Idrættens virtuelle arenaer. Internettet forandrer idrætten analyser og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrættens virtuelle arenaer. Internettet forandrer idrætten analyser og perspektiver"

Transkript

1 Idrættens virtuelle arenaer Internettet forandrer idrætten analyser og perspektiver Af Martin Hedal Maj 2011

2 Titel Idrættens virtuelle arenaer Internettet forandrer idrætten analyser og perspektiver Hovedforfatter Martin Hedal Øvrige bidragydere til rapporten Rasmus Johnsen, ACTIVE Institute, Henrik H. Brandt og Henriette Sønderskov Bjerrum, Idrættens Analyseinstitut. Økonomisk støtte Projektet har modtaget økonomisk støtte af Nordea-fonden og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger/De Danske Skytteforeninger. Omslagslayout Agnethe Pedersen Øvrig grafik, opsætning og korrektur Idrættens Analyseinstitut Forsidefoto Colourbox Print Prinfodigital Udgave 1. udgave, København, maj 2011 Pris Rapporten kan bestilles i trykt udgave hos Idrættens Analyseinstitut, pris kr. 200,00 inklusive moms, eksklusiv forsendelse. Rapporten kan downloades gratis i vidensbanken på idan.dk. Se også temasiden 'Idrættens virtuelle arenaer' på idan.dk med supplerende artikler og notater. ISBN (elektronisk) Udgiver Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 12 A 1437 København K T: F: E: W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning. Idrættens virtuelle arenaer - side 2 -

3 Idrættens virtuelle arenaer Internettet forandrer idrætten analyser og perspektiver Projektet har modtaget økonomisk støtte af Nordea-fonden, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og De Danske Skytteforeninger. Idrættens virtuelle arenaer - side 3 -

4 Indhold 1. FORORD: ET AKTUELT OG UAKTUELT PROJEKT!... 6 FORMÅLET MED PROJEKTET... 7 PROJEKTETS EMPIRISKE GRUNDLAG... 8 RAPPORTENS OPBYGNING... 8 FORMIDLING OGSÅ PÅ NETTET AFGRÆNSNING OG INTRODUKTION: DET GÅR STÆRKT PÅ NETTET TANKEN ER IKKE NY HVORFOR? DEFINITION AF IDRÆTTENS VIRTUELLE ARENAER FORSKELLE OG LIGHEDER HVEM ER IDRÆTTENS VIRTUELLE ARENAER? VITA OG ARNE BRUGER VIRTUELLE ARENAER MEGATRENDANALYSE: HVAD ER DET NYE? FACEBOOK: ET EKSEMPEL PÅ SOCIALE MEDIER I BREDDEIDRÆTTEN KARAKTERISTIK: SOCIALE OG STRUKTURELLE VÆRKTØJER EKSPLOSIONEN I DANSKE VIRTUELLE IDRÆTSARENAER HVORDAN BIDRAGER IDRÆTTENS VIRTUELLE ARENAER TIL KOMMUNIKATIONEN? BRUGERANALYSE: NYE IDRÆTSFÆLLESSKABER SPØRGSMÅLENE ET UNGT MEDIE HVEM ER BRUGERNE? RUTINEREDE INTERNETBRUGERE INDIVIDUELT OG SELVORGANISERET DET STORE SPØRGSMÅL: HVORFOR? FORØGET AKTIVITETSNIVEAU MOTIVATIONEN UDDYBET LANGT FLERE FORDELE END ULEMPER TI CASES CASE 1: DIF OG DGI SATSER FORSKELLIGT PÅ NETTET CASE 2: NÅR FACEBOOK ERSTATTER HJEMMESIDEN I FORENINGEN CASE 3: FORBUND KOMMER TÆTTERE PÅ MEDLEMMERNE CASE 4: SOCIALE MEDIER PASSER IND I SPORTS- OG MOTIONSEVENTS CASE 5: VÆKSTEN, DER UDEBLEV HÅRD KONKURRENCE OM MOTIONISTER PÅ NETTET CASE 6: 1 MIO. BRUGERE SÅ ÅBNER FORRETNINGEN CASE 7: BRUGERNES BEHOV I CENTRUM PÅ BETALINGSTJENESTER Idrættens virtuelle arenaer - side 4 -

5 CASE 8: MOBILEN KOMMER MED UD I NATUREN CASE 9: VIDEN OM KUNDERNE ER VEJEN TIL EN BEDRE FORRETNING CASE 10: KOMMUNAL OFFENSIV I DIGITALISERING AF IDRÆTTEN TI PERSPEKTIVERINGER KOMMUNIKATION: TEKNOLOGI FORANDRER KOMMUNIKATIONEN I IDRÆTTEN RETTIGHEDER: MARKEDET ER FRAGMENTERET ADFÆRD: DERFOR RYKKER IDRÆTTEN PÅ INTERNETTET SOCIALISERING: DE NYE ORGANISEREDE IDRÆTSFÆLLESSKABER MOTIVATION: KORTSIGTET KONTRA LANGSIGTET EFFEKT ORGANISATION: IDRÆTTEN BLIVER MERE ORGANISERET OFFENTLIG STØTTE FACILITETER: DRØMMESCENARIET FOR DEN AKTIVE EVENTS: IDRÆTTENS EVENTARRANGØRER BLIVER AFHÆNGIGE AF NETTET KOMMERCIELLE POTENTIALER: DIREKTE OG INDIREKTE INDTÆGTSMULIGHEDER TI ANBEFALINGER VIDENS- OG UDDANNELSESINSTITUTIONER: INDDRAG VIRTUELLE ARENAER POLITIKERE: BRUG REDSKABERNE AKTIVT IDRÆTTENS HOVEDORGANISATIONER: PRIORITÉR OMRÅDET IDRÆTSFORENINGER: EFFEKTIVISÉR DET FRIVILLIGE ARBEJDE VIRTUELLE ARENAER: FORTSÆT DIALOGEN KOMMUNER: GIV FACILITETERNE VIRTUELT LIV MOTIONISTER: UDVID HORISONTEN IDRÆTSEVENTARRANGØRER: LØS PRAKTISKE PROBLEMER, OG MOBILISÉR FRIVILLIGE KOMMERCIELLE FACILITETSUDBYDERE: VÆR ÅBNE OVER FOR ONLINE-ORGANISERING EKSTERNE INTERESSENTER: FØLG MED I IDRÆTTENS UDVIKLING SAMMENFATNING MOTIVATION ER ET NØGLEORD CASES OG PERSPEKTIVERINGER LITTERATURLISTE BILAG 1: SPØRGSMÅL FRA BRUGERUNDERSØGELSEN Idrættens virtuelle arenaer - side 5 -

6 1. Forord: Et aktuelt og uaktuelt projekt! Idan har som led i projektet Idrættens Iværksættere siden 2008 portrætteret danske iværksættervirksomheder, der har udviklet nytænkende idrætsrelaterede produkter. Mange af virksomhedernes produkter relaterer sig til internettet, og idrætsiværksætterne er levende eksempler på en udvikling, hvor internettet betyder mere og mere for idrætten. Idrættens Iværksættere tog i 2009 en drejning, da flere og flere af de nyeste portrætter lignede hinanden til forveksling. En række danske virksomheder (og hobbymagere) havde i 2007 og 2008 paralleludviklet på en ny type internetbaserede løsninger til idrætten, og de blev stort set alle lanceret i 2008 og Det var en udvikling, som Idan fandt analytisk og idrætspolitisk interessant, og som affødte projektet Idrættens virtuelle arenaer, der har kørt i hele Idrættens virtuelle arenaer udgøres af en række forskellige løsninger, der fungerer som en ny type mødested eller arena for idrætten enten socialt eller mere organisatorisk. Socialt kan der eksempelvis være tale om, at løbere fra forskellige dele af landet (eller verden) opmuntrer hinanden til at komme af sted på den næste løbetur, og organisatorisk kan en klub eksempelvis indkalde til kampe og indkræve kontingent via internettet. Funktionerne er mange rigtigt mange og det er ikke denne rapports opgave at skelne skarpt mellem de forskellige virtuelle arenaer og deres forskellige fokusområder. Rapporten fokuserer på mulighederne i og betydningen af de nye arenaers fremkomst. Idrættens virtuelle arenaer er ikke et traditionelt analytisk projekt. Idan har fra begyndelsen både analytisk og formidlingsmæssigt anlagt en eksplorativ tilgang på grund af undersøgelsesfeltets helt særlige paradoks: Det er voldsomt aktuelt og bliver hurtigt voldsomt uaktuelt! Aktualiteten er forklaret ovenfor, men samtidig udvikler området sig så hurtigt, at både analyser og formidling på rekordtid bliver uaktuelle. Derfor har flere af projektets resultater været formidlet løbende via artikler på en særlig projektside på Idan.dk, artikler i eksterne medier samt afholdelse af mundtlige oplæg. Og derfor har analyserne ikke fulgt en stram struktur, hvor et bestemt spørgsmål skal be- eller afkræftes. Der har således både formidlingsmæssigt og analytisk været plads til, at projektet undervejs blev drejet i nye retninger med nye erfaringer og perspektiver. Denne rapport er konklusionen på arbejdet og indeholder samtidig en række resultater, som ikke tidligere har været offentliggjort. Rapporten og projektet er et forsøg på at beskrive en aktuel tendens og give alle i idrætssektoren inspiration til, hvordan de skal forholde sig til internettet og i særdeleshed de nye sociale og organisatoriske medier. Rapporten rummer derfor også en række perspektiverende afsnit og casebeskrivelser, der kan medvirke til at beskrive foranderligheden og potentialerne. Idrættens virtuelle arenaer - side 6 -

7 Rapportens hovedforfatter er analytiker hos Idan, Martin Hedal, som også har været ansvarlig for det samlede projekt. Rapporten rummer imidlertid også et stort bidrag fra Rasmus Johnsen, ACTIVE Institute, og journalistiske bidrag fra Henrik Brandt og Henriette Sønderskov Bjerrum fra Idan. Forfatter er anført, hvor teksten ikke er skrevet af hovedforfatteren. En stor tak skal lyde til alle, der har bidraget til rapporten og projektet med skriftlige arbejder, deltagelse i interview, uformelle drøftelser og sparring i det hele taget. Samtidig skal også lyde en stor tak til Nordea-fonden og DGI/DDS, der med økonomisk støtte har muliggjort projektet. Formålet med projektet Det har fra begyndelsen været formålet med projektet 'Idrættens virtuelle arenaer at opkvalificere og perspektivere den eksisterende viden om sociale og strukturelle internetmedier på idrætsområdet. Udviklingen på internettet går stærkt, og det er vanskeligt for mange at følge med. Projektet har ti perspektiverende fokusområder, som løbende har været inddraget i projektets formidling, og som hver især uddybes i denne rapports perspektivering: 1. Adfærd: Hvordan er samspillet mellem udviklingen i danskernes motions- og sportsvaner og potentialerne i de virtuelle arenaer? 2. Socialisering: Hvordan påvirkes idrætsfællesskaberne af de virtuelle arenaer? 3. Organisation: Hvad betyder fremkomsten af de virtuelle arenaer for den måde, den enkelte udøver eller idrættens organisationer tilrettelægger aktiviteter? 4. Offentlig støtte: Hvad definerer en støtteberettiget idrætsforening eller -aktivitet fremover? Bør virtuelle idrætsfællesskaber eksempelvis være støtteberettigede i forhold til folkeoplysningsloven på linje med idrætsforeninger? 5. Kommunikation: Hvilke kommunikationspotentialer rummer de virtuelle arenaer for udøvere af idræt samt udbydere af idræt og idrætsfaciliteter? 6. Motivation: Hvilket potentiale har de virtuelle arenaer for at skabe motivation og måske inspirere nye målgrupper til at dyrke idræt og motion? 7. Kommercielle potentialer: Hvilke kommercielle muligheder giver de virtuelle arenaer for udbyderne og for andre af idrættens interessenter? 8. Faciliteter: Hvad er potentialet for at koble virtuelle arenaer med online-booking eller en mere aktiverende drift af idrætsfaciliteter, stier eller andre udearealer? 9. Events: Hvilken rolle vil de virtuelle arenaer i fremtiden spille for eventarrangører? 10. Rettigheder: Hvordan påvirker internettet den organiserede idræts rettigheder og kontrol med idrætsaktiviteter formidlingsmæssigt og administrativt? Hvert af de ti punkter kræver naturligvis sin egen rapport at komme i dybden med. Formålet med projektet er først og fremmest at give en introduktion til de virtuelle arenaer gennem opsamling af konkrete erfaringer og opridsning af fremtidige perspektiver for derigennem at lægge op til en bredere idrætspolitisk forståelse af udviklingen og debat om de virtuelle arenaers og internettets betydning og rolle i idrætsbilledet. Idrættens virtuelle arenaer - side 7 -

8 Projektets empiriske grundlag I forlængelse af den eksplorative tilgang har der ikke været et stringent undersøgelsesdesign koblet på projektet. Den metodiske fremgangsmåde har derfor været bred og fleksibel, og den er løbende blevet justeret i takt med resultatindsamlingen. En kombination af kvantitative og kvalitative analyser kombineret med perspektiver fra eksisterende analyser udgør overordnet set den metodiske ramme for projektet. Det empiriske grundlag for de dele af projektet, der er med i denne rapport, ser ud som følger: Internetresearch herunder indholdsanalyse af mulighederne i de virtuelle arenaer og andre sociale webmedier. Megatrendstudier (særskilt bidrag fra Rasmus Johnsen, ACTIVE Institute). Ιnterviews med iværksætterne bag de virtuelle arenaer (også del af projektet Idrættens Iværksættere ). To fokusgruppeinterviews med deltagelse af repræsentanter fra de virtuelle arenaer. DGI deltog i andet fokusgruppeinterview. Af arenaerne har kun Sportzlife været forhindret i at deltage i fokusgrupperne. Litteraturstudier i forbindelse med perspektiverende analyser. Kvalitative interviews med udvalgte interessenter: DIF, DGI (via fokusgruppemøde 2), Sport Event Denmark, Gentofte Volley, Dinform, Holdsport.dk, Klubmodul.dk, Lillebælt Halvmarathon, Slush Cup m.fl. En række journalistiske interviews til brug i cases. Kombineret kvalitativ og kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af de virtuelle idrætsarenaers brugere (915 brugere deltog). Brugerstatistik på de sites, der ønsker at opgive sådan statistik. In- og eksterne uformelle drøftelser af internettets betydning for idrætten og projektspecifikke emner. Der er altså tale om et bredt funderet empirisk grundlag, og en del af resultaterne har i aktualitetens tegn som nævnt været formidlet løbende på projektets temaside på Idans hjemmeside. Rapportens opbygning Generelt er rapporten bygget læsevenligt op med forholdsvis korte afsnit, der gør det nemt og hurtigt at finde bestemte passager via overskrifterne i indholdsfortegnelsen. Den overordnede struktur er som følger: Indledning Afgrænsning og introduktion til feltet Karakteristik af de virtuelle arenaer Brugerne af de virtuelle arenaer Ti cases Idrættens virtuelle arenaer - side 8 -

9 Ti perspektiveringer Ti anbefalinger Sammenfatning Første halvdel af rapporten er primært analytisk: Hvad er det her egentlig for et fænomen, og hvad betyder det for idrætten? Hvem er de virtuelle arenaer, og hvad benytter brugerne dem til? Anden halvdel indeholder ti cases og ti perspektiveringer, der vender analyserne på hovedet og kigger lidt ud i en uvis fremtid. Rapporten lukkes af ti anbefalinger til ti forskellige målgrupper ud fra erfaringerne med projektet. I en klassisk analytisk rapport vil en konklusion besvare en problemformulering, be- eller afkræfte en eller flere hypoteser, men det er som nævnt ikke formålet med denne rapport og projektet i det hele taget. Læseren skal dog ikke snydes for et hurtigt overblik, som findes i en kort sammenfatning til sidst. Formidling også på nettet Rapporten bør naturligvis læses som en helhed, men den er bygget op, så læseren kan vælge afsnit ud, som måtte være særligt relevante for den enkelte. Samtidig kan det også anbefales at supplere læsningen med et besøg på projektets temaside på idan.dk. Her ligger bl.a. nyheder, analyseartikler, portrætter af de virtuelle arenaer og øvrige sports- og teknologirelaterede artikler. Idrættens virtuelle arenaer - side 9 -

10 2. Afgrænsning og introduktion: Det går stærkt på nettet Dette kapitel ser nærmere på rapportens undersøgelsesfelt. Udviklingen på nettet går så stærkt, at det kan være meget svært at afgrænse og give en introduktion til, hvad det nye helt præcist er. Nye services dukker op, og de eksisterende er i konstant forandring for at følge med udviklingen. Hvis ikke de er det, dør de som regel. Det kræver derfor en grundig beskrivelse, der bevæger sig fra mikro- til makroniveau at beskrive de nye tendenser og fokus i projektet Idrættens virtuelle arenaer. Kapitlet indleder med at forklare begrebet Idrættens virtuelle arenaer og præsentere arenaerne inkl. deres overordnede karakteristika. Herefter drejer kapitlet over i en megatrendanalyse med uddrag fra artiklen Hvorfor skal idrætten forholde sig til internettet? efterfulgt af en kvantitativ analyse af breddeidrætsrelateret brug af Facebook. Kapitlet skal dermed gerne klæde læseren på til at dykke ned i rapportens efterfølgende analyser og perspektiveringer. Tanken er ikke ny Jeg vil mene, at vi i sporten har det bedste materiale overhovedet. Vi vil alle gerne identificere os med, hvad vi dyrker og ser. Vi vil rigtig gerne dele det med andre, for det er ikke sjovt alene. Så er det bare sved på panden. Sport er gennemsocialt, så det er da godt, at vi efterhånden også er ved at få øjnene op for, at vi kan bruge nogle af de sociale medier til det. Eline Andersen, Sport Event Denmark Tanken om nettet som samlingspunkt for idrætten er ikke ny. Der har gennem årene været spekuleret i de baner, men mange planer er strandet på økonomiske problemer, eller at tiden simpelthen ikke var moden til det. Et af de mere seriøse bud var Sportspladsen.dk, som var støttet af Det Idrætspolitiske Idéprogram, der nedsat af daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen kørte i årene 1999 til 2002 og skulle udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i dansk idrætsliv. (Ibsen, 2002, s. 5). DGI overtog i 2005 Sportspladsen.dk fra virksomheden InleadMedia, der havde drevet sitet indtil da. Peter Rodenberg, direktør i Inlead Holding (det tidligere InleadMedia), har i forbindelse med research til denne rapport oplyst, at DGI primært overtog konceptet, da der ikke var tilstrækkelige midler til markedsføring. DGI skrev i forbindelse med overtagelsen nedenstående introduktion til portalen på dgi.dk. Det er yderst interessant i relation til de moderne former for virtuelle idrætsarenaer, der vælter frem i disse Facebook-år, hvor danskerne måske er mere klar til webbaserede idrætsfællesskaber: På en overskuelig og enkel måde giver Sportspladsen.dk, dig mulighed for at finde både træningsmakkere og modstandere inden for lige præcis Idrættens virtuelle arenaer - side 10 -

11 din idræt. Du kan selv vælge at udfordre andre udøvere eller du kan blive udfordret af dem, og det er både muligt at konkurrere for sjov eller om point til den rangliste, der er på hjemmesiden. Sportspladsen.dk åbner også mulighed for at debattere lige præcis din idræt med andre udøvere hvad enten du har brug for et godt råd til træningen eller mangler en god rute til løbeturen. Det er også her du skal kigge, hvis du leder efter et spændende idrætsarrangement at deltage i. Før du kan få fuldt udbytte af faciliteterne på Sportspladsen.dk, skal du oprettes som medlem, hvilket både er gratis, uforpligtende og kun tager et par minutter at blive. [ ] Den skal være en virtuel udgave af det lokale fællesareal eller den lokale sportsplads. Et sted, hvor forskellige idrætsudøvere kan mødes og skabe kontakter. Det er underordnet, om der er tale om organiserede eller selvorganiserede udøvere, og om det er en træningsmakker eller en modstander, der søges. (dgi.dk, april 2005) DGI lukkede Sportspladsen.dk i 2008 og overdrog derefter atter rettighederne til InleadMedia (siden oktober 2010 Inlead Holding). Baggrunden for lukningen var, at organisationen vurderede, at udviklingen inden for sociale medier som Facebook.com, Youtube.com og Myspace.com havde overhalet Sportspladsen.dk i forhold til funktionalitet og brugervenlighed. Og før DGI s overtagelse var brugerne ifølge Peter Rodenberg ikke klar til at tage imod en sådan løsning: Det sociale element af nettet var på daværende tidspunkt ikke opdaget af de almindelige brugere. I dag benytter man jo sociale tjenester til at arrangere hvad som helst, men det var ikke normen dengang. Sportspladsen.dk led med andre ord under et klassisk internetparadoks, som også de nuværende virtuelle idrætsarenaer konstant skal forholde sig til: Da sitet var nyt, var brugerne ikke klar, og da brugerne var klar, var sitet forældet. De seneste par år er der så atter sket en opblomstring af specialiserede sociale og organisatoriske medier til idrætten. En af bagmændene bag den nutidige virtuelle arena ClubPeople, Jesper Mikkelsen, forklarer om udviklingen de seneste år: Der har jo tidligere været nogle sports-internet-medier, som aldrig rigtigt blev til noget. Jeg tror ikke, at markedet var modent før for relativt kort tid siden til at bruge de her webmedier. De deltagende virtuelle arenaer har på projektets fokusgruppemøder talt om, at de alle stort set dukkede op samtidig, fordi tiden og teknologien var til det. Der er forståelse for, hvordan communities fungerer i dag, og folk er blevet trygge ved internettet. Bl.a. derfor er brugergenereret indhold en helt naturlig ingrediens på nettet i dag. Og tiden arbejder kun for de virtuelle arenaer og idrætsfællesskaber via nettet ifølge Rasmus Ingerslev, der står bag Wexer.com: Idrættens virtuelle arenaer - side 11 -

12 20-årige forventer, at de kan få alt på nettet. For dem er det ikke noget nyt og stort. Jo ældre den del af befolkningen bliver, jo større en andel af befolkningen vil det være naturligt for og jo færre vil det være en barriere for. Så tiden arbejder for os. Hvorfor? Ud over de teknologiske og adfærdsmæssige forandringer i samfundet, som danner grundlaget for fremkomsten af de virtuelle arenaer, kan der også generelt være en række årsager til udvikling af moderne idrætsrelateret teknologi. Gennem Idans arbejde med området de seneste år har vi identificeret minimum 12 betydelige motivationsfaktorer til udvikling og anvendelse af teknologiske produkter til det idrætsrelaterede marked, og interessant nok er ni af de 12 motivationsfaktorer også relevante for de virtuelle arenaer (understreget nedenfor): 1. Hobby og interesse: Antologien The Impact of Technology on Sport II fra 2008 nævner, hvordan flere forskningsprojekter og udviklingsprojekter inden for idræt og teknologi er drevet af en forskers interesse for en bestemt idrætsgren. Det gælder også hos opfindere og iværksættere, der udvikler produkter inden for deres eget interessefelt herunder de virtuelle arenaer. 2. Fascination: Teknologien kan fascinere i sin evne til at gøre noget muligt, som før var utænkeligt eller umuligt. Det gælder også i udviklingen af ny idrætsteknologi og i en ny idrætsrelateret anvendelse af eksisterende teknologi. 3. Konkurrence mellem (elite)udøvere: Den internationale konkurrence er i de fleste sportsgrene benhård. Det handler om at vinde. Moderne teknologi og viden om anvendelsen af teknologien er ofte afgørende, når OL- eller VM-medaljer skal i hus. Det er dyrt og bevirker dermed en polarisering, hvor de rige lande (eller i hvert fald de lande med et stort elitesportsbudget) får en klar fordel på eliteniveau. Illegale midler som doping hører også under denne faktor. 4. Forøget spænding/underholdning: En vigtig ingrediens i sporten er spændingen omkring konkurrencen. Teknologiske elementer kan forøge spændingen og dermed underholdningsværdien for tilskuere. Eksempelvis er 3D-gengivelser af en tennisbolds nedfald på eller ved siden af stregen lige efter et slag et spændingselement i sig selv. Men spændingen og underholdningen kan også forøges for motionisten via eksempelvis virtuelle arenaer. 5. Bedre formidling og undervisning: Teknologien har på mange måder bidraget med en stor palet af formidlingsmuligheder for idrætten: elektricitet, kunstigt lys, radio, tv, mobil, computer, GPS, storskærme, 3D-animationer, plexiglas (fx omkring squashbaner) osv. Idrætten har især via kommercielle aktører taget mulighederne til sig, men teknologien er også i nogle tilfælde udviklet primært til idræt. 6. Øget præcision i målinger og dommerkendelser: Sport handler i flere henseender om at måle. På udøverniveau hjælper sensorer og større måleapparaturer med at teste og måle puls, muskelstyrke, iltoptag, distance, højde, vægt osv. Elektroniske målinger bliver imidlertid også i Idrættens virtuelle arenaer - side 12 -

13 stigende grad integreret som et redskab for dommeren (eller som underholdningselement som nævnt ovenfor). Det første målfoto i en større international konkurrence som dog var ret upræcist blev faktisk taget allerede ved OL i Stockholm i Større motivation for (potentielle) motionister: Flere kombinationer af idræt og teknologi har til formål at motivere motionister til at dyrke mere motion. Teknologivirksomheder og websites retter i højere og højere grad deres fokus mod motionisterne med tilbud om (webbaserede) sociale fællesskaber, sensorteknologi, nytænkende sportsudstyr osv. Denne faktor er naturligvis særlig markant hos de virtuelle arenaer. 8. Større tilgængelighed: Teknologi har i høj grad medvirket til at øge handicappedes tilgængelighed til at dyrke idræt, mens en opfindelse som Nintendo Wii pludselig er indført på flere plejehjem. Masseproduktioner af tidligere avanceret teknologi gør desuden nogle typer idrætsgrene og -udstyr tilgængelige for menigmand. Idrættens virtuelle arenaer kan medvirke til en forbedret tilgængelighed til (gratis) idrætsfællesskaber for de, der ikke har tid eller lyst til at være en del af en traditionel idrætsforening. 9. Effektivisering og bedre planlægning: Både på bredde- og eliteniveau indeholder idrætten daglige rutiner og arbejdsgange, som ofte effektiviseres via teknologien. Især computeren har på mange måder og i de seneste 10 år med internetbaserede løsninger bidraget til forbedrede administrations- og organisationsløsninger for både den organiserede og selvorganiserede idræt. 10. Penge og vækst: Sportsindustrien handler som alle andre brancher også om penge. Det er næsten altid kommercielle aktører, der bidrager med ny teknologi (også såkaldt ny teknologi, der kaldes ny i markedsføringsøjemed) til idrætten i håbet om at tjene penge på det som minimum at kunne leve af det. Samtidig anvender idrættens verden også teknologien til at tjene penge via sponsorater mv. 11. Miljøforbedringer: Miljøhensyn står ofte i kontrast til idrætsrelateret teknologi. Vanding af golfbaner, brændstof i motorsport og snemaskiner i skisport er ikke udpræget miljøvenligt. Miljøet fylder dog mere og mere på den politiske dagsorden, og det smitter og vil også i fremtiden smitte af på udviklingen inden for idrætsteknologi. 12. Sikkerhedsforbedringer: Teknologiske forbedringer har gjort eksempelvis motorsport langt mere sikker, end den var for få årtier siden. Disse faktorer er nyttige at have i baghovedet i læsningen af rapportens cases og perspektiverende afsnit. Det er naturligvis ikke faktorer, som brugere af teknologien tænker over, når de anvender den, ligesom man efter ganske kort tid heller ikke vil tænke den idrætsrelaterede teknologi som teknologi, men mere som en naturligt integreret del af idrætten. De virtuelle arenaer vil med al sandsynlighed være fascinerende rent teknologisk i begyndelsen, men som tiden går, vil de blive absorberet i idrætten som megen anden teknologi. Medier (fx Idrættens virtuelle arenaer - side 13 -

14 tv-sport), beklædning (fx letvægtsløbesko), faciliteter (fx svømmehaller) og diverse udstyr (fx pulsure) er alle resultater af en teknologisk udvikling, men i dag absorberet i idrætten. Rent teknologisk er der ingen af de virtuelle arenaer, der har opfundet noget voldsomt banebrydende. Det er mere anvendelsen af teknologien i idrætssammenhæng og målretningen mod idræt, der er det nye set fra et teknologiperspektiv. Det ændrer imidlertid ikke ved ovennævnte motivationsfaktorer til udviklingen og anvendelsen af de virtuelle arenaer. Definition af idrættens virtuelle arenaer Projektet Idrættens virtuelle arenaer er som nævnt stærkt eksplorativt og et helt nyt analysefelt på et foranderligt område. En decideret definition giver derfor ikke altid mening, men for at give en smule begreb om de videre analyser, kan vi tage udgangspunkt i nedenstående definition, som gennemgående har været en rød tråd i projektet: Idrættens virtuelle arenaer er i denne sammenhæng offentligt tilgængelige, internetbaserede kommunikations- og socialiseringsværktøjer samlet på særlige websites ( arenaer ) målrettet individer, fællesskaber og/eller organisationer inden for et bredt felt i idrætten. Arenaerne er gratis eller forholdsvis billige at anvende for den enkelte bruger og dækker hver især flere forskellige idrætsdiscipliner/motionsformer. Softwareløsninger og systemer med primær fokus på håndtering af klassisk forenings- eller forbundsadministration herunder økonomi, resultathåndtering og medlemsadministration falder altså ikke inden for definitionen. Det er de forholdsvis nye kommunikationsformer og - potentialer, der er fokus på i projektet. Det ændrer dog ikke ved, at flere af de analyserede sites også indeholder administrationsredskaber, og at disse redskaber er interessante at have med i de perspektiverende afsnit. Af ovenstående definition fremgår det, at Arenaerne skal være fuldt offentligt tilgængelige, så alle kan 'oprette sig'. Arenaerne skal tilføje noget nyt til det kommunikative og ikke mindst sociale område inden for sport og motion på nettet. Derudover kan de sagtens inkludere andre medier som eksempelvis mobilteknologi. Arenaerne fokuserer på den brede idræt uden som udgangspunkt at tage idrætspolitisk parti. Det udelukker naturligvis ikke, at arenaerne kan indgå aftaler med foreninger, kommuner og idrætsorganisationer samtidig med, at de henvender sig til alle typer idrætsfællesskaber. Det udelukker heller ikke, at eliteidrætten kan anvende arenaerne. Økonomi må ikke for det enkelte individ være en begrænsning for at anvende en arena. Dette udelukker dog ikke, at en forening, kommune eller idrætsorganisation betaler for anvendelsen eller udviklingen af arenaen. Idrættens virtuelle arenaer - side 14 -

15 Den økonomiske del af definitionen skal ikke forstås så stringent, at løsninger, der koster penge, er udelukket fra analyserne. Det primære fokus er blot på den række af nye services, der netop bliver stillet gratis til rådighed for brugerne. Selve udtrykket idrættens virtuelle arenaer kan virke mere eller mindre præcist for den enkelte. Betydningen af ordet virtuelt hænger for mange sammen med internettet, og en arena dækker for de fleste over et sted, man mødes om sport og underholdning (oprindeligt den romerske arena). Det er den simple forklaring på, hvorfor valget er faldet på udtrykket idrættens virtuelle arenaer. Mere filosofisk og lingvistisk kan man diskutere, hvor virtuel en internetbaseret organisationsog socialiseringsplatform er. I samme åndedrag kan det virke omsonst at skelne mellem noget virtuelt og noget virkeligt. Eksempelvis kan man påstå, at meget af den virkelighed, vi opfatter som virkelig i virkeligheden er virtuel, da den ikke er naturgiven. Det er dog ikke formålet med denne artikel eller hele projektet at diskutere selve forståelsen af begrebet virtualitet i dybden. Forskelle og ligheder Som en overordnet introduktion til idrættens virtuelle arenaer kan man alt i alt sige, at de gennem en række forskellige funktioner gerne skulle bidrage til en forbedret kommunikation socialt, strukturelt/organisatorisk og som underholdning. Alle tre kommunikative forbedringer er uddybet flere gange i rapporten. Der sondres især mellem sociale og strukturelle værktøjer, men det ændrer ikke ved, at det kommunikative udbytte hos en slutbruger i sidste ende nogle gange handler om blot at blive underholdt. Arenaerne har flere fællestræk, men fokuserer alligevel forskelligt hver især. Det kan bedst illustreres ved nedenstående modsætningsforhold: Individet kontra fællesskabet: It-værktøjerne kan både være orienteret mod individet og fællesskabet, og brugerne kan ofte selv vælge, om de vil deltage i sociale sammenhænge (på nettet eller i virkeligheden) eller anvende værktøjet til egen brug. It-værktøjerne håndterer samtidig vidt forskellige idrætsgrene, lige fra holdidrætsgrene, der skal dyrkes i fællesskab med andre, til eksempelvis cykling, der i træningsmæssig sammenhæng kan dyrkes alene. Organiseret kontra selvorganiseret: Nogle værktøjer henvender sig mest til den klassiske organiserede idræt, mens andre går direkte efter den selvorganiserede idræt, som organiserer sig via den virtuelle arena eller bruger arenaen som organisations- og socialiseringsværktøj til et allerede eksisterende idrætsfællesskab. Idrættens virtuelle arenaer - side 15 -

16 Sociale kontra strukturelle værktøjer: Arenaerne har både sociale og strukturelle værktøjer indbygget. Balancen mellem sociale og strukturelle værktøjer er forskellig fra arena til arena. De strukturelle værktøjer dækker over alt fra avancerede (masse)kommunikationsløsninger til eksempelvis individuel træningsplanlægning. Internettets kontra virkelighedens fællesskaber: It-værktøjerne lægger i forskellig grad op til, at socialiseringen skal ske i virkeligheden eller i det virtuelle rum på nettet (se figur 1) Figur 1: Virtuelle arenaers forhold til fællesskaber Klassisk socialt idrætsfællesskab Virtuelle arenaer Socialt fællesskab på internettet De virtuelle arenaer kan virke begge veje på de sociale fællesskaber på nettet og i virkeligheden, og fællesskaberne kan naturligvis også stå for sig selv. Reklamer kontra brugerbetaling: Arenaernes indtægtskilder er forskellige. Reklame- og sponsorindtægter, skræddersyede løsninger til virksomheder og organisationer, licensbetalinger, en webshop og mikro- eller VIP-kundebetalinger er typiske ingredienser i forretningsmodellerne, og arenaerne griber ofte de kommercielle potentialer forskelligt an. Spontanitet kontra planlægning: For den enkelte idrætsudøver eller bruger kan det enkelte itværktøj lægge op til både spontane handlinger (eksempelvis en løbetur, der efterfølgende kan registreres, eller et svar på et forumindlæg) eller planlagte handlinger (eksempelvis deltagelse i et arrangement). Underholdning kontra administration: Brugerne af arenaerne kan foretage underholdende (eksempelvis sociale) handlinger af uformel karakter og/eller administrative handlinger af en mere formel karakter (eksempelvis udsendelse af klubinformation). Brugergenereret kontra kontrolleret indhold: Arenaerne rummer i varieret grad muligheder for, at brugerne selv leverer indholdet og deler det med andre. Nogle arenaer kontrollerer omvendt selv større eller mindre dele af indholdet. Åbent kontra lukket: Arenaerne rummer muligheder for både at lukke eller åbne profiler, klubber, fora, kalendere, informationstavler mv. for offentligheden. Internationalt kontra nationalt: Arenaerne satser både nationalt (sprogversioneringer) og internationalt (dækker i princippet hele verden). Før, under og efter aktivitet: Arenaerne fokuserer i forskellig grad på services forbundet med eksempelvis planlægning før, formidling under og statistik efter en idrætsaktivitet. Idrættens virtuelle arenaer - side 16 -

17 Hvem er idrættens virtuelle arenaer? Udgangspunktet for projektet var nedenstående otte arenaer, der alle er lanceret i 2008 eller Nogle er hobbyprojekter, hvoraf enkelte har udviklet sig til deciderede virksomheder, mens andre er store satsninger i selvstændige virksomheder eller søsterselskaber til større virksomheder. Alle otte tog positivt imod invitationen til at deltage i projektet, men Wexer.com måtte dog trække sig i starten af projektforløbet grundet travlhed 1. De øvrige arenaer har bidraget til projektet alt efter interesseområder og tidsmæssige ressourcer. Arena365.com ClubPeople.com 2 Conventus.dk 3 Endomondo.com Seek4fitness.net Sportzlife.com Trainingpartner.dk Wexer.com Denne rapport er ikke en konkurrentanalyse og sammenligner således ikke direkte de enkelte services og features på tværs af arenaerne. Der henvises til de respektive sites samt projektets temaside på Idans hjemmeside 4, der indeholder portrætter og arenaernes egne præsentationer af sig selv. Ud over ovenstående sites meldte nye sig også på banen i 2010, som ligeledes er omtalt på Idan.dk: VoresPuls.dk Løbnu.dk SportWeeDoo.com Flere sites er på vej i 2011 bl.a. motionssitet MotionDanmark.dk, som Dansk Atletik Forbund står bag med Jyllands-Posten som mediepartner. Det åbner 1. juni Ud over de ovenstående har disse sites været en del af analyserne og rapportens empiriske grundlag, da de enten var interessante for perspektiveringerne eller lå tæt på definitionen af idrættens virtuelle arenaer : Dinform.dk 1 Bl.a. var Wexer.com s bagmand Rasmus Ingerslev i færd med at udvikle den nuværende fitnesskæde Fresh Fitness på daværende tidspunkt. 2 ClubPeople har som den eneste af arenaerne en formaliseret aftale med DIF og Team Danmarks fælles marketingselskab Sport One Danmark, som indgår som kommerciel partner i satsningen SportPeople.dk. 3 Conventus har som den eneste af arenaerne en formaliseret samarbejdsaftale med DGI. 4 Se Idrættens virtuelle arenaer - side 17 -

18 Halbooking.dk Holdsport.dk Klubmodul.dk Foreningspakken.dk 5 Uden for definitionen af idrættens virtuelle arenaer kredser desuden en række virksomheder, som også beskæftiger sig med sport og motion via internettet. For interesserede kan det anbefales at læse portrætterne bag disse af Idrættens Iværksættere på Idans hjemmeside 6 : TracTrac, Frontstairs, Enetpulse, Sport Solution, Fridrix, GolfBox og Swush.com. Med den hastige udvikling dukker flere arenaer sandsynligvis op mellem skrivningen og læsningen af denne rapport og måske eksisterer der allerede nogle, som indtil videre ikke har været så synlige i offentligheden. Det er i hvert fald et faktum, at nettet i sig selv er blevet en kamparena, hvor både nationale og internationale spillere slås om motionister, sportsudøvere og evt. organisationers gunst: Det er noget nyt og en ny tendens imod at lave mere specialiserede og nicheorienterede sociale netværksplatforme med et aktivt fokus på at løse noget for folk. Der er et kæmpe potentiale, og vi er først lige startet. Klubberne og brugerne skal først lige finde ud af, at de forskellige løsninger eksisterer. Så bliver der kamp om, hvem der er de bedste, men lige nu har vi måske alle sammen en rolle i at fortælle om, at det her er noget, der kan lette livet og motivere både som aktiv, træner, formand i klubben osv. [ ] Selvfølgelig er der nogle, der må dreje nøglen om på et tidspunkt. Forbrugerne er mere og mere kritiske, og på nettet vil de have det gratis. Det er en udfordring for erhvervsdrivende. Det bliver spændende at se, hvem der vinder kampen. Brian Sejersen Orland, Arena365.com. Ud over de ovennævnte bidrager større og etablerede spillere som Iform.dk, Dourun.dk, Motiononline.dk, Fitnessdk s onlineunivers og en stor mængde af specialiserede sites 7 til et nationalt overblik over området herunder forskellige online motionsdagbøger som Motionsdagbog.dk 8. Internationalt findes endvidere et væld af motionsorienterede internetfællesskaber et par eksempler af de større er Nike+, Garmin Connect, RunKeeper.com og GPSies.com. Vita og Arne bruger virtuelle arenaer De virtuelle arenaers funktioner uddybes senere, men for at give et indtryk af de nye sociale og organisatoriske samlingspunkter introducerer vi de fiktive brugere Vita og Arne, som anvender 5 Foreningsadministrationssystem tidligere udbudt af DGI og DIF i fællesskab ligger i dag hos virksomheden Maconomy. 6 Se 7 Se eksempelvis 8 Se for en oversigt (også internationale sites) Idrættens virtuelle arenaer - side 18 -

19 værktøjerne ganske forskelligt. De fiktive fortællinger om de to tager ikke udgangspunkt i nogen bestemt arena og har kun udvalgte funktioner med for ikke at forvirre billedet for meget. Vita er 47 år, og børnene er netop flyttet hjemmefra. Hun er et rigtigt foreningsmenneske, der har været engageret i den lokale håndboldklub i mange år. Hun er holdleder for et hold med årige piger. Hun er initiativtager til, at klubben er begyndt at kommunikere på en helt ny måde med sine medlemmer via virtuelle arenaer på internettet. Medlemmerne opdaterer selv deres profil med adresse, ny adresse, telefonnummer mv., de tilmelder sig træning og kampe online og via mobilen, de deler billeder og oplevelser med hinanden, de får en sms, hvis der er ledig haltid til at øve et par hopskud, de dvs. deres forældre betaler deres kontingent online, og de diskuterer i et forum, hvad årets bedste mål var. Det er Vita glad for, for hun har fået en bedre fornemmelse for pigernes ønsker og behov, og hendes administrative pligter er blevet færre og mere overskuelige at håndtere. Men hun elsker stadig de mange sjove stunder med pigerne i hallen det er der intet, der kan erstatte, siger hun. Arne er 35 år. Han har travlt med karriere og familie og kan ikke overskue ja, har faktisk slet ikke tænkt på at melde sig ind i en idrætsforening. Han er som de fleste andre på hans alder rutineret i at anvende nettet og har fundet en virtuel arena på nettet, som han bruger til de løbeog cykelture, han får presset ind i sin travle hverdag. Han bliver motiveret af at registrere sine tider og ruter, at forbedre sig hele tiden, og han føler en særlig forpligtelse over for sig selv, når han ser kilometerne på skærmen. Han har fundet et uforpligtende webbaseret fællesskab med en flok løbere, der som ham er travle familiefædre. Her bakker de hinanden op, men kommer også med udfordringer til hinanden og andre løbefællesskaber i arenaen. Han har via en søgning fundet en træningspartner i nærområdet, som er lige så hurtig som ham selv, og de har været ude at løbe sammen et par gange. Arne er glad for, at han fandt den virtuelle arena på nettet. Og selv om han har travlt på arbejdet, må han indrømme, at han lige runder den, når han åbner computeren om morgenen bare for underholdningen skyld. Megatrendanalyse: Hvad er det nye? En vigtig del af dette kapitel er en introduktion til internettets udvikling generelt og specifikt i forhold til idrætten. Hvad er det nye helt præcis, når vi taler sociale medier? Idan bad som en del af projektet Idrættens virtuelle arenaer Rasmus Johnsen, konsulent hos ACTIVE Institute med særlig indsigt i sport og it, om at besvare spørgsmålet Hvorfor skal idrætten forholde sig til internettet? i en artikel til nettet. Den tankevækkende artikel ligger i sin helhed på projektets temaside på Idans hjemmeside 9. Det følgende er udvalgte passager, der medvirker til at nuancere denne rapports fokus på de såkaldte nye mediers indflydelse på idrætten. Termen nye medier virker i øvrigt som en håbløst gammeldags term med den modningsproces, internettet og mobilen har gennemgået allerede. 9 Se Idrættens virtuelle arenaer - side 19 -

20 I artiklen på Idans hjemmeside indgår i artiklens egen ånd en række links til dokumentation og yderligere uddybninger af emnet. De er ikke med i nedenstående uddrag. Artikeluddrag: Hvorfor skal idrætten forholde sig til internettet? Af konsulent Rasmus Johnsen, ACTIVE Institute Prolog Internettet er efterhånden en (naturlig) del af de fleste menneskers liv som et redskab, der gør det muligt at kommunikere og udveksle enorme mængder af informationer på et splitsekund. Det lyder som noget de fleste af os har hørt før, men har vi forstået det? Ved vi, hvad det betyder, når alle tænkelige kommunikationsformer er en ressource, som alle har ved hånden lige meget, hvor de befinder sig? Ved vi, hvad vi skal gøre, for at udnytte en udvikling, hvor kapaciteten vokser eksponentielt, uden at det påvirker prisen, når man f.eks. i 2045 for kr. kan købe en computerchip med en beregningskapacitet, som er en milliard gange kraftigere end den menneskelige hjerne? Har vi overhovedet overvejet, hvad det betyder for sport, idræt og fysisk aktivitet? [ ] Hvad er det nye? The World Wide Web Grundlæggende er internettet en gigantisk linkmaskine baseret på en gigantisk mængde hardware. Det, der gør det hele muligt, kaldes hypertekst. Ideen om hypertekst blev grundlagt umiddelbart efter 2. Verdenskrig, hvor Vannevar Bush offentliggjorde artiklen As we may think. Her fremlægges drømmen om en maskine, MEMEX, som skal have adgang til al verdens information og kunne kalde den frem på en enkel måde. Forbilledet var den menneskelige hukommelse. I 1960'erne videreudviklede Ted Nelson ideen. Formålet var at skabe et system, hvor man kunne lade et dokument henvise til et andet. Denne sammenkædning blev kaldt et link. Linket skulle gøre det let at komme fra det ene til det andet dokument. Det store gennembrud kom imidlertid så sent som 1990, da Tim Burners Lee foreslog oprettelsen af The World Wide Web. Det bestod i al sin enkelthed i at lave et neutralt netværk, som ingen ejede, og alle havde adgang til, og hvor det at klikke på et link skabte forbindelse mellem dokumenter på forskellige computere. På den måde kunne alverdens computere kobles sammen direkte, uden at man på forhånd skulle vide, hvem der forbindes med hvem. Netop deri bestod det nye og helt igennem geniale ved forslaget. Idrættens virtuelle arenaer - side 20 -

Karakteristik af idrættens virtuelle arenaer

Karakteristik af idrættens virtuelle arenaer Karakteristik af idrættens virtuelle arenaer Forandret kommunikation i idrætten socialt og organisatorisk Martin Hedal Idrættens Analyseinstitut Februar 2010 Baggrund Idrættens Analyseinstituts (Idan)

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Idrætssektorens Udviklingsforum

Idrætssektorens Udviklingsforum Opstartsseminar NRGi Arena, Aarhus 13. april 2015 Martin Hedal martin.hedal@idan.dk Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk Idrætssektorens Udviklingsforum Velkommen PROGRAM 10.00-11.00 Introduktion og

Læs mere

Fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsfaciliteter..og potentialet i bedre idrætsledelse Vejen, den 30. maj 2012 Indhold 1. Idrætsfaciliteterne i Danmark 2. Krav til organisatoriske forandringer 3. Grundlaget for at skabe forandringer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Gratis hjemmeside. til alle klubber og hold. Inviter spillere / medlemmer enormt simpelt!

Gratis hjemmeside. til alle klubber og hold. Inviter spillere / medlemmer enormt simpelt! Gratis hjemmeside til alle klubber og hold NY gratis SERVICE! gratis hjemmesider til alle hold og klubber. Inviter spillere / medlemmer enormt simpelt! Vi vil gerne have lov til at introducere en helt

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE Med autentisk cykelfornemmelse og indbygget simulator Madrid den 4. august 2015. Teknologifirmaet Bkool, der laver interaktive

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Indhold. Cebrail Erdogan 3.5

Indhold. Cebrail Erdogan 3.5 Indhold Indledning... 2 Popularitet... 3 Kommunikation... 3 Hvilken felt vil jeg arbejde med?... 5 Bollemodel... 5 Formålet og præmis... 5 Indhold... 5 Målgruppe... 5 Afsender... 6 Mediet... 6 Kommunikationsmiljø...

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE At lave innovation og tænke nye forretningsområder kræver et velfunderet grundlag, der sikre kendskab til målgruppens behov og forretningens strategiske mål. Det er vigtigt at være sin position bevidst

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

til optagelsesprøven på PBA i Smykker, Teknologi og Business 2012

til optagelsesprøven på PBA i Smykker, Teknologi og Business 2012 til optagelsesprøven på PBA i Smykker, Teknologi og Business 2012 Temaet for optagelsesprøven er: Mødet mellem det moderne smykkefelt & 3D printeren. Forord For at kunne klare sig i smykkebrancen i dag

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Gratis reservationssystem på Internettet

Gratis reservationssystem på Internettet Gratis reservationssystem på Internettet www.bookingportal.com Introduktion Valuenetics a/s introducerer nu version 2, af sit bookingsystem til sportsklubber, foreninger, virksomheder og private. Systemet

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2 dukapc 2 Hvad er dukapc dukapc er en ældrevenlig computer, som hjælper seniorer med at komme online og få glæde af computerens og internettets mange muligheder. Også selvom brugeren aldrig før har rørt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks Sammenligning af Fitness Centre Den 20. August 2015, var repræsentanter fra Mariagerfjord Kommunes Haller på tur tre steder, for at hører noget om forskellige måder at drive Fitness Center på. Dette er

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere