Blåt blod til Blågård Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blåt blod til Blågård Skole"

Transkript

1 5 maj 2009 Magasin for Skolelederne Blåt blod til Blågård Skole Side 6-9 Tema: Skole og SFO Side 10 & 18 Ledere uden læreruddannelse Side 22 Kursus for nye skoleledere Midtersiderne Tema: Skole og IT Side 24 & 27 Medarbejderudvikling Side 32

2 LEDER Af Anders Balle Stor efterspørgsel, lille udbud Det er simpel hovedregning. De små fødselsårgange i 80 erne betyder, at vi i dag har en relativt lille tilgang af nye, friske kræfter til bl.a. lærerfaget. Samtidig forlader efterkrigstidens store generationer arbejdsmarkedet. Det demografiske misforhold giver i sig selv en manko i arbejdsstyrken, men herudover spiller andre faktorer negativt ind. Læreruddannelsen har fået en alarmerende lav prestige, søgningen er løbende faldet, og hvor der i år på seminarierne er optaget 2400 studerende, bliver omkring 1000 aldrig færdige, og det må forventes, at yderligere 400 ikke bliver i lærer faget. Derudover viser statistikken, at minimum 3000 lærere går på efterløn, pension mv. årligt, og når tilgangen af nye altså er på ca. en tredjedel, kan skolens behov for lærerkræfter fremover ikke dækkes. En helt ny undersøgelse fra DLF fra april viser, at lærermanglen er steget 22% fra sidste år, så 5,3% af den samle - de lærerstyrke ikke har en læreruddannelse. Folkeskolen mangler lige nu 2700 uddannede lærere på fuld tid. Manglen på uddannede lærere i kommunerne er ujævnt fordelt og varierer fra 0% og helt op til 22%. Samtidig er der knapt 200 helt ubesatte lærerstillinger, og blandt de nyansatte har hver fjerde ingen læreruddannelse! Det er bekymrende, da mange ikke-uddannede lærere svækker folkeskolens kvalitet. Mere alvorligt er, at problemet mangedobles, så det slet ikke er muligt at få lærere nok hverken uddannede, meritlærere eller uuddannede. Ja, det gælder også de øvrige store offentlige serviceområder. Hvis bare vi skal have lærere og sygeplejersker nok, indebærer det, at en helt urealistisk stor del af de nuværende gymnasieårgange skal læse til lærer, eller sygeplejerske. Da vi kender scenariet, må vi sætte alle kræfter ind for at dæmme op for problemet og skrue på de knapper, vi kan: Bedre løn- og arbejdsvilkår i skolen vil øge prestigen og motivationen for at blive lærer, der skal være bedre faglighed og studieforløb på både læreruddannelsen og merituddannelsen, bedre vilkår på de værste mangelområder fx inden for naturfag, særlige gunstige ordninger for nyansatte. Det sker allerede, men alle initiativer må opprioriteres! MEN vi kommer ikke uden om, at, at der bliver færre og færre at vælge imellem. Vi må derfor vænne os til at drive skole med en meget mere broget medarbejdersammensætning, og vi må simpelthen indstille os på en folkeskole med færre lærere! Problemet løses ikke med overarbejde og senere pensionering, og som ledere må vi derfor se på, hvordan vi kan drive skole med f.eks. 2/3 af de lærere, vi har i dag. Holddannelse, en helt anden grundorganisering af skolen, nye undervisningsformer og ny teknologi skal i spil. Vi må udvikle helt nye undervisningsmetoder, som gør op med gængs pædagogisk tænkning. Et bud kan være undervisning på storskærm i 3D? for elever og bagefter opgaveløsning i grupper? Der er i hvert fald brug for en mangfoldighed af løsningsmuligheder. Skolelederne er i dialog med ministeriet, KL og organisationerne om udfordringen, men mirakelkuren er ikke let at finde. Der er brug for at bringe alle innovative kræfter i spil, for at få sat en ny pædagogisk og organisatorisk dagsorden i skolen. Jeg vil derfor opfordre alle skoleledere til at byde ind i den offentlige debat med forslag til, hvad vi kan gøre eller måske maile løsningen direkte til mig på abal@skolelederne.org! PS: En stigende mangel på lærere giver mangel på skoleledere. Også her er det svært at rekruttere, og ansøgere med andre baggrunde banker på døren. Læs artiklen s Skoleledelse maj 2009

3 INDHOLD 2 Leder Stærkt stigende lærermangel 4 Stort og småt Kan ny japansk robotteknologi afhjælpe den stærkt stigende lærermangel? Næppe Storbyens små oaser Blandt narkokriminelle, voldelige og skydegale bander og ligger en folkeskole! 10 Ledelse, skole og SFO Tre artikler om samarbejde, pædagogiske læreplaner, mål- og indholdsbeskrivelser 20 Ny på lederpinden? Er du ny skoleleder, så gå straks til midtersiderne og læs mere om foreningens kursus 22 Primus inter alternatives Sekretariatsleder Poul Krogstrup skriver bl.a. om skoleledere uden læreruddannelse 24 Ledelse, skole og IT To artikler om, hvordan man bl.a. nedlægger edb-lokalet og slipper de bærbare fri Varetag jeres interesser! KL s børne/kultur-formand, Jørn Sørensen, byder de nye skoleleder-tr velkommen 32 Forskellige typer Skoleudvikling for alle medarbejdere gav større empati og arbejdsglæde 36 Anmeldelser 37 Stillinger Skolelederne Kompagnistræde København K Tlf Skoleledelse maj

4 Stort & småt Løn efter elevtal Færre ledere? Det offentlige står overfor et stort generationsskifte af ledere, viser flere undersøgelser. I løbet af ti år går næsten halvdelen af landets ledere af. Det betyder, at hver anden skole, børnehave, plejehjem mv. skal have ny leder. Læs artiklen side 22. Det stiller krav om øget rekruttering af ledelsestalenter og stimulere interessen for at blive leder. Det er der derfor også på skolernes område fokus på i Undervisningsministeriet og KL i samarbejde med bl.a. Skolelederne. Men i problematikken der ligger et andet perspektiv gemt, skriver Ugebrevet Mandag Morgen. Der er en stor sandsynlighed for, at en kommende situation med markant ledermangel af politikere og nidkære administratorer ses som en chance for at slanke den offentlige forvaltning Så lykkes det ikke at få de mange ledige lederstillinger genbesat, fordi der ikke er folk til at udfylde dem, står vi over for en ny runde med sammenlægning og nedlæggelse af institutioner, så vi får endnu større enheder med endnu færre ledere. Et nyt lønsystem for offentligt ansatte i Rusland indebærer, at ledere og læreres løn alene beregnes efter hvor mange elever, der går på skolen og mere præcist undervises pr. time. Det rammer især små skoler, hvor man nu er nødt til at slå klasser fra flere årgange sammen for at opretholde den hidtidige løn. Og generelt betyder den nye beregningsmetode, at mange ledere og lærere går 25% ned i løn. Gennemsnitslønnen var inden reformen for russiske skoleledere ca kr./md. og for lærere ca kr./md. Lærernes organisation har klaget til den tidl. russiske præsident, nu premierminister, Putin. Vinder på tilgængelighed Lad os se det i øjnene. Mere og mere viden, flere oplysninger, facts mv. hentes på nettet i stedet for i besværlige lærebøger og tunge opslagsværker. Fordi det er nemmere, og fordi det i stigende grad er tilgængeligt og af høj kvalitet. Her nogle bud: På bibliotek.dk kan man nu ud over et væld af anden info hente artikler fra allehånde halv- og helvidenskabelige tidsskrifter om have, helbred, humor for nu at tage h Slår sproget knuder, er du i tvivl om stavningen, tegnsætning, grammatik, så gå ind på syntaksikon.dk og få gratis hjælp og råd om, hvordan sproget bruges bedst I anledning af Darwins 200 års fødselsdag er portalen evolution.dk lanceret. Her findes det meste i billeder og tekst om livets udvikling, naturlig udvælgelse mv. Et sandt Eldorado af historiske manuskripter, kort, bøger, film, fotos lydklip findes på der bringer det bedste fra forskellige landes kulturarv Der er mange andre steder, man kan hente information om dette og hint, fx på det forkætrede, men udmærkede net-leksikon wikipedia.org, der er bygget op af bidrag fra nettets brugere. Taber på bæredygtighed Umiddelbart skulle man tro, at brug af lærebøger og andet trykt materiale i undervisningen er mere miljøbelastende end brug af PC med det samme stof lagt ind. Men en ny norsk-svensk undersøgelse viser det modsatte. I en måling af et bestemt pensum, hvor et bestemt antal elever over en bestemt periode brugte enten bøger eller PC, viste det sig, at bærbare PC er giver et op til ti gange større CO 2 -udslip end bøgerne, og for stationære PC drejer det sig om op til 30 gange så stor en belastning for miljøet. I regnestykket indgår en række faktorer, herunder fremstilling, efterfølgende afskrivning, mulighed for genbrug mv. Det vigtigste ting, der trækker PC erne ned er forbruget af strøm samt den udprintning af et antal sider, der alligevel finder sted. Til historien hører, at det er et stort trykfirma, der står bag undersøgelsen. Se nhografisk.no 4 Skoleledelse maj 2009

5 Trivsel & mistrivsel Afprøv lederlysten Har du spottet et ledertalent, kan du gøre han/hende opmærksom på et nyt værktøj på nettet, der giver mulighed for at stifte bekendtskab med lederrollen uden at være i den rigtigt. I et interaktivt rollespil, som Væksthus for Ledelse har lavet, stilles man over for en række valg, man kan vente at stå i som leder. Formålet er bidrage til rekrutteringen af fremtidens ledere, men også så den enkelte bliver mere klar på, hvad et lederjob indeholder, og hvad ens bevæggrunde er til at tage springet fra medarbejder til leder. Der gøres op med myter om, at man som leder skal være den dygtigste fagperson eller overmenneskelig handlekraftig. Spillet berører i stedet kompetencen til at skabe resultater gennem andre, og at man skal kunne lide og kommunikere med meget forskellige mennesker. Det er gratis at klikke ind og ta nogle timer i ledelse. Undervejs kan man få sine valg bedømt af eksperter, og et lederpanel bestående af bl.a. afdelingschef Annemette Digmann eller professor Steen Hildebrandt giver input, hvis man ønsker det. Man kan afprøve sit lederpotentiale her: En undersøgelse fra Børnerådet viser, at op mod hvert fjerde elev i syvende klasse føler sig tynget af bekymringer i hverdagen og klager over forældres travlhed: 22 pct. fortæller, at de føler sig triste eller deprimerede en eller flere gange ugentligt 19 pct. fortæller, at de føler sig meget nervøse en eller flere gange ugentligt 36 pct. har taget medicin mod hovedpine inden for de seneste to uger 11 pct. har taget medicin mod ondt i maven inden for de seneste to uger 16 pct. har følt, at alting var uoverkommeligt inden for de seneste to måneder Da tristhed mv. er en barriere for, hvordan børn og unge udvikler sig, lærer og indgår i sociale sammenhænge, må blikket rettes mod årsagerne. Her er det ikke så meget skolen og kammerater, der peges på, men livsstilen i familierne, der kan være præget af et krævende arbejdsliv og stress samt for lidt tid og opmærksomhed over for barnet. Undersøgelsen kan læses på Børnerådets hjemmeside Den falske vikar Efter flere års udvikling er den japanske robot Saya klar til at undervise på folkeskoleniveau. Dog må målgruppen være de yngre elever, da den hun har en hjernekapacitet, der ikke en gang svarer til en toårigs. Men ellers kan Saya udtrykke sig på flere sprog, skælde ud og give lektier for... I dag bliver robotter i Japan bl.a. brugt som selskab for demente. Saya kommer fra et job som receptionist på Tokyos Universitet og er oprindeligt tænkt som billig arbejdskraft til store virksomheder. Men planen er altså, at hun nu også skal assistere i undervisningen. Lokalafdelinger går sammen Med en lederafdeling i hver kommune, findes der store og små lokale afdelinger i Skolelederne. Og selv om småt er smukt, sætter størrelsen grænser for aktivitetsniveauet mv. Den erkendelse har fået Skolelederne i Lemvig og Skolelederne i Struer til at indgå en samarbejdsaftale. Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre optimal udnyttelse af de fælles resurser. Således holder de to lederforeninger fælles bestyrelsesmøder og har valgt en fælles formand, der har ansvaret for det fælles bestyrelsesarbejde. Der er lavet et fælles budget for de to foreninger, og man samarbejder bl.a. om medlemsarrangementer og kursusvirksomhed. Fusion er der dog ikke tale om, idet de to lokale afdelinger fortsat har egne bestyrelser og formænd. Lokallønsforhandlingerne varetages også fortsat separat. Skoleledelse maj

6 Hvordan lykkes det at lede en skole i en storbybydel med risiko for knivopgør og skyderier hvor andre udfordringer kan synes uvæsentlige Vær Af Michael Diepeveen Foto André Andersen I et mix af narkohandel, etnisk-racistisk opgør og massivt politiopbudt, drager børnene og de unge hver dag troligt til og fra skole. Det kan lyde som en halvdårlig amerikansk film om Harlem i New York, men er det ikke. Det er virkeligheden på Indre Nørrebro i København. Midt i urolighederne ligger Blågård Skole med 650 elever i alderen 7-17 år og prøver at tilbyde en almindelig skolegang. Og på denne solrige forårsdag virker det troværdigt. For lige nu er her stille og roligt, og når fuglene ikke kuglerne fløjter, synes alle sorger og bekymringer langt væk. Men kvarterets børn og familier kan ikke undgå at være præget af konflikten, og bare en uge efter vores besøg på skolen var der to nye skudepisoder. Så der lurer en permanent angst for, at volden bryder ud igen. Vi spørger skoleleder gennem 10 år, Klaus Mygind, hvordan det er muligt at drive skole og hvilken rolle skolen kan spille i en sådan konstant anspændt situation? Konsekvens på en ny måde Blågård Skole er med 75% tosprogede elever og op til 40 nationaliteter præget af mangfoldighed. Det giver problemer med manglende integration og følelsen af ikke at være accepteret. Men det er også et spændende og stort positivt potentiale at bygge på, og for Klaus Mygind bør tosprogethed Skolen har en mission i at skærme eleverne af, så de ikke bliver involveret i eller tiltrukket af det kriminelle miljø, siger skoleleder Klaus Mygind. 6 Skoleledelse maj 2009

7 beredt og flerkulturelle skoler ses som en resurse frem for det modsatte. På Blågård Skole prøver man derfor først og fremmest at undgå en retorik, der lægger op til, at tosprogethed pr. automatik er lig problemer, og i stedet se den enkelte elev som noget unikt, der i hvert fald ikke fra skolens side sættes i bås. Udviser en af vores elever en adfærd, der er uforenelig med skolegangen, farer vi ikke straks frem, men prøver at vende situationen om og sige: Vi giver ikke slip på dig før du har tænkt dig om. Vi truer altså med at lade ham/hende blive frem for det modsatte. Vi prøver at føre et sprog, der på en gang er respektfuldt og imødekommende, men også krævende. Denne mere åbne tilgang betyder imidlertid ikke, at der ikke er konsekvens. I sidste ende vanker der også sanktioner, hvis det ikke lykkes. Blågård Skole arbejder efter samme regler som på alle andre skoler. Man prøver bare at give reglerne en ny dimension. Medarbejdere og ledelsen er samtidig erfarne i konflikthåndtering og er ikke bange for at udvise autoritet. Den danske uformelle, hyggeagtige måde at være på kan være uigennemskuelig. Vi har derfor klare linjer og er tydelige over for eleverne med hensyn til de grænser, der er og de krav, skolen stiller. Danmark er også et konkurrencesamfund, hvor man skal være fagligt dygtig og kunne begå sig socialt. Vi prøver derfor at være skarpe på, at man er her for at lære begge dele, siger Klaus Mygind. Han understreger, at det ikke udelukker elevernes ret til selvstændighed og indflydelse. At stille kritiske spørgsmål og ikke bare rette ind er også en afgørende kompetence for at kunne begå sig i voksenlivet. Det er en balance mellem at tage hensyn til det, men også reagere, hvis det at stå i opposition indebærer, at nogle elever slår ind på småkriminalitet eller værre. Bag mediernes virkelighed Ét er det billede af Nørrebro, den megen presseomtale giver. Noget andet at være og bo der. For på trods af, at skolen kun ligger 500 m væk fra der, hvor uroen ind imellem har været værst, mærker man faktisk ikke så meget til det. Det kan i omverdenen se ud som om, at hele Nørrebro er i flammer, men selv om der er tale om en meget alvorlig situation, handler det om få, konkrete episoder. Geografisk er det tæt på, men sådan føles det ikke altid. Også vores forældre læser jo om begivenhederne i avisen. Så på vores skole er der for langt det meste en almindelig dagligdag. På den anden side har flere af vores elever været tæt på de voldsomme episoder. Nogle var ovre at spille fodbold i nærheden en af de dage, hvor der blev skudt, og en uskyldig blev ramt. De fortæller kammeraterne om det, rygtet spredes lynhurtigt, og det påvirker hverdagen på skolen, hvor både børn og forældre føler sig utrygge, og det forholder vi os naturligvis til. Vi skal forhindre, at konflikter i det omgivende samfund flimrer i lærernes arbejde. Bandeopgøret må ikke påvirke relationerne til eleverne, så det, der fx handler om noget rent fagligt, bliver mistolket eller drejet i retning af, at læreren ikke kan li en, fordi man er indvandrer. Vi skal også skærme vores elever for, at de ikke bliver medløbere. Vi gør derfor et stort arbejde ud af at skille skolegang og de ydre forhold ad. Skolen har heldigvis på det seneste kun haft én konkret sag, hvor en dreng havde følt sig truet til at gå ind i områdets ungdomsbande Blågårdsbanden hvilket blev afværget. Ledelsen på Blågård Skole, der foruden Klaus Mygind tæller to afdelingsledere, en leder for læseklasserækken og en administrativ leder, har sat i system, at konflikterne tales igennem med eleverne. Så alle får mulighed for at udtrykke deres frygt og komme af med deres bekymring. Men også for, at skolen som helhed kan stå sammen og markere, at man ikke accepterer vold, racisme eller kriminalitet. Og så man er på forkant i forhold til situationens udvikling. Det er vigtigt, at vi i fællesskab erklærer, hvor vi står. Vi skal være klar i mælet og sige fra. Så vi sikrer roen og stabiliteten på skolen. Vi skal tale situationerne igennem, men samtidig ikke opdramatisere dem. Bagsiden ved at tale for meget om det passerede kan blive, at utrygheden vokser i stedet for det modsatte. Så også det er en balance, siger Klaus Mygind. Skolen kan gøre en forskel De dramatiske omstændigheder har aktualiseret skolens planlægning og organisering, så man er klar, hvis bandekrigen kommer helt tæt på. Og en beredskabsplan, skolen i forvejen havde i tilfælde af krisesituationer, er blevet finpudset, så man er klar med evakuering, psykologbistand mv. Men vi er heldigvis ikke nået det stadie, hvor skal befæstes med høje» Skoleledelse maj

8 mure, pigtråd og vagter ved indgangen. Der render heller ikke elever rundt i skudsikre veste og skal visiteres. Nej, tværtimod ligger skolen åbent ud til gaden uden afhegning, og vores udearealer kan bruges døgnet rundt af kvarterets unge. På samme måde er skolen åben om eftermiddagen og aftenen til møder og fritidsformål, og det ser ud som om, at vores strategi med, at jo flere der bruger faciliteterne, desto mere bliver der passet på dem, siger Klaus Mygind. I hvert fald er det hærværk, der tidligere har været meget af, faldet, og det er måske modsat af, hvad man skulle tro også sådan, at indberetningerne til socialcentrene om problemer med områdets børn/unge med relation til bandekonflikterne faktisk er nul. Ja, generelt indberettes der færre ulovligheder og mindre kriminalitet, hvilket skolen gør, hvad den kan for at bidrage til. Vi har øget kommunikationen med hjemmene med opfordring til at holde ekstra godt øje med deres børn, og sammen med områdets andre skoler og institutioner prøver vi at spille en rolle som møde- og kultursted. Skolebestyrelsen har arrangeret et optog i kvarteret en lørdag, hvor hele 500 elever/forældre mødtes under overskriften Vi vil have Nørrebro tilbage. Skolen prioriterer at bygge kammeratskaber og netværk op gennem fællesspisning, afholdelse af forældremøder med særlige indslag, og ved at danne interesse- og legegrupper om eftermiddagen. Skolen har også et godt samarbejde med PPR, daginstitutionerne, børne/unge-klubberne, beboerforeninger og det nu også ridende politi, der patruljerer i området. Vil gerne afspejle befolkningen Blågård Skole har folk i de udgående team i kvarteret bestående af lærere, klubpædagoger m.fl., der turnerer i gaderne, snakker med de unge om, hvad der er på færde. Skolen prøver også at motivere eleverne til at bruge de ungdomsklubber, fritids- og idrætstilbud, der er i området. Desværre er der en ret lille søgning til de mange gode aktiviteter, vi ellers har. Det kan der være flere kulturelle, men nok ikke mindst sociale grunde til det. Som jeg har sagt før, har vi næsten haft apartheid-lignende forhold på Nørrebro, og det lykkes kun langsomt at lave det om. Det kniber også for os at tiltrække elever, siger Klaus Mygind. Uroen på Nørrebro fremmer ikke ligefrem søgningen. Desuden er vi for nylig lagt sammen med skolen overfor, som kan have trukket lidt den anden vej. Men vi prøver fortsat ihærdigt at vise og leve op til de kvaliteter, vi kan tilbyde og som vi har summeret op i følgende overskrifter: Faglighed, kammeratskab og tryghed, fortæller Klaus Mygind. Skolen vil gerne afspejle områdets sammensætning, men som det er nu, vælger mange ikke skolen til. Især de danske familier ønsker skoler med en lavere tosprogsandel. Betyder det så, at Blågård Skole ser frem til, at København som planlagt indfører tvangsspredning af tosprogede for at få en jævnere fordeling med et minimum på 20% og et maksimum på 40% på skolerne? Både ja og nej. Det er i orden med kvoter, for der er grænser for hvor mange vanskeligt stillede børn, en skole kan rumme. Der er blot den pointe, at hvis en elev er tosproget og dårlig til dansk, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at barnet er vanskeligt. Sprogtest er derfor ok, men kan ikke stå alene man må se på barnets samlede resurser og fordele de stærke og de svagere elever mere ligeligt end nu, slutter Klaus Mygind. Men det er også en balance, så ikke krisen får flere til at opfatte samfundet som uretfærdigt og fejlagtigt oplever det som et etnisk opgør. 100 års optøjer Der er en hundredårig tradition på Nørrebro og ikke mindst i kvarteret omkring Blågårds Plads for at lægge sted til konfrontationer og uroligheder. Helt tilbage som et af byens store arbejderkvarterer med politiske spændinger mellem diverse revolutionære og regering, kommunestyre og politi. I nyere tid har området været foretrukkent tilholdssted for først BZ ere og senere de autonome unge, og der har været flere store, voldsomme slag med myndighederne om rydningen af legepladsen Byggeren, EU-afstemninger, hele miseren om Ungdomshuset etc. De seneste år har kvarteret ændret udseende. Med mange nye, unge tilflyttere og mange af udenlandsk oprindelse med forskellige baggrunde er Nørrebro det måske hovedstadens mest farverige kvarter. Men hermed er altså også fulgt sociale problemer og nye konflikter. Knuste ruder, gadekampe og slagsmål er ved at blive til død, vold og ødelæggelse. I den krigslignende situation, der er nu og som omfatter hele København står rockergruppen HA og deres yngre supportere AK 81 over for indvandrerbanderne og deres støtter. 8 Skoleledelse maj 2009

9 Køb funktionelle undervisningsmøbler og tavler til gode priser Som skoleleder har du nu mulighed for at købe møbler til undervisningsbrug via SKI s nye indkøbsaftale på undervisningsmøbler. Aftalen giver adgang til mange funktionelle leverandørsortimenter og designmuligheder i flere kvalitetsniveauer samt tilsvarende priser. Du kan både købe møbler og tavler til undervisningslokaler, og møbler til faglokaler på den nye aftale. Dertil kommer mødemøbler, hvilemøbler, opholdsmøbler og designermøbler. Du kan handle via SKI hos en række af branchens største og mest anerkendte leverandører og dermed måske hos de samme leverandører som hidtil. SKI har opnået gode priser og leveringsbetingelser. Alle produkttyper opfylder en række miljøkrav. Flertallet af samtlige hovedprodukter er testet og opfylder Dansk Indeklima Mærkning. Kontakt Kontakt SKI på og hør mere om, hvordan du kan købe undervisningsmøbler og tavler igennem SKI. Du kan også gå ind på for at læse mere om dine muligheder. Flere penge til dem, det egentlig handler om SKI gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor. Udbuddene udmønter sig i attraktive rammeaftaler, der fremmer og effektivisere offentlige indkøb. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf Fax ski@ski.dk Læs mere på Skoleledelse maj

10 Læreplan for SFO Af Torben Svane Christensen Foto Lars Skaaning Alle skolerne i Odense Kommune har lavet mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne. På Provstegårdsskolen og i resten af kommunen kalder de det en Pædagogisk læreplan. Den skal evalueres, revideres og forelægges skolebestyrelsen en gang om året, læreplanen blev lagt på skolens hjemmeside i august sidste år. Det har været en lang proces i SFO en, for der har været mange tråde, der skulle samles, men det har været sundt, fordi det har sat fokus på fagligheden hos det pædagogiske personale og hos lærerne, siger Helene Holdt, SFO-leder på Provstegårdsskolen. Skoleleder Axel Bay-Petersen hilser læreplanen for SFO en velkommen. Han fortæller, at der tidligere var en struktur for SFO en på plads, mens indholdet ikke var tydeligt beskrevet: Det er et godt redskab for ledelsen, fordi der nu er sat ord på den del af skolen også. Vi har haft fælles mål på alle andre områder, og vi manglede kun SFO en. I arbejdet med planen har der været meget fokus på fritidsdelen, og den bliver der ikke rørt ved, siger han. Det er også lettere at evaluere og dokumentere, når der er nogle klare beskrivelser af, hvad der skal foregå i skolens SFO. Hver afdeling er kommet med deres bud på indhold til læreplanen. Det har været gjort grundigt, og det har været vigtigt, at alle har taget del i arbejdet, så de tager ejerskab for læreplanen, siger Helene Holdt. Ikke nyt bureaukrati I forbindelse med læreplanen har to pædagoger på været på uge-kursus i Dokumentation og evaluering af læreplaner. Læreplanen betyder ikke, at al tid i SFO en nu er planlagt ned til hvert eneste minut. Det må heller ikke blive så struktureret, at der ikke er plads til det spontane. I sidste uge da foråret kom, var en børnegruppe optaget af leg med mariehøner, børnene lavede huse til dem og legede familier med dem. Læreplanen betyder ikke, at alt tiden i SFO nu er planlagt, der er også plads til den fri leg, siger Helene Holdt. I forbindelse med læreplanen for SFO en har begrebet lektier også været oppe at vende. Axel Bay-Petersen mener, at lektielæsning i traditionel forstand i høj grad er en aktivitet, der skal finde sted derhjemme sammen med forældrene, det skal ikke finde sted i SFO en. Men nu kan begrebet lektier jo fortolkes på mange måder, så det kan godt være, at der er aktiviteter i SFO en, som er med til at træne elevernes so- 10 Skoleledelse maj 2009

11 SFO-leder Helene Holdt og skoleleder Axel Bay-Petersen ser det som styrke for løsningen af hele skolens arbejde, at SFO en har lavet en læreplan. På Provstegårdsskolen i Odense har man lavet en læreplan for skolens SFO, hvilket i sig selv var en lærerig proces med fokus på både pædagogers og læreres faglighed ciale kundskaber. Det er også en slags lektier, som eleverne bruger tid på i SFO en, siger han. Der er heller ikke planer om at lave SFO en om til en lektiecafé. Sådan en er der allerede på skolen, hvor elever fra 2. klasse og opefter kan få hjælp. I stedet har vi for de yngste elever valgt at lave værksteder, hvor der er fokus på socialisering, fortæller Helene Holdt. På skolen er teamsamarbejdet udbygget, og fra 0. til 3. bliver der holdt teammøder mellem klasselærer og pædagog hver 14 dag. Hele indskolingen og SFO holder kvartalsmøder. Samarbejde er en fordel Axel Bay-Petersen og Helene Holdt er enige om, at det er en fordel, at der er et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Begge faggrupper har et stort indblik i forældresamarbejdet, børnene hentes af forældrene i SFO om eftermiddagen, pædagogerne har deltaget i undervisningsdelen om formiddagen og de har dermed har et stort indblik i barnets dag. Det er godt for forældrene at vide, at pædagoger og lærere arbejder sammen om deres børn. Elevplaner laves også i fællesskab mellem lærere og pædagoger. Ligesom der laves en social og en faglig årsplan. Jeg synes, at de to faggruppers kompetencer spiller godt sammen, siger skolelederen, der Provstegårdsskolens SFO I fritidsordningen er der pt. 175 indskrevne børn og 12 voksne 10 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 1 studerende. Fritidsordningen er opdelt i 4 årgangsdelte afdelinger, som er fysisk adskilte. Børnehaveklasserne dobbeltudnytter deres lokaler og har til huse på selve skolen. De øvrige 3 afdelinger er placeret i selvstændige huse rundt omkring skolen. Pædagogerne laver årsplaner for SFO-grupperne. Læreplanen for Provstegårdskolens SFO kan læses på skolens hjemmeside under SFO. På Provstegårdskolens SFO har hele personalegruppen været involveret i arbejdet med udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan. Personalet har beskrevet den pædagogiske praksis i alle fire SFO-grupper. Der skal laves læreplaner i SFO-regi på alle Odenses skoler. Se hele den pædagogiske læreplan her: Odense Kommunes retningslinier for SFO-læreplaner: OgUngeforvaltningen/SFO/Paedagogiske- LaereplanerSFO.ashx også har glæde af de uddannede pædagoger i skoledelen. De går ind og har mellem 6 og 9 lektioner i skoledelen. Det er mange ekstra timer at have i indskolingen, og det er derfor, vi hovedsageligt har uddannet pædagogisk personale. Vi kunne måske få flere hænder ved at vælge medhjælpere, men vi har valgt at ligge vægt på fagligheden, understreger han. Væren og læren En af de udfordringer skolen står overfor, som kræver et samarbejde mellem SFO en og skoledelen, er morgenmad til en flok børn, der ikke får spist hjemmefra. Der er måske cirka 20 børn, som kunne have glæde af morgenmad for at være friske til at modtage læring. Det kræver, at der er en til stede i» Skoleledelse maj

12 Ved at udnytte de samlede ressourcer i skolen og SFO, uden at det går ud over nogen af delene, kommer man bedre i mål. SFO en en halv times tid fra klokken 8, siger skolelederen, og Helene Holdt nikker til ideen. Man går heller ikke så højt op i faggrænser, når eleverne skal på ture. Vores pædagoger er også med på lejrskoler, og nogle lærere tager med på koloni med SFO en, siger Helene Holdt. Vi styrker hele tiden samspillet mellem skoledelen og fritidsdelen. Det er to ligeværdige størrelser. Jeg synes blot, at vi er blevet bedre til at udnytte de samlede pædagogiske muligheder på vores skole, siger Axel Bay-Petersen. Skolens motto er: Værested og lærested. Der er en mening med den rækkefølge, for børnene skal lære at være, før de kan lære. Og den væren er SFO en i høj grad med til at lære børnene, siger skolelederen. Den pædagogiske læreplan i SFO skal synliggøre pædagogikken og medvirke til at skabe større sammenhæng i børnenes hverdag i skolen og SFO. Arbejdet med pædagogiske læreplaner er påbegyndt i august 2007, og implementeringen af læreplanen har fundet sted fra august Den pædagogiske indsats og læreplanen skal efterfølgende dokumenteres og evalueres. Pædagoger fra SFO og børnehaveklasseledere tager ud og besøger børnehaverne og taler med daginstitutionspædagogerne om de kommende skolebørn. Forældrene underskriver en forældrekontrakt ved indskrivningen, så der må udvikles oplysninger mellem daginstitutionerne og SFO/skolen. Skolens opgave bliver udvidet hele tiden. Vi skal være med til at skabe de bedste betingelser for eleverne, men vi skal ikke overtage forældrerollen, understreger skolelederen. Folkeskolen Folkeskolen.dk Klik et forspring Få en mail med skolenyheder om netop de emner, der interesserer dig. Tilmeld dig nyhedsbreve fra folkeskolen.dk og vælg nyheder om de områder, der interesserer dig. Så får du en mail, hver gang der sker noget nyt på dit område. 12 Skoleledelse maj 2009

13 Forbered dig på Tilmeld dig og din klasse direkte på senest den 28. september Vær med og vind kr. til klassekassen! Sæt fokus på miljø, affald og genanvendelse i ugerne ! Lær eleverne hvordan de kan hjælpe med at passe på miljøet. Nye opgaver målrettet 2.-3 og klassetrin! Vind penge til klassekassen i alt 6 vindere kåres i hver af landets 5 regioner! Test dig selv i lærer-quiz en og vind præmier til din klasse hver måned! Alle materialer og lærervejledninger ligger klar på hjemmesiden. Læs alt om kampagnen og konkurrencerne på Skoleledelse maj

14 På Gladsaxe Skole fungerer samarbejdet mellem lærere og pædagoger fint, men der er gemt flere udviklingsmuligheder til fordel for børnene Tænk større Af Torben Svane Christensen Foto André Andersen Per Ungfelt har været skoleleder på en skole, hvor faggrænserne var skarpt opdelte mellem lærere og pædagoger. Der blev arbejdet på at ændre dette vilkår, men resultaterne kom kun langsomt. Da han kom til Gladsaxe Skole for fem år siden, var det et helt andet scenarie, der mødte ham. Her var man rigtig langt med samarbejdet mellem faggrupperne. Der var på kommunalt plan etableret kursusforløb over et år mellem lærere og pædagoger fra alle kommunens skoler for at fremme den gensidige forståelse for hinandens kompetencer og styrke samarbejdet. Det var stærkt medvirkende til at nedbryde de skel og i visse tilfælde fordomme der måtte være de to faggrupper imellem, siger Per Ungfelt. Han ser det som en stor ledelsesmæssig fordel, at de to faggrupper ikke kigger skævt til hinanden. Det er også en stor styrke, når de ansatte skal løse opgaver i forhold til indskolingen. Kommunen har i sin skolepolitik anvendt udtrykket Mere leg i læring og mere læring i leg, så det er jo naturligt at samarbejde, siger han. Benny Dalgaard, der har været SFOleder i 12 år, ser også samarbejdet som en integreret del af det daglige arbejde og udviklingen af skolen. Det er supergodt, og det er en af mine kæpheste. Det handler jo om at sætte børnene i centrum ikke pædagogerne eller lærerne. Vi er for længst holdt op med at sige SFO og skole vi er en del af den samme skole, siger han. Et dynamisk redskab Per Ungfelt ser frem til udarbejdelser af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne på skolen. Det mener han kan være en kærkommen blåstempling og legalisering af SFO en, måske særligt der hvor samarbejdet endnu ikke er så udviklet. Når SFO en og samarbejdet mellem lærere og pædagoger bliver kanoniseret, vil det også blive legalt at samarbejde på tværs af faggrænser, og jeg ved, at det er en stor udfordring flere steder, siger han. Der er endnu ikke lavet en mål- og indholdsbeskrivelse for SFO en på Gladsaxe Skole, men det skal der. Ja, vi har pt. nogle studerende på RUC til at kigge på, hvordan en sådan beskrivelse kunne skrues sammen, siger Benny Dalgaard. Han ser også mål- og indholdsbeskrivelser, som en fordel for SFO en i fremtiden. Det kunne være med til at hæve bundniveauet rundt omkring, og det ville så også hæve anerkendelsen fra omverdenen med hensyn til, at der faktisk bliver lavet et vigtigt stykke arbejde i SFO en i samarbejde med skoledelen. Det ville da også være et godt redskab overfor politikerne, så de kan se dokumenteret, at leg er vigtig for børnene, siger Benny Dalgaard. 14 Skoleledelse maj 2009

15 Skole og SFO Mere ledelseskraft! Skoleleder Per Ungfelt og SFO-leder Benny Dalgaard oplever, at deres gode samarbejde styrker både ledelsen, fællesskabet og opgaveløsningen. Vi følger de enkelte børn og deres indbyrdes sociale liv, og ud fra det arbejder vi bevidst med varierede aktiviteter, så der udover de faste tilbud og fri leg blandt andet er projektarbejde i specifikke grupper, aktiviteter på tværs af aldersgrupper, aktiviteter kun for piger ligesom der på samme måde er aktiviteter for drengene. Per Ungfelt er enig i, at det er en stor fordel at få sat ord på det arbejde, der foregår i SFO en. Men det skal være et dynamisk red skab, som ikke bare bliver lagt ned Gladsaxe Skole har klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen er en tosporet folkeskole med ca. 380 elever. Skolen rummer klasser fra børnehaveklasse i en skuffe, når det er færdigt, tilføjer han. til og med 9. klasse, i alt 17 klasser. Der er to klasser på hvert klassetrin, dog kun én klasse Styrket ledelse De små eksempler på samarbejdet er der mange af. Blandt andet når indskolingen holder temauge, hvor de to faggrupper fungerer sammen gnidningsfrit. Pædagogisk weekend er også en naturlig del af skolens udvikling for både lærere og pædagoger. Men samarbejdet kommer også til sin ret, når der skal løses problemer af pædagogisk art i forskellige klasser. på 9., 5., og 3. klassetrin. SFO Gladsaxe er for børn fra klasse, som går på Gladsaxe Skole. Der er 140 børn fordelt på to afdelinger, sammen med 12 pædagoger, og i perioder også praktikanter og personer i arbejdsprøvning. Læs mere på gladsaxeskole.dk» Skoleledelse maj

16 Når I tænker i samarbejde mellem skole og SFO, så tænk stort, lyder opfordringen fra de to ledere i Gladsaxe. Vi havde f.eks. en 4. klasse, hvor der var problemer, og her har to pædagoger bidraget i en længere periode til at få løst konflikten, siger Per Ungfelt. Han oplyser også, at der selvfølgelig er mulighed for eleverne at læse lektier i SFO en, og at det er pædagoger, som er klar med hjælp. Man skal passe på med ikke at sætte overliggeren for lavt, når det kommer til samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i skolen vær mere ambitiøs, det er til gavn for alle. I stedet for at tænke, hvad er det værst mulige scenarie, så tænk positivt i muligheder!, understreger Per Ungfelt. De to ledere sidder ved siden af hinanden i det daglige, og ledelsen består også af en viceskoleleder/souschef og en administrativ leder. Vi er en ledelsesgruppe, som er fælles om opgaven. Benny er ved at tage en diplomuddannelse i ledelse, og jeg ser det som en styrke, at vi og lærere og pædagoger samarbejder, siger Per Ungfelt. Lederen af SFO en har også kun rosende ord om samarbejdet i ledelsen. Jeg er aldrig blevet mødt med et nej, og der er aldrig blevet trukket noget ned over hovedet på SFO en. Vi snakker om tingene, men jeg ved også, når jeg snakker med andre SFO-ledere, at det ikke er gået lige let alle steder, siger Benny Dalgaard, der er så glad for samarbejdet på skolen, at han sagtens kunne forestille sig tanken om en heldagsskole. Læseprojekt i SFO-regi i Vallensbæk Efter idé og oplæg fra skolens læsevejleder i indskolingen har Vallensbæk Skole etableret en læseklub i fritidsordningen under overskriften Helle for at være god til at læse. Projektet er blevet hædret som Undervisningsministeriets Månedens gode eksempel i marts, og det er opstået i et samarbejde mellem FO lederen, en pædagog fra FO en, læsevejlederen i indskolingen og skolebiblioteket. Læseprojektet er for store og små elever på Vallensbæk Skole. Børn fra klasse, der har knækket læsekoden, læser med større børn fra klasse efter skoletid. På Vallensbæk Skole har vi gennem de seneste år fokuseret på temaet Fælles børn fælles ansvar. Denne tanke gennemsyrer hele samarbejdet mellem lærere og pædagoger i Indskolingsafdelingen og på Mellemtrinnet. Derfor er projektet en naturlig forlængelse af det samarbejde, fortæller skoleleder Annette Belling. Begejstring og glæde har været kendetegnende før, under og efter projektet. Skolens evaluering blandt små og store elever, forældre og lærere og pædagoger understøtter, at dette er en af vejene i forhold til læring, samarbejde og kammeratskaber. Det er skolens hensigt at understøtte projektet fremover, siger hun. I forbindelse med læseprojektet har de små elever hørt mange gode historier og fået stimuleret sprog og ordforråd. Børn i den tidlige fase af læseudviklingen er blevet styrket i deres lyst til at blive gode læsere. De store elever får styrket deres kompetencer i oplæsning inden den mundtlige afgangsprøve i dansk. Gennem samarbejde knyttes bånd imellem store og små og mobning forebygges. Helle for at være god til at læse er ikke en lektieordning, men et samarbejde mellem store og små, hvor venner hjælper hinanden. Skolen har fået 5000 kroner af kommunen, der bliver brugt på læsespil. Undervisningsminister Bertel Haarder aflagde for nylig skolen et besøg for at se, hvordan skole og SFO har grebet læseindlæringen an. Læs mere på: vallensbaekskole.dk 16 Skoleledelse maj 2009

17 Kom videre på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel Stress er en personlig oplevelse men skal deles med andre Andre mennesker kan ikke altid gætte, om du er stresset. For det, der er stressende for den ene, er det måske ikke for den anden. Stress opleves individuelt. Men alle på arbejdspladsen både medarbejdere, arbejdsgrupper og ledere har et ansvar for at tage hånd om stressen. En åben dialog kan være første skridt på vejen til mindre stress og mere trivsel på arbejdspladsen. Skoleledelse maj

18 Bl.a. Berlingske Tidende har skrevet om muligheden for et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem skolens undervisningsdel og skolens fritidsdel. Leg og/eller læring Debatten om øget samarbejde mellem SFO og skole samt en ændring af lovgivningen på området giver næring til en gammel konflikt Af Torben Svane Christensen Foto Berl. T faksimile Ledelsessamarbejde går godt SFO og skole skal integreres meget mere end de er nu, bl.a. skal elevhandleplanerne også gå på, hvad børnene skal lave i SFO. Skolefritidsordningerne bør indgå mere direkte i skolearbejdet, så flest mulige børn forlader skolen med stærke faglige og menneskelige kvalifikationer det mener Skolelederne, hvilket formanden Anders Balle også fremhævede i sin tale på årsmødet. En sådan sammentænkning af skolen og SFO en har imidlertid vakt forargelse hos Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS. I et brev til Skolelederforeningen med overskriften Fingrene væk fra børns fritid, kalder LFS næstformand Jan Hoby tankerne for sludder og vrøvl. Det er en nedladende forhånelse af børns kulturfællesskaber og det pædagogiske personales faglighed og fritidspædagogiske bidrag til børns livsduelighed. Anders Balle viser en uvidenhed af skræmmende dimensioner, skriver Jan Hoby, næstformand i LFS og forsætter: Fritidspædagogikken skal ikke reduceres til en servicestation for skolen. Det pædagogiske personale i SFO og fritidshjem skal ikke reduceres til hjælpelærer for skolen. Derfor Langt de fleste SFO-lederne oplever, at de har et godt samarbejde med skoleledelsen, at de har indflydelse på skolens værdigrundlag og at kulturforskellen mellem dem og skoleledelsen er frugtbar. Det viser en BUPLundersøgelse lavet i starten af året. Ifølge undersøgelsen finder 72 % af SFO-lederne, at de indgår ligeværdigt i samarbejdet med skoleledelsen, og at det er let at bringe SFO-problematikker op i skoleledelsen. Ni ud af ti har det alt i alt godt eller meget godt med skolelederen. Undersøgelsen afliver dermed en sejlivet myte om SFOledere uden indflydelse. Dog udtrykker de sidste 10 % SFOledere, at samarbejdet ikke går godt, og BUPL mener generelt, at der er flere områder, hvor SFO-ledernes position kan forbedres. Bl.a. skal SFO-lederne sidde med i skolens ledelsesteam og deltage i skolebestyrelsens møder. Undersøgelsen, der er lavet af et eksternt konsulentfirma, omfatter 855 SFO-ledere og SFO-afdelingsledere. Undersøgelsen omfatter ikke ledere af fritidshjem. 18 Skoleledelse maj 2009

19 Skoleledernes mener Skoleledernes hovedbestyrelse gør sig for tiden tanker om SFO ens fremtidige rolle set i en skolepolitisk sammenhæng. Det ventes, at foreningen snart vedtager en egentlig politik på området. Under drøftelserne i bestyrelsen sættes der bl.a. fokus på mulighederne i den nye lærerarbejdstidsaftale, som smidiggør et tæt lærer-pædagog samarbejde om det enkelte barn og om klassen. Samarbejdet mellem SFO-leder og skoleleder er i følge BUPL-undersøgelsen, godt, og pædagogernes kompetencer supplerer lærerkompetencer. Det er et plus, at pædagogerne varetager funktioner, som ligger op ad forældrerollen, og der er mulighed for udveksling af viden omkring det enkeltes barns personlige, sociale og sproglige udvikling mv. Men der diskuteres også en række udfordringer, bl.a. at der stadig er steder, hvor samarbejdet mellem pædagoger og lærere ikke falder naturligt. Der er faglige grænseskel og forskelle mellem den traditionelle lærerkultur og pædagogkultur. Der kan også være uklarheder eller uenighed om SFO s formål og indhold samt sammenhæng med skolens øvrige aktiviteter. Udfordringen bliver derfor at udbygge samarbejdet mellem skole og SFO, og bygge bro mellem flere kulturer bl.a. ved at etablere en fælles lærings- og samværskultur mellem undervisnings- og fritidsdel. SFO skal ikke kun indeholde valgfri fritids-og legeaktiviteter der skal også være obligatoriske strukturerede forløb, men der skal samtidig være en fornuftig balance mellem fri leg og voksenregulerede aktiviteter. Et lovforslag, der rummer formåls- og indholdsbeskrivelse for SFO, kan være med til at gøre skoleledere og SFO-lederes arbejde nemmere, hvis det tydeliggøres, hvad der er SFO-opgaver på skolen. Det ville også være ønskeligt med fælles efter/videreuddannelse af lærere og pædagoger, og anerkendelse af SFO som en afdeling på lige fod med skolens andre afdelinger. Det betyder også, at det skal være en selvfølge, at SFO-lederen involveres i ledelsesteamet på lige fod med øvrige afdelingsledere. afviser det pædagogiske område mere skoleinflueret skolevirksomhed i fritidspædagogiske rum. LFS peger på, at København er det sidste sted i Danmark, hvor der er et flertal af selvstændige fritidshjem, modsat resten af landet hvor kommune efter kommune har fjernet den pædagogiske ledelsesret over fritidshjemmene og gjort dem til SFO er. Et markant ringere tilbud end fritidshjem, mener socialpædagogerne. I stedet for mener LFS, at alle SFO er i hele landet skal gøres til selvstændige fritidshjem under pædagogisk ledelse. Fingrene væk fra børns fri tid, siger Jan Hoby, næstformand i LFS. Udmeldingen kommer ikke bag på Anders Balle: Det er forventeligt, og det er et godt eksempel på, at der i stedet for samarbejde bliver brugt kræfter på en yderligere positionering. Jeg mener stadig, at man med fordel kunne slå skolen og SFO en mere sammen med respekt for fritidsdelen selvfølgelig, siger Anders Balle. Han nævner metoden reading recovery, en læsemetode, som bl.a. indebærer 15 minutters læsning hver dag. Og hvor SFO en kunne løse opgaven, hvis forældrene ikke magter det. Formanden mener, at SFO generelt sagtens kan gå ind og yde lektiehjælp, uden at det går ud over tiden til fri leg og han går i tankerne oven i købet et skridt videre: Hvis også de faglige organisationer blev slået sammen til en, ville det være lettere. Vi laver lukkede kasser for vores medlemmer i stedet for at åbne os for samarbejde. Jeg kunne sagtens se et større personalesammenfald, end der er i dag, hvor pædagoger går mere med i undervisningsdelen og lærerne i fritidsdelen. Det handler om for de enkelte faggrupper om at nedbryde fordommene om hinanden. Her er en stor ledelsesmæssig opgave ude på skolerne, og en fagforeningsmæssig opgave at afspejle den virkelighed, siger Anders Balle. Skolelederne har mødtes med Undervisningsministeriet med henblik på at konkretisere og formalisere en yderligere sammentænkning af SFO og skole. En elektronisk elevplan med målfastsættelse, aktivitetsplaner mv. for den enkelte elev, kan være et særdeles brugbart fælles værktøj for dette samarbejde mellem skolens to største personalegrupper, siger Anders Balle, der ikke ønsker mere bureaukrati, men alene at integrere SFO s aktiviteter i de elevplaner, der i forvejen findes i skolerne. Ny lov træder i kraft I maj måned sidste år vedtog regeringen et lovforslag om ændring af folkeskoleloven, der bl.a. indebærer, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at offentliggøre mål og indholdsbeskrivelser for SFO fra skoleåret 2009/10. Formuleringen af beskrivelserne kan helt eller delvis delegeres. I en bemærkning til loven står, at der skal fastsættes nærmere krav til udmøntningen ad de nye mål- og indholdsbeskrivelser. I den forbindelse er Skolelederne sammen med andre relevante organisationer indbudt til dialogmøder i Undervisningsministeriet. Der vil komme en bekendtgørelse om mål- og indholdsbeskrivelser for SFO inden det nye skoleår med bl.a. fokus på etablering af ordninger med lektiehjælp, for børn med særlige behov mv. Skoleledelse maj

20 Er du ny eller forholdsvis ny som skoleleder, så læs her Kursus for nye skoleledere 2009 Velkommen til årets kursus for nye skoleledere! Skolelederforeningen tilbyder et kursus for nye skoleledere på 2 x 2 dage i september 2009 og januar Udover det ledelsesfaglige indhold lægger vi vægt på erfaringsudveksling og kollegial sparring Kurset er en indføring i jobbet som skoleleder med fokus på generel viden og med mulighed for videndeling og networking. Kurset henvender sig til nyudnævnte ledere i deres første job i en skoleledelse, dvs. som medlem af et ledelsesteam, og altså ikke som leder af et ledelsesteam. For et optimalt udbytte af kurset anbefaler vi, at du har max 1 års erfaring i jobbet. 20 Skoleledelse maj 2009

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Telefon: SFO: 76 81 36 50 / 30 50 70 81 E-Mail: vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give

Telefon: SFO: 76 81 36 50 / 30 50 70 81 E-Mail: vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give Telefon: SFO: 76 81 36 50 / 30 50 70 81 E-Mail: vibwh@vejle.dk Adresse: Give Skoles SFO, Torvegade 81, 7323 Give Vi vil med denne folder byde nye børn og forældre velkommen til Give Skoles SFO og ser frem

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013 www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013 Nyhedsbrev nr. 49 Velkommen til et nyt skoleår Hvor vi skal forberede den nye skolereform med mange flere timer til eleverne Hvor vi skal

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Tosprogede børn og unge

Tosprogede børn og unge FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå

Læs mere

Velkommen til Birkerød Skole

Velkommen til Birkerød Skole Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Velkommen i Kahytten

Velkommen i Kahytten Velkommen i Kahytten SFO på Skjern Kristne Friskole Skoleåret 2015-16 - at lede til livet At lede til livet Når børnene træder ind i SFO, indgår de i relationer med andre børn og et personale, der har

Læs mere

Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning

Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Jeg indledte Jens Andersens oplæg med at fortælle om - og vise en video af - vores nyformulerede værdigrundlag. Jeg har besluttet i år at skrive en lidt

Læs mere

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018 Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016. Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 38. Godt nytår. Sygemeldinger. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 16. januar 2012

Nyhedsbrev nr. 38. Godt nytår. Sygemeldinger. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 16. januar 2012 www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 16. januar 2012 Nyhedsbrev nr. 38 Godt nytår Her kommer så det første nyhedsbrev i 2012. Godt nytår til elever og forældre på Nørreskov-Skolen. Godt at erfare,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Maj 2014 Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Så er det vist kommet til den tid, hvor et nyhedsbrev er på sin plads. Der er flere ting, vi tænker, der vil være rart at få formidlet ud til jer forældre. Fælles

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015 Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni

Skolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV Skolestart Skoleåret 2018/2019 Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni Nyhedsbrev skolestart 2018 Et nyt skoleår Mandag morgen åbnede Højvangskolen dørene for endnu

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Holbergskolens SFO. Læreplaner 2014

Holbergskolens SFO. Læreplaner 2014 Holbergskolens SFO Læreplaner 2014 Hvad er vores overordnede mål? At læreplanerne er udarbejdet i overensstemmelse med ministeriets bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads. Fjordbo USFO. Fjordbo i Lihme er en udvidet sfo, hvor der er tilmeldt børn fra 2,10 10 år. Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som kommer i Fjordbo hver fredag formiddag. Børnehaven fungerer som åbningssted

Læs mere

Skjoldhøjskolen den. 26.10.2015

Skjoldhøjskolen den. 26.10.2015 Skjoldhøjskolen den. 26.10.2015 Kære forældre Så nærmer sig tiden hvor jeres børn skal indskrives i skole. Vi vil derfor invitere jer til informationsmøde om indskrivning og om Skjoldhøjskolen mandag den

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse

Mål og indholdsbeskrivelse SMÅ SKOLER - STORE HJERTER SMÅ SKOLER - STORE HJERTER Mål og indholdsbeskrivelse SFO Svanen Andkær Skole Svanen er Andkær Skoles SFO. I Svanen har vi en meget stor bevidsthed om, at børnene er hos os i

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Mandag den 10.februar 2014 kl Husk formøde for forældrevalgte kl På lærerværelset..

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Mandag den 10.februar 2014 kl Husk formøde for forældrevalgte kl På lærerværelset.. 1. Godkendelse af referat Rettelse til punkt 11: Et medlem af bestyrelsen er ikke enig i beslutningen om at indkøbe lockers. 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 3. Nyt fra elevrådene. Intet 4. Høring

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer

Læs mere

Børnegrotten 2018/19

Børnegrotten 2018/19 Børnegrotten 2018/19 Sct. Mariæ Skole Valdemarsgade 14 Postboks 1522 9100 Aalborg Telefon 98 13 60 03 E-mail: Sct.Mariae.Skole.Aalborg@sct-mariae-skole.dk www.sct-mariae-skole.dk Velkommen Hermed vil vi

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere