BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog C Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog C Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN

3 Indhold Kulturlandskaber 6 En stor del af de danske landskaber fx marker og grøftekanter er skabt af mennesker de er kulturlandskaber. Økologi 22 Der er liv overalt. Livet er afhængigt af naturforholdene, og samtidig spiller livet ind på naturforholdene. Naturforvaltning 38 Vi er nødt til at sørge for, at naturen ikke forsvinder. Men hvordan kan man bedst passe på naturen? Bjerge 50 Livet i bjerge er forskelligt. Klimaet er ofte barskt, men alligevel er der masser af dyr og planter. Dyrevelfærd 60 Der holdes dyr overalt i verden. Men ikke alle dyr har det godt. Også kæledyr kan have det dårligt. Muskler og doping 70 Muskelceller er specielle. Hvordan arbejder muskelcellerne, hvordan påvirkes de af doping? Og hvad er doping?

4 Forurening 84 Forurening påvirker natur og mennesker på en uheldig måde. Men hvad er forurening? Kan den bekæmpes? Affald 98 Overalt, hvor der er mennesker, opstår der affald. Men affald giver problemer. Hvad kan der gøres? Evolution 106 Alt levende har langsomt forandret sig gennem mange generationer. Det kaldes evolution. Opsamling 119 Hvad er det fagudtrykkene i biologi betyder? Og hvordan ser tingene ud? Her repeteres centrale emner i korte træk. Stikord 132 Litteratur 134 Link

5 Forord Bios og logos BIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv og LOGOS betyder lære. Sammen kan de danne ordet biologi, der betyder læren om det levende. I faget biologi lærer vi altså om det levende, men også om det, der har indflydelse på det levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening. Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Grækenland. Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS sat sammen og brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3 riger: mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømt fransk naturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyreog planteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget helt specielt. I dag taler vi ikke længere om mineralriget i stedet regner vi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og protister. De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS. Biologi i skolen I det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunne opnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturen og samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for. I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blive bedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rører sig i samfundet. Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse. Her skal undervisningen bygge videre på det, de har lært i natur/ teknik. Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervisningen i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra mange synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksempler til at belyse et emne. 4

6 FORORD I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditionelle emner inden for biologi, men ofte med eksempler som du ikke ser så mange andre steder. Du kan også selv være med til at præge din undervisning i biologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå meget populære emner som fx regnskov og hvaler der er masser af andre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvor stort og bredt et område biologien dækker. BIOS hjemmeside På Biologisystemet BIOS hjemmeside: finder du links til bøgerne. Du kan også hente mange af bøgernes tegninger og bruge dem på plancher, til præsentationer eller i opgaver. Sådan bruges bogen Øjenåbner Hvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en Øjenåbner. Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kan diskutere i klassen, og som giver en antydning af det emne, I nu skal i gang med. Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, inden I går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I ud af, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vil vide mere om. Nyttige begreber Flere steder i bogen er der bokse med Nyttige begreber. Det er ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser teksten og ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du finde det i den nærmeste boks. Undersøgelser og aktiviteter Hvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse i en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver en lang række ting og ofte foregår undersøgelserne ude i naturen. Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en masse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe dig i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet ved hjælp af disse kopiark. Men det kan jo også være, at du selv har nogle idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer om, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egne idéer. 5

7 6 Kultur

8 landskaber Hvad er der sket med landskabet og hvorfor? Hvorfra ved vi, at der er sket ændringer? 7

9 KULTURLANDSKABER Den højstammede danske bøgeskov er et kulturlandskab plantet og plejet af mennesker. Nyttige begreber Enårig: lever kun et enkelt år. Skadedyr: et dyr som gør skade, fx på vores afgrøder. Spalteåbning: åbning især på undersiden af blade, hvor planten optager kuldioxid og afgiver ilt og vand. Ustabil: uregelmæssig, ude af balance. Økologisk landbrug: landbrug, der drives med bedre forhold for dyrene og uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning på markerne. Hvad er et kulturlandskab? Hvis der ikke levede mennesker i Danmark, ville landet se meget anderledes ud. Der ville være skov de fleste steder. Det landskab, vi har i dag, er gennem mange tusinde år blevet præget og påvirket af mennesker. Det er blevet et kulturlandskab. Danmark er et lille land. Det har været beboet af mennesker i så lang tid og af så mange mennesker, at der i dag ikke findes nogen områder, som vi kan kalde for uberørt natur. Selv det, som vi i daglig tale kalder for natur, er kraftigt styret af mennesker og er derfor en slags kulturlandskab. Det gælder fx vores skove. I daglig tale kalder vi alligevel mange af vores landskaber for natur. Når vi tager en tur i skoven eller til stranden, siger vi, at vi skal ud i naturen. Nogle landskaber er dog så prægede af mennesker, at vi ikke er i tvivl om, at de er kulturlandskaber, også selvom der findes mange vilde dyr og planter i disse landskaber. Det gælder især agerlandet, det opdyrkede land. Men det gælder også en række naturtyper, som kun bliver ved med at eksistere, når mennesker påvirker dem regelmæssigt, fx heder og overdrev (se s. 19 og 20). Agerlandet Det danske landskab er præget af landbruget. På to tredjedele af Danmarks jord dyrkes forskellige planter eller også bruges jorden til græssende dyr. Det er disse områder, man kalder for agerlandet. Agerlandet er et kulturlandskab, altså et landskab, som er skabt af mennesker. Hvis ikke mennesker hele tiden påvirkede agerlandet, ville det forandre sig. Træer og buske ville vokse op, og efterhånden ville det meste blive til skov, et naturlandskab. Monokulturer Agerlandet er et meget ensformigt landskab. Som regel er der kun en enkelt slags planter på en mark, og alle planterne har samme størrelse. Når man kun har en enkelt planteart på en mark, siger man, at det er en monokultur. I Danmark kan det typisk være en bygmark. 8

10 KULTURLANDSKABER 1 Monokulturer er dårlige levesteder for de fleste dyr. Dyrene har svært ved at finde føde, skjul og ynglepladser i monokulturer, og vilde planter bliver betragtet som ukrudt, der helst skal fjernes. Markerne bliver sprøjtet med giftstoffer for at udrydde skadedyr og ukrudtsplanter. Det forringer vilkårene for de vilde dyr og planter. Vilkårene for dyr og planter i agerlandet kan dog godt forbedres, samtidig med at man udnytter jorden. I økologisk landbrug sprøjter man ikke med giftstoffer. Det betyder meget for de vilde dyr og planter. Undersøgelser viser, at der er dobbelt så mange fugle på økologisk dyrkede marker som på almindeligt dyrkede marker (læs mere om økologisk landbrug i Grundbog A). Landbruget kan i dag producere mere, end der er brug for. Derfor giver man landmændene penge for at lægge jorden brak. Det vil sige, at de skal lade være med at dyrke afgrøder på markerne. På de braklagte områder får vilde planter lov til at vokse op, og dermed bliver der også bedre levevilkår for forskellige dyr. På den måde kan en politisk beslutning, som er truffet af økonomiske årsager, også få en miljømæssig betydning Store dele af det danske landskab består af ensformige monokulturer. 2. Variationen bliver meget større, hvor markerne får lov at ligge brak. 9

11 KULTURLANDSKABER Agerlandet Dyr og planter i agerlandet er godt tilpasset de store åbne områder. Tårnfalk Liden nælde Fuglegræs Gærdevalmue Musvåge Hare Markmus Levevilkår for planter og dyr Agerlandet er det åbne land. Her er der frit udsyn. Haren kan nemt opdage sine fjender og nå at flygte fra dem. De pattedyr, der ikke kan løbe hurtigt som haren, må bruge en anden taktik for at undgå rovdyrene. De fleste gemmer sig. Musene færdes skjult under planterne, og mosegrise og muldvarpe graver gange under jorden. Her er de godt beskyttet mod rovdyr. Musvåger og tårnfalke har brug for frit udsyn, så de kan se deres bytte. De jager over det åbne land, helst hvor køer og heste græsser. På disse steder er planterne nemlig ikke så høje, så det er let at få øje på et byttedyr. 10

12 KULTURLANDSKABER Agertidslen Agertidslen er stiv, så den ikke falder omkring, når der er tørke. Hårene på bladene er med til at forhindre, at planten mister vand fra spalteåbningerne. Spalteåbning 1 Håret blad De dyrkede marker er et meget ustabilt sted at leve. Der bliver bogstaveligt talt vendt op og ned på jorden hvert år. De vilde planter, der skal klare sig her, skal kunne nå at spire, gro og sætte frø på én sommer. Om efteråret bliver mange marker pløjet, og da skal den vilde plantes livsforløb være fuldendt. Derfor er de fleste vilde planter, som vokser her, enårige. Det kan fx være rød tvetand og lugtløs kamille. Planterne er udsatte Temperaturen svinger meget på de åbne marker. Her er ingen læ eller skygge fra træer. Om dagen kan solen bage direkte på jord og planter, og om natten bliver der koldt, fordi varmen stråler op i luften. Vinden kan jage ud over markerne og udtørre planter og jord. Derfor må de planter, der gror her, være tilpasset det barske miljø. Nogle planter har stive stængler, så de ikke falder sammen, hvis der bliver mangel på vand. Det kan ses hos grå bynke, kornblomst og agertidsel. Planter kan beskytte sig mod tab af vand, ved at bladene er beklædt med små hår. Det er især bagsiden af bladene, der er dækket af hår. Her sidder spalteåbningerne, og hårlaget nedsætter vandtabet gennem spalteåbningerne. Fx har grå bynke og kongelys hårede blade. Føde til nogle dyr De dyrkede marker er også ustabile steder for dyrene at søge føde. På nogle tidspunkter af året er der masser at æde. Når landmanden pløjer, følger hundredvis af måger ham. De fylder sig med de insekter og regnorme, han pløjer op. Resten af Karakteristiske vilde planter fra agerlandet. 1. Rød tvetand 2. Lugtløs kamille 3. Grå bynke 4. Mørk kongelys 11

13 KULTURLANDSKABER Mågerne følger efter en landmand, der pløjer. Når jorden vendes, kommer der store mængder af insekter og regnorme frem. Nyttige begreber Faunapassage: et sted, hvor dyr kan passere en forhindring, fx en vej eller et vandløb. Frugtbar: som giver rig afgrøde. Fyge: blæse væk med vinden. Gærde: hegn. Levende hegn: et hegn, der består af levende planter. Lægeurt: en plante, der har helbredende virkning. Løvtræ: et træ med blade (løv), i modsætning til et nåletræ. Mage: en partner af modsat køn, som et dyr får unger med. Muse: stå stille i luften på svirrende vinger for at holde udkig efter byttedyr. Bruges især om rovfugle, der æder mus. Mårdyr: et dyr som tilhører mårdyrenes familie. Nektarsamlere: dyr som indsamler nektar (blomstersaft). Ris: tynde grene. Spredningsvej: et smallere område, hvor dyr kan færdes og sprede sig til nye områder. Stabil: regelmæssig, i balance. Stok: forholdsvis tyk gren. Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ). året er der ikke meget føde for mågerne på marken. Marker med raps, hvede eller vinterbyg er gode ædesteder for hjorte og harer om vinteren og tidligt på foråret. Så er planterne grønne og saftige. Senere på sommeren, når kornet modner og bliver tørt, finder hjortene og harerne deres føde andre steder. De levende hegn Levende hegn skiller nogle steder markerne fra hinanden. Hegnene, der består af træer og buske, er fristeder for mange dyr og planter. De levende hegn er en gammel opfindelse. Bønderne plantede dem før i tiden for at sætte skel rundt om deres jord. Hegnene gav læ og hindrede jorden i at fyge bort, når det blæste. Samtidig kunne man bruge træet til brænde, og man kunne skære stokke og ris til at flette gærder med. Buske i hegnet, fx brombær, gav frugt, som bønderne og deres familie kunne plukke. 12

14 KULTURLANDSKABER De træer og buske, der blev plantet i hegnene, skulle gerne vokse sig store. På Øerne og i Østjylland plantede man løvtræer, fx hassel og hyld. I Vestjylland var det svært at få træer til at gro på grund af hård vind og mager jord. Dog kunne grantræer trives her. Derfor står der kilometervis af hegn med grantræer i Vestjylland. I dag er disse hegn gamle, og granerne er svage eller døde. I mellemtiden er Vestjyllands jorder blevet mere frugtbare, så nu kan man plante hegn med løvtræer som tjørn og pil. I de levende hegn er der et varieret miljø med mange arter af urter og græsser. Ofte er der også flere arter buske og træer. Her er mange slags skjul og mange slags føde, så der kan leve mange forskellige dyrearter. Vi får derfor en stor mangfoldighed af arter. Man siger også, at der er en stor artsdiversitet. Et fristed Den dyrkede mark består af kun én slags planter, den dyrkede afgrøde. De vilde planter er sprøjtet væk, og der er ikke meget at finde for fx agerhøns, der lever af de vilde planters frø. 1. Et sjældent syn i dag marker, som er adskilt af levende hegn. 2. Et typisk granhegn i Jylland. 3. Et typisk hegn med løvtræer på Sjælland. Agerhønens kyllinger har svært ved at finde insekter, fordi de er blevet sprøjtet væk. Det betyder, at agerhønen er forsvundet mange steder i Danmark. 13

15 KULTURLANDSKABER Lækatten holder ofte til i nærheden af levende hegn. Her har den gode betingelser for at gå på jagt og yngle. Edderkop Løbebille Rovbille Mariehøne Der lever mange edderkopper og insekter i de levende hegn. Derfor kan der også leve mange rovdyr, som æder dem. Bladlus og biller sprøjtes også med insektgift, så fasankyllinger og agerhønsekyllinger, der æder insekter, har også svært ved at finde føde. De levende hegn er et stabilt miljø. Her bliver græs og urter ikke klippet ned eller sprøjtet væk. Samtidig er det et varieret miljø med mange skjul og levemuligheder for dyrene. Tudser og frøer kan færdes i den fugtige bund, som er dækket af planter. Firben og hugorme kan også gemme sig her. Hjorte, ræve og grævlinger kan bruge hegnet som skjul, når de vandrer fra ét skovområde til et andet. De små rovdyr, lækat og brud, er begge mårdyr, som findes over det meste af Danmark og især holder til i hegn med stengærder. Her har de deres unger i huler mellem stenene. Mange fugle bygger rede i hegnets tætte krat, og om vinteren æder fuglene bær fra hegnets buske. Fasanhønen har ofte sin rede under det høje græs eller under brændenælderne inde i hegnet. Fasanen går ofte langs hegnets læ og skjul. Den flyver ikke så godt og virker lidt tung og stiv, når den går på vingerne. Har den mulighed for det, flygter den hellere i løb, skjult af høje planter. De levende hegn giver også gode levevilkår for mange insekter som bladlus, biller og sommerfuglelarver. De lever af at suge plantesaft og af at gnave i de grønne blade. Nektarsamlere som bier og sommerfugle kan også finde føde i de mange blomster. Desuden kan rov-insekter som rovbiller, løbebiller, mariehøns samt edderkopper leve godt af de mange smådyr. De levende hegn forsvinder let I dag er landmændenes traktorer og mejetærskere meget store. Derfor er det upraktisk, hvis markerne er små, så man skal dreje for meget rundt med maskinerne. De levende hegn står i vejen. Gennem mange år blev der færre og færre levende hegn. Landmændene ryddede dem, når gårdenes jorder blev lagt sammen. Det fik alvorlige følger for de vilde dyr og planter. Men nu går det den modsatte vej. Der bliver plantet mange nye hegn, og der gives tilskud til plantningen. Hegnene er af stor værdi, både fordi de giver markerne læ, og fordi de er med til at bevare en varieret natur. Samtidig er hegnene kønne at se på. 14

16 KULTURLANDSKABER Grøftekanter Grøftekanter og vejrabatter er fristeder for dyr og planter. Halvdelen af Danmarks vilde blomsterplanter kan findes i grøftekanterne. Her vokser flere slags græsser, men også mange andre planter som vild kørvel, mælkebøtte, vejbred og ranunkel. Grøftekanten er et stabilt miljø, som kun forstyrres alvorligt én gang om året, når planterne bliver klippet ned af en slåmaskine. Slåningen forhindrer træer og buske i at gro op og forvandle vejkanterne til skov og krat. Rabatterne og grøftekanterne er overlevelsessteder for nogle af de læge- og køkkenurter, som munkene tog med herop fra Sydeuropa, da de oprettede klostre i middelalderen. Det gælder fx rød hestehov. Rød hestehov kaldtes også pesturt, fordi man troede, den var en virksom lægeplante mod pest. Dyr i grøftekanten Mange insekter udnytter grøftekantens planter som foder og som levested for deres larver. En del små dyr overvintrer i grøftekanterne. Her ses sommerfugle, biller, tæger, fluer, myg og edderkopper. Rovinsekter, som mariehøns, holder også til her og kan eventuelt brede sig ind på de dyrkede marker, hvis der er mange bladlus på kulturplanterne. På den måde kan landmanden have en reserve af nyttige insekter langs vejene. En del fugle holder også til langs grøftekanterne. Sanglærken har ofte sin rede gemt i grøftekantens græs, og hvid vipstjert ses langs vejene på jagt efter insekter. Tit finder de døde insekter, som er ramt af bilerne. Gulspurve holder også til langs vejene, især om efteråret og om vinteren. De finder frø af fx vejbred, der ofte vokser helt ude nær asfalten. Vejbredens frø er meget eftertragtede af fugle. Tårnfalken hænger og muser i luften omkring de større veje, hvor der er et stort og tætklippet græsareal. Her kan tårnfalken nemt få øje på de mus, store insekter og firben, som den lever af. Pludselig klapper den vingerne sammen og styrtdykker efter sit bytte uden at tage sig af bilerne, der suser tæt forbi. Musvåger og fjeldvåger finder sig en udkigspost i et træ eller på en stolpe nær vejkanterne. De jager også mus i grøftekanterne Mange insekter, som fx fluer, trives i grøftekanterne. De er vigtige for mange planters bestøvning. 2. Fjeldvågen benytter hegnspæle langs grøftekanterne som udkigspost, når den er på jagt efter mus. Fjeldvågen er en almindelig vintergæst i Danmark. 15

17 KULTURLANDSKABER Vild kørvel Bidende ranunkel Rød hestehov 16

18 KULTURLANDSKABER Kornvalmuer Syvplettet mariehøne Glat vejbred 17

19 KULTURLANDSKABER En vej gennem landskabet kan forhindre dyr i at sprede sig mellem de to skove. Nogle steder har man lavet fauna-passager for at hjælpe dyrene med at komme over eller under vejen, men langt de fleste steder er veje et problem for mange mindre dyrs spredning. Nyttige begreber Dominerende: at være fremtrædende på andres bekostning. Hektar: areal på 100 x 100 m = m 2 Lav: en dobbeltorganisme, der består af en alge og en svamp. Naturpleje: pleje af naturen, så den bliver ved med at have et bestemt udseende. Næringsfattig: indeholder kun få næringsstoffer. Vegetation: bevoksning, dvs. planterne i et område. Flere arter af pattedyr har også et fristed i grøftekanten. Især er der mange mus og spidsmus. Der ses også ræv og brud, som kan fange mus her. Grøftekanter som spredningsveje Grøftekanterne kan have betydning som spredningsveje for dyrene, så de kan vandre fra én skov til en anden eller fra ét engområde til et andet. I Sønderjylland lever muldvarpe langs vejene, og det ser ud til, at de har spredt sig fra den ene mark til den anden ved at bruge grøftekanterne som forbindelse. Vejene kan dog også forhindre dyr i at sprede sig. Især langs de store veje, hvor der er kilometervis af ståltrådshegn, som følger vejen. Derfor har man flere steder lavet fauna-passager. Det er broer over eller tunneller under vejene. Her kan hjorte komme over vejen og odderen komme under. På den måde bliver dyrene ikke isoleret af vejnettet, men kan komme rundt i naturen. Desværre er det dyrt at lave fauna-passager, og derfor bliver de kun lavet ganske få steder. 18

20 KULTURLANDSKABER 1 2 Overdrev Indtil 1750 erne lå de fleste danske bondegårde samlet i landsbyer. Gårdene havde marker vidt forskellige steder rundt omkring byen. Længst ude lå store, fælles græsningsarealer, hvor kvæget gik en stor del af året. Græsningsarealerne blev kaldt for overdrev og bestod af åbne, græsklædte områder med spredte buske. Det var ikke særlig hensigtsmæssigt, at gårdene lå samlet. Bønderne havde langt til deres marker, og markerne lå spredt. Derfor begyndte man på den såkaldte udskiftning, hvor gårdene blev flyttet ud fra landsbyerne og markerne samlet omkring dem. Med denne udskiftning forsvandt mange af de gamle overdrev, fordi de blev opdyrket. Men nogle steder, hvor jorden ikke var særlig frugtbar, fortsatte man med at have dyr græssende på overdrev. I dag kan det stort set ikke betale sig at have heste, køer og får, som græsser på overdrev, og derfor er denne type natur ved at forsvinde. Planterne på overdrevene bliver ikke længere bidt ned af dyrene, og derfor vokser overdrevene til med buske og træer og bliver til skov. Det er der mange, som er kede af, 1. Græssende køer på et overdrev. På dette overdrev går der forholdsvis mange køer. Derfor er græsset meget kort og ligner næsten en græsplæne. 2. Overdrev med mange blomstrende urter. På dette overdrev går der forholdsvis få køer og kun en mindre del af året. Derfor bliver græsset længere, og mange urter når at sætte blomst og frø. 19

21 KULTURLANDSKABER 1 2 [Foto 23: Stor gøgeurt] 1. Stor gøgeurt er vores største orkidé og vokser på overdrev enkelte steder i landet. 2. Stor knopurt er en almindelig plante på overdrev. Revling Hedelyng Revling er en almindelig hedeplante, som får sorte bær. Bærrene smager ikke af meget. Hedelyng er mange steder den dominerende plante på heden. Den blomstrer i august. for overdrev er ikke blot en meget smuk form for natur, men der vokser også mange specielle planter på overdrev. Det er planter, som kræver meget åbne og lyse forhold, og som ofte kan tåle, at dyrene på et eller andet tidspunkt bider af dem eller tramper på dem. For eksempel vokser der ofte orkidéer og andre sjældne planter, som trives, hvor jorden ikke er for næringsrig. For at undgå, at nogle af vores mest betydningsfulde overdrev vokser til, har man fredet dem flere steder. Men fredning er ikke nok. Overdrevene skal også plejes. Derfor er man begyndt at lave naturpleje (se side 44). Det foregår som regel ved, at man lader dyr græsse overdrevet, eller ved at man slår græs og fælder træer. Heder En hede er et åbent område, hvor der vokser små buskagtige planter som hedelyng og revling samt græs og lav. Heder findes i sandede og næringsfattige områder især i Vest- Midt- og Nordjylland, men der er også mindre hedeområder i andre dele af Danmark. 20

22 KULTURLANDSKABER En hede med blomstrende hedelyng. Hedens udbredelse ca I dag dækker hederne kun en mindre del af Danmarks areal, men tidligere var der langt større hedearealer i landet. Man regner med, at der var omkring ha hede i slutningen af 1700-tallet. Det svarede til ikke mindre end ca. 15 % af Danmarks areal. I dag er kun omkring en tiendedel ( ha) af dette hedeareal tilbage. Heden er skabt ved, at mennesker har ændret naturen. De første heder i Danmark opstod i bronzealderen, da mennesker fældede skoven for at opdyrke jorden. Når jorden så blev forladt igen eller lå brak i en periode, opstod der heder i næringsfattige områder. Men hederne forsvinder igen, hvis de ikke påvirkes af mennesker eller husdyr. Den dominerende plante på hederne er ofte hedelyng. Hvis den ikke bliver bidt ned af får, slået af mennesker eller afbrændt, klarer den sig kun omkring 25 år. Derpå begynder andre planter som revling og græs at dominere på heden. Hvis træer får lov til at spire og vokse op, ender det med, at heden forsvinder og bliver dækket af skov. I dag plejer man heden mange steder, enten ved at slå lyngen, afbrænde den eller ved at lade får græsse på den. Hedens udbredelse ca

23 Økologi Skovskade Isfugl Guldsmed Encellede alger Grøn frø Dafnie og vandloppe Vandbille Karusse Gedde Aborre Bakterier og svampe Død fisk

24 Natugle Egern Ringdue Musvit Snog Spidsmus Ræv Rødmus Tusindben, jordmide og bænkebider Regnorm Bakterier og svampe Find eksempler på vands kredsløb. Hvilke organismer bruger energi fra Solen? Find fire organismer, der indgår i kvælstoffets kredsløb. Hvilke organismer får energi fra døde dyr og planter? 23

25 ØKOLOGI Nyttige begreber Brakmark: mark, der ikke dyrkes, men dækkes af vilde planter. Inficeret: smittet med. Individ: det enkelte dyr eller den enkelte plante. Livscyklus: de stadier en organisme gennemgår i løbet af sit liv. Nervesystemet: nerverne, hjernen og rygmarven kaldes nervesystemet. Overgødskning: at give planterne mere gødning, end de kan optage. Plantenæringsstoffer: stoffer, som er nødvendige, for at planter kan vokse, fx nitrat og fosfat. Videnskab: et fagområde, som bygger på kritisk forskning. Værter: de organismer, som snyltere lever af, fx er en kat vært for kattelopper. Borreliose Borreliose skyldes en bakterieinfektion, og bakterien overføres til mennesket via en skovflåt. Sygdommen ses først som en voksende rød plet, dér hvor flåten har bidt sig fast. Senere, efter ca. tre uger, kan man få feber og ledsmerter, og nogle gange kan sygdommen angribe nervesystemet og give lammelser fx i ansigtet. Hvis man fjerner flåten inden for 24 timer, er der meget lille risiko for at få borreliose. Borreliose kan kureres med penicillin. Hvad er økologi? Økologi handler om alle levende organismer, der findes på Jordkloden. Om deres føde, om deres måde at leve på, om deres formering og deres livsforløb. Økologi handler om de levende organismers samspil med andre individer af samme art og med individer af andre arter. Økologi handler også om de levende organismers samspil med de fysiske omgivelser fx luft, vand og jordbund. Økologien er en bestemt måde at se tingene i naturen på. Inden for mange videnskaber undersøger man tingene ved at studere hvert lille emne for sig. Man undersøger, hvordan de enkelte ting er opbygget og fungerer. I økologien går man ud fra, at intet kan fungere alene. Alle levende organismer er afhængige af deres omgivelser. Når man ikke kun studerer organismerne alene, men må se på hele deres omverden, dukker der uventede og spændende sammenhænge op. Følgende eksempel viser nogle sammenhænge mellem menneskets indgreb og udbredelsen af plante- og dyrearter. Borreliose er blevet en almindelig sygdom Sidst i 1980 erne hørte man i Danmark om en ny sygdom, borreliose. Borreliose skyldes en bakterieinfektion, som overføres til mennesket via en skovflåt. Borreliose kan give feber og ledsmerter, og nogle gange kan sygdommen angribe nervesystemet og give lammelser fx i ansigtet. Men hvorfor bliver denne ellers meget sjældne sygdom mere og mere almindelig? Der er sket forandringer i den danske natur og i menneskets brug af naturen, som kan forklare de økologiske sammenhænge, der medvirker til sygdommens fremgang. Rådyret er vært for skovflåten Skovflåter skal suge blod flere gange gennem deres livscyklus, første gang som 6-benet larve. Det er ofte en mus, som skovflåt-larven suger blod fra. Da mus af og til er inficeret med borrelia-bakterier, får ca. 5 % af alle skovflåtlarver borrelia-bakterier i fordøjelsessystemet efter at have suget blod hos en mus. Musen eller skovflåten bliver ikke syg af borrelia-bakte- 24

26 ØKOLOGI Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennseker Ræv og mus Larve Nymfe Nymfe Hudskifte Larve Pindsvin og mus rien. Når skovflåten bliver større, er det større dyr, som de suger blod fra. Det kan være harer, rådyr, hunde, katte eller mennesker. Da der er mange rådyr, er det ofte dem, flåter får blod fra, og mange skovflåter overlever. Samtidig er vi mennesker meget oftere i skoven end for 20 år siden, og dermed er risikoen for at blive bidt af en skovflåt blevet større. Ca. 5 % af skovflåterne er bærere af borrelia-bakterier, og bliver man bidt af en af dem, risikerer man at få borreliose. Et miljøproblem løses, og et andet opstår Krav om at marker skal være dækket af planter om vinteren er en medvirkende årsag til, at flere mennesker får sygdommen borreliose. Det havde man ikke forudset, da loven om de vintergrønne marker blev vedtaget. Overgødskning og forurening med nitrat og fosfat blev et stigende problem i det danske landbrug sidst i 1900-tallet. For at tilbageholde så mange plantenæringsstoffer som muligt på markerne, skal landmændene tilså de fleste af deres marker om efteråret. Er markerne grønne det meste af året, kan planterne optage de næringsstoffer, som findes i jorden. Desuden bliver ca. 10 % af markerne udlagt som brakmarker, fordi der Skovflåten Skovflåten er ikke et insekt, men en blodsugende mide. Sammen med ca. 20 andre flåter i Danmark hører den til gruppen af spindlere, hvor også edderkopperne hører til. Skovflåten kan træffes overalt i Danmark i fugtig og høj beplantning. Den er aktiv fra tidligt forår (marts) til sent efterår (november). Skovflåten reagerer på kuldioxiden i udåndingen fra sit bytte, men også på varmen og på skyggen. Når byttet er tæt nok på, griber den fast og kravler over på det. Herefter vil den søge hen, hvor der er varmt og fugtigt. Så vil den sidde og suge blod i 2-7 dage, før den falder af. Skovflåten gennemgår fire forskellige stadier, og kan være 4 år om udviklingen fra æg til voksen. Skovflåten kræver blod for at gennemgå larve- og nymfestadiet, og den voksne hun skal have blod, for at æggene kan udvikles. Tegningen viser skovflåternes udvikling, og hvilke værter flåterne suger blod fra. De stiplede linjer betyder, at det er sjældent, at larverne suger blod på mennesker. 25

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Dansk Skovforening 1 Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Børnetekster: Thorstein Thomsen Faktatekster og ide: Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Malene Bendix,

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Biologi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:

Biologi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Biologi Klasse: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flåt-alarm 14 sider Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig flåtfri Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

BIOS LIGHT BIOLOGISYSTEMET BIOS GRUNDBOG A LIGHT GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS GYLDENDAL. Biologi er læren om det levende

BIOS LIGHT BIOLOGISYSTEMET BIOS GRUNDBOG A LIGHT GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS GYLDENDAL. Biologi er læren om det levende 81273_oms_bios grundbog A.qxp 10/11/09 20:26 Page 1 Hvis man skal forstå sig selv, og den verden man lever i, er det nyttigt at vide noget om mennesker, planter og dyr og samspillet mellem dem. Vidste

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Evolution. Lærervejledning. Indhold

Evolution. Lærervejledning. Indhold Evolution Lærervejledning Indhold Projektet søger at skabe et stærkt samarbejde og etablere kobling mellem skole og Naturama omkring naturfagsundervisningen. På skolen bliver der arbejdet med det aktuelle

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere