NY BIBLIOTEKSLOV I HOLLAND DEFINERER FOLKEBIBLIOTEKETS ROLLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY BIBLIOTEKSLOV I HOLLAND DEFINERER FOLKEBIBLIOTEKETS ROLLE"

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN MARTS 2015 PROFESSOR: VI TABER BØRNEKULTUREN AF SYNE FORSKERE FRA IVA ORGANISERER VIDEN I FN NY BIBLIOTEKSLOV I HOLLAND DEFINERER FOLKEBIBLIOTEKETS ROLLE 03

2 MøD axiell og bibliotheca DDElibra 9.11 Mange spændende nyheder Gå hjem møder bibliotekspolitisk topmøde april 2015 Vi glæder os til at møde jer på Danmarks biblioteksforenings Årsmøde i aarhus. Kom hen på stand 6 og 7 og se bibliotheca s nye smarte bogskab i aktion - og få en snak med os om alle nyhederne i DDElibra. husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede. Kontakt os - så fortæller vi mere! axiell Danmark a/s - ørestads boulevard 69, 2. sal København S - tlf

3 *Forsidefoto: Openbare Bibliotheek 03 Amsterdam TEMA: NY BIBLIOTEKSLOV I HOLLAND Perspektiv har talt med den politiske rådgiver bag den hollandske lov og spurgt danske biblioteksfolk, om det også er på tide at se på den danske lov? 12 INDHOLD Mission: Videndeling i FN TÆNK, HVAD DER SKER, HVIS DU FÅR ET JA! 04 Aktuelt interview Børns kultur er noget særligt 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet i øvrigt Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job Bådværkstedet i Ebeltoft 22 Fokus plan på chefernes årsmøde 30 Kend din overenskomst for de næste tre år 32 Synspunkt: IVA har styrket hele det digitale felt 33 Resumeer fra Del Din Viden 34 Rum & relationer Artikel fra Del Din Viden 36 Høj tilfredshed med Perspektiv Marts 2015 Perspektiv 3

4 Aktuelt interview Vi mister vores egen barndom af syne, hvis vi holder op med at se børnekultur som noget særligt, siger professor i børnelitteratur Torben Weinreich. Børns kultur er noget særligt TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Hvorfor er det vigtigt at have fokus på børns kultur? - Hvis vi vil forstå vores verden og samfund, skal vi interessere os for mennesker og kultur. De»voksnes«kultur kalder vi samfundets kultur, men børn er også en del af samfundet, og de har en særlig kultur, som vi selvfølgelig skal dyrke og interessere os for. Vi siger jo heller ikke, at vi ikke vil bruge tid og ressourcer på kultur til personer, der er fyldt 70 år. Du mener ikke, at vi interesserer os nok for børns kultur i dag, både i bred forstand og i forhold til tildeling af forskningsmidler til børnekultur. Hvad er konsekvenserne af det? - Der går noget tabt i vores forståelse af verden. Ingen er kun voksne. Vi rummer alle sammen vores tidligere kulturelle identitet fra vi var tre, fem, syv, ti år og så videre. Vi har både en individuel kulturel fortid og en fælles kulturel fortid, som vi deler med jævnaldrende. Den skal vi holde fast i for at forstå os selv og andre. Holder vi op med at interessere os for børns kultur og tillægger den mindre væsentlig betydning end de voksnes kultur, mister vi noget af os selv og vores egen barndoms betydning. I forhold til at nedprioritere forskning i børnekultur er konsekvensen, at vi mister fornemmelsen for børn, fordi vi ikke har en ramme, vi kan forstå børn ud fra. Hvad er det særlige ved børns kultur? - Børn har mere at byde ind med, end de får lov til i dag. De ved noget ikke kun om deres eget liv men også om voksnes liv, som vi ikke selv er klar over. De interagerer med os hver dag. Romantikkens syn på børn holder stadig, mener jeg. Børn har indsigter, som er dybere, end vi tror, og de ser verden med andre øjne end voksne. De har en enkel tilgang til verden, som vi voksne har mistet, men som vi kan lære af. H. C. Andersen havde samme syn på børn og om det at skrive til børn. Vi kan omgås børn, men vi kan aldrig igen blive en del af børnenes univers, og hvis vi ikke lytter til, hvad børn siger og mener, taber vi meget. Hvad betyder det for børn at møde kultur skabt til dem? - Det samme som voksne får ud af kultur skabt til dem. Det nytter ikke blot at give børn adgang til»voksnes«kultur. Barndommen er noget særligt, og skal vi ramme børn, skal kultur til dem være skabt med dem som målgruppe. Kultur er ikke noget, du begynder at udøve eller forbruge, når du fylder 20 år, men har stor betydning for din udvikling hele livet igennem. Hvad betyder kultur for eksempel i form af litteratur for børns udvikling? - Uendeligt meget. Formelle undersøgelser, som jeg også selv har lavet flere af som leder af Center for Børnelitteratur, viser, at højtlæsning fra børn er små og igennem barndommen giver dem lyst til at læse og gør dem bedre til at læse og lære. Litteratur giver børn særlige oplevelser, som de bringer med sig videre i livet. De lærer både konkrete ting og får indsigt og erkendelser om sig selv og andre gennem litteraturen. Hvilken rolle har bibliotekarerne for børnekulturen? - De er formidlere og den mest neutrale af de formidlere, som børn møder. De har ikke som lærere og pædagoger et opdragelsesideal, der handler om at vaske hænder eller sidde stille på stolen. Bibliotekarernes vigtigste opgave er at åbne børns øjne for litteraturen og gøre dem opmærksomme på den verden, børn ikke ellers har adgang til, for eksempel fortællinger, der giver dem viden om det samfund, de er en del af. Dannelse simpelthen. 4 Perspektiv Marts 2015

5 Kristeligt Dagblad spurgte 9. februar Torben Weinreich om, hvilken bog der har betydet mest for ham. Den originale udgave af Robinson Crusoe var hans var. - Min far læste den højt, inden jeg skulle sove, da jeg var seks-syv år. Siden har jeg læst den mindst ti gange. Det er en urhistorie og en af vores kulturkreds største myter: Mennesker, der lever alene og må klare sig med de midler, der er til rådighed. Torben Weinreich har været leder af Center for Børnelitteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet fra Han er forfatter til både fagbøger og børnebøger og modtog i 2007 The IRSCL Award (The International Research Society for Children s Literature) for sin forskning inden for børnelitteratur. Marts 2015 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER OK-15 de sidste lønkroner skal hentes lokalt O K-forhandlingerne er nu afsluttet. Lønmæssigt blev det til moderate stigninger, der lige netop sikrer reallønnen de næste tre år. Det er ikke et resultat, vi får armene op over hovedet over, men det er et godt tegn, at vi sikrer lønstigninger de næste år. Men hvordan landede vi her? Bibliotekarforbundet startede sin OK-proces i foråret 2014 ved at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af tillidsrepræsentanter og repræsentanter fra hovedbestyrelsen, der sammen skulle udarbejde Bibliotekarforbundets krav. Det har været en god proces, hvor inddragelsen af tillidsrepræsentanterne har betydet, at vi kan rose os selv for at have udarbejdet særligt ét krav, som de øvrige AC-forbund kunne spejle sig i, og som Akademikerne (AC) som samlet hovedorganisation har kæmpet bravt for. Det drejer sig om kravet om, at nyuddannede skulle have ret til en uges ferie med løn. Denne mærkesag fra Bibliotekarforbundet var et af de sidste krav, der blev taget af forhandlingsbordet i KL og Finansministeriet, og jeg er overbevist om, at det vil blive fremsat igen ved de næste overenskomstforhandlinger i For det er vigtigt at undgå, at nyuddannede presses unødigt hårdt i det første år af deres arbejdsliv, fordi de ikke har råd til at holde ferie. Selv om de officielle forhandlinger er afsluttet, er der ingen tvivl om, at der vil blive travlt lokalt med at sikre de sidste lønprocenter. Finansministeriets skøn er, at helt op imod 2 procent yderligere vil kunne hentes hjem ved organisationernes lokale forhandlinger. Det er et højt skøn, især når vi hører fra vores tillidsrepræsentanter, hvor svært det er at sikre de lokale puljer. Men lad os kæmpe for det. Vi er det værd! På TR-OK-landsmødet i marts udtrykte de statsansatte ærgrelse over, at lønafstanden mellem statsansatte og kommunalt ansatte bliver stadigt større. Den ærgrelse deler jeg, og det er også en af årsagerne til, at Bibliotekarforbundet i øjeblikket sætter fokus på lokal løndannelse som led i en offensiv lønkampagne, der skal ruste tillidsrepræsentanterne bedre til de lokale lønforhandlinger, som venter. Samtidig vil jeg i Akademikerne drøfte forskellene i resultaterne. Et sidste markant resultat, jeg gerne vil fremhæve ved denne overenskomst, er, at vi fik sikret en ekstra uges øremærket forældreorlov til fædre, således at far nu er sikret syv uger plus de obligatoriske to uger ved fødslen. Det betyder, at orloven bliver lidt mere ligeligt fordelt mellem mor og far, og det er et vigtigt skridt for ligestillingen. Når nu regeringen manglede viljen til at gøre noget ved denne dagsorden, så er det godt, at fagbevægelsen ved forhandlingsbordene kommer det skridt videre. Tine Jørgensen / 6 Perspektiv Marts 2015

7 SKRANKER TIL ALLE BEHOV - OGSÅ JERES! Skandinaviens mest succesfulde firma inden for biblioteksindretning, Biketjänst, har etableret sig i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer. Alle vores varer produceres i vores egen snedkeriproduktion i Vislanda i Sverige. Vi er især kendt for vores fleksible informationsskranker og tilbyder uendelige valgmuligheder. Såvel den moderne Exlibris-skranke som den klassiske Rondus-skranke kan kombineres i forskellige former, tilpasset præcis jeres behov. Biketjänst tilbyder som standard et bredt sortiment af farver og materialer. Har I andre ønsker, kontakt os gerne, så hjælper vi! Se alle vores informationsskranker på Tel:

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 11. marts 2. marts 17. februar Konservativ viden i Wikipedia Størstedelen af posterne i Wikipedia er skrevet af hvide, veluddannede mænd. Den 8. marts satte grupper af kvinder verden over sig til tasterne for at rette op på kønsubalancen under projektet We Can Edit-a-thon. Mindre end 13 procent af Wikipedias bidragsydere er kvinder, viste en undersøgelse i 2010 foretaget af United Nations University. Sammenlignet med andre leksika er det en væsentlig ubalance. I anledningen af kvindernes internationale kampdag 8. marts arrangerede netværket Renegade Runners, hvis mål er at sætte kønspolitik på dagsorden, derfor en feministisk Wikipedia edit-a-thon i København. Målet var at få skrevet flere artikler i Wikipedia om markante kvinder og få flere kvinder involverede i at skrive til Wikipedia. 60 kvinder mødtes til workshops i at skrive artikler til Wikipedia og skrev over to dage. I New York var 200 kvinder samlet for at gøre det samme. 3.marts Bibliotekarforbundet forbereder outsourcing af sin administration Fra 1. januar 2016 flytter Bibliotekarforbundet knap 200 meter over i Akademikerhuset og outsourcer samtidig sine administrative ydelser til Dansk Magisterforening. Alt i alt giver det en besparelse på mere end tre millioner årligt, hvilket sikrer, at forbundet kan opretholde sit nuværende serviceniveau fremover. Når Bibliotekarforbundet i 2016 flytter fra det runde tårn på Lindevangs Allé 2 til Akademikerhuset på Peter Bangs Vej 30, er det reelt set tale om en gåtur, der kan gøres på to minutter. Besparelserne ved øvelsen er dog væsentlig større, og første fase i forberedelserne, der handler om it, er allerede iværksat. De tidligere forberedelser er sat i værk for, at medlemmerne ikke oplever serviceforringelser eller driftsforstyrrelser, når Bibliotekarforbundet flytter over i Akademikerhuset. Lerche 8 Perspektiv Marts 2015 Mønsted QR-koder kan hjælpe læsesvage Endnu har vi ikke set mange e-bogstitler, der udnytter de digitale muligheder. Det gør til gengæld en ny serie af papirbøger til børn. På bibliotekerne arbejder man hele tiden med at lade formidlingen følge med den digitale udvikling, og også i forlagsbranchen sker der nye tiltag. Den seneste QR-bog fra forlaget DigTea, Jens en soldat i krig, ligner en almindelig papirbog, men QR-koder undervejs indeholder lydfiler med lyden af en slagmark, en videosekvens fra slagmarken, kort over området og fotos. Og man kan få hele bogen læst op ved hjælp af en QR-kode. I flere lektørudtalelser bliver QR-bøgerne anbefalet, fordi det kan hjælpe børn med læsevanskeligheder, når de både kan se og lytte til teksten og udtalen. Indtil videre er der udgivet cirka 150 titler med QR-koder på forlaget DigTea, der er blandt de første til at putte digitale muligheder ind i papirbøgerne. 25. februar Ny forretningsmodel: Læs, før du betaler Mønsted Den uafhængige e-boghandel OpenBooks. com har en forretningsmodel, hvor du som læser betaler det, du synes, bogen er værd, og hvad du har råd til. Og størstedelen af pengene går direkte til forfatteren. Opfordringen på OpenBooks.com lyder på ubegrænset kopiering, og del med hvem du vil. Til gengæld kommer bøgerne, også når de deles, med et betalingslink, som gør det muligt for læserne at betale til forfatteren af en bog, skrev netmagasinet EContent Magazine 19. februar Mønsted Ros fra Digitaliseringsstyrelsen til bibliotekerne - Jeres medarbejdere har leveret varer, sagde vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Carsten Møller Nielsen, på Bibliotekschefforeningens årsmøde 6. februar. Han roste bibliotekerne for deres indsats med at hjælpe borgerne med Digital Post. - Kendskabsgraden til Digital Post er 98 procent i befolkningen, og det er især takket være jer. I har udøvet super dygtig digital ledelse, og jeres medarbejdere har leveret varer, sagde han og viste blandt andet et foto fra et bibliotek, hvor en stor udstilling gjorde opmærksom på, at alle nu skal have en digital postkasse. Mønsted 16. februar Krimien fylder igen i år Horsens Statsfængsel For 14. år i træk står Horsens Bibliotek bag årets Krimimesse den marts i det gamle statsfængsel. Og messen vokser sig stadig større. - Det er en glæde at kunne hente kendte krimiforfattere til messen og samtidig have mulighed for at sætte spot på nye forfattertalenter inden for genren, siger Vibeke Johansen, bibliotekar på Horsens Bibliotek og programansvarlig. Forlag og forfattere bakker messen op, der er vokset år for år. I år er der opsat et stort telt med plads til endnu flere stande end tidligere og to scener. - Vi var lidt betænkelige ved at udvide så meget. Det kræver både, at vi sælger flere stande og får flere forfatterbesøg og foredrag, men det har vist sig at gå uden problemer, og der er blevet udsolgt af stande, siger Vibeke Johansen, der understreger, at messen ikke skal vokse sig større, end at alle besøgende får en god oplevelse. Mønsted klikkede i februar på Perspektivs nyhed 197 Mange nye brugere presser ereolen

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 4. februar Digital lovgivning skal tjekkes Lovgivningen på det digitale område i forhold til børn og unge skal have et eftersyn.»børn færdes lige så meget på de digitale medier som på legepladser og boldbaner, så vi skal sørge for, at de ikke bliver udsat for skadeligt indhold, og at de ved, hvordan de gebærder sig lovligt, siger kulturminister Marianne Jelved. Udredningen af loven forventes færdig i april 2015, og på den baggrund vil ministeren vurdere, om reglerne for beskyttelse af børn er tidssvarende og hensigtsmæssige, blandt andet i dialog med Medierådet for Børn og Unge, Radio- og tv-nævnet og Børnerådet. Mønsted 4. februar Mange nye brugere presser ereolen Siden januar har mange utilfredse brugere klaget deres nød her eller kontaktet ereolens support, der har haft svært ved at følge med. Jakob Heide Petersen, formand for ereolen, har derfor afsat ekstra ressourcer til support. Udfordringerne skyldes to ting. Siden det nye ereolen gik i luften i januar, er der kommet mange nye brugere, og samtidig er der flere henvendelser fra de mere erfarne brugere, fordi de enten er utilfredse med de nye funktionaliteter, eller fordi de ikke længere kan det, de plejede at kunne. - Det er svært at skalere vores support op, og vi prøver at svare så godt som muligt, men vi har haft et kæmpe peak i en enkelt uge, forklarer Jakob Heide Petersen, der beklager, at brugerne skal opleve, at teknikken driller. Lerche 4. februar Sampension ændrer prognoserne Sampension har efter Finanstilsynets standarder ændret i sine prognoser. Det påvirker de af Bibliotekarforbundets medlemmer, der har beholdt deres depoter i Sampension og er på markedsrenteprodukterne 3 i 1 Livspension eller 3 i 1 Opsparing. Sampension har sendt breve ud til de berørte medlemmer i slutningen af januar. Sampension gør desuden rede for ændringen i prognosen på siderne for Pensionsoverblik på deres website, hvor de skriver.»danskerne lever længere. Det gælder også for vores kunder. Det medfører, at alderspensionen skal strækkes over flere år, og at den årlige pension derfor bliver mindre. Den længere forventede levetid indregner vi i pensionerne i maj måned. Du må derfor forvente, at din prognose for udbetaling ved alderspensionering bliver mindre. Ændringen kan også i beskedent omfang påvirke størrelsen af dine forsikringer. I slutningen af maj kan du på dit pensionsoverblik se størrelsen af dine pensioner og forsikringer efter, at ændringen er indregnet.«3. februar Er en arbejdsmiljørepræsentant på individuel kontrakt særligt beskyttet? Lerche Bibliotekarforbundet stævner Carlsberg i en principiel sag, der skal for retten torsdag den 5. februar. Sagen handler om, hvorvidt en arbejdsmiljørepræsentant på individuel kontrakt er særligt beskyttet i forbindelse med fyring eller ej. Helt konkret drejer sagen sig om et medlem af Bibliotekarforbundet, der var arbejdsmiljørepræsentant i Carlsbergs it-afdeling, men som blev afskediget i slutningen af Medlemmet var ikke ansat på overenskomst, men på en individuel kontrakt, og derfor mener Carlsberg ikke, at hun var sær- ligt beskyttet. Dette er Bibliotekarforbundet uenig i, da der ifølge arbejdsmiljøloven gælder særlige regler for afskedigelse af en arbejdsmiljørepræsentant. Bibliotekarforbundet støtter sig til arbejdsmiljølovens 10, der giver arbejdsmiljørepræsentanter beskyttelse mod afsked»på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige områder.«derfor har Bibliotekarforbundet peget på en række relevante overenskomster med særlige beskyttelsesregler for tillidsvalgte, men dem har Dansk Industri, som repræsenterer Carlsberg i sagen, afvist. Sagen er principiel, fordi mange akademikere i det private er ansat på individuel kontrakt, og de har derfor brug for rettens ord for, at de står under særlig beskyttelse, hvis de påtager sig opgaven som kollegernes talsmand i arbejdsmiljøspørgsmål. Det forventes ikke, at der bliver afsagt dom i sagen før tidligst i marts. Herefter vil Perspektiv følge op på sagen. Lerche Nyt fra Bibliotekarforbundet: Næsten fuldt fradrag for dit kontingent i 2015 Regeringen har besluttet at hæve fradraget for fagforeningskontingent fra 3000 til 6000 kroner i Det betyder, at alle medlemmer af Bibliotekarforbundet nu kan trække næsten hele deres kontingent fra i skat. Du skal selv huske at rette dine oplysninger via SKAT s hjemmeside. 261 klikkede i februar på nyheden Næsten fuldt fradrag på dit kontingent i 2015 fra bf.dk Marts 2015 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 24. februar Klar opfordring fra ministre: I skal samarbejde Både kulturminister Marianne Jelved og undervisningsminister Christine Antorini taler varmt for samarbejdet mellem folkeskole og folkebibliotek.»kan man samarbejde, så skal man«, lød budskabet på konferencen Trick or treat? om samarbejdsmuligheder mellem folkeskole- og folkebiblioteker. Der var mange biblioteksfolk og få skolefolk på tilhørerrækkerne.»er skolefolkene slet ikke inviterede?«, spurgte en læringsvejleder fra en skole i Dragør Kommune til konferencen om samarbejdsmulighederne mellem den åbne folkeskole og folkebibliotekerne. Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B. Andersen, svarede, at jo, skolerne var inviteret. Men netop skolernes knaphed på ressourcer både tidsmæssige og økonomiske var en af de barriere, som næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, pegede på, da hun skulle sætte fingeren på, hvor forhindringerne for et samarbejde lå. Samtidig var både lærernes næstformand og Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, dog helt enige om, at der er perspektiver i at samarbejde, og at det ikke handler om faggrænser, men om at lade fagligheder og kompetencer berige hinanden. Undervisningsminister Christine Antorini mener at mødet med en bibliotekar kan gøre en afgørende forskel for børn og unge. En voksen, der gør en forskel Ifølge landets regering er der ingen tvivl om, at et samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskoler er et ønskescenarie.»kan man samarbejde, så skal man samarbejde, fordi det skaber værdi,«sagde undervisningsminister Christine Antorini. Hun havde flere konkrete eksempler på gode og meget forskellige samarbejder med sig fra bibliotekerne, hvor hun havde set nogle af gevinsterne ved partnerskaber. De bekræftede hende i, at ambitionen for samarbejdet mange gange kunne være, at bibliotekerne kan gøre en afgørende forskel, også for den enkelte elev, således at et barn en dag vil kunne se tilbage og sige:»her var et sted, hvor jeg mødte den dygtige voksne, der hjalp mig på vej«. - Hvis folkebibliotekerne får en nøglerolle i forhold til de pædagogiske læringscenter, vil det også åbne de unges øjne for et biblioteks muligheder. Derfor er ministerens fokus ikke så meget på bygningen biblioteket. Hvis man fjerne det fysiske bibliotek, så gør det nok ikke så meget, konstaterede ministeren. - Så længe der bare er nogle rigtige dygtige bibliotekarer til at åbne børnenes øjne for viden. Det, bibliotekarer kan, er at åbne øjnene både til den fysiske verden, den digitale verden og til informationssøgning, sagde hun. I skal tage timeprisen Kulturminister Marianne Jelved understregede, at der er meget brug for folkebibliotekerne, og at det er vigtigt, at børn lærer at komme på biblioteket. - Jeg vil opfordre til, at man ser på, hvordan man sammen kan skabe partnerskaber i det omfang, det giver mening lokalt. Der er ikke en pligt til at gøre det på en bestemt måde, sagde hun. Marianne Jelved talte om, hvordan det er folkeskolens opgave at gøre børn til dygtige medborgere, og at folkebibliotekerne har en rolle i løsningen af den opgave. Både når det handler om bløde værdier og vigtigheden af, at alle børn skal have en plads i fællesskabet og en ret til at være med, og hun pegede på bibliotekernes muligheder for at byde ind i forhold til børns informationskompetencer. Da kulturministeren blev spurgt om, hvordan bibliotekerne skulle løfte opgaven med samarbejdet med folkeskolerne uden ekstra ressourcer, var ministeren med på problematikken. - Min holdning vil nok ikke være lige populær alle steder. Bibliotekerne er vant til at være gratis, men I skal tage timeprisen. I skal hjælpe os med de her forretningsmodeller; hvad gør vi? Konferencen»Trick or treat? Den åbne skole og biblioteket nye samarbejder«blev afholdt den 23. februar. Konferencen var arrangeret af Kulturstyrelsen, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen. Lerche Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade København K Fax: Mail: Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: 10 Perspektiv Marts 2015

11 På hylden eller nettet Metadata er grundlaget for, at biblioteket fungerer. Uden metadata ville det for eksempel ikke være muligt i én og samme søgning at få overblik over materialernes forskellige udgivelsesformater. Når brugeren i sin søgning får præsenteret og kan vælge mellem at låne den fysiske bog eller den digitale ebog skyldes det, at vi på DBC behandler alle materialer ens og tildeler dem metadata uanset fremtrædelsesformer. Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra? Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet materiale med emneord, noter og alle de andre metadata, der gør jeres samlinger søgbare både på biblioteket og på nettet. Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og samarbejder internationalt med verdens største biblioteker og producenter af metadata. VEJE TIL VIDEN DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: Marts 2015 Perspektiv 11

12 BIBLIOTEKSLOV 12 Perspektiv Marts 2015

13 NY BIBLIOTEKSLOV I HOLLAND BIBLIOTEKET HAR FEM FUNKTIONER For første gang i 35 år har Holland fået en ny biblioteks lov, hvor bibliotekets fem vigtigste funktioner nu står sort på hvidt. Loven er en anerkendelse af biblioteket, siger hollandske biblioteksfolk. Marts 2015 Perspektiv 13

14 BIBLIOTEKSLOV TEKST OG FOTO SABRINE MØNSTED Gør information og viden tilgængelig Faciliter læring Frem læselyst Frem kunst og kultur Faciliter debat og mødet mellem mennesker Det er bibliotekets fem kernefunktioner defineret i Hollands nye bibliotekslov, der trådte i kraft 1. januar Opgaver, som ikke kan siges at være faldet ned fra himlen, men nærmere er det, biblioteket hele tiden har gjort. Marcel Eijffinger, politisk rådgiver i Uddannelses-, Kultur- og Videnskabsministeriet, har arbejdet intenst med den nye lov og er enig. - Det er ikke nyt, at det er det, biblioteket gør. Men det er nyt, at det er nedfældet i en lov, at det er de her fem funktioner, et bibliotek skal varetage for at kunne kalde sig et folkebibliotek, siger han. Og selv om de fem funktioner ikke skal ses som en endelig konklusion på en mangeårig diskussion i Holland (ligesom i Danmark) af, hvad folkebiblioteket skal i en digital tidsalder, så er det ifølge Marcel Eijffinger et forsøg på at binde en sløjfe på diskussionen og lande den for nu. TRE PUNKTER BLEV TIL FEM Men på trods af at de fem punkter ikke kommer bag på biblioteksfolk, så udløste de en heftig politisk debat og krævede et biblioteksfagligt lobbyarbejde for at lande på netop fem punkter og ikke kun de første tre, som det blev lagt frem i første udkast af loven. For især de to sidste punkter tændte op under debatten i det hollandske parlament og spredte sig til befolkningen. For er det bibliotekets opgave at skabe debat og socialt møde mellem borgerne? Og fremme kunst og kultur? Det kan vel lige så godt foregå på en café, i et kulturhus eller på et museum, lød det fra flere politiske partier. Men en café eller et museum kan ikke bare lave de samme arrangementer som et bibliotek, understreger Marcel Eijffinger. Biblioteket som institution har en række grundprincipper, som også er nedfældet i loven, og som bibliotekets medarbejdere står på i alt, hvad de laver: uafhængighed, troværdighed, tilgængelighed, mangfoldighed og autenticitet. - Det er netop afgørende at se de fem kernefunktioner ikke kun i sammenhæng med hinanden, men særligt i sammenhæng med de grundlæggende principper for biblioteksvirksomhed. På en café eller et museum er formidlingen på langt mere kommercielle vilkår, hvor vi ikke kan være sikre på en uafhængig debat, lige adgang for alle og så videre, siger han. De hollandske politikere endte da også med at stemme ja til alle fem kernefunktioner. Som det er fast procedure i Holland, blev udkastet til den nye bibliotekslov lagt på nettet til en officiel høring, hvor alle kan komme med input, både interesseorganisationer, biblioteker og borgere. Med 225 indlæg oversteg den nye lov for bibliotekerne langt hollændernes normale interesse for lovarbejde. Et indlæg 13. maj 2013 fra en enlig mor til to døtre på 13 og 11 år lød eksempelvis:»for os er en e-bog ikke et alternativ til den fysiske bog. Digital information søger vi hjemmefra, men vi går på biblioteket hver uge for at låne rigtige bøger og blade. Biblioteker er et socialt sted, som det digitale aldrig bliver«. NATIONALT DIGITALT BIBLIOTEK Helt centralt i den nye lov er, at staten overtager ansvaret for udviklingen af et nationalt digitalt bibliotek, hvor effektivisering er nøgleordet med fælles infrastruktur, indkøb og front-end og en samlet adgang for alle brugere. Men netop adgang til det digitale bibliotek er et andet punkt, der har skabt uenighed blandt biblioteksorganisationer og politikere. Den nye bibliotekslov gør det nemlig muligt kun at være medlem af det digitale bibliotek det vil sige, at man som brugere af biblioteket på forhånd fravælger det fysiske bibliotek. Det hollandske bibliotekssystem har ikke som det danske gratis adgang for alle til alt. I Holland kan alle komme på biblioteket for eksempelvis at læse avis, magasiner eller bruge computere, men skal du låne materialer med hjem, kræver det et medlemskab. De kommer i small, medium og large, alt efter hvor meget du bruger biblioteket. Og nu altså også i et rent digitalt medlemskab. Konsulent i den hollandske biblioteksforening Vereniging van Openbare Bibliotheken Francien van Bohemen, der i flere år har lobbyet for en ny bibliotekslov, mener, at det er en stor fejl. - Det er åbenlyst, at man som bruger af det digitale bibliotek også skal have adgang til det fysiske og omvendt. De to ting er en del af et samlet tilbud, siger hun. - Vi træder stadig vores barnesko, når det kommer til det digitale bibliotek. Og hvor går brugerne hen, hvis deres e-bogslæser ikke virker, hvis de skal have hjælp til at få lagt en e-bog på deres ipad eller har brug for vejledning? Det giver ikke mening kun at have adgang til et digitalt bibliotek. Vi skal netop opfordre folk til at bruge begge dele, siger hun. Et indlæg 14. maj 2013 fra en skolelærer under høringen lød:»det digitale bibliotek må ikke blive en erstatning for 14 Perspektiv Marts 2015

15 Der er nok ingen tvivl om, at man i lovarbejdet i Holland har skelet til rapporten Future of the Library om bibliotekerne i Holland anno 2025, der udkom samme dag som udkastet til den nye lov. Find rapporten på sitet INGEN BORGERSERVICE ENDNU Der er ikke et ord om åbne biblioteker, selvbetjening eller borgerservice i den nye hollandske lov. De to første ting trives nu i bedste velgående på de hollandske biblioteker, mens borgerservice endnu ikke har gjort sit indtog, men måske det kun er en stakket frist. Som de danske biblioteker oplever de hollandske nedskæringer hvert år og forsøger at finde veje til at overleve i en presset kommunal butik. Der er også en generel decentralisering i gang i Holland, hvor opgaver, der tidligere var statslige, flytter ud i kommunerne. - Borgerservice kunne godt lande på bibliotekerne, for selv om der måske ikke længere er et bibliotek på hvert et gadehjørne, så er det stadig den offentlige institution, borgerne har lettest adgang til, siger politisk rådgiver Marcel Eijffinger.»Er der kommet en ny bibliotekslov?«lød det fra en medarbejder bag skranken på Haags Hovedbibliotek, da Perspektiv spurgte ind til den nye lov i januar 2015, tre uger efter den var trådt i kraft. Bibliotekarerne havde hørt om loven, men vidste ikke nok til, at de ville udtale sig om den. Det kommer ikke bag på Francien van Bohemen, der i første omgang ser loven som et ledelsesredskab. Marts 2015 Perspektiv 15

16 BIBLIOTEKSLOV Alle kan komme på biblioteket i Holland, men det kræver et medlemskab, der varierer fra 20 til 100 euro om året, for at tage materialer med hjem. FAKTA HOLLANDSK BIBLIOTEKSVÆSEN Holland er inddelt i 400 kommuner under 12 regioner. I alt er der ni overordnede biblioteksorganisationer, der servicerer bibliotekerne i deres region, eksempelvis med transport, it-systemer og lønudbetaling. Derudover er der 156 mindre biblioteksorganisationer, hvor en organisation med en leder kan betjene op til 22 kommuner med 50 biblioteker. I regeringsbyen Haag er der for eksempel én biblioteksorganisation med en leder af 12 biblioteker. Et bibliotek i Holland er altså underlagt tre niveauer: lokalt, regionalt og statsligt. Det nationale niveau spiller en lille rolle for det lokale bibliotek, fordi 90 procent af finansieringen til bibliotekerne kommer fra kommunerne, men det vil ændre sig lidt nu, hvor det digitale bibliotek bliver nationalt. det fysiske materiale. Det er stadig det vigtigste!«og en anden borger skrev 15. maj 2013:»Det fysiske og digitale bibliotek bør være tilgængelige for alle uden særskilte abonnementer. På det fysiske bibliotek har du kontakten og mulighed for at få oplysninger og rådgivning af hjælpsomt og venligt personale. Jeg ser altid frem til at gå på biblioteket!«politikerne og ministeriet lod sig dog ikke påvirke af argumenterne. Det blev dog diskuteret, om det var muligt, at bibliotekarerne måtte henvende sig til de digitale medlemmer for at fortælle om tilbuddene på det fysiske bibliotek, men den idé blev lagt ned af reglerne i persondataloven. I et interview på det hollandske internetprogram This Week in Libraries (TWIL) kalder biblioteksleder på Midden-Brabant Bibliotek, Henriette de Kok, det positivt, at det digitale bibliotek er blevet et nationalt anliggende.»det vil give os langt mere viden om efterspørgslen i det digitale bibliotek, eksempelvis hvad leder brugerne efter, og finder de det?«, siger hun, men understreger, at der er en udfordring i at efteruddanne personalet.»de er nødsaget til at have de digitale kompetencer, som man forventer at finde på biblioteket.«afhængigt BIBLIOTEKSVÆSEN Der skal ikke kun deles viden om den digitale brug af biblioteket. Den nye lov byder også på en fælles database med generelle informationer fra bibliotekerne, så man får en fælles national viden og statistik, som bibliotekslederne kan trække på i den lokale biblioteksudvikling. Det er det tredje væsentlige element i den nye lov, mener både Francien van Bohemen og Marcel Eijffinger. 16 Perspektiv Marts 2015

17 FÆLLES DIGITALT BIBLIOTEK I den tidligere bibliotekslov fra 1985 er det digitale ikke nævnt med et ord, og det har i høj grad været den digitale udvikling, der har presset på behovet for en ny lov. - Bibliotekernes digitale tilbud har knopskudt i alle retninger, og ved at centralisere udviklingen vil vi gøre omkostningerne mindre for det enkelte bibliotek og give brugerne adgang til mere, forklarer politisk rådgiver Marcel Eijffinger. Staten betaler 18 millioner euro om året til infrastrukturen til et nationalt digitalt bibliotek, mens bibliotekerne spæder til et fælles budget til indholdet. Det hollandske nationalbibliotek, Koninklijke Bibliotheek (KB), får ansvar for indkøb og udvikling. Der har dog været nogen utilfredshed blandt biblioteksledere, fordi de skal afgive autonomi ved, at en fast del af deres budget går til det fælles indhold. Fordi det er en anerkendelse af, at biblioteksvirksomhed foregår i netværk på tværs af kommunegrænser og institutioner. - Den anerkendelse har manglet. Vi har oplevet lokalpolitikere, der ikke har villet følge princippet om at dele service og betale deres del af det. Nu står det sort på hvidt, at det er et grundvilkår for biblioteksvirksomhed, at det sker i samarbejde og i et netværk, siger Francien van Bohemen. Hun ser loven som et meget stærkt redskab og signal for bibliotekslederne, fordi det netop er blevet tydeligt, hvilken rolle de har i samfundet, og hvordan de arbejder. - Både lederne, men også den enkelte bibliotekar, har fået en ramme for deres arbejde med at udvikle biblioteket, og det er godt at have i ryggen, når man skal debattere med lokalpolitikerne om, hvad biblioteket skal, hvordan og hvorfor. Det samme mener Erna Winters, leder af 13 biblioteker i Kennemerwaard og medlem af EBLIDA Executive Committee.»Loven er et meget stærkt signal. Og de fem kernefunktioner er i tråd med de sociale mål, kommunerne har. Det er opgaver, de skal have løst, men nu er det nedfældet, at de ligger hos os«, siger hun i programmet TWIL. Hun glæder sig over, at loven lægger op til frihed i at løse opgaverne.»de fem funktioner skal ikke nødvendigvis opfyldes i hver enkelt lille filial, men man kan skrue op og ned for funktionerne alt efter, hvad der er behov for lokalt. I et område mangler man måske mest af alt et mødested, et andet sted er der behov for studiepladser, mens det er materialerne, der skal i fokus et tredje sted. Det betyder, at vi internt i organisationen har alle kompetencerne og kan trække på hinanden«, siger hun. GERNE MERE TVANG Biblioteksleder Henriette de Kok mener dog, at loven til gengæld giver kommunerne for meget frihed, blandt andet fordi der ingen sanktioner er, hvis loven ikke bliver overholdt. Og en anden væsentlig ting, der ikke nåede igennem til parlamentet, var biblioteksverdenens ønske om, at alle kommuner i Holland (det kan være fra til indbyggere) skal pålægges at have et bibliotek. Francien van Bohemen har i flere år arbejdet for at få det ind i loven. Organisationens kampagne lød for eksempel:»alle fortjener et bibliotek«. Hun kalder det et kompromis, at der i loven nu står, at hvis en kommune fravælger selv at drive et bibliotek, skal de sikre sig, at nabokommunerne kan betjene borgerne. - Det vil alt andet lige få kommunerne til at tænke sig om, for det vil sandsynligvis koste en økonomisk kompensation og forringe servicen i deres egen kommune væsentligt, siger Francien van Bohemen. Bibliotekskonsulent Francien Van Bohemen Politisk rådgiver Marcel Eijffinger Marts 2015 Perspektiv 17

18 BIBLIOTEKSLOV ER DEN DANSKE LOV GOD NOK? Lov om biblioteksvirksomhed er fra De sidste 15 år har kun budt på småjusteringer, men er loven god nok, som den er? KONTORCHEF I KULTURSTYRELSEN, TINE VIND - Jeg synes, vi har en rigtig god bibliotekslov. Det er en god rammelov, der giver mulighed for fortolkning og ikke sætter begrænsninger for bibliotekerne. Nogle vil måske sige, at ulempen er, at der ikke er præcise formuleringer, som man ser i andre love, men det ser jeg som styrken, siger Tine Vind, der mener, at loven i 2000 var fremsynet. Blandt andet var det en landvinding, at materialerne blev ligestillet. Tine Vind ser ikke en revidering af loven lige om hjørnet, selv om flere kulturordførere i det seneste nummer af Danmarks Biblioteker siger, at det er tid til et gennemsyn. De peger blandt andet på, at loven bør afspejle bibliotekernes digitale opgaver. - Det er positivt, at politikerne gerne vil diskutere bibliotekslovgivningen, at de har en holdning til den og har lyst til at drøfte den, siger Tine Vind, men tilføjer at det ikke er ensbetydende med, at biblioteksloven ender på den politiske dagsorden op til eller lige efter et valg. Men det er klart, at på ét eller andet tidspunkt skal loven vel revideres alle love har en form for udløbsdato. FORMAND FOR BIBLIOTEKSCHEF- FORENINGEN, CHEF FOR ROSKILDE BIBLIOTEKERNE, MOGENS VESTERGAARD - Der er ikke som sådan behov for en ny bibliotekslov i Danmark. Loven er fleksibel og rummelig, som den er, siger Mogens Vestergaard, der til gengæld ser et behov for en diskussion af, hvordan bibliotekerne takler den mangfoldighed af opgaver, der kommer deres vej ude i kommunerne. - Jeg tror, det er vigtigt, at vi italesætter biblioteket som en»schweizerkniv«. Vi skal selvfølgelig ikke blindt tage imod alle typer af opgaver i bibliotekerne, men vi er en del af lokalsamfundet og samtidig en kommunal institution. Mange opgaver i kommunerne kan vi godt tilrette og tilpasse vores værdier om oplysning og dannelse, siger han. Der er også ved at opstå et dilemma for bibliotekerne, ved at bibliotekerne og bibliotekslederne bliver mere og mere involveret i løsningen af de kommunale opgaver. - Det er på den ene side positivt, fordi bibliotekslederne ad den vej kan få mere indflydelse på den overordnede ledelse i kommunen, men på den anden side gør det det sværere at være en del af et nationalt biblioteksvæsen, fordi ens fokus bliver meget lokalt, siger Mogens Vestergaard. LEDER AF TÆNKE TANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER, LOTTE HVIID DHYRBYE - I formålsparagraffen står, at bibliotekerne skal stille materialer til rådighed. Det er alt for passivt formuleret i forhold til det, bibliotekerne reelt gør. Der burde være et mere aktivt formidlingsbegreb i loven, ligesom det burde understreges, at folkebiblioteket har en rolle i at skabe aktive og kompetente medborgere og understøtte dannelse, herunder også den digitale dannelse, siger Lotte Hviid Dhyrbye. Hun henviser til den norske bibliotekslov, hvor det står, at folkebiblioteket er et sted for folkelig og demokratisk debat. Desuden skal bibliotekerne synliggøre deres indhold og tilbud. Begge dele kunne være interessant at få med i en dansk lov, siger hun. 18 Perspektiv Marts 2015

19 DANSK BIBLIOTEKSLOV 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek ( ). Se hele bekendtgørelsen på FORMAND I BIBLIOTEKAR- FORBUNDET, TINE JØRGENSEN - Lovens ramme er fleksibel, så der er mulighed for at udfolde folkebiblioteket lokalt. Formålsparagraffen sikrer også bibliotekerne som et frit sted for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet. Det betyder, at jeg uden tøven har kunnet svare»ja«, når jeg som formand for Bibliotekarforbundet er blevet spurgt: Skal biblioteket have kontroversielle debatter? eller skal den bog virkelig være på biblioteket? Når det er sagt, så er det vigtigt at se på, om loven understøtter den måde, medarbejderne arbejder på, de opgaver, biblioteket har fået, og der hvor biblioteket flytter sig hen. For eksempel kunne man i loven fremhæve den rolle, biblioteket har fået i lokalsamfundet, i forhold til at samarbejde med folkeskolen, daginstitutioner, frivillige og andre partnere i lokalsamfundet, som skaber demokrati, sammenhængskraft og værdi. HVAD SIGER POLITIKERNE? Danmarks Biblioteksforenings magasin Danmarks Biblioteker har som optakt til foreningens årsmøde i april spurgt Folketingets kulturordførere, om de mener, at biblioteksloven skal revideres? Her er et udpluk af, hvad de svarede. ALEX AHRENDTSEN (DF) Ja, det bør den. MICHAEL AASTRUP JENSEN (V) Der kan være gode grunde til at revidere lovgivningen, så den passer til en digital tidsalder, hvor bibliotekerne løser mange flere opgaver end tidligere. På den anden side er det helt afgørende, at bibliotekerne ikke udvikler sig til en dårlig efterfølger til de nu hedengangne Blockbuster-butikker. Derfor skal fokus fortsat være på bøger og litteratur og ikke på computerspil og film. ANNETTE VILHELMSEN (SF) Jeg synes, der er områder, som bør (gen)overvejes ( ). Det kunne være en overvejelse, om der er behov for at fremhæve bibliotekernes rolle for folkeoplysningen og demokratisk samfundsudvikling. MARLENE BORST HANSEN (B) En revision er efterhånden ved at være på tide ( ). Biblioteket har en afgørende rolle/forpligtigelse i at hjælpe borgerne til at kunne udøve sit aktive medborgerskab, og dette bør afspejles i en ny bibliotekslov. TROELS RAVN (A) Bibliotekerne er vigtige, og de er pressede. Ny lovgivning kan ikke løse den situation alene. Det vigtigste er at få afdækket, hvor den nuværende lov ikke slår til. Marts 2015 Perspektiv 19

20 EBELTOFT BIBLIOTEK En gul kran er blevet en del af indretningen i Ebeltoft Bibliotek. Stella Christensen, bibliotekar, er glad for bibliotekets nye, midlertidige lokaler: - Gevinsten er flere lånere, mere liv og en fantastisk smuk udsigt. TEKST OG FOTO SONNICH JENSEN Bådværkstedet i Ebeltoft Med den gamle fiskerihavn uden for vinduerne og Mols Bjerge i horisonten oplever biblioteket flere besøgende, end da det lå i udkanten af byen. - Man er aldrig alene, fortæller Søren Olsen (tv. i billedet). Han bruger biblioteket på alle tidspunkter af dagen. Mellem jul og nytår kom han ned om aftenen og troede, han ville være alene. Der var et leben af børn og forældre, der hyggede sig. Det overrasker ham, at stedet bliver brugt så meget uden for de bemandede tider, siger han. - Størrelsen er lige meget, fortæller Ina Olsen (th. i billedet). Bare det ligger centralt og er hyggeligt, og der er de ting, man skal bruge. Her er det oven i købet lidt sjovt og anderledes. 20 Perspektiv Marts 2015

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

VELKOMMEN. Akademiet for Talentfulde Unge 18. november 2014

VELKOMMEN. Akademiet for Talentfulde Unge 18. november 2014 VELKOMMEN Akademiet for Talentfulde Unge 18. november 2014 1 ALTID TIL STEDE Anders Ladekarl Generalsekretær Røde Kors 2 Dagsorden Kl. 14.00: Velkomst ved generalsekretær Anders Ladekarl Kl. 16:00: PAUSE

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

FRIE. media partners BLIV KLAR TIL NYE MÅL OG NYE UDFORDRINGER GODE TIPS MEN FIND FØRST UD AF HVAD DU VIL. Frie FIND DIT NYE. Medieinfo 2014 TEMA:

FRIE. media partners BLIV KLAR TIL NYE MÅL OG NYE UDFORDRINGER GODE TIPS MEN FIND FØRST UD AF HVAD DU VIL. Frie FIND DIT NYE. Medieinfo 2014 TEMA: media partners Medieinfo 01 0 01 7 GODE TIPS FRIE DET ER DIG, DER BESTEMMER 0 01 Frie FIND DIT NYE Det er Dig, Der bestemmer DRØMMEJOB ONLINE Christine Feldthaus om balance: Vil du være overskudsspelt-mor

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Kommunikation. Intern og eksterne kommunikation 2. Intranet 3. DT Magazine 4. HR Infoboard 5. Intranet i STARK 6. Dit SILVAN 7

Kommunikation. Intern og eksterne kommunikation 2. Intranet 3. DT Magazine 4. HR Infoboard 5. Intranet i STARK 6. Dit SILVAN 7 Kommunikation Intern og eksterne kommunikation 2 Intranet 3 DT Magazine 4 HR Infoboard 5 Intranet i STARK 6 Dit SILVAN 7 STARKs markedsføring til private 8 STARKs markedsføring til professionelle 9 STARKs

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver

Læs mere

Almene boliger i Minecraft BOLIGEN BL DANMARKS ALMENE BOLIGER NR. 10 OKTOBER 2014 81. ÅRGANG. Kronprinsesse med hjerte for det almene

Almene boliger i Minecraft BOLIGEN BL DANMARKS ALMENE BOLIGER NR. 10 OKTOBER 2014 81. ÅRGANG. Kronprinsesse med hjerte for det almene Tømrer- og snedkerfirma tiltalt for at betale konkurrenter for at komme med højere tilbud i forbindelse med licitation. Domea opsiger sin aftale med den uroplagede boligorganisation ASBO. Juli/August 2014

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale)

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) Dagsorden Mødeleder og referent Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Velkommen

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI

FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI FAVRSKOV BIBLIOTEKERNE SÅDAN GØR VI TAL OG TILGANG Fakta: Ca. 47.000 indbyggere Ingen hovedby, 3 lige store byer, alle med kulturhuse. Et mindre bibliotek. Ca. 21 årsværk biblioteker, ca. 2 kulturhuse

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Referat 11. februar 2015 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Bente Nielsen, Bodil Have, Erik Barfoed, Flemming Munch, Jakob

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

Dagbladsundersøgelse 2006

Dagbladsundersøgelse 2006 Dagbladsundersøgelse 2006 I forlængelse af mødet med Fællesoverenskomsten i Torvehallerne i Vejle i forsommeren, besluttede FreelanceGruppen, at vi ville lave en undersøgelse, der så godt som muligt skulle

Læs mere

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste I dag skyder Finansministeren processen i gang med at formulere den næste digitaliseringsstrategi - det er jo vigtigt, at vi er klar til 2016 når der

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Aktiviteter i Learning Lab

Aktiviteter i Learning Lab Aktiviteter i Learning Lab Efteråret 2012 1 Lær nyt i Learning Lab Learning Lab i Skolegade er rigtig godt i gang efter en lang sommerferie, og vi har igen en masse spændende aktiviteter på tapetet i løbet

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Kernekunderne: Iværksættere og lokale mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring med salg og marketing Har arbejdet

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Velkommen. Præsentation af Biblioteksmedier. Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen

Velkommen. Præsentation af Biblioteksmedier. Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen Velkommen Præsentation af Biblioteksmedier Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen Agenda Præsentation af Martin Lauritsen Præsentation af Biblioteksmedier Serviceydelser

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

Perspektiver på samarbejde mellem bibliotek og borgerservice BIBLIOTEKSLEDERMØDE: GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK, 6. MARTS 2015 TINE VIND, KULTURSTYRELSEN

Perspektiver på samarbejde mellem bibliotek og borgerservice BIBLIOTEKSLEDERMØDE: GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK, 6. MARTS 2015 TINE VIND, KULTURSTYRELSEN Perspektiver på samarbejde mellem bibliotek og borgerservice BIBLIOTEKSLEDERMØDE: GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK, 6. MARTS 2015 TINE VIND, KULTURSTYRELSEN TOP-10: Her oplever vi generelt at få Dårlig service

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere