Nr KLASSIKERDAGEN: I CLINCH MED SØREN K.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr 5. 2013 KLASSIKERDAGEN: I CLINCH MED SØREN K."

Transkript

1 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr KLASSIKERDAGEN: I CLINCH MED SØREN K. KV2013 Enquete: Kommunalpolitikernes kulturprioriteringer Læsehajer i Haderslev Biblioteket & Bispen revisited IFLA 2013 lancerer fem megatrends Vejle Metamorfose Få indflydelse stil op til DB Unge og kommunalvalget Nordisk-Baltisk dialogmøde Leder: Danmark kan ikke undvære et stærkt bibliotek

2 Forside: Forfatteren Knud Romer i clinch med Kierkegaard ved åbningen af Klassikerdagen den 24. september på Københavns Hovedbibliotek. Foto: Rune Johansen. LEDER DANMARK KAN IKKE UNDVÆRE ET STÆRKT BIBLIOTEK Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 17 årg., nr. 5, oktober 2013 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: Redaktør Hellen Niegaard ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Carl Gustav Johannsen, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør) Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 13. december 2013 Tidligere numre og artikler Se Annoncer Formater og priser: publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag ISSN nr.: Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Steen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA Lone Hedelund, bibliotekar, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Det har været der hele dit liv; fra du lærte at kravle og tog de første skridt og igennem hele skoletiden. Det var en nær ven, da du tog din uddannelse, og det hjælper dig med at opdatere din viden og holde din uddannelse ved lige, hele livet. Og det er der stadig, nu hvor dine børn og børnebørn selv lærer at kravle, skal i skole og i gang med en uddannelse. Biblioteket er din trofaste følgesvend, som står parat til at hjælpe dig hele livet, uanset hvornår og til hvilket formål du har brug for det. Mere end 36 millioner gange hvert år åbner vi da også døren til biblioteket. For at blive klogere, for at hente information, for at møde andre, for inspirationens, underholdningens, fordybelsens, læringens og oplevelsernes skyld. For Danmarks og vores egen skyld. Biblioteket er en af de vigtigste samlende kultur- og læringsinstitutioner, vel kun overgået af DR. Biblioteket er det fysiske sted, hvor borgere kan mødes helt frit, uden pligter eller forventninger og uden snærende bånd pålagt ovenfra. Men bibliotekerne er desværre også under stort pres; bibliotekernes budgetter skæres ned, borgerne har sværere ved at låne e-bøger på grund af økonomien, filialer nedlægges så mange får længere og længere, når de skal låne fysiske bøger og mødes på biblioteket, og familier mister derfor den nære og nærende kontakt med biblioteket, som ellers er til for dem. Dét er desværre også en del af den fagre nye biblioteksverden. Men hvor smart er det egentlig, at vi udsætter vores livslange ven, biblioteket, for denne behandling? Biblioteket danner, uddanner og integrerer. Det sørger for at alle får mulighed for at lære hele livet igennem, ung som gammel, stærk som svag. Det er stedet, hvor vi knytter venskaber og partnerskaber, og det er stedet, som kan hjælpe os videre, hvis vi er gået i stå. Størstedelen af landets kommuner har flyttet borgerserviceopgaver over til bibliotekerne og dermed anerkendt, at biblioteket er et helt naturligt og oplagt bindeled mellem borgeren og det offentlige Danmark. Også fordi biblioteket er åbent fysisk og digitalt for dem, der har brug for det, hele døgnet. Bibliotekerne er ikke til at komme uden om. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være med at investere i og udvikle dem. Derfor skal vi sammen sikre, at biblioteket kommer højt op på den politiske dagsorden. Også nu under efterårets kommunalvalg!

3 INDHOLD Hele deltagere fra 120 lande, 224 sessioner og generalforsamlingen, gjorde IFLA-kongressen i Singapore til noget af en heksekedel. Her samledes politikere samt biblioteksspecialister og informationsinteressenter fra hele verden for bl.a. at diskutere ny biblioteksudvikling og fem megatrends i en digital kontekst alt sammen for fortsat at kunne levere samme høje servicekvalitet i fremtiden som nu. Hvordan de trends blev modtaget, set med DB-briller, fortæller DBs næstformand, Hanne Pigonska, og DBs repræsentant i IFLAs øverste organ stadsbibliotekar i Odense, Kent Skov Andreasen, i dette nummer. Kommunalvalget nærmer sig så småt DB KV2013 Enqueten belyser, hvilke kultur- og biblioteksspørgsmål, kommunalpolitikerne mener, der skal satses på i næste byrådsperiode. 2 Danmark kan ikke undvære et stærkt bibliotek 4 ebogen danskernes nye ven 4 Fanø får UdeBibliotek 4 Klassikerdagen 2013: I clinch med Søren K. Hellen Niegaard 6 På sporet af forføreren Kierkegaard Joachim Garffs festforelæsning 8 Læsehajer i Haderslev Lars Mortensen Velkommen i Fanø s nye UdeBibliotek 4 9 DB din og min bibliotekspolitiske platform Kirsten Boelt 10 KV2013: DB enquete: Hvordan står det til med kultur og biblioteker i kommunalvalget 2013? Elleve byrådspolitikere svarer på spørgsmål 14 Biblioteket & Bispen revisited Hellen Niegaard 16 Danskernes Digitale Bibliotek set fra Haderslev Haderslev gør noget ved det hele! Vejle: Fra rodebutik til indbydende rammer - med en duft af kaffe Lene Andersen 20 I demokratiets og teknologiens tegn IFLA 2013 Hanne Pigonska 22 Styrket dialog i IFLA: Interview med Kent Skov Andreasen, genvalgt til IFLAs øverste styrelse Hellen Niegaard 24 De unge bibliotekerne, innovation, involvering og selvrealisering: IFLA indtryk fra Singapore Kirsten Boelt Til IFLA-kongres i Singapore ODM-kursustilbud til bibliotekerne 26 Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng 28 Hva ska jeg med kommunen? Unge og KV2013 Hanne Marie Knudsen 29 Nordisk Biblioteksuge 30 Nordisk-Baltisk biblioteksdialog i Helsinki Martin Lundsgaard-Leth Unge og kommunalvalget Hvor mange tanker kan man egentlig tænke om biblioteket? Next Generation/Tænketanken Annette Wolgenhagen Godt, Ricki Elsgaard og Sanne Caft

4 AKTUELT ebogen danskernes nye ven Gruppen af danskere, der læser ebøger, er generelt stigende, - og mange vælger øjensynlig både at købe og låne. Det viser en opinionsundersøgelse, lavet af DB i sommer. Det er altså ikke kun bibliotekerne, som fungerer som leverandører af ebøger til befolkningen. Mere end hver 3. ebog, som læses i dag, er nemlig købt hos en af de efterhånden mange kommercielle udbydere på ebogsmarkedet, f.eks. Mobifo.com. Resultaterne fra undersøgelsen peger også på, at muligheden for at låne ebøger via biblioteket, samlet set, hverken påvirker befolkningens købelyst i positiv eller negativ retning. Se undersøgelsen på db.dk. Bibliotekernes ereolen.dk bruges trods etableringen af de store forlags ebib.dk fortsat meget, skriver dagbladet Politiken i starten af september; - man undrer sig over hvorfor. Det gør læsere af Danmarks Biblioteker ikke. Brugere af ebib.dk har gjort bladet opmærksom på, at mulighederne for at låne her indtil videre opleves som kringlede, og at det er besværligt, at man som i den fysiske verden skal stå i kø efter ebøgerne. Dette skal sammenholdes med ereolens enkelhed, samt det forhold at denne, siden de store forlags exit i november, omtrent har fordoblet titeltallet via samarbejde med ca. 160 mindre forlag. /HN Fanø får UdeBibliotek I CLINCH MED Stine Pilgaard Kierkegaard er klassisk læsning i Danmark som i udlandet, og på årets Klassikerdag den 24. september blev Søren Kierkegaard af mange betragtet som den største danske filosof og fader til eksistentialismen også formelt udpeget som dansk klassiker. Biblioteket er alle steder. Nu også udenfor i Nordby på Fanø. Her er biblioteket gået nye veje. Med tilskud fra Fanø Kommune, Realdania og Lokale- og anlægsfonden samt Brugsen og LAG-Fanø, har man skabt et helt nyt bibliotekstilbud med ganske enkle midler. Et opholds-, sidde-, oplevelses-, reflektions-, scene- og møderum. Et aktivitetsområde med bænke let afskærmet af enkle vægge i plexi glas med skiftende indhold og spændende citater fra verdenslitteraturen. Og med wifi-adgang til bibliotekets digitale musik og ebøger mm. Tilbud, som folk kan bruge blot ved hjælp af deres egen mobiltelefon. UdeBiblioteket er faktisk et godt billede på et folkebibliotek i forandring, understregede Bo Knudsen, områdeleder ved Fanø Bibliotek, ved indvielsen af øens nye bibliotekstilbud. Når det blæser fra nordvest, og det gør det jo på Fanø, så giver Nord-bys nye UdeBibliotek pænt læ og med et solstrejf er stedet endog et rigtigt attraktivt sted at opholde sig!, siger han til Danmarks Biblioteker. Fra UdeBibliotekets bænke kan man følge alle andre aktiviteter i et nyt, flot område omkring bibliotek, skole og idrætshaller. Den Røde Tråd hedder dette imponerende millionprojekt, der indbyder til aktiviteter af alle slags. Parkour, løb, cykling, petanque, boldspil... og altså også biblioteksbrug! Læg vejen indenom og test selv det nye bibliotek. /HN 200-året for Søren Kierkegaards fødsel og Kierkegaards nye, officielle klassikerstatus blev fejret på septembers Klassikerdag med arrangementer og udstillinger rundt omkring på landets folkebiblioteker. Herunder med et stjernespækket program ved det centrale åbningsarrangement på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade. I fokus for den centrale fejring, arrangeret af Klassikerkomiteen, var værket Forførerens Dagbog, en del af Enten Eller fra Efter en festforelæsning ved forskningslektor, lic. theol. Joakim Garff fulgte stærkt personlige og fine, indfølte oplæsninger fra dele af værket ved tre markante yngre danske forfattere, der samtidig læste op af egne værker inspireret af Forførerens Dagbog og Kierkegaard selv. Sidste års romandebutant Stine Pilgaard læste med stor indlevelse op af Min mor siger. En historie om et knust hjerte, Kingo og Kings, gode hensigter og moralsk opbakning, som Litteratursiden.dk formulerer sit skudsmål af bogen. Kristina Stoltz læste med megen musik op af sin bog Historien fra i år; en sanselig spejlingsfortælling om en pige og en drengs tilfældige møde på en strand og efterfølgende længsel tilbage til dette møde. I ebogsudgaven suppleres historien af både musik og film. Endelig fortalte Knud Romer manden, der stadigvæk arbejder på og er optaget af den svære toer passioneret om sin Kierke- 4

5 KIERKEGAARD KLASSIKER 2013 SØREN K. Marianne Jelved Kristina Stoltz Knud Romer gaardbesættelse siden puberteten. At læse Kierkegaard burde være forbudt for børn under 18 år. Det er livsfarligt for den forudsætningsløse læser, fastslog han med mere end ét glimt i øjet. For derefter at læse op om sin egen bedstefar fra indledningen i romanen Den som blinker er bange for døden fra Skriv nye klassikere! Klassikere har betydning. Det er derfor de er blevet klassikere og stadig læses og diskuteres, fremholdt kulturminister Marianne Jelved i dagens sidste indslag. Det var programsat til at handle om den nys iværksatte kampagne, Danmark læ ser; men Kierkegaard og Grundtvig fik også mange gode ord med på vejen til læserne. Gode værker giver inspiration. De giver noget at forholde sig til, at opleve og tænke over. Men klassikerne kan også samtidig sige noget om et land, om et samfund og om en tid. Og de kan måske sige noget om, hvad der har præget en nation eller med et bedre billede: noget om en nations forståelse af sig selv, sine rødder og identitet! Kierkegaard er ikke den letteste forfatter at have med at gøre, sagde kulturministeren. Han er svær at læse, men alligevel er han en meget central forfatter og tænker for os, mente hun og trak paralleller til en anden stor person i det danske åndsliv, nemlig Grundtvig, som Kierkegaard på mange måder står i modsætning til. Ministeren var glad for, at Grundtvig også er blevet fejret på Klassikerdagen, i 2008 under overskriften Den danske sang. I deres formidling er de to væsensforskellige, understregede Marianne Jelved: Kierkegaard var først og fremmest skribent og fremstilles som en introvert tænker og filosof med fokus på hin enkelte. Grundtvig var prædikant og fortaler for det levende ord og for sangkultur og for udbredelse af kundskaber. Men de har begge to skrevet værker, som må betegnes som store klassikere i dansk litteratur. Og det danske samfund er præget af begge forfattere. Vi lever i et samfund, som hele tiden balancerer mellem respekten for den enkeltes integritet og behovet for et stærkt fællesskab. I skal skrive de næste klassikere!, lød kulturministerens umiddelbare opfordring til Stine Pilgaard, Kristina Stoltz og Knud Romer. Ministeren fremhævede Forførerens Dagbog som dét af Kierkegaards værker, som i særlig grad inspirerer til lystlæsning. Ikke for at være morsom. Men fordi lystlæsning er helt afgørende for, at vi kan bruge litteraturen til det, den er god til. Til at skabe debat. Til at ægge til diskussion. Til at hjælpe læseren med at kunne sætte sig ind i andre måder at forstå verden på og til at blive udfordret i sit eget verdensbillede. Eller til at genkende tanker, man selv har haft men hos en god forfatter ofte formuleret på en måde, som er helt ny og overraskende. Hvilket førte lige over i en introduktion til den flerårige kampagne Danmark Læser, omtalt i sidste nummer af Danmarks Biblioteker, som Marianne Jelved har initieret. Se mere om den på Temaer/Danmark-Laser. Hellen Niegaard Foto: Rune Johansen Danmarks Biblioteker nr. 5 5

6 UDDRAG AF JOAKIM GARFFS FESTFORELÆSNING PÅ SPORET AF FORFØREREN På Klassikerdagens centrale arrangement på Københavns hovedbibliotek den 24. september holdt Joakim Garff, Kierkegaardforsker og forfatter til flere forskellige Kierkegaardrelaterede værker, en festforelæsning om Forførerens Dagbog. Udgangspunktet: en tese om, at dagbogens hovedperson Johannes Forføreren slet ikke var nogen sand forfører, men blot forført af sine egne drømme om at være netop forfører. Hvordan var omverdenens samtidige kommentarer til Forførerens dagbog? Det startede Joakim Garff med at give et par fingerpeg om: Stakkels Cordelia! Hvordan gik det hende dog ikke! Eller rettere: Hvordan gik det hende? Derom kan man læse i Forførerens Dagbog, som med en egen dæmonisk detaljeringsgrad skildrer, hvordan Johannes Forføreren gennem en række spidsfindige træk bringer sig i besiddelse af den blåøjede uskyldighed, mandigt fuldbyrder sit forehavende og derpå overlader sit opbragte offer til sig selv og en uvis skæbne. Kynisk uafficeret af de breve, hvormed Cordelia skiftevis forbander og bønfalder sin udådsmand, lister Johannes Forføreren sig lystent videre mod nye erotiske eventyr og bliver dermed i eftertidens moralske protokoller en skræmmende personifi cering af, hvad der kan ske, når skønheds sans, retorisk virtuositet og manipulation af libidinøse kræfter forvaltes med amoralsk genialitet. Enten Eller, i hvis første halvbind man finder Forførerens Dagbog, vakte ved sin fremkomst den 20. februar 1843 lige dele begejstring og bestyrtelse, blandt andre hos H.C. Andersens begavede og velskrivende penneveninde, Signe Læssøe, der den 7. april samme år underrettede Foto: Rune Johansen

7 KLASSIKERDAGEN 2013 den forfløjne digter nede i Paris om sidste nyt inden for det københavnske voldanlæg: Her er oprunden paa den litteraire Himmel en Komet (...), uheldsvanger og uheldbringende; den er saa dæmonisk, at man læser og læser, lægger den utilfreds bort og tager den altid fat KIERKEGAARD igjen; thi man kan hverken slippe eller beholde den. Hvad er det dog? hører jeg Dem sige. Det er Enten Eller af Søren Kierkegaard. De gjør Dem ikke Begreb om, hvad Sensation den har gjort ( ). Naar man har læst den, afskyer man Forfatteren, men bøier sig dybt for hans Hoved og hans Kundskaber. Et par uger senere kvitterede Andersen med en hovedrysten, der synes at være motiveret af en vis misundelse: Hvad De giver mig af Kierkegaards Bog, gjør mig ikke just videbegjærlig, det er saa let at synes genial, naar man vil sætte alle Hensyn til Side og sønderslide sin egen Sjæl og alle hellige Følelser! Men sligt gjør Efect. Den philosophiske Belysning har rimeligviis øieblikkelig blændet Heiberg! Lige akkurat i den antagelse tog Andersen dog grundigt fejl, for da Johan Ludvig Heiberg den 1. marts omtalte Enten Eller, kaldte han bogen for et Monstrum og gjorde sig lystig over dens titel, som han overførte på sit eget forhold til bogen: Skal jeg enten læse den, eller lade det være? Hvad angik Forførerens Dagbog, var han derimod ikke det mindste i tvivl:»(...) man væmmes, man ækles, man oprøres«. hverken i Kierkegaards samtid eller i hans eftertid, hvor dagbogen på godt og ondt har været udleveret til en biografisk medlæsen, der jo ikke aftager i evidens med Kierkegaards bemærkning om, at han havde skrevet dagbogen for Regines skyld for at støde fra, som det så fysisk hedder. Derved forsynede han dagbogen med en umiskendeligt (selv)biografisk undertekst, men måske var han ikke den eneste, endsige den første, der fik det indfald, hed det blandt andet. Joakim Garff fortsatte den tankebane: Hvad Kierkegaard måske ikke formåede i sit forhold til Regine, har han anderledes held med i sine skrifter. Kierkegaard er nemlig en eminent forfatterforfører, hvis tekster er intime i den forstand, at de til stadighed fører personlige samtaler med deres læser, der kaldes "kjær" (ordet optræder som det femte ord i den allerførste linje i forordet til debutbogen Enten Eller) og "min" og andet fortroligt, og hvis befindende og situation i det hele taget tydeligvis ligger den enkelte tekst meget på sinde. I disse tekster pågår der med andre ord en omfattende erotisering, der er speciel derved, at den hyppigt bryder og forskyder de traditionelle grænser mellem forfører og forført: Snart er teksten kvindeligt knibsk og derfor meget imod, at man tager den på ordet, snart er den koket eller pirrende, åbner sig overgivent, men fortryder i sidste sekund i en art textus interruptus, der aflyser hele herligheden og lader det blive ved før lystens forvirrende forlokkelser; snart efter rejser den sig igen og nu som en tekst, der ikke lægger fingrene imellem, men myndigt og mandigt gennemfører sit forehavende. At meddelelsen praktiseres in direkte, hvilket der er en lang og temmelig ureflekteret tradition for at hævde, er således ingen garanti for, at læserens integritet respekteres. Vender man skiftevis det døve øre og det blinde øje til alt det meget, der også foregår i Forførerens Dagbog, ville det vel være upassende ikke at tilslutte sig Heibergs moralske dom, fortsatte Joakim Garff: Men måske, måske burde man udvise lidt tilbageholdenhed i sin fordømmelse af dagbogen, der kun for den meget overfladiske betragtning handler om en lysten libertiners behov for at deflorere sagesløse københavnske uskyldigheder. Af det forord, som en unavngiven herre har forsynet dagbogen med, fremgår det da også, at Johannes ret beset var altfor meget aandelig bestemmet til at være en Forfører i almindelig Forstand, hvorfor man bør være forsigtig med at stemple ham som Forbryder. Den lidenskab, Johannes lægger for dagen, er forbundet med virkeliggørelsen af selve strategien, taktikken, manipulationens magtfulde triumf. Hvad der driver ham, er kort sagt ikke noget så biologisk banalt som behovstilfreds stillelse, men derimod den Snedighed, den Underfundighed, hvormed han veed at snige sig ind i en Piges Hjerte, det Herredømme, han veed at forskaffe sig derover, den bedaarende, planmæssige, successive Forførelse hvilket måske ikke gøre hele operationen mindre umoralsk, men i al fald noget mere interessant. Siden fæstnede Joakim Garff sig ved værkets udgiverforord i relation til Søren Kierkegaards eget liv og egen store, ulykkelige, kærlighed til Regine. Var det ikke, fordi udgiveren ville have overskredet sit mandat, kunne han godt have tilføjet, at Forførelsens Dagbog endvidere var forviklet med en anden historie nemlig med Sørens og Regines. Oplysninger om en sådan forvikling ville på den anden side ikke være strengt nødvendige, En noget hasarderet påstand er det næppe, mente forskeren, at det navnlig er takket være sin beher skelse af det retoriske register, sit sproglige mesterskab, at Kierkegaard bliver Kierkegaard. Hvorfor han da heller ikke uden videre kan sammenlignes med mere regelrette filo soffer, ufejlbarlige æggehoveder som Kant og Hegel eksempelvis, hvis diskurs er begrebslig og altså ikke som Kierkegaards uløseligt forbundet med ironien, satiren, polemikken, vittighederne, den indforståede gestus mellem linjerne, vemodets dybe humanitet anbragt lige klos op ad en nærmest mozartsk munterhed og en elskeligt ubekymret passiar om vejr og vind, digressionens ubændighed og metaforernes egenværdi, det narrative ikke at forglemme samt alt det stoflige og sanselige og sublime og platte forbundet kort sagt med alt det meget man kunne kalde den kierke gaardske stil i kraft af hvilken be - grebets kompakte masse mirakuløst transformerer sig til billeder, udstrækker sig alle gorisk for øjnene af sin læser eller ifører sig fablens jordnære form, så man pludselig ser filosofiens og teologiens problemer for sig. Joakim Garff har bl.a. skrevet SAK, den store Kierkegaard-biografi fra 2000, og senest i år Regines gåde. Historien om Kierkegaards forlovede og Schlegels hustru, ligesom han har været redaktør af antologien Kierkegaard når han er bedst og værst også fra 2013 med bidrag fra en lang række danske forfattere. Klassikerdagen 2013 er støttet af Det Kgl. Bibliotek, Gyldendal, DB og Københavns Hovedbibliotek. Se også Klassikerdagen.dk /HN Danmarks Biblioteker nr. 5 7

8 DANMARK LÆSER Heste, så heste, så heste og så gysere. Rækkefølgen for, hvad Siri læser er helt klar! Siri elsker at læse. Det er helt vildt spændende, fortæller hun, mens øjnene lyser af glæde. Når dagen er gået på hæld, og det er sengetid ligger hun ofte og læser under dynen ved en lommelygtes skær. Og mor ved det ikke, smiler hun. Siri mener, hun læser en halv time hver dag - også i ferier, juledag og det hele. Freja elsker at smide sig med en god bog. At læse er bare spændende, simpelthen og intet mindre. Fantasy er det bedste, og så er læsning bare det bedste middel mod at kede sig. Serien med alle Dragonball-bøgerne er den bedste serie, Freja nogensinde har læst! LÆSEHAJER I HADERSLEV Under mottoet Vær cool, vær sej, bliv en læsehaj og med inspiration fra kendtes egen læsning bakker Haderslevs Pædagogiske Center op om kulturministerens initiativ Danmark læser. Kulturminister Marianne Jelved lancerede sit projekt den 12. juni. Det skal over de næste fire år styrke læsning og få idéerne omkring fremme af danskernes læselyst til at blomstre. Pædagogisk Center i Laurids Skaus Gade i Haderslev tog straks udfordringen op og lancerede lokalt Læsehajen. Læsehajen er kort fortalt en simpel dyst mellem kommunens klasser om, hvem der kan læse flest sider i september, oktober og november måned. Hver måned indrapporterer dansklærerne fra de deltagende klasser, hvor mange sider klassens elever har fået læst. På Pædagogisk Center samles alle tallene, og når forløbet er ovre, kan vi kåre en vinder i hver af de tre kategorier, årgang; 4-6. årgang og årgang. Til hver gruppevinder er der en lille præmie. Læs med de kendte Som et led i projektet er der lavet en læseblog, dk/, hvor eleverne dels kan se, både at de berømte og kendte læser samt hvad de læser. I løbet af forløbet vil vi supplere med interviews med og billeder af vore egne læsende elever. Så kan eleverne gå stolte hjem og sige til forældrene, Se, her er Sys Bjerre, kulturministeren og jeg, side om side. Den lokale ugeavis har valgt at bakke projektet op med først en helsides opstartsartikel, og dernæst vil man én gang i måneden bringe stillingerne i de tre grupper samt en håndfuld læserinterviews med nogle af de deltagende elever. Med udgangspunkt i netop den holdning, at vi skal give lyst til at læse, håber vi at få fat i nogle læsere, der måske ellers ikke var blevet det. Det er faktisk sejt at læse, når sportsstjerner, musikere, komikere, folketingsmedlemmer og så videre også læser. Så: Vær cool, vær sej, bliv en læsehaj. (Logoet for Læsehajen har vi i øvrigt fået lov at låne af Sherman Elementary i San Francisco). En uge inde i forløbet har 76 klasser og 1644 elever taget den udfordring op, blot her i Haderslev. I løbet af de næste tre måneder vil der blive læst på livet løs rundt om i kommunen. Det hele gentages i øvrigt til foråret. Lars Mortensen, IT-konsulent, Pædagogisk Center, Haderslev 8

9 VALG TIL DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING DB DIN OG MIN BIBLIOTEKSPOLITISKE PLATFORM! Kirsten Boelt, DBs faglige og 2. næstformand, opfordrer alle biblioteksfolk til aktivt at bidrage til landets bibliotekspolitiske udvikling gennem DB i Danmarks Biblioteksforening, DB, er en proaktiv debatskabende organisation for folkebibliotekerne. En forening, der kæmper for og udøver indflydelse på bibliotekspolitikken og på udviklingen af fremtidens biblioteker. DB rejser problemstillinger, stiller spørgsmål, skaber debat og sætter dagsorden, når det handler om at skabe tidssvarende biblioteker og fortsat gedigen kvalitet i biblioteksservicen. DB sætter også fokus på bibliotekernes udviklingsmuligheder. Og ikke mindst DB sikrer dialog mellem fagfolk og politikere! Stil op til DB I mere end 100 år har biblioteksforeningen arbejdet politisk for at påvirke udviklingen på biblioteksområdet. For at udbrede og styrke demokratisk udvikling gennem fri og lige adgang til information og viden for alle. Kort sagt styrke bibliotekerne som fundament for udviklingen af vidensamfundet. Og lidt højtravende sagt for at sikre, at Danmark som nation og ude i kommunerne reelt søger at leve op til FNs Menneskerettighedser klærings artikel 19. Det sker ikke af sig selv. For DB har ikke noget stort og forkromet sekretariat, men bor i lejede lokaler i Vartov, Grundtvigs gamle højborg. Og staben, skønt meget dedikeret, er blot på en håndfuld mennesker. Det sker, fordi landets kommuner og dets politikere gennem medlemskab af DB ønsker at stimulere biblioteksudviklingen og vel at mærke at gøre det i fællesskab med os fagfolk. Dig og mig. Vær aktiv og søg indflydelse DB arbejder som en politisk forening og sætter bibliotekerne og bibliotekspolitik på dagsordenen. Det kan jeg ikke se, at andre foreninger eller organisationer i den grad gør og da slet ikke når det, som i DB, sker i et samarbejde med politikerne. Det er helt unikt, at vi her har en forening, som samler debatten om bibliotekerne, en debat som både har den politiske virkelighed og som samtidig rummer den faglige vurdering. DB varetager bibliotekernes fælles interesse går ind og løfter bibliotekssagen op på et nationalt plan, arbejder i forhold til Folketing og KL og tager den nationale biblioteksdebat. DB søger indflydelse, der hvor det giver mening, er med i mange nationale råd, og også her er det helt afgørende, at der er fagfolk med i foreningen, for uden den faglige indsigt og ballast ville DB ikke være i stand til at bidrage i disse sammenhænge. Og det er her DU kommer ind i billedet! Nyt Repræsentantskab sådan kommer du med I år er der kommunalvalg, og det betyder, at der næste år i januar er valg til DBs Repræsentantskab. Gruppe A, politikerne, skal vælge deres repræsentanter, og gruppe B, personlige og organisationsmedlemmer, skal vælge deres. Vi skal vælge 17 repræ sentanter til Repræsentantskabet således, at der vælges 12 blandt de personlige medlemmer, 4 blandt organisationsmedlemmer og 1 blandt medlemmerne fra gruppen af studerende fra IVA. Når de 17 repræsentanter er valgt, skal der blandt dem vælges en faglig næstformand og 3 medlemmer til Forretningsudvalget foruden de mange andre poster, vi besætter i DBs organisation. Artikel 19 Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. FNs Menneskerettighedserklæring Det er vigtigt, at vi får gode, engagerede og gerne mange kandidater at vælge imellem, og at vi får valgt et stærkt hold til Repræsentantskabet. Ofte er det biblioteksledere, som stiller op, og det er godt, men vi har også brug for mange andre og andres idéer og synspunkter på det stærke folkebibliotek. Det fortjener DB og det har DB meget brug for og det har bibliotekerne og borgerne også. Hvorfor DB? Det er vigtigt, at vi har DB, at vi har et DB med gennemslagskraft og som en forening alle biblioteksfolk kender. Der er brug for nye, unge og erfarne, og friske kandidater til Repræsentantskabet, og derfor skal vi se os om efter en ny generation, som kan engagere sig i det bibliotekspolitiske arbejde og inspirere dem til at tage fat og involvere sig i DB og sammen med de mere garvede medlemmer styrke foreningen. DB er bibliotekernes forening, foreningen hvor der er dialog og samarbejde mellem biblioteksansatte og politikerne, et samarbejde der bygger på respekt for den politiske virkelighed og på den biblioteksfaglige indsigt. Deadline for kandidatopstilling er den 31. december Valget er elektronisk og foregår fra den 15. januar til den 15. februar. Valgets resultat offentliggøres den 17. februar. Og det nye Repræsentantskab træder til på DBs store årsmøde og generalforsamling den marts i Vejle. PÅ GENSYN I DB! Danmarks Biblioteker nr. 5 9

10 Hvordan står det til med kultur og biblioteker i kommunalvalget 2013? Ny kulturprofil, kultursamarbejder på tværs, nye kulturhustilbud er - sammen med spørgsmål som bibliotekets (demokratiske) rolle i en digital verden, som mødested og bylivsgenerator, decentral service samt nye biblioteker og faciliteter områder, der skal prioriteres i kommunerne i næste byrådsperiode. I anledning af valget den 19. november i år har Danmarks Biblioteker stillet et udvalg af kommunalpolitikere alle medlemmer af DBs Repræsentantskab tre spørgsmål: A. Hvilke opgaver på kultur- og biblioteksområdet i jeres kommune er særligt vigtige i den kommende byrådsperiode - og noget du vil arbejde for? B. Er kulturspørgsmål et emne, der i kommunalbestyrelsen i din kommune deler vandene, og i så fald kan du give eksempler på det? Eller er det noget, der normalt er konsensus om? C. Hvad er du mest tilfreds med af kultur- og bibliotekspolitiske tiltag/fremskridt taget i kommunen i den snart afsluttede periode? ANDERS W. BERTHELSEN, socialdemokratisk byrådsmedlem, Odense Kommune A. Den største og vigtigste biblioteksopgave i Odense i den kommende byrådsperiode er at finde en placering til et nyt hovedbibliotek og at påbegynde opførelsen. Odense Byråd har besluttet at forlade sit nuværende lejemål i Odense Banegård Center. Jeg glæder mig til en spændende debat om, hvilke funktioner vi skal fylde ind i et sådant nyt hovedbibliotek. Jeg vil selv arbejde for, at det nye hovedbibliotek bliver multifunktionelt, og at det får en central placering, hvor det kan blive et naturligt mødested for alle odenseanere. B. Et stort byrådsflertal har besluttet at opføre et nyt Musik- og Teaterhus midt i Odense. Venstre og Enhedslisten er dog imod. I de fleste øvrige kulturelle spørgsmål er der som regel konsensus. C. Jeg er særdeles tilfreds med, at kultur betragtes som en vigtig løftestang i den byomdannelsesproces, Odense er i gang med. Vi har netop indviet en stor tilbygning til bymuseet Møntergården. Om kort tid indvier vi et nordatlantisk kulturhus på Odense Havn. Vi har for nylig fusioneret tre kunstinstitutioner i håbet om at give både Brandts Klædefabrik og byens permanente kunstsamling et løft. Om to år venter den store fejring af komponisten Carl Nielsens 150-års-fødselsdag. Jeg vil desuden selv arbejde for, at så mange lokale kulturhuse som muligt skal indeholde en biblioteksfunktion, således at flere bydele end i dag får let adgang til bibliotekets tilbud. HANNE PIGONSKA, medlem af Odsherreds byråd for Venstre og DBs 1. næstformand A. Jeg finder, det er af stor betydning, at vi som byråd i langt højere grad bruger bibliotekets kompetencer i forhold til demokratisering og medborgerskab et målrettet fokus. Desuden finder jeg det super relevant, at vi forholder os politisk til de integritetsproblemer, som vil opstå på biblioteket i forhold til de nyere teknologiske muligheder, her tænker jeg på Google briller, e-læsningshastigheder mm. B. Når først budgettet er lagt, er der ikke de store forskelle i retning, men ofte ligger initiativretten hos forvaltningen og formanden for udvalget. Det er i sagens natur også her, der er den dybeste viden om området. Derfor vil udviklingen ofte hvile på disses skuldre! C. Personligt er jeg rigtig godt tilfreds med det samarbejde, vi har haft i de 8 kommuner i Midtog Vestsjælland. Jeg finder det eksemplarisk, herunder hele samarbejdet omkring tilblivelsen af Togtet i Danmark. Desuden er jeg begejstret for vores Kulturuge, som viste sig at blive en stor succes, oprindelig berammet til hvert andet år, men jeg håber, at vi kan blive enige om en årlig tilbagevendende begivenhed. 10

11 X KV2013 DB ENQUETE DAN ARNLØV JØRGENSEN, Vejle byråd, 2. viceborgmester. Formand for Kultur & Borgerserviceudvalget, gruppeformand for De Konservative og vært for DB Årsmøde 2014 i Vejle A. Vejle kommune arbejder p.t. på at bygge hele tre nye biblioteker. Vi har igangsat en analyse af mulighederne for at samle flere kulturbygninger i et stort kulturhus i Vejle. Tanken er at skabe et stort kulturelt kraftcentrer i byen med biblioteket som en hjørnesten i bygningen. Da det er mig selv, der har fundet på planen, vil jeg naturligvis også kæmpe for, at den bliver realiseret. Jeg tror, det kan lykkes. Derudover vil vi i de kommende år indvie nye kulturhuse med biblioteker i Børkop og Give og dermed fuldføre vores strategi om, at hver af vores fire centerbyer skal have sit eget kulturhus med bibliotek. Vi har tidligere bygget i Jelling og Egtved. B. Der er sjældent konsensus, der er ofte et parti, der indtager en lidt anden holdning til kulturspørgsmål end de øvrige partier. Kulturhusstrategien er dog vedtaget enstemmigt i budgetterne, men ikke uden sværdslag. Kulturspørgsmål har fyldt meget i debatten i Vejle Kommune i de sidste fire år. Jeg ser gerne debat om kultur, fordi det er med til at synliggøre kulturområdet. Jeg gør personligt, hvad jeg kan for at skabe debat om området. Kultur må ikke blive det glemte issue på den politiske dagsorden. C. På biblioteksområdet har vi indviet nyt bibliotek i Jelling, implementeret ny bogbus, nyt sorteringsanlæg på centralbiblioteket samt ombygget biblioteket i Vejle. Vi har gennemført en meget omfattende borgerinddragelsesproces i forbindelse med det kommende nye kulturhus og bibliotek i Give. Vi går i gang med byggeriet næste år. Vi har fundet finansiering til nyt kulturhus i Børkop til næste år. Vi har igangsat Vejle kulturhus analysen. LYKKE JENSEN, socialdemokratisk byrådsmedlem, Bornholm. Næstformand i Fritids-, Kultur- og Forebyggelsesudvalget A. Samarbejder på tværs af kulturinstitutionerne bl.a. for at få mest ud af de ressourcer vi har. Man kunne evt. også inddrage idrætsområdet i dette samarbejde. Og så se på kultur- og idrætsområdet og det sociale ansvar, på hvordan det kan styrkes til gavn for alle. Desuden vil jeg fremhæve sammenlægning af skolebiblioteker og folkebibliotekerne. B. Egentlig giver kultur ikke den store diskussion, da vi er afhængige af, at der findes gode kulturelle tilbud på grund af Bornholms generelle fokus på turisme. C. At vi har åbne biblioteker over det hele, altså at alle vores biblioteker er åbne med delvis selvbetjening i tillæg til timerne med personale. At vi har lavet et Fritidspas. Bornholms Regionskommune uddelte i 2012 og uddeler i år gratis fritidspas til 150 børn og unge fra 6 til 17 år. Med et fritidspas i hånden får den unge mulighed for at deltage gratis i en lang række fritidsaktiviteter som idræt eller gå på billed/musikskolen. Det er ren forebyggelsesindsats. Desuden at vi er i gang med at afslutte en kulturaftale mellem Kulturministeriet og Bornholm; primært samarbejde mellem kultur, beskæftigelse, socialpsykiatrien og skoleområdet. LISBET ROSENDAHL, medlem af Varde Byråd for Venstre og formand for Kultur- og Fritidsudvalget A. Jeg er især optaget af bibliotekets rolle i en digital verden og som mødested, samt af bibliotekets opgaver fremadrettet. Det handler om at nå ud til flest mulige borgere, og til alle aldre, og få gjort opmærksom på biblioteket som den vidensbank, det er. B. Politisk oplever jeg ingen særlige problemer. God forberedelse betyder meget for vores debatter, både fra min side og via den information vi får ved at tale med vores bibliotekschef Morten Kisbye og i det hele taget fra en løbende dialog mellem udvalget og bibliotekets ledelse og øvrige ansatte. C. Der er ved Budget 2014 afsat midler til nyt biblioteksinventar, service til private børnehaver og det digitale bibliotek. Desuden skal der renoveres i dele af biblioteket, hvilket skal give mere plads. Endelig er der afsat penge fra 2015 til en ny biblioteksbus, så helt ringe står det ikke til. Danmarks Biblioteker nr. 5 11

12 STEEN B. ANDERSEN, socialdemokratisk medlem af Aarhus byråd og næstformand for Kulturudvalget, samt formand for Danmarks Biblioteksforening Region Midtjylland og medlem af DBs Forretningsudvalg A. Vi skal i den kommende periode i højere grad konkretisere visionen om medborgercentre. Det gælder både for et par mindre biblioteker i oplandet til Aarhus og med hensyn til selve hovedbiblioteket i Aarhus Dokk1. Det er helt centralt, at bibliotekerne i hele kommunen fortsat fungerer som et lokalt mødested. Vi skal samtidigt hjælpe den store gruppe mennesker, der er usikre overfor den digitale kommunikation og information, som jo bliver et lovkrav fra Borgerservice og bibliotekerne kommer her til at spille en central rolle. B. Der er på det lange stræk konsensus omkring bibliotekerne. Men de toner, der har lydt fra nogle liberale og konservative om at indføre brugerbetaling på biblioteksområdet, kan blive et stridspunkt. Socialdemokraterne i Aarhus støtter klart tanken om fri og lige adgang til viden og information. C. Jeg er meget tilfreds med, at vi har kunnet forlænge åbningstiden på en lang række biblioteker, samt har kunnet inddrage frivillige i opgaven med at drive bibliotek. Samtidigt er jeg tilfreds med, at vi i har løftet opgaven med at finansiere et meget stort og moderne bibliotek centralt og smukt placeret midt i Aarhus centrum. GRETHE OLSEN, medlem af Frederikssund Byråd for SF og formand for kommunens Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalg A. Kulturpolitik er for alvor - en kamp! Det arbejde, som allerede var sat i gang, af et enigt byråd, for at få bygget et nyt Hovedbibliotek/Kulturhus i Frederikssund, er af allerstørste betydning. Et stort pres på anlægsbudgettet betyder, at det skubbes. Et af valgtemaerne ser dog ud til blive netop Borgernes Hus, og det er glædeligt og et absolut vigtigt projekt at kæmpe for. B. Kulturpolitik (eskl. idrætspolitik) opfattes af mange, som noget, der må komme, når de nødvendige opgaver er løst! Ofte har vi, i byrådet, forskellig opfattelse af, hvad foreningerne skal have støtte til. Citat: Hvis folk vil have kultur, må de betale for det. Vi er andre, som mener, at den brede del af befolkningen vil have stor glæde af at kunne deltage, og at billetpriser derfor bør holdes på et lavt niveau, gerne gratis. C. Jeg er især tilfreds med, at vi på alle tre lokalbiblioteker har fået indført såkaldte selvbetjente åbne biblioteker, dog stadig med nogen betjening. Resultatet er, at rigtigt mange brugere af bibliotekerne er meget tilfredse, og både antal lånere og antal udlånte materialer er stigende! Både unge og ældre bruger bibliotekerne og deltager også ivrigt i bibliotekets kurser og andre arrangementer. THOMAS KRARUP, medlem af Aalborg Byråd for De Konservative, gruppeformand Konservative Aalborg A: Det vigtigste i den kommende byrådsperiode er klart sikre den decentrale biblioteksstruktur. Der er kræfter, der hellere ser en centralisering, som jeg som konservativ er dybt imod. Bibliotekerne er en af de fremmeste demokrati-, historie- og kulturformidlere i Danmark, og at gøre det til et spørgsmål om penge (og bibliotekerne koster jo småpenge i forhold til den øvrige kommunale service) er ganske enkelt udtryk for et forsimplet billede af, hvad en fælles kulturforståelse kan bibringe samfundet. B: På kulturområdet oplever jeg, at nogle (meget liberale eller meget socialdemokratiske/df-ere) forener kræfterne imod finkulturen (konkret Symfoniorkestret), mens der er generel opbakning til den brede kultur. Det er dog også klart, at i Aalborg, hvor vi satser mange penge på at skabe et bredt kulturmiljø, vil der være kulturområder, der på den ene eller anden måde er en torn i øjet på et politisk segment. Jeg tror dog på, at vi kan fastholde og videreudvikle Aalborg som en by med et bredt kulturliv, hvor der er noget for enhver smag. C: Det er KLART, at vi konservative fik de andre med på at fastholde den decentrale biblioteksstruktur. Det betød, at vi gjorde alle vore bybiblioteker delvist selvbetjente, men det fungerer fantastisk og er langt at foretrække frem for alternativet - nemlig at vi mere end halverede antallet af biblioteker. Som nummer to er det, at Nordkraft er kommet op i omdrejninger på trods af startvanskeligheder. 12

13 BJARNE KONGSTED, medlem af Holbæk Byråd for Venstre X KV2013 DB ENQUETE A. Det er fantastisk vigtigt, at vores tre lokalbiblioteker bibeholdes. Der må ikke ske en centralisering mod Holbæk. De tre lokalbiblioteker har en overordentlig vigtig funktion i de tre byer; Tølløse, Jyderup og Svinninge. Her opfattes de alle som en slags kulturmekka. Ikke bare et sted hvor man er låner, men også et sted hvor man kan opholde sig og læse dagens avis, måske få en sludder med en bekendt eller bare gå rundt og se, hvad 'hylderne' tilbyder. B. Kulturspørgsmålene kan absolut dele vandene. Og pudsigt nok er det ikke altid, der er enighed i de enkelte partier. Netop kulturen kan dele partierne og ofte er de personrelateret. Politikere fra 'Hovedbyen har oftest større forståelse for den finere kultur f.eks musikskolerne, teatrene, musikstederne, eventoplevelser m.v. end politikerne fra oplandet. De er oftest garanter for bibeholdelse af et righoldigt foreningsliv, idrætslivet, men de kæmper også for bibliotekerne. I Holbæk kommune deles vandene p.t. om hvorvidt vi skal bygge en Super-Arena. De enkelte partier er ikke splittede - her holdes partidiciplinen. Men når man taler med politikerne face-to-face og i 'små rum, så skinner det igennem, at nogle er blevet banket på plads. C. Som så mange andre steder har det været en succes, at vi indførte åbne biblioteker på vores tre lokalbiblioteker. Det har givet dem overlevelsesmuligheden. På næsten alle parametre er aktiviteterne øget. I indeværende byrådsperiode er der blevet en betydelig større forståelse for vigtigheden af kulturpolitiske tiltag. I Holbæk vil vi gerne vækste os ud af kriseårene ved flere lokale arbejdspladser og en større bosætning, end vi har set i de senere år. Det er mit indtryk, at flere af Holbæks politikere godt kan se, at så gælder det om at tilbyde noget på det kulturpolitiske område. INGE PEDERSEN, socialdemokratisk medlem af byrådet i Jammerbugt A. Det er vigtigt at ændre på biblioteksstrukturen i Jammerbugt Kommune. Vi skal have eet flot bibliotek, veludstyret i forhold til materialer osv. Og så skal vi fortsætte den IT-udvikling, vi allerede har i gang. Jeg håber de kommende kommunalbestyrelsesmedlemmer forstår værdien af et godt biblioteksvæsen. B. Nej man kan ikke sige, kulturspørgsmål deler vandene. Men hvis der alene tænkes på biblioteksvæsenet, så synes jeg, at det generelt skal have en højere prioritet. Den kultur, der handler om fritidslivet har højere prioritet. C. Jeg er tilfreds med, at det trods alt er lykkedes at fastholde det niveau, vi har i Jammerbugt Kommune. MORTEN JUNG, radikal byrådspolitiker, rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune A. Biblioteket er et centralt omdrejningspunkt for kulturen, og mit ønske er, at denne rolle udbygges i den kommende periode. Biblioteket bliver styrket, og det fordrer omstillingsparathed fra vores mange dygtige bibliotekarer, der fremover skal varetage nye spændende opgaver. B. I den forgangne periode har vi udviklet og begyndt implementering af en ny biblioteksstrategi. Blandt partierne har der været bred opbakning til strategien. Denne opbakning har været god i de situationer, hvor borgerne har stillet spørgsmål til forandringerne på biblioteket. De fleste borgere er dog heldigvis glade for de nye tiltag. C. Jeg er yderst tilfreds med, at vi er kommet godt i gang på rejsen mod en ændring af Frederiksbergs kulturprofil. Vi har haft flere aktiviteter i byrummet, som f.eks Stella Polaris, og sammen med biblioteket er vi rykket ud til og har involveret de borgere, der normalt ikke benytter kommunens kulturtilbud, i kulturaktiviteter. Sagt lidt populært: Vi har støvet kulturlivet lidt af! Danmarks Biblioteker nr. 5 13

14 INTERVIEW BIBLIOTEKET & BISPEN REVISITED aktuel rapport fra Haderslev Biblioteket & Bispen med front mod Inderdammen i Haderslev Kommunalreformens nye kommunestrukturer og service er efterhånden faldet på plads, og det stiller mange steder ændrede krav til de offentlige bygninger og deres udnyttelse såvel som krav om nyt byggeri. Et af dette århundredes første spændende folkebiblioteksbyggerier var Biblioteket & Bispen i Haderslev. Bygningskomplekset, omfattende både bibliotek og kulturhus, blev indviet i marts Danmarks Biblioteker har besøgt Haderslev for at se, hvordan bygningen står efter knap 12 års flittig brug. Bibliotekschef Per Månson er ikke i tvivl. Det holder. Helt klart. Modsat mange andre tidstypiske byggerier er bygningen her stadig både flot og ny at se på ude fra. Det samme med byggestilen, et åbent hus med masser af glas og stål på publikumssiden ud mod Inderdammen. Vores valg af design og inventar er også fortsat tidssvarende. Dét, vi ikke havde forudset, var, at både bygning og møbler i dag står så slidte, som de gør. Efter bare godt ti års brug. Siden indvielsen er bygningen blevet udbygget og nye tilbud er kommet til. Man har udvidet med en kunstnergarderobe, ligesom den velbesøgte café også udvidedes i dén sammenhæng. Begge dele var indeholdt i det oprindelige byggebudget og beløb sig dengang til en halv mio. kroner mod de to mio. kroner man senere måtte betale. To ting, vi ikke havde forudset for 12 år siden, er kommet til. Nemlig vores nye IT-undervisningslokale. Det bruges rigtigt meget i dag f.eks. til en række andre kurser. Bl.a. IT-hjælp til ældre, både nogle kurser vi selv laver og kurser af andre aktører som FOF og AOF. Desuden har vi ugentlig IT-café sammen med Ældresagen deroppe. Den anden ting er de monitor- og låsesystemer, der blev etableret, da hovedbiblioteket fra januar i år i lighed med lokalbibliotekerne også åbnede som selvbetjent åbent biblioteks-tilbud, fortæller Per Månson. Brugerrespons: En øjenåbner Haderslev har som godt 65 andre af landets biblioteker i ugen før vinterferien i år deltaget i en stor brugerundersøgelse organiseret af Kulturstyrelsen og udført af Rambøll. Den pegede for Haderslevs vedkommende på fire overordnede og meget aktive brugertyper: Storbrugeren, Låneren, Studenten og Den engage- 14

15 BIBLIOTEKSUDVIKLING Per Månson, bibliotekschef i Haderslev Kommune siden 1991 og bl.a. faglig formand for Danmarks Biblioteksforening i perioden :... det er oplagt at anbefale de mange, der i dag bygger og renoverer rundt omkring, at man i øjeblikkets glæde over gode nye og forbedrede lokalefaciliteter ikke glemmer at indbygge både løbende tjek-op og en grundig 10-årsgennemgang. Først maling, så møbler... rede. Skønt de fire brugertyper alle bruger både biblioteket og personalet forskelligt, så er de også velformulerede omkring de fysiske faciliteter. Halvdelen af de indkomne undersøgelsessvar går på, at bygningen er dejlig, og at man er glade for det nye bibliotek, mens den anden halvdel fremhæver, hvor nedslidte lokalerne fremstår. Det var noget af en øjenåbner for os, tilstår Per Månson. For selv om vi godt selv vidste, at vi med tiden skulle se huset efter i sømmene og måske nyvurdere et og andet, så havde vi det for de flestes vedkommende ligesom den halvdel, der bare var glade for biblioteket. Det har imidlertid ført til en runde med istandsættelse og opgradering. I første omgang handler det om maling og så om møbler. Selv de gode designmøbler kan ikke stå for presset og går nu i stykker på stribe. Her i sommer er vi startet på at få malet. Siden følger møblerne. På den baggrund, mener bibliotekschefen, er det oplagt at anbefale de mange, der i dag bygger og renoverer rundt omkring, at man i øjeblikkets glæde over gode nye og forbedrede lokalefaciliteter ikke glemmer at indbygge både løbende tjek-op og en grundig 10-årsgennemgang. På mit spørgsmål om der er andet, andre biblioteker kan drage nytte af i forhold til Haderslevs seneste bygningsinitiativer, så er svaret ja. Det handler nu ikke så meget om renoveringen, men om det, vi har lært i forbindelse med etableringen af åbne selvbetjente timer her på hovedbiblioteket. Selve anlægsudgifterne havde vi helt styr på, men det, vi overså, var konsekvensen for el-udgifterne. En fordobling. Ikke så mærkeligt, biblioteket er jo nu oplyst i dobbelt så mange timer som tidligere, forklarer Per Månson. Hovedbiblioteket holder åbent 39 timer pr. uge og har derud - over åbent uden bemanding fra januar i år alle dage fra kl Lokalbibliotekerne i henholdsvis Gram og Vojens er begge åbne biblioteker, det vil sige, at begge steder tilbyder adgang udover de personalebemandede timer. Begge biblioteker tilbyder desuden borgerservice lokalt samt turistservice. Herudover fungerer Vojensfilialen som mødested for kommunens talehøre-pædagoger, mens det lokale politi har træffetid på Gram Bibliotek en eftermiddag om ugen. Noget, der satses særligt på, er at komme bredt ud i kommunen. Haderslev kommune er stor. Lige knap hektar. Den har cirka indbyggere, hvoraf mange bor i landområder og landsbyer uden biblioteksservice. Vi har siden kommunalreformen diskuteret forskellige løsningsmodeller for at nå ordentligt ud og er i den nyeste biblioteksplan fra december 2012 endt på en bogbus-løsning. En mindre, énmandsbetjent bus. Den skal ikke alene køre som fast bogbus men kan også anvendes til adhoc-biblioteksservice, f.eks. i relation til festivaler og andet, fortæller Per Månson. I øjeblikket har en gruppe af bibliotekets medarbejdere fået en pose rejsemidler, så de kan tage rundt og se på de forskellige busløsninger. Krisen og biblioteksbudgettet Haderslev Kommunes biblioteker knokler trods en meget stram økonomi gennem flere år målrettet for at kunne tilbyde sine brugere og kommunens borgere et så attraktivt og aktuelt bibliotekstilbud som muligt. Det ser langt hen ad vejen ud til at lykkes, viser brugerundersøgelsen. At det gør det, skal ses i sammenhæng med, som bibliotekschef Per Månson understreger under mit besøg, at budgetniveauet nu er på vej tilbage til samme niveau, som før en flerårig millionstor besparelse blev pålagt biblioteket et par år tilbage i forbindelse med den økonomiske krise. Går man i byggetanker eller lignende, så er biblioteket og Bispen bestemt stadig et besøg værd. Udvidet biblioteksservice og -struktur Udover selve hovedbiblioteket rummer byggeriet også mødelokaler, lektiecafé og rigtig café, men tillige et kulturhus med spillested, øvelokaler, værksteder, kostumeudlejning og historisk arkiv. Og dertil en enestående dejlig udsigt over Haderslev Indre Dam. Interview: Hellen Niegaard Foto: Haderslev Bibliotek og HN Haderslev Bibliotekerne har et årligt udlån på ca enheder Danmarks Biblioteker nr. 5 15

16 DDB SET FRA HADERSLEV Langt hovedparten af landets biblioteker har nu tilsluttet sig Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Og det til trods for en del debat om ansvar og styringsstrukturer i konstruktionen. Under mit besøg i Haderslev, spurgte jeg også til, hvordan man her forholder sig til DDB samt til det nye landsdækkende bibliotekssystemudbud, som nu har fundet sin leverandør, Dantek A/S. Bibliotekschef Per Månson oplyser, at man i Haderslev har tilsluttet sig alle tre dele af DDB. Det vil sige både basispakke (infrastruktur), DDB Indkøb og DDB Hjemmeside. Som et relativt fattigt bibliotek Haderslev ligger i den tredjefattigste del af landets biblioteker vil det give os et gevaldigt løft i forhold til f.eks. brugergrænseflader og brugervenlighed. Brugerne vil med DDB få en direkte adgang via katalogen, når de søger på de digitale kilder. Erfaringer fra bl.a. Randers viser, at når man kan søge direkte på de digitale ressourcer, så stiger brugen helt op til det dobbelte. Med hensyn til sensommerens diskussion om DDB og den frygt, nogle har givet udtryk for, at DDB reelt er på vej til at blive en central national leverandør, hvis produktudvikling mv. det enkelte, DDB-tilsluttede bibliotek reelt ingen indflydelse får på, så ser Per Månson anderledes optimistisk på den sag. Han synes, Per Månson, bibliotekschef, Haderslev Kommune udmeldingen fra DDB om, at bibliotekerne er ligeværdige partnere i forhold til DDB, lyder meget troværdig, og han er derfor personligt overbevist om, at DDB og de involverede biblioteker også reelt kommer til at fungere som ligeværdige partnere både i udviklingsfasen og fremover. Når det gælder udgifterne forbundet med tilslutningen til DDB, så er Haderslevs bibliotekschef ikke bekymret trods bibliotekets stramme økonomi. Sagen er, at vi under alle omstændigheder skulle have foretaget nogle investeringer på den digitale formidlingsfront. Desuden er det sådan, at en del af udgiften finansieres via vores kommunes IT-fond. Det har kommunens direktion besluttet. Selvfølgelig bliver der tale om en merudgift for os driftsmæssigt set. Ikke mindst i forhold til e- licenserne, erkender Per Månson. Dem havde vi egentlig forventet var inkluderet i prisen, men de er så ikke i sig selv med i DDB-Indkøb, og de udgifter skal jo dækkes. Vi vil naturligvis søge om en budgetpulje til området, men kan også komme til at stå i den situation, at vores driftsbudget kommer i spil, og det kan betyde, at materialekontoen må holde for. Med hensyn til KOMBIT bibliotekssystemvalget var der ikke så meget at rafle om i Haderslev, siger Per Månson: Vi har Integrasystemet og har været glade for det, men det stopper jo nu. Han forventer dog ikke, at det bliver billigere med det nye system, mest fordi det også indeholder enkelte nye faciliteter. /HN 93 af landets 98 kommuner havde den 6. september valgt at tilslutte sig Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). En løsning med fælles formidling bestående af tre søjler: infrastrukturkomponenterne kaldet DDB Basispakke, DDB Indkøb og DDB Hjemmeside. Af de 93 har alle i tillæg til basispakken også valgt at tilslutte sig DDB Indkøb, der er gratis; servicen har i første omgang fokus på licenser som f.eks. netlydbøger og ebøger, dvs. der skal siden betales for de licenser, som man køber adgang til. I alt 71 af de 93 kommuner har også valgt DDB Hjemmeside, mens 22 har valgt at fortsætte med egne løsninger. F.eks. fordi man netop selv har investeret i nyt eller indgår i et CMS-samarbejde i kommunen eller lignende. Ifølge Kulturstyrelsens hjemmeside bliver DDB en fælles digital formidling til danskerne og DDB-biblioteket vil ud over fysiske materialer kunne tilbyde digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden vil brugeren få adgang til nye oplevelser, digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier. Læs mere på danskernesdigitalebibliotek.dk og kulturstyrelsen.dk. /HN 16

17 FIND DET DU SØGER. OG MEGET MERE Politiken JØRGEN STEEN NIELSEN DEN STORE OMSTILLING FRA SYSTEMKRISE TIL GRØN ØKONOMI Den Store Danske: Faktalink: Klimaforandringer Bog: Den store omstilling Foto: Jakob Dall store omstilling Relationerne i Databrønden forbinder det brugerskabte. Eksempel Fra en søgning på grøn økonomi til bogen Den store omstilling med avisanmeldelser, en materialevurdering af bogen samt leksikon opslag, Kort sagt Giver Databrønden brugeren det forventede - og meget mere. Relationerne er i brønden. Det er op til biblio- VEJE TIL VIDEN DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail:

18 BYGGERI FRA RODEBUTIK TIL INDBYDENDE RAMMER MED EN DUFT AF KAFFE I dagene marts 2014 sæt allerede nu kryds i kalenderen holder Danmarks Biblioteksforening sit store Årsmøde i Vejle. Danmarks Biblioteker bringer i den anledning nogle artikler i dette og næste nummer om kommunens biblioteksservice. Vejle Hovedbibliotek, et halvfjerdserbyggeri lidt uden for bykernen og over for byens Idrætsanlæg, har netop undergået noget af en metamorfose til glæde for byens borgere og dens mange biblioteksbrugere. Det hele startede med en workshop om Fremtidens bibliotek i Spinderihallerne i Vejle sidste forår. Her gik startskuddet for en lang proces, som skulle forvandle det 40 år gamle hovedbibliotek i Vejle til et mere moderne bibliotek med brugeren i centrum, og den 23. august i år blev det nyindrettede bibliotek endelig officielt indviet. Hovedbiblioteket i Vejle er fra 1971, og det kan ses. Kulturudvalgsformanden i Vejle, Dan Arnløv Jørgensen, mener, at det udefra ligner en Stasibygning, og indvendigt har det længe trængt til en ansigtsløftning. Det har det fået nu. Både borgere og ansatte har gennem mange år ønsket sig et helt nyt bibliotek. Men den slags tager tid, så i mellemtiden er det nuværende bibliotek taget under kærlig behandling i en ambition om at skabe et mere moderne bibliotek inden for de eksisterende rammer med fokus på lys, luft og overskuelighed, med en god atmosfære og fyldt med oplevelser og inspiration. Brugerne vil have kaffe! Det har været vigtigt for os at inddrage brugerne i processen, fortæller Vejle Bibliotekernes leder for central formidling, Birthe Mogensen, som har været tovholder for den gruppe, der har arbejdet med at skabe de nye rammer. Vi har i løbet af processen skelet en del til den brugerundersøgelse, som vi gennemførte først på året, og vi har også bedt vores brugere om at komme med input på en opslagstavle i vores forhal. Det viste sig, at det, brugerne manglede mest, var kaffe. Vejle Bibliotek har ikke haft en rigtig café de seneste år, men nu er der sat en kaffeautomat op i det hyggelige caféområde i forhallen, så brugerne kan få en god kop kaffe, mens de læser avisen. Et levende biblioteksrum En af de andre aktører, som har givet sparring i processen er indretningsarkitekt Anne Mette Rasmussen. Hun påpegede hurtigt, at biblioteket gennem årene var blevet overfyldt og uoverskueligt og sammenlignede indretningen med vores private hjem: Vi fylder mere og mere ind i vores stuer en ny lampe, et nyt maleri, 18

19 VEJLE Forhallen med de nye runde betjeningsøer og det orange multimøbel, der udfylder mange funktioner. Den markante orange farve går igen gennem hele biblioteksrummet, som det element, der binder indretningen sammen Kighuller i væggen skaber gennemsigtighed og nysgerrighed, og lounge-områderne indbyder til at sætte sig med en bog eller et tidsskrift. Bag væggen er der studiepladser ved vinduerne en ny stol. Vi giver plads til det hele, og pludselig ser det hele lidt kompakt og rodet ud. Sådan var biblioteket også blevet. Derfor havde indretningsgruppen fra starten fokus på at få renset ud. Første skridt var at flytte personalets kontorer op på 1. sal og musik og medier ned i stueetagen, så alle udlånssamlingerne blev samlet. Det gav samtidig mulighed for at lave en Studiezone på 1. sal med ro til fordybelse. Derefter blev der revet vægge ned og flyttet bogreoler i stueetagen for at skabe et mere overskueligt biblioteksrum med brede gange, masser af luft mellem reolerne og gode siddepladser ved vinduerne. Brugerne skulle have de bedste pladser. Biblioteksrummet skal opleves som at gå i en skov, hvor der er en vekslen mellem træer og lysninger Indretningsarkitekt Anne Mette Rasmussen Det har altså også været meget vigtigt for alle involverede at få skabt et levende biblioteksrum med både brugeren og formidlingen i centrum. Vi ønskede at skabe et sted, hvor brugerne har lyst til at mødes og opholde sig, og hvor der er masser af muligheder, inspiration og aktiviteter, pointerer Birthe Mogensen. Samtidig fortæller hun, at det også har været en lang proces, da flere ting skulle falde i hak. En lang proces Da bibliotekets nye sorteringsrobot blev installeret sidste vinter, kunne gruppen endelig komme i gang med sidste etape af nyindretningen forhallen. Væggene omkring de gamle afleveringsautomater kunne rives ned, og man fik dermed mulighed for at gøre forhallen større og mere indbydende for brugerne. Fokuspunktet i forhallen er det store orange multimøbel, som både fungerer som plakatsøjle, børnegarderobe, udstillingsvæg og som afskærmning til café- og avisområdet. Selvom vi har fået en lille ekstra anlægsbevilling til selve indretningsprojektet, har vi stadig skullet klare opgaven med et stramt budget, så det har selvfølgelig givet nogle begrænsninger, siger bibliotekschef Lone Knakkergaard. Det har ikke været muligt at realisere alle de mange spændende idéer, som blev skabt under den workshop, der startede det hele. Men alle idéerne bliver gemt, så de kan findes frem igen, hvis vi, som vi håber, inden for nogle år får et helt nyt bibliotek, fortæller Lone Knakkergaard. I mellemtiden er vi rigtig godt tilfredse med det resultat, vi har opnået og synes, vi har fået meget for pengene. I den nye indretning veksles der mellem de runde former på betjeningsøer, loungeområder og udstillingsområder og reolernes lige linjer. Der er fokus på inspiration, og i de nye udstillingsmoduler bliver den digitale verden også trukket mere ind i biblioteksrummet Lene Andersen Vejle Bibliotekerne Danmarks Biblioteker nr. 5 19

20 IFLA 2013 I DEMOKRATIETS OG TEKNOLO BIBLIOTEKER SOM SMÅ DEMOKRATISKE ØER Hanne Pigonska, DBs 1. næstformand og byrådsmedlem i Odsherred rapporterer fra IFLA 2013 Der er bogstaveligt talt højt til loftet på årets IFLA konference. Det giver luft og plads til mange tanker. Årets IFLA kongres har, i hvert fald for mig, stået i demokratiets og teknologiens tegn. Samtidig har jeg også givet det en tanke, om ikke alle verdens biblioteksorganisationer, bør have øget fokus på at invitere de yngre biblioteksmedarbejdere med. Lad mig uddybe de tre fokuspunkter: Fem megatrends til debat Den teknologiske udvikling går stærkt. IFLAs netop afgåede præsident, canadieren Ingrid Parent, satte som sin sidste opgave TRENDS på dagsordenen. Trends i tiden, og vel at mærke megatrends, der initieres af den teknologiske udvikling, og den måde hvormed vi mennesker alle vegne tager de muligheder til os. Trends som vi i de nationale biblioteksorganisationer og i bibliotekerne i alle lande, simpelthen må tage stilling til. Lad mig fremhæve tre af dem her. 1. Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information - Aldrig før har vi haft så vide muligheder for at søge og indsamle information, samtidig bliver mængden reelt så uoverskuelig, at vi måske i virkeligheden begrænses eller indsnævres i vores blik på information. 3. Grænserne for privatliv og databeskyttelse vil blive redefineret - Hvordan sikres databeskyttelse reelt i en virtuel verden? Med de nye Google-briller, hvor brillerne konstant er online og samtidig affotograferer verden der ses på, hvordan sikres da den integritet, som vi sædvanligvis føler os omgærdet med, og som vi i særdeleshed har holdt i hævd på bibliotekerne? Teknologien kan bruges til at aflæse den enkeltes læsevaner, hastighed, sværhedsgrad, dette kan bruges til at forbedre læsekvaliteten men kan i sagens natur også udnyttes kommercielt. Hvordan beskytter biblioteket sine brugere? 5. Den globale informationsøkonomi vil blive forandret af ny teknologi - Hvad vil forbrugerne reelt have og ikke mindst, hvad vil de betale? Udfordringer omkring copyright, Google søgninger (som reelt er personificerede), Google translate og andre oversættelsesprogrammer (som giver en mere eller mindre troværdigt oversættelse af tekster). Betyder translate funktionen på sigt, at udgivelser på nationalsprog udvandes eller at tekster læses og forstås mere eller mindre tro mod forfatternes budskab? Den interaktive bog, hvor læseren på en helt ny måde kan inddrages i teksten eller måske sættes i forbindelse med andre læsere af netop denne tekst eller med forfatteren. Hvordan kan bibliotekerne være med til, at borgerne får mulighederne og ikke begrænsningerne i denne udvikling? Godt gået IFLA IFLA har med fokus på bl.a. ovennævnte trends sat spot på nogle af de meget store udfordringer, som er uomgængelige for os alle og ikke mindst for os som bibliotekspolitikere. Dermed har Afgående IFLA præsident, canadieren Ingrid Parent, i debat

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Budget 2013 Faktaboks 2013

Budget 2013 Faktaboks 2013 Randers Bibliotek er åbent og digitalt vidensskabende og fællesskabende. Sådan hedder det i aftalen med Randers Byråd for 2013-2014, og ligeså i den gældende bibliotekspolitik. Overskrifterne skal ses

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Referat af møde i den politiske styregruppe 4. september

Referat af møde i den politiske styregruppe 4. september Referat af møde i den politiske styregruppe 4. september 2015 Til stede: Morten Refskou og Henrik Nielsen (Svendborg), Peter Nielsen og Ena Nørgaard (Assens), Ellen Drost og Jane Jegind (Odense), Anni

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Biblioteksforeningen Region Sjælland. Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek

Biblioteksforeningen Region Sjælland. Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek Tilstedeværende: Frederik Pedersen Tine Brings Brock Lars Lindskov Christel Grahndin Michael Gottfredsen Jana

Læs mere

- det er så myndigt af følges ad

- det er så myndigt af følges ad Borgerservicesamarbejdet - det er så myndigt af følges ad Mandag d. 7. april Skanderborg Mikkel Hartvig Haaning - Områdeleder - Lokalbiblioteker Historik - når vi flytter sammen 2006 > Borgerservice og

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

Klubblad Januar Juli 2015

Klubblad Januar Juli 2015 Klubblad Januar Juli 2015 Åbningstider i klubben Mandag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Tirsdag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Onsdag: 13.00-18.00 Torsdag: 13.00-18.00 Fredag: 13.00-17.00

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Side 1 af 5 Tilst Tidende Tilst til tiden Forside Kultur Samfund Sport Om sitet Søg... Feature, Kultur Previous Next Højtlæsning bringer børn og ældre sammen I dag er det Generationernes Dag i hele landet.

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur Vedtaget af forretningsudvalget juni 2012 1 Strukturoplæg 2013 For at være en slagkraftig moderne interesseorganisation, er det

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger MØDEREFERAT Kontaktudvalget for den digitale borger 24. september 2009 Eva Sønderstrup-Andersen Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte telefon: 33 73 33 59 Møde den 27. august 2009 i Styrelsen

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Jelling Friskole nu med 100 elever!

Jelling Friskole nu med 100 elever! -------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev nr. 24 marts 2015 -------------------------------------------------------------------------- Jelling Friskole nu med

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen

Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen Borgerservice på biblioteket. I januar mødes Tina og Monica for første gang ved kaffemaskinen side 4 Kronprinsessen kommer! side 10 Innovation Borgernes klager kan gøre det hele meget bedre side 18 Personaleblad

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Velkommen til andet nyhedsbrev for Bavnehøj Skole i 2014. I denne udgave kan I blandt andet læse om følgende emner:

Velkommen til andet nyhedsbrev for Bavnehøj Skole i 2014. I denne udgave kan I blandt andet læse om følgende emner: Kære forældre Velkommen til andet nyhedsbrev for Bavnehøj Skole i 2014. I denne udgave kan I blandt andet læse om følgende emner: Nyt fra ledelsen: Bavnehøj Skoles pædagogiske leder Anne-Dorte Frandsen

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal 1. valg af dirigent Johnny Gybel blev valgt som dirigent med applaus og kunne efterfølgende bekræfte at

Læs mere

Vi prøver at opfylde folks drømme

Vi prøver at opfylde folks drømme Jann nne Børg rges esen en, afde deli ling ngsl sled er Tiltaget med brugerdrevet innovation startede i 2008, og indbragte Camillagården KLs Lille Innovationspris i 2010. Vi prøver at opfylde folks drømme

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 21 fremmødte 1. Indledning Det er i dag et vejr nr. 266 i højskoledagbogen 1.1 Valg af dirigent Finn Seerup blev valgt.

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Åbne biblioteker i Aalborg

Åbne biblioteker i Aalborg Åbne biblioteker i Aalborg Bodil Have bibliotekschef Aalborg Bibliotekerne 1 hovedbibliotek 13 by- og lokalbiblioteker 3 bogbusser 155 medarbejdere 110 mio. kr. (95 mio. kr.) 1,7 mio. udlån 1,8 mio. besøgende

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere