Børnehuset MÆLKEVEJEN. Pædagogisk udviklingsplan

Transkript

1 Børnehuset MÆLKEVEJEN Pædagogisk udviklingsplan

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Præsentation af dagtilbuddet Fakta om dagtilbuddet Evaluering af sidste års pædagogiske læreplan Beskrivelse af Roskilde Kommunes børnesyn og læringssyn Dagtilbuddets børnesyn og læringssyn Dagtilbuddets arbejde med kommunens politiske mål Pædagogiske principper Dagtilbuddets børne- og læringsmiljø Den pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering Mål, børne- og læringsmiljø, børneperspektivet, handlinger og succeskriterier for de seks læreplanstemaer Børn med særlige behov Beskrivelse af arbejdet med dokumentation, evaluering og opfølgning.. 14 Bilag: Bevægelsespolitik Kostpolitik (mangler, da den skal revideres efter sommerferien) 1

3 Indledning Børnehuset Mælkevejens Pædagogiske udviklingsplan er gældende fra juli 2010 til Den skal evalueres årligt. Vi har arbejdet med den pædagogiske udviklingsplan i tidsrummet fra efteråret 2009 til sommeren Vi har arbejdet dels på pædagogiske lørdage og på aften personalemøder. På et enkelt møde har vi været bistået af kommunens udviklingskonsulent Camilla Wessman Vi har både arbejdet i grupper og i plenum. Undervejs er bestyrelsen og senere forældrekontaktrådet blevet orienteret om hvordan arbejdet er forløbet og om hvor langt vi var nået. 2 Præsentation af dagtilbuddet 2.1 Fakta om dagtilbuddet Børnehuset Mælkevejen er en kommunal daginstitution i Roskilde kommune. Børnene får tildelt plads af den kommunale pladsanvisning. Børnehuset Mælkevejen er en del af område Klosterengen, som udover os består af Børnehuset Rypevejen og Klostermarkens børnehus. Område Klosterengen har en fælles områdeleder. Normering: Vi er normeret til 13 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn. Vuggestuen har 60 pædagogtimer og 83,5 medhjælpertime. Børnehaven har 65 pædagogtimer og 50 medhjælpertimer. Derudover har vi en køkkenmedarbejder 22,5 time og en pædagogisk leder i 37 timer. Åbningstid: Man- tirs- onsdag Torsdag Fredag Roskilde kommune har besluttet at kommunens institutioner udover lørdage, søndage og helligdage skal holde lukket onsdag før påske, 1. maj, dagen efter Kr. 2

4 Himmelfartsdag, grundlovsdag, 24. december, dagene mellem jul og nytår samt 31. december Lidt historie: Huset som vi holder til i, er bygget i 1907, dengang hed det Møllers minde. Det er et typisk byhus i to etager samt kælder. Huset ligger helt ud til fortovskanten, men man overraskes ved nærmere øjesyn, når man ser den oase, der ligger bag huset, som i dag er legeplads. Vi ved ikke hvad huset oprindelig er bygget til, men rygtet siger, at det på et senere tidspunkt blev en vinhandel. Endnu senere blev huset ombygget for ½ million kroner og den 16. august 1966, blev huset taget i brug som børnehave, dengang kaldet Frederiksborgvejens børnehave. Gennem tiderne er der sket mange ændringer, dels på bygningen dels på legepladsen, for at opfylde de skiftende krav. I midten af 1980-erne ændrede børnehaven navn til Kærnehuset, dengang var vi normeret til 44 børnehavebørn. I 2003 blev der opdaget skimmelsvamp, det bevirkede, at vi var så heldige at få hele huset gennemrenoveret, så det i dag fremstår som en velholdt bygning. Denne renovering blev afsluttet i Allerede et år efter, kneb det med at området kunne levere børnehavebørn nok, derfor blev det besluttet at ændre børnehaven til et børnehus med én vuggestuegruppe i stueetagen og én børnehavegruppe på 1. sal. Det er sådan børnehuset fungerer i dag, med en vuggestuegruppe med 13 børn i stueetagen og en børnehavegruppe med 22 børn på 1. sal. Huset, som jo ikke er bygget til institution, har sin helt egen sjæl og charme, men desværre har vi ikke små rum, der giver de store muligheder for fordybelse og leg i små grupper. Det prøver vi at kompensere for, ved at udnytte al den plads der er til rådighed, så som garderober, trapper, legeplads og værkstedet på legepladsen. I det indendørs rum, forsøger vi at opdele børnene på små tæpper. Husets placering midt i byen, giver andre muligheder for at udnytte alle byens tilbud med museer, kirker, bibliotek, parker, havnen, skoven og stationen gør det nemt at nå København, med endnu flere tilbud. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, var der pludselig en institution mere i kommunen der hed Kærnehuset, derfor endnu en navneændring til det nuværende Børnehuset Mælkevejen. 2.2 Evaluering af sidste års pædagogiske læreplan Denne udviklingsplan er Mælkevejens første, derfor ingen evaluering. 3

5 3 Beskrivelse af Roskilde Kommunes børnesyn og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde kommune, Skole og Børneforvaltningen formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale, og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnets mulighed for at opleve, at eksperimentere og fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber (leg, aktiviteter, og samvær). Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med følgende delelementer: Personlig udvikling at blive sig selv i verden Det vil sige de psykiske processer, der finder sted i det enkelte barn, og som fører til forandring og udvikling. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på at danne identitet. Samspilsprocesser at agere i verden Det vil sige samspillet mellem barnet, dets jævnaldrende og med anerkendende voksne. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på at handle. Færdigheder at kunne i verden Det vil sige, at barnet mestrer flere og flere konkrete ting. Læring skal forstås som bestræbelser på kunnen. 4

6 Refleksioner at begribe verden Det vil sige barnets tanker og hypoteser om sig selv og sin omverden. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på forståelser. 3.1 Dagtilbuddets børnesyn og læringssyn Vores værdigrundlag er bygget op over et menneskesyn, der tager udgangspunkt i, at vi alle er unikke og kompetente personer, der har krav på at blive mødt, der hvor vi er. Ud fra den filosofi har vi valgt at lægge særlig vægt på flg. begreber: Tryghed: Tryghed Anerkendelse Nærvær Individuel støtte, omsorg og respekt Hele grundlaget for at der kan foregå en læring er tryghed. Derfor er det første vi lægger vægt på, når barnet starter i institutionen, at gøre barnet trygt. Det gør vi ved at vise barnet og dets familie, at de er velkomne, vi har glædet os til, at de skal komme og vi giver os god tid til, at vi skal lære hinanden at kende. Anerkendelse: Vi mener, det er vigtigt, at der er anerkendelse både mellem de voksne, mellem børnene og børn og voksne imellem, så det bliver en naturlig måde at omgås andre mennesker på. At blive anerkendt af sine omgivelser, giver større selvværd og tillid til hinanden. Hvis man føler sig anerkendt og er i besiddelse af et stort selvværd, er der meget større mulighed for indlæring og succesoplevelser. Nærvær: Vi voksne skal være nærværende, til rådighed og engagerede. Det er nødvendigt for at kunne være motiverende og for at kunne give børnene de nødvendige udviklingsmuligheder. Barnet skal føle sig set og hørt for at føle sig værdsat. Støtte, omsorg og respekt: Den voksne skal respektere børnenes forskelligheder og det enkelte barns eventuelle usikkerhed. Samtidig skal den voksne give det enkelte barn den støtte og omsorg, der er nødvendig for at barnet tør lade sig udfordre og udforske verden. 3.2 Dagtilbuddets arbejde med kommunens politiske mål. Se bilag om Kostpolitik. 5

7 Se bilag om Bevægelsespolitik 3.3 Pædagogiske principper Er endnu ikke udarbejdet 3.4 Dagtilbuddets børne- og læringsmiljø 6

8 4 Den pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering 4.1 Mål, børne- og læringsmiljø, børneperspektivet, handlinger og succeskriterier for de seks læreplanstemaer Overordnet tema: Barnets alsidige personlige udvikling: 1 Mål: at give barnet mulighed for at udvikle individuelle og sociale kompetencer at det enkelte barn skal opleve sig selv som et afholdt og værdsat individ, der er en del af et fællesskab. 2 Det betyder, at vores børne- og læringsmiljø skal: indeholde kreative aktiviteter i større og mindre grupper, som stimulerer og udvikler børnenes individuelle kompetencer. være trygt og anerkendende lægge op til at børnene leger, som en del af fællesskabet. give mulighed for, at børnene på eget initiativ starter lege og aktiviteter. 3 Kortlægning og beskrivelse af børne- og læringsmiljøet ud fra et børneperspektiv: Vuggestuen Mål: At give barnet mulighed for at udvikle individuelle og sociale kompetencer. Fokuspunkt Garderoben, hvor der er meget kaos og konflikter når alle 13 børn skal have tøj på samtidig. Nogle af børnene går i baglås, og kan slet ikke overskue at tage tøj på. Det mener vi hæmmer dem i at udvikle deres individuelle og sociale kompetencer og færdigheder. 7

9 Børneperspektivet Vi vil derfor tage børnene i garderoben i mindre grupper, så de får mulighed for at få ro og plads og hvert enkelt barn kan blive inspireret til fordybelse, selvhjulpenhed og nysgerrighed. Børnemiljø Fysiske: Der er mere plads til det enkelte barn og dets tøj. Der er mere ro og harmonisk indeklima og garderoben bliver et behageligt og positivt rum at være i. Psykiske: Meget færre konflikter blandt børnene hvilket fører til at de voksne irettesætter mindre. De voksne kan derfor have mere fokus på hvert enkelt barn. Derved styrkes barnets selvværd. Æstetiske: Garderoben skal være et motiverende og godt rum at komme ud i, så børnenes nysgerrighed bliver udfordret, og de derved får lyst til at blive selvhjulpne. Konklusion: Ud fra vores erfaringer og iagttagelser af børnene i garderoben er det blevet tydeligt at det er positivt og styrkende for børnenes udvikling at være i garderoben i mindre grupper. Lysten og motivation for selv at tage tøj på er blevet større. Børnehaven Mål: At give barnet mulighed for at udvikle individuelle og sociale kompetencer. Fokuspunkt Legerummet, hvor vi oplever mange konflikter p.g.a. manglende plads, for meget legetøj og manglende udvikling i børnenes leg og legerelationer. Børneperspektivet Vi har valgt at interviewe børnene i mindre grupper, for at få klarhed over børnenes eget positive/negative syn på indretning. Vi har valgt at gøre flg.: Ud fra den analyse, vi har lavet af børnenes interviews, har vi valgt at tage nye tiltag i forhold til børnenes læring. 8

10 Børnemiljø Fysiske: Vi vil præsentere legetøj der giver mulighed for udvikling af fantasi, kreativitet samt skaber socialt samvær. Eks. plus-plusser, togbane, flexitrakcs m.m. På grund af manglende plads skifter vi det legetøj ud, som vi ikke mener bidrager til børnenes læring. Da vi desværre ikke har små rum, har vi forsøgt os med at anskaffe små runde tæpper som afgrænsning af børnenes legeområder. Psykiske: Vi håber, at børnene på denne måde undgår for mange konflikter og at børnene vil respektere hinandens lege. Æstetiske: Rummet skal give de bedst mulige udviklingsmuligheder, både individuelt og i samspillet med de andre børn, samt mulighed for at fordybe sig i legen uden for mange konflikter og indblanding. Konklusion: I starten virkede det med tæpperne, men ikke ret længe, da vi voksne ikke fulgte op på de nye tiltag. Børnene tager derfor ikke tæpperne som en naturlig del når de skal lege. Vi vil forsøge igen, men denne gang med fokus på at hjælpe børnene til at anvende tæpperne, så de bliver en naturlig del f deres leg. Vi evaluerer medio september Det betyder, at vi voksne skal: støtte børnene i at være sammen (dyrke venskaber) være observerende. gøre børnene nysgerrige, så de selv opsøger det sociale. være bevidste om hvor tingene står, så børnene selv kan udforske. være bevidste om at vi voksne er rollemodeller og acceptere hinandens forskelligheder. være autentiske i forhold til os selv og vores væremåde. anerkende børnene som de er, for at styrke deres selvværd. 5 Vi har nået hvad vi ville, når: børnene selv finder sammen og danner venskaber. (eks. observerer to børn lege sammen, hvilket de ikke plejer. Vi har forud for episoden arbejdet på at de skulle opdage hinanden, bl.a. ved at de skulle holde i hånden på tur, været sammen i mindre grupper, hjulpet med at finde deres fælles interesser). børnene er selvhjulpne og selv kan tage de ting de skal bruge (eks. selv lægger deres ting på plads, selv tager tøj af og på, selv hælder mælk/mad op osv). 9

11 Sociale Kompetencer: 1. Mål: Børnene skal respektere og vise hensyn til hinanden. 2. Det betyder, at vores børne- og læringsmiljø skal: give mulighed for at være sammen i mindre grupper. børnene skal lære at passe på tingene. inspirere til socialt samvær. 3. Det betyder at vi voksne skal: være rollemodeller. igangsætte aktiviteter og oplevelser som styrker sammenholdet. have fokus på at alle børn er en del af fællesskabet. 4. Vi har nået målet når: børnene udviser omsorg for hinanden. børnene anerkender og respekterer hinanden. kan vente på deres tur. 10

12 Sprog: 1. Mål: at give barnet mulighed for at udvikle et nuanceret sprog. dvs. et verbalt og et kropsligt sprog, samt kendskab til tegn, symboler og skriftsproget. 2. Det betyder at vores børne- og læringsmiljø skal: inspirere børnene til at lege med sproget vha. bøger, plakater, navneskilte, forskelligt legetøj og materialer i børnehøjde. 3. Det betyder at vi voksne skal: sætte ord på ting og de forskellige situationer i dagligdagen og opfordre børnene til at gøre det samme. læse, synge, bevæge os til rytmik og leg, lege med rim og remser og sproget i det hele taget sammen med børnene. eksperimentere med mimik og kropssprog. være bevidste om at vi er rollemodeller også i forhold til kommunikation med børnene og hinanden. opfordre de større børn til selv at skrive tal og bogstaver f.eks. deres eget navn. 4. Vi har nået hvad vi ville når: børnene selv sætter ord på deres handlinger. børnene begynder at bruge sproget til at udtrykke sig. børnene på eget initiativ sætter lege i gang, hvor sproget er en vigtig del. 11

13 Natur og naturfænomener: 1. Mål: at give barnet respekt og glæde ved naturen, samt kendskab og viden om dyr og planter. 2. Det betyder at vores børne- og læringsmiljø skal: give mulighed for at integrere naturen i det daglige, f.eks. samle kogler til juledekorationer. indeholde ture ud til forskellig slags natur (skov/strand/by). give mulighed for at børnene kan udforske naturen. F.eks. leg med jord, vand og ild. indeholde læring om genbrug (papir, pap, kompost). 3. Det betyder, at vi voksne skal: gøre børnene nysgerrige på det vi ser i naturen, f.eks. dyr og planter. sørge for at der er remedier til at børnene kan udforske naturen, f.eks. forstørrelsesglas. stille bøger om dyr og natur så børnene selv kan nå dem. bruge lokalområdet, f.eks. besøge dyrehandler. Opfordrer børnene til at bruge genbrugscontainer. 4. Vi har nået hvad vi ville når: børnene udviser respekt for naturen, ved f.eks. at samle affald/glasskår op, ikke knækker grene af træerne. børnene viser glæde ved at bruge og færdes i naturen. vi ser at børnene er nysgerrige på dyr, natur og naturfænomener, f.eks. stiller spørgsmål. 12

14 Kulturelle udtryksformer og værdier: 1. Mål: Med udgangspunkt i børnenes udvikling skal de lære om den danske kultur og traditioner. Børnene skal lære om andre kulturer og deres traditioner. 2. Det betyder, at vores børne- og læringsmiljø skal: give mulighed for, at stifte bekendtskab med danske traditioner. give mulighed for at stifte bekendtskab med kulturelle forskelle. give mulighed for at udnytte og undersøge de muligheder nærmiljøet byder på (museer, bibliotek, teater m.m.). give børnene mulighed for, at udtrykke sig i på forskellig vis og i forskellige materialer. 3. Det betyder at vi voksne skal: være viden søgende og sætte os ind i det aktuelle emne. være åbne overfor at opfange det, der optager barnet i øjeblikket. 4. Vi har nået målet når: børnene udviser nysgerrighed overfor nye og ukendte fænomener. børnene er mere accepterende overfor hinandens forskelligheder. børnene tør udtrykke sig kreativt. 13

15 4.2 Børn med særlige behov Vi har valgt at kalde dette: arbejdet med fokus på børn i udsatte positioner frem for arbejdet med udsatte børn. Vi vil særlig være opmærksomme på: Børn i udsatte positioner. at alle børn skal have lige ret og mulighed for deltagelse i fællesskabet. at inklusionsarbejdet skal udøves i dyb respekt for det enkelte barns personlige integritet. I forhold til denne gruppe mener vi, at ved at tilrettelægge en dagligdag, der netop tager sit afsæt i fordybelse i mindre grupper og et samvær, der tager udgangspunkt i det barnet er god til og er fælles om det, vil kunne inkludere børn med særlige behov. Børnene får mulighed for at indgå i nogle sammenhænge, hvor der ikke er primær fokus på vanskeligheder, men på en fælles opgave der skal løses. Vi arbejder mod et fælles mål, hver med vores kompetencer. Børnene vil få mulighed for at vise andre sider af sig selv og det skulle gerne vise, at vi hver især bidrager med noget forskelligt og værdifuldt til fællesskabet. Det er for den voksne et redskab til at møde barnet, og støtte det i dets udvikling. Vi vil møde det enkelte barn, som et selvstændigt individ med udviklingspotentiale. Uanset på hvilke måder barnet har vanskeligheder, vil vi vurdere og iværksætte foranstaltninger og tilrette vores pædagogiske arbejde, så det støtter barnets fortsatte udvikling. Der kan være tale om at tilrettelægge specifikke forløb for barnet f.eks. sprogstimulering, motorisk træning eller f.eks. at benytte tegn til tale. 4.3 Beskrivelse af arbejdet med dokumentation, evaluering og opfølgning Vi evaluerer og dokumenterer løbende i de næste to år. 14