E-læringsplatforme til informationsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-læringsplatforme til informationsvejledning"

Transkript

1 E-læringsplatforme til informationsvejledning Slutrapport Projekt støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Projekt afsluttet medio 2009 Projektperiode Administrativt forlænget af hensyn til projektønske om at afslutte med et eksempel på e-læringsplatform integreret i en biblioteksorganisation med personale, borgere og samarbejdspartnere på samme samarbejds- og læringsplatform. Website: Program: Moodle, nyeste stabile version:

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 E-læringsplatforme til informationsvejledning... 3 Kontakt... 3 E-læringsplatforme til informationsvejledning... 4 Resume... 4 Projektfakta... 5 Evaluering af forsøg og forløb... 5 Erfaringer af særlig praktisk værdi i folkebibliotekerne... 7 Omverdensforståelse, idé og potentiale... 8 Randers Biblioteks brugerundervisning, Eks.: Børn og Unge området (B&U) Før-situation: Refleksion: Innovationsidé: Innovation: Randers Biblioteks brugerundervisning, Eks.: Voksen området, beta-koncept: Før-situation: Refleksion: Innovationsidé: Innovation: Meget kort om Moodle Forslag til fremtidig udvikling: Lokal udvikling: Regional udvikling (CB-niveau) National udvikling: International udvikling: Udvikling af det bibliotekariske felt: Projektets relationsdannelse og formidling Oplæg: Publicering: Netværk Kontakt

3 Sammenfatning E-læringsplatforme til informationsvejledning Randers Bibliotek har i undersøgt potentialet i at bruge elæringsplatforme som grundlag for bibliotekets brugervejledning/-undervisning. Indledningsvis er der samarbejdet med BibTeach (Herning Bibliotekerne); E-Learning Lab (Aalborg Universitet) og gymnasielærer Tormod Hansen (Paderup Amtsgymnasium). Rapporten beskriver udvalgte aktiviteter, der har været igangsat på Randers Bibliotek i projektperioden som direkte, og ikke mindst indirekte, følge af projektet. En moderne social- og aktivitetsbaseret elæringsplatform (Moodle) er en radikalt anderledes informations- og kommunikationsteknologi end bibliotekets tidligere / parallelle, og projektet har påvirket store dele af organisationens udviklingsprocesser. Brugen af en dedikeret socialkonstruktivistisk elæringsplatform former bibliotekets profil såvel internt som eksternt: Har vi en e-læringsplatform? hvad skal vi lære for at giver mening? / vejlede i hvad? / med hvem? / på hvilken måde? For projektets primære udviklingsområde, bibliotekets brugerundervisning og brugervejledning, har projektet afledt en radikal innovation, som ville have været utænkelig uden projektet som legitimerende ramme. Et afledt projektresultat er, at Randers Bibliotek fortsætter med e-læringsplatformen Moodle som bærende drift- og innovationsplatform for bl.a. bibliotekets brugerundervisning, herunder fortsat innovation af biblioteket som frit åbent og livslangt læringscenter for alle. Moodle har som international orienteret fri open source lærings- og netværksplatform vist sig at være en fantastisk fleksibel og struktureret innovationsramme for såvel kortsigtet som strategisk udvikling af delvis brugerdrevne biblioteksfaciliterede og -integrerede åbne læringsmiljøer. En række mobil-læringsrelaterede funktioner, templates og moduler er til rådighed via Moodle-platformen en afledet konsekvens af global e-læringskrav. Projektet har virket som grundlag og katalysator for en række nye udviklingstiltag, og på den måde fået en betydning og rækkevidde langt ud over den oprindelige projektforståelse og -beskrivelse, og lokalt givet en dybere forståelse af og fokus på såvel den intra- som den interorganisationelle betydning af implementering af elæringsplatforme i folkebibliotekerne. Projektet har medført nye relationer til personer, organisationer og netværk inden for uddannelse og e-læring, og synliggjort bibliotekets brugerundervisningsområde lokalt, nationalt og internationalt, såvel inden bibliotekssektoren som i forhold til andre sektorer. Kontakt Kalle Nielsen e-bibliotekar cand.scient.bibl Randers Bibliotek Stemannsgade Randers C Tlf.: Mail: 3

4 E-læringsplatforme til informationsvejledning Resume Randers Bibliotek har i undersøgt potentialet i at bruge elæringsplatforme, specifikt Moodle, som grundlag for bibliotekets brugervejledning/-undervisning, herunder potentialet ved at kunne importere/eksportere, herunder lave / distribuere standardiserede (SCORM) læringsobjekter. Indledningsvis er der samarbejdet med BibTeach (Herning Bibliotekerne); E-Learning Lab (Aalborg Universitet) og gymnasielærer Tormod Hansen (Paderup Amtsgymnasium). Præ-projekt opfatttelsen af begrebet "bibliotekets brugervejledning/-undervisning" viste sig hurtigt at være forsimplet, hvad angik såvel realistisk indhold, form og rækkevidde primært begrænset af manglende viden om og erfaring med en moderne social læringsplatform som Moodle. At indføre Moodle som grundlag for delvis brugerdreven innovationsramme for dele af bibliotekets lærings-, vejlednings-, og samarbejdsaktiviteter har på meget overbevisende måde udstillet, at gratis og frie læringsplatforme som Moodle radikalt forbedrer bibliotekets tilpasnings- og dermed innovationspotentiale på mange planer: personale-bruger, bruger-bruger, samt både intra- og interorganisatorisk. Denne projektrapport afspejler kun en del af projektets betydning for Randers Bibliotek. Projektet affødte hurtigt en parallel intra-organisatorisk udviklingsproces, som ikke i praksis kan adskilles fra projektforløbet. Den igangværende udviklingsproces mod integrering af (e)læring i alle organisatoriske processer / services er en direkte afledning af projektet. Moodle-integration er i praksis en direkte indgang til en global oplysnings- og vejledningsdiskurs med fokus på at stille materialer til rådighed for alle borgere indenfor en socialkonstruktivistisk lærings- og oplysningsramme 2.0. Man kan også sige, at Moodleintegrationen automatisk sætter fokus på bibliotekssagen og relationen mellem biblioteker og andre af det moderne demokratis åbne lærings-bevægelser. Den oprindelige projektramme er i skrivende stund overhalet af daglig praksis på bibliotekets, hvor mange tekster og tekst-prototyper bruges / udvikles i offentlig beta. For videre sparring, support og idéudveksling henvises til kontaktinfo sidst i rapporten. 4

5 Projektfakta Projektet E-læringsplatforme til informationsvejledning har modtaget støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Projektperiode: Indsatsområde: Bibliotekets rolle som støtte til den danske vidensstrategi Ansøger: Randers Bibliotek Økonomisk / juridisk ansvarlig: Udviklingschef Hans Nielsen Projektleder: e-bibliotekar Kalle Nielsen Udvidet projektperiode: Jan-marts Det lykkedes ikke at integrere Moodle-platformen som del af bibliotekets websted i projektperioden. Der blev derfor ansøgt om og givet projektforlængelse. Indkøb af Axiells Arena cms/opac i samme periode medførte, at hidtidige integrationsplaner måtte indstilles. Installations- og driftstatus primo oktober I sommeren 2009 er Moodle installeret og nu i drift i Randers Biblioteks eget virtualiserede servermiljø på en Windows baseret VMware platform. 2. Installationen er grundlaget for bibliotekets brugerundervisning, samt en række åbne læringsrum relateret til "23 Ting projekter" og det (sociale) internet generelt. Dele af bibliotekets brugerundervisning for såvel unge som voksne kræver i dag brugeropretttelse, og brugerbasen er støt stigende. 3. Der driftes en række projektrum på samarbejds- og lejebasis, herunder nogle testrum for interesserede biblioteker, herunder en svensk organisation. 4. Projektets tese har hele tiden været, at læringsplatformen skulle integreres i så store dele af bibliotekets praksis som muligt, og dette er under hastig udvikling med en lang række interne personalerum samarbejds- / læringsrum for personalet. Det strategiske mål om at få såvel personale som borgere på samme sociale læringsplatform er lykkedes selv om mange borgere og personaler næppe helt er klar over, at det forholder sig sådan Evaluering af forsøg og forløb Projektet har udviklet sig dynamisk gennem hele forløbet fra et forsimplet fokus på udarbejdelse og deling af standardiserede læringsobjekter, til en dybere forståelse og fokus på såvel den intra- som den interorganisationelle betydning af implementering af elæringsplatforme i folkebibliotekerne. Projektet har dermed fået en betydning og rækkevidde langt ud over den oprindelige projektforståelse og -beskrivelse. Projektet har medført nye relationer til personer, organisationer og netværk inden for uddannelse og e-læring, og ikke mindst medført starten på en radikal omlægning af bibliotekets brugerundervisning, der nu i stigende grad udvikles på en social moderne platform, som understøtter strategisk arbejde mod delvis brugerdrevne biblioteksfaciliterede læringsmiljøer. SCORM-standardiserede læringsobjekter blev tidligt i forløbet testet som nemme at lave, da en række forskellige elærings-redigeringsværktøjer producerer SCORM-pakker (fx 5

6 exe) som standard. Til gengæld besværliggøres den løbende udvikling af objekterne i Moodle, da Moodle pt. ikke har SCORM eksport-funktionalitet det betyder, at den løbende udvikling skal foregå i én version i redigeringsværktøj og bruges/testes i en anden version i Moodle. Det er besværligt i ressourceknappe miljøer. Projektet fokuserede efter indledende test af SCORM-eksporterende redigeringsværktøjer på udarbejdelsen af funktionelle Moodle-rum, som kunne laves/redigeres direkte i Moodle-rummet. Erfaringen indtil nu er, at opbygning af fælles brugbare lagre af standardiserede læringsobjekter er betinget af en modulær tilgang, hvor minimale selvstændige læringsobjekter lagres til forskellig lokal download, brug og sammensætning - eventuelt suppleret af hele læringsforløb. Der er i dag ingen danske kendte tiltag, der understøtter en sådan generaliseret 'kontekstfri' tilgang til deling af atomiserede og indekserede læringsobjekter. Det er denne tilgang Randers Bibliotek pt. udvikler i retning af, om end udfordringen på kort sigt primært er at få opbygget udbredte erfaringer, kompetencer og viden om at arbejde, lære og udvikle dagligt på en moderne læringsplatform. "Digital literacy"? Projektet udstillede, at Randers Biblioteks brugerundervisningstilbud ikke er funderet i en eksplicit informationskompetence-model (IK-model). Af bl.a. ressourcemæssige årsager blev der ikke forsøgt at etablere/sammenkoble en eksplicit IKmodel med udviklingen af ressourcer på læringsplatformen. Tanken er ikke opgivet, men området er komplekst, og skal tage hensyn til bibliotekets 'livslange læringsmiljø' krav. Pt samles der viden, ressourcer og erfaringer, bl.a. via: Et 7. semesterprojekt fra Danmarks Biblioteksskole tilknyttet bibliotekets brugerundervisning (fokus på voksnes dagligdags IK-behov), o herunder en selvstændig ressourceguide for Informationskompetence. Kontakt til Bo Gerner, Danmarks Biblioteksskole (relateret ph.d. projekt). Erfaringsopsamling fra praktisk vejledning med brug af læringsplatformen. Relaterede biblioteksprojekter. Deltagelse i elæringsnetværk med deltagelse af forskelle sektorer. Bibliotekets Børn og Unge område har udviklet et visionært og innovativt tilbud for 7.klasses biblioteksintroduktion der bygger på lokal forberedelse på den enkelte skole via Moodle-læringsrum. Bibliotekaren på 'HF og VUC Randers' har brugt et Moodlelæringsrum primært som formidlings-site i perioden, som er under udvikling til et generelt læringsrum for ungdomsuddannelserne. Konceptet beskrives i kapitlet: Randers Biblioteks brugerundervisning, Børn og Unge området. Bibliotekets Voksenområde har valgt at udvikle et fuldstændigt 'frit, åbent, livslangt og biblioteksrelateret blended læringskoncept' med basis i bibliotekets brugerundervisning et radikalt innovativt koncept som i dag er en stor del af fundamentet for udvikling / innovation af læringsplatformen. Konceptet beskrives i kapitlet: Randers Biblioteks brugerundervisning, Voksenområdet. Succes med interorganisatorisk samarbejde, herunder deling og genbrug af læringsobjekter kræver et aktivt fællesskab, som realistisk set vil tage år at opbygge. Det er ikke lykkedes i projektperioden at skabe dette aktive fællesskab arbejdet hermed fortsætter som en del af Randers Biblioteks netværksarbejde indenfor brugerundervisningsområdet. 6

7 Der har været stor interesse for projektet og projektet er formidlet via oplæg på bl.a. konference i London (ILI2008); via biblioteksbesøg; for erhvervs-, forsknings- og offentlige organisationer i elæringsnetværk (NoEL); for den amerikanske ambassadør og via relaterede temadage og kick-off dage relateret til bibliotekernes brugerundervisning. Børn og Unge Området har skrevet artikel til Bibliotekspressen om deres biblioteksintroduktionstilbud, og Moodle-projektet har været omtalt i artikler til Referencen og BCFonline. Erfaringer af særlig praktisk værdi i folkebibliotekerne Moodle-platformen er gratis og installeres nemt, og fungerer fint, på et billigt webhotel til organisationsbrug uden behov for it-tekniker-hjælp udover evt. webhotel-support. Bygget til universitetsbrug overalt i verden skalerer systemet til titusinder af brugere hvilket dog kræver en tilknyttet it-organisation for optimal drift. Som webbaseret system er den fysiske serverplacering underordnet, og Moodle understøtter såvel nationale, regionale, kommunale brugsscenarier, hvor centrale Moodleinstallationer serviceres professionelt og fx biblioteker, grupper og netværk lejer sig ind på egne eller fælles Moodle-installationer eller blot lejer enkelte Moodle-rum. Projektet har været meget udfordrende og lærerigt for de deltagende bibliotekarer, som har haft 'vejleder-rolle' i deres webbaserede undervisningsrum, med rettigheder til at designe rummet efter eget valg. En 'vejleder-rolle' i et Moodle kursusrum (rum) giver som standard stort set fuldstændig frie hænder til at designe rummet med ressourcer, aktiviteter, menu-blokke osv. Vejlederne (bibliotekarne) har altså det pædagogiske designansvar i det omfang den enkelte ønsker det. En radikalt anderledes 'slip din kreativitet og pædogik løs' tilgang i forhold til bibliotekernes traditionelt meget skabelon-baserede tilgang til udarbejdelse af læringsmaterialer / -rammer. Moodle-rummene er ekstremt fleksible designmæssigt, og giver helt nye muligheder for vejledere eller rum-ansvarlige mht. at lære refleksivt og cyklisk via brug og optimering af egne læringsrum. Det udfordrer den enkelte vejleder og ansporer til konstant ny læring og innovation. Moodle-rummenes fleksibibilitet betyder, at de kan designes til at fungere tilfredsstillende i stort set alle tænkelige personlige og gruppemæssige formidlings- og læringssammenhænge herunder også som intern projekt-, dokumentations- og kompetenceudviklingsplatform. Pt. bruges bibliotekets Moodle-installation af diverse interne projektgrupper, samarbejdsprojekter, samt af eksternt projekt (rumleje/support). Projektrum stilles løbende til fri afprøvning/test for interesserede biblioteker / organisationer i skrivende stund Viborg Bibliotekerne og Malmø. Endelig tilbydes alle studieprojekter wiki-sider, debatfora og filbibliotek i et fælles Moodle-rum. Det tager normalt under 20 minutter at etablere et projektrum med wiki, debatfora, filbibliotek, kalender, alt afhængig af projektgruppens krav. En Moodle-installation er en social netværkstjeneste 2.0, hvilket ikke kan undervurderes. Borgere og personale (kan) oprettes som brugere, eller opretter sig selv som brugere, og kan derefter tilmelde sig diverse læringsrum, hvor de kan skabe indhold, dele og kommunikere. Tilmelding til dele af bibliotekets brugerundervisning kan automatiseres via Moodle web-tilmelding (er det i Randers i dag), og web 2.0 læring (herunder online- 7

8 selvbetjening) kan på den måde integreres ramme- og aktivitetsmæssigt i vejledning indenfor alle emner. Moodle bygges til bl.a. at fungere i universitetsmiljøer, herunder validere brugere op mod diverse registreringssystemer / -databaser. I princippet altså også op mod bibliotekets brugerdatabase, og i princippet med single sign on til bibliotekernes fremadstormende sociale opac's / cms'er. Dette er ikke udnyttet i Randers, bortset fra personale-brugerne som valideres mod bibliotekets LDAP-base, hvilket letter personalets indlogning væsentligt. Folkebibliotekerne har lang tradition for at stille undervisningsmaterialer til rådighed for brugerne i form af fx lærebøger, sprogkurser, instruktionsvideoer o.lign. Der sker lige nu en eksplosion i antallet af frie, og kommercielle, standardiserede læringsobjekter på verdensplan. Via læringsplatformen kan sådanne læringsobjekter 'udlånes', bruges og om ønsket portfolieregistreres på borgerens 'læringskonto' via integreret test. Det er et af udviklingsmålene for Randers Biblioteks brugerundervisning. Læringsobjekterne kan naturligvis registreres som almindelige e-ressourcer og indgå i opac-visning. Der udvikles pt ikke på dette i Randers grundet mangel på ressourcer. Moodle er en endog meget stor spiller på området for frie elæringsplatforme med centralt professionelt udviklingscenter. Der udgives løbende engelsk-sprogede bøger om såvel administration som pædagogik / design for Moodle platformen, og Moodle konsulentbistand kan købes i de fleste lande inkl. Danmark. Pga. af Moodles dominerende rolle, så udvikles der ofte integrationsmoduler til relevante teknologier, herunder fx virtuelle verdener (Second Life: Sloodle), portfolieprogrammer (Mahara: Mahoodle), konferenceprogram (DimDim) og Google Apps integration - lige som der foregår en omfattende udvikling for at gøre Moodle endnu mere klar til 'mobilæraen' (fx mobilemoodle.org). På basis af erfaringerne fra projektperioden må Moodle siges at være et indlysende bud på valg af fælles social lærings- og innovationsplatform for folkebibliotekerne. Omverdensforståelse, idé og potentiale Projektet E-læringsplatforme til informationsvejledning er et mindre lokalt borgerlæringsprojekt, som primært har lagt grunden for en kommende radikal innovation indenfor folkebibliotekernes lokale brugerundervisning. Folkebibliotekerne har de sidste hundrede år været en livslang læringspartner for den enkelte borger en uformel livslang læringspartner for alle borgere uanset uddannelses- og socialforhold. Tidligere har adgangen til uddannelsesressourcer, såvel informations- som videnressourcer i praksis har været utilgængelige for mange borgere, pga. de formelle uddannelsesinstitutioners adgangsbegrænsning, pris, placering, tilstedeværelseskrav osv. Disse forhold er alle under meget kraftig forandring, og det er svært at forestille en uddannelse, som ikke vil kunne tages som fjern-uddannelse i løbet af de næste 10 år. I praksis vil udviklingen måske mere gå i retning af en kombination altså en form for blended learning men ethvert forsøg på at forudsige udviklingen er rent gætteri. Innovationen og udbredelseshastigheden inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) er så radikal i disse år, at virkeliggørelsen af begrebet livslang fri og åben læring og uddannelse for alle i dag primært hindres af politisk og sektor-mæssig reaktivitet. 8

9 Teknologisk er det allerede muligt, og for små samfund som Danmark er konkurrencegevinsten ved realiseringen af et frit åbent læringssamfund nærmest uforudsigelig det er et muligt open learn samfund, der ikke tidligere er set i historien. Ikke bare er det åbne læringssamfund muligt det er simpel forstand allerede en realitet. Adgangsporten til open learn er den fri adgang til internettet forstået i almindelig moderne demokratisk forstand. Open source- og wikipedia-bevægelsen har bevist, at demokratifunderede bevægelser, som arbejder målrettet med at stille information til rådighed for alle via nettet i dag kun kan bremses via lovgivning. Viljen, ressourcerne og kompetencerne er til stede, og det er meget svært at forestille sig, at nogen for alvor skulle kunne bremse denne udvikling. Folkebibliotekerne skal understøtte oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet inden for en demokrati-faciliterende ramme ved at give adgang til information for alle - i praksis. At give reel adgang til information i et livslangt oplysnings- og uddannelsesperspektiv er en meget kompliceret opgave i et open learn samfund, hvor mængden af tilgængelige informationsressourcer er svimlende, men adgangen, og en personlig optimal udnyttelse, er for den enkelte borger i høj grad bestemt af en stadig læring om ny teknologi, nye informationskompetencer, nye kilder, og nye måder at danne sociale relationer på, samt ikke mindst konstant at lære nye måder at kommunikere og lære på. Digital native begrebet har i dag en nuance, som ofte glemmes nemlig at en digital native, der ikke konstant lærer nyt, i løbet af tre til fire år går fra digital indfødt til digital inkompetent! Dette forhold, den enorme teknologiske innovationskraft, giver en helt ny konkurrencesituation på alle niveauer, personligt, organisatorisk, regionalt og nationalt. Læringspresset er i dag enormt, og de samfund der integrerer løbende daglig læring i alle processer vil i løbet af ganske kort tid være lysår foran samfund som ikke gør. Det er en banal konstatering men stiller traditionelle organisationer over for helt nye og meget udfordrende opgaver. Det er åbenlyst, at organisationer, som traditionelt har beskæftiget sig med såvel intern som ekstern læring, altså undervisnings- og kursussektoren, har alle kortene på hånden konkurrencemæssigt, og det er lige så åbenlyst, at alle andre kan hente gratis innovationsværktøjer fra disse sektorer og bør gøre det. Én af de teknologier, som alle større læringsorganisationer anvender for at kunne styre og optimere læring internt og servicemæssigt er læringsplatforme, ofte suppleret med netværks-administrative systemer, samt i stigende grad personlige portfolio-værktøjer. Læringsplatforme, ofte kaldet learning management systems (lms'er), er i dag standard i stort set alle professionelle videns- og læringsinstitutioner men totalt fraværende i folkebibliotekssektoren. Grunden til fraværet af disse helt nødvendige og basale systemer er denne rapport og projektet uvedkommende. Idéen er at få moderne elæringsplatforme inklusive portfolio-programmer ind som den bærende teknologi i folkebibliotekernes ofte livslange borgerkontakt, og dermed også give personalet/organisationerne/væsenet adgang til og udbytte af disse systemer. Projektet og rapporten er afgrænset til service-delen af denne idé. Værdi- og innovationspotentialet ved en omlægning af folkebibliotekssektoren til en moderne lærende sektor kan ikke undervurderes i en verden hvor mængden af standardiserede læringsobjekter, inklusive behovet for at få adgang til disse læringsobjekter, må for- 9

10 ventes at eksplodere i de nærmeste årtier. Allerede i dag er det sandsynligt, at folkebibliotekssektoren går glip af millioner på grund af manglende løbende kompetenceudvikling. En nødvendig kompetenceudvikling, der ikke kan opnås uden omlægning til moderne konstant lærende organisationer. Ligeledes er det en banal konstatering, at samfundet taber milliarder på borgernes manglende adgang til de frie læringsressourcer der i dag findes et relativt innovationstab, som enhver udsættelse blot gør større dag for dag. Mere jordnært, så skal folkebibliotekerne stille materialer til rådighed. Det kan man i dag kun gøre, hvis borgerne har kompetencerne til at tilgå dem, hvilket kræver løbende vejledning. At gøre alle borgere i en kommune digitalt informationskompetente er en kæmpe opgave, og kan ikke gøres indenfor et realistisk folkebiblioteksbudget uden e-læring fordi det er den eneste form for læring, der kan skaleres til behovet inden for bibliotekets budget. Face to face vejledning ser godt ud på billeder men er en uomgængelig overgangstilstand i et hvert individuelt læringsforløb, som kun opretholdes grundet bibliotekernes manglende kompetencer indenfor e-læring. Bibliotekerne kan enten lære elæring / blendet learning, eller forlade arenaen - for nu lidt provokerende at skære det indlysende ud i pap. Alternativt, eller parallelt, så kan folkebibliotekerne indgå i den nationale strategi for læring og kompetenceopbygning som en innovativ mediator mellem brugere og samfundets informationsressourcer via fælles e-læringsressourcer og lokal brugerundervisning. Danmark er meget langt fra at udnytte sit læringspotentiale og folkebibliotekerne har alle muligheder for at være mediator mellem borgere og leverandørerne af standardiserede læringsobjekter, herunder at tilbyde borgerne et gratis livslangt læringsmiljø direkte på bibliotekets læringsplatform. Folkebibliotekerne kan dermed fastholde den oplysnings- og læringsfaciliterende rolle herunder den demokratifunderede kulturskabende rolle i det nye globale og åbne læringssamfund, som Danmark forhåbentligt bliver en aktiv og konkurrencedygtig aktør i. Randers Biblioteks brugerundervisning, Eks.: Børn og Unge området (B&U) Før-situation: B&U tilbyder biblioteksintroduktion til kommunens 7. klasser. Indbydelser udsendes årligt til kommunens skoler. Skolerne melder tilbage, der aftales tid, og de enkelte klasser tropper op på biblioteket sammen med én eller flere undervisere. På biblioteket introduceres til bibliotekets samlinger og tilbud, forskellige nyttige websteder / baser præsenteres og eleverne løser opgaver i baserne. Skriftlig evaluering efterfølgende. Refleksion: I princippet er præsentationen af websteder / baser og efterfølgende løsning af opgaver primært en normativ forelæsning efterfulgt af fælles opgaveløsning i et fremmed miljø med sandsynligvis lav indlæringsfaktor. 10

11 Innovationsidé: Man kunne spare ressourcer ved at lave videooplæg og lægge øvelser / forberedelse i dagligt læringsmiljø. Opgørelse af aktivitet, kompetenceniveau, samt evaluering kunne gøres digital. Innovation: 1. Præsentationsstedet: a. blev henlagt til den enkelte skole via webadgang til Moodle-læringsrum. 2. Præsentation af websteder / baser: a. blev erstattet af html-blok for hvert websted / base, visende: i. Skærmdump af forside. ii. Beskrivende tekstblok. iii. Video med tale, der viser præsentation af siden kombineret med råd / vejledning. 3. Fælles opgaver på biblioteket: a. blev erstattet med Moodle-quizz for hver base / websted - klikbar under hver af ovenfor nævnte videoer. 4. Skriftlig evaluering på biblioteket: a. blev erstattet med Moodle-quizz i bunden af siden. i. For elever. ii. For undervisere. 5. Ny opgave: a. Registrering af elever som brugere på platformen kræver fremskaffelse og upload af brugerdata, herunder tilsendelse af brugernavne / adgangskoder til underviser. 6. Primære fordele: a. Automatiseres ovenstående nye opgave, herunder udbygning af tilstrækkelige hjælperessourcer, så skalerer servicen helt uafhængig af personaleressourcer! b. Alle klasser kan nu (blive introduceret til biblioteket (afventer evt. ny video)), skaffe sig viden om anbefalede websteder / baser, og teste egen viden. c. Evaluering gives nu i Moodle-quizz, der automatisk generer diverse statistikdata. d. De fysiske biblioteksintroduktioner kan forbedres væsentligt og løbende efterhånden som konceptet bliver kendt på skolerne og forberedelseskrav derfor kan stilles / forudsættes. 7. Status: a. Er i dag i drift og udvikling en del af almindelig udvikling. 11

12 Randers Biblioteks brugerundervisning, Eks.: Voksen området, beta-koncept: Før-situation: Voksen området har et velbesøgt walk-in tilbud, kaldet Netværkstedet, hvor borgere hver tirsdag og onsdag henholdsvis fra mellem kl og kan komme og arbejde med deres bærbare på bibliotekets wifi (biblioteket stiller bærbare pc'er til rådighed for dem som ikke selv har en sådan). Åbent forår og efterår. Desuden afholdes der hvert forår og efterår en lang række internet-introduktioner i forskellige emner fra internet for begyndere til slægtsforskning. Det er holdintroduktioner af to-tre timers varighed i bibliotekets undervisningslokale. Internet-introduktionerne er meget populære og når tilmelding starter, så er der nærmest stormløb tangerende til kaos på bibliotek / telefon. Der har været talt om at cleare / behovsafklare borgerne som tilmelder sig bedre, men i praksis er det nærmest umuligt. Det er ressourcekrævende at orientere hele personalet om sæsonernes skiftende tilmeldingsmetoder, datoer, ønskede beskeder osv. Det er svært at få tid til at snakke ordentligt med de mennesker som tilmelder sig, og det sker ofte, at nybegyndere tilmeldes internet-introduktioner, som de mangler kompetencer for at få udbytte af, hvilket kan medføre skuffelse / irritation for alle involverede. En del af disse borgere kunne kvalificeres via begynderkurserne i introduktionsprogrammet, men begynderkurserne bliver hurtigt fuldt tegnede. Pga. tidspresset tilmelder mange sig ofte introduktioner uden at nå at tjekke kalender (formodning) i hvert fald opleves et temmelig stort frafald for introduktioner afholdt sidst på sæsonen (måske glemmer de det bare?). Der har været talt om at sende påmindelses-besked ud, men mange har ikke mail, og telefonpåmindelse er for ressourcekrævende. Iflg. evalueringsskemaerne, så er det primært via folder på biblioteket og annoncer/pressemeddelelser i dagspressen, at deltagerne bliver opmærksomme på sæsonens tilbud. Det er svært / umuligt at skalere programmet af internet-introduktioner (gratis / personalekrævende) Refleksion: Bortset fra nogle få begynder-introduktioner, så er målgruppen for de øvrige internet-introduktioner borgere, som må formodes at bruge internettet jævnligt og derfor også have mail. Borgere der bruger internettet jævnligt, herunder mail, finder normalt også ud af at gøre ting på nettet, som fx at oprette en Facebook-konto, bestille en flybillet osv. En del af ovennævnte borgere har ingen mulighed for at komme ned og stå i kø på biblioteket en hverdag kl. 10 og hvorfor skulle de egentlig også det? 12

13 Nybegyndere kræver sandsynligvis betydeligt mere personlig vejledning end der kan gives på en kort holdintroduktion for at kunne opøve tilstrækkelige internetkompetencer til at begå sig på nettet, herunder gøre brug af selvbetjeningsløsninger. Hvis en borger har opgivet sin mailadresse og har fået lyst til at komme på yderligere internet-introduktioner (over 99 % iflg. evalueringer), hvorfor skal vedkommende så tvinges til at 'opdage' hvornår næste sæsons internet-introduktioner starter? I Netværkstedet er der tid til at snakke med fremmødte, og vejleder-gruppen er en lille erfaren gruppe, der hurtigt kan lave behovsafklaring desuden er to af vejlederne tovholdere for brugerundervisning. Det er historisk tilfældighed, at introduktionerne målrettet begyndere optræder i forårs- og efterårsprogrammet for internet-introduktioner. En del af målgruppen for internet-introduktionerne vil kunne lære via selvstudium evt. suppleret med besøg i Netværkstedet. Innovationsidé: Hvis man sender alle 'nye' deltagere til behovsafklaring i Netværkstedet (vejlederne) eller telefonisk hos tovholderne, så sikres god faglig behovsafklaring og personlig vejleder-relation fra start. Introduktioner for begyndere kan holdes efter behov og tilmelding kan være en del af behovsafklaringen om muligt. Tilmelding til internet-introduktioner kan målgruppen selv finde ud af online, og påmindelse og info kan udsendes regelbaseret hvis mail opgives samtidig med tilmelding / samtykke. Der kan oprettes åbne læringsrum for alle internet-introduktioner med frie læringsobjekter (fx som start bare materialer brugt ved internet-introduktionerne). Innovation: 1. Nybegyndere / borgere med brugervejlednings-spørgsmål: a. Henvises konsekvent af personalet til fremmøde i Netværkstedet vejledere), eller telefonisk support (tovholderne for brugerundervisning (mobiltelefon)). 2. Introduktioner for begyndere: a. De tidligere internet-introduktioner for begyndere (Internet for nybegyndere; ; Socialt internet for begyndere): i. Trækkes ud af forårs- / efterårsprogrammets internetintroduktioner. ii. Oprettes løbende efter oplevet/skønnet behov. iii. Tilmelding sker direkte og personligt, i Netværkstedet eller via telefon hos tovholderne, efter behovsafklaring. iv. Netværkstedet bruges som supplerende / forberedende fælles læringscenter i forhold til begyndere. v. Begynder-introduktionerne målrettes, så deltagerne efter disse er oprettet på læringsplatform, tilmeldt nyhedsforum, har kompetence til at tilmelde sig ønskede internet-introduktioner online. 13

14 3. Tilmelding til internet-introduktioner: a. Ren online tilmelding via Moodle. Tilmelding kræver oprettelse som bruger på bibliotekets læringsplatform. Oprettelse kræver at gyldig angives og knyttes til bruger-profilen. 4. Påmindelse om internet-introduktioner: a. Moodle udsender automatisk bekræftelsesmail, samt en påmindelsesmail nogle dage før internet-introduktion. Tilmelding og påmindelsesmail krævede installation, tilpasning, og oversættelse af ét af de mange gratis tredjeparts-moduler til Moodle så nemt, at vi kunne gøre det selv. 5. Framelding: a. Det er muligt for deltagere at framelde sig online via tilmeldingsmodulet. 6. Nyheder (herunder tilmeldingsdatoer, program m.m.): a. Det er muligt for deltagere at tilmelde sig nyhedsforum, hvor indlæg udsendes automatisk til alle tilmeldte (standard-aktivitet). 7. Åbne læringsrum for selvstudium: a. Der er oprettet åbne læringsrum for alle begynder- og internetintroduktioner, og materialeopbygning er påbegyndt. Flere rum / emner end programlagte introduktioner. b. Note: Målet er at gøre selvstudier inkl. test/bevis muligt (afventer test af Moodle 2.0 versionen i 2010). 8. Primære fordele: a. Begyndere får langt bedre personlig service, opbygger personlige vejlederrelationer og ledes til oprettelse på læringsplatform, så snart de har de nødvendige kompetencer. b. Tilmelding til internet-introduktioner, herunder bekræftelses-, evt. frameldings- og påmindelsesmail er fuldt automatiseret og aktivitet skalerer uden hensyn til personaleressourcer (bortset fra programoprettelse og introduktionsafholdelse). c. Oprettede brugere orienteres direkte via nyhedsforum (hvis tilmeldt), hvilket fastholder brugernes læringsrelation til biblioteket. d. Internet-introduktionerne skalerer bedre og bedre i takt med at læringsrummene udvikles. Dette arbejdes betydning kan ikke undervurderes, men er stadig på alfa/beta niveau, og selvstudier er ikke registreret indtil nu (Google Analytics installeret oktober 2009). 45 minutters deltagersessioner foråret 2009 (deltagere fremmødt i 45 minutters lektion): Netværkstedet: Begynder-introduktioner: 303 Internet-introduktioner:

15 Meget kort info om Moodle For detaljeret info om Moodle platformen, herunder download af program, sprogpakker, ekstra moduler etc. henvises til Flere tusinde præsentationer og videoer på og samt masser af bøger på ved søgning på 'moodle'. Prøv selv. Som et udviklingsprojekt er et dansksproget Moodle kursus-rum om Moodle under løbende udbygning se evt. en introducerende wiki-side fra rummet her: Erfaringen fra projektperioden er at den bedste indgang til at forstå hvad Moodle er, det er at tænke en Moodle installation som et hus med et i princippet uendeligt antal rum. Rummene har brugere og brugerne har forskellige rettigheder, lige som rettighederne i de enkelte rum og for de enkelte brugere kan sættes individuelt. Hvert rum har en lang række funktionaliteter, som kan tages i brug efter behov, lige som rummet kan farves og designes efter behov om ønsket. Rum kan forbindes således, at har man brugerrettighed til ét rum, så har man automatisk også til nogle af de andre rum. Altså kort sagt en række grupperum for folk, der skal arbejde sammen om noget der skal læres og som typisk undervejs også skal bruge og producere tekster sammen og individuelt. Da systemet skal bruges af personer med vidt forskellig web- og litteracy-komptence såvel i Kina som på Bornholm og Mexico City så er systemet baseret på universel og konsistent design altså nemt at lære og nemt at bruge. Da systemet skal kunne bruges af meget forskellige meget store uddannelsesinstitutioner, så kan systemet installeres og spille sammen med mange forskellige it-miljøer. Desuden skal det være meget robust for overhovedet at komme i betragtning hos større universiteter. Endelig skal systemet kunne tilpasses lokalt til enhver tænkelig brug ved at kode ekstra moduler og funktioner til systemet. Sagt på anden måde en universel social læringsog samarbejdsplatform og den er gratis. En opremsning af funktioner og mulige anvendelsesmuligheder er udenfor denne projektrapports ramme. Det er langt bedre at tænke: "Vi er en gruppe mennesker vi skal samarbejde, lære noget, producere noget vi har et virtuelt rum hvad skal vi bruge i rummet?" I 9 ud af 10 tilfælde kan du bruge et Moodle-rum "out of the box"! Et udsnit af standard-funktionerne kan ses i denne Moodle-demo Forslag til fremtidig udvikling: Folkebiblioteksopgaven, og ditto innovationspotentialet, i forhold til de nye muligheder for at basere brugerundervisning på gratis og frie læringsobjekter fremstillet, udvalgt og stillet til rådighed via bibliotekets læringsplatform er fuldstændig undervurderet, rettere negligeret, af danske folkebiblioteker (subjektiv vurdering). Grundene hertil er sandsynligvis primært historisk og ressort-ministerielt bestemt, men kan også i høj grad skyldes, at udviklingen indenfor sociale netværksplatforme målrettet læringsrettet kulturel aktivitet simpelthen er blevet overset i tsunamien af frie web 2.0 services, som bibliotekerne har skullet forholde sig til de sidste 4-6 år. 15

16 Lokal udvikling: Randers Kommune tæller over indbyggere og i princippet er næsten alle potentielle deltagere på bibliotekets elæringsplatform direkte eller via hjælpere! Udfordringen er enorm, og potentialet uoverskueligt. Randers Bibliotek er i en konsolideringsfase, men har pt. skalerbare koncepter for både folkeskole og voksne. Hvis det lykkedes at drifte Moodle i et skalerbart virtuelt server-miljø, så er innovationsfundamentet klart til yderligere lokal serviceudvikling. Udviklingen kan accelleres via projekttilskud pt er fokus på konsolidering og intraorganisatorisk integration. Det vil naturligvis være oplagt at flere biblioteker starter op, får erfaringer og bidrager til resultat- og erfaringsspredning. Det kræver tid at omlægge biblioteker til naturlige brugere af elæringsplatforme, så vigtigt at flere biblioteker starter op snart. Regional udvikling (CB-niveau) Det vil være oplagt at udnytte folkebibliotekernes CB-struktur til at fremskynde udbredelsen af brug af elæringsplatforme i det enkelte CB-område. Der kan tænkes flere modeller her, men fx kan det være en CB-opgave at sikre adgang til egen eller fælles Moodle-platform og vejlede områdets biblioteker i omlægning af bibliotekernes vejledningsaktiviteter til en kommunal social platform. Opgaven kan naturligvis udliciteres. National udvikling: Netbiblioteksopgave? Måske. På den ene side er det oplagt på den anden side er en national læringsplatform en stor udfordring, og det er et nærliggende erfaringsmæssigt at konkludere, at langt de største deltagelsesbarrierer og udviklingspotentialer er lokalt forankrede. Men det forhindrer ikke et parallelt nationalt netbibliotek, som ressourcestærkt kan trække udviklingen med at skabe / udvælge biblioteksrelevante læringsobjekter og stille dem til rådighed for såvel direkte brug i netbiblioteket - som til fri download til brug / udvikling på lokale læringsplatforme. Den sidste model ville være fantastisk. International udvikling: Ingen bud pt. Hvis det lykkedes at udvikle området i Danmark indenfor en kort årrække, så vil dansk folkebiblioteksvæsen være i førerfeltet internationalt og uden tvivl kunne bidrage til skabelsen af et globalt open learn samfund. Et dejligt utopisk mål. Udvikling af det bibliotekariske felt: Projektet og relaterede projekter har udstillet, at bibliotekarer er (ubevidst) meget kompetente vejledere og formidlere. Dette var forventeligt, for aktiv lytning og personlig relevant formidling er en daglig del af de fleste bibliotekarers arbejde. Til gengæld er det bibliotekariske felt generelt langt bagud de mere officielle undervisnings-professioner hvad angår erfaring og kompetencer i brug af dedikerede læringssystemer som ramme for deres vejledningsaktiviteter. Der ligger en stor udfordring angående kompetenceudvikling af det bibliotekariske felt på dette område. Til gengæld er det endog meget sandsynligt, at en sådan kompetenceudvikling vil forbedre hele det bibliotekariske innovationspotentiale ganske væsentligt. 16

17 Projektets relationsdannelse og formidling Oplæg: Konference-poster: Elevations - The Networking Library, Århus, 2007 Internet Librarian International, London, 2008 Randers Bibliotek, gæst: den amerikanske ambassadør: James Cain Netværk for IKT og Læring, Aalborg Universitet Netværk om E-Læring (NoEL), Aalborg Universitet Temadag: Biblioteket som åbent læringscenter, Guldbergsund Bibliotekerne 2009 Kickoff-dage for projektet: Det nye internet; Randers og Vanløse, 2009 Diverse interne oplæg Del af oplæg i bibliotekerne Horsens, Herning, Aalborg, Holstebro. Publicering: Netværk Kontakt Moodelér biblioteksbesøget / Anine Sander Kaas; Sanne Andersen. I: Bibliotekspressen, 2009 (4), s. 33. Elæring / af Michael K. Nielsen I: DBC Avisen 02 (Sommer 2007) Brugerundervisning på Randers Bibliotek (voksne borgere) / Susanne Madsen, Eva Becker, Kalle Nielsen. I: BCF online, 2008 (3), s. 12 Deltagelse: Center for It og Læring (flere arrangementer om elæring) Deltagelse: Moodle' danske brugergruppe (moodle.org) Medstifter: Moodle Danmark (nationalt netværk for Moodle projektskrivning) Deltagelse: Netværk for IKT og Læring, Aalborg Universitet Styregruppe & deltagelse: Netværk om E-Læring (NoEL) Generelt vedrørende projektet, Moodle og voksen brugerundervisningsdelen: Kalle Nielsen, tlf , mail: Angående elev-rummet (7. klasses biblioteksintroduktion): Anine Sander Kaas: Sanne Andersen: Angående biblioteket som åbent, livslangt, lærings- og relationsmiljø: Eva Becker, 17

Mobil infordlationskodlpetence

Mobil infordlationskodlpetence : L. -;::'. --- REFERENCEN Årg. 40(1), 2010 Kalle Nielsen Mobil infordlationskodlpetence Projektpræsentation - udfoldelse af oplæg holdt ved Referencefaggruppens temadag 22. marts Har du direkte adgang

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2011 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Afrapportering af LibGuide fase 4. Velkomstside fra prototypen

Afrapportering af LibGuide fase 4. Velkomstside fra prototypen Afrapportering af LibGuide fase 4 Velkomstside fra prototypen Uddannelsescenter Holstebro Projektansvarlig: Bent Arnoldsen April 2013 Indholdsfortegnelse Afrapportering af LibGuide fase 4... 1 Præsentation

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 5.10 Nyt i SkoleIntra 5.10 Sidst ændret den 13 10 2015 Ny loginside Med SkoleIntra 5.10 introduceres et nyt fælles login, som giver single sign on mellem det nye SkoleIntra, det klassiske SkoleIntra og itslearnings

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

Adresse: Lyngby Hovedgade 15 D, 2800 Kgs Lyngby

Adresse: Lyngby Hovedgade 15 D, 2800 Kgs Lyngby Aftenskolens foreningsnummer: 66020 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: IT certifikat for undervisere i bevægelsesfag og kreative fag

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Nyhedsbrevet Nr. 3. Den 7. Oktober 2011

Nyhedsbrevet Nr. 3. Den 7. Oktober 2011 Nyhedsbrevet Nr. 3. Den 7. Oktober 2011 Indhold: - Talentportalen er klar! - Talentudvikling i en krisetid - En virkelig historie - Uddannelsestilbud - Workshop om netværk - Temamøde om Fredecia Former

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Virtuelle referenceservices og bibliotekaren

Virtuelle referenceservices og bibliotekaren Virtuelle referenceservices og bibliotekaren Oversigt Virtuelle referenceservices Undersøgelsens design Undersøgelsens resultater Diskussion af undersøgelsens resultater Opsummering og perspektivering

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

IT-progressionsplan 2014

IT-progressionsplan 2014 IT-progressionsplan 2014 (Planen er stadig under udvikling) Overordnet beskrivelse - "IT-dannelse" Eleverne skal undervises i forskellige systemer, hvorved de gennem undervisningen og den konkrete anvendelse

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Design For Six Sigma

Design For Six Sigma For dig der ønsker at blive bedre til at udvikle nye robuste processer, services eller produkter, der lever op til dine kunders krav og til Six Sigma kvalitetsniveau. Udbytte, målgruppe og forudsætninger

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Nye organisations og institutionsmodeller

Nye organisations og institutionsmodeller Nye organisations og institutionsmodeller Temamøde Biblioteksledermødet d. 10. november 2011 Præsentation 1993 2005 områdeleder på Statsbiblioteket 2005 bibliotekschef i Vejle Forskelle/ligheder i udviklingen

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem

IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem IT i undervisning & læring Brugerportalinitiativet Bibliotekssystem KL initiativet Over et halvt år vil 15 kommuner blive inspireret til og få ny viden om, hvordan kommunerne skal organisere og koordinere

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender LinkedIn Velkommen Loyalitetsreglen Folk køber fra dem, de kender Grundlaget for succes Opbygning af netværk Løbende optimering, justering & udvikling Ressourcer til planlægning, administration & produktion

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Afsluttende evaluering af projektet Formål/Problembeskrivelse Formålet med projektet var gennem et tværgående skolesamarbejde

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi nu kan benytte

Læs mere

Vordingborg Bibliotek Præstø Bibliotek Møn Bibliotek

Vordingborg Bibliotek Præstø Bibliotek Møn Bibliotek IT - KURSER oktober - januar 2010/2011 2 Vordingborg Bibliotek Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

Informationskompetence hvorfor og hvordan? Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/

Læs mere

Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk

Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk Onsdag den 23. Maj 2007, Horsens Kl. 14.00-17.00 Program for kick-off møde Velkomst Indlæg om Globalisering v. Jarl Frijs-Madsen, ambassadør, eksport og internationalisering

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

STREMA EDUCATION. Introduktion

STREMA EDUCATION. Introduktion STREMA EDUCATION Introduktion Indhold Hvad er Strema Education?... 2 Sådan tilgår du Strema Education... 2 Strema Education opbygning... 3 Administrations overblik:... 4 Beskrivelse af SRM Modul... 5 Beskrivelse

Læs mere

Forord. Nyhedsbrev Videnscenter for Integration

Forord. Nyhedsbrev Videnscenter for Integration Forord Bestyrelsen for VIFIN har taget initiativ til, at der regelmæssigt skal udsendes et nyhedsbrev, som primært skal henvende sig til politikere og ansatte i Vejle Kommune. Jeg har siddet i bestyrelsen

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

AU bibliotekernes integration i AU læringsmiljøer

AU bibliotekernes integration i AU læringsmiljøer AU bibliotekernes integration i AU læringsmiljøer AU Biblioteksudvalgsmøde 27.5.09 Karen Harbo, udviklingskonsulent, ASB bibliotek, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 1 Initiativets historie Dokumenter:

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere