BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog C Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog C Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN

3 Indhold Kulturlandskaber 6 En stor del af de danske landskaber fx marker og grøftekanter er skabt af mennesker de er kulturlandskaber. Økologi 22 Der er liv overalt. Livet er afhængigt af naturforholdene, og samtidig spiller livet ind på naturforholdene. Naturforvaltning 38 Vi er nødt til at sørge for, at naturen ikke forsvinder. Men hvordan kan man bedst passe på naturen? Bjerge 50 Livet i bjerge er forskelligt. Klimaet er ofte barskt, men alligevel er der masser af dyr og planter. Dyrevelfærd 60 Der holdes dyr overalt i verden. Men ikke alle dyr har det godt. Også kæledyr kan have det dårligt. Muskler og doping 70 Muskelceller er specielle. Hvordan arbejder muskelcellerne, hvordan påvirkes de af doping? Og hvad er doping?

4 Forurening 84 Forurening påvirker natur og mennesker på en uheldig måde. Men hvad er forurening? Kan den bekæmpes? Affald 98 Overalt, hvor der er mennesker, opstår der affald. Men affald giver problemer. Hvad kan der gøres? Evolution 106 Alt levende har langsomt forandret sig gennem mange generationer. Det kaldes evolution. Opsamling 119 Hvad er det fagudtrykkene i biologi betyder? Og hvordan ser tingene ud? Her repeteres centrale emner i korte træk. Stikord 132 Litteratur 134 Link

5 Forord Bios og logos BIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv og LOGOS betyder lære. Sammen kan de danne ordet biologi, der betyder læren om det levende. I faget biologi lærer vi altså om det levende, men også om det, der har indflydelse på det levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening. Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Grækenland. Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS sat sammen og brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3 riger: mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømt fransk naturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyreog planteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget helt specielt. I dag taler vi ikke længere om mineralriget i stedet regner vi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og protister. De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS. Biologi i skolen I det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunne opnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturen og samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for. I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blive bedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rører sig i samfundet. Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse. Her skal undervisningen bygge videre på det, de har lært i natur/ teknik. Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervisningen i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra mange synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksempler til at belyse et emne. 4

6 FORORD I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditionelle emner inden for biologi, men ofte med eksempler som du ikke ser så mange andre steder. Du kan også selv være med til at præge din undervisning i biologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå meget populære emner som fx regnskov og hvaler der er masser af andre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvor stort og bredt et område biologien dækker. BIOS hjemmeside På Biologisystemet BIOS hjemmeside: finder du links til bøgerne. Du kan også hente mange af bøgernes tegninger og bruge dem på plancher, til præsentationer eller i opgaver. Sådan bruges bogen Øjenåbner Hvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en Øjenåbner. Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kan diskutere i klassen, og som giver en antydning af det emne, I nu skal i gang med. Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, inden I går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I ud af, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vil vide mere om. Nyttige begreber Flere steder i bogen er der bokse med Nyttige begreber. Det er ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser teksten og ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du finde det i den nærmeste boks. Undersøgelser og aktiviteter Hvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse i en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver en lang række ting og ofte foregår undersøgelserne ude i naturen. Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en masse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe dig i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet ved hjælp af disse kopiark. Men det kan jo også være, at du selv har nogle idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer om, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egne idéer. 5

7 6 Kultur

8 landskaber Hvad er der sket med landskabet og hvorfor? Hvorfra ved vi, at der er sket ændringer? 7

9 KULTURLANDSKABER Den højstammede danske bøgeskov er et kulturlandskab plantet og plejet af mennesker. Nyttige begreber Enårig: lever kun et enkelt år. Skadedyr: et dyr som gør skade, fx på vores afgrøder. Spalteåbning: åbning især på undersiden af blade, hvor planten optager kuldioxid og afgiver ilt og vand. Ustabil: uregelmæssig, ude af balance. Økologisk landbrug: landbrug, der drives med bedre forhold for dyrene og uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning på markerne. Hvad er et kulturlandskab? Hvis der ikke levede mennesker i Danmark, ville landet se meget anderledes ud. Der ville være skov de fleste steder. Det landskab, vi har i dag, er gennem mange tusinde år blevet præget og påvirket af mennesker. Det er blevet et kulturlandskab. Danmark er et lille land. Det har været beboet af mennesker i så lang tid og af så mange mennesker, at der i dag ikke findes nogen områder, som vi kan kalde for uberørt natur. Selv det, som vi i daglig tale kalder for natur, er kraftigt styret af mennesker og er derfor en slags kulturlandskab. Det gælder fx vores skove. I daglig tale kalder vi alligevel mange af vores landskaber for natur. Når vi tager en tur i skoven eller til stranden, siger vi, at vi skal ud i naturen. Nogle landskaber er dog så prægede af mennesker, at vi ikke er i tvivl om, at de er kulturlandskaber, også selvom der findes mange vilde dyr og planter i disse landskaber. Det gælder især agerlandet, det opdyrkede land. Men det gælder også en række naturtyper, som kun bliver ved med at eksistere, når mennesker påvirker dem regelmæssigt, fx heder og overdrev (se s. 19 og 20). Agerlandet Det danske landskab er præget af landbruget. På to tredjedele af Danmarks jord dyrkes forskellige planter eller også bruges jorden til græssende dyr. Det er disse områder, man kalder for agerlandet. Agerlandet er et kulturlandskab, altså et landskab, som er skabt af mennesker. Hvis ikke mennesker hele tiden påvirkede agerlandet, ville det forandre sig. Træer og buske ville vokse op, og efterhånden ville det meste blive til skov, et naturlandskab. Monokulturer Agerlandet er et meget ensformigt landskab. Som regel er der kun en enkelt slags planter på en mark, og alle planterne har samme størrelse. Når man kun har en enkelt planteart på en mark, siger man, at det er en monokultur. I Danmark kan det typisk være en bygmark. 8

10 KULTURLANDSKABER 1 Monokulturer er dårlige levesteder for de fleste dyr. Dyrene har svært ved at finde føde, skjul og ynglepladser i monokulturer, og vilde planter bliver betragtet som ukrudt, der helst skal fjernes. Markerne bliver sprøjtet med giftstoffer for at udrydde skadedyr og ukrudtsplanter. Det forringer vilkårene for de vilde dyr og planter. Vilkårene for dyr og planter i agerlandet kan dog godt forbedres, samtidig med at man udnytter jorden. I økologisk landbrug sprøjter man ikke med giftstoffer. Det betyder meget for de vilde dyr og planter. Undersøgelser viser, at der er dobbelt så mange fugle på økologisk dyrkede marker som på almindeligt dyrkede marker (læs mere om økologisk landbrug i Grundbog A). Landbruget kan i dag producere mere, end der er brug for. Derfor giver man landmændene penge for at lægge jorden brak. Det vil sige, at de skal lade være med at dyrke afgrøder på markerne. På de braklagte områder får vilde planter lov til at vokse op, og dermed bliver der også bedre levevilkår for forskellige dyr. På den måde kan en politisk beslutning, som er truffet af økonomiske årsager, også få en miljømæssig betydning Store dele af det danske landskab består af ensformige monokulturer. 2. Variationen bliver meget større, hvor markerne får lov at ligge brak. 9

11 KULTURLANDSKABER Agerlandet Dyr og planter i agerlandet er godt tilpasset de store åbne områder. Tårnfalk Liden nælde Fuglegræs Gærdevalmue Musvåge Hare Markmus Levevilkår for planter og dyr Agerlandet er det åbne land. Her er der frit udsyn. Haren kan nemt opdage sine fjender og nå at flygte fra dem. De pattedyr, der ikke kan løbe hurtigt som haren, må bruge en anden taktik for at undgå rovdyrene. De fleste gemmer sig. Musene færdes skjult under planterne, og mosegrise og muldvarpe graver gange under jorden. Her er de godt beskyttet mod rovdyr. Musvåger og tårnfalke har brug for frit udsyn, så de kan se deres bytte. De jager over det åbne land, helst hvor køer og heste græsser. På disse steder er planterne nemlig ikke så høje, så det er let at få øje på et byttedyr. 10

12 KULTURLANDSKABER Agertidslen Agertidslen er stiv, så den ikke falder omkring, når der er tørke. Hårene på bladene er med til at forhindre, at planten mister vand fra spalteåbningerne. Spalteåbning 1 Håret blad De dyrkede marker er et meget ustabilt sted at leve. Der bliver bogstaveligt talt vendt op og ned på jorden hvert år. De vilde planter, der skal klare sig her, skal kunne nå at spire, gro og sætte frø på én sommer. Om efteråret bliver mange marker pløjet, og da skal den vilde plantes livsforløb være fuldendt. Derfor er de fleste vilde planter, som vokser her, enårige. Det kan fx være rød tvetand og lugtløs kamille. Planterne er udsatte Temperaturen svinger meget på de åbne marker. Her er ingen læ eller skygge fra træer. Om dagen kan solen bage direkte på jord og planter, og om natten bliver der koldt, fordi varmen stråler op i luften. Vinden kan jage ud over markerne og udtørre planter og jord. Derfor må de planter, der gror her, være tilpasset det barske miljø. Nogle planter har stive stængler, så de ikke falder sammen, hvis der bliver mangel på vand. Det kan ses hos grå bynke, kornblomst og agertidsel. Planter kan beskytte sig mod tab af vand, ved at bladene er beklædt med små hår. Det er især bagsiden af bladene, der er dækket af hår. Her sidder spalteåbningerne, og hårlaget nedsætter vandtabet gennem spalteåbningerne. Fx har grå bynke og kongelys hårede blade. Føde til nogle dyr De dyrkede marker er også ustabile steder for dyrene at søge føde. På nogle tidspunkter af året er der masser at æde. Når landmanden pløjer, følger hundredvis af måger ham. De fylder sig med de insekter og regnorme, han pløjer op. Resten af Karakteristiske vilde planter fra agerlandet. 1. Rød tvetand 2. Lugtløs kamille 3. Grå bynke 4. Mørk kongelys 11

13 KULTURLANDSKABER Mågerne følger efter en landmand, der pløjer. Når jorden vendes, kommer der store mængder af insekter og regnorme frem. Nyttige begreber Faunapassage: et sted, hvor dyr kan passere en forhindring, fx en vej eller et vandløb. Frugtbar: som giver rig afgrøde. Fyge: blæse væk med vinden. Gærde: hegn. Levende hegn: et hegn, der består af levende planter. Lægeurt: en plante, der har helbredende virkning. Løvtræ: et træ med blade (løv), i modsætning til et nåletræ. Mage: en partner af modsat køn, som et dyr får unger med. Muse: stå stille i luften på svirrende vinger for at holde udkig efter byttedyr. Bruges især om rovfugle, der æder mus. Mårdyr: et dyr som tilhører mårdyrenes familie. Nektarsamlere: dyr som indsamler nektar (blomstersaft). Ris: tynde grene. Spredningsvej: et smallere område, hvor dyr kan færdes og sprede sig til nye områder. Stabil: regelmæssig, i balance. Stok: forholdsvis tyk gren. Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ). året er der ikke meget føde for mågerne på marken. Marker med raps, hvede eller vinterbyg er gode ædesteder for hjorte og harer om vinteren og tidligt på foråret. Så er planterne grønne og saftige. Senere på sommeren, når kornet modner og bliver tørt, finder hjortene og harerne deres føde andre steder. De levende hegn Levende hegn skiller nogle steder markerne fra hinanden. Hegnene, der består af træer og buske, er fristeder for mange dyr og planter. De levende hegn er en gammel opfindelse. Bønderne plantede dem før i tiden for at sætte skel rundt om deres jord. Hegnene gav læ og hindrede jorden i at fyge bort, når det blæste. Samtidig kunne man bruge træet til brænde, og man kunne skære stokke og ris til at flette gærder med. Buske i hegnet, fx brombær, gav frugt, som bønderne og deres familie kunne plukke. 12

14 KULTURLANDSKABER De træer og buske, der blev plantet i hegnene, skulle gerne vokse sig store. På Øerne og i Østjylland plantede man løvtræer, fx hassel og hyld. I Vestjylland var det svært at få træer til at gro på grund af hård vind og mager jord. Dog kunne grantræer trives her. Derfor står der kilometervis af hegn med grantræer i Vestjylland. I dag er disse hegn gamle, og granerne er svage eller døde. I mellemtiden er Vestjyllands jorder blevet mere frugtbare, så nu kan man plante hegn med løvtræer som tjørn og pil. I de levende hegn er der et varieret miljø med mange arter af urter og græsser. Ofte er der også flere arter buske og træer. Her er mange slags skjul og mange slags føde, så der kan leve mange forskellige dyrearter. Vi får derfor en stor mangfoldighed af arter. Man siger også, at der er en stor artsdiversitet. Et fristed Den dyrkede mark består af kun én slags planter, den dyrkede afgrøde. De vilde planter er sprøjtet væk, og der er ikke meget at finde for fx agerhøns, der lever af de vilde planters frø. 1. Et sjældent syn i dag marker, som er adskilt af levende hegn. 2. Et typisk granhegn i Jylland. 3. Et typisk hegn med løvtræer på Sjælland. Agerhønens kyllinger har svært ved at finde insekter, fordi de er blevet sprøjtet væk. Det betyder, at agerhønen er forsvundet mange steder i Danmark. 13

15 KULTURLANDSKABER Lækatten holder ofte til i nærheden af levende hegn. Her har den gode betingelser for at gå på jagt og yngle. Edderkop Løbebille Rovbille Mariehøne Der lever mange edderkopper og insekter i de levende hegn. Derfor kan der også leve mange rovdyr, som æder dem. Bladlus og biller sprøjtes også med insektgift, så fasankyllinger og agerhønsekyllinger, der æder insekter, har også svært ved at finde føde. De levende hegn er et stabilt miljø. Her bliver græs og urter ikke klippet ned eller sprøjtet væk. Samtidig er det et varieret miljø med mange skjul og levemuligheder for dyrene. Tudser og frøer kan færdes i den fugtige bund, som er dækket af planter. Firben og hugorme kan også gemme sig her. Hjorte, ræve og grævlinger kan bruge hegnet som skjul, når de vandrer fra ét skovområde til et andet. De små rovdyr, lækat og brud, er begge mårdyr, som findes over det meste af Danmark og især holder til i hegn med stengærder. Her har de deres unger i huler mellem stenene. Mange fugle bygger rede i hegnets tætte krat, og om vinteren æder fuglene bær fra hegnets buske. Fasanhønen har ofte sin rede under det høje græs eller under brændenælderne inde i hegnet. Fasanen går ofte langs hegnets læ og skjul. Den flyver ikke så godt og virker lidt tung og stiv, når den går på vingerne. Har den mulighed for det, flygter den hellere i løb, skjult af høje planter. De levende hegn giver også gode levevilkår for mange insekter som bladlus, biller og sommerfuglelarver. De lever af at suge plantesaft og af at gnave i de grønne blade. Nektarsamlere som bier og sommerfugle kan også finde føde i de mange blomster. Desuden kan rov-insekter som rovbiller, løbebiller, mariehøns samt edderkopper leve godt af de mange smådyr. De levende hegn forsvinder let I dag er landmændenes traktorer og mejetærskere meget store. Derfor er det upraktisk, hvis markerne er små, så man skal dreje for meget rundt med maskinerne. De levende hegn står i vejen. Gennem mange år blev der færre og færre levende hegn. Landmændene ryddede dem, når gårdenes jorder blev lagt sammen. Det fik alvorlige følger for de vilde dyr og planter. Men nu går det den modsatte vej. Der bliver plantet mange nye hegn, og der gives tilskud til plantningen. Hegnene er af stor værdi, både fordi de giver markerne læ, og fordi de er med til at bevare en varieret natur. Samtidig er hegnene kønne at se på. 14

16 KULTURLANDSKABER Grøftekanter Grøftekanter og vejrabatter er fristeder for dyr og planter. Halvdelen af Danmarks vilde blomsterplanter kan findes i grøftekanterne. Her vokser flere slags græsser, men også mange andre planter som vild kørvel, mælkebøtte, vejbred og ranunkel. Grøftekanten er et stabilt miljø, som kun forstyrres alvorligt én gang om året, når planterne bliver klippet ned af en slåmaskine. Slåningen forhindrer træer og buske i at gro op og forvandle vejkanterne til skov og krat. Rabatterne og grøftekanterne er overlevelsessteder for nogle af de læge- og køkkenurter, som munkene tog med herop fra Sydeuropa, da de oprettede klostre i middelalderen. Det gælder fx rød hestehov. Rød hestehov kaldtes også pesturt, fordi man troede, den var en virksom lægeplante mod pest. Dyr i grøftekanten Mange insekter udnytter grøftekantens planter som foder og som levested for deres larver. En del små dyr overvintrer i grøftekanterne. Her ses sommerfugle, biller, tæger, fluer, myg og edderkopper. Rovinsekter, som mariehøns, holder også til her og kan eventuelt brede sig ind på de dyrkede marker, hvis der er mange bladlus på kulturplanterne. På den måde kan landmanden have en reserve af nyttige insekter langs vejene. En del fugle holder også til langs grøftekanterne. Sanglærken har ofte sin rede gemt i grøftekantens græs, og hvid vipstjert ses langs vejene på jagt efter insekter. Tit finder de døde insekter, som er ramt af bilerne. Gulspurve holder også til langs vejene, især om efteråret og om vinteren. De finder frø af fx vejbred, der ofte vokser helt ude nær asfalten. Vejbredens frø er meget eftertragtede af fugle. Tårnfalken hænger og muser i luften omkring de større veje, hvor der er et stort og tætklippet græsareal. Her kan tårnfalken nemt få øje på de mus, store insekter og firben, som den lever af. Pludselig klapper den vingerne sammen og styrtdykker efter sit bytte uden at tage sig af bilerne, der suser tæt forbi. Musvåger og fjeldvåger finder sig en udkigspost i et træ eller på en stolpe nær vejkanterne. De jager også mus i grøftekanterne Mange insekter, som fx fluer, trives i grøftekanterne. De er vigtige for mange planters bestøvning. 2. Fjeldvågen benytter hegnspæle langs grøftekanterne som udkigspost, når den er på jagt efter mus. Fjeldvågen er en almindelig vintergæst i Danmark. 15

17 KULTURLANDSKABER Vild kørvel Bidende ranunkel Rød hestehov 16

18 KULTURLANDSKABER Kornvalmuer Syvplettet mariehøne Glat vejbred 17

19 KULTURLANDSKABER En vej gennem landskabet kan forhindre dyr i at sprede sig mellem de to skove. Nogle steder har man lavet fauna-passager for at hjælpe dyrene med at komme over eller under vejen, men langt de fleste steder er veje et problem for mange mindre dyrs spredning. Nyttige begreber Dominerende: at være fremtrædende på andres bekostning. Hektar: areal på 100 x 100 m = m 2 Lav: en dobbeltorganisme, der består af en alge og en svamp. Naturpleje: pleje af naturen, så den bliver ved med at have et bestemt udseende. Næringsfattig: indeholder kun få næringsstoffer. Vegetation: bevoksning, dvs. planterne i et område. Flere arter af pattedyr har også et fristed i grøftekanten. Især er der mange mus og spidsmus. Der ses også ræv og brud, som kan fange mus her. Grøftekanter som spredningsveje Grøftekanterne kan have betydning som spredningsveje for dyrene, så de kan vandre fra én skov til en anden eller fra ét engområde til et andet. I Sønderjylland lever muldvarpe langs vejene, og det ser ud til, at de har spredt sig fra den ene mark til den anden ved at bruge grøftekanterne som forbindelse. Vejene kan dog også forhindre dyr i at sprede sig. Især langs de store veje, hvor der er kilometervis af ståltrådshegn, som følger vejen. Derfor har man flere steder lavet fauna-passager. Det er broer over eller tunneller under vejene. Her kan hjorte komme over vejen og odderen komme under. På den måde bliver dyrene ikke isoleret af vejnettet, men kan komme rundt i naturen. Desværre er det dyrt at lave fauna-passager, og derfor bliver de kun lavet ganske få steder. 18

20 KULTURLANDSKABER 1 2 Overdrev Indtil 1750 erne lå de fleste danske bondegårde samlet i landsbyer. Gårdene havde marker vidt forskellige steder rundt omkring byen. Længst ude lå store, fælles græsningsarealer, hvor kvæget gik en stor del af året. Græsningsarealerne blev kaldt for overdrev og bestod af åbne, græsklædte områder med spredte buske. Det var ikke særlig hensigtsmæssigt, at gårdene lå samlet. Bønderne havde langt til deres marker, og markerne lå spredt. Derfor begyndte man på den såkaldte udskiftning, hvor gårdene blev flyttet ud fra landsbyerne og markerne samlet omkring dem. Med denne udskiftning forsvandt mange af de gamle overdrev, fordi de blev opdyrket. Men nogle steder, hvor jorden ikke var særlig frugtbar, fortsatte man med at have dyr græssende på overdrev. I dag kan det stort set ikke betale sig at have heste, køer og får, som græsser på overdrev, og derfor er denne type natur ved at forsvinde. Planterne på overdrevene bliver ikke længere bidt ned af dyrene, og derfor vokser overdrevene til med buske og træer og bliver til skov. Det er der mange, som er kede af, 1. Græssende køer på et overdrev. På dette overdrev går der forholdsvis mange køer. Derfor er græsset meget kort og ligner næsten en græsplæne. 2. Overdrev med mange blomstrende urter. På dette overdrev går der forholdsvis få køer og kun en mindre del af året. Derfor bliver græsset længere, og mange urter når at sætte blomst og frø. 19

21 KULTURLANDSKABER 1 2 [Foto 23: Stor gøgeurt] 1. Stor gøgeurt er vores største orkidé og vokser på overdrev enkelte steder i landet. 2. Stor knopurt er en almindelig plante på overdrev. Revling Hedelyng Revling er en almindelig hedeplante, som får sorte bær. Bærrene smager ikke af meget. Hedelyng er mange steder den dominerende plante på heden. Den blomstrer i august. for overdrev er ikke blot en meget smuk form for natur, men der vokser også mange specielle planter på overdrev. Det er planter, som kræver meget åbne og lyse forhold, og som ofte kan tåle, at dyrene på et eller andet tidspunkt bider af dem eller tramper på dem. For eksempel vokser der ofte orkidéer og andre sjældne planter, som trives, hvor jorden ikke er for næringsrig. For at undgå, at nogle af vores mest betydningsfulde overdrev vokser til, har man fredet dem flere steder. Men fredning er ikke nok. Overdrevene skal også plejes. Derfor er man begyndt at lave naturpleje (se side 44). Det foregår som regel ved, at man lader dyr græsse overdrevet, eller ved at man slår græs og fælder træer. Heder En hede er et åbent område, hvor der vokser små buskagtige planter som hedelyng og revling samt græs og lav. Heder findes i sandede og næringsfattige områder især i Vest- Midt- og Nordjylland, men der er også mindre hedeområder i andre dele af Danmark. 20

22 KULTURLANDSKABER En hede med blomstrende hedelyng. Hedens udbredelse ca I dag dækker hederne kun en mindre del af Danmarks areal, men tidligere var der langt større hedearealer i landet. Man regner med, at der var omkring ha hede i slutningen af 1700-tallet. Det svarede til ikke mindre end ca. 15 % af Danmarks areal. I dag er kun omkring en tiendedel ( ha) af dette hedeareal tilbage. Heden er skabt ved, at mennesker har ændret naturen. De første heder i Danmark opstod i bronzealderen, da mennesker fældede skoven for at opdyrke jorden. Når jorden så blev forladt igen eller lå brak i en periode, opstod der heder i næringsfattige områder. Men hederne forsvinder igen, hvis de ikke påvirkes af mennesker eller husdyr. Den dominerende plante på hederne er ofte hedelyng. Hvis den ikke bliver bidt ned af får, slået af mennesker eller afbrændt, klarer den sig kun omkring 25 år. Derpå begynder andre planter som revling og græs at dominere på heden. Hvis træer får lov til at spire og vokse op, ender det med, at heden forsvinder og bliver dækket af skov. I dag plejer man heden mange steder, enten ved at slå lyngen, afbrænde den eller ved at lade får græsse på den. Hedens udbredelse ca

23 Økologi Skovskade Isfugl Guldsmed Encellede alger Grøn frø Dafnie og vandloppe Vandbille Karusse Gedde Aborre Bakterier og svampe Død fisk

24 Natugle Egern Ringdue Musvit Snog Spidsmus Ræv Rødmus Tusindben, jordmide og bænkebider Regnorm Bakterier og svampe Find eksempler på vands kredsløb. Hvilke organismer bruger energi fra Solen? Find fire organismer, der indgår i kvælstoffets kredsløb. Hvilke organismer får energi fra døde dyr og planter? 23

25 ØKOLOGI Nyttige begreber Brakmark: mark, der ikke dyrkes, men dækkes af vilde planter. Inficeret: smittet med. Individ: det enkelte dyr eller den enkelte plante. Livscyklus: de stadier en organisme gennemgår i løbet af sit liv. Nervesystemet: nerverne, hjernen og rygmarven kaldes nervesystemet. Overgødskning: at give planterne mere gødning, end de kan optage. Plantenæringsstoffer: stoffer, som er nødvendige, for at planter kan vokse, fx nitrat og fosfat. Videnskab: et fagområde, som bygger på kritisk forskning. Værter: de organismer, som snyltere lever af, fx er en kat vært for kattelopper. Borreliose Borreliose skyldes en bakterieinfektion, og bakterien overføres til mennesket via en skovflåt. Sygdommen ses først som en voksende rød plet, dér hvor flåten har bidt sig fast. Senere, efter ca. tre uger, kan man få feber og ledsmerter, og nogle gange kan sygdommen angribe nervesystemet og give lammelser fx i ansigtet. Hvis man fjerner flåten inden for 24 timer, er der meget lille risiko for at få borreliose. Borreliose kan kureres med penicillin. Hvad er økologi? Økologi handler om alle levende organismer, der findes på Jordkloden. Om deres føde, om deres måde at leve på, om deres formering og deres livsforløb. Økologi handler om de levende organismers samspil med andre individer af samme art og med individer af andre arter. Økologi handler også om de levende organismers samspil med de fysiske omgivelser fx luft, vand og jordbund. Økologien er en bestemt måde at se tingene i naturen på. Inden for mange videnskaber undersøger man tingene ved at studere hvert lille emne for sig. Man undersøger, hvordan de enkelte ting er opbygget og fungerer. I økologien går man ud fra, at intet kan fungere alene. Alle levende organismer er afhængige af deres omgivelser. Når man ikke kun studerer organismerne alene, men må se på hele deres omverden, dukker der uventede og spændende sammenhænge op. Følgende eksempel viser nogle sammenhænge mellem menneskets indgreb og udbredelsen af plante- og dyrearter. Borreliose er blevet en almindelig sygdom Sidst i 1980 erne hørte man i Danmark om en ny sygdom, borreliose. Borreliose skyldes en bakterieinfektion, som overføres til mennesket via en skovflåt. Borreliose kan give feber og ledsmerter, og nogle gange kan sygdommen angribe nervesystemet og give lammelser fx i ansigtet. Men hvorfor bliver denne ellers meget sjældne sygdom mere og mere almindelig? Der er sket forandringer i den danske natur og i menneskets brug af naturen, som kan forklare de økologiske sammenhænge, der medvirker til sygdommens fremgang. Rådyret er vært for skovflåten Skovflåter skal suge blod flere gange gennem deres livscyklus, første gang som 6-benet larve. Det er ofte en mus, som skovflåt-larven suger blod fra. Da mus af og til er inficeret med borrelia-bakterier, får ca. 5 % af alle skovflåtlarver borrelia-bakterier i fordøjelsessystemet efter at have suget blod hos en mus. Musen eller skovflåten bliver ikke syg af borrelia-bakte- 24

26 ØKOLOGI Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennseker Ræv og mus Larve Nymfe Nymfe Hudskifte Larve Pindsvin og mus rien. Når skovflåten bliver større, er det større dyr, som de suger blod fra. Det kan være harer, rådyr, hunde, katte eller mennesker. Da der er mange rådyr, er det ofte dem, flåter får blod fra, og mange skovflåter overlever. Samtidig er vi mennesker meget oftere i skoven end for 20 år siden, og dermed er risikoen for at blive bidt af en skovflåt blevet større. Ca. 5 % af skovflåterne er bærere af borrelia-bakterier, og bliver man bidt af en af dem, risikerer man at få borreliose. Et miljøproblem løses, og et andet opstår Krav om at marker skal være dækket af planter om vinteren er en medvirkende årsag til, at flere mennesker får sygdommen borreliose. Det havde man ikke forudset, da loven om de vintergrønne marker blev vedtaget. Overgødskning og forurening med nitrat og fosfat blev et stigende problem i det danske landbrug sidst i 1900-tallet. For at tilbageholde så mange plantenæringsstoffer som muligt på markerne, skal landmændene tilså de fleste af deres marker om efteråret. Er markerne grønne det meste af året, kan planterne optage de næringsstoffer, som findes i jorden. Desuden bliver ca. 10 % af markerne udlagt som brakmarker, fordi der Skovflåten Skovflåten er ikke et insekt, men en blodsugende mide. Sammen med ca. 20 andre flåter i Danmark hører den til gruppen af spindlere, hvor også edderkopperne hører til. Skovflåten kan træffes overalt i Danmark i fugtig og høj beplantning. Den er aktiv fra tidligt forår (marts) til sent efterår (november). Skovflåten reagerer på kuldioxiden i udåndingen fra sit bytte, men også på varmen og på skyggen. Når byttet er tæt nok på, griber den fast og kravler over på det. Herefter vil den søge hen, hvor der er varmt og fugtigt. Så vil den sidde og suge blod i 2-7 dage, før den falder af. Skovflåten gennemgår fire forskellige stadier, og kan være 4 år om udviklingen fra æg til voksen. Skovflåten kræver blod for at gennemgå larve- og nymfestadiet, og den voksne hun skal have blod, for at æggene kan udvikles. Tegningen viser skovflåternes udvikling, og hvilke værter flåterne suger blod fra. De stiplede linjer betyder, at det er sjældent, at larverne suger blod på mennesker. 25

BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT

BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT Indhold Kulturlandskaber 6 Mange danske landskaber, fx marker, er skabt af mennesker. Det

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig?

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig? KOPIARK 54 (1) ØKOLOGI Borreliose 1 Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennesker Ræv og mus Larve Nymfe Hudskifte Nymfe Larve Pindsvin og mus Beskriv borrelia-bakteriens livscyklus,

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kopiark til grundbogens kapitler

Kopiark til grundbogens kapitler Kopiark til grundbogens kapitler KOPIARK 41 KULTURLANDSKABER Hvordan ser kulturlandskaber ud Lav din egen beskrivelse af, hvordan de følgende kulturlandskaber ser ud. Beskriv bl.a. menneskets påvirkning

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse

Årsplan for biologi i 7. klasse Årsplan for biologi i 7. klasse 2016-17 Mål: jf. fællesmål faghæfte for biologi Bøger: Bios grundbog A og dertilhørende kopimappe. Klassen arbejder dels individuelt, dels i grupper og dels hele klassen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere