KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

2

3 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution, SFO, klub og skole. Årets kvalitetsrapport tager derfor flere steder afsæt i og arbejder videre henimod en udvikling af hele organisationen. For at skabe helhed og den røde tråd har vi valgt at fokusere på fire områder. 1.Skabe rød tråd i de pædagogiske tilbud til børn og unge på 0-18 år indenfor området, herunder styrke kommunikation og koordinering på tværs. 2.Være en aktiv del af lokalsamfundet, hvor forældrene naturligt inviteres ind i dialogen og samarbejdet om barnets læring og udvikling. 3.Skabe helhed i barnets hverdag og bedre og bløde overgange mellem de pædagogiske tilbud. 4.Styrke det eksterne samarbejde på grund af større tyngde og tværfaglighed.

4 LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver formålet med kvalitetsrapporten. Rapportens opbygning

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN I hjertet af landsbyen Reerslev med naturområdet Hedeland som nærmeste nabo, ligger Reerslev Skoles landsbyordning. En ægte landsbyskole, der går fra 0.-6.klasse. Landsbyordningen har eksisteret siden 1.januar 2015, hvor daginstitution, SFO, klub og skole blev lagt sammen til en fælles organisation med en strategisk leder og to pædagogiske ledere. Reerslev Skole er kendt for sine traditioner, der er fælles for landsbyordningen og en skole med fokus på den faglige og pædagogiske udvikling. Vi har særlige kompetencer, når det handler om at give børnene en god start på deres institutionsliv. Sammenhængskraften og den røde tråd i landsbyordningen har vi igennem de sidste fire år arbejdet ihærdigt med at styrke ved at fokusere på kommunikationen, koordineringen på tværs af fagligheder og overgange. Dialogen og samarbejdet om barnets læring og trivsel er en forudsætning for at skabe helhed i barnets hverdag, hvor forældrene er aktive medspillere i løsningen af opgaven

6 RAMMEBETINGELSER Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der sammenfatter afsnittet "RAMMEBETINGELSER". Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Der er inden for de sidste år sket et fald i den samlede kompetenceafdækning. Det skal blandt ses i sammenhæng med, at der er et forholdsmæssig lille antal lærere, der skal dække samtlige af skolens fag. Det kan i kommende år komme til at få den konsekvens, at vi som skole ikke kan leve op til det lovpligtige undervisningstilbud. Hvis antallet af ansatte lærere yderligere minimeres vil det ikke længere være muligt at sikre, at det er linjefagsuddannet lærere, som underviser i folkeskolens fag. 77% 78% 83% 79% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på fag i 17/18 Som det kan ses af nedenstående tabel er det særligt sprogfagene, hvor vi ligger langt og markant under kommune gennemsnittet. Vi har kun en lærer med linjefag i engelsk og ingen linjefagsuddannet tysklærer. Dansk Engelsk Tysk Historie Kristendomskundskab Matematik Natur/teknik Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design Madkundskab 0% 0% 34% 42% 47% 49% 55% 58% 64% 63% 71% 74% 73% 64% 70% 68% 75% 100% 94% 87% 83% 95% 100% 100%

7 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 17/18 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 57% 65% 72% 80% 76% 74% 77% 77% 74% 85% 79% 100% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

8 Inklusion Reerslev Skoles mål er, at så mange børn som muligt trives og udvikler sig indenfor de rammer, som vi har. Vi arbejder på klasse eller gruppeniveau med at skabe og udvikle gode fællesskaber for at så mange af børnene naturligt kan inkluderes i den almindelige undervisning eller gruppesammenhæng, uden at det går ud over trivslen eller det faglige niveau. Antal elever der modtager specialundervisning Antallet af børn, der modtager specialundervisningen på Reerslev Skole ligger på samme niveau, som procentdelen for kommunen. De børn, der modtager specialundervisning på Reerslev Skole er hovedsagligt børn, der har brug for stave, læse eller skriftligsprogligt at blive styrket. I indskolingen sætter vi ligeledes ind med læseløft for i videst muligt omfang at undgå, at børnene senere får brug for specialundervisning. Antal elever Procent ,2% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

9 ELEVERNES TRIVSEL På skoleniveau arbejdes der meget med trivslen dels i klassen og dels på tværs af årgange ved eksempelvis at lave holddeling, makkerordningen, læsemakkere og legepatrulje. Alle klasseteam er forpligtet til hvert år på førstkommende forældremøde at fremlægge, hvordan der arbejdes med trivslen blandt andet med afsæt i trivselsundersøgelsen. Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Er du glad for din klasse? Det er positivt at se, at stort set alle børn er glade for deres klasse. Det skal der fortsat arbejdes for og med at alle bliver endnu mere glad for deres klasse. Det store pædagogiske arbejde med trivslen i hverdagen, der er lagt for dagen viser at have båret frugt. 29% 70% 26% 74% 33% 66% 30% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Føler du dig alene i skolen? Det er positivt, at andelen af børn der føler sig alene i skolen er blevet 12 % mindre end ved sidste års trivselsundersøgelse. Andelen af børn, der tit føler sig alene er desværre ikke blevet mindre fra sidste år. 19% 78% 30% 66% 7% 43% 49% 7% 33% 59% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

10 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Der er ikke mange børn, der oplever, at bliver drillet og bliver kede af det, men for de børn, der fortsat oplever er det pædagogiske arbejde om aftaler og lege inden frikvartererne et særskilt fokus og herudover fokus på de konflikter, der går på tværs af årgangene. 6% 35% 59% 5% 32% 63% 11% 48% 41% 10% 48% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Er du glad for dine lærere? Der er ingen børn i indskolingen, der har tilkendegivet, at de ikke er glade for deres lærere i et eller andet omfang, hvilket er en god opmærksomhed at have. 19% 81% 26% 73% 23% 76% 17% 81% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Er lærerne gode til at hjælpe dig? En rigtig stor andel af børnene i indskolingen og væsentlig større end tidligere tilkendegiver, at lærerne er gode til at hjælpe dem. Enkelte oplever dog stadig, at de ikke får hjælp i det omfang, som de kunne ønske.

11 4% 14% 81% 30% 69% 25% 73% 18% 79% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

12 Lærer du noget spændende i skolen? Siden sidste års kvalitetsrapport er der flere børn i indskolingen, der ikke synes, at de lærer noget spændende, hvilket vi skal være opmærksomme på. 7% 37% 56% 44% 53% 6% 40% 54% 7% 34% 59% Nej Ja, lidt Ja, meget Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Der er flere, der oplever, at de er med til at bestemme, hvad der skal laves i timerne. Den gruppe, som ikke oplever medbestemmelse skal vi undersøge om, det også er nogen af de samme børn, som ikke synes, at det er spændende, det som de lærer i skolen? 33% 50% 17% 52% 44% 46% 47% 7% 41% 48% 11% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

13 Trivsel i klasse. Samlet resultat på tværs af temaer Samlet set er vi tilfredse med, at resultaterne af trivslen på mellemtrinnet, der generel er tilfredsstillende indenfor alle fire temaer. Elevrådet inddrages fortsat i, hvordan vi kan arbejde med trivslen på tværs af årgangene. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 17/18 Social trivsel Faglig trivsel 3,7 3,6 3,8 3,7 4,2 4,1 4,1 4,0 Støtte og inspiration Ro og orden 3,2 3,3 3,2 3,2 3,7 3,7 3,8 3, Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer.

14 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Social trivsel 6% 15% 77% 5% 41% 54% 6% 28% 66% 8% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Det er værd at bemærke, at andelen af børn, der trives socialt er steget fra 54 % til 77 % siden sidste trivselsundersøgelse. Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Faglig trivsel 11% 55% 32% 18% 49% 31% 6% 70% 23% 12% 57% 29% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Andelen af børn, der trives fagligt er steget igen i år. Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0.

15 Støtte og inspiration 4% 38% 40% 17% 5% 26% 56% 13% 6% 30% 49% 15% 7% 30% 54% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Der er en gruppe af børn, der oplever at få mere støtte og inspiration kombineret med, at der er en større gruppe, der ikke oplever, at de får mere støtte og inspiration, hvilket vi skal have en opmærksomhed på og arbejde med. Elevrådet vil igen, som tidligere blive inddraget en proces, hvor der sættes fokus på, hvordan de lærer bedst og hvordan de kan være med til at bestemme. Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Ro og orden 13% 60% 28% 18% 59% 23% 13% 53% 34% 18% 56% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Størstedelen af børnene på mellemtrinnet oplever ro og orden. Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0.

16 ELEVERNES LÆRING OG UDVIKLING Nationale test Elever med gode resultater i Nationale test Oversigt over om andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 6. årg. 17/18 4. årg. 17/18 2. årg. 17/18 6. årg. 17/18 3. årg. 17/18 13/14 15/16 17/18 15/16 17/18 17/18 14/15 17/18 17/18 Reerslev Skole Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Der er sket en positiv udvikling, da andelen af børn med gode resultater i såvel dansk som læsning på 6.årgang er mindst 80 %. Herudover er der også en positiv udvikling i dansk på 2.årgang, hvor andelen også er mindst 80 %. Note: Tabellen beskriver hvor stor en andel af eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 6. årg. 17/18 4. årg. 17/18 6. årg. 17/18 2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 3. årg. 14/15 ift. 6. årg. 15/16 17/18 17/18 17/18 Reerslev Skole 8,3 6,3 15,5 5,7 Kommunen -2,7-2,0-15,2 12,4 Landstal -6,8 0,5-10,5 4,4 Vi er yderst tilfredse med, at andelen af gode resultater både i dansk og matematik stort set ligger væsentlig over såvel kommunens som landsgennemsnittet. Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'gode' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med gode resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen.

17 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

18 Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 17/18-2,0 0,5 6,3 2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 15/16-2,7-6, Udvikling 6. årg. 17/18, Reerslev Skole 8,3 2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 17/18 Udvikling 6. årg. 17/18, kommunen -15,2-10,5 Udvikling 6. årg. 17/18, landstal 15, Udvikling 4. årg. 17/18, Reerslev Skole Udvikling 4. årg. 17/18, kommunen Udvikling 4. årg. 17/18, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. 4. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'gode' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint 3. årg. 14/15 ift. 6. årg. 17/18 5,7 4,4 12, Udvikling 6. årg. 17/18, Reerslev Skole Udvikling 6. årg. 17/18, kommunen Udvikling 6. årg. 17/18, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. 6. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen der er gode til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

19 Elever med fremragende resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 6. årg. 17/18 4. årg. 17/18 6. årg. 17/18 2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 3. årg. 14/15 ift. 6. årg. 15/16 17/18 17/18 17/18 Kommunen 0,7-4,5-1,0 3,8 Landstal -0,0-3,8-0,2 1,5 Det er ikke muligt at kommentere på denne tabel, da tallene fra Reerslev Skole ikke fremgår. Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. De 'allerdygtigste' betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som fremragende på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med fremragende resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 17/18 2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 15/16-4,5-3,8 0,7 0, Udvikling 6. årg. 17/18, kommunen Udvikling 6. årg. 17/18, landstal 2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 17/18-1,0-0, Udvikling 4. årg. 17/18, kommunen Udvikling 4. årg. 17/18, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. 4. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'fremragende' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint 3. årg. 14/15 ift. 6. årg. 17/18 1,5 3, Udvikling 6. årg. 17/18, kommunen Udvikling 6. årg. 17/18, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. 6. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i

20 kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

21 Elever med dårlige resultater i Nationale test Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk, læsning og matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint Dansk, læsning Matematik 6. årg. 17/18 4. årg. 17/18 6. årg. 17/18 2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 3. årg. 14/15 ift. 6. årg. 15/16 17/18 17/18 17/18 Reerslev Skole -6,7-5,3 Kommunen -3,4 0,6 8,3-10,0 Landstal 3,5-1,6 5,8-2,1 Det er yderst positivt, at vi har formået at få løftet andelen af børn med dårlige resultater til at de er blevet langt bedre. Det viser, at den store indsats som er sat ind både på klasseniveau og i faglig specialundervisning har båret frugt. Note: Tabellen viser, hvordan eleverne på en given årgang, der har opnået et resultat i de nationale test, udvikler sig fra test til test. Elever med 'dårlige' resultater betegner elever, der opnår et resultat karakteriseret som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Mørkegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet med mere end 5 procentpoint (fx fra 72% til 66% = -6 procentpoint), lysegrøn indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 70% til 66% = -4 procentpoint), orange indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget, men med mindre end 5 procentpoint (fx fra 66% til 70% = +4 procentpoint) og rød indikerer, at andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er steget med mere end 5 procentpoint (fx fra 66% til 72% = +6 procentpoint). Hvis en celle er blank, skyldes det, at der i ét eller begge af de to år, der sammenholdes, ikke er et resultat i kategorien. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint 4. årg. 15/16 ift. 6. årg. 17/18-1,6 0,6 2. årg. 13/14 ift. 4. årg. 15/16-6,7-3, ,5 Udvikling 6. årg. 17/18, Reerslev Skole 2. årg. 15/16 ift. 4. årg. 17/18 Udvikling 6. årg. 17/18, kommunen -5,3 Udvikling 6. årg. 17/18, landstal 5,8 8, Udvikling 4. årg. 17/18, Reerslev Skole Udvikling 4. årg. 17/18, kommunen Udvikling 4. årg. 17/18, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "2. årg. ift. 4. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Udviklingen i andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik for den samme årgang, angivet i procentpoint

22 3. årg. 14/15 ift. 6. årg. 17/18-10,0-2, Udvikling 6. årg. 17/18, kommunen Udvikling 6. årg. 17/18, landstal Note: Figuren viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "3. årg. ift. 6. årg." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for tre år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at regne på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

23 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Fællesbestyrelsen for Reerslev Skoles Landsbyordning bakker op om det fortsatte arbejde med at udvikle hele organisationen og fastholde den røde tråd i de pædagogiske tilbud. Det er Fællesbestyrelsens opfattelse, at landsbyordningens tilbud er meget efterspurgte - og det er meget tilfredsstillende og positivt at se, at eleverne trives. Et særligt fokuspunkt bør være kompetencedækningen, da der inden for de sidste år er sket et fald i den samlede kompetencedækning. Derfor ønsker fællesbestyrelsen, at Reerslev Skole gives de bedst mulige forudsætninger for at fastholde og styrke den positive udvikling i børnenes trivsel og faglige niveau som kvalitetsrapporten viser.