6. Dokumentar og reality

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6. Dokumentar og reality"

Transkript

1 6. Dokumentar og reality I de seneste år har dokumentar og reality tiltrukket stadigt flere seere og optaget mere plads på sendefladerne. Det skyldes grundlæggende en længsel efter virkelighed, som paradoksalt nok opleves gennem skærme. I kapitlet undersøger vi forskellige former for reality og dokumentarer og går tæt på den Bodilbelønnede dokumentarfilm Testamentet. I den møder vi to forhutlede brødre fra Skals, som har udsigt til at arve en millionformue. Af Johannes Fibiger Performance - at optræde på en medieret scene Et virkeligt paradoks for moderne mennesker er, at vi bruger 6-7 timer om dagen på medier, samtidig med, at det, de fleste helst vil se, er virkelighedsnært. Hvis man skal pege på en interessant tendens er det, at dokusoaps, reality og dokumentarer er i kraftig vækst, ikke blot på tv s programflader, men også ved filmfestivaler som fx CPH-DOX. Selv i biografen er det lykkedes film som Gasolin (2006), Armadillo (2010) og Testamentet (2012) at skabe køer ved billetlugerne. På tv trak en tilsyneladende smal udsendelse som Bonderøven ( )så mange seere på DR2, at den blev kult og flyttet til DR1 i primetime. Her kom den i selskab med Søren Ryges haveprogrammer, der også virkede som en Opgave 1 Se et afsnit af Bonderøven på og lav en liste over dokumentariske træk i programmet. Hvilke elementer har gjort Bonderøven til en seersucces? Figur 1: Tjek Bonderøvens hjemmeside på Hvordan er samspillet mellem program, hjemmeside og den oprindelighedslængsel, programmet udtrykker? magnet på seere fra det segment, der søger det enkle liv offline. Sagen er nemlig, at de to naturnørder fra Djursland rammer noget centralt i tiden: en længsel efter en virkelighed bag skærmen. Men som paradoksalt nok ses den på én. Men hvilken virkelighed? Her er svaret, at den er medieret. Dvs. at programmer som For lækker til love, Paradise Hotel, Divaer i Junglen, Sommer i Sunny Beach, Amalies Verden og Dagens mand tilfredsstiller en virkelighedslængsel, som mange unge har. Nemlig at forstå nogle 1

2 helt elementære darwinistiske grundregler fra parringsvalg, flokdyrsmentalitet, grundinstinkter, hane/høne-kamp og survival of the fittest. Ved at se reality lærer man samtidig på et kulturelt plan noget om etik, udstødelse, netværk, venskab, intriger og køn. Men ikke mindst om performance, dvs. hvordan man optræder i hel- eller halvoffentlige rum. I en performative medieanalyse er man især optaget af måden, personer handler, iscenesætter sig og taler på. Dertil kommer en interesse for det, som personernes liv uden for mediet betyder for selve medieteksten, dvs. samspillet mellem det der foregår på scenen, bag scenen og i de halvoffentlige rum, som fx drukture i byen eller afterparties. Fx ser vi i Vild med dans ikke bare personerne på dansegulvet, men også backstage, før og efter karaktergivningen. Vi ser dem også i træningslokalet, til afterparty, i privatlivet og i det halvoffentlige liv i ugebladene, hvor der gås tæt på fester, partnere, familie, intriger osv. Dermed kommer de forskellige medier til at spille sammen i forståelsen af personens performance i den givne arena, her dansegulvet. Grundlæggeren af performance-teori er den canadiske sociolog Erving Goffman ( ), der i det klassiske værk The Presentation of Self in Everyday Life (1959) har beskrevet individets dramatisering af sig selv i hverdagslivet. Ifølge Goffman er hverdagsinteraktionen præget af, at aktørerne opretholder en bestemt forståelse af situationen og har et selvbillede et face som de handler i overensstemmelse med. På den måde opretholder individerne en fælles forståelse af, hvad den givne situation handler om og indebærer af handlingsmuligheder. Talehandlinger, kropssprog og gestik opføres på en scene, hvor personerne interagerer med hinanden. Her kan man ifølge Goffman grundlæggende skelne mellem to arenaer med hver sin agenda: på og bag scenen. Frontstage betegner i den henseende alt det, der foregår på scenen og kan ses, mens backstage handler om alt det skjulte, der bliver holdt tilbage, for at situationen kan udspilles. Som man kan se, tænker Goffman i teatrets klassiske opdeling i, hvad der foregår på og bag scenen. I forhold til den senere medieudvikling har sociologen Joshua Meyrowitz indført en tredje arena, nemlig en middle region. Det sker i bogen No Sense of Place (1985), hvor Meyrowitz undersøger de halvoffentlige rum, der opstår, når kameraerne kommer med backstage og viser, hvad der laves i de private rum, fx på lagenerne i Paradise Hotel. Middle regionen handler derfor om de rum, der opstår, når det private og offentlige blandes, og seerne får et sidestage-view ind i realitydeltagernes liv. Det betyder, at alt, hvad der før foregik privat, nu foregår med kameraer på, hvorfor personerne i nogen grad ændrer adfærd. Og hvorfor producenten pludselig får en meget afgørende magt, fordi man kan Figur 2: Joshua Meyrowitz tilføjelse af Middle Region til Goffmans opdeling i frontstage og backstage Opgave 2 Optag og se et afsnit af Dagens mand i klassen. Lav en analyse af programmets scenografi, dramaturgi (komposition) og aktørernes performance. Hvad siges der og hvordan siges det? Hvordan foregår udskillelsen i programmet? Hvordan afspejler programmet sin samtid? 2

3 sammenklippe handlinger på måder, så personen fremstår enten positivt eller negativt. Når man blander disse hel-, halvoffentlige og private rum, kommer vi ind deep backstage og kan studere de intime handlinger, der foregår på badeværelset, i sengen eller på værelserne. Deltagerne i Paradise Hotel bliver observeret af lys(t)følsomme kameraer og de mest saftige klip bliver lagt ud på nettet som enkeltscener. I Meyrowitz middle region møder vi gennem interviews personernes følelsesmæssige reaktioner på de andres handlinger, fx vrede, jalousi, forelskelse, begær mv. Vi kommer med andre ord tæt på helt elementære menneskelige grundfølelser, når vi følger spillet på de forskellige arenaer. Goffman og Meyrowitz er anti-essentialister, dvs. at de ikke opfatter identiteten som fastlagt, men snarere som et produkt af vores handlinger og relationer. De ligner i den henseende kønsforskeren Judith Butler, der i bogen Gender trouble (1990) opfatter kønnene som socialt konstruerede. Forholdet mellem mand og kvinde er således flydende i lighed med forskellene mellem hetero- og homoseksuelle. Vi besidder derfor ikke en på forhånd fastlåst kønsidentitet, men performer vores køn på scenen. Det bliver så læst forskelligt, alt efter modtagerens seksuelle observans og personlige smag, hvilket eksemplarisk vises i Dagens mand. Anti-essentialismen bliver for tiden imødegået af en modsat tendens, nemlig nydarwinisme og nynaturalisme, der ser mennesket som et instinktstyret flokdyr. Her handler og bestemmes kønnene ud fra biologien og kognitive forskelle i hjernen. I denne optik styres mennesket af helt basale behov som overlevelse, positionering i flokhierarkiet, udstødelsesmekanismer, parringsvalg, magt og begær. Også en nynaturalistisk tilgang kan give gode resultater i analysen af reality gameshows som Robinson ekspeditionen og Paradise Hotel. Opgaven for dig, der skal lave en medieanalyse er derfor at udvælge relevante begreber, der kan åbne medieteksten. Hvad er reality? Hvad er realitet egentlig for en størrelse? At noget er reelt betyder, at det er virkeligt, at det er til stede. Realitet defineres således i Fremmedordbogen som noget virkeligt, eller den virkelighed, der eksisterer uafhængigt af vores bevidsthed. Realisme er et forsøg på at skildre denne virkelighed, og en realist er en jordnær person, der lader virkeligheden være altings prøve. Vi taler således ofte om realiteternes verden i modsætning til vores forestillinger eller drømme. Inden for medierne er der opstået en variant af dokumentaren, der har fået genrebetegnelsen reality. Hvor dokumentaren forsøger at afdække et stykke virkelighed så sandfærdigt som muligt, handler reality om at gøre det så underholdende som muligt. Reality er bevidst arrangeret og udvalgt virkelighed, der sættes i scene for at skabe virkelige dramaer. Ofte sættes almindelige mennesker i en udsat position, hvor de skal træffe afgørende valg. Det sker næsten altid i grupper, hvor man under tidspres og andre begrænsninger konstant overvåges af kameraer. Derfor defineres reality af forskeren Misha Kava som ikke scriptede shows med ikke professionelle skuespillere, der bliver observeret af kameraer i præfigurerede miljøer. (Møller, 2012: 11) I forhold til denne definition er det nødvendigt at præcisere nogle forhold: Selv om handlingen ikke er styret af et manuskript, er det styret af en dramaturgi, dvs. en kompositionsmodel, der skal holde seerne fangede og skabe nogle dramatiske højdepunkter (plotpoints). Det sker både gennem tilrettelæggelse af de forskellige spil-elementer, men også gennem interviews og overvågningskameraer. Det gør det muligt for producenterne at klippe diskussioner, udtalelser og handlinger sammen på en måde, der er mere dramatisk, end de føltes for deltagerne. Og som får bestemte deltagere til at fremtræde i bestemte roller. At deltagerne ikke er professionelle, betyder ikke, at de er ukendte med kameraer. Tværtimod er tendensen i 3. Figur 3: Deltagere i Paradise Hotel 3

4 generations-reality, at man enten benytter kendisser, som det fx ses i Vild med dans, Toppen af poppen eller Stjernerne på slottet, eller at man genbruger realitystjerner som Amalie og Gustav i nye programmer. Fx bringer TV3 i Linse og Gustav på udebane, som kredser omkring de to realitystjerner Linse Kessler og Gustav Salinas. Genbruget af de samme personer i 3. generations-reality skyldes dels, at kendisser trækker seere, dels at få personer har de egenskaber, som gør sig Opgave 3 Hvilke typer castes til programmer som Paradise Hotel og Robinson-ekspeditionen? Hvilke behov hos seerne tilfredsstiller udsendelserne? i genren: Man skal have udstråling, kunne vise følelser, være uden filter, så man handler spontant og endelig skal tv-kameraet elske en. Første generation af reality fra 1990 erne bestod først og fremmest af virkelighedsnære programserier, der gik tæt på et miljø, et problem eller et tema, fx kriminalitet. I denne fase dominerer de såkaldte dokusoaps og magasinprogrammer, fx om politiets opklaring af aktuelle forbrydelser. I anden generation af reality dukker de såkaldte gameshows op med Big Brother fra 1999 som mønstereksempel. Her handler det om et spil, hvor deltagerne befinder sig i et afgrænset rum og skal danne relationer og stemme hinanden hjem ud fra forskellige spilleregler. Robinson-ekspeditionen er et klassisk eksempel på 2. generations reality. I tredje generation dominerer kendisshows, hvor etablerede reality-stjerner mødes på ny, eller hvor man anvender kendisser fra andre miljøer, fx musikere, sportsfolk, tv-studieværter, skuespillere, ugebladsstjerner mv. Rationalet bag tredje generations reality er, at kendtheden øger publikums identifikation, hvilket er meget tydeligt i seerafstemninger i fx Vild med dans. Hermed at opstår det paradoks, at nogle er kendte for at være kendte, fx Sidney Lee, Linse Kessler, Gustav og Amalie. Uanset generationsinddelinger er reality helt basalt en genre, hvor man går tæt på. Det drejer sig om at fremkalde store og umiddelbare følelser, der gør sig på tv. For det er netop tvmediet, der er reality-genrens naturlige hjemsted. Tv-formatet kan vise nærbilleder, komme bag kulissen og følge de samme Figur 4: Deltagere i Robinson-ekspeditionen mennesker i ugevis. I de fleste shows er dramaturgien enten bygget op efter en dokumentarisk udgave af berettermodellen med flere plotpoints eller baseret på en spilplatform, hvor nogen taber og stemmes hjem, andre vinder. Her klippes programmet benhårdt sammen, så den bearbejdede virkelighed kan udkomme som episoder i en føljeton. Reality trækker mange seere, der er nysgerrige og gerne vil være med på en kigger i et hverdagsdrama eller være vidner til et eksotisk Robinson-paradis. Det er billigt tv, som kan produceres med det samme kamerahold over en kortere tidsperiode og resultere i mange timers tv, sådan at minutprisen bliver lav. Samtidig koster skuespillerne ikke noget, fordi glade amatører, dvs. almindelige mennesker, stiller gratis op for at vinde ære, en pengepris eller få deres 15 minutters verdensberømmelse. Mange reality-stjerner udlever bagefter et liv i ugeblade og talkshows, og flere får en ny karriere efter at have medvirket. Andre går totalt ned, og i Sverige begik en af de personer, der blev stemt hjem, selvmord. Folk kommer dog ikke ind fra gaden til et reality-program. De bliver nøje udvalgt (castede) for at finde de rigtige typer, der kan skabe konflikter, seksuel tiltrækning, vise følelser eller skabe identifikation. Det, der motiverer folk, er enten, at de gerne vil være på eller blive berømte. Derfor er en del shows netop opbygget om at skabe stjerner som fx X-factor, Talent, Scenen er din, Stjerne for en aften eller Voice. I disse serier er dommerne mindst lige så vigtige figurer som 4

5 Figur 5: Helside-portræt af Sidney Lee, BT aktørerne, hvorfor man vælger i forvejen kendte stjerner til at udfylde rollerne. Dommerne er ofte castede, så én virker brutal, en anden empatisk indfølende og en tredje nørdet. Et andet genretræk er karakteren af live -tv, det betyder, at vi følger personerne her og nu (ofte i 24 timer i døgnet via web-kamera), hvad enten det er Familien Osborne eller folkene i Big- Brother-huset. Eller at vi følger dem uge for uge, men stadig tæt på som i Livet er fedt, Sidste omgang, De unge mødre, Forældre forfra eller By på skrump. Eller at vi endog kan besøge dem, som tilfældet var i serierne Huset og Min restaurant. Endelig foregår en række realityprogrammer på en spilplatform, hvor der er regler og konkurrencebetingelser for at stille op og i sidste ende vinde. Deltagerne skal gennem forskellige udfordringer, enten i hold eller alene. Undervejs kan man blive stemt hjem af andre eller blive tilovers, når der dannes par, som det sker i Paradise Hotel. Her er personerne castede til at skabe mest mulig seksuel aktivitet på lagnerne, der følges af lys(t)følsomme kameraer, så der er noget at se på. Kritikere af reality-tv kalder genren for følelsesporno, dvs. udstilling af private menneskers følelser i det offentlige rum. Kritikerne hævder, at personer er gået ind i serien, uden at kunne vurdere de langsigtede eller kortsigtede konsekvenser. Samlet kan man sammenfatte reality-genren i følgende karakteristika: Figur 6: Genretræk ved reality 5

6 Reality-genrer Realitygenrens elementer kan sammensættes på mange måder, og kortene bliver ofte blandet, fordi der hurtigt indfinder sig en vis træthed i genren. Derfor opstår der løbende nye undergenrer, men grundlæggende kan reality-tv opdeles i syv undergenrer: Reality gameshowet med gameplan, udfordringer og regler for at stemme deltagere hjem Dokusoaps dokumentar-serier, der går tæt på et problem, en gruppe og deres udvikling Reality-magasinet: Journalistiske programmer med et udvalgt problemfelt, fx kriminalitet Talentshows med publikum, seerafstemninger, dommere og amatører, der performer Celebrity-programmer, hvor kendte medvirker, fx Olivers Kamp på Kanal 4, men også tx Toppen af poppen, Stjernerne på slottet hører til denne kategori Professionsprogrammer, hvor man følger en bestemt erhvervsgruppe, fx lufthavnspersonale som CPH Lufthavnen på TV2 Makeoverprogrammer. Hvor man kan få ny have, bil eller krop, fx Exstreme Makeover fra ABC. Førstnævnte er den undergenre, som de fleste forbinder med reality, fordi reality gameshowet så tydeligt er underlagt et spilkoncept, som det fx ses i Paradise Hotel, Farmen, Robinsonekspeditionen, Big Brother og Sommer i Sunny Beach. Spillet implicerer nogle regler for adfærd og miljø, en konkurrence og et udskilningsløb, hvor kandidater bliver siet fra. Lad os først kigge på Robinson-ekspeditionen, der har været vist på TV3 og bygger på Daniel Defoes roman Robinson Crusoe (1719). Den handler om, hvordan en strandet sømand klarer livet på en øde ø. I Robinson-ekspeditionen handler det grundlæggende om the survival of the fittest. De forskellige hold bliver udsat for forskellige prøver, der styres af programværten. Men udover at vinde points og fordele, er deltagerne også udsat for et internt gruppepres, hvor de kan blive stemt hjem af egne holdkammerater. Derfor lurer alle på alle, laver alliancer, forelsker sig og forråder hinanden mv. Da personerne er castede til at skabe konflikt, opstår der naturligvis masser af den Opgave 4 slags. For at øge konfliktkurven skrues der på forskellige Se et udvalgt afsnit af Paradise Hotel på parametre: udfordringernes størrelse, gruppepres, nettet og beskriv de rum, handlingen udspiller sig i. Undersøg dramaturgien og indtagelse af alkohol og udmattelse. I takt med at tegn en kurve over handlingen. Analyser personerne bliver fulde eller udmattes, ændres deres herefter udvalgte personers performance: irritationstærskler og reaktionsmønstre. Derved kropssprog, talehandlinger og interaktion glemmer de også, at de er på og kommer ofte til at med de andre deltagere. foretage sig ting, de ikke ville have gjort i deres Se derefter et par af de erotiske klip fra hverdagsliv. serien, der er blevet lagt ud som Et program i genren med stærkt stigende seertal selvstændige film på nettet. Hvilken er Paradise Hotel, der blev vist første gang på Fox-tv i betydning har det, at filmene nu kan ses 2003, men som siden er solgt til mange lande, heriblandt uafhængig af programmets kontekst? de skandinaviske. Konceptet går ud på, at en gruppe af singler bliver indlogeret på et øde luksushotel, hvor de konkurrerer om, hvem der kan blive der længst. Hver uge vælger deltagerne partnere, som de skal 6

7 dele hotelværelse med. En person er tilovers, og denne må forlade hotellet og erstattes i næste afsnit af en ny person. Den danske udgave havde premiere i 2005 på TV3 og har siden sæson for sæson bidt sig fast og har øget seertallene. Finalen i 2012 satte ny rekord for serien i Danmark med seere, og tidligere undersøgelser viser, at 25 % af seerne ser op til deltagerne, mens 67 % ser Paradise Hotel for at blive forargede og for at kunne tale med dagen efter (Møller, 2012: 10). Kritikerne mener, at showet fortegner virkeligheden og giver unge et forkert billede af seksualitet. Et andet kritikpunkt går på, at alt synes planlagt på forhånd, og at det meste af programmet er skuespil. Et tredje kritikpunkt går på, at aktørerne bagefter bliver forbundet med deres roller i serien, hvorfor de bagefter kan have det svært med deres arbejds- og privatliv. Dokusoap Soap var en tv-serie, der i komedieform skildrede en gruppe rimeligt skøre amerikaneres følelsesmæssige konflikter. Den kom til at lægge navn til talrige fiktionsserier, der gik under genrebetegnelsen soaps eller sitcoms. I dokusoaps er det ikke en opfundet, men autentisk virkelighed, der skildres. Her følger man en gruppe almindelige mennesker, der er nøje udvalgt, fordi de har noget tilfælles, men i øvrigt er forskellige. Vi følger gruppen i en føljeton, hvor vi for hvert afsnit ser, hvordan det går med at nå et bestemt mål. Undervejs krydsklippes der mellem seriens forskellige deltagere, som vi typisk ser i både hjemme- og arbejdsmiljøer. Personerne bliver sat i eksistentielle grænsesituationer, hvor de skal forandre deres liv på en afgørende måde. Vi kommer tæt på personerne, oplever deres sejre og nederlag, ler med dem og tænker godt det ikke er mig. For personerne blotter sig, og følelserne Opgave 5 Se et afsnit af Sporløs og undersøg programmets elementer og dramaturgi? Hvordan fungerer appellen til følelser hos seerne? Vurder de etiske problemstillinger, som denne programtype rejser. eksponeres stærkt gennem tv-mediet, hvor vi kommer tæt på glæde og sorg. Der indgår handlingsforløb, dialog og interviews med personerne undervejs på rejsen mod et givent mål. I modsætning til reality-showet er dokusoapen ikke baseret på et spil eller en konkurrence, men på en dokumentarplatform, hvor man skildrer en gruppe mennesker eller et miljø med fokus på gruppens dagligliv eller forsøg på at ændre deres liv, som f.eks. Alt på spil (2004), Sidste omgang (2004), Livet er fedt (2004), Håbet (2005), Forældre forfra (2006), Hjælp, vi har børn (2005), Super Nanny (2010), By på skrump ( ), De unge mødre ( ), Byen, hvor kvinderne gik (2009), Danske Hollywoodfruer (2010), Lufthavnen ( ), Luksusfælden ( ), Teen-Mom ( ) og Singleliv ( ). De unge mødre har nu kørt i syv sæsoner og været genstand for intellektuelle diskussioner i både Weekendavisen og Politiken. Her argumenterer blandt mange tilrettelæggeren Kaare Sand for, at programmet bare sætter ansigt på virkeligheden og som sådan udfører en samfundsmæssig vigtig opgave, nemlig at diskutere forældreroller og forældreansvar. At konsekvensen bl.a. har været, at flere mødre har fået frataget deres forældremyndighed, ser Kaare Sand ikke noget problem i: I forbindelse med at tre af mødrene har fået tvangsfjernet deres børn, er der rejst ny kritik af programmet. Senest her i avisen, hvor vi bliver beskyldt for at lægge samvittigheden på hylden og glemme vores borgerlige underretningspligt. Vi bliver også beskyldt for ikke at udvise nogen form for samvittighed over for de medvirkendes situation. Det billede genkender jeg slet ikke. For selvfølgelig gør alle de journalister, der arbejder på programmet, sig masser af tanker om ret og pligt til at gribe ind, hvis der foregår noget, der kan være til 7

8 alvorlig skade for mødrene og deres børn. Og hvad angår børnenes medvirken i programmerne, så træffer forældre beslutninger på deres børns vegne i alle livets forhold og det er efter vores mening nedladende at mene, at fordi man er ung mor, er man ikke i stand til at varetage sit barns interesser. (Kaare Sand: De unge mødre sætter bare ansigt på virkeligheden. Politiken ) Udover egenproduktioner bringer dansk tv udenlandske konceptudsendelser som Undercover Boss (2010), Den hemmelige millionær ( ), Mig eller hunden ( ), Gordon Ramsays køkkenmareridt ( ), Ekstrem hjemmeservice ( ) og Supersize vs. Superskinny (2010). Disse udsendelser ligner de andre docusoaps ved at have et fast handlingsforløb, hvor aktørerne bare skiftes ud. Allertydeligst i Gordon Ramsays køkkenmareridt, hvor den samme aktantmodel gennemløbes igen og igen, og Gordon Ramsay giver den som sig selv: charmerende, klog, dygtig, hidsig, skuffet osv. Alt imens det lykkes at få en restaurant, der er kørt galt, bragt på fode igen. Realitymagasiner I modsætning til dokusoaps er reality-magasinet et journalistisk magasin, der har en eller flere studieværter, som guider seerne gennem programmet. Udsendelsen har et bestemt tema, men er opbygget omkring en række cases. Det kan være kriminalitet eller at opsøge forsvundne personer. I den enkelte udsendelse indgår der typisk et opklaringsarbejde, og i en del tilfælde involveres seerne, sådan at de kan bidrage til sagens opklaring. Opgave 6 Hvilke typer castes til X-factor og Vild med dans? Se eller gense auditions fra X-factor: Hvordan anvender dr de forskellige typer, der prøver lykken? Hvilke roller spiller dommerne i X-factor og Vild med dans? Et godt eksempel på genren er TV2 s kriminalmagasin Station 2, hvor man i en række forskelligt vinklede historier og studieindslag skildrer politiets arbejde med at opklare aktuelle forbrydelser, gerne med inddragelse af seerne. I nogle tilfælde inddrager man gamle eller udenlandske sager, i andre ser man politiets daglige arbejde med en bestemt kriminalitetsform. Desuden indgår der opklaringsarbejde af aktuelle forbrydelser, hvor politiet mangler brugbare spor. Studieværterne er både til stede i studiet og i marken, hvor de rapporterer fra forbrydelsens åsteder. Ofte er programmet to-delt, sådan at første del går med fremlægningen af nogle cases, mens anden del er opfølgning på de spor, seerne har ringet ind med i en aktuel sag. Som sådan indgår der live-tv og redigeret materiale og interaktiv deltagelse fra seerne. I modsætning hertil er dr-tvs svar Krimizonen, hvor studieværten altid befinder sig på gerningsstederne og skildrer politiets arbejde fra nært hold. På TV3 har man i 2010 fulgt Nordjyllands politi i programmet Politistationen, mens tv-2 har skærpet sin profil i genren med programformatet Station 2 - Politrapporten. En anden type reality-magasin er programmet Sporløs, der har kørt på DR1 siden I programmet hjælper man personer med at finde slægtninge, som er forsvundet og som man ikke ved egen kraft har været i stand til at opspore. I studiet møder vi den aktuelle gæst og hører om dennes relation til den savnede. Her indgår der ofte arkivbilleder, og programmets vært interviewer gæsten om forhistorien. Efterfølgende guider studieværten os gennem en efterforskning, der udføres af en journalist i marken. Dennes research lægges gradvist frem i form af filmpassager, som kommenteres fra studiet. Hermed opbygges en dramatisk spændingskurve, der kulminerer i fundet af den savnede. 8

9 Denne ser studiegæsten på et lille videokameras skærm, samtidig med at gæsten ser episoden på tv. Herved fordobles gensynet, hvilket virker stærkt på tv. Den dramatiske spændingskurve, der går på sagens opklaring, modsvares af en følelsesmæssig spændingskurve, hvor gæsten i studiet gennemlever stærke følelser under efterforskningen og ved det afsluttende møde med den savnede. Undervejs grædes der, knibes tårer, inden den rørstrømske genforening finder sted foran et live-publikum, der også er følelsesmæssigt engageret. Som sådan bliver det intimt og stærkt tv, der igennem alle årene har haft høje seertal og løbende er blevet genudsendt Talentshows Helt grundlæggende vil de fleste helst se professionelle kunstnere, der udøver det, de er bedst til på en scene, hvad enten de synger, spiller, danser, gøgler eller laver stand-up. Og de fleste vil sikkert også hellere spise hos professionelle kokke eller kigge på rigtige modeller frem for at blive spist af med ihærdige wannabees. Men sådan er det ikke i tv-verdenen. Her må musikere konstatere, at de meget sjældent kommer på i de store tv-kanaler og slet ikke i den bedste sendetid. Den er nemlig fyldt med mindre talentfulde amatører, der udlever deres drøm om 15 minutters berømmelse og håbet om en karriere. Programmerne handler grundlæggende om at udleve eller få slukket en drøm om at blive stjerne. Det kan ikke bare de medvirkende, men i høj grad også publikum spejle sig i, hvorfor seernes identifikation med de medvirkende bliver en afgørende faktor. Desuden indgår live-publikum, seerafstemninger og optræden i shoppingcentre som en del af konceptet, så stjerner fra X-factor og andre talentshows efterfølgende kan ses fra Rødovre Centret til City Vest. Identifikationen er forskellig efter typen af shows. Den handler grundlæggende om at følge individer, der satser stort og enten lykkes eller mislykkes med projektet. Her er dommernes og publikums dom nådesløs, og dommerne i denne type konkurrence er da også castede til at skabe indbyrdes konflikter, mest tydeligt i X-factor, hvor Thomas Blachman ofte skælder ud på forældre, talenter, publikum og de andre dommere, hvis de ikke deler hans vurdering. Dramaturgien bag dette program kan opfattes som en tragt, der snævres ind, mens man filtrerer de mindre egnede fra i en darwinistisk overlevelseskamp. I første fase vises auditions med både indlysende talenter, som vil kunne gå det meste af vejen, og talentløse fantaster, der udstilles til spot og spe på nationalt tv. Underholdsværdien er for nogen stor, for andre tåkrummende. I nogle sæsoner har de mest talentløse særlinge fået lov til at optræde med et fælles indøvet nummer i finaleshowet, hvad der som sådan har givet dem en værdig exit. I talentshowenes serieformaterede forløb følger vi dem, der overlever audition og kommer videre. Vi møder de udvalgte på bootcamp, i øvelokalet og på scenen med skiftende repertoire og udfordringer. Her bliver samspillet mellem mester (som er en af dommerne) og lærling afgørende i skabelsen af følelsesladet tv både ved succeser og tårevædede afskeder. De to andre dommere i X-factor fungerer i voteringen som mere objektive opponenter, men objektiviteten ophører, når valget står mellem en af deres egne lærlinge og en af dommerkonkurrenternes. Hermed er der indbygget konflikt, store følelser, og publikum vil undervejs spejle sig i forskellige typer, som de kan støtte på sms og facebook. Figur 7: Parodi på Thomas Blachman i ATS, Politiken

10 Figur 8: Vinderne af Vild med dans 2012 I Vild med dans deltager 12 kendisser i konkurrencen om førstepræmien. En stor del af identifikationen er at se kendte i en ny arena, hvor de kan vise andre sider af sig selv. Det sker med skiftende held, for ikke alle vinder publikums sympati, hvad fx politikeren Christian Jensen fra Venstre måtte sande. Modsat havde Anders Fogh Rasmussens hustru Anne-Mette større publikumstække (og danseevner), fordi publikum syntes det var interessant at se ministerfruen i en uformel sammenhæng. Både X-factor og Vild med dans handler om æstetiske læreprocesser. Det betyder, at showets optrin har et æstetisk udtryk, man kan tage stilling til og fælde domme over hjemme i stuerne. Alt lige fra design af kjoler til koreografi, sangnumre, akkompagnementer, lysshows og billeddækning er æstetiske udtryk, som kommunikerer stærkt gennem fladskærmen. For deltagerne betyder den æstetiske læreproces, at de lærer, mens de performer, og overskrider grænser eller snubler. Udfaldet af denne proces sætter for mange af dem et eksistentielt aftryk, fordi de for åbent tv kommer ud i grænsesituationer med stærke følelser, som de skal kontrollere. Derfor er det tv, der trækker seere, og som følges op i formiddagsaviser og ugeblade. Og dermed kører kendisspiralen. Indslag kører dermed på tværs på flere platforme, hvilket er et godt eksempel på fænomenet cross media. Programmer som Vild med dans og X-factor har over en million seere, men kæmper om samme sendeflade, nemlig fredag aften kl Det betyder, at et af de to programmer må vige for det andet i den periode, hvor de begge kører, hvilket fører til, at det program med færrest seere typisk flytter til den mindre lukrative lørdagsflade. Nedenfor ser du en analysemodel til reality, der naturligvis skal justeres efter undergenrer. 10

11 Figur 9: Analysemodel for reality Hvad er dokumentar? Ordet dokument stammer fra latin og betyder en skrivelse, et bevis eller forbillede. Dokumentarer er fortællinger i forskellige modaliteter, som fx tekst, i lyd og billede, der bygger på kendsgerninger sat sammen af en fortæller. Dokumentarer er, hvad enten det er tv-, radio-, eller filmdokumentarer, medietekster, der dokumenterer et sagsforløb, en begivenhed eller en historie. Dokumentaren er karakteriseret ved virkelige personer i autentiske miljøer, med det fokus at belyse en faktisk historie. Indbyrdes er tv-doku, dokumentarfilm og radiodokumentarer vidt forskellige, fordi de respektive medier kan noget forskelligt. I radioen kommer vi via personernes stemmer, baggrundslyde, underlægningsmusik og speak tæt på personerne, sådan at vi selv danner billeder. De bærende genrer er her person-, emne/sags- og miljømontager, der behandler hvert et givet område med et bestemt sigte. På den nyetablerede radiostation 24syv og P1 sendes der dokumentarer, der grundlæggende er montageagtige historier, hvor forskellige scener holdes sammen af en fortæller. I sådanne dokumentarer vil lytterne typisk møde et menneske og få stykket et portræt sammen, eller også vil udsendelsen beskæftige sig seriøst med en sag eller præsentere et anderledes miljø. Tv-dokumentarer og dokumentarfilm er yderst forskellige, alt efter om målet er observerende, iscenesættende, historisk oplysende, dybdeborende, fortællende, personskildrende, satirisk eller tematisk. I den enkelte dokumentar sammenklippes forskellige kameraskud til scener, der så underlægges en overordnet fortællekomposition. For det meste holdes scenerne sammen af en autoritativ fortæller, der enten offscreen eller som deltager fortæller historien. Man skelner grundlæggende mellem følgende undergenrer tv- og filmdokumentarer: 11

12 Figur 10: Dokumentarens grundgenrer Den dybdeborende dokumentar, der består i en efterforskning af et givent emne, ofte for at afsløre magtmisbrug. Her arbejder journalisterne af og til under cover med skjult kamera, andre gange laver de konfrontationsinterviews, hvor de konfronterer magthavere, industrifolk og politikere med ubehagelige facts. Et godt eksempel på genren var Christoffer Guldbrandsens Afghanistanudsendelse Den hemmelige krig (2007), der fik en række politiske følgevirkninger, fordi filmen satte spot på de talebanere, som danske soldater tog til fange og overdrog til englændere og amerikanere, og som muligvis blev udsat for tortur. Den observerende dokumentar skildrer private oplevelser, som ellers ikke ville komme til offentlighedens kendskab. Her følger vi kendte og ukendte personer i afgørende begivenheder eller hverdagssituationer. Et godt eksempel på genren er Anne Wivels film Johannes hjerte fra 1998, der skildrer forfatteren Johannes Møllehaves bypass-operation på Rigshospitalet. Samme Møllehave blev senere skildret af DR s dokumentarist Per Dohm i udsendelsen Møllehave uden filter (2009). Her fulgte journalisten Møllehave nonstop gennem 14 dage og lod seerne komme tæt på denne store personligheds mangesidige tanke- og følelsesliv. Den poetiske dokumentar er en kunstnerisk dokumentar med fokus på det æstetiske udtryk. Her er Jørgen Leth i mestrenes klasse, hvad enten det gælder hans cykelfilm fra 1970 erne eller det gælder hans meget personlige dokumentarer, fx Det erotiske menneske (2010), hvor det billedæstetiske udtryk er helt afgørende for oplevelsen. Den poetiske dokumentar ligner poesi derved, at filmen har en rytme og et flow, som giver den et poetisk løft, samtidig med at den skildrer en virkelighed, som kunne skildres fra helt andre vinkler. Den dramatiserende dokumentar handler om, at begivenheder bliver rekonstrueret eller iscenesat, sådan at de virker autentiske. Et godt eksempel er tv s behandling af den berømte Elisabeth Wæver-sag, der blev aktualiseret i 2010, hvor TV2 viste dokudrama-serien De syv drab. I syv udsendelser blev kontroversielle drabssager gennemgået i en narrativ struktur, som kendes fra dokumentarfilmen, hvor man følger politiets opklaring, tilsat en række filmiske rekonstruktioner med skuespillere i rollerne og anvendelse af filmiske virkemidler. Side om side med fiktionsvirkemidlerne anvendes en række autentiske billeder og interviews med vidner og politifolk. Episoden fra den 12. april 2010, De syv drab Mordbranden på Bornholm, handlede om den mordbrand på Bornholm, hvor Birgitte Holm Hansen og hendes to børn indebrændte i august Ved en dom i et nævningeting året efter blev Elisabeth Wæver idømt livstid for drab, selvom hun nægtede sig skyldig. Resultatet er genremæssigt og æstetisk udfordrende, men kan ikke siges at beskrive sagen objektivt. Tværtimod påvirker virkemidlerne i høj grad seernes vurdering af sagens aspekter og skyldsspørgsmål. Det gælder med omvendt fortegn også en dokumentar om sagen fra 1999, nemlig Fak2eren: Sagen om Elisabeth Wæver, hvor en række eksperter såede tvivl om rettens 12

13 afgørelse. Også i denne baggrundsdokumentar blev der anvendt en række rekonstruktioner, som heller ikke kan siges at være upartiske. Her kom al tvivl den anklagede til gode ikke mindst de grafiske rekonstruktioner af branden. I 2002 anvendte Peter Thorsboe og Mai Brostrøm mordbranden fra Bornholm som udgangspunkt for plottet i episode 13 af Rejseholdet. Sagen blev flyttet til Kulhuse (et ret humoristisk valg) på Sjælland, men både i strafudmåling og en række handlingsmønstre byggede afsnittet tydeligvis på den autentiske historie. Det førte til en længere diskussion i medierne efterfølgende, bl.a. i magasinprogrammet Paparazzi (2002) på DR2, hvor det etiske i en faktionsudgave blev drøftet med Elisabeth Wævers advokat og tv-dramas leder Ingolf Gabold. Den iscenesættende dokumentar handler om, at begivenheder bliver rekonstrueret eller iscenesat, sådan at instruktøren deltager aktivt som en af de medvirkende. Målet er at skaffe sig adgang til og få indblik i hemmelig, utilgængelig verden, eventuelt ved brug af skjult kamera eller forklædning. I denne dokumentartype, lægges der ikke vægt på æstetik: Her er der typisk dårlig lyd, high key-belysning, og kornede uskarpe billeder i uskønne perspektiver. Gode eksempler på denne undergenre er Super Size Me, Operation X, Mads Brüggers Ambassadøren (2011). I sidstnævnte køber Mads Brügger et diplomatpas og udgiver sig for at være ambassadør. Under påskud af at skulle åbne en tændstikfabrik begiver intruktøren sig ud på sin virkelige mission med at købe diamanter og dokumentere korruption og ulovlig diamanthandel i Den centralafrikanske republik. Filmen fik efterfølgende et efterspil, hvor Liberias regering var stærkt fortørnede over fremstillingen og truede Mads Brügger med en retssag. I mockumentary laver man en film, der giver sig ud for at være dokumentarisk, men som i virkeligheden er fiktion. To mock betyder på engelsk at gøre nar, og en mockumentary er en fupdokumentar, hvor instruktøren iscenesætter en fiktiv historie gennem faktive koder. Hensigten er ofte enten æstetisk, dvs. at frembringe et kunstnerisk cross over (blandingsgenre), eller at lave satire. Det første gør sig gældende i Orson Welles berømte radiodokumentar Klodernes kamp (1938), der skræmte livet af de amerikanske radiolyttere. Det sidste gør sig gældende i Morten Hartz Kaplers film AFR (2007), der handler om daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen set i et noget andet perspektiv. Filmen baserer sig altså på autentiske tv-klip, som er sat ind i en ny sammenhæng efter forbilledet Death of a President (2006), en amerikansk mokumentary om drabet på daværende præsident George Bush. I AFR har Anders Fogh Rasmussen en hemmelig elsker, som spilles af instruktøren selv. Statsministerens homoseksualitet kommenteres i filmen af Pia Kjærsgaard i en indklippet replik, som stammer fra hendes udtalelser om drabet på den hollandske politiker Pim Fortuyn. Begge film afstedkom store diskussioner om det etiske i forehavendet. Dokumentargenrerne har det fælles kendetegn, at der altid er en fortæller, der enten ytrer sig som voice over, eller som den redigerende instans. Desuden er genren kendetegnet ved bestemte kompositionsmodeller, som fx kollage (mosaik), berettermodellen eller bølgemodel. På udtrykssiden anvendes en række faktakoder som håndholdt eller skjult kamera, high keybelysning, kornede billeder, hyppig anvendelse af normalperspektiv, neutrale kompositioner, reallyd samt hårdt klippet inddragelse af interview. Samlet kan dokugenrens faktakoder beskrives således: 13

14 Figur 11: Faktakoder i dokumentarprogrammer Radiodokumentarer En radio-montage udspiller sig i lydlige rum. Det kan være en hospitalsstue, en børnehave eller en dagligstue. Disse såkaldte locations har hver deres lydkulisse, dvs. måder at danne rumklang, ekko, baggrundsstøj osv. Dette lydbillede kaldes et rums cleansound. Den er forskellig fra sted til sted, og derfor optager dokumentarhold altid passager uden tale, fordi man bagefter kan klippe dem ind som pauser. I et studie er der lyddødt, og man kan ikke uden videre indklippe pauser fra andre rum, uden at det virker kunstigt. I denne fysiske ramme udspiller der sig en handling, en samtale eller et interview, hvilket igen skaber et lydligt univers. Den enkelte stemme fortæller en masse om personen. Både om køn, alder, persontype, samfundsmæssig og regional placering, temperament og en masse andet. Som sådan giver stemmen et billede af personen. Det gælder vejrtrækning, sætningsmelodi (prosodi), betoninger, tryk, pauseringer og intonation (det, at gå op eller ned) Reallyde er betegnelsen for lyde, der stammer fra et givent rum, det være sig baggrundsstøj, tale, handlingslyde som fx det at røre i kaffen eller tænde en cigaret. Akustikken påvirker måden, disse lyde virker på. Taler man i en tom gymnastiksal, virker det anderledes, end hvis man taler på en cafe, i et køkken eller udenfor. Derudover kan man lægge kunstige lyde på i et studie, hvor man har tusindvis af lydeffekter i arkiver. Disse lyde kan bruges til at understøtte en handling, fx kan et slag forstærkes med effektlyd, eller man kan lægge bilstøj på for at give fornemmelsen af at befinde sig i en storby. Lydsporene er på to niveauer i dokumentaren. Det fortalte spor er der, hvor udsendelsens speaker taler, mens fortællesporet dækker de optagelser, man har gjort i de enkelte rum med interviewpersoner. Klipper man de to spor sammen, får man en montage, dvs. en sammenklippet mosaikfortælling. Derfor må man være særlig opmærksom på klip og overgange, der laves med fx musik, pauser eller speak. Det er nyttigt at lave et klippeskema over en radiodokumentar, man vil undersøge nærmere, ligesom man, inden man lave en radioudsendelse, laver en oversigt over indslag, speak og klip. Den 13. januar 2006 bragte radioens P1 en 36 minutter lang dokumentar med titlen Trang til et snit (Udsendelsen kan findes på: Programmet tog et alvorligt tema op, nemlig unge, der med vilje skader sig selv. I udsendelsen medvirkede den 16-årige Anna, der i 14

15 knapt et år har snittet sig selv, og som har huden fuld af ar. Hendes historie bringes som en case, for at lytterne kan blive klogere på fænomenet, hvorfor snitter unge sig selv? Udsendelsen var tilrettelagt af Connie Schmidt og Trine Grauholm, og de fungerer som udsendelsens overordnede fortællere. Men under dem ligger en mandlig unavngiven fortællerstemme, der guider læseren ind i udsendelsen. Men de to tilrettelæggere repræsenteres også af en kvindelig stemme (formentlig en af de to), der forbinder de forskellige indslag. Blandt dem er ekspert-interview med Hanne Vang fra Børns vilkår og Bent Kawa, overlæge på børnepsykiatrisk afdeling på Glostrup sygehus, men man taler også med Annas mor. Desuden er der indlagt musik, der udfylder følelsesmæssige pauser i udsendelsen, og som lægges under Annas stemme indimellem. Musikken underbygger den stemning af tænksom alvor, som opbygges gennem udsendelsen. Hele historien sættes sammen som en montage (mosaik), hvor de forskellige stemmer bidrager til at belyse problemstillingen, fortælle om dens udbredelse og virkninger, samt sætte kød og blod på det i form af Annas direkte erfaringer med det at snitte sig selv. Målet er at få andre unge og deres forældre til at tage problemet alvorligt, for som programmet viser, er der en forbindelse mellem det at skade sig selv og egentlige selvmordsforsøg. Skal man analysere en radiodokumentar, vil man typisk gennemlytte udsendelsen flere gange og tage noter. Derefter kan man gøre følgende: Element Tid Klip Indhold Lyd Virkemidler Herefter vil man kunne arbejde med et udvalg af følgende punkter: Figur 12: Analysemodel til radiodokumentarer Dramaturgien i dokumentarfilm I dokumentarfilm og større tv-dokumentarer er berettermodellen ikke nuanceret nok til at fortælle historien. Derfor arbejder dokumentar-instruktører efter en model med flere vendepunkter og et tidligere placeret point of no return. Desuden vil filmens præmis blive tydelig meget tidligt, måske allerede i anslaget eller præsentationen. I dokumentarfilm er der sjældent tale om en egentlig konfliktoptrapning mod et enkeltstående klimaks, men snarere en række plotpoint, der formidles i en bølge, ofte med tilbageblik i form af interviews eller flashbacks. I virkeligheden kan der godt være flere berettermodeller indlagt i en dokumentar. De vil i så fald 15

16 følge efter hinanden som bølger. Bølgemodellen er udviklet af den danske forsker Peter Harms Larsen og er siden blevet meget udbredt (se: Larsen, 1990: 129ff). Figur 13: Bølgemodellen. Den anvendes fleksibelt med et skiftende antal plotpoints i den enkelte produktion. Når man skal analysere dramaturgien i en konkret film, bør man lave en scenoversigt og et shotto-shot-skema undervejs. Det kan fx se sådan ud (med et fleksibelt antal rækker): Indstilling nr. Tid Indhold Kamera Lyd Lys Effekter Klip For hver gang der forekommer et klip, er en indstilling færdig. Man noterer indstillingens varighed, hvordan klippet er (fx kontinuitetsklip eller montageklip), hvad der sker indholdsmæssigt, og hvordan lyd, lys og filmiske virkemidler bruges. Når skemaet er fyldt ud, prøver man at se, hvor mange scener (handling, der foregår i samme rum) der er, og hvordan handlingsforløbet afvikles. Herefter kan man analysere filmen ud fra nedenstående analysemodel: Figur 14: Analysemodel til dokumentarfilm og -tv 16

17 Testamentet en Bodilvindende taberfilm Jeg har set, at I søger en historie til en dokumentar. Jeg kommer fra en velstående familie, hvor hele min opvækst har været præget af svigt og skandaler. Nu ligger min morfar for døden, og jeg står til at arve mange millioner. En ny begyndelse? Sådan skrev den forhutlede Henrik Ernst Steffensen til instruktøren Christian Sønderby Jepsen, og det blev starten på en helt igennem original dokumentarfilm, der blev lavet, mens historien så at sige udviklede sig, og slutningen ikke var givet. Helt bogstaveligt a Work in Progress. Derfor har filmen karakter af roadmovie, fordi hovedkarakteren hele tiden er på vej og ret meget på vejene mellem Skals og Flensborg, mens hele hans tragiske livsforløb rulles op og tager flere overraskende drejninger. Historien viste sig for instruktøren med hans egne ord at være stranger than fiction og større end livet. Dette råstof skulle der laves en film ud af. Processen foregik ved at instruktøren, der selv filmede, fulgte den alkoholiserede Henrik og hans storebror Christian, der er on/off narkoman. De to brødre kommer fra en rig familie, men har taget hele turen ned på bunden. Men en dag dør deres rige morfar, og en millionarv venter, da deres mor for længst er død af druk. Instruktøren tog til Skals ikke færre en 40 gange og overnattede hos Henrik i det forladte børneværelse. Han er med i bilen, da de to brødre kommer for sent op på begravelsesdagen, og iført Elvis solbriller, bakkenbarter og dåseøl suser mod Tyskland, mens der rulles joints på bagsædet. Instruktøren er også med, når det håndskrevne testamente dumper ind i postkassen og viser sig ikke at efterlade noget til de fallerede børnebørn, men overdrager Strandhotel, Luksusvilla ved Flensborg Fjord, Mercedes, store kontante midler og aktier til moderens søster, Petra. Det får sønnernes intrigante far til at manipulere sine to sønner og deres halvbror til at lyve om et alternativt testamente, der tilgodeser dem. Planen er at anfægte det håndskrevne testamentes ægthed og derved opnå en lige bodeling mellem arvingerne. I denne proces flytter Christian ind hos Henrik, og de to brødre opnår fælles fodslag på de mange bilture til grænselandet. En del af faderens faustiske pagt (djævleforskrivelse) med Henrik er, at han skal færdiggøre skilsmissen med sin separerede kone, sådan at hun ikke får andel i arven. Filmen følger ultranært og med smukke naturbilleder den proces, Henrik gennemgår fra alkoholiseret taber med overtrukken kassekredit og truende exit fra lejligheden over Palles solcenter i Skals til et nyt familieliv med kone og børn. Henrik tvinges ud af sin skal, da banken ikke vil forlænge kassekreditten, lejligheden opsiges, og broderen pelser hans nænsomt plejede hampplanter for topskud. Det er Figur 16: Still-billede fra "Testamentet" Figur 15: Plakaten til biograffilmen, der havde premiere på CPH:DOX

18 dråben, som sammen med broderens tyveri af Henriks videokamera får bægeret til at løbe over. Undervejs ankommer Jehovas Vidner, som tvinger Henrik til at formulere sit alternative nye testamente. Efter at have set en tv-prædikant brænder Henrik i en af de mest originale visuelle filmscener i dansk doku et kors med hele familiehistorien af, mens han uddriver sine dæmoner med heftig rockmusik fra Rammstein. Han rager sit lange hår af, skifter bank og indgår forlig om tvangsarv med de tyske myndigheder til faderens og storebroderens store Figur 17: Still fra "Testamentet" fortrydelse. Ved filmens slutning er han genforenet med ekskonen og sin søn og venter tilmed sit andet barn. Arven, han ikke fik, bliver et wake-up-call. Filmen bliver på ingen måde sentimental, for parallelt genoptager storebror Christian sin narkomani og ligger forhutlet på en banegård i selskab med posedamer og sutter, mens han læser om massemorderen Charles Manson. Christian Sønderby Jepsen og Henrik Ernst Steffensen skyder i alt 300 timers råfilm, som nu skal klippes ned til en historie på 90 minutter. Til at skabe en dramaturgisk struktur ansætter instruktøren Rasmus Heisterberg, der bl.a. har stået for manuskriptet til Nikolaj Arcels Kongekabale. Det er hans fortjeneste, at filmen får et dramaturgisk forløb, der mikser fiktions- og faktakoder, og som skaber en fremadskridende fortælling, alt imens den tragiske forhistorie oprulles med filmklip, fotos og speak, bl.a. fra faderens indvielse af drengene i indtagelsen af alkohol og prostituerede kvinder i Bangkoks natteliv. Samlet kan dramaturgien for filmen godt passes ind i bølgemodellen. Filmens indledes med metafysiske billeder fra et perspektiv over skyerne, alt imens filmens præmis, som bygger på Henriks autentiske henvendelse til filmselskabet, skrives ind på skyernes bagtæppe. Herefter klippes der til sønnernes kaotiske begravelsesrejse. I præsentationen tages der hul på Henriks Figur 18: Bølgemodel til belysning af dramaturgien i "Testamentet" 18

19 Henr dramatiske familiehistorie, i Point of no Return skuffes arvedrømmen, da det håndskrevne testamente indfinder sig. I uddybningen indgår Henrik sin faustiske pagt med faderen om at lyve om et alternativt testamente, der tilgodeser sønnerne, samt om at bryde definitivt med ekskonen. I mellemspillet vender handlingen. Sønnerne opsiger via et større håndskrevet brev kontrakten med faderen, og Henrik kører i en symbolsk scene galt i sin elskede bil. I anden del får vi forklaringen på sønnernes deroute, nemlig faderens svigt og moderens død. Henrik bryder med Christian efter at denne har stjålet fra ham, og faderen slår hånden af sin søn via sms. Således anbragt på et eksistentielt nulpunkt skaber Henrik sit nye testamente og laver en symbolsk djævleuddrivelse af familiefotoer på korset. Til sidst får han som Bibelens Job det hele dobbelt igen, da meldingen om den store tvangsarv når Skals og kernefamilien er samlet, endda med endnu et barn på vej. Som det fremgår, gennemløber handlingen to bølger og dermed også to aktantmodeller. Persongalleriet er orkestreret omkring hovedkarakteren Henrik, der undervejs skifter projekt. Først går han efter pengene og har den manipulerende far som hjælper og sin tyske moster som modstander. Dette projekt fejler, da sønnernes juridiske sag ikke holder. Figur 19: Aktantmodel over Testamentets 1. del. I andet gennemløb går Henrik efter den immaterielle familielykke og får tilmed tvangsarven og et barn i bonus. Nu er faderen og storebroderen blevet modstandere for projektet og repræsentanter for manipulation og svigt, mens både Jehovas Vidner og tv-prædikanten leder den fortabte tilbage på sporet. Dermed får 2. del følgende aktantmodel: Figur 20: Aktantmodel over Testamentets 2. del. 19

20 Hovedkarakteren forvandles gennem de to forløb fra at være en svag person til at træde i karakter og gøre noget ved sit liv. Grundhistorien har et bibelsk tilsnit og handler i høj grad om den fortabte søn, som ender med at få det hele igen, mens parallelfiguren i form af storebroderen fortabes. Forskrivelsen til djævelen i form af faren, alkoholen, stofferne og pengene opgives med en rituel renselse. Dermed bliver filmen ikke bare et undergangstestamente, men et nyt testamente, som handler om de helt basale eksistentialer i livet. Det er ikke tilfældigt, at Henrik i en af filmens poetiske naturscener remser alt det op, man ikke kan få for penge, men som betyder noget. Figur 21: Still fra "Testamentet" I marts 2012 modtog Christian Sønderby Jepsen Dankmarks fornemste filmpris, en Bodil, for Testamentet med begrundelsen: "Virkeligheden overgår nogle gange fantasien. Det er Christian Sønderby Jepsens dokumentarfilm Testamentet et bevis på." Dermed blev filmen om tabere fra Skals og omegn vindere, og Palles solcenter kom på det danske filmlandskab som en vigtig location. Opgave 7 Se Testamentet på filmstriben og lav følgende opgaver: Undersøg filmens virkemidler og opdel dem i fakta- og fiktionskoder. Lav en shot to shot-analyse af to udvalgte scener. Begrund valget af scener og forklar detaljeret, hvordan filmens virkemidler anvendes. Lav en billedanalyse af et af de stills til filmen, der findes på Vurder filmens etiske dilemmaer. Er det ok at gå så tæt på så skrøbelige og udsatte karakterer? Hvordan afspejler filmen sin samtid? 20

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Efteruddannelsestur til International Documentary Festival Amsterdam (IDFA).

Efteruddannelsestur til International Documentary Festival Amsterdam (IDFA). Efteruddannelsestur til International Documentary Festival Amsterdam (IDFA). Sine Marianne Christensen Klipper DR Danmark Tidsperiode: 22.-25. november 2012 Formål: Hvert år i november omdannes Amsterdams

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Titel Gift ved første blik (1 8) Tema: Reality/dokumentar, arrangerede ægteskaber, kærlighed, kultur

Titel Gift ved første blik (1 8) Tema: Reality/dokumentar, arrangerede ægteskaber, kærlighed, kultur Titel (1 8) Tema: Reality/dokumentar, arrangerede ægteskaber, kærlighed, kultur Fag: Mediefag, dansk, religion, psykologi, samfundsfag og tværfaglige forløb Målgruppe: Gymnasiale uddannelser Kort omtale:

Læs mere

Fristet hvor langt vil du gå?

Fristet hvor langt vil du gå? Fristet hvor langt vil du gå? 1. del af reality-serie Tema: Reality-gameshow Fag: Dansk Målgruppe: 7.- 9. klasse TV3, 27. august 2012, 37 min. Vejledningen tager udgangspunkt i den første episode af reality-serien

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

SmartDox film om Middelalderen

SmartDox film om Middelalderen SmartDox film om Middelalderen v. Kasper Bøg Undervisningsforløb for 6. 10. klasse Odense Bys Museer, 2012 Indhold Introduktion... 2 Forløb... 3 Research og inspiration... 4 Lidt om Dokumentarfilm... 4

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen - Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling Bechmann Petersen: Hvad er formålet med Danmarksindsamlingen? At indsamle penge til børn på flugt syd for Sahara Placer Danmarksindsamlingen i figur 8, s. 31 i På tværs af medierne, ud fra jeres nuværende

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang

Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dokumentarfilm- læring gennem produktion Af Peder Møgelvang Dansk, Mediekundskab, Filmkundskab 7-10 klasse Indledning Dokumentarfilmen har i de seneste år fået en renæssance, både i Danmark og i udlandet

Læs mere

INPUT 2016 Calgary International konference for public service-producenter og -broadcastere

INPUT 2016 Calgary International konference for public service-producenter og -broadcastere INPUT 2016 Calgary International konference for public service-producenter og -broadcastere Input-konferencen er en lækker bouillonterning af international public service-inspiration for tvfolk! Konferencen

Læs mere

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik 1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik s. 11-40 og s. 4-22 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Årsplan med Fandango 5

Årsplan med Fandango 5 Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C Att.: Adm. direktør Peter Parbo. København den 22. august 2005

TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C Att.: Adm. direktør Peter Parbo. København den 22. august 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C Att.: Adm. direktør Peter Parbo København den 22. august 2005 Reklameafbrydelser i Min Restaurant og Min Restaurant finalen sendt på TV

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011

FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 FILM I DANSK Dansklærerforeningen 2011 Hans Oluf Schou 1. Film og litteratur 2. Den filmiske fortælling 3. Analysestrategier og eksempler 4. Øvelser i filmanalyse 5. Flere film i dansk 1. Film og litteratur

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2011 Institution Htx Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Mediefag C Anna Fenger-Grøn

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks

Kort om forestillingen Om materialet Om Teater Fluks Tak fordi du har valgt at se og arbejde med forestillingen Flygtning Transportable med dine elever. Vi håber du får stor glæde af både forestillingen og dette materiale. Kort om forestillingen I forsøget

Læs mere

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv Bilag 1 20 unge mennesker er til fest fredag aften. X står og får en øl med sine venner, da han spotter lækre Y ud af øjenkrogen. X føler sig draget af Y, og han forlader derfor sine venner for at forfølge

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou

Fucking forelsket - af Nils J. A. Schou Viborg, oktober 2008 Denne bog (og titel) deler vandene. Hvor nogle lærere finder sproget i bogen uegnet til undervisningsbrug, mener jeg, at Nils Schou fanger tidens tone blandt unge og fortæller med

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Involveringsstrategier... 5 Målgruppe... 6 Succeskriterier for involvering... 6

Indholdsfortegnelse. Involveringsstrategier... 5 Målgruppe... 6 Succeskriterier for involvering... 6 Indholdsfortegnelse Hvem vil være millionær... 2 Mål med brugerinvolvering... 2 Aktiviteter, funktionaliteter og indhold for involvering... 3 Hvem Vil Være Millionær app... 3 Gribbe... 4 Showtime all the

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Handouts. Proaktiv Oversigt over handouts

Handouts. Proaktiv Oversigt over handouts Proaktiv Oversigt over handouts Handouts I Proaktiv bruges handouts ikke til at føre plottet videre. Det vil sige, at der som sådan ikke er nogen af disse handouts, der er essentielle for, at spillerne

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere