Globalisering Fortid nutid fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET GRATIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globalisering Fortid nutid fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET GRATIS"

Transkript

1 Globalisering Fortid nutid fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET GRATIS

2 Globalisering på gennemrejse Dekan Bodil Due Den er elsket for dens muligheder, åbenhed og økonomiske gevinster. Den er hadet af andre, der ser den som vestens værktøj til at kontrollere verden ved at samle sin magt i institutioner som WTO, hvor lige lande leger bedst. Og så er den frygtet af dem, der forudser at fædrelandet bliver til moder jord, og at den globale verdensborger betyder patriotens endeligt. Vi kalder den globaliseringen i bestemt ental, som om den var entydig. Men globaliseringen er på evig gennemrejse, til evig fortolkning og i evig udvikling. Nogle nationer afviser globaliseringen ved døren, mens andre forsigtigt byder den indenfor. Globaliseringen løber ikke længere panden mod den kinesiske mur, og en ny stormagt har meldt sig på banen under forudsætning af at de selv kan få lov til at bestemme spillereglerne. Alt sammen er det et udtryk for, at globalisering er mere end samhandel og økonomi. Globaliseringen er sameksistens mellem kulturer, der konstant konfronterer hinanden, og det sætter sine spor i det sprog vi taler, den litteratur vi læser, den måde vi indretter os som samfund, og den måde vi opfatter os selv og andre kulturer. Det er perspektiver, der ofte bliver overset i globaliseringsdebatten. Det er i de mangeartede spor humanistiske forskere følger globaliseringen og undersøger hvilke muligheder, konsekvenser og udfordringer, den har budt os og vil byde os i fremtiden. Globaliseringen stiller nogle menneskelige udfordringer, og derfor ser vi nogle menneskelige reaktioner. Derfor er det afgørende at have den humanis- tiske vinkel med. Humaniora repræsenterer i sig selv globaliseringen med sprogfag, områdestudier og kulturfag. Globaliseringen sker på tværs af alle faggrænser, og derfor har Det Humanistiske Fakultet valgt globalisering som et af sine fokusområder i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Resultaterne af den forskning synes vi er vigtig at videreformidle, fordi globalisering er et livsvilkår for alle, der vil blive ved med at sætte sit præg på verden. Humanistisk forskning kan være med til at give et mere nuanceret billede af, hvad globalisering er. Derfor har vi samlet 10 forskere, der hver især bidrager med deres perspektiv fra tidligere tiders globalisering med den flere tusinde år gamle lapitakultur til internettets muligheder for globale fællesskaber. Vi har valgt, at denne bog skal være gratis, og vi vil dele den ud, der hvor du er. Det er forskning i farten, eller forskning mens du venter. På den måde regner vi med at nå ud til flere og give flere et indtryk af det globale Aarhus Universitet. Bogen kan downloades fra nettet på adressen: Bodil Due Dekan/Juni 2007

3 Besøg Da Vinci Mysteriets Louvre og Harry Potters London... 6 Autonome udenrigspolitikere Den globale Grundtvig Da hjulet begyndte at rulle Globalisering en fjende af velfærdssamfundet? Et ansigt i Stillehavet... 26

4 Turen går til internettet Frankensteinføde Globalisering made in China Til forsvar for nationen Globalisering er en elefant... 46

5 Lektor Britta Timm Knudsen Besøg Da Vinci Mysteriets Louvre og Harry Potters London Medierne er i dag i høj grad med til at markedsføre kulturen, og vi skal ikke være så forskrækkede over industriens indblanding i kulturarven. Medierne formidler kulturen ved at give os oplevelser, den vender op og ned på høj- og lavkultur, inddrager fiktionens verden, og så er den mere demokratisk end den ofte elitære, traditionelle kulturarvsformidling, mener lektor Britta Timm Knudsen Steder betyder en masse for os som individer. Vi er født et sted, har gået i skole et sted og mødt vores hjertes udkårne et sted. Vi har ofte et forhold til steder, og med globaliseringen er det blevet meget nemt at bevæge sig rundt i verden. Vi besøger steder af etiske og æstetiske grunde, for nysgerrighedens skyld og ikke mindst for oplevelsens skyld, forklarer Britta Timm Knudsen. Hun og en lang række forskere i netværket Emotionel Geografi forsker i fantastiske steder, og hvordan eksempelvis populærkulturen er med til at gøre steder værdifulde for os som brugere. Populærkultur og placebranding Du kan komme på en Da Vinci Tour på Louvre, se Harry Potters London og den magiske King s

6 Foto: scanpix/fra filmen From Hell Turister kan opleve et ægte gys i Londons undergrund på Jack the Ripper Tour. Her kan turisten få lov til at gå i fodsporene på en af vor tids mest sagnomspundne og bestialske mordere. Vi bliver fascineret af krimi åsteder, fordi de er autentiske, og fordi de bærer på en fortælling, som går længere ind under huden end biograflærredet. Jagtvej 69 er endnu et eksempel på et åsted, der har optrådt rigtig meget i medierne, og hvor journalister aften efter aften har stået midt i orkanens øje og vist begivenhederne live.

7 På Louvre kan tilhængere af Da Vinci Mysteriet følge i fodsporene på Robert Langdon. En tur mellem fiktion og virkelighed, mellem historie og litteratur lokker folk - der ellers ikke kunne forestille sig at gå på museum til at se mere end 30 mesterværker. Cross station. Eller hvad med en tur rundt i New York for at se hvor Sex and the City er optaget? Du kan også komme på litterær pubcrawl i Dublin og gå i fodsporene på James Joyce, Samuel Beckett og Oscar Wilde. Barturen er selvfølgelig sponsoreret af Jameson Whiskey. Alt er en blanding af medier, kultur og marketing, som Britta Timm Knudsen tror, vi kommer til at se mere af. Vi rejser hen til steder, som er blevet medieret det vil sige virkelige steder, som er blevet kendte, fordi de har optrådt i bøger eller på film. Vi føler stedet har fået en værdi for os, fordi vi har læst bogen eller set filmen. Hvis byen forstår at udnytte den interesse medieringen har skabt og markedsføre sig på det, så har vi det, vi kalder placebranding. New Zealand har forstået at gøre Ringenes Herre til en stor turismeindustri, hvor en global fanskare valfarter ned for at se resterne af nogle kulisser. Fra provins til populær Paris, London og Dublin er alle steder som uden Louvre, Harry Potter og James Joyce i forvejen har mange besøgende. Men den svenske provinsby Ystad i det sydlige Sverige er et eksempel på en lille by, der pludselig har oplevet omverdenens blik på sig. Opmærksomheden skyldes forfatteren Henning Mankell, der har skrevet en bunke krimier, der alle foregår i Ystad. Kriminalromanerne er også lavet til tv-serier, hvor vi følger detektiven Kurt Wallander rundt i Ystad. Det er jo ikke noget nyt, at vi følger i berømte menneskers fodspor. Vi skal ind og se, hvor H.C. Andersen er født, og vi tager til Sæby for at se, hvor Herman Bang boede. Men Harry Potter og Kurt Wallander er jo ren fiktion, hvilket viser, at vi anvender fiktionen og medieringerne generelt til at udvide vores virkelighed med, siger Britta Timm Knudsen. Populærkritik Hvad så med kulturen? ville nogle kritikere påpege. Er vores prioriteringer i orden, når populærkulturen og fiktionen er i centrum og overskygger den traditionelle, sande og mere direkte formidling af kulturarven? Det er en indgang til kulturen, vil jeg mene, og så må man heller ikke glemme, at udover at besøge Harry Potters London, tager man samtidig noget af det rigtige London med sig hjem. Ved at gøre tingene mere oplevelsesorienterede, så inddrager det flere mennesker. I fængsel for en dag Oplevelser bliver også brugt til at skabe forståelse. Horsens Statsfængsel planlægger at lave et World of Crime oplevelsescenter i de gamle bygninger fyldt med aura fra et indespærret liv. Oplevelsesorienteringen gør det muligt at sætte sig ind i et andet livsperspektiv, for eksempel til at prøve på sin egen krop hvordan det er at sidde i isolation. I det omfang vi omsætter følelsesorienteringen til handling, ord, forståelse og medfølelse, ja så har oplevelsesorienteringen haft menneskelige, etiske og eventuelt politiske konsekvenser. Oplevelsen erstatter ikke debatten om emnet fængselsstraf, men den kan være en altafgørende nøgle til at ændre holdninger med, mener Britta Timm Knudsen.

8 Foto: scanpix/fabrizo Bensch Fortidens monumenter der rager op i bybilledet som løftede pegefingre for at minde os om fortidens fejltagelser eller om nationens sejre er forbi. I dag skal man kunne sætte sig ind i fortiden med kroppen og følelsen. Peter Eisenmanns monument i Berlin sætter oplevelsen i centrum for at fremprovokere en vis reaktion hos den besøgende. Monumentet har en labyrintisk struktur og søjler i skiftende højde. Det giver museumsgæsten en følelse af ubalance, orienteringsløshed og usikkerhed, der svarer til jødernes usikre situation og mangel på overblik over situationen under krigen. Mellem høj og lav Den mediering vi har set med Louvre og Da Vinci Mysteriet, ser Britta Timm Knudsen som et helt klart eksempel på, at forholdet mellem lav- og højkultur udviskes. Medieringen af museet har gjort det muligt at deltage på flere niveauer. Du kan gå på Da Vinci museet eller det klassiske Louvre museum eller snarere begge dele på samme tid. Britta Timm Knudsen mener dog ikke, at man skal være ukritisk over for den nye mediering af kulturen, derfor opfordrer hun til, at man som fagperson skal deltage. I stedet for at insistere på at den traditionelle kulturarvs skriftlige formidling er den eneste korrekte, synes jeg, man som fagperson skal gå med ud og sørge for at oplevelserne bliver fagligt og etisk forsvarlige ved at byde ind med sin viden. Det er jo den vi hele tiden øser af, men vi bliver nødt til at lade den eksisterende viden blive omsat i oplevelser, for oplevelsesorienteringen er kommet for at blive.

9 Lektor Thorsten Borring Olesen Autonome udenrigspolitikere Dansk udenrigspolitik blev under Muhammedkrisen til privat udenrigspolitik. Borgere og virksomheder havde ikke tiltro til, at den danske stat var i stand til eller villig til at beskytte deres interesser. Globaliseringen udfordrer udenrigspolitikken, og vi vil se flere civile aktører i fremtiden, mener lektor Thorsten Borring Olesen Du kan ikke engang pege på, hvem den centrale aktør i dansk udenrigspolitik egentlig var, når du kigger på en krise som Muhammedkrisen. Her så vi jo både et privat dagblad og private muslimske grupper, der førte eller kom til at føre udenrigspolitik uden om Udenrigsministeriet og den danske stat. Og det var vel at mærke på en dagsordensættende facon, fortæller Thorsten Borring Olesen, der forsker i dansk udviklings- og bistandshistorie. Når en talsmand for 27 muslimske organisationer, Ahmed Akkari, tager udenrigspolitikken i egen hånd og tager til de arabiske lande, får det selvsagt nogle konsekvenser. Det stiller nogle nye udfordringer til den danske udenrigspolitik. Derfor har Udenrigsministeriet også selv sat et større internt analysearbejde i gang om fremtidens udfordringer. Udenrigstjenesten har traditionelt beskæftiget sig med at varetage diplomatiske opgaver på stat-til-stat basis. Muhammed-krisen viste, at en række af aktørerne netop ikke var stater. Det vil sige, at tjenesten fremover må lægge større vægt på at komme i dialog med ikke-statslige aktører, fordi de faktisk er i stand til at drive en del af udenrigspolitikken på en helt anden måde, end vi har set tidligere, forklarer Thorsten Borring Olesen. Firmaer større end stater Nogle af de ikke-statslige aktører, som Thorsten Borring Olesen mener også vil komme til at spille en større rolle, er de store virksomheder. En del af det vi ser i den mere økonomiske del af globaliseringen er, at nogle firmaer bliver så store, at de økonomisk set har en omsætning, der 10

10 Foto: polfoto/thomas Wilmann Udenrigstjenesten må fremover lægge større vægt på at komme i dialog med ikke-statslige aktører, det viste Muhammedkrisen, hvor civile aktører pludselig førte udenrigspolitik uden om den danske stat. Her vender imamerne Ahmed Akkari, Sheik Raed Hlayhel og Abu Laban hjem fra en konference i Bahrain. svarer til en lille nationalstats. De bliver også aktører på det globale plan. Det er igen ikke-statslige aktører, som får en betydelig magt, ikke mindst over for små stater. Den udvikling kan være med til at stille spørgsmålet: Hvordan håndterer Udenrigsministeriet og den danske stat som helhed den øgede magt hos store firmaer? Det er under alle omstændigheder en ny målgruppe, som man også må orientere sig mod. Under Muhammedkrisen så vi jo også Arla på banen som selvstændig brandslukker i forhold til krisen, fordi firmaets egne økonomiske interesser blev voldsomt truet af den, fortæller Thorsten Borring Olesen. Den globale dominoeffekt Thorsten Borring Olesen ser udviklingen i dansk udenrigspolitik som et udtryk for globaliseringens logiske mekanisme, hvor konsekvenser går på tværs af landegrænser og langt uden om Udenrigsministeriets officielle veje. En karikatur i et dagblad fra den danske provins bliver pludselig omdrejningspunkt for en krise, som får centrum flere tusinde kilometer væk. Den krise kan kun få næring, fordi en række danske indvandrergrupper søger hjælp i Mellemøsten, hvor de stammer fra eller er kulturelt tilknyttet. Vreden mod Danmark går ud over det 11

11 Foto: scanpix/walther Maansson Protester mod Den Kolde Krig, mod militær oprustning og mod Atlantpagten tog til i 1949 på slotspladsen foran Christiansborg. Vi glemmer ofte, at Den Kolde Krig også var en global konflikt. Det var den dels fordi den inddrog hele verden, dels fordi den med sin ødelæggelseskapacitet kunne lægge jorden øde. En meget stor del af det, vi kalder dansk kultur og politik blev indrettet med en hel eller delvis skæven til Den Kolde Krig som konflikt. Globaliseringen af dansk udenrigspolitik gav sig udtryk i, at siden den første efterkrigstid har USA overtaget Storbritanniens rolle som Danmarks væsentligste sikkerhedspolitiske referencemagt. 12

12 Foto: polfoto/ B.K. Bangash En lokal konflikt blev lynhurtig global med Muhammedkrisen. Der var langt fra den traditionelle pressekonference i Udenrigsministeriet til den autonome udenrigspolitik, som foregik flere tusinde kilometre væk fra hvor konflikten var startet. Her bliver et dansk flag brændt af under et rally i Islamabad, Pakistan. På banneret i baggrunden står der: Boykot Telenor. nordiske firma Arla, fordi Mellemøsten udgør et af firmaets hovedmarkeder. Arla begynder at føre privat udenrigspolitik, fordi virksomheden føler, at den danske stat ikke er i stand eller villig til at beskytte dens interesser. Endelig må den danske statsminister optræde direkte i arabiske medier i et forsøg på at demontere krisen. Vi er altså et pænt stykke fra den traditionelle pressekonference i Udenrigsministeriet eller Statsministeriet, som vi kender så godt. Flere private initiativer Muhammedkrisen er, ifølge Thorsten Borring Olesen, blot endnu et skridt på vejen mod mere privatisering og globalisering af den danske udenrigspolitik. Det er en udvikling, som har været en trend siden Anden Verdenskrig. I 1960 blev der skrevet en betænkning om udenrigstjenestens organisering. Heri konstateres det til tjenestens egen store forbløffelse at Danmark siden krigen har bidraget med soldater, observatører og materiel på så fjerne skuepladser som Korea, Tyskland, Kashmir, Palæstina, Gaza og Congo. Når politikken samtidig i stigende grad er blevet privatiseret skyldes det nok, at nationalstaten ikke længere er i stand til, på samme effektive måde som tidligere, at definere og dermed repræsentere den nationale interesse. Derfor vil vi nok også fremover se flere eksempler på, at Danmark vil tale med flere tunger udenrigspolitisk, og at der kan opstå et spænd mellem den officielt og uofficielt praktiserede udenrigspolitik, mener Thorsten Borring Olesen. 13

13 Grundtvigs verdenssyn gik længere end til den danske grænse. Det får vi bare ikke så meget at vide om i litteraturhistorien. For Grundtvig blev brugt til at samle den danske nation, og han er også stadig et af de helt store danske symboler. Her står en af hans statuer ved Marmorkirken. Foto: polfoto/christoffer Askman 14

14 Professor Svend Erik Larsen Den globale Grundtvig Den danske nationallitteratur har altid været global, men litteraturhistorien har ofte ignoreret det. Grundtvig, Johannes V. Jensen og Leonora Christina er alle eksempler på forfattere, hvis lokalhistorier ofte har placeret dem som litteraturens mest indædte danske symboler. Men de er alle globale værker, og sådan må vi også gå tilbage og genlæse dem, mener professor Svend Erik Larsen Globaliseringen er alle steder. Amazon-indianerne er underlagt globalisering, fordi betingelserne for deres landområde afgøres på børsen i New York. Maren i Kæret er globaliseret, når hun åbner for TV. Købmanden i Smørum Nedre er påvirket af globaliseringen og lukker, fordi der kommer en 7-Eleven. Vi er altid midt i verden, ligegyldigt hvor vi er henne. Globalisering er alle vegne, og det er den alle vegnethed, som litteraturen er med til at forme. Den danske litteraturhistorie har næsten altid glemt det, fortæller Svend Erik Larsen, der arbejder med nationallitteratur i globaliseringen. Det nationale projekt Årsagen til at den nationale litteraturhistorie har glemt eller frasorteret det globale perspektiv, påpeger Svend Erik Larsen, var hverken, at man politisk eller ideologisk var bagudskuende. Da de første nationale litteraturhistorier blev skrevet i det 19. århundrede, var Danmark en nation i dyb krise. Den danske litteraturhistories fornemste opgave var derfor at samle nationen. Hvordan man så gjorde det, var der mange bud på. Man skriver litteratur, litteraturhistorie, sange, digte, man laver sprogrensning og laver en grundlov. På et tidspunkt er det nye spørgsmål, der rejser sig: Hvad vil det sige at være global, når vi nu har verden så tæt på, og samtidig er en nation? Det er et projekt, de der arbejder med litteratur, sidder med i øjeblikket, siger Svend Erik Larsen. 15

15 I 1700-tallet var litteraturen fascineret af Kina og Japan. I 30 erne og 40 erne var det Amerika set fra Europa, man dyrkede med den moderne by og jazzlivet som udtryksmåde. Litteraturen er oplagt bærer af globaliseringen, fordi symboler, motiver, genrer og udtryksmåder vandrer på tværs af kulturer. Litteraturen har det ved sig, at den helt tilbage fra oldtiden har lånt og stjålet med arme og ben fra andre kulturer. Foto: scanpix/d. Boone Grundtvig uden grænser Det globale perspektiv kan vi gå på jagt efter i den mest inkarnerede nationallitteratur, mener Svend Erik Larsen. Grundtvig er om nogen litteraturens danske symbol. Men han var faktisk blandt de første, der fik en interesse for England som industrialismens land, og ligesom Johannes V. Jensen var han optaget af maskinerne. Men det står der jo ikke så meget om, når vi får præsenteret Grundtvigs salmer. Svend Erik Larsen peger på en af Grundtvigs sange fra Højskolesangbogen: Langt højere bjerge så vide på jord. Her er der anført en lille fodnote om, hvornår den er sunget og til hvem. Den er sunget på kajen i Københavns havn, da en af Grundtvigs gode venner skulle rejse til kolonierne. Så den handler i virkeligheden ikke om Danmark, men om sammenstødet mellem Danmark og det fremmede Vestindien derude. Det siger noget om, at selv den mest danske dansker ikke kan undgå at få sit projekt om danskheden formet af kontrasten til den verden, der er udenfor. Grundtvigs brødre, der var præster, boede også uden for landets grænser, hvilket vi heller ikke hører meget om i litteraturhistorien. Ingen har kunnet bruge de informationer til ret meget, for det sagde jo ikke noget om Grundtvig som dansker. Det lokale globale Grundtvig og den jødiske forfatter Meïr Aron Goldschmidt diskuterede indædt danskhed i 1840 erne. Grundtvig lavede tidsskriftet Danskeren, mens Goldschmidt udgav det internationalt orienterede Nord og Syd. Goldschmidt argumenterede for et moderne syn, der ikke reducerede det at være dansk til en bestemt etnisk gruppe. At være dansk betød for Goldschmidt at bruge Danmark som platform til at se den store verden. Man er dansk, fordi man bor her, skriver dansk, lever under lovene og tager del i dansk kulturliv. Forståelsen af det lokale som et udsigtspunkt til verden kan være med til at forklare mange af datidens lokalhistorier, mener Svend Erik Larsen. Pludselig så jeg Leonora Christina på en anden måde. Hun er jo et kæmpe europæisk filter af kristendom, af personlig erfaring, af stormagtspolitik, af råstyrke og af viden. Alt det er koncentreret i hendes lille eksistens derinde i Blåtårn. Hun laver sig et lille kulturrum inden for de fire vægge, hvor hun sidder, og hvorfra hun kigger på verden og guds styring. Globale bondefortællinger Johannes V. Jensen er også en af de forfattere, som heller ikke må blive reduceret til bondefortællinger, ifølge Svend Erik Larsen. 16

16 Han skriver ikke bare Ja, sådan var livet på landet i sine Himmerlandshistorier. Det er tydeligt et opfundet Himmerland, en konstruktion der gør det muligt at diskutere, hvad det vil sige at være lokal. Johannes V. Jensen så hele tilværelsen med rejsen som grundform, det vil sige med bevægelsen og grænseoverskridelsen som grundlag. Det regionale skal vi altså ikke forstå som et modstykke til globalisering. Det lokale er en nødvendighed for at leve globalt, for vi lever ikke alle steder på én gang. Vi er altid kun ét sted ad gangen. Foto: scanpix/malet af Kristian Zahrtmann( ) Hvis man læser Leonora Christina med globale læsebriller erfarer man, at den også handler om europæisk stormagtspolitik. I Blåtårn bag de lukkede vægge reflekterer Leonora Christina over verden. Samtidig er det også et kulturmøde mellem klasser, der finder sted inde i Blåtårn 17

17 Ph.d.-studerende Niels Nørkjær Johannsen Da hjulet begyndte at rulle Teknologi påvirker vores måde at tænke på. Når vi leder på internettet, siger vi, at vi surfer. Vi henviser til en enkel og håndgribelig teknologi at surfe for at forstå bevægelsen på det komplicerede, uendelige hav vi kalder cyberspace. Teknologien former vores forståelse af verden det ser vi både i sproget, religionen og i videnskaben, fortæller ph.d.- studerende, Niels Nørkjær Johannsen Nu kører det, jeg kan ikke rigtig komme op i gear i dag, der blev sat en kæp i hjulet for det projekt. Mange mennesker tænker på massekommunikation og internettet, når man siger teknologi og globalisering. Men opfindelsen og spredningen af langt enklere teknologier har også ændret den måde, vi tænker på, forklarer Niels Nørkjær Johannsen. Det gælder f.eks. hjulet og hjultransporten, som nærmest både er et ikon og en kliché på menneskets teknologiske kreativitet. I Danmark opfinder vi den dybe tallerken, mens man på engelsk siger the invention of the wheel. Samtidig er hjulet også et ikon, fordi det er en så revolutionerende teknologi. Prøv at forestille dig vores samfund uden hjulet. Hjultransporten har en helt afgørende indflydelse på den måde, vi lever på i dag. Meteorologi og mytologi Niels Nørkjær Johannsen undersøger med arkæologien teknologiske udviklinger i et langtidsperspektiv. Han ser på, hvordan hjulteknologien i løbet af relativ kort tid spredte sig over store dele af Mellemøsten og Europa til og med Kaukasus. Hvorfra hjulet først begyndte at rulle, er der ingen, der ved med sikkerhed, men den tidligste 18

18 Vognteknologien har været anvendt i mange forklaringer. I nordisk mytologi brugte man Thors kørsel hen over himlen til at forklare tordenvejret med. Foto: scanpix/bettmann hjultransport kan i mange dele af det store område spores omkring 5500 år tilbage. Niels Nørkjær Johannsen interesserer sig specielt for, hvordan man til forskellige tider og i forskellige kulturer har anvendt teknologien til at forklare fænomener, som var svære at begribe. At himlen pludselig kan blive oplyst for derefter at buldre og brage var umiddelbart ubegribeligt før udviklingen af den moderne meteorologi. Derfor prøvede man tidligere at forholde sig til det ved hjælp af noget, man kendte i forvejen. Det lød måske som en kærre på brosten, og lysglimtene havde man set, når smedens hammer ramte ambolten. Den måde at forstå tingene på, kender vi bl.a. fra den Nordiske Mytologi, hvor Thor kører hen over himlen på sin vogn og skaber lyn og torden. Thors brug af vognen blev bl.a. brugt til at forklare den bevægelse, folk kunne observere, når tordenvejret flyttede sig, fortæller Niels Nørkjær Johannsen. Skæbnens hjul Der findes mange variationer over, hvordan den enkelte kultur vælger at trække teknologien ind i netop deres verdenssyn. I den græsk-romerske verden troede nogle på et guddommeligt lykkehjul, som afgjorde dødelige menneskers skæbner. Hjulets konkrete rotation og stop blev brugt 19

19 til at forklare de tilfældigheder, der tilsyneladende præger menneskelivet. Teknologien har til alle tider haft meget stor indflydelse på vores selvopfattelse og på vores verdensbillede. Hvis vi ikke kendte til hjulet eller hjultransport, så var hverken Thors vogn eller antikkens lykkehjul opstået. Turen til dødsriget Nogle af de første tegn på brugen af hjulet som metafor eller analogi kan man finde i rituelle situationer som begravelser. Arkæologer har fundet grave, hvor man har kunnet se en gravskik, der gik ud på, at mennesker blev begravet sammen med kvægpar, altså Foto: Andrew Belinskiy Tidligere tiders begravelsesritualer afslører, at hjultransporten ikke blot var for de levende. At blive begravet med en vogn kunne i nogle kulturer være det, der gjorde den dødes transport til dødsriget mulig. Derudover var der også en vis prestige forbundet med at tage en så fornem teknologi som vognen med sig i graven. I andre kulturer begravede man de døde med okseforspand og små kopper formet som vogne. Billedet viser en 4500 år gammel begravelse af en ca. 30-årig kvinde med en fire-hjulet vogn med massive træhjul. Kvindens skelet og dele af vognen er bevaret. Graven blev fundet af arkæologer i en gravhøj nær Ipatovo i det nordlige Kaukasus. 20

20 En af de ting som den menneskelige hjerne er specielt god til er at forholde ting til hinanden, og det vil sige, at når vi ændrer vores omgivelser, så ændrer vi også de ressourcer, vi har til rådighed til at tænke med. Da den kognitive videnskab startede i 50 erne og 60 erne var det samtidig med, at de digitale computere for alvor så lyset. Der opstod den ide, at hjernen var ligesom en computer. I dag har man fundet ud af, det nok ikke kun er sådan. Gennem tiderne har man altid benyttet ny, avanceret teknologi som metafor eller model for hjernen lang tid før computerens tid var det f.eks. vævemaskinen, som man forsøgte at forstå hjernen gennem. Foto: scanpix de okseforspand man satte foran de første vogne. Nogle steder begravede man ligefrem folk med en hel vogn eller kærre. Gravskikken er formodentlig knyttet til nogle forestillinger om, at den afdøde også har brug for denne transportteknologi i et andet liv, måske på selve rejsen fra livet til døden, forklarer Niels Nørkjær Johannsen. Forskellige ideer omkring transport til dødsriget er et af de klassiske elementer, som går igen i mange kosmologier. I nogle kulturer skal man køre i en vogn til dødsriget, i andre tilfælde sejler man, rider eller går til dødsriget. Selv om hjulet bliver brugt forskelligt i forskellige kulturer, så har hjulet som noget dynamisk været et fællestræk i vores del af verden på tværs af kultur og tid. Den moderne hjulteknologi bruger vi f.eks. til at udtrykke hverdagens hektiske tempo: det kører derud af eller det tog er kørt. Nogle gange har vi måske lyst til at stå af ræset, som John Lennon, der sang: I m just sitting here watching the wheels go round and round. Hjulets opfindelse og spredning er altså centralt for at forstå en del af den måde mennesket tænker og har tænkt på. 21

21 Foto: Søren Solkær, B&O 22 B&O fjernsyn er noget andet end et koreansk, masseproduceret tv-apparat, og netop det at kunne være forskellig er afgørende i en globaliseret verden.

22 Professor Torben M. Andersen Globalisering en fjende af velfærdssamfundet? Hvis Danmark var i en liga, var det en superliga. Vi er et af verdens rigeste lande med et veludbygget velfærdssamfund og en stor offentlig sektor. Men er den danske velfærdsmodel gearet til de globale udfordringer, eller bliver vi presset til at indrette os på samme måde som de andre med en mindre offentlig sektor? Nej, siger Torben M. Andersen, professor i økonomi og tidligere formand for Velfærdskommissionen. Bare fordi man spiller i superligaen, er det ikke ensbetydende med, at man skal spille som de andre Undervisning, sygebehandling, kontanthjælp og folkepension er nogle af de centrale velfærdsydelser som den danske stat stiller til rådighed for sine borgere. En humanistisk velfærdsmodel vi er stolte af. Den bygger på en kollektiv solidaritet med Robin Hood ske principper, hvor dem der tjener mest også giver mest til fællesøkonomien. Velfærdssamfundets sociale forsikring forudsætter altså, at de økonomisk bedst stillede bidrager til finansieringen, da det ellers ikke vil være muligt at forbedre vilkårene for de dårligst stillede. Derfor bliver bekymringen vakt, når undersøgelser viser, at danskere med høj indkomst har forladt de danske topskatter til fordel for de udenlandske skattefordele. Og når virksomheder vælger at flytte biksen til udlandet af samme grund. Er vores velfærdsmodel simpelthen for blødsøden og ikke gearet til den globale konkurrence? Skal vi være ens? En holdning Torben M. Andersen ofte møder handler om globaliseringen som en fjende af det danske velfærdssamfund, fordi globalisering betyder, at vi alle sammen er nødt til at indrette os ens. Det er Torben M. Andersen imidlertid ikke enig i. Han mener, at der i globaliseringen ligger 23

23 Foto: scanpix/niels Åge Skovbo Naturressourcer og fast ejendom kan ikke flyttes til udlandet, men virksomheder kan fristes af lavere skatter. Derfor anbefaler Torben M. Andersen bl.a. lavere skatter undtagen på netop de immobile ressourcer, der ikke kan flyttes ud af landet. en interessant tvetydighed, der på den ene side stiller krav til ensretning, men i den grad også til forskellighed. Globaliseringen betyder, at mange virksomheder producerer til det samme marked det globale eller europæiske marked. Vi konkurrerer heller ikke længere på naturressourcer. Blot fordi en vare bliver solgt af et dansk firma, er det langt fra sikkert, at den er fremstillet i Danmark. De fleste varige forbrugsgoder vi køber fjernsyn, biler, vaskemaskiner er helt eller delvist produceret i udlandet eller også kan de nemt blive det, hvis vi ikke er dygtige eller billige nok. Der bliver altså færre og færre ting, der kan gøre en forskel. Forskelligheden gør forskellen Et af globaliseringens vigtigste konkurrenceparametre er, ifølge Torben M. Andersen, knyttet til evnen til at være forskellig: Forskelligheden er tit det, der gør forskellen. Det kan være ny viden, en ny anvendelse eller et nyt design. Der er en grund til, at forbrugere køber B&O i stedet for japanske eller koreanske masseproducerede fjernsyn. Det er i forskelligheden, at det store økonomiske og kulturelle pres ligger. Hvis man først siger, det gælder om at være som de andre og følge strømmen, så erkender man reelt, at man er bagefter. Ved at gøre noget anderledes går man foran og er med til at sætte dagsordenen. Så igen kan man sige, at hvis man vil spille i superligaen, så er det ikke ensbetydende med, at man skal træne ens. Det vigtige er, at når man spiller kampen, skal man kunne spille lige op eller helst vinde over de andre. Det kræver egne taktikker. En tunet velfærdsmodel Selv om vores velfærdsmodel ikke skal skiftes ud til fordel for en yngre model, så lægger Torben M. Andersen ikke skjul på, at globaliseringen har skabt en række udfordringer for det danske velfærdssamfund. Han ser et behov for at tænke i nye baner for at kunne imødekomme borgernes efterspørgsel efter velfærdsydelser. Det kræver dog ikke, at den danske velfærdsmodel fundamentalt skal laves om, men at man på nogle områder er nødt til at finde nye løsningsmuligheder. En af mulighederne Torben M. Andersen peger på er at ændre skattesystemet. Hvis vi skal holde skattekronerne i den danske statskasse, så skal vi satse på at flytte beskatningen over til de såkaldte immobile skatteobjekter som f.eks. naturressourcer og fast ejendom. Omvendt kunne vi selv udnytte den øgede mobilitet ved at sætte skatterne ned på de mobile skatteobjekter, og på den måde gøre det attraktivt at arbejde i Danmark. Hvis vi skal blive i superligaen, så er der selvfølgelig nogle ting, vi skal tænke over: Er velfærdsmodellen skruet helt rigtigt sammen? Træner vi på den rigtige måde? Får vi uddannet tilstrækkeligt mange til de rigtige ting? 24

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere