BIOS Grundbog C. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog C Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog C Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres

2 BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN

3 Indhold Kulturlandskaber 6 En stor del af de danske landskaber fx marker og grøftekanter er skabt af mennesker de er kulturlandskaber. Økologi 22 Der er liv overalt. Livet er afhængigt af naturforholdene, og samtidig spiller livet ind på naturforholdene. Naturforvaltning 38 Vi er nødt til at sørge for, at naturen ikke forsvinder. Men hvordan kan man bedst passe på naturen? Bjerge 50 Livet i bjerge er forskelligt. Klimaet er ofte barskt, men alligevel er der masser af dyr og planter. Dyrevelfærd 60 Der holdes dyr overalt i verden. Men ikke alle dyr har det godt. Også kæledyr kan have det dårligt. Muskler og doping 70 Muskelceller er specielle. Hvordan arbejder muskelcellerne, hvordan påvirkes de af doping? Og hvad er doping?

4 Forurening 84 Forurening påvirker natur og mennesker på en uheldig måde. Men hvad er forurening? Kan den bekæmpes? Affald 98 Overalt, hvor der er mennesker, opstår der affald. Men affald giver problemer. Hvad kan der gøres? Evolution 106 Alt levende har langsomt forandret sig gennem mange generationer. Det kaldes evolution. Opsamling 119 Hvad er det fagudtrykkene i biologi betyder? Og hvordan ser tingene ud? Her repeteres centrale emner i korte træk. Stikord 132 Litteratur 134 Link

5 Forord Bios og logos BIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv og LOGOS betyder lære. Sammen kan de danne ordet biologi, der betyder læren om det levende. I faget biologi lærer vi altså om det levende, men også om det, der har indflydelse på det levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening. Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Grækenland. Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS sat sammen og brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3 riger: mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømt fransk naturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyreog planteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget helt specielt. I dag taler vi ikke længere om mineralriget i stedet regner vi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og protister. De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS. Biologi i skolen I det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunne opnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturen og samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for. I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blive bedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rører sig i samfundet. Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse. Her skal undervisningen bygge videre på det, de har lært i natur/ teknik. Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervisningen i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra mange synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksempler til at belyse et emne. 4

6 FORORD I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditionelle emner inden for biologi, men ofte med eksempler som du ikke ser så mange andre steder. Du kan også selv være med til at præge din undervisning i biologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå meget populære emner som fx regnskov og hvaler der er masser af andre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvor stort og bredt et område biologien dækker. BIOS hjemmeside På Biologisystemet BIOS hjemmeside: finder du links til bøgerne. Du kan også hente mange af bøgernes tegninger og bruge dem på plancher, til præsentationer eller i opgaver. Sådan bruges bogen Øjenåbner Hvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en Øjenåbner. Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kan diskutere i klassen, og som giver en antydning af det emne, I nu skal i gang med. Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, inden I går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I ud af, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vil vide mere om. Nyttige begreber Flere steder i bogen er der bokse med Nyttige begreber. Det er ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser teksten og ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du finde det i den nærmeste boks. Undersøgelser og aktiviteter Hvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse i en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver en lang række ting og ofte foregår undersøgelserne ude i naturen. Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en masse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe dig i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet ved hjælp af disse kopiark. Men det kan jo også være, at du selv har nogle idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer om, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egne idéer. 5

7 6 Kultur

8 landskaber Hvad er der sket med landskabet og hvorfor? Hvorfra ved vi, at der er sket ændringer? 7

9 KULTURLANDSKABER Den højstammede danske bøgeskov er et kulturlandskab plantet og plejet af mennesker. Nyttige begreber Enårig: lever kun et enkelt år. Skadedyr: et dyr som gør skade, fx på vores afgrøder. Spalteåbning: åbning især på undersiden af blade, hvor planten optager kuldioxid og afgiver ilt og vand. Ustabil: uregelmæssig, ude af balance. Økologisk landbrug: landbrug, der drives med bedre forhold for dyrene og uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning på markerne. Hvad er et kulturlandskab? Hvis der ikke levede mennesker i Danmark, ville landet se meget anderledes ud. Der ville være skov de fleste steder. Det landskab, vi har i dag, er gennem mange tusinde år blevet præget og påvirket af mennesker. Det er blevet et kulturlandskab. Danmark er et lille land. Det har været beboet af mennesker i så lang tid og af så mange mennesker, at der i dag ikke findes nogen områder, som vi kan kalde for uberørt natur. Selv det, som vi i daglig tale kalder for natur, er kraftigt styret af mennesker og er derfor en slags kulturlandskab. Det gælder fx vores skove. I daglig tale kalder vi alligevel mange af vores landskaber for natur. Når vi tager en tur i skoven eller til stranden, siger vi, at vi skal ud i naturen. Nogle landskaber er dog så prægede af mennesker, at vi ikke er i tvivl om, at de er kulturlandskaber, også selvom der findes mange vilde dyr og planter i disse landskaber. Det gælder især agerlandet, det opdyrkede land. Men det gælder også en række naturtyper, som kun bliver ved med at eksistere, når mennesker påvirker dem regelmæssigt, fx heder og overdrev (se s. 19 og 20). Agerlandet Det danske landskab er præget af landbruget. På to tredjedele af Danmarks jord dyrkes forskellige planter eller også bruges jorden til græssende dyr. Det er disse områder, man kalder for agerlandet. Agerlandet er et kulturlandskab, altså et landskab, som er skabt af mennesker. Hvis ikke mennesker hele tiden påvirkede agerlandet, ville det forandre sig. Træer og buske ville vokse op, og efterhånden ville det meste blive til skov, et naturlandskab. Monokulturer Agerlandet er et meget ensformigt landskab. Som regel er der kun en enkelt slags planter på en mark, og alle planterne har samme størrelse. Når man kun har en enkelt planteart på en mark, siger man, at det er en monokultur. I Danmark kan det typisk være en bygmark. 8

10 KULTURLANDSKABER 1 Monokulturer er dårlige levesteder for de fleste dyr. Dyrene har svært ved at finde føde, skjul og ynglepladser i monokulturer, og vilde planter bliver betragtet som ukrudt, der helst skal fjernes. Markerne bliver sprøjtet med giftstoffer for at udrydde skadedyr og ukrudtsplanter. Det forringer vilkårene for de vilde dyr og planter. Vilkårene for dyr og planter i agerlandet kan dog godt forbedres, samtidig med at man udnytter jorden. I økologisk landbrug sprøjter man ikke med giftstoffer. Det betyder meget for de vilde dyr og planter. Undersøgelser viser, at der er dobbelt så mange fugle på økologisk dyrkede marker som på almindeligt dyrkede marker (læs mere om økologisk landbrug i Grundbog A). Landbruget kan i dag producere mere, end der er brug for. Derfor giver man landmændene penge for at lægge jorden brak. Det vil sige, at de skal lade være med at dyrke afgrøder på markerne. På de braklagte områder får vilde planter lov til at vokse op, og dermed bliver der også bedre levevilkår for forskellige dyr. På den måde kan en politisk beslutning, som er truffet af økonomiske årsager, også få en miljømæssig betydning Store dele af det danske landskab består af ensformige monokulturer. 2. Variationen bliver meget større, hvor markerne får lov at ligge brak. 9

11 KULTURLANDSKABER Agerlandet Dyr og planter i agerlandet er godt tilpasset de store åbne områder. Tårnfalk Liden nælde Fuglegræs Gærdevalmue Musvåge Hare Markmus Levevilkår for planter og dyr Agerlandet er det åbne land. Her er der frit udsyn. Haren kan nemt opdage sine fjender og nå at flygte fra dem. De pattedyr, der ikke kan løbe hurtigt som haren, må bruge en anden taktik for at undgå rovdyrene. De fleste gemmer sig. Musene færdes skjult under planterne, og mosegrise og muldvarpe graver gange under jorden. Her er de godt beskyttet mod rovdyr. Musvåger og tårnfalke har brug for frit udsyn, så de kan se deres bytte. De jager over det åbne land, helst hvor køer og heste græsser. På disse steder er planterne nemlig ikke så høje, så det er let at få øje på et byttedyr. 10

12 KULTURLANDSKABER Agertidslen Agertidslen er stiv, så den ikke falder omkring, når der er tørke. Hårene på bladene er med til at forhindre, at planten mister vand fra spalteåbningerne. Spalteåbning 1 Håret blad De dyrkede marker er et meget ustabilt sted at leve. Der bliver bogstaveligt talt vendt op og ned på jorden hvert år. De vilde planter, der skal klare sig her, skal kunne nå at spire, gro og sætte frø på én sommer. Om efteråret bliver mange marker pløjet, og da skal den vilde plantes livsforløb være fuldendt. Derfor er de fleste vilde planter, som vokser her, enårige. Det kan fx være rød tvetand og lugtløs kamille. Planterne er udsatte Temperaturen svinger meget på de åbne marker. Her er ingen læ eller skygge fra træer. Om dagen kan solen bage direkte på jord og planter, og om natten bliver der koldt, fordi varmen stråler op i luften. Vinden kan jage ud over markerne og udtørre planter og jord. Derfor må de planter, der gror her, være tilpasset det barske miljø. Nogle planter har stive stængler, så de ikke falder sammen, hvis der bliver mangel på vand. Det kan ses hos grå bynke, kornblomst og agertidsel. Planter kan beskytte sig mod tab af vand, ved at bladene er beklædt med små hår. Det er især bagsiden af bladene, der er dækket af hår. Her sidder spalteåbningerne, og hårlaget nedsætter vandtabet gennem spalteåbningerne. Fx har grå bynke og kongelys hårede blade. Føde til nogle dyr De dyrkede marker er også ustabile steder for dyrene at søge føde. På nogle tidspunkter af året er der masser at æde. Når landmanden pløjer, følger hundredvis af måger ham. De fylder sig med de insekter og regnorme, han pløjer op. Resten af Karakteristiske vilde planter fra agerlandet. 1. Rød tvetand 2. Lugtløs kamille 3. Grå bynke 4. Mørk kongelys 11

13 KULTURLANDSKABER Mågerne følger efter en landmand, der pløjer. Når jorden vendes, kommer der store mængder af insekter og regnorme frem. Nyttige begreber Faunapassage: et sted, hvor dyr kan passere en forhindring, fx en vej eller et vandløb. Frugtbar: som giver rig afgrøde. Fyge: blæse væk med vinden. Gærde: hegn. Levende hegn: et hegn, der består af levende planter. Lægeurt: en plante, der har helbredende virkning. Løvtræ: et træ med blade (løv), i modsætning til et nåletræ. Mage: en partner af modsat køn, som et dyr får unger med. Muse: stå stille i luften på svirrende vinger for at holde udkig efter byttedyr. Bruges især om rovfugle, der æder mus. Mårdyr: et dyr som tilhører mårdyrenes familie. Nektarsamlere: dyr som indsamler nektar (blomstersaft). Ris: tynde grene. Spredningsvej: et smallere område, hvor dyr kan færdes og sprede sig til nye områder. Stabil: regelmæssig, i balance. Stok: forholdsvis tyk gren. Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ). året er der ikke meget føde for mågerne på marken. Marker med raps, hvede eller vinterbyg er gode ædesteder for hjorte og harer om vinteren og tidligt på foråret. Så er planterne grønne og saftige. Senere på sommeren, når kornet modner og bliver tørt, finder hjortene og harerne deres føde andre steder. De levende hegn Levende hegn skiller nogle steder markerne fra hinanden. Hegnene, der består af træer og buske, er fristeder for mange dyr og planter. De levende hegn er en gammel opfindelse. Bønderne plantede dem før i tiden for at sætte skel rundt om deres jord. Hegnene gav læ og hindrede jorden i at fyge bort, når det blæste. Samtidig kunne man bruge træet til brænde, og man kunne skære stokke og ris til at flette gærder med. Buske i hegnet, fx brombær, gav frugt, som bønderne og deres familie kunne plukke. 12

14 KULTURLANDSKABER De træer og buske, der blev plantet i hegnene, skulle gerne vokse sig store. På Øerne og i Østjylland plantede man løvtræer, fx hassel og hyld. I Vestjylland var det svært at få træer til at gro på grund af hård vind og mager jord. Dog kunne grantræer trives her. Derfor står der kilometervis af hegn med grantræer i Vestjylland. I dag er disse hegn gamle, og granerne er svage eller døde. I mellemtiden er Vestjyllands jorder blevet mere frugtbare, så nu kan man plante hegn med løvtræer som tjørn og pil. I de levende hegn er der et varieret miljø med mange arter af urter og græsser. Ofte er der også flere arter buske og træer. Her er mange slags skjul og mange slags føde, så der kan leve mange forskellige dyrearter. Vi får derfor en stor mangfoldighed af arter. Man siger også, at der er en stor artsdiversitet. Et fristed Den dyrkede mark består af kun én slags planter, den dyrkede afgrøde. De vilde planter er sprøjtet væk, og der er ikke meget at finde for fx agerhøns, der lever af de vilde planters frø. 1. Et sjældent syn i dag marker, som er adskilt af levende hegn. 2. Et typisk granhegn i Jylland. 3. Et typisk hegn med løvtræer på Sjælland. Agerhønens kyllinger har svært ved at finde insekter, fordi de er blevet sprøjtet væk. Det betyder, at agerhønen er forsvundet mange steder i Danmark. 13

15 KULTURLANDSKABER Lækatten holder ofte til i nærheden af levende hegn. Her har den gode betingelser for at gå på jagt og yngle. Edderkop Løbebille Rovbille Mariehøne Der lever mange edderkopper og insekter i de levende hegn. Derfor kan der også leve mange rovdyr, som æder dem. Bladlus og biller sprøjtes også med insektgift, så fasankyllinger og agerhønsekyllinger, der æder insekter, har også svært ved at finde føde. De levende hegn er et stabilt miljø. Her bliver græs og urter ikke klippet ned eller sprøjtet væk. Samtidig er det et varieret miljø med mange skjul og levemuligheder for dyrene. Tudser og frøer kan færdes i den fugtige bund, som er dækket af planter. Firben og hugorme kan også gemme sig her. Hjorte, ræve og grævlinger kan bruge hegnet som skjul, når de vandrer fra ét skovområde til et andet. De små rovdyr, lækat og brud, er begge mårdyr, som findes over det meste af Danmark og især holder til i hegn med stengærder. Her har de deres unger i huler mellem stenene. Mange fugle bygger rede i hegnets tætte krat, og om vinteren æder fuglene bær fra hegnets buske. Fasanhønen har ofte sin rede under det høje græs eller under brændenælderne inde i hegnet. Fasanen går ofte langs hegnets læ og skjul. Den flyver ikke så godt og virker lidt tung og stiv, når den går på vingerne. Har den mulighed for det, flygter den hellere i løb, skjult af høje planter. De levende hegn giver også gode levevilkår for mange insekter som bladlus, biller og sommerfuglelarver. De lever af at suge plantesaft og af at gnave i de grønne blade. Nektarsamlere som bier og sommerfugle kan også finde føde i de mange blomster. Desuden kan rov-insekter som rovbiller, løbebiller, mariehøns samt edderkopper leve godt af de mange smådyr. De levende hegn forsvinder let I dag er landmændenes traktorer og mejetærskere meget store. Derfor er det upraktisk, hvis markerne er små, så man skal dreje for meget rundt med maskinerne. De levende hegn står i vejen. Gennem mange år blev der færre og færre levende hegn. Landmændene ryddede dem, når gårdenes jorder blev lagt sammen. Det fik alvorlige følger for de vilde dyr og planter. Men nu går det den modsatte vej. Der bliver plantet mange nye hegn, og der gives tilskud til plantningen. Hegnene er af stor værdi, både fordi de giver markerne læ, og fordi de er med til at bevare en varieret natur. Samtidig er hegnene kønne at se på. 14

16 KULTURLANDSKABER Grøftekanter Grøftekanter og vejrabatter er fristeder for dyr og planter. Halvdelen af Danmarks vilde blomsterplanter kan findes i grøftekanterne. Her vokser flere slags græsser, men også mange andre planter som vild kørvel, mælkebøtte, vejbred og ranunkel. Grøftekanten er et stabilt miljø, som kun forstyrres alvorligt én gang om året, når planterne bliver klippet ned af en slåmaskine. Slåningen forhindrer træer og buske i at gro op og forvandle vejkanterne til skov og krat. Rabatterne og grøftekanterne er overlevelsessteder for nogle af de læge- og køkkenurter, som munkene tog med herop fra Sydeuropa, da de oprettede klostre i middelalderen. Det gælder fx rød hestehov. Rød hestehov kaldtes også pesturt, fordi man troede, den var en virksom lægeplante mod pest. Dyr i grøftekanten Mange insekter udnytter grøftekantens planter som foder og som levested for deres larver. En del små dyr overvintrer i grøftekanterne. Her ses sommerfugle, biller, tæger, fluer, myg og edderkopper. Rovinsekter, som mariehøns, holder også til her og kan eventuelt brede sig ind på de dyrkede marker, hvis der er mange bladlus på kulturplanterne. På den måde kan landmanden have en reserve af nyttige insekter langs vejene. En del fugle holder også til langs grøftekanterne. Sanglærken har ofte sin rede gemt i grøftekantens græs, og hvid vipstjert ses langs vejene på jagt efter insekter. Tit finder de døde insekter, som er ramt af bilerne. Gulspurve holder også til langs vejene, især om efteråret og om vinteren. De finder frø af fx vejbred, der ofte vokser helt ude nær asfalten. Vejbredens frø er meget eftertragtede af fugle. Tårnfalken hænger og muser i luften omkring de større veje, hvor der er et stort og tætklippet græsareal. Her kan tårnfalken nemt få øje på de mus, store insekter og firben, som den lever af. Pludselig klapper den vingerne sammen og styrtdykker efter sit bytte uden at tage sig af bilerne, der suser tæt forbi. Musvåger og fjeldvåger finder sig en udkigspost i et træ eller på en stolpe nær vejkanterne. De jager også mus i grøftekanterne Mange insekter, som fx fluer, trives i grøftekanterne. De er vigtige for mange planters bestøvning. 2. Fjeldvågen benytter hegnspæle langs grøftekanterne som udkigspost, når den er på jagt efter mus. Fjeldvågen er en almindelig vintergæst i Danmark. 15

17 KULTURLANDSKABER Vild kørvel Bidende ranunkel Rød hestehov 16

18 KULTURLANDSKABER Kornvalmuer Syvplettet mariehøne Glat vejbred 17

19 KULTURLANDSKABER En vej gennem landskabet kan forhindre dyr i at sprede sig mellem de to skove. Nogle steder har man lavet fauna-passager for at hjælpe dyrene med at komme over eller under vejen, men langt de fleste steder er veje et problem for mange mindre dyrs spredning. Nyttige begreber Dominerende: at være fremtrædende på andres bekostning. Hektar: areal på 100 x 100 m = m 2 Lav: en dobbeltorganisme, der består af en alge og en svamp. Naturpleje: pleje af naturen, så den bliver ved med at have et bestemt udseende. Næringsfattig: indeholder kun få næringsstoffer. Vegetation: bevoksning, dvs. planterne i et område. Flere arter af pattedyr har også et fristed i grøftekanten. Især er der mange mus og spidsmus. Der ses også ræv og brud, som kan fange mus her. Grøftekanter som spredningsveje Grøftekanterne kan have betydning som spredningsveje for dyrene, så de kan vandre fra én skov til en anden eller fra ét engområde til et andet. I Sønderjylland lever muldvarpe langs vejene, og det ser ud til, at de har spredt sig fra den ene mark til den anden ved at bruge grøftekanterne som forbindelse. Vejene kan dog også forhindre dyr i at sprede sig. Især langs de store veje, hvor der er kilometervis af ståltrådshegn, som følger vejen. Derfor har man flere steder lavet fauna-passager. Det er broer over eller tunneller under vejene. Her kan hjorte komme over vejen og odderen komme under. På den måde bliver dyrene ikke isoleret af vejnettet, men kan komme rundt i naturen. Desværre er det dyrt at lave fauna-passager, og derfor bliver de kun lavet ganske få steder. 18

20 KULTURLANDSKABER 1 2 Overdrev Indtil 1750 erne lå de fleste danske bondegårde samlet i landsbyer. Gårdene havde marker vidt forskellige steder rundt omkring byen. Længst ude lå store, fælles græsningsarealer, hvor kvæget gik en stor del af året. Græsningsarealerne blev kaldt for overdrev og bestod af åbne, græsklædte områder med spredte buske. Det var ikke særlig hensigtsmæssigt, at gårdene lå samlet. Bønderne havde langt til deres marker, og markerne lå spredt. Derfor begyndte man på den såkaldte udskiftning, hvor gårdene blev flyttet ud fra landsbyerne og markerne samlet omkring dem. Med denne udskiftning forsvandt mange af de gamle overdrev, fordi de blev opdyrket. Men nogle steder, hvor jorden ikke var særlig frugtbar, fortsatte man med at have dyr græssende på overdrev. I dag kan det stort set ikke betale sig at have heste, køer og får, som græsser på overdrev, og derfor er denne type natur ved at forsvinde. Planterne på overdrevene bliver ikke længere bidt ned af dyrene, og derfor vokser overdrevene til med buske og træer og bliver til skov. Det er der mange, som er kede af, 1. Græssende køer på et overdrev. På dette overdrev går der forholdsvis mange køer. Derfor er græsset meget kort og ligner næsten en græsplæne. 2. Overdrev med mange blomstrende urter. På dette overdrev går der forholdsvis få køer og kun en mindre del af året. Derfor bliver græsset længere, og mange urter når at sætte blomst og frø. 19

21 KULTURLANDSKABER 1 2 [Foto 23: Stor gøgeurt] 1. Stor gøgeurt er vores største orkidé og vokser på overdrev enkelte steder i landet. 2. Stor knopurt er en almindelig plante på overdrev. Revling Hedelyng Revling er en almindelig hedeplante, som får sorte bær. Bærrene smager ikke af meget. Hedelyng er mange steder den dominerende plante på heden. Den blomstrer i august. for overdrev er ikke blot en meget smuk form for natur, men der vokser også mange specielle planter på overdrev. Det er planter, som kræver meget åbne og lyse forhold, og som ofte kan tåle, at dyrene på et eller andet tidspunkt bider af dem eller tramper på dem. For eksempel vokser der ofte orkidéer og andre sjældne planter, som trives, hvor jorden ikke er for næringsrig. For at undgå, at nogle af vores mest betydningsfulde overdrev vokser til, har man fredet dem flere steder. Men fredning er ikke nok. Overdrevene skal også plejes. Derfor er man begyndt at lave naturpleje (se side 44). Det foregår som regel ved, at man lader dyr græsse overdrevet, eller ved at man slår græs og fælder træer. Heder En hede er et åbent område, hvor der vokser små buskagtige planter som hedelyng og revling samt græs og lav. Heder findes i sandede og næringsfattige områder især i Vest- Midt- og Nordjylland, men der er også mindre hedeområder i andre dele af Danmark. 20

22 KULTURLANDSKABER En hede med blomstrende hedelyng. Hedens udbredelse ca I dag dækker hederne kun en mindre del af Danmarks areal, men tidligere var der langt større hedearealer i landet. Man regner med, at der var omkring ha hede i slutningen af 1700-tallet. Det svarede til ikke mindre end ca. 15 % af Danmarks areal. I dag er kun omkring en tiendedel ( ha) af dette hedeareal tilbage. Heden er skabt ved, at mennesker har ændret naturen. De første heder i Danmark opstod i bronzealderen, da mennesker fældede skoven for at opdyrke jorden. Når jorden så blev forladt igen eller lå brak i en periode, opstod der heder i næringsfattige områder. Men hederne forsvinder igen, hvis de ikke påvirkes af mennesker eller husdyr. Den dominerende plante på hederne er ofte hedelyng. Hvis den ikke bliver bidt ned af får, slået af mennesker eller afbrændt, klarer den sig kun omkring 25 år. Derpå begynder andre planter som revling og græs at dominere på heden. Hvis træer får lov til at spire og vokse op, ender det med, at heden forsvinder og bliver dækket af skov. I dag plejer man heden mange steder, enten ved at slå lyngen, afbrænde den eller ved at lade får græsse på den. Hedens udbredelse ca

23 Økologi Skovskade Isfugl Guldsmed Encellede alger Grøn frø Dafnie og vandloppe Vandbille Karusse Gedde Aborre Bakterier og svampe Død fisk

24 Natugle Egern Ringdue Musvit Snog Spidsmus Ræv Rødmus Tusindben, jordmide og bænkebider Regnorm Bakterier og svampe Find eksempler på vands kredsløb. Hvilke organismer bruger energi fra Solen? Find fire organismer, der indgår i kvælstoffets kredsløb. Hvilke organismer får energi fra døde dyr og planter? 23

25 ØKOLOGI Nyttige begreber Brakmark: mark, der ikke dyrkes, men dækkes af vilde planter. Inficeret: smittet med. Individ: det enkelte dyr eller den enkelte plante. Livscyklus: de stadier en organisme gennemgår i løbet af sit liv. Nervesystemet: nerverne, hjernen og rygmarven kaldes nervesystemet. Overgødskning: at give planterne mere gødning, end de kan optage. Plantenæringsstoffer: stoffer, som er nødvendige, for at planter kan vokse, fx nitrat og fosfat. Videnskab: et fagområde, som bygger på kritisk forskning. Værter: de organismer, som snyltere lever af, fx er en kat vært for kattelopper. Borreliose Borreliose skyldes en bakterieinfektion, og bakterien overføres til mennesket via en skovflåt. Sygdommen ses først som en voksende rød plet, dér hvor flåten har bidt sig fast. Senere, efter ca. tre uger, kan man få feber og ledsmerter, og nogle gange kan sygdommen angribe nervesystemet og give lammelser fx i ansigtet. Hvis man fjerner flåten inden for 24 timer, er der meget lille risiko for at få borreliose. Borreliose kan kureres med penicillin. Hvad er økologi? Økologi handler om alle levende organismer, der findes på Jordkloden. Om deres føde, om deres måde at leve på, om deres formering og deres livsforløb. Økologi handler om de levende organismers samspil med andre individer af samme art og med individer af andre arter. Økologi handler også om de levende organismers samspil med de fysiske omgivelser fx luft, vand og jordbund. Økologien er en bestemt måde at se tingene i naturen på. Inden for mange videnskaber undersøger man tingene ved at studere hvert lille emne for sig. Man undersøger, hvordan de enkelte ting er opbygget og fungerer. I økologien går man ud fra, at intet kan fungere alene. Alle levende organismer er afhængige af deres omgivelser. Når man ikke kun studerer organismerne alene, men må se på hele deres omverden, dukker der uventede og spændende sammenhænge op. Følgende eksempel viser nogle sammenhænge mellem menneskets indgreb og udbredelsen af plante- og dyrearter. Borreliose er blevet en almindelig sygdom Sidst i 1980 erne hørte man i Danmark om en ny sygdom, borreliose. Borreliose skyldes en bakterieinfektion, som overføres til mennesket via en skovflåt. Borreliose kan give feber og ledsmerter, og nogle gange kan sygdommen angribe nervesystemet og give lammelser fx i ansigtet. Men hvorfor bliver denne ellers meget sjældne sygdom mere og mere almindelig? Der er sket forandringer i den danske natur og i menneskets brug af naturen, som kan forklare de økologiske sammenhænge, der medvirker til sygdommens fremgang. Rådyret er vært for skovflåten Skovflåter skal suge blod flere gange gennem deres livscyklus, første gang som 6-benet larve. Det er ofte en mus, som skovflåt-larven suger blod fra. Da mus af og til er inficeret med borrelia-bakterier, får ca. 5 % af alle skovflåtlarver borrelia-bakterier i fordøjelsessystemet efter at have suget blod hos en mus. Musen eller skovflåten bliver ikke syg af borrelia-bakte- 24

26 ØKOLOGI Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennseker Ræv og mus Larve Nymfe Nymfe Hudskifte Larve Pindsvin og mus rien. Når skovflåten bliver større, er det større dyr, som de suger blod fra. Det kan være harer, rådyr, hunde, katte eller mennesker. Da der er mange rådyr, er det ofte dem, flåter får blod fra, og mange skovflåter overlever. Samtidig er vi mennesker meget oftere i skoven end for 20 år siden, og dermed er risikoen for at blive bidt af en skovflåt blevet større. Ca. 5 % af skovflåterne er bærere af borrelia-bakterier, og bliver man bidt af en af dem, risikerer man at få borreliose. Et miljøproblem løses, og et andet opstår Krav om at marker skal være dækket af planter om vinteren er en medvirkende årsag til, at flere mennesker får sygdommen borreliose. Det havde man ikke forudset, da loven om de vintergrønne marker blev vedtaget. Overgødskning og forurening med nitrat og fosfat blev et stigende problem i det danske landbrug sidst i 1900-tallet. For at tilbageholde så mange plantenæringsstoffer som muligt på markerne, skal landmændene tilså de fleste af deres marker om efteråret. Er markerne grønne det meste af året, kan planterne optage de næringsstoffer, som findes i jorden. Desuden bliver ca. 10 % af markerne udlagt som brakmarker, fordi der Skovflåten Skovflåten er ikke et insekt, men en blodsugende mide. Sammen med ca. 20 andre flåter i Danmark hører den til gruppen af spindlere, hvor også edderkopperne hører til. Skovflåten kan træffes overalt i Danmark i fugtig og høj beplantning. Den er aktiv fra tidligt forår (marts) til sent efterår (november). Skovflåten reagerer på kuldioxiden i udåndingen fra sit bytte, men også på varmen og på skyggen. Når byttet er tæt nok på, griber den fast og kravler over på det. Herefter vil den søge hen, hvor der er varmt og fugtigt. Så vil den sidde og suge blod i 2-7 dage, før den falder af. Skovflåten gennemgår fire forskellige stadier, og kan være 4 år om udviklingen fra æg til voksen. Skovflåten kræver blod for at gennemgå larve- og nymfestadiet, og den voksne hun skal have blod, for at æggene kan udvikles. Tegningen viser skovflåternes udvikling, og hvilke værter flåterne suger blod fra. De stiplede linjer betyder, at det er sjældent, at larverne suger blod på mennesker. 25