Globalisering Fortid nutid fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET GRATIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globalisering Fortid nutid fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET GRATIS"

Transkript

1 Globalisering Fortid nutid fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET GRATIS

2 Globalisering på gennemrejse Dekan Bodil Due Den er elsket for dens muligheder, åbenhed og økonomiske gevinster. Den er hadet af andre, der ser den som vestens værktøj til at kontrollere verden ved at samle sin magt i institutioner som WTO, hvor lige lande leger bedst. Og så er den frygtet af dem, der forudser at fædrelandet bliver til moder jord, og at den globale verdensborger betyder patriotens endeligt. Vi kalder den globaliseringen i bestemt ental, som om den var entydig. Men globaliseringen er på evig gennemrejse, til evig fortolkning og i evig udvikling. Nogle nationer afviser globaliseringen ved døren, mens andre forsigtigt byder den indenfor. Globaliseringen løber ikke længere panden mod den kinesiske mur, og en ny stormagt har meldt sig på banen under forudsætning af at de selv kan få lov til at bestemme spillereglerne. Alt sammen er det et udtryk for, at globalisering er mere end samhandel og økonomi. Globaliseringen er sameksistens mellem kulturer, der konstant konfronterer hinanden, og det sætter sine spor i det sprog vi taler, den litteratur vi læser, den måde vi indretter os som samfund, og den måde vi opfatter os selv og andre kulturer. Det er perspektiver, der ofte bliver overset i globaliseringsdebatten. Det er i de mangeartede spor humanistiske forskere følger globaliseringen og undersøger hvilke muligheder, konsekvenser og udfordringer, den har budt os og vil byde os i fremtiden. Globaliseringen stiller nogle menneskelige udfordringer, og derfor ser vi nogle menneskelige reaktioner. Derfor er det afgørende at have den humanis- tiske vinkel med. Humaniora repræsenterer i sig selv globaliseringen med sprogfag, områdestudier og kulturfag. Globaliseringen sker på tværs af alle faggrænser, og derfor har Det Humanistiske Fakultet valgt globalisering som et af sine fokusområder i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Resultaterne af den forskning synes vi er vigtig at videreformidle, fordi globalisering er et livsvilkår for alle, der vil blive ved med at sætte sit præg på verden. Humanistisk forskning kan være med til at give et mere nuanceret billede af, hvad globalisering er. Derfor har vi samlet 10 forskere, der hver især bidrager med deres perspektiv fra tidligere tiders globalisering med den flere tusinde år gamle lapitakultur til internettets muligheder for globale fællesskaber. Vi har valgt, at denne bog skal være gratis, og vi vil dele den ud, der hvor du er. Det er forskning i farten, eller forskning mens du venter. På den måde regner vi med at nå ud til flere og give flere et indtryk af det globale Aarhus Universitet. Bogen kan downloades fra nettet på adressen: Bodil Due Dekan/Juni 2007

3 Besøg Da Vinci Mysteriets Louvre og Harry Potters London... 6 Autonome udenrigspolitikere Den globale Grundtvig Da hjulet begyndte at rulle Globalisering en fjende af velfærdssamfundet? Et ansigt i Stillehavet... 26

4 Turen går til internettet Frankensteinføde Globalisering made in China Til forsvar for nationen Globalisering er en elefant... 46

5 Lektor Britta Timm Knudsen Besøg Da Vinci Mysteriets Louvre og Harry Potters London Medierne er i dag i høj grad med til at markedsføre kulturen, og vi skal ikke være så forskrækkede over industriens indblanding i kulturarven. Medierne formidler kulturen ved at give os oplevelser, den vender op og ned på høj- og lavkultur, inddrager fiktionens verden, og så er den mere demokratisk end den ofte elitære, traditionelle kulturarvsformidling, mener lektor Britta Timm Knudsen Steder betyder en masse for os som individer. Vi er født et sted, har gået i skole et sted og mødt vores hjertes udkårne et sted. Vi har ofte et forhold til steder, og med globaliseringen er det blevet meget nemt at bevæge sig rundt i verden. Vi besøger steder af etiske og æstetiske grunde, for nysgerrighedens skyld og ikke mindst for oplevelsens skyld, forklarer Britta Timm Knudsen. Hun og en lang række forskere i netværket Emotionel Geografi forsker i fantastiske steder, og hvordan eksempelvis populærkulturen er med til at gøre steder værdifulde for os som brugere. Populærkultur og placebranding Du kan komme på en Da Vinci Tour på Louvre, se Harry Potters London og den magiske King s

6 Foto: scanpix/fra filmen From Hell Turister kan opleve et ægte gys i Londons undergrund på Jack the Ripper Tour. Her kan turisten få lov til at gå i fodsporene på en af vor tids mest sagnomspundne og bestialske mordere. Vi bliver fascineret af krimi åsteder, fordi de er autentiske, og fordi de bærer på en fortælling, som går længere ind under huden end biograflærredet. Jagtvej 69 er endnu et eksempel på et åsted, der har optrådt rigtig meget i medierne, og hvor journalister aften efter aften har stået midt i orkanens øje og vist begivenhederne live.

7 På Louvre kan tilhængere af Da Vinci Mysteriet følge i fodsporene på Robert Langdon. En tur mellem fiktion og virkelighed, mellem historie og litteratur lokker folk - der ellers ikke kunne forestille sig at gå på museum til at se mere end 30 mesterværker. Cross station. Eller hvad med en tur rundt i New York for at se hvor Sex and the City er optaget? Du kan også komme på litterær pubcrawl i Dublin og gå i fodsporene på James Joyce, Samuel Beckett og Oscar Wilde. Barturen er selvfølgelig sponsoreret af Jameson Whiskey. Alt er en blanding af medier, kultur og marketing, som Britta Timm Knudsen tror, vi kommer til at se mere af. Vi rejser hen til steder, som er blevet medieret det vil sige virkelige steder, som er blevet kendte, fordi de har optrådt i bøger eller på film. Vi føler stedet har fået en værdi for os, fordi vi har læst bogen eller set filmen. Hvis byen forstår at udnytte den interesse medieringen har skabt og markedsføre sig på det, så har vi det, vi kalder placebranding. New Zealand har forstået at gøre Ringenes Herre til en stor turismeindustri, hvor en global fanskare valfarter ned for at se resterne af nogle kulisser. Fra provins til populær Paris, London og Dublin er alle steder som uden Louvre, Harry Potter og James Joyce i forvejen har mange besøgende. Men den svenske provinsby Ystad i det sydlige Sverige er et eksempel på en lille by, der pludselig har oplevet omverdenens blik på sig. Opmærksomheden skyldes forfatteren Henning Mankell, der har skrevet en bunke krimier, der alle foregår i Ystad. Kriminalromanerne er også lavet til tv-serier, hvor vi følger detektiven Kurt Wallander rundt i Ystad. Det er jo ikke noget nyt, at vi følger i berømte menneskers fodspor. Vi skal ind og se, hvor H.C. Andersen er født, og vi tager til Sæby for at se, hvor Herman Bang boede. Men Harry Potter og Kurt Wallander er jo ren fiktion, hvilket viser, at vi anvender fiktionen og medieringerne generelt til at udvide vores virkelighed med, siger Britta Timm Knudsen. Populærkritik Hvad så med kulturen? ville nogle kritikere påpege. Er vores prioriteringer i orden, når populærkulturen og fiktionen er i centrum og overskygger den traditionelle, sande og mere direkte formidling af kulturarven? Det er en indgang til kulturen, vil jeg mene, og så må man heller ikke glemme, at udover at besøge Harry Potters London, tager man samtidig noget af det rigtige London med sig hjem. Ved at gøre tingene mere oplevelsesorienterede, så inddrager det flere mennesker. I fængsel for en dag Oplevelser bliver også brugt til at skabe forståelse. Horsens Statsfængsel planlægger at lave et World of Crime oplevelsescenter i de gamle bygninger fyldt med aura fra et indespærret liv. Oplevelsesorienteringen gør det muligt at sætte sig ind i et andet livsperspektiv, for eksempel til at prøve på sin egen krop hvordan det er at sidde i isolation. I det omfang vi omsætter følelsesorienteringen til handling, ord, forståelse og medfølelse, ja så har oplevelsesorienteringen haft menneskelige, etiske og eventuelt politiske konsekvenser. Oplevelsen erstatter ikke debatten om emnet fængselsstraf, men den kan være en altafgørende nøgle til at ændre holdninger med, mener Britta Timm Knudsen.

8 Foto: scanpix/fabrizo Bensch Fortidens monumenter der rager op i bybilledet som løftede pegefingre for at minde os om fortidens fejltagelser eller om nationens sejre er forbi. I dag skal man kunne sætte sig ind i fortiden med kroppen og følelsen. Peter Eisenmanns monument i Berlin sætter oplevelsen i centrum for at fremprovokere en vis reaktion hos den besøgende. Monumentet har en labyrintisk struktur og søjler i skiftende højde. Det giver museumsgæsten en følelse af ubalance, orienteringsløshed og usikkerhed, der svarer til jødernes usikre situation og mangel på overblik over situationen under krigen. Mellem høj og lav Den mediering vi har set med Louvre og Da Vinci Mysteriet, ser Britta Timm Knudsen som et helt klart eksempel på, at forholdet mellem lav- og højkultur udviskes. Medieringen af museet har gjort det muligt at deltage på flere niveauer. Du kan gå på Da Vinci museet eller det klassiske Louvre museum eller snarere begge dele på samme tid. Britta Timm Knudsen mener dog ikke, at man skal være ukritisk over for den nye mediering af kulturen, derfor opfordrer hun til, at man som fagperson skal deltage. I stedet for at insistere på at den traditionelle kulturarvs skriftlige formidling er den eneste korrekte, synes jeg, man som fagperson skal gå med ud og sørge for at oplevelserne bliver fagligt og etisk forsvarlige ved at byde ind med sin viden. Det er jo den vi hele tiden øser af, men vi bliver nødt til at lade den eksisterende viden blive omsat i oplevelser, for oplevelsesorienteringen er kommet for at blive.

9 Lektor Thorsten Borring Olesen Autonome udenrigspolitikere Dansk udenrigspolitik blev under Muhammedkrisen til privat udenrigspolitik. Borgere og virksomheder havde ikke tiltro til, at den danske stat var i stand til eller villig til at beskytte deres interesser. Globaliseringen udfordrer udenrigspolitikken, og vi vil se flere civile aktører i fremtiden, mener lektor Thorsten Borring Olesen Du kan ikke engang pege på, hvem den centrale aktør i dansk udenrigspolitik egentlig var, når du kigger på en krise som Muhammedkrisen. Her så vi jo både et privat dagblad og private muslimske grupper, der førte eller kom til at føre udenrigspolitik uden om Udenrigsministeriet og den danske stat. Og det var vel at mærke på en dagsordensættende facon, fortæller Thorsten Borring Olesen, der forsker i dansk udviklings- og bistandshistorie. Når en talsmand for 27 muslimske organisationer, Ahmed Akkari, tager udenrigspolitikken i egen hånd og tager til de arabiske lande, får det selvsagt nogle konsekvenser. Det stiller nogle nye udfordringer til den danske udenrigspolitik. Derfor har Udenrigsministeriet også selv sat et større internt analysearbejde i gang om fremtidens udfordringer. Udenrigstjenesten har traditionelt beskæftiget sig med at varetage diplomatiske opgaver på stat-til-stat basis. Muhammed-krisen viste, at en række af aktørerne netop ikke var stater. Det vil sige, at tjenesten fremover må lægge større vægt på at komme i dialog med ikke-statslige aktører, fordi de faktisk er i stand til at drive en del af udenrigspolitikken på en helt anden måde, end vi har set tidligere, forklarer Thorsten Borring Olesen. Firmaer større end stater Nogle af de ikke-statslige aktører, som Thorsten Borring Olesen mener også vil komme til at spille en større rolle, er de store virksomheder. En del af det vi ser i den mere økonomiske del af globaliseringen er, at nogle firmaer bliver så store, at de økonomisk set har en omsætning, der 10

10 Foto: polfoto/thomas Wilmann Udenrigstjenesten må fremover lægge større vægt på at komme i dialog med ikke-statslige aktører, det viste Muhammedkrisen, hvor civile aktører pludselig førte udenrigspolitik uden om den danske stat. Her vender imamerne Ahmed Akkari, Sheik Raed Hlayhel og Abu Laban hjem fra en konference i Bahrain. svarer til en lille nationalstats. De bliver også aktører på det globale plan. Det er igen ikke-statslige aktører, som får en betydelig magt, ikke mindst over for små stater. Den udvikling kan være med til at stille spørgsmålet: Hvordan håndterer Udenrigsministeriet og den danske stat som helhed den øgede magt hos store firmaer? Det er under alle omstændigheder en ny målgruppe, som man også må orientere sig mod. Under Muhammedkrisen så vi jo også Arla på banen som selvstændig brandslukker i forhold til krisen, fordi firmaets egne økonomiske interesser blev voldsomt truet af den, fortæller Thorsten Borring Olesen. Den globale dominoeffekt Thorsten Borring Olesen ser udviklingen i dansk udenrigspolitik som et udtryk for globaliseringens logiske mekanisme, hvor konsekvenser går på tværs af landegrænser og langt uden om Udenrigsministeriets officielle veje. En karikatur i et dagblad fra den danske provins bliver pludselig omdrejningspunkt for en krise, som får centrum flere tusinde kilometer væk. Den krise kan kun få næring, fordi en række danske indvandrergrupper søger hjælp i Mellemøsten, hvor de stammer fra eller er kulturelt tilknyttet. Vreden mod Danmark går ud over det 11

11 Foto: scanpix/walther Maansson Protester mod Den Kolde Krig, mod militær oprustning og mod Atlantpagten tog til i 1949 på slotspladsen foran Christiansborg. Vi glemmer ofte, at Den Kolde Krig også var en global konflikt. Det var den dels fordi den inddrog hele verden, dels fordi den med sin ødelæggelseskapacitet kunne lægge jorden øde. En meget stor del af det, vi kalder dansk kultur og politik blev indrettet med en hel eller delvis skæven til Den Kolde Krig som konflikt. Globaliseringen af dansk udenrigspolitik gav sig udtryk i, at siden den første efterkrigstid har USA overtaget Storbritanniens rolle som Danmarks væsentligste sikkerhedspolitiske referencemagt. 12

12 Foto: polfoto/ B.K. Bangash En lokal konflikt blev lynhurtig global med Muhammedkrisen. Der var langt fra den traditionelle pressekonference i Udenrigsministeriet til den autonome udenrigspolitik, som foregik flere tusinde kilometre væk fra hvor konflikten var startet. Her bliver et dansk flag brændt af under et rally i Islamabad, Pakistan. På banneret i baggrunden står der: Boykot Telenor. nordiske firma Arla, fordi Mellemøsten udgør et af firmaets hovedmarkeder. Arla begynder at føre privat udenrigspolitik, fordi virksomheden føler, at den danske stat ikke er i stand eller villig til at beskytte dens interesser. Endelig må den danske statsminister optræde direkte i arabiske medier i et forsøg på at demontere krisen. Vi er altså et pænt stykke fra den traditionelle pressekonference i Udenrigsministeriet eller Statsministeriet, som vi kender så godt. Flere private initiativer Muhammedkrisen er, ifølge Thorsten Borring Olesen, blot endnu et skridt på vejen mod mere privatisering og globalisering af den danske udenrigspolitik. Det er en udvikling, som har været en trend siden Anden Verdenskrig. I 1960 blev der skrevet en betænkning om udenrigstjenestens organisering. Heri konstateres det til tjenestens egen store forbløffelse at Danmark siden krigen har bidraget med soldater, observatører og materiel på så fjerne skuepladser som Korea, Tyskland, Kashmir, Palæstina, Gaza og Congo. Når politikken samtidig i stigende grad er blevet privatiseret skyldes det nok, at nationalstaten ikke længere er i stand til, på samme effektive måde som tidligere, at definere og dermed repræsentere den nationale interesse. Derfor vil vi nok også fremover se flere eksempler på, at Danmark vil tale med flere tunger udenrigspolitisk, og at der kan opstå et spænd mellem den officielt og uofficielt praktiserede udenrigspolitik, mener Thorsten Borring Olesen. 13

13 Grundtvigs verdenssyn gik længere end til den danske grænse. Det får vi bare ikke så meget at vide om i litteraturhistorien. For Grundtvig blev brugt til at samle den danske nation, og han er også stadig et af de helt store danske symboler. Her står en af hans statuer ved Marmorkirken. Foto: polfoto/christoffer Askman 14

14 Professor Svend Erik Larsen Den globale Grundtvig Den danske nationallitteratur har altid været global, men litteraturhistorien har ofte ignoreret det. Grundtvig, Johannes V. Jensen og Leonora Christina er alle eksempler på forfattere, hvis lokalhistorier ofte har placeret dem som litteraturens mest indædte danske symboler. Men de er alle globale værker, og sådan må vi også gå tilbage og genlæse dem, mener professor Svend Erik Larsen Globaliseringen er alle steder. Amazon-indianerne er underlagt globalisering, fordi betingelserne for deres landområde afgøres på børsen i New York. Maren i Kæret er globaliseret, når hun åbner for TV. Købmanden i Smørum Nedre er påvirket af globaliseringen og lukker, fordi der kommer en 7-Eleven. Vi er altid midt i verden, ligegyldigt hvor vi er henne. Globalisering er alle vegne, og det er den alle vegnethed, som litteraturen er med til at forme. Den danske litteraturhistorie har næsten altid glemt det, fortæller Svend Erik Larsen, der arbejder med nationallitteratur i globaliseringen. Det nationale projekt Årsagen til at den nationale litteraturhistorie har glemt eller frasorteret det globale perspektiv, påpeger Svend Erik Larsen, var hverken, at man politisk eller ideologisk var bagudskuende. Da de første nationale litteraturhistorier blev skrevet i det 19. århundrede, var Danmark en nation i dyb krise. Den danske litteraturhistories fornemste opgave var derfor at samle nationen. Hvordan man så gjorde det, var der mange bud på. Man skriver litteratur, litteraturhistorie, sange, digte, man laver sprogrensning og laver en grundlov. På et tidspunkt er det nye spørgsmål, der rejser sig: Hvad vil det sige at være global, når vi nu har verden så tæt på, og samtidig er en nation? Det er et projekt, de der arbejder med litteratur, sidder med i øjeblikket, siger Svend Erik Larsen. 15

15 I 1700-tallet var litteraturen fascineret af Kina og Japan. I 30 erne og 40 erne var det Amerika set fra Europa, man dyrkede med den moderne by og jazzlivet som udtryksmåde. Litteraturen er oplagt bærer af globaliseringen, fordi symboler, motiver, genrer og udtryksmåder vandrer på tværs af kulturer. Litteraturen har det ved sig, at den helt tilbage fra oldtiden har lånt og stjålet med arme og ben fra andre kulturer. Foto: scanpix/d. Boone Grundtvig uden grænser Det globale perspektiv kan vi gå på jagt efter i den mest inkarnerede nationallitteratur, mener Svend Erik Larsen. Grundtvig er om nogen litteraturens danske symbol. Men han var faktisk blandt de første, der fik en interesse for England som industrialismens land, og ligesom Johannes V. Jensen var han optaget af maskinerne. Men det står der jo ikke så meget om, når vi får præsenteret Grundtvigs salmer. Svend Erik Larsen peger på en af Grundtvigs sange fra Højskolesangbogen: Langt højere bjerge så vide på jord. Her er der anført en lille fodnote om, hvornår den er sunget og til hvem. Den er sunget på kajen i Københavns havn, da en af Grundtvigs gode venner skulle rejse til kolonierne. Så den handler i virkeligheden ikke om Danmark, men om sammenstødet mellem Danmark og det fremmede Vestindien derude. Det siger noget om, at selv den mest danske dansker ikke kan undgå at få sit projekt om danskheden formet af kontrasten til den verden, der er udenfor. Grundtvigs brødre, der var præster, boede også uden for landets grænser, hvilket vi heller ikke hører meget om i litteraturhistorien. Ingen har kunnet bruge de informationer til ret meget, for det sagde jo ikke noget om Grundtvig som dansker. Det lokale globale Grundtvig og den jødiske forfatter Meïr Aron Goldschmidt diskuterede indædt danskhed i 1840 erne. Grundtvig lavede tidsskriftet Danskeren, mens Goldschmidt udgav det internationalt orienterede Nord og Syd. Goldschmidt argumenterede for et moderne syn, der ikke reducerede det at være dansk til en bestemt etnisk gruppe. At være dansk betød for Goldschmidt at bruge Danmark som platform til at se den store verden. Man er dansk, fordi man bor her, skriver dansk, lever under lovene og tager del i dansk kulturliv. Forståelsen af det lokale som et udsigtspunkt til verden kan være med til at forklare mange af datidens lokalhistorier, mener Svend Erik Larsen. Pludselig så jeg Leonora Christina på en anden måde. Hun er jo et kæmpe europæisk filter af kristendom, af personlig erfaring, af stormagtspolitik, af råstyrke og af viden. Alt det er koncentreret i hendes lille eksistens derinde i Blåtårn. Hun laver sig et lille kulturrum inden for de fire vægge, hvor hun sidder, og hvorfra hun kigger på verden og guds styring. Globale bondefortællinger Johannes V. Jensen er også en af de forfattere, som heller ikke må blive reduceret til bondefortællinger, ifølge Svend Erik Larsen. 16

16 Han skriver ikke bare Ja, sådan var livet på landet i sine Himmerlandshistorier. Det er tydeligt et opfundet Himmerland, en konstruktion der gør det muligt at diskutere, hvad det vil sige at være lokal. Johannes V. Jensen så hele tilværelsen med rejsen som grundform, det vil sige med bevægelsen og grænseoverskridelsen som grundlag. Det regionale skal vi altså ikke forstå som et modstykke til globalisering. Det lokale er en nødvendighed for at leve globalt, for vi lever ikke alle steder på én gang. Vi er altid kun ét sted ad gangen. Foto: scanpix/malet af Kristian Zahrtmann( ) Hvis man læser Leonora Christina med globale læsebriller erfarer man, at den også handler om europæisk stormagtspolitik. I Blåtårn bag de lukkede vægge reflekterer Leonora Christina over verden. Samtidig er det også et kulturmøde mellem klasser, der finder sted inde i Blåtårn 17

17 Ph.d.-studerende Niels Nørkjær Johannsen Da hjulet begyndte at rulle Teknologi påvirker vores måde at tænke på. Når vi leder på internettet, siger vi, at vi surfer. Vi henviser til en enkel og håndgribelig teknologi at surfe for at forstå bevægelsen på det komplicerede, uendelige hav vi kalder cyberspace. Teknologien former vores forståelse af verden det ser vi både i sproget, religionen og i videnskaben, fortæller ph.d.- studerende, Niels Nørkjær Johannsen Nu kører det, jeg kan ikke rigtig komme op i gear i dag, der blev sat en kæp i hjulet for det projekt. Mange mennesker tænker på massekommunikation og internettet, når man siger teknologi og globalisering. Men opfindelsen og spredningen af langt enklere teknologier har også ændret den måde, vi tænker på, forklarer Niels Nørkjær Johannsen. Det gælder f.eks. hjulet og hjultransporten, som nærmest både er et ikon og en kliché på menneskets teknologiske kreativitet. I Danmark opfinder vi den dybe tallerken, mens man på engelsk siger the invention of the wheel. Samtidig er hjulet også et ikon, fordi det er en så revolutionerende teknologi. Prøv at forestille dig vores samfund uden hjulet. Hjultransporten har en helt afgørende indflydelse på den måde, vi lever på i dag. Meteorologi og mytologi Niels Nørkjær Johannsen undersøger med arkæologien teknologiske udviklinger i et langtidsperspektiv. Han ser på, hvordan hjulteknologien i løbet af relativ kort tid spredte sig over store dele af Mellemøsten og Europa til og med Kaukasus. Hvorfra hjulet først begyndte at rulle, er der ingen, der ved med sikkerhed, men den tidligste 18

18 Vognteknologien har været anvendt i mange forklaringer. I nordisk mytologi brugte man Thors kørsel hen over himlen til at forklare tordenvejret med. Foto: scanpix/bettmann hjultransport kan i mange dele af det store område spores omkring 5500 år tilbage. Niels Nørkjær Johannsen interesserer sig specielt for, hvordan man til forskellige tider og i forskellige kulturer har anvendt teknologien til at forklare fænomener, som var svære at begribe. At himlen pludselig kan blive oplyst for derefter at buldre og brage var umiddelbart ubegribeligt før udviklingen af den moderne meteorologi. Derfor prøvede man tidligere at forholde sig til det ved hjælp af noget, man kendte i forvejen. Det lød måske som en kærre på brosten, og lysglimtene havde man set, når smedens hammer ramte ambolten. Den måde at forstå tingene på, kender vi bl.a. fra den Nordiske Mytologi, hvor Thor kører hen over himlen på sin vogn og skaber lyn og torden. Thors brug af vognen blev bl.a. brugt til at forklare den bevægelse, folk kunne observere, når tordenvejret flyttede sig, fortæller Niels Nørkjær Johannsen. Skæbnens hjul Der findes mange variationer over, hvordan den enkelte kultur vælger at trække teknologien ind i netop deres verdenssyn. I den græsk-romerske verden troede nogle på et guddommeligt lykkehjul, som afgjorde dødelige menneskers skæbner. Hjulets konkrete rotation og stop blev brugt 19

19 til at forklare de tilfældigheder, der tilsyneladende præger menneskelivet. Teknologien har til alle tider haft meget stor indflydelse på vores selvopfattelse og på vores verdensbillede. Hvis vi ikke kendte til hjulet eller hjultransport, så var hverken Thors vogn eller antikkens lykkehjul opstået. Turen til dødsriget Nogle af de første tegn på brugen af hjulet som metafor eller analogi kan man finde i rituelle situationer som begravelser. Arkæologer har fundet grave, hvor man har kunnet se en gravskik, der gik ud på, at mennesker blev begravet sammen med kvægpar, altså Foto: Andrew Belinskiy Tidligere tiders begravelsesritualer afslører, at hjultransporten ikke blot var for de levende. At blive begravet med en vogn kunne i nogle kulturer være det, der gjorde den dødes transport til dødsriget mulig. Derudover var der også en vis prestige forbundet med at tage en så fornem teknologi som vognen med sig i graven. I andre kulturer begravede man de døde med okseforspand og små kopper formet som vogne. Billedet viser en 4500 år gammel begravelse af en ca. 30-årig kvinde med en fire-hjulet vogn med massive træhjul. Kvindens skelet og dele af vognen er bevaret. Graven blev fundet af arkæologer i en gravhøj nær Ipatovo i det nordlige Kaukasus. 20

20 En af de ting som den menneskelige hjerne er specielt god til er at forholde ting til hinanden, og det vil sige, at når vi ændrer vores omgivelser, så ændrer vi også de ressourcer, vi har til rådighed til at tænke med. Da den kognitive videnskab startede i 50 erne og 60 erne var det samtidig med, at de digitale computere for alvor så lyset. Der opstod den ide, at hjernen var ligesom en computer. I dag har man fundet ud af, det nok ikke kun er sådan. Gennem tiderne har man altid benyttet ny, avanceret teknologi som metafor eller model for hjernen lang tid før computerens tid var det f.eks. vævemaskinen, som man forsøgte at forstå hjernen gennem. Foto: scanpix de okseforspand man satte foran de første vogne. Nogle steder begravede man ligefrem folk med en hel vogn eller kærre. Gravskikken er formodentlig knyttet til nogle forestillinger om, at den afdøde også har brug for denne transportteknologi i et andet liv, måske på selve rejsen fra livet til døden, forklarer Niels Nørkjær Johannsen. Forskellige ideer omkring transport til dødsriget er et af de klassiske elementer, som går igen i mange kosmologier. I nogle kulturer skal man køre i en vogn til dødsriget, i andre tilfælde sejler man, rider eller går til dødsriget. Selv om hjulet bliver brugt forskelligt i forskellige kulturer, så har hjulet som noget dynamisk været et fællestræk i vores del af verden på tværs af kultur og tid. Den moderne hjulteknologi bruger vi f.eks. til at udtrykke hverdagens hektiske tempo: det kører derud af eller det tog er kørt. Nogle gange har vi måske lyst til at stå af ræset, som John Lennon, der sang: I m just sitting here watching the wheels go round and round. Hjulets opfindelse og spredning er altså centralt for at forstå en del af den måde mennesket tænker og har tænkt på. 21

21 Foto: Søren Solkær, B&O 22 B&O fjernsyn er noget andet end et koreansk, masseproduceret tv-apparat, og netop det at kunne være forskellig er afgørende i en globaliseret verden.

22 Professor Torben M. Andersen Globalisering en fjende af velfærdssamfundet? Hvis Danmark var i en liga, var det en superliga. Vi er et af verdens rigeste lande med et veludbygget velfærdssamfund og en stor offentlig sektor. Men er den danske velfærdsmodel gearet til de globale udfordringer, eller bliver vi presset til at indrette os på samme måde som de andre med en mindre offentlig sektor? Nej, siger Torben M. Andersen, professor i økonomi og tidligere formand for Velfærdskommissionen. Bare fordi man spiller i superligaen, er det ikke ensbetydende med, at man skal spille som de andre Undervisning, sygebehandling, kontanthjælp og folkepension er nogle af de centrale velfærdsydelser som den danske stat stiller til rådighed for sine borgere. En humanistisk velfærdsmodel vi er stolte af. Den bygger på en kollektiv solidaritet med Robin Hood ske principper, hvor dem der tjener mest også giver mest til fællesøkonomien. Velfærdssamfundets sociale forsikring forudsætter altså, at de økonomisk bedst stillede bidrager til finansieringen, da det ellers ikke vil være muligt at forbedre vilkårene for de dårligst stillede. Derfor bliver bekymringen vakt, når undersøgelser viser, at danskere med høj indkomst har forladt de danske topskatter til fordel for de udenlandske skattefordele. Og når virksomheder vælger at flytte biksen til udlandet af samme grund. Er vores velfærdsmodel simpelthen for blødsøden og ikke gearet til den globale konkurrence? Skal vi være ens? En holdning Torben M. Andersen ofte møder handler om globaliseringen som en fjende af det danske velfærdssamfund, fordi globalisering betyder, at vi alle sammen er nødt til at indrette os ens. Det er Torben M. Andersen imidlertid ikke enig i. Han mener, at der i globaliseringen ligger 23

23 Foto: scanpix/niels Åge Skovbo Naturressourcer og fast ejendom kan ikke flyttes til udlandet, men virksomheder kan fristes af lavere skatter. Derfor anbefaler Torben M. Andersen bl.a. lavere skatter undtagen på netop de immobile ressourcer, der ikke kan flyttes ud af landet. en interessant tvetydighed, der på den ene side stiller krav til ensretning, men i den grad også til forskellighed. Globaliseringen betyder, at mange virksomheder producerer til det samme marked det globale eller europæiske marked. Vi konkurrerer heller ikke længere på naturressourcer. Blot fordi en vare bliver solgt af et dansk firma, er det langt fra sikkert, at den er fremstillet i Danmark. De fleste varige forbrugsgoder vi køber fjernsyn, biler, vaskemaskiner er helt eller delvist produceret i udlandet eller også kan de nemt blive det, hvis vi ikke er dygtige eller billige nok. Der bliver altså færre og færre ting, der kan gøre en forskel. Forskelligheden gør forskellen Et af globaliseringens vigtigste konkurrenceparametre er, ifølge Torben M. Andersen, knyttet til evnen til at være forskellig: Forskelligheden er tit det, der gør forskellen. Det kan være ny viden, en ny anvendelse eller et nyt design. Der er en grund til, at forbrugere køber B&O i stedet for japanske eller koreanske masseproducerede fjernsyn. Det er i forskelligheden, at det store økonomiske og kulturelle pres ligger. Hvis man først siger, det gælder om at være som de andre og følge strømmen, så erkender man reelt, at man er bagefter. Ved at gøre noget anderledes går man foran og er med til at sætte dagsordenen. Så igen kan man sige, at hvis man vil spille i superligaen, så er det ikke ensbetydende med, at man skal træne ens. Det vigtige er, at når man spiller kampen, skal man kunne spille lige op eller helst vinde over de andre. Det kræver egne taktikker. En tunet velfærdsmodel Selv om vores velfærdsmodel ikke skal skiftes ud til fordel for en yngre model, så lægger Torben M. Andersen ikke skjul på, at globaliseringen har skabt en række udfordringer for det danske velfærdssamfund. Han ser et behov for at tænke i nye baner for at kunne imødekomme borgernes efterspørgsel efter velfærdsydelser. Det kræver dog ikke, at den danske velfærdsmodel fundamentalt skal laves om, men at man på nogle områder er nødt til at finde nye løsningsmuligheder. En af mulighederne Torben M. Andersen peger på er at ændre skattesystemet. Hvis vi skal holde skattekronerne i den danske statskasse, så skal vi satse på at flytte beskatningen over til de såkaldte immobile skatteobjekter som f.eks. naturressourcer og fast ejendom. Omvendt kunne vi selv udnytte den øgede mobilitet ved at sætte skatterne ned på de mobile skatteobjekter, og på den måde gøre det attraktivt at arbejde i Danmark. Hvis vi skal blive i superligaen, så er der selvfølgelig nogle ting, vi skal tænke over: Er velfærdsmodellen skruet helt rigtigt sammen? Træner vi på den rigtige måde? Får vi uddannet tilstrækkeligt mange til de rigtige ting? 24

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Velkommen til Ungdomsskolens Rejseprogram. Sæson 2015-16. Må kun åbnes, hvis du tør risikere STORE oplevelser. www.langelandungdomsskole.

Velkommen til Ungdomsskolens Rejseprogram. Sæson 2015-16. Må kun åbnes, hvis du tør risikere STORE oplevelser. www.langelandungdomsskole. Velkommen til Ungdomsskolens Rejseprogram Sæson 2015-16 Må kun åbnes, hvis du tør risikere STORE oplevelser www.langelandungdomsskole.dk Lykkeposeophold Kender du det med at købe en lykkepose i fx Matas?

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 7, November 2010 Sæson 2011 Bali. En fotografisk rejse gennem 30 år. HVERT ENESTE ÅR igennem næsten 30 år har den danske fotograf Rodney Aarup og hans kone Mariann

Læs mere

På togt mod det autentiske

På togt mod det autentiske På togt mod det autentiske FREMTIDENS TURSEJLADS BLIVER FOLKELIG OG DISKER OP MED EN NY TYPE SEJLERE. FREMTIDSFORSKER ANNE SKARE NIELSEN FORTÆLLER, AT DE NYE SEJLERE VIL HAVE UNIKKE OPLEVELSER, MEN DE

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013 Børs og katedral - museer som en investering Trondheim 7 oktober 2013 Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Globalisering som

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere