Den digitale revolution. Det aktive publikum. A f Michael Gubbins
|
|
- Hedvig Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 The Age of Stupid (Franny Armstrong, 2009). Pete Postlethwaite som arkivaren, der i 2055 ser tilbage på en verden, der er lagt øde som følge af de klimaforandringer, som ingen tog tilstrækkeligt alvorligt i Den digitale revolution Det aktive publikum A f Michael Gubbins Vi står over for et helt nyt paradigme, men vi ødelægger det ved at prøve at tilpasse det til vores gamle modeller. Brian Newm an1 I - INDLEDNING Hvis man havde annonceret for de senere års lange køer foran de europæiske biografer, at filmen står over for den største og mest revolutionære omvæltning i sin levetid, ville de formentlig have undret sig såre. For tilsyneladende har end ikke den globale økonomiske krise kunnet slå filmindustrien af pinden. Og den rekordstore succes, som James Camerons Avatar (2009) oplever i øjeblikket, ser ud til at være et to milliarder dollars bevis på 3D s kommercielle og kreative potentiale. Selv om Hollywood-filmen således kan synes modstandsdygtig over for den generelle økonomiske recession, så vil denne artikel2 argumentere for, at intet i filmbranchen er sikret imod fremtiden. De samme forbrugere, som flokkes om billetlugerne, er nemlig også roden til den
2 Den digitale revolution revolutionerende forandring, som filmindustrien undergår i disse år. Internettet og den hastige udbredelse af forbrugerteknologier har ledt til et fundamentalt anderledes forhold mellem forbruger og kulturprodukter. Publikum kan nu kræve - og kræver - at forbruge kultur på deres egne betingelser: på den platform, de har lyst til, og når de har lyst til det - ikke på tidspunkter og steder dikteret af industrien. Det er det, man forstår ved on demand- eller efterspørgselskultur, og musik- og forlagsindustrierne har allerede opdaget, hvad der sker, når ens forretningsmodeller ikke er i fase med disse forandringer. Som med al hurtig forandring i forretningsverdenen underm ineres de gamle modeller nogen tid, før nye kan vinde fodfæste. Men i m odsætning til tidligere evolutionære spring fremad, som f.eks. lydens gennembrud, truer tilpasningen til de nye digitale muligheder selve fundam entet for filmindustrien - i det mindste i den form, denne har haft i de sidste hundrede år. De nuværende forretningsmodeller og -strukturer er stadig i alt væsentligt baseret på fysisk produktion, distribution og forevisning af 35mm kopier. I løbet af de seneste årtier er vhs, dvd og Blu-ray kommet til, men også de er fysiske produkter, der bliver købt og solgt på den traditionelle måde. Den frygtede skade på det, man hidtil har anset for filmens kerne -forretning, biografvisningen, blev begrænset ved filmbranchens stædige insisteren på de såkaldte vinduer - dvs. det at filmene udsendes først i biografen, så på vhs/dvd/blu-ray og betalings-tv og til sidst på broadcast tv - og geografisk inddelte territorier. Selv om først vhs og siden dvd udfordrede biografvisningens centrale rolle i denne model, rokkede de ikke ved den underliggende struktur, og i mange år stod dvd ovenikøbet for hovedparten af en films indtægter. Generelt bidrog disse nye form ater desuden til at øge interessen for film - hvilket klart var til fordel for biograferne. M en de digitale medier - især online-fænom enet - følger ikke de samme regler. Digitaliseringen har sat vinduerne under pres, hvilket ikke mindst illustreres ved den udbredte piratvirksomhed, hvor folk på ulovlig vis skaffer sig kopier af film ene um iddelbart efter biografpremieren - og stiller dem til rådighed for alverden på nettet. Internettet tilbyder global adgang og globale søgemuligheder, netværk og serviceydelser, sam t mulighed for perfekt reproduktion. Succesrige online-forretninger er således efterspørgselsdrevne. Den etablerede filmindustri er grundlæggende det modsatte: topstyret, territorie-bundet og baseret på begrænsede adgangsmuligheder. Og kontakten til forbrugerne kom pliceres yderligere af filmens lange vej fra synopsis og m anuskript til biografpremiere - et filmprojekt skal således gætte sig til en form odet efterspørgsel flere år ude i fremtiden. Den digitale teknologi er en gigantisk udfordring for filmindustrien, der er nødt til fundam entalt at omtænke den måde, den fungerer på. Men i øjeblikket reagerer branchen prim ært ved at forsøge at begrænse digitaliseringens konsekvenser. Den bestræber sig således på at dæmme op for forbrugerefterspørgslen, indtil den kan finde en måde til at kapitalisere på den. Ved hjælp af vinduerne og den differenterede geografiske udsendelse skaber den det, som økonomer kalder en kunstig knaphedssituation. Og forbrugernes ulovlige forsøg på at omgå restriktionerne mødes med hårde repressalier. Industrien vil diktere forandringens
3 a f Michael Gubbins hastighed, og hvornår og hvordan produkterne forbruges, men den bliver nødt til at indse, at en sådan tilgang simpelthen ikke længere er gangbar. II - INDUSTRIENS RESPONS På enhver konference om den digitale forandringsproces drøfter man i dag, hvordan industrien vil møde de digitale udfordringer. Men alene det at rejse dette spørgsmål er et udtryk for et af kerneproblemerne. For selv om digital forandring således uomtvisteligt er kom m et på dagsordenen, er fokus hverken på publikum eller på filmmediet som sådan, men på digitaliseringens konsekvenser for industrien. Samtidig bliver det mere og mere tydeligt - i vidt omfang netop på grund af de udfordringer, der rejses med digitaliseringen - at filmbranchen ikke er en homogen industri, m en en vifte af forskelligartede interesser. Vi har vænnet os til at tænke på filmbranchen som to forbundne, m en samtidig i vidt omfang adskilte industrier: på den ene side Hollywood (de store studier og måske de større m ini-majors) og på den anden side de uafhængige selskaber (alle andre). Der har selvfølgelig været andre skillelinjer - som f.eks. low-budget over for mellemstore film, kommercielle over for kunstneriske, amerikanske film over for europæiske, osv. - men den slags etiketter h ar altid væ ret kunstige og er ofte blevet anvendt uden megen omtanke. Én forenende faktor h ar der imidlertid altid været: biografpremierens helt centrale position. I m ere end hundrede år har 35mm film og det store læ rred været en slags fællesnævner for alle film. Dét er nu ved at æ ndre sig, efter at industrien har oplevet en dramatisk interessepolarisering - m ed de mægtige Hollywood-studier i den ene ende og mikro-budget filmene i den anden. Den del af industrien, der befinder sig imellem disse to poler, har det hårdt i disse år. Boomet i investeringsfonde, der pumpede milliarder ind i filmproduktion, blev kun kortvarigt, og siden da er en stor del af Hollywood veget tilbage fra m arkedet for middelstore film. Dertil kom bankernes kollaps, der underm inerede de større af de uafhængige selskabers økonomi. Dette industrielle mellemlag har så forsøgt at tage kampen op med radikale reformer. Nogle prøver at skabe nye europæiske studier efter PolyGram-modellen - dvs. ved at fusionere med amerikanske selskaber; andre etablerer vertikalt integrerede selskaber med distributører, der er på vej ind i produktionsleddet (eller omvendt), og der er desuden kommet nyt fokus på co-produktioner, samarbejde og international ekspansion. Det problem, som også disse om organiserede selskaber står overfor, når de vil forsøge at udnytte det potentiale, der ligger i digitaliseringen, er, at markedet og industrien stadig er bundet op på gamle modeller, som begrænser vækst. Og i Europa er der ydermere det forhold, at industrien skal operere i en myriade af forskellige nationale lovgivninger, rettigheder og kulturpolitiske tiltag. Filmindustrien består desuden af en lang række diskrete enheder, for det meste bittesmå virksomheder, som hver især har helt deres egne interesser. Filmen har behov for en distributionsrevolution, der kan tilpasse mediet til den digitale æra - en kulturændring, en om strukturering af industrien og dens forretningsmodeller og, især for de uafhængige europæiske selskabers vedkommende, en ny politisk strategi, der kan anspore dels 11
4 Den digitale revolution til en helt ny form for kontakt med publikum dels til at etablere selskaber, der har størrelsen og den tilstrækkelige know-how til at udnytte de nye digitale muligheder. Det er imidlertid ikke kun industrien selv, der er splittet. Det samme gælder debatten om dens fremtid. På filmens om råde er den digitale debat nemlig ikke bare én diskussion om en fremtid, der passer til den digitale efterspørgsel, vi så småt ser konturerne af, men en lang række adskilte og ofte helt uforbundne diskussioner inden for de enkelte nationalstater eller industrigrene. Dertil kom m er en splittelse på europæisk plan - ikke alene mellem m edlemslandene, men også om, hvad der skal betragtes som hhv. kultur- og industrispørgsmål. O verproduktion. I europæisk film er m isforholdet mellem udbud og efterspørgsel større end nogensinde før - i og med at Europa udsender for mange film, som folk ikke ser- ikke i biograferne, i det mindste. M an producerer flere og flere film, samtidig med at man sælger stadig færre biografbilletter. I perioden steg antallet af film produceret i Europa med mere end 25 procent. Det Europæiske Audiovisuelle Laboratorium s såkaldte Focus-rapport for 2009 afslører, at der sidste år blev produceret i alt 1145 film i EU s 27 medlemslande - m od 870 i USA derimod faldt antallet af producerede film med 21 procent fra 2007 til Over for de europæiske produktionstals himmelflugt står et stort set uændret antal tilgængelige biografsale - og en knap ni procents tilbagegang i solgte biografbilletter over de sidste fem år. Det er fristende at sammenligne situationen med de smørbjerge og vinsøer, der opstod, da den europæiske støttepolitik 1 2 mistede følingen med markedet, men det er vigtigt ikke at blande industrielle og politiske spørgsmål sammen med kreative. Europæisk film har produceret nogle virkelige mesterværker i de seneste år - film, som desuden h ar været solide kommercielle succeser såvel på hjemmemarkederne som i udlandet. Dét ville ikke have været muligt uden offentlig støtte. En stor del a f overproduktionsproblem et består i, at filmene står i kø for at komme op i biograferne. Det kunne man i teorien løse ved digitale biografer, hvor celluloid-kopier erstattes af meget billigere og lettere tilgængelige digitale filer, der ville give biograferne både større udbud og øget fleksibilitet. Men skønt dette skift fra en lukket knaphedsm odel til en efterspørgselsfølsom tilgængelighedsmodel i dag er en teknisk mulighed, har den stadig karakter af en ijern drøm. Der er indtil videre kun blevet installeret forsvindende få af de nye digitale sale, der kunne have øget udbuddet. Og eftersom den model for virtuel kopiafgift (VPF - Virtual Print Fee), der tænkes at skulle finansiere biografernes ombygning til digitale sale, er baseret på, at distributørerne bæ rer en del af udgifterne (til gengæld for deres reducerede kopi- og transportom kostninger), vil den enkelte biograf formentlig reelt kun kunne opnå en meget begrænset fleksibilitet, fordi den vil blive bundet til de distributører, der betaler gildet. Det ser således ud til, at omstillingen til d-biografer reelt er i færd med at reducere udbuddet. Situationen for de m indre biografer er ved at være kritisk, fordi man endnu ikke har fundet en overbevisende model til at finansiere deres ombygningsudgifter. O m kring femten procent af verdens biografer, heriblandt halvdelen af Europas, betragtes nu som værende i overhængende fare for at m åtte lukke.
5 a f Michael Gubbins Og dét er ikke hele historien. For dertil kommer et vigende dvd-salg, som endnu ikke kompenseres af hverken Blu-ray eller video on demand (vod). Og der er også andre elementer, der underm inerer en films indtjeningsmuligheder på det internationale marked - bl.a. et meget vanskeligere amerikansk salgsmiljø. Underdistribution. Løsningen består i at se problemet på en ny måde: ikke som overproduktion, m en som underdistribution. Filmmediet er nødt til at finde nye måder at interagere m ed publikum på. Den nuværende struktur opererer med fysiske barrierer for vækst og kan derfor kun spille en begrænset rolle i fremtiden. Eftersom det vesteuropæiske biografm arked er så godt som m ættet, er der ikke særlig stor sandsynlighed for, at der vil blive bygget væsentligt flere biografer her. Og i Østeuropa er genopbygningen af de sale, som forsvandt m ed kom munismens fald, blevet sat i stå af den økonomiske recession, og de eksisterende uafhængige biografer er i farezonen på grund af den aktuelle d-biograf-krise. Det er derfor af afgørende betydning, at vi snarest finder nye distributionsformer. Der har faktisk allerede været en del aktivitet. Således rapporterede det Europæiske Audiovisuelle Observatorium - obs.coe.int - at der i slutningen af 2009 var omkring 700 vod-kanaler i Europa, næsten dobbelt så mange som året før. Stigningen skyldes bl.a. støtte fra såvel nationale regeringer som europæiske institutioner. F.eks. har det europæiske M EDIA-program i de senere år støttet vod-platforme og lignende forretningsmodeller m ed millioner af euro. Men undersøgelser foretaget af Screen Digest tyder på, at indtægterne fra disse platforme indtil videre har været meget begrænsede. Filmindustrien og regeringerne har fulgt samme devise som Kevin Costner i Field ofdreams (1989, instr. Phil Alden Robinson): Hvis man bygger det, skal folk nok komme. Antallet af platforme er således vokset eksplosivt, m en uden at man har haft en klar forestilling om, hvordan forbrugerne skulle udnytte dem. De knopskydende vod-platforme skaber forvirring, og på grund af de uoverskuelige og komplekse rettighedsforhold kæmper selv veletablerede sites for at skabe et sam menhængende udbud af film - hvilket kun ses alt for tydeligt i den frustrerede besked, der alt for ofte kom m er op på det førende europæiske vod-site, theauteurs.com, når man forsøger at få adgang til helt nye film: Theauteurs.com, der præsenterer sig som en online biograf, hvor man kan se, opdage og diskutere auteur-film. De fleste film koster 3 Euro, forudsat at de er tilgængelige... Htheauteurs EUROPE FILMS WATCH NEW USTS FESTIVALS PEOPLE FORUM NOTEBOOK NOT AVAILABLE TO WATCH W BECOME A FAN I I WANT TO WATCH THIS I PROFILE I WHOX I ACCOUNT I LOOOUT DIR Jean-Luc Godard, Anna-Marle Mlévlla, Fabrice Aragno, Jaan-Paul Bantggia. Pierr* Bmggeii, Paul Grlvas, Louma Sanbar EXEC Ruth Watdburger SCB Jean-Luc Godard CAST Patti Smith, Elisatwth Vttali, Christian Smniger, Nadège Baausson tmagne, Alain Badiou, Loony Kay* SOUND Gabriel Hafrw, François Muay Canne* (Un Certain Regard)
6 Den digitale revolution Denne film er ikke tilgængelig. Hvis det var op til os, ville du se filmen lige nu i stedet for at læse denne besked. Der er ikke nogen tegn på, at de nye platforme har øget interessen for film uden for kernepublikummet. At bygge ny infrastruktur uden at håndtere de underliggende problem er er spild af både tid og penge. Men i det mindste er man så småt begyndt at diskutere behovet for mere indhold, der kan gøres tilgængeligt for forbrugerne på nye - og legale - måder. Bredere adgang. Pirateri er nærmest blevet en besættelse for den etablerede industri, og rettighedshaveres lobbyvirksomhed, ikke m indst på musik-området, har ført til nye, skrappe lovgivninger i bl.a. Frankrig og snart også Storbritannien. I håb om at gøre illegal download og kopiering mindre attraktivt har franskm ændene eksplicit forsøgt at skabe en balance mellem tilgængelighed og restriktioner. På den ene side er den franske regering således gået til angreb på de såkaldte Digital Rights Management-systemer (DRM) - dvs. tekniske anordninger til kontrol med og begrænsning af filkopiering - samtidig med at man har søgt at forkorte udsendelsesvinduerne. Og på den anden side har man vedtaget en benhård anti-p2p-lovgivning - den såkaldte HADOPI-lov - der pålægger internetudbyderne at holde øje med og straffe folk, der illegalt downloader beskyttet materiale. Første gang får de formastelige en med en advarsel, anden gang et anbefalet brev, og tredje gang bliver de forment adgang til nettet i tre måneder til et år. M an kan således konstatere en stigende forståelse af, at kunstig knaphed inviterer til pirateri. Og en voksende erkendelse af behovet for nytænkning. 1 4 I en undersøgelse foretaget for den britiske branche-event Digital Heat i 2009 mente 60 procent af filmindustriens to p folk således, at det ville have en fornuftig eller afgørende effekt på pirateriet, hvis m an fjernede vinduerne mellem biografpremieren og en films udsendelse i andre medier. Og det britiske Film Council har lanceret sit eget positive tiltag i form af websitet findanyfilm.com, der guider bru gerne til lovlig download af film (som dog ofte er utilgængelige). Men der er også en stadig mere højrøstet gruppe af uafhængige filmskabere og producenter, for hvem synlighed og adgang til publikum er vigtigere end piratspørgsmålet. De har ledt efter nye m odeller, der gør det muligt både at tjene penge og at tilbyde i det mindste et vist mål af fri adgang til deres film. Mere om disse nye forretningsm odeller senere. U nder alle omstændigheder kan kriminalisering meget vel vise sig at være en særdeles kortsigtet løsning. En undersøgelse foretaget af norske BI Handelshøyskolen viser således, at de brugere, der i 2009 downloadede musik illegalt, samtidig købte i gennem snit ti gange så meget musik som andre. D erm ed selvfølgelig ikke sagt, at copyright-tyveri ikke er undergravende - men undersøgelsen antyder behovet for nye idéer og en frisk måde at tackle rettighedsspørgsm ålet på. O psum m erende må m an konstatere, at debatten om de digitale medier er helt dom ineret af pirateri-spørgsmålet, mens der kun sjældent tales om risikoen for, at uafhængige film bliver usynlige på et overfyldt marked. III - DET AKTIVE PUBLIKUM Det, der m angler i debatten om digital distribution, er stadig i høj grad forbrugeren, eller, mere præcist, hvad vi kunne kalde det aktive publikum.
7 af Michael Gubbins I den allestedsnærværende underholdnings tidsalder ændrer og fornyer forbrugernes adfærd sig konstant. Alene i de sidste to-tre år har vi set mange afgørende fremskridt inden for såvel hardware som software - som f.eks. iphone, ipad, internet slabs, ereaders, Twitter, Google Chrome og W indows 7. Priserne på al denne nye teknologi er blevet stadig mere overkom melige, og samtidig er der også sket utrolige fremskridt på bredbåndsom rådet, hvilket har åbnet op for nye former for global kom m unikation og underholdning. I takt m ed at hastigheden bliver hurtigere og båndbredderne større, finder forbrugerne på nye anvendelsesmuligheder - legale såvel som illegale. I løbet af de sidste ti års teknologiske udvikling har vi set, hvordan forbrugerne bruger teknologien på andre måder, end dens opfindere havde tænkt sig. Eksempelvis havde m obiltelefonproducenterne ikke forudset, at sms ville ændre forbrugerkulturen. Man skal derfor være forsigtig med at spå om fremtidens filmindustri. Det er i stadig stigende grad det aktive publikum selv - snarere end industrien - der bestem mer, hvordan og hvad de forbruger. Og udviklingen viser, at folk er parate til at betale for intuitive og spændende produkter. Der er således et stort kommercielt potentale i et produkt, der forstår, hvordan dets ejer tænker og opfører sig - tænk blot på iphonens fænomenale succes. Det sam m e gælder websites som YouTube, Amazon, Google, Wikipedia, Facebook osv. Å r sagen til deres enorme gennemslagskraft er netop, at de har gennemskuet (og bidraget til at forme) folks online-adfærd og været i stand til at imødekomme efterspørgslen. Der er konstant kvikke hoveder inden for teknologi- og kom m unikationsverdenen, der får gode idéer, som tvinger os til at revurdere forbrugernes adfærd på nettet. Online tv-tjenester som BBC iplayer er således blevet en forbløffende stor succes - og har samtidig forvandlet de engang så forkætrede genudsendelser til en spydspids i en ny, ikke-lineær forbrugsform. Måske nyskabelser som Amazon Kindle og Sony Reader på tilsvarende vis i løbet af 2010 vil aflive klichéen om, at ingen vil læse længere tekster på en com puterskærm. Publikum som sam arbejdspartner. Det aktive publikum optræder også, i bogstaveligste forstand, i det stigende antal crowdfunding eksperimenter, hvor publikum simpelthen går ind og finansierer film. Publikumsfinansiering er i dag anerkendt som en potentiel støtteform - ikke mindst i aktivistiske filmmiljøer, der kan budgettere med donationer fra politiske m eningsfæller. I Europa er The Age o f Stupid (2009) - et politisk dram a om global opvarmning - det måske mest eklatante eksempel på en sådan publikumsfinansieret film. Det lykkedes The Age o f Stupid - der har Pete Postlethwaite i hovedrollen, er instrueret af Franny Armstrong og produceret af Lizzie Gillett - at rejse en million euro fra et par hundrede investorer. Eftersom det ikke er særlig sandsynligt, at denne type investeringer vil give et økonomisk afkast, har crowd-funding nok størst chancer netop i forbindelse med politiske film, hvor sympatisører kan forventes at være villige til at gribe til lommerne. Ikke desto m indre har crowd-fundingtankegangen dog også vist sig gangbar i marginen af den amerikanske filmindustri, med kickstarter.com som det mest kendte eksempel. Under alle omstændigheder siger disse tiltag noget om det potentiale, der ligger i 15
8 Den digitale revolution at engagere publikum i en tidlig fase. Som nævnt bygger de nuværende forretningsmodeller i vidt omfang på en slags hit-andhope-strategi, hvor man producerer film ud fra en kalkuleret forestilling om publikums smag flere år ude i fremtiden - i det omfang man da overhovedet bekymrer sig om publikum s smag. De fleste uafhængige producenter er ikke i direkte kontakt med deres publikum. Ud over den tidsmæssige distance - der skyldes filmens lange vej fra idé til prem i ere - er der også det forhold, at producenternes arbejde i den nuværende industrielle proces i alt væsentligt er tilendebragt, når de overdrager den færdige film til en sælger. Og en sidste årsag til denne afstand mellem producent og publikum er fraværet - i de fleste lande - af mekanismer, der sikrer producenten andel i indtægterne fra box office-succes er - indtægter, som kunne give produktionsselskabet mulighed for bæredygtig vækst. Hvis man involverer publikum på et tidligt tidspunkt, er man ikke længere henvist til at producere film på grundlag af gisninger, og samtidig får publikum mulighed for at følge, støtte og sågar markedsføre en film gennem alle dens udviklingsfaser. Viral lancering, vore dages m antra inden for film-markedsføring, giver forbrugerne en følelse af at have andel i en film - og dét i en sådan grad, at de vil skabe et fællesskab, der kan generere den m und-tilmund-om tale, som filmen behøver. Den slags omtale bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at avisernes traditionelle filmanmeldelser får m indre og m indre betydning. I stedet bliver alle og enhver filmanmeldere, der kan påvirke en films skæbne gennem deres sociale netværk og mobiltelefoner. Erfaringen viser, at nøglen til crowd- 1 6 funding er ikke at skynde sig at rende med pengene, m en derimod at skabe en dialog med publikum og en fornemmelse af delt ejerskab. Det kræver, at filmskaberne går seriøst ind i projektet. For publikumsengagement er, som mange producenter og distributører er ved at indse, ikke gratis. Få industrier er så følsomme over for den gamle kliché om, at tid er penge, som netop filmindustrien. Et aktivt publikum kan imidlertid også spille en rolle på mange andre måder. Cinema on demand, hvor publikum engagerer sig aktivt i, hvilke film der skal sættes på plakaten i den lokale biograf, er f.eks. en lovende tankegang. Et interessant eksempel - moviemobz.com - kører allerede i Brasilien, og der er lignende eksperimenter på vej i Europa. Selskaber som Indie Screenings - indiescreenings.net - har desuden givet enkeltpersoner og grupper mulighed for selv at arrangere biografvisninger af film efter eget valg. Der er også eksempler på, at publikum involveres direkte i filmenes fortællinger. Flere filmskabere eksperimenterer nu med live action-spil, hvor publikum godt nok ikke har indflydelse på filmens slutning, men kan spille forskellige former for reallife spil, der knytter sig til filmens fortælling: live-action rollespil (LARP) eller alternate reality games (ARG), dvs. spil med en vis forankring i virkeligheden. Blandt pionererne på dette om råde er den amerikanske filmskaber Lance Weiler (Head Trauma, headtraumamovie. com), og også i Europa er der folk, der eksperim enterer m ed ambitiøse cross-media projekter. Ikke mindst svenske M artin Ericssons The Company P - thecompanyp. com - som i 2008 vandt bl.a. en Emmy for Sanningen om Marika (2007). Publikum som publikum. En typisk indvending m od alle disse eksperimenter med
9 a f Michael Gubhins M N I M 6 E N M >4\RIKfi Sanningen om Marika (2007) - et svensk cross-media projekt produceret af The Company P. i samarbejde med Sveriges Television. Dramaet om den forsvundne Marika blandede fakta og fiktion og udspillede sig ikke bare på tv, men også i radioen, på internettet, mobiltelefoner og blandt folk på gaden. nye måder at inddrage publikum på er, at langt den største del af publikum jo bare vil se film. Grundlæggende er det, folk søger, eskapisme, hævdes det - med henvisning til, at biograferne ofte sælger flere billetter i krisetider (som det f.eks. er tilfældet netop nu). Hvis dét holder stik, er der så meget desto mere grund til bekymring for europæisk film, som - i m odsætning til massekulturens snævertsynede populisme - har brystet sig af at fortælle dybe sandheder om livet. Der er dog en større trussel: I de fleste lande er den kunstneriske film blevet marginaliseret, forvist til festivaler, storbyernes kunstbiografer og de yderste slots på tv-kanalernes program flader - samt til specialiserede kanaler og vod-tjenester, der til gengæld er ved at få karakter af en slags kultur-ghettoer. Det er bydende nødvendigt at finde nye publikummer, og i den sammenhæng er man nødt til at indse, at der ikke længere findes sådan noget som et passivt publikum. Selv om det enkelte individ måske ikke gør andet end at vælge, hvor og hvornår han/hun vil se hvad, bliver forbrugernes kritiske meninger og smag i dag taget alvorligt og lagret som data, der kan udnyttes med eller uden vores vidende. Publikum kan med andre ord inter- agere med film på mange måder, men grundlæggende må man forstå, at der ikke er tale om en indbyrdes konkurrence mel- 17
10 Den digitale revolution lem medier, men derimod om en kamp om den mest kostbare vare i m oderne økonomi: tid. Hovedrivalen er således ikke nødvendigvis andre film eller de måder, hvorpå filmene udnyttes i andre medier, men den tid, publikum bruger på andre ting - og her tænkes ikke alene på alternative underholdningsform er, men også på det tidspres, mange mennesker lever under i en hverdag med færre husholdningspenge og flere arbejdstimer. Hvis man skal vinde det aktive publikum, kræver det, at man forstår, hvordan det tænker og agerer. IV - NY DISTRIBUTION Det er endnu ikke lykkedes nogen medieindustri at få internettet til at opføre sig i overensstemmelse med industriens tarv. Det er det, der er revolutionerende ved vore dages udfordringer. Industrien har tidligere vist sig i stand til at assimilere nye teknologier, som man frygtede ville undergrave de etablerede forretningsmodeller - som f.eks. vhs og dvd, der som nævnt endte med at blive væsentlige nye indtjeningskilder inden for ram merne af en tillempet version af de gamle forretningsmodeller. Men hvor nogle nye teknologier således uden større sværdslag kan tilpasses den eksisterende filmindustri og blot udgør en slags opgradering af det kendte, er der andre, der må karakteriseres som deciderede spil-forandrere. 3D er i dag den højest profilerede opgraderingsteknologi. Den ekstra dim ension vil måske vise sig at tilbyde en radikal forbedring, eller i det mindste ændring, af publikums oplevelse, og den har allerede demonstreret, at de aktuelle forbrugere er parate til at betale mere for spektakulær herlighedsværdi. Men hvor meget man end taler om en 3D-revolution, så rokker 18 3D ikke ved de grundlæggende forretningsmodeller. Det samme gør sig gældende for HD og 3D-tv, Blu-ray og de nye tv-kanaler: De kan måske nok tiltrække nye forbrugere, men undergraver ikke de nuværende modeller. Heller ikke overgangen til digitale biografer repræsenterer et forretningsomstyrtende tiltag, men er først og fremmest et spørgsmål om, hvem der skal betale for det nye udstyr, om investeringsandele og en tilpasning afbetalingsmodellerne. Den virtuelle kopiafgift-model (VPF) fastlåser faktisk de grundlæggende forretningsm o deller i ti år frem. Hver især kan disse nye teknologier fint indpasses i den kunstige knaphedsmodel, der går ud på kun at tilbyde begrænset adgang til, hvad der i virkeligheden kunne være et overflødighedshorn af film. Internettet, derimod, er en decideret spilforandrer. Som det smerteligt er gået op for musik- og forlagsbranchen, er internettet lige det modsatte af knaphed. Hver og en af internettets grundlæggende karakteristika står i diametral modsætning til de nuværende forretningsmodeller - og dét på en måde, som er så godt som umulig at kontrollere. Internettets fornemste dyder er, at det - forbinder mennesker; - er en platform for kommunikation; - tilbyder en lang række forskellige søgemuligheder; - giver m ulighed for interaktion m ed andre brugere; - tilbyder m ulighed for perfekt, øjeblikkelig og uendelig kopiering. Vinduer og geografiske territorie-restriktioner passer simpelthen ikke sammen med nettet. Nøglen til de største succeshistorier på nettet er tilgængelighed, reproduktion og interaktion - hvorfor f.eks.
11 a f Michael Gubbins avisbranchen har indset, at det ikke nytter noget at prøve at skabe en net-kopi af den virkelige model. Og ej heller de store forlagshuse har kunnet ride mageligt på internet-tigeren. Der er mange og indbyrdes modsigende forklaringer på, at forbrugerne har været så relativt langsomme til at tage vod til sig. En af dem er, at innovative nye teknologier ofte gennem går en lang periode med hype og snak og diskussioner, inden der for alvor sker noget. F.eks. skulle der gå ti år, fra mp3-m usikform atet blev patenteret, til lanceringen af itunes i slutningen af men derefter blev der i de følgende fem år solgt over 100 millioner ipods. En anden forklaring er en kom bination af umulig konkurrence fra pirateriet, langsomme bredbåndshastigheder og spørgsmålet om rettigheder og udsendelsesvinduer. Inden for de sidste to år er industriens centrale spillere im idlertid i det mindste så småt begyndt at vise tegn på en erkendelse af, at det haster med at finde nye m åder at tænke på. Også denne gryende erkendelse er der mange forklaringer på, men den vigtigste synes at være bekymringen for digitaliseringens potentielle skadevirkning på de eksisterende forretningsmodeller - snarere end en genuin entusiasme for de nye former. Den lære, vi kan drage fra m usikm arkedet, antyder, at en lille håndfuld store spillere vil komme til at dominere markedet. De vil lave eksklusivaftaler for de mest eftertragtede film og på den måde kontrollere udbredelsen af vod og andre nye distributionsformer. M en hvis man i Europa virkelig mener, at m an vil anbringe vod i hjertet af europæisk film, er det absolut nødvendigt at udarbejde et nyt og funktionsdygtigt rettighedssystem, der passer til den digitale æra. Ellers risikerer vod at ende som endnu et område, hvor europæisk film misser en gigantisk mulighed for at tegne banen op på ny. Bredbånd. M an kan argumentere for, at der også er fordele forbundet med den lidt patchwork-agtige udbredelse, bredbåndet har fået i Europa. For jo længere tid det tager at downloade en film, jo m indre sårbar er filmindustrien over for piratvirksom hed. Men det er et politisk mål, såvel på nationalt som på europæisk plan, at skabe en struktur, der giver højhastigheds-bredbånd til alle. I den sammenhæng er filmindustrien blot en lille brik m ed begrænset indflydelse. Ifølge en rapport udarbejdet af Europa-Kommissionen havde 23,9 procent af EU s befolkning adgang til bredbånd i juli 2009 (mod 21,6 procent i juli 2008), svarende til 119,4 millioner faste netforbindelser spredt over hele kontinentet. På europæisk plan er der stadig en vis bekymring over den såkaldte digitale kløft. Tidligere forstod man denne kløft som et Europa splittet mellem dem med og dem uden internetadgang. I dag er der snarere tale om en kløft baseret på forskelle i båndbredde, hastighed, pris og mobilitet. Ikke m indst er upload-hastigheden af afgørende betydning for enhver audiovisuel service-udbyder - hvilket alle, der har lidt under stadige streaming-afbrydelser, vil kunne bekræfte. Nye distributionsform er vil uundgåeligt opstå af disse nye tiltag. Nogle af dem kan være uforudset lukrative - som m o biltelefonernes ringetoner og sms-services - men der er ingen tvivl om, at kunderne vil modificere platformene efter behag, og ikke altid på lovlig vis. Det tve-æggede sværd dukker således op igen: Den selv samme teknologi, som muliggør vod og downloads, vil også kunne underm inere dem. 19
12 Den digitale revolution Jude Law i Sally Potters Rage (2009), der blev udsendt samtidig i biograferne, på dvd, via nettet og til mobiltelefoner. Mobil. Mobilen ser ud til at få sit helt store gennembrud i de kommende år. Ifølge GSM Association (gsmworld.com) forventes antallet af mobile bredbåndsabonnenter på de fem største europæiske markeder at stige fra 22 millioner i slutningen af 2009 til over 43 millioner i 2011, med en tilhørende vækst i den potentielle indtjening fra seks til elleve milliarder euro. Skandinavien forventes at være helt i front i denne udvikling. Dels fordi det var skandinaviske selskaber, der ydede så meget af det pionerarbejde, der lå til grund for udbredelsen af mobiltelefoni, men også fordi de skandinaviske bredbåndshastigheder hører til de hurtigste i Europa. M obil-operatøren TeliaSonera (teliasonera.com) hævder selv at være den første til at tilbyde såkaldte 4G-tjenester, der kan 2 0 håndtere HD-video i samme standard, som kunderne har vænnet sig til fra deres hjemmebio-anlæg. Og i kombination med f.eks. de iphone-applikationer, som allerede gør det muligt at foretage mikrobetalingsoverførsler, åbnes der helt nye perspektiver for mobil vod. Analysefirmaet Juniper Intelligence forudsiger, at efterspørgslen på 4G i løbet af 2010 vil blive så stor, at 3G-netværkene kan komme i alvorlig knibe og blive tvunget til at nytænke deres prispolitik. Der er allerede blevet eksperimenteret med at udsende film på mobil. I 2009 var Sally Potters film Rage således angiveligt den første større spillefilm, der blev distribueret gratis via mobiltelefon, samtidig med at den blev udsendt i biograferne, på dvd og via internettet. Rage, der kunne downloades til mobilen i syv dele, kunne prale af et stjernehold, der inkluderede
13 a f Michael Gubbins Jude Law, Steve Buscemi og Eddie Izzard. Det innovative Pure Grass Films (puregrassfilms.com), der har arbejdet sam m en med succesrige medieselskaber som Endemol (endemol.com), har også haft en vis succes på mobilfronten bl.a. med serien When Evil Calls (2006, instr. Johannes Roberts). Men nye kreative tiltag til mobilen vil sandsynligvis først dukke op i Asien, hvor m an har verdens hurtigste mobile, webbaserede netværk. Eller måske i Afrika, hvor fraværet af biografer og dvd-afspillere kan betyde, at kontinentet springer direkte ind i den mobilteknologiske æra. Det sydafrikanske selskab DV8 (dv8.co.za) er en stærk spiller på dette område, og også i Nigerias Nollywood-industri eksperim enterer man m ed mobil-teknologi. V - NYE FORRETNINGSMODELLER Industrien har en fælles interesse i - f.eks. ved lobby-virksomhed over for de politiske beslutningstagere - at bidrage til at udvikle en infrastruktur, der gør digitale fremskridt mulige. M en filmindustrien er samtidig nødt til at vende blikket indad og vurdere, i hvilket omfang den aktuelle industrielle praksis blot er ikke-bæredygtig protektionisme, der stiller sig i vejen for fremskridtet. Forsøgene på at finde digitale forretningsmodeller, der kan sikre lukrative indtjeninger fra vod, har på mange måder mindet om alkymisternes bestræbelser på at lave guld. Problemet er, at industrien forsøger at lukrere på styrken i den eksisterende forretningsmodel, samtidig med at den undersøger det økonomiske potentiale i nye ydelser, som underm inerer den selv samme forretningsmodel. Der findes ikke analoge svar på digitale spørgsmål. Og hvis man accepterer denne artikels When Evil Calls (2006, instr. Johannes Roberts) - angiveligt verdens første horror-serie produceret direkte til mobiltelefonen. pointe om, at værdi ikke alene er forbundet med fysiske produkter, men kan skabes i nye relationsformer med publikum, er der heller ikke kun ét svar eller én gangbar forretningsmodel. I fremtiden vil film industrien kunne imødekomme forbrugernes undertiden modsigelsesfulde efterspørgsel på mange forskellige måder: Open sowrce-finansiering. I de senere år har en radikal open source-tænkning vundet frem blandt filmskabere og politisk radikale. Der er ikke tale om en homogen gruppe, men de deler en overbevisning om, at internettet ikke fungerer på samme måde som den analoge verden. M usikindustrien har vist, hvordan det, som forekommer umuligt i dag, kan blive 21
14 Den digitale revolution Vincent moon filmography «ED IftSM i.. ~ Franske Vincent Moon har gjort de fleste af sine værker tilgængelige som Creative Commons, her på hjemmesiden vincentmoon.com. gængs praksis i morgen. Man kan bare prøve at forestille sig, hvor langt man ville være kommet, hvis man havde forsøgt at sælge Spotify til den etablerede m usikverden for små ti år siden. En af de mest interessante og opsigtsvækkende debatter netop nu handler om at skabe levedygtige, lovlige forretninger baseret på gratis produkter. Chris Anderson, den fejrede forfatter af The Long Tail: W hy the Future of Business Is SellingLess o f More, har ført an i diskussionen med sin bog Free (2009). Chris Anderson forfægter den tanke, at vi i vores søgen efter nye forretningsmodeller er nødt til at revurdere den måde, hvorpå vi prissætter varer, og genoverveje den værdi, der kan ligge i at forære noget væk. Adgangen til gratis materiale online er allerede blevet en del af vores kultur, og det bliver særdeles vanskeligt at proppe tandpastaen tilbage i tuben. Som disku- 2 2 teret i relation til pirateri vil det kræve drakoniske og anti-liberale politiske indgreb at blive piraterne kvit - f.eks. i form af internetudbydere, der agerer politi på nettet. Og selv om man indfører den slags forholdsregler - der i sig selv rum m er en række uundgåelige juridiske og tekniske udfordringer - er der ikke noget bevis for, at folk faktisk vil begynde at betale. På forskellig vis kan der imidlertid - som Chris Anderson påpeger - være penge i gratis. Gratis skal dog forstås relativt, for også her vil der blive tale om betaling, bare på andre måder: Krydsbestøvning. Gratis varer som et middel til at sælge beslægtede produkter eller tilbehør er en strategi, der er blevet afprøvet med succes i den asiatiske com puterspil-industri. Presset af det udbredte pirateri forærer producenterne spil væk, men tager betaling for opgraderinger og accessories. På tilsvarende vis har en række af m u sikindustriens store navne - som f.eks.
15 a f Michael Gubbins Prince og N ine Inch Nails - foræret cd er væk i den hensigt at booste salget af mere indbringende produkter som billetter til //'ve-koncerter og forskellige form er for merchandising. Det er imidlertid indlysende, at krydsbestøvnings-modellen fortrinsvis vil være interessant for nye navne, der ønsker at skabe sig en profil i folks bevidsthed - og derfor ser stort på, at indtægterne er relativt små. Creative commons. Noget tilsvarende gælder de såkaldte Creative Commonslicenser (CC), der giver kunstnere/rettighedshavere mulighed for selv at bevare visse rettigheder til deres værker, samtidig m ed at de giver andre lov til at dele, remixe og genbruge dem på lovlig vis, med behørig kreditering af rettighedshaveren. CC-licenser bruges indtil videre især inden for forlagsbranchen og af visse etablerede musik-navne som Nince Inch Nails, m en også f.eks. den franske filmskaber Vincent M oon (vincentmoon.com), der vandt Sound and Vision Award 2009 på CPH:DOX og har lavet flere film i København, er en svoren tilhænger af CC. De fleste af hans film - eller takeaway shows - er således fuldt tilgængelige på nettet. På verdensplan er der n u over 130 millioner registrerede CC-værker - hvilket er en seksdobling i forhold til N år kunstneren på denne måde er blevet tilstrækkelig kendt, kan han vælge at beskytte og tage betaling for sine værker. Reklamer. Gratis websites finansieret af reklamer - som pioner-spilsitet Mousebreaker (mousebreaker.com) og m usiktjenesten Spotify - er en model i hastig vækst. Den har allerede spillet en vis rolle i forbindelse m ed film og video på nettet, hvor det bliver mere og m ere almindeligt med reklamer, før videoerne vises. Det største video site, YouTube, h ar siden 2006 tilbudt rettighedshavere mulighed for en andel af reklameindtægterne gennem sitets såkaldte Partner Program - et tilbud, som for nylig er blevet udstrakt til også at gælde individuelle skabere af videoer, der opnår rigtigt mange hits). Brand-finansiering. I takt med at digitaliseringen tydeliggør de traditionelle reklamestrategiers begrænsninger, har en række af de store reklamefirmaer - som f.eks. JWT og Ogilvy - oprettet laboratorier og hyret specialister, der undersøger det økonomiske potentiale i nye former for engagement, hvor man ikke blot sælger produkter til en passiv forbruger. I den sammenhæng kan det være attraktivt at koble sig på den popularitet, som film ofte nyder. Således er der brands, der har sponsoreret hele filmprojekter, ikke mindst sportsgiganten Adidas og Coca-Cola, der spyttede 100 millioner dollars i filmen Goal! (2006, instr. Danny Cannon) og dens sequels for siden at bruge filmene i deres markedsføring. For uafhængige filmskabere ligger de mest lovende muligheder der, hvor der allerede findes stærke og interaktive fanskarer - som f.eks. inden for fodbold. Frivillige donationer. På m usikom rådet har der været flere højt profilerede eksperimenter med frivillig betaling. Da Radiohead udsendte albummet In Rainbows som gratis download, skete det under en del hype, der måske indebærer, at tallene kan være en smule vildledende. Under alle omstændigheder ser det ud til, at om kring 65 procent af dem, der downloadede albummet, gjorde det uden at betale, men det skønnes, at de resterende brugere spyttede hele tre millioner dollars i kassen. Kollektiv frivillig licensafgift. Interesseorganisationer - ikke mindst den indflydelsesrige Electronic Frontier Foundation (eff.org) - har argum enteret for et frivilligt 2 3
16 Den digitale revolution Raske fodbolddrenge spiller i Adidas... som også har sponsoreret filmen Goal! (2005, instr. Danny Cannon). 24 kollektivt licenssystem, der accepterer fil-deling som en kendsgerning. Tanken er at gøre fildelings-sites til en legal forretningsmodel, hvor rettighedshavere kan få betaling via særlige selskaber, der samler licensafgifterne fra en lang række sites. Der er et langt stykke ad vejen tale om en genoplivning af den oprindelige finansieringsmodel, for radiomediet (en model, som de store musikselskaber også dengang var imod). Digital Rights Fair Trade. Digital Rights Fair Trade (DRFT) består i, at rettighedshaverne selv fastsætter en pris på deres værker og deler indtægterne med værtsplatformen. På den måde gør f.eks. onlinefilm.org det muligt for uafhængige dokumentarfilmskabere at nå et publikum. Brugeren betaler via PayPal for at streame eller downloade filmene og kan siden kopiere dem til eget brug, m en opfordres til at kontakte rettighedshaverne, hvis de vil vise dem offentligt. Hver især er disse finansieringsmåder måske kun lidt eller slet ikke relevante for de eksisterende filmselskaber, men de viser, at der findes modeller, som på én gang er i pagt med publikums tankesæt og adfærd og med de m edier, forbrugerne vælger. De kom m ende års filmindustri vil højst sandsynligt være en blandingsøkonomi bestående af m ange forskellige modeller. KONKLUSIONER Ved Sundance festivalen i 2010 kunne man konstatere en tydelig holdningsændring blandt nogle af de uafhængige am erikanske filmskabere. I erkendelse af, hvor lidt
17 a f Michael Gubbins den konventionelle film industri har at tilbyde dem, er producenter og film instruktører begyndt at undersøge mulighederne for selv at komme i direkte kontakt med publikum. Disse amerikanske cross m edia-pionerer arbejder ikke inden for de samme kulturelle og politiske ram m er som europæiske filmskabere, m en forsøger at gå ud og forme fremtiden i deres eget billede. Ikke at have noget valg er selvfølgelig en fantastisk drivkraft, m en der er samtidig en åbenlys oplevelse af frihed i disse eksperimenter. I Europa lader nytænkningen stadig vente på sig, men én ting er sikker: Et friskt blik på filmpolitik og støttestrategier er absolut påkrævet. Europæisk films fremtid bør ikke dikteres fra Hollywood, og ej heller bør den være et resultat af en destruktiv kam p mellem protektionistiske interesser. En forudsætning for at etablere en sammenhængende struktur er fleksibilitet, fantasi og vilje til at acceptere, at filmens fremtid som et levende medie for alle er vigtigere end en snævertsynet industriel form. Filmens historie som én industri med én standard nærm er sig sin afslutning. Det ser m an i bogstaveligste forstand med 35mm-formatets detronisering. Samtidig vil demokratiseringen af filmmediet betyde, at antallet af producerede film vil stige år for år - og dét vil de eksisterende distributionskanaler ikke være i stand til at håndtere. Uden for USA vil de mellemstore film formentlig stadig have behov for statsstøtte - også selv om PolyGram-modellen skulle brede sig med den ønskede effekt til følge. Det nye cross-media marked, derimod, vil ikke være afhængigt af støtte, men af den fantasifuldhed og det engagement, der bliver lagt for dagen for at nå ud til og engagere publikum. Dertil kræves nye former for støtte - og pleje af indsigt og erfaringsdeling - så producenter og instruktører bliver i stand til at nyde godt af alt det, som dette marked har at tilbyde. Der er behov for nytænkning på alle områder: filmrettigheder, produktionsstøtte, en fælles d-biograf standard, en revurdering af udsendelsesvinduerne, samt støtte til forskellige platforme. Det er på tide, at vi ser vores forretningsm etoder efter i sømmene og kaster os ud i forandringerne uden frygt, så filmen kan genvinde sin position i centrum af europæisk kultur til glæde for alle Europas indbyggere. Oversat af redaktionen Noter 1. Brian Newman er konsulent og tidligere leder af Tribeca Film Institute (tribecafilminstitute.org). 2. Denne artikel er baseret på en rapport, som jeg netop har udarbejdet for det fremadskuende europæiske netværk af regionale filmfonde, Cine Regio (cineregio.org). Rapporten følger op på en anden - og allerede helt forældet - rapport, jeg lavede i begyndelsen af Den nye rapport adskiller sig derfor på væsentlige punkter fra den gamle.
DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mereBRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE
BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE Fra værdiforskydning til et fair marked hvad har ændret sig? hvad betyder det? problemet løsningen Online-mellemled dominerer onlinemarkedet for kulturelt og kreativt indhold
Læs mereDanskerne ser mere ulovligt TV på nettet
TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem
Læs mereOPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN
OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet
Læs mereForbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014
Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført
Læs mereDanskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013
Kodas Årsberetning 2012 Medieanalyse 21 Danskerne vilde med streaming Koda analyse: Medieanalysen 2013 Koda følger nøje udviklingen i danskernes medievaner. Vores aktuelle medieundersøgelse viser, at næsten
Læs mereGuide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities
Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser
Læs mereHAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN
HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereFACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.
FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal
Læs mereCNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk
30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt
Læs mereBOGBRANCHEN Merethe Eckhardt april 2012
BOGBRANCHEN I januar 2012 sagde 20 % af amerikanerne at de har læst en e- bog i løbet af det seneste år Pew Research Centers Internet and american Life Projects Det er et spring på 5 %point i forhold til
Læs mereMan kan lære meget ved at være fysiker, muslim eller kunstmaler, men man kan aldrig bringe alt dette på en enkel formel.
Man kan lære meget ved at være fysiker, muslim eller kunstmaler, men man kan aldrig bringe alt dette på en enkel formel. - Niels Bohr Indhold Forord 9 Kommunikationsbølgen 15 Synlighedskravets oprindelse
Læs mereMusik er noget, man hører på nettet
MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester
Læs mereForbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013
Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee
Læs mereFakta om streaming Streaming har godt fat. MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang
MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang Kodas aktuelle medievane-undersøgelse viser, at næsten hver tredje dansker nu er hyppig bruger af en eller flere af de store musikstreamingtjenester. Det fremgår
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereOPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #11
OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #11 Super16 optager en ny årgang #11 med semesterstart primo august 2019. Årgang #11 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mereOriginalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.
Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen
Læs mereFremtidens forbrugere på nettet
Fremtidens brugere på nettet Jan Damsgaard, centerleder og professor, @ CBS Handelshøjskolen http://www.cbs.dk/caict Indhold The computer ate my industry Google, Facebook og fremtidens bruger Det virkelige
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereSideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.
1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:
Læs mere2 Den lille bog om kapitalfonde
EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder
Læs mere8668/16 jb/js/hm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. maj 2016 (OR. en) 8668/16 AUDIO 53 CULT 35 DIGIT 45 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Tidl. dok. nr.:
Læs mereMETODER. til intern videndeling. - dokument til download
METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører
Læs mereTænk fremad mod en succesrig fremtid.
Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier
Læs mereDansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika
Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk
Læs mereJeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er
5 Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er hård og alt det andet intetsigende plader 6 At kalde
Læs mereDagens aktuelle nyheder om personlig branding!
Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig
Læs mereSTANDPUNKT PÅ BIOGRAFERNES EKSKLUSIVITET
STANDPUNKT PÅ BIOGRAFERNES EKSKLUSIVITET Eksklusiviteten er helt vital for biograferne Biografer verden over er overbeviste om, at en periode med eksklusivitet for biograferne (biografvinduet) er altafgørende
Læs mereRetsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets
Læs mereKONKURRENCESTYRELSEN
KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne
Læs mereMusik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug
Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereKommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk
Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for
Læs mereVores kunder køber et produkt, men vi sælger en service
Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.
Læs mere2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.
Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer
Læs mereHVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereJERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen
Læs mereKonkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt
Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer
Læs mereSalesBooster - en ny måde at sælge bolig på
SalesBooster - en ny måde at sælge bolig på Salesbooster er fremtiden SalesBooster redefinerer god markedsføring. SalesBooster er det intelligente supplement til konventionel markedsføring, hvor man annoncerer
Læs mereTJEN PENGE PÅ NETTET
TJEN PENGE PÅ NETTET [Skriv tekst] Side 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvilke fordele er der ved at tjene penge på nettet?... 1 Måder du kan tjene penge på nettet... 2 Din egen blog... 2 Produktanmeldelser...
Læs mereSociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt
Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier
Læs mere60% af de bedste jobs indenfor de næste ti år er ikke opfundet endnu. -Thomas Frey
19 JOB I FREMTIDEN 60% af de bedste jobs indenfor de næste ti år er ikke opfundet endnu. -Thomas Frey Før i tiden var karrierer stabile, lineære og enkle. Folk valgte en sti og forfulgte den i løbet af
Læs mereHvilke ord 'trigger' dine kunder?
Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål
Læs mereBOOST DIN BOLIG. Boost din bolig på de sociale medier og lad din bolig finde køberen for dig.
BOOST DIN BOLIG Boost din bolig på de sociale medier og lad din bolig finde køberen for dig. DET DANSKE BOLIGMARKED Temperaturen på boligmarkedet i Danmark viser, at 7,5% af den danske befolkning aktivt
Læs mereSådan får virksomheder succes med LinkedIn
Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereVi stræber også efter at etablere en investeringsfond, der kan hjælpe spejderbevægelsen I Central- og Østeuropa på lang sigt bæredygtig støtte.
Slide 1 The Friends of Scouting in Europe Velkommen til denne præsentation af Friends of Scouting in Europe. Vi søger din finansielle støtte til udviklingen af spejderarbejdet. Men FOSE er ikke kun et
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereNordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival
BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte
Læs mereVi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011
Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereFremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare
Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereFjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.
Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem
Læs mereMomsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms
Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,
Læs mereANNONCEOMSÆTNING HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION
JUNI 2018 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN ANNONCEOMSÆTNING HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X ANNONCEOMSÆTNING Introduktion Kapitlet om Annonceomsætning
Læs mereOPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10
OPTAGELSE AF SUPER16 ÅRGANG #10 Super16 optager en ny årgang #10 med semesterstart primo august 2017. Årgang #10 kommer til at bestå af 6 instruktører, 6 producere og 4 manuskriptforfattere. Super16 favner
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereLiga leverer software til den digitale tidsalder
OM Liga»Vi leverer software, som hjælper virk somheder og det offentlige med at flytte sig ind i den digital tidsalder. Vi sælger vores varer i hele Norden og kun via forhandlere. Vi arbejder dagligt med
Læs mereDøren til det levende budskab Der er ikke mange, der har tid til at læse sig til nye ting, eller ny viden. Men de fleste kan finde et hul til at se
Døren til det levende budskab Der er ikke mange, der har tid til at læse sig til nye ting, eller ny viden. Men de fleste kan finde et hul til at se og høre dit levende budskab! Hvordan bringer du dit budskab
Læs mereInternettet og Web 2.0
Internettet og Web 2.0 Internettet er et verdensdækkende IT-netværk. Det bygger på det netværk, som USA opbyggede under den kolde krig for at sikre, at selv en atomkrig ikke ville stoppe kommunikationen.
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereFødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til
Læs mereStrategi for brugerinvolvering
Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk
Læs mereDIGITALISERING I DANSKE VIRKSOMHEDER. STATUS 2017.
DIGITALISERING I DANSKE VIRKSOMHEDER. STATUS 2017. Telia Erhverv har sammen med Dansk Industri spurgt 500 virksomheder i forskellige brancher om, hvordan det går med at bruge nye, digitale værktøjer til
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereDiskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes
Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes dataanvendelse Disruptionrådets sekretariat September 2018 Bør det være nemmere for virksomheder at høste og genanvende data til udvikling af nye innovative
Læs mereSPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme?
SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om, hvordan algoritmer er med til at afgøre, hvad vi læser og ser. Vi kommer omkring - algoritmer
Læs mereVelfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/
VelfærdsPartnerskab Nye løsninger på velfærdsområdet Fremtidens udfordring Samfundet står over for en global udfordring. Den demografiske udvikling betyder, at der er færre hænder til at løse stadig flere
Læs mereGennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.
Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet
Læs mereDen moderne CFO er både sparringspartner og vagthund
Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereSådan skabes resultater gennem engagement
Sådan skabes resultater gennem engagement Engagement er nøglen til frugtbart samarbejde i fremtidens virksomhedskonstellationer. Jens Schultzer Østre Pennehavevej 1D DK-2960 Rungsted Kyst +45 23 99 70
Læs mereStatens strategi for overgang til IPv6
Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,
Læs mereKulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereModul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed
Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer
Læs mereMaj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.
Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com
Læs mereLEKTION 4 MODSPILSREGLER
LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste
Læs mereLobbyismen boomer i Danmark
N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11
Læs mereDet drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult
Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation
Læs mereSÅDAN KOMMER DU I MÅL GUIDE. JOSEFINA ESTRADA COOP CROWDFUNDING Roskildevej 45, 2620 Albertslund
SÅDAN KOMMER DU I MÅL GUIDE JOSEFINA ESTRADA COOP CROWDFUNDING Roskildevej 45, 2620 Albertslund Indholdsfortegnelse FÅ DIT PROJEKT I MÅL - CHECKLISTE... 2 TO MÅNEDER FØR LANCERING:... 2 EN MÅNED FØR LANCERING:...
Læs mereOECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en
Læs mereHVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereRevolutionen er i fuld gang
Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet
Læs mereOnline Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET
Online Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET SMAGSPRØVE PÅ ONLINE MARKEDSFØRING KURSUS PERMISSION MARKETING 2 MEN HVAD SÅ MED DE 99 %, SOM KIGGER FORBI OG IKKE KØBER ABONNEMENT? HVAD KAN VI
Læs mere14209/17 ipj 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17
Læs mere