Cyklen og den kollektive trafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklen og den kollektive trafik"

Transkript

1 Cyklen og den kollektive trafik Arbejdspapir 4 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST

2 2. Cyklen og den kollektive trafik Cyklen og den kollektive trafik Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K

3 Indhold 1. Indledning Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik DSB-puljen: Cykelparkering ved danske stationer Cykelpuljen og Supercykelstipuljen Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og afstand til stationen Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og geografi Cyklen som til- og frabringer: Udvikling over tid Lokal variation i brug af cykel til/fra stationer Cyklen som til-/frabringer i forhold til pendlerrejser Opsummering: Cyklen som til-/frabringer Afstande til kollektiv trafik Hvor langt vil folk cykle? Bopæl og stationslokalisering Arbejdspladser og stationslokalisering Cykelparkering: Nemt, sikkert og opryddet! Cykelrejser med tog og bus Cykelmedtagning uden for Hovedstadsområdet og i mindre tætbefolkede områder Cykeladfærd hos togpassagerer By- og pendlercykler... 38

4

5 Indledning 5. Cyklen og den kollektive trafik

6 6. Cyklen og den kollektive trafik

7 Indledning Indledning Dette arbejdspapir belyser sammenhængen mellem cyklen og den kollektive trafik, herunder de synergier, der opstår, når cykel og kollektiv trafik sammentænkes. Cyklen er en hurtig og fleksibel transportform på relativt korte afstande, mens den kollektive trafik har sin styrke ved transport over lange afstande. Tilsammen giver de to transportformer mulighed for én samlet bæredygtig og fleksibel transportløsning fra dør til dør, også over længere afstande. Kombinationen af cykel og kollektiv trafik skaber fleksibilitet for den enkelte, og mobiliteten styrkes på en effektiv og bæredygtig måde, der samtidig bidrager til at reducere trængslen. Målsætningen er med brug af cykel og kollektiv trafik at skabe en samlet dør til dør løsning. Dette omfatter: Adgangen for den cyklende til henholdsvis fra bus-, metro- og togstationer samt muligheden for at parkere sin cykel ved stationer og stoppesteder på betryggende vis i begge ender af rejsen. Der arbejdes herudover med cykelmedtagning i den kollektive trafik. Erfaringer fra S-tog viser, at gratis medtagning af cykler medfører en markant stigning i antallet af medtagne cykler, hvilket i sig selv er positivt. Problemerne opstår, hvis cyklerne presser andre passagerer ud, sådan som det fx ville være tilfældet i Metroen i myldretiden. Arbejdspapiret indgår i arbejdet med udviklingen af en ny national cykelstrategi. Arbejdspapiret er en del af en samlet arbejdspapirserie. Arbejdspapiret er udarbejdet i et samarbejde med repræsentanter fra Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Københavns Kommune, DSB, Cyklistforbundet samt Naturstyrelsen. Sammenfatning arbejdspapir 4 I forlængelse af aftalen om en grøn transportpolitik etablerer DSB bil- og cykelparkeringspladser ved stationer i Danmark over perioden Indtil september 2013 er der anlagt knap cykelparkeringspladser fordelt over hele landet. DSB har derudover identificeret et behov på yderligere ca cykelparkeringspladser, som indgår i overvejelserne omkring forbrug af puljemidler i de kommende år. Fra Cykelpuljen er der i perioden givet ca. 40 mio. kr. i tilskud til tiltag, der skal skabe bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik. I tillæg hertil kommer kommunal egenfinansiering, der forøger den samlede investering. I Supercykelstipuljen er der ved udmøntning af en samlet investering på knap 360 mio. kr., inkl. kommunal egenfinansiering, lagt vægt på pendlerruternes tilknytning til kollektive trafikknudepunkter. Cyklen er især tilbringer til den kollektive trafik. På landsplan cykler 27 pct. af passagererne til den kollektive trafik, mens 8 pct. cykler fra den kollektive trafik. Cyklens markedsandel i forhold busser er væsentligt lavere.

8 8. Cyklen og den kollektive trafik Brug af cykel som til-/frabringer i forhold til kollektiv trafik hænger bl.a. sammen med afstand til/fra station og geografi. Cyklen har den højeste markedsandel som tilbringer på afstande mellem 0,5-4 km. I provinsen er man relativt set mere tilbøjelig til at bruge cyklen som tilbringer til den kollektive trafik. Volumen er imidlertid størst i Hovedstadsområdet. Der har været en lille fremgang i cyklens markedsandel som til- og frabringer til toget, når perioden sammenholdes med perioden Cykelparkering er ét blandt flere centrale elementer, der kan spille sammen for at skabe et godt samspil mellem cykel og kollektiv trafik. Elementerne omfatter: Gode cykelforhold til og fra stationer og busstoppesteder med sammenhæng til eksisterende cykelinfrastruktur, et veludviklet kollektivt net med stor regularitet og hyppighed, gode indgangsforhold og en logisk placering af cykelparkering, sikker og tryg cykelparkering ved station og busstoppesteder, mulighed for medtagning af cykler i tog og busser, samt by- og pendlercykelsystemer. DSB har oplyst, at der har været en mærkbar udvikling i forhold til cykelmedtagning i S-tog, og DSB s opgørelser viser, at cykelmedtagning er populær.

9 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik Som led i den statslige indsats for at fremme cyklisme er der i forskellige sammenhænge fokus på at sikre bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik DSB-puljen: Cykelparkering ved danske stationer I forlængelse af aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 har Transportministeriet indgået aftale med DSB om inden for rammen af 1 mia. kr. at etablere bil- og cykelparkeringspladser og dertil knyttede adgangsveje og omstigningsforhold ved stationer i hele Danmark i perioden Det har fra politisk side således været prioriteret, at der skal investeres i flere parker og rejs-pladser ved stationerne. DSB's finansiering af parkeringspladser sker ved salg af kommercielle grunde og ejendomme, som i dag ejes af DSB. Der er fokus på udvidelse og forbedring af cykelparkeringen ved stationer over hele landet. Som en del af puljen har DSB etableret knap cykelparkeringspladser ved togstationer fra 2009 til primo september DSB har derudover identificeret et yderligere behov for cykelparkeringspladser ved stationer rundt omkring i landet på ca pladser. Disse indgår i overvejelserne omkring forbrug af DSBpuljens midler i de kommende år. DSB udarbejder jævnligt status og udmøntningsplan for den kommende periode. Primo september 2013 havde DSB disponeret ca. 168 mio. kr. på cykel- og bilparkeringsprojekter, heraf ca. 1/4 til cykelparkering. Med udgangspunkt i hidtidige anlægsudgifter koster én cykelparkeringsplads i gennemsnit ca kr. En bilparkeringsplads har i gennemsnit kostet ca kr. Det bemærkes, at gennemsnitsprisen dækker over stor variation lokaliteter imellem. For så vidt angår 2014 er der disponeret for ca. 62 mio. kr. til projekter, heraf knap halvdelen til cykelparkeringsprojekter. De anlagte cykelparkeringspladser som følge af DSB-puljen er fordelt udover hele Danmark. Der er fx anlagt cykelparkeringspladser i Ballerup, Frederikssund, Grenå, Herlev, Ringsted, Roskilde, Svendborg, Laven, Tarm, Køge og Aarhus H. Boks 4.1 Flere cykelparkeringspladser ved Roskilde Station Igennem en årrække har DSB via de løbende parkeringstællinger kunne konstatere, at der var et behov for at etablere flere cykelparkeringspladser både nord og syd for Roskilde Station. 1 Jf. Pulje til bedre adgang til den kollektive transport, som indgår i aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

10 10. Cyklen og den kollektive trafik DSB valgte derfor i 2011 at etablere yderligere 210 cykelparkeringspladser ved nedgangen til perrontunnellen på stationens sydlige side. Herudover er der blevet etableret 220 cykelparkeringspladser i to etager med cykelrampe direkte ved perrontunnellen i kælderniveau på den nordlige side af stationen. Omkostningerne til etablering af yderligere cykelparkering på sydsiden udgjorde ca kr., mens omkostningerne til cykelkælderen var ca. 9,5 mio. kr. Cykelparkeringskælder ved Roskilde Station med nedkørsel via cykelrampe. Kilde: DSB I forhold til parkeringsfaciliteter er udfordringen ofte manglende plads i det stationsnære område, hvor der er konkurrence om pladsen til forskellige formål. Herudover er inddragelse af yderligere plads til parkeringsfaciliteter særligt omkostningstungt i de større byer. Muligheden for medfinansiering fra andre aktører, herunder kommuner, indgår således også som et af flere prioriteringskriterier i forhold til DSB-puljen.

11 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik 11. Kort 4.1 Afsluttede og kommende cykel- og bilparkeringsprojekter ved stationer i Danmark Kilde: DSB Oversigten ovenfor viser de stationer, hvor der med puljen per 1. januar 2013 er etableret cykelparkeringspladser og bilparkeringspladser i regi af puljen. Herudover angiver oversigten, ved hvilke stationer DSB planlægger at etablere parkeringspladser til cykler og biler. Prioriteringer af parkeringsprojekter i regi af DSB-puljen foretages efter en række kriterier, som omfatter: Indtægtspotentiale ved den enkelte station. Anlæggets bidrag til transportarbejdet. Anlægsinvestering og deraf afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

12 12. Cyklen og den kollektive trafik Medfinansiering fra anden offentlig myndighed, herunder lokal medfinansiering fra kommune. Medfinansiering fra private investorer vil også kunne opprioritere projekter, såfremt kundepotentialet i øvrigt tilsiger det. Boks 4.2 Plads til flere cykler ved Horsens Station med DSB-puljen I forlængelse af Horsens Kommunes beslutning om fornyelse af busterminalen ved Horsens Station, indgik Horsens Kommune og DSB en aftale om at gennemføre et fællesprojekt baseret på en fælles plan for disponering af stationsområdet. Kommunen forestod fornyelsen af busterminalen, mens DSB forestod etableringen af 500 overdækkede cykelparkeringspladser i to etager i umiddelbar nærhed af nedgangen til perrontunnellen. Omkostningerne til cykelparkeringspladserne ved Horsens Station udgjorde ca. 3,1 mio. kr. og blev afholdt af DSB. Cykelparkering ved Horsens Station. Kilde: DSB 2.2. Cykelpuljen og Supercykelstipuljen I forbindelse med udmøntning af Cykelpuljen er der blevet givet tilskud til flere projekter, der lægger vægt på at sikre bedre integration mellem cyklen og den kollektive trafik. Tiltagene indgik typisk som elementer i projekter vedrørende cykelbyer og cykelpendling.

13 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik 13. Fra Cykelpuljen er der i perioden samlet givet ca. 40 mio. kr. i tilskud til tiltag, der specifikt går på at skabe bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik 2. Det svarer i alt til ca. 6 pct. af Cykelpuljens tilskudsmidler. Midlerne er blandt andet givet som tilskud til en række stiprojekter og projekter med cykelparkering, der gør det nemmere at kombinere cykel og offentlig transport. Boks 4.3 Eksempel Bedre sammenhæng i Viborg med tilskud fra Cykelpuljen Fra Cykelpuljen blev der i 2009 givet tilsagn til Viborg Kommune om tilskud på 9,1 mio. kr. til projektet Viborg Cykelstjerne. Projektet består af en række stier mellem Viborg og byens opland med udgangspunkt i Viborg Banegård. Det primære formål med etableringen af Den Midtjyske Cykelstjerne er at skabe optimale forhold og sammenhængende cykelmuligheder mellem boligområder og arbejde samt uddannelsesinstitutioner både i kommunen og over kommunegrænsen. Muligheden for at kombinere cykel og kollektiv trafik ved banegård og rutebilstation er vigtig i den forbindelse. Det sammenhængende cykelstinet giver også mulighed for at skabe bedre, mere sikre og mere sammenhængende skoleveje til flere skoler i Viborg Kommune. Hertil kommer en mere direkte og varieret adgang til rekreative områder omkring Viborg samt forbedret sammenhæng med de nationale cykelruter. Cykelparkering i Viborg ved rutebilstation og banegård Foto: Viborg Kommune Kilde: Vejdirektoratet 2 Det bemærkes, at der ikke er tale om en type af tiltag, der udgør selvstændige hovedkategorier under Cykelpuljen.

14 14. Cyklen og den kollektive trafik Boks 4.4 Eksempel Delprojekter i Helsingør Cykelby fremmer integrationen af cykel og tog med tilskud fra Cykelpuljen Helsingør Kommune fik i 2009 tilsagn fra Cykelpuljen om tilskud til det samlede projekt Helsingør Cykelby. To af delprojekterne hænger tæt sammen med togtrafikken på Helsingør Station. Dels giver delprojektet City-Ring og Bypass (tilskud 2,0 mio. kr.) cyklisterne bedre mulighed for at cykle frem til stationen, og det andet delprojekt forbedrer parkeringen ved stationen (tilskud 1,1 mio. kr.). Behovet for et mere differentieret cykelparkeringstilbud i området omkring Helsingør Station er presserende, og projektet omfatter en samlet udbygning med ca. 400 nye p-pladser. Cykelparkeringen ved Jernbanegade vil blive etableret som 2-etagers cykelstativer med ny overdækning. Stativerne ved Jernbanevej etableres med nye hydrauliske 2-etagers stativer, der gør det nemt at sætte sin cykel op i overetagen med hjælp fra en hejsefunktion. Ved hovedindgangen til stationen vil der blive etableret ny belysning og opstillet regulerende byrumsinventar. Pladsen foran hovedindgangen udgør én af Helsingørs vigtigste byrum mellem stationen, den historiske bymidte og Kronborg Slot. Ved den østlige indgang etableres der 96 nye cykelparkeringspladser. Der er etableret en Cityring langs med Fiolgade, Gråbrødrestræde, Strandgade, Havnegade og Kongensgade. Cityringen er udbygget og markeret med skiltning og justeret med mindre forbedrende anlægstiltag. Derudover er der etableret en Bypass for cyklister ind gennem City. Bypassen fungerer som en attraktiv rute med direkte forbindelse til cykelparkeringsanlæggene omkring Helsingør Station. Projektet har omfattet etablering af cykelgader, etablering af cykling mod ensretning hhv. modstrøms cykelstier, skiltning og fjernelse af eksisterende kantstensparkering. Der er endvidere opstillet informationsstander, der angiver, hvornår næste tog afgår. Kilde: Vejdirektoratet Ud over tilskud i regi af Cykelpuljen er der med udmøntning af Supercykelstipuljen i 2013 givet tilskud til en række supercykelstier i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Pendlercykelstiernes tilknytning til kollektive trafikknudepunkter indgik som et begunstigende forhold i vurderingen af ansøgningerne. Samlet er der fra Supercykelstipuljen blevet udmøntet ca. 172 mio. kr. i tilskud til kommunale supercykelstiprojekter. Som følge af medfinansieringsprincippet giver det en samlet investering i cykelstier målrettet pendlere på ca. 344 mio. kr. Hertil kommer en mindre ramme til gennemførelse af specifikke statsvejsprojekter i forbindelse med de kommunale supercykelstier, som har opnået tilskud fra Supercykelstipuljen (ca. 14,8 mio. kr.).

15 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik 15. Boks 4.5 Eksempel Frederikssundruten og Måløv Station Ballerup Kommune fik i 2009 tilsagn om tilskud fra Cykelpuljen til projektet Ballerup Cykelprojekt, der bl.a. indeholdt forbedring af cykelparkeringsforholdene ved Måløv Station (tilskud på ca. 0,9 mio. kr.). Der er opsat 440 cykelstativer heraf er 180 cykelstativer overdækket. Frederikssund, Egedal og Ballerup Kommuner fik i 2012 tilskud fra Cykelpuljen på tilsammen ca. 6 mio. kr. til etaper af Frederikssundruten. Efterfølgende har Egedal, Ballerup, Herlev og Københavns Kommuner i 2013 fået tilsagn fra Supercykelstipuljen til resterende etaper af Frederikssundruten (i alt ca. 11,5 mio. kr.). Lokalt såvel som regionalt udgør Frederikssundsruten et vigtigt alternativ til motoriseret færdsel mellem Frederikssund og København. Dens direkte forløb langs med jernbanen væk fra den trafikerede Frederikssundsvej, samt koblingen til stationerne gør den til et attraktivt tilbud til en bred målgruppe af cyklister. Cykelpendlere og andre cyklister kan hermed kombinere deres cykeltur med den kollektive trafik afhængigt af vind, vejr og humør. Kilde: Vejdirektoratet

16 16. Cyklen og den kollektive trafik 3. Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi I sammenhæng med kombinationsture er det relevant at skelne mellem tilbringerog frabringertrafik. Tilbringertrafik refererer til delrejsen mellem turstart (fx bopælen) til station eller busstoppested, mens frabringertrafik omfatter delrejsen fra station eller busstoppested til selve rejsemålet (fx arbejdspladsen), jf. nedenfor. Figur 4.1 Tilbringer- og frabringertrafik i forhold til kollektiv trafik Det ses endvidere, at parkeringsfaciliteter indgår som et vigtigt element i sammenhæng med kombinationsrejser, der involverer cykel og kollektiv trafik Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og afstand til stationen I Danmark cykler 27 pct. af passagererne i den kollektive trafik til stationen, mens 8 pct. cykler fra stationen til bestemmelsesstedet, jf. tabel 4.1. hhv Hvorvidt cyklen anvendes til og fra stationen og herved kombineres med den kollektive trafik er i Danmark blandt andet afhængig af stationens lokalisering i forhold til både bopæl og turmål. Tabel 4.1 nedenfor viser, at cyklen især bliver anvendt til stationen på afstande mellem 0,5 og 4 km. Over større afstande er bus og bil dominerende som tilbringer til den kollektive trafik. Tabel 4.1 Tilbringertrafik opgjort på afstand mellem bopæl og station, fordelt på transportform (pct. af alle togture) Afstand ml. bopæl og station Gang (%) Cykel (%) Bus (%) Bil (%) I alt (%) Under 0,5 km ,5-1 km km km km Over 8 km Alle ture Kilde: Transportvaneundersøgelsen

17 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 17. Cykelandelen på tilbringerture er markant højere end på frabringerture. På afstande mellem 1 og 4 km har cyklen en andel på pct. på tilbringerture, jf. tabel 4.1. Cyklen har den højeste markedsandel som frabringer på afstande mellem 1 og 2 km. På frabringerture er cyklens højeste andel på knap 20 pct. og dette på afstande mellem 1 og 4 km, jf. tabel 4.2. Ca. to tredjedel af al frabringertrafik er gang. Tabel 4.2 Frabringertrafik opgjort på afstand mellem station og rejsemål, fordelt på transportform (pct. af alle togture) Afstand ml. station og rejsemål Gang (%) Cykel (%) Bus (%) Bil (%) I alt (%) Under 0,5 km ,5-1 km km km km Over 8 km Alle ture Kilde: Transportvaneundersøgelsen Til sammenligning viser hollandske erfaringer, at omkring 40 pct. cykler fra bopæl til stationen, og omkring 10 pct. cykler fra stationen til bestemmelsesstedet 3. Cyklens andel som til- henholdsvis frabringer i forhold til bus er væsentligt lavere end for tog. Set for hele landet anvender 9 pct. af buspassagerne cyklen som tilbringer, mens den tilsvarende frabringerandel er 1 pct Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og geografi Afhængig af geografi har cyklen også forskellig betydning som tilbringer til den kollektive trafik. Figuren nedenfor viser, at cykelandelen af alle tilbringerture er størst uden for Hovedstadsområdet (36 pct.). Således er det især i provinsen, at cyklen ud af samtlige ture med forskellige transportmidler mellem bopæl og station bliver anvendt til at komme fra hjemmet til stationen. I provinsen er afstandene mellem bopæl og station generelt længere end i Hovedstadsområdet og især længere end i København og på Frederiksberg. 3 Se fx Trafikstyrelsens idékatalog Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik (2009). 4 Opgørelsen i forhold til bustrafik er baseret på et gennemsnit fra Transportvaneundersøgelsen

18 18. Cyklen og den kollektive trafik Figur 4.2 Cykelandel af alle tilbringerture (alle transportformer) mellem bopæl og station opgjort på geografi 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% København og Frederiksberg Hovedstadsområdet i øvrigt Resten af landet Hele landet Kilde: Transportvaneundersøgelsen For så vidt angår frabringertrafik, viser figur 4.3, at cyklens frabringerandel er størst i Hovedstadsområdet uden for centralkommunerne (12 pct.). Figur 4.3 Cykelandel af alle frabringerture (alle transportformer) mellem station og rejsemål opgjort på geografi 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% København og Frederiksberg Hovedstadsområdet i øvrigt Resten af landet Hele landet Kilde: Transportvaneundersøgelsen Samlet kan det konstateres, at man relativt set er mere tilbøjelig til at tage cyklen sammenlignet med andre transportmidler når man bor i provinsen og rejser

19 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 19. kollektivt. Det hænger muligvis sammen med, at der mange steder ikke er en reel alternativ tilbringer til toget ud over cyklen. I forlængelse heraf er det værd at bemærke, at størstedelen af alle til- og frabringerture med cykel til kollektiv trafik imidlertid finder sted i Hovedstadsområdet, især uden for centralkommunerne. Med andre ord er det i Hovedstadsområdet, at det største volumen med cykel findes i forhold til til- og frabringertrafik Cyklen som til- og frabringer: Udvikling over tid Nedenfor belyses udviklingen i cyklens andel som til- og frabringer til togstationer. Det fremgår, at der i Hovedstadsområdet er sket en stigning i brug af cyklen som tilbringer til den kollektive trafik. Før 2010 brugte 22 pct. cyklen som tilbringer, mens 27 pct. brugte cyklen som tilbringer i perioden , jf. figur 4.4 nedenfor. Set i forhold til resten af landet er det således udviklingen i Hovedstadsområdet, der driver den samlede stigning for hele landet, når perioden sammenholdes med perioden På landsplan brugte 29 pct. cyklen som tilbringer set over perioden , mens 25 pct. brugte cyklen som tilbringer i perioden Figur 4.4 Cykelandel af tilbringertrafik udvikling fra hhv (pct. af alle togture) Hovedstadsområdet Resten af landet Hele landet Kilde: Transportvaneundersøgelsen hhv Det ses af figur 4.5 nedenfor, at der også er sket en stigning i cyklens markedsandel som frabringer fra den kollektive trafik (togstationer) for perioden til perioden Stigningen er, tilsvarende tilbringertrafikken, drevet af udviklingen i Hovedstadsområdet.

20 20. Cyklen og den kollektive trafik Figur 4.5 Cykelandel af frabringertrafik udvikling hhv (pct. af alle togture) Hovedstadsområdet Resten af landet* Hele landet Anm.: *) Årene er lagt sammen pga. lille stikprøvestørrelse. Kilde: Transportvaneundersøgelsen hhv Lokal variation i brug af cykel til/fra stationer Ifølge DSB s egne opgørelser ses der lokale forskelle stationer imellem i forhold til, hvor mange der vælger at benytte cyklen i forbindelse med deres togrejse, både i og uden for Hovedstadsområdet. Det kan tyde på, at det også med lokal indsats og lokale tiltag er muligt at fremme kombinationsrejser med brug af cykel. For så vidt angår fjern- og regionalrejser, er Odense Station den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler til (37 pct.) ifølge DSB s opgørelse. Valby er den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler fra (28 pct.), tæt fulgt af Struer og Haslev (begge 27 pct.) 5, jf. nedenfor. 5 Opgørelserne er baseret på DSB s brugerundersøgelse. Tallene dækker over rejser og ikke kunder.

21 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 21. Tabel 4.3 Fjern-/regionalrejser: Cykelandel til hhv. fra station. Udvalgte lokaliteter (pct.) Cykelandel til station (%) Cykelandel fra station (%) Odense Holstebro Haslev Valby Holbæk Fredericia Middelfart København H Aarhus H Esbjerg Struer Skanderborg 6 9 Kilde: DSB (brugerundersøgelse 4. kvartal 2012) Cykelandelene for en række af de øvrige stationer viser, at kombinationsture, hvori cyklen indgår, ikke er et rent storbyfænomen. Cyklen finder også anvendelse i sammenhæng med den kollektive trafik uden for Hovedstadsområdet og de største danske byer. I sammenhæng med S-togsrejser er Albertslund Station den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler til (47 pct.), jf. DSB s opgørelse nedenfor. Tabel 4.4 S-togsrejser: Cykelandel til station. Udvalgte lokaliteter (pct.) Cykelandel til station (%) Albertslund 47 Birkerød 41 Nordhavn 40 Allerød 37 Hellerup 36 Glostrup 36 Lyngby 30 Ballerup 21 Køge 21 København H 20 Nørreport 17 Valby 14 Kilde: DSB (brugerundersøgelse 2012 (stationer med stikprøver > 50)) Køge Station er i sammenhæng med S-togsrejser den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler fra (19 pct.), jf. nedenfor.

22 22. Cyklen og den kollektive trafik Tabel 4.5 S-togsrejser: Cykelandel fra station. Udvalgte lokaliteter (pct.) Cykelandel fra station (%) Køge 19 Lyngby 18 Hillerød 17 Østerport 17 Glostrup 16 Flintholm 15 Valby 13 Vesterport 12 København H 10 Nørreport 8 Vanløse 6 Kilde: DSB (brugerundersøgelse 2012 (stationer med stikprøver > 50)) 3.5. Cyklen som til-/frabringer i forhold til pendlerrejser Betragtes pendling, der finder sted i sammenhæng med arbejde, var den gennemsnitlige pendlerrejse i Danmark i 2012 på 43 km 6. Set over alle årets dage for lønmodtagere og selvstændige bliver der gennemsnitligt gennemført 0,53 pendlerrejser per dag, hvilket svarer til 22,9 km hver dag. Bilen er det mest benyttede transportmiddel for at komme til og fra arbejde med 67 pct. af rejserne og 83 pct. af de tilbagelagte kilometer. 11 pct. af alle pendlerrejser til arbejde og 14 pct. af de tilbagelagte kilometer gennemføres med kollektiv trafik 7. Ifølge DSBs brugerundersøgelser er ca. halvdelen af de rejser, der gennemføres med fjern- og regionaltog, og hvor cyklen bliver brugt til/fra stationen, pendlerrejser. I sammenhæng med DSB-opgørelserne dækker pendlerrejser over pendling til både arbejde og uddannelse. I 2012 var næsten halvdelen af dem, der cyklede til/fra stationen i forbindelse en fjern- og regionalrejse, pendlere, jf. nedenfor. 6 Jf. DTU: Transportvaneundersøgelsen Faktaark om pendling i Danmark (2013). Ifølge DTUs opgørelse er en pendlerrejse defineret som en turkæde, der beskriver hele rejsen fra hjemmet til arbejdspladsen og hjem igen. 7 Ibid.

23 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 23. Figur 4.6 Pendlerandel i forhold til cykel til/fra stationen i forbindelse med fjernog regionalrejser 60% 50% 40% 40,2% 46,0% 49,4% 30% 20% 10% 0% Kilde: DSB (brugerundersøgelse ) Ifølge DSB s brugerundersøgelse er ca. 45 pct. af de rejser, som gennemføres med S-tog, og hvor cyklen anvendes til/fra stationen, pendlerrejser, jf. nedenfor. Figur 4.7 Pendlerandel i forhold til cykel til/fra stationen i forbindelse med S- togsrejser 60% 50% 40% 30% 20% 10% 44,4% 42,6% 45,5% 0% Kilde: DSB (brugerundersøgelse ) 3.6. Opsummering: Cyklen som til-/frabringer Samlet kan det konstateres, at cyklen primært anvendes mellem bopælen og stationen og særligt på de kortere afstande. Cyklen finder i mindre grad anvendelse som frabringer fra den kollektive trafik størstedelen går i stedet fra stationen. Det er i provinsen, at cyklen har den største markedsandel som tilbringer set i forhold til alle tilbringerture med forskellige transportmidler. Men volumen er størst i Hovedstadsområdet. Der har derudover været en positiv udvikling i brug af cykel som til- og frabringer i forhold til den kollektive trafik gennem de senere år.

24 24. Cyklen og den kollektive trafik 4. Afstande til kollektiv trafik Dette afsnit belyser perspektiverne i forhold til at betragte cykel og kollektiv trafik som et samlet transportsystem, herunder med fokus på cykelafstande, og hvordan folk bor i forhold til stationer Hvor langt vil folk cykle? Størstedelen af alle cykelture ca. 70 pct. er på 3 km eller derunder. Cyklen bliver dermed især brugt på de kortere distancer. Det gør det muligt for mange at nå kollektive trafikknudepunkter på cykel, hvorved cyklens aktionsradius bliver forøget. På ti minutter kan man til fods typisk tilbagelægge omkring 700 meter (målt i luftlinieafstand). På cykel kan man nemt nå tre gange så langt, dvs. omkring 2 km. Det svarer til, at cykeloplandet i forhold til kollektiv trafik alt andet lige er omkring ni gange så stort som gangoplandet, hvilket øger passagergrundlaget betragteligt. Med brug af el-cykel vurderes oplandet i forhold til stationer at være endnu større samt mere fremkommeligt, herunder også i de dele af Danmark som har en bakket topografi. Nedenfor er det illustreret, hvor langt man kan nå på ti minutter henholdsvis til fods og på cykel, samt herudover på omkring 15 minutter på cykel i tilknytning til både Slagelse og Randers Station, jf. figur 4.8 og figur 4.9. Dele af Danmark har et mere bakket terræn, som det eksempelvis findes i Randers. Et bakket terræn har betydning i forhold til, hvor hurtigt forskellige distancer kan tilbagelægges, når der sammenlignes med byer og områder med en mere flad topografi. Figur 4.8 Oplande og cykelafstande i forhold til Slagelse Station Kilde: Trafikstyrelsen

25 Afstande til kollektiv trafik 25. Illustrationerne viser, at størstedelen af begge byer kan nås på to hjul fra stationerne. Figur 4.9 Oplande og cykelafstande i forhold til Randers Station Kilde: Trafikstyrelsen I mange landområder vil afstande til busstoppesteder fra bolig- og erhvervsområder ligeledes være acceptable på cykel, hvorimod afstandene ofte vil være for store til gang. Boks 4.6 Case: Ture der kunne foregå med cykel+tog i stedet for bil Fra stationsbyerne i fingrene i Hovedstadsområdet foretages dagligt omkring bilture, som umiddelbart ville være oplagte som cykel-tog ture. I forhold til de bilture er der tale om bilture længere end 5 km, som opfylder: Dels at turen går fra en bopæl, der ligger ½-2 km fra en station i en af byfingrene uden for København og Frederiksberg, dels at turen går til et formål, der ligger under ½ km fra en station i København og Frederiksberg. Kilde: Trafikstyrelsen (på baggrund af Transportvaneundersøgelsen ) 4.2. Bopæl og stationslokalisering Der er store geografiske forskelle i Danmark i forhold til, hvor tæt folk bor på stationen, og dermed hvor nem adgang der er til toget. 28 pct. af befolkningen bor under 0,5 km fra stationen i Hovedstadsområdet. Den tilsvarende andel for den resterende del af landet er 9 pct., jf. figur 4.10.

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport Pulje Bedre adgang til den kollektive transport En Grøn Transportpolitik og... op til 1. milliard kroner til parkering Pulje til bedre adgang til den kollektive transport. Parterne ønsker at skabe flere

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Danmark op på cyklen!

Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Den nationale cykelstrategi Juli 2014 Danmark op på cyklen! 4. Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Danmark op på cyklen!

Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Den nationale cykelstrategi Juli 2014 Danmark op på cyklen! 4. Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik

Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik Bedre samspil mellem cyklen og den Idékatalog August 2009 3 Bedre samspil mellem cyklen og den Indhold Indhold Indledning 5 Resumé 7 Cyklen den fleksible medspiller 8 Med cykel og kollektiv trafik i 20

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde Tilsagnsnotat Passagerpuljen 5. runde 13. maj 2011 3 Tilsagnsnotat Indhold Indhold P2011-5-05, Midttrafik Trafikplan Aarhus indførelse af ny trafikplan Aarhus 5 P2011-5-07, Nordjyllands Trafikselskab

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Cykling i Danmark - hvor står vi?

Cykling i Danmark - hvor står vi? Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 4. Cykling i Danmark - hvor står vi? Indhold 1. Formål og sammenfatning...

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Notat. Til: Kopi til: 31. august Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse. 2. Resumé

Notat. Til: Kopi til: 31. august Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse. 2. Resumé Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CKK Direkte 36 13 16 70 Fax 36 13 20 93 CKK@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 31. august 2010 1. Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015 1 Tilsagnsnotat Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde 8. januar 2015 2 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde i alt givet tilsagn om 39,6 mio. kr. til 12 projekter. Puljen til

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014

Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra den regionale cykelpulje i ansøgningsrunden 2014 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 29 99 79 43 Web www.regionh.dk Dato: 14. maj 2014 Resuméer af projekter der er blevet bevilget tilskud fra

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde Tilsagnsnotat Passagerpuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 37,1 mio. kr. til 10 projekter. Desuden er der overflyttet 28,5 mio. kr. til Fremkommelighedspuljen.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Region Hovedstaden 2016

Region Hovedstaden 2016 Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADENS CYKELREGNSKAB Indhold INDHOLD UDARBEJDET AF INCENTIVE FOR REGION HOVEDSTADEN MED EKSTERNE BIDRAG FRA SUPERCYKELSTIER, BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN OG GATE 21. 2 5 FORORD

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Erfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum

Erfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum Erfaringer med cykelmedtagning og eksempler på indretning af flexrum Sporvognstog Mulhouse, Porto og Bergen Letbanetog Haag, Porto og Alicante 8. januar 2013, Anne Bach, Letbanesekretariatet Hvorfor diskussion

Læs mere

Evaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen

Evaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Evaluering af HyperCard Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Marts 2013 3 Evaluering af HyperCard Indhold Indhold 1 Forord 4 2 Konklusion 4 3 Hvad er HyperCard 5 4 HyperCard

Læs mere

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Special Session på Trafikdage 2014 tirsdag den 26.8. kl. 15:10 til 16:20 3. linje Lokale 4, 110, Kroghsstræde 3 DSB, Movia og Metroselskabet I/S

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Arbejdsliste til eget brug

Arbejdsliste til eget brug Forslag nr. Min prioritering 0-3 Emne 1.1 Metroafgrening til Ny Ellebjerg 1.2 Ny metro over havneafsnittet 1.3 Styrket busservice 1.4 Cykelparkering ved København H 1.5 Nye S-buslinjer 1.6 Metroafgrening

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Letbane i hovedstaden, busser og cykler

Letbane i hovedstaden, busser og cykler Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om: Letbane i hovedstaden, busser

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere