SKOLE CYKLINGS HÅNDBOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLE CYKLINGS HÅNDBOG"

Transkript

1 SKOLE CYKLINGS HÅNDBOG

2 Rømersgade København K T SKOLECYKLINGSHÅNDBOGEN Håndbogen er fi nansieret af TrygFonden og Den Statslige Cykelpulje Tekst: Anette Jerup Jørgensen og Erik Bølling-Ladegaard, Cyklistforbundet Layout: Essensen.com Tryk: Elbo A/S, Kolding Oplag: 7000 ISBN

3 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / INTRODUKTION / 3 IND HOLD INTRODUKTION 5 Målgrupper 5 Forudsætninger 7 Skolens cykelniveau 8 Problemstillinger 8 Beredskab 8 Fremgangsmåde 9 HANDLING 11 Cykelpraksis 12 Undervisning 23 Cyklen 26 Trafikregulering 26 Fysiske forandringer 33 Proces 36 Skærbæk Skole 52 Skansevejens Skole 54 Seden Skole 56 Egumvejens Skole 59 Samlede erfaringer 61 BAGGRUNDSVIDEN 63 Hvorfor skolecykling og hvorfor nu? 63 Skolecyklingens betingelser og barrierer 68 Barnet og cyklen cykelsikkerhed 68 Trafiksikkerhed 71 Familiens transportvaner og omgangskredsens 73 Skolevejen 74 Skolen 79 Kommunen 81 Aktørerne en oversigt 84 CASES 41 Nørrebro Park Skole 42 Valby Skole 46 Kirkebjerg Skole 49 BILAG 87 Forløb og metode 87 Kilder og henvisninger 91

4 4 MIKKEL ØSTERGAARD

5 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / INTRODUKTION / 5 INTRO DUKTION Børn cykler først og fremmest, fordi de kan lide det. Cykling for sundhed og for at reducere trængsel, miljø- og klimaproblemer, er ikke barnets gebet. Men at være selvkørende, at mærke fart, styring og kontrol, at bruge krop og sanser det giver barnet en helt unik oplevelse af sig selv og sine omgivelser. Dertil kommer, at børn, der cykler til skole, har bedre indlæringsevne end børn, der ikke cykler. Deres sundhed og trivsel er bedre. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at børn, der får gode cykeloplevelser, er mere tilbøjelige til at vælge cyklen som dagligt transportmiddel senere i livet. Skolecykling er et fundament for vores cykelkultur, og cykling til skole bør være en naturlig del af børns opvækst. Derfor har vi gennemført forskningsprojektet Tryg og sikker skole cykling. Målet er at undersøge, hvordan man fremmer skole cykling og overvinder barrierer. Den viden, håndbogen indeholder, vil kunne udgøre et fælles grundlag for dialog og samarbejde mellem kommune, skole og hjem. Projektet er ofte udført i et samarbejde mellem Cyklistforbundet, Syddansk Universitet og 25 skoler i otte kommuner. Det er finansieret af TrygFonden og Statens pulje til mere cykeltrafik I projektets forløb er der gennemført en række foranstaltninger og aktiviteter på skolerne ud fra den enkelte skoles egen vurdering og ønske. Infrastrukturforbedringer og trafikreguleringer har været iværksat af kommunen og følger dennes tids- og investeringsplaner. I de tilfælde, hvor forbedringer og reguleringer er tidssammenfaldende med projektet, er effekterne heraf inddraget i projektet. Projektets resultater, kombineret med den viden og erfaring vi har fra Cyklistforbundets børnekampagner, udgør indholdet i denne håndbog. Håbet er, at indholdet kan inspirere til at fastholde og videreudvikle skolecyklingen. Håndbogen består af fem dele: Denne første del kan læses som en igangsættende indledning. Anden del er handlingsdelen. Her gennemgås de redskaber og aktiviteter, der er blevet afprøvet i forskningsprojektet. Det er projektets værktøjskasse. Tredje del indeholder syv cases som eksempler på, hvad der er sket på skolerne. I fjerde del præsenteres en baggrundsviden om skolecyklingens betingelser. Denne viden kan anvendes i argumentationen for at sætte aktiviteter i værk. Femte del er bilag. Her gennemgås forløb og metode i forskningsprojektets to dele: Forskningsdelen på Syddansk Universitet og interventionsdelen styret af Cyklistforbundet. I bilaget er der desuden kilder og henvisninger. MÅLGRUPPER Hvis man har et ønske om, at børnene på skolen skal cykle mere end de allerede gør, kan denne håndbog være en hjælp. Man kan være en færdselskontaktlærer eller en idrætslærer, en forælder eller en forældregruppe, skolebestyrelsen eller skoleledelsen, en politiker i kommunen eller en ansat i en af kommunens forvaltninger.

6 6 Alle kan som enkeltperson eller gruppe tage det første skridt. Målgruppen er dermed ret bred, idet håndbogen henvender sig til alle, der ønsker at gøre en indsats for skolecyklingen. Sagt mere specifikt indeholder håndbogen konkrete forslag til redskaber, der kan anvendes af de personer, der er i en position, hvor de kan skabe forandring. Håndbogen henvender sig dermed primært til ansatte i trafikog miljøforvaltningen, skoleforvaltningen og sundhedsforvaltningen i kommunen. Den henvender sig til skolerne, til de ansatte på skolen og til skolebestyrelsen. Den kan også læses og bruges af forældre, der er i tvivl om, hvorvidt de vil lade deres børn cykle til skole. Cykeltræning, cykelsikkerhed og trafiksikkerhed er forældrenes ansvar. Men skolen kan gøre meget for at understøtte og bidrage med cykeltræning, så også de børn, hvis forældre ikke træner med dem, lærer at cykle. Kommunen kan bane vejen for mere skolecykling ved at stille krav til skolerne om at formulere en trafikpolitik og i øvrigt sikre, at skolevejene er trygge og sikre. Når kommunens, skolens og forældrenes bestræbelser går i samme retning, kan man nå meget langt med skolecykling. FORUDSÆTNINGER Forudsætningerne for at mange børn cykler til skole er: At barn og cykel passer sammen, og at barnet er cykelsikkert. At barnet er så gammelt, at det kan overskue trafiksituationer eller bliver fulgt af en voksen. At der er en positiv indstilling til cykling i hjem og omgangskreds. At skolevejen er tryg og sikker. At skolen lægger vægt på, at børnene cykler. At kommunen skaber de nødvendige fysiske rammer for skolecykling. Hvis disse forudsætninger er til stede, vil der normalt være mange børn, der cykler til og fra skole. Hvis der alligevel kun er få børn, der cykler under sådanne optimale omstændigheder, skal der måske en god kampagne eller en event til at sætte gang i hjulene. Hvis forudsætningerne ikke er til stede, er det en god idé at sætte ind dér, hvor manglen er størst og falder tydeligst i øjnene. Det er det, denne håndbog handler om. MIKKEL ØSTERGAARD

7 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / INTRODUKTION / 7

8 8 SKOLENS CYKELNIVEAU HVOR MANGE BØRN CYKLER TIL SKOLE? Dette spørgsmål kan være udgangspunkt for, om man vælger at sætte en forandringsproces i gang. Landsgennemsnittet ligger på 45 % af skolens samlede børnetal. Dette tal dækker naturligvis over store variationer, som kan henføres til en lang række lokale forhold. Ligger skolebørnenes cykelandel under gennemsnittet, kan det være argumentet for at gå i gang. Men også, hvis det ligger over, bør man overveje, om der kan være potentiale for forbedringer. SAMMENLÆGNINGER AF SKOLER OG STØRRE SKOLE - OPLAND KAN I SIG SELV VÆRE ANLEDNING TIL AT GØRE EN INDSATS FOR BARE AT HOLDE DET EKSISTERENDE NIVEAU. Hvis der ikke allerede findes et overblik på skolen over, hvor mange børn, der cykler, kan man gennemføre et par tællinger af antallet af parkerede cykler på skolens område. Sammenholdt med skolens elevtal giver det et indtryk af cykelandelen. Tæl f.eks. en ugedag med godt vejr og en anden med dårligere vejr. Tæl forår/forsommer eller tidligt efterår, da man her får et rimeligt retvisende billede af situationen. Et andet udgangspunkt for handling kan være, at antallet af cyklende børn er faldende. Eller at antallet af børn, der bliver kørt, er stigende. Det generelle billede er, at andelen af børn, der cykler til skole faldt markant i 1990 erne. Over en længere periode, fra 1978 til 2000, blev antallet af børn, der blev kørt til skole i bil fordoblet. Siden har andelen af børn, der anvender cyklen som primært transportmiddel til skole ligget stabilt omkring 45 %. Observerer man på skolen, at cykelstativer, der før var fyldt med cykler, gradvist bliver mindre anvendt, eller at trafiksituationen foran skolen gradvist er blevet mere kaotisk, kan det det være begrundelser for at sætte ind. PROBLEMSTILLINGER Men der er andre faktorer, som kan danne grundlag for forandringsskabende initiativer; f.eks.: Børnene klager over, at deres cykler bliver hærget. Cykelparkeringen er ikke optimal, cyklerne står i vejen og parkeres tilfældigt. Grupper af forældre ønsker, at deres børn får bedre cykelforhold. Kommunen er i gang med at udvikle en cykelpolitik. Skolen ønsker at styrke børnenes fysiske aktivitet. POINTEN ER, AT DET BEDSTE UDGANGSPUNKT FOR HAND- LING ER ET KONKRET PROBLEM ELLER EN SAG, DER FAL- DER I ØJNENE, OG SOM MAN KAN SAMLES OM. Når problemet er defineret, drejer det sig om at undersøge hvilke tiltag, der kan igangsættes for at forbedre situationen, og at inddrage den eller de aktører, der skal i spil. Indsatsen kan rettes mod kommunens trafik- og cykelpolitik, dens skole- og skoleoplandspolitik, skolevejene i kommunen, skolens trafikarealer, skolens trafikpolitik og sundhedspolitik, forældrenes forbehold og egne transportvaner eller børnenes cykler og cykelevner. BEREDSKAB HVOR ER DER MULIGHEDER FOR AT FINDE ENGAGE- MENT? Find ud af, om skolecykling er et emne på skolen. Diskuteres det blandt børn, forældre, lærere, forældrebestyrelse eller står skolens tekniske servicemedarbejder i problemer til halsen med forkert parkerede cykler? Tag fat der, hvor der er noget, der rør sig. Saml en lille arbejdsgruppe, der sætter sig for at lokalisere problemerne, deres omfang og potentialet for forandringer. Er der på skolen blandt lærere, forældre og børn, i kommunen hos politikere eller i forvaltninger, en basis for at sætte noget i gang et ønske eller en interesse i at gøre en indsats for at gøre skolecyklingen på skolen bedre? Den gruppe, der skal mobiliseres, afhænger delvist af, hvilke problemstillinger man tager fat i. Men både i forhold til emnevalg og gruppens sammensætning drejer det sig om ikke at se for snævert på problemstillingen. Alle de faktorer, der har betydning for, om børn cykler til skole, hænger indbyrdes sammen. Når man påvirker én af faktorerne, smitter det som regel af på de andre. Derfor behøver man heller ikke som udgangspunkt at fokusere snævert på, om det nu er børnene, lærerne, skolebestyrelsen, politikerne osv., der skal mobiliseres. Tages emnet op, og er problemet tydeligt, viser beredskabet sig.

9 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / INTRODUKTION / 9 ANNA BØLLING LADEGAARD CYKELTRÆNING ER FORÆLDRENES ANSVAR. SKOLEN KAN GØRE MEGET FOR AT UNDERSTØTTE OG BIDRAGE MED CYKEL- TRÆNING, SÅ OGSÅ DE BØRN, HVIS FORÆLDRE IKKE TRÆNER MED DEM, LÆRER AT CYKLE. FREMGANGSMÅDE Vi foreslår altså følgende fremgangsmåde: Vurdér cykelsituationen på skolen. Ligger den på, over eller under gennemsnittet på 45 %, eller er der et fald i antallet af cyklende elever? Vurdér, om der er et ønske om mere cykling til stede på eller omkring skolen eller i kommunen, og om dette ønske også omfatter viljen til aktivt at gøre noget. Vurdér, hvad hovedproblemet er og om det ligger hos børnene, forældrene, skolevejen, skolen eller kommunen. Problemerne må gerne være bredt formuleret, og der kan igangsættes flere sideløbende initiativer. Det vigtigste er at få inddraget de aktører, der skal i sving, samt skabe en generel accept og bred opbakning i hele skolemiljøet. I det følgende afsnit gøres der rede for hvilke typer af redskab, der kan tages i anvendelse og hvilke problemområder, de retter sig imod. Gennemgangen omfatter samtlige interventioner, der har været anvendt på skolerne i forbindelse med forskningsprojektet.

10 10 MIKKEL ØSTERGAARD

11 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 11 HAND LING Når man har lokaliseret det problemfelt, man vil gøre noget ved, skal man indkredse målgruppen og beslutte sig for hvilke typer af interventioner, der skal anvendes. Vi har valgt at opdele interventionsredskaberne i grupper efter, hvordan de hovedsageligt anvendes. Cykelleg, kampagner og cykelprøver retter sig mod børnenes praktiske cykling og dermed deres cykelsikkerhed og trafi ksikkerhed. En række tiltag er rettet specifi kt mod klasseundervisning med fokus på vidensformidling. Nogle få er rettet mod selve cyklen og dens vedligeholdelse. Disse tre typer tiltag er skole-interne og kan integreres i undervisningstiden og tilpasses til fagspecifi kke undervisningsforløb. Læs mere i afsnittet om cases. De skole-eksterne tiltag drejer sig om adfærds- og trafi kregulering samt fysiske forandringer og vedligeholdelse af de fysiske omgivelser. Indsatser på disse områder kræver afbalancering af en række trafi kale hensyn og er ofte forbundet med kommunens drifts- og anlægsbudget. Opdelingen er naturligvis ikke vandtæt. Elementer fra praktisk cykling kan f.eks. indgå i klasseundervisningen. Og adfærdsregulering gennem fysiske forandringer er også almindeligt forekommende. Det er ikke et problem, men blot tegn på, at tingene hænger sammen. Grupperne ser således ud: Tiltag rettet mod praksis: Cykelleg, cykelprøver og kampagner. Tiltag, der er beregnet specifi kt til undervisning: Færdselsundervisning, herunder Se min cykel, kampagnematerialer, der kan bruges i undervisningen og Find din sikreste skolevej. Tiltag rettet mod cyklen: Værksted og kursus i vedligehold. Adfærdsregulering bl.a. gennem trafi kregulering: Hastighedsregulering, trafi kadskillelse, begrænsning af biler ved skolen, trafi kpolitik, herunder hjelmpolitik og voksenskolepatrulje. Fysiske forandringer, skiltning og generel markering af, at dette er en skolevej. Infrastruktur i form af stier, kryds, cykelparkering og vedligeholdelse. Som afslutning på handlingsdelen omtales processerne, og hvordan man fastholder de nye cyklister, så de bliver ved med at cykle. I denne opdeling er børnene, skolen og kommunen de direkte målgrupper. Forældrene kan evt. inddrages i værkstedskurser. Men de bør altid orienteres om alle projekter og tiltag, der igangsættes for at forbedre forholdene for skolecyklingen. Det er i forældrenes interesse og i den sidste ende deres ansvar, at deres børn kan cykle sikkert, og derfor er deres opbakning helt fundamental.

12 12 Den følgende gennemgang af redskaberne er inspiration til, hvad man som forældre, skoleleder, lærer eller ansat i kommunal forvaltning kan gøre for at få fl ere elever til at cykle til skole og i undervisningstiden. Det er altid en god idé at tilpasse redskabet til de lokale forhold i den enkelte kommune og på den enkelte skole. CYKELPRAKSIS Børnenes cykelevner er fundamentet for skolecyklingen. Mange børn kan allerede cykle, når de starter på skolen, men nogle forældre mener, at børn kan vente med at lære at cykle, til de når trafi ksikkerhedsalderen. Erfaringen viser, at jo tidligere børn lærer at cykle, des nemmere har de ved at blive sikre cyklister. Hvis skolecyklingen skal fremmes, er både forældrenes og skolens engagement vigtig. Forældrene skal lære deres børn at cykle og vedligeholde og videreudvikle cykelfærdighederne ved jævnligt at cykle med deres børn. Skolen skal sikre, at cykling kommer ind i børnenes hverdag, og den har desuden en vigtig rolle i forhold til udvikling af børnenes trafi ksikkerhed. DET FØRSTE AFSNIT DREJER SIG OM UDVIKLING AF CY- KELSIKKERHED GENNEM LEG OG TRÆNING. DERNÆST KOMMER ET AFSNIT OM TRAFIKSIKKERHED OG CYKEL- PRØVER. OG ENDELIG ET STØRRE AFSNIT OM NOGLE AF DE KAMPAGNER, DER KAN GENNEMFØRES FOR AT SÆTTE YDERLIGERE GANG I SKOLECYKLINGEN. Skolerne i Danmark er forpligtet til at sikre børnenes CYKELLEG OG CYKELTRÆNING Børn skal være cykelsikre, før de kan blive trafi ksikre. Derfor er det vigtigt at træne børnenes cykelsikkerhed. Øvelse gør som bekendt mester, så træning og leg skal integreres i børnenes skoledag og gennemføres fl ere gange. Man kan sikre gentagelsen ved at indføre faste cykeldage, hvor man bruger cyklen i klassens time, i idrætstimerne eller cykler i emne- og temauger. CYKELLEG Cykelleg handler om at have det sjovt, og samtidig at blive sikker på cyklen. Cykelleg giver cykelsikkerhed. Konceptet består i al sin enkelhed af en række kendte børnelege, der er omdannet til cykellege. Under legen indlæres balance, afstands- og fartbedømmelse, rum- og retningssans og alle former for manøvrer på cyklen. Børnene lærer hurtigt at tage hensyn til hinanden og reagere på andres adfærd. Cyklen bliver gradvist en forlængelse af barnets krop, og jo mere barnet leger, des mindre opmærksomhed og koncentration kræver selve cyklingen. ET BARN, DER PRIMÆRT ER OPTAGET AF AT HOLDE BA- LANCEN OG AF AT FÅ FØDDERNE TIL AT KØRE PEDA- LERNE RUNDT, ER IKKE KLAR TIL AT BLIVE SLUPPET UD I TRAFIKKEN. Men kan man først lege Kongens Efterfølger og fange sæbebobler på cykel, er man godt på vej til at blive en cykelsikker cyklist. Cykelleg udgør en god forberedelse til, at børnene senere kommer ud og øver sig i trafi kken. Cykelleg henvender sig til børn i alderen 2-12 år. Børn helt ned til 2 år kan sagtens være med på de små løbecykler uden pedaler. Cyklistforbundets bog 20 Cykellege indeholder inspiration og gode tips til at komme i gang. Hver enkelt leg er beskrevet med hensyn til, hvad den går ud på, hvordan den foregår, hvilke rekvisitter man har brug for, og hvor meget plads den kræver. De allerfl este lege kan gennemføres på skolens legeplads eller i skolegården. Cykelleg i indskolingen er naturligvis helt oplagt. Børnene synes, det er sjovt og udfordrende, og de lærer en masse, mens de leger. Erfaringer fra forskningsprojektet viser, at også på mellemtrinet, hvor mange ellers begynder at cykle selv, er der på de fl e- ste skoler et stort behov for at træne børnenes cykelsikkerhed. De fl este cykellege kan gradueres til forskellige aldersgrupper.

13 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 13 Der er udviklet legebeskrivelser til børn i alderen 6-12 år. Det er vigtigt, at legene løbende tilpasses børnenes alder og kunnen, så de bliver udfordret på det niveau, de er. Ellers synes de ikke, at det er sjovt! Både større børn og voksne kan faktisk have glæde af at få testet deres cykelsikkerhed med jævne mellemrum. Find materialet på DEN MOBILE CYKELBANE Selvom man er blevet år, kan det stadig være svært at orientere sig i trafikken, give tegn og samtidigt holde balancen uden at slingre. En cykelbane kan derfor være et godt redskab til at gøre eleverne mere trafiksikre på en sjov og udfordrende måde. Rådet for Sikker Trafik har udviklet en mobil cykelbane målrettet klasse, hvor børnene lærer at holde balancen ved igangsætning og stop, give signal uden at slingre, orientere sig uden at ændre retning og styre cyklen i svære situationer. Alle kommuner i landet har hver mindst én bane til rådighed, som skolerne kan låne gratis. Det tager minutter at sætte banen op, og den fylder minimum 10 x 20 meter. Banen vejer ØVELSER PÅ CYKELBANER OG CYKELLEGE ER GODE REDSKA- BER TIL AT GØRE BØRN CYKELSIKRE. RÅDET FOR SIKKER TRAFIK

14 14 MIKKEL ØSTERGAARD

15 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / kg og kan f.eks være i en stationcar. Banen er dermed nem at bruge i f.eks. idrætstimerne, på en temadag om trafi k, i emneuger eller som optakt til Cyklistprøven i 6. klasse. Der kan kun være én elev ad gangen på banen. Man kan derfor med fordel kombinere cykelleg og cykelbanen, så hver elev får lov til at teste sig selv på cykelbanen, mens de andre elever leger. Den mobile cykelbane er beregnet til mellemtrinet. Læs mere om cykelbanen på k.dk/cykelbane CYKLIADEN Cykliaden er en aktivitet, der sætter cykling på dagsordenen f.eks. som en alternativ måde at lave skolernes motionsdag på. Cykliaden er en slags skattejagt. Eleverne skal besøge en række poster, og på hver post skal de løse en opgave. Opgaverne udfordrer elevernes cykelevner eller deres cykelviden. Man kan f.eks. lave ringridning på cykel. I normal ringridning skal en lille ring fanges på en lanse i fuld fart til hest. I cykelvarianten kan man f.eks. ramme en ophængt bold med en lanse eller et boldtræ. Man kan også få eleverne til at tippe en 13 er, dvs. besvare 13 spørgsmål om cykling. Man tester derved elevernes viden om, hvad der skal være på cyklen, og hvad man må i trafi kken osv. Der er inspiration til mange opgaver og opgavebeskrivelser til Cykliaden på Aktiviteten organiseres således, at lærerne placeres på hver sin post med en opgavevejledning og leder eleverne igennem opgaven. Alle klasser får et rutekort, der viser posternes placering og rækkefølge. Hvis der er mange hold, starter de ved forskellige poster. Man kan gøre det til et større arrangement ved at lave det i samarbejde med andre skoler i lokalområdet, så både skoler og klasser konkurrerer mod hinanden. Cykliaden er velegnet til mellemtrinet og udskolingen. CYKLISTPRØVER Rådet for Sikker Trafi k har udviklet materialer til skolernes cyklistprøver. Rådet opfordrer alle kommuner til at få deres skoler til at gennemføre cyklistprøverne og til at udvikle en lokal trafi kpolitik. Se k.dk/skole/undervisning DEN LILLE CYKLISTPRØVE Prøven er en god anledning til at give eleverne kendskab til færdselsreglerne og samtidig en mulighed for at træne og afprøve deres manøvrefærdigheder på cykel. Den teoretiske del består af samtale og diskussion om trafi k i klassen, hvor trafi kforløb bliver gennemgået på projektor eller interaktiv tavle. Den praktiske del bliver afviklet på en lukket bane som en slags stjerneløb. Eleverne er med til at designe og opstille banerne og får på den måde ejerskab og engagement i forhold til opgaven. I den teoretiske del af prøven kan man også arbejde med Street View i Google Maps. Det er nemt at bruge og kan gøre undervisningen mere nærværende og levende for eleverne, da de kan relatere læringen til trafi kken i deres eget nærområde. Skolen bør inddrage forældrene i perioden inden prøven. Man kan f.eks. formulere den opgave, at de sammen med barnet skal tjekke cyklens sikkerhed og udstyr. Og man kan opfordre dem til at cykle med børnene og tale om, hvad de skal være opmærksomme på, og hvad de skal gøre, når de cykler på eksempelvis en vej uden cykelsti, i et lyskryds, ved en hovedvej, ved busstoppested mm. Den lille cyklistprøve er rettet mod indskolingen (2.-3. klasse). DEN STORE CYKLISTPRØVE Når eleverne når mellemtrinet, begynder mange af dem at cykle alene eller sammen med kammerater. Det er derfor vigtigt, at både skole og forældre bakker op om eleverne og ruster dem bedst muligt til at færdes i trafi kken på egen hånd. Den store cyklistprøve styrker elevernes viden om færdselsreglerne og øger deres risikoforståelse.

16 16 Konkret bliver eleverne vurderet på, om de kender færdselsreglerne, og om de kan omsætte dem til praksis i en køreprøve i trafi kken. Der er en øveprøve tilgængelig på nettet. Læreren kan sende et link til øveprøven til forældrene via forældre-intra. Den er nem og hurtig at gennemføre det er en god måde at involvere forældrene på. Øveprøven kan fi ndes på k. dk/skole/undervisning/cp/forældre Den store cyklistprøve er beregnet til mellemtrinet (6.klasse). KAMPAGNER CYKELKAMPAGNER KAN VÆRE EN GENVEJ TIL AT FÅ FLERE ELEVER OP PÅ CYKLERNE. DET SKABER BEGEJSTRING AT CYKLE SOM EN DEL AF EN KAMPAGNE, HVOR MAN ER ET HOLD, DER STÅR SAMMEN OM AT CYKLE MEST MULIGT. Der fi ndes en række landsdækkende kampagner, som man kan gøre brug af. Man kan vælge at bruge dem, som de er, eller bygge videre på dem med lokale aktiviteter og arrangementer. Eller man kan udvikle sine egne lokale kampagner. Og endelig kan man købe kampagneaktiviteter fra private udbydere. Uanset hvad man vælger, er fællesskabet dét bærende element, der skaber nye cyklister. ALLE BØRN CYKLER ABC ABC er Cyklistforbundets årligt tilbagevendende cykelkampagne for skolebørn i alle aldre. Formålet er at få fl ere elever til at cykle til og fra skole og til at cykle mere i det hele taget. I to uger i september samler klassen point ved at cykle så mange dage som muligt. Cykler man med hjelm, giver det ekstra point. Efter kampagnen trækkes der lod om mange store og mindre cykelpræmier f.eks. cykler til en hel klasse eller en klassefest. Præmierne er således til hele klassen også selv om der er børn, der ikke cykler. Men jo fl ere cykeldage, des større chancer. Læs mere på abc.dk En af grundene til, at der hvert år deltager klasser er, at lærerne nemt kan integrere kampagnens mange undervisningsmaterialer i undervisningen i forskellige fag. En anden grund er, at børnene godt kan lide at konkurrere med de andre klasser. kelhjelm. Mange steder laver kommuner og skoler ekstra cykelevents og aktiviteter i og omkring Alle Børn Cykler kampagnen, så der bliver sat yderligere fokus på børns cykelvaner. ABC medvirker hvert år til, at der kommer nye cyklister i sadlerne, og mange fortsætter med at cykle efter kampagnen. Alle skolebørn kan deltage i ABC, men Cyklistforbundet anbefaler, at børn i indskolingen har følgeskab af en voksen eller en ældre søskende. Forældre til børn på mellemtrinet opfordres til at cykle ruten igennem med deres barn fl ere gange for at vurdere, om barnet er modent nok til at cykle alene til skole eller sammen med kammerater. Se mere om trafi ksikkert barn under baggrundsviden på side Det er gratis for kommuner og skoler at deltage i ABC, men stadig fl ere kommuner vælger at gå aktivt ind som samarbejdspartnere. I 2013 har omkring 1/3 af landets kommuner hver betalt 500 kr. pr. skole til kampagnen. For denne pris får kommunerne og skolerne tilsendt ekstra materialer, der giver mulighed for at styrke kampagnen lokalt.

17 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 17 MIKKEL ØSTERGAARD

18 18 LYS PÅ MED LUDVIG LYS PÅ med Ludvig er Cyklistforbundets kampagne for alle 4. klasser i hele landet. I 4. klasse begynder mange at cykle til skole på egen hånd, og i den alder er børnene meget motiverede for at lære at håndtere ansvaret for deres egen sikkerhed. Kampagnen bidrager til at øge børns synlighed og sikkerhed i trafi kken ved at sætte fokus på cykellygter og refl ekser. LYS PÅ med Ludvig løfter ikke pegefi ngre, men giver gennem leg og undervisning børnene viden om, hvad synlighed betyder for deres sikkerhed i trafi kken og hvad de selv kan gøre for at blive set. Ved at uddanne lygtevante generationer af cyklister medvirker kampagnen til, at færre kommer til skade i trafi kken. LYS PÅ med Ludvig fi nder sted i november måned, når vintermørket bliver mærkbart. Læs mere på Materialerne fra LYS PÅ med Ludvig kan anvendes på hele mellemtrinet. JORDEN RUNDT PÅ 80 DAGE Dette er en cykelkampagne, som kommuner kan tilbyde 6. og 7. klassetrin i grundskolen. Konceptet lægger sig tematisk op ad Jules Vernes roman Jorden rundt på 80 dage fra Målet er derfor at cykle km på 80 dage. Eller at se hvor langt man kan komme inden for tidsrammen. Ved hjælp af GPS-teknologi og venskabelig kappestrid motiveres de årige til i 80 dage at cykle til skole, til fritidsinteresser og med familien og kammeraterne i fritiden. De tre klasser, der efter 80 dage har bidraget med fl est kilometer til kampagnen, vinder penge til klassekassen. For at holde elevernes interesse fanget, er der spurtpræmier ved hver af de 15 byer, som kampagnens virtuelle rejsende Dr. Glob passerer på sin rejse jorden rundt. Når Dr. Glob passerer en by, sender han et elektronisk postkort til sine hjælperyttere om den lokale kultur, historie og små pudsigheder, som han oplever på sin færd. Lærerne kan anvende de elektroniske postkort som afsæt for undervisning i f.eks. historie og geografi. Indtil nu er kampagnen blevet gennemført i Aarhus, Fredericia og Helsingør kommuner. 2/3 af deltagerne cyklede mere, end de ellers ville have gjort. god eller rigtig god kampagne. eleverne. I efterårsferien arrangerede de for eksempel de var færdige med en bestemt opgave i timerne. Det

19 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 19 MIKKEL ØSTERGAARD BØRN SKAL VÆRE CYKELSIKRE FØR DE BLIVER TRAFIKSIKRE. Jorden rundt kan gennemføres for omkring kr. pr. kommune det første år og derefter billigere de følgende år og billigere, hvis man går fl ere kommuner sammen og anvender de samme GPS-enheder på skift. Kampagnen er udviklet af VEKSØ Mobility, Aros Kommunikation og Attention8. Læs mere om kampagnen på end de plejer. ville have kørt i bil.

20 20 S CYKELBANE KAN LEJES AF KOMMUNER OG SKOLER OG ANDRE CYKELEVENTARRANGØRER. JONAS PEDERSEN

21 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 21 UPS: UDE PÅ SKRAMMER Under overskriften Stop så med at pakke dit barn ind i vat! havde Eksperimentariet i København en aktiverende udstilling for børn i efteråret Børn skal øve sig for at kunne klare livets udfordringer, og voksne skal skabe rammer, hvor børnene kan udfolde sig og få de nødvendige knubs og erfaringer, uden at komme alvorligt til skade. Dette gælder i hjemmet, i trafi kken og i skolen. Cyklistforbundet bidrog til etablering af den indendørs cykelbane. Til gengæld fi k de børn og forældre, som var med i forskningsprojektet i Københavnsområdet, fribilletter til udstillingen. Arrangementet var henvendt til børn i indskoling, på mellemtrin og udskoling. Selve cykelbanen var primært rettet mod børn i indskoling og på mellemtrin. På banen blev alle de vigtigste cykelfærdigheder trænet. Der blev talt points og uddelt medaljer hver dag. Budskabet var, at hvis man er god på banen, så er man klar til at blive sluppet ud i trafi kken, måske stadig ifølge med sin mor og far. Der var også fokus på anvendelse af cykelhjelm, og at den sidder rigtigt; og på om lys, bremser og refl ekser er i orden. CYKELSCORE Dette er et koncept, kommunerne kan købe som en aktivitet, der skal få fl ere til at cykle mere. Der opstilles et antal checkpoints (en elektronisk boks) i kommunen, og en passage på cykel giver et point for hvert passeret punkt. Men kun ét pr. dag pr. boks. Ved at placere checkpoints strategisk på skolevejen kan man anspore eleverne til at benytte en bestemt vej til og fra skole og på den måde lede dem væk fra farlige kryds eller trafi kerede veje. På cyklen bliver der påmonteret en chip, og når cyklen passerer et checkpoint, bliver man registreret i en afstand på op til 10 meter. Der kan også registreres på virtuelle checkpoints ved hjælp af en app til smartphones. Hver registrering tæller og giver et lod i et virtuelt lotteri, hvor man f.eks. kan vinde gavekort til en oplevelse/biograftur, cykeludstyr og andre præmier. Cykelscore er ikke kun rettet mod skolebørn, men kan også anvendes på virksomheder og i organisationer for at få medarbejderne til at cykle mere. Skoleelever og medarbejdere i en kommune konkurrerer om at have fl est cykelregistreringer. Jo oftere man cykler til skole eller arbejde, jo større er chancen for at vinde en præmie. Arbejdspladserne og skolerne kan sammenlignes i forhold til hinanden, og de kan konkurrere imod sig selv eller hinanden f.eks. klasse mod klasse og afdeling mod afdeling. Kampagnen er gennemført af bl.a. Fredericia Kommune, se Cykelscore kan gennemføres for kr. pr. skole inkl. fysisk checkpoint m. tilhørende RFID-chips til deltagernes cykler, opstartsarrangement og lodtrækning hver anden måned men ekskl. præmier. De efterfølgende driftsomkostninger svarer ca. til 50 øre pr. deltager pr. dag. CYKELCOMPUTERMÅLINGER HVOR MEGET CYKLER DU? Skolen kan udvikle sin egen lokale kampagne som en selvstændig aktivitet eller som et supplement til en større kampagne. Målet kan være at fastholde fokus på cyklen, f.eks. efter afslutning af Alle Børn Cykler. Montering af cykelcomputere på skolebørnenes cykler kan virke enormt motiverende og få dem til at cykle mere end de ellers ville gøre. Eleverne kan konkurrere med hinanden indbyrdes eller klassevis om at cykle fl est kilometer. De cyklede antal kilometer kan afl æses direkte på cykelcomputerne. Cykelcomputermålingerne kan med fordel integreres i matematikundervisningen. Eleverne kan lægge deres respektive antal cyklede km sammen, regne det gennemsnitlige antal cyklede km ud mm. Man kan også bruge apps, der kan spore og måle cyklede afstande, fx det gratis Endomondo. Cykelcomputermålingerne eller målinger via apps er brugbare på mellemtrinet og i udskolingen.

Hornbæk Skole og SFO er

Hornbæk Skole og SFO er Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange

Læs mere

Kristrup Skoles trafikpolitik

Kristrup Skoles trafikpolitik Kristrup Skoles trafikpolitik Vores ambitioner er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens personale kan færdes sikkert til og fra skole samt omkring skolen og i lokalområdet

Læs mere

Trafikpolitik på Torslev Skole

Trafikpolitik på Torslev Skole Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

På vej Retningslinjer til børn, forældre, lærere om, hvordan vi færdes i trafikken rundt om skolen.

På vej Retningslinjer til børn, forældre, lærere om, hvordan vi færdes i trafikken rundt om skolen. Udkast Mål for trafikpolitikken Trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Espergærdeskolen. Det sker bl.a. ved At så mange børn som muligt går eller cykler til skole.

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Sønderlandsskolens trafikpolitik

Sønderlandsskolens trafikpolitik Sønderlandsskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre, lærere og pædagoger kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Trafikpolitik på Stenderup Skole og Børnehave

Trafikpolitik på Stenderup Skole og Børnehave Trafikpolitik på Stenderup Skole og Børnehave Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at skoler laver en trafikpolitik, fordi en trafikpolitik: 1. Målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner

Læs mere

Trafikpolitik Fjordskolen

Trafikpolitik Fjordskolen Trafikpolitik Fjordskolen Fjordskolen Fjordvej 46 (0-5. klasse) Thorsensvej 11 (6-10. klasse) 4800 Nykøbing F. www. fjordskolen-guldborgsund.dk Indholdsfortegnelse Fjordskolen Side Forord... 3... 4 På

Læs mere

Trafikpolitik ved Bogense Skole

Trafikpolitik ved Bogense Skole Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted

Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted - 2 - Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at eleverne, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden.

Læs mere

Emne. Handling Tidsfrist Ansvarlig

Emne. Handling Tidsfrist Ansvarlig Ødis Skoles trafikpolitik Vi ønsker at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. På vej til skole Mindre morgenmylder

Læs mere

Hylleholt Skoles Trafikpolitik

Hylleholt Skoles Trafikpolitik Hylleholt Skoles Trafikpolitik Det er Hylleholt Skole ambition, at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Ulsted Skole Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik

Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik Det er Østskolen, afd. Hylleholts ambition at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og medarbejdere kan færdes sikkert omkring skolen i og

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Denne politik er udarbejdet i et samarbejde mellem bestyrelsen og skolen.

Denne politik er udarbejdet i et samarbejde mellem bestyrelsen og skolen. Trafikpolitik Politikken ønsker, at skolens elever kan færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen arbejder for, at alle elever er selvtransporterende til og fra skolen. Trafikvanerne dannes tidligt, og

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hellerup Skoles trafikpolitik Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Forældrefolder. Trafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole

Forældrefolder. Trafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole Forældrefolder Trafikpolitik 2014 Hadbjerg Skole Trafikpolitik for Hadbjerg Skole Kære forældre Hadbjerg Skole har udarbejdet en trafikpolitik ud fra et ønske om at skabe sikre og trygge skoleveje og samtidig

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro

Trafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro Trafikpolitik Sct. Jørgens Skole, Holstebro Mål for Sct. Jørgens Skoles trafikpolitik At samarbejde med forældrene om at gøre børnene i stand til at færdes sikkert i trafikken. At gøre børnenes vej til

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Krogårdskolens trafikpolitik

Krogårdskolens trafikpolitik Krogårdskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Trafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik.

Trafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik. Trafikpolitik for Her på skolen vil vi gerne være med til at gøre noget for at skabe sikker trafik for vores børn og unge, det kræver en målrettet indsats fra dem der benytter skolen. Rådet for Sikker

Læs mere

Svinninge Skole og SFO Hovedgaden 76 F. 4520 Svinninge Tlf. 7236 7690 E-mail: svinningeskole@holb.dk

Svinninge Skole og SFO Hovedgaden 76 F. 4520 Svinninge Tlf. 7236 7690 E-mail: svinningeskole@holb.dk Trafikpolitik ved Svinninge skole Svinninge skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at alle elever

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Filipskolen

Trafikpolitik Filipskolen Trafikpolitik Filipskolen Indholdsfortegnelse Filipskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13 Samarbejde... 15 3 Forord

Læs mere

På vej til skole På vej til skole Side 1

På vej til skole På vej til skole Side 1 Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk

Læs mere

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer Test din viden! Velkommen til sikkertrafik.dk/skole På vores portal finder du alt, hvad du skal bruge til færdselsundervisningen. Alle materialer er

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse

Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Minihjelm, lærervejledning 4.- 6. klasse Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen på mellemtrinnet?

Læs mere

Tvis Skoles trafikpolitik

Tvis Skoles trafikpolitik Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge

Læs mere

Trafikpolitik Hedelyskolen. Hedelyskolens trafikpolitik

Trafikpolitik Hedelyskolen. Hedelyskolens trafikpolitik Trafikpolitik Hedelyskolen 1 Indholdsfortegnelse HEDELYSKOLEN 1. Forord 2. Den trafiksikre skolevej 3. Skolens trafikpolitik 4. Trafikafvikling i og omkring skolen 5. Undervisning 6. Voksne som rollemodeller

Læs mere

Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold:

Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold: Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold: På vej Undervisning Rollemodeller Samarbejde Husk hjelmen På vej Selvtransporterende børn Træning giver rutine og overblik, og er den bedste vej til sikre trafikanter.

Læs mere

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Skolens trafikpolitik.. 6 På vej.. 7 Undervisning. 11 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17 3 Forord

Læs mere

Grydemoseskolen Helsingør Kommune TRAFIKPOLITIK. Grydemoseskolens Trafikpolitik

Grydemoseskolen Helsingør Kommune TRAFIKPOLITIK. Grydemoseskolens Trafikpolitik Grydemoseskolens Trafikpolitik Udarbejdet efteråret 2011 Forord: Elever, forældre og medarbejdere oplever hver morgen en spidsbelastet trafiksituation på parkeringspladsen omkring Grydemoseskolen. Antallet

Læs mere

Trafikpolitik Gammel Hasseris Skole

Trafikpolitik Gammel Hasseris Skole Trafikpolitik Gammel Hasseris Skole Indholdsfortegnelse Gammel Hasseris Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel..

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Espergærde Skoles trafikpolitik - handlingsplan

Espergærde Skoles trafikpolitik - handlingsplan Espergærde Skoles trafikpolitik - handlingsplan Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse

Minihjelm, lærervejledning 0.-3. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Baggrund og mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Baggrund Hvorfor minihjelm i undervisningen i indskolingen? Børn

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Højboskolens trafikpolitik

Højboskolens trafikpolitik Højboskolens trafikpolitik Skolebestyrelsen og skolens ledelse på Højboskolen har i 2013 udarbejdet nærværende Trafikpolitik for at bevidstgøre forældrekredsen, skolens elever og skolens ansatte om vigtigheden

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Trafikpolitik for Skals Skole/SFO

Trafikpolitik for Skals Skole/SFO September 2011 Skals Skole Trafikpolitik for Skals Skole/SFO Forord Det anbefales, at alle skoler skal have en trafikpolitik, som er understøttet af kommunen og det lokale politi. Trafikpolitikken opstiller

Læs mere

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen. TRAFIKPOLITIKejsskolens trafikpolitik Baggrunden for en trafikpolitik på Hærvejsskolen er: I forbindelse med etableringen af Hærvejsskolen på to matrikler kan vi konstatere, at der er kommet mere trafik

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Trafikpolitik Sofiendalskolen

Trafikpolitik Sofiendalskolen Trafikpolitik Sofiendalskolen Indholdsfortegnelse Sofiendalskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 16 Samarbejde

Læs mere

SNEJBJERG SKOLES TRAFIKPOLITIK

SNEJBJERG SKOLES TRAFIKPOLITIK SNEJBJERG SKOLES TRAFIKPOLITIK AMBITION Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Vi vil på

Læs mere

Trafikpolitik Gandrup Skole

Trafikpolitik Gandrup Skole Trafikpolitik Gandrup Skole Indholdsfortegnelse Gandrup Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 16 Samarbejde

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1

Foden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1 Foden på egen pedal Side 1 Side 2 På to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de gør i de fleste andre lande. Det er sundt, det giver

Læs mere

Ved krydsning af hovedvejen skal fodgængerfeltet altid anvendes (cyklister trækker over). Der er skolepatrulje, se herom nedenfor.

Ved krydsning af hovedvejen skal fodgængerfeltet altid anvendes (cyklister trækker over). Der er skolepatrulje, se herom nedenfor. ØRUM SKOLE Ørum Skoles trafikpolitik Mål: Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og de ansatte kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Spjald Skoles Trafikpolitik

Spjald Skoles Trafikpolitik Spjald Skole Spjald Skoles Trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på

Læs mere

Trafikpolitik Nibe Skole

Trafikpolitik Nibe Skole Trafikpolitik Nibe Skole Indholdsfortegnelse Nibe Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16 Samarbejde

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Trafikpolitik Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal

Trafikpolitik Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal Trafikpolitik Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal 1 Trafikpolitik Fællesskolen Bevtoft Over Jerstal vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken.

Læs mere

viceinspektøren i samarbejde med færdselskontaktlærer Klasselærere

viceinspektøren i samarbejde med færdselskontaktlærer Klasselærere Arden Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Trafikpolitik for. Ludwig Andresen Schule. November 2011

Trafikpolitik for. Ludwig Andresen Schule. November 2011 Trafikpolitik for Ludwig Andresen Schule November 2011 Formål: Ludwig Andresen Schule har som mål af øge trafiksikkerheden på og omkring skolen for såvel børn som voksne. Ansvar for skolens færdselsundervisning

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere

TRAFIKPOLITIK I DAGINSTITUTIONER I SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITIKREDS ANDERS HØRKJÆR PEDERSEN INGENIØR TEAM PLAN, BYG OG TRAFIK TØNDER KOMMUNE

TRAFIKPOLITIK I DAGINSTITUTIONER I SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITIKREDS ANDERS HØRKJÆR PEDERSEN INGENIØR TEAM PLAN, BYG OG TRAFIK TØNDER KOMMUNE TRAFIKPOLITIK I DAGINSTITUTIONER I SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITIKREDS ANDERS HØRKJÆR PEDERSEN INGENIØR TEAM PLAN, BYG OG TRAFIK TØNDER KOMMUNE Hvorfor skal daginstitutionerne udarbejde en Trafikpolitik?

Læs mere

Trafikpolitik Klostermarksskolen

Trafikpolitik Klostermarksskolen Trafikpolitik Klostermarksskolen Indholdsfortegnelse Klostermarksskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 9 Rollemodeller... 13 Samarbejde...

Læs mere

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik Børnehaven Svalehusets trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

TRÆN SKOLEVEJ. Trafiktræning og dialog giver bedre trafikanter

TRÆN SKOLEVEJ. Trafiktræning og dialog giver bedre trafikanter TRÆN SKOLEVEJ Trafiktræning og dialog giver bedre trafikanter Det har vi med i dag: 1. Nyt pædagogisk værktøj til at træne skole vej 2. Hvad består Træn Skolevej af. 3. Proces 4. Next step hvad kræver

Læs mere

Trafikpolitik Filstedvejens Skole

Trafikpolitik Filstedvejens Skole Trafikpolitik Filstedvejens Skole Indholdsfortegnelse Filstedvejens Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Den trafiksikre skolevej... 6 Skolens trafikpolitik... 7 På vej... 8 Undervisning... 11

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Aktiv transport. Dialogbaseret forældremøde. Til læreren

Aktiv transport. Dialogbaseret forældremøde. Til læreren Aktiv transport Dialogbaseret forældremøde Til læreren 1 Indholdsfortegnelse Aktiv transport til forældremøde i udvalgte klasser... 3 Aktiv transport... 4 Introduktion til emnet aktiv transport til forældremødet...

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole På vej Voldumegnens Friskole vil på alle måder medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner

Læs mere

Trafikpolitik for Højby Friskole

Trafikpolitik for Højby Friskole Trafikpolitik for Højby Friskole Undervisning Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre. De skal kende til de relevante færdselsregler

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Trafikpolitik Ferslev Skole

Trafikpolitik Ferslev Skole Trafikpolitik Ferslev Skole Indholdsfortegnelse Ferslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 16 Samarbejde

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Vinding Skoles Trafikpolitik

Vinding Skoles Trafikpolitik Vinding Skoles Trafikpolitik Skolebestyrelsen ved Vinding Skole har i flere år drøftet, hvorledes sikkerheden for elever, der går og cykler til og fra skole kunne bedres. Et innovativt trafikprojekt i

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

SKOLEBESTYRELSEN. Dagsorden Dato 13. juni Tid Mødt. Afbud 1 Valg af mødeleder. 2 Elever. 3 Opfølgning på sidste mødes beslutninger

SKOLEBESTYRELSEN. Dagsorden Dato 13. juni Tid Mødt. Afbud 1 Valg af mødeleder. 2 Elever. 3 Opfølgning på sidste mødes beslutninger Dagsorden Dato 13. juni 2013 Tid 18-21 Mødt Afbud 1 Valg af mødeleder 2 Elever 3 Opfølgning på sidste mødes beslutninger 4 Kontraktmål Orientering og drøftelse af kontraktmålene for skoleåret 2013 2014.

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Jorden rundt på 80 dage IAA 2011

Jorden rundt på 80 dage IAA 2011 Jorden rundt på 80 dage IAA 2011 Baggrund Antallet af børn, der hver dag bliver kørt i bil til skole, er fordoblet i løbet af de seneste femten år Konsekvenserne heraf er en stor gruppe inaktive, overvægtige

Læs mere

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik?..................................................................................

Læs mere

Brorsonskolens trafikpolitik

Brorsonskolens trafikpolitik Brorsonskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens medarbejdere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Lærerguide. Lær om trafikken med Brumbassen

Lærerguide. Lær om trafikken med Brumbassen Lærerguide Lær om trafikken med Brumbassen Lær om trafikken med Brumbassen At kunne begå sig i trafikken er så vigtigt, at det er skrevet ind som en af de kompetencer, folkeskolen skal være med til at

Læs mere

Trafikpolitik Byplanvejens Skole

Trafikpolitik Byplanvejens Skole Trafikpolitik Byplanvejens Skole Indholdsfortegnelse Byplanvejens Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Den trafiksikre skolevej... 6 Skolens trafikpolitik... 7 På vej... 8 Undervisning... 11

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere