Cyklen og den kollektive trafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklen og den kollektive trafik"

Transkript

1 Cyklen og den kollektive trafik Arbejdspapir 4 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST

2 2. Cyklen og den kollektive trafik Cyklen og den kollektive trafik Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K

3 Indhold 1. Indledning Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik DSB-puljen: Cykelparkering ved danske stationer Cykelpuljen og Supercykelstipuljen Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og afstand til stationen Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og geografi Cyklen som til- og frabringer: Udvikling over tid Lokal variation i brug af cykel til/fra stationer Cyklen som til-/frabringer i forhold til pendlerrejser Opsummering: Cyklen som til-/frabringer Afstande til kollektiv trafik Hvor langt vil folk cykle? Bopæl og stationslokalisering Arbejdspladser og stationslokalisering Cykelparkering: Nemt, sikkert og opryddet! Cykelrejser med tog og bus Cykelmedtagning uden for Hovedstadsområdet og i mindre tætbefolkede områder Cykeladfærd hos togpassagerer By- og pendlercykler... 38

4

5 Indledning 5. Cyklen og den kollektive trafik

6 6. Cyklen og den kollektive trafik

7 Indledning Indledning Dette arbejdspapir belyser sammenhængen mellem cyklen og den kollektive trafik, herunder de synergier, der opstår, når cykel og kollektiv trafik sammentænkes. Cyklen er en hurtig og fleksibel transportform på relativt korte afstande, mens den kollektive trafik har sin styrke ved transport over lange afstande. Tilsammen giver de to transportformer mulighed for én samlet bæredygtig og fleksibel transportløsning fra dør til dør, også over længere afstande. Kombinationen af cykel og kollektiv trafik skaber fleksibilitet for den enkelte, og mobiliteten styrkes på en effektiv og bæredygtig måde, der samtidig bidrager til at reducere trængslen. Målsætningen er med brug af cykel og kollektiv trafik at skabe en samlet dør til dør løsning. Dette omfatter: Adgangen for den cyklende til henholdsvis fra bus-, metro- og togstationer samt muligheden for at parkere sin cykel ved stationer og stoppesteder på betryggende vis i begge ender af rejsen. Der arbejdes herudover med cykelmedtagning i den kollektive trafik. Erfaringer fra S-tog viser, at gratis medtagning af cykler medfører en markant stigning i antallet af medtagne cykler, hvilket i sig selv er positivt. Problemerne opstår, hvis cyklerne presser andre passagerer ud, sådan som det fx ville være tilfældet i Metroen i myldretiden. Arbejdspapiret indgår i arbejdet med udviklingen af en ny national cykelstrategi. Arbejdspapiret er en del af en samlet arbejdspapirserie. Arbejdspapiret er udarbejdet i et samarbejde med repræsentanter fra Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Københavns Kommune, DSB, Cyklistforbundet samt Naturstyrelsen. Sammenfatning arbejdspapir 4 I forlængelse af aftalen om en grøn transportpolitik etablerer DSB bil- og cykelparkeringspladser ved stationer i Danmark over perioden Indtil september 2013 er der anlagt knap cykelparkeringspladser fordelt over hele landet. DSB har derudover identificeret et behov på yderligere ca cykelparkeringspladser, som indgår i overvejelserne omkring forbrug af puljemidler i de kommende år. Fra Cykelpuljen er der i perioden givet ca. 40 mio. kr. i tilskud til tiltag, der skal skabe bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik. I tillæg hertil kommer kommunal egenfinansiering, der forøger den samlede investering. I Supercykelstipuljen er der ved udmøntning af en samlet investering på knap 360 mio. kr., inkl. kommunal egenfinansiering, lagt vægt på pendlerruternes tilknytning til kollektive trafikknudepunkter. Cyklen er især tilbringer til den kollektive trafik. På landsplan cykler 27 pct. af passagererne til den kollektive trafik, mens 8 pct. cykler fra den kollektive trafik. Cyklens markedsandel i forhold busser er væsentligt lavere.

8 8. Cyklen og den kollektive trafik Brug af cykel som til-/frabringer i forhold til kollektiv trafik hænger bl.a. sammen med afstand til/fra station og geografi. Cyklen har den højeste markedsandel som tilbringer på afstande mellem 0,5-4 km. I provinsen er man relativt set mere tilbøjelig til at bruge cyklen som tilbringer til den kollektive trafik. Volumen er imidlertid størst i Hovedstadsområdet. Der har været en lille fremgang i cyklens markedsandel som til- og frabringer til toget, når perioden sammenholdes med perioden Cykelparkering er ét blandt flere centrale elementer, der kan spille sammen for at skabe et godt samspil mellem cykel og kollektiv trafik. Elementerne omfatter: Gode cykelforhold til og fra stationer og busstoppesteder med sammenhæng til eksisterende cykelinfrastruktur, et veludviklet kollektivt net med stor regularitet og hyppighed, gode indgangsforhold og en logisk placering af cykelparkering, sikker og tryg cykelparkering ved station og busstoppesteder, mulighed for medtagning af cykler i tog og busser, samt by- og pendlercykelsystemer. DSB har oplyst, at der har været en mærkbar udvikling i forhold til cykelmedtagning i S-tog, og DSB s opgørelser viser, at cykelmedtagning er populær.

9 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik Som led i den statslige indsats for at fremme cyklisme er der i forskellige sammenhænge fokus på at sikre bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik DSB-puljen: Cykelparkering ved danske stationer I forlængelse af aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 har Transportministeriet indgået aftale med DSB om inden for rammen af 1 mia. kr. at etablere bil- og cykelparkeringspladser og dertil knyttede adgangsveje og omstigningsforhold ved stationer i hele Danmark i perioden Det har fra politisk side således været prioriteret, at der skal investeres i flere parker og rejs-pladser ved stationerne. DSB's finansiering af parkeringspladser sker ved salg af kommercielle grunde og ejendomme, som i dag ejes af DSB. Der er fokus på udvidelse og forbedring af cykelparkeringen ved stationer over hele landet. Som en del af puljen har DSB etableret knap cykelparkeringspladser ved togstationer fra 2009 til primo september DSB har derudover identificeret et yderligere behov for cykelparkeringspladser ved stationer rundt omkring i landet på ca pladser. Disse indgår i overvejelserne omkring forbrug af DSBpuljens midler i de kommende år. DSB udarbejder jævnligt status og udmøntningsplan for den kommende periode. Primo september 2013 havde DSB disponeret ca. 168 mio. kr. på cykel- og bilparkeringsprojekter, heraf ca. 1/4 til cykelparkering. Med udgangspunkt i hidtidige anlægsudgifter koster én cykelparkeringsplads i gennemsnit ca kr. En bilparkeringsplads har i gennemsnit kostet ca kr. Det bemærkes, at gennemsnitsprisen dækker over stor variation lokaliteter imellem. For så vidt angår 2014 er der disponeret for ca. 62 mio. kr. til projekter, heraf knap halvdelen til cykelparkeringsprojekter. De anlagte cykelparkeringspladser som følge af DSB-puljen er fordelt udover hele Danmark. Der er fx anlagt cykelparkeringspladser i Ballerup, Frederikssund, Grenå, Herlev, Ringsted, Roskilde, Svendborg, Laven, Tarm, Køge og Aarhus H. Boks 4.1 Flere cykelparkeringspladser ved Roskilde Station Igennem en årrække har DSB via de løbende parkeringstællinger kunne konstatere, at der var et behov for at etablere flere cykelparkeringspladser både nord og syd for Roskilde Station. 1 Jf. Pulje til bedre adgang til den kollektive transport, som indgår i aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem den tidligere regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

10 10. Cyklen og den kollektive trafik DSB valgte derfor i 2011 at etablere yderligere 210 cykelparkeringspladser ved nedgangen til perrontunnellen på stationens sydlige side. Herudover er der blevet etableret 220 cykelparkeringspladser i to etager med cykelrampe direkte ved perrontunnellen i kælderniveau på den nordlige side af stationen. Omkostningerne til etablering af yderligere cykelparkering på sydsiden udgjorde ca kr., mens omkostningerne til cykelkælderen var ca. 9,5 mio. kr. Cykelparkeringskælder ved Roskilde Station med nedkørsel via cykelrampe. Kilde: DSB I forhold til parkeringsfaciliteter er udfordringen ofte manglende plads i det stationsnære område, hvor der er konkurrence om pladsen til forskellige formål. Herudover er inddragelse af yderligere plads til parkeringsfaciliteter særligt omkostningstungt i de større byer. Muligheden for medfinansiering fra andre aktører, herunder kommuner, indgår således også som et af flere prioriteringskriterier i forhold til DSB-puljen.

11 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik 11. Kort 4.1 Afsluttede og kommende cykel- og bilparkeringsprojekter ved stationer i Danmark Kilde: DSB Oversigten ovenfor viser de stationer, hvor der med puljen per 1. januar 2013 er etableret cykelparkeringspladser og bilparkeringspladser i regi af puljen. Herudover angiver oversigten, ved hvilke stationer DSB planlægger at etablere parkeringspladser til cykler og biler. Prioriteringer af parkeringsprojekter i regi af DSB-puljen foretages efter en række kriterier, som omfatter: Indtægtspotentiale ved den enkelte station. Anlæggets bidrag til transportarbejdet. Anlægsinvestering og deraf afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

12 12. Cyklen og den kollektive trafik Medfinansiering fra anden offentlig myndighed, herunder lokal medfinansiering fra kommune. Medfinansiering fra private investorer vil også kunne opprioritere projekter, såfremt kundepotentialet i øvrigt tilsiger det. Boks 4.2 Plads til flere cykler ved Horsens Station med DSB-puljen I forlængelse af Horsens Kommunes beslutning om fornyelse af busterminalen ved Horsens Station, indgik Horsens Kommune og DSB en aftale om at gennemføre et fællesprojekt baseret på en fælles plan for disponering af stationsområdet. Kommunen forestod fornyelsen af busterminalen, mens DSB forestod etableringen af 500 overdækkede cykelparkeringspladser i to etager i umiddelbar nærhed af nedgangen til perrontunnellen. Omkostningerne til cykelparkeringspladserne ved Horsens Station udgjorde ca. 3,1 mio. kr. og blev afholdt af DSB. Cykelparkering ved Horsens Station. Kilde: DSB 2.2. Cykelpuljen og Supercykelstipuljen I forbindelse med udmøntning af Cykelpuljen er der blevet givet tilskud til flere projekter, der lægger vægt på at sikre bedre integration mellem cyklen og den kollektive trafik. Tiltagene indgik typisk som elementer i projekter vedrørende cykelbyer og cykelpendling.

13 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik 13. Fra Cykelpuljen er der i perioden samlet givet ca. 40 mio. kr. i tilskud til tiltag, der specifikt går på at skabe bedre sammenhæng mellem cyklen og den kollektive trafik 2. Det svarer i alt til ca. 6 pct. af Cykelpuljens tilskudsmidler. Midlerne er blandt andet givet som tilskud til en række stiprojekter og projekter med cykelparkering, der gør det nemmere at kombinere cykel og offentlig transport. Boks 4.3 Eksempel Bedre sammenhæng i Viborg med tilskud fra Cykelpuljen Fra Cykelpuljen blev der i 2009 givet tilsagn til Viborg Kommune om tilskud på 9,1 mio. kr. til projektet Viborg Cykelstjerne. Projektet består af en række stier mellem Viborg og byens opland med udgangspunkt i Viborg Banegård. Det primære formål med etableringen af Den Midtjyske Cykelstjerne er at skabe optimale forhold og sammenhængende cykelmuligheder mellem boligområder og arbejde samt uddannelsesinstitutioner både i kommunen og over kommunegrænsen. Muligheden for at kombinere cykel og kollektiv trafik ved banegård og rutebilstation er vigtig i den forbindelse. Det sammenhængende cykelstinet giver også mulighed for at skabe bedre, mere sikre og mere sammenhængende skoleveje til flere skoler i Viborg Kommune. Hertil kommer en mere direkte og varieret adgang til rekreative områder omkring Viborg samt forbedret sammenhæng med de nationale cykelruter. Cykelparkering i Viborg ved rutebilstation og banegård Foto: Viborg Kommune Kilde: Vejdirektoratet 2 Det bemærkes, at der ikke er tale om en type af tiltag, der udgør selvstændige hovedkategorier under Cykelpuljen.

14 14. Cyklen og den kollektive trafik Boks 4.4 Eksempel Delprojekter i Helsingør Cykelby fremmer integrationen af cykel og tog med tilskud fra Cykelpuljen Helsingør Kommune fik i 2009 tilsagn fra Cykelpuljen om tilskud til det samlede projekt Helsingør Cykelby. To af delprojekterne hænger tæt sammen med togtrafikken på Helsingør Station. Dels giver delprojektet City-Ring og Bypass (tilskud 2,0 mio. kr.) cyklisterne bedre mulighed for at cykle frem til stationen, og det andet delprojekt forbedrer parkeringen ved stationen (tilskud 1,1 mio. kr.). Behovet for et mere differentieret cykelparkeringstilbud i området omkring Helsingør Station er presserende, og projektet omfatter en samlet udbygning med ca. 400 nye p-pladser. Cykelparkeringen ved Jernbanegade vil blive etableret som 2-etagers cykelstativer med ny overdækning. Stativerne ved Jernbanevej etableres med nye hydrauliske 2-etagers stativer, der gør det nemt at sætte sin cykel op i overetagen med hjælp fra en hejsefunktion. Ved hovedindgangen til stationen vil der blive etableret ny belysning og opstillet regulerende byrumsinventar. Pladsen foran hovedindgangen udgør én af Helsingørs vigtigste byrum mellem stationen, den historiske bymidte og Kronborg Slot. Ved den østlige indgang etableres der 96 nye cykelparkeringspladser. Der er etableret en Cityring langs med Fiolgade, Gråbrødrestræde, Strandgade, Havnegade og Kongensgade. Cityringen er udbygget og markeret med skiltning og justeret med mindre forbedrende anlægstiltag. Derudover er der etableret en Bypass for cyklister ind gennem City. Bypassen fungerer som en attraktiv rute med direkte forbindelse til cykelparkeringsanlæggene omkring Helsingør Station. Projektet har omfattet etablering af cykelgader, etablering af cykling mod ensretning hhv. modstrøms cykelstier, skiltning og fjernelse af eksisterende kantstensparkering. Der er endvidere opstillet informationsstander, der angiver, hvornår næste tog afgår. Kilde: Vejdirektoratet Ud over tilskud i regi af Cykelpuljen er der med udmøntning af Supercykelstipuljen i 2013 givet tilskud til en række supercykelstier i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Pendlercykelstiernes tilknytning til kollektive trafikknudepunkter indgik som et begunstigende forhold i vurderingen af ansøgningerne. Samlet er der fra Supercykelstipuljen blevet udmøntet ca. 172 mio. kr. i tilskud til kommunale supercykelstiprojekter. Som følge af medfinansieringsprincippet giver det en samlet investering i cykelstier målrettet pendlere på ca. 344 mio. kr. Hertil kommer en mindre ramme til gennemførelse af specifikke statsvejsprojekter i forbindelse med de kommunale supercykelstier, som har opnået tilskud fra Supercykelstipuljen (ca. 14,8 mio. kr.).

15 Statslige midler: Bedre sammenhæng mellem cykel og kollektiv trafik 15. Boks 4.5 Eksempel Frederikssundruten og Måløv Station Ballerup Kommune fik i 2009 tilsagn om tilskud fra Cykelpuljen til projektet Ballerup Cykelprojekt, der bl.a. indeholdt forbedring af cykelparkeringsforholdene ved Måløv Station (tilskud på ca. 0,9 mio. kr.). Der er opsat 440 cykelstativer heraf er 180 cykelstativer overdækket. Frederikssund, Egedal og Ballerup Kommuner fik i 2012 tilskud fra Cykelpuljen på tilsammen ca. 6 mio. kr. til etaper af Frederikssundruten. Efterfølgende har Egedal, Ballerup, Herlev og Københavns Kommuner i 2013 fået tilsagn fra Supercykelstipuljen til resterende etaper af Frederikssundruten (i alt ca. 11,5 mio. kr.). Lokalt såvel som regionalt udgør Frederikssundsruten et vigtigt alternativ til motoriseret færdsel mellem Frederikssund og København. Dens direkte forløb langs med jernbanen væk fra den trafikerede Frederikssundsvej, samt koblingen til stationerne gør den til et attraktivt tilbud til en bred målgruppe af cyklister. Cykelpendlere og andre cyklister kan hermed kombinere deres cykeltur med den kollektive trafik afhængigt af vind, vejr og humør. Kilde: Vejdirektoratet

16 16. Cyklen og den kollektive trafik 3. Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi I sammenhæng med kombinationsture er det relevant at skelne mellem tilbringerog frabringertrafik. Tilbringertrafik refererer til delrejsen mellem turstart (fx bopælen) til station eller busstoppested, mens frabringertrafik omfatter delrejsen fra station eller busstoppested til selve rejsemålet (fx arbejdspladsen), jf. nedenfor. Figur 4.1 Tilbringer- og frabringertrafik i forhold til kollektiv trafik Det ses endvidere, at parkeringsfaciliteter indgår som et vigtigt element i sammenhæng med kombinationsrejser, der involverer cykel og kollektiv trafik Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og afstand til stationen I Danmark cykler 27 pct. af passagererne i den kollektive trafik til stationen, mens 8 pct. cykler fra stationen til bestemmelsesstedet, jf. tabel 4.1. hhv Hvorvidt cyklen anvendes til og fra stationen og herved kombineres med den kollektive trafik er i Danmark blandt andet afhængig af stationens lokalisering i forhold til både bopæl og turmål. Tabel 4.1 nedenfor viser, at cyklen især bliver anvendt til stationen på afstande mellem 0,5 og 4 km. Over større afstande er bus og bil dominerende som tilbringer til den kollektive trafik. Tabel 4.1 Tilbringertrafik opgjort på afstand mellem bopæl og station, fordelt på transportform (pct. af alle togture) Afstand ml. bopæl og station Gang (%) Cykel (%) Bus (%) Bil (%) I alt (%) Under 0,5 km ,5-1 km km km km Over 8 km Alle ture Kilde: Transportvaneundersøgelsen

17 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 17. Cykelandelen på tilbringerture er markant højere end på frabringerture. På afstande mellem 1 og 4 km har cyklen en andel på pct. på tilbringerture, jf. tabel 4.1. Cyklen har den højeste markedsandel som frabringer på afstande mellem 1 og 2 km. På frabringerture er cyklens højeste andel på knap 20 pct. og dette på afstande mellem 1 og 4 km, jf. tabel 4.2. Ca. to tredjedel af al frabringertrafik er gang. Tabel 4.2 Frabringertrafik opgjort på afstand mellem station og rejsemål, fordelt på transportform (pct. af alle togture) Afstand ml. station og rejsemål Gang (%) Cykel (%) Bus (%) Bil (%) I alt (%) Under 0,5 km ,5-1 km km km km Over 8 km Alle ture Kilde: Transportvaneundersøgelsen Til sammenligning viser hollandske erfaringer, at omkring 40 pct. cykler fra bopæl til stationen, og omkring 10 pct. cykler fra stationen til bestemmelsesstedet 3. Cyklens andel som til- henholdsvis frabringer i forhold til bus er væsentligt lavere end for tog. Set for hele landet anvender 9 pct. af buspassagerne cyklen som tilbringer, mens den tilsvarende frabringerandel er 1 pct Tilbringer- og frabringertrafik: Sammenhæng mellem brug af cykel og geografi Afhængig af geografi har cyklen også forskellig betydning som tilbringer til den kollektive trafik. Figuren nedenfor viser, at cykelandelen af alle tilbringerture er størst uden for Hovedstadsområdet (36 pct.). Således er det især i provinsen, at cyklen ud af samtlige ture med forskellige transportmidler mellem bopæl og station bliver anvendt til at komme fra hjemmet til stationen. I provinsen er afstandene mellem bopæl og station generelt længere end i Hovedstadsområdet og især længere end i København og på Frederiksberg. 3 Se fx Trafikstyrelsens idékatalog Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik (2009). 4 Opgørelsen i forhold til bustrafik er baseret på et gennemsnit fra Transportvaneundersøgelsen

18 18. Cyklen og den kollektive trafik Figur 4.2 Cykelandel af alle tilbringerture (alle transportformer) mellem bopæl og station opgjort på geografi 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% København og Frederiksberg Hovedstadsområdet i øvrigt Resten af landet Hele landet Kilde: Transportvaneundersøgelsen For så vidt angår frabringertrafik, viser figur 4.3, at cyklens frabringerandel er størst i Hovedstadsområdet uden for centralkommunerne (12 pct.). Figur 4.3 Cykelandel af alle frabringerture (alle transportformer) mellem station og rejsemål opgjort på geografi 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% København og Frederiksberg Hovedstadsområdet i øvrigt Resten af landet Hele landet Kilde: Transportvaneundersøgelsen Samlet kan det konstateres, at man relativt set er mere tilbøjelig til at tage cyklen sammenlignet med andre transportmidler når man bor i provinsen og rejser

19 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 19. kollektivt. Det hænger muligvis sammen med, at der mange steder ikke er en reel alternativ tilbringer til toget ud over cyklen. I forlængelse heraf er det værd at bemærke, at størstedelen af alle til- og frabringerture med cykel til kollektiv trafik imidlertid finder sted i Hovedstadsområdet, især uden for centralkommunerne. Med andre ord er det i Hovedstadsområdet, at det største volumen med cykel findes i forhold til til- og frabringertrafik Cyklen som til- og frabringer: Udvikling over tid Nedenfor belyses udviklingen i cyklens andel som til- og frabringer til togstationer. Det fremgår, at der i Hovedstadsområdet er sket en stigning i brug af cyklen som tilbringer til den kollektive trafik. Før 2010 brugte 22 pct. cyklen som tilbringer, mens 27 pct. brugte cyklen som tilbringer i perioden , jf. figur 4.4 nedenfor. Set i forhold til resten af landet er det således udviklingen i Hovedstadsområdet, der driver den samlede stigning for hele landet, når perioden sammenholdes med perioden På landsplan brugte 29 pct. cyklen som tilbringer set over perioden , mens 25 pct. brugte cyklen som tilbringer i perioden Figur 4.4 Cykelandel af tilbringertrafik udvikling fra hhv (pct. af alle togture) Hovedstadsområdet Resten af landet Hele landet Kilde: Transportvaneundersøgelsen hhv Det ses af figur 4.5 nedenfor, at der også er sket en stigning i cyklens markedsandel som frabringer fra den kollektive trafik (togstationer) for perioden til perioden Stigningen er, tilsvarende tilbringertrafikken, drevet af udviklingen i Hovedstadsområdet.

20 20. Cyklen og den kollektive trafik Figur 4.5 Cykelandel af frabringertrafik udvikling hhv (pct. af alle togture) Hovedstadsområdet Resten af landet* Hele landet Anm.: *) Årene er lagt sammen pga. lille stikprøvestørrelse. Kilde: Transportvaneundersøgelsen hhv Lokal variation i brug af cykel til/fra stationer Ifølge DSB s egne opgørelser ses der lokale forskelle stationer imellem i forhold til, hvor mange der vælger at benytte cyklen i forbindelse med deres togrejse, både i og uden for Hovedstadsområdet. Det kan tyde på, at det også med lokal indsats og lokale tiltag er muligt at fremme kombinationsrejser med brug af cykel. For så vidt angår fjern- og regionalrejser, er Odense Station den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler til (37 pct.) ifølge DSB s opgørelse. Valby er den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler fra (28 pct.), tæt fulgt af Struer og Haslev (begge 27 pct.) 5, jf. nedenfor. 5 Opgørelserne er baseret på DSB s brugerundersøgelse. Tallene dækker over rejser og ikke kunder.

21 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 21. Tabel 4.3 Fjern-/regionalrejser: Cykelandel til hhv. fra station. Udvalgte lokaliteter (pct.) Cykelandel til station (%) Cykelandel fra station (%) Odense Holstebro Haslev Valby Holbæk Fredericia Middelfart København H Aarhus H Esbjerg Struer Skanderborg 6 9 Kilde: DSB (brugerundersøgelse 4. kvartal 2012) Cykelandelene for en række af de øvrige stationer viser, at kombinationsture, hvori cyklen indgår, ikke er et rent storbyfænomen. Cyklen finder også anvendelse i sammenhæng med den kollektive trafik uden for Hovedstadsområdet og de største danske byer. I sammenhæng med S-togsrejser er Albertslund Station den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler til (47 pct.), jf. DSB s opgørelse nedenfor. Tabel 4.4 S-togsrejser: Cykelandel til station. Udvalgte lokaliteter (pct.) Cykelandel til station (%) Albertslund 47 Birkerød 41 Nordhavn 40 Allerød 37 Hellerup 36 Glostrup 36 Lyngby 30 Ballerup 21 Køge 21 København H 20 Nørreport 17 Valby 14 Kilde: DSB (brugerundersøgelse 2012 (stationer med stikprøver > 50)) Køge Station er i sammenhæng med S-togsrejser den station, som flest relativt set fortæller, at de cykler fra (19 pct.), jf. nedenfor.

22 22. Cyklen og den kollektive trafik Tabel 4.5 S-togsrejser: Cykelandel fra station. Udvalgte lokaliteter (pct.) Cykelandel fra station (%) Køge 19 Lyngby 18 Hillerød 17 Østerport 17 Glostrup 16 Flintholm 15 Valby 13 Vesterport 12 København H 10 Nørreport 8 Vanløse 6 Kilde: DSB (brugerundersøgelse 2012 (stationer med stikprøver > 50)) 3.5. Cyklen som til-/frabringer i forhold til pendlerrejser Betragtes pendling, der finder sted i sammenhæng med arbejde, var den gennemsnitlige pendlerrejse i Danmark i 2012 på 43 km 6. Set over alle årets dage for lønmodtagere og selvstændige bliver der gennemsnitligt gennemført 0,53 pendlerrejser per dag, hvilket svarer til 22,9 km hver dag. Bilen er det mest benyttede transportmiddel for at komme til og fra arbejde med 67 pct. af rejserne og 83 pct. af de tilbagelagte kilometer. 11 pct. af alle pendlerrejser til arbejde og 14 pct. af de tilbagelagte kilometer gennemføres med kollektiv trafik 7. Ifølge DSBs brugerundersøgelser er ca. halvdelen af de rejser, der gennemføres med fjern- og regionaltog, og hvor cyklen bliver brugt til/fra stationen, pendlerrejser. I sammenhæng med DSB-opgørelserne dækker pendlerrejser over pendling til både arbejde og uddannelse. I 2012 var næsten halvdelen af dem, der cyklede til/fra stationen i forbindelse en fjern- og regionalrejse, pendlere, jf. nedenfor. 6 Jf. DTU: Transportvaneundersøgelsen Faktaark om pendling i Danmark (2013). Ifølge DTUs opgørelse er en pendlerrejse defineret som en turkæde, der beskriver hele rejsen fra hjemmet til arbejdspladsen og hjem igen. 7 Ibid.

23 Cyklen som til-/frabringer set i forhold til afstande og geografi 23. Figur 4.6 Pendlerandel i forhold til cykel til/fra stationen i forbindelse med fjernog regionalrejser 60% 50% 40% 40,2% 46,0% 49,4% 30% 20% 10% 0% Kilde: DSB (brugerundersøgelse ) Ifølge DSB s brugerundersøgelse er ca. 45 pct. af de rejser, som gennemføres med S-tog, og hvor cyklen anvendes til/fra stationen, pendlerrejser, jf. nedenfor. Figur 4.7 Pendlerandel i forhold til cykel til/fra stationen i forbindelse med S- togsrejser 60% 50% 40% 30% 20% 10% 44,4% 42,6% 45,5% 0% Kilde: DSB (brugerundersøgelse ) 3.6. Opsummering: Cyklen som til-/frabringer Samlet kan det konstateres, at cyklen primært anvendes mellem bopælen og stationen og særligt på de kortere afstande. Cyklen finder i mindre grad anvendelse som frabringer fra den kollektive trafik størstedelen går i stedet fra stationen. Det er i provinsen, at cyklen har den største markedsandel som tilbringer set i forhold til alle tilbringerture med forskellige transportmidler. Men volumen er størst i Hovedstadsområdet. Der har derudover været en positiv udvikling i brug af cykel som til- og frabringer i forhold til den kollektive trafik gennem de senere år.

24 24. Cyklen og den kollektive trafik 4. Afstande til kollektiv trafik Dette afsnit belyser perspektiverne i forhold til at betragte cykel og kollektiv trafik som et samlet transportsystem, herunder med fokus på cykelafstande, og hvordan folk bor i forhold til stationer Hvor langt vil folk cykle? Størstedelen af alle cykelture ca. 70 pct. er på 3 km eller derunder. Cyklen bliver dermed især brugt på de kortere distancer. Det gør det muligt for mange at nå kollektive trafikknudepunkter på cykel, hvorved cyklens aktionsradius bliver forøget. På ti minutter kan man til fods typisk tilbagelægge omkring 700 meter (målt i luftlinieafstand). På cykel kan man nemt nå tre gange så langt, dvs. omkring 2 km. Det svarer til, at cykeloplandet i forhold til kollektiv trafik alt andet lige er omkring ni gange så stort som gangoplandet, hvilket øger passagergrundlaget betragteligt. Med brug af el-cykel vurderes oplandet i forhold til stationer at være endnu større samt mere fremkommeligt, herunder også i de dele af Danmark som har en bakket topografi. Nedenfor er det illustreret, hvor langt man kan nå på ti minutter henholdsvis til fods og på cykel, samt herudover på omkring 15 minutter på cykel i tilknytning til både Slagelse og Randers Station, jf. figur 4.8 og figur 4.9. Dele af Danmark har et mere bakket terræn, som det eksempelvis findes i Randers. Et bakket terræn har betydning i forhold til, hvor hurtigt forskellige distancer kan tilbagelægges, når der sammenlignes med byer og områder med en mere flad topografi. Figur 4.8 Oplande og cykelafstande i forhold til Slagelse Station Kilde: Trafikstyrelsen

25 Afstande til kollektiv trafik 25. Illustrationerne viser, at størstedelen af begge byer kan nås på to hjul fra stationerne. Figur 4.9 Oplande og cykelafstande i forhold til Randers Station Kilde: Trafikstyrelsen I mange landområder vil afstande til busstoppesteder fra bolig- og erhvervsområder ligeledes være acceptable på cykel, hvorimod afstandene ofte vil være for store til gang. Boks 4.6 Case: Ture der kunne foregå med cykel+tog i stedet for bil Fra stationsbyerne i fingrene i Hovedstadsområdet foretages dagligt omkring bilture, som umiddelbart ville være oplagte som cykel-tog ture. I forhold til de bilture er der tale om bilture længere end 5 km, som opfylder: Dels at turen går fra en bopæl, der ligger ½-2 km fra en station i en af byfingrene uden for København og Frederiksberg, dels at turen går til et formål, der ligger under ½ km fra en station i København og Frederiksberg. Kilde: Trafikstyrelsen (på baggrund af Transportvaneundersøgelsen ) 4.2. Bopæl og stationslokalisering Der er store geografiske forskelle i Danmark i forhold til, hvor tæt folk bor på stationen, og dermed hvor nem adgang der er til toget. 28 pct. af befolkningen bor under 0,5 km fra stationen i Hovedstadsområdet. Den tilsvarende andel for den resterende del af landet er 9 pct., jf. figur 4.10.

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Danmark op på cyklen!

Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Den nationale cykelstrategi Juli 2014 Danmark op på cyklen! 4. Danmark op på cyklen! Danmark op på cyklen! Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Potentiale, muligheder og udfordringer for forbedret integration mellem kollektiv trafik og cyklisme

Potentiale, muligheder og udfordringer for forbedret integration mellem kollektiv trafik og cyklisme 14-11-2013/jlr-jam Baggrundspapir til workshop den 14. november 2013 i Transportministeriet Af direktør Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet Potentiale, muligheder og udfordringer for forbedret integration

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykling i Danmark - hvor står vi?

Cykling i Danmark - hvor står vi? Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Cykling i Danmark - hvor står vi? Arbejdspapir 1 4. Cykling i Danmark - hvor står vi? Indhold 1. Formål og sammenfatning...

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme

Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Arbejdspapir 6 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Hvad virker hvor? Forskellige indsatser til cykelfremme Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

DSB S-tog. Gratis cykelmedtagning i S-toget

DSB S-tog. Gratis cykelmedtagning i S-toget DSB S-tog Gratis cykelmedtagning i S-toget DSB S-tog og cykler Hvad har S-tog lært om cykler? 1) Baggrund for Gratis Cykelmedtagning 2) Målsætning 3) Resultater 4) Forhold på stationen og i toget: 1) Adfærd,

Læs mere

Sammenhæng i den kollektive transport

Sammenhæng i den kollektive transport Sammenhæng i den kollektive transport Analyse af tilbringertrafikken til den statslige jernbane Maj 2015 Transportministeriet Finansministeriet Danske Regioner KL Trafikselskaberne i Danmark Sammenhæng

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Referat Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar 2014

Referat Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar 2014 28. februar 2014 Referat Bestyrelsesmøde hos NT den 25. februar 2014 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Svend Heiselberg, Region Nordjylland Lars Holt, Jammerbugt kommune Morten Lem, Rebild

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: 1 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder 22. maj 2015

Læs mere

FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE INDHOLD. 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i Kettinge, Hørsholm Kommune 6

FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE INDHOLD. 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej i Kettinge, Hørsholm Kommune 6 REGION HOVEDSTADEN FAGLIG VURDERING AF ANSØGNINGERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Fredeliggørelse af Stumpedyssevej

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk

TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk TUS breder sig men hvad er erfaringerne? Jens Willars Programleder - TUS jewi@dsb.dk Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser Effekten af TUS trafikinformation - tilfredshedsundersøgelser

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Metro, letbane, nærbane og cykler

Metro, letbane, nærbane og cykler Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Metro, letbane, nærbane og cykler 12. juni 2014 1 Reservation til afgreningskammer

Læs mere

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres?

Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Hvilket virkemiddel er vigtigt at prioritere, for at øge andelen af rejser, hvor cykel og kollektiv trafik kombineres? Deltagere i gruppearbejde: Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet; Elisabeth Frederiksen,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

REFERAT. Temaarrangement: Hvad kan den kollektive trafik og cyklisme løfte?

REFERAT. Temaarrangement: Hvad kan den kollektive trafik og cyklisme løfte? Roadmap for udfasning af fossile brændstoffer i transportsektoren REFERAT Dato J. nr. 6. december 2013 2013-1896 Temaarrangement: Hvad kan den kollektive trafik og cyklisme løfte? Workshoppen fandt sted

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Regnskab 2012 6. december 2013 3 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Indhold Indhold Udvikling i den offentlige buskørsel 5 Offentlig buskørsel, regnskab

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere