E-læringsplatforme til informationsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-læringsplatforme til informationsvejledning"

Transkript

1 E-læringsplatforme til informationsvejledning Slutrapport Projekt støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Projekt afsluttet medio 2009 Projektperiode Administrativt forlænget af hensyn til projektønske om at afslutte med et eksempel på e-læringsplatform integreret i en biblioteksorganisation med personale, borgere og samarbejdspartnere på samme samarbejds- og læringsplatform. Website: Program: Moodle, nyeste stabile version:

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 E-læringsplatforme til informationsvejledning... 3 Kontakt... 3 E-læringsplatforme til informationsvejledning... 4 Resume... 4 Projektfakta... 5 Evaluering af forsøg og forløb... 5 Erfaringer af særlig praktisk værdi i folkebibliotekerne... 7 Omverdensforståelse, idé og potentiale... 8 Randers Biblioteks brugerundervisning, Eks.: Børn og Unge området (B&U) Før-situation: Refleksion: Innovationsidé: Innovation: Randers Biblioteks brugerundervisning, Eks.: Voksen området, beta-koncept: Før-situation: Refleksion: Innovationsidé: Innovation: Meget kort om Moodle Forslag til fremtidig udvikling: Lokal udvikling: Regional udvikling (CB-niveau) National udvikling: International udvikling: Udvikling af det bibliotekariske felt: Projektets relationsdannelse og formidling Oplæg: Publicering: Netværk Kontakt

3 Sammenfatning E-læringsplatforme til informationsvejledning Randers Bibliotek har i undersøgt potentialet i at bruge elæringsplatforme som grundlag for bibliotekets brugervejledning/-undervisning. Indledningsvis er der samarbejdet med BibTeach (Herning Bibliotekerne); E-Learning Lab (Aalborg Universitet) og gymnasielærer Tormod Hansen (Paderup Amtsgymnasium). Rapporten beskriver udvalgte aktiviteter, der har været igangsat på Randers Bibliotek i projektperioden som direkte, og ikke mindst indirekte, følge af projektet. En moderne social- og aktivitetsbaseret elæringsplatform (Moodle) er en radikalt anderledes informations- og kommunikationsteknologi end bibliotekets tidligere / parallelle, og projektet har påvirket store dele af organisationens udviklingsprocesser. Brugen af en dedikeret socialkonstruktivistisk elæringsplatform former bibliotekets profil såvel internt som eksternt: Har vi en e-læringsplatform? hvad skal vi lære for at giver mening? / vejlede i hvad? / med hvem? / på hvilken måde? For projektets primære udviklingsområde, bibliotekets brugerundervisning og brugervejledning, har projektet afledt en radikal innovation, som ville have været utænkelig uden projektet som legitimerende ramme. Et afledt projektresultat er, at Randers Bibliotek fortsætter med e-læringsplatformen Moodle som bærende drift- og innovationsplatform for bl.a. bibliotekets brugerundervisning, herunder fortsat innovation af biblioteket som frit åbent og livslangt læringscenter for alle. Moodle har som international orienteret fri open source lærings- og netværksplatform vist sig at være en fantastisk fleksibel og struktureret innovationsramme for såvel kortsigtet som strategisk udvikling af delvis brugerdrevne biblioteksfaciliterede og -integrerede åbne læringsmiljøer. En række mobil-læringsrelaterede funktioner, templates og moduler er til rådighed via Moodle-platformen en afledet konsekvens af global e-læringskrav. Projektet har virket som grundlag og katalysator for en række nye udviklingstiltag, og på den måde fået en betydning og rækkevidde langt ud over den oprindelige projektforståelse og -beskrivelse, og lokalt givet en dybere forståelse af og fokus på såvel den intra- som den interorganisationelle betydning af implementering af elæringsplatforme i folkebibliotekerne. Projektet har medført nye relationer til personer, organisationer og netværk inden for uddannelse og e-læring, og synliggjort bibliotekets brugerundervisningsområde lokalt, nationalt og internationalt, såvel inden bibliotekssektoren som i forhold til andre sektorer. Kontakt Kalle Nielsen e-bibliotekar cand.scient.bibl Randers Bibliotek Stemannsgade Randers C Tlf.: Mail: 3

4 E-læringsplatforme til informationsvejledning Resume Randers Bibliotek har i undersøgt potentialet i at bruge elæringsplatforme, specifikt Moodle, som grundlag for bibliotekets brugervejledning/-undervisning, herunder potentialet ved at kunne importere/eksportere, herunder lave / distribuere standardiserede (SCORM) læringsobjekter. Indledningsvis er der samarbejdet med BibTeach (Herning Bibliotekerne); E-Learning Lab (Aalborg Universitet) og gymnasielærer Tormod Hansen (Paderup Amtsgymnasium). Præ-projekt opfatttelsen af begrebet "bibliotekets brugervejledning/-undervisning" viste sig hurtigt at være forsimplet, hvad angik såvel realistisk indhold, form og rækkevidde primært begrænset af manglende viden om og erfaring med en moderne social læringsplatform som Moodle. At indføre Moodle som grundlag for delvis brugerdreven innovationsramme for dele af bibliotekets lærings-, vejlednings-, og samarbejdsaktiviteter har på meget overbevisende måde udstillet, at gratis og frie læringsplatforme som Moodle radikalt forbedrer bibliotekets tilpasnings- og dermed innovationspotentiale på mange planer: personale-bruger, bruger-bruger, samt både intra- og interorganisatorisk. Denne projektrapport afspejler kun en del af projektets betydning for Randers Bibliotek. Projektet affødte hurtigt en parallel intra-organisatorisk udviklingsproces, som ikke i praksis kan adskilles fra projektforløbet. Den igangværende udviklingsproces mod integrering af (e)læring i alle organisatoriske processer / services er en direkte afledning af projektet. Moodle-integration er i praksis en direkte indgang til en global oplysnings- og vejledningsdiskurs med fokus på at stille materialer til rådighed for alle borgere indenfor en socialkonstruktivistisk lærings- og oplysningsramme 2.0. Man kan også sige, at Moodleintegrationen automatisk sætter fokus på bibliotekssagen og relationen mellem biblioteker og andre af det moderne demokratis åbne lærings-bevægelser. Den oprindelige projektramme er i skrivende stund overhalet af daglig praksis på bibliotekets, hvor mange tekster og tekst-prototyper bruges / udvikles i offentlig beta. For videre sparring, support og idéudveksling henvises til kontaktinfo sidst i rapporten. 4

5 Projektfakta Projektet E-læringsplatforme til informationsvejledning har modtaget støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Projektperiode: Indsatsområde: Bibliotekets rolle som støtte til den danske vidensstrategi Ansøger: Randers Bibliotek Økonomisk / juridisk ansvarlig: Udviklingschef Hans Nielsen Projektleder: e-bibliotekar Kalle Nielsen Udvidet projektperiode: Jan-marts Det lykkedes ikke at integrere Moodle-platformen som del af bibliotekets websted i projektperioden. Der blev derfor ansøgt om og givet projektforlængelse. Indkøb af Axiells Arena cms/opac i samme periode medførte, at hidtidige integrationsplaner måtte indstilles. Installations- og driftstatus primo oktober I sommeren 2009 er Moodle installeret og nu i drift i Randers Biblioteks eget virtualiserede servermiljø på en Windows baseret VMware platform. 2. Installationen er grundlaget for bibliotekets brugerundervisning, samt en række åbne læringsrum relateret til "23 Ting projekter" og det (sociale) internet generelt. Dele af bibliotekets brugerundervisning for såvel unge som voksne kræver i dag brugeropretttelse, og brugerbasen er støt stigende. 3. Der driftes en række projektrum på samarbejds- og lejebasis, herunder nogle testrum for interesserede biblioteker, herunder en svensk organisation. 4. Projektets tese har hele tiden været, at læringsplatformen skulle integreres i så store dele af bibliotekets praksis som muligt, og dette er under hastig udvikling med en lang række interne personalerum samarbejds- / læringsrum for personalet. Det strategiske mål om at få såvel personale som borgere på samme sociale læringsplatform er lykkedes selv om mange borgere og personaler næppe helt er klar over, at det forholder sig sådan Evaluering af forsøg og forløb Projektet har udviklet sig dynamisk gennem hele forløbet fra et forsimplet fokus på udarbejdelse og deling af standardiserede læringsobjekter, til en dybere forståelse og fokus på såvel den intra- som den interorganisationelle betydning af implementering af elæringsplatforme i folkebibliotekerne. Projektet har dermed fået en betydning og rækkevidde langt ud over den oprindelige projektforståelse og -beskrivelse. Projektet har medført nye relationer til personer, organisationer og netværk inden for uddannelse og e-læring, og ikke mindst medført starten på en radikal omlægning af bibliotekets brugerundervisning, der nu i stigende grad udvikles på en social moderne platform, som understøtter strategisk arbejde mod delvis brugerdrevne biblioteksfaciliterede læringsmiljøer. SCORM-standardiserede læringsobjekter blev tidligt i forløbet testet som nemme at lave, da en række forskellige elærings-redigeringsværktøjer producerer SCORM-pakker (fx 5

6 exe) som standard. Til gengæld besværliggøres den løbende udvikling af objekterne i Moodle, da Moodle pt. ikke har SCORM eksport-funktionalitet det betyder, at den løbende udvikling skal foregå i én version i redigeringsværktøj og bruges/testes i en anden version i Moodle. Det er besværligt i ressourceknappe miljøer. Projektet fokuserede efter indledende test af SCORM-eksporterende redigeringsværktøjer på udarbejdelsen af funktionelle Moodle-rum, som kunne laves/redigeres direkte i Moodle-rummet. Erfaringen indtil nu er, at opbygning af fælles brugbare lagre af standardiserede læringsobjekter er betinget af en modulær tilgang, hvor minimale selvstændige læringsobjekter lagres til forskellig lokal download, brug og sammensætning - eventuelt suppleret af hele læringsforløb. Der er i dag ingen danske kendte tiltag, der understøtter en sådan generaliseret 'kontekstfri' tilgang til deling af atomiserede og indekserede læringsobjekter. Det er denne tilgang Randers Bibliotek pt. udvikler i retning af, om end udfordringen på kort sigt primært er at få opbygget udbredte erfaringer, kompetencer og viden om at arbejde, lære og udvikle dagligt på en moderne læringsplatform. "Digital literacy"? Projektet udstillede, at Randers Biblioteks brugerundervisningstilbud ikke er funderet i en eksplicit informationskompetence-model (IK-model). Af bl.a. ressourcemæssige årsager blev der ikke forsøgt at etablere/sammenkoble en eksplicit IKmodel med udviklingen af ressourcer på læringsplatformen. Tanken er ikke opgivet, men området er komplekst, og skal tage hensyn til bibliotekets 'livslange læringsmiljø' krav. Pt samles der viden, ressourcer og erfaringer, bl.a. via: Et 7. semesterprojekt fra Danmarks Biblioteksskole tilknyttet bibliotekets brugerundervisning (fokus på voksnes dagligdags IK-behov), o herunder en selvstændig ressourceguide for Informationskompetence. Kontakt til Bo Gerner, Danmarks Biblioteksskole (relateret ph.d. projekt). Erfaringsopsamling fra praktisk vejledning med brug af læringsplatformen. Relaterede biblioteksprojekter. Deltagelse i elæringsnetværk med deltagelse af forskelle sektorer. Bibliotekets Børn og Unge område har udviklet et visionært og innovativt tilbud for 7.klasses biblioteksintroduktion der bygger på lokal forberedelse på den enkelte skole via Moodle-læringsrum. Bibliotekaren på 'HF og VUC Randers' har brugt et Moodlelæringsrum primært som formidlings-site i perioden, som er under udvikling til et generelt læringsrum for ungdomsuddannelserne. Konceptet beskrives i kapitlet: Randers Biblioteks brugerundervisning, Børn og Unge området. Bibliotekets Voksenområde har valgt at udvikle et fuldstændigt 'frit, åbent, livslangt og biblioteksrelateret blended læringskoncept' med basis i bibliotekets brugerundervisning et radikalt innovativt koncept som i dag er en stor del af fundamentet for udvikling / innovation af læringsplatformen. Konceptet beskrives i kapitlet: Randers Biblioteks brugerundervisning, Voksenområdet. Succes med interorganisatorisk samarbejde, herunder deling og genbrug af læringsobjekter kræver et aktivt fællesskab, som realistisk set vil tage år at opbygge. Det er ikke lykkedes i projektperioden at skabe dette aktive fællesskab arbejdet hermed fortsætter som en del af Randers Biblioteks netværksarbejde indenfor brugerundervisningsområdet. 6

7 Der har været stor interesse for projektet og projektet er formidlet via oplæg på bl.a. konference i London (ILI2008); via biblioteksbesøg; for erhvervs-, forsknings- og offentlige organisationer i elæringsnetværk (NoEL); for den amerikanske ambassadør og via relaterede temadage og kick-off dage relateret til bibliotekernes brugerundervisning. Børn og Unge Området har skrevet artikel til Bibliotekspressen om deres biblioteksintroduktionstilbud, og Moodle-projektet har været omtalt i artikler til Referencen og BCFonline. Erfaringer af særlig praktisk værdi i folkebibliotekerne Moodle-platformen er gratis og installeres nemt, og fungerer fint, på et billigt webhotel til organisationsbrug uden behov for it-tekniker-hjælp udover evt. webhotel-support. Bygget til universitetsbrug overalt i verden skalerer systemet til titusinder af brugere hvilket dog kræver en tilknyttet it-organisation for optimal drift. Som webbaseret system er den fysiske serverplacering underordnet, og Moodle understøtter såvel nationale, regionale, kommunale brugsscenarier, hvor centrale Moodleinstallationer serviceres professionelt og fx biblioteker, grupper og netværk lejer sig ind på egne eller fælles Moodle-installationer eller blot lejer enkelte Moodle-rum. Projektet har været meget udfordrende og lærerigt for de deltagende bibliotekarer, som har haft 'vejleder-rolle' i deres webbaserede undervisningsrum, med rettigheder til at designe rummet efter eget valg. En 'vejleder-rolle' i et Moodle kursusrum (rum) giver som standard stort set fuldstændig frie hænder til at designe rummet med ressourcer, aktiviteter, menu-blokke osv. Vejlederne (bibliotekarne) har altså det pædagogiske designansvar i det omfang den enkelte ønsker det. En radikalt anderledes 'slip din kreativitet og pædogik løs' tilgang i forhold til bibliotekernes traditionelt meget skabelon-baserede tilgang til udarbejdelse af læringsmaterialer / -rammer. Moodle-rummene er ekstremt fleksible designmæssigt, og giver helt nye muligheder for vejledere eller rum-ansvarlige mht. at lære refleksivt og cyklisk via brug og optimering af egne læringsrum. Det udfordrer den enkelte vejleder og ansporer til konstant ny læring og innovation. Moodle-rummenes fleksibibilitet betyder, at de kan designes til at fungere tilfredsstillende i stort set alle tænkelige personlige og gruppemæssige formidlings- og læringssammenhænge herunder også som intern projekt-, dokumentations- og kompetenceudviklingsplatform. Pt. bruges bibliotekets Moodle-installation af diverse interne projektgrupper, samarbejdsprojekter, samt af eksternt projekt (rumleje/support). Projektrum stilles løbende til fri afprøvning/test for interesserede biblioteker / organisationer i skrivende stund Viborg Bibliotekerne og Malmø. Endelig tilbydes alle studieprojekter wiki-sider, debatfora og filbibliotek i et fælles Moodle-rum. Det tager normalt under 20 minutter at etablere et projektrum med wiki, debatfora, filbibliotek, kalender, alt afhængig af projektgruppens krav. En Moodle-installation er en social netværkstjeneste 2.0, hvilket ikke kan undervurderes. Borgere og personale (kan) oprettes som brugere, eller opretter sig selv som brugere, og kan derefter tilmelde sig diverse læringsrum, hvor de kan skabe indhold, dele og kommunikere. Tilmelding til dele af bibliotekets brugerundervisning kan automatiseres via Moodle web-tilmelding (er det i Randers i dag), og web 2.0 læring (herunder online- 7

8 selvbetjening) kan på den måde integreres ramme- og aktivitetsmæssigt i vejledning indenfor alle emner. Moodle bygges til bl.a. at fungere i universitetsmiljøer, herunder validere brugere op mod diverse registreringssystemer / -databaser. I princippet altså også op mod bibliotekets brugerdatabase, og i princippet med single sign on til bibliotekernes fremadstormende sociale opac's / cms'er. Dette er ikke udnyttet i Randers, bortset fra personale-brugerne som valideres mod bibliotekets LDAP-base, hvilket letter personalets indlogning væsentligt. Folkebibliotekerne har lang tradition for at stille undervisningsmaterialer til rådighed for brugerne i form af fx lærebøger, sprogkurser, instruktionsvideoer o.lign. Der sker lige nu en eksplosion i antallet af frie, og kommercielle, standardiserede læringsobjekter på verdensplan. Via læringsplatformen kan sådanne læringsobjekter 'udlånes', bruges og om ønsket portfolieregistreres på borgerens 'læringskonto' via integreret test. Det er et af udviklingsmålene for Randers Biblioteks brugerundervisning. Læringsobjekterne kan naturligvis registreres som almindelige e-ressourcer og indgå i opac-visning. Der udvikles pt ikke på dette i Randers grundet mangel på ressourcer. Moodle er en endog meget stor spiller på området for frie elæringsplatforme med centralt professionelt udviklingscenter. Der udgives løbende engelsk-sprogede bøger om såvel administration som pædagogik / design for Moodle platformen, og Moodle konsulentbistand kan købes i de fleste lande inkl. Danmark. Pga. af Moodles dominerende rolle, så udvikles der ofte integrationsmoduler til relevante teknologier, herunder fx virtuelle verdener (Second Life: Sloodle), portfolieprogrammer (Mahara: Mahoodle), konferenceprogram (DimDim) og Google Apps integration - lige som der foregår en omfattende udvikling for at gøre Moodle endnu mere klar til 'mobilæraen' (fx mobilemoodle.org). På basis af erfaringerne fra projektperioden må Moodle siges at være et indlysende bud på valg af fælles social lærings- og innovationsplatform for folkebibliotekerne. Omverdensforståelse, idé og potentiale Projektet E-læringsplatforme til informationsvejledning er et mindre lokalt borgerlæringsprojekt, som primært har lagt grunden for en kommende radikal innovation indenfor folkebibliotekernes lokale brugerundervisning. Folkebibliotekerne har de sidste hundrede år været en livslang læringspartner for den enkelte borger en uformel livslang læringspartner for alle borgere uanset uddannelses- og socialforhold. Tidligere har adgangen til uddannelsesressourcer, såvel informations- som videnressourcer i praksis har været utilgængelige for mange borgere, pga. de formelle uddannelsesinstitutioners adgangsbegrænsning, pris, placering, tilstedeværelseskrav osv. Disse forhold er alle under meget kraftig forandring, og det er svært at forestille en uddannelse, som ikke vil kunne tages som fjern-uddannelse i løbet af de næste 10 år. I praksis vil udviklingen måske mere gå i retning af en kombination altså en form for blended learning men ethvert forsøg på at forudsige udviklingen er rent gætteri. Innovationen og udbredelseshastigheden inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) er så radikal i disse år, at virkeliggørelsen af begrebet livslang fri og åben læring og uddannelse for alle i dag primært hindres af politisk og sektor-mæssig reaktivitet. 8

9 Teknologisk er det allerede muligt, og for små samfund som Danmark er konkurrencegevinsten ved realiseringen af et frit åbent læringssamfund nærmest uforudsigelig det er et muligt open learn samfund, der ikke tidligere er set i historien. Ikke bare er det åbne læringssamfund muligt det er simpel forstand allerede en realitet. Adgangsporten til open learn er den fri adgang til internettet forstået i almindelig moderne demokratisk forstand. Open source- og wikipedia-bevægelsen har bevist, at demokratifunderede bevægelser, som arbejder målrettet med at stille information til rådighed for alle via nettet i dag kun kan bremses via lovgivning. Viljen, ressourcerne og kompetencerne er til stede, og det er meget svært at forestille sig, at nogen for alvor skulle kunne bremse denne udvikling. Folkebibliotekerne skal understøtte oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet inden for en demokrati-faciliterende ramme ved at give adgang til information for alle - i praksis. At give reel adgang til information i et livslangt oplysnings- og uddannelsesperspektiv er en meget kompliceret opgave i et open learn samfund, hvor mængden af tilgængelige informationsressourcer er svimlende, men adgangen, og en personlig optimal udnyttelse, er for den enkelte borger i høj grad bestemt af en stadig læring om ny teknologi, nye informationskompetencer, nye kilder, og nye måder at danne sociale relationer på, samt ikke mindst konstant at lære nye måder at kommunikere og lære på. Digital native begrebet har i dag en nuance, som ofte glemmes nemlig at en digital native, der ikke konstant lærer nyt, i løbet af tre til fire år går fra digital indfødt til digital inkompetent! Dette forhold, den enorme teknologiske innovationskraft, giver en helt ny konkurrencesituation på alle niveauer, personligt, organisatorisk, regionalt og nationalt. Læringspresset er i dag enormt, og de samfund der integrerer løbende daglig læring i alle processer vil i løbet af ganske kort tid være lysår foran samfund som ikke gør. Det er en banal konstatering men stiller traditionelle organisationer over for helt nye og meget udfordrende opgaver. Det er åbenlyst, at organisationer, som traditionelt har beskæftiget sig med såvel intern som ekstern læring, altså undervisnings- og kursussektoren, har alle kortene på hånden konkurrencemæssigt, og det er lige så åbenlyst, at alle andre kan hente gratis innovationsværktøjer fra disse sektorer og bør gøre det. Én af de teknologier, som alle større læringsorganisationer anvender for at kunne styre og optimere læring internt og servicemæssigt er læringsplatforme, ofte suppleret med netværks-administrative systemer, samt i stigende grad personlige portfolio-værktøjer. Læringsplatforme, ofte kaldet learning management systems (lms'er), er i dag standard i stort set alle professionelle videns- og læringsinstitutioner men totalt fraværende i folkebibliotekssektoren. Grunden til fraværet af disse helt nødvendige og basale systemer er denne rapport og projektet uvedkommende. Idéen er at få moderne elæringsplatforme inklusive portfolio-programmer ind som den bærende teknologi i folkebibliotekernes ofte livslange borgerkontakt, og dermed også give personalet/organisationerne/væsenet adgang til og udbytte af disse systemer. Projektet og rapporten er afgrænset til service-delen af denne idé. Værdi- og innovationspotentialet ved en omlægning af folkebibliotekssektoren til en moderne lærende sektor kan ikke undervurderes i en verden hvor mængden af standardiserede læringsobjekter, inklusive behovet for at få adgang til disse læringsobjekter, må for- 9

10 ventes at eksplodere i de nærmeste årtier. Allerede i dag er det sandsynligt, at folkebibliotekssektoren går glip af millioner på grund af manglende løbende kompetenceudvikling. En nødvendig kompetenceudvikling, der ikke kan opnås uden omlægning til moderne konstant lærende organisationer. Ligeledes er det en banal konstatering, at samfundet taber milliarder på borgernes manglende adgang til de frie læringsressourcer der i dag findes et relativt innovationstab, som enhver udsættelse blot gør større dag for dag. Mere jordnært, så skal folkebibliotekerne stille materialer til rådighed. Det kan man i dag kun gøre, hvis borgerne har kompetencerne til at tilgå dem, hvilket kræver løbende vejledning. At gøre alle borgere i en kommune digitalt informationskompetente er en kæmpe opgave, og kan ikke gøres indenfor et realistisk folkebiblioteksbudget uden e-læring fordi det er den eneste form for læring, der kan skaleres til behovet inden for bibliotekets budget. Face to face vejledning ser godt ud på billeder men er en uomgængelig overgangstilstand i et hvert individuelt læringsforløb, som kun opretholdes grundet bibliotekernes manglende kompetencer indenfor e-læring. Bibliotekerne kan enten lære elæring / blendet learning, eller forlade arenaen - for nu lidt provokerende at skære det indlysende ud i pap. Alternativt, eller parallelt, så kan folkebibliotekerne indgå i den nationale strategi for læring og kompetenceopbygning som en innovativ mediator mellem brugere og samfundets informationsressourcer via fælles e-læringsressourcer og lokal brugerundervisning. Danmark er meget langt fra at udnytte sit læringspotentiale og folkebibliotekerne har alle muligheder for at være mediator mellem borgere og leverandørerne af standardiserede læringsobjekter, herunder at tilbyde borgerne et gratis livslangt læringsmiljø direkte på bibliotekets læringsplatform. Folkebibliotekerne kan dermed fastholde den oplysnings- og læringsfaciliterende rolle herunder den demokratifunderede kulturskabende rolle i det nye globale og åbne læringssamfund, som Danmark forhåbentligt bliver en aktiv og konkurrencedygtig aktør i. Randers Biblioteks brugerundervisning, Eks.: Børn og Unge området (B&U) Før-situation: B&U tilbyder biblioteksintroduktion til kommunens 7. klasser. Indbydelser udsendes årligt til kommunens skoler. Skolerne melder tilbage, der aftales tid, og de enkelte klasser tropper op på biblioteket sammen med én eller flere undervisere. På biblioteket introduceres til bibliotekets samlinger og tilbud, forskellige nyttige websteder / baser præsenteres og eleverne løser opgaver i baserne. Skriftlig evaluering efterfølgende. Refleksion: I princippet er præsentationen af websteder / baser og efterfølgende løsning af opgaver primært en normativ forelæsning efterfulgt af fælles opgaveløsning i et fremmed miljø med sandsynligvis lav indlæringsfaktor. 10

11 Innovationsidé: Man kunne spare ressourcer ved at lave videooplæg og lægge øvelser / forberedelse i dagligt læringsmiljø. Opgørelse af aktivitet, kompetenceniveau, samt evaluering kunne gøres digital. Innovation: 1. Præsentationsstedet: a. blev henlagt til den enkelte skole via webadgang til Moodle-læringsrum. 2. Præsentation af websteder / baser: a. blev erstattet af html-blok for hvert websted / base, visende: i. Skærmdump af forside. ii. Beskrivende tekstblok. iii. Video med tale, der viser præsentation af siden kombineret med råd / vejledning. 3. Fælles opgaver på biblioteket: a. blev erstattet med Moodle-quizz for hver base / websted - klikbar under hver af ovenfor nævnte videoer. 4. Skriftlig evaluering på biblioteket: a. blev erstattet med Moodle-quizz i bunden af siden. i. For elever. ii. For undervisere. 5. Ny opgave: a. Registrering af elever som brugere på platformen kræver fremskaffelse og upload af brugerdata, herunder tilsendelse af brugernavne / adgangskoder til underviser. 6. Primære fordele: a. Automatiseres ovenstående nye opgave, herunder udbygning af tilstrækkelige hjælperessourcer, så skalerer servicen helt uafhængig af personaleressourcer! b. Alle klasser kan nu (blive introduceret til biblioteket (afventer evt. ny video)), skaffe sig viden om anbefalede websteder / baser, og teste egen viden. c. Evaluering gives nu i Moodle-quizz, der automatisk generer diverse statistikdata. d. De fysiske biblioteksintroduktioner kan forbedres væsentligt og løbende efterhånden som konceptet bliver kendt på skolerne og forberedelseskrav derfor kan stilles / forudsættes. 7. Status: a. Er i dag i drift og udvikling en del af almindelig udvikling. 11

12 Randers Biblioteks brugerundervisning, Eks.: Voksen området, beta-koncept: Før-situation: Voksen området har et velbesøgt walk-in tilbud, kaldet Netværkstedet, hvor borgere hver tirsdag og onsdag henholdsvis fra mellem kl og kan komme og arbejde med deres bærbare på bibliotekets wifi (biblioteket stiller bærbare pc'er til rådighed for dem som ikke selv har en sådan). Åbent forår og efterår. Desuden afholdes der hvert forår og efterår en lang række internet-introduktioner i forskellige emner fra internet for begyndere til slægtsforskning. Det er holdintroduktioner af to-tre timers varighed i bibliotekets undervisningslokale. Internet-introduktionerne er meget populære og når tilmelding starter, så er der nærmest stormløb tangerende til kaos på bibliotek / telefon. Der har været talt om at cleare / behovsafklare borgerne som tilmelder sig bedre, men i praksis er det nærmest umuligt. Det er ressourcekrævende at orientere hele personalet om sæsonernes skiftende tilmeldingsmetoder, datoer, ønskede beskeder osv. Det er svært at få tid til at snakke ordentligt med de mennesker som tilmelder sig, og det sker ofte, at nybegyndere tilmeldes internet-introduktioner, som de mangler kompetencer for at få udbytte af, hvilket kan medføre skuffelse / irritation for alle involverede. En del af disse borgere kunne kvalificeres via begynderkurserne i introduktionsprogrammet, men begynderkurserne bliver hurtigt fuldt tegnede. Pga. tidspresset tilmelder mange sig ofte introduktioner uden at nå at tjekke kalender (formodning) i hvert fald opleves et temmelig stort frafald for introduktioner afholdt sidst på sæsonen (måske glemmer de det bare?). Der har været talt om at sende påmindelses-besked ud, men mange har ikke mail, og telefonpåmindelse er for ressourcekrævende. Iflg. evalueringsskemaerne, så er det primært via folder på biblioteket og annoncer/pressemeddelelser i dagspressen, at deltagerne bliver opmærksomme på sæsonens tilbud. Det er svært / umuligt at skalere programmet af internet-introduktioner (gratis / personalekrævende) Refleksion: Bortset fra nogle få begynder-introduktioner, så er målgruppen for de øvrige internet-introduktioner borgere, som må formodes at bruge internettet jævnligt og derfor også have mail. Borgere der bruger internettet jævnligt, herunder mail, finder normalt også ud af at gøre ting på nettet, som fx at oprette en Facebook-konto, bestille en flybillet osv. En del af ovennævnte borgere har ingen mulighed for at komme ned og stå i kø på biblioteket en hverdag kl. 10 og hvorfor skulle de egentlig også det? 12

13 Nybegyndere kræver sandsynligvis betydeligt mere personlig vejledning end der kan gives på en kort holdintroduktion for at kunne opøve tilstrækkelige internetkompetencer til at begå sig på nettet, herunder gøre brug af selvbetjeningsløsninger. Hvis en borger har opgivet sin mailadresse og har fået lyst til at komme på yderligere internet-introduktioner (over 99 % iflg. evalueringer), hvorfor skal vedkommende så tvinges til at 'opdage' hvornår næste sæsons internet-introduktioner starter? I Netværkstedet er der tid til at snakke med fremmødte, og vejleder-gruppen er en lille erfaren gruppe, der hurtigt kan lave behovsafklaring desuden er to af vejlederne tovholdere for brugerundervisning. Det er historisk tilfældighed, at introduktionerne målrettet begyndere optræder i forårs- og efterårsprogrammet for internet-introduktioner. En del af målgruppen for internet-introduktionerne vil kunne lære via selvstudium evt. suppleret med besøg i Netværkstedet. Innovationsidé: Hvis man sender alle 'nye' deltagere til behovsafklaring i Netværkstedet (vejlederne) eller telefonisk hos tovholderne, så sikres god faglig behovsafklaring og personlig vejleder-relation fra start. Introduktioner for begyndere kan holdes efter behov og tilmelding kan være en del af behovsafklaringen om muligt. Tilmelding til internet-introduktioner kan målgruppen selv finde ud af online, og påmindelse og info kan udsendes regelbaseret hvis mail opgives samtidig med tilmelding / samtykke. Der kan oprettes åbne læringsrum for alle internet-introduktioner med frie læringsobjekter (fx som start bare materialer brugt ved internet-introduktionerne). Innovation: 1. Nybegyndere / borgere med brugervejlednings-spørgsmål: a. Henvises konsekvent af personalet til fremmøde i Netværkstedet vejledere), eller telefonisk support (tovholderne for brugerundervisning (mobiltelefon)). 2. Introduktioner for begyndere: a. De tidligere internet-introduktioner for begyndere (Internet for nybegyndere; ; Socialt internet for begyndere): i. Trækkes ud af forårs- / efterårsprogrammets internetintroduktioner. ii. Oprettes løbende efter oplevet/skønnet behov. iii. Tilmelding sker direkte og personligt, i Netværkstedet eller via telefon hos tovholderne, efter behovsafklaring. iv. Netværkstedet bruges som supplerende / forberedende fælles læringscenter i forhold til begyndere. v. Begynder-introduktionerne målrettes, så deltagerne efter disse er oprettet på læringsplatform, tilmeldt nyhedsforum, har kompetence til at tilmelde sig ønskede internet-introduktioner online. 13

14 3. Tilmelding til internet-introduktioner: a. Ren online tilmelding via Moodle. Tilmelding kræver oprettelse som bruger på bibliotekets læringsplatform. Oprettelse kræver at gyldig angives og knyttes til bruger-profilen. 4. Påmindelse om internet-introduktioner: a. Moodle udsender automatisk bekræftelsesmail, samt en påmindelsesmail nogle dage før internet-introduktion. Tilmelding og påmindelsesmail krævede installation, tilpasning, og oversættelse af ét af de mange gratis tredjeparts-moduler til Moodle så nemt, at vi kunne gøre det selv. 5. Framelding: a. Det er muligt for deltagere at framelde sig online via tilmeldingsmodulet. 6. Nyheder (herunder tilmeldingsdatoer, program m.m.): a. Det er muligt for deltagere at tilmelde sig nyhedsforum, hvor indlæg udsendes automatisk til alle tilmeldte (standard-aktivitet). 7. Åbne læringsrum for selvstudium: a. Der er oprettet åbne læringsrum for alle begynder- og internetintroduktioner, og materialeopbygning er påbegyndt. Flere rum / emner end programlagte introduktioner. b. Note: Målet er at gøre selvstudier inkl. test/bevis muligt (afventer test af Moodle 2.0 versionen i 2010). 8. Primære fordele: a. Begyndere får langt bedre personlig service, opbygger personlige vejlederrelationer og ledes til oprettelse på læringsplatform, så snart de har de nødvendige kompetencer. b. Tilmelding til internet-introduktioner, herunder bekræftelses-, evt. frameldings- og påmindelsesmail er fuldt automatiseret og aktivitet skalerer uden hensyn til personaleressourcer (bortset fra programoprettelse og introduktionsafholdelse). c. Oprettede brugere orienteres direkte via nyhedsforum (hvis tilmeldt), hvilket fastholder brugernes læringsrelation til biblioteket. d. Internet-introduktionerne skalerer bedre og bedre i takt med at læringsrummene udvikles. Dette arbejdes betydning kan ikke undervurderes, men er stadig på alfa/beta niveau, og selvstudier er ikke registreret indtil nu (Google Analytics installeret oktober 2009). 45 minutters deltagersessioner foråret 2009 (deltagere fremmødt i 45 minutters lektion): Netværkstedet: Begynder-introduktioner: 303 Internet-introduktioner:

15 Meget kort info om Moodle For detaljeret info om Moodle platformen, herunder download af program, sprogpakker, ekstra moduler etc. henvises til Flere tusinde præsentationer og videoer på og samt masser af bøger på ved søgning på 'moodle'. Prøv selv. Som et udviklingsprojekt er et dansksproget Moodle kursus-rum om Moodle under løbende udbygning se evt. en introducerende wiki-side fra rummet her: Erfaringen fra projektperioden er at den bedste indgang til at forstå hvad Moodle er, det er at tænke en Moodle installation som et hus med et i princippet uendeligt antal rum. Rummene har brugere og brugerne har forskellige rettigheder, lige som rettighederne i de enkelte rum og for de enkelte brugere kan sættes individuelt. Hvert rum har en lang række funktionaliteter, som kan tages i brug efter behov, lige som rummet kan farves og designes efter behov om ønsket. Rum kan forbindes således, at har man brugerrettighed til ét rum, så har man automatisk også til nogle af de andre rum. Altså kort sagt en række grupperum for folk, der skal arbejde sammen om noget der skal læres og som typisk undervejs også skal bruge og producere tekster sammen og individuelt. Da systemet skal bruges af personer med vidt forskellig web- og litteracy-komptence såvel i Kina som på Bornholm og Mexico City så er systemet baseret på universel og konsistent design altså nemt at lære og nemt at bruge. Da systemet skal kunne bruges af meget forskellige meget store uddannelsesinstitutioner, så kan systemet installeres og spille sammen med mange forskellige it-miljøer. Desuden skal det være meget robust for overhovedet at komme i betragtning hos større universiteter. Endelig skal systemet kunne tilpasses lokalt til enhver tænkelig brug ved at kode ekstra moduler og funktioner til systemet. Sagt på anden måde en universel social læringsog samarbejdsplatform og den er gratis. En opremsning af funktioner og mulige anvendelsesmuligheder er udenfor denne projektrapports ramme. Det er langt bedre at tænke: "Vi er en gruppe mennesker vi skal samarbejde, lære noget, producere noget vi har et virtuelt rum hvad skal vi bruge i rummet?" I 9 ud af 10 tilfælde kan du bruge et Moodle-rum "out of the box"! Et udsnit af standard-funktionerne kan ses i denne Moodle-demo Forslag til fremtidig udvikling: Folkebiblioteksopgaven, og ditto innovationspotentialet, i forhold til de nye muligheder for at basere brugerundervisning på gratis og frie læringsobjekter fremstillet, udvalgt og stillet til rådighed via bibliotekets læringsplatform er fuldstændig undervurderet, rettere negligeret, af danske folkebiblioteker (subjektiv vurdering). Grundene hertil er sandsynligvis primært historisk og ressort-ministerielt bestemt, men kan også i høj grad skyldes, at udviklingen indenfor sociale netværksplatforme målrettet læringsrettet kulturel aktivitet simpelthen er blevet overset i tsunamien af frie web 2.0 services, som bibliotekerne har skullet forholde sig til de sidste 4-6 år. 15

16 Lokal udvikling: Randers Kommune tæller over indbyggere og i princippet er næsten alle potentielle deltagere på bibliotekets elæringsplatform direkte eller via hjælpere! Udfordringen er enorm, og potentialet uoverskueligt. Randers Bibliotek er i en konsolideringsfase, men har pt. skalerbare koncepter for både folkeskole og voksne. Hvis det lykkedes at drifte Moodle i et skalerbart virtuelt server-miljø, så er innovationsfundamentet klart til yderligere lokal serviceudvikling. Udviklingen kan accelleres via projekttilskud pt er fokus på konsolidering og intraorganisatorisk integration. Det vil naturligvis være oplagt at flere biblioteker starter op, får erfaringer og bidrager til resultat- og erfaringsspredning. Det kræver tid at omlægge biblioteker til naturlige brugere af elæringsplatforme, så vigtigt at flere biblioteker starter op snart. Regional udvikling (CB-niveau) Det vil være oplagt at udnytte folkebibliotekernes CB-struktur til at fremskynde udbredelsen af brug af elæringsplatforme i det enkelte CB-område. Der kan tænkes flere modeller her, men fx kan det være en CB-opgave at sikre adgang til egen eller fælles Moodle-platform og vejlede områdets biblioteker i omlægning af bibliotekernes vejledningsaktiviteter til en kommunal social platform. Opgaven kan naturligvis udliciteres. National udvikling: Netbiblioteksopgave? Måske. På den ene side er det oplagt på den anden side er en national læringsplatform en stor udfordring, og det er et nærliggende erfaringsmæssigt at konkludere, at langt de største deltagelsesbarrierer og udviklingspotentialer er lokalt forankrede. Men det forhindrer ikke et parallelt nationalt netbibliotek, som ressourcestærkt kan trække udviklingen med at skabe / udvælge biblioteksrelevante læringsobjekter og stille dem til rådighed for såvel direkte brug i netbiblioteket - som til fri download til brug / udvikling på lokale læringsplatforme. Den sidste model ville være fantastisk. International udvikling: Ingen bud pt. Hvis det lykkedes at udvikle området i Danmark indenfor en kort årrække, så vil dansk folkebiblioteksvæsen være i førerfeltet internationalt og uden tvivl kunne bidrage til skabelsen af et globalt open learn samfund. Et dejligt utopisk mål. Udvikling af det bibliotekariske felt: Projektet og relaterede projekter har udstillet, at bibliotekarer er (ubevidst) meget kompetente vejledere og formidlere. Dette var forventeligt, for aktiv lytning og personlig relevant formidling er en daglig del af de fleste bibliotekarers arbejde. Til gengæld er det bibliotekariske felt generelt langt bagud de mere officielle undervisnings-professioner hvad angår erfaring og kompetencer i brug af dedikerede læringssystemer som ramme for deres vejledningsaktiviteter. Der ligger en stor udfordring angående kompetenceudvikling af det bibliotekariske felt på dette område. Til gengæld er det endog meget sandsynligt, at en sådan kompetenceudvikling vil forbedre hele det bibliotekariske innovationspotentiale ganske væsentligt. 16

17 Projektets relationsdannelse og formidling Oplæg: Konference-poster: Elevations - The Networking Library, Århus, 2007 Internet Librarian International, London, 2008 Randers Bibliotek, gæst: den amerikanske ambassadør: James Cain Netværk for IKT og Læring, Aalborg Universitet Netværk om E-Læring (NoEL), Aalborg Universitet Temadag: Biblioteket som åbent læringscenter, Guldbergsund Bibliotekerne 2009 Kickoff-dage for projektet: Det nye internet; Randers og Vanløse, 2009 Diverse interne oplæg Del af oplæg i bibliotekerne Horsens, Herning, Aalborg, Holstebro. Publicering: Netværk Kontakt Moodelér biblioteksbesøget / Anine Sander Kaas; Sanne Andersen. I: Bibliotekspressen, 2009 (4), s. 33. Elæring / af Michael K. Nielsen I: DBC Avisen 02 (Sommer 2007) Brugerundervisning på Randers Bibliotek (voksne borgere) / Susanne Madsen, Eva Becker, Kalle Nielsen. I: BCF online, 2008 (3), s. 12 Deltagelse: Center for It og Læring (flere arrangementer om elæring) Deltagelse: Moodle' danske brugergruppe (moodle.org) Medstifter: Moodle Danmark (nationalt netværk for Moodle projektskrivning) Deltagelse: Netværk for IKT og Læring, Aalborg Universitet Styregruppe & deltagelse: Netværk om E-Læring (NoEL) Generelt vedrørende projektet, Moodle og voksen brugerundervisningsdelen: Kalle Nielsen, tlf , mail: Angående elev-rummet (7. klasses biblioteksintroduktion): Anine Sander Kaas: Sanne Andersen: Angående biblioteket som åbent, livslangt, lærings- og relationsmiljø: Eva Becker, 17

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2013 Vordingborg Bibliotek Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2011 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

BIBZOOM STRATEGI 2016

BIBZOOM STRATEGI 2016 BIBZOOM STRATEGI 2016 GODKENDT AF LEDELSEN JUNI 2015 BIBZOOM STRATEGI 2016 Godkendt af Ledelsen Juni 2015 INDHOLD Målgruppe... 3 VISION OG MISSION Vision... 3 Mission... 3 STRATEGI... 3 Bibzoombibliotekernes

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Nyhedsbrevet Nr. 3. Den 7. Oktober 2011

Nyhedsbrevet Nr. 3. Den 7. Oktober 2011 Nyhedsbrevet Nr. 3. Den 7. Oktober 2011 Indhold: - Talentportalen er klar! - Talentudvikling i en krisetid - En virkelig historie - Uddannelsestilbud - Workshop om netværk - Temamøde om Fredecia Former

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. IT- Kurser Efterår 2013 Betjent åbningstid Mandag kl. 11-21 KulturArkaden Tirsdag kl. 11-21 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 11-21 4760 Vordingborg Torsdag kl. 11-21 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 11 21 Lørdag

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Formål Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Når vi skal sikre børn og unges læring, dannelse og udvikling, trivsel og sundhed, rummelighed og et godt forældresamarbejde, kræver det et godt, tillidsfuld

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

P r o j e k t b e s k r i v e l s e

P r o j e k t b e s k r i v e l s e P r o j e k t b e s k r i v e l s e Selvbetjening.nu som digitalt redskab i kontakten med borgeren Formål HK og KL har tidligere sammen udviklet den digitale kompetenceprofil for medarbejdere i borgerservicecentre,

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi nu kan benytte

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Velkommen Ding2tal DDB CMS Spørgerunde

Velkommen Ding2tal DDB CMS Spørgerunde ding2tal DDBCMS Baggrund... Behov for velstrukturet og veludbygget grænseflade - et fælles basis-tema Behov for en samlet pakke (moduler + basistema) Minimere udgifter lokalt Bibliotekerne bag ding2tal

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1calendar ApS Kompagnistræde 20B, 1 th, 1208 KBH K, Denmark

Indholdsfortegnelse. 1calendar ApS Kompagnistræde 20B, 1 th, 1208 KBH K, Denmark Gymnasie håndbogen Indholdsfortegnelse Velkommen til 1calendar 2 Hvad er 1calendar? 3 Gymnasie kalender 3 Mobile applikationer 3 Online to-do 4 Lectio i din Outlook 4 Hvordan kommer vi i gang? 4 Hvad med

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Indhold. 1 Indledning... 3. 1.1 Kompatible browsere... 3. 2 Log ind i Umbraco... 3. 3 Content-delen... 4. 3.1 Indholdstræet... 4

Indhold. 1 Indledning... 3. 1.1 Kompatible browsere... 3. 2 Log ind i Umbraco... 3. 3 Content-delen... 4. 3.1 Indholdstræet... 4 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kompatible browsere... 3 2 Log ind i Umbraco... 3 3 Content-delen... 4 3.1 Indholdstræet... 4 3.2 Ændring af indhold... 5 3.3 Tilføjelse af en side/sektion... 6 3.4. At arbejde

Læs mere

Oplæg: Mobile.Ting strategi

Oplæg: Mobile.Ting strategi Oplæg: Mobile.Ting strategi Indledning Udviklingen af personlige mobile enheder som mobiltelefoner og tablet-pc'er er gået meget hurtigt indenfor de seneste få år. Markedskræfterne driver den teknologiske

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Lektier Online nu og i fremtiden

Lektier Online nu og i fremtiden Lektier Online nu og i fremtiden 1-1 kontakt i realtid Chat Webcam / Headset Digital whiteboard Google Docs filesharing De oplevede styrker Lektier Online dedikeret lektiehjælp 1-1 kontakt via skærmen

Læs mere

Beskrivelse af udstiller-app (Messe lead): ConferenceCommunicator

Beskrivelse af udstiller-app (Messe lead): ConferenceCommunicator Beskrivelse af udstiller-app (Messe lead): ConferenceCommunicator Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Installation af ConferenceCommunicator App... 3 3.0 Brug af ConferenceCommunicator... 4 4.0 Afrapportering...

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår 2014 4102/08 Kurser efterår 2014 4102/08 Kom i gang med din ipad eller iphone - for begyndere Galten Bibliotek tirsdag d. 23.9. kl. 10.00-12.00 Hørning Bibliotek mandag d. 27.10. kl. 10.00-12.00 Ry Bibliotek onsdag

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere