SKOLE CYKLINGS HÅNDBOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLE CYKLINGS HÅNDBOG"

Transkript

1 SKOLE CYKLINGS HÅNDBOG

2 Rømersgade København K T SKOLECYKLINGSHÅNDBOGEN Håndbogen er fi nansieret af TrygFonden og Den Statslige Cykelpulje Tekst: Anette Jerup Jørgensen og Erik Bølling-Ladegaard, Cyklistforbundet Layout: Essensen.com Tryk: Elbo A/S, Kolding Oplag: 7000 ISBN

3 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / INTRODUKTION / 3 IND HOLD INTRODUKTION 5 Målgrupper 5 Forudsætninger 7 Skolens cykelniveau 8 Problemstillinger 8 Beredskab 8 Fremgangsmåde 9 HANDLING 11 Cykelpraksis 12 Undervisning 23 Cyklen 26 Trafikregulering 26 Fysiske forandringer 33 Proces 36 Skærbæk Skole 52 Skansevejens Skole 54 Seden Skole 56 Egumvejens Skole 59 Samlede erfaringer 61 BAGGRUNDSVIDEN 63 Hvorfor skolecykling og hvorfor nu? 63 Skolecyklingens betingelser og barrierer 68 Barnet og cyklen cykelsikkerhed 68 Trafiksikkerhed 71 Familiens transportvaner og omgangskredsens 73 Skolevejen 74 Skolen 79 Kommunen 81 Aktørerne en oversigt 84 CASES 41 Nørrebro Park Skole 42 Valby Skole 46 Kirkebjerg Skole 49 BILAG 87 Forløb og metode 87 Kilder og henvisninger 91

4 4 MIKKEL ØSTERGAARD

5 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / INTRODUKTION / 5 INTRO DUKTION Børn cykler først og fremmest, fordi de kan lide det. Cykling for sundhed og for at reducere trængsel, miljø- og klimaproblemer, er ikke barnets gebet. Men at være selvkørende, at mærke fart, styring og kontrol, at bruge krop og sanser det giver barnet en helt unik oplevelse af sig selv og sine omgivelser. Dertil kommer, at børn, der cykler til skole, har bedre indlæringsevne end børn, der ikke cykler. Deres sundhed og trivsel er bedre. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at børn, der får gode cykeloplevelser, er mere tilbøjelige til at vælge cyklen som dagligt transportmiddel senere i livet. Skolecykling er et fundament for vores cykelkultur, og cykling til skole bør være en naturlig del af børns opvækst. Derfor har vi gennemført forskningsprojektet Tryg og sikker skole cykling. Målet er at undersøge, hvordan man fremmer skole cykling og overvinder barrierer. Den viden, håndbogen indeholder, vil kunne udgøre et fælles grundlag for dialog og samarbejde mellem kommune, skole og hjem. Projektet er ofte udført i et samarbejde mellem Cyklistforbundet, Syddansk Universitet og 25 skoler i otte kommuner. Det er finansieret af TrygFonden og Statens pulje til mere cykeltrafik I projektets forløb er der gennemført en række foranstaltninger og aktiviteter på skolerne ud fra den enkelte skoles egen vurdering og ønske. Infrastrukturforbedringer og trafikreguleringer har været iværksat af kommunen og følger dennes tids- og investeringsplaner. I de tilfælde, hvor forbedringer og reguleringer er tidssammenfaldende med projektet, er effekterne heraf inddraget i projektet. Projektets resultater, kombineret med den viden og erfaring vi har fra Cyklistforbundets børnekampagner, udgør indholdet i denne håndbog. Håbet er, at indholdet kan inspirere til at fastholde og videreudvikle skolecyklingen. Håndbogen består af fem dele: Denne første del kan læses som en igangsættende indledning. Anden del er handlingsdelen. Her gennemgås de redskaber og aktiviteter, der er blevet afprøvet i forskningsprojektet. Det er projektets værktøjskasse. Tredje del indeholder syv cases som eksempler på, hvad der er sket på skolerne. I fjerde del præsenteres en baggrundsviden om skolecyklingens betingelser. Denne viden kan anvendes i argumentationen for at sætte aktiviteter i værk. Femte del er bilag. Her gennemgås forløb og metode i forskningsprojektets to dele: Forskningsdelen på Syddansk Universitet og interventionsdelen styret af Cyklistforbundet. I bilaget er der desuden kilder og henvisninger. MÅLGRUPPER Hvis man har et ønske om, at børnene på skolen skal cykle mere end de allerede gør, kan denne håndbog være en hjælp. Man kan være en færdselskontaktlærer eller en idrætslærer, en forælder eller en forældregruppe, skolebestyrelsen eller skoleledelsen, en politiker i kommunen eller en ansat i en af kommunens forvaltninger.

6 6 Alle kan som enkeltperson eller gruppe tage det første skridt. Målgruppen er dermed ret bred, idet håndbogen henvender sig til alle, der ønsker at gøre en indsats for skolecyklingen. Sagt mere specifikt indeholder håndbogen konkrete forslag til redskaber, der kan anvendes af de personer, der er i en position, hvor de kan skabe forandring. Håndbogen henvender sig dermed primært til ansatte i trafikog miljøforvaltningen, skoleforvaltningen og sundhedsforvaltningen i kommunen. Den henvender sig til skolerne, til de ansatte på skolen og til skolebestyrelsen. Den kan også læses og bruges af forældre, der er i tvivl om, hvorvidt de vil lade deres børn cykle til skole. Cykeltræning, cykelsikkerhed og trafiksikkerhed er forældrenes ansvar. Men skolen kan gøre meget for at understøtte og bidrage med cykeltræning, så også de børn, hvis forældre ikke træner med dem, lærer at cykle. Kommunen kan bane vejen for mere skolecykling ved at stille krav til skolerne om at formulere en trafikpolitik og i øvrigt sikre, at skolevejene er trygge og sikre. Når kommunens, skolens og forældrenes bestræbelser går i samme retning, kan man nå meget langt med skolecykling. FORUDSÆTNINGER Forudsætningerne for at mange børn cykler til skole er: At barn og cykel passer sammen, og at barnet er cykelsikkert. At barnet er så gammelt, at det kan overskue trafiksituationer eller bliver fulgt af en voksen. At der er en positiv indstilling til cykling i hjem og omgangskreds. At skolevejen er tryg og sikker. At skolen lægger vægt på, at børnene cykler. At kommunen skaber de nødvendige fysiske rammer for skolecykling. Hvis disse forudsætninger er til stede, vil der normalt være mange børn, der cykler til og fra skole. Hvis der alligevel kun er få børn, der cykler under sådanne optimale omstændigheder, skal der måske en god kampagne eller en event til at sætte gang i hjulene. Hvis forudsætningerne ikke er til stede, er det en god idé at sætte ind dér, hvor manglen er størst og falder tydeligst i øjnene. Det er det, denne håndbog handler om. MIKKEL ØSTERGAARD

7 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / INTRODUKTION / 7

8 8 SKOLENS CYKELNIVEAU HVOR MANGE BØRN CYKLER TIL SKOLE? Dette spørgsmål kan være udgangspunkt for, om man vælger at sætte en forandringsproces i gang. Landsgennemsnittet ligger på 45 % af skolens samlede børnetal. Dette tal dækker naturligvis over store variationer, som kan henføres til en lang række lokale forhold. Ligger skolebørnenes cykelandel under gennemsnittet, kan det være argumentet for at gå i gang. Men også, hvis det ligger over, bør man overveje, om der kan være potentiale for forbedringer. SAMMENLÆGNINGER AF SKOLER OG STØRRE SKOLE - OPLAND KAN I SIG SELV VÆRE ANLEDNING TIL AT GØRE EN INDSATS FOR BARE AT HOLDE DET EKSISTERENDE NIVEAU. Hvis der ikke allerede findes et overblik på skolen over, hvor mange børn, der cykler, kan man gennemføre et par tællinger af antallet af parkerede cykler på skolens område. Sammenholdt med skolens elevtal giver det et indtryk af cykelandelen. Tæl f.eks. en ugedag med godt vejr og en anden med dårligere vejr. Tæl forår/forsommer eller tidligt efterår, da man her får et rimeligt retvisende billede af situationen. Et andet udgangspunkt for handling kan være, at antallet af cyklende børn er faldende. Eller at antallet af børn, der bliver kørt, er stigende. Det generelle billede er, at andelen af børn, der cykler til skole faldt markant i 1990 erne. Over en længere periode, fra 1978 til 2000, blev antallet af børn, der blev kørt til skole i bil fordoblet. Siden har andelen af børn, der anvender cyklen som primært transportmiddel til skole ligget stabilt omkring 45 %. Observerer man på skolen, at cykelstativer, der før var fyldt med cykler, gradvist bliver mindre anvendt, eller at trafiksituationen foran skolen gradvist er blevet mere kaotisk, kan det det være begrundelser for at sætte ind. PROBLEMSTILLINGER Men der er andre faktorer, som kan danne grundlag for forandringsskabende initiativer; f.eks.: Børnene klager over, at deres cykler bliver hærget. Cykelparkeringen er ikke optimal, cyklerne står i vejen og parkeres tilfældigt. Grupper af forældre ønsker, at deres børn får bedre cykelforhold. Kommunen er i gang med at udvikle en cykelpolitik. Skolen ønsker at styrke børnenes fysiske aktivitet. POINTEN ER, AT DET BEDSTE UDGANGSPUNKT FOR HAND- LING ER ET KONKRET PROBLEM ELLER EN SAG, DER FAL- DER I ØJNENE, OG SOM MAN KAN SAMLES OM. Når problemet er defineret, drejer det sig om at undersøge hvilke tiltag, der kan igangsættes for at forbedre situationen, og at inddrage den eller de aktører, der skal i spil. Indsatsen kan rettes mod kommunens trafik- og cykelpolitik, dens skole- og skoleoplandspolitik, skolevejene i kommunen, skolens trafikarealer, skolens trafikpolitik og sundhedspolitik, forældrenes forbehold og egne transportvaner eller børnenes cykler og cykelevner. BEREDSKAB HVOR ER DER MULIGHEDER FOR AT FINDE ENGAGE- MENT? Find ud af, om skolecykling er et emne på skolen. Diskuteres det blandt børn, forældre, lærere, forældrebestyrelse eller står skolens tekniske servicemedarbejder i problemer til halsen med forkert parkerede cykler? Tag fat der, hvor der er noget, der rør sig. Saml en lille arbejdsgruppe, der sætter sig for at lokalisere problemerne, deres omfang og potentialet for forandringer. Er der på skolen blandt lærere, forældre og børn, i kommunen hos politikere eller i forvaltninger, en basis for at sætte noget i gang et ønske eller en interesse i at gøre en indsats for at gøre skolecyklingen på skolen bedre? Den gruppe, der skal mobiliseres, afhænger delvist af, hvilke problemstillinger man tager fat i. Men både i forhold til emnevalg og gruppens sammensætning drejer det sig om ikke at se for snævert på problemstillingen. Alle de faktorer, der har betydning for, om børn cykler til skole, hænger indbyrdes sammen. Når man påvirker én af faktorerne, smitter det som regel af på de andre. Derfor behøver man heller ikke som udgangspunkt at fokusere snævert på, om det nu er børnene, lærerne, skolebestyrelsen, politikerne osv., der skal mobiliseres. Tages emnet op, og er problemet tydeligt, viser beredskabet sig.

9 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / INTRODUKTION / 9 ANNA BØLLING LADEGAARD CYKELTRÆNING ER FORÆLDRENES ANSVAR. SKOLEN KAN GØRE MEGET FOR AT UNDERSTØTTE OG BIDRAGE MED CYKEL- TRÆNING, SÅ OGSÅ DE BØRN, HVIS FORÆLDRE IKKE TRÆNER MED DEM, LÆRER AT CYKLE. FREMGANGSMÅDE Vi foreslår altså følgende fremgangsmåde: Vurdér cykelsituationen på skolen. Ligger den på, over eller under gennemsnittet på 45 %, eller er der et fald i antallet af cyklende elever? Vurdér, om der er et ønske om mere cykling til stede på eller omkring skolen eller i kommunen, og om dette ønske også omfatter viljen til aktivt at gøre noget. Vurdér, hvad hovedproblemet er og om det ligger hos børnene, forældrene, skolevejen, skolen eller kommunen. Problemerne må gerne være bredt formuleret, og der kan igangsættes flere sideløbende initiativer. Det vigtigste er at få inddraget de aktører, der skal i sving, samt skabe en generel accept og bred opbakning i hele skolemiljøet. I det følgende afsnit gøres der rede for hvilke typer af redskab, der kan tages i anvendelse og hvilke problemområder, de retter sig imod. Gennemgangen omfatter samtlige interventioner, der har været anvendt på skolerne i forbindelse med forskningsprojektet.

10 10 MIKKEL ØSTERGAARD

11 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 11 HAND LING Når man har lokaliseret det problemfelt, man vil gøre noget ved, skal man indkredse målgruppen og beslutte sig for hvilke typer af interventioner, der skal anvendes. Vi har valgt at opdele interventionsredskaberne i grupper efter, hvordan de hovedsageligt anvendes. Cykelleg, kampagner og cykelprøver retter sig mod børnenes praktiske cykling og dermed deres cykelsikkerhed og trafi ksikkerhed. En række tiltag er rettet specifi kt mod klasseundervisning med fokus på vidensformidling. Nogle få er rettet mod selve cyklen og dens vedligeholdelse. Disse tre typer tiltag er skole-interne og kan integreres i undervisningstiden og tilpasses til fagspecifi kke undervisningsforløb. Læs mere i afsnittet om cases. De skole-eksterne tiltag drejer sig om adfærds- og trafi kregulering samt fysiske forandringer og vedligeholdelse af de fysiske omgivelser. Indsatser på disse områder kræver afbalancering af en række trafi kale hensyn og er ofte forbundet med kommunens drifts- og anlægsbudget. Opdelingen er naturligvis ikke vandtæt. Elementer fra praktisk cykling kan f.eks. indgå i klasseundervisningen. Og adfærdsregulering gennem fysiske forandringer er også almindeligt forekommende. Det er ikke et problem, men blot tegn på, at tingene hænger sammen. Grupperne ser således ud: Tiltag rettet mod praksis: Cykelleg, cykelprøver og kampagner. Tiltag, der er beregnet specifi kt til undervisning: Færdselsundervisning, herunder Se min cykel, kampagnematerialer, der kan bruges i undervisningen og Find din sikreste skolevej. Tiltag rettet mod cyklen: Værksted og kursus i vedligehold. Adfærdsregulering bl.a. gennem trafi kregulering: Hastighedsregulering, trafi kadskillelse, begrænsning af biler ved skolen, trafi kpolitik, herunder hjelmpolitik og voksenskolepatrulje. Fysiske forandringer, skiltning og generel markering af, at dette er en skolevej. Infrastruktur i form af stier, kryds, cykelparkering og vedligeholdelse. Som afslutning på handlingsdelen omtales processerne, og hvordan man fastholder de nye cyklister, så de bliver ved med at cykle. I denne opdeling er børnene, skolen og kommunen de direkte målgrupper. Forældrene kan evt. inddrages i værkstedskurser. Men de bør altid orienteres om alle projekter og tiltag, der igangsættes for at forbedre forholdene for skolecyklingen. Det er i forældrenes interesse og i den sidste ende deres ansvar, at deres børn kan cykle sikkert, og derfor er deres opbakning helt fundamental.

12 12 Den følgende gennemgang af redskaberne er inspiration til, hvad man som forældre, skoleleder, lærer eller ansat i kommunal forvaltning kan gøre for at få fl ere elever til at cykle til skole og i undervisningstiden. Det er altid en god idé at tilpasse redskabet til de lokale forhold i den enkelte kommune og på den enkelte skole. CYKELPRAKSIS Børnenes cykelevner er fundamentet for skolecyklingen. Mange børn kan allerede cykle, når de starter på skolen, men nogle forældre mener, at børn kan vente med at lære at cykle, til de når trafi ksikkerhedsalderen. Erfaringen viser, at jo tidligere børn lærer at cykle, des nemmere har de ved at blive sikre cyklister. Hvis skolecyklingen skal fremmes, er både forældrenes og skolens engagement vigtig. Forældrene skal lære deres børn at cykle og vedligeholde og videreudvikle cykelfærdighederne ved jævnligt at cykle med deres børn. Skolen skal sikre, at cykling kommer ind i børnenes hverdag, og den har desuden en vigtig rolle i forhold til udvikling af børnenes trafi ksikkerhed. DET FØRSTE AFSNIT DREJER SIG OM UDVIKLING AF CY- KELSIKKERHED GENNEM LEG OG TRÆNING. DERNÆST KOMMER ET AFSNIT OM TRAFIKSIKKERHED OG CYKEL- PRØVER. OG ENDELIG ET STØRRE AFSNIT OM NOGLE AF DE KAMPAGNER, DER KAN GENNEMFØRES FOR AT SÆTTE YDERLIGERE GANG I SKOLECYKLINGEN. Skolerne i Danmark er forpligtet til at sikre børnenes CYKELLEG OG CYKELTRÆNING Børn skal være cykelsikre, før de kan blive trafi ksikre. Derfor er det vigtigt at træne børnenes cykelsikkerhed. Øvelse gør som bekendt mester, så træning og leg skal integreres i børnenes skoledag og gennemføres fl ere gange. Man kan sikre gentagelsen ved at indføre faste cykeldage, hvor man bruger cyklen i klassens time, i idrætstimerne eller cykler i emne- og temauger. CYKELLEG Cykelleg handler om at have det sjovt, og samtidig at blive sikker på cyklen. Cykelleg giver cykelsikkerhed. Konceptet består i al sin enkelhed af en række kendte børnelege, der er omdannet til cykellege. Under legen indlæres balance, afstands- og fartbedømmelse, rum- og retningssans og alle former for manøvrer på cyklen. Børnene lærer hurtigt at tage hensyn til hinanden og reagere på andres adfærd. Cyklen bliver gradvist en forlængelse af barnets krop, og jo mere barnet leger, des mindre opmærksomhed og koncentration kræver selve cyklingen. ET BARN, DER PRIMÆRT ER OPTAGET AF AT HOLDE BA- LANCEN OG AF AT FÅ FØDDERNE TIL AT KØRE PEDA- LERNE RUNDT, ER IKKE KLAR TIL AT BLIVE SLUPPET UD I TRAFIKKEN. Men kan man først lege Kongens Efterfølger og fange sæbebobler på cykel, er man godt på vej til at blive en cykelsikker cyklist. Cykelleg udgør en god forberedelse til, at børnene senere kommer ud og øver sig i trafi kken. Cykelleg henvender sig til børn i alderen 2-12 år. Børn helt ned til 2 år kan sagtens være med på de små løbecykler uden pedaler. Cyklistforbundets bog 20 Cykellege indeholder inspiration og gode tips til at komme i gang. Hver enkelt leg er beskrevet med hensyn til, hvad den går ud på, hvordan den foregår, hvilke rekvisitter man har brug for, og hvor meget plads den kræver. De allerfl este lege kan gennemføres på skolens legeplads eller i skolegården. Cykelleg i indskolingen er naturligvis helt oplagt. Børnene synes, det er sjovt og udfordrende, og de lærer en masse, mens de leger. Erfaringer fra forskningsprojektet viser, at også på mellemtrinet, hvor mange ellers begynder at cykle selv, er der på de fl e- ste skoler et stort behov for at træne børnenes cykelsikkerhed. De fl este cykellege kan gradueres til forskellige aldersgrupper.

13 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 13 Der er udviklet legebeskrivelser til børn i alderen 6-12 år. Det er vigtigt, at legene løbende tilpasses børnenes alder og kunnen, så de bliver udfordret på det niveau, de er. Ellers synes de ikke, at det er sjovt! Både større børn og voksne kan faktisk have glæde af at få testet deres cykelsikkerhed med jævne mellemrum. Find materialet på DEN MOBILE CYKELBANE Selvom man er blevet år, kan det stadig være svært at orientere sig i trafikken, give tegn og samtidigt holde balancen uden at slingre. En cykelbane kan derfor være et godt redskab til at gøre eleverne mere trafiksikre på en sjov og udfordrende måde. Rådet for Sikker Trafik har udviklet en mobil cykelbane målrettet klasse, hvor børnene lærer at holde balancen ved igangsætning og stop, give signal uden at slingre, orientere sig uden at ændre retning og styre cyklen i svære situationer. Alle kommuner i landet har hver mindst én bane til rådighed, som skolerne kan låne gratis. Det tager minutter at sætte banen op, og den fylder minimum 10 x 20 meter. Banen vejer ØVELSER PÅ CYKELBANER OG CYKELLEGE ER GODE REDSKA- BER TIL AT GØRE BØRN CYKELSIKRE. RÅDET FOR SIKKER TRAFIK

14 14 MIKKEL ØSTERGAARD

15 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / kg og kan f.eks være i en stationcar. Banen er dermed nem at bruge i f.eks. idrætstimerne, på en temadag om trafi k, i emneuger eller som optakt til Cyklistprøven i 6. klasse. Der kan kun være én elev ad gangen på banen. Man kan derfor med fordel kombinere cykelleg og cykelbanen, så hver elev får lov til at teste sig selv på cykelbanen, mens de andre elever leger. Den mobile cykelbane er beregnet til mellemtrinet. Læs mere om cykelbanen på k.dk/cykelbane CYKLIADEN Cykliaden er en aktivitet, der sætter cykling på dagsordenen f.eks. som en alternativ måde at lave skolernes motionsdag på. Cykliaden er en slags skattejagt. Eleverne skal besøge en række poster, og på hver post skal de løse en opgave. Opgaverne udfordrer elevernes cykelevner eller deres cykelviden. Man kan f.eks. lave ringridning på cykel. I normal ringridning skal en lille ring fanges på en lanse i fuld fart til hest. I cykelvarianten kan man f.eks. ramme en ophængt bold med en lanse eller et boldtræ. Man kan også få eleverne til at tippe en 13 er, dvs. besvare 13 spørgsmål om cykling. Man tester derved elevernes viden om, hvad der skal være på cyklen, og hvad man må i trafi kken osv. Der er inspiration til mange opgaver og opgavebeskrivelser til Cykliaden på Aktiviteten organiseres således, at lærerne placeres på hver sin post med en opgavevejledning og leder eleverne igennem opgaven. Alle klasser får et rutekort, der viser posternes placering og rækkefølge. Hvis der er mange hold, starter de ved forskellige poster. Man kan gøre det til et større arrangement ved at lave det i samarbejde med andre skoler i lokalområdet, så både skoler og klasser konkurrerer mod hinanden. Cykliaden er velegnet til mellemtrinet og udskolingen. CYKLISTPRØVER Rådet for Sikker Trafi k har udviklet materialer til skolernes cyklistprøver. Rådet opfordrer alle kommuner til at få deres skoler til at gennemføre cyklistprøverne og til at udvikle en lokal trafi kpolitik. Se k.dk/skole/undervisning DEN LILLE CYKLISTPRØVE Prøven er en god anledning til at give eleverne kendskab til færdselsreglerne og samtidig en mulighed for at træne og afprøve deres manøvrefærdigheder på cykel. Den teoretiske del består af samtale og diskussion om trafi k i klassen, hvor trafi kforløb bliver gennemgået på projektor eller interaktiv tavle. Den praktiske del bliver afviklet på en lukket bane som en slags stjerneløb. Eleverne er med til at designe og opstille banerne og får på den måde ejerskab og engagement i forhold til opgaven. I den teoretiske del af prøven kan man også arbejde med Street View i Google Maps. Det er nemt at bruge og kan gøre undervisningen mere nærværende og levende for eleverne, da de kan relatere læringen til trafi kken i deres eget nærområde. Skolen bør inddrage forældrene i perioden inden prøven. Man kan f.eks. formulere den opgave, at de sammen med barnet skal tjekke cyklens sikkerhed og udstyr. Og man kan opfordre dem til at cykle med børnene og tale om, hvad de skal være opmærksomme på, og hvad de skal gøre, når de cykler på eksempelvis en vej uden cykelsti, i et lyskryds, ved en hovedvej, ved busstoppested mm. Den lille cyklistprøve er rettet mod indskolingen (2.-3. klasse). DEN STORE CYKLISTPRØVE Når eleverne når mellemtrinet, begynder mange af dem at cykle alene eller sammen med kammerater. Det er derfor vigtigt, at både skole og forældre bakker op om eleverne og ruster dem bedst muligt til at færdes i trafi kken på egen hånd. Den store cyklistprøve styrker elevernes viden om færdselsreglerne og øger deres risikoforståelse.

16 16 Konkret bliver eleverne vurderet på, om de kender færdselsreglerne, og om de kan omsætte dem til praksis i en køreprøve i trafi kken. Der er en øveprøve tilgængelig på nettet. Læreren kan sende et link til øveprøven til forældrene via forældre-intra. Den er nem og hurtig at gennemføre det er en god måde at involvere forældrene på. Øveprøven kan fi ndes på k. dk/skole/undervisning/cp/forældre Den store cyklistprøve er beregnet til mellemtrinet (6.klasse). KAMPAGNER CYKELKAMPAGNER KAN VÆRE EN GENVEJ TIL AT FÅ FLERE ELEVER OP PÅ CYKLERNE. DET SKABER BEGEJSTRING AT CYKLE SOM EN DEL AF EN KAMPAGNE, HVOR MAN ER ET HOLD, DER STÅR SAMMEN OM AT CYKLE MEST MULIGT. Der fi ndes en række landsdækkende kampagner, som man kan gøre brug af. Man kan vælge at bruge dem, som de er, eller bygge videre på dem med lokale aktiviteter og arrangementer. Eller man kan udvikle sine egne lokale kampagner. Og endelig kan man købe kampagneaktiviteter fra private udbydere. Uanset hvad man vælger, er fællesskabet dét bærende element, der skaber nye cyklister. ALLE BØRN CYKLER ABC ABC er Cyklistforbundets årligt tilbagevendende cykelkampagne for skolebørn i alle aldre. Formålet er at få fl ere elever til at cykle til og fra skole og til at cykle mere i det hele taget. I to uger i september samler klassen point ved at cykle så mange dage som muligt. Cykler man med hjelm, giver det ekstra point. Efter kampagnen trækkes der lod om mange store og mindre cykelpræmier f.eks. cykler til en hel klasse eller en klassefest. Præmierne er således til hele klassen også selv om der er børn, der ikke cykler. Men jo fl ere cykeldage, des større chancer. Læs mere på abc.dk En af grundene til, at der hvert år deltager klasser er, at lærerne nemt kan integrere kampagnens mange undervisningsmaterialer i undervisningen i forskellige fag. En anden grund er, at børnene godt kan lide at konkurrere med de andre klasser. kelhjelm. Mange steder laver kommuner og skoler ekstra cykelevents og aktiviteter i og omkring Alle Børn Cykler kampagnen, så der bliver sat yderligere fokus på børns cykelvaner. ABC medvirker hvert år til, at der kommer nye cyklister i sadlerne, og mange fortsætter med at cykle efter kampagnen. Alle skolebørn kan deltage i ABC, men Cyklistforbundet anbefaler, at børn i indskolingen har følgeskab af en voksen eller en ældre søskende. Forældre til børn på mellemtrinet opfordres til at cykle ruten igennem med deres barn fl ere gange for at vurdere, om barnet er modent nok til at cykle alene til skole eller sammen med kammerater. Se mere om trafi ksikkert barn under baggrundsviden på side Det er gratis for kommuner og skoler at deltage i ABC, men stadig fl ere kommuner vælger at gå aktivt ind som samarbejdspartnere. I 2013 har omkring 1/3 af landets kommuner hver betalt 500 kr. pr. skole til kampagnen. For denne pris får kommunerne og skolerne tilsendt ekstra materialer, der giver mulighed for at styrke kampagnen lokalt.

17 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 17 MIKKEL ØSTERGAARD

18 18 LYS PÅ MED LUDVIG LYS PÅ med Ludvig er Cyklistforbundets kampagne for alle 4. klasser i hele landet. I 4. klasse begynder mange at cykle til skole på egen hånd, og i den alder er børnene meget motiverede for at lære at håndtere ansvaret for deres egen sikkerhed. Kampagnen bidrager til at øge børns synlighed og sikkerhed i trafi kken ved at sætte fokus på cykellygter og refl ekser. LYS PÅ med Ludvig løfter ikke pegefi ngre, men giver gennem leg og undervisning børnene viden om, hvad synlighed betyder for deres sikkerhed i trafi kken og hvad de selv kan gøre for at blive set. Ved at uddanne lygtevante generationer af cyklister medvirker kampagnen til, at færre kommer til skade i trafi kken. LYS PÅ med Ludvig fi nder sted i november måned, når vintermørket bliver mærkbart. Læs mere på Materialerne fra LYS PÅ med Ludvig kan anvendes på hele mellemtrinet. JORDEN RUNDT PÅ 80 DAGE Dette er en cykelkampagne, som kommuner kan tilbyde 6. og 7. klassetrin i grundskolen. Konceptet lægger sig tematisk op ad Jules Vernes roman Jorden rundt på 80 dage fra Målet er derfor at cykle km på 80 dage. Eller at se hvor langt man kan komme inden for tidsrammen. Ved hjælp af GPS-teknologi og venskabelig kappestrid motiveres de årige til i 80 dage at cykle til skole, til fritidsinteresser og med familien og kammeraterne i fritiden. De tre klasser, der efter 80 dage har bidraget med fl est kilometer til kampagnen, vinder penge til klassekassen. For at holde elevernes interesse fanget, er der spurtpræmier ved hver af de 15 byer, som kampagnens virtuelle rejsende Dr. Glob passerer på sin rejse jorden rundt. Når Dr. Glob passerer en by, sender han et elektronisk postkort til sine hjælperyttere om den lokale kultur, historie og små pudsigheder, som han oplever på sin færd. Lærerne kan anvende de elektroniske postkort som afsæt for undervisning i f.eks. historie og geografi. Indtil nu er kampagnen blevet gennemført i Aarhus, Fredericia og Helsingør kommuner. 2/3 af deltagerne cyklede mere, end de ellers ville have gjort. god eller rigtig god kampagne. eleverne. I efterårsferien arrangerede de for eksempel de var færdige med en bestemt opgave i timerne. Det

19 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 19 MIKKEL ØSTERGAARD BØRN SKAL VÆRE CYKELSIKRE FØR DE BLIVER TRAFIKSIKRE. Jorden rundt kan gennemføres for omkring kr. pr. kommune det første år og derefter billigere de følgende år og billigere, hvis man går fl ere kommuner sammen og anvender de samme GPS-enheder på skift. Kampagnen er udviklet af VEKSØ Mobility, Aros Kommunikation og Attention8. Læs mere om kampagnen på end de plejer. ville have kørt i bil.

20 20 S CYKELBANE KAN LEJES AF KOMMUNER OG SKOLER OG ANDRE CYKELEVENTARRANGØRER. JONAS PEDERSEN

21 SKOLECYKLINGSHÅNDBOG / HANDLING / 21 UPS: UDE PÅ SKRAMMER Under overskriften Stop så med at pakke dit barn ind i vat! havde Eksperimentariet i København en aktiverende udstilling for børn i efteråret Børn skal øve sig for at kunne klare livets udfordringer, og voksne skal skabe rammer, hvor børnene kan udfolde sig og få de nødvendige knubs og erfaringer, uden at komme alvorligt til skade. Dette gælder i hjemmet, i trafi kken og i skolen. Cyklistforbundet bidrog til etablering af den indendørs cykelbane. Til gengæld fi k de børn og forældre, som var med i forskningsprojektet i Københavnsområdet, fribilletter til udstillingen. Arrangementet var henvendt til børn i indskoling, på mellemtrin og udskoling. Selve cykelbanen var primært rettet mod børn i indskoling og på mellemtrin. På banen blev alle de vigtigste cykelfærdigheder trænet. Der blev talt points og uddelt medaljer hver dag. Budskabet var, at hvis man er god på banen, så er man klar til at blive sluppet ud i trafi kken, måske stadig ifølge med sin mor og far. Der var også fokus på anvendelse af cykelhjelm, og at den sidder rigtigt; og på om lys, bremser og refl ekser er i orden. CYKELSCORE Dette er et koncept, kommunerne kan købe som en aktivitet, der skal få fl ere til at cykle mere. Der opstilles et antal checkpoints (en elektronisk boks) i kommunen, og en passage på cykel giver et point for hvert passeret punkt. Men kun ét pr. dag pr. boks. Ved at placere checkpoints strategisk på skolevejen kan man anspore eleverne til at benytte en bestemt vej til og fra skole og på den måde lede dem væk fra farlige kryds eller trafi kerede veje. På cyklen bliver der påmonteret en chip, og når cyklen passerer et checkpoint, bliver man registreret i en afstand på op til 10 meter. Der kan også registreres på virtuelle checkpoints ved hjælp af en app til smartphones. Hver registrering tæller og giver et lod i et virtuelt lotteri, hvor man f.eks. kan vinde gavekort til en oplevelse/biograftur, cykeludstyr og andre præmier. Cykelscore er ikke kun rettet mod skolebørn, men kan også anvendes på virksomheder og i organisationer for at få medarbejderne til at cykle mere. Skoleelever og medarbejdere i en kommune konkurrerer om at have fl est cykelregistreringer. Jo oftere man cykler til skole eller arbejde, jo større er chancen for at vinde en præmie. Arbejdspladserne og skolerne kan sammenlignes i forhold til hinanden, og de kan konkurrere imod sig selv eller hinanden f.eks. klasse mod klasse og afdeling mod afdeling. Kampagnen er gennemført af bl.a. Fredericia Kommune, se Cykelscore kan gennemføres for kr. pr. skole inkl. fysisk checkpoint m. tilhørende RFID-chips til deltagernes cykler, opstartsarrangement og lodtrækning hver anden måned men ekskl. præmier. De efterfølgende driftsomkostninger svarer ca. til 50 øre pr. deltager pr. dag. CYKELCOMPUTERMÅLINGER HVOR MEGET CYKLER DU? Skolen kan udvikle sin egen lokale kampagne som en selvstændig aktivitet eller som et supplement til en større kampagne. Målet kan være at fastholde fokus på cyklen, f.eks. efter afslutning af Alle Børn Cykler. Montering af cykelcomputere på skolebørnenes cykler kan virke enormt motiverende og få dem til at cykle mere end de ellers ville gøre. Eleverne kan konkurrere med hinanden indbyrdes eller klassevis om at cykle fl est kilometer. De cyklede antal kilometer kan afl æses direkte på cykelcomputerne. Cykelcomputermålingerne kan med fordel integreres i matematikundervisningen. Eleverne kan lægge deres respektive antal cyklede km sammen, regne det gennemsnitlige antal cyklede km ud mm. Man kan også bruge apps, der kan spore og måle cyklede afstande, fx det gratis Endomondo. Cykelcomputermålingerne eller målinger via apps er brugbare på mellemtrinet og i udskolingen.

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer Test din viden! Velkommen til sikkertrafik.dk/skole På vores portal finder du alt, hvad du skal bruge til færdselsundervisningen. Alle materialer er

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Jorden rundt på 80 dage IAA 2011

Jorden rundt på 80 dage IAA 2011 Jorden rundt på 80 dage IAA 2011 Baggrund Antallet af børn, der hver dag bliver kørt i bil til skole, er fordoblet i løbet af de seneste femten år Konsekvenserne heraf er en stor gruppe inaktive, overvægtige

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Kildemarkskolens Trafikpolitik

Kildemarkskolens Trafikpolitik 1 Kildemarkskolens Trafikpolitik Ambitionen med trafikpolitikken er at give de bedste forudsætninger for at elever, forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Arbejdet

Læs mere

Cykling som naturlig del af skoleundervisningen Vejforum 2012 Christina Jakobsen Center for Teknik og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Hvorfor? Trafiksikkerhed Tryghed Sundhed Klima Flere børn køres

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

www.randers.dk www.randerscykelby.dk

www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk cykler, cykler du med? www.randers.dk www.randerscykelby.dk Hornbæk springer op på jernhesten Denne folder er en oversigt over cykelaktiviteter i Hornbæk i foråret 2011. Aktiviteter går hånd i

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Materialeoversigt Materialer til færdselsundervisningen 2013/2014

Materialeoversigt Materialer til færdselsundervisningen 2013/2014 Materialeoversigt Materialer til færdselsundervisningen 2013/2014 Velkommen til den nye materialeoversigt Alle digitale materialer er gratis og findes på sikkertrafik.dk/skole 2 2013/2014 Færdselsundervisningen

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Sikre børn i trafikken side 3 Fælles ansvar side 4 Udskolingen en særlig udfordring side 5 Gratis materialer til undervisningen side 6

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

foden på egen pedal for første gang

foden på egen pedal for første gang foden på egen pedal for første gang Nogle af de første store skridt ud i livet foregår på to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Guide til PowerPoint præsentation Indhold: 1. Link til animationsvideo: 2. Forklarende tekst til PowerPoint præsentation:

Guide til PowerPoint præsentation Indhold: 1. Link til animationsvideo: 2. Forklarende tekst til PowerPoint præsentation: GÅBUS-materialet er til skolebrug og består af seks dele, der kan hjælpe jer med at synliggøre projektet GÅBUS for skolens potentielle brugere. Del 1-4 er udviklet med et særligt fokus på anvendelse til

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

min 10 m 1,2 m min 20 m STOP START Side 2

min 10 m 1,2 m min 20 m STOP START Side 2 min 10 m 5 1,2 m 8 7 6 4 min 20 m 9 3 10 STOP 2 1 Side 2 START Cykelbanen består af 2 fodstykker med sokler 10 lodrette stænger, 177 cm 5 tværstykker 5 hængestænger, 110 cm 2 portstænger med fod 1 overligger

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

DEN LILLE CYKLISTPRØVE TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

DEN LILLE CYKLISTPRØVE TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN DEN LILLE CYKLISTPRØVE TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Den lille Cyklistprøve består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO

INTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO INTRO Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO KAREN FEDER Pædagog Uddannet pædagog i år 2000 Arbejdet 5 år som observationspædagog En bred viden om mennesker og

Læs mere

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Vi er glade for, at I har valgt at deltage i cykelsponsorløbet Vi Cykler mod Sult. I denne drejebog finder I idéer til, hvordan I forbereder, arrangerer og

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer Odense Danmarks Nationale Cykelby Sykkelkampanjer Firmacykler 29 virksomheder bestilte 67 cykler 500 km på ½ år = under halv pris (65 cykler) Den Gyldne Cykelkæde - 5 cykler a 4645 km Gennemsnit 5 km/dag/cykel

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere