PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE"

Transkript

1 PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

2 Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for DEA. Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatternes ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos DEA. En stor tak til Jóannes J. Gaard, Mikkel Bülow Skovborg, Jess Hansen og Anders Sørensen for nyttige kommentarer.

3 Forord Der er i denne tid stor fokus på vækst og produktivitetsudvikling i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i de senere år har oplevet en produktivitetsudvikling, der har været ringere end den i de fleste andre OECD-lande. Dermed er vores konkurrenceevne sat under pres. Den udvikling skal vendes, hvis ikke Danmark langsomt men sikkert skal sakke bagud på vækst og velstand og fremgang. Vi skal øge vores produktivitet ved at arbejde smartere. Det skal bl.a. ske ved bedre brug af teknologi, menneskelige ressourcer og gennem bedre uddannet arbejdskraft. Der er mange redskaber ift. at øge produktiviteten. Uddannelse er et af dem, og med denne rapport dokumenteres det, at investering i videregående uddannelse er en overordentlig god forretning. For den enkelte virksomhed og for Danmark som helhed. Alle videregående uddannelser uanset længde og retning bidrager til at øge produktiviteten i virksomhederne. Og det er ikke bare den enkelte medarbejder med en videregående uddannelse, som er mere produktiv han eller hun øger også sine kollegers produktivitet. For eksempel viser undersøgelsen, at hver gang vi uddanner ét procentpoint flere med en lang videregående uddannelse, stiger BNP med én pct. Vi står derfor overfor to udfordringer: Vi skal have flere til at tage en videregående uddannelse, og vi skal have flere virksomheder til at ansætte medarbejdere med en videregående uddannelse. Det er en betydelig opgave, som kræver, at vi begynder at se uddannelsespolitik som et erhvervs- og velfærdspolitisk instrument.

4 Vi bliver i Danmark nødt til at prioritere uddannelse endnu højere og have et vedvarende fokus, der er uafhængigt af konjunkturer og politiske formationer i Folketinget. Det skylder vi ikke kun os selv, men også kommende generationer. God læselyst! Stina Vrang Elias Adm. direktør DEA/FUHU

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Sammenfatning Indledning Afgrænsning af analysen Uddannelse og produktivitet Mål for produktivitet Data og metode Uddannelse Produktivitet Produktivitet og videregående uddannelse Hvor er personer med videregående uddannelse ansat Produktivitetsmæssig fordeling af højtuddannet arbejdskraft Konklusion og perspektivering Referencer Appendiks A Appendiks B Appendiks C Appendiks D Appendiks E Appendiks F

6 Sammenfatning I rapporten analyseres det, hvilken betydning forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft har for produktiviteten i danske virksomheder. I modsætning til de fleste andre analyser skelnes der mellem en individuel effekt af uddannelse og en fælles effekt. Den individuelle effekt er, at den uddannede selv opnår en højere produktivitet, hvilket typisk afspejles i, at personer med uddannelse får en højere løn end personer uden uddannelse. Fælleseffekten er, at det kan have en gunstig effekt på produktiviteten i hele virksomheden, hvis der anvendes mere højtuddannet arbejdskraft. Dvs. den højere produktivitet kommer ikke kun til udtryk ved, at de, der har uddannelse, bliver mere produktive, men også ved at hele virksomheden fungerer mere effektivt. Hvad angår den individuelle effekt, viser analysen, at produktiviteten for den enkelte er højere, jo længere uddannelse vedkommende har uanset retning. Den viser også, at det er de samfundsvidenskabelige uddannelser, der giver den højeste individuelle produktivitet. De tekniske, sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser giver en lidt lavere produktivitet end de samfundsvidenskabelige. Med hensyn til fælleseffekterne viser analysen, at disse er mindst lige så store og i nogle beregninger næsten dobbelt så store som de individuelle effekter. Alle videregående uddannelser har en signifikant positiv effekt uanset retning. Her tyder det i øvrigt på, at de tekniske, sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser har den største effekt inden for fremstillingssektoren, mens de samfundsvidenskabelige uddannelser har den største effekt inden for privat service. Der er i øvrigt også en klar tendens til, at de lange videregående uddannelser har en større fælleseffekt end de øvrige videregående uddannelser. Resultaterne skal anvendes med en vis forsigtighed. I det ovenstående og i det følgende er det implicit antaget, at der er en kausalitet, hvor højtuddannet arbejdskraft forårsager en højere produktivitet. Dette er dog ikke dokumenteret i analysen. Dvs. det ikke kan udelukkes, at det er højproduktive virksomheder, der ansætter højtuddannet arbejdskraft og ikke højtuddannet 2

7 arbejdskraft, der gør virksomheder produktive. Selvom det sidste skulle være tilfældet, er analysens resultater fortsat særdeles relevante i forhold til at forklare, hvordan der kan opnås en højere produktivitet i danske virksomheder, idet de så viser hvilke typer af arbejdskraft, der bidrager til at tiltrække højproduktive virksomheder. De højtuddannede vil så på denne måde bidrage til at øge produktiviteten. Betydningen af at inkludere fælleseffekterne af uddannelse kan iøvrigt illustreres ved at beregne, hvor meget værdi en højtuddannet bidrager med til produktionen i forhold til en person uden uddannelse. Hvis man udelukkende tager hensyn til den individuelle effekt af uddannelse, bidrager en person med en lang videregående uddannelse med, hvad der svarer til et sted mellem 1,2 og 1,6 personer uden uddannelse. Hvis man tager hensyn til, at der også er en fælles effekt af uddannelse, bidrager en person med en lang videregående uddannelse med, hvad der svarer til ca. 2 personer uden uddannelse (mere præcist et sted mellem 1,7 og 3,2 personer). I analysen er der også set på, i hvor høj grad den gavnlige produktivitetseffekt af at ansætte højtuddannede bliver mindre jo flere højtuddannede, der er i forvejen. Det er også analyseret, hvorvidt det er bedre at have en blanding af personer med forskellige typer af videregående uddannelser i forhold til kun at have en enkelt type ansat. Gevinsten ved at ansætte højtuddannede er aftagende, men det viser sig først for alvor ved andele over 40 pct. Blandinger af discipliner kan i den forbindelse betyde, at en aftagende gevinst indtræder langt senere. Ud fra analysen kan det dog ikke konkluderes, at der er særlige blandinger af de højtuddannede, som er mere værdifulde end andre. En aktuel baggrund for analysen er den forholdsvis dårlige produktivitetsudvikling i Danmark i det seneste årti. Et væsentligt spørgsmål er derfor, hvorvidt uddannelse kan bidrage til at øge væksten? Baseret på beregningerne i rapporten viser SAMMENFATNINGSTABEL 1, hvilken effekt det vil have på bruttonationalproduktet (stort set det samme som BVT) i den del af økonomien, der er analyseret på i rapporten, hvis andelen af personer med en lang videregående uddannelse forøges med ét procentpoint. Hvis den øvrige del af økonomien ligner den del, der er analyseret på i 3

8 rapporten, hvad angår produktivitetseffekter, vil resultaterne også afspejle effekten på BNP for hele økonomien ved at øge andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse med ét procentpoint. SAMMENFATNINGSTABEL 1 EFFEKT PÅ BNP AF ÉT PROCENTPOINT FLERE MED LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE HUM SAM TEK Fremstilling Individuel effekt 0,3 0,6 0,6 Fælleseffekt målt på TFP 0,4 1,1 1,1 Fælleseffekt målt på løn 0,5 0,5 0,6 Aggregeret effekt målt på TFP 0,6 1,5 1,5 Aggregeret effekt målt på løn 0,7 0,9 0,9 Privat service Individuel effekt 0,2 0,5 0,4 Fælleseffekt målt på TFP 0,3 0,7 0,2 Fælleseffekt målt på løn 0,6 0,6 0,5 Aggregeret effekt målt på TFP 0,5 1,0 0,5 Aggregeret effekt målt på løn 0,7 0,9 0,8 Anm.: Den aggregerede effekt er summen af den individuelle effekt, som er vægtet med lønnens andel af BVT, og fælleseffekten. Kilde: Egne beregninger. Det ses, at en stigning på ét procentpoint i den andel af de beskæftigede, der har en lang videregående uddannelse, giver anledning til en stigning i bruttonationalproduktet på ca. en pct., når der både tages hensyn til den individuelle effekt og fælleseffekten. Det skal her bemærkes, at effekterne i tabellen kun viser den stigning i bruttonationalproduktet, der isoleret set kan henføres til stigningen i personer med en lang videregående uddannelse. BNP-effekten kan reelt set være en del større, da flere højtuddannede kan give virksomhederne en tilskyndelse til at investere mere, og en stigning i investeringerne vil naturligvis også forøge BNP. 4

9 1 Indledning Der er for tiden stor fokus på vækst og produktivitetsudviklingen i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i de senere år har oplevet en produktivitetsudvikling, der har været dårligere end i de fleste andre OECD-lande. Det fremgår bl.a. af en rapport fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra Øget uddannelse er en af de oplagte muligheder for at øge væksten, og i denne rapport vil det blive analyseret, i hvor høj grad forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft bidrager til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten. I de fleste analyser af uddannelsens betydning for produktiviteten tages der udgangspunkt i, at den uddannede bliver mere produktiv. Det afspejles i, at uddannede får højere løn end ikke-uddannede. Der er dog også analyser, der peger i retning af, at uddannet arbejdskraft er speciel værdifuld for samfundet og ikke kun for den enkelte. I en række analyser fra mange forskellige lande er det således påvist, at der i de seneste årtier har været en voksende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, hvorimod efterspørgslen efter lavt uddannet arbejdskraft er blevet mindre. For Danmark er en sådan analyse offentliggjort i en artikel af Malchow-Møller og Skaksen fra Årsagen til dette skift i efterspørgsel over imod højtuddannet arbejdskraft er en kombination af den teknologiske udvikling og en øget global konkurrence fra lande med billig lavtuddannet arbejdskraft. I nærværende analyse vil der ikke blive set på det overordnede behov for mere højtuddannet arbejdskraft, men derimod på i hvor høj grad beskæftigede med videregående uddannelse bidrager til virksomhedernes produktivitet. Der vil også blive set på, hvorvidt der er forskel på bidraget til vækst og produktivitet fra forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft. Er det fx sådan, at ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede bidrager mere til produktivitet og vækst end personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse? I analysen skelnes der mellem en individuel og en fælles effekt af uddannelse. Den individuelle effekt er den, der normalt fokuseres på i 5

10 analyser af højtuddannedes produktivitet, og den viser, hvor meget individets produktivitet (løn) vokser som følge af uddannelse. Ud over den individuelle effekt af uddannelse kan der være en fælleseffekt i virksomheden ved at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Denne fælleseffekt hæver produktiviteten i virksomheden som helhed og kommer dermed virksomheden som helhed til gode eventuelt også de øvrige medarbejdere. Analysen viser, at hvad angår den individuelle effekt, så er den størst for personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Effekten er en lille smule lavere for personer med en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, hvorimod den er en del lavere for personer med en humanistisk uddannelse. Hvad angår fælleseffekten, så beregnes den til generelt set at være mindst lige så høj som den individuelle effekt. Dvs. uddannelse bidrager typisk med dobbelt så meget til produktiviteten, som det der afspejles i, at uddannelse giver højere lønninger til de uddannede. For så vidt angår de lange videregående uddannelser, så er fælleseffekten op mod dobbelt så høj som den individuelle effekt. Hvad angår de forskellige typer af uddannelser, peger analysen i retning af, at naturvidenskabeligt og teknisk uddannede bidrager mest til fælleseffekten inden for fremstillingssektoren, mens de samfundsvidenskabeligt uddannede bidrager mest inden for privat service. Hvis man udelukkende begrænser sig til at se på de lange videregående uddannelser, bidrager de samfundsvidenskabeligt uddannede med lige så meget inden for fremstillingssektoren som de naturvidenskabeligt og teknisk uddannede. De beregnede produktivitetseffekter af uddannelse giver mulighed for at lave en vurdering af, hvor meget BNP vil vokse, hvis uddannelsesniveauet vokser. Det viser sig, at hvis andelen af de ansatte i den private sektor, der har en lang videregående uddannelse inden for teknik og naturvidenskab, vokser med ét procentpoint, så vokser bruttoværditilvæksten (stort set BNP) i den private sektor med ca. én pct. 6

11 Resten af rapporten er struktureret som følger. I afsnit to er der en afgrænsning af analysen, og der introduceres væsentlige begreber. I afsnit tre præsenteres data og den metode, der anvendes. I afsnit fire beskrives det, hvor de højtuddannede er ansat i den private sektor. I afsnit fem findes beregningerne af produktivitetseffekterne af uddannelse. Endelig er der en kort konklusion og perspektivering i afsnit seks, der også omfatter beregningen af effekten af uddannelse på BNP-væksten. 7

12 2 Afgrænsning af analysen I denne rapport vil der fokuseres på, hvordan forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft bidrager til produktiviteten. Her er det vigtigt at understrege, at uddannelse kan have en yderligere værdi ud over, hvad der umiddelbart kan måles i kroner. For den enkelte kan forskellige former for viden således være værdifuld i sig selv, og for samfundet kan der fx være kulturelle værdier knyttet til forskellige uddannelser. Disse andre værdier er dog særdeles vanskelige at måle, og derfor vil der i denne rapport udelukkende blive analyseret på den produktionsmæssige værdi af uddannelse. Udgangspunktet for analysen er også, at Danmark har et vækstproblem, og i denne sammenhæng er det mest oplagt at fokusere på produktionsværdien af uddannelse. Et væsentligt bidrag i analysen er at opgøre, hvordan forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft bidrager til produktiviteten i virksomhederne. Den højtuddannede arbejdskraft vil således blive inddelt i følgende typer: 1. Personer med humanistiske, kunstneriske og pædagogiske uddannelser (HUM) 2. Personer med samfundsvidenskabelige, formidlings- og erhvervssproglige uddannelser samt politi/forsvar (SAM) 3. Personer med tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser (TEK) Dertil kommer, at rapporten sætter fokus på undergruppen bachelor-, kandidat- og forskeruddannelser med betegnelsen lange videregående uddannelser (LVU). I de følgende afsnit vil det blive analyseret, hvordan disse forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft påvirker produktiviteten i virksomhederne. Som baggrund for analysen er det dog vigtigt at få afklaret følgende forhold: For det første, hvorfor højtuddannet arbejdskraft skulle have en særlig betydning for produktiviteten i virksomhederne. For det andet, hvordan produktiviteten kan måles. 8

13 2.1 Uddannelse og produktivitet Udgangspunktet for mange økonomiske analyser er, at alle på arbejdsmarkedet får en løn, der præcis afspejler den værdi, som de hver især har for den virksomhed, hvori de er ansat. Med dette udgangspunkt er det forholdsvis nemt at opgøre, hvordan forskellige typer af uddannet arbejdskraft bidrager til produktionen, idet det fuldt ud kan måles ved hjælp af lønnen. Det betyder også, at produktionsværdien af uddannelse fordeles mellem to parter: den person, der har uddannelsen, og det offentlige. Det offentlige får sin del af værdien gennem betaling af skatter. For at opgøre den samfundsmæssige værdi af forskellige typer af uddannelser tager man dog typisk også hensyn til, at der er omkostninger ved at tage en uddannelse, og at der er forskel på, hvor mange år personer med forskellige uddannelser er aktive på arbejdsmarkedet. Denne type af beregninger er bl.a. foretaget i en rapport fra Det Økonomiske Råd i Disse beregninger viser, at de samfundsvidenskabelige uddannelser giver den største gevinst for samfundet idet nettogevinsten i forhold til den livsindkomst, der opnås uden uddannelse, er godt 50 pct. Naturvidenskabelige og tekniske uddannelser kommer på andenpladsen med en nettogevinst på godt 40 pct. De humanistiske uddannelser giver derimod kun en nettogevinst på fem pct. Disse beregninger fra Det Økonomiske Råd peger således i retning af, at det er de samfundsvidenskabelige uddannelser, der bidrager mest til at øge væksten i samfundet. Spørgsmålet er dog, hvorvidt uddannelse også giver anledning til gevinster for andre, end blot de der tager uddannelse? Dvs. er der en ekstra gevinst for virksomhederne og andre medarbejdere, når der ansættes højtuddannede personer? En mulighed for dette er, at personer med en høj uddannelse udfører visse opgaver mere effektivt end personer med kortere uddannelse, og de ansatte med kortere uddannelse lærer af at omgås og observere medarbejdere med høj uddannelse. En anden mulighed er, at højtuddannede foretager tekniske innovationer i virksomheden, som er med til at styrke hele virksomhedens produktivitet. En tredje mulighed er, at højtuddannet arbejdskraft er med til at foretage produkt- eller markedsmæssige innovationer, der gør, at virksomheden er i stand til at sælge produktet til en høj pris. 9

14 En fjerde mulighed er, at højtuddannet arbejdskraft bidrager til en mere effektiv ledelse og organisering af virksomheden. Der kan formodentlig være andre forhold, der gør, at produktiviteten bliver speciel høj i virksomheder, der anvender meget højtuddannet arbejdskraft. En del af denne højere produktivitet bliver naturligvis udbetalt som løn til de højtuddannede, men i mange virksomheder vil den samlede produktivitet være et komplekst resultat af mange forskellige forhold og ansættelse af mange forskellige medarbejdere, og det vil ofte være svært at henføre en højere produktivitet til enkelte medarbejdere. Der er også en del empiriske undersøgelser, der tyder på, at ansættelse af højtuddannet arbejdskraft bidrager til at øge produktiviteten for øvrige medarbejdere i virksomheden. 1 Munch og Skaksen har foretaget en analyse på danske data, der viser, at der er en tendens til, at lønniveauet er højere i virksomheder, der anvender meget højtuddannet arbejdskraft og det gælder i særlig grad i eksportvirksomheder. Nedenfor vil der blive argumenteret for, at dette peger i retning af, at produktiviteten også er højere i virksomheder, der anvender meget højtuddannet arbejdskraft. I det følgende vil der således blive fokuseret på virksomhedernes produktivitet, og hvorvidt højtuddannet arbejdskraft er med til at øge denne. Der kan stilles spørgsmål ved, hvor relevant en sådan analyse egentlig er. Hvis der er en tilstrækkelig høj grad af konkurrence på alle markeder, kan der argumenteres for, at det i længden kun er de mest effektive virksomheder, der overlever. Dvs. i længden vil lavproduktive og højproduktive virksomheder ikke kunne eksistere side om side, og det kan derfor være vanskeligt at analysere, hvorvidt anvendelse af højtuddannet arbejdskraft forøger virksomhedernes produktivitet. I praksis fungerer konkurrencen dog næppe så effektivt, at alle virksomheder på et givet tidspunkt er lige produktive. Selvom konkurrence trækker i retning af, at de mest produktive udkonkurrerer de mindre produktive, vil højproduktive og 1 Eksempler er Mas og Moretti (2009), der anvender data fra amerikanske supermarkeder, og Battu, Belfield og Sloane (2003), der anvender data fra britiske virksomheder. 10

15 lavproduktive virksomheder formodentlig kunne eksistere side om side i tilstrækkelig mange år til, at det er muligt at observere, hvorvidt uddannelse er med til at forøge virksomhedernes produktivitet. Det bør også nævnes, at højtuddannet arbejdskrafts betydning for produktiviteten for andre end de uddannede ikke nødvendigvis kun udmønter sig i den enkelte virksomhed, men måske også i et geografisk område. I en analyse fra 2004 på amerikanske data viser Moretti således, at lønnen generelt set er højere for alle i byer, hvor der er mange højtuddannede end i byer, hvor der er færre højtuddannede. I den analyse, der foretages i det følgende, vil der dog udelukkende blive fokuseret på, hvorvidt ansættelse af højtuddannede øger produktiviteten i virksomhederne. 2.2 Mål for produktivitet Værdien af den produktion, der foregår i en virksomhed, er et resultat af, at virksomheden anvender forskellige typer af arbejdskraft sammen med bygninger, maskiner, herunder computere, samt rå- og hjælpevarer. Værditilvæksten er værdien af produktionen, når man fraregner omkostningerne til rå- og hjælpevarer. Dvs. værditilvæksten er den værdi, som arbejdskraft, bygninger og maskiner tilfører et produkt, hvad enten det er en vare eller en serviceydelse. Det mest simple mål for produktivitet er, hvor stor værditilvæksten er pr. medarbejder, og dette kaldes for arbejdsproduktiviteten. En fordel ved dette mål er, at det er simpelt, og det er let at beregne. Det betyder også, at målet udregnes med stor nøjagtighed. Ulempen er, at målet ikke tager hensyn til, at arbejdskraft får hjælp fra maskiner og bygninger til at skabe produktet. Omfanget af den produktion, der foregår i virksomheden er naturligvis i høj grad et resultat af, hvor meget virksomheden anvender af bygninger, maskiner og forskellige typer arbejdskraft. Det er dog også et resultat af, hvor dygtig virksomheden og dens medarbejdere er til at anvende de ressourcer, der benyttes. Nogle virksomheder er måske bedre til at organisere arbejdet end andre virksomheder, og nogle virksomheder råder måske over viden, der gør dem særligt effektive. 11

16 Denne overordnede effektivitet ved at producere kaldes ofte for totalfaktorproduktivitet (TFP). Dette er i princippet klart det mest interessante mål for virksomhedernes produktivitet, idet det afspejler, hvor effektivt virksomhederne udnytter de ressourcer, der anvendes i form af arbejdskraft, maskiner, bygninger m.v. Med andre ord, hvis TFP kan forøges i en virksomhed, betyder det, at virksomheden kan producere mere uden anvendelse af yderligere ressourcer. En væsentlig ulempe ved TFP er, at det kun kan beregnes med forholdsvis stor usikkerhed. På trods af dette vil TFP være et væsentligt mål for produktivitet, som vil blive anvendt i det følgende. I et appendix er der redegjort for, hvordan TFP er beregnet. Et tredje mål for produktiviteten er lønniveauet i en virksomhed. En højere produktivitet i en virksomhed vil udmønte sig i en bedre indtjening, og det vil ofte smitte af på lønningerne i virksomheden. 2 Hvis højtuddannet arbejdskraft forøger produktiviteten i virksomheden, vil det derfor formodentlig afspejles i et højere lønniveau i virksomheden. Det er her vigtigt at understrege, at det naturligvis skal forstås som et højere lønniveau ud over det, der kan forklares ved, at højtuddannet arbejdskraft typisk får en højere løn end lavt uddannet arbejdskraft. En klar fordel ved at måle produktivitet ved hjælp af lønniveauet er, at lønninger måles med stor præcision. En ulempe er, at lønninger forbliver et indirekte mål for produktivitet. Dvs. lønniveauet måler kun produktivitet, hvis en højere produktivitet i en virksomhed faktisk afspejler sig i højere lønninger. Dette vil formodentlig være tilfældet i varierende grad i forskellige virksomheder i forskellige brancher. Hvis det fx er forholdsvis nemt for virksomheden at erstatte den ansatte arbejdskraft med andre medarbejdere, vil lønningerne i virksomheden nok kun i begrænset omfang afspejle forhold i virksomheden og i langt højere grad afspejle forhold på arbejdsmarkedet. 2 Der er mange empiriske undersøgelser, der dokumenterer, at virksomhedens indtjening har en afsmittende påvirkning af lønninger i virksomheden, se fx Blanchflower, Oswald og Sanfey (1996) og Arai (2003). 12

17 3 Data og metode Data i denne rapport trækker på mange forskellige kilder. I TABEL 3.1 er vist udvælgelsen af virksomheder til rapporten, som er virksomheder i velmålte 3 brancher. Den første søjle viser enheder (CVR-numre), som er reelt aktive i den generelle firmastatistik på det private område i perioden Antallet af virksomheder er svagt stigende over tid med undtagelse af Det private område er defineret fra ejerskabsformen men også branchetilknytning. TABEL 3.1 UDVÆLGELSE AF VIRKSOMHEDER Anm.: Kilde: Enheder i den generelle firmastatistik Enheder efter oplysninger om ansatte er tilknyttet Enheder i velmålte brancher Ansatte er inkl. ejer. Egne beregninger. Da rapporten både skal anvende oplysninger om de ansatte og om virksomhedernes værditilvækst, bliver det antal virksomheder, der analyseres på, noget mindre. I fx 2000 (jf. TABEL 3.1) findes der i den generelle firmastatistik virksomheder. Når der yderligere stilles som krav, at der skal være oplysninger om de personer, der er ansat, fås, at virksomheder forsvinder fra den generelle firmastatistik. Den største del af disse virksomheder er uden ansatte og ejere (96,3 pct.), hvor der fx kan være tale om holdingselskaber. En anden forklaring på, at disse virksomheder forsvinder, er, at der er en tidsmæssig forskydning mellem opgørelserne i forskellige 3 Velmålt har i denne forbindelse betydningen, at branchen indgår i regnskabsstatistikken, og dermed kan værditilvækst opgøres. 4 Hovedårsagen er en revision i branchenomenklaturen i det pågældende år, hvor Danmarks Statistik skiftede fra DB93 til DB03. 13

18 datakilder. 5 Endelig reduceres antallet af virksomheder i år 2000 til , som er virksomheder i velmålte brancher, dvs. med oplysninger om værditilvækst. Årsagen til denne reduktion er, at regnskabsstatistikken, som er hovedkilden til virksomhedernes værditilvækst, kun inkluderer de private byerhverv. Oveni kommer at råstofudvinding er udeladt, fordi det traditionelt er et erhverv med meget kraftige investeringer (fx borefelter), som stiller anderledes krav til måling af produktivitet. Brancher, som ikke er medtaget, er landbrug, fiskeri, forsyningsvirksomhed, post og tele (som kun er i regnskabsstatistikken fra 2001 og frem), finansielle tjenester, offentlige tjenester, sundhed, uddannelse, foreninger, kultur, renovation og kategorien uoplyst. Dertil kommer, at den almennyttige boligsektor også er udeladt. I forbindelse med analysen er det som udgangspunkt uhensigtsmæssigt at ekskludere brancher, som finansielle tjenester og telesektoren, der begge har relativt mange ansatte med en videregående uddannelse. På trods af de udeladte brancher omfatter analysen dog ca. 80 pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor. 3.1 Uddannelse Der findes over registrerede uddannelser, men i forhold til analysen er det nødvendigt at kategorisere disse mange uddannelser i forholdsvis få grupper. Som allerede omtalt kan uddannelse opdeles i tre retninger. I appendiks E er angivet de 10 væsentligste videregående uddannelser blandt privat ansatte i Danmark inden for hver retning. For undergruppen af lange videregående uddannelser er de 10 vigtigste uddannelser også givet for hver retning i appendiks E. Gruppen med alle HUM-uddannede indeholder blandt andet pædagogog folkeskolelæreruddannelserne, korrespondentuddannelsen og 5 Specifikt gælder det mellem opgørelserne i den generelle firmastatistik (ultimo december) og opgørelsen over de ansattes tilknytning til virksomheden (ultimo november). 14

19 uddannelserne som cand. mag. Fokuseres kun på HUM med en lang videregående uddannelse, er det uddannelser som korrespondent og cand. mag., som dominerer. Blandt de mest hyppige uddannelser i SAM-gruppen er handelshøjskoleuddannede (cand. merc., HA, HD), cand. jur., datamatikere og journalister. For de lange videregående SAMuddannelser dukker cand. oecon., cand. polit., cand. psych. og cand. scient. pol. op blandt de mest udbredte. For TEK-gruppen er de mest udbredte blandt andet sygeplejerske, laborant, cand. med. og ingeniører. På listen for de lange videregående TEK-uddannelser kommer også cand. arch. og cand. odont. med. For den generelle inddeling HUM, SAM og TEK er der en del heterogenitet i uddannelserne. Denne indsnævres noget, når fokus er på de lange videregående uddannelser, som dog indeholder en del uddannelser, der tilhører de liberale erhverv (cand. jur., cand. med. og cand. odont.). Det kan være en konsekvens af, at ejeren tæller med som en beskæftiget i analysen. 3.2 Produktivitet Som allerede omtalt anvendes tre produktivitetsmål, som varierer i forhold til datakrav og fortolkning. Fra det simple mål, arbejdsproduktivitet, til det avancerede mål, totalfaktorproduktivitet. Arbejdsproduktivitet Arbejdsproduktivitet er formentlig det mest benyttede mål for produktivitet. Data er som regel let tilgængelige, og det er simpelt at beregne. Det er typisk opgjort som bruttoværditilvæksten i faste priser i forhold til antal hoveder eller arbejdstimer. I rapporten anvendes et kvalitetsjusteret mål for antal ansatte. Dette mål er meget simpelt dannet ved at omdanne de forskellige typer af arbejdskraft opgjort på uddannelser, erfaring som lønmodtager, branche og køn til den samme type arbejdskraft ved at anvende den gennemsnitlige timeløn på arbejdsmarkedet for den givne type 15

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling juni 2013 Udført i samarbejde mellem og CEBR Centre for

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere