Færgefart i danmark 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færgefart i danmark 2014"

Transkript

1 Færgefart i danmark 2014

2 2 Årsberetning 2014 Foreningen Bilfærgernes Rederiforening er en branche- og arbejdsgiverforening for danske rederier, der driver færgedrift med bilfærger, dvs. skibe i fast rutefart, der er indrettet til at medtage køretøjer og befordre mere end 12 passagerer. Foreningen varetager medlemmernes branche- og arbejdsgiverinteresser nationalt og internationalt, hvilket bl.a. inkluderer deltagelse i udvalg og nævn, samt indgåelse af kollektive overenskomster. Bestyrelse Formand: Adm. direktør John Steen-Mikkelsen Næstformand: CEO Søren Poulsgaard Jensen Scandlines Bestyrelsesmedlem: Adm. direktør Søren Jespersen Mols-Linien A/S Sekretariat Bilfærgernes Rederiforening har siden 1996 haft en samarbejdsaftale om sekretariatsmæssig betjening. Aftalen betyder, at de konkrete opgaver løses af medarbejdere i Danmarks Rederiforening, men at Bilfærgernes Rederiforening er sikret autonomi, herunder muligheden for at fremme sager med særlig betydning for færgeområdet. Ansvaret for den sekretariatsmæssige betjening og foreningens forretningsførelse er placeret hos sekretariatschef Peter Olsen.

3 Årsberetning Indhold Forord FÆRGEFARTEN og samfundet FÆRGEFARTEN og RAMMEVILKÅRene FÆRGEfarten OG MILJØET Færgefarten og beskæftigelsen Færgefarten og SIKKERHEDen Foreningen Medlemsprofiler Ruter Flåden

4 4 Årsberetning 2014 Forord Der er sket store forandringer for færgefarten i Danmark gennem de seneste 25 år. Med etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund blev der skabt alternativer til færgetransporten, der helt forventeligt resulterede i lukning af ruter. Samtidig er der hen over årene gennemført ændringer i færgefartens rammebetingelser, der også har haft betydning for færgernes konkurrenceevne. Igennem de seneste år er der dog sket en stabilisering, og der er nu en række indikationer på, at krisen er et overstået kapitel også for færgerederierne. Der er dog fortsat en række forhold, der fra politisk side skal kigges nærmere på, for at sikre færgefarten fremadrettet. Konkurrencesituationen er skærpet. Derfor er det vigtigt, at man fra politisk hold har øje for færgefarten og tænker den ind som en del af den samlede infrastruktur i Danmark. Erhvervet har gennem de senere år haft den oplevelse, at der har været vel meget fokus på togdrift og ikke mindst de faste forbindelser. Det er ikke unaturligt situationen taget i betragtning, men det bør ikke føre til, at man i det daglige tilgodeser bestemte transportformer. Det skal snarere handle om, at sikre gode betingelser for alle parter og skabe mulighed for, at alle kan udvikle sig på egne præmisser. I sidste ende må målet være at skabe en større samlet efterspørgsel efter gods- og passagertransport i Danmark. Det er der heldigvis på det seneste kommet eksempler på, og med den aktuelle diskussion om trafikal ligestilling er færgebetjeningen af de danske øsamfund for alvor på ny blevet et tema. For de konkurrenceudsatte færgerederier handler det i disse år om at udvikle nye koncepter, der gør det attraktivt for kunderne at vælge søtransport frem for landevejen. Der er kommet ny tonnage på flere ruter de senere år, og yderligere nye færger er undervejs. Det er med til at højne kvaliteten, og moderne faciliteter og attraktive tilbud om bord er vigtige konkurrenceparametre. Fremadrettet kan et andet konkurrenceparameter blive påvirkningen af miljøet. Med eksisterende teknologi vil det være muligt at bygge færger med meget lille miljøbelastning. Faktisk vil det være muligt at udvikle moderne færger uden emissioner overhovedet. Det er den langsigtede vision, men inden da kan der med fordel kigges på LNG-drevne færger og batteridrevne færger, der oplades med strøm fra land. Der synes at være nogle rigtig spændende perspektiver, men det er jo ikke uden omkostninger. Derfor må der til stadighed ses på, om der fra politisk hold kan skabes de fornødne incitamenter, der gør det muligt for rederierne at foretage store investeringer i miljøforbedrende løsninger uden samtidig at sætte deres konkurrenceevne over styr på både kort og lang sigt. Afgiftsnedsættelsen på landstrøm, der bruges om bord på skibe, var et rigtig godt eksempel herpå, og der er en klar forventning om, at det vil føre til grønnere færger herhjemme. Med en sommer som i år tager ferielandet sig ud på bedste vis, og der skabes et naturligt transportbehov. Det kan vi i færgebranchen kun glæde os over. Vi håber, det vil fortsætte i tiden fremover. John Steen-Mikkelsen Formand

5 Årsberetning

6 6 Årsberetning 2014 FÆRGEFARTEN og SAMFUNDet Færgefarten har afgørende betydning for det danske samfund. Danmark er et ørige, og færgefarten sikrer, at hele landet bindes sammen. Samtidig sikrer færgefarten stabile forbindelser til vore nabolande. Færgefarten skal således betragtes som en afgørende del af den nationale infrastruktur, hvor de blå motorveje erstatter de sorte. Færgefarten bidrager til Danmarks økonomi gennem transport af passagerer og gods, men fungerer også i direkte konkurrence med andre transportformer og faste forbindelser. Der er sket store forandringer for færgefarten i Danmark gennem de seneste 25 år. Etableringen af faste forbindelser har sat deres spor, men behovet for færgetransport er tydeligvis ikke forsvundet, og navnlig i yderområderne udgør færgerne livsnerven, der sikrer tilværelsen for de små øsamfund. FORTSAT POSITIVE NØGLETAL Færgefart i Danmark kan grundlæggende opdeles i kommercielt drevne ruter, offentligt støttede samfundsbetingede ruter samt kommunalt drevne færgeruter. I det forgangne år har de kommercielt drevne ruter på ny kunnet fremvise positive nøgletal. Tilsvarende har også været tilfældet for færgeselskaberne, der driver de samfundsbetingede færgeruter, og sammenlignet med 2012 er der samlet set tale om en forbedring. Det afspejles også i de samlede statistiske nøgletal for indenrigsfærgefarten, der tydeligt viser, at krisen er et overstået kapitel. Niveauet før krisen er ikke nået endnu, men fortsætter tendensen, vil det være tilfældet næste år. Helt samme tendens har ikke kunnet spores for udenrigsfærgefarten, hvor udviklingen mere er at betragte som status quo. Færgefarten er dog fortsat helt afgørende for passagertransport i Danmark, der i 2013 talte mere end 9 mio. passagerer i indenrigsfærgefarten og 20 mio. passagerer i udenrigsfærgefarten Passagererindeks Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik Indenrigs færgefart Biler, indekseret Udenrigs færgefart Færgerederiernes samfundsmæssige betydning afspejles bl.a. i nøgletallene for godsomsætning og anløb af danske havne. Gennem flere år har antallet af færgeanløb udgjort 95 pct. af de mere end skibsanløb, som årligt finder sted i Danmark, og færgerne har en væsentlig andel i godstransporten mellem danske havne samt mellem danske og udenlandske havne. Færgerne i udenrigsfart transporterede således i 2013 mere end 16 mio. tons, svarende til 20 pct. af den trans- Personkm, indekseret Passagererindeks Biler, indekseret Personkm, indekseret

7 Årsberetning porterede godsmængde mellem danske havne og havne i udlandet. Tilsvarende stod indenrigsfærgetrafikken for transport af godt og vel 4 mio. tons gods, svarende til 25 pct. af den samlede maritime godstransport mellem danske havne. BETYDNINGEN FOR TURISMEN SKAL AFDÆKKES Færgefarten spiller en nøglerolle for turismen i Danmark. Transporten til øerne, til vore nabolande og landsdelene imellem gør det muligt for turister fra ind- og udland at besøge alle afkroge af landet nemt og bekvemt. Færgerne er infrastrukturen, der muliggør turisme også i Udkantsdanmark og deraf følgende jobskabelse, omsætning og vækst. At tiltrække flere turister skaber muligheden for yderligere jobs, tilflytning, udvikling og vækst, og deraf også flere rejsende. Også godsmængderne påvirkes af øget turisme. Færgefarten, de lokale erhvervsdrivende, turismeorganisationerne og samfundet som helhed har derfor en klar interesse i, at turismen i Danmark styrkes. På trods af den klare konstatering af, at færgefarten spiller en nøglerolle for turismen, er det uklart, hvilken værdiskabelse, der reelt er tale om. Vilkårene for færgedrift i Danmark er meget forskellige, men fælles er, at uden færgerne til at binde landet sammen og til at være forbindelse fra udlandet, ville mulighederne for at udvikle turismen være stærkt begrænsede. En velfungerende færgefart er således afgørende for den fortsatte udvikling af turismen i store dele af landet. I Bilfærgernes Rederiforening er det et stort ønske at få afdækket, hvilken værdiskabelse færgefarten i Danmark har for turismen og samfundet som helhed. Dette arbejde er netop påbegyndt. I den sammenhæng er det med tilfredshed noteret, at der ultimo juni 2014 blev indgået en bred politisk aftale på Christiansborg om en vækstplan for Der er et betydeligt behov for færgetransport i danmark, og navnlig i yderområderne udgør færgerne livsnerven, der sikrer tilværelsen for de små øsamfund. Godsomsætning på danske havne (i ton) 25% 20% 15% 10% 5% % Med fragskibe i alt Med færge i alt Færgers andel i % Kilde: Danmarks Statistik

8 8 Årsberetning 2014 Bilfærgernes Rederiforening støtter principielt ønsket om trafikal ligestilling, og ser det som en mulig løsningsmodel i forhold til at sikre bedre vilkår for de danske øsamfund. dansk turisme. Heraf fremgår, at der bl.a. skal iværksættes en række initiativer, som skal udvikle kyst- og naturturismen, der gennem de senere år har oplevet et betydeligt fald. Der er fra foreningens side store forventninger til, at vækstplanens initiativer vil styrke kyst- og naturturismen, og derigennem skabe yderligere behov for færgetransport rundt om i landet. TRAFIKAL LIGESTILLING Igennem de senere år har det af flere omgange været diskuteret, om der i Danmark skal etableres trafikal ligestilling, så taksterne for at benytte færger, svarer til prisen for at benytte anden infrastruktur. Road Equivalent Tariff (RET) er et princip, man med succes har indført i Skotland. Princippet betyder, at det koster det samme at sejle 1 kilometer som at køre 1 kilometer på landevej. I Danmark vil det betyde, at prisen pr. sejlet kilometer skal være i størrelsesordenen 3,80 kr. for en bil inkl. fører. Det er signifikant lavere end prisniveauet på samtlige landets færger i dag. Indførelse af RET i Skotland har betydet markante prisnedsættelser, forøget tilskudsbehov, men også betydeligt flere rejsende. Samlet set var der i Skotland tale om en vækst i antallet af passagerer på ruterne omfattet af RET på 19 pct. og 30 pct. for køretøjer. Begrundelsen for at etablere trafikal ligestilling er ønsket om at imødegå befolkningstilbagegangen på de danske øer, at sikre bedre rammebetingelser for det lokale erhvervsliv i Udkantsdanmark, herunder også at understøtte turismen i de berørte områder. Bilfærgernes Rederiforening støtter principielt politikernes ønske om trafikal ligestilling, og ser det som en mulig løsningsmodel i forhold til at sikre bedre vilkår for de danske øsamfund. Det er dog vigtigt, at trafikal ligestilling etableres på en måde, så det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til de ruter, der ikke opfylder betingelserne. Samtidig er spørgsmålet, hvorledes trafikal ligestilling realistisk set kan etableres i forhold til eksisterende tilskud, prisstrukturer mv. Der er helt givet behov for et nærmere analysearbejde. Som en del af regeringens vækstpakke, der blev vedtaget ultimo juni 2014, blev det imidlertid besluttet fremadrettet at afsætte midler til lavere færgetakster for godstransport til og fra øerne. Med henblik på at understøtte erhvervsudviklingen i øsamfundene afsættes en årlig ramme på 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en permanent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til og fra øerne. Ordningen vil omfatte de små øer samt Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm. Efter foreningens opfattelse er der tale om et interessant initiativ, men det savner endnu at blive klargjort, hvorledes aftalen skal realiseres. Der efterlyses også en begrundelse for afgrænsningen, hvormed det kun er erhvervstransport, der tilgodeses.

9 Årsberetning

10 10 Årsberetning 2014 FÆRGEFARTEN og RAMMEVILK ÅRene Attraktive rammevilkår skaber betingelserne for en fortsat positiv erhvervsudvikling i Danmark. Vilkårene i færgesektoren er imidlertid meget forskellige med private kommercielt drevne ruter, samfundsbegrundede ruter med offentligt tilskud, og regulær offentlig færgedrift. Men fælles er, at stabile attraktive rammevilkår sikrer mulighederne fremadrettet. Generelt set er der tale om stabile rammevilkår for færgefarten i Danmark i disse år, men der gøres til stadighed antrit til forringelser, og der er fortsat plads til forbedring i en række sammenhænge. KONKURRENCESITUATIONEN SKÆRPES Konkurrencesituationen i forhold til de faste forbindelser er fortsat afgørende for en række kommercielle ruters eksistens. I udgangspunktet er det vanskelige betingelser som følge af de faste forbindelsers naturlige fordele i relation til parametre som frekvens, kapacitet, hyppighed og overfartstid. Færgerne skal derfor være i stand til at konkurrere på andre parametre, herunder pris. Fælles for etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund var et politisk tilsagn om, at prisen for at køre over broerne skulle tage afsæt i færgetaksterne, men sidenhen er der foretaget justeringer. Det ligger dog fast, at selskaber, der driver broer og tunneler, er omfattet af både EU s og de nationale konkurrenceregler på samme måde som færgerederierne. Det betyder bl.a., at prissætningen ikke kan være så lav, at der skal ydes offentlige tilskud, for at et selskab kan svare sine kapitalomkostninger mv. Etableringen af faste forbindelser er en naturlig del af samfundsudviklingen, og navnlig Storebæltsforbindelsen har vist sig at være en rigtig god samfundsinvestering. Det er imidlertid helt afgørende, at staten og statslige selskaber i sådanne sammenhænge følger samme spilleregler som private aktører, således at konkurrencen sker på lige vilkår. Alternativt vil staten til enhver tid kunne udkonkurrere sunde kommercielle selskaber, hvilket aldrig har været meningen. Både i forhold til Storebælt, Øresund og Femern er der behov for, at Transportministeriet er garant for, at alle regler overholdes, og alle transportformer tilgodeses i samme grad. Det er ved en samlet udbygning af hele infrastrukturen, herunder tilkørselsforhold, at samfundet opnår størst mulig genvist. Den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig er et rigtig godt eksempel, hvor færgeforbindelserne fra Odden havn nu i endnu højere grad er blevet et attraktivt alternativ til den faste forbindelse over Storebælt, samtidig med landsdelen har fået en bedre infrastruktur, og hvor der også fra statens side er allokeret betydelige summer til styrkelse af især togtrafikken. Det handler således ikke om at vælge den ene frem for den anden, men om at skabe grundlaget for sameksistens og alternativer til glæde for samfundet som helhed. På den baggrund ser Bilfærgernes Rederiforening også med en vis skepsis på udviklingen i relation til både Øresundsforbindelsen og den kommende Femernforbindelse. Her er der ikke en oplevelse af, at man fra de statslige selskabers side reelt ønsker sameksistens med færgefarten. Det gør naturligvis, at der kigges ekstra nøje på, om staten følger spillereglerne på området. OFFENTLIG STØTTET FÆRGEDRIFT Det er langt fra alle færgeruter i Danmark, der kan drives på kommercielle vilkår. Derfor udgør samfundsbetinget færgedrift, herunder regler for udbud mv. en væsentlig del færgefartens grundlæggende rammevilkår. Principielt forbyder EU-reguleringen på området, at der ydes direkte driftsstøtte til færgedrift, men samfundsbetinget trafikbetjening er undtaget, såfremt opgaven udbydes, eller der sker tildeling af eneretsbevilling. Et offentligt udbud vindes principielt for en periode på op til 6 år. Imidlertid blev der i 2013 skabt mulighed for, at udbud kan omfatte en kontraktperiode på op til 12 år, hvis hensynet til ekstraordinære investeringer i infrastruktur eller tonnage taler herfor. Europa-Kommissionen har i øvrigt fastlagt, at passagerruter med under passagerer årligt kan undgå udbud. I stedet for

11 Årsberetning

12 12 Årsberetning 2014 Trafikal ligestilling efterlyses ikke alene ved sammenligning af forskellige transportformers omkostningsniveau, men også i forbindelse med sammenligning af vilkårene for færgedrift for offentlige og private operatører. udbud kan man fra myndighedsside anmode om interessetilkendegivelser. Bilfærgernes Rederiforening ser meget positivt på den udvidede kontraktperiode og bagatelgrænsen for udbud, der nu har været gældende i en årrække. Derimod er der fortsat en udbredt skepsis omkring muligheden for tildeling af eneretsbevillinger, der følger af lov om færgefart, og de eventuelle statslige eller kommunale rederiers særstatus i den forbindelse. Principielt kan stat eller kommune i henhold til gældende lovgivning vælge at forestå driften af en færgerute selv, og samtidig pålægge andre ikke at drive færgefart på samme rute. Trafikal ligestilling efterlyses ikke alene ved sammenligning af forskellige transportformers omkostningsniveau, men også i forbindelse med sammenligning af vilkårene for færgedrift for offentlige og private operatører. Med de nuværende regler vil kommunale selskaber og institutioner kunne tilgodeses på bekostning af private, kommercielle operatører. Det gælder også i forbindelse med finansiering af ny tonnage, hvor ruter i kommunal egenproduktion vil kunne optage lån i kommunekredit langt under markedsrenten. Bilfærgernes Rederiforening efterlyser kontrolmekanismer til at sikre, at samfundet i sidste ende får de bedste og billigste løsninger, og at private og offentlige aktører i den forbindelse får mulighed for at konkurrere på lige vilkår. FASTHOLDELSE AF MOMSREGLER Færger, som betjener internationale ruter i EU, udfylder en vigtig rolle i europæiske infrastruktur for betjening af passagerer og fragt. Samtidig befinder de sig i sagens natur løbende indenfor forskellige landes beskatningsområder. Det kan give anledning til uhensigtsmæssige bureaukrati og i værste fald høj beskatning og dermed manglende konkurrenceevne. For at understøtte færgernes aktivitet har EU undtaget færgebilletter og salg til forbrug om bord fra moms og afgifter på linje med andre kollektive transportformer. Ligesom for andre undtagelser fra de generelle regler undersøger Europa-Kommissionen fra tid til anden effekterne af reglerne, og de har i de senere år fået udarbejdet rapporter om salg om bord på europæiske færger og krydstogtskibe. Pt. er konsulenter ved at undersøge reglerne for indirekte beskatning (moms) af passagerbilletter på tværs af transportformerne, og Bilfærgernes Rederiforening har erfaret, at der fra EU-side undersøges alternativer til de nuværende velfungerende undtagelser. I forbindelse med disse undersøgelser arbejder den europæiske færgeindustri inklusiv Bilfærgernes Rederiforening sammen i regi af ECSA (European Community Shipowners Association) for at sikre, at kommissionens skattedirektorat (DG TAXUD) og deres konsulenter har et reelt billede af de mulige effekter af

13 Årsberetning at ændre reglerne. Det er Bilfærgernes Rederiforenings opfattelse, at de nuværende regler er de mindst bureaukratiske og også mindst konkurrenceforvridende af de forskellige alternativer, der undersøges. ADMINISTRATIVE BYRDER Færgefartens rammevilkår er også et udtryk for samspillet mellem offentlig regulering og erhvervet, og det er i den forbindelse helt afgørende, at færgerederierne ikke pålægges unødige byrder. Fra politisk hold opleves en stor velvilje for at undgå unødige byrder, og Søfartsstyrelsens betydelige engagement på dette område både nationalt og internationalt skal ses i forlængelse heraf. Bilfærgernes Rederiforening har de senere år gjort opmærksom på, at man fra miljømyndighedernes side i konkrete tilfælde er gået meget langt i forhold dokumentationskrav i forbindelse med indførelse af ny tonnage på eksisterende ruter. Bilfærgernes Rederiforening har således valgt at indbringe spørgsmålet for det af regeringen nedsatte Virksomhedsforum, der skal sikre, at indsatsen for enklere regler rettes mod de områder, hvor erhvervslivet oplever størst udfordringer. Forslag fra Virksomhedsforum, er omfattet af et følg eller forklar -princip. Regeringen er således forpligtet til enten at gennemføre de initiativer, der bliver foreslået, eller at forklare, hvorfor der ikke bliver gennemført initiativer. Bilfærgernes Rederiforening har foreslået en justering af gældende regler, således at det præciseres, at man fra myndighedsside skal kunne præcisere og begrunde behovet for natur- og miljøredegørelser, når det planlagte ruteforløb ikke passerer gennem særligt beskyttede områder. Ligeledes foreslås etableret særlig klageadgang. Der forventes en afgørelse i efteråret Nuværende regler vedrørende moms og afgifter for færger i udenrigsfart er de mindst bureaukratiske, og også mindst konkurrenceforvridende. Derfor bør de fastholdes.

14 14 Årsberetning 2014 FÆRGEfarten OG MILJØET Det er helt afgørende, at der fra myndighedsside sættes ind for at sikre den nødvendige håndhævelse af svovlreglerne. Der er tale om investeringer i flercifrede millionbeløb pr. skib, og incitamentet til ikke at følge reglerne er ganske enkelt for stort, hvis ikke der er betydelig risiko for, at det bliver opdaget. Bilfærgernes Rederiforening støtter internationale regler, der kan sikre et bedre havmiljø, renere luft og en reel reduktion af klimapåvirkningen fra transport af personer og gods, når det sker ud fra en helhedsbetragtning, som ikke blot flytter problemet over til en anden transportform. SVOVL EU vedtog i maj 2012 det såkaldte svovldirektiv. Direktivet fastholder kravet fra FN s internationale søfartsorganisation, IMO, fra 2008, om at brændstof til skibe i Nordsøen og Østersøen fra 2015 højst må indeholde 0,1 pct. svovl. Flertallet af Bilfærgernes Rederiforenings medlemmer anvender imidlertid allerede i dag den svovlfattige marinedieselolie eller den endnu renere gasolie, men for de resterende har der været behov for at finde løsninger, der giver den ønskede miljøforbedring, men som belaster konkurrenceevnen mindst muligt. En løsning, der har vundet indpas, er installation af scrubbere (røgrensning) kombineret med ladning på batterier. Røgrensningen betyder, at skibene kan fortsætte med at benytte den prismæssigt attraktive heavyfuelolie. Selve batteriløsningen er en del af en såkaldt hybrid-model, hvor overskydende energi lagres til senere brug. Resultatet er en mere optimal udnyttelse af skibets motorkraft og dermed lavere CO 2 -udledning. Det er rigtig positivt, at det er lykkedes de danske færgerederier at finde tilfredsstillende løsninger i relation til udfordringen på svovlområdet. Derfor er det også helt afgørende, at der nu fra myndighedsside sættes ind for at sikre den nødvendige håndhævelse af reglerne. Der er tale om investeringer i flercifrede millionbeløb pr. skib, og incitamentet til ikke at følge reglerne er ganske enkelt for stort, hvis ikke der er betydelig risiko for, at det bliver opdaget. Hertil kommer, at straffen for at omgås reglerne nødvendigvis må være af en sådan karakter, at den virker afskrækkende. Der gøres en god indsats fra de danske myndigheder på dette område ikke blot nationalt, men også internationalt. Forhåbentlig er det tilstrækkeligt. PROJEKT GRØNNERE FÆRGEFART Der er et grundlæggende behov for en grønnere transportsektor i Danmark. Det behov kombineret med stadigt stigende oliepriser stiller krav til den danske færgefart til at finde nye grønne løsninger, der kan give en mere miljørigtig færgefart i Danmark, og samtidig også gerne billigere. Det handler navnlig om alternative fremdriftskilder i forhold til den olie, der fortrinsvist benyttes i dag. Det er imidlertid hverken enkelt eller billigt at omstille til andre drivmidler. Det kræver ofte forholdsvis store investeringer, særligt hvis der er tale om retrofit af eksisterende skibe. Desuden er det ikke kun et spørgsmål om, at kunne anvende et andet drivmiddel men også at sikre, at den nødvendige forsyningslogistik

15 Årsberetning og -sikkerhed er til stede. Dernæst er der de tekniske udfordringer, både i forhold til den enkelte færge og infrastrukturen i den enkelte havn. Endelig er der spørgsmålet om fremdriftskildens legale status. På hvilken måde er det tilladt at benytte denne fremdriftskilde? Er der særlige begrænsninger eller barrierer, der gør det mindre interessant at benytte denne frem for den konventionelle løsning? Sluttelig er der risikoen ved at være first mover. Bilfærgernes Rederiforening valgte i 2013 med støtte fra Den Danske Maritime Fond at igangsætte et analysearbejde, som skulle munde ud i et idékatalog, der for landets færgeruter gennemgår mulighederne for at overgå til alternative miljøvenlige fremdriftskilder, herunder navnlig batteridrift og LNG. Idékataloget skulle samtidig analysere eventuelle barrierer, så det kan gøres klart for politiske beslutningstagere, myndigheder og øvrige interessenter, hvad der skal til for, at færgerne kan opnå en særlig grøn profil. De første konklusioner af analysearbejdet forelå i august måned Metodisk var flåden af færger opdelt i tre typer; små enkeltender færger, små dobbeltender færger, samt større kommercielle færger. Samlet set var konklusionen, at omstilling til alternative drivmidler kræver betydelige investeringer. Det var således vanskeligt at udpege eventuelle lavthængende frugter, hvor investeringer vil kunne forsvares ud fra almindelige forretningsprincipper. Imidlertid synes der at være forskellige muligheder i relation til el-drift, herunder både hybrid-model og forbrugsbatteri som erstatning for hjælpemotorer. Disse løsninger vil fremadrettet blive hjulpet godt på vej af regeringens beslutning fra juni 2014 om at sænke afgiften på landstrøm, der benyttes om bord på skibe. Der er en klar forventning om, at afgiftsnedsættelsen, der afgiftsmæssigt sidestiller el med bunkersolie, vil være udslagsgivende for visse færgers overgang til hel eller delvis el-drift. Set fra foreningens side er det rigtig positivt, at det

16 16 Årsberetning 2014 Forhåbentlig vil debatten i IMO betyde, at de øvrige Nordeuropæiske lande bliver overbevist om, at færger kun skal installere udstyr til rensning af ballastvand på begrundet mistanke. lykkedes at få gennemført lovændringen. Imidlertid er det stadig uforståeligt, at ændringen kun omfatter skibe over 400 BT. Dermed udelukkes en betydelig del af de små ø- og genvejsfærger, der ellers ville kunne have sat nye standarder for grøn transport i lokalområderne. Samtidig har man indtil videre valgt at opretholde PSO-afgiften, der følger af elforsyningsloven og ikke el afgiftsloven. Med færgernes energibehov vil det med nuværende afgifter blive til millionbeløb på årsbasis for større færger. Det er således helt afgørende, at den politiske aftale om nedsættelse af PSO-afgiften får fuldt gennemslag på dette område også. Alternativt besværliggøres den grønne omstilling unødigt, hvilket næppe kan have været intentionen. BALLASTVAND Ballastvand er fortsat et emne, der optager færgerne i udenrigsfart. IMO-konventionen fra 2004 er stadig ikke trådt i kraft, men forventningen er, at den nødvendige internationale tilslutning vil komme på plads i slutningen af Konventionen vil i så fald træde i kraft 12 måneder senere. For færgefarten knytter interessen sig til mulighederne for at undtages reglerne, som det allerede er tilfældet for skibe i national fart. Det vil være ganske uforståeligt, hvis det ikke også skulle være muligt at undtage færger i udenrigsfart. Det oprindelige formål med konventionen var at imødegå spredningen af invasive arter mellem kontinenterne ved at pålægge skibene at rense ballastvand før udledning. Efter foreningens opfattelse betyder en manglende fritagelse, at man pålægger færgefarten en økonomisk byrde på flere millioner kroner pr. skib uden at det på nogen måde er påvist fra myndighedsside, at der er nogen risiko forbundet med udledning af havvand fra nabohavnen, som er forbundet med det samme havvand. Bilfærgernes Rederiforening har gennem de senere år aktivt deltaget i drøftelserne om den regionale implementering af konventionen i Nordeuropa. Ud fra disse diskussioner har det været ganske tydeligt, at med undtagelse af de danske myndigheder står erhvervet meget alene med sine synspunkter om en pragmatisk implementering af konventionens bestemmelser. Det har derfor nu ført til en beslutning om, at færgerederiernes internationale brancheorganisation Interferry i samarbejde med de danske myndigheder vil rejse spørgsmålet på det kommende møde i IMO s miljøkomité MEPC i oktober måned Fra foreningens side ses der frem til debatten i IMO, der forhåbentlig kan betyde, at de øvrige nordeuropæiske lande bliver overbevist om, at færger kun skal pålægges installation af udstyr til rensning af ballastvand, hvis der en begrundet mistanke om, at manglende installation og rensning af ballastvand vil kunne føre til spredning af skadelige invasive arter, og at det ikke vil være

17 Årsberetning muligt for disse at spredes af egen drift. MRV Rådet og Europa-Parlamentet er godt i gang med forhandlingerne om et MRV-system (monitorering, rapportering og verificering) af skibsfartens CO 2 -emissioner. Bilfærgernes Rederiforening støtter et robust og transparent rapporteringssystem, der ikke bliver en byrde for især de mindre rederier. På nuværende tidspunkt lægger EU op til, at systemet kun skal omfatte skibe over 5000 BT, samt at rapporteringen udelukkende skal gå på CO 2 - og ikke NO x - og SO x -emissioner. Bliver transportarbejdet også en del af rapporteringskravet, er det vigtigt, at sikre en ordentlig definition af passagerer som gods. NO x IMO s Miljøkomité, MEPC, skulle på mødet i marts endeligt vedtage udsættelsen af kravet om 80 pct. NO x -reduktion fra skibe bygget i 2016 til Forslaget var stillet af Rusland, men mødte stor modstand fra blandt andre Danmark. For Bilfærgernes Rederiforening er det ikke af afgørende økonomisk betydning, om kravet træder i kraft i 2016 eller 2021, idet der er alene er tale om nybygninger, samt at teknologien allerede er udviklet af motorfabrikanterne. Resultatet af forhandlingerne på MEPC blev et kompromis, der betyder, at landene, der ønsker et NO x -emissionskontrolområde (NECA) selv fastsætter ikrafttrædelsesdatoen, når de indgiver NECAanmodningen til IMO. Det bliver nu essentielt at fastholde åbenhed og transparens med hensyn til, hvornår ansøgningen indgives, samt hvilken ikrafttrædelsesdato landene er blevet enige om. Dette af hensyn til rederiernes planlægning og nybygningsprogrammer.

18 18 Årsberetning 2014 færgefarten og BESKÆFTIGELSEn Med ganske få undtagelser er samtlige navigatører, maskinmestre og andet ledende personale om bord på landets færger danske. Færgefarten er en vigtig kilde til maritim beskæftigelse. Samtidig opererer færgerne i væsentligt omfang i landets udkantsområder, hvor det er vanskeligt at fastholde arbejdspladser og skabe nye. Både i forhold til beskæftigelse og uddannelse spiller færgefarten derfor en helt central rolle i lokalsamfundene. HØJ GRAD AF DANSK BESKÆFTIGELSE Med ganske få undtagelser er samtlige navigatører, maskinmestre og andet ledende personale om bord på landets færger danske. For så vidt angår skibsassistenter, skibsmekanikere samt personalet, der betjener passagererne i restauranter, køkkener og butikker, er langt størstedelen også danske. Samlet set er over 90 pct. af de søfarende i færgerederierne således danske. I handelsflåden som helhed er andelen af danskere betydelig mindre, hvilket skyldes konkurrenceudsættelsen internationalt og skibenes globale operation. På det område er færgerederierne i en anden situation med den lokale forankring, de korte ruter og muligheden for at tilbyde ansættelse på vilkår, der er sammenlignelige med det omkringliggende samfund. I forhold til det samlede antal danske søfarende beskæftiget på danske skibe er knap 25 pct. beskæftiget i de danske færgerederier. Hertil kommer en stor del landansatte. KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER De søfarende er omfattet af lov om søfarendes ansættelsesforhold (Sømandsloven), som fastlægger regler om indgåelse af ansættelsesforhold, opsigelse, sygdom mv. Lønninger og øvrige ansættelsesvilkår for de søfarende fastlægges herudover i Beskæftigelse hos Bilfærgernes Rederiforenings medlemmer (ekskl. associerede) Skibspersonale Kilde: Bilfærgernes Rederiforening Landansatte I alt

19 Årsberetning

20 20 Årsberetning 2014 De åbenlyse fordele med de maritime arbejdspladser i lokalområdet må ikke blive en sovepude for færgerederierne. Derfor er det bl.a. en strategisk prioritet i Bilfærgernes Rederiforening, at færgerne kan markedsføres som attraktive arbejdspladser. de kollektive overenskomster, som Bilfærgernes Rederiforening og medlemmerne har indgået med de søfarendes organisationer, herunder Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, Dansk Metals Maritime Afdeling, 3F Sømændene og 3F, Privat Service, Hotel og Restauration. For personale på rederikontorerne og terminalerne er der indgået aftaler med HK (Privat) og 3F, Transport. I foråret 2014 blev størstedelen af overenskomsterne fornyet for en 3-årig periode. For Bilfærgernes Rederiforening er det afgørende, at overenskomsterne afspejler lønudviklingen mv. som i det omkringliggende samfund og indeholder bestemmelser, der sikrer fleksibilitet, og som dermed kan medvirke til at sikre færgerederiernes fortsatte konkurrenceevne. Der er ved dette års forhandlinger opnået enighed om moderate lønstigninger og enkelte tilpasninger af overenskomstvilkårene, herunder er perioden for afholdelse af forældreorlov med løn øget med en uge til begge forældre. På cateringområdet er det endnu ikke lykkedes at få afsluttet forhandlingerne om de rederioverenskomster, som udløb senere end 1. marts FÆRGERNE SOM ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER De åbenlyse fordele med de maritime arbejdspladser i lokalområdet må ikke blive en sovepude for færgerederierne. Derfor er det bl.a. en strategisk prioritet i Bilfærgernes Rederiforening, at der på foreningsniveau skal arbejdes for, at færgerne kan markedsføres som attraktive arbejdspladser, og at der derigennem også er tale om arbejdspladser med udviklingsmuligheder. Der vil i efteråret 2014 blive iværksat forskellige initiativer, bl.a. inden for rammerne af World Careers. Der vil i samme forbindelse blive set nærmere på, om der på uddannelsessiden skal gøres mere for at sikre, at færgerederierne vil kunne finde den fornødne arbejdskraft fremadrettet. LØBENDE TILPASNING NØDVENDIGT Konkurrencesituationen og den løbende fokus på de offentlige bevillinger til færgefarten gør, at rederierne konstant må være omstillingsparate og se på mere rationelle driftsformer for skibene med henblik på at nedbringe omkostningerne. Det må dog nødvendigvis ske uden at kompromittere passagernes sikkerhed og komfort. Bilfærgernes Rederiforening vil derfor til stadighed efterlyse fleksibilitet hos de søfarende og tilpasning af skibenes sikkerhedsbesætninger i takt med den teknologiske udvikling og forbedrede kompetencer hos de søfarende. I færgefarten er det også,

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Færgefart i danmark 2015

Færgefart i danmark 2015 Færgefart i danmark 2015 2 Årsberetning 2015 32 mio. passagerer tager ikke fejl Hvert 47. sekund afgår der en færge til eller fra en dansk havn. Det er altså ikke tilfældigt, at vi danskere har færgefart

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen

Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen OBS: Kompas bliver digitalt fra 1. september - læs mere på bagsiden. No. 8 Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen DMD Når Danish Maritime Forum slår dørene op den 8.-9. oktober, er det med et royalt

Læs mere

Bilfærgernes Rederiforening

Bilfærgernes Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Årsberetning 2009-2010 Bestyrelse og sekretariat............ 4 Forord........................ 6 Bilfærgernes Rederiforening......... 8 Færgefarten i Danmark............ 10

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS

HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER. René Taudal Poulsen, CBS HVOR KOMMER INNOVATION I DANSK FÆRGEFART FRA? HISTORISKE FORANDRINGER, FREMTIDIGE UDFORDRINGER René Taudal Poulsen, CBS Agenda 1. Historiske forandringer Hvad skabte forandring i dansk færgefart? Hvem

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0592 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. maj 2006 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om transportørers erstatningsansvar

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

Analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner Marts 2015. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner Marts 2015. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner Marts 2015 Analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner Marts 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer BEK nr 639 af 11/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2015 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-2167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler

Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler Miljø Medlemslandene i IMO s Miljøkomité har indgået NOx-udstyr installeret. et kompromis om den kommende NOx-lovgivning. Rederiforeningen er tilfreds med resultatet.

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 153 Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 153 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 153 Offentligt af Jess Jessen-Klixbüll, juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Det er de tre øers overordnede mål: 2 2. Udviklingsstrategier: 2 3.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 9. december 2010 i faglig voldgiftssag FV 2010.173: 3F Privat Service, Hotel og Restauration Metal Søfart 3F Sømændenes Forbund 3F Transportgruppen (faglig sekretær Bent

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer

UDKAST til Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer Enhed ADMPOL Sagsbehandler MB/SWLE Koordineret med Sagsnr. 2015-2167 Doknr. 218775 Dato 26-03-2015 UDKAST til Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer I medfør af

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Trafikministeriet. Notat : 119-1. : 14. november 2002. : 2. Kontor

Trafikministeriet. Notat : 119-1. : 14. november 2002. : 2. Kontor Trafikministeriet Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 14. november 2002 : 119-1 : JLo : 2. Kontor Foreløbig orientering om kommende internationale regler om forebyggelse af terrorhandlinger m.v. mod

Læs mere

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler

Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Scandlines rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter til lastbiler Jnr.: 2:801-9/HTh Rådsmødet den 28. januar 1998 1. Resumé I anledning af en klage fra HH-Ferries over Scandlines pris og rabatbetingelser

Læs mere

KENDELSE afsagt onsdag den 21. oktober 2009

KENDELSE afsagt onsdag den 21. oktober 2009 1 KENDELSE afsagt onsdag den 21. oktober 2009 i faglig voldgiftssag, 2009.0126 3F Privat Service, Hotel og Restauration (faglig konsulent Bent Moos) mod Bilfærgernes Rederiforening for Scandlines Catering

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Vedtægter April 2010. For. det kommunale fællesskab. Færgeselskab Læsø K/S. ( Færgeselskabet)

Vedtægter April 2010. For. det kommunale fællesskab. Færgeselskab Læsø K/S. ( Færgeselskabet) Vedtægter April 2010 For det kommunale fællesskab Færgeselskab Læsø K/S ( Færgeselskabet) Præambel Læsø Kommune og Samsø Kommune har indgået aftale om drift af Færgeselskabet Læsø K/S i et kommanditist

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Dansk handelsflåde vokser fortsat

Dansk handelsflåde vokser fortsat OBS: Kompas bliver digitalt fra 1. september - læs mere på bagsiden. No. 7 Dansk handelsflåde vokser fortsat Nøgletal Antallet af skibe under dansk flag har nået et nyt højdepunkt, viser opgørelse fra

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Strategi og visionsplan for Rønne Havn A/S frem mod år 2020

Strategi og visionsplan for Rønne Havn A/S frem mod år 2020 Strategi og visionsplan for Rønne Havn A/S frem mod år 2020 Bestyrelsens og ledende medarbejderes tanker om strategier og visioner blev fremlagt på brugermødet den 12. november 2009. Arbejdet med en egentlig

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master 1. juli 2014 /ALLVIL Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master Denne vejledning beskriver nærmere tre forskellige metoder til, hvordan kommuner og regioner kan fastsætte den rette lejepris

Læs mere

at bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015.

at bestyrelsen orienteres om resultatet i løbet af efteråret 2015. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. februar 2015 Mads Lund Larsen 10 Kontraktprincipper for nye lokalbanekontrakter fra 2017 Indstilling: Administrationen indstiller, at nye trafikkontrakter

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE

CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE FINAL REPORT CO2-UDLEDNINGER FRA EN FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE SUPPLERENDE UDREDNING OM BAGGRUND FOR OG KONSEKVENSER AF ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER JANUAR 2015 UDARBEJDET FOR: FEMERN A/S AF: COWI A/S 2/23

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere