Den digitale revolution. Det aktive publikum. A f Michael Gubbins

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den digitale revolution. Det aktive publikum. A f Michael Gubbins"

Transkript

1 The Age of Stupid (Franny Armstrong, 2009). Pete Postlethwaite som arkivaren, der i 2055 ser tilbage på en verden, der er lagt øde som følge af de klimaforandringer, som ingen tog tilstrækkeligt alvorligt i Den digitale revolution Det aktive publikum A f Michael Gubbins Vi står over for et helt nyt paradigme, men vi ødelægger det ved at prøve at tilpasse det til vores gamle modeller. Brian Newm an1 I - INDLEDNING Hvis man havde annonceret for de senere års lange køer foran de europæiske biografer, at filmen står over for den største og mest revolutionære omvæltning i sin levetid, ville de formentlig have undret sig såre. For tilsyneladende har end ikke den globale økonomiske krise kunnet slå filmindustrien af pinden. Og den rekordstore succes, som James Camerons Avatar (2009) oplever i øjeblikket, ser ud til at være et to milliarder dollars bevis på 3D s kommercielle og kreative potentiale. Selv om Hollywood-filmen således kan synes modstandsdygtig over for den generelle økonomiske recession, så vil denne artikel2 argumentere for, at intet i filmbranchen er sikret imod fremtiden. De samme forbrugere, som flokkes om billetlugerne, er nemlig også roden til den

2 Den digitale revolution revolutionerende forandring, som filmindustrien undergår i disse år. Internettet og den hastige udbredelse af forbrugerteknologier har ledt til et fundamentalt anderledes forhold mellem forbruger og kulturprodukter. Publikum kan nu kræve - og kræver - at forbruge kultur på deres egne betingelser: på den platform, de har lyst til, og når de har lyst til det - ikke på tidspunkter og steder dikteret af industrien. Det er det, man forstår ved on demand- eller efterspørgselskultur, og musik- og forlagsindustrierne har allerede opdaget, hvad der sker, når ens forretningsmodeller ikke er i fase med disse forandringer. Som med al hurtig forandring i forretningsverdenen underm ineres de gamle modeller nogen tid, før nye kan vinde fodfæste. Men i m odsætning til tidligere evolutionære spring fremad, som f.eks. lydens gennembrud, truer tilpasningen til de nye digitale muligheder selve fundam entet for filmindustrien - i det mindste i den form, denne har haft i de sidste hundrede år. De nuværende forretningsmodeller og -strukturer er stadig i alt væsentligt baseret på fysisk produktion, distribution og forevisning af 35mm kopier. I løbet af de seneste årtier er vhs, dvd og Blu-ray kommet til, men også de er fysiske produkter, der bliver købt og solgt på den traditionelle måde. Den frygtede skade på det, man hidtil har anset for filmens kerne -forretning, biografvisningen, blev begrænset ved filmbranchens stædige insisteren på de såkaldte vinduer - dvs. det at filmene udsendes først i biografen, så på vhs/dvd/blu-ray og betalings-tv og til sidst på broadcast tv - og geografisk inddelte territorier. Selv om først vhs og siden dvd udfordrede biografvisningens centrale rolle i denne model, rokkede de ikke ved den underliggende struktur, og i mange år stod dvd ovenikøbet for hovedparten af en films indtægter. Generelt bidrog disse nye form ater desuden til at øge interessen for film - hvilket klart var til fordel for biograferne. M en de digitale medier - især online-fænom enet - følger ikke de samme regler. Digitaliseringen har sat vinduerne under pres, hvilket ikke mindst illustreres ved den udbredte piratvirksomhed, hvor folk på ulovlig vis skaffer sig kopier af film ene um iddelbart efter biografpremieren - og stiller dem til rådighed for alverden på nettet. Internettet tilbyder global adgang og globale søgemuligheder, netværk og serviceydelser, sam t mulighed for perfekt reproduktion. Succesrige online-forretninger er således efterspørgselsdrevne. Den etablerede filmindustri er grundlæggende det modsatte: topstyret, territorie-bundet og baseret på begrænsede adgangsmuligheder. Og kontakten til forbrugerne kom pliceres yderligere af filmens lange vej fra synopsis og m anuskript til biografpremiere - et filmprojekt skal således gætte sig til en form odet efterspørgsel flere år ude i fremtiden. Den digitale teknologi er en gigantisk udfordring for filmindustrien, der er nødt til fundam entalt at omtænke den måde, den fungerer på. Men i øjeblikket reagerer branchen prim ært ved at forsøge at begrænse digitaliseringens konsekvenser. Den bestræber sig således på at dæmme op for forbrugerefterspørgslen, indtil den kan finde en måde til at kapitalisere på den. Ved hjælp af vinduerne og den differenterede geografiske udsendelse skaber den det, som økonomer kalder en kunstig knaphedssituation. Og forbrugernes ulovlige forsøg på at omgå restriktionerne mødes med hårde repressalier. Industrien vil diktere forandringens

3 a f Michael Gubbins hastighed, og hvornår og hvordan produkterne forbruges, men den bliver nødt til at indse, at en sådan tilgang simpelthen ikke længere er gangbar. II - INDUSTRIENS RESPONS På enhver konference om den digitale forandringsproces drøfter man i dag, hvordan industrien vil møde de digitale udfordringer. Men alene det at rejse dette spørgsmål er et udtryk for et af kerneproblemerne. For selv om digital forandring således uomtvisteligt er kom m et på dagsordenen, er fokus hverken på publikum eller på filmmediet som sådan, men på digitaliseringens konsekvenser for industrien. Samtidig bliver det mere og mere tydeligt - i vidt omfang netop på grund af de udfordringer, der rejses med digitaliseringen - at filmbranchen ikke er en homogen industri, m en en vifte af forskelligartede interesser. Vi har vænnet os til at tænke på filmbranchen som to forbundne, m en samtidig i vidt omfang adskilte industrier: på den ene side Hollywood (de store studier og måske de større m ini-majors) og på den anden side de uafhængige selskaber (alle andre). Der har selvfølgelig været andre skillelinjer - som f.eks. low-budget over for mellemstore film, kommercielle over for kunstneriske, amerikanske film over for europæiske, osv. - men den slags etiketter h ar altid væ ret kunstige og er ofte blevet anvendt uden megen omtanke. Én forenende faktor h ar der imidlertid altid været: biografpremierens helt centrale position. I m ere end hundrede år har 35mm film og det store læ rred været en slags fællesnævner for alle film. Dét er nu ved at æ ndre sig, efter at industrien har oplevet en dramatisk interessepolarisering - m ed de mægtige Hollywood-studier i den ene ende og mikro-budget filmene i den anden. Den del af industrien, der befinder sig imellem disse to poler, har det hårdt i disse år. Boomet i investeringsfonde, der pumpede milliarder ind i filmproduktion, blev kun kortvarigt, og siden da er en stor del af Hollywood veget tilbage fra m arkedet for middelstore film. Dertil kom bankernes kollaps, der underm inerede de større af de uafhængige selskabers økonomi. Dette industrielle mellemlag har så forsøgt at tage kampen op med radikale reformer. Nogle prøver at skabe nye europæiske studier efter PolyGram-modellen - dvs. ved at fusionere med amerikanske selskaber; andre etablerer vertikalt integrerede selskaber med distributører, der er på vej ind i produktionsleddet (eller omvendt), og der er desuden kommet nyt fokus på co-produktioner, samarbejde og international ekspansion. Det problem, som også disse om organiserede selskaber står overfor, når de vil forsøge at udnytte det potentiale, der ligger i digitaliseringen, er, at markedet og industrien stadig er bundet op på gamle modeller, som begrænser vækst. Og i Europa er der ydermere det forhold, at industrien skal operere i en myriade af forskellige nationale lovgivninger, rettigheder og kulturpolitiske tiltag. Filmindustrien består desuden af en lang række diskrete enheder, for det meste bittesmå virksomheder, som hver især har helt deres egne interesser. Filmen har behov for en distributionsrevolution, der kan tilpasse mediet til den digitale æra - en kulturændring, en om strukturering af industrien og dens forretningsmodeller og, især for de uafhængige europæiske selskabers vedkommende, en ny politisk strategi, der kan anspore dels 11

4 Den digitale revolution til en helt ny form for kontakt med publikum dels til at etablere selskaber, der har størrelsen og den tilstrækkelige know-how til at udnytte de nye digitale muligheder. Det er imidlertid ikke kun industrien selv, der er splittet. Det samme gælder debatten om dens fremtid. På filmens om råde er den digitale debat nemlig ikke bare én diskussion om en fremtid, der passer til den digitale efterspørgsel, vi så småt ser konturerne af, men en lang række adskilte og ofte helt uforbundne diskussioner inden for de enkelte nationalstater eller industrigrene. Dertil kom m er en splittelse på europæisk plan - ikke alene mellem m edlemslandene, men også om, hvad der skal betragtes som hhv. kultur- og industrispørgsmål. O verproduktion. I europæisk film er m isforholdet mellem udbud og efterspørgsel større end nogensinde før - i og med at Europa udsender for mange film, som folk ikke ser- ikke i biograferne, i det mindste. M an producerer flere og flere film, samtidig med at man sælger stadig færre biografbilletter. I perioden steg antallet af film produceret i Europa med mere end 25 procent. Det Europæiske Audiovisuelle Laboratorium s såkaldte Focus-rapport for 2009 afslører, at der sidste år blev produceret i alt 1145 film i EU s 27 medlemslande - m od 870 i USA derimod faldt antallet af producerede film med 21 procent fra 2007 til Over for de europæiske produktionstals himmelflugt står et stort set uændret antal tilgængelige biografsale - og en knap ni procents tilbagegang i solgte biografbilletter over de sidste fem år. Det er fristende at sammenligne situationen med de smørbjerge og vinsøer, der opstod, da den europæiske støttepolitik 1 2 mistede følingen med markedet, men det er vigtigt ikke at blande industrielle og politiske spørgsmål sammen med kreative. Europæisk film har produceret nogle virkelige mesterværker i de seneste år - film, som desuden h ar været solide kommercielle succeser såvel på hjemmemarkederne som i udlandet. Dét ville ikke have været muligt uden offentlig støtte. En stor del a f overproduktionsproblem et består i, at filmene står i kø for at komme op i biograferne. Det kunne man i teorien løse ved digitale biografer, hvor celluloid-kopier erstattes af meget billigere og lettere tilgængelige digitale filer, der ville give biograferne både større udbud og øget fleksibilitet. Men skønt dette skift fra en lukket knaphedsm odel til en efterspørgselsfølsom tilgængelighedsmodel i dag er en teknisk mulighed, har den stadig karakter af en ijern drøm. Der er indtil videre kun blevet installeret forsvindende få af de nye digitale sale, der kunne have øget udbuddet. Og eftersom den model for virtuel kopiafgift (VPF - Virtual Print Fee), der tænkes at skulle finansiere biografernes ombygning til digitale sale, er baseret på, at distributørerne bæ rer en del af udgifterne (til gengæld for deres reducerede kopi- og transportom kostninger), vil den enkelte biograf formentlig reelt kun kunne opnå en meget begrænset fleksibilitet, fordi den vil blive bundet til de distributører, der betaler gildet. Det ser således ud til, at omstillingen til d-biografer reelt er i færd med at reducere udbuddet. Situationen for de m indre biografer er ved at være kritisk, fordi man endnu ikke har fundet en overbevisende model til at finansiere deres ombygningsudgifter. O m kring femten procent af verdens biografer, heriblandt halvdelen af Europas, betragtes nu som værende i overhængende fare for at m åtte lukke.

5 a f Michael Gubbins Og dét er ikke hele historien. For dertil kommer et vigende dvd-salg, som endnu ikke kompenseres af hverken Blu-ray eller video on demand (vod). Og der er også andre elementer, der underm inerer en films indtjeningsmuligheder på det internationale marked - bl.a. et meget vanskeligere amerikansk salgsmiljø. Underdistribution. Løsningen består i at se problemet på en ny måde: ikke som overproduktion, m en som underdistribution. Filmmediet er nødt til at finde nye måder at interagere m ed publikum på. Den nuværende struktur opererer med fysiske barrierer for vækst og kan derfor kun spille en begrænset rolle i fremtiden. Eftersom det vesteuropæiske biografm arked er så godt som m ættet, er der ikke særlig stor sandsynlighed for, at der vil blive bygget væsentligt flere biografer her. Og i Østeuropa er genopbygningen af de sale, som forsvandt m ed kom munismens fald, blevet sat i stå af den økonomiske recession, og de eksisterende uafhængige biografer er i farezonen på grund af den aktuelle d-biograf-krise. Det er derfor af afgørende betydning, at vi snarest finder nye distributionsformer. Der har faktisk allerede været en del aktivitet. Således rapporterede det Europæiske Audiovisuelle Observatorium - obs.coe.int - at der i slutningen af 2009 var omkring 700 vod-kanaler i Europa, næsten dobbelt så mange som året før. Stigningen skyldes bl.a. støtte fra såvel nationale regeringer som europæiske institutioner. F.eks. har det europæiske M EDIA-program i de senere år støttet vod-platforme og lignende forretningsmodeller m ed millioner af euro. Men undersøgelser foretaget af Screen Digest tyder på, at indtægterne fra disse platforme indtil videre har været meget begrænsede. Filmindustrien og regeringerne har fulgt samme devise som Kevin Costner i Field ofdreams (1989, instr. Phil Alden Robinson): Hvis man bygger det, skal folk nok komme. Antallet af platforme er således vokset eksplosivt, m en uden at man har haft en klar forestilling om, hvordan forbrugerne skulle udnytte dem. De knopskydende vod-platforme skaber forvirring, og på grund af de uoverskuelige og komplekse rettighedsforhold kæmper selv veletablerede sites for at skabe et sam menhængende udbud af film - hvilket kun ses alt for tydeligt i den frustrerede besked, der alt for ofte kom m er op på det førende europæiske vod-site, theauteurs.com, når man forsøger at få adgang til helt nye film: Theauteurs.com, der præsenterer sig som en online biograf, hvor man kan se, opdage og diskutere auteur-film. De fleste film koster 3 Euro, forudsat at de er tilgængelige... Htheauteurs EUROPE FILMS WATCH NEW USTS FESTIVALS PEOPLE FORUM NOTEBOOK NOT AVAILABLE TO WATCH W BECOME A FAN I I WANT TO WATCH THIS I PROFILE I WHOX I ACCOUNT I LOOOUT DIR Jean-Luc Godard, Anna-Marle Mlévlla, Fabrice Aragno, Jaan-Paul Bantggia. Pierr* Bmggeii, Paul Grlvas, Louma Sanbar EXEC Ruth Watdburger SCB Jean-Luc Godard CAST Patti Smith, Elisatwth Vttali, Christian Smniger, Nadège Baausson tmagne, Alain Badiou, Loony Kay* SOUND Gabriel Hafrw, François Muay Canne* (Un Certain Regard)

6 Den digitale revolution Denne film er ikke tilgængelig. Hvis det var op til os, ville du se filmen lige nu i stedet for at læse denne besked. Der er ikke nogen tegn på, at de nye platforme har øget interessen for film uden for kernepublikummet. At bygge ny infrastruktur uden at håndtere de underliggende problem er er spild af både tid og penge. Men i det mindste er man så småt begyndt at diskutere behovet for mere indhold, der kan gøres tilgængeligt for forbrugerne på nye - og legale - måder. Bredere adgang. Pirateri er nærmest blevet en besættelse for den etablerede industri, og rettighedshaveres lobbyvirksomhed, ikke m indst på musik-området, har ført til nye, skrappe lovgivninger i bl.a. Frankrig og snart også Storbritannien. I håb om at gøre illegal download og kopiering mindre attraktivt har franskm ændene eksplicit forsøgt at skabe en balance mellem tilgængelighed og restriktioner. På den ene side er den franske regering således gået til angreb på de såkaldte Digital Rights Management-systemer (DRM) - dvs. tekniske anordninger til kontrol med og begrænsning af filkopiering - samtidig med at man har søgt at forkorte udsendelsesvinduerne. Og på den anden side har man vedtaget en benhård anti-p2p-lovgivning - den såkaldte HADOPI-lov - der pålægger internetudbyderne at holde øje med og straffe folk, der illegalt downloader beskyttet materiale. Første gang får de formastelige en med en advarsel, anden gang et anbefalet brev, og tredje gang bliver de forment adgang til nettet i tre måneder til et år. M an kan således konstatere en stigende forståelse af, at kunstig knaphed inviterer til pirateri. Og en voksende erkendelse af behovet for nytænkning. 1 4 I en undersøgelse foretaget for den britiske branche-event Digital Heat i 2009 mente 60 procent af filmindustriens to p folk således, at det ville have en fornuftig eller afgørende effekt på pirateriet, hvis m an fjernede vinduerne mellem biografpremieren og en films udsendelse i andre medier. Og det britiske Film Council har lanceret sit eget positive tiltag i form af websitet findanyfilm.com, der guider bru gerne til lovlig download af film (som dog ofte er utilgængelige). Men der er også en stadig mere højrøstet gruppe af uafhængige filmskabere og producenter, for hvem synlighed og adgang til publikum er vigtigere end piratspørgsmålet. De har ledt efter nye m odeller, der gør det muligt både at tjene penge og at tilbyde i det mindste et vist mål af fri adgang til deres film. Mere om disse nye forretningsm odeller senere. U nder alle omstændigheder kan kriminalisering meget vel vise sig at være en særdeles kortsigtet løsning. En undersøgelse foretaget af norske BI Handelshøyskolen viser således, at de brugere, der i 2009 downloadede musik illegalt, samtidig købte i gennem snit ti gange så meget musik som andre. D erm ed selvfølgelig ikke sagt, at copyright-tyveri ikke er undergravende - men undersøgelsen antyder behovet for nye idéer og en frisk måde at tackle rettighedsspørgsm ålet på. O psum m erende må m an konstatere, at debatten om de digitale medier er helt dom ineret af pirateri-spørgsmålet, mens der kun sjældent tales om risikoen for, at uafhængige film bliver usynlige på et overfyldt marked. III - DET AKTIVE PUBLIKUM Det, der m angler i debatten om digital distribution, er stadig i høj grad forbrugeren, eller, mere præcist, hvad vi kunne kalde det aktive publikum.

7 af Michael Gubbins I den allestedsnærværende underholdnings tidsalder ændrer og fornyer forbrugernes adfærd sig konstant. Alene i de sidste to-tre år har vi set mange afgørende fremskridt inden for såvel hardware som software - som f.eks. iphone, ipad, internet slabs, ereaders, Twitter, Google Chrome og W indows 7. Priserne på al denne nye teknologi er blevet stadig mere overkom melige, og samtidig er der også sket utrolige fremskridt på bredbåndsom rådet, hvilket har åbnet op for nye former for global kom m unikation og underholdning. I takt m ed at hastigheden bliver hurtigere og båndbredderne større, finder forbrugerne på nye anvendelsesmuligheder - legale såvel som illegale. I løbet af de sidste ti års teknologiske udvikling har vi set, hvordan forbrugerne bruger teknologien på andre måder, end dens opfindere havde tænkt sig. Eksempelvis havde m obiltelefonproducenterne ikke forudset, at sms ville ændre forbrugerkulturen. Man skal derfor være forsigtig med at spå om fremtidens filmindustri. Det er i stadig stigende grad det aktive publikum selv - snarere end industrien - der bestem mer, hvordan og hvad de forbruger. Og udviklingen viser, at folk er parate til at betale for intuitive og spændende produkter. Der er således et stort kommercielt potentale i et produkt, der forstår, hvordan dets ejer tænker og opfører sig - tænk blot på iphonens fænomenale succes. Det sam m e gælder websites som YouTube, Amazon, Google, Wikipedia, Facebook osv. Å r sagen til deres enorme gennemslagskraft er netop, at de har gennemskuet (og bidraget til at forme) folks online-adfærd og været i stand til at imødekomme efterspørgslen. Der er konstant kvikke hoveder inden for teknologi- og kom m unikationsverdenen, der får gode idéer, som tvinger os til at revurdere forbrugernes adfærd på nettet. Online tv-tjenester som BBC iplayer er således blevet en forbløffende stor succes - og har samtidig forvandlet de engang så forkætrede genudsendelser til en spydspids i en ny, ikke-lineær forbrugsform. Måske nyskabelser som Amazon Kindle og Sony Reader på tilsvarende vis i løbet af 2010 vil aflive klichéen om, at ingen vil læse længere tekster på en com puterskærm. Publikum som sam arbejdspartner. Det aktive publikum optræder også, i bogstaveligste forstand, i det stigende antal crowdfunding eksperimenter, hvor publikum simpelthen går ind og finansierer film. Publikumsfinansiering er i dag anerkendt som en potentiel støtteform - ikke mindst i aktivistiske filmmiljøer, der kan budgettere med donationer fra politiske m eningsfæller. I Europa er The Age o f Stupid (2009) - et politisk dram a om global opvarmning - det måske mest eklatante eksempel på en sådan publikumsfinansieret film. Det lykkedes The Age o f Stupid - der har Pete Postlethwaite i hovedrollen, er instrueret af Franny Armstrong og produceret af Lizzie Gillett - at rejse en million euro fra et par hundrede investorer. Eftersom det ikke er særlig sandsynligt, at denne type investeringer vil give et økonomisk afkast, har crowd-funding nok størst chancer netop i forbindelse med politiske film, hvor sympatisører kan forventes at være villige til at gribe til lommerne. Ikke desto m indre har crowd-fundingtankegangen dog også vist sig gangbar i marginen af den amerikanske filmindustri, med kickstarter.com som det mest kendte eksempel. Under alle omstændigheder siger disse tiltag noget om det potentiale, der ligger i 15

8 Den digitale revolution at engagere publikum i en tidlig fase. Som nævnt bygger de nuværende forretningsmodeller i vidt omfang på en slags hit-andhope-strategi, hvor man producerer film ud fra en kalkuleret forestilling om publikums smag flere år ude i fremtiden - i det omfang man da overhovedet bekymrer sig om publikum s smag. De fleste uafhængige producenter er ikke i direkte kontakt med deres publikum. Ud over den tidsmæssige distance - der skyldes filmens lange vej fra idé til prem i ere - er der også det forhold, at producenternes arbejde i den nuværende industrielle proces i alt væsentligt er tilendebragt, når de overdrager den færdige film til en sælger. Og en sidste årsag til denne afstand mellem producent og publikum er fraværet - i de fleste lande - af mekanismer, der sikrer producenten andel i indtægterne fra box office-succes er - indtægter, som kunne give produktionsselskabet mulighed for bæredygtig vækst. Hvis man involverer publikum på et tidligt tidspunkt, er man ikke længere henvist til at producere film på grundlag af gisninger, og samtidig får publikum mulighed for at følge, støtte og sågar markedsføre en film gennem alle dens udviklingsfaser. Viral lancering, vore dages m antra inden for film-markedsføring, giver forbrugerne en følelse af at have andel i en film - og dét i en sådan grad, at de vil skabe et fællesskab, der kan generere den m und-tilmund-om tale, som filmen behøver. Den slags omtale bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at avisernes traditionelle filmanmeldelser får m indre og m indre betydning. I stedet bliver alle og enhver filmanmeldere, der kan påvirke en films skæbne gennem deres sociale netværk og mobiltelefoner. Erfaringen viser, at nøglen til crowd- 1 6 funding er ikke at skynde sig at rende med pengene, m en derimod at skabe en dialog med publikum og en fornemmelse af delt ejerskab. Det kræver, at filmskaberne går seriøst ind i projektet. For publikumsengagement er, som mange producenter og distributører er ved at indse, ikke gratis. Få industrier er så følsomme over for den gamle kliché om, at tid er penge, som netop filmindustrien. Et aktivt publikum kan imidlertid også spille en rolle på mange andre måder. Cinema on demand, hvor publikum engagerer sig aktivt i, hvilke film der skal sættes på plakaten i den lokale biograf, er f.eks. en lovende tankegang. Et interessant eksempel - moviemobz.com - kører allerede i Brasilien, og der er lignende eksperimenter på vej i Europa. Selskaber som Indie Screenings - indiescreenings.net - har desuden givet enkeltpersoner og grupper mulighed for selv at arrangere biografvisninger af film efter eget valg. Der er også eksempler på, at publikum involveres direkte i filmenes fortællinger. Flere filmskabere eksperimenterer nu med live action-spil, hvor publikum godt nok ikke har indflydelse på filmens slutning, men kan spille forskellige former for reallife spil, der knytter sig til filmens fortælling: live-action rollespil (LARP) eller alternate reality games (ARG), dvs. spil med en vis forankring i virkeligheden. Blandt pionererne på dette om råde er den amerikanske filmskaber Lance Weiler (Head Trauma, headtraumamovie. com), og også i Europa er der folk, der eksperim enterer m ed ambitiøse cross-media projekter. Ikke mindst svenske M artin Ericssons The Company P - thecompanyp. com - som i 2008 vandt bl.a. en Emmy for Sanningen om Marika (2007). Publikum som publikum. En typisk indvending m od alle disse eksperimenter med

9 a f Michael Gubhins M N I M 6 E N M >4\RIKfi Sanningen om Marika (2007) - et svensk cross-media projekt produceret af The Company P. i samarbejde med Sveriges Television. Dramaet om den forsvundne Marika blandede fakta og fiktion og udspillede sig ikke bare på tv, men også i radioen, på internettet, mobiltelefoner og blandt folk på gaden. nye måder at inddrage publikum på er, at langt den største del af publikum jo bare vil se film. Grundlæggende er det, folk søger, eskapisme, hævdes det - med henvisning til, at biograferne ofte sælger flere billetter i krisetider (som det f.eks. er tilfældet netop nu). Hvis dét holder stik, er der så meget desto mere grund til bekymring for europæisk film, som - i m odsætning til massekulturens snævertsynede populisme - har brystet sig af at fortælle dybe sandheder om livet. Der er dog en større trussel: I de fleste lande er den kunstneriske film blevet marginaliseret, forvist til festivaler, storbyernes kunstbiografer og de yderste slots på tv-kanalernes program flader - samt til specialiserede kanaler og vod-tjenester, der til gengæld er ved at få karakter af en slags kultur-ghettoer. Det er bydende nødvendigt at finde nye publikummer, og i den sammenhæng er man nødt til at indse, at der ikke længere findes sådan noget som et passivt publikum. Selv om det enkelte individ måske ikke gør andet end at vælge, hvor og hvornår han/hun vil se hvad, bliver forbrugernes kritiske meninger og smag i dag taget alvorligt og lagret som data, der kan udnyttes med eller uden vores vidende. Publikum kan med andre ord inter- agere med film på mange måder, men grundlæggende må man forstå, at der ikke er tale om en indbyrdes konkurrence mel- 17

10 Den digitale revolution lem medier, men derimod om en kamp om den mest kostbare vare i m oderne økonomi: tid. Hovedrivalen er således ikke nødvendigvis andre film eller de måder, hvorpå filmene udnyttes i andre medier, men den tid, publikum bruger på andre ting - og her tænkes ikke alene på alternative underholdningsform er, men også på det tidspres, mange mennesker lever under i en hverdag med færre husholdningspenge og flere arbejdstimer. Hvis man skal vinde det aktive publikum, kræver det, at man forstår, hvordan det tænker og agerer. IV - NY DISTRIBUTION Det er endnu ikke lykkedes nogen medieindustri at få internettet til at opføre sig i overensstemmelse med industriens tarv. Det er det, der er revolutionerende ved vore dages udfordringer. Industrien har tidligere vist sig i stand til at assimilere nye teknologier, som man frygtede ville undergrave de etablerede forretningsmodeller - som f.eks. vhs og dvd, der som nævnt endte med at blive væsentlige nye indtjeningskilder inden for ram merne af en tillempet version af de gamle forretningsmodeller. Men hvor nogle nye teknologier således uden større sværdslag kan tilpasses den eksisterende filmindustri og blot udgør en slags opgradering af det kendte, er der andre, der må karakteriseres som deciderede spil-forandrere. 3D er i dag den højest profilerede opgraderingsteknologi. Den ekstra dim ension vil måske vise sig at tilbyde en radikal forbedring, eller i det mindste ændring, af publikums oplevelse, og den har allerede demonstreret, at de aktuelle forbrugere er parate til at betale mere for spektakulær herlighedsværdi. Men hvor meget man end taler om en 3D-revolution, så rokker 18 3D ikke ved de grundlæggende forretningsmodeller. Det samme gør sig gældende for HD og 3D-tv, Blu-ray og de nye tv-kanaler: De kan måske nok tiltrække nye forbrugere, men undergraver ikke de nuværende modeller. Heller ikke overgangen til digitale biografer repræsenterer et forretningsomstyrtende tiltag, men er først og fremmest et spørgsmål om, hvem der skal betale for det nye udstyr, om investeringsandele og en tilpasning afbetalingsmodellerne. Den virtuelle kopiafgift-model (VPF) fastlåser faktisk de grundlæggende forretningsm o deller i ti år frem. Hver især kan disse nye teknologier fint indpasses i den kunstige knaphedsmodel, der går ud på kun at tilbyde begrænset adgang til, hvad der i virkeligheden kunne være et overflødighedshorn af film. Internettet, derimod, er en decideret spilforandrer. Som det smerteligt er gået op for musik- og forlagsbranchen, er internettet lige det modsatte af knaphed. Hver og en af internettets grundlæggende karakteristika står i diametral modsætning til de nuværende forretningsmodeller - og dét på en måde, som er så godt som umulig at kontrollere. Internettets fornemste dyder er, at det - forbinder mennesker; - er en platform for kommunikation; - tilbyder en lang række forskellige søgemuligheder; - giver m ulighed for interaktion m ed andre brugere; - tilbyder m ulighed for perfekt, øjeblikkelig og uendelig kopiering. Vinduer og geografiske territorie-restriktioner passer simpelthen ikke sammen med nettet. Nøglen til de største succeshistorier på nettet er tilgængelighed, reproduktion og interaktion - hvorfor f.eks.

11 a f Michael Gubbins avisbranchen har indset, at det ikke nytter noget at prøve at skabe en net-kopi af den virkelige model. Og ej heller de store forlagshuse har kunnet ride mageligt på internet-tigeren. Der er mange og indbyrdes modsigende forklaringer på, at forbrugerne har været så relativt langsomme til at tage vod til sig. En af dem er, at innovative nye teknologier ofte gennem går en lang periode med hype og snak og diskussioner, inden der for alvor sker noget. F.eks. skulle der gå ti år, fra mp3-m usikform atet blev patenteret, til lanceringen af itunes i slutningen af men derefter blev der i de følgende fem år solgt over 100 millioner ipods. En anden forklaring er en kom bination af umulig konkurrence fra pirateriet, langsomme bredbåndshastigheder og spørgsmålet om rettigheder og udsendelsesvinduer. Inden for de sidste to år er industriens centrale spillere im idlertid i det mindste så småt begyndt at vise tegn på en erkendelse af, at det haster med at finde nye m åder at tænke på. Også denne gryende erkendelse er der mange forklaringer på, men den vigtigste synes at være bekymringen for digitaliseringens potentielle skadevirkning på de eksisterende forretningsmodeller - snarere end en genuin entusiasme for de nye former. Den lære, vi kan drage fra m usikm arkedet, antyder, at en lille håndfuld store spillere vil komme til at dominere markedet. De vil lave eksklusivaftaler for de mest eftertragtede film og på den måde kontrollere udbredelsen af vod og andre nye distributionsformer. M en hvis man i Europa virkelig mener, at m an vil anbringe vod i hjertet af europæisk film, er det absolut nødvendigt at udarbejde et nyt og funktionsdygtigt rettighedssystem, der passer til den digitale æra. Ellers risikerer vod at ende som endnu et område, hvor europæisk film misser en gigantisk mulighed for at tegne banen op på ny. Bredbånd. M an kan argumentere for, at der også er fordele forbundet med den lidt patchwork-agtige udbredelse, bredbåndet har fået i Europa. For jo længere tid det tager at downloade en film, jo m indre sårbar er filmindustrien over for piratvirksom hed. Men det er et politisk mål, såvel på nationalt som på europæisk plan, at skabe en struktur, der giver højhastigheds-bredbånd til alle. I den sammenhæng er filmindustrien blot en lille brik m ed begrænset indflydelse. Ifølge en rapport udarbejdet af Europa-Kommissionen havde 23,9 procent af EU s befolkning adgang til bredbånd i juli 2009 (mod 21,6 procent i juli 2008), svarende til 119,4 millioner faste netforbindelser spredt over hele kontinentet. På europæisk plan er der stadig en vis bekymring over den såkaldte digitale kløft. Tidligere forstod man denne kløft som et Europa splittet mellem dem med og dem uden internetadgang. I dag er der snarere tale om en kløft baseret på forskelle i båndbredde, hastighed, pris og mobilitet. Ikke m indst er upload-hastigheden af afgørende betydning for enhver audiovisuel service-udbyder - hvilket alle, der har lidt under stadige streaming-afbrydelser, vil kunne bekræfte. Nye distributionsform er vil uundgåeligt opstå af disse nye tiltag. Nogle af dem kan være uforudset lukrative - som m o biltelefonernes ringetoner og sms-services - men der er ingen tvivl om, at kunderne vil modificere platformene efter behag, og ikke altid på lovlig vis. Det tve-æggede sværd dukker således op igen: Den selv samme teknologi, som muliggør vod og downloads, vil også kunne underm inere dem. 19

12 Den digitale revolution Jude Law i Sally Potters Rage (2009), der blev udsendt samtidig i biograferne, på dvd, via nettet og til mobiltelefoner. Mobil. Mobilen ser ud til at få sit helt store gennembrud i de kommende år. Ifølge GSM Association (gsmworld.com) forventes antallet af mobile bredbåndsabonnenter på de fem største europæiske markeder at stige fra 22 millioner i slutningen af 2009 til over 43 millioner i 2011, med en tilhørende vækst i den potentielle indtjening fra seks til elleve milliarder euro. Skandinavien forventes at være helt i front i denne udvikling. Dels fordi det var skandinaviske selskaber, der ydede så meget af det pionerarbejde, der lå til grund for udbredelsen af mobiltelefoni, men også fordi de skandinaviske bredbåndshastigheder hører til de hurtigste i Europa. M obil-operatøren TeliaSonera (teliasonera.com) hævder selv at være den første til at tilbyde såkaldte 4G-tjenester, der kan 2 0 håndtere HD-video i samme standard, som kunderne har vænnet sig til fra deres hjemmebio-anlæg. Og i kombination med f.eks. de iphone-applikationer, som allerede gør det muligt at foretage mikrobetalingsoverførsler, åbnes der helt nye perspektiver for mobil vod. Analysefirmaet Juniper Intelligence forudsiger, at efterspørgslen på 4G i løbet af 2010 vil blive så stor, at 3G-netværkene kan komme i alvorlig knibe og blive tvunget til at nytænke deres prispolitik. Der er allerede blevet eksperimenteret med at udsende film på mobil. I 2009 var Sally Potters film Rage således angiveligt den første større spillefilm, der blev distribueret gratis via mobiltelefon, samtidig med at den blev udsendt i biograferne, på dvd og via internettet. Rage, der kunne downloades til mobilen i syv dele, kunne prale af et stjernehold, der inkluderede

13 a f Michael Gubbins Jude Law, Steve Buscemi og Eddie Izzard. Det innovative Pure Grass Films (puregrassfilms.com), der har arbejdet sam m en med succesrige medieselskaber som Endemol (endemol.com), har også haft en vis succes på mobilfronten bl.a. med serien When Evil Calls (2006, instr. Johannes Roberts). Men nye kreative tiltag til mobilen vil sandsynligvis først dukke op i Asien, hvor m an har verdens hurtigste mobile, webbaserede netværk. Eller måske i Afrika, hvor fraværet af biografer og dvd-afspillere kan betyde, at kontinentet springer direkte ind i den mobilteknologiske æra. Det sydafrikanske selskab DV8 (dv8.co.za) er en stærk spiller på dette område, og også i Nigerias Nollywood-industri eksperim enterer man m ed mobil-teknologi. V - NYE FORRETNINGSMODELLER Industrien har en fælles interesse i - f.eks. ved lobby-virksomhed over for de politiske beslutningstagere - at bidrage til at udvikle en infrastruktur, der gør digitale fremskridt mulige. M en filmindustrien er samtidig nødt til at vende blikket indad og vurdere, i hvilket omfang den aktuelle industrielle praksis blot er ikke-bæredygtig protektionisme, der stiller sig i vejen for fremskridtet. Forsøgene på at finde digitale forretningsmodeller, der kan sikre lukrative indtjeninger fra vod, har på mange måder mindet om alkymisternes bestræbelser på at lave guld. Problemet er, at industrien forsøger at lukrere på styrken i den eksisterende forretningsmodel, samtidig med at den undersøger det økonomiske potentiale i nye ydelser, som underm inerer den selv samme forretningsmodel. Der findes ikke analoge svar på digitale spørgsmål. Og hvis man accepterer denne artikels When Evil Calls (2006, instr. Johannes Roberts) - angiveligt verdens første horror-serie produceret direkte til mobiltelefonen. pointe om, at værdi ikke alene er forbundet med fysiske produkter, men kan skabes i nye relationsformer med publikum, er der heller ikke kun ét svar eller én gangbar forretningsmodel. I fremtiden vil film industrien kunne imødekomme forbrugernes undertiden modsigelsesfulde efterspørgsel på mange forskellige måder: Open sowrce-finansiering. I de senere år har en radikal open source-tænkning vundet frem blandt filmskabere og politisk radikale. Der er ikke tale om en homogen gruppe, men de deler en overbevisning om, at internettet ikke fungerer på samme måde som den analoge verden. M usikindustrien har vist, hvordan det, som forekommer umuligt i dag, kan blive 21

14 Den digitale revolution Vincent moon filmography «ED IftSM i.. ~ Franske Vincent Moon har gjort de fleste af sine værker tilgængelige som Creative Commons, her på hjemmesiden vincentmoon.com. gængs praksis i morgen. Man kan bare prøve at forestille sig, hvor langt man ville være kommet, hvis man havde forsøgt at sælge Spotify til den etablerede m usikverden for små ti år siden. En af de mest interessante og opsigtsvækkende debatter netop nu handler om at skabe levedygtige, lovlige forretninger baseret på gratis produkter. Chris Anderson, den fejrede forfatter af The Long Tail: W hy the Future of Business Is SellingLess o f More, har ført an i diskussionen med sin bog Free (2009). Chris Anderson forfægter den tanke, at vi i vores søgen efter nye forretningsmodeller er nødt til at revurdere den måde, hvorpå vi prissætter varer, og genoverveje den værdi, der kan ligge i at forære noget væk. Adgangen til gratis materiale online er allerede blevet en del af vores kultur, og det bliver særdeles vanskeligt at proppe tandpastaen tilbage i tuben. Som disku- 2 2 teret i relation til pirateri vil det kræve drakoniske og anti-liberale politiske indgreb at blive piraterne kvit - f.eks. i form af internetudbydere, der agerer politi på nettet. Og selv om man indfører den slags forholdsregler - der i sig selv rum m er en række uundgåelige juridiske og tekniske udfordringer - er der ikke noget bevis for, at folk faktisk vil begynde at betale. På forskellig vis kan der imidlertid - som Chris Anderson påpeger - være penge i gratis. Gratis skal dog forstås relativt, for også her vil der blive tale om betaling, bare på andre måder: Krydsbestøvning. Gratis varer som et middel til at sælge beslægtede produkter eller tilbehør er en strategi, der er blevet afprøvet med succes i den asiatiske com puterspil-industri. Presset af det udbredte pirateri forærer producenterne spil væk, men tager betaling for opgraderinger og accessories. På tilsvarende vis har en række af m u sikindustriens store navne - som f.eks.

15 a f Michael Gubbins Prince og N ine Inch Nails - foræret cd er væk i den hensigt at booste salget af mere indbringende produkter som billetter til //'ve-koncerter og forskellige form er for merchandising. Det er imidlertid indlysende, at krydsbestøvnings-modellen fortrinsvis vil være interessant for nye navne, der ønsker at skabe sig en profil i folks bevidsthed - og derfor ser stort på, at indtægterne er relativt små. Creative commons. Noget tilsvarende gælder de såkaldte Creative Commonslicenser (CC), der giver kunstnere/rettighedshavere mulighed for selv at bevare visse rettigheder til deres værker, samtidig m ed at de giver andre lov til at dele, remixe og genbruge dem på lovlig vis, med behørig kreditering af rettighedshaveren. CC-licenser bruges indtil videre især inden for forlagsbranchen og af visse etablerede musik-navne som Nince Inch Nails, m en også f.eks. den franske filmskaber Vincent M oon (vincentmoon.com), der vandt Sound and Vision Award 2009 på CPH:DOX og har lavet flere film i København, er en svoren tilhænger af CC. De fleste af hans film - eller takeaway shows - er således fuldt tilgængelige på nettet. På verdensplan er der n u over 130 millioner registrerede CC-værker - hvilket er en seksdobling i forhold til N år kunstneren på denne måde er blevet tilstrækkelig kendt, kan han vælge at beskytte og tage betaling for sine værker. Reklamer. Gratis websites finansieret af reklamer - som pioner-spilsitet Mousebreaker (mousebreaker.com) og m usiktjenesten Spotify - er en model i hastig vækst. Den har allerede spillet en vis rolle i forbindelse m ed film og video på nettet, hvor det bliver mere og m ere almindeligt med reklamer, før videoerne vises. Det største video site, YouTube, h ar siden 2006 tilbudt rettighedshavere mulighed for en andel af reklameindtægterne gennem sitets såkaldte Partner Program - et tilbud, som for nylig er blevet udstrakt til også at gælde individuelle skabere af videoer, der opnår rigtigt mange hits). Brand-finansiering. I takt med at digitaliseringen tydeliggør de traditionelle reklamestrategiers begrænsninger, har en række af de store reklamefirmaer - som f.eks. JWT og Ogilvy - oprettet laboratorier og hyret specialister, der undersøger det økonomiske potentiale i nye former for engagement, hvor man ikke blot sælger produkter til en passiv forbruger. I den sammenhæng kan det være attraktivt at koble sig på den popularitet, som film ofte nyder. Således er der brands, der har sponsoreret hele filmprojekter, ikke mindst sportsgiganten Adidas og Coca-Cola, der spyttede 100 millioner dollars i filmen Goal! (2006, instr. Danny Cannon) og dens sequels for siden at bruge filmene i deres markedsføring. For uafhængige filmskabere ligger de mest lovende muligheder der, hvor der allerede findes stærke og interaktive fanskarer - som f.eks. inden for fodbold. Frivillige donationer. På m usikom rådet har der været flere højt profilerede eksperimenter med frivillig betaling. Da Radiohead udsendte albummet In Rainbows som gratis download, skete det under en del hype, der måske indebærer, at tallene kan være en smule vildledende. Under alle omstændigheder ser det ud til, at om kring 65 procent af dem, der downloadede albummet, gjorde det uden at betale, men det skønnes, at de resterende brugere spyttede hele tre millioner dollars i kassen. Kollektiv frivillig licensafgift. Interesseorganisationer - ikke mindst den indflydelsesrige Electronic Frontier Foundation (eff.org) - har argum enteret for et frivilligt 2 3

16 Den digitale revolution Raske fodbolddrenge spiller i Adidas... som også har sponsoreret filmen Goal! (2005, instr. Danny Cannon). 24 kollektivt licenssystem, der accepterer fil-deling som en kendsgerning. Tanken er at gøre fildelings-sites til en legal forretningsmodel, hvor rettighedshavere kan få betaling via særlige selskaber, der samler licensafgifterne fra en lang række sites. Der er et langt stykke ad vejen tale om en genoplivning af den oprindelige finansieringsmodel, for radiomediet (en model, som de store musikselskaber også dengang var imod). Digital Rights Fair Trade. Digital Rights Fair Trade (DRFT) består i, at rettighedshaverne selv fastsætter en pris på deres værker og deler indtægterne med værtsplatformen. På den måde gør f.eks. onlinefilm.org det muligt for uafhængige dokumentarfilmskabere at nå et publikum. Brugeren betaler via PayPal for at streame eller downloade filmene og kan siden kopiere dem til eget brug, m en opfordres til at kontakte rettighedshaverne, hvis de vil vise dem offentligt. Hver især er disse finansieringsmåder måske kun lidt eller slet ikke relevante for de eksisterende filmselskaber, men de viser, at der findes modeller, som på én gang er i pagt med publikums tankesæt og adfærd og med de m edier, forbrugerne vælger. De kom m ende års filmindustri vil højst sandsynligt være en blandingsøkonomi bestående af m ange forskellige modeller. KONKLUSIONER Ved Sundance festivalen i 2010 kunne man konstatere en tydelig holdningsændring blandt nogle af de uafhængige am erikanske filmskabere. I erkendelse af, hvor lidt

17 a f Michael Gubbins den konventionelle film industri har at tilbyde dem, er producenter og film instruktører begyndt at undersøge mulighederne for selv at komme i direkte kontakt med publikum. Disse amerikanske cross m edia-pionerer arbejder ikke inden for de samme kulturelle og politiske ram m er som europæiske filmskabere, m en forsøger at gå ud og forme fremtiden i deres eget billede. Ikke at have noget valg er selvfølgelig en fantastisk drivkraft, m en der er samtidig en åbenlys oplevelse af frihed i disse eksperimenter. I Europa lader nytænkningen stadig vente på sig, men én ting er sikker: Et friskt blik på filmpolitik og støttestrategier er absolut påkrævet. Europæisk films fremtid bør ikke dikteres fra Hollywood, og ej heller bør den være et resultat af en destruktiv kam p mellem protektionistiske interesser. En forudsætning for at etablere en sammenhængende struktur er fleksibilitet, fantasi og vilje til at acceptere, at filmens fremtid som et levende medie for alle er vigtigere end en snævertsynet industriel form. Filmens historie som én industri med én standard nærm er sig sin afslutning. Det ser m an i bogstaveligste forstand med 35mm-formatets detronisering. Samtidig vil demokratiseringen af filmmediet betyde, at antallet af producerede film vil stige år for år - og dét vil de eksisterende distributionskanaler ikke være i stand til at håndtere. Uden for USA vil de mellemstore film formentlig stadig have behov for statsstøtte - også selv om PolyGram-modellen skulle brede sig med den ønskede effekt til følge. Det nye cross-media marked, derimod, vil ikke være afhængigt af støtte, men af den fantasifuldhed og det engagement, der bliver lagt for dagen for at nå ud til og engagere publikum. Dertil kræves nye former for støtte - og pleje af indsigt og erfaringsdeling - så producenter og instruktører bliver i stand til at nyde godt af alt det, som dette marked har at tilbyde. Der er behov for nytænkning på alle områder: filmrettigheder, produktionsstøtte, en fælles d-biograf standard, en revurdering af udsendelsesvinduerne, samt støtte til forskellige platforme. Det er på tide, at vi ser vores forretningsm etoder efter i sømmene og kaster os ud i forandringerne uden frygt, så filmen kan genvinde sin position i centrum af europæisk kultur til glæde for alle Europas indbyggere. Oversat af redaktionen Noter 1. Brian Newman er konsulent og tidligere leder af Tribeca Film Institute (tribecafilminstitute.org). 2. Denne artikel er baseret på en rapport, som jeg netop har udarbejdet for det fremadskuende europæiske netværk af regionale filmfonde, Cine Regio (cineregio.org). Rapporten følger op på en anden - og allerede helt forældet - rapport, jeg lavede i begyndelsen af Den nye rapport adskiller sig derfor på væsentlige punkter fra den gamle.

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

60% af de bedste jobs indenfor de næste ti år er ikke opfundet endnu. -Thomas Frey

60% af de bedste jobs indenfor de næste ti år er ikke opfundet endnu. -Thomas Frey 19 JOB I FREMTIDEN 60% af de bedste jobs indenfor de næste ti år er ikke opfundet endnu. -Thomas Frey Før i tiden var karrierer stabile, lineære og enkle. Folk valgte en sti og forfulgte den i løbet af

Læs mere

DANSK FILM Et Fælles Ansvar

DANSK FILM Et Fælles Ansvar Kunstnerisk Succes, Stort Billetsalg og Økonomisk Krise Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Joe Alblas The Salvation DANSK FILM Et Fælles Ansvar Dansk Film Et Fælles Ansvar er Producentforeningens oplæg til

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur Zentropa China HVEM ER VI Nordisk Film Verdens ældste produktionsselskab Største distributør af film i Skandinavien Zentropa Et af Europas største produktionsselskaber med produktionsfaciliteter i Tyskland,

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen Casestudy YouTube.com Indholdsfortegnelse Udbredelse... 1 Seertal...1 YouTubes partnerprogram...1 Indtægtsgenerering...2 Mobil og enheder...2 Content ID...2 Målgruppe... 2 Distribution... 3 Primære kerne-funktioner...

Læs mere

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates 96 97 Pladebranchens historie Hvor man ofte i spøg spørger hvad der kom først, hønen eller ægget,

Læs mere

Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge

Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge http://www.comon.dk/art/166871 Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge Et fantastisk interview hvor du selv er journalisten. Af Karim Pedersen 16. september 2011 kl. 07.37 For en hel generation

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Status på de lokale udfordringer vedrørende mobiltelefoni og højhastighedsforbindelser

Status på de lokale udfordringer vedrørende mobiltelefoni og højhastighedsforbindelser Status på de lokale udfordringer vedrørende mobiltelefoni og højhastighedsforbindelser Mødet den 18. januar 2013 Anne-Lene Haveløkke alh@langelandkommune.dk Stor lokal interesse - og aktuel pressedækning

Læs mere

DANSK DOKUMENTARFILM ambitioner og potentiale

DANSK DOKUMENTARFILM ambitioner og potentiale Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Lars Skree - The Look of Silence DANSK DOKUMENTARFILM ambitioner og potentiale INDLEDNING Dansk dokumentarfilm er en massiv dansk og international succes både hvad angår den

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Velkommen til RettighedsAlliancen

Velkommen til RettighedsAlliancen 03. November 2014 Velkommen til RettighedsAlliancen Hvad er RettighedsAlliancen- kort fortalt? RettighedsAlliancen er en interesseorganisation for film-, musik-, tekst- og designbranchen og repræsenterer

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN

AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN AUGMENTED REALITY GØR TRYKSAGEN LEVENDE DEN GRAFISKE BRANCHE KOBLER TRYKTE OG DIGITALE MEDIER SAMMEN Augmented Reality giver tryksagen en ny dimension, og det kunne 2.800 marketing- og kommunikationschefer

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Forny eller optimer virksomhedens forretningsmodel The Business Model Canvas

Forny eller optimer virksomhedens forretningsmodel The Business Model Canvas Forny eller optimer virksomhedens forretningsmodel The Business Model Canvas Agenda Akademiuddannelsen Markedsføring og analyse Intro 17.30 18.00 Introduktion til Business Model Canvas 18.00 18.45 Pause

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Brancheforeningen Danske Biografers kommentarer og korrektioner til Rapporten fra Filmpolitisk Forum, udgivet af Det Danske Filminstitut /November

Brancheforeningen Danske Biografers kommentarer og korrektioner til Rapporten fra Filmpolitisk Forum, udgivet af Det Danske Filminstitut /November Brancheforeningen Danske Biografers kommentarer og korrektioner til Rapporten fra Filmpolitisk Forum, udgivet af Det Danske Filminstitut /November 2013. Kommentarer og korrektioner til Rapporten fra Filmpolitisk

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Køb bananer, køb bananer, køb bananer her hos mig! Kim Larsen. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Køb bananer, køb bananer, køb bananer her hos mig! Kim Larsen. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Køb bananer, køb bananer, køb bananer her hos mig! Kim Larsen 172 173 Promotion og markedsføring Radio-promotion Radiomediet er et af de absolut vigtigste for musikken. At blive hørt i radioen kan gøre

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED

PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED www.modstudio.dk INNOVATIV INFORMATION Vi ser digital skiltning

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

BRAINS BUSINESS - På Herrens Mark Nordjyske virksomheder i den globale og digitale økonomi

BRAINS BUSINESS - På Herrens Mark Nordjyske virksomheder i den globale og digitale økonomi BRAINS BUSINESS - På Herrens Mark Nordjyske virksomheder i den globale og digitale økonomi Jun-13 Ph.D., Business Researcher, Associate professor Reimer Ivang Aalborg University Reimer@ivang.dk hej, mit

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

Strategi for. kundeanmeldelser

Strategi for. kundeanmeldelser Strategi for kundeanmeldelser Bliv ikke straffet Du må ikke belønne dine kunder for at skrive en anmeldelse. Ingen rabat, ingen gaver, ingen special treatment. Du må kun tilskynde kunden til at anmelde.

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Bliver din musik spillet i udlandet?

Bliver din musik spillet i udlandet? Bliver din musik spillet i udlandet? Her fortæller vi om: Hvad KODA og NCB gør, når din musik bliver spillet eller solgt i udlandet Hvad du selv kan gøre for at sikre, at du får penge, når din musik bliver

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere