NR 31 MARTS 2003 VINDFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR 31 MARTS 2003 VINDFORMATION"

Transkript

1 NR 31 MARTS 2003 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION

2 VEJEN TIL ET BEDRE KLIMA EU VENTER PÅ BENDTSEN Den 21. marts 2002 gav økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen følgende svar på et 20-spørgsmål (S 1325):»Af Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet fremgår det, at medlemsstaterne senest den 27. oktober 2002 og derefter hvert femte år skal vedtage og offentliggøre en rapport med de vejledende nationale mål for det fremtidige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder.«kommissionen venter stadig. VINDFORMATION, Nr. 31 marts Udgives af Vindmølleindustrien. Må gerne citeres med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet den 7. marts Ansvh. redaktør: Søren Krohn Redaktør: Jakob Lau Holst Redaktion: Anja Pedersen, Benny Jørgensen, Claus Bøjle Møller, Katrine Sandstrøm Grafik: Annbritt Andersen Forside: Vejen frem. Allé med Sorbus intermedia Samsø, december 2002 Forsidefoto: Søren Krohn Design og produktion: Mikael Trägårdh Design Tryk: From & Co. A/S ISSN Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på eller fax Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra: Vindmølleindustriens syn på regeringens»oplæg til klimastrategi for Danmark«: Danmark bør bruge sin klimastrategi til både at få mere miljø for pengene og til at opnå en bæredygtig energiforsyning. Regeringens oplæg til en klimastrategi er for ensidigt fokuseret på køb af CO 2 -kvoter. HØJST KYOTO FOR PENGENE Oplægget giver muligvis Kyoto-opfyldelse for pengene men giver desværre hverken mere miljø, bedre klima eller en bæredygtig energiforsyning. At købe CO 2 -kvoter, som andre lande ikke har brug for, nedbringer ikke det globale CO 2 -udslip med et eneste ton. Det vil udelukkende være en kapitaloverførsel fra Danmark til et eller flere østeuropæiske lande. Og Danmark risikerer tilmed at stå med et elunderskud i løbet af en kort årrække. I bedste fald planlægger regeringen altså at smide et par milliarder kroner af elforbrugernes penge ud af det østvendte vindue. Men kursen påfører også elforbrugerne en stor økonomisk risiko, fordi markedsprisen på CO 2 -kvoter kan stige til det dobbelte, hvis USA skulle tiltræde klimakonventionen hvorved efterspørgslen stiger, eller Rusland beslutter kun at sætte få kvoter til salg hvorved udbuddet falder. I værste fald vil det være flere milliarder kroner, som regeringen risikerer at sende ud med det fossilt opvarmede badevand. Det er synd, for nogle af de mange milliarder kan bruges bedre og mere langsigtet ved at fremme udviklingen af den stadigt billigere CO 2 -fri energi i Danmark og i udlandet. FREMTIDENS ENERGI Alle fremskrivninger viser, at Danmarks energibehov er støt stigende, og uden nye investeringer vil Norden om få år have et elunderskud svarende til Danmarks samlede forbrug. Regeringen bruger som grundforudsætning en stort set fast elpris i størrelsesordenen 20 øre/kwh, hvilket er for lidt til at forrente investeringer i ny elkapacitet ligegyldigt om det er vedvarende eller fossil. Regeringen planlægger formentligt ikke bevidst med, at Danmark skal øge sin energiforsyning ved at fyre med mere kul i de eksisterende kraftværker? Det ville i så fald gå stik imod EUs fælles mål om en stadig mere bæredygtig energiforsyning i de kommende år. De nye vedvarende energikilder skal ifølge direktivet om el fra vedvarende energi både gavne miljøet, forsyningssikkerheden og erhvervsudviklingen. Den danske regering har tilsyneladende helt glemt de øvrige mål i oplægget til klimastrategien. Den billigste måde at etablere ny kapacitet med alle kendte teknologier giver en ren produktionspris på ca. 33 øre/kwh. Faktisk er det kun gasfyret kondenskraft og vindkraft, der kan præstere så lave priser. Derfor er det misvisende, når regeringen bruger de 13 øres prisforskel på den postulerede markedspris og omkostningen ved ny elkraft til at Side 2

3 lande på en reduktionspris på 269 kr./ton CO 2 ved brug af vindkraft. Beregningen glemmer, at der skal etableres ny kapacitet. Sammenligningen bør derfor reelt være mellem to typer ny elkapacitet, hvor den ene produktionsform udleder CO 2 og den anden ikke gør. Derfor er reduktionsprisen ved vindkraft rundt regnet 0 kr./ton CO 2 i forhold til det billigste fossile alternativ. VIND GIVER VELFÆRD Regeringen kommer ikke kun fejlagtigt frem til, at vindkraften er en dyr måde at få mere miljø for pengene. Regeringens tal er oven i købet behæftet med så betydelige usikkerheder, at øges elprisen blot 4 øre/kwh, og sænkes realrenten fra 6 pct. til 3 pct. p.a., vil reduktionsprisen ved brug af vindkraft ifølge regeringens egne beregninger falde til 86 kr./ton CO 2. Det er væsentligt under oplæggets pejlemærke om 120 kr./ton CO 2 for indenlandske tiltag. Ved at fokusere ensidigt på CO 2 - prisen udlægger regeringen et røgslør, som skjuler de forureningsskader, der også undgås ved vindkraft. I det store europæiske forskningsprojekt, ExternE, har man opgjort de eksterne omkostninger ved forskellige energiteknologier. Selv hvis man accepterer regeringens høje tal for CO 2 -reduktion, men medregner de eksterne omkostninger som undgås, er vindkraft ikke blot den billigste teknologi til ny elkapacitet den giver i forhold til kulkraften en velfærdsgevinst på kr. for hvert ton CO 2, man reducerer. Det må kaldes en god forretning for samfundet. Når regeringens energipolitik fastlægges, bør der derfor være plads til en fortsættelse af demonstrationsprogrammet for havmøller, og den vedvarende energi bør opprioriteres for udenlandske tiltag. Demonstrationsprogrammet vil både nationalt og globalt give mere miljø for pengene og indeholder vigtige trædesten frem mod at gøre vindkraften endnu billigere. Regeringens egen rapport Udbudsprocedure og vilkår for havvindmøller er et godt sted at starte. SAMSØ VISER VEJEN FREM Samsø har på kun fem år konverteret fuldstændigt til vedvarende energi. Ved at satse målrettet på bæredygtig teknologi er Samsø faktisk nettoeksportør af vedvarende energi. Den nye havvindmøllepark på Paludan Flak producerer vedvarende energi, som Samsø eksporterer som kompensation for den traditionelle energi, der stadig bruges i transportsektoren. Havmølleparken fortrænger årligt ca t CO 2. Side 3

4 STOP EN HALV Tekst og foto af Jakob Lau Holst Servicevognen er på besøg, og møllen står stille. Montørerne har krøjet rotoren på Voldby Møllelaugs mølle en halv gang ud af vinden, og møllens tipbremse er aktiveret. Vejrudsigten siger 3-5 grader og sydvestenvinden blæser med over 12 m/s. Der er masser af vindenergi i luften, men møllen er stoppet, og rotoren krøjet en halv gang ud af vinden. Et serviceprogram har faste terminer, og Voldby Møllelaugs mølle skal have sit store årlige serviceeftersyn.vindformation var med. Det blæser godt, og der er ingen»hokker«i dag. I montørernes fagjargon betyder det, at der ikke er udskrevet ad hoc opgaver i dag for servicemontørerne Søren Sønderlund og John Danielsen. En»hokker«er frit oversat en fejlmeldt mølle, som er stoppet, og som kræver en servicemontør til at starte den igen. Dagens opgave for Søren og John er et planmæssigt eftersyn af Voldby Møllelaugs mølle. Rotoren er stoppet og manuelt krøjet en halv gang ud af vinden. Det tager vindpresset af rotoren, og servicemontørerne kan klatre på arbejde i møllen med en navhøjde på 48 m og en rotordiameter på 48 m. MOMENTER AF RUTINE Foruden en ekstraordinær udskiftning skal John og Søren i dag lave et fuldt eftersyn.»vi skal igennem over hundrede forskellige punkter på tjeklisten. Alle sikkerhedssystemerne skal kontrolleres, alle bevægelige dele bliver smurt, alle filtre udskiftet, og vi laver et visuelt tjek af hele møllen,«fortæller John. Endelig bruger de flere timer på at efterspænde 10 pct. af alle bolte på møllen. Serviceprogrammet har et rotationsforløb, som sikrer, at man i løbet af en tiårsperiode kommer igennem alle bolte på møllen. Servicemontørerne har specialværktøj, som hjælper med at sikre den rigtige efterspænding. Og det er nødvendigt. De flere hundrede bolte, som sidder i samlingen mellem tårnets nederste og øverste del, skal f.eks. efterspændes med et moment på nøjagtig newtonmeter. Hvis man bare tager sin store svensknøgle fra hobbyværktøjskassen, så skal der lægges en hel del vægt i for at få et tilsvarende moment. Faktisk over 500 kg eller rundt Side 4

5 regnet syv montører stablet ude på spidsen af svensknøglen. Det er en både upraktisk og unøjagtig metode, så derfor bruger montørerne hydrauliske spændeværktøjer med indbyggede måleinstrumenter. Andre dele oppe i selve nacellen kan efterspændes med håndværktøj med udveksling.»de hel- og halvårlige serviceeftersyn er selvfølgelig rutinepræget arbejde, men rutinen giver os den fordel, at vi kender alle systemer i hver enkelt mølle,«fortæller John. ET GODT TEAM Montørerne har begge været hos NEG Micon i snart tre år og kørt sammen i mere end to år. John er uddannet mekaniker med en fortid hos flyvevåbnet, hvor han blandt andet har været udstationeret på Cypern og i Kuwait. Søren er elektriker med en fortid hos elforsyningen. De har for nylig også været med til at sætte nye møller op.»nogle gange kan man under servicetjekket godt undre sig over, hvorfor tingene er lavet på en måde frem for en anden. Det var derfor meget nyttigt at få indsigt i, hvorfor vore kolleger gør, som de gør. På den måde lærer man noget nyt hver dag.det er svært at sige hvilken uddannelsesmæssig baggrund, der er bedst i et job som det her. Det vigtigste er nok, at man har prøvet noget andet før og kan tænke selv,«fortæller Søren. John stemmer i:»ja, man skal kunne lidt af hvert. Det er det, som gør vores arbejde så varieret og tilfredsstillende. Vi har utroligt mange forskellige slags opgaver.«bevæbnet med møllens servicepapirer fortsætter han:»der var en hokker på den her mølle for godt tre måneder siden pga. vibrationer. Når der kommer sådan en melding fra computeren, fortæller den om fejlen, men ikke om den præcise årsag. Vi fandt frem til, at vibrationerne skyldtes et problem på friktionsbremsen. Men det kunne også have været is på vingerne eller måske en kortslutning.«sikkerhed FREM FOR ALT»Når man klatrer op og ned så mange gange, som vi gør, så sker der før eller siden et eller andet. Derfor er sikkerhedsudstyret altid på,«fastslår John. Inden man overhovedet kommer ind i møllen skal sikkerhedsudstyret på: sikkerhedssko, klatregrej og hjelm.»selv en lille møtrik slår hårdt, hvis den bliver tabt ned fra flere meters højde,«siger de samstemmende. Montørerne har været igennem en grundig sikkerhedsuddannelse, som udover førstehjælp indeholder emner som løfteteknik, brandslukning, omgang med kemikalier og stærkstrøm. Desuden har de været på et såkaldt nedfiringskursus, så de kan fire sig selv eller makkeren ned, hvis det skulle blive nødvendigt. ONLINE SERVICE Vindmøller har en indbygget computer, som overvåger driften. Det er bl.a. computeren, der sørger for at krøje nacellen, hvis møllens vindmåler viser, at vinden skifter retning. Udover at lave målinger på selve driften, holder computeren også øje med, om møllen kører fejlfrit. Hvis systemet opdager en mulig fejl, lukker computeren møllen ned og sender en rapport til det centrale servicecenter. Hvert andet sekund er der desuden forbindelse mellem computeren i vindmøllen og NEG Micons servicecenter for at sikre, at computeren hele tiden fungerer, som den skal. I servicecenteret kan medarbejderne ud fra møllens fejlrapport og dens servicepapirer forsøge at rette fejlen og genstarte møllen via computerforbindelsen. I de tilfælde, hvor det er for usikkert eller ikke muligt at genstarte møllen fra centralt hold, kontaktes det nærmeste montørteam. Når montørerne har rettet fejlen, bogføres det i møllens servicepapirer, og en rapport sendes ud til møllens ejer, som igen kan glæde sig, når det blæser. I GOD FORM For at komme de 48 m op til nacellen skal man klatre op ad den fastmonterede stiges 175 trin inden i tårnet. Halvvejs oppe er der en lille platform, lige der hvor tårnets øvre og nedre dele er boltet sammen. Desuden er der yderligere to små platforme, hvor man kan hvile sig. På vejen op til nacellen er montørerne fastgjort til en faldsikring på en wire, der hænger langs stigen.»nogen gange bliver man lidt træt i armene, hvis man har været oppe og nede 6-7 gange på en dag,«fortæller Søren.»Derfor plejer vi også at bruge møllens udvendige hejs til at få værktøjet og de tunge dele op, inden vi går i gang.«men egentligt virker stigen ikke som noget særligt problem.»nå, jeg henter lige en kop kaffe,«siger John pludselig og forsvinder ned ad de Side 5

6 Når tipbremsens hydraulik skal efterses, kan servicemontøren stå på en platform 2 m nede i en af vingerne. Montørerne har altid faldsikring på uden for nacellen. 175 trin. Kun 20 minutter tidligere har han været nede efter et stykke værktøj, som ikke kom op med hejsen. Fysikken er i orden. KEMI PÅ HØJT NIVEAU De små tomandshold tilbringer mange timer meget tæt sammen. Selvom der ikke er klaustrofobisk trangt i nacellen, så er der heller ikke plads til de store armbevægelser. Mens John og Søren arbejder, sidder de næsten på lårene af hinanden for at få plads. Som den ene siger i frokostpausen:»man skal ikke være genert heroppe i nacellen.«montørerne arbejder efter en særlig ordning, hvor de er på arbejde syv dage og har fri syv dage. Deres normale arbejdsdag er 7-18, men det hænder, at de ikke kommer hjem før klokken 22 om aftenen.»jeg henter som regel John, før vi møder. Når man også tager vores transport med, så bliver det til mange timer, vi er sammen,«bemærker Søren. En arbejdsuge på timer er ikke unormal. Men de er begge meget tilfredse med deres arbejde. John fortæller:»jeg ville ikke bryde mig om at skulle tilbage til en normal arbejdsuge, hvor man kun har to dages weekend. På den her måde har jeg faktisk mere tid til mine fem børn og fritidslandbruget. Selvom det er klart, at familien stort set ikke ser os, de uger vi er på arbejde.«en GAMMEL HOKKER For tre måneder siden var der en»hokker«på Voldby Møllelaugs mølle, som blev ordnet med en midlertidig reparation. En hokker er servicemontørernes jargon for en mølle, som er stoppet, og som har brug for en montør for at blive genstartet. Som en del af vedligeholdelseskontrakten skal møllen derfor oveni serviceeftersynet nu have skiftet en 83 kg tung friktionsbremse på den såkaldte krøjemekanisme. Krøjemekanismen drejer møllens nacelle, så at rotoren altid står vinkelret på vinden. På moderne møller bruger man tvangskrøjning, hvor små elektromotorer og gear krøjer møllen op til flere gange i minuttet. På den måde udnytter møllen vindenergien optimalt og minimerer det slid, som opstår, hvis rotoren kører skævt på vinden. Friktionsbremsen, som skal skiftes, holder nacellen låst mellem krøjningerne for at minimere belastningerne på de bevægelige dele. Den 83 kg tunge friktionsbremse lirkes på plads med hjælp fra en lille kran installeret til formålet. Side 6

7 Halvvejs oppe, men der er stadig langt til toppen. Side 7

8 MED TURISTENS ØJNE Af Katrine Sandstrøm SØREN KROHN Side 8

9 Der er godt nyt til borgmesteren i Nysted på Lolland, hvor man går med planer om at oprette et besøgscenter til den kommende havvindmøllepark på Rødsand. En ny skotsk undersøgelse viser nemlig, at turisme og vindmøller med fordel kan kædes sammen. Ni ud af ti af de adspurgte turister siger, at vindmøllerne har haft ingen eller en positiv effekt på deres besøg. Faktisk ville otte ud af ti være interesserede i at besøge et eventuelt besøgscenter i en vindmøllepark. Hvert år tiltrækker det skotske højland mange turister, men de kommer ikke kun for at smage single malt whisky og høre mænd i kilt spille sækkepibe. En af Skotlands hovedattraktioner er den smukke natur: Saftigt grønne bakker, der rejser sig dramatisk i landskabet, af og til kronet med en borgruin fra en svunden tid, dengang mænd var mænd, og bakkedalene genlød af sværdklinger, der mødtes i heftig duel. Men de rullende bakker har ikke kun turismen som en væsentlig ressource de stormfulde højder gør samtidig, at Skotland har nogle af Europas bedste vindressourcer. Spørgsmålet er så, om de to interesser er modstridende om turister vil synes, at vindmøller skæmmer landskabet? En ny undersøgelse tyder på, at der ikke er nogle problemer i den retning. Snarere tværtimod. NATUR OG MØLLER Over 300 turister i Argyll & Bute i det naturskønne skotske højland er blevet interviewet i undersøgelsen, der er fra september Selvom størsteparten af turisterne har besøgt områder med vindmølleparker, var kun to ud af fem turister klar over deres eksistens. Blandt disse mente 43 pct., at vindmøller havde en positiv effekt på deres indtryk af Argyll som turistmål. Ligeledes mente 43 pct., at effekten var lige positiv og negativ, mens kun 8 pct. følte, at møllerne havde en negativ effekt. Næsten samtlige adspurgte turister sagde, at vindmøllernes tilstedeværelse ikke havde nogen indflydelse på, hvorvidt de ville besøge Argyll igen. Herudover stillede otte ud af ti turister sig generelt positive overfor muligheden for at bruge en dag på et besøgscenter i en vindmøllepark. TURISTATTRAKTION»Dette fastslår én gang for alle, hvad KILDE: Undersøgelsen blev udført af MORI Scotland for British Wind Energy Association og Scottish Renewables Forum. Personlige interviews blev foretaget med 307 turister i Argyll & Bute (Tarbet, Inverary, Oban, Campbeltown og Lochgilphead) i september har været kendt længe i vindkraftbranchen, nemlig at vindmølleparker er populære og kan blive turistattraktioner i sig selv,«udtaler direktøren for den britiske vindkraftorganisation, BWEA, Nick Goodall, om den skotske undersøgelses resultater.»dette er naturligvis godt nyt for industrien, ikke bare i Skotland, men i hele Storbritannien.«Også andre steder i branchen er undersøgelsens resultater blevet vel modtaget. ScottishPower er Storbritanniens største projektudvikler af vindkraft, og her er man selvfølgelig glad for undersøgelsen. I planlægningen af firmaets største vindmølleparker indgår allerede besøgscentre, der kan imødekomme interessen fra offentligheden. Fra Scottish Renewables Forum udtaler direktør Rob Forrest:»Denne undersøgelse afliver myten om, at turister bliver skræmt væk af vindmølleparker i naturskønne områder. Skotland har potentialet til at blive vindenergiens centrum i Europa, da vi har de bedste vindressourcer. Vi kan udnytte disse ressourcer til gavn for økonomien, miljøet og nu turismen.«side 9

10 VINDMØLLER PÅ SLANKEKUR Af Claus Bøjle Møller når størrelsen af en konstruktion fordobles, så vokser vægten med 2 x 2 x 2 i alt otte gange fordi både længde, bredde og højde fordobles. Totalvægten for en mølle med en rotordiameter på 29 m var i 1993 typisk 26 t. Et overslag ud fra tommelfingerreglen viser, at en mølle med en rotordiameter på 80 m skulle veje omkring 546 t. Men en mølle med denne diameter vejer i dag kun 263 t. Det er altså lykkedes at undgå, at møllevægten er eksploderet, selv om møllerne har haft kraftigt vokseværk. En anden vinkel på en vindmølles vægt er rotorens vægt i forhold til rotorarealet. Selvom hvert rotorblad er vokset fra 14,5 m til 40 m på den moderne mølle, er vægten pr. m 2 rotorareal uændret. Det er en imponerende udvikling for en konstruktion som et rotorblad, der kun er fastgjort i den ene ende. I takt med at længden øges, stiger belastningen fra vingens egenvægt nemlig kraftigt, fordi vægten flyttes længere væk fra rotorens centrum. At møllerne har kunnet slanke sig, har altså stor konstruktionsmæssig betydning, men udviklingen er også drevet af fabrikanternes ønske om at mindske forbruget af materialer samt lette transport og montering. Nyere vindmøller er højere, slankere og i det hele taget mere elegante end ældre møller. Selvom der i de senere år har været fokus på at designe og placere møllerne, så de falder bedre ind i landskabet, er det ikke hele forklaringen vindmøllerne har faktisk slanket sig. Vindmøllerne er vokset markant både i højden og i størrelsen af det rotorareal, der høster vindenergien. Eksempelvis er rotordiameteren for større kommercielle møller i løbet af de sidste ti år fordoblet fra omkring 30 m til 60 m, dvs. rotorarealet er firedoblet. En tommelfingerregel siger, at SLANKEOPSKRIFTEN Hvordan er det så lykkedes at slanke møllerne? Peter Hjuler Jensen fra Vindenergiafdelingen på Forskningscenter Risø forklarer:»erfaringen med vindkraft gennem de sidste 30 år har resulteret i en bedre kortlægning af vindforholdene. Det har givet bedre indblik i de belastninger, som møllerne udsættes for gennem deres levetid, hvilket igen har ført til stadig bedre beregningsmodeller. I udviklingsforløbet kan vi i dag give en meget mere nøjagtig beskrivelse af møllernes svingninger i vinden. Det har i kombination med forbedrede materialer og ikke mindst en bedre forståelse af materialernes styrke sat os i stand til at trimme materialeforbruget væsentligt i forhold til den sikkerhedsmæssige overdimensionering, der fandt sted for år siden.«tættere PÅ GRÆNSEN Kravene til fabrikanternes udviklingsfolk, når de slår stregerne til en ny og slankere mølle, ser umiddelbart Side 10

11 simple og rimelige ud. Vindens belastning af møllekonstruktionen skal opvejes af dens styrke og smidighed. Men der skal godkendes mange mellemregninger, før møllebyggerne får deres typegodkendelse af møllen. Derfor opbygger ingeniørerne en forenklet matematisk model af møllen, som modtager kræfterne fra vinden. Modellen fodres med et statistisk billede af de vindforhold, den skal godkendes til dvs. en vis sandsynlighed for bestemte vindstyrker, vindstød og turbulens. Efter mange kørsler med modellen er de statistiske vinddata blevet til et billede af de belastninger, møllen udsættes for. Ingeniørerne er i dag meget gode til både at måle og regne på samspillet mellem vind og mølle, men for at sikkerheden skal være i top ganges møllens materialetykkelser stadig med nogle sikkerhedsfaktorer i ingeniørernes fagjargon kaldet partialkoefficienter. Den bedre forståelse af belastningerne og materialernes styrke betyder imidlertid, at partialkoefficienterne er blevet væsentlig reducerede. Udviklerne tør altså i dag gå tættere på materialernes teoretiske styrke. senere Tjæreborgmøllen, som med effekter på hhv. 600 kw og 2 MW var meget store møller for deres tid. De to lejre af fabrikanter og forskere var ikke just perlevenner i de år. Mange i fabrikantmiljøet så forskernes arbejde som spild af penge, for møllerne fungerede godt og kunne frem for alt fremstilles til en rimelig pris. Ved en møllestørrelse omkring 300 kw kom udviklingen dog ind i et dødvande. TOMMELFINGRE I VEJEN»De tommelfingerregler, fabrikanterne brugte, fungerede fint i begyndelsen, men de var langt hen ad vejen noget tvivlsomt funderede. Derfor var man nødt til at være meget konservativ i designangivelserne, og møllerne var voldsomt overdimensionerede. Det var ikke holdbart, efterhånden som møllerne blev større,«fortæller Stig Øye fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han står bag FLEX-programmet et af de mest anvendte beregningsprogrammer til vindmøller. Udviklingen gik som bekendt ikke i stå ved 300 kw, for dagens prototyper er mere end ti gange større.»fabrikanterne stod lidt på herrens mark mht., hvordan de skulle regne på møllerne for at leve op til typegodkendelsen, der ikke tillader brugen af tommelfingerregler ved møller med over ca. 30 m i rotordiameter,«husker Stig Øye.»Men på det tidspunkt havde vi udviklet et næsten komplet beregningsværktøj, som vi selv havde tillid til.«naturligt SLANKE I dag bruger stort set alle vindmøllefabrikanter i verden efterkommerne af de programmer, som blev udviklet på DTU og Forskningscenter Risø gennem 80erne og 90erne. Programmerne er en væsentlig del af den produktudvikling, der sikrer, at vindmøllerne holder den slanke linie. For Flemming Rasmussen, der er programleder for aeroelastisk design på Forskningscenter Risø, er slankekuren ret enkel:»når møllerne vokser, er svaret i dag ikke blot at gøre de enkelte dele stærkere. Det handler om at forstå de fysiske fænomener, så vi arbejder med naturen og ikke imod den.«kulturkløft Før der overhovedet var snak om partialkoefficienter, blev der sidst i 70erne og først i 80erne udviklet mange små møller i Danmark. Det førte til et gennembrud for den moderne vindkraft. Møllerne byggede ikke på indviklede beregninger, men var resultatet af fabrikanternes egne forsøg og tommelfingerregler, som efterhånden blev udviklet. Sideløbende med smedemestrenes udvikling foregik der i Danmark en videnskabelig udvikling af modeller til beregning af belastningerne på møllerne. Den udvikling var baseret på målinger på de såkaldte elværksmøller de to Nibemøller og Vindmølleudviklerne bruger avancerede programmer til at beregne, hvordan møllen svinger i vinden. Resultaterne kan bruges til at mindske møllens vægt. Den røde kurve viser den bane, som spidsen af det ene rotorblad følger ved en bestemt svingningstype. Simuleringen er foretaget af Forskningscenter Risø med programmet HAWC. FORSKNINGSCENTER RISØ Side 11

12 FORSKERE I MODELKONKURRENCE Af Claus Bøjle Møller Det er danske computermodeller, som bestemmer, hvordan fremtidens vindmøller skal konstrueres. Modellerne bygger på mere end 25 års erfaring.de vidner om, at danske forskere inden for aerodynamik og vindmøllekonstruktioner er i den absolutte verdenselite. Når vinden blæser omkring en vindmølle, belastes dens forskellige komponenter tårnet, vingerne og nacellen af de kræfter, som overføres fra vinden. Det skal den være bygget til at modstå. Her kan computermodeller være en stor hjælp. Modellerne kan bruges til at besvare spørgsmål såsom: Hvor kraftigt skal tårn og rotorblade konstrueres, hvilke materialer er stærke nok, og hvordan skal møllens omløbshastighed reguleres for at undgå for store belastninger? VIRTUELLE SENSORER Det er forskernes forståelse af den avancerede fysik bag strømninger og svingninger, som gør det muligt at svare på disse spørgsmål. Programmerne er i sig selv kun regnemaskiner med et automatiseret system af matematik, der beskriver forskernes samlede viden om samspillet mellem vind og vindmølle. Når programmerne bruges, svarer det til at anbringe måleudstyr med f.eks. 100 sensorer i vigtige Beregningsmodellen FLEX fodres med data for vindhastigheden gennem en vis periode. Her er vist et eksempel med normale vindforhold i 60 sekunder. Den producerede effekt og nogle af de resulterende belastninger på møllen ses på de nederste kurver. punkter på møllen, hvor de registrerer belastningen fra vinden. De virtuelle sensorer har dog en lille målefejl, fordi modellerne gør brug af nogle forsimplinger. Derfor er det stadig nødvendigt at verificere resultaterne med målinger på virkelige vindmøller for at kunne justere beregningerne. Programmernes styrke er, at de reducerer antallet af målinger, samtidig med at de regner meget hurtigere, end udviklerne kan i hånden og herefter præsenterer de resultatet på en overskuelig form. Ingen beregningsresultater er dog bedre end de modeller, de stammer Denne serie viser en fejlsituation, hvor generatoren falder ud, og møllen bremses. Bemærk f.eks., hvordan tårnet stadig svinger (nederste kurve), selv efter møllen er bremset helt (tredje øverste kurve). STIG ØYE Side 12

13 STIG ØYE fra. Derfor er det vigtigt, at fabrikanterne forstår at lave en præcis matematisk beskrivelse af deres møller og avancerede elektroniske styresystemer. FRA FIX TIL FLEX»De første modeller fokuserede på de aerodynamiske kræfter fra vinden på rotorbladene,«fortæller Stig Øye fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.»Jeg startede med en model, som jeg kaldte FIX, fordi den regnede på et enkelt rotorblad, der var fastgjort ved roden. Men for at få fornuftige resultater fandt jeg hurtigt ud af, at man er nødt til at modellere hele møllen. Og sådan blev programmet FLEX født.«flex regner med rotorbladene som fleksible elementer af møllen, der kan svinge i forhold til møllens øvrige dele. Seneste nyudvikling i programmet er et elastisk havmøllefundament, der bevæger sig, når bølgerne slår ind mod det. En vindmølle svinger nemlig hele tiden, når det blæser. Omfanget af svingningerne afhænger af vindstyrken, hvor kraftigt og hurtigt vinden varierer, samt om møllen er under start eller nedbremsning. Faktisk svinger tårnet, rotorbladene, generatoren osv. på forskellige måder, som påvirker hinanden. En af de farligste situationer, der kan opstå, er, at de begynder at svinge i takt. Sker det, at vinger og tårn svinger i takt, så forstærkes svingningerne det kaldes resonans og der er risiko for, at svingningerne bliver så kraftige, at vingerne rammer tårnet, eller tårnet kollapser. Ved hjælp af computermodeller som FLEX kan de enkelte dele af møllen designes, så den slags udæmpede svingninger undgås. UNDGÅ UDMATTELSE Et af hovedformålene med beregningerne er at sikre, at møllen kan holde til de mange svingninger, den udsættes for i løbet af sin levetid. Svingningerne svækker nemlig langsomt materialerne overalt i møllen og vil med tiden føre til det, der i fagsproget kaldes et udmattelsesbrud.»med programmet simulerer man enkeltvis en række typiske driftssituationer. Hver situation ganges med dens forventede varighed i løbet af møllens levetid og alle belastningerne lægges så sammen. På den måde beregnes den totale udmattelsesbelastning. Resultatet skal være inden for materialernes holdbarhed med en vis sikkerhedsmargin,«forklarer Stig Øye. Vindmøllen belastes af et vindfelt, som er vist til venstre, hvor længden af pilene viser vindhastigheden. Møllen er matematisk beskrevet som en række dele, der mødes i knudepunkter ( ), hvor de kan svinge i forhold til hinanden. TJEK VED KONKURRENCE Forskningscenter Risø har udviklet et program ved navn HAWC, der i store træk svarer til FLEX. DTU og Risø konkurrerer med hinanden og forskere fra andre lande om at regne mest rigtigt, dvs. om at udvikle det program, der simulerer virkeligheden bedst muligt. Det er en vanskelig disciplin, for det er svært at vurdere, hvad det rigtige resultat er, også selvom man har målinger på rigtige møller at sammenligne med.»det skyldes bl.a., at vindmålinger kun foretages i ét eller ganske få punkter, så man ved ikke nøjagtigt, hvordan vindfeltet har været over hele rotorfladen,«siger Stig Øye. Trods usikkerheden er det muligt at lave sammenligninger, og her ligger de danske forskeres resultater helt i top. Et andet kvalitetsstempel er de mange danske vindmøller, der for hvert år de bliver ældre bekræfter, at man kan regne med de danske modeller. Side 13

14 ELLEHAMMERS VINDMOTOR Af Benny Jørgensen Figuren viser effektkurven for Ellehammers mølle, dvs. sammenhængen mellem vindhastigheden og elproduktionen. Møllens effektivitet er ved en vindhastighed på 8 m/s cirka 5 pct. En moderne vindmølle kan ved 8 m/s omdanne 48 pct. af vindens energi til el. Den teoretisk maksimale effektivitet for en vindmølle er 59 pct. (Betz' lov). STATENS REDSKABSPRØVER DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Ellehammers laboratorium på Kildegårdsvej i Hellerup Den store danske opfinder Jacob Christian Hansen-Ellehammer opfandt andet end flyvemaskiner og motorcykler. Han var også vindmøllepioner. Jacob Ellehammer ( ) var den første europæer, der fløj med et fly. Det skete den 12. september Hvad færre ved er, at han også opfandt meget andet herunder en vindmølle. Ellehammers vindmølle blev opført i 1920 og lå ved hans laboratorium på Kildegårdsvej i Hellerup.»Vindmøllen havde et karakteristisk udseende med en stor kegle foran rotoren. Desuden bestod rotoren af to vingehjul, der løb hver sin vej rundt. På det forreste vingehjul sad 20 skovle og på det bageste 40 skovle,«fortæller Ellehammers 93-årige søn Hans Ellehammer. Han er direktør for Ellehammers Laboratorium A/S i Glostrup, hvor den gamle 110 V generator fra vindmøllen stadig står i dag. KEGLEN I CENTRUM Ideen med keglen er at samle vinden og dirigere den ud til periferien, hvor den anvendes bedst muligt. Det er i virkeligheden vægtstangsprincippet, at det er lettere at bruge en lang løftestang frem for en kort løftestang. Det meste af den vind, der rammer keglen, bliver ført ud til skovlbladene på vingehjulene. Det kan sammenlignes med, at man ved en dæmning samler vandet, og leder Side 14 det hen til turbinerne. Vinden får også en større hastighed, når den presses ud mod keglens kant. På den måde skubber vinden til skov- DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Ellehammers vindmotor

15 lene, som drejer det forreste vingehjul rundt. Det ekstra vingehjul på Ellehammers vindmølle opfanger den afbøjede vind fra det første vingehjul. For moderne møller er energien i den afbøjede vind så lille, at det bedst kan betale sig at se bort fra den. På moderne møller udnytter rotoren vindens energi ligesom vingerne på et fly. Rotoren løber så hurtigt rundt, at den i princippet fanger al den vind, som passerer den. EN BRANDSTORM Man vil i dag især af sikkerhedsgrunde næppe bygge store møller af Ellehammers type. Keglen vil med sit store areal give anledning til for store belastninger især ved høje vindhastigheder. Problemet med ekstreme belastninger er kendt af alle møllebyggere, og også Ellehammer oplevede det.»jeg kan huske, vi havde en brandstorm en gang. Der var en bremse på akslen, men den var ved at skride lidt. Så måtte jeg kravle op i møllen for at koble de to modsatgående vinger sammen med en kæde. Det er noget, jeg kan huske i hvert fald,«beretter Hans Ellehammer. Dansk Patent Nr Bekendtgjort den 16. Juni 1919:»Vindmotor, karakteriseret ved, at Vindfanget i Form af en Skovlkrans med i radiel Retning korte Skovle er beliggende i den Vindkastzone, der findes ved Grunfladen af et i Vindretningen liggende mangekantet eller rundt Legeme, der helst maa være af trekantet Længdesnit med mod Vinden vendende spids Topvinkel.«JOURNALISTER... Hans Ellehammer fortæller videre:»under krigen arbejdede min far på at konstruere en elektrisk bil drevet af DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Ellehammer viser de vindopladede akkumulatorer frem i den elektriske bil. akkumulatorer opladet med energi fra vindmotoren. Der var jo knaphed på benzin. En journalist fik nys om det, men far ville ikke give ham oplysninger tyskerne behøvede jo ikke at få noget at vide. Journalisten fandt selv på en historie, og hans blad bragte en artikel med den sensationelle meddelelse, at nu havde Ellehammer konstrueret en bil med en»ventilator«oven på det ærgrede min far meget. Heldigvis reddede vi situationen ved at få Berlingske Tidendes Billedblad til at bringe den sande historie: Man kan ikke nøjes med en ventilator, man skal bruge en 15 m høj vindmølle.«statens Redskabsprøver udgav frem til 2. verdenskrig beskrivelser og test af landbrugsmaskiner, herunder vindmøller. I den 36. Beretning (Pris 2 Kroner), udgivet i 1925, beskrives Ellehammers vindmotor. Beskrivelsen starter således:»ellehammers Vindmølle eller Vindturbine er bygget (se hostaaende Fotografi) efter et helt andet Princip end de sædvanlige Vindmøller. For det første bestaar Møllen af to Vingehjul af samme Diameter med krumme Vindbrædder, der løber hver sin Vej rundt, saaledes at det forreste Hjul danner Ledeskovle for det bageste. Dernæst er der foran Vindturbinen anbragt en Kegle med Spidsen fremad, saaledes at den Strøm, der ellers vilde ramme Vindturbinens centrale Parti, nu tvinges ud til Periferien og med stor Hastighed smyger om Keglens Rand, hvor Vindturbinens Skovle er anbragt.«beretningen i Statens Redskabsprøver er meget detaljeret. Blandt de mange oplysninger kan man læse sig til, at vindforholdene ved Ellehammers Laboratorium i Hellerup ikke var for gode. Der er også en effektkurve for møllen. Ved en vindhastighed på 12 m/s leveredes f.eks. en effekt på lidt over 1 kw. Diameteren på vingehjulene angives til 3,95 m og»vindbrædderne eller Skovlene«til en længde på 0,5 m. Side 15

16 VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T F E I Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr VAKUUMKRAFT? IKKE I MIN BAGHAVE! Af Anja Pedersen Nogle englændere synes at mene, at man kan få ny energi af at støvsuge! Men flere end hver tiende er modstandere af vakuumkraft i deres baghave. The Royal Society for the Protection of Birds, den britiske pendant til Dansk Ornitologisk Forening, foretog i 2001 en undersøgelse af, hvilke energikilder englænderne foretrækker. Undersøgelsens overordnede konklusion var, at elektricitet produceret af vedvarende energikilder er det foretrukne frem for atomkraft og fossile brændsler. Et godt eksempel på NIMBY-fænomenet (Not In My Back Yard - ikke i min baghave) kunne også findes i undersøgelsen. De adspurgte blev forelagt forskellige energiformer og skulle bl.a. svare på, hvorvidt de kendte den pågældende energiform, og om de ville have den indenfor en radius af 5 km fra deres hjem. En af energiformerne var vakuumenergi. Energiformen findes ikke, men blev inkluderet i undersøgelsen for at illustrere, at nogle mennesker ikke vil have noget som helst opstillet i nærheden af dem, lige meget om de kender det eller ej. 4 pct. af de adspurgte havde hørt om vakuumenergi, 2 pct. mente, at vakuumkraftværker skulle bygges i Storbritannien, mens hele 11 pct. ikke ville have et vakuumkraftværk opstillet i nærheden af deres hjem. Til sammenligning havde 64 pct. hørt om vindmøller på land, 52 pct. mente, at landmøller skulle opstilles i Storbritannien, mens 14 pct. ikke ville have dem i nærheden af deres hjem.

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller

CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000. Temadag om mini- og husstandsmøller CIRKEL ENERGI Præsenterer Evance Wind Iskra R9000 Temadag om mini- og husstandsmøller Evance Winds Historie Grundlagt i 1999 stor vind fra Carter, alle arbejder stadig hos Evance. Forskning og udvikling

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle

Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle Ansøgning om byggetilladelse til P35-2/15kW husstandsvindmølle Ny Fredensborg Skole Egevangen 3 B 2980 Kokkedal Byggetilladelse Der ansøges om tilladelse til opstilling af en 15kW husstandsvindmølle på:

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG

OSIRIS 10 10 KW VINDMØLLE SEPEEG 10 KW VINDMØLLE SEPEEG SOL VIND LED DESIGN OG TEKNIK Direkte dreven 10 kw vindmølle, som kombinerer den nyeste teknologi med solid, gennemprøvet mekanik Osiris 10 er en vindretningsorienteret (downwind)

Læs mere

Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion

Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion Vindmøller - Krøjefejl og Energiproduktion Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk Marts 2013 Indhold Indledning

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

Beretning 2014. Produktion

Beretning 2014. Produktion Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3

1.0 Møllens hovedtræk... 3. 1.1 Regler... 3 Brochure KVA Vind 6 Indholdsfortegnelse 1.0 Møllens hovedtræk... 3 1.1 Regler... 3 2.0 Beskrivelse af KVA Vind 6... 4 3.0 Tegning af KVA Vind 6 på 20.5m mast... 5 4.0 Tegning af fundament til 20.5m mast...

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi Vingeteknologisk innovation 3 44 meter førende vingeteknologi I vores bestræbelser på at forøge effektiviteten for vores V90-3,0 MW mølle har vi foretaget gennemgribende

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

KVA VIND 10. Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold!

KVA VIND 10. Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold! KVA VIND 10 10 kw husstandsvindmølle > Nyt, kompakt design > Større vingefang > Høj effektivitet > Meget lydsvag Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej

Læs mere

Højtydende, effektiv husstandsmølle

Højtydende, effektiv husstandsmølle Højtydende, effektiv husstandsmølle Gaia-Wind: en etableret designer og producent af husstandsmøller for husstande i landzonen og eventuelt tilknyttet virksomhed samt ikke-kommercielle institutioner www.gaia-wind.com

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE

PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PROJEKTBESKRIVELSE OPSTILLING AF EN GAIA- WIND 133 10 KW HUSSTANDSVINDMØLLE PLACERING: SAGS NUMMER: DATO OG INITIALER: Horsens Hedegårdsvej 2 CE- 0838 20140812/KAB 9520 Skørping Side: 1 af 10 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller

Kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller Kriterier for fabrikantdrevne områder til prototypevindmøller Dato: 07.06.10 Kriterier Behov for fabrikantdrevne områder frem til 2020 Hvad skal/bør afprøves på et fabrikantdrevet testområde Beskrivelse

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Sikkerhed og frihed. Mandskabskurve til HMF-kraner

Sikkerhed og frihed. Mandskabskurve til HMF-kraner Sikkerhed og frihed Mandskabskurve til HMF-kraner Arbejdsfrihed i højden En mandskabskurv også kaldet en MEWP (Mobile Elevating Work Platform) er det ideelle værktøj, når der skal arbejdes i højden. Fordelene

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power

Siemens Power Generation 2005. All Rights Reserved. Siemens Wind Power Siemens Wind Power Produktions- og administrationsbygninger i Brande Siemens Wind Power s hovedkontor har ligget i Brande siden 1980 Den nuværende kontorbygning blev bygget i 2001 Udvidelse med 15,000

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns

Læs mere

Beretning 2015. Produktion

Beretning 2015. Produktion Beretning 2015 Produktion 2015 blev et produktionsår med en samlet produktion på 4.083.754 kwh. December blev årets bedste måned med en flot produktion på 495.535 kw. Alt i alt et tilfredsstillende år

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Stikord fra programmet. En vindmølle ved næppe, den er designet og godkendt til at holde

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Godkendelse af vindmøller med et rotorareal på 40 m 2 og derunder og med en eleffekt på maksimalt 25 kw (Husstandsmøller).

Godkendelse af vindmøller med et rotorareal på 40 m 2 og derunder og med en eleffekt på maksimalt 25 kw (Husstandsmøller). 1. maj 2009 Godkendelse af vindmøller med et rotorareal på 40 m 2 og derunder og med en eleffekt på maksimalt 25 kw (Husstandsmøller). Som en undtagelse fra de gældende regler i bekendtgørelse nr. 651

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Vindenergi en gammel teknologi med nye udfordringer

Vindenergi en gammel teknologi med nye udfordringer en gammel teknologi med nye udfordringer Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet IFA Fysiklærerdag 2013 Vindturbinefysik En gammel teknologi Den moderne turbine Turbinens vekselvirkning med

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

NR 32 JUNI 2003 VINDFORMATION

NR 32 JUNI 2003 VINDFORMATION NR 32 JUNI 2003 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION L E D E R MEST FOR PENGENE Inden de første havmølleparker kommer i udbud, skal fundamentet være i orden. Erfaringer

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg 0.1 Vindens energi 0.1. VINDENS ENERGI I dette afsnit... En vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til rotationsenergi ved at nedbremse vinden, således at hastigheden er mindre efter at rotorskiven

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Åbent hus på DTU Risø Campus

Åbent hus på DTU Risø Campus Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Foreløbig produktionsvurdering af 4 alternative placeringer.

Foreløbig produktionsvurdering af 4 alternative placeringer. Samsø Havmøllepark Foreløbig produktionsvurdering af 4 alternative placeringer. Ole Rathmann Afd. for Vindenergi og Atmosfærefysik Forskningscenter Risø December 1998 1. BAGGRUND. Denne rapport indgår

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com

V112-3.0 MW. Én vindmølle til én verden. vestas.com V112-3.0 MW Én vindmølle til én verden vestas.com VI LEVERER DEN ØNSKEDE VINDKRAFT ÉN HØJTYDENDE OG PÅLIDELIG VINDMØLLE TIL ÉN VERDEN Højtydende og pålidelig V112-3,0 MW er en højtydende og pålidelig

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Driftssikker Vindmølle

Driftssikker Vindmølle Driftssikker Vindmølle Kingspan Wind er det seneste produkt i Kingspan Groups miljøvenlige sortiment. Resultatet af 30 års forskning, udvikling og innovation med installationer i mere end 60 lande og på

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere