Re- Think havneplanlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Re- Think havneplanlægningen"

Transkript

1 Re- Think havneplanlægningen Med projektet Århus Nordhavn som eksempel, tegner der sig efterhånden et ret entydigt billede af en havneplanlægning landet over, der både er lidt uforstandig og tillige en smule grisk i økonomisk forstand. Og her står Århus bestemt ikke alene. Men havneprojektet i Århus Nord karakteriserer ganske godt nogle af de faldgruber, som havneplanlægningen står overfor. Derfor er eksemplet lærerigt, uden at være enestående. Til gengæld tyder noget på, at byrådet i Århus måske vil forsøge at ændre kursen; det er særdeles positivt. Af Dennis Lund Selv om havneprojekterne rundt omkring i landet ligger lidt stille lige nu og den sidste rest af is netop er forsvundet, så er der fortsat en del arealer tilbage, som står på spring ved næste økonomiske opsving, det opsving som BYPLAN i 2008 forudsagde ville tage flere år, men andre mente ville være på trapperne året efter. Men hvad har vi lært, eller burde have lært, af byudviklingen på havnen ind til videre? Århus Nordhavn går i tænkebox Århus Nordhavn er stadig på tegnebrættet, men strukturen er fastlagt, spunsen sat, kanaler er gravet ud og andet opfyldt, enkelte bygninger er på vej op over terræn og andre er tæt på, -men så er man gået i tænkebox, fordi man er blevet i tvivl; i tvivl om hvorvidt planen skal gentænkes, inden de næste etaper går i gang. Det er både modigt og fornuftigt. Måske er der mulighed for justeringer inden næste opsving evt. måtte komme? Der er imidlertid en række forhold, som går igen i dette og flere andre havneprojekter, og som ikke medvirker til al det byliv, som alle havneprojekter bevidstløst taler om. Kodeordene til udvikling af interessant havneplanlægning er ikke funktio- nalismens regler om gangafstand til busstop, oplandets størrelser for nærbutikker, P-antal pr husstand, sol/skygge-diagrammer for boligens belysning, trafiktællinger, der skal indikere fremkommelighed eller m 2 legeareal pr. barn. Disse regler kan benyttes, når man formgiver som om byen var en maskine. Kodeordene er ej heller de mere bløde planlæggeres udprægede omsorg for det sociale liv udtrykt igennem begreber som mangfoldighed, variation, oplevelse, bevægelse, leg og læring, udfoldelse og udeservering. Disse fortrinlige kvaliteter dukker bare ikke op af sig selv. De skal formidles gennem fysikken, gennem velproportionerede byrum, gennem visse funktionelle sammenstillinger af aktiviteter og handelsliv, gennem et byhieraki og små irregulære nicher og sprækker i bymassen, som lader sig udnytte mere eller mindre spontant og holder vinden ude. Disse forhold planlægges som sagt ikke via specifikke normer eller ved, at byrådet påkalder sig ejerskab og andet åndemageri til projektet. Hvis det overhovedet lader sig gøre at planlægge det uplanlagte, som ret beset er kontra-logisk, sker det bedst igennem 28

2 en grundlæggende forståelse af de fysiske begreber som: skala, fladegeometri, infrastruktur, tæthed, gadeplan og materialitet. Sytråden, den gamle kystlinie Nordhavnsplanen for Århus blev til for mere end 10 år siden på baggrund af en arkitektkonkurrence. Planens hovedidé med at gentegne den gamle kystlinie, som en gravet smal kanal mellem den gamle by og alle de opfyldte havnearealer er et usvigeligt stærkt træk, som både indfører et nyt og dog historisk element, og som skaber en overgang, en slags helle, mellem midtby og havn langs en i forvejen voldsom infrastruktur, en infrastruktur som de fleste havneområder har mellem sig og byen. I dette tilfælde består den både af vej og jernbane. Her kan sytråden /kanalen gøre underværker ved en nænsom byarkitektonisk formgivning og den kan i sit forløb varieres fra bykvarter til bykvarter - om man vil. Desuden etablerer kanal-linien en forbindelse for cyklister i et hurtigt nord-sydgående spor. Dette er utvivlsomt helhedsplanens største kvaliteter. Pointen er, at en så basal hovedidé savnes i de fleste andre havneprojekter, hvor almindelige kontorhuse og boliger blot sættes i system på den store havneflade. Men sytråden kan selvfølgelig ikke klare alle problemer. Den kan kun virke formidlende i overgangen fra by til havn; i støbeskellet, der hvor alle havnebyer traditionelt har problemer. Men ude på havnefladen, 29

3 hvor det blæser livligt, og der ikke er meget at støtte sig til, her må man selv udlægge sin grammatik for byens konstruktion eller rekonstruktion. Og det er her, at man skal benytte de førnævnte begreber, som ledetråde. Skala Det er en næsten vedtaget arkitektonisk regel, at byggeri tæt på vandet og langs et større havnerum gør det muligt at bygge højere og større, fordi havnerummet kan optage de store voluminer. Det er muligvis rigtigt set som et snitbillede gennem havnebyen. Som sådan yder vandfladen en modvægt til bygningernes skala. Man kan også sige, at den store vandflade kompenserer for tætheden inde på land. Men hvis ikke hele byen rejser sig som sydspidsen på Manhattan og udgør ét stort volumen med få gadesprækker, så kan de store bygninger på havnekanten komme til at ligne isolerede monolitter, der er ved at falde overbord. De bliver solister på kajen og indgår ikke som musikere i et orkester af bygninger. Den risiko er Århus Nordhavn desværre ved at løbe ind i uagtet bygningernes enkeltstående arkitektoniske kvaliteter, så der ikke er nogen by, men kun huse på en flade som isolerede brikker på et skakbræt. Byen har mistet øjemålet og samhørighed. Ønsket om den store skala kan også ses som et slet skjult ønske om, dels at opføre imposant bygningsarkitektur, dels at hente profit hjem på noget der i og for sig er tilbagebetalt for årtier siden. Arealerne er tæt på at være gratis, uagtet nogle byggeomkostninger knyttet til miljøforhold og yderligere infrastruktur. Arealerne ligger meget centrumsnært og har en formidabel udsigt. Er det ikke på disse arealer, at man kun skal skabe bedre by og ikke blot mere by? Og alligevel får bebyggelsesprocenten et ekstra nøk ved at påstå, at byliv forudsætter stor tæthed. Altså flere etg.- m 2, og flere penge til kommunekassen. Generelt er arealudlæggene til veje og pladser alt for store på havneområderne. Forestillingen om en meget livlig bydel får katten til at løbe med målet. 30

4 I tilfældet Århus skal nogle af pengene gå til en ny tunnel, men slet ikke alle midlerne. I København skal både Ørestad og Nordhavnen finansiere metro-systemet. Det er fair nok. Men man behøver ikke gå over gevind. Og man behøver slet ikke at etablere disse prærie-metroer, hvor man billiggør infrastrukturen ved at sætte den på søjler i stedet for at nedgrave den. Bortset fra Highline i NYC er der ikke mange eksempler på, at det er en gevinst for bylivet at køre i 2. sals højde, hverken for folk i gadeplan eller beboerne med altan i samme højde. Det gør man dog heller ikke i Århus. Her bliver man på terræn med en letbane. Geometrien Da udsigterne for byggeplanerne altid er langstrakte i så store planlægningsopgaver, og havnefladen ligger stor og ubrudt hen uden forstyrrende elementer, betyder det, at der anvendes en enkel geometri, et grid-system, hvor havnefladen udstykkes rationelt i halvstore felter. På den måde kan man over tid handle med forskellige developere, uden at de generer hinanden, fordi alle projekterne er uden indbyrdes berøring. De er tidsuafhængige af hinanden, og byggeregnskabet kan gå op. Det er modernismens simple planlægningslogik. Grid et i sig selv betyder, at der trækkes lange, rette vejlinier, alt bliver retvinklet, hvilket gør det Øverst byggefelterne på nordhavnen. Nederst byggefelterne i Ørestad. Bortset fra 8-tallet er byggefelterne nogenlunde lige store i de to eksempler. Men er et byggefelt på ca x 80 m ikke stadigt for stort? I Københavns nordhavn forsøger man at krympe felterne endnu mere. Men der bør ikke kompenseres i højden. endnu mere ufremkommeligt i modvind at styre mod spidsen af havneplanen, når byen står færdig. Vindsuset er i forvejen stort på havnen, og det forstærkes af de lange lige gader og cementeres af de store bygningskroppe. Klimaet bliver derefter. Og hvor bliver bylivet af? Grid et understreger samtidig det centrumsløse sted, stedet hvor højre, venstre og ligeud er det samme. Byen unddrager sig hierarkiets underdelende egenskaber, differentieringen mellem stort og småt, mellem offentligt og privat, og den mister sin uforudsigelighed. Derfor bliver bylivet ikke nærværende, selv om et kollegium, en almennyttig boligblok og et fitness-center skulle blive naboer i forsøget på mixed use. Byggefeltet Og går man til det enkelte byggefelt, har det en størrelse, som må insistere på at rumme sit eget projekt. Feltet er måske 60 x 85 m: For stort til at bygges sammen med andre og for småt til at blive et kvarter for sig selv. Uanset regler om B %, etageantal og byggelinie-restriktioner er bebyggelserne blottet for indbyrdes samhørighed. De 31

5 er tænkt og udført ensomme og enerådende. På sin vis kan man sige, at bebyggelserne overalt er forskellige, men på den samme uvedkommende måde. Det er ikke by i traditionel forstand. Det skyldes den store skala i lay-out et, det skyldes manglen på omhu i detaljeringen mellem gadeplan og bygningsfacade, og det skyldes bygningsklumpernes forudsigelige opmarch langs en ret byggelinje. Mellemskalaen i byen er helt fraværende, den skala der tegner overgangen mellem væg og gulv. Og overraskelsen, det afvigende, er rationaliseret bort på grund af reglernes styrende effekt på økonomien. Al variation er dekoration og ikke villet forskellighed. Spørgsmål: Hvordan kan man i en planlægning styre så restriktivt med byggelinjer, b % er, underskårne hjørner, funktionsdiagrammer, landuse-restriktioner, foruden brandbestemmelser, handicap-normer, lysindfald, principper for bæredygtighed, miljøvurdering, p-krav, tidsplanlægning og cash-flow og samtidig hylde det improviserede, det temporære, det uforudsigelige og det regelløse byliv? Hvordan kan så mange regler byde det improviserede liv velkomment? Gader og pladser Som det tydeligt fremgår af illustrationerne, er vejudlæg og gaderum spatiøse. Man befinder sig stadigvæk i modernismens tænkning, hvor gaderumskapaciteten bestemmes af spidsbelastningen. Det er ubetænksomt. Når man til denne max-kapacitet lægger, at beboere, medarbejdere og kunder tager elevatoren direkte til p-kælderen og kører op ad de smalle slisker, så forstår man, at det liv der efterlades i de monstrøse byrum, hvor boulevarden er hen ved 60 m bred inkl. kanal, og sidegaderne lidt under det halve, fordi alle skal have sollys og udsigt til vandet, så bliver der urimelig megen plads til det byliv, som slet ikke vil indfinde sig, end ikke hvis Danmark skulle vinde et af de store fodboldmesterskaber en gang. Her vil alle folk nemlig søge mod Store Torv foran domkirken. 32 Principsnit i mellem by og havn på tværs af den nord-sydgående hovedvej. Den punkteres heldigvis af den genskabte kystlinie i form af kanalen. Kanalen skaber sit eget rum i rummet. En åbenbar kvalitet.

6 Det er på disse store forblæste arealer, at bymiljø-folkene sætter ind med deres insisteren på variation, mangfoldighed, det temporære, cafestemning, leg og ophold, som om vi alle sammen hver formiddag skal mødes på havnepladsen til petanque, softball og småsnak. Det er som om hele Danmark er gået ud af produktionen og selvsmagende kan sidde og nyde den evige siesta. I forsøget på at opnå stor tæthed, havudsigt til alle fra lejlighederne og god plads til at offentligheden kan brede sig på terrænet, har man skabt et misforhold mellem bebyggelsens footprint og mellemrummenes størrelser og proportioner. Sammenligner man Århus Nordhavn med midtbyen, vil midtbyen til enhver tid have tre gange flere personer end havnen. Og inddrager man desuden den kundestrøm, som kan forventes i midtbyen og på havnen vil forskellen blive endnu større. Og dette liv på havnen skal udfolde sig på et areal, der er noget større end i midtbyen. Der er simpelthen ikke folk nok på havnen. Og derfor ej heller det byliv, som alle forsøger at italesætte. Beklager. Uden at have regnet på det, er tendensen den samme på andre omdannede havneområder i landet. Det kan man se med det blotte øje. Så lidt havnekaj-areal har man igennem 100 år kunnet klare sig med i den lille træskibshavn. I baggrunden begynder den store havneplan at rejse sig. Tæthed og bebyggelsesprocent I den lille træskibshavn, som ligger indeklemt bagved Nordhavnens store flydepodie, er promenader, bolværk og siddepladser langt mere begrænsede. Og det er dén intimitet, som synes fraværende i den nye havn. Det er et problem for Nordhavnen og andre havne. Lys, luft og udsigt. Det er et krav samtidig med tæthed og byliv. Hvorfor skal man have alt lige ind i dagligstuen? Dybest set indfører man en stok- eller karrébebyggelse og placeret som om det var i en forstad, dvs. uden fællesskab, og i alt for store dimensioner. Man indbygger modernismens forstad i noget, man samtidig forventer kan få latinerkvarterets byliv. Man tegner ét og taler om noget helt andet. Det er fagligt ukvalificeret. 33

7 Gør man regnestykket op, betaler de høje bebyggelser og den store tæthed for det meget storladne arealudlæg til promenader, kanaler, boulevard og sidegader. Det er helt unødvendigt. I det indre København kan alle i city heller ikke se ned til kanalen ved Gl. Strand, men man ved den er lige om hjørnet. Og det er alt nok. Og de store belagte flader øger omkostningerne, inventar og drift. Samtidig skal der tænkes meget kreativt, hvis bæredygtigheden også skal tilgodeses. De grønne tage gør det ikke. liggende kanal er blevet uforholdsmæssig bred. Der mangler forsætninger, blanding mellem stort og småt, forskydninger i plangeometrien, brud i sigtelinjerne og omsorg ved hoveddøren. Og så mangler der almindelige huse med tagudhæng! Re-Think Situationen i Århus Havn Nord er ikke speciel. Her er den blot iøjnefaldende p.g.a. projektets størrel- se. Den kan genfindes i de fleste havne. Det specielle for Århus havn er, at man har tænkt sig at gøre noget ved det. Man er i gang med projektet Re-Think. Og det er bedre sent end aldrig. Helhedsplanen skal kalibreres og der skal tænksomhed og nænsomhed til hver dag i forvaltningen. Og man ser gerne at det sker inden byen åbner for kulturåret i Detaljen Normalt betyder detaljeringen i planerne meget, men i havneplanlægningen giver det ingen mening at styre stramt via en design-manual, hvis ikke hovedlinjerne og proportionerne er på plads. Men isoleret set er detaljen stadig vigtig, fordi den gør bymiljøet i gadeplan nærværende. Der skal etableres nogle mellemzoner, hvor folk i byen har helle: Et gadehjørne, en niche, et felt omkring kanalen, en siddeplint, en lille grøn og intim byhave. Ganske små og veltilpassede elementer, der skal glide ubemærket ind i byens townscape. Ikke andet. I tilfældet Århus er det for øjeblikket mest blevet til de store pladser og boulevarden, der med sin side- Kanal-boulevarden er på vej. Kanalen bliver dobbelt så bred. 34

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling

Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling Bæredygtig byudvikling i Danmark Byplanmødet 2016: Byer under forvandling Hvad karakteriserer den robuste (resilient) bæredygtige by?: Reduceret arealudlæg, korte afstande Reduceret bygningsareal Genbrugte

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 Aarhus Kommune / DBH / BINDENDE RETNINGSLINJER FOR PIER 4, Ø3 FELT1-2-3 / Arkitektfi rmaet Knud Fladeland Nielsen 010512, REV. 110512 Indhold - Lokation side 1 - Forudsætninger

Læs mere

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Juni 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel HVALSØ BYTORV 26.10.2012 Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A Baggrund - intentioner Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden. Dette

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,

Læs mere

Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen

Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen Agenda for dagens indlæg: Hvordan ser det samlede billede for Horsens Havn ud og hvor langt er vi kommet i planerne for omdannelse af arealerne til bylivsfaciliteter

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade 21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 16. september 2015 Login mohou/jap Notat Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Dette notat redegør for planlægningsmæssige forhold

Læs mere

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager 46 eksklusive 1-, 3- og 4-værelseslejligheder Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø nær metro og S-tog

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden

Læs mere

Kom med op i Nordtårnet. Lev livet i højderne med havet for fødderne og city som genbo

Kom med op i Nordtårnet. Lev livet i højderne med havet for fødderne og city som genbo Kom med op i Nordtårnet Lev livet i højderne med havet for fødderne og city som genbo Nordtårnet Da Nordtårnet endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos,

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Afsender Høringssvarets indhold og forslag Forvaltningens vurdering Konsekvens for lokalplan

Afsender Høringssvarets indhold og forslag Forvaltningens vurdering Konsekvens for lokalplan Notat om høringssvar om forslag til Lokalplan 70.9 for et boligområde ved Regimentsvej på Farum Kaserne Forslag til Lokalplan 70.9 for et boligområde ved Regimentsvej på Farum Kaserne har været i offentlig

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

RÅDHUSPLADSEN. ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie 25.05.2011

RÅDHUSPLADSEN. ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie 25.05.2011 RÅDHUSPLADSEN ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie facader mm. bearbejdes følgende / i visualiseringerne er faldende terræn angivet som flader med 50 cm spring 25.05.2011 RÅDHUSPLADSEN EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 27-04-2012 INTRODUKTION Området for Klubøen er i dag vand og den pælebårede ø, som bærer bygningen placeres, så den danner

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Potentialet for tagboliger - muligheder og gennemførelse Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kommunens fordele ved flere tagboliger Den eksisterende by behøver ikke ny dyr infrastruktur Nye tagboliger

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Byliv i Horsens. Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ

Byliv i Horsens. Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ Byliv i Horsens Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ BYLIVSAKTIVITETER I 2014 I 2014 fortsættes arbejdet med bylivsaktiviteter. Hvor temaet sidste år var Bevægelse, vil det i år blive Grønnere

Læs mere

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. I arbejdet med Politik for Skanderborg midtby er det vurderet, at der kan byfortættes ved at bygge højere på udvalgte steder

Læs mere

Ø2 Bugtpromenade Ø3. Ø3 Bugtpromenade Ø4. Bilag 1. Anlægsarbejder der ønskes igangsat

Ø2 Bugtpromenade Ø3. Ø3 Bugtpromenade Ø4. Bilag 1. Anlægsarbejder der ønskes igangsat Bilag 1 Anlægsarbejder der ønskes igangsat Bugtpromenade Ø3 og Bugtpromenade Ø4 samt flytning af tribune til bugtpromenade Ø1 Anlægsarbejdet omfatter udførelse af færdiggørelse med belægning og belysning

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Odense Havn. En levende bydel ved vandet

Odense Havn. En levende bydel ved vandet Odense Havn Odense Havn En levende bydel ved vandet ODENSE HAVN Odenses 200 år gamle industrihavn er ved at blive omdannet til et attraktivt havneområde med boliger, erhverv, kultur, cafeer og rekreation.

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK

Læs mere

DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1

DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1 DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1 Indholdsfortegnelse: Indledning...02 Byggefelt 1-4, Forudsætninger.....03 Principskitse

Læs mere

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

ØRESTAD SYD BYGGEFELT ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Udviklingsområdet Lisbjerg Bakke. Prospekt

Udviklingsområdet Lisbjerg Bakke. Prospekt Udviklingsområdet Lisbjerg Bakke Prospekt Udviklingsområdet Lisbjerg Bakke Lisbjerg Lisbjerg midt i landskabet og samtidig en del af Aarhus. Lisbjerg er Danmarks største byudviklingsområde og uden sammenligning

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen

Læs mere

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER

FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER FORESTIL DIG AT SØSÆTTE DIN VIRKSOMHED HER 233 indbydende m² med masser af lys og muligheder Klerkegade ligger lige rundt om hjørnet på alt det bedste i Indre By. Kongens Have og Statens Museum for Kunst

Læs mere