efter at de blev informeret om tilstedeværelsen af en sådan, at de kunne gribe ind. Problemet er at web-hotellerne kun er forpligtet til at oplyse køberen af en hjemmeside om at der er ulovligt og strafbart at lægge eksempelvis børneporno ud på siden. Webhotellet kan således ikke straffes for at være vært for en ulovlig hjemmeside, men er dog forpligtet til at lukke den ned, hvis de opdager eller oplyses om den. Det er således organisationer som Red Barnet og evt. Privatpersoner, der skal oplyse web-hotellerne, eller politiet, om det ulovlige indhold. Problemet med at anmelde det til politiet er, at de kun har magt indenfor nogle politisk bestemte grænser, hvilket betyder at de kun kan lukke websider og servere ned, hvis de eksistere indenfor deres jurisdiktion. Desuden bliver det i takt med udbygningen af Internettet og det stigende antal brugere, meget svært for privatpersoner at gennemskue, hvem de bør kontakte, når de opdager internetsider med ulovligt indhold. Generelt er Internettets troværdighed på spil (Jensen, 2001, bd.4; s.205). I kraft af WWW s opbygning som en uendelige række sider med hyperlink til uendeligt mange andre, er det svært at vurdere hvilke sider, der hører til hvilken person. Hvad hvis der på Hr. Jensens private hjemmeside, er et link til en side med ulovligt indhold. Er han så skyldig? Hvad hvis han har et link til en side, der indeholder et link til en side med ulovligt indhold. Er han så skyldig? Internettets omfattende netværk, og de mange indholdsmæssige lag, gør det i stigende grad sværere at definere en endelig lovgivning på området. KONKLUSION Internettet er stadig et nyt medie i rivende udvikling, og således er der stadig mange spørgsmål, der vedstår ubesvaret. Internettet har integreret alle tidligere netværksformer i ét medie, og har således skabt en brugerflade og et indhold, der henvender sig til et ubegrænset antal publikum og aktører. Desuden er individet og gruppen ikke længere begrænset af tid og rum, men kan bevæge sig frit i et næsten uendeligt netværk. Indholdsmæssigt har den stigende digitalisering og den kraftige tilvækst af brugere, gjort Internettet til det mest omfattende arkiv over alt mellem himmel og jord. Søgemaskiner som Goggle, Yahoo og 12

13 Jubii er opstået netop fordi Internettet nåede et omfang, der ikke længere var overskueligt. Med søgemaskinerne finde hyperlinks til alt, eller få bekræftet, at alt ikke findes. I takt med den stigende lagring af information på nettet, omfatter det også hjemmesider med ulovlige oplysninger. Bombeopskrifter, børneporno, ulovligt musik og video osv. er alt sammen del af et interaktivt netværk der er blevet sværere og sværere at kontrollere. I kraft af Internettets sammensmeltning af tidligere kommunikationsformer, er der opstået nærmest uendeligt mange mulighed for interageren med andre mennesker. Både blandt de kommercielle, private og offentlige hjemmesider kan man finde gæstebøger, chatfora, opslagstavler og -links. Desuden har teknologien gjort det muligt at gennemføre live-samtaler ved hjælp af højtaler, mikrofon og web-kamera. Internettet har ført verden tættere på individet, og individet tættere på verden. Netværksformen har i mediehistorien ændret sig fra at være lukkede lokale kredsløb, til i højere grad at springe udover nationale, politiske og geografiske grænser. Dette er sket i kraft af en teknologisk udvikling der med computeren og Internettet er endt med en netværksform der muligvis kan udvikles i det rum det omfatter, men som i sin mulighed for formidling og lagring af information, foreløbigt har nået grænsen for tidsløshed. PERSPEKTIVERING Et problem med Internettet som er svært at komme uden om, er netop den frihed Internettet medfører. Der er en stigende grad af frihed, men i takt med at Internettet vokser og vokser, bliver der også i stigende grad frihed til anonymitet. Anonymiteten har sine fordele, da individet kan udforske verden som en anden person, men også sine ulemper, da troværdigheden på Internettet i høj grad har været et tvivlsspørgsmål. Børn chatter med gamle mænd, internetbutikker tømmer kundernes bankkontoer og hyperlinks leder brugere videre til falsk-annocerede hjemmesider. Alle er problemer, der til stadighed har sat en dæmper for Internettets status som et ordentligt medie. I de senere år, hvor der er udviklet sofistikeret krypteringteknologi, er der dog sket en opblomstring af ydelser på nettet, der gør hverdagen nemmere: netbank, nationale og internationale netbutikker, udfyldelse af skattekort og reservering af bøger på biblioteker. I takt med den løbende teknologiske udvikling er det svært at sige, hvilke muligheder Internettet i fremtiden vil yde. Måske ser vi i fremtiden en 6.bølge, der formår at samle alle netværks- og medieformer i én maskine, der ikke blot indeholder de andre, men overflødiggør dem. 13

14 KILDEFORTEGNELSE Baym, Nancy. K (1998): The Emergence of On-line Community. I: Cybersociety 2.0. Oxford University Press. Bergsøe, Jørgen (red)(1924). Det danske postvæsen gennem 300 år. Schulz. Castells, Manuel (1996): The Rise of the Network Society. Padstow, Cornwall, Blackwell Publishers. Castells, Manuel (1997): The Power of Identity. Padstow, Cornwall, Blackwell Publishers. Crowley, David & Heyer, Paul (red.)(1995): Communication in History; Technology, Culture, Society. White Plains, NY, Longman Publishers, Gorman, Lyn and David McLean (2003): Media and Society in the Twentieth Century: A Historical Introduction. Malden, MA: Blackwell Jensen, Klaus Bruhn (red.) (2001): Dansk Mediehistorie 1-4. Frederiksberg: Samfundslitteratur Rheingold, Howard (1993): The Virtual Community: Homesteading on the electronic frontier. Harper- Collins. Smith, Marc A. & Kollock, Peter (red)(1999): Communities in Cyberspace. New York, NY, Routledge. Walther, J (1996). Computer-mediated communication: Impersonal, interpersonal and hyperpersonal interaction. I: Communication Resarch 23(1). 14

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901) Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Jeg vil i den opgave redegøre for internettets muligheder i forhold til andre former for netværk i

Jeg vil i den opgave redegøre for internettets muligheder i forhold til andre former for netværk i Introduktion Jeg vil i den opgave redegøre for internettets muligheder i forhold til andre former for netværk i mediehistorien. Det er en almindelig betragtning at det moderne netværkssamfund fortrinsvist

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? artikel Nu kommer bredbånds-wwan Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger? Problemfri højhastighedsforbindelse er i stadig stigende grad blevet nøglen til

Læs mere

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark TheirSpace. Internettet er et medium For mange voksne er internettet først og fremmest et medium: Man læser nyhederne

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov Regeringens bredbåndsmålsætning: 100 Mbit/s til alle i 2020 Hvad skal vi med så høje hastigheder - er der måske nogen, som har efterspurgt det?

Læs mere

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk

IT og økonomi. Lektionens emner. Hvorfor netværk? Lektion: N: Netværk IT og økonomi Lektion: N: Netværk Lektionens emner Hvorfor netværk? Typer af netværk Fysisk opbygning Netværksoperativsystemer Protokoller Internet baggrundsteknologi Basistjenester Sikkerhed Hvorfor netværk?

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge Psykolog Kuno Sørensen Historisk tilbageblik 1993: WWW WideWorldWeb 2003: Skype lanceres 2010: Ipad lanceres

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

WAN s. - langdistance netværk! Netteknik 1

WAN s. - langdistance netværk! Netteknik 1 WAN s - langdistance netværk! Netteknik 1 Wide Area Network Hjemme arbejdsplads Hjemme arbejdsplads ISDN2 ISDN30 ISDN ISDN2 1 Mbps FRAME RELAY 512 Kbps Frederiskhavn - Filial RAS 512 Kbps Aarhus - Hovedkontor

Læs mere

Netværkslaget Rutning og sammenkobling

Netværkslaget Rutning og sammenkobling Roskilde Universitetscenter, Datalogisk Afdeling E-mail: ncjuul@acm.org Netværkslaget Rutning og sammenkobling Niels Christian Juul Mandag den 2. oktober 2000 Tanenbaum: CN kap. 5 5.1, 5.2, 5.4 Copyright

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Introduktion til computernetværk

Introduktion til computernetværk Introduktion til computernetværk 24. oktober 2011 Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Slide 1 Plan i dag Netværk generelt Lokalnet Internet Router Kabel/trådløs Firewall Lokal server (forward) Warriors

Læs mere

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Præsenteret af: I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Tak for tilliden af valget af et af vore podcast kompatible produkter. Denne fremragende software og hardware pakke muliggør produktion af podcasts af

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Maj 2012 Themosquitocompany.com Case Studie Endnu en E-Intelligence Kunde Succes Historie Ophavsret eintelligenceweb.com

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Frederikshavn Kommune og bredbånd

Frederikshavn Kommune og bredbånd Frederikshavn Kommune og bredbånd Et forsøg på at lave en status på Bredbånd i Frederikshavn Kommune Mogens Kahr Nielsen, IT chef, Frederikshavn Kommune Status på IT forbindelser i landdistrikterne Her

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: California State University San Marcos

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: California State University San Marcos US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: California State University San Marcos Land: USA Periode: Fra: August 2009 Til: December 2009

Læs mere

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router:

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router: Velkommen til Foreningen Kollegienet Odense (FKO). Ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten bagerst i denne folder har du mulighed for at benytte internet og internt netværk med FKO som din professionelle

Læs mere

Integreret bus-informationssystem

Integreret bus-informationssystem Integreret bus-informationssystem IBI Integreret bus-informationssystem Mermaid s integreret bus-informationssystem (IBI) er til gavn for både buschauffører og passagerer. Via WiFi, GPS og eksisterende

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Ledelsens Dag, 28.10.2008

Ledelsens Dag, 28.10.2008 Ledelsens Dag, 28.10.2008 Talent er Hvad venter os? Hvordan fanges talenterne? Ledelse og udvikling af talenter Quick (and not so quick) wins. Debat og det der mangler Google: 148.000.000 hits på talent

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

LØSNINGER - med fokus på MENNESKET

LØSNINGER - med fokus på MENNESKET LØSNINGER - med fokus på MENNESKET Prænominering til Innovationsprisen 2012 Advokatfirmaet Johansen & Bliddal søger med projektet LØS- NINGER - med fokus på MENNESKET prænominering til Innovationsprisen

Læs mere

RASPBERRY PI 2 MODEL B

RASPBERRY PI 2 MODEL B RASPBERRY PI 2 MODEL B Media Center Indhold Software:... NOOBS:... OSMC:... Tekniske data på media center:... Stykliste over vareforbrug:... Medier:... Ideer til opgave udvidelse:... Side 1 af 6 Software:

Læs mere

HVAD KAN JEG BRUGE INTERNETTET TIL?

HVAD KAN JEG BRUGE INTERNETTET TIL? 08.11.12/LKH HVAD KAN JEG BRUGE INTERNETTET TIL? HVAD ER INTERNETTET? Internettet er et kæmpestort, verdensomspændende netværk af computere, og disse kan sende information og data til hinanden efter nærmere

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion...

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... Web 2.0 Af Frederik Adamsen Indholdsfortegnelse Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... 6 Frederik Adamsen Kom/IT Web 2.0 Side

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere

Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk. Peter Mørk Nordjyske Medier

Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk. Peter Mørk Nordjyske Medier Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk Peter Mørk Nordjyske Medier Journalnummer (A979-15) New York Start-up mentalitet i journalistikken. 18.10.2015 25.10.2015 Kursuset i New York

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

VoIP. Voice over IP & IP-Telefoni. Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004

VoIP. Voice over IP & IP-Telefoni. Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004 VoIP Voice over IP & IP-Telefoni Lars Christensen & René Truelsen, Dec. 2004 Oversigt over foredrag VoIP I Dag Hvordan står tingene i dag? Netværksstrukturen for VoIP Benyttede VoIP-standarder/protokoller

Læs mere

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online This text is a preheader which elaborates on the content in the news letter View the news letter online Nyhedsbrev juni 2013 "HUSET" Det er med meget stor glæde, at vi kan fortælle jer en helt særlig nyhed

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Af Lars Ballieu Christensen, rådgiver, Ph.D., cand.comm., lbc@sensus.dk To tredjedele af den danske befolkning har

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele Der er masser af muligheder i dit tv TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele TDC HomeTrio Tv, bredbånd og telefoni Med TDC HomeTrio får du de bedste tv-kanaler direkte gennem dit telefonstik,

Læs mere

I slutning af The Daily Show sendt den 19. marts kl. 23.50 blev der sendt

I slutning af The Daily Show sendt den 19. marts kl. 23.50 blev der sendt DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. Hanne Bolbjerg RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 2. juli 2009 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:3373

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde

Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde Grundlæggende øvelser til kommunikation og samarbejde SkoleKom... 2 Øvelse 1 Start SkoleKom... 2 Øvelse 2 Find en person på SkoleKom... 2 Svar på indlæg... 3 Øvelse 3 Svar på et indlæg i FC-Skole-IT...

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Datapakke. Data. Afsender. Modtager

Datapakke. Data. Afsender. Modtager Program Kl. 17,00 Opstart og velkomst fra afdelingen Kl. 17,15 Hvad er bredbånd og datakommunikation Kl. 18,00 Spisning Kl. 18,45 Film omkring, hvad er datakommunikation og netværksudstyr Kl. 19,30 Hvilke

Læs mere

Media College Aalborg Side 1 af 11

Media College Aalborg Side 1 af 11 Media College Aalborg Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 3 Hvilket fjernsupport egner sig bedst af, eller Windows fjernskrivebord, når et firma skal supportere sine kunder?... 3 Hvorfor

Læs mere

Formandsberetning for 2016 Generalforsamling søndag den 5. feb. 2017

Formandsberetning for 2016 Generalforsamling søndag den 5. feb. 2017 Formandsberetning for 2016 Generalforsamling søndag den 5. feb. 2017 Som I kan se, har vi i år prøvet en alternativ generalforsamling på en søndag formiddag, det har vi gjort fordi andre foreninger har

Læs mere

Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her

Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her Du får det hele i ét stik Hos Stofa vil vi gerne have tilfredse kunder. Derfor gør vi os umage med alt, hvad vi laver. For dig

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD

KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD KARLSKRONA2 - FRAMING A VIRTUAL NEIGHBORHOOD af Rune Nielsen, Arkitekturnet juni 2001: http://www.arkitekturnet.dk/forskning/0106rn.htm På Internettet kan borgerne i den svenske by Karlskrona besøge en

Læs mere

Maj 2012. Fiberpartner.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Optimerede PPC Kampagnen og Salg For Fiberpartner.com

Maj 2012. Fiberpartner.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Optimerede PPC Kampagnen og Salg For Fiberpartner.com Hvordan E-Intelligence Optimerede PPC Kampagnen og Salg For Fiberpartner.com Maj 2012 Fiberpartner.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere