Blåt blod til Blågård Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blåt blod til Blågård Skole"

Transkript

1 5 maj 2009 Magasin for Skolelederne Blåt blod til Blågård Skole Side 6-9 Tema: Skole og SFO Side 10 & 18 Ledere uden læreruddannelse Side 22 Kursus for nye skoleledere Midtersiderne Tema: Skole og IT Side 24 & 27 Medarbejderudvikling Side 32

2 LEDER Af Anders Balle Stor efterspørgsel, lille udbud Det er simpel hovedregning. De små fødselsårgange i 80 erne betyder, at vi i dag har en relativt lille tilgang af nye, friske kræfter til bl.a. lærerfaget. Samtidig forlader efterkrigstidens store generationer arbejdsmarkedet. Det demografiske misforhold giver i sig selv en manko i arbejdsstyrken, men herudover spiller andre faktorer negativt ind. Læreruddannelsen har fået en alarmerende lav prestige, søgningen er løbende faldet, og hvor der i år på seminarierne er optaget 2400 studerende, bliver omkring 1000 aldrig færdige, og det må forventes, at yderligere 400 ikke bliver i lærer faget. Derudover viser statistikken, at minimum 3000 lærere går på efterløn, pension mv. årligt, og når tilgangen af nye altså er på ca. en tredjedel, kan skolens behov for lærerkræfter fremover ikke dækkes. En helt ny undersøgelse fra DLF fra april viser, at lærermanglen er steget 22% fra sidste år, så 5,3% af den samle - de lærerstyrke ikke har en læreruddannelse. Folkeskolen mangler lige nu 2700 uddannede lærere på fuld tid. Manglen på uddannede lærere i kommunerne er ujævnt fordelt og varierer fra 0% og helt op til 22%. Samtidig er der knapt 200 helt ubesatte lærerstillinger, og blandt de nyansatte har hver fjerde ingen læreruddannelse! Det er bekymrende, da mange ikke-uddannede lærere svækker folkeskolens kvalitet. Mere alvorligt er, at problemet mangedobles, så det slet ikke er muligt at få lærere nok hverken uddannede, meritlærere eller uuddannede. Ja, det gælder også de øvrige store offentlige serviceområder. Hvis bare vi skal have lærere og sygeplejersker nok, indebærer det, at en helt urealistisk stor del af de nuværende gymnasieårgange skal læse til lærer, eller sygeplejerske. Da vi kender scenariet, må vi sætte alle kræfter ind for at dæmme op for problemet og skrue på de knapper, vi kan: Bedre løn- og arbejdsvilkår i skolen vil øge prestigen og motivationen for at blive lærer, der skal være bedre faglighed og studieforløb på både læreruddannelsen og merituddannelsen, bedre vilkår på de værste mangelområder fx inden for naturfag, særlige gunstige ordninger for nyansatte. Det sker allerede, men alle initiativer må opprioriteres! MEN vi kommer ikke uden om, at, at der bliver færre og færre at vælge imellem. Vi må derfor vænne os til at drive skole med en meget mere broget medarbejdersammensætning, og vi må simpelthen indstille os på en folkeskole med færre lærere! Problemet løses ikke med overarbejde og senere pensionering, og som ledere må vi derfor se på, hvordan vi kan drive skole med f.eks. 2/3 af de lærere, vi har i dag. Holddannelse, en helt anden grundorganisering af skolen, nye undervisningsformer og ny teknologi skal i spil. Vi må udvikle helt nye undervisningsmetoder, som gør op med gængs pædagogisk tænkning. Et bud kan være undervisning på storskærm i 3D? for elever og bagefter opgaveløsning i grupper? Der er i hvert fald brug for en mangfoldighed af løsningsmuligheder. Skolelederne er i dialog med ministeriet, KL og organisationerne om udfordringen, men mirakelkuren er ikke let at finde. Der er brug for at bringe alle innovative kræfter i spil, for at få sat en ny pædagogisk og organisatorisk dagsorden i skolen. Jeg vil derfor opfordre alle skoleledere til at byde ind i den offentlige debat med forslag til, hvad vi kan gøre eller måske maile løsningen direkte til mig på PS: En stigende mangel på lærere giver mangel på skoleledere. Også her er det svært at rekruttere, og ansøgere med andre baggrunde banker på døren. Læs artiklen s Skoleledelse maj 2009

3 INDHOLD 2 Leder Stærkt stigende lærermangel 4 Stort og småt Kan ny japansk robotteknologi afhjælpe den stærkt stigende lærermangel? Næppe Storbyens små oaser Blandt narkokriminelle, voldelige og skydegale bander og ligger en folkeskole! 10 Ledelse, skole og SFO Tre artikler om samarbejde, pædagogiske læreplaner, mål- og indholdsbeskrivelser 20 Ny på lederpinden? Er du ny skoleleder, så gå straks til midtersiderne og læs mere om foreningens kursus 22 Primus inter alternatives Sekretariatsleder Poul Krogstrup skriver bl.a. om skoleledere uden læreruddannelse 24 Ledelse, skole og IT To artikler om, hvordan man bl.a. nedlægger edb-lokalet og slipper de bærbare fri Varetag jeres interesser! KL s børne/kultur-formand, Jørn Sørensen, byder de nye skoleleder-tr velkommen 32 Forskellige typer Skoleudvikling for alle medarbejdere gav større empati og arbejdsglæde 36 Anmeldelser 37 Stillinger Skolelederne Kompagnistræde København K Tlf Skoleledelse maj

4 Stort & småt Løn efter elevtal Færre ledere? Det offentlige står overfor et stort generationsskifte af ledere, viser flere undersøgelser. I løbet af ti år går næsten halvdelen af landets ledere af. Det betyder, at hver anden skole, børnehave, plejehjem mv. skal have ny leder. Læs artiklen side 22. Det stiller krav om øget rekruttering af ledelsestalenter og stimulere interessen for at blive leder. Det er der derfor også på skolernes område fokus på i Undervisningsministeriet og KL i samarbejde med bl.a. Skolelederne. Men i problematikken der ligger et andet perspektiv gemt, skriver Ugebrevet Mandag Morgen. Der er en stor sandsynlighed for, at en kommende situation med markant ledermangel af politikere og nidkære administratorer ses som en chance for at slanke den offentlige forvaltning Så lykkes det ikke at få de mange ledige lederstillinger genbesat, fordi der ikke er folk til at udfylde dem, står vi over for en ny runde med sammenlægning og nedlæggelse af institutioner, så vi får endnu større enheder med endnu færre ledere. Et nyt lønsystem for offentligt ansatte i Rusland indebærer, at ledere og læreres løn alene beregnes efter hvor mange elever, der går på skolen og mere præcist undervises pr. time. Det rammer især små skoler, hvor man nu er nødt til at slå klasser fra flere årgange sammen for at opretholde den hidtidige løn. Og generelt betyder den nye beregningsmetode, at mange ledere og lærere går 25% ned i løn. Gennemsnitslønnen var inden reformen for russiske skoleledere ca kr./md. og for lærere ca kr./md. Lærernes organisation har klaget til den tidl. russiske præsident, nu premierminister, Putin. Vinder på tilgængelighed Lad os se det i øjnene. Mere og mere viden, flere oplysninger, facts mv. hentes på nettet i stedet for i besværlige lærebøger og tunge opslagsværker. Fordi det er nemmere, og fordi det i stigende grad er tilgængeligt og af høj kvalitet. Her nogle bud: På bibliotek.dk kan man nu ud over et væld af anden info hente artikler fra allehånde halv- og helvidenskabelige tidsskrifter om have, helbred, humor for nu at tage h Slår sproget knuder, er du i tvivl om stavningen, tegnsætning, grammatik, så gå ind på syntaksikon.dk og få gratis hjælp og råd om, hvordan sproget bruges bedst I anledning af Darwins 200 års fødselsdag er portalen evolution.dk lanceret. Her findes det meste i billeder og tekst om livets udvikling, naturlig udvælgelse mv. Et sandt Eldorado af historiske manuskripter, kort, bøger, film, fotos lydklip findes på der bringer det bedste fra forskellige landes kulturarv Der er mange andre steder, man kan hente information om dette og hint, fx på det forkætrede, men udmærkede net-leksikon wikipedia.org, der er bygget op af bidrag fra nettets brugere. Taber på bæredygtighed Umiddelbart skulle man tro, at brug af lærebøger og andet trykt materiale i undervisningen er mere miljøbelastende end brug af PC med det samme stof lagt ind. Men en ny norsk-svensk undersøgelse viser det modsatte. I en måling af et bestemt pensum, hvor et bestemt antal elever over en bestemt periode brugte enten bøger eller PC, viste det sig, at bærbare PC er giver et op til ti gange større CO 2 -udslip end bøgerne, og for stationære PC drejer det sig om op til 30 gange så stor en belastning for miljøet. I regnestykket indgår en række faktorer, herunder fremstilling, efterfølgende afskrivning, mulighed for genbrug mv. Det vigtigste ting, der trækker PC erne ned er forbruget af strøm samt den udprintning af et antal sider, der alligevel finder sted. Til historien hører, at det er et stort trykfirma, der står bag undersøgelsen. Se nhografisk.no 4 Skoleledelse maj 2009

5 Trivsel & mistrivsel Afprøv lederlysten Har du spottet et ledertalent, kan du gøre han/hende opmærksom på et nyt værktøj på nettet, der giver mulighed for at stifte bekendtskab med lederrollen uden at være i den rigtigt. I et interaktivt rollespil, som Væksthus for Ledelse har lavet, stilles man over for en række valg, man kan vente at stå i som leder. Formålet er bidrage til rekrutteringen af fremtidens ledere, men også så den enkelte bliver mere klar på, hvad et lederjob indeholder, og hvad ens bevæggrunde er til at tage springet fra medarbejder til leder. Der gøres op med myter om, at man som leder skal være den dygtigste fagperson eller overmenneskelig handlekraftig. Spillet berører i stedet kompetencen til at skabe resultater gennem andre, og at man skal kunne lide og kommunikere med meget forskellige mennesker. Det er gratis at klikke ind og ta nogle timer i ledelse. Undervejs kan man få sine valg bedømt af eksperter, og et lederpanel bestående af bl.a. afdelingschef Annemette Digmann eller professor Steen Hildebrandt giver input, hvis man ønsker det. Man kan afprøve sit lederpotentiale her: En undersøgelse fra Børnerådet viser, at op mod hvert fjerde elev i syvende klasse føler sig tynget af bekymringer i hverdagen og klager over forældres travlhed: 22 pct. fortæller, at de føler sig triste eller deprimerede en eller flere gange ugentligt 19 pct. fortæller, at de føler sig meget nervøse en eller flere gange ugentligt 36 pct. har taget medicin mod hovedpine inden for de seneste to uger 11 pct. har taget medicin mod ondt i maven inden for de seneste to uger 16 pct. har følt, at alting var uoverkommeligt inden for de seneste to måneder Da tristhed mv. er en barriere for, hvordan børn og unge udvikler sig, lærer og indgår i sociale sammenhænge, må blikket rettes mod årsagerne. Her er det ikke så meget skolen og kammerater, der peges på, men livsstilen i familierne, der kan være præget af et krævende arbejdsliv og stress samt for lidt tid og opmærksomhed over for barnet. Undersøgelsen kan læses på Børnerådets hjemmeside Den falske vikar Efter flere års udvikling er den japanske robot Saya klar til at undervise på folkeskoleniveau. Dog må målgruppen være de yngre elever, da den hun har en hjernekapacitet, der ikke en gang svarer til en toårigs. Men ellers kan Saya udtrykke sig på flere sprog, skælde ud og give lektier for... I dag bliver robotter i Japan bl.a. brugt som selskab for demente. Saya kommer fra et job som receptionist på Tokyos Universitet og er oprindeligt tænkt som billig arbejdskraft til store virksomheder. Men planen er altså, at hun nu også skal assistere i undervisningen. Lokalafdelinger går sammen Med en lederafdeling i hver kommune, findes der store og små lokale afdelinger i Skolelederne. Og selv om småt er smukt, sætter størrelsen grænser for aktivitetsniveauet mv. Den erkendelse har fået Skolelederne i Lemvig og Skolelederne i Struer til at indgå en samarbejdsaftale. Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre optimal udnyttelse af de fælles resurser. Således holder de to lederforeninger fælles bestyrelsesmøder og har valgt en fælles formand, der har ansvaret for det fælles bestyrelsesarbejde. Der er lavet et fælles budget for de to foreninger, og man samarbejder bl.a. om medlemsarrangementer og kursusvirksomhed. Fusion er der dog ikke tale om, idet de to lokale afdelinger fortsat har egne bestyrelser og formænd. Lokallønsforhandlingerne varetages også fortsat separat. Skoleledelse maj

6 Hvordan lykkes det at lede en skole i en storbybydel med risiko for knivopgør og skyderier hvor andre udfordringer kan synes uvæsentlige Vær Af Michael Diepeveen Foto André Andersen I et mix af narkohandel, etnisk-racistisk opgør og massivt politiopbudt, drager børnene og de unge hver dag troligt til og fra skole. Det kan lyde som en halvdårlig amerikansk film om Harlem i New York, men er det ikke. Det er virkeligheden på Indre Nørrebro i København. Midt i urolighederne ligger Blågård Skole med 650 elever i alderen 7-17 år og prøver at tilbyde en almindelig skolegang. Og på denne solrige forårsdag virker det troværdigt. For lige nu er her stille og roligt, og når fuglene ikke kuglerne fløjter, synes alle sorger og bekymringer langt væk. Men kvarterets børn og familier kan ikke undgå at være præget af konflikten, og bare en uge efter vores besøg på skolen var der to nye skudepisoder. Så der lurer en permanent angst for, at volden bryder ud igen. Vi spørger skoleleder gennem 10 år, Klaus Mygind, hvordan det er muligt at drive skole og hvilken rolle skolen kan spille i en sådan konstant anspændt situation? Konsekvens på en ny måde Blågård Skole er med 75% tosprogede elever og op til 40 nationaliteter præget af mangfoldighed. Det giver problemer med manglende integration og følelsen af ikke at være accepteret. Men det er også et spændende og stort positivt potentiale at bygge på, og for Klaus Mygind bør tosprogethed Skolen har en mission i at skærme eleverne af, så de ikke bliver involveret i eller tiltrukket af det kriminelle miljø, siger skoleleder Klaus Mygind. 6 Skoleledelse maj 2009

7 beredt og flerkulturelle skoler ses som en resurse frem for det modsatte. På Blågård Skole prøver man derfor først og fremmest at undgå en retorik, der lægger op til, at tosprogethed pr. automatik er lig problemer, og i stedet se den enkelte elev som noget unikt, der i hvert fald ikke fra skolens side sættes i bås. Udviser en af vores elever en adfærd, der er uforenelig med skolegangen, farer vi ikke straks frem, men prøver at vende situationen om og sige: Vi giver ikke slip på dig før du har tænkt dig om. Vi truer altså med at lade ham/hende blive frem for det modsatte. Vi prøver at føre et sprog, der på en gang er respektfuldt og imødekommende, men også krævende. Denne mere åbne tilgang betyder imidlertid ikke, at der ikke er konsekvens. I sidste ende vanker der også sanktioner, hvis det ikke lykkes. Blågård Skole arbejder efter samme regler som på alle andre skoler. Man prøver bare at give reglerne en ny dimension. Medarbejdere og ledelsen er samtidig erfarne i konflikthåndtering og er ikke bange for at udvise autoritet. Den danske uformelle, hyggeagtige måde at være på kan være uigennemskuelig. Vi har derfor klare linjer og er tydelige over for eleverne med hensyn til de grænser, der er og de krav, skolen stiller. Danmark er også et konkurrencesamfund, hvor man skal være fagligt dygtig og kunne begå sig socialt. Vi prøver derfor at være skarpe på, at man er her for at lære begge dele, siger Klaus Mygind. Han understreger, at det ikke udelukker elevernes ret til selvstændighed og indflydelse. At stille kritiske spørgsmål og ikke bare rette ind er også en afgørende kompetence for at kunne begå sig i voksenlivet. Det er en balance mellem at tage hensyn til det, men også reagere, hvis det at stå i opposition indebærer, at nogle elever slår ind på småkriminalitet eller værre. Bag mediernes virkelighed Ét er det billede af Nørrebro, den megen presseomtale giver. Noget andet at være og bo der. For på trods af, at skolen kun ligger 500 m væk fra der, hvor uroen ind imellem har været værst, mærker man faktisk ikke så meget til det. Det kan i omverdenen se ud som om, at hele Nørrebro er i flammer, men selv om der er tale om en meget alvorlig situation, handler det om få, konkrete episoder. Geografisk er det tæt på, men sådan føles det ikke altid. Også vores forældre læser jo om begivenhederne i avisen. Så på vores skole er der for langt det meste en almindelig dagligdag. På den anden side har flere af vores elever været tæt på de voldsomme episoder. Nogle var ovre at spille fodbold i nærheden en af de dage, hvor der blev skudt, og en uskyldig blev ramt. De fortæller kammeraterne om det, rygtet spredes lynhurtigt, og det påvirker hverdagen på skolen, hvor både børn og forældre føler sig utrygge, og det forholder vi os naturligvis til. Vi skal forhindre, at konflikter i det omgivende samfund flimrer i lærernes arbejde. Bandeopgøret må ikke påvirke relationerne til eleverne, så det, der fx handler om noget rent fagligt, bliver mistolket eller drejet i retning af, at læreren ikke kan li en, fordi man er indvandrer. Vi skal også skærme vores elever for, at de ikke bliver medløbere. Vi gør derfor et stort arbejde ud af at skille skolegang og de ydre forhold ad. Skolen har heldigvis på det seneste kun haft én konkret sag, hvor en dreng havde følt sig truet til at gå ind i områdets ungdomsbande Blågårdsbanden hvilket blev afværget. Ledelsen på Blågård Skole, der foruden Klaus Mygind tæller to afdelingsledere, en leder for læseklasserækken og en administrativ leder, har sat i system, at konflikterne tales igennem med eleverne. Så alle får mulighed for at udtrykke deres frygt og komme af med deres bekymring. Men også for, at skolen som helhed kan stå sammen og markere, at man ikke accepterer vold, racisme eller kriminalitet. Og så man er på forkant i forhold til situationens udvikling. Det er vigtigt, at vi i fællesskab erklærer, hvor vi står. Vi skal være klar i mælet og sige fra. Så vi sikrer roen og stabiliteten på skolen. Vi skal tale situationerne igennem, men samtidig ikke opdramatisere dem. Bagsiden ved at tale for meget om det passerede kan blive, at utrygheden vokser i stedet for det modsatte. Så også det er en balance, siger Klaus Mygind. Skolen kan gøre en forskel De dramatiske omstændigheder har aktualiseret skolens planlægning og organisering, så man er klar, hvis bandekrigen kommer helt tæt på. Og en beredskabsplan, skolen i forvejen havde i tilfælde af krisesituationer, er blevet finpudset, så man er klar med evakuering, psykologbistand mv. Men vi er heldigvis ikke nået det stadie, hvor skal befæstes med høje» Skoleledelse maj

8 mure, pigtråd og vagter ved indgangen. Der render heller ikke elever rundt i skudsikre veste og skal visiteres. Nej, tværtimod ligger skolen åbent ud til gaden uden afhegning, og vores udearealer kan bruges døgnet rundt af kvarterets unge. På samme måde er skolen åben om eftermiddagen og aftenen til møder og fritidsformål, og det ser ud som om, at vores strategi med, at jo flere der bruger faciliteterne, desto mere bliver der passet på dem, siger Klaus Mygind. I hvert fald er det hærværk, der tidligere har været meget af, faldet, og det er måske modsat af, hvad man skulle tro også sådan, at indberetningerne til socialcentrene om problemer med områdets børn/unge med relation til bandekonflikterne faktisk er nul. Ja, generelt indberettes der færre ulovligheder og mindre kriminalitet, hvilket skolen gør, hvad den kan for at bidrage til. Vi har øget kommunikationen med hjemmene med opfordring til at holde ekstra godt øje med deres børn, og sammen med områdets andre skoler og institutioner prøver vi at spille en rolle som møde- og kultursted. Skolebestyrelsen har arrangeret et optog i kvarteret en lørdag, hvor hele 500 elever/forældre mødtes under overskriften Vi vil have Nørrebro tilbage. Skolen prioriterer at bygge kammeratskaber og netværk op gennem fællesspisning, afholdelse af forældremøder med særlige indslag, og ved at danne interesse- og legegrupper om eftermiddagen. Skolen har også et godt samarbejde med PPR, daginstitutionerne, børne/unge-klubberne, beboerforeninger og det nu også ridende politi, der patruljerer i området. Vil gerne afspejle befolkningen Blågård Skole har folk i de udgående team i kvarteret bestående af lærere, klubpædagoger m.fl., der turnerer i gaderne, snakker med de unge om, hvad der er på færde. Skolen prøver også at motivere eleverne til at bruge de ungdomsklubber, fritids- og idrætstilbud, der er i området. Desværre er der en ret lille søgning til de mange gode aktiviteter, vi ellers har. Det kan der være flere kulturelle, men nok ikke mindst sociale grunde til det. Som jeg har sagt før, har vi næsten haft apartheid-lignende forhold på Nørrebro, og det lykkes kun langsomt at lave det om. Det kniber også for os at tiltrække elever, siger Klaus Mygind. Uroen på Nørrebro fremmer ikke ligefrem søgningen. Desuden er vi for nylig lagt sammen med skolen overfor, som kan have trukket lidt den anden vej. Men vi prøver fortsat ihærdigt at vise og leve op til de kvaliteter, vi kan tilbyde og som vi har summeret op i følgende overskrifter: Faglighed, kammeratskab og tryghed, fortæller Klaus Mygind. Skolen vil gerne afspejle områdets sammensætning, men som det er nu, vælger mange ikke skolen til. Især de danske familier ønsker skoler med en lavere tosprogsandel. Betyder det så, at Blågård Skole ser frem til, at København som planlagt indfører tvangsspredning af tosprogede for at få en jævnere fordeling med et minimum på 20% og et maksimum på 40% på skolerne? Både ja og nej. Det er i orden med kvoter, for der er grænser for hvor mange vanskeligt stillede børn, en skole kan rumme. Der er blot den pointe, at hvis en elev er tosproget og dårlig til dansk, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at barnet er vanskeligt. Sprogtest er derfor ok, men kan ikke stå alene man må se på barnets samlede resurser og fordele de stærke og de svagere elever mere ligeligt end nu, slutter Klaus Mygind. Men det er også en balance, så ikke krisen får flere til at opfatte samfundet som uretfærdigt og fejlagtigt oplever det som et etnisk opgør. 100 års optøjer Der er en hundredårig tradition på Nørrebro og ikke mindst i kvarteret omkring Blågårds Plads for at lægge sted til konfrontationer og uroligheder. Helt tilbage som et af byens store arbejderkvarterer med politiske spændinger mellem diverse revolutionære og regering, kommunestyre og politi. I nyere tid har området været foretrukkent tilholdssted for først BZ ere og senere de autonome unge, og der har været flere store, voldsomme slag med myndighederne om rydningen af legepladsen Byggeren, EU-afstemninger, hele miseren om Ungdomshuset etc. De seneste år har kvarteret ændret udseende. Med mange nye, unge tilflyttere og mange af udenlandsk oprindelse med forskellige baggrunde er Nørrebro det måske hovedstadens mest farverige kvarter. Men hermed er altså også fulgt sociale problemer og nye konflikter. Knuste ruder, gadekampe og slagsmål er ved at blive til død, vold og ødelæggelse. I den krigslignende situation, der er nu og som omfatter hele København står rockergruppen HA og deres yngre supportere AK 81 over for indvandrerbanderne og deres støtter. 8 Skoleledelse maj 2009

9 Køb funktionelle undervisningsmøbler og tavler til gode priser Som skoleleder har du nu mulighed for at købe møbler til undervisningsbrug via SKI s nye indkøbsaftale på undervisningsmøbler. Aftalen giver adgang til mange funktionelle leverandørsortimenter og designmuligheder i flere kvalitetsniveauer samt tilsvarende priser. Du kan både købe møbler og tavler til undervisningslokaler, og møbler til faglokaler på den nye aftale. Dertil kommer mødemøbler, hvilemøbler, opholdsmøbler og designermøbler. Du kan handle via SKI hos en række af branchens største og mest anerkendte leverandører og dermed måske hos de samme leverandører som hidtil. SKI har opnået gode priser og leveringsbetingelser. Alle produkttyper opfylder en række miljøkrav. Flertallet af samtlige hovedprodukter er testet og opfylder Dansk Indeklima Mærkning. Kontakt Kontakt SKI på og hør mere om, hvordan du kan købe undervisningsmøbler og tavler igennem SKI. Du kan også gå ind på for at læse mere om dine muligheder. Flere penge til dem, det egentlig handler om SKI gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor. Udbuddene udmønter sig i attraktive rammeaftaler, der fremmer og effektivisere offentlige indkøb. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf Fax Læs mere på Skoleledelse maj

10 Læreplan for SFO Af Torben Svane Christensen Foto Lars Skaaning Alle skolerne i Odense Kommune har lavet mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne. På Provstegårdsskolen og i resten af kommunen kalder de det en Pædagogisk læreplan. Den skal evalueres, revideres og forelægges skolebestyrelsen en gang om året, læreplanen blev lagt på skolens hjemmeside i august sidste år. Det har været en lang proces i SFO en, for der har været mange tråde, der skulle samles, men det har været sundt, fordi det har sat fokus på fagligheden hos det pædagogiske personale og hos lærerne, siger Helene Holdt, SFO-leder på Provstegårdsskolen. Skoleleder Axel Bay-Petersen hilser læreplanen for SFO en velkommen. Han fortæller, at der tidligere var en struktur for SFO en på plads, mens indholdet ikke var tydeligt beskrevet: Det er et godt redskab for ledelsen, fordi der nu er sat ord på den del af skolen også. Vi har haft fælles mål på alle andre områder, og vi manglede kun SFO en. I arbejdet med planen har der været meget fokus på fritidsdelen, og den bliver der ikke rørt ved, siger han. Det er også lettere at evaluere og dokumentere, når der er nogle klare beskrivelser af, hvad der skal foregå i skolens SFO. Hver afdeling er kommet med deres bud på indhold til læreplanen. Det har været gjort grundigt, og det har været vigtigt, at alle har taget del i arbejdet, så de tager ejerskab for læreplanen, siger Helene Holdt. Ikke nyt bureaukrati I forbindelse med læreplanen har to pædagoger på været på uge-kursus i Dokumentation og evaluering af læreplaner. Læreplanen betyder ikke, at al tid i SFO en nu er planlagt ned til hvert eneste minut. Det må heller ikke blive så struktureret, at der ikke er plads til det spontane. I sidste uge da foråret kom, var en børnegruppe optaget af leg med mariehøner, børnene lavede huse til dem og legede familier med dem. Læreplanen betyder ikke, at alt tiden i SFO nu er planlagt, der er også plads til den fri leg, siger Helene Holdt. I forbindelse med læreplanen for SFO en har begrebet lektier også været oppe at vende. Axel Bay-Petersen mener, at lektielæsning i traditionel forstand i høj grad er en aktivitet, der skal finde sted derhjemme sammen med forældrene, det skal ikke finde sted i SFO en. Men nu kan begrebet lektier jo fortolkes på mange måder, så det kan godt være, at der er aktiviteter i SFO en, som er med til at træne elevernes so- 10 Skoleledelse maj 2009

11 SFO-leder Helene Holdt og skoleleder Axel Bay-Petersen ser det som styrke for løsningen af hele skolens arbejde, at SFO en har lavet en læreplan. På Provstegårdsskolen i Odense har man lavet en læreplan for skolens SFO, hvilket i sig selv var en lærerig proces med fokus på både pædagogers og læreres faglighed ciale kundskaber. Det er også en slags lektier, som eleverne bruger tid på i SFO en, siger han. Der er heller ikke planer om at lave SFO en om til en lektiecafé. Sådan en er der allerede på skolen, hvor elever fra 2. klasse og opefter kan få hjælp. I stedet har vi for de yngste elever valgt at lave værksteder, hvor der er fokus på socialisering, fortæller Helene Holdt. På skolen er teamsamarbejdet udbygget, og fra 0. til 3. bliver der holdt teammøder mellem klasselærer og pædagog hver 14 dag. Hele indskolingen og SFO holder kvartalsmøder. Samarbejde er en fordel Axel Bay-Petersen og Helene Holdt er enige om, at det er en fordel, at der er et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Begge faggrupper har et stort indblik i forældresamarbejdet, børnene hentes af forældrene i SFO om eftermiddagen, pædagogerne har deltaget i undervisningsdelen om formiddagen og de har dermed har et stort indblik i barnets dag. Det er godt for forældrene at vide, at pædagoger og lærere arbejder sammen om deres børn. Elevplaner laves også i fællesskab mellem lærere og pædagoger. Ligesom der laves en social og en faglig årsplan. Jeg synes, at de to faggruppers kompetencer spiller godt sammen, siger skolelederen, der Provstegårdsskolens SFO I fritidsordningen er der pt. 175 indskrevne børn og 12 voksne 10 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 1 studerende. Fritidsordningen er opdelt i 4 årgangsdelte afdelinger, som er fysisk adskilte. Børnehaveklasserne dobbeltudnytter deres lokaler og har til huse på selve skolen. De øvrige 3 afdelinger er placeret i selvstændige huse rundt omkring skolen. Pædagogerne laver årsplaner for SFO-grupperne. Læreplanen for Provstegårdskolens SFO kan læses på skolens hjemmeside under SFO. På Provstegårdskolens SFO har hele personalegruppen været involveret i arbejdet med udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan. Personalet har beskrevet den pædagogiske praksis i alle fire SFO-grupper. Der skal laves læreplaner i SFO-regi på alle Odenses skoler. Se hele den pædagogiske læreplan her: Odense Kommunes retningslinier for SFO-læreplaner: OgUngeforvaltningen/SFO/Paedagogiske- LaereplanerSFO.ashx også har glæde af de uddannede pædagoger i skoledelen. De går ind og har mellem 6 og 9 lektioner i skoledelen. Det er mange ekstra timer at have i indskolingen, og det er derfor, vi hovedsageligt har uddannet pædagogisk personale. Vi kunne måske få flere hænder ved at vælge medhjælpere, men vi har valgt at ligge vægt på fagligheden, understreger han. Væren og læren En af de udfordringer skolen står overfor, som kræver et samarbejde mellem SFO en og skoledelen, er morgenmad til en flok børn, der ikke får spist hjemmefra. Der er måske cirka 20 børn, som kunne have glæde af morgenmad for at være friske til at modtage læring. Det kræver, at der er en til stede i» Skoleledelse maj

12 Ved at udnytte de samlede ressourcer i skolen og SFO, uden at det går ud over nogen af delene, kommer man bedre i mål. SFO en en halv times tid fra klokken 8, siger skolelederen, og Helene Holdt nikker til ideen. Man går heller ikke så højt op i faggrænser, når eleverne skal på ture. Vores pædagoger er også med på lejrskoler, og nogle lærere tager med på koloni med SFO en, siger Helene Holdt. Vi styrker hele tiden samspillet mellem skoledelen og fritidsdelen. Det er to ligeværdige størrelser. Jeg synes blot, at vi er blevet bedre til at udnytte de samlede pædagogiske muligheder på vores skole, siger Axel Bay-Petersen. Skolens motto er: Værested og lærested. Der er en mening med den rækkefølge, for børnene skal lære at være, før de kan lære. Og den væren er SFO en i høj grad med til at lære børnene, siger skolelederen. Den pædagogiske læreplan i SFO skal synliggøre pædagogikken og medvirke til at skabe større sammenhæng i børnenes hverdag i skolen og SFO. Arbejdet med pædagogiske læreplaner er påbegyndt i august 2007, og implementeringen af læreplanen har fundet sted fra august Den pædagogiske indsats og læreplanen skal efterfølgende dokumenteres og evalueres. Pædagoger fra SFO og børnehaveklasseledere tager ud og besøger børnehaverne og taler med daginstitutionspædagogerne om de kommende skolebørn. Forældrene underskriver en forældrekontrakt ved indskrivningen, så der må udvikles oplysninger mellem daginstitutionerne og SFO/skolen. Skolens opgave bliver udvidet hele tiden. Vi skal være med til at skabe de bedste betingelser for eleverne, men vi skal ikke overtage forældrerollen, understreger skolelederen. Folkeskolen Folkeskolen.dk Klik et forspring Få en mail med skolenyheder om netop de emner, der interesserer dig. Tilmeld dig nyhedsbreve fra folkeskolen.dk og vælg nyheder om de områder, der interesserer dig. Så får du en mail, hver gang der sker noget nyt på dit område. 12 Skoleledelse maj 2009

13 Forbered dig på Tilmeld dig og din klasse direkte på senest den 28. september Vær med og vind kr. til klassekassen! Sæt fokus på miljø, affald og genanvendelse i ugerne ! Lær eleverne hvordan de kan hjælpe med at passe på miljøet. Nye opgaver målrettet 2.-3 og klassetrin! Vind penge til klassekassen i alt 6 vindere kåres i hver af landets 5 regioner! Test dig selv i lærer-quiz en og vind præmier til din klasse hver måned! Alle materialer og lærervejledninger ligger klar på hjemmesiden. Læs alt om kampagnen og konkurrencerne på Skoleledelse maj

14 På Gladsaxe Skole fungerer samarbejdet mellem lærere og pædagoger fint, men der er gemt flere udviklingsmuligheder til fordel for børnene Tænk større Af Torben Svane Christensen Foto André Andersen Per Ungfelt har været skoleleder på en skole, hvor faggrænserne var skarpt opdelte mellem lærere og pædagoger. Der blev arbejdet på at ændre dette vilkår, men resultaterne kom kun langsomt. Da han kom til Gladsaxe Skole for fem år siden, var det et helt andet scenarie, der mødte ham. Her var man rigtig langt med samarbejdet mellem faggrupperne. Der var på kommunalt plan etableret kursusforløb over et år mellem lærere og pædagoger fra alle kommunens skoler for at fremme den gensidige forståelse for hinandens kompetencer og styrke samarbejdet. Det var stærkt medvirkende til at nedbryde de skel og i visse tilfælde fordomme der måtte være de to faggrupper imellem, siger Per Ungfelt. Han ser det som en stor ledelsesmæssig fordel, at de to faggrupper ikke kigger skævt til hinanden. Det er også en stor styrke, når de ansatte skal løse opgaver i forhold til indskolingen. Kommunen har i sin skolepolitik anvendt udtrykket Mere leg i læring og mere læring i leg, så det er jo naturligt at samarbejde, siger han. Benny Dalgaard, der har været SFOleder i 12 år, ser også samarbejdet som en integreret del af det daglige arbejde og udviklingen af skolen. Det er supergodt, og det er en af mine kæpheste. Det handler jo om at sætte børnene i centrum ikke pædagogerne eller lærerne. Vi er for længst holdt op med at sige SFO og skole vi er en del af den samme skole, siger han. Et dynamisk redskab Per Ungfelt ser frem til udarbejdelser af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne på skolen. Det mener han kan være en kærkommen blåstempling og legalisering af SFO en, måske særligt der hvor samarbejdet endnu ikke er så udviklet. Når SFO en og samarbejdet mellem lærere og pædagoger bliver kanoniseret, vil det også blive legalt at samarbejde på tværs af faggrænser, og jeg ved, at det er en stor udfordring flere steder, siger han. Der er endnu ikke lavet en mål- og indholdsbeskrivelse for SFO en på Gladsaxe Skole, men det skal der. Ja, vi har pt. nogle studerende på RUC til at kigge på, hvordan en sådan beskrivelse kunne skrues sammen, siger Benny Dalgaard. Han ser også mål- og indholdsbeskrivelser, som en fordel for SFO en i fremtiden. Det kunne være med til at hæve bundniveauet rundt omkring, og det ville så også hæve anerkendelsen fra omverdenen med hensyn til, at der faktisk bliver lavet et vigtigt stykke arbejde i SFO en i samarbejde med skoledelen. Det ville da også være et godt redskab overfor politikerne, så de kan se dokumenteret, at leg er vigtig for børnene, siger Benny Dalgaard. 14 Skoleledelse maj 2009

15 Skole og SFO Mere ledelseskraft! Skoleleder Per Ungfelt og SFO-leder Benny Dalgaard oplever, at deres gode samarbejde styrker både ledelsen, fællesskabet og opgaveløsningen. Vi følger de enkelte børn og deres indbyrdes sociale liv, og ud fra det arbejder vi bevidst med varierede aktiviteter, så der udover de faste tilbud og fri leg blandt andet er projektarbejde i specifikke grupper, aktiviteter på tværs af aldersgrupper, aktiviteter kun for piger ligesom der på samme måde er aktiviteter for drengene. Per Ungfelt er enig i, at det er en stor fordel at få sat ord på det arbejde, der foregår i SFO en. Men det skal være et dynamisk red skab, som ikke bare bliver lagt ned Gladsaxe Skole har klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen er en tosporet folkeskole med ca. 380 elever. Skolen rummer klasser fra børnehaveklasse i en skuffe, når det er færdigt, tilføjer han. til og med 9. klasse, i alt 17 klasser. Der er to klasser på hvert klassetrin, dog kun én klasse Styrket ledelse De små eksempler på samarbejdet er der mange af. Blandt andet når indskolingen holder temauge, hvor de to faggrupper fungerer sammen gnidningsfrit. Pædagogisk weekend er også en naturlig del af skolens udvikling for både lærere og pædagoger. Men samarbejdet kommer også til sin ret, når der skal løses problemer af pædagogisk art i forskellige klasser. på 9., 5., og 3. klassetrin. SFO Gladsaxe er for børn fra klasse, som går på Gladsaxe Skole. Der er 140 børn fordelt på to afdelinger, sammen med 12 pædagoger, og i perioder også praktikanter og personer i arbejdsprøvning. Læs mere på gladsaxeskole.dk» Skoleledelse maj

16 Når I tænker i samarbejde mellem skole og SFO, så tænk stort, lyder opfordringen fra de to ledere i Gladsaxe. Vi havde f.eks. en 4. klasse, hvor der var problemer, og her har to pædagoger bidraget i en længere periode til at få løst konflikten, siger Per Ungfelt. Han oplyser også, at der selvfølgelig er mulighed for eleverne at læse lektier i SFO en, og at det er pædagoger, som er klar med hjælp. Man skal passe på med ikke at sætte overliggeren for lavt, når det kommer til samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i skolen vær mere ambitiøs, det er til gavn for alle. I stedet for at tænke, hvad er det værst mulige scenarie, så tænk positivt i muligheder!, understreger Per Ungfelt. De to ledere sidder ved siden af hinanden i det daglige, og ledelsen består også af en viceskoleleder/souschef og en administrativ leder. Vi er en ledelsesgruppe, som er fælles om opgaven. Benny er ved at tage en diplomuddannelse i ledelse, og jeg ser det som en styrke, at vi og lærere og pædagoger samarbejder, siger Per Ungfelt. Lederen af SFO en har også kun rosende ord om samarbejdet i ledelsen. Jeg er aldrig blevet mødt med et nej, og der er aldrig blevet trukket noget ned over hovedet på SFO en. Vi snakker om tingene, men jeg ved også, når jeg snakker med andre SFO-ledere, at det ikke er gået lige let alle steder, siger Benny Dalgaard, der er så glad for samarbejdet på skolen, at han sagtens kunne forestille sig tanken om en heldagsskole. Læseprojekt i SFO-regi i Vallensbæk Efter idé og oplæg fra skolens læsevejleder i indskolingen har Vallensbæk Skole etableret en læseklub i fritidsordningen under overskriften Helle for at være god til at læse. Projektet er blevet hædret som Undervisningsministeriets Månedens gode eksempel i marts, og det er opstået i et samarbejde mellem FO lederen, en pædagog fra FO en, læsevejlederen i indskolingen og skolebiblioteket. Læseprojektet er for store og små elever på Vallensbæk Skole. Børn fra klasse, der har knækket læsekoden, læser med større børn fra klasse efter skoletid. På Vallensbæk Skole har vi gennem de seneste år fokuseret på temaet Fælles børn fælles ansvar. Denne tanke gennemsyrer hele samarbejdet mellem lærere og pædagoger i Indskolingsafdelingen og på Mellemtrinnet. Derfor er projektet en naturlig forlængelse af det samarbejde, fortæller skoleleder Annette Belling. Begejstring og glæde har været kendetegnende før, under og efter projektet. Skolens evaluering blandt små og store elever, forældre og lærere og pædagoger understøtter, at dette er en af vejene i forhold til læring, samarbejde og kammeratskaber. Det er skolens hensigt at understøtte projektet fremover, siger hun. I forbindelse med læseprojektet har de små elever hørt mange gode historier og fået stimuleret sprog og ordforråd. Børn i den tidlige fase af læseudviklingen er blevet styrket i deres lyst til at blive gode læsere. De store elever får styrket deres kompetencer i oplæsning inden den mundtlige afgangsprøve i dansk. Gennem samarbejde knyttes bånd imellem store og små og mobning forebygges. Helle for at være god til at læse er ikke en lektieordning, men et samarbejde mellem store og små, hvor venner hjælper hinanden. Skolen har fået 5000 kroner af kommunen, der bliver brugt på læsespil. Undervisningsminister Bertel Haarder aflagde for nylig skolen et besøg for at se, hvordan skole og SFO har grebet læseindlæringen an. Læs mere på: vallensbaekskole.dk 16 Skoleledelse maj 2009

17 Kom videre på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel Stress er en personlig oplevelse men skal deles med andre Andre mennesker kan ikke altid gætte, om du er stresset. For det, der er stressende for den ene, er det måske ikke for den anden. Stress opleves individuelt. Men alle på arbejdspladsen både medarbejdere, arbejdsgrupper og ledere har et ansvar for at tage hånd om stressen. En åben dialog kan være første skridt på vejen til mindre stress og mere trivsel på arbejdspladsen. Skoleledelse maj

18 Bl.a. Berlingske Tidende har skrevet om muligheden for et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem skolens undervisningsdel og skolens fritidsdel. Leg og/eller læring Debatten om øget samarbejde mellem SFO og skole samt en ændring af lovgivningen på området giver næring til en gammel konflikt Af Torben Svane Christensen Foto Berl. T faksimile Ledelsessamarbejde går godt SFO og skole skal integreres meget mere end de er nu, bl.a. skal elevhandleplanerne også gå på, hvad børnene skal lave i SFO. Skolefritidsordningerne bør indgå mere direkte i skolearbejdet, så flest mulige børn forlader skolen med stærke faglige og menneskelige kvalifikationer det mener Skolelederne, hvilket formanden Anders Balle også fremhævede i sin tale på årsmødet. En sådan sammentænkning af skolen og SFO en har imidlertid vakt forargelse hos Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS. I et brev til Skolelederforeningen med overskriften Fingrene væk fra børns fritid, kalder LFS næstformand Jan Hoby tankerne for sludder og vrøvl. Det er en nedladende forhånelse af børns kulturfællesskaber og det pædagogiske personales faglighed og fritidspædagogiske bidrag til børns livsduelighed. Anders Balle viser en uvidenhed af skræmmende dimensioner, skriver Jan Hoby, næstformand i LFS og forsætter: Fritidspædagogikken skal ikke reduceres til en servicestation for skolen. Det pædagogiske personale i SFO og fritidshjem skal ikke reduceres til hjælpelærer for skolen. Derfor Langt de fleste SFO-lederne oplever, at de har et godt samarbejde med skoleledelsen, at de har indflydelse på skolens værdigrundlag og at kulturforskellen mellem dem og skoleledelsen er frugtbar. Det viser en BUPLundersøgelse lavet i starten af året. Ifølge undersøgelsen finder 72 % af SFO-lederne, at de indgår ligeværdigt i samarbejdet med skoleledelsen, og at det er let at bringe SFO-problematikker op i skoleledelsen. Ni ud af ti har det alt i alt godt eller meget godt med skolelederen. Undersøgelsen afliver dermed en sejlivet myte om SFOledere uden indflydelse. Dog udtrykker de sidste 10 % SFOledere, at samarbejdet ikke går godt, og BUPL mener generelt, at der er flere områder, hvor SFO-ledernes position kan forbedres. Bl.a. skal SFO-lederne sidde med i skolens ledelsesteam og deltage i skolebestyrelsens møder. Undersøgelsen, der er lavet af et eksternt konsulentfirma, omfatter 855 SFO-ledere og SFO-afdelingsledere. Undersøgelsen omfatter ikke ledere af fritidshjem. 18 Skoleledelse maj 2009

19 Skoleledernes mener Skoleledernes hovedbestyrelse gør sig for tiden tanker om SFO ens fremtidige rolle set i en skolepolitisk sammenhæng. Det ventes, at foreningen snart vedtager en egentlig politik på området. Under drøftelserne i bestyrelsen sættes der bl.a. fokus på mulighederne i den nye lærerarbejdstidsaftale, som smidiggør et tæt lærer-pædagog samarbejde om det enkelte barn og om klassen. Samarbejdet mellem SFO-leder og skoleleder er i følge BUPL-undersøgelsen, godt, og pædagogernes kompetencer supplerer lærerkompetencer. Det er et plus, at pædagogerne varetager funktioner, som ligger op ad forældrerollen, og der er mulighed for udveksling af viden omkring det enkeltes barns personlige, sociale og sproglige udvikling mv. Men der diskuteres også en række udfordringer, bl.a. at der stadig er steder, hvor samarbejdet mellem pædagoger og lærere ikke falder naturligt. Der er faglige grænseskel og forskelle mellem den traditionelle lærerkultur og pædagogkultur. Der kan også være uklarheder eller uenighed om SFO s formål og indhold samt sammenhæng med skolens øvrige aktiviteter. Udfordringen bliver derfor at udbygge samarbejdet mellem skole og SFO, og bygge bro mellem flere kulturer bl.a. ved at etablere en fælles lærings- og samværskultur mellem undervisnings- og fritidsdel. SFO skal ikke kun indeholde valgfri fritids-og legeaktiviteter der skal også være obligatoriske strukturerede forløb, men der skal samtidig være en fornuftig balance mellem fri leg og voksenregulerede aktiviteter. Et lovforslag, der rummer formåls- og indholdsbeskrivelse for SFO, kan være med til at gøre skoleledere og SFO-lederes arbejde nemmere, hvis det tydeliggøres, hvad der er SFO-opgaver på skolen. Det ville også være ønskeligt med fælles efter/videreuddannelse af lærere og pædagoger, og anerkendelse af SFO som en afdeling på lige fod med skolens andre afdelinger. Det betyder også, at det skal være en selvfølge, at SFO-lederen involveres i ledelsesteamet på lige fod med øvrige afdelingsledere. afviser det pædagogiske område mere skoleinflueret skolevirksomhed i fritidspædagogiske rum. LFS peger på, at København er det sidste sted i Danmark, hvor der er et flertal af selvstændige fritidshjem, modsat resten af landet hvor kommune efter kommune har fjernet den pædagogiske ledelsesret over fritidshjemmene og gjort dem til SFO er. Et markant ringere tilbud end fritidshjem, mener socialpædagogerne. I stedet for mener LFS, at alle SFO er i hele landet skal gøres til selvstændige fritidshjem under pædagogisk ledelse. Fingrene væk fra børns fri tid, siger Jan Hoby, næstformand i LFS. Udmeldingen kommer ikke bag på Anders Balle: Det er forventeligt, og det er et godt eksempel på, at der i stedet for samarbejde bliver brugt kræfter på en yderligere positionering. Jeg mener stadig, at man med fordel kunne slå skolen og SFO en mere sammen med respekt for fritidsdelen selvfølgelig, siger Anders Balle. Han nævner metoden reading recovery, en læsemetode, som bl.a. indebærer 15 minutters læsning hver dag. Og hvor SFO en kunne løse opgaven, hvis forældrene ikke magter det. Formanden mener, at SFO generelt sagtens kan gå ind og yde lektiehjælp, uden at det går ud over tiden til fri leg og han går i tankerne oven i købet et skridt videre: Hvis også de faglige organisationer blev slået sammen til en, ville det være lettere. Vi laver lukkede kasser for vores medlemmer i stedet for at åbne os for samarbejde. Jeg kunne sagtens se et større personalesammenfald, end der er i dag, hvor pædagoger går mere med i undervisningsdelen og lærerne i fritidsdelen. Det handler om for de enkelte faggrupper om at nedbryde fordommene om hinanden. Her er en stor ledelsesmæssig opgave ude på skolerne, og en fagforeningsmæssig opgave at afspejle den virkelighed, siger Anders Balle. Skolelederne har mødtes med Undervisningsministeriet med henblik på at konkretisere og formalisere en yderligere sammentænkning af SFO og skole. En elektronisk elevplan med målfastsættelse, aktivitetsplaner mv. for den enkelte elev, kan være et særdeles brugbart fælles værktøj for dette samarbejde mellem skolens to største personalegrupper, siger Anders Balle, der ikke ønsker mere bureaukrati, men alene at integrere SFO s aktiviteter i de elevplaner, der i forvejen findes i skolerne. Ny lov træder i kraft I maj måned sidste år vedtog regeringen et lovforslag om ændring af folkeskoleloven, der bl.a. indebærer, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at offentliggøre mål og indholdsbeskrivelser for SFO fra skoleåret 2009/10. Formuleringen af beskrivelserne kan helt eller delvis delegeres. I en bemærkning til loven står, at der skal fastsættes nærmere krav til udmøntningen ad de nye mål- og indholdsbeskrivelser. I den forbindelse er Skolelederne sammen med andre relevante organisationer indbudt til dialogmøder i Undervisningsministeriet. Der vil komme en bekendtgørelse om mål- og indholdsbeskrivelser for SFO inden det nye skoleår med bl.a. fokus på etablering af ordninger med lektiehjælp, for børn med særlige behov mv. Skoleledelse maj

20 Er du ny eller forholdsvis ny som skoleleder, så læs her Kursus for nye skoleledere 2009 Velkommen til årets kursus for nye skoleledere! Skolelederforeningen tilbyder et kursus for nye skoleledere på 2 x 2 dage i september 2009 og januar Udover det ledelsesfaglige indhold lægger vi vægt på erfaringsudveksling og kollegial sparring Kurset er en indføring i jobbet som skoleleder med fokus på generel viden og med mulighed for videndeling og networking. Kurset henvender sig til nyudnævnte ledere i deres første job i en skoleledelse, dvs. som medlem af et ledelsesteam, og altså ikke som leder af et ledelsesteam. For et optimalt udbytte af kurset anbefaler vi, at du har max 1 års erfaring i jobbet. 20 Skoleledelse maj 2009

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD Fredag 22. november 17.00 Ankomst og indkvartering i husene. Der er mulighed for at hilse på kursusledere og børneteam.

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen -med fokus på skoleniveauet KICK-OFF TIL SKOLEREFORMEN Leder/TR-møde d.11.12.13. 2 historier fra Jylland Hjørring-modellen

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland.

Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland. Tysklands besøg med henblik på undersøgelse af Heldagsskoletilbud i Tyskland. Besøget forgik i to dage på to skoler primo december 2010. Deltagere var fra Vordingborg: Jesper Kjærulf (forvaltningen), Henrik

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere