rygestop-guide 2008/09

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rygestop-guide 2008/09"

Transkript

1 rygestop-guide 2008/09

2 Indhold nyttige adresser Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 Sundhedsstyrelsens hjemmeside med mange informationer om rygning og rygestop. Sundhedsstyrelsens hjemmeside for rygestoppere. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, hvor du kan læse om skader ved rygning, fordele ved rygestop m.m. Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2008/09 Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design 2. udgave, 1. oplag, 2008/09 Illustrationer: Jens Hage Elektronisk version ISBN: Den trykte versions ISBN: Manus og redaktion: Lotte Bælum, Sundhedsstyrelsen Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Fagredaktion: Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Poul Tværmose, København Kommune sk di M i lj ø m Kategori: rådgivning, rygestop, rygning. URL: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning Bestilling: Hæftet kan bestilles på eller på telefon: og æ e rk No r Tak til: Lars Nielsen og Niels Them Kjær, Kræftens Bekæmpelse, for deres gode input ved udarbejdelse af hæftet. Martin Døssing for kommentarer til afsnittet om rygning og koffein. Tryk: Scanprint Hæftet er trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir

3 Snart eksryger Til lykke med din beslutning om at blive røgfri. Det er en rigtig god beslutning, for som ryger er det bedste, du kan gøre for din sundhed at kvitte tobakken uanset hvor gammel du er. At holde op med at ryge kommer ikke af sig selv. Der skal vilje og planlægning til, for at det lykkes. Ellers vil du blive fristet til ikke at gennemføre din beslutning. Du har måske hørt fra venner og kolleger, at det kan være svært at holde op med at ryge. Det er også rigtigt. Men nogle har lettere ved det end andre. Jo mere du kender til de forhindringer, du vil møde, og hvordan du kan kæmpe dig igennem, jo nemmere er det at holde op. Derfor er det også kun en fordel, hvis du tidligere har prøvet at holde op selv om det ikke lykkedes. Så ved du nemlig, hvad du skal styre udenom, så du kan komme trygt i land som eksryger. I hæftet her får du nogle redskaber, der har hjulpet andre til at blive røgfri. Brug dem som inspiration til din helt egen slagplan for, hvordan du vil vinde over din afhængighed. Hvis du er fast besluttet på at blive røgfri og planlægger dit rygestop grundigt, er der meget store chancer for, at det vil lykkes for dig. Forberedelse 1

4 Dine grunde til at holde op At holde op med at ryge er en af de vigtigste beslutninger i dit liv. Den vil få positive konsekvenser for resten af dit liv. Jo mere sikker du er på din beslutning, jo større er chancen for, at du holder dit rygestop fremover. Nedenfor står de mest almindelige grunde til at holde op med at ryge. Sæt x, hvis de svarer til dine grunde, eller skriv flere på, hvis de ikke dækker det hele. Det er vigtigt, at du får alle dine grunde med. Derfor vil jeg holde op med at ryge: For ikke at blive syg For at få det bedre med min krop Af hensyn til mine børn For at få flere penge til andre ting For at blive fri af afhængigheden Fordi jeg har problemer med helbredet Fordi det er forbudt at ryge på mit arbejde For at glæde min familie og venner sæt kryds F 2 Forberedelse

5 Er du sikker på din beslutning? Hvor sikker er du på, at du vil holde op med at ryge set på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er det mest sikre? Slet ikke sikker Helt sikker Er svaret 7 eller derover, er du top motiveret og klar til kampen mod cigaretterne. Er svaret under 7, skal du ikke miste modet, men prøv at arbejde med de forhindringer, der gør dig usikker. Hvad kan gøre, at du kan blive mere sikker på din beslutning? Forhindringer hjælp& Hvad kan gøre det svært at holde op? Er det fx, at du har en stresset periode på arbejdet? At du har røget i mange år og føler dig meget afhængig? Eller at du snart skal til en stor fest, hvor de fleste gæster ryger? Skriv dine største forhindringer her: Læg en strategi for, hvordan du kan komme over dine forhindringer. Du har størst chance for at gennemføre din beslutning, hvis du er sikker, kompromisløs og klar til kamp mod tobakken. Hvad kan hjælpe dig til at holde fast i dit rygestop? Er det, at du får opbakning fra din kæreste /partner? At du gerne vil slippe af med tobakshosten? Eller at du vil gøre noget godt for dine børn eller din familie. Skriv dine vigtigste hjælpere her: Forberedelse 3

6 Vælg en stop-dato Når du er sikker på din beslutning, skal du fastsætte den præcise dato, hvor du holder op med at ryge. Sådan gør du: Š Vælg en stopdag, der ligger ude i fremtiden (men højst 2-3 uger) Brug den mellemliggende periode på at forberede dit rygestop og ruste dig psykisk. Š Vælg en stopdag, hvor du ikke skal ret meget, fx en weekend-dag Det er også vigtigt, at der ikke venter nogen fester i de første uger efter rygestoppet. Du skal heller ikke have for travlt på jobbet eller være presset på hjemmefronten. Š Vær klar til kamp Vær 100 % indstillet på at holde op. Hvis du tror, at du kan klare det ved kun at trappe ned eller ved at fortsætte på deltid som festryger snyder du dig selv. Det kan kun meget få overholde. Š Søg råd Brug dagene op til din stopdag på at søge råd overalt hos familie, i bøger, hos lægen, på apoteket eller hos en eksryger, du kender. Vælg en strategi ud fra, hvad du har fået at vide. Du kan også ringe til STOP-linien Š Forpligt dig Fortæl alle, der gider høre det, hvornår du vil holde op. Det forpligter og giver opbakning. Måske kan du få en ven med på det. Š Smid cigaretterne ud Du skal ikke have cigaretter, lightere og askebægre stående, når du holder op. Smid det hele ud. Š Tro på, at det lykkes denne gang Måske har du tidligere forsøgt at holde op, men er plumpet i. Det skal ikke holde dig tilbage for at prøve igen. Tværtimod. Det gør, at du ved, hvad du skal passe på. 4 Forberedelse

7 Forandringens hjul Det kan være svært at bryde faste vaner. Nogle gange må man prøve adskillige gange, før det lykkes. Tegningen viser, at du skal igennem flere faser, før du er helt røgfri. Du er kommet fra overvejelsesstadiet, hvor du har tænkt over, om du ville holde op, og du befinder dig lige nu på forberedelsesstadiet. Næste skridt kommer, når du holder op med at ryge. Så er du kommet i handlingsstadiet. Tegningen viser, at der også er en vigtig fase, når du er holdt op det er vedligeholdelsesfasen. Dvs. der hvor du holder fast i din beslutning. Lykkes det at komme sikkert derhen, har du nået målet. Som du kan se af tegningen, er det ikke en total fiasko, hvis du falder i. Det vigtige er at fortsætte med det samme. Du er nemlig allerede inde i forandringsprocessen og er parat til at prøve igen. Du skal nok nå målet. Nogle mennesker skal bare igennem hjulet flere gange, før det lykkes. Forberedelse 5

8 Mange ryger udelukkende af vane. Derfor kan du prøve at bryde med dine normale rygevaner, før du holder op. Så bliver det nemmere at få begyndt på nye vaner. bryd dine mønstre Rod i røgen Š Skift vin, øl eller kaffe ud med vand eller te i en periode. Du kan drikke vin, øl eller kaffe igen, når du ikke længere kobler det med cigaretter. Š Skift cigaretmærke, og gerne til en smag, du ikke bryder dig så meget om. Skift gerne mærke flere gange. Š Forkort dine cigaretter. Klip fx en centimeter af, eller skod cigaretten en centimeter før du plejer. 6 Forberedelse

9 Mens du laver rod i dine rygevaner, skal du samtidig styrke dine gode vaner. Dels kan det adsprede dig og fjerne fokus fra rygningen. Dels kan det forhindre, at du tager på, når du holder op med at ryge. Š Forlæng pauserne mellem dine cigaretter, eller gør en del af dagen røgfri. Š Skær et par af dine faste cigaretter væk. Begynd med den sværeste, fx morgencigaretten og øv dig i at tackle rygetrangen. Dine erfaringer kan du bruge senere. Š Beslut dig for, at du kun må ryge ganske få steder, fx ude på altanen. Š Hold en frugtpause i stedet for en rygepause. Š Smid lighteren over i et hjørne, når du har brugt den, så du skal op at stå for at få tændt den næste cigaret. Š Gem cigaretterne øverst i skabet, så du skal op på en stol for at nå dem. Gang i de gode vaner Mad Skær ned på fedtet i din mad. Hvis du sparer 25 g fedt om dagen fx 1 ½ spsk. smør behøver du ikke tage på ved dit rygestop. Drik 1 ½ liter vand om dagen, dvs. ca. 6 glas. Tæl dine glas, så du kommer op på det rigtige kvantum. Spis mindst 3 frugter og 3 grøntsager om dagen. Tæl efter hver dag, ellers smutter det. Bevægelse Gå en tur i rask tempo lige efter aftensmaden uden at ryge imens. Brug transporten til og fra arbejde til at få motion. Cykl eller gå til arbejde eller stå evt. af bussen et par stoppesteder før, og gå resten af vejen. Vær god ved dig selv Giv dig selv ½ times fri tid om dagen: Brug tiden på at tage en lur på sofaen eller filosofere lidt over tilværelsen. Genoptag en interesse, som du ikke har haft tid til at dyrke længe. Det får du nu, hvor du sparer en masse rygetid. Forberedelse 7

10 Vær klar til kamp Hvis du har røget i flere år, har kroppen og din hjerne vænnet sig til at få nikotin. Du er blevet afhængig. Når du ikke længere får nikotin, reagerer din krop i første omgang negativt. Du kan få ubehagelige symptomer også kaldet abstinenser som både er af fysisk og psykisk art. Det kan være: Š Stærk trang til at ryge Š Nervøsitet og uro Š Koncentrationsbesvær Š Øget appetit Š Humørsvingninger Š Hoste Š Hovedpine. Du vil mærke mest til abstinenserne 2-3 dage efter, at du er stoppet. Derefter klinger de af, og efter 3-4 uger er der kun få symptomer tilbage. Rygetrangen kan dog blive ved med at komme i små glimt, indtil kroppen har vænnet sig til ikke at få nikotin. Tænk på det som en helingsproces, hvor kroppen langsomt kommer tilbage til sin naturlige tilstand. 8 Forberedelse

11 Vær frygtløs og modig Der er ingen grund til at være bange for abstinenserne eller tro, at det er bedre at blive ved med at ryge, fordi du får det dårligt i en kortere periode. Š Abstinenser går over Abstinenser varer ikke evigt. Og de er ikke lige kraftige hele tiden. Rygetrangen kommer ofte i bølger, der varer 5-7 minutter. Hvis du kan tænke på noget andet eller foretage dig noget aktivt, mens det står på, er det lettere at overvinde den. Š Abstinenser er ufarlige Selv om det kan være generende at have hjertebanken eller føle uro, så er abstinenserne harmløse og oftest milde. De er tegn på, at kroppen finder tilbage til sin normale tilstand. Š Abstinenser kan gøre dig humørsyg Nogle har brugt rygningen til at lægge låg på følelserne, og bliver forskrækket over pludselig at kunne mærke følelser med fuld kraft. Fortæl dine omgivelser, at dit humør svinger, fordi du er midt i et rygestop og at det nok skal gå over. Š Abstinenser kan overvindes Du kan gøre meget ved dine abstinenser, så du får det bedre. På side 20 er der tips til, hvordan du kan tackle de enkelte symptomer. Forberedelse 9

12 Test dig selv og få den rette hjælp Du kan fordoble dine chancer: Sandsynligheden for, at du gennemfører dit rygestop, bliver dobbelt så stor, hvis du får den rette hjælp til projektet. Hjælpen skal passe til din afhængighed Der findes forskellige former for hjælp, fx nikotinerstatning, rådgivning og rygestopkurser. Find ud af, hvilken hjælp du har brug for, ved at tjekke hvor afhængig du er af cigaretterne. Benyt testen på modstående side. 10 Forberedelse

13 Test: Har du brug for nikotinerstatning eller anden medicinsk hjælp? 1. Hvor lang tid efter du vågner, ryger du din første cigaret? a. Inden 5 min. b min. c min. d. Efter 1 time 2. Har du svært ved at undlade at ryge på steder, hvor det er forbudt, fx i toget? a. Ja b. Nej 3. Hvilken cigaret er sværest at undvære? a. Den om morgenen b. En anden 4. Hvor mange cigaretter ryger du om dagen? a. Mindre end 10 b c d. Flere end Ryger du mere om morgenen end resten af dagen? a. Ja b. Nej 6. Ryger du, når du er syg og ligger i sengen? a. Ja b. Nej point 1. a = 3 b = 2 c = 1 d = 0 2. a = 1 b = 0 3. a = 1 b = 0 4. a = 0 b = 1 c = 2 d = 3 5. a = 1 b = 0 6. a = 1 b = 0 Test-resultat Tæl dine point sammen. Jo flere point, jo mere gavn vil du have af nikotinerstatning eller andre medicinske hjælpemidler. Hvis du har 6 point eller derover, skal du overveje at bruge et af disse produkter, se næste side. Det samme gælder, hvis du tidligere har haft abstinenser ved rygestop. Hvis du har under 6 point, kan du sikkert klare dig uden. (Kilde: Fagerströms nikotin-test) Forberedelse 11

14 Nikotin erstatning Der findes forskellige typer nikotinerstatning og medicin, der kan mindske kroppens abstinenssymptomer og gøre det lettere at holde op med at ryge. Nikotinerstatning Nikotinplaster Når plasteret sættes på huden, frigives nikotin i timer (afhængigt af fabrikat). Nikotinen optages i blodet og dulmer din nikotintrang. Kan evt. bruges sammen med tyggegummi eller spray. Nogle får allergiske reaktioner af plasterets klister. Nikotintyggegummi Nikotin optages i slimhinden, mens tyggegummiet ligger i kæben. Det optages i blodet og dulmer din nikotintrang. Findes med mange smagstyper. Kan give irritationer i mund, hals og mave. Nogle synes, at det smager grimt. Nogle få bliver langtidsbrugere. Nikotin-inhalator Lille plastik-cigaret med nikotin. Det er sjældent, man bliver langtidsafhængig. Spørg på apoteket. Nikotin-sugetablet Nikotin bliver frigivet, når man suger på den. Nikotin-tabletter Micro-tab. En lille nikotin-tablet, man har under tungen. Nikotin-næsespray Særligt egnet, hvis du er storryger. Ét pust giver en stor dosis nikotin, som giver næsten samme kick som din morgen-cigaret og hurtigt fjerner din rygetrang. Nogle får næseblod og hovedpine. Mange får nysen og snue. Fakta om nikotinerstatning Š Det koster kr. dagligt at bruge nikotinerstatning. Š Læs indlægssedlen grundigt, og følg instruktionerne. Š Nikotinprodukter bør højst bruges i 3-4 måneder og aldrig længere end et halvt år. Š Er du gravid, ammer du, eller har du hjerteproblemer, skal du tale med lægen, før du bruger disse produkter. Š Nikotinprodukterne er ikke kræftfremkaldende som tobak. Š Få evt. råd om brugen på apoteket. 12 Forberedelse

15 Andre medicinske hjælpemidler receptpligtige Nikotinerstatning er førstevalget, hvis man ikke tidligere for alvor har forsøgt at holde op med at ryge. Hvis du har prøvet flere gange forgæves med nikotin, skal du overveje at anvende bupropion eller vareniclin. Begge skal udskrives på recept af lægen, som også skal vurdere, om der kan være forhold, der taler imod brugen af medicinen. Personer, der forsøger at holde op med at ryge, kan opleve nedtrykthed og får undertiden symptomer på depression, dog sjældent med selvmordstanker og selvmordsforsøg til følge. Disse symptomer er også set hos mennesker, der forsøger at holde op med at ryge ved hjælp af Champix eller Zyban. Hvis du føler dig nedtrykt, lider af søvnbesvær, mangler energi og evt. får selvmordstanker, bør du tale med din læge. I så tilfælde kan du have udviklet en depression, og lægen må tage stilling til din videre behandling. Bupropion-tabletter (Zyban) Stoffet bupropion er egentlig et antidepressivt middel. Men det kan også dæmpe abstinenser ved rygestop. Tabletterne hedder Zyban og fås kun på recept. Der er lidt flere bivirkninger end ved nikotinpræparater og effekten er stort set den samme. Behandlingen skal starte 14 dage inden rygestop. Vareniclin-tabletter (Champix) Vareniclin virker på to måder i hjernen. Dels optager den plads for nikotinen, hvilket mindsker nydelsen ved rygning. Dels har stoffet samme virkning som nikotin og mildner derved rygetrang og abstinenser. Behandling med vareniclin skal ligesom bupropion startes 1 uge til 14 dage før rygestop. og anden hjælp Rygestopkurser Et rygestopkursus kan hjælpe med at holde fast i dit rygestop. Der findes gratis rygestopkurser i de fleste kommuner. Ring til din kommune og hør, hvor du kan henvende dig eller tjek tilbuddene i kommunen via Mange apoteker afholder også kurser/ rådgivning mod betaling. Spørg på apoteket eller søg information på Stop-linien På Stop-linien på telefon kan du få gratis rådgivning i dagtimerne. Hypnose og akupunktur Nogle føler sig hjulpet af hypnose eller akupunktur i forbindelse med rygestop. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at disse behandlingsformer har nogen selvstændig effekt på et rygestop. Hvis du vil forsøge dig alligevel, anbefales det, at behandlingen gives af en læge eller psykolog med erfaring i den type behandling. Slut Med Smøger Slut Med Smøger er en SMS-service, hvor du vil få tilsendt en opmuntrende SMS i tiden op til, under og efter dit rygestop. Læs mere om denne SMS-service, og bliv tilmeldt på /tobak. Du kan også blive tilmeldt Slut Med Smøger, i forbindelse med en motiverende samtale på Stop-liniens rådgivning: Forberedelse 13

16 i dag er din stopdag Š Ros dig selv. I dag er det store stopdag, og du er ved godt mod rustet til tænderne med tyggegummi, pastiller og gode råd. Š Smid al tobak ud sammen med alt, hvad der minder dig om rygning: skod, lightere og askebægre. Få det ud af dit hjem, dine lommer og dine tasker. Š Fortæl familie og kolleger, at du er holdt op, og at du har brug for opbakning i dag og i den nærmeste tid. Š Brug din rastløshed konstruktivt. Vask op, slå græs eller vask køkkenlågerne af. Š Drik te, vand eller juice i stedet for kaffe de første uger efter stop-dagen. Undgå alkohol. Š Gør meget ud af at tilberede din aftensmad. Š Rejs dig, så snart du har spist og ryd ud af bordet. Š Børst tænder, når du får lyst til en cigaret. Š Spis (sukkerfri) pastiller og ikke chokolade, når du får rygetrang. Š Gå tidligt i seng med en god bog. Denne dag behøver ikke vare længere end højst nødvendigt. Š Ros dig selv, inden du sover. Nu er første dag vel overstået. 14 Rygestop

17 Åndedræts- og afspændingsøvelser En åndedræts- eller afspændingsøvelse kan hjælpe dig med at slappe af. Du kan evt. lytte til blid og rolig musik, mens du udfører øvelsen. Åndedrætsøvelse Š Træk vejret dybt ind gennem næsen, mens du tæller til 4. Š Mærk, at luften fylder dine lunger og dit mellemgulv. Š Hold vejret et øjeblik. Š Ånd derefter laaaaangsomt ud, mens du tæller til 8. Š Gentag vejrtrækningen, til du er faldet helt til ro. Afspændingsøvelse Š Sæt dig godt til rette og luk øjnene. Træk vejret dybt og roligt. Š Tæl langsomt ned fra 10, mens du forestiller dig, at du går ned ad en trappe. Š For hvert tal går du et skridt ned og bliver mere og mere afslappet. Š Når du er kommet ned til 0, er du helt afslappet og rolig. Bliv der i et par minutter. Š Tæl derefter langsomt op til 10, mens du i tankerne går op ad trappen med ét trin for hvert tal. Š Når du er på 10, kan du åbne øjnene. Betragt åndedræts- og afspændingsøvelser som et frirum. Her skal du bare koncentrere dig om dig selv og det, du har brug for. Det kan være en hjælp at lytte til en afspændingscd (fås på biblioteket, i boghandlen eller i en musikforretning). Hvis du er vant til at meditere eller dyrke yoga, kan du også bruge de øvelser, du kender derfra. Rygestop 15

18 Scener fra dit rygestop de første 14 dage Dagen før din stopdag Ryg din sidste smøg. Lav et skod-glas: Tøm askebægeret i et syltetøjsglas og tilsæt vand. Glasset gemmes for at minde dig om lugten! Tøm huset for alt, der kan ryges og forbered dig mentalt på din første røgfri dag i morgen. Dag 1 Du har det underligt, som om der er en influenza på vej: koncentrationsbesvær og svedeture. Du tænker på at ryge hvert minut. Tips: Gå en tur, når du har brug for en pause. Dag 2 Du mærker hele tiden trangen til en smøg. Du er rastløs og lidt opfarende. Du kan allerede trække vejret bedre. Tips: Støvsug eller ryd op eller gå tidligt i seng. Dag 3 Du synes ikke, din tilstand er blevet mærkbart bedre. Du kommer i tvivl, om din beslutning er rigtig. Tips: Hold fast i de 3 vigtigste grunde til, at du holdt op. Dag 4 Din krop er i ubalance, men allerede nu går det bedre med ubehaget efter rygestoppet. Du hoster måske mere end før. Du kan også sove uroligt og have forstoppelse eller diarré. Derimod er din lugte- og smagssans blevet betydeligt bedre. Tips: Hold ud. Der er kun kort tid til, at din krop genvinder balancen. Dag 5 Du kan stadig blive overvældet af rygetrang. Men nu kan der gå op til en halv time, uden at du tænker på at ryge. Tips: Vær aktiv: Gå, løb eller svøm en tur, når du bliver rastløs. Dag 6 Du har næsten holdt en uge. Du har stadig abstinenser, men kan bedre overkomme dem og har mere energi. Tips: Forbered en belønning til den 7. dag, fx en tur i biffen eller en god middag. Dag 7 Godt gået! Du er ovre det værste. Det bliver lettere fra nu af. Tips: Spis en gulerod eller et æble, når du får rygetrang. Undgå fede ting. Nyd din belønning. Dag 8 Din ånde er blevet friskere. Tips: Brug dine venner/kolleger til at rose din etapesejr. Hold frugtpauser eller gåpauser i stedet for rygepauser. Dag 9 Du overvældes stadig af trangen til at ryge, men har efterhånden bedre styr på det. Tips: Snif til dit skodglas. 16 Rygestop

19 Dag 10 Du synes, at tobaksrøg begynder at irritere dig. Det er et tegn på, at du slipper afhængigheden. Tips: Luft ud i dit hjem. Dag 11 Du har nu en bedre kulør i ansigtet, og dine tænder er blevet hvidere. Tips: Ring til en eksryger, du kender, for at udveksle erfaringer. Dag 12 Morgenhosten og slimen i halsen er næsten væk. Du føler, du har styr på situationen. Tips: Regn ud, hvor mange cigaretter, du ikke har købt. Planlæg hvad du vil bruge pengene til. Dag 13 Du føler dig mere udhvilet, når du vågner om morgenen, og din lugtesans er bedre. Tips: Gå dit skab igennem og vask det tøj, der stadig lugter af røg. Dag 14 Du er nu nået mere end halvvejs mod at være eksryger. Der kan gå flere timer, hvor du ikke tænker på cigaretter. Tips: I de næste mange måneder skal du stadig passe på risikosituationerne øl, kaffe og hornmusik. Rygestop 17

20 skriv dagbog om dine kvaler Det kan være en god idé at føre dagbog over dit rygestop. Brug fx dagbogen som en skraldespand for dine følelser i den første uge efter dit rygestop. Ingen vil bebrejde dig dine eder og forbandelser. Skriv også de forbedringer, du kan mærke fx at du lugter og smager alting bedre, og at du ikke længere er så stakåndet som før. Det er nyttigt, når du senere i forløbet har glemt, hvor svært det var at holde op med at ryge. Hvis du på et tidspunkt tror, at du sagtens kan styre at være festryger, så er det også på tide at læse dagbogen igen. Tænk over, om du har lyst til at gå gennem alle de kvaler en gang til. 18 første uge

21 pas på Š Hygge-situationer med venner og familie Š Øl, vin og spiritus Š Stress-situationer hjemme eller på arbejdet Š Kaffepauser Š Når du har spist, specielt aftensmaden Š Efter sex Š På ferien Š Pauser i arbejdstiden. hold fast! Hold pause fra festerne For at holde fast må du prioritere dit rygestop højere end fest og farver, indtil du har rygetrangen under kontrol. Så undgår du de største fristelser. Pausen er kun midlertidig. Senere vil du sagtens kunne feste uden at falde i. Hold hænder og hoved beskæftiget Mange nye eksrygere bliver rastløse og har svært at finde ud af, hvad de skal bruge hænderne og energien til, nu hvor cigaretterne ikke længere er der. Hold derfor hænder og hoved beskæftiget. Š Begynd et indviklet strikketøj, modelbyggeri, maleri eller puslespil. Š Tæl dine glas vand altså. Du skal drikke 1 ½ liter om dagen. Š Mal vinduerne eller læs en krimi med et stort persongalleri. Š Ryd op i gamle familiebilleder eller kærestebreve. Š Skab orden og klarhed. første uge 19

22 Når kroppen ikke længere får nikotin via cigaretter, får man abstinenser. Her er en oversigt over de mest udbredte symptomer, og hvordan de kan tackles. Gør noget ved ubehaget Symptom Stærk rygetrang Utilpashed som ved influenza Nervøsitet, uro og rastløshed Koncentrationsbesvær Øget appetit Humørsvingninger Øget hoste Hovedpine Tackling Gå en tur, børst tænder, spis en sukkerfri pastil, lav en afspændingsøvelse, ring til en ven eller til STOP-linien , drik et glas vand og tæl til 50. Vær ekstra god ved dig selv, hvil dig, drik en kop te, lav en åndedrætsøvelse, tag en varm trøje på, tag et fodbad. Gå eller løb en tur, gør rent, meditér, lav håndarbejde, undgå kaffe. Bevæg dig, lav åndedræts og afspændingsøvelser, hold en te-pause. Spis grønt, magert og groft, drik et glas vand, stimuler munden med at tygge lakridsrod eller brug tandstikkere. Undgå fed og sød mad. Dyrk motion, vær god ved dig selv og gør ting, der gør dig glad, tal med din partner/venner om, at du har det svært lige nu. Accepter, at du hoster. Tænk på hosten som en udrensningsproces det varer noget tid, før fimrehårene i luftvejene fungerer ordentligt igen. Lav åndedræts- og afspændingsøvelser, tal med lægen om medicinsk lindring. Drik et par glas vand, gå en tur, tag en hovedpinepille. 20 første uge

23 ? Vidste du at dine symptomer også kan skyldes koffeinforgiftning? Efter et rygestop kan nogle få sværere ved at omsætte koffein. Ændringerne sker inden for de tre første uger af rygestoppet. Vær derfor opmærksom på, om du får symptomer på koffeinforgiftning, dvs. svimmelhed, hovedpine, rastløshed og hjertebanken. Udskift nogle af dagens kopper med te, vand eller kaffe med nedsat eller ingen koffein. Giv dig selv et skulderklap Det kan godt være, det er svært lige nu. Men tænk på, at du har befriet familie og venner for deres ufrivillige roller som passive rygere. Du gør noget godt for dem, fordi du bekæmper din rygetrang. Hvis du har børn, eller ofte er sammen med børn, er det en ekstra god beslutning. Passiv rygning og børn Hvis børn udsættes for passiv rygning i dagligdagen, bliver de oftere syge. Børn af rygere har langt større risiko for at få bl.a.: Hvis du falder i Du har besluttet, at denne gang skal det være helt stop med at ryge. Er du alligevel faldet i, så lad ikke hele rygestoppet falde. Betragt det som en enkeltstående svipser som at spise en småkage under en slankekur. Hold fast i dit løfte til dig selv og fortsæt dit rygestop med fuld styrke. Så er du på sporet igen. Du skal nok blive helt røgfri. Š Mellemørebetændelse Š Kolik Š Astmatisk bronkitis Š Allergi Š Astma. Desuden kommer børn af rygere hyppigere til læge, de har brug for mere medicin og bliver oftere indlagt på sygehus. første uge 21

24 Lær at tackle stress, vrede og tristhed Mange eksrygere må erkende, at de har brugt cigaretterne til at dæmpe stress, vrede og tristhed. Hvis du har haft det sådan, kan du opleve, at du nu føler dig ekstra udsat, fordi din sædvanlige støttepind cigaretten ikke længere er til rådighed. Du skal nu til selv at håndtere de situationer, der gør dig stresset, vred eller ked af det. Opgaven er at tackle situationerne på en måde, så dit humør ikke går ud over andre eller bliver alt for belastende for dig selv. Det er en udfordring, hvor du har chancen for at blive klogere på dig selv og dygtigere til at begå dig blandt andre. 22 anden uge

25 Førstehjælp ved stress, vrede og tristhed Š Find ud af, hvilke situationer der gør dig sur, stresset eller ked af det Prøv om du kan undgå eller ændre disse situationer under dit rygestop, så de bliver knapt så belastende. Š Tal med andre om det når du er ved at koge over. Det kan være familie, venner eller kolleger. Š Bevæg dig Når du er fysisk aktiv, frigives endofiner, der er kroppens eget lykkehormon. Endorfiner dæmper stress og uro og giver øget velvære. Š Accepter lidt modgang Du kan ikke altid undgå stress, vrede og tristhed. Nogle gange må du holde det ud. Ingen følelser varer ved, heller ikke de ubehagelige. Den nyvundne fritid Som eksryger har du nu fået en masse tid fra alle de 10 minutter, der før gik op i røg. Brug tiden til små og store projekter. Så længe du er koncentreret om noget andet, tænker du ikke så meget på cigaretterne. Kast dig fx ud i: Š Efteruddannelse Š Ud- eller ombygning af boligen Š Motion eller sport Š Omlægning af haven Š Computerspil Š Sudoku Š Fisketure Š Reparation af bilen Š eller skriv en bog. Fortæl om dit rygestop Fortæl gerne dine omgivelser om dit rygestop, og at du måske har en kortere lunte end sædvanligt. Humørsvingningerne er et almindeligt abstinenssymptom, der skyldes den kemiske ubalance, der er i hjernen, fordi den endnu ikke har vænnet sig af med at få nikotin. Det er ikke det samme som depression. Og humørsvingningerne forsvinder oftest efter 3-6 uger. anden uge 23

26 Du bliver kønnere af dit rygestop Som eksryger kommer du hurtigt til at se yngre og friskere ud. Måske skal du arbejde lidt for at holde vægten i ro, nu hvor du er holdt op med at ryge. Til gengæld får du på alle andre områder meget lettere ved at opnå eller bevare et godt udseende. Giftstofferne i tobak har undergravet dit helbred og dit udseende ved bl.a. at skade dine luftveje og hæmme blodgennemstrømningen i dine celler. 24? Vidste du at ikke-rygende kvinder går senere i overgangsalderen end rygende, ofte 1-2 år? anden uge Som ikke-ryger får du hurtigt: Š Friskere ansigtskulør Š Færre rynker Š Flottere smil (hvidere tænder og sundere tandkød) Š Klarere stemme Š Pænere negle Š Bedre duft og ånde Š Lettere ved at trække vejret Š Mindre host, hark og spyt.

27 din vægt efter rygestoppet Det er naturligt at tage lidt på efter et rygestop. Det skyldes, at din vægt går fra rygervægt til normalvægt. Hvis du tidligere røg over 15 cigaretter om dagen, forbrændte du kj ( kalorier) mere, end du gør nu som eksryger. Det vil typisk føre til, at du tager 3-6 kilo på, hvis du fortsætter med at leve, som du plejer. Undgå at spise for meget Man kan komme til at spise mere, end man behøver, når man sidder i sine egne tanker og øser 2. eller 3. portion op på tallerkenen. Š Lav portionsanretninger i stedet for at sætte gryden på bordet. Š Flyt tallerkenen væk, når du har spist 1. portion. Š Tag ud fra bordet med det samme. Š Snup opvasken og ryd op i køkkenet. Š Gå en tur, efter du har spist. Så får du lidt ekstra motion samtidig med, at du glemmer, at du havde lyst til at spise mere. Du kan modvirke vægtstigning ved at tænke over det, du spiser og drikker: Š Skær ned på fedtet Hvis du sparer 25 g fedt (1 ½ spsk.) om dagen, behøver du ikke at tage på ved dit rygestop. Š Undgå overflødige kalorier Drop chokoladen til kaffen eller den håndfuld chips, der ryger ned, mens du ser tv om aftenen. Lav i stedet en skål med frugtstykker. Š Skær ned på alkohol Vin og øl indeholder mange kalorier. Desuden giver alkohol lyst til at ryge og stimulerer appetitten. Š Spis gerne mellemmåltider Så holder du din forbrænding i gang og dit blodsukker mere stabilt. Spis fx lidt frugt, grøntsager eller en skive rugbrød. Š Drik rigeligt med vand Det nedsætter sulten og holder dig beskæftiget. Š Spis langsomt Spis og tyg maden langsomt nyd maden og din styrkede lugte- og smagssans. Maden er din forkælelse nu, og ikke noget du skal have overstået. anden uge 25

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Kategori: rådgivning, rygestop, rygning. Elektronisk version ISBN: 978-87-7676-588-0 Den trykte versions ISBN: 978-87-7676-590-3. www.sst.

Kategori: rådgivning, rygestop, rygning. Elektronisk version ISBN: 978-87-7676-588-0 Den trykte versions ISBN: 978-87-7676-590-3. www.sst. rygestop-guide 2008 Indhold nyttige adresser Forberedelse www.sst.dk 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 Sundhedsstyrelsens hjemmeside med mange informationer

Læs mere

INDHOLD. Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE

INDHOLD. Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE RYGESTOP-GUIDE 2014 INDHOLD Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2014 Du kan

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop FØRSTE MØDE _ Byde hjertelig VELKOMMEN _ Alle skal skrive NAVNESKILTE _ Vise og forklare GRUNDREGLER i rygestophold. Vigtigt at komme hver gang!!! _ Lave en PRÆSENTATIONSRUNDE Dig: navn, alder, uddannelse,

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst.

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst. Er det rigtigt, at rygere føder mindre børn? Hvad sker der med fostret? Er det for sent at holde op i 3. måned? Og hvad nu, hvis man bare ikke kan lade være... Mange gravide rygere vil gerne vide, hvad

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

RYGER RYGER IKKE, Rygning Kræftens Bekæmpelse. Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig.

RYGER RYGER IKKE, Rygning Kræftens Bekæmpelse. Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig. Rygning Kræftens Bekæmpelse RYGER, RYGER IKKE, RYGER Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig. Til dig, der ryger og har fået en kræftsygdom. 2 RYGER, RYGER IKKE, RYGER...

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

fv1: Rygestopprocessen

fv1: Rygestopprocessen fv1: Rygestopprocessen Et endeligt rygestop er for de fleste rygere en stor udfordring. Det er de færreste, som klarer et rygestop uden problemer. For de fleste afhængige rygere er et rygestop en proces,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP

HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP Adresser & telefonnumre STOP-linien Tlf. 80 31 31 31 *Telefonisk rådgivning *Materialer om rygestop www.drstop.dk *Hjælp til rygestop via nettet HOLD VÆGTEN EFTER DIT RYGESTOP Forord Tillykke med din beslutning

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere