Cyklen og den kollektive trafik
|
|
- Frode Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cyklen og den kollektive trafik Arbejdspapir 4 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST
2 2. Cyklen og den kollektive trafik Cyklen og den kollektive trafik Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K
3 Indhold 1. Indledning Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik DSB-puljen: Cykelparkering ved danske stationer Cykelpuljen og Supercykelstipuljen Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og afstand til stationen Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og geografi Cyklen som til- og frabringer: Udvikling over tid Lokal variation i brug af cykel til/fra stationer Cyklen som til-/frabringer i forhold til pendlerrejser Opsummering: Cyklen som til-/frabringer Afstande til kollektiv trafik Hvor langt vil folk cykle? Bopæl og stationslokalisering Arbejdspladser og stationslokalisering Cykelparkering: Nemt, sikkert og opryddet! Cykelrejser med tog og bus Cykelmedtagning uden for Hovedstadsområdet og i mindre tætbefolkede områder Cykeladfærd hos togpassagerer By- og pendlercykler... 38
4
5 Indledning 5. Cyklen og den kollektive trafik
6 6. Cyklen og den kollektive trafik
7 Indledning Indledning Dette arbejdspapir belyser sammenhængen mellem cyklen og den kollektive trafik, herunder de synergier, der opstår, når cykel og kollektiv trafik sammentænkes. Cyklen er en hurtig og fleksibel transportform på relativt korte afstande, mens den kollektive trafik har sin styrke ved transport over lange afstande. Tilsammen giver de to transportformer mulighed for én samlet bæredygtig og fleksibel transportløsning fra dør til dør, også over længere afstande. Kombinationen af cykel og kollektiv trafik skaber fleksibilitet for den enkelte, og mobiliteten styrkes på en effektiv og bæredygtig måde, der samtidig bidrager til at reducere trængslen. Målsætningen er med brug af cykel og kollektiv trafik at skabe en samlet dør til dør løsning. Dette omfatter: Adgangen for den cyklende til henholdsvis fra bus-, metro- og togstationer samt muligheden for at parkere sin cykel ved stationer og stoppesteder på betryggende vis i begge ender af rejsen. Der arbejdes herudover med cykelmedtagning i den kollektive trafik. Erfaringer fra S-tog viser, at gratis medtagning af cykler medfører en markant stigning i antallet af medtagne cykler, hvilket i sig selv er positivt. Problemerne opstår, hvis cyklerne presser andre passagerer ud, sådan som det fx ville være tilfældet i Metroen i myldretiden. Arbejdspapiret indgår i arbejdet med udviklingen af en ny national cykelstrategi. Arbejdspapiret er en del af en samlet arbejdspapirserie. Arbejdspapiret er udarbejdet i et samarbejde med repræsentanter fra Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Københavns Kommune, DSB, Cyklistforbundet samt Naturstyrelsen. Sammenfatning arbejdspapir 4 I forlængelse af aftalen om en grøn transportpolitik etablerer DSB bil- og cykelparkeringspladser ved stationer i Danmark over perioden Indtil september 2013 er der anlagt knap cykelparkeringspladser fordelt over hele landet. DSB har derudover identificeret et behov på yderligere ca cykelparkeringspladser, som indgår i overvejelserne omkring forbrug af puljemidler i de kommende år. Fra Cykelpuljen er der i perioden givet ca. 40 mio. kr. i tilskud til tiltag, der skal skabe bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik. I tillæg hertil kommer kommunal egenfinansiering, der forøger den samlede investering. I Supercykelstipuljen er der ved udmøntning af en samlet investering på knap 360 mio. kr., inkl. kommunal egenfinansiering, lagt vægt på pendlerruternes tilknytning til kollektive trafikknudepunkter. Cyklen er især tilbringer til den kollektive trafik. På landsplan cykler 27 pct. af passagererne til den kollektive trafik, mens 8 pct. cykler fra den kollektive trafik. Cyklens markedsandel i forhold busser er væsentligt lavere.
8 8. Cyklen og den kollektive trafik Brug af cykel som til-/frabringer i forhold til kollektiv trafik hænger bl.a. sammen med afstand til/fra station og geografi. Cyklen har den højeste markedsandel som tilbringer på afstande mellem 0,5-4 km. I provinsen er man relativt set mere tilbøjelig til at bruge cyklen som tilbringer til den kollektive trafik. Volumen er imidlertid størst i Hovedstadsområdet. Der har været en lille fremgang i cyklens markedsandel som til- og frabringer til toget, når perioden sammenholdes med perioden Cykelparkering er ét blandt flere centrale elementer, der kan spille sammen for at skabe et godt samspil mellem cykel og kollektiv trafik. Elementerne omfatter: Gode cykelforhold til og fra stationer og busstoppesteder med sammenhæng til eksisterende cykelinfrastruktur, et veludviklet kollektivt net med stor regularitet og hyppighed, gode indgangsforhold og en logisk placering af cykelparkering, sikker og tryg cykelparkering ved station og busstoppesteder, mulighed for medtagning af cykler i tog og busser, samt by- og pendlercykelsystemer. DSB har oplyst, at der har været en mærkbar udvikling i forhold til cykelmedtagning i S-tog, og DSB s opgørelser viser, at cykelmedtagning er populær.
9 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik Som led i den statslige indsats for at fremme cyklisme er der i forskellige sammenhænge fokus på at sikre bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik DSB-puljen: Cykelparkering ved danske stationer I forlængelse af aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 har Transportministeriet indgået aftale med DSB om inden for rammen af 1 mia. kr. at etablere bil- og cykelparkeringspladser og dertil knyttede adgangsveje og omstigningsforhold ved stationer i hele Danmark i perioden Det har fra politisk side således været prioriteret, at der skal investeres i flere parker og rejs-pladser ved stationerne. DSB's finansiering af parkeringspladser sker ved salg af kommercielle grunde og ejendomme, som i dag ejes af DSB. Der er fokus på udvidelse og forbedring af cykelparkeringen ved stationer over hele landet. Som en del af puljen har DSB etableret knap cykelparkeringspladser ved togstationer fra 2009 til primo september DSB har derudover identificeret et yderligere behov for cykelparkeringspladser ved stationer rundt omkring i landet på ca pladser. Disse indgår i overvejelserne omkring forbrug af DSBpuljens midler i de kommende år. DSB udarbejder jævnligt status og udmøntningsplan for den kommende periode. Primo september 2013 havde DSB disponeret ca. 168 mio. kr. på cykel- og bilparkeringsprojekter, heraf ca. 1/4 til cykelparkering. Med udgangspunkt i hidtidige anlægsudgifter koster én cykelparkeringsplads i gennemsnit ca kr. En bilparkeringsplads har i gennemsnit kostet ca kr. Det bemærkes, at gennemsnitsprisen dækker over stor variation lokaliteter imellem. For så vidt angår 2014 er der disponeret for ca. 62 mio. kr. til projekter, heraf knap halvdelen til cykelparkeringsprojekter. De anlagte cykelparkeringspladser som følge af DSB-puljen er fordelt udover hele Danmark. Der er fx anlagt cykelparkeringspladser i Ballerup, Frederikssund, Grenå, Herlev, Ringsted, Roskilde, Svendborg, Laven, Tarm, Køge og Aarhus H. Boks 4.1 Flere cykelparkeringspladser ved Roskilde Station Igennem en årrække har DSB via de løbende parkeringstællinger kunne konstatere, at der var et behov for at etablere flere cykelparkeringspladser både nord og syd for Roskilde Station. 1 Jf. Pulje til bedre adgang til den kollektive transport, som indgår i aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.
10 10. Cyklen og den kollektive trafik DSB valgte derfor i 2011 at etablere yderligere 210 cykelparkeringspladser ved nedgangen til perrontunnellen på stationens sydlige side. Herudover er der blevet etableret 220 cykelparkeringspladser i to etager med cykelrampe direkte ved perrontunnellen i kælderniveau på den nordlige side af stationen. Omkostningerne til etablering af yderligere cykelparkering på sydsiden udgjorde ca kr., mens omkostningerne til cykelkælderen var ca. 9,5 mio. kr. Cykelparkeringskælder ved Roskilde Station med nedkørsel via cykelrampe. Kilde: DSB I forhold til parkeringsfaciliteter er udfordringen ofte manglende plads i det stationsnære område, hvor der er konkurrence om pladsen til forskellige formål. Herudover er inddragelse af yderligere plads til parkeringsfaciliteter særligt omkostningstungt i de større byer. Muligheden for medfinansiering fra andre aktører, herunder kommuner, indgår således også som et af flere prioriteringskriterier i forhold til DSB-puljen.
11 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik 11. Kort 4.1 Afsluttede og kommende cykel- og bilparkeringsprojekter ved stationer i Danmark Kilde: DSB Oversigten ovenfor viser de stationer, hvor der med puljen per 1. januar 2013 er etableret cykelparkeringspladser og bilparkeringspladser i regi af puljen. Herudover angiver oversigten, ved hvilke stationer DSB planlægger at etablere parkeringspladser til cykler og biler. Prioriteringer af parkeringsprojekter i regi af DSB-puljen foretages efter en række kriterier, som omfatter: Indtægtspotentiale ved den enkelte station. Anlæggets bidrag til transportarbejdet. Anlægsinvestering og deraf afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
12 12. Cyklen og den kollektive trafik Medfinansiering fra anden offentlig myndighed, herunder lokal medfinansiering fra kommune. Medfinansiering fra private investorer vil også kunne opprioritere projekter, såfremt kundepotentialet i øvrigt tilsiger det. Boks 4.2 Plads til flere cykler ved Horsens Station med DSB-puljen I forlængelse af Horsens Kommunes beslutning om fornyelse af busterminalen ved Horsens Station, indgik Horsens Kommune og DSB en aftale om at gennemføre et fællesprojekt baseret på en fælles plan for disponering af stationsområdet. Kommunen forestod fornyelsen af busterminalen, mens DSB forestod etableringen af 500 overdækkede cykelparkeringspladser i to etager i umiddelbar nærhed af nedgangen til perrontunnellen. Omkostningerne til cykelparkeringspladserne ved Horsens Station udgjorde ca. 3,1 mio. kr. og blev afholdt af DSB. Cykelparkering ved Horsens Station. Kilde: DSB 2.2. Cykelpuljen og Supercykelstipuljen I forbindelse med udmøntning af Cykelpuljen er der blevet givet tilskud til flere projekter, der lægger vægt på at sikre bedre integration mellem cyklen og den kollektive trafik. Tiltagene indgik typisk som elementer i projekter vedrørende cykelbyer og cykelpendling.
13 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik 13. Fra Cykelpuljen er der i perioden samlet givet ca. 40 mio. kr. i tilskud til tiltag, der specifikt går på at skabe bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik 2. Det svarer i alt til ca. 6 pct. af Cykelpuljens tilskudsmidler. Midlerne er blandt andet givet som tilskud til en række stiprojekter og projekter med cykelparkering, der gør det nemmere at kombinere cykel og offentlig transport. Boks 4.3 Eksempel Bedre sammenhæng i Viborg med tilskud fra Cykelpuljen Fra Cykelpuljen blev der i 2009 givet tilsagn til Viborg Kommune om tilskud på 9,1 mio. kr. til projektet Viborg Cykelstjerne. Projektet består af en række stier mellem Viborg og byens opland med udgangspunkt i Viborg Banegård. Det primære formål med etableringen af Den Midtjyske Cykelstjerne er at skabe optimale forhold og sammenhængende cykelmuligheder mellem boligområder og arbejde samt uddannelsesinstitutioner både i kommunen og over kommunegrænsen. Muligheden for at kombinere cykel og kollektiv trafik ved banegård og rutebilstation er vigtig i den forbindelse. Det sammenhængende cykelstinet giver også mulighed for at skabe bedre, mere sikre og mere sammenhængende skoleveje til flere skoler i Viborg Kommune. Hertil kommer en mere direkte og varieret adgang til rekreative områder omkring Viborg samt forbedret sammenhæng med de nationale cykelruter. Cykelparkering i Viborg ved rutebilstation og banegård Foto: Viborg Kommune Kilde: Vejdirektoratet 2 Det bemærkes, at der ikke er tale om en type af tiltag, der udgør selvstændige hovedkategorier under Cykelpuljen.
14 14. Cyklen og den kollektive trafik Boks 4.4 Eksempel Delprojekter i Helsingør Cykelby fremmer integrationen af cykel og tog med tilskud fra Cykelpuljen Helsingør Kommune fik i 2009 tilsagn fra Cykelpuljen om tilskud til det samlede projekt Helsingør Cykelby. To af delprojekterne hænger tæt sammen med togtrafikken på Helsingør Station. Dels giver delprojektet City-Ring og Bypass (tilskud 2,0 mio. kr.) cyklisterne bedre mulighed for at cykle frem til stationen, og det andet delprojekt forbedrer parkeringen ved stationen (tilskud 1,1 mio. kr.). Behovet for et mere differentieret cykelparkeringstilbud i området omkring Helsingør Station er presserende, og projektet omfatter en samlet udbygning med ca. 400 nye p-pladser. Cykelparkeringen ved Jernbanegade vil blive etableret som 2-etagers cykelstativer med ny overdækning. Stativerne ved Jernbanevej etableres med nye hydrauliske 2-etagers stativer, der gør det nemt at sætte sin cykel op i overetagen med hjælp fra en hejsefunktion. Ved hovedindgangen til stationen vil der blive etableret ny belysning og opstillet regulerende byrumsinventar. Pladsen foran hovedindgangen udgør én af Helsingørs vigtigste byrum mellem stationen, den historiske bymidte og Kronborg Slot. Ved den østlige indgang etableres der 96 nye cykelparkeringspladser. Der er etableret en Cityring langs med Fiolgade, Gråbrødrestræde, Strandgade, Havnegade og Kongensgade. Cityringen er udbygget og markeret med skiltning og justeret med mindre forbedrende anlægstiltag. Derudover er der etableret en Bypass for cyklister ind gennem City. Bypassen fungerer som en attraktiv rute med direkte forbindelse til cykelparkeringsanlæggene omkring Helsingør Station. Projektet har omfattet etablering af cykelgader, etablering af cykling mod ensretning hhv. modstrøms cykelstier, skiltning og fjernelse af eksisterende kantstensparkering. Der er endvidere opstillet informationsstander, der angiver, hvornår næste tog afgår. Kilde: Vejdirektoratet Ud over tilskud i regi af Cykelpuljen er der med udmøntning af Supercykelstipuljen i 2013 givet tilskud til en række supercykelstier i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Pendlercykelstiernes tilknytning til kollektive trafikknudepunkter indgik som et begunstigende forhold i vurderingen af ansøgningerne. Samlet er der fra Supercykelstipuljen blevet udmøntet ca. 172 mio. kr. i tilskud til kommunale supercykelstiprojekter. Som følge af medfinansieringsprincippet giver det en samlet investering i cykelstier målrettet pendlere på ca. 344 mio. kr. Hertil kommer en mindre ramme til gennemførelse af specifikke statsvejsprojekter i forbindelse med de kommunale supercykelstier, som har opnået tilskud fra Supercykelstipuljen (ca. 14,8 mio. kr.).
15 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik 15. Boks 4.5 Eksempel Frederikssundruten og Måløv Station Ballerup Kommune fik i 2009 tilsagn om tilskud fra Cykelpuljen til projektet Ballerup Cykelprojekt, der bl.a. indeholdt forbedring af cykelparkeringsforholdene ved Måløv Station (tilskud på ca. 0,9 mio. kr.). Der er opsat 440 cykelstativer heraf er 180 cykelstativer overdækket. Frederikssund, Egedal og Ballerup Kommuner fik i 2012 tilskud fra Cykelpuljen på tilsammen ca. 6 mio. kr. til etaper af Frederikssundruten. Efterfølgende har Egedal, Ballerup, Herlev og Københavns Kommuner i 2013 fået tilsagn fra Supercykelstipuljen til resterende etaper af Frederikssundruten (i alt ca. 11,5 mio. kr.). Lokalt såvel som regionalt udgør Frederikssundsruten et vigtigt alternativ til motoriseret færdsel mellem Frederikssund og København. Dens direkte forløb langs med jernbanen væk fra den trafikerede Frederikssundsvej, samt koblingen til stationerne gør den til et attraktivt tilbud til en bred målgruppe af cyklister. Cykelpendlere og andre cyklister kan hermed kombinere deres cykeltur med den kollektive trafik afhængigt af vind, vejr og humør. Kilde: Vejdirektoratet
16 16. Cyklen og den kollektive trafik 3. Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi I sammenhæng med kombinationsture er det relevant at skelne mellem tilbringerog frabringertrafik. Tilbringertrafik refererer til delrejsen mellem turstart (fx bopælen) til station eller busstoppested, mens frabringertrafik omfatter delrejsen fra station eller busstoppested til selve rejsemålet (fx arbejdspladsen), jf. nedenfor. Figur 4.1 Tilbringer- og frabringertrafik i forhold til kollektiv trafik Det ses endvidere, at parkeringsfaciliteter indgår som et vigtigt element i sammenhæng med kombinationsrejser, der involverer cykel og kollektiv trafik Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og afstand til stationen I Danmark cykler 27 pct. af passagererne i den kollektive trafik til stationen, mens 8 pct. cykler fra stationen til bestemmelsesstedet, jf. tabel 4.1. hhv Hvorvidt cyklen anvendes til og fra stationen og herved kombineres med den kollektive trafik er i Danmark blandt andet afhængig af stationens lokalisering i forhold til både bopæl og turmål. Tabel 4.1 nedenfor viser, at cyklen især bliver anvendt til stationen på afstande mellem 0,5 og 4 km. Over større afstande er bus og bil dominerende som tilbringer til den kollektive trafik. Tabel 4.1 Tilbringertrafik opgjort på afstand mellem bopæl og station, fordelt på transportform (pct. af alle togture) Afstand ml. bopæl og station Gang (%) Cykel (%) Bus (%) Bil (%) I alt (%) Under 0,5 km ,5-1 km km km km Over 8 km Alle ture Kilde: Transportvaneundersøgelsen
17 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 17. Cykelandelen på tilbringerture er markant højere end på frabringerture. På afstande mellem 1 og 4 km har cyklen en andel på pct. på tilbringerture, jf. tabel 4.1. Cyklen har den højeste markedsandel som frabringer på afstande mellem 1 og 2 km. På frabringerture er cyklens højeste andel på knap 20 pct. og dette på afstande mellem 1 og 4 km, jf. tabel 4.2. Ca. to tredjedel af al frabringertrafik er gang. Tabel 4.2 Frabringertrafik opgjort på afstand mellem station og rejsemål, fordelt på transportform (pct. af alle togture) Afstand ml. station og rejsemål Gang (%) Cykel (%) Bus (%) Bil (%) I alt (%) Under 0,5 km ,5-1 km km km km Over 8 km Alle ture Kilde: Transportvaneundersøgelsen Til sammenligning viser hollandske erfaringer, at omkring 40 pct. cykler fra bopæl til stationen, og omkring 10 pct. cykler fra stationen til bestemmelsesstedet 3. Cyklens andel som til- henholdsvis frabringer i forhold til bus er væsentligt lavere end for tog. Set for hele landet anvender 9 pct. af buspassagerne cyklen som tilbringer, mens den tilsvarende frabringerandel er 1 pct Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og geografi Afhængig af geografi har cyklen også forskellig betydning som tilbringer til den kollektive trafik. Figuren nedenfor viser, at cykelandelen af alle tilbringerture er størst uden for Hovedstadsområdet (36 pct.). Således er det især i provinsen, at cyklen ud af samtlige ture med forskellige transportmidler mellem bopæl og station bliver anvendt til at komme fra hjemmet til stationen. I provinsen er afstandene mellem bopæl og station generelt længere end i Hovedstadsområdet og især længere end i København og på Frederiksberg. 3 Se fx Trafikstyrelsens idékatalog Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik (2009). 4 Opgørelsen i forhold til bustrafik er baseret på et gennemsnit fra Transportvaneundersøgelsen
18 18. Cyklen og den kollektive trafik Figur 4.2 Cykelandel af alle tilbringerture (alle transportformer) mellem bopæl og station opgjort på geografi 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% København og Frederiksberg Hovedstadsområdet i øvrigt Resten af landet Hele landet Kilde: Transportvaneundersøgelsen For så vidt angår frabringertrafik, viser figur 4.3, at cyklens frabringerandel er størst i Hovedstadsområdet uden for centralkommunerne (12 pct.). Figur 4.3 Cykelandel af alle frabringerture (alle transportformer) mellem station og rejsemål opgjort på geografi 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% København og Frederiksberg Hovedstadsområdet i øvrigt Resten af landet Hele landet Kilde: Transportvaneundersøgelsen Samlet kan det konstateres, at man relativt set er mere tilbøjelig til at tage cyklen sammenlignet med andre transportmidler når man bor i provinsen og rejser
19 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 19. kollektivt. Det hænger muligvis sammen med, at der mange steder ikke er en reel alternativ tilbringer til toget ud over cyklen. I forlængelse heraf er det værd at bemærke, at størstedelen af alle til- og frabringerture med cykel til kollektiv trafik imidlertid finder sted i Hovedstadsområdet, især uden for centralkommunerne. Med andre ord er det i Hovedstadsområdet, at det største volumen med cykel findes i forhold til til- og frabringertrafik Cyklen som til- og frabringer: Udvikling over tid Nedenfor belyses udviklingen i cyklens andel som til- og frabringer til togstationer. Det fremgår, at der i Hovedstadsområdet er sket en stigning i brug af cyklen som tilbringer til den kollektive trafik. Før 2010 brugte 22 pct. cyklen som tilbringer, mens 27 pct. brugte cyklen som tilbringer i perioden , jf. figur 4.4 nedenfor. Set i forhold til resten af landet er det således udviklingen i Hovedstadsområdet, der driver den samlede stigning for hele landet, når perioden sammenholdes med perioden På landsplan brugte 29 pct. cyklen som tilbringer set over perioden , mens 25 pct. brugte cyklen som tilbringer i perioden Figur 4.4 Cykelandel af tilbringertrafik udvikling fra hhv (pct. af alle togture) Hovedstadsområdet Resten af landet Hele landet Kilde: Transportvaneundersøgelsen hhv Det ses af figur 4.5 nedenfor, at der også er sket en stigning i cyklens markedsandel som frabringer fra den kollektive trafik (togstationer) for perioden til perioden Stigningen er, tilsvarende tilbringertrafikken, drevet af udviklingen i Hovedstadsområdet.
20 20. Cyklen og den kollektive trafik Figur 4.5 Cykelandel af frabringertrafik udvikling hhv (pct. af alle togture) Hovedstadsområdet Resten af landet* Hele landet Anm.: *) Årene er lagt sammen pga. lille stikprøvestørrelse. Kilde: Transportvaneundersøgelsen hhv Lokal variation i brug af cykel til/fra stationer Ifølge DSB s egne opgørelser ses der lokale forskelle stationer imellem i forhold til, hvor mange der vælger at benytte cyklen i forbindelse med deres togrejse, både i og uden for Hovedstadsområdet. Det kan tyde på, at det også med lokal indsats og lokale tiltag er muligt at fremme kombinationsrejser med brug af cykel. For så vidt angår fjern- og regionalrejser, er Odense Station den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler til (37 pct.) ifølge DSB s opgørelse. Valby er den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler fra (28 pct.), tæt fulgt af Struer og Haslev (begge 27 pct.) 5, jf. nedenfor. 5 Opgørelserne er baseret på DSB s brugerundersøgelse. Tallene dækker over rejser og ikke kunder.
21 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 21. Tabel 4.3 Fjern-/regionalrejser: Cykelandel til hhv. fra station. Udvalgte lokaliteter (pct.) Cykelandel til station (%) Cykelandel fra station (%) Odense Holstebro Haslev Valby Holbæk Fredericia Middelfart København H Aarhus H Esbjerg Struer Skanderborg 6 9 Kilde: DSB (brugerundersøgelse 4. kvartal 2012) Cykelandelene for en række af de øvrige stationer viser, at kombinationsture, hvori cyklen indgår, ikke er et rent storbyfænomen. Cyklen finder også anvendelse i sammenhæng med den kollektive trafik uden for Hovedstadsområdet og de største danske byer. I sammenhæng med S-togsrejser er Albertslund Station den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler til (47 pct.), jf. DSB s opgørelse nedenfor. Tabel 4.4 S-togsrejser: Cykelandel til station. Udvalgte lokaliteter (pct.) Cykelandel til station (%) Albertslund 47 Birkerød 41 Nordhavn 40 Allerød 37 Hellerup 36 Glostrup 36 Lyngby 30 Ballerup 21 Køge 21 København H 20 Nørreport 17 Valby 14 Kilde: DSB (brugerundersøgelse 2012 (stationer med stikprøver > 50)) Køge Station er i sammenhæng med S-togsrejser den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler fra (19 pct.), jf. nedenfor.
22 22. Cyklen og den kollektive trafik Tabel 4.5 S-togsrejser: Cykelandel fra station. Udvalgte lokaliteter (pct.) Cykelandel fra station (%) Køge 19 Lyngby 18 Hillerød 17 Østerport 17 Glostrup 16 Flintholm 15 Valby 13 Vesterport 12 København H 10 Nørreport 8 Vanløse 6 Kilde: DSB (brugerundersøgelse 2012 (stationer med stikprøver > 50)) 3.5. Cyklen som til-/frabringer i forhold til pendlerrejser Betragtes pendling, der finder sted i sammenhæng med arbejde, var den gennemsnitlige pendlerrejse i Danmark i 2012 på 43 km 6. Set over alle årets dage for lønmodtagere og selvstændige bliver der gennemsnitligt gennemført 0,53 pendlerrejser per dag, hvilket svarer til 22,9 km hver dag. Bilen er det mest benyttede transportmiddel for at komme til og fra arbejde med 67 pct. af rejserne og 83 pct. af de tilbagelagte kilometer. 11 pct. af alle pendlerrejser til arbejde og 14 pct. af de tilbagelagte kilometer gennemføres med kollektiv trafik 7. Ifølge DSBs brugerundersøgelser er ca. halvdelen af de rejser, der gennemføres med fjern- og regionaltog, og hvor cyklen bliver brugt til/fra stationen, pendlerrejser. I sammenhæng med DSB-opgørelserne dækker pendlerrejser over pendling til både arbejde og uddannelse. I 2012 var næsten halvdelen af dem, der cyklede til/fra stationen i forbindelse en fjern- og regionalrejse, pendlere, jf. nedenfor. 6 Jf. DTU: Transportvaneundersøgelsen Faktaark om pendling i Danmark (2013). Ifølge DTUs opgørelse er en pendlerrejse defineret som en turkæde, der beskriver hele rejsen fra hjemmet til arbejdspladsen og hjem igen. 7 Ibid.
23 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 23. Figur 4.6 Pendlerandel i forhold til cykel til/fra stationen i forbindelse med fjernog regionalrejser 60% 50% 40% 40,2% 46,0% 49,4% 30% 20% 10% 0% Kilde: DSB (brugerundersøgelse ) Ifølge DSB s brugerundersøgelse er ca. 45 pct. af de rejser, som gennemføres med S-tog, og hvor cyklen anvendes til/fra stationen, pendlerrejser, jf. nedenfor. Figur 4.7 Pendlerandel i forhold til cykel til/fra stationen i forbindelse med S- togsrejser 60% 50% 40% 30% 20% 10% 44,4% 42,6% 45,5% 0% Kilde: DSB (brugerundersøgelse ) 3.6. Opsummering: Cyklen som til-/frabringer Samlet kan det konstateres, at cyklen primært anvendes mellem bopælen og stationen og særligt på de kortere afstande. Cyklen finder i mindre grad anvendelse som frabringer fra den kollektive trafik størstedelen går i stedet fra stationen. Det er i provinsen, at cyklen har den største markedsandel som tilbringer set i forhold til alle tilbringerture med forskellige transportmidler. Men volumen er størst i Hovedstadsområdet. Der har derudover været en positiv udvikling i brug af cykel som til- og frabringer i forhold til den kollektive trafik gennem de senere år.
24 24. Cyklen og den kollektive trafik 4. Afstande til kollektiv trafik Dette afsnit belyser perspektiverne i forhold til at betragte cykel og kollektiv trafik som et samlet transportsystem, herunder med fokus på cykelafstande, og hvordan folk bor i forhold til stationer Hvor langt vil folk cykle? Størstedelen af alle cykelture ca. 70 pct. er på 3 km eller derunder. Cyklen bliver dermed især brugt på de kortere distancer. Det gør det muligt for mange at nå kollektive trafikknudepunkter på cykel, hvorved cyklens aktionsradius bliver forøget. På ti minutter kan man til fods typisk tilbagelægge omkring 700 meter (målt i luftlinieafstand). På cykel kan man nemt nå tre gange så langt, dvs. omkring 2 km. Det svarer til, at cykeloplandet i forhold til kollektiv trafik alt andet lige er omkring ni gange så stort som gangoplandet, hvilket øger passagergrundlaget betragteligt. Med brug af el-cykel vurderes oplandet i forhold til stationer at være endnu større samt mere fremkommeligt, herunder også i de dele af Danmark som har en bakket topografi. Nedenfor er det illustreret, hvor langt man kan nå på ti minutter henholdsvis til fods og på cykel, samt herudover på omkring 15 minutter på cykel i tilknytning til både Slagelse og Randers Station, jf. figur 4.8 og figur 4.9. Dele af Danmark har et mere bakket terræn, som det eksempelvis findes i Randers. Et bakket terræn har betydning i forhold til, hvor hurtigt forskellige distancer kan tilbagelægges, når der sammenlignes med byer og områder med en mere flad topografi. Figur 4.8 Oplande og cykelafstande i forhold til Slagelse Station Kilde: Trafikstyrelsen
25 Afstande til kollektiv trafik 25. Illustrationerne viser, at størstedelen af begge byer kan nås på to hjul fra stationerne. Figur 4.9 Oplande og cykelafstande i forhold til Randers Station Kilde: Trafikstyrelsen I mange landområder vil afstande til busstoppesteder fra bolig- og erhvervsområder ligeledes være acceptable på cykel, hvorimod afstandene ofte vil være for store til gang. Boks 4.6 Case: Ture der kunne foregå med cykel+tog i stedet for bil Fra stationsbyerne i fingrene i Hovedstadsområdet foretages dagligt omkring bilture, som umiddelbart ville være oplagte som cykel-tog ture. I forhold til de bilture er der tale om bilture længere end 5 km, som opfylder: Dels at turen går fra en bopæl, der ligger ½-2 km fra en station i en af byfingrene uden for København og Frederiksberg, dels at turen går til et formål, der ligger under ½ km fra en station i København og Frederiksberg. Kilde: Trafikstyrelsen (på baggrund af Transportvaneundersøgelsen ) 4.2. Bopæl og stationslokalisering Der er store geografiske forskelle i Danmark i forhold til, hvor tæt folk bor på stationen, og dermed hvor nem adgang der er til toget. 28 pct. af befolkningen bor under 0,5 km fra stationen i Hovedstadsområdet. Den tilsvarende andel for den resterende del af landet er 9 pct., jf. figur 4.10.
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs merePulje Bedre adgang til den kollektive transport
Pulje Bedre adgang til den kollektive transport En Grøn Transportpolitik og... op til 1. milliard kroner til parkering Pulje til bedre adgang til den kollektive transport. Parterne ønsker at skabe flere
Læs mereTØF konference den 16. juni 2009
TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Kolding Banegård 2. Resumé Baggrunden for
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mereSTRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY
STRATEGI FOR KOBLING AF CYKEL OG LETBANE I LOOP CITY INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION OG VISION 3 MÅLSÆTNINGER OG VÆRDIER 4 FOKUSOMRÅDE 1: SUPERCYKELSTI 5 FOKUSOMRÅDE 2: KOBLINGSPUNKTER 6 FOKUSOMRÅDE 3:
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereDen Gode Cykelstation
Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereDanmark op på cyklen!
Danmark op på cyklen! Den nationale cykelstrategi Juli 2014 Danmark op på cyklen! 4. Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereDanmark op på cyklen!
Danmark op på cyklen! Den nationale cykelstrategi Juli 2014 Danmark op på cyklen! 4. Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København
Læs mereTilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde
Tilsagnsnotat Passagerpuljen 5. runde 13. maj 2011 3 Tilsagnsnotat Indhold Indhold P2011-5-05, Midttrafik Trafikplan Aarhus indførelse af ny trafikplan Aarhus 5 P2011-5-07, Nordjyllands Trafikselskab
Læs mereCykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!
Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereRegeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport
Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport Med regionernes udtræden af den kollektive trafik justeres organiseringen af de kollektive trafikselskaber i hele landet, således at trafikselskaberne
Læs mereFremtidens kollektive transportknudepunkter
Fremtidens kollektive transportknudepunkter i Hovedstadsområdet Partnermøde onsdag d. 16. maj 2018 Den Haag, Holland Hvor og hvordan kan vi planlægge for store kollektive trafikknudepunkter med multiskift?
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs merePotentialer i Randers bybusser
Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereMOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid
MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereCykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014
Cykling i Region Hovedstaden Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 1 af 5 danske regioner Regioner, hovedsæde og befolkningsstørrelse Nordjylland (Aalborg - 500.000) Midtjylland (Viborg
Læs mereVi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:
Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%
Læs mereNOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening
NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium
Læs mereFremtidens Transport VI
Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet
Læs mereOdense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221
Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47
Læs mereÅrsrapport Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilskudspuljer til forbedringer af kollektiv trafik og grøn transport
Årsrapport 2017 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilskudspuljer til forbedringer af kollektiv trafik og grøn transport 4. april 2018 Indhold Forord 2 Puljernes effekter 2 Pulje til forbedring af kollektiv
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat. Til: Kopi til: 31. august Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse. 2. Resumé
Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CKK Direkte 36 13 16 70 Fax 36 13 20 93 CKK@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 31. august 2010 1. Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse
Læs mereDen nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig
Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.
Læs mereNyt Bynet i Brønshøj- Husum
Nyt Bynet i Brønshøj- Husum - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Brønshøj-Husum 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereErfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum
Erfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum Sporvognstog Mulhouse, Porto og Bergen Letbanetog Haag, Porto og Alicante 8. januar 2013, Anne Bach, Letbanesekretariatet Hvorfor diskussion
Læs mereMovia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.
Notat Dokumentnummer 583323 Dato 08 02 2019 Sagsbehandler: JNK Direkte: +45 36 13 16 23 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Orientering om ny model for flextur og ny mulighed for plustur Movia gennemfører
Læs mereTrafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden
Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser
Læs mereTilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde
Tilsagnsnotat Passagerpuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 37,1 mio. kr. til 10 projekter. Desuden er der overflyttet 28,5 mio. kr. til Fremkommelighedspuljen.
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Lyngby- Taarbæk
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Lyngby- Taarbæk Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 15:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 262 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 262 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 29. marts 2017 2017-791 Notat om Hypercard, Ungdomskort og DSB Ung Kort Som forespurgt på samråd om Takst
Læs mereCykling i Danmark - hvor står vi?
Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 4. Cykling i Danmark - hvor står vi? Indhold 1. Formål og sammenfatning...
Læs mereFremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mere14 Orientering om ansøgninger til statslige buspuljer fra Movias område primo 2013
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 28. februar 2013 Mads Lund Larsen 14 Orientering om ansøgninger til statslige buspuljer fra Movias område primo 2013 Indstilling: Det indstilles, At
Læs mereStop cykeltyven! Inspirationskatalog
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 15:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereMovia gennemfører medio 2019 en ny model for flextur og en ny mulighed for plustur.
Notat Til: Kommunerne Dokumentnummer 583323 Dato 27 03 2019 Sagsbehandler: JNK Direkte: +45 36 13 16 23 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Baggrund for nye muligheder med flextur og plustur Movia
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereResuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 29 99 79 43 Web www.regionh.dk Dato: 14. maj 2014 Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder
Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs mereTilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015
1 Tilsagnsnotat Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde 8. januar 2015 2 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde i alt givet tilsagn om 39,6 mio. kr. til 12 projekter. Puljen til
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 1:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereRingbysamarbejdets arbejdsprogram
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mere