PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE"

Transkript

1 PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

2 Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for DEA. Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatternes ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos DEA. En stor tak til Jóannes J. Gaard, Mikkel Bülow Skovborg, Jess Hansen og Anders Sørensen for nyttige kommentarer.

3 Forord Der er i denne tid stor fokus på vækst og produktivitetsudvikling i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i de senere år har oplevet en produktivitetsudvikling, der har været ringere end den i de fleste andre OECD-lande. Dermed er vores konkurrenceevne sat under pres. Den udvikling skal vendes, hvis ikke Danmark langsomt men sikkert skal sakke bagud på vækst og velstand og fremgang. Vi skal øge vores produktivitet ved at arbejde smartere. Det skal bl.a. ske ved bedre brug af teknologi, menneskelige ressourcer og gennem bedre uddannet arbejdskraft. Der er mange redskaber ift. at øge produktiviteten. Uddannelse er et af dem, og med denne rapport dokumenteres det, at investering i videregående uddannelse er en overordentlig god forretning. For den enkelte virksomhed og for Danmark som helhed. Alle videregående uddannelser uanset længde og retning bidrager til at øge produktiviteten i virksomhederne. Og det er ikke bare den enkelte medarbejder med en videregående uddannelse, som er mere produktiv han eller hun øger også sine kollegers produktivitet. For eksempel viser undersøgelsen, at hver gang vi uddanner ét procentpoint flere med en lang videregående uddannelse, stiger BNP med én pct. Vi står derfor overfor to udfordringer: Vi skal have flere til at tage en videregående uddannelse, og vi skal have flere virksomheder til at ansætte medarbejdere med en videregående uddannelse. Det er en betydelig opgave, som kræver, at vi begynder at se uddannelsespolitik som et erhvervs- og velfærdspolitisk instrument.

4 Vi bliver i Danmark nødt til at prioritere uddannelse endnu højere og have et vedvarende fokus, der er uafhængigt af konjunkturer og politiske formationer i Folketinget. Det skylder vi ikke kun os selv, men også kommende generationer. God læselyst! Stina Vrang Elias Adm. direktør DEA/FUHU

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Sammenfatning Indledning Afgrænsning af analysen Uddannelse og produktivitet Mål for produktivitet Data og metode Uddannelse Produktivitet Produktivitet og videregående uddannelse Hvor er personer med videregående uddannelse ansat Produktivitetsmæssig fordeling af højtuddannet arbejdskraft Konklusion og perspektivering Referencer Appendiks A Appendiks B Appendiks C Appendiks D Appendiks E Appendiks F

6 Sammenfatning I rapporten analyseres det, hvilken betydning forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft har for produktiviteten i danske virksomheder. I modsætning til de fleste andre analyser skelnes der mellem en individuel effekt af uddannelse og en fælles effekt. Den individuelle effekt er, at den uddannede selv opnår en højere produktivitet, hvilket typisk afspejles i, at personer med uddannelse får en højere løn end personer uden uddannelse. Fælleseffekten er, at det kan have en gunstig effekt på produktiviteten i hele virksomheden, hvis der anvendes mere højtuddannet arbejdskraft. Dvs. den højere produktivitet kommer ikke kun til udtryk ved, at de, der har uddannelse, bliver mere produktive, men også ved at hele virksomheden fungerer mere effektivt. Hvad angår den individuelle effekt, viser analysen, at produktiviteten for den enkelte er højere, jo længere uddannelse vedkommende har uanset retning. Den viser også, at det er de samfundsvidenskabelige uddannelser, der giver den højeste individuelle produktivitet. De tekniske, sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser giver en lidt lavere produktivitet end de samfundsvidenskabelige. Med hensyn til fælleseffekterne viser analysen, at disse er mindst lige så store og i nogle beregninger næsten dobbelt så store som de individuelle effekter. Alle videregående uddannelser har en signifikant positiv effekt uanset retning. Her tyder det i øvrigt på, at de tekniske, sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser har den største effekt inden for fremstillingssektoren, mens de samfundsvidenskabelige uddannelser har den største effekt inden for privat service. Der er i øvrigt også en klar tendens til, at de lange videregående uddannelser har en større fælleseffekt end de øvrige videregående uddannelser. Resultaterne skal anvendes med en vis forsigtighed. I det ovenstående og i det følgende er det implicit antaget, at der er en kausalitet, hvor højtuddannet arbejdskraft forårsager en højere produktivitet. Dette er dog ikke dokumenteret i analysen. Dvs. det ikke kan udelukkes, at det er højproduktive virksomheder, der ansætter højtuddannet arbejdskraft og ikke højtuddannet 2

7 arbejdskraft, der gør virksomheder produktive. Selvom det sidste skulle være tilfældet, er analysens resultater fortsat særdeles relevante i forhold til at forklare, hvordan der kan opnås en højere produktivitet i danske virksomheder, idet de så viser hvilke typer af arbejdskraft, der bidrager til at tiltrække højproduktive virksomheder. De højtuddannede vil så på denne måde bidrage til at øge produktiviteten. Betydningen af at inkludere fælleseffekterne af uddannelse kan iøvrigt illustreres ved at beregne, hvor meget værdi en højtuddannet bidrager med til produktionen i forhold til en person uden uddannelse. Hvis man udelukkende tager hensyn til den individuelle effekt af uddannelse, bidrager en person med en lang videregående uddannelse med, hvad der svarer til et sted mellem 1,2 og 1,6 personer uden uddannelse. Hvis man tager hensyn til, at der også er en fælles effekt af uddannelse, bidrager en person med en lang videregående uddannelse med, hvad der svarer til ca. 2 personer uden uddannelse (mere præcist et sted mellem 1,7 og 3,2 personer). I analysen er der også set på, i hvor høj grad den gavnlige produktivitetseffekt af at ansætte højtuddannede bliver mindre jo flere højtuddannede, der er i forvejen. Det er også analyseret, hvorvidt det er bedre at have en blanding af personer med forskellige typer af videregående uddannelser i forhold til kun at have en enkelt type ansat. Gevinsten ved at ansætte højtuddannede er aftagende, men det viser sig først for alvor ved andele over 40 pct. Blandinger af discipliner kan i den forbindelse betyde, at en aftagende gevinst indtræder langt senere. Ud fra analysen kan det dog ikke konkluderes, at der er særlige blandinger af de højtuddannede, som er mere værdifulde end andre. En aktuel baggrund for analysen er den forholdsvis dårlige produktivitetsudvikling i Danmark i det seneste årti. Et væsentligt spørgsmål er derfor, hvorvidt uddannelse kan bidrage til at øge væksten? Baseret på beregningerne i rapporten viser SAMMENFATNINGSTABEL 1, hvilken effekt det vil have på bruttonationalproduktet (stort set det samme som BVT) i den del af økonomien, der er analyseret på i rapporten, hvis andelen af personer med en lang videregående uddannelse forøges med ét procentpoint. Hvis den øvrige del af økonomien ligner den del, der er analyseret på i 3

8 rapporten, hvad angår produktivitetseffekter, vil resultaterne også afspejle effekten på BNP for hele økonomien ved at øge andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse med ét procentpoint. SAMMENFATNINGSTABEL 1 EFFEKT PÅ BNP AF ÉT PROCENTPOINT FLERE MED LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE HUM SAM TEK Fremstilling Individuel effekt 0,3 0,6 0,6 Fælleseffekt målt på TFP 0,4 1,1 1,1 Fælleseffekt målt på løn 0,5 0,5 0,6 Aggregeret effekt målt på TFP 0,6 1,5 1,5 Aggregeret effekt målt på løn 0,7 0,9 0,9 Privat service Individuel effekt 0,2 0,5 0,4 Fælleseffekt målt på TFP 0,3 0,7 0,2 Fælleseffekt målt på løn 0,6 0,6 0,5 Aggregeret effekt målt på TFP 0,5 1,0 0,5 Aggregeret effekt målt på løn 0,7 0,9 0,8 Anm.: Den aggregerede effekt er summen af den individuelle effekt, som er vægtet med lønnens andel af BVT, og fælleseffekten. Kilde: Egne beregninger. Det ses, at en stigning på ét procentpoint i den andel af de beskæftigede, der har en lang videregående uddannelse, giver anledning til en stigning i bruttonationalproduktet på ca. en pct., når der både tages hensyn til den individuelle effekt og fælleseffekten. Det skal her bemærkes, at effekterne i tabellen kun viser den stigning i bruttonationalproduktet, der isoleret set kan henføres til stigningen i personer med en lang videregående uddannelse. BNP-effekten kan reelt set være en del større, da flere højtuddannede kan give virksomhederne en tilskyndelse til at investere mere, og en stigning i investeringerne vil naturligvis også forøge BNP. 4

9 1 Indledning Der er for tiden stor fokus på vækst og produktivitetsudviklingen i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i de senere år har oplevet en produktivitetsudvikling, der har været dårligere end i de fleste andre OECD-lande. Det fremgår bl.a. af en rapport fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra Øget uddannelse er en af de oplagte muligheder for at øge væksten, og i denne rapport vil det blive analyseret, i hvor høj grad forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft bidrager til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten. I de fleste analyser af uddannelsens betydning for produktiviteten tages der udgangspunkt i, at den uddannede bliver mere produktiv. Det afspejles i, at uddannede får højere løn end ikke-uddannede. Der er dog også analyser, der peger i retning af, at uddannet arbejdskraft er speciel værdifuld for samfundet og ikke kun for den enkelte. I en række analyser fra mange forskellige lande er det således påvist, at der i de seneste årtier har været en voksende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, hvorimod efterspørgslen efter lavt uddannet arbejdskraft er blevet mindre. For Danmark er en sådan analyse offentliggjort i en artikel af Malchow-Møller og Skaksen fra Årsagen til dette skift i efterspørgsel over imod højtuddannet arbejdskraft er en kombination af den teknologiske udvikling og en øget global konkurrence fra lande med billig lavtuddannet arbejdskraft. I nærværende analyse vil der ikke blive set på det overordnede behov for mere højtuddannet arbejdskraft, men derimod på i hvor høj grad beskæftigede med videregående uddannelse bidrager til virksomhedernes produktivitet. Der vil også blive set på, hvorvidt der er forskel på bidraget til vækst og produktivitet fra forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft. Er det fx sådan, at ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede bidrager mere til produktivitet og vækst end personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse? I analysen skelnes der mellem en individuel og en fælles effekt af uddannelse. Den individuelle effekt er den, der normalt fokuseres på i 5

10 analyser af højtuddannedes produktivitet, og den viser, hvor meget individets produktivitet (løn) vokser som følge af uddannelse. Ud over den individuelle effekt af uddannelse kan der være en fælleseffekt i virksomheden ved at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Denne fælleseffekt hæver produktiviteten i virksomheden som helhed og kommer dermed virksomheden som helhed til gode eventuelt også de øvrige medarbejdere. Analysen viser, at hvad angår den individuelle effekt, så er den størst for personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Effekten er en lille smule lavere for personer med en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, hvorimod den er en del lavere for personer med en humanistisk uddannelse. Hvad angår fælleseffekten, så beregnes den til generelt set at være mindst lige så høj som den individuelle effekt. Dvs. uddannelse bidrager typisk med dobbelt så meget til produktiviteten, som det der afspejles i, at uddannelse giver højere lønninger til de uddannede. For så vidt angår de lange videregående uddannelser, så er fælleseffekten op mod dobbelt så høj som den individuelle effekt. Hvad angår de forskellige typer af uddannelser, peger analysen i retning af, at naturvidenskabeligt og teknisk uddannede bidrager mest til fælleseffekten inden for fremstillingssektoren, mens de samfundsvidenskabeligt uddannede bidrager mest inden for privat service. Hvis man udelukkende begrænser sig til at se på de lange videregående uddannelser, bidrager de samfundsvidenskabeligt uddannede med lige så meget inden for fremstillingssektoren som de naturvidenskabeligt og teknisk uddannede. De beregnede produktivitetseffekter af uddannelse giver mulighed for at lave en vurdering af, hvor meget BNP vil vokse, hvis uddannelsesniveauet vokser. Det viser sig, at hvis andelen af de ansatte i den private sektor, der har en lang videregående uddannelse inden for teknik og naturvidenskab, vokser med ét procentpoint, så vokser bruttoværditilvæksten (stort set BNP) i den private sektor med ca. én pct. 6

11 Resten af rapporten er struktureret som følger. I afsnit to er der en afgrænsning af analysen, og der introduceres væsentlige begreber. I afsnit tre præsenteres data og den metode, der anvendes. I afsnit fire beskrives det, hvor de højtuddannede er ansat i den private sektor. I afsnit fem findes beregningerne af produktivitetseffekterne af uddannelse. Endelig er der en kort konklusion og perspektivering i afsnit seks, der også omfatter beregningen af effekten af uddannelse på BNP-væksten. 7

12 2 Afgrænsning af analysen I denne rapport vil der fokuseres på, hvordan forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft bidrager til produktiviteten. Her er det vigtigt at understrege, at uddannelse kan have en yderligere værdi ud over, hvad der umiddelbart kan måles i kroner. For den enkelte kan forskellige former for viden således være værdifuld i sig selv, og for samfundet kan der fx være kulturelle værdier knyttet til forskellige uddannelser. Disse andre værdier er dog særdeles vanskelige at måle, og derfor vil der i denne rapport udelukkende blive analyseret på den produktionsmæssige værdi af uddannelse. Udgangspunktet for analysen er også, at Danmark har et vækstproblem, og i denne sammenhæng er det mest oplagt at fokusere på produktionsværdien af uddannelse. Et væsentligt bidrag i analysen er at opgøre, hvordan forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft bidrager til produktiviteten i virksomhederne. Den højtuddannede arbejdskraft vil således blive inddelt i følgende typer: 1. Personer med humanistiske, kunstneriske og pædagogiske uddannelser (HUM) 2. Personer med samfundsvidenskabelige, formidlings- og erhvervssproglige uddannelser samt politi/forsvar (SAM) 3. Personer med tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser (TEK) Dertil kommer, at rapporten sætter fokus på undergruppen bachelor-, kandidat- og forskeruddannelser med betegnelsen lange videregående uddannelser (LVU). I de følgende afsnit vil det blive analyseret, hvordan disse forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft påvirker produktiviteten i virksomhederne. Som baggrund for analysen er det dog vigtigt at få afklaret følgende forhold: For det første, hvorfor højtuddannet arbejdskraft skulle have en særlig betydning for produktiviteten i virksomhederne. For det andet, hvordan produktiviteten kan måles. 8

13 2.1 Uddannelse og produktivitet Udgangspunktet for mange økonomiske analyser er, at alle på arbejdsmarkedet får en løn, der præcis afspejler den værdi, som de hver især har for den virksomhed, hvori de er ansat. Med dette udgangspunkt er det forholdsvis nemt at opgøre, hvordan forskellige typer af uddannet arbejdskraft bidrager til produktionen, idet det fuldt ud kan måles ved hjælp af lønnen. Det betyder også, at produktionsværdien af uddannelse fordeles mellem to parter: den person, der har uddannelsen, og det offentlige. Det offentlige får sin del af værdien gennem betaling af skatter. For at opgøre den samfundsmæssige værdi af forskellige typer af uddannelser tager man dog typisk også hensyn til, at der er omkostninger ved at tage en uddannelse, og at der er forskel på, hvor mange år personer med forskellige uddannelser er aktive på arbejdsmarkedet. Denne type af beregninger er bl.a. foretaget i en rapport fra Det Økonomiske Råd i Disse beregninger viser, at de samfundsvidenskabelige uddannelser giver den største gevinst for samfundet idet nettogevinsten i forhold til den livsindkomst, der opnås uden uddannelse, er godt 50 pct. Naturvidenskabelige og tekniske uddannelser kommer på andenpladsen med en nettogevinst på godt 40 pct. De humanistiske uddannelser giver derimod kun en nettogevinst på fem pct. Disse beregninger fra Det Økonomiske Råd peger således i retning af, at det er de samfundsvidenskabelige uddannelser, der bidrager mest til at øge væksten i samfundet. Spørgsmålet er dog, hvorvidt uddannelse også giver anledning til gevinster for andre, end blot de der tager uddannelse? Dvs. er der en ekstra gevinst for virksomhederne og andre medarbejdere, når der ansættes højtuddannede personer? En mulighed for dette er, at personer med en høj uddannelse udfører visse opgaver mere effektivt end personer med kortere uddannelse, og de ansatte med kortere uddannelse lærer af at omgås og observere medarbejdere med høj uddannelse. En anden mulighed er, at højtuddannede foretager tekniske innovationer i virksomheden, som er med til at styrke hele virksomhedens produktivitet. En tredje mulighed er, at højtuddannet arbejdskraft er med til at foretage produkt- eller markedsmæssige innovationer, der gør, at virksomheden er i stand til at sælge produktet til en høj pris. 9

14 En fjerde mulighed er, at højtuddannet arbejdskraft bidrager til en mere effektiv ledelse og organisering af virksomheden. Der kan formodentlig være andre forhold, der gør, at produktiviteten bliver speciel høj i virksomheder, der anvender meget højtuddannet arbejdskraft. En del af denne højere produktivitet bliver naturligvis udbetalt som løn til de højtuddannede, men i mange virksomheder vil den samlede produktivitet være et komplekst resultat af mange forskellige forhold og ansættelse af mange forskellige medarbejdere, og det vil ofte være svært at henføre en højere produktivitet til enkelte medarbejdere. Der er også en del empiriske undersøgelser, der tyder på, at ansættelse af højtuddannet arbejdskraft bidrager til at øge produktiviteten for øvrige medarbejdere i virksomheden. 1 Munch og Skaksen har foretaget en analyse på danske data, der viser, at der er en tendens til, at lønniveauet er højere i virksomheder, der anvender meget højtuddannet arbejdskraft og det gælder i særlig grad i eksportvirksomheder. Nedenfor vil der blive argumenteret for, at dette peger i retning af, at produktiviteten også er højere i virksomheder, der anvender meget højtuddannet arbejdskraft. I det følgende vil der således blive fokuseret på virksomhedernes produktivitet, og hvorvidt højtuddannet arbejdskraft er med til at øge denne. Der kan stilles spørgsmål ved, hvor relevant en sådan analyse egentlig er. Hvis der er en tilstrækkelig høj grad af konkurrence på alle markeder, kan der argumenteres for, at det i længden kun er de mest effektive virksomheder, der overlever. Dvs. i længden vil lavproduktive og højproduktive virksomheder ikke kunne eksistere side om side, og det kan derfor være vanskeligt at analysere, hvorvidt anvendelse af højtuddannet arbejdskraft forøger virksomhedernes produktivitet. I praksis fungerer konkurrencen dog næppe så effektivt, at alle virksomheder på et givet tidspunkt er lige produktive. Selvom konkurrence trækker i retning af, at de mest produktive udkonkurrerer de mindre produktive, vil højproduktive og 1 Eksempler er Mas og Moretti (2009), der anvender data fra amerikanske supermarkeder, og Battu, Belfield og Sloane (2003), der anvender data fra britiske virksomheder. 10

15 lavproduktive virksomheder formodentlig kunne eksistere side om side i tilstrækkelig mange år til, at det er muligt at observere, hvorvidt uddannelse er med til at forøge virksomhedernes produktivitet. Det bør også nævnes, at højtuddannet arbejdskrafts betydning for produktiviteten for andre end de uddannede ikke nødvendigvis kun udmønter sig i den enkelte virksomhed, men måske også i et geografisk område. I en analyse fra 2004 på amerikanske data viser Moretti således, at lønnen generelt set er højere for alle i byer, hvor der er mange højtuddannede end i byer, hvor der er færre højtuddannede. I den analyse, der foretages i det følgende, vil der dog udelukkende blive fokuseret på, hvorvidt ansættelse af højtuddannede øger produktiviteten i virksomhederne. 2.2 Mål for produktivitet Værdien af den produktion, der foregår i en virksomhed, er et resultat af, at virksomheden anvender forskellige typer af arbejdskraft sammen med bygninger, maskiner, herunder computere, samt rå- og hjælpevarer. Værditilvæksten er værdien af produktionen, når man fraregner omkostningerne til rå- og hjælpevarer. Dvs. værditilvæksten er den værdi, som arbejdskraft, bygninger og maskiner tilfører et produkt, hvad enten det er en vare eller en serviceydelse. Det mest simple mål for produktivitet er, hvor stor værditilvæksten er pr. medarbejder, og dette kaldes for arbejdsproduktiviteten. En fordel ved dette mål er, at det er simpelt, og det er let at beregne. Det betyder også, at målet udregnes med stor nøjagtighed. Ulempen er, at målet ikke tager hensyn til, at arbejdskraft får hjælp fra maskiner og bygninger til at skabe produktet. Omfanget af den produktion, der foregår i virksomheden er naturligvis i høj grad et resultat af, hvor meget virksomheden anvender af bygninger, maskiner og forskellige typer arbejdskraft. Det er dog også et resultat af, hvor dygtig virksomheden og dens medarbejdere er til at anvende de ressourcer, der benyttes. Nogle virksomheder er måske bedre til at organisere arbejdet end andre virksomheder, og nogle virksomheder råder måske over viden, der gør dem særligt effektive. 11

16 Denne overordnede effektivitet ved at producere kaldes ofte for totalfaktorproduktivitet (TFP). Dette er i princippet klart det mest interessante mål for virksomhedernes produktivitet, idet det afspejler, hvor effektivt virksomhederne udnytter de ressourcer, der anvendes i form af arbejdskraft, maskiner, bygninger m.v. Med andre ord, hvis TFP kan forøges i en virksomhed, betyder det, at virksomheden kan producere mere uden anvendelse af yderligere ressourcer. En væsentlig ulempe ved TFP er, at det kun kan beregnes med forholdsvis stor usikkerhed. På trods af dette vil TFP være et væsentligt mål for produktivitet, som vil blive anvendt i det følgende. I et appendix er der redegjort for, hvordan TFP er beregnet. Et tredje mål for produktiviteten er lønniveauet i en virksomhed. En højere produktivitet i en virksomhed vil udmønte sig i en bedre indtjening, og det vil ofte smitte af på lønningerne i virksomheden. 2 Hvis højtuddannet arbejdskraft forøger produktiviteten i virksomheden, vil det derfor formodentlig afspejles i et højere lønniveau i virksomheden. Det er her vigtigt at understrege, at det naturligvis skal forstås som et højere lønniveau ud over det, der kan forklares ved, at højtuddannet arbejdskraft typisk får en højere løn end lavt uddannet arbejdskraft. En klar fordel ved at måle produktivitet ved hjælp af lønniveauet er, at lønninger måles med stor præcision. En ulempe er, at lønninger forbliver et indirekte mål for produktivitet. Dvs. lønniveauet måler kun produktivitet, hvis en højere produktivitet i en virksomhed faktisk afspejler sig i højere lønninger. Dette vil formodentlig være tilfældet i varierende grad i forskellige virksomheder i forskellige brancher. Hvis det fx er forholdsvis nemt for virksomheden at erstatte den ansatte arbejdskraft med andre medarbejdere, vil lønningerne i virksomheden nok kun i begrænset omfang afspejle forhold i virksomheden og i langt højere grad afspejle forhold på arbejdsmarkedet. 2 Der er mange empiriske undersøgelser, der dokumenterer, at virksomhedens indtjening har en afsmittende påvirkning af lønninger i virksomheden, se fx Blanchflower, Oswald og Sanfey (1996) og Arai (2003). 12

17 3 Data og metode Data i denne rapport trækker på mange forskellige kilder. I TABEL 3.1 er vist udvælgelsen af virksomheder til rapporten, som er virksomheder i velmålte 3 brancher. Den første søjle viser enheder (CVR-numre), som er reelt aktive i den generelle firmastatistik på det private område i perioden Antallet af virksomheder er svagt stigende over tid med undtagelse af Det private område er defineret fra ejerskabsformen men også branchetilknytning. TABEL 3.1 UDVÆLGELSE AF VIRKSOMHEDER Anm.: Kilde: Enheder i den generelle firmastatistik Enheder efter oplysninger om ansatte er tilknyttet Enheder i velmålte brancher Ansatte er inkl. ejer. Egne beregninger. Da rapporten både skal anvende oplysninger om de ansatte og om virksomhedernes værditilvækst, bliver det antal virksomheder, der analyseres på, noget mindre. I fx 2000 (jf. TABEL 3.1) findes der i den generelle firmastatistik virksomheder. Når der yderligere stilles som krav, at der skal være oplysninger om de personer, der er ansat, fås, at virksomheder forsvinder fra den generelle firmastatistik. Den største del af disse virksomheder er uden ansatte og ejere (96,3 pct.), hvor der fx kan være tale om holdingselskaber. En anden forklaring på, at disse virksomheder forsvinder, er, at der er en tidsmæssig forskydning mellem opgørelserne i forskellige 3 Velmålt har i denne forbindelse betydningen, at branchen indgår i regnskabsstatistikken, og dermed kan værditilvækst opgøres. 4 Hovedårsagen er en revision i branchenomenklaturen i det pågældende år, hvor Danmarks Statistik skiftede fra DB93 til DB03. 13

18 datakilder. 5 Endelig reduceres antallet af virksomheder i år 2000 til , som er virksomheder i velmålte brancher, dvs. med oplysninger om værditilvækst. Årsagen til denne reduktion er, at regnskabsstatistikken, som er hovedkilden til virksomhedernes værditilvækst, kun inkluderer de private byerhverv. Oveni kommer at råstofudvinding er udeladt, fordi det traditionelt er et erhverv med meget kraftige investeringer (fx borefelter), som stiller anderledes krav til måling af produktivitet. Brancher, som ikke er medtaget, er landbrug, fiskeri, forsyningsvirksomhed, post og tele (som kun er i regnskabsstatistikken fra 2001 og frem), finansielle tjenester, offentlige tjenester, sundhed, uddannelse, foreninger, kultur, renovation og kategorien uoplyst. Dertil kommer, at den almennyttige boligsektor også er udeladt. I forbindelse med analysen er det som udgangspunkt uhensigtsmæssigt at ekskludere brancher, som finansielle tjenester og telesektoren, der begge har relativt mange ansatte med en videregående uddannelse. På trods af de udeladte brancher omfatter analysen dog ca. 80 pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor. 3.1 Uddannelse Der findes over registrerede uddannelser, men i forhold til analysen er det nødvendigt at kategorisere disse mange uddannelser i forholdsvis få grupper. Som allerede omtalt kan uddannelse opdeles i tre retninger. I appendiks E er angivet de 10 væsentligste videregående uddannelser blandt privat ansatte i Danmark inden for hver retning. For undergruppen af lange videregående uddannelser er de 10 vigtigste uddannelser også givet for hver retning i appendiks E. Gruppen med alle HUM-uddannede indeholder blandt andet pædagogog folkeskolelæreruddannelserne, korrespondentuddannelsen og 5 Specifikt gælder det mellem opgørelserne i den generelle firmastatistik (ultimo december) og opgørelsen over de ansattes tilknytning til virksomheden (ultimo november). 14

19 uddannelserne som cand. mag. Fokuseres kun på HUM med en lang videregående uddannelse, er det uddannelser som korrespondent og cand. mag., som dominerer. Blandt de mest hyppige uddannelser i SAM-gruppen er handelshøjskoleuddannede (cand. merc., HA, HD), cand. jur., datamatikere og journalister. For de lange videregående SAMuddannelser dukker cand. oecon., cand. polit., cand. psych. og cand. scient. pol. op blandt de mest udbredte. For TEK-gruppen er de mest udbredte blandt andet sygeplejerske, laborant, cand. med. og ingeniører. På listen for de lange videregående TEK-uddannelser kommer også cand. arch. og cand. odont. med. For den generelle inddeling HUM, SAM og TEK er der en del heterogenitet i uddannelserne. Denne indsnævres noget, når fokus er på de lange videregående uddannelser, som dog indeholder en del uddannelser, der tilhører de liberale erhverv (cand. jur., cand. med. og cand. odont.). Det kan være en konsekvens af, at ejeren tæller med som en beskæftiget i analysen. 3.2 Produktivitet Som allerede omtalt anvendes tre produktivitetsmål, som varierer i forhold til datakrav og fortolkning. Fra det simple mål, arbejdsproduktivitet, til det avancerede mål, totalfaktorproduktivitet. Arbejdsproduktivitet Arbejdsproduktivitet er formentlig det mest benyttede mål for produktivitet. Data er som regel let tilgængelige, og det er simpelt at beregne. Det er typisk opgjort som bruttoværditilvæksten i faste priser i forhold til antal hoveder eller arbejdstimer. I rapporten anvendes et kvalitetsjusteret mål for antal ansatte. Dette mål er meget simpelt dannet ved at omdanne de forskellige typer af arbejdskraft opgjort på uddannelser, erfaring som lønmodtager, branche og køn til den samme type arbejdskraft ved at anvende den gennemsnitlige timeløn på arbejdsmarkedet for den givne type 15

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Produktivitetsanalyse 2017

Produktivitetsanalyse 2017 Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand

Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens

Læs mere

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling april 2013 Udført for Djøf Henrik Barslund Fosse, seniorrådgiver Rasmus Højbjerg

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere