Valget mellem pest og kolera blev truffet og det blev cbsobserver.dk, der blev lukket efter kun halvandet år online på CBS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valget mellem pest og kolera blev truffet og det blev cbsobserver.dk, der blev lukket efter kun halvandet år online på CBS"

Transkript

1 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n m a r t s CBS OBSERVER 2 Webavisen lukker, papirudgaven fortsætter Valget mellem pest og kolera blev truffet og det blev cbsobserver.dk, der blev lukket efter kun halvandet år online på CBS a v i s d ø d Af Bjørn Hyldkrog Foto: Rie Neuchs Fremtiden for CBS redaktionelt uafhængige medie bliver, at CBS snart 32-årige avis CBS OBSERVER fortsætter. Det bliver webavisen cbsobserver.dk, der lukker. Bag beslutningen stod en fuldstændigt enig Avisbestyrelse bestående af to repræsentanter fra CBS videnskabelige personale, to repræsentanter fra CBS teknisk-administrative personale og to repræsentanter fra CBS Students. Rektors repræsentant i Avisbestyrelsen havde meldt afbud. Inden beslutningen blev truffet, havde Avisbestyrelsen gennemgået resultaterne af den vejledende læserundersøgelse, der var blevet lagt på webavisen. Der var kommet godt 650 besvarelser ind, og i udgangspunktet var resultatet, at respondenterne satte størst pris på papiravisens indhold, men at flertallet 56 procent mod 40 procent helst ville bevare webavisen. Avisbestyrelsen gav udtryk for, at det ikke var en valgsituation, man have ønsket at stå i, og lagde til grund for sin beslutning, at det var den eneste ansvarlige, redaktionens økonomiske og mandskabsmæssige situation taget i betragtning. Beslutningen er efter sin offentliggørelse på webavisen blevet kritiseret samme sted. Avisbestyrelsesformand Kurt Jacobsen forholder sig til kritikken og uddyber beslutningen yderligere inde i bladet. Læs mere side 8 k a r a k t e r k l a g e r - 2 c a n d. m e r c. a d g a n g s k r a v m o o d l e o g e - l æ r i n g i n e n g l i s h Meld dig ind NU og få BØRSEN gratis i 4 uger* Med et gratis studiemedlemskab i CA kan du ikke bare sikre dig kr. ekstra, når du afslutter din uddannelse. Du får også en række unikke medlemsfordele, som hjælper dig i topform til din fremtidige karriere. Bliv gratis studiemedlem i CBS ernes a-kasse nu og få dagbladet Børsen gratis i 4 uger på KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING * Tilbuddet gælder i en begrænset periode og kun for CA s studiemedlemmer (og nye dimittender) i husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr. 23-feb0-ann-CBSobserver_258x :2:06

2 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Klage op og klage ned nye regler Måske skal man tænke sig om to gange i fremtiden når man sender en klage over karakteren af sted. Fremover kan karakteren nemlig blive sat ned, hvis man siger ja til ombedømmelse eller omprøve. Universiteterne er tilfredse med ordningen, for det koster mange penge at besvare grundløse klager. CBS Students er bekymrede k a r a k t e r a f v i g e l s e r Af Christina D. Tvarnø Tegning: Niels Poulsen Der kommer nye regler for at klage over eksamenskarakteren. De nye regler betyder, at hvis man som studerende i fremtiden klager over en karakter, så kan man ende op med et dårligere resultat, end da man sendte sin klage af sted. Man kan altså klage over et 7-tal og ende med et 4-tal. Eller man kan klage over et 2-tal og risikere helt at dumpe eksamen. Som udgangspunkt har man den karakter, man har fået. Også selv om man klager: - Det, der er den store forandring, er, at hvis man siger ja tak til en ombedømmelse eller omprøve, så er der en risiko for, at karakteren kan blive sat ned, hvis eksamensbesvarelsen reelt set er dårligere end den karakter, man oprindeligt fik, forklarer Thomas Werner Hansen, chefkonsulent i Uddannelsesdekanatet. Klager med og uden risiko Der er en meget klar årsag til, at studerende ikke tidligere har kunnet få sat karakteren ned, når de klagede. - Ombudsmanden har påtalt, at der ikke bør være nogen risiko ved at klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse. Dette skyldes det almindelige forvaltningsretlige princip om, at når en myndighed har afgjort en sag, så har borgeren en berettiget forventning om ikke at blive stillet dårligere end den afgørelse, hvis de klager. Det er så forvaltningsmyndighedens ansvar at træffe den rigtige afgørelse første gang. Derfor har vi heller ikke kunnet sætte karakteren ned tidligere, forklarer Thomas Werner Hansen. Den nye regel betyder, at den studerende kan få et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, når der klages over en karakter. Hvis den studerende siger ja til dette, er der en risiko for at få sat karakteren ned. - Den nye regel er ikke så slem, hvis man som i dag kan klage til eksaminator, der med det samme kan sætte karakteren op, hvis der er grundlag for det, eller hvis der er begået en fejl. Men hvis den nye procedure også kræver en ombedømmelse for at få sat karakteren op, så er det et problem, siger CBS Students formand, Den nye regel er fornuftig, men det er forkert at sælge reglen på, at den vil forhindre mange klager over karakteren. I første omgang er det stadig gratis at klage. Det skal det også være, for vi må ikke ende i en situation, hvor det føles utrygt at klage, heller selv om vi på CBS har mange grundløse klager, der koster alt for mange penge. Thomas Werner Hansen chefkonsulent i Uddannelsesdekanatet Rolig nu! Emil Fuglsang, og fortsætter. - Men det største problem ved den nye regel er, at den kan skabe utryghed hos de studerende, og det er et meget uheldigt set fra et uddannelsespolitisk perspektiv. Klagesystemet må aldrig skabe usikkerhed og utryghed for de studerende. Stadig umiddelbart gratis Studenterformanden understreger, at det ikke er nogen walk in the park at klage over en karakter. De studerende skal bruge rigtig mange arbejdstimer på at gøre klagen præcis og argumentere for klagegrundlaget. - Allerede som reglerne er nu, skal man som studerende tænke sig godt om, før man klager. Derfor er det uheldigt, hvis den nye regel fraholder nogle studerende for at bruge klagesystemet, mener Emil Fuglsang. Thomas Werner Hansen er grundlæggende enig i CBS Studentsformandens betragtninger, men han tror ikke, at den nye regel vil forandre særlig meget. - Den nye regel er fornuftig, men det er forkert at sælge reglen på, at den vil forhindre mange klager over karakteren. I første omgang er det stadig gratis at klage. Det skal det også være, for vi må ikke ende i en situation, hvor det føles utrygt at klage, heller Hvad mener du, 2? Jeg stavede endda mit navn forkert! Dump mig så! ikke selv om vi på CBS har mange grundløse klager, der koster alt for mange penge, siger Thomas Werner Hansen og påpeger: - Det gode ved den nye regel er, at der nu kommer til at gælde de samme regler for klager over karakteren uanset, hvilken uddannelse man går på. Hvis man som studerende klager over en karakter, behandles klagen fremover ens, uanset om man læser på CBS, et gymnasium eller på Ingeniørhøjskolen. Det er en stor fordel, både administrativt men også retssikkerhedsmæssigt, og det har jeg personligt efterspurgt i mange år. Ressourcekrævende klager Rektorkollegiet skrev allerede i 2008 i et brev til Ministeriet, at det danske klagesystem er meget omkostningskrævende. De studerende kan klage over alt, og mens universiteterne bruger rigtig meget tid og ressourcer på at behandle klager fra universiteternes side, så er det som oftest fuldstændig omkostningsfrit for den studerende. I forbindelse med høringen over lovforslaget i december 2009 var Rektorkollegiet da også tilfredse med forslaget til den nye regel. Emil Fuglsang advarer mod at lade uddannelsespolitik blive styret af økonomiske hensyn. - Økonomisk set kan det godt give mening at lave denne regel, for det er dyrt at behandle for mange grundløse klager. Men det må bare ikke blandes sammen med sikkerheden i uddannelsessystemet. En studerende må aldrig blive utryg ved at klage. Ønsket om færre klager må aldrig resultere i frygt og usikkerhed. Det vil være meget uheldigt, mener han. Thomas Werner Hansen regner nu heller ikke med, at den nye regel kommer til at udmønte sig i en stor besparelse for CBS. Han forventer faktisk, at den vil medføre, at der måske bliver mere at lave i fremtiden. - Nu kender vi endnu ikke den nye procedure, men den vil efter min mening give mere bureaukrati, fordi der kommer en sagsgang mere end i dag, siger Thomas Werner Hansen. Kan det betale sig at dumpe? Den nye regel kan måske være en fordel for nogle studerende, der er meget kede af at have et 2-tal stående på eksamensbeviset. Den nye regel gør det nemlig også muligt at klage over, at karakteren er for god og på den måde kan man klage sig til en reeksamen. Emil Fuglsang kan godt se et lille potentiale i at klage for at dumpe, men kan ikke sige noget om omfanget. - Der er mange, der ikke er glade for at have et 2-tal stående på eksamensbeviset. Når man klager over karakteren, kan det derfor være en fordel, hvis man også har mulighed for at dumpe. Enten beholder man sit 2-tal, ellers bliver karakteren sat Hvorfor nye regler op til et 4-tal og hvis ikke det, så kan man dumpe og så få en ny chance. Sådan en fejl i systemet eksemplificerer de mangler og den bureaukratisering, som den nye regel medfører, siger CBS Studentsformanden. Thomas Werner forventer ikke, at der kommet et stort antal klager over for høj en karakter. - Jeg frygter ikke den form for klager. Men det er da klart, at der er nogle, der hellere vil dumpe med ret til reeksamen frem for at få et 2-tal på eksamensbeviset. Det er dog så besværligt at skulle hele klagesystemet igennem for at dumpe, at jeg har svært ved at se, at det kommer til at blive et stort problem, siger Thomas Werner Hansen, der forventer, at den nye regel kommer til at gælde fra efterårssemestret: - Eventuelle klager over forårets eksaminer bliver ikke berørt af reglen. Den er endnu ikke vedtaget, men det er jeg ret overbevist om, at den bliver. Derefter skal selve proceduren skrives ind i eksamensbekendtgørelsen. Så vi ved i øjeblikket ikke præcist, hvordan det nye klagesystem kommer til at se ud på CBS fremover. Grunden til, at den nye regel er kommet på tale, er, at Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i 2009 indgik en aftale om, at reglerne for eksamensklager skulle ændres. Fremover skal der i Danmark gælde ens regler for klager over karakteren uafhængigt af, hvilken uddannelse man går på. Undervisningsministeriets lovforslag er netop blevet vedtaget i Folketinget. Videnskabsministeriets lovforslag har været i høring og skal førstebehandles i Folketinget her i februar.

3 c b s o b s e r v e r 2 m a r t s Pia Mortensen Mba, australia graduate School of Management Master of Science, copenhagen business School commercial Specialist, trade department, royal danish embassy in Singapore business Student of the year, denmark 2006 enjoys long walks, dinners with family and friends and is fond of traveling and designer clothes and furniture next goal: learn to speak Italian and go on a pilgrimage in the Pyrenees Seeking One More. If you re One Of a kind like PIa, you could be the One. Pia joined Mckinsey & company in 2007, seeking a challenging international career that would open doors. She came to the right place. Our company is involved in more than a thousand projects worldwide advising leading companies. Our teams help clients develop and implement solutions to important and complex problems across their business locally and globally. consulting is an exciting job with great opportunities for personal and professional development, but it is not for everyone. It takes ambition, commitment and a will to succeed. It requires determination as well as talent. If you have these qualities and have just graduated or are about to you could be the one we re seeking. for further information, please visit our web site or call our recruiting coordinator Mette nielsen on application should be sent to: Mckinsey & company att.: Mette nielsen Ved Stranden 4 06 copenhagen k, or

4 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Business School kernefag i centrum Diskussionen om ændrede eller håndhævede adgangskrav til Cand.Merc. på CBS har bevæget sig fra gordisk knude til sandsynligvis kun at være et mulehår fra at være i mål. På kombinationsuddannelserne er man i tænkeboks med udsigt til større eller mindre ændringer i studieordningerne forude a n a ly s e Af Torkil Bang & Ulrik Borch Nuværende og kommende studerende på CBS HA kombinationsuddannelser kan trække vejret lidt mere frit. Godt nok er arbejdsgruppen, der arbejder med adgangskravene til cand.merc. overbygningsuddannelsen, ikke helt færdig, men to vigtige forudsætninger bliver der ikke pillet ved: Nuværende studerende bliver ikke ramt af adgangskravene. Og ingen kommende studerende på kombinationsuddannelserne vil være tvunget til at bruge ekstra studietid for at komme ind på cand.merc., men skal kunne opfylde kravene via valgfag. Begge dele har været mærkesager for CBS Students: - Vi føler langt hen ad vejen, at der er blevet lyttet til, hvad de studerende har at sige i den her sammenhæng, siger Emil Fuglsang, formand for CBS Students og medlem af arbejdsgruppen. Studieordninger justeres Når man rører ved det fine spindelvæv, som CBS uddannelser med cand.merc. i centrum udgør, giver det vibrationer i alle trådene. Der er ingen fag, der vil fraskære deres egne studerende muligheden for at læse videre på cand.merc. Så med de nye adgangskrav vil mange fag være tvunget til større eller mindre ændringer af studieordningen. Hvordan adgangskravene i sidste ende kommer til at se ud er som sagt stadig ikke helt på plads. En arbejdsgruppe har siden november arbejdet med et forslag, som der i store træk er enighed om blandt repræsentanterne for uddannelsesdekanatet, cand.merc.-studienævnet, kombi-studienævnene, de øvrige bachelor-studienævn, cand.soc., Admissions Office og CBS Students. Vi føler langt hen ad vejen, at der er blevet lyttet til, hvad de studerende har at sige i den her sammenhæng. Emil Fuglsang formand for CBS Students, med i arbejdsgruppen omkring cand.merc.- adgangskravene - Vi er ikke helt i mål endnu. Men det er mulehår, som skiller os ad. Et af de områder, der har trukket forhandlingerne lidt ud, har været, hvordan ansøgningsproceduren skulle håndteres om ansvaret for godkendelse af det faglige indhold skulle ligge hos cand.merc. studienævnet eller hos studieadministrationen. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, men det lader til, at den problemstilling er nogenlunde under kontrol, fortæller chefkonsulent Thomas Werner Hansen, undervisningsdekanatets tovholder for arbejdsgruppen. Cand.merc.-studieleder Henrik Sornn-Friese medgiver, at studienævnets ønske om at være med til at vurdere, om fag lever op til adgangskravene, måske blev formuleret lidt uheldigt. Han mener dog ikke, at det adskiller sig fra gældende praksis på lignende områder: - Vi har ønsket at kvalitetssikre de adgangsgivende fag. Det svarer til, når Admissions Office beder os om hjælp til at vurdere, hvordan et fag på et udenlandsk universitet passer ind. Det, vi ønsker, er en garanti for, at den undervisning, folk har modtaget i fagene, er på HA Almenniveau. Og det vil vi gerne hjælpe til med at vurdere, forklarer studielederen. 45/45-modellen Når adgangskravene træder i kraft er der skåret ned fra de oprindelige 20 ECTS inden for erhvervsøkonomi til 90 ECTS, som fordeler sig på 45 ECTS inden for erhvervsøkonomiske kernefag, som ifølge cand. merc.-studienævnet er grundlæggende for at man kan blive cand. merc., og 45 ECTS inden for en blandet gruppe af erhvervsøkonomiske fag eller metodefag. De grundlæggende fag er: Finansiering Regnskab Mikroøkonomi Organisationsteori Afsætningsøkonomi Statistik Cand.merc. bygger på HA Almen, hvor man har nogle grundlæggende erhvervsøkonomiske fag og statistik er helt basalt: Hvordan kan man eksempelvis læse en videnskabelig artikel, der bygger på en survey, hvis man ikke kan vurdere, om metoden er valid, eller reelt vurdere en kvantitativ udvikling over tid? Statistik eller ej Grundstammen i det forslag, som arbejdsgruppen er nået frem til, er en 45/45-ordning, hvor de studerende i løbet af bachelorstudiet skal tage 45 ECTS inden for en række erhvervsøkonomiske kernefag og 45 inden for en mere blandet gruppe af erhvervsøkonomiske fag eller metodefag for at kunne komme ind på cand.merc. (se faktaboks for nærmere beskrivelse). Det sidste punkt, der mangler at falde på plads, er, om et af de seks kernefag skal hedde Statistik eller Kvantitativ metode. Man vil nu se nærmere på, hvad indholdet skal være, men studieleder Henrik Sornn-Friese fastslår, at faget skal omfatte nogle grundlæggende metoder inden for statistik: - Aftagerne har nogle klare forventninger om, hvad en cand. merc. kan. Uddannelsen bygger på HA Almen, hvor man har nogle grundlæggende erhvervsøkonomiske fag og statistik er helt basalt: Hvordan kan man eksempelvis læse en videnskabelig artikel, der bygger på en survey, hvis man ikke kan vurdere, om metoden er valid, eller reelt vurdere en kvantitativ udvikling over tid? siger han og fremhæver i øvrigt markedsføring som et fagområde, hvor statistik er helt essentielt. Det skal dog understreges, at mens parterne i skrivende stund oplever sig som kun et mulehår fra en endelig løsning, så er arbejdet og forhandlingerne endnu ikke helt i hus tingene kan nå at ændre sig endnu. Ud over de nævnte garantier til nuværende og kommende studerende, er det eneste, der med 00 procent sikkerhed kan siges, at der kommer en adgangsbegrænsning på.400 studerende på en cand. merc.-årgang, og at kombi-uddannelserne bliver nødt til at kigge deres studieordninger efter i sømmene med henblik på at sikre den erhvervsøkonomiske kernefaglighed i studiet. Henrik Sornn-Friese lektor, studieleder for cand.merc.- uddannelserne Kombi-studier i tænkeboks Den opgave har man da også allerede taget hul på i kombinationsuddannelserne, selv om det endnu er uklart, hvad der kommer til at ske på de enkelte studier. Som tidligere omtalt i CBS OBSERVER (nr. 7, oktober 2009) har studerende på HA Almen, HA (IB) og HA (SEM) retskrav på optagelse på cand. merc., og der er derfor ikke behov for at ændre studieordninger. Derudover giver den næsten nye BSc Soc. adgang, idet studiet (endnu) ikke har sin egen overbygning. Studieleder på BSc Soc., lektor Steen Andersen, fastslår dog samtidigt, at de studerende er klædt godt på med erhvervsøkonomi. Studienævnene på de øvrige kombinationsuddannelser ser ud til at tage udfordringen ret så pragmatisk. På nogle studier skal der rykkes om på nogle byggeklodser for at fagene kommer til at svare til cand. merc.-adgangskravene. Således har HA (jur.) et tværfagligt forløb med finansiering, regnskab og statistik på 5 ECTS, hvor man overvejer at trække statistik ud, som de studerede så må tage som valgfag, hvis de ønsker at læse cand.merc. Andre fag bruger anledningen til at overveje, om erhvervsøkonomien skal veje tungere på bacheloruddannelsen. På Business Language and Culture (SPRØK) er man allerede i gang med en studiereform, og der er det et stort studenterønske: - Vi vil gerne styrke vores erhvervsøkonomiske profil. Derfor bliver det også en udfordring at sørge for, at den studerende fortsat kan specialisere sig i sprog eller områdestudier. Men vi mener godt, at tingene kan kombineres, uden at det går ud over vores faglige profil, siger SPRØK-studerende Christina Graversen, næstformand for studienævnet. Mere erhvervsøkonomi På HA (kom.) tog studienævnet den grundlæggende diskussion, om uddannelsen fortsat skulle give mulighed for, at man kan læse cand.merc., eller om de studerende Vi vil gerne styrke vores erhvervsøkonomiske profil. Derfor bliver det også en udfordring at sørge for, at den studerende fortsat kan specialisere sig i sprog eller områdestudier. Men vi mener godt, at tingene kan kombineres, uden at det går ud over vores faglige profi. Christina Graversen SPRØK-studerende og medlem af studienævnet Vi ser nogle muligheder i at få revideret erhvervsøkonomien noget som også har været et ønske hos de studerende. Men vi ønsker ikke at gå på kompromis med det kommunikative fagindhold. Line Bruun HA(kom.)-studerende og medlem af studienævnet fremover kun skulle have fagets egen kandidatuddannelse som primær overbygning. Der var dog enighed om, at de studerende ikke skulle fraskæres muligheden for at læse cand. merc. Derfor vil man nu kortlægge, hvordan erhvervsøkonomidelen kan tilpasses, så den svarer til adgangskravene. - Fordi arbejdet først lige er sat i gang, er det svært at komme med konkrete eksempler på, hvad der skal ske. Men vi vil arbejde på at gøre de erhvervsøkonomiske fag mere gennemsigtige, så det bliver mere ligetil, hvad man skal bruge fagene til. I den sammenhæng vil vi bruge fokusgrupper til at finde ud af, hvad de studerende føler, at de mangler i de erhvervsøkonomiske fag, fortæller Line Bruun, HA (kom.) studerende og næstformand i studienævnet, og fortsætter: - Vi ser nogle muligheder i at få revideret erhvervsøkonomien noget som også har været et ønske hos de studerende. Men vi ønsker ikke at gå på kompromis med det kommunikative fagindhold. Derfor er det også vigtigt at vi får tilgodeset begge dele, når vi ændrer på fagindholdet. Det kan betyde, at fremtidige HA (kom.)-studerende må tage f.eks. finansiering og statistik som valgfag, hvis de vil læse cand.merc. Alle studieordningsændringer på de forskellige studier er dog kun i støbeskeen og vil blive behandlet i den kommende tid på CBS. Adgangskrav er ikke en sikker billet Det er ikke nok at opfylde adgangskravene for at være sikker på at komme ind på cand.merc. Som beskrevet i CBS OBSERVER nr. 7, oktober 2009 er adgangskravene og deres håndhævelse først og fremmest kommet i fokus, fordi der er indført adgangsbegrænsning til cand.merc. på.400 studerende på en årgang. Det betyder, at hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil man skulle konkurrere om pladserne ud fra nogle udvælgelseskriterier. Det gælder vel at mærke ikke de studerende, som har retskrav på at læse cand.merc.

5 c b s o b s e r v e r 2 m a r t s Hold! Hold! Hold! Jeg ved godt, at det stadig ser ret indvilket ud, men vi skal nok få løst det hele snart! Det ser lidt gordisk ud lige nu, men vi skal nok sørge for, at i allesammen kan komme igennem... på en eller anden måde! Forskellige adgangskrav til forskellige cand.merc. Tanken om at splitte cand.merc. op i tre fagklynger med forskellige adgangskrav er på bordet igen. CBS Students finder som udgangspunkt tanken fornuftig d i f f e r e n t i e r i n g Af Torkil Bang og Ulrik Borch Tegning: Niels Poulsen CBS OBSERVER beskrev i nr. 7, oktober 2009, hvordan cand.merc. vil arbejde hen imod en klyngemodel med tre fagklynger (Finans, Marketing og Organization). Et af de oprindelige ønsker fra studienævnet var i den forbindelse at knytte differentierede adgangskrav til de tre klynger. I første omgang opgav man dog den tanke, men efter Videnskabsministeriet har givet grønt lys, vil man nu se nærmere på sagen, fortæller studieleder Henrik Sornn-Friese: - Vi vil under alle omstændigheder arbejde videre med klyngemodellen her i 200, og efter ministeriets udmelding vil vi da overveje muligheden for at fastsætte forskellige adgangskrav til de tre klynger, siger han, og understreger, at der i givet fald primært vil blive tale om at målrette adgangskravene til de enkelte cand.merc.-linjer uden at reducere yderligere i adgangskravene til specificerede kernefag: - De 45 ECTS specificerede kernefag bør være adgangskrav, som er fælles for alle cand.merc.-linjerne. Men herudover kan vi operere med differentierede adgangskrav, hvor det giver mening. Vi kunne for eksempel stille krav om mere statistik til linjerne inden for Finans- eller Marketingklyngen. Det er en misforståelse, at vi i forbindelse med adgangsbegrænsningen til cand.merc. skulle have strammet adgangskravene. De er tværtimod blevet reduceret i forhold til de hidtil gældende, som dog ikke er blevet håndhævet over for studerende på CBS kombinationsuddannelser, forklarer han. God logik i tanken I uddannelsesdekanatet er man også klar til at diskutere diffentierede adgangskrav: - Der er to løsninger: et fælles sæt adgangskrav eller en række forskellige sæt. I øjeblikket vejes der Det giver ikke rigtig mening, at FIR og lignende studier ønsker at hæve barren for de tunge fag, mens SOL slet ikke har det samme behov. Spørgsmålet, som man kan stille sig selv, er, om CBS også i dag ville samle de 3 forskellige cand.merc.-uddannelser under ét, hvis de levede selvstændige liv Emil Fuglsang formand for CBS Students, med i arbejdsgruppen omkring cand.merc.- adgangskravene for og imod de to løsninger. Et fælles sæt vil beskytte cand.merc. som brand og sikre en vis ensartet hed i optaget. Forskellige sæt vil muliggøre, at kombi-uddannelserne kan fortsætte med at udvikle tværfaglighed og innovativ pædagogik samt rekruttere talentfulde studerende, siger prodekan Sven Bislev. CBS Students formand, Emil Fuglsang, er som udgangspunkt positiv over for, at der bliver indført differentierede adgangskrav: - Uden at være ekspert på området vil jeg sige, at der en logik i differentierede adgangskrav til cand.merc. Det er en stor mundfuld at skulle håndtere 3 forskellige uddannelser på cand.merc. som spænder meget vidt fra FIR (Finansiering og Regnskab, red.) til SOL (Strategy, Organization and Leadership, red.). Det er mit indtryk, at flere studerende synes, at det lyder fornuftigt med differentierede adgangskrav, og at det er relativt tiltrængt, siger Emil Fuglsang og uddyber: - Det giver ikke rigtig mening, at FIR og lignende studier ønsker at hæve barren for de tunge fag, mens SOL slet ikke har det samme behov. Spørgsmålet, som man kan stille sig selv er, om CBS også i dag ville samle de 3 forskellige cand. merc.-uddannelser under ét, hvis de levede selvstændige liv. Måske en helt frisk start Studenterformanden påpeger, at kombinationsuddannelserne og cand.merc. lever forskellige juridiske liv. Han påpeger også, at kulturen på CBS nu engang er sådan, at de studerende forventer og har et ønske om, at en bachelor-uddannelse giver adgang til cand.merc. Men måske burde CBS vende bøtten lidt grundigere: - Man kan spørge sig selv, om vi ikke hellere burde starte fra bunden af og diskutere, i hvilken retning CBS vil gå fremover. Skal kombi-uddannelserne tilpasse sig cand.merc., eller skal cand.merc. finde plads til kombi-uddannelserne eller skal de to ting helt skilles ad? spørger Emil Fuglsang retorisk. Denne diskussion er først lige begyndt i forbindelse med adgangskravene til cand.merc., men meget tyder på, at den vil være på dagsordenen i et stykke tid fremover. c b s o b s e r v e r Næste deadline. marts Debatindlæg max. A4-side Sendes til

6 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Studievalg 200 en ligning med ubekendte Kære kommende studerende på CBS: Kombi-uddannelserne giver adgang til cand.merc. på en eller anden måde. Det er det budskab, som CBS ledelse har bedt studievejledningen om at bringe videre, mens man arbejder på at få detaljerne i helt præcist hvordan på plads o m s t i l l i n g s p r e s Af Ulrik Borch Foto: Jørn Albertus De kommende studenter med flere er efterhånden i gang med at overveje, hvilket studium de vil søge ind på til sommer. Til Åbent Hus arrangementet på Solbjerg Plads den. februar fortalte flere af de kommende studerende CBS OBSERVER, at de først og fremmest var kommet for at finde ud af, hvad CBS uddannelser i det hele taget gik ud på. Hvilken videregående uddannelse man skal tage er næsten per definition en usikker valgsituation at stå i. Og i øjeblikket får CBS potentielle studerende udleveret en oversigt over bacheloruddannelser og kandidatoverbygninger med et klistermærke, hvor der blandt andet står flere af vores uddannelser er i øjeblikket under omstrukturering. Forsinkelsen af studieledernes interne forhandlinger om de ændrede adgangskrav til cand.merc. (se side 4) skaber nemlig fortsat uklarhed, idet et centralt spørgsmål er, hvilke kombi-uddannelser der fremover ville give adgang til cand. merc. Det kan de så alle sammen ifølge prodekan for uddannelse, Sven Bislev, der mener, at det vigtigste for de studerende er at vide, at muligheden er der, ikke præcis hvordan det lader sig gøre: - Vi har givet et klart budskab til studievejledningen med hensyn til Åbent Hus arrangementerne. Vi sørger for, at man fra alle CBS kombinationsuddannelser også i fremtiden kan få adgang til cand.merc. Om det sker på den ene måde en kraftig oprustning af den traditionelle erhvervsøkonomiske faglighed på kombi-bachelorerne, eller den anden måde en differentiering af adgangskravene til cand.merc., er endnu ikke afgjort. Det bliver i sidste ende formentlig en blanding af de to, fortæller Sven Bislev og De mange unge, der kom til Åbent Hus den 2. februar, kunne få masser af oplysninger, men ikke hvordan CBS præcis vil sikre, at kombiuddannelserne giver adgang til cand.merc. Det er nemlig endnu ikke afgjort. påpeger: - Vi mener ikke, at potentielle ansøgere til bachelorstudierne normalt vil interessere sig for detaljerne i, hvordan denne adgang sikres, Hvad med fagindholdet Det næste potentielle problem er, at studievejledningen ikke kan give de studerende klar besked om kombinationsuddannelsernes fagindhold efter de studiereformer, som er forventede inden for et halvt års tid. Mest usikker er situationen på de studier, der indeholder mindst erhvervsøkonomi til at starte med. Flere af de potentielle CBSstuderende, som CBS OBSERVER talte med til Åbent Hus arrangementet, vælger at stole på, at CBS vil løse situationen. De fleste kendte ikke rigtig til forskellen på en almindelig cand. merc. og kombiuddannelsernes tilknyttede overbygninger, men de foretrak dog alle indlysende nok flest mulige valgmuligheder i forhold til overbygningsuddannelsen. Lars Pedersen fra studievejledningen anerkender problemstillingen: - Der er mange ansøgere, der af familie og venner har fået at vide, at det er mindre vigtigt, hvilken bachelor-uddannelse man vælger på CBS, fordi man senere kan skifte til en anden linje på overbygningen. CBS forsøger at efterleve den forventning, så de studerende fortsat kan gå i forskellige retninger på kandidaten, siger Lars Pedersen og påpeger: - Vi står så lige nu med et problem, når vi ikke kan give de studerende klar besked om, hvad der kommer til at ske med kombiuddannelserne. Vi har i studievejledningen en stor opgave med at kommunikere på en måde, så de studerende ikke bliver skræmt væk fra drømmeuddannelsen samtidig med, at vi gør det klart, at der kan opstå sten på vejen Hjælp til selvhjælp I en mere generel debat om studievejledningen på CBS fortæller karrierekonsulent Finn Kjerulff Hansen fra CBS Career Center, at mange af de studerende, der kommer forbi karrierevejledningen efter de er startet på deres studier, Der er mange ansøgere, der af familie og venner har fået af vide, at det er mindre vigtigt, hvilken bacheloruddannelse man vælger på CBS, fordi man senere kan skifte til en anden linje på overbygningen. CBS forsøger at efterleve den forventning, så de studerende fortsat kan gå i forskellige retninger på kandidaten. Lars Pedersen studievejleder føler sig usikre på, hvordan de nu bedst muligt skal sammensætte deres uddannelse, så de har en reel mulighed for at realisere deres karriereønsker og faktisk af og til nærmest er bange for at vælge forkert. Han mener, at mange studerende føler sig splittede i de valgmuligheder, studierne tilbyder, og at de nogle gange vælger mere ud fra bekymring end med glæde. - De studerende tænker meget på profilering. I den sammenhæng efterspørger de mere information om, hvad man kan bruge sine fag og valgfag til i karriereøjemed. Hvis man skar tingene lidt mere ud i pap, kunne man virkelig gøre studietiden mere lykkelig for dem, der er bange for at ende i arbejdsløshed, fordi de ikke føler sig sikre på at have foretaget et optimalt valg, fortæller Finn Kjerulff Hansen. CBS-karrierevejlederen påpeger, at de studerende alt for tidligt føler sig presset til at tage en hel masse hensyn, og at der i den sammenhæng ikke tages højde for, at de studerende udvikler sig i forskelligt tempo, inden han kommer med en opfordring. - Vi må sammen med Studievejledningen og studieledelsen komme længere ud på banen, se de studerende i øjnene og mærke efter, hvad det er, de studerende har brug for at vide for at kunne føle sig sikre på deres valg, siger Finn Kjerulff Hansen. Studievejleder Lars Pedersen kan godt sætte sig ind i, at det af og til kan være stressende for den studerende at skulle træffe så mange valg selv. Men han mener dog, at det er en naturlig del af processen som studerende: - Vi siger omvendt også til de studerende, at de, når de går på universitetet, må tage ansvar for egen læring. Her er der ikke nogen, der tager dem i hånden og følger dem til dørs. Når det er sagt skal CBS selvfølgelig også hjælpe med navigationen og gøre den relevante information tilgængelig. Med det sagt, så er et studievalg ikke en pakkeløsning den studerende må selv kunne bygge videre på studiet. At lære at gøre det er også at opbygge en kompetence, der hedder at træffe egne valg, påpeger Lars Pedersen.

7 c b s o b s e r v e r 2 m a r t s Virksomhederne ser ikke dybt på studieindhold Det væsentligste for virksomhederne er at få fat i de dygtigste dimittender på hver årgang a f t a g e r ø n s k e r Af Ulrik Borch CBS OBSERVER har søgt at afdække, hvad nogle udvalgte aftagere reelt ønsker fra CBS uddannelser. Revisions firmaerne Deloitte og Ernst & Young er ikke bekendt med de igangværende forhandlinger om adgangskravene til cand.merc. Selv om de umiddelbart hilser udsigten til flere erhvervsøkonomisk tunge fag på kombi-uddanelserne velkommen, er det ikke et behov, de selv har mærket: - Vi har et stort indtag af bachelorer og kandidater fra CBS og fra andre handelshøjskoler, gymnasier og handelsskoler. Generelt er vi fint tilfredse med niveauet og oplever, at CBS s studerende er kvalificerede, siger Peter Leth, HR-direktør hos Deloitte og fortsætter: - Vi tager folk ind på forskellige niveauer og forsøger gennem efterfølgende kompetenceudvikling at tillære dem de kvalifikationer, som vi synes, de mangler. Det vigtigste for os er, at vi får fat i de dygtigste ansøgere, og der kigger vi først og fremmest på karakterer, sociale egenskaber og andre erfaringer. Men det er klart, at hvis de har en god platform i form af en høj faglighed, så er det et plus og fag som statistik og erhvervsøkonomi er noget, vi sagtens kan bruge hos Deloitte. Skærpede krav i krisetider I CBS Career Center oplever man, at ønskerne afhænger meget af den enkelte branche: - Ifølge de henvendelser, CBS Career Center får, så er virksomhedernes ønsker til vore studerendes faglighed og andre kompetencer selvfølgelig ret forskellige alt efter branche og funktion. Ens for næsten alle er dog, at de ønsker strukturerede og dedikerede medarbejdere med høj forretningsforståelse, gode analytiske evner, gode kommunikationsevner, høj it-forståelse og generelt set et globalt mindset, forklarer specialkonsulent Finn Kjerulff Hansen og påpeger: - Men rigtigt mange virksomheder ikke mindst i disse krisetider har et særligt fokus på dimittender med dokumenteret høj erhvervsøkonomisk viden og gerne også erfaring fra studiejobs og projekter. Det hænger nok sammen med, at nedskæringer og travlhed gør, at der ikke altid er tid til at oplære dimittender, der ikke lige har den viden og de kompetencer, der er helt optimale i forhold til jobbet. Skelner mellem linjer Den tilgang til rekruttering af nyuddannede, Peter Leth fra Deloitte beskriver, gør sig også gældende for andre store revisionsfirmaer. - Da vi går efter de dygtigste studerende med gode sociale kompetencer, oplever vi ikke hos Ernst & Young noget stort behov for at gå dybt ind i indholdet af de forskellige studier på CBS, forklarer Line Nielsen, Nordic Recruitment Leader hos Ernst & Young. Alligevel har firmaet nogle klare præferencer: - Fordi det økonomiske fundament er så vigtigt for os, ser vi meget positivt på det, hvis der kommer mere økonomi på kombiuddannelserne, siger Line Nielsen og påpeger, at Ernst & Young ansætter dimittender fra mange af CBS kombinationsuddannelser men især fra cand.merc.(jur.), cand. merc.(mat.) og cand.merc.(it). Faglig gennemskuelighed Peter Leth ser både positivt og negativt på det brede udbud af uddannelser på CBS: - På den ene side kan det være svært at gennemskue, hvad den enkelte uddannelse kvalificerer sine studerende til. På den anden side er det en fordel for os at kunne placere de forskellige bachelorer og kandidater i et af vores arbejdsområder, som vi ved, de har en ekspertise i. Vi ansætter da også kandidater fra mange forskellige retninger på CBS, selv om vores hovedoptag kommer fra cand.merc. (aud.), siger Peter Leth. Ønsket om større gennemskuelighed i uddannelsernes og dimittendernes faglige profiler er en velkendt problemstilling for CBS: - Det er Career Centers generelle indtryk, at erhvervslivet i bred forstand har problemer med at gennemskue CBS store uddannelsesportefølje. Vi bruger i al fald rigtig megen tid på at forklare ligheder og forskelle mellem de enkelte uddannelsesprofiler, mest på kandidatniveau. Virksomhederne vil jo gerne sikre sig, at de med deres budskaber så præcist som muligt når den målgruppe, de gerne vil have i tale, fortæller Finn Kjerulff Hansen og forklarer videre: - Det kan være temmelig besværligt at hjælpe med at afklare, også fordi de studerende jo gennem valgfag og projekter kan have skabt sig selv en enten dybere eller bredere profil, suppleret af studiejobs eller frivilligt arbejde. Finn Kjerulff Hansen påpeger, at der påligger både aftager og CBS en større opgave i at klargøre de forhold, han ikke mener, det kan forventes, at dimittenderne selv har alle forudsætninger for at gøre rede for. Ellers er risikoen, at virksomhederne umiddelbart vil vælge det, de kender. Succes er vigtigst Heller ikke Kim Thaagaard Pedersen, rekrutteringsansvarlig i konsulentfirmaet AT Kearney, kender til forhandlingerne på CBS, men siger, at det væsentligste for AT Kearney er, at ansøgeren har klaret sig godt ikke specifikt hvilke fag, hun eller han har bestået i løbet af studieforløbet. - For os er det knap så vigtigt, om en ansøger har læst cand.merc. FIR, IB eller noget helt tredje. Hvad der til gengæld er vigtigt for os er, at ansøgeren har klaret sig rigtig godt på det studie, som han eller hun selv har valgt. Hos A.T. Kearney ansætter vi eksempelvis både ingeniører, samfundsøkonomer og folk med en naturvidenskabelig uddannelse til de konsulentstillinger som CBS dimittender typisk søger, siger Kim Thaagaard Pedersen. Kim Thaagaard Pedersen pointerer, at det er vigtigt for AT Kearney, at firmaets nyansatte er gode problemløsere med en veludviklet forretningssans, der samtidig kan hjælpe til med at drive forandringer igennem hos deres klienter. Det behøver man ikke nødvendigvis være erhvervsøkonom for at være god til, men med det sagt hilser også AT Kearney en generel styrkelse af metodefagene på CBS velkommen. Livet er fuldt af svære valg Læs en kandidat i Digital design og kommunikation Digitaliser din bachelor og design morgendagens kommunikation. Se film og tilmeld dig vores nyhedsbrev på IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN Fire digitale kandidatuddannelser indenfor: Design og kommunikation - Business - Spil - Software

8 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Der var ikke noget rigtigt valg Avisbestyrelsens beslutning om at nedlægge webavisen cbsobserver.dk og fortsætte med papirudgaven har stået for skud på webavisen fra dem, der mener det modsatte, siden beslutningen blev offentliggjort. Avisbestyrelsesformand Kurt Jacobsen anerkender kritikken, men står fast på, at det var den bedst mulige beslutning i en uønsket og umulig valgsituation hvorfor der måtte købes illustrationer udefra. - Avisbestyrelsen har personaleansvaret for redaktionen, og i den er der fra. marts kun to fuldtidsmedarbejdere. Ud over en studentermedhjælp på deltid består resten af mere eller mindre løst tilknyttede skribenter to VIP, en TAP og studerende på freelancebasis. At pålægge redaktionen en arbejdsopgave, de med stor sandsynlighed ville knække halsen på at løfte, med udsigt til en klar kvalitetsforringelse af begge medier og uden økonomisk sikkerhed for, at det overhovedet kunne lade sig gøre, ville være dybt uforsvarlig, mener Kurt Jacobsen. Det var i sidste kun Avisbestyrelsen, der kunne træffe valget, om det var papir- eller webavisen, der skulle fortsætte. Og her var der enstemmig enighed om, at beholde papirudgaven. m e d i e m ø l l e Af Bjørn Hyldkrog Foto: Morten Andersen Det kan næppe betegnes som en læserstorm. Men Avisbestyrelsens beslutning om at nedlægge webavisen og fortsætte med papirudgaven har stået for skarpe skud, efter den blev offentliggjort på webavisen onsdag den 7. februar De kritiske røster hæfter sig især ved det forhold, at Avisbestyrelsen ikke fulgte den 56 procent mod 40 procent overvægt til fordel for webavisen, som var det resultat, man kunne læse ud af læserundersøgelsen. Men den kritik afviser avisbestyrelsesformand Kurt Jacobsen: - Der var jo ikke tale om nogen afstemning. Vi meldte klart ud i begge medier, at der var tale om en vejledende læserundersøgelse. Vi var i bestyrelsen helt på det rene med, at den som survey at betragte simpelthen ikke kunne behandles som et validt grundlag for nogen endegyldig beslutning. Der sidder altså både en lektor og mindst én studerende i bestyrelsen med et godt indblik i, hvad kravene ville være angående videnskabelig metode til en fuldgyldig survey, som man reelt kunne lægge til grund for en afgørelse, og dem opfyldte læserundersøgelsen ikke, forklarer Kurt Jacobsen og påpeger: - Det, vi og redaktionen kunne nå at stable på benene mellem direktionens afgørelse om Avisbestyrelsens budget for 200 medio januar og begyndelsen af februar, var en vejledende læserundersøgelse, der gav Avisbestyrelsen en indikation. Havde der været tale om en fordeling ville man kunne tale om en klar indikation. Men at behandle den som en afstemning ville i min bog svare til, at vi havde sat spørgeskemaet i papirudgaven og krævet, at besvarelsen skulle sendes ind med posten og så vendt det blinde øje til, at webavisens kernelæsere ved brug af den metode nok ville være underrepræsenterede blandt respondenterne. Det ville være uforsvarligt. Ikke noget givet udfald Kurt Jacobsen kan sagtens forstå den skuffelse og frustration, der blev givet udtryk for på cbsobserver.dk blandt dem, der mener, at Avisbestyrelsen traf det forkerte valg heriblandt et tidligere medlem: - Der var efter bestyrelsens opfattelse ikke noget rigtigt valg at træffe. Det var en situation, hvor vi var tvunget til at træffe et valg. Var beslutningen gået den anden vej, ville der være lige så mange, der ville have været skuffede og frustrerede over, at papirudgaven blev nedlagt og deres kritik af beslutningen ville have været ligeså relevant og forståelig, siger Kurt Jacobsen. Avisbestyrelsesformanden påpeger, at i den udstrækning, der gennem processen er blevet undersøgt muligheder for at komme CBS OBSERVER til økonomisk undsætning nedefra i CBS organisation, så har det været med henblik på at bevare papirudgaven. Men han afviser, at beslutningen om at fortsætte med papirudgaven var truffet på forhånd ud fra, hvad bestyrelsesmedlemmerne personligt foretrak: - Selvfølgelig forholder vi os alle i bestyrelsen til, hvad vi hver især selv foretrækker. Men Avisbestyrelsen lever ikke i en lille selvrefererende osteklokke. Tre af bestyrelsens syv medlemmer er del af CBS tillidsrepræsentantskab, og to kommer fra CBS Students og alle i bestyrelsen har gennem denne proces snakket avis og webavis med deres baglande og kollegaer eller medstuderende, fortæller Kurt Jacobsen og understreger: - Ikke ét af Avisbestyrelsens medlemmer kom til mødet med et bundet mandat eller en klar tilkendegivelse fra deres baglande om, hvad de skulle beslutte. Ikke engang de studerende, som man kunne have sine rimelige fordomme om per definition ville hælde stærkt mod den moderne, dialogbaserede webavis og betragte papirudgaven som et forældet medie. En arbejdsplads på CBS Avisbestyrelsens beslutning blev truffet ud fra betragtninger om de ressourcer både de økonomiske og de menneskelige som redaktionen står tilbage med ved udgangen af februar. Og avisbestyrelsesformanden står uforstående over for, at nogen kunne forestille sig, at det kunne have ladet sig gøre at drosle ned for både papirudgivelserne og webben og have fortsat med begge medier. - Direktionen er løbende blevet fuldt informeret om den situation, redaktionen har stået i både økonomisk og, hvad menneskelige ressourcer angår. Universitetsdirektør Peter Pietras har været inviteret til alle avisbestyrelsesmøder og modtaget alt materiale fra dem fra begyndelsen af 2008 frem til udgangen af 2009, og der er desuden blevet udarbejdet grundige redegørelser gennem processen, hvor det blev afklaret, hvad der skulle ske i forbindelse med, at ledelsespuljebevillingen til webavisen faldt bort, siger Kurt Jacobsen og påpeger: - Selv med fire medarbejdere på fuld tid gennem efteråret har det forholdt sig sådan, at hvis der blev læsset en opgave på, måtte der falde en opgave fra. Avisbestyrelsesformanden fremhæver som eksempler, at det var planlagt, at redaktør Bjørn Hyldkrog (undertegnede) skulle løfte det engelsksprogede indhold af webavisen gennem efteråret. Det måtte opgives, fordi han i stedet skulle bruge tid og kræfter på redegørelser til direktion og avisbestyrelse og afklaring af økonomien. Redaktionssekretær Jørn Albertus opgaver som webredaktør har medført, at han ikke har haft tid og kræfter til også at fotografere i samme udstrækning som tidligere, Økonomien gjorde udslaget Endnu et argument, der er blevet bragt til torvs som anke mod Avisbestyrelsens beslutning, er, at økonomiske overvejelser og et underskud på mere end kroner ikke skulle have afholdt avisbestyrelsen fra at træffe en mere visionær beslutning og bedt redaktionen om at gå 00 procent på webben med krum hals. Det er avisbestyrelsesformanden helt uenig i: - Økonomien forvaltningen af CBS OBSERVER s budget er bestyrelsens helt centrale ansvar. Redaktionen står til ansvar for, hvordan midlerne forvaltes over for Avisbestyrelsen, og bestyrelsen står til ansvar over for CBS. Økonomien skal hænge sammen, og det underskud, der er blevet opbygget ved at drive og udvikle de to medier gennem 2009, skal afvikles fra eget budget inden for et rimeligt tidsrum. Det var direktionens klare tilbagemelding til Avisbestyrelsen, og det vil vi gøre, understreger Kurt Jacobsen og fortsætter: - Med papiravisen kunne redaktøren garantere produkt, økonomi og begyndelsen på en afvikling af underskuddet fra Skulle vi gå helt over til web, var svaret, at det var noget, man i redaktionen ville sætte alle kræfter ind på at sørge for men man kunne ikke udstikke de samme garantier på grund af en betydelig usikkerhed om, hvad den nødvendige grafiske og indholdsmæssige videreudvikling af webavisen reelt ville indebære af omkostninger. Sikkerheden for, at Avisbestyrelsen kunne leve op til sit økonomiske ansvar over for CBS, vejede meget tungt i beslutningen. I skrivende stund er CBS OBSERVER 3, 200 allerede i støbeskeen. Emnerne for artikler er fordelt blandt skribenterne, og deres research er så småt i gang. Dagen efter denne avis går i trykken, lukkes cbsobserver.dk for nyheder, indlæg, kommentarer og vedligeholdelse. Det var Avisbestyrelsens beslutning, men det var ikke dens ønske.

9 c b s o b s e r v e r 2 m a r t s Hos os behøver du ikke at have spidse albuer det er nok at være skarp Bliv graduate i Danske Bank-koncernen Danske Graduate er for dig, der skal i gang med karrieren efter studiet. Vi søger nyuddannede fra forskellige uddannelsesretninger til to udviklingsforløb, der begge starter den. september. Som graduate bliver du ansat i et fast job og følger en personlig udviklingsplan. Du får masser af praktisk erfaring og deltager i kurser og aktiviteter, der styrker din profil og giver dig et godt netværk. Danske Graduate Group Programme Få et bredt kendskab til Danske Bank-koncernen i et udviklingsforløb på 2 måneder. Du får et konkret job i et af vores forretningsområder og kommer rundt på ophold i andre afdelinger. Vi søger kandidater inden for bl.a. forretningsudvikling, økonomi, HR og revision. Søg senest den 5. marts. Danske Graduate Development & IT Vil du være med til at sætte nye standarder inden for it? Følg et forløb på 2 måneder med både uddannelse og konkrete projekter hos en af Danmarks største it-arbejdspladser. Vi søger kandidater til tre retninger: it-udvikling, test management og forretnings udvikling. Søg senest den 30. april. Danske Bank-koncernen har over medarbejdere fordelt på en række brands og afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Irland, Nordirland, Finland og Baltikum.

10 0 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n s t u d. m e r. Af Maja Østergaard Foto: Liselotte Østergaard - Når man har deltaget i et realityshow som Paradise Hotel, starter man aldrig i nul på folks intelligensskala, man starter altid lidt i minus, fortæller Nick Zitouni måske bedre kendt som Paradise-Nick. Denne fordom har Nick efterhånden mødt mange gange gennem sin studietid på CBS. Fordommen kommer fra, at han i det semester, hvor andre CBS-studerende vælger at tage på udveksling, i stedet valgte at tage til Mexico for at være med i 4. sæson af TV3 s seermagnet, Paradise Hotel. Fra papirkugler til stræber Deltagelsen i det forkætrede realityshow resulterede i en check på kr., et fritidsliv som godt betalt gæstebartender på landets diskoteker og en etikette fastklistret med kontaktlim som Paradisouden-hjerne. Det sidste anfægter Nick Zitouni og fremhæver, at det netop var hans baggrund som HA Almen og timerne i spilteori, som gjorde, at han kunne tage fra Paradise Hotel som vinder. Det er kun Amarni halstørklædet og det prangende ur, der afslører, at Nick har lidt flere penge mellem hænderne end den almindelige studerende. Som han sidder i underetagen af kantinen på Solbjerg Plads, ligner han med sin drengede charme og sit strittende hår en flittig skoledreng. Han bruger hænderne meget, når han taler, og hans øjne er opmærksomme på, hvad der foregår omkring ham. Nick lægger ud med at indrømme, at han ikke var den flittigste studerende, før han kom på CBS. Hans yndlingsbeskæftigelse på handelsskolen i Viby Sjælland ved Roskilde var at kaste papirkugler efter pigerne på forreste række. Men det er mange år siden. Nu er Nick 27 år og sidder helst på forreste række til forelæsningerne på CBS. En akademisk forberedelse Mange ville nok mene, at folk, der vælger at stille op i et program som Paradise Hotel, er vidt forskellige fra folk, der vælger en videregående uddannelse på CBS. Det er Nick enig i og understreger derfor i en alvorlig tone, at der lå grundige overvejelser forud for afrejsen til Mexico, hvor Paradise Hotel bliver optaget. I tro CBS-stil lavede Nick en costbenefit analyse af sin mulige deltagelse i Paradise Hotel i forhold til sit studium og fremtidsudsiger i en virksomhed. Det var ikke svært at finde en begrundelse for deltagelsen i programmet: - Oplevelsen lå i muligheden for en gratis rejse og oplevelse, men jeg havde absolut også en ret så nervøs forventning om den mulige opmærksomhed, deltagelsen i showet kunne medføre. Men afrejsen til Mexico faldt heldigt sammen med det semester, hvor studerende på CBS normalt tager på udveksling, og det festliv, der var udsigt til på Paradise Hotel, var mig ikke fremmed jeg har tidligere arbejdet som guide i teenage-paradiset Sunny Beach i Bulgarien, fortæller Nick. Alligevel vægtede bevidstheden om, at han kunne risikere at udstille sig selv negativt tungt i analysen. For at mindske denne konsekvens udformede han regler om, hvad han ikke kunne tillade sig, når han var på tv. Reglerne omfattede blandt andet ikke at græde, ikke at dyrke sex og ikke at forråde en partner på hotellet. - Ved at overholde de regler håbede jeg på, at jeg kunne holde de negative konsekvenser af at deltage nede på et minimum. Jeg ville kunne se mig selv i øjnene bagefter, og det mener jeg i dag lykkedes fuldt ud. Det gjorde da, at jeg var en noget begrænset udgave af mig selv i programmet, men til gengæld kan jeg i dag se tilbage på at have deltaget uden noget at fortryde, forklarer Nick. Kampen mod kedsomhed For Paradise Hotel-deltagerne får nervøsitet og forventningsglæde sin første kulmination ved indtjekningen på hotellet. Alt elektronisk udstyr bliver beslaglagt, så deltagerne ikke har så meget andet at foretage sig end at feste, sole, styrketræne, sove og drikke (og så det under/oven på lagnerne). For en CBS-studerende kan det eller burde det i hvert fald nok Sol, sex og CBS r Cand.merc.-studerende Nick Zitouni tog på hotel, da hans medstu næh, det var Paradise Hotel. Masser af sol, spiritus og iscenesat andre deltagere samt 24/7 kameraovervågningen. Så hvordan sp ikke regnes for den mest stimulerende måde at tilbringe sin tid på. I kantinen på CBS tænker Nick tilbage på det med et smil: - Jeg må indrømme, at jeg ikke var en af dem, der brugte mest tid på at styrketræne. I stedet fandt jeg mig selv siddende midt i paradis og lege strategispil med vandkapsler for at få tiden til at gå, fortæller Nick, der i en moderne version af røvere og soldater opstillede scenarier over mulige udfald i spillet. Nick brugte flittigt teorierne fra spilteori og regnede sig frem til, hvad det bedste træk ville være for ham. Hver gang en ny deltager blev stemt hjem, udarbejdede han møjsommeligt udførlige statistikker over hans vinderchancer. Og i sidste ende gik Nick da også fra Paradis-

11 c b s o b s e r v e r 2 m a r t s eality og realiteter derende tog på udveksling. Ikke et hvilket som helst hotel intrige og intet andet at tage sig til end at forholde sig til de iller den kombination sig lige ud spillet som vinder. Frynsegoder i brændingen Efter sin optræden på tv har Nick ikke betalt for at gå i byen i København i hele landet, faktisk. Det ser han som en klar sidegevinst fra at have deltaget i Paradise Hotel. Dertil bliver han tit opfordret til at være gæstebartender, hvor han bruger tre timer på at skrive autografer og snakke med gæsterne på et diskotek et sted i Danmark. - Det har bidraget til, at bil, Nick Zitouni var efter en cost-benefitanalyse klar til at tjekke ind på Paradise Hotel. Han var helt bevidst om, at folk vil bedømme - og dømme - ham som Paradiso. Men gevinsterne i form af oplevelser vejede tungest, og det endte da også med at sikre ham en række materielle goder, blandt andet den bil han kan køre til CBS i, når han skal til forelæsninger. motorcykel og andre sponsorgaver har fundet vej til min lejlighed på Nørrebro. Programmet har også ført til, at jeg har prøvet kræfter med opstart af egen virksomhed, fortæller Nick og uddyber: - På min vej rundt på diskotekerne i Danmark fandt jeg hurtigt ud af, at der var et marked for at få reality show-deltagere ud på diskoteker. Men der var ingen kommunikationskanaler mellem de to grupper. Så jeg startede virksomheden Star Search, hvor jeg tager en procentdel for at formidle kontakten mellem diskoteker og reality-kendisser. Livet som kendis har ikke kun ført økonomiske goder med sig. Nick har også oplevet en positiv udviskning af den fremmedhed, der i reglen hæmmer folk i mødet med nye mennesker. Han forklarer, at folk tit er skeptiske over for mennesker, de ikke kender: - Det, jeg har oplevet, er, at folk har set mig før. Derfor er jeg ikke så fremmed for dem, som jeg ville være, hvis de ikke havde noget kendskab til mig. Det gør det lettere at komme i snak med folk og det har så gjort, at jeg har fået et stort professionelt og socialt netværk, fortæller Nick. Ude på CBS kigger folk tit underligt på mig. Det er som om, man kan se, at de tænker: Hvorfor sidder Paradise-Nick til en forelæsning på CBS? Paradiso-etiketten For at opnå alle disse goder har Nick så ofret sin anonymitet. Han er ikke længere blot en flittig studerende, men en person som andre studerende på CBS umiddelbart har en holdning til. - Ude på CBS kigger folk tit underligt på mig. Det er som om, man kan se, at de tænker: Hvorfor sidder Paradise-Nick til en forelæsning på CBS?, fortæller Nick, der til tider oplever sine medstuderendes holdning som noget af et pres, der gør, at han tænker sig grundigt om, inden han siger noget til forelæsningerne. For det har haft konsekvenser, og nok den mest mærkbare er Paradise Hotel-bimbo fordommen. Nick erkender, at han løbende føler, at han skal bevise, at han har noget mellem ørene: - Folk lægger virkelig mærke til og husker, hvis man dummer sig i forhold til de andre studerende, siger han. Selv om Nick har ofret sin anonymitet på godt og ondt føler han ikke, at han har levet et dobbeltliv med Paradise-Nick på den ene siden og CBS-Nick på den anden. Han bekræfter, at den charmerende og festglade Nick, man kan se på tv, er den samme, som man ville møde til en time på CBS eller til en jobsamtale... sidstnævnte dog nok i en mere professionel og afdæmpet version. Handikap eller fordel Nicks image som reality-kendis er noget, han efterhånden ser frem til at lægge bag sig, når han til sommer bliver færdig som cand. merc. i Strategy, Organization and Leadership. - Til sommer lægger jeg realitylivet bag mig. Så er jeg færdig med min kandidatafhandling og skal til at finde mig et fuldtidsarbejde. Jeg drømmer om en lederstilling, hvor jeg har ansvaret for de store beslutninger i virksomheden hvor jeg får mulighed for at lægge strategier og tage skraldet, når det går dårligt, og ros, når det går godt. Jeg vil gerne være den person, som folk kommer til, fortæller Nick Zitouni. Og det gør spørgsmålet om, hvorvidt hans fremtræden på tv kommer til at følge ham i jagten på drømmejobbet, relevant. Nick mener selv, at han kan se sin kommende chef i øjnene og ærligt sige, at han står ved det hele. Med hensyn til etiketten som Paradiso, så håber han, at den lige så stille forsvinder, når han trækker sig tilbage. Og trods alle konsekvenser fortryder Nick ikke sin deltagelse i Paradise Hotel. For ham var den øgede opmærksomhed omkring hans person en naturlig følge af at optræde i et reality-show. Nick er langt fra alene. Han er et godt eksempel på et fænomen, der er blevet mere og mere udtalt over de seneste år: At man i dag kan blive kendt for ikke ret meget andet end at være blevet eksponeret på tv og nyde godt af det. At beviseligt kunne afdække, hvordan man gør det, og så komme til det, kunne i fremtidens jobmarked snildt blive betragtet som en klar kompetence.

12 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Et halvt års nedtælling og omstilling Der er mange muligheder i CBS kommende e-læringsplatform, Moodle. I løbet af det næste halve år skal nogle af dem være på plads, så de er klar til de nyindskrevne dagstuderende, mens andre kommer til hen ad vejen s y s t e m s k i f t e Af Bjørn Hyldkrog Grafik: René Lynge Farvel SiteScape, goddag Moodle! Når de studerende, der starter på en uddannelse på CBS efter sommerferien, sætter sig til pc en for at danne sig deres første overblik over de it-faciliteter, de vil råde over gennem deres uddannelse, er det med en ny e-læringsplatform. I hvert fald hvis de er dagstuderende. For de nye bachelorstuderende vil udfordringen ikke være anderledes eller større, end den var for nye studerende, der skulle sætte sig ind i SiteScape CBS gamle e-læringsplatform, der nu er under afvikling. Moodle er ifølge de centrale aktører i arbejdsgruppen bag overgangen fra den gamle til den nye platform i sig selv nemmere at sætte sig ind i, navigere rundt i og betjene sig af funktionerne i, end SiteScape er og fremtidsudsigten kunne faktisk være endnu bedre: - Der er arbejdsrutiner i Moodle, der bliver forenklede i forhold til, hvordan de er i SiteScape. Vi arbejder på at udtænke og designe den grafiske brugerflade ordentligt inden semesterstart, så den bliver så let at overskue og sætte sig ind i som mulig for de nye studerende og deres undervisere, fortæller e-læringskonsulent i Learning Lab, Michael Pedersen, en af den nye e-læringsplatforms tre projektledere. Rimeligt nemt for brugerne For CBS medarbejdere såvel underviserne som de administrative medarbejdere, der er vant til at arbejde med SiteScape bliver udfordringen noget større. De vil i perioden. juni til 5. august skulle sætte sig ind i en ny it-platform, og det indebærer ifølge Michael Pedersen altid en stress-faktor: - I forhold til at bruge Moodle, som langt de fleste af CBS uddannelser bruger SiteScape altså som en slags klassens elektroniske opslagstavle med klasselister, hold, fag undervisere og undervisningsmateriale, der bliver lagt op vil udfordringen ikke være større end at gå fra for eksempel en gammel til en ny Office-pakke. Der vil være en række funktioner, som man har været vant til at gøre på én helt bestemt måde, som man vil skulle lære at gøre på en lidt anderledes måde, forklarer Michael Pedersen. Men mens det nok er en overskuelig opgave at sætte sig ind i selve Moodle, så står de mange administrative medarbejdere, der i dag står for at oprette de enkelte uddannelsers hold og fag med en langt mere udfordrende, sideløbende opgave. Et af formålene med overgangen fra SiteScape til Moodle er nemlig også at automatisere oprettelsen af fag, hold med videre, så det administrative arbejde forbundet med CBS e-læringsplatform bliver minimalt. Fra decentraliseret tilgang - Et helt central mål i forbindelse med implementeringen af Moodle er, at oprettelsen af hold og klasselister med videre skal ske automatisk med alle nødvendige oplysninger trukket fra det studeadministrative system, SPARC enten direkte eller via et modul forbundet med SPARC. Hvad det angår er den tekniske udfordring til at overskue, men den organisatoriske er en noget større mundfuld, fortæller CBS it-chef, Annie Stahel. Brugen af SiteScape har været decentral, og administrationen af systemet har ligget ude på de enkelte studiesekretariater. Det har medført, at oprettelsen af hold, indtastningen af undervisere og holdlister, tildelingen af brugerrettigheder med videre er blevet meget kontekst- og individbaseret læs: tingene er blevet gjort forskelligt fra uddannelse til uddannelse. Hvad værre er i hvert fald for et computersystem så bliver der brugt vidt forskellige betegnelser og oprettet hold i SiteScape efter forskellige kriterier fra uddannelse til uddannelse. For et computersystem skal et hold være et hold være et hold betegnelsen skal definere en bestemt ting, og betegnelsen skal indeholde samtlige nødvendige oplysninger i en helt præcis rækkefølge, hvis der skal kunne oprettes hold og tildeles brugerrettigheder automatisk. Men ude på de enkelte uddannelser oprettes der rask væk hold, fag, kurser, del-hold og endda discipliner ud fra forskellige kriterier og betegnelsen hold, fag, kursus etcetera betyder ikke nødvendigvis det samme fra studie til studie. til fælles sprog og systematik Skal der kunne oprettes hold i Moodle automatisk, skal samtlige studier på CBS fuldstændigt ensrette tilgangen til, hvordan og efter hvilke kriterier og med hvilke koder man opretter hold med videre i SPARC, og det skal gøres med præcist de samme begreber og oplysninger ud fra præcist samme system. Alle skal tænke holdoprettelse i SPARC efter samme system og gøre det i samme sprog helst inden. juni. Det er en udfordring af de store, og opgaven har faktisk ventet på at blive løftet, siden CBS første studieadministrative system, HSAS, blev taget i brug for mere end 20 år siden. Men nu fanger bordet. Den opgave har tidligere studiechef Annette Juhl Hansen nu taget hul på med projektet Ensartede principper for holdkoder, og i CBS-IT sidder projektleder Hanne Hinz i ovennævnte sammenhæng med en noget kortere deadline end. juni. - Vi skal finde ud af, hvad de forskellige afdelinger og studiers behov er og afdække de fælles berøringsflader. Skal Moodle kunne trække nødvendige oplysninger automatisk, skal det spille sammen med både SPARC (det studieadministrative system) og SYLLABUS (CBS lokaleadministrative system). Samtidig skal alle studierne indføre en fuldstændig ens brug af holdkoder fortæller Hanne Hinz og fortsætter: - Jeg har til udgangen af marts til at afdække, om det realistisk kan lade sig gøre til. juni, så holdoprettelsen ved semesterstart kan ske automatisk. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det kan lade sig gøre spørgsmålet er bare, om det med sikkerhed kan lade sig gøre til. juni. Hvis ikke, så er backup planen manuel indtastning i Moodle, som det var tilfældet med SiteScape. Afviklingen af SiteScape En anden udfordring er, at SiteScape skal holdes i drift i op til to år, efter at Moodle bliver taget i brug. Moodle indfases, så de nystartede daguddannelser i

13 c b s o b s e r v e r 2 m a r t s skal bruge den nye e-læringsplatform fra. september, mens betalingsuddannelserne skal tage platformen i brug i løbet af 20. De daguddannelser, der er startet op med SiteScape, der ikke længere opdateres eller vedligeholdes fra udbyderens Novell s side, skal fortsætte med at bruge den gamle e-læringsplatform studiet ud eller måske ikke: - Brugen af det gratis open source-system Moodle som CBS e-lærings platform og Moodles integration med de øvrige studierelaterede platforme og systemer er et indsatsområde for CBS. Vi vil investere de midler og yde den bistand, der skal til, så overgangen sker så sikkert og så hurtigt som overhovedet muligt. Står det til mig, så vil det ikke tage mere end et år fra Moodle s implementering til StieScape s endelige udfasning, siger universitetsdirektør Peter Pietras. Det ønske deler it-chef Annie Stahel, der har fået bevilget to millioner kroner til projektet og har ansat en dedikeret Moodlemedarbejder, der arbejder nært sammen med CBS-IT s SiteScapeansvarlige, Morten Sune Nielsen, der også er velbefaren inden for platforme som Moodle. - Der har været et par alvorlige nedbrud af SiteScape på det seneste, men vi har midlerne og kompetencerne til om nødvendigt at holde det kørende i to år til. Men det er lidt som at arbejde videre på en gammel og udrangeret Officepakke. Så som it-chef mener jeg, at det er i alles interesse at blive af med SiteScape hurtigst muligt, og hvis det kan gøres i løbet af et år fra september 200, vil jeg være lykkelig, siger Annie Stahel. Det vil så medføre, at studerende (samt undervisere og administrative medarbejdere), der er startet op med at bruge SiteScape vil skulle skifte e-læringsplatform midt i studiet. Forudsætningen er, at fordelene ved implementeringen af Moodle, udviklingen af platformens grafiske brugerflade og dens samkøring med CBS øvrige studierelaterede systemer vil gøre, at det opleves som en så klar forbedring for brugerne, at hvad der kan være af overgangsvanskeligheder vil opleves som en billig pris at betale. Et log-in til det hele For de studerende er der en sidegevinst ved processen. I øjeblikket skal de logge på de forskellige itfaciliteter, som CBS stiller til rådighed for dem , e-campus, SiteScape (fremover Moodle) og Biblioteket hver for sig. Fremover vil de, når de først har logget sig på en af dem, trykke sig fra den ene til den anden uden at skulle logge sig yderligere ind: - Ambitionen på sigt er, at hver nye studerende får en individuel mig-side på CBS, hvor mail, e-læringsplatform, e-campus, biblioteksadgang, alumni med videre alle blot er underliggende funktioner. Hvornår vi kan realisere det, tør jeg ikke spå om, men at give de studerende et single log-on til de forskellige faciliteter er et skridt på vejen, siger kommunikationsrådgiver Sanni Brandt fra Business Relations & Communications. Sanni Brandt er den anden af den nye e-læringsplatforms tre projektledere. Den tredje er programchef Niels Markvard fra CBS IT. Nu får vi måske decideret e-læring udbredt på CBS Når e-læringsplatformen Moodle bliver taget i brug i næste semester, skulle det gerne resultere i, at man på CBS for alvor tager hul på on-line undervisning. De få e-læringsmiljøer, der reelt eksisterer på CBS i dag, står dog over for at skulle flytte deres koncepter over på et nyt system e - l æ r i n g s p l a t f o r m Af Lajka Hollesen og Bjørn Hyldkrog E-læring har aldrig for alvor slået igennem på CBS. Langt de fleste af CBS uddannelser har udelukkende brugt CBS elektroniske undervisningsforum, SiteScape, som en slags klassens elektroniske opslagstavle. De få undervisningsmiljøer rundt omkring på CBS, der reelt har arbejdet med online undervisning, har stort set udelukkende været drevet af individuelle eller grupper af ildsjæle, der selv har udviklet et koncept enten på SiteScape eller helt udenfor CBS it-regi. - Jeg er for længst holdt op med at snakke om decideret e-læring på CBS. Jeg nøjes med at tale om online undervisningsaktiviteter. Det er mit store håb, at overgangen til Moodle bliver det udslagsgivende for, at CBS studieledere og studienævn for alvor begynder at diskutere on-line undervisning, fortæller Michael Pedersen, e-læringskonsulent på Learning Lab og en af de projektansvarlige for overgangen fra SiteScape til Moodle, der kun kan nikke genkendende til ovennævnte billede. Moodle står for Modular Object- Oriented Dynamic Learning Environment. Moodle er en gratis, open-source e-læringsplatform (også betegnet som et Course eller Learning Management System) Den er ifølge Wikipedia e-læringsplatform på registrerede websider og bruges på verdensplan af 32 millioner mennesker, der deltager i tre millioner forskellige on-line undervisningsforløb (pr. januar 200). Platformen burde efter alt at dømme være egnet til formålet og i hvert fald bedre egnet end SiteScape. SiteScape var utilstrækkeligt SiteScape s brugere har gennem årene påpeget, at platformens opsætning er både ulogisk og forældet. Det har ført til store frustrationer hos studerende såvel som undervisere, og SiteScapes begrænsninger fik lektor på Institut for Finansiering, Peter Raahauge, til at tage skeen i den anden hånd og programmere sin egen hjemmeside med e-læring som et alternativ til SiteScape. Peter Raahauge betegner SiteScape som langsomt, ulogisk opbygget og gammeldags, og også han ser overgangen til Moodle som en god mulighed for at rette op på den manglende e-læring på CBS: - Hvorfor skal den samme lærer stå og lave den samme envejskommunikation igen og igen? Vi kunne spare en masse ressourcer ved at digitalisere store dele af undervisningen til tovejskommunikation, siger Peter Raahauge og giver udtryk for, at mens Moodle som platform, så vidt han ved, er meget fin, så er platformen kun fundamentet og ikke huset, når man taler e-læring. Studieleder for HD 2.del Supply Chain Management, Britta Gammelgaard, hører også til den gruppe af undervisere, der længe har efterspurgt et nyt undervisningssystem med fokus på e-læring og ser sig som studieleder forpligtet til at sikre en succesfuld og praksisorienteret opstart af Moodle: - Det er naturligvis vigtigt, at studielederne er med til at udforme det nye system, så deres krav til e-læring bliver opfyldt, siger Britta Gammelgaard, der i modsætning til Peter Raahauge har gjort meget brug af SiteScape, men betvivler omfanget af det udbytte, de studerende har haft af systemet: - Sitescape er et leverancesystem der udelukkende holder studiet sammen. Det har ikke meget med e-læring at gøre. Af samme årsag har de studerende ikke udforsket det mere, end de følte var nødvendigt, tilføjer Britta Gammelgaard. Ikke uden betænkeligheder Lektor og studieleder på HD 2 del Afsætningsøkonomi og Hvorfor skal den samme lærer stå og lave den samme envejskommunikation igen og igen? Vi kunne spare en masse ressourcer ved at digitalisere store dele af undervisningen til tovejskommunikation. Peter Raahauge lektor på Finansiering Udenrigshandel, Henrik Johannsen Duus, har gennem 2 år været med til at udforme og udvikle en dedikeret e-læringsplatform på SiteScape. Han ser frem til overgangen med usikkerhed og er lidt skeptisk over for Moodles umiddelbart begrænsede funktioner i forhold til de mere tekniske specifikationer: - Moodle er ikke et kollaborationssystem ligesom SiteScape, så jeg kan frygte, at der vil opstå problemer under implementeringen af systemet, siger Henrik Johannsen Duus og fremhæver fire potentielle problemer: - Jeg kan være bekymret for, at SiteScape går ned inden vi får installeret Moodle, at implementeringen bliver meget besværlig for undervisere og studieadministratorer at håndtere, at vi ikke kan gøre de ting, vi ønsker med systemet, og at vi på grund af manglende datakompatibilitet kommer til at miste en stor mængde undervisningsmateriale, der i øjeblikket ligger på SiteScape. Michael Pedersen anerkender, at det på ingen måde er risikofrit for en så stor uddannelsesinstitution som CBS at overgå til en helt ny e-læringsplatform. Men han mener på den anden side heller ikke, at det nytter noget at klamre sig til trygge, men forældede digitale platforme, der ikke efterkommer nutidens behov for e-læring og han er langt fra enig med Henrik Johansen Duus i, at Moodles funktionalitet skulle være mere begrænset end SiteScapes: - Moodle bruges meget og mange steder som e-læringsplatform, og der er udviklet moduler til alle SiteScape s eksisterende funktioner og mere til. Moodle giver umiddelbart adgang til funktioner som fildeling, debatfora, etableringen af quiz-forløb i sammenhæng med E-læringskonsulent ved CBS Learning Lab Michael Pedersen (til venstre) ser optimistisk på at overføre e-læringsredskaber fra SiteScape til Moodle, mens lektor Henrik Johannsen Duus (til højre) ikke er sikker på, om Moodle har de nødvendige funktioner. undervisningen samt billede- og lydfiler, fortæller Michael Pedersen. Der vil være hjælp at hente E-læringskonsulenten hævder ikke, at det hele bliver rent plug n play, og at de eksisterende e-læringsinitiativer bare sådan lige uden videre vil kunne overføres til Moodle. Det vil kræve en arbejdsindsats for CBS eksisterende e-læringsmiljøer. Michael Pedersen vedkender, at al begyndelse er svær, og påpeger, at der vil være hjælp at hente han vil for eksempel hjertens gerne gå aktivt ind i omstillingen og sætte sin og Learning Lab s indsigt i e-læringspædagogik til rådighed. - Når den tilvænning, overgangen til Moodle vil indebære, er overstået, mener jeg klart, at den nye platforms forbedrede funktionalitet og potentiale vil give CBS studieledere, undervisere og studienævn et langt bedre fundament for at diskutere og implementere on-line undervisning på et langt højere og mere tidssvarende niveau, end der bliver gjort i dag, siger Michael Pedersen Universitetsdirektør Peter Pietras deler Michael Pedersens optimisme og understreger, at der fra CBS side er finansiel garanti for udviklingen af de nødvendige funktionaliteter: - Selvfølgelig vil CBS yde bistand til at få de eksisterende e-læringsplatforme ført over til Moodle. Det er hensigten, at det nye system skal etablere det fundament, der for alvor vil få CBS til at udnytte mulighederne for on-line undervisning og e-læring, siger Peter Pietras..

14 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Universitetsloven evalueret, og hvad så nu En konference om den såkaldte evalueringsrapport af universitetsloven viste stor enighed mellem rapport, ansatte og ledere, hvad angår kritikpunkter. Det betyder dog ikke, at der sker ændringer i loven eller i praksis m e n i g h e d s e n i g h e d Af Per Durst-Andersen Akademikernes Centralorganisation (AC) inviterede i slutningen af januar til en konference om forskningsfrihed, medbestemmelse og universitetets frihedsgrad med baggrund i en evaluering af universitetsloven. Evalueringen er foretaget af et internationalt panel på fem personer med den svenske universitetsrektor Agneta Bladh som formand. Evalueringsrapporten blev offentliggjort 3. december 2009 og der havde således været rigelig tid til at læse den. Universitetsloven af 2003 og sammenlægningen af universiteterne i 2007 var begge et udtryk for Folketingets ønske om at styrke den danske forsknings konkurrenceevne. Med lovens ikrafttrædelse blev institutbestyrelse, fakultetsråd og konsistorium nedlagt, og samtidig blev de ansatte frataget retten til at vælge deres egne ledere. I stedet blev der etableret en bestyrelse med eksternt flertal, der vælger og ansætter rektor, som så vælger og ansætter sine dekaner, der derpå vælger og ansætter henholdsvis studieledere og institutledere. Studienævn og samarbejdsudvalg blev ikke berørt og til erstatning for Fakultetsrådet blev der skabt et Akademisk Råd. Rapportens konklusioner Evalueringspanelet medgav, at der var sket en kraftig forøgelse af de offentlige midler til forskning, og at universiteterne have fået Overvejer du en international karriere? Så kan eu S generelle ansættelsesprøve være en genvej for dig EU-institutionerne er spændende og udfordrende arbejdspladser med jobmuligheder i Europa og resten af verden. En bestået ansættelsesprøve åbner døren. Du kan tage ansættelsesprøven, hvis du er statsborger i EU og har en bachelorgrad. Prøven kan tages på engelsk, fransk eller tysk. Erhvervserfaring er ikke nødvendig. Ansættelsesprøven kan tages indenfor fem selvstændige kategorier:. generel offentlig administration 2. jura 3. revision 4. økonomi/statistik 5. IT Du kan læse mere om ansættelsesprøven og tilmelde dig Udenrigsministeriets forberedelseskursus på Du kan tilmelde dig ansættelsesprøven fra den 6. marts i år på I evalueringsrapporten over de danske universiteter anbefalede ekspertpanelet blandt andet en højtillids-strategi over for universiteterne. større autonomi og større beslutningskapacitet. Men panelet understregede, at der samtidig var sket en omfattende og detaljeret regulering fra ministeriets side. Rapporten lægger ikke fingrene imellem: universiteternes aktiviteter skal godkendes, inden de indføres, kontrolleres under deres implementering og tjekkes bagefter. Der sigtes i særdeleshed til uddannelsesområdet med akkreditering af nye og eksisterende uddannelser, der foretages af ACE-Danmark, men også til alt, der har med adgangsbetingelser, eksaminer og klageprocedurer at gøre. Rapporten understreger endvidere, at universitetslovens 7, stk. 2 bør omformuleres eller helt udelukkes. Her siges det, at en leder har formel magt til at fortælle, hvilke akademiske opgaver individuelle forskere skal udføre. Dette kan tolkes og bliver tolket som et brud på den store danske tradition for forskningsfrihed. Panelet anbefaler endvidere, at man i forlængelse af de danske demokratiske traditioner indfører en bestemmelse i loven, der sikrer de ansatte en tilfredsstillende praksis for medbestemmelse herunder gennemsigtighed ved udpegning af ledere og eksterne bestyrelsesmedlemmer. Forskningsfrihed Ingen af talerne kunne skjule deres begejstring for evalueringsrapporten og dens hovedkonklusioner, der er vand på de ansattes mølle. Om end ingen kunne komme med konkrete brud på forskningsfriheden, så pointerede flere, at der er sket et samlet skred, som er meget bekymrende. - Der er ingen grund til, at der skal lig på bordet, som lektor Rasmus Willig fra RUC udtrykte det. Forskellige aspekter af udviklingen peger i samme retning, og samlet set resulterer universitetslovens udmøntning i praksis sig som indgreb i den personlige forskningsfrihed. Man kan for eksempel på papiret forske i hvad som helst, men det stadig større udbud af strategiske forskningsmidler, der skal søges gennem flere ansøgningsrunder, tvinger forskerne til at søge derhen hvor pengene er godt hjulpet på vej af institutlederen, der selv er blevet stærkt tilskyndet af dekanen. Mange forskere føler dermed, at de er tvunget til at søge deres egen løn. På samme måde kan man på papiret publicere hvor som helst der er bare lige det ved det, at tidsskrifter, der giver det højeste antal point, udløser de fleste midler til universiteterne. Derfor opfordres alle til at publicere i de såkaldte A-journals. Her er det imidlertid svært at få publiceret artikler, der vender op og ned på den gængse videnskabelige forståelse: den slags taler ofte direkte imod bedømmernes mening og bliver derfor forkastet. Endelig kræver forskning tid, og tid er også en slags frihed. De mange ansøgningsrunder tvinger alle til at skrive ansøgninger. Da kun et fåtal af dem går igennem, er det for flertallet en investering af tid og arbejde ud i den blå luft. Samtidig nedlægges forskningsområder med henvisning til, at de studerende pt. ikke er interesserede i dem, hvorved det bliver odiøst at forske i dem: ingen vil jo høre om det alligevel, derfor er det irrelevant. Og sidst men ikke mindst: nu skal man skrive på engelsk, fordi det ikke giver point at skrive på dansk. Rasmus Willig kunne fortælle, at citeringsgennemsnittet for en samfundsvidenskabelig artikel på engelsk er omkring 0,5, hvilket i praksis vil sige nul læsere. Det er en tankevækkende oplysning. Forskere skriver hellere selv der er ikke point og penge i at læse, hvad andre skriver. Medbestemmelse Der var større uenighed at spore inden for temaet medbestemmelse. Nogle af konferencedeltagerne påpegede, at det var dejligt at få frataget ansvaret, og kunne ikke se, hvorfor universitetsansatte skal have større indflydelse på deres arbejdsplads end alle andre ansatte. En af grundene til, at debatten her adskilte sig fra den forrige, var professor Niels Åkerstrøms (CBS) indlæg, der af mange blev oplevet som provokerende og også lidt vanskeligt at forstå sådan umiddelbart. Niels Åkerstrøm har selv siddet i Akademisk Råd siden dets start og er lige fratrådt som konstitueret institutleder. Han langede ud efter de ansatte, der barrikaderer sig på deres kontor for at få ro (frihed?) til deres arbejde (forskning?). Han opfordrede dem til at åbne døren og gå i dialog med alle andre ansatte og ledere for at derigennem at blive medledere. - De ansatte skal ikke lade sig lede oppefra, men være aktive, hvilket er et full time job, som Niels Åkerstrøm påpegede med henvisning til, at dette vil give en anden diskurs. Alle var enige om, at Akademisk Råd som det er i øjeblikket er en paradeforestilling uden reelt mandat og autoritet. Det var noget, der måtte ændres ved. Universiteternes frihedsgrader RUC s nye rektor, Ib Poulsen, indledte denne del af konferencen med at sige, at universiteterne godt nok har fået mere autonomi, men ikke mere frihed, da styringen af universiteterne er alt for stram. Han påpegede endvidere skævdelingen mellem de gamle universiteter og de nye det vil sige RUC, ÅUC og CBS: de sidste får færre og mindre bevillinger. Økonomisk frihed og akademisk frihed hører sammen. Jørgen Honore, universitetsdirektør på KU, understregede også den stramme styring han kaldte det ministeriets kontrolregime og sagde, at frihed forudsætter økonomisk råderum. Begge opfordrede til, at man lavede flerårlige universitetsforlig på linje med forsvarsforlig, der giver forsvaret fred og ro i nogle år. Det blev betonet, at den herskende markedsøkonomi på universitetsområdet havde ført til nedlæggelse af områder og stillinger. I tråd med dette sagde rektor for KU, Ralf Hemmingsen, at der var for få basismidler. Man kan ikke satse på original forskning med så få midler og slet ikke lave strategier for forskningen. Hvad, man derimod kan, er at tage begejstringen fra folk. Folk der forsker i deres eget, forsker som regel langt udover almindelig arbejdstid, mens tvungen forskning let bliver til arbejde efter reglerne. Selv om alle de tilstedeværende politikere understregede, hvor interessant det hele havde været, fik man ingen konkrete løfter om en revision af loven. Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne er interesserede i ændringer. Og spørgsmålet er, om der overhovedet kan laves om på noget som helst, når netop markedsøkonomien har vundet indpas på universiteterne sjovt nok på et tidspunkt, hvor flere og flere sætter et stort spørgsmålstegn ved dens eksistensberettigelse.

15 c b s o b s e r v e r 2 m a r t s l æ s t p å cbsobserver.dk Marathonløb for et godt formål Martin Clausen (IBP) har startet et CBSmaratonhold med støtte fra CBS Sport. Holdet hedder CBS Sport Marathon Challenge 200, og idéen er at få så mange CBS ere som muligt til at gennemføre Copenhagen Marathon den 23. maj. Al overskud fra sponsorstøtten går ubeskåret til velgørenhedsprojektet Wheels of Action Orphan Games, et atletikmesterskab der afholdes for forældreløse i Tanzania. r e d i g e r e t a f l a j k a h o l l e s e n CBS Students vil øge mandat i revitaliseret forum - Det er ikke kun frivillige, der løber maraton, som holdet er ude efter. Hvis du er god til fundraising og til at skaffe sponsorer, er du også meget velkommen til at henvende dig, fortæller initiativtageren. Vil du gøre et hårdt stykke arbejde ved at løbe 42,95 km sammen med andre og hjælpe forældreløse i Afrika, kan du kontakte Martin Clausen på cbs.dk eller CBS Students genetablerer nu det studiepolitiske råd - i en noget anden form - med henblik på at opnå en højere grad af legitimitet til de beslutninger og holdninger, som studenterrepræsentanterne står for i alt fra studienævn og akademisk råd til CBS bestyrelse eller til formandens udtalelser i CBS OBSERVER og andre medier. Rådet, eller hvad det kommer til at hedde i sin nye form, skal også udpege CBS Students repræsentanter i forskellige ad hoc-organer på CBS. - Dette forum skal bruges til networking og intern videndeling. Der er for eksempel mange enslydende problemstillinger i studienævnene, hvor vi kan hjælpe hinanden. Men det er svært at lave ting på tværs af CBS, og vi går ofte rundt i små osteklokker på de enkelte fag. Derfor har vi brug for det her forum, siger CBS Students-formand Emil Fuglsang Universiteterne får ny minister ind fra erhvervslivet Charlotte Sahl-Madsen (K) har afløst Helge Sander (V) som videnskabsminister. Den nye minister er hentet ind fra erhvervslivet og er et forholdsvis ubeskrevet blad politisk, men har en erhvervskarriere fra blandt andet LEGO og Danfoss Universe bag sig. Ny studenterforening på IBP De studerende på International Business and Politics (IBP) har fået deres egen studenterforening, IBP Union. IBP er et af de få studier, som ikke hidtil har haft egen forening. Mange studier har dog kun uformelle festgrupper, og her vil CBS Students gerne hjælpe med at gøre dem til etablerede foreninger. Sproglig tandem supplerer undervisningen Den 8. februar starter et nyt initiativ fra CBS Exchange Crew, Language Partner Program. Programmet er tænkt som et alternativ for sprogstuderende og andre, der ønsker at bruge et fremmedsprog i praksis og så er det tilmed gratis. Man skal blot være indstillet på at give tilbage af samme skuffe, da man bliver sat sammen to og to med henblik på at udføre en gensidig sprogudveksling med sin sprogpartner. I skrivende stund har LPP Helge Sander nåede at være videnskabsminister i over dage og stod som minister for en række store reformer, herunder universitetsloven fra 2003 og den store universitetsfusion i Også den nystartede forening har fået støtte:.500 kroner som blandt andet skal bruges til at etablere egen hjemmeside. Indtil videre kan man finde foreningen i facebookgruppen IBP Union allerede modtaget over 80 ansøgninger til sprogpartnerskaber. - Succeskriterierne for LPP er at matche så mange sprogpartnere med hinanden som muligt. Derfor har vi åbnet op for, at udefrakommende også har mulighed for at tilmelde sig, siger frivillig i CBS Exchange Crew, Line Steenberg om programmets målgruppe Øget sats på at tiltrække udenlandske studerende SU-lån eller studiestartlån? Der går i øjeblikket omkring 35 fuldtidsstuderende på CBS, der betaler studieafgifter. Det er et alt for begrænset antal noget som den nye enhed, International Marketing and Recruitment nu vil forsøge at ændre. Enheden har øget fokus på samtalen med ansøgerne for at råde bod på det faktum, at kun fire procent af ansøgerne hidtil er endt med rent faktisk at studere på CBS. - Indsatsen i foråret kommer til at blive delt mellem at tale med ansøgerne og se nærmere på, om der er noget, vi kan hjælpe dem med, fortæller marketingchef Janie Huus Tange, som håber på, at den nye enhed udvikler sig i takt med rekrutteringen: - Vi vil gerne nå op på 200 studerende om tre år. Men hvis vi fik 200 allerede i år, ville vi næppe være gearet til det med henblik på at servicere dem, skaffe boliger og så videre, forklarer Janie Huus Tange Regeringen foreslår at de studerende kan tage hele første års SU-lån ved studiestart, mens Socialdemokraterne taler for en udvidelse af lånerammen med et decideret studiestartlån. Ideen bag regeringens forslag er, at det samlede SU-lån kan finansiere nye bøger og studiebolig. Socialdemokraternes forslag indebærer både et ekstra studiestartlån og et ekstra SU-klip til starten af hvert semester. Hos Socialdemokraterne forudser SU-ordfører Kirsten Brosbøl, at de studerende med regeringens forslag vil bruge hele SU-lånet på en gang og stå uden lånemulighed resten af året. - Regeringens model kan også være en bjørnetjeneste, fordi man risikerer, at de studerende, der har lånt, hvad de kan fra staten, siden er nødt til at gå ud på det private lånemarked, som er dyrere og mere risikabelt, siger Kirsten Brosbøl Vindmøllepark Miljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunne holde til lidt af hvert. Derfor har vi brug for nye talenter, der ikke mister pusten. Som graduate i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du nemlig til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. Har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek coreworkers.dk Skru op for mulighederne Bliv graduate i energinet.dk Er du nyuddannet økonom, it-specialist eller stærkstrømsingeniør? Så kan du måske være en af de 6 nye graduates, Energinet.dk byder velkommen i Fredericia og/eller Ballerup den. september 200. Du kommer i turnus i tre forskellige afdelinger, der matcher din uddannelse og dine interesser, og fra start får du ansvar for dine egne opgaver, mens du videreuddanner dig, fx til projektleder. Vi garanterer dig en stejl læringskurve og en travl hverdag. Læs mere på energijob.dk, eller ring til Trine Holm i vores HR-afdeling på tlf eller mobil Vi skal have din ansøgning senest d. 23. april 200.

16 6 i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l b i l l s b a b y b l o g b y w i l l i a m t y l a n d e r I I I The beginning of the month is an exciting time for most students. It s payday. Student stipends, salaries, loan disbursements and the like fill up accounts before their eventual depletion from bills, books and booze. Still, albeit briefly, most experience the simple joy of a positive account balance and possibilities for new gear, trips and nightlife in the city. Imagine my (rather pleasant) surprise when turning Dad didn t make the abovementioned depletion go for broke at the speed of light. Instead a bit extra was deposited from the Danish state, affectionately known as the child check, paid out to families with kids every quarter. Okay, Baby Frida can t support us with her quarterly check, but she does contribute to comforts and diapers herself. Still, the Danish baby game economy is easy-come veryeasy-go, so there are no exotic holiday destinations or new clothes in Mom and Dad s immediate future. But we re comfortable. Coming from the land of the free and the home of the you want it, go and earn it, the social benefits here in Denmark are a very pleasant change of pace. My friends back home cling to jobs they don t want to keep health insurance benefits and scrimp and save to even have a baby. Being a student and new Dad in the States would be out of the question without, family endowment, massive debt or fulltime work. Aside from already having made my stateside friends jealous by partaking in the wellspring of social benefits, namely free health and education, I can now do so again, adding security for our new family to the list. Though I ve never been accustomed to being on the dole, I refuse look a gift horse in the mouth. As an international student, I have the good fortune of marrying exceedingly well. As a resident, I am included in what I believe to be the lucky bunch on the Danish state education stipend. In my navigation of the social welfare state, I ve even seen my stipend grow due to my recent family developments. Turning Dad has given me six extra months of free student cash to look forward to and I even have the option to use the funds take leave or stick with my studies, doubling up six months income. It s on top of that, the Danish state in all its magnanimous generosity awards us our quarterly funds for our little bundle of joy as mentioned just enough to cover the tip of the iceberg of our steeply climbing baby costs. Every rose has its thorns. There are the obvious costs to consider with parenthood; diapers, pram, crib and clothes for starters. And in the perpetually fashionable baby city of Copenhagen, keeping up with the yuppie mommies on Østerbro means forking over some big cash. Proud parents in this cool capital are known for spending more on designer duds for the diaper-set than anywhere else in the world. Thankfully, I married well. Mom s a notoriously cheap North Jutland beauty who keeps Baby Frida looking good by going retro. Our little one is bundled in Mom s own handme-downs, and while one would expect them to be moldy oldies, early eighties baby clothes are surprisingly funky fresh. Creative financing abounds when it comes to securing other gear as well. Instead of buying every brandnew gizmo aimed at appeasing insecure new parents, we ve scoured the dregs of thrift stores and combed through the pages of the DBA, the Danish classifieds, for Baby Frida s furnishings. It has also been a wise economic move. Going used on baby gear is about the only way to get marginal utility on items that can only be used for a couple weeks before being outgrown. There are of course more costs on the horizon. Day care in Copenhagen is a tricky game. Costs are subsidized, but still steep when you consider that well-educated pedagogues indulge little tykes in all their delights. While optional in other lands, day care is the rule in Denmark, so seeing to Baby Frida s social development will start around her first birthday. We hand over baby. We hand over money. Mom starts earning that money again. Dad gets off the couch and plays the role of happy homemaker cum full time student. We will be very lucky if we can find an opening anywhere near us. CBS took a discrete turn around the subject of day care last year but declared the school unable to find the space. The new mayor of Copenhagen, Frank Jensen has made some lofty promises about opening more day care centers in the city, but I ll believe that when I see them. As we plan on living here for the foreseeable future, we are keeping our hopes realistic and counting on spending a large monthly sum to send Baby Frida somewhere out in the suburbs. That means joining the rat race in the long commute. Expect to see this new Dad saddling up on the trusty Christiania-bike and getting Baby Frida to and from day care through sleet or snow and by dark of night. CBS OBSERVER Nr årgang ISSN Dalgas Have 5 (V.04), 2000 Frederiksberg Tlf.: eller Fax: Udgivelsesdato for nr. 3: 3. marts 200 Deadline til næste nr.:. marts 200 Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 8, 457 København K Tlf.: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog, redak tions sekretærer: Jørn Albertus & Torkil Bang, redaktionsassistent: Lajka Hollesen, VIP-redaktører: Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen, Studenterredaktør: Thomas Edvardsen. CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen. Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS officielle eller CBS ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students). Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre A4 side med 2-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. Kontrolleret oplag 8.60 stk. i perioden Oplag dette nummer: stk.

17 c b s o b s e r v e r 2 m a r c h New rules for complaints over exams underway In the future it might be an idea to think twice before filing a complaint over exam-results. According to new regulations that are in the pipeline, complaining will in the future mean running a risk of receiving a lower grade than the original, if the plaintiff accepts having a new assessment made or taking a new test. It is even possible to end up flunking instead of passing. Previously it was not possible to lower a grade as the result of treating a complaint in the Danish university education system. This rule was established following an Ombudsman ruling that citizens, who complain over a decision made by public administration, should not run any risk of getting treated worse than if they had not complained. As a consequence there was in principle nothing to lose by complaining. The new rules now include the possibility of the complainant being offered a new assessment or a new test. By accepting this, he or she will also accept that the original grade is void. CBS Students president, Emil Fuglsang, is not altogether happy about this, pointing out that it is already no walk in the park to file a complaint over grades: - Even with the current rules, students generally consider carefully before filing a complaint due to the effort involved. It would be unfortunate if the new rule ended up keeping students from complaining altogether, Emil Fuglsang says. Chief consultant in the Dean of Education s office, Thomas Werner Hansen, is in agreement with the consideration that students should not feel that it is not safe to file a complaint but points out that it is initially still free-of-charge to complain: a new assessment or a new test will only take place if the complainant agrees. The twist to all of this is that it will even be possible to complain in order to get a grade lovered. This could benefit students feeling that a 2 looks so bad on their diploma that they would rather flunk the exam and give it another go. C B S u m m a r y e d i t e d b y t o r k i l b a n g Caption: What do you mean, 2? I didn t even get my own name right, dammit! I demand to fail gloriaously! Getting prepared for an e-learning push at CBS CBS has never been a frontrunner when it comes to e-learning and on-line education. This could change, however, when Moodle is introduced as the new e-learning platform from the beginning of the fall semester. Most of the study programs at CBS only use CBS current e-learning platform, SiteScape, as an electronic bulletin board. Very few of CBS education environments have actually practiced anything that could seriously be described as e-learning. The few e-learning initiatives have been developed and run by truly dedicated individuals or small groups of people, establishing their own concepts either on SiteScape or completely outside CBS it-auspices. - It has been a long time since I stopped talking about e-learning as such at CBS. I now talk about online educational activities, says e-learning consultant with the CBS Learning Lab, Michael Pedersen, who hopes that the transition to Moodle will be the decisive factor that will get study program directors and study boards to seriously start talking about on-line education. Not all the individuals involved in e-learning look forward to having to change e-learning platforms. Program director for one of the HD (night school diploma) programs, Henrik Johannsen Duus has been active in designing and developing an e-learning platform on SiteScape through the past 2 years. He is concerned about Moodle s possible limitations regarding some of the more technical specifications. He is also very concerned about the risk of losing significant amounts of on-line teaching materials in the change of platform due to lack of data compatibility. Michael Pedersen agrees that there is a risk but points out that this is no sustainable argument for clinging to a secure, but outdated digital platform when something with considerably greater potential is available. And CBS University Director Peter Pietras adds that CBS will actively support the efforts that will have to be made to export the existing e-learning platforms to Moodle: - The very purpose of going from SiteScape to Moodle is to establish a sustainable foundation, which will make CBS embrace the inherent possibilities of online education and e-learning, he says. E-learning consultant Michael pedersen (left) and e-learning frontrunner at CBS, Henrik Johannsen Duus (right) go Moodle with CBS this summer. Winners Wanted The BCG Scholarship Workshop 2 May 200 Grow Further. Do you have the competitive instincts required to succeed in the international business world? Do you want to work like a consultant for a day? BCG invites all business students who are going to study abroad to apply for our annual workshop. If you have an exceptional academic record and an interest in strategic management consulting, this is your chance to learn how we work while competing for two scholarships worth 5,000 DKK each. Apply at apply.bcg.com/bcgscholarship0 by April. For further information contact AD_CPH_258x75.indd :34:28 Uhr

18 8 i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l Finding consolation in difficult times Death and other tragedies can strike with no rhyme or reason. Getting over things and picking up day to day work or study life afterwards is not a given. CBS offers what the school can in the way of support, and there are several avenues for students to seek help and counseling Offering an understanding ear and a compassionate tone, Frederickberg s student chaplain, Charlotte Grunnet consoles students in grief and supports their spiritual needs. Students looking for fellowship, comfort or a chance to reflect on life s deeper meaning, are welcome at St. Lukas Church in Fredericksberg. c l o s e t o h o m e By Sebastian Schwolow Photo: Rie Neuchs Tragedies occur. They can touch and affect their surroundings profoundly. In the beginning of January, Line Halvorsen Grønning, a Norwegian CBS student, died on her 23rd birthday. CBS OBSERVER asked around to find out how such incidents affect fellow students and where they can seek help. Henrik Andersen, today a post. doc. at CBS Department of Law, has experienced something similar. He lost one of his classmates during his second year as a Bachelor student. - We had just submitted our first group project ever and everybody was very happy, Henrik Andersen recalls. When later that day, one of Henrik Andersen s peers was shot in a bar, the joy of the day came to an abrupt end. The news came as a shock to Henrik and his fellow students, leaving them in a state of confusion and disbelief. - People can die from so many different causes. But death that is meaningless is the most difficult to comprehend and deal with, Henrik tries to explain the gravity of the situation. The incident caused Henrik to actually contemplate whether or not he should continue his studies. He also reviewed his ambitions in life and his priorities. Some of his classmates quit their education at CBS or were not seen in class anymore, only coming in for exams. They seemed to have changed the way they prioritized their studies. - In the semester that followed, I wasn t really interested in my studies. I had so many other things on my mind, personal things, Henrik Andersen explains. An existential crisis Charlotte Grunnet is the students chaplain for Frederiksberg and an ordained vicar. Together with the Norwegian student s chaplain, Tim Engelsvold, she arranged the memorial ceremony for Line Halvorsen Grønning at the St. Lukas Church the student s church in Frederiksberg, with which some students are familiar, attending concerts and services held for students there. When asked how she thinks Line s death will affect her peers, she confirms Henrik s personal experience: - I think it will affect most of them for the rest of their lives, Charlotte Grunnet says and goes on to explain that traumatic incidents often break down the current world view of those affected. In many cases, life is not taken for granted anymore and people reflect upon their mortality: - Such contemplation can give you strength, because you come to appreciate and live life more fully. What it can also cause, however, is a deep sense of disillusionment, she points out. Charlotte Grunnet goes on to explain that the process of coming to terms with the death of relatives and friends, even acquaintances, is often very lonely and that it can be daunting to have to deal with these things while the rest of the world seems unaffected: - Often it s like living in two different worlds at the same time. It is important to acknowledge space and time for grieving, something we might overlook in our society where efficiency is a Buzzword. Grieving takes time, and in that process the church can play a role through our rituals, offering space and community and words that reflect the existential questions, we ask about life and death, the student s chaplain reflects adding that she thinks that the group of students at the ceremony were fortunate to have each other, since often in such cases there is a deeper layer of understanding between those affected that makes words unnecessary, the student s chaplain reflects. When life turns meaningless With their potentially traumatic effects on fellow students, how should incidents like the senseless death of a classmate be handled by CBS? Henrik Andersen recalls that he received a letter from CBS, wherein the school offered students the possibility to receive psychological counseling. Henrik felt it was very important for him to meet with his peers and talk about what happened. At the time, he also missed having a single point of contact someone to refer to with all his concerns and questions. He recounts that the class had to attend exams shortly after the death of his fellow student and that he at the time had no real ambition left regarding the exam: - To me, it didn t really matter, not after what had happened. Maybe CBS could have handled that differently, Henrik Andersen says, adding in hindsight: - I think the most important thing CBS can offer such cases is flexibility. Supportive and caring CBS Charlotte Grunnet talked with some of the students who attended the memorial ceremony for Line Halvorsen Grønning. Such contemplation can give you strength, because you come to appreciate and live life more fully. What it can also cause, however, is a deep sense of disillusionment Charlotte Grunnet students chaplain, Fredriksberg - I ve got the impression that CBS was very supportive and caring in many ways. Also concerning the question of exams the students expressed that CBS was very considerate and extremely flexible, says the student s chaplain and adds: - From my contact with CBS it seems to me the school put a lot of energy and resources into handling the situation in a way that offered support to those who needed it, while at the same time containing the spread of apprehension and worry to the rest of CBS student body. Charlotte Grunnet also points out that CBS responded right away, when she took contact to the school. - The church and faith may not come immediately to mind nowadays, so it is a challenge for me as the new student s chaplain for Frederiksberg to create an awareness of my being a resource, a person to be used in many aspects. As a priest you are educated and experienced in talking about what life is about and assisting others in their search for meaning and Dealing with the death of a classmate, Henrik Andersen considered calling it quits at his study but persevered with the support of his peers. Following the tragedy CBS offered counselling but continued with exams. New policies now allow for academic dispensation and support.

19 c b s o b s e r v e r 2 m a r c h values. Questions about these subjects come to most of us, no matter our beliefs, and I meet and talk with everybody, no matter what beliefs they may or may not have, Charlotte Grunnet says and adds that maybe when she is more known, it will become more natural for CBS to contact her in situations like this. CBS Students appreciative CBS Students chairman, Emil Fuglsang, welcomes the actions that CBS took to help affected students. - Though CBS Students doesn t have an official policy for situations like these, I think it was the right move to offer psychological counseling. Perhaps a follow-up in a few months would make sense just to check if everyone s alright, says Emil Fuglsang and says that it is difficult for CBS as an insititution to do much more, stating that incidents like this are a highly personal matter. His final advice to students who feel the need for help: - Contact CBS Students for advice on where to go and who to talk to. Where to find help and counselling Rie Snekkerup, Head of Program Administration at CBS, was closely involved with the process of handling Line s death at CBS and knows where students in similar situation can seek help. The most immediate suggestion is to contact Studenterrådgivningen (see infobox), a Student Counselling Service under the Danish Ministry of Science, Technology and Innovation. Here a professional psychologist is employed, offering bereavement and grief counseling. For students with religious inclinations, Charlotte Grunnet, the student chaplain for Frederiksberg, may be the right person to contact. Also, CBS itself has the possibility of allowing for different administrative dispensations such as exam retakes or postponements. Finally, reaching out to fellow students and sharing their thoughts and feelings about what happened, helped both Henrik and the students who were involved this time the most accessible kind of help may just be sitting next to you. Studenterrådgivning Student Counselling Service St. Lucas Church Charlotte Grunnet Christian Richardts Vej 95 Frederiksberg C, Denmark Phone: Mail: Fredrick and Mikkel, boyhood buddies turned budding businessmen test their mettle on their fleet of Raligh aluminum frame bikes. These high-quality bikes are ready to be put to the test on the streets of Copenhagen by students here on exchange. Getting wheels for the semester CBS student entrepreneur has launched a long-term rent-a-bike business. The concept is to offer exchange students at CBS and Copenhagen s other universities a two-wheel joy ride for the duration of their stay b i k i n g i t By William Tylander III Photo: Jørn Albertus Some guys get all the breaks. CBS Masters student in Strategic Market Creation, Mikkel Rosener, doesn t just get the breaks. He also gets the handlebars, chains, pedals, tires and frames in order to gear up for his new business, StudentBikes.dk. Here, two friends turned business partners have 35 newly assembled mens and womens bicycles in a basement in Frederiksberg ready to rent. Mikkel Rosener s new student enterprise offers inexpensive bicycle rentals for an entire semester. While open to all comers, the offer is designed to be especially appealing to exchange students while here in Copenhagen. With dedicated lanes and traffic signals, getting around the Danish capital by pedal power is the way to go. Bike-less Buddies The concept originated after Rosener met several students through CBS Buddy Program for international exchange students and noted that nearly everyone had trouble either buying or selling their bike when only at CBS for a single semester. Renting had been out of the question as there were only expensive daily rates available. - Their frustrations were clear to see. Copenhagen has a great bicycle culture, why should it be so difficult for anybody to take part in? Mikkel Rosener asks. Putting his CBS-earned business competences to the test, Mikkel Rosener contacted and childhood friend, Niels Brock Business College-student Fredrick Brok to see if they could get something started. - Fredrick and I shared a dream of opening our own business, Mikkel Rosener says and adds that starting the business hasn t felt like hard work actually more like a fun project, getting help from good friends and seeing new possibilities. Neither of the two entrepreneurs, for example, had any practical bike experience beyond changing the odd tire so aside from setting up the business they have been learning by doing bicycle maintenance. Supportive Idea House In bringing his idea to life, Mikkel Rosener turned to CBS entrepreneurship incubator, Idea House. Part of CBS School of Entrepreneurship, located on the first floor of the Howitzvej building next to the Wedge, Idea House provides a workplace and practical advice to student start-ups. - Mikkel came to us with a plan for helping other students. Through sparring sessions and networking we were able to show him how basic social entrepreneurship could turn into a profitable venture, explains Idea and Business Developer, Martin B. Justesen. Keeping the rentals affordable in pricy Copenhagen meant establishing a business model where advertising subsidizes cheap rides. In order to do that, Mikkel Rosener connected with workindenmark. dk, to promote the website with advertisements branded on his renta-bike fleet. The business prospect is reasonably good. Nearly 5,000 exchange students coming to universities in Copenhagen every year make for an enticing prospective market to be exploited. In the longer run, that is. The young CBS student-entrepreneur readily admits that turning a profit is not something he expects to do in the immediate future. The current stage of the business could best be described as a test period, testing out the market in practice and getting a number of the more practical questions answered. There are especially two things that Mikkel Rosener is anxious to find out: How many of the semester rental bikes will be returned? And what shape will the bicycles be in when returned? StudentBikes.dk s bikes are currently available to rent by the semester and during summer school. Website: Students interested in bring their own business concepts from idea to reality are invited to Idea House every Wednesday at 7:00 for food, drink and an introduction to services. Idea House is located on the first floor of Howitzvej 60, 2000 Frederiksberg (the grey & glass building just behind the Wedge near Solbjerg Plads). Webaite: Martin B Justesen: c b s o b s e r v e r Next deadline: March th Unsolicited contributions: max. A4 page Mail to:

20 co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r m a r c h CBS OBSERVER 2 CBS OBSERVER s website closes CBS news-site, cbsobserver.dk, shuts down after only year and a half on-line e d i t o r i a l co n s e q u e n c e By Bjørn Hyldkrog Photo: Rie Neuchs Something had to give, and that something ended up being the website. In January, CBS management rejected an application from CBS OBSERVER s Board of Directors that would have covered the basic cost of running both the paper and the website. As a consequence one of the two had to be closed down. In the last issue of the paper, CBS OBSERVER s Board of Directors asked the readers of both media to participate in an on-line survey on cbsobserver.dk in order to uncover their opinions and desires. The survey attracted about 650 responses and showed that the readers preferred the contents of the newspaper, but that there was a percent preference of keeping the website going. CBS OBSERVER s Board of Directors took the results of the survey seriously into account, but could not treat the results as decisive stating that the low number of respondents and the fact, that the survery was only accessible on the website in question, made a difference not significant enough to base their decision on. In the end, the unanimous decision to continue with the newspaper was primarily based on CBS OBSERVER s situation regarding economy and editorial staff. CBS foreign students and staff are less affected by cbsobserver.dk closing than Bill s Baby Blog page 6 CBSummary page 7 CBS OBSERVER in English the rest of CBS, as the editorial ambitions of delivering a steady stream of Englishlanguage articles and varsioning of the Danish content was never realised. Grief counselling page 8 Full term bike rental page 9 GRATIS A-KASSE Meld dig ind i AAK senest år, før du afslutter uddannelsen helt gratis. Du undgår karensmåneden, når studiet afsluttes og tjener én måneds dagpenge til en værdi af kr. Du skal være under 30 år og have studiejob. SMS AAK til 99 eller læs mere på aak.dk

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem:

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem: Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

Ændringer på Diplom i it

Ændringer på Diplom i it Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København

Dimittend- undersøgelse 2011. Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Dimittend- undersøgelse 2011 Baseret på spørgeskema blandt dimittender fra 2008 2011 IT-Universitetet i København Indhold Om undersøgelsen side 3 Samlede resultater side 7 Opsummering side 16 Data side

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Klagedrevet brugerkommunikation

Klagedrevet brugerkommunikation Anker Brink Lund CBS International Center for Business and Poltics Klagedrevet brugerkommunikation abl.cbp@cbs.dk International Center for Business and Politics abl.cbp@cbs.dk Privatlivet (u)fred Offentlighed

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Referat af uddannelseskoordinatormøde torsdag den 8. november 2007 kl. 14.00-16.00 i M323

Referat af uddannelseskoordinatormøde torsdag den 8. november 2007 kl. 14.00-16.00 i M323 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT Referat af uddannelseskoordinatormøde torsdag den 8. november 2007 kl. 14.00-16.00 i M323 Deltagere Dagsorden Per Madsen; Søren Erik Nielsen; Frank Pedersen; Steen Nielsen; Finn

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg S A G S N O T A T 1. JULI 2013 Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

C U R R I C U L U M V I T A E F O R M O R T E N S T O K H O L M B U H L PERSONALIA

C U R R I C U L U M V I T A E F O R M O R T E N S T O K H O L M B U H L PERSONALIA CURRICULUM VITAE FOR MORTEN STOKHOLM BUHL PERSONALIA Navn: Morten Stokholm Buhl Adresse: Dronning Ingeborgs Vej 7, 4000 Roskilde Mobil: 5158 2854 (arb) / 2126 8614 (priv) E-mail: msb@di7.dk Web: www.di7.dk

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Hvorfor spiller man og træner man påp

Hvorfor spiller man og træner man påp ldersrelateret træning Målrettet Hvorfor spiller man og træner man påp denne måde? m DOKUMENTATION Aldersrelateret træning DOKUMENTATION Alt for tidligt resultatpres Turneringsstruktur Klub Træneren Forældre

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring.

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media søger praktikant med talent for kommunikation til

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Torsdag d. 13/2 2014 kl.17.15 i mødelokale 1

RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Torsdag d. 13/2 2014 kl.17.15 i mødelokale 1 RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Torsdag d. 13/2 2014 kl.17.15 i mødelokale 1 1. Formalia 17.15 Godkendelse af dagsorden: Ok Godkendelse af referat fra sidste RSV-møde: Ok 2. Sekretariatet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen. Nye regler for oplysninger om andelsboligforeningen Kære bestyrelse Som nævnt i vores nyhedsbrev fra december, bebudede ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, at der ved fremtidige

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING Login til STADS-DANS: www.stadsdans.aau.dk Et godt tip Tryk på F11 for at få STADS-DANS til at fylde hele skærmen. FANEBLADENE Den side, du starter på, når du er logget

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

w w w. f l i n t e b a k k e n. d k e m a i l : i n f o @ f l i n t e b a k k e n. d k

w w w. f l i n t e b a k k e n. d k e m a i l : i n f o @ f l i n t e b a k k e n. d k Referat af bestyrelsesmøde mandag den 13. december 2010 Til stede: Afbud: Jens Kisker, Michael Dalsgaard, Laila Gribsholt-Beck, Per Larsen (i egenskab af kontaktperson vedr. retssag mod DEF 1994 A/S) Jacob

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere