CBS OBSERVER 7 CBS nye strategi på plads

Transkript

1 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n s e p t e m b e r CBS OBSERVER 7 CBS nye strategi på plads Med mindre behandlingen i CBS bestyrelse ved strategiseminaret mandag den 30. august bød på drastiske overraskelser, er CBS nye strategi nu vedtaget. Modellen er så fortsat det brede business university, men nu med Business in Society som kernefokus k u r s s k i f t e Af Bjørn Hyldkrog Foto:Rie Neuchs Det bliver den samfundsmæssige gennemslagskraft i Københavns udvidede storbyregion, der kommer i fokus i CBS nye strategi. Den øgede nytteværdi for samfundet skal blandt andet møntes ud gennem tre store, tværdisciplinære, femårige forsknings- og uddannelsesindsatser. Gennem disse skal CBS bidrage aktivt til at løse aktuelle store og komplekse udfordringer i regionen. Andre nøgleord er innovation og iværksætteri samt bæredygtighed og etik. På de indre linjer er formålet at transformere CBS. I umiddelbar forlængelse af vedtagelsen skal CBS tage hul på den strukturproces, der skal geare organisationen til at realisere strategien. Skabelonen ligger i vid udstrækning fast for den forandringsproces, som CBS administration skal tage hul på. Også forskningsmiljøerne kan se frem til forandringer, blandt andet at CBS 37 centre enten skal indlejres i eller gøres til institutter. Det store forbehold Inde i bladet kan man læse meget mere detaljeret om CBS nye strategi, og hvad udmøntningen af den sandsynligvis kommer til at medføre af forandringer for CBS struktur for forskningen og VIP-siden, for administrationen og TAP-siden, for uddannelserne og organisationen. Men en ting skal man holde sig for øje. Alt er skrevet med forbehold. I skrivende stund, torsdag den 25. august, er der stadig fire dage til CBS bestyrelses og direktions strategiseminar, hvor det forventes, at bestyrelsen endeligt vil godkende CBS nye strategi. Hvilke justeringer og ændringer, gennemgangen ved strategiseminaret vil medføre i forhold den foreliggende, endelige indstilling til ny strategi for CBS, kan på nuværende tidspunkt selvfølgelig ikke siges. Læs mere side 2-7 CBS Leadership Team (f.v.): Rektor Johan Roos, (ny) universitetdirektør Hakon Iversen, forskningsdekan Alan Irwin og uddannelsesdekan Jan Molin foran vandtårnet, der på et tidspunkt i processen var skitseret ind i CBS husformede Strategy Map (den endelige kan ses på side 5). Gennem august sikkert CBS mest fortravlede medarbejdere. s t u d i e p l a d s - 8 e - r e s s o u r c e r r o s k i l d e f e s t i v a l v e l k o m m e n t i l c b s - s e k t i o n KICKSTART DIN KARRIERE I DAG Er din kommende karriere for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder? Så bliv gratis studiemedlem i CA a-kasse og tag styringen allerede i dag. Det kan nemlig ikke alene betyde kr. ekstra, hvis du står uden job efter uddannelsen. Du får også adgang til Career Academy med kurser, rådgivning og andre aktiviteter, der hjælper dig med at få karrieren ud over rampen. Læs mere på studiemedlem.dk. PS: Er du snart færdiguddannet? Så husk at få meldt dig ind i CA senest 4 dage efter sidste eksamen eller forhåndstilmeld dig allerede i dag på ca.dk/dimittend. VIND 3.368,- Se hvordan på studiemedlem.dk * Koster alm. sms-takst wwww.ca.dk Tlf juli0-ann-cbs-258x70mm.indd :28:3

2 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Jamen, vi er da klar til at gå i gang, lige så snart vi får arbejdstegningerne! Mens vi venter på anlægsplanerne De tusinde blomstrende blomster skal nu samles i én have. Sidste hånd er ved at blive lagt på beslutningen om, hvilken slags have blomsterne skal samles i. Næste skridt bliver så selve anlægsarbejdet og hvad det kommer til at betyde for både floret som helhed og den enkelte blomst c b s - p o r t r æ t Af Per Durst-Andersen Tegning: Niels Poulsen Alt ligner egentlig sig selv. Bygningerne står endnu: det engang så flotte og højt præmierede Dalgas Have byggeri, den dystre, men levende lufthavnsbygning på Solbjerg Plads, de forskellige mere eller mindre attraktivt beliggende bygninger i Porcelænshaven og så den nye centralbygning med det sigende navn Kilen. Der har været en del flytninger fra den ene bygning til den anden men det hele ligner egentlig stadig sig selv. Alligevel er det hele lidt anderledes. Der er kommet fremmede øjne på CBS øjne der ser noget andet, end de fleste gamle ansatte oplever. Naturligt nok. En ansat oplever tingene på nært hold uden nødvendigvis at have eller tænke i det store forkromede overblik. En rektor og en direktion betragter delene i en helhed og ser tingene udefra uden nødvendigvis at have indsigt i præcist, hvad der egentlig foregår i det enkelte miljø. De nye øjne ser et hav af miljøer, der har fået lov til at vokse vildt og inderligt som i en gammel have. Den er ikke længere pæn og overskuelig, og den lever ikke op til tidens normer. Den skal nu tæmmes og trimmes. Dem, der lever og ånder i haven, oplever det så nok ganske anderledes. Men de kan også kun se deres egen del af den og så måske naboens endnu grønnere del. Den selvsåede forskning Vores nye rektor har lige siden han tiltrådte sin stilling for lidt over et år siden set et stort problem i, at CBS har 38 forskningscentre. Det vil mange institutledere sikkert give ham ret i. Centerlederne havde for vane at gå uden om dem og direkte til den gamle rektor. Det er der sat en stopper for. Fik en ansat en god idé, gik man direkte til rektor og forelagde den. Var han enig, kunne man samle andre kampfæller og dernæst aflevere den endelige ansøgning. Blev den imødekommet, havde man et center med eget budget, hvor man kunne lave hvad man ville. Det karakteriserede stort set den virksomhedskulturelle tilgang til udvikling på CBS. Fordelen var, at der blev arbejdet i døgndrift det var folks hjertebarn, nærmest ens egen virksomhed. Det var entrepreneurship og innovation på samme tid. At arbejde for sit eget var at arbejde for CBS. Resultatet var, at CBS blev befolket med en hel række stærkt engagerede medarbejdere med egen dagsorden. Ulempen var, at centrene ikke umiddelbart lod sig lede og til tider var en kile mellem CBS øverste ledelse og institutlederne. Et center kunne desuden trække energi og ressourcer ud af et institut samtidig med, at det forskede i et område, som faldt mere eller mindre sammen med et andet selvstændigt centers med hver sin egen dagsorden. Det samme gælder uddannelsesområdet. Uddannelser er spiret og vokset, så der i dag er stor mangfoldighed og flere delvis overlappende uddannelser. Måske ikke set fra de studerendes synsvinkel, fordi de ved nøjagtigt hvor de vil hen og hvorfor, men set ovenfra og udefra. Rodløs i ventetiden Alle går og venter. Hvad vil der egentlig ske? Hvor radikale vil ændringerne være? Hvad vil der være tilbage efter strategiplanens endelige vedtagelse? Hvad opprioriteres, og hvad skæres væk? Bliver der fyringer, og er jeg blandt dem? Spørgsmålene er mange og usikkerheden stor. Måske ikke hos den ældre garde, der alligevel skal på pension inden for ganske få år. Nok heller ikke hos de helt unge, som ikke har noget at se tilbage på. Men vel nok hos dem der har en passende fortid og måske en rimelig fremtid på CBS. De sidste er usikre eller i hvert fald ikke så sikre, som de var engang. Deres egen indflydelse på deres egen plads i solen er mindsket. Dertil kommer, at en del har prøvet det hele før de har været igennem omorganiseringer, strukturændringer og ledelsesskifter, og de har sagt farvel til gamle kolleger og goddag til nye. Samtidig har mange af dem været igennem den langstrakte omstillingsproces fra det hedengangne HHK (gammel forkortelse for Handelshøjskolen ) til CBS med ny styrelseslov og alt, hvad der ellers er fulgt i kølvandet på dette. For ovenover alting Kun få føler sig direkte fyringstruet. Andre føler sig bare truet af de nye forhold, der ikke blot har ramt CBS, men alle de højere uddannelsesinstitutioner. Ansættelse af endnu flere administrative ledere, samling af administrationen i større enheder, professionalisering af ansøgningsprocessen for forskerne, mere fokus på ansøgningsresultater end på forskningsresultater, og endnu mere varm luft og spin i stedet for reel snak. Mangt og meget bliver omdefineret, uden at man bemærker det. For eksempel opfattes interdisciplinaritet ikke længere som forskning med udspring i forskere, der selv forbinder flere forskningsfelter, men nu kun som forskning udført i et samarbejde mellem forskere specialiseret inden for forskellige forskningsfelter i strategisk sammensatte teams. Det er ikke det eneste eksempel. Man kan betragte det som en naturlig udvikling af universitetsloven fra 2003, der med ét gjorde en uddannelsesinstitution til en erhvervsvirksomhed. Forskningen skal være brugerdreven, anvendelsesorienteret og afsættelig på det globale marked for A-tidsskrifter, og man skal helst tjene ind til egen stilling. CBS skal nu i gang med at prioritere mellem områder af egen drift og nogle må velsagtens skæres væk, da der enten ikke er aktuel interesse for dem i erhvervslivet, eller fordi de ikke tjener sig ind. Men fravalg kan være mere betydende end tilvalg, idet vigtige og gennem årtier opbyggede kompetencer med ét kan forsvinde og ikke vil lade sig genopbygge, når der bliver brug for dem igen og det gør der ofte. Fra vildnis til..? Tilgangen med de tusinde fritvoksende blomster har absolut også haft sine mindre heldige konsekvenser. Der er store interne forskelle på CBS. Nogle centre er World Class, andre støttes mere eller mindre og undertiden ikke fra ledelsens side. Nogle forskere har været så heldige (og dygtige og ihærdige) at få en ekstern ansøgning igennem et forskningsråd eller en fond og dermed skaffet midler til skolen en kvalitet i sig selv, der belønnes og nyder særlig bevågenhed. Andre har været lige så dygtige og ihærdige, men I det hele taget har belønningssystemet for CBS medarbejdere overordnet set ikke udviklet sig systematisk og gennemsigtigt. Der forekommer store skel mellem medarbejdere inden for samme stillingsniveau og funktion, VIP som TAP. Nogle medarbejdere kører på første klasse, andre på anden og tredje klasse. Som resultat føler nogle sig marginaliserede og forkerte, mens andre føler sig prioriterede og rigtige. Det har ikke været nogen systematisk udvikling snarere noget, der mere eller mindre ubemærket er vokset gennem tiden sammen med de tusinde blomstrende blomster. Så det vil ikke kun være af det onde at få luget ud, beskåret, plantet om og anlagt i planlagte bede i én samlet have. Men for den enkelte blomst, der ikke ved, hvordan lugningen, beskæringen og resten af anlægsarbejdet kommer til at påvirke den, har ventetiden været visnende lang og svækket rodfæstet. En del af dem, der har oplevet sig som mere og mere rodløse, har allerede plantet sig selv om.

3 c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r Business Consulting inviterer. Varmluftssælger eller knivskarp problemknuser? Vi inviterer dig indenfor til en udfordrende casedag og giver dig svar på, om livet som konsulent i Business Consulting er noget for dig. Fredag den 29. oktober kl. 2:00-22:00 Send dit cv og relevante karakterer senest den 5. oktober 200 til dkbc@deloitte.dk. Deloitte søger folk med ambitioner. Læs mere om vores rekrutteringsevent på Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

4 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Copenhagen Business (in Society) University Mandag den 30. august fik CBS sin nye strategi helt på plads. Det skete ved CBS bestyrelses og direktions årlige strategiseminar. Vi præsenterer den nye strategi og giver nogle bud på, hvad den kommer til at betyde i praksis med det forbehold, at avisen går i trykken den 26. august t r a n s f o r m a t i o n Af Bjørn Hyldkrog Tegning: Niels Poulsen Fra semesterstart 200 retter CBS sit overordnede fokus mod Business in Society. Det betyder, at formålet med CBS uddannelser og forskning bliver at understøtte samt levere uddannet arbejdskraft til erhvervslivet og på anden vis bidrage ved at tage aktiv del i samfundets udvikling som helhed. Udgangspunktet bliver at fremme det erhvervs- og samfundsmæssige interessefællesskab i Copenhagen Metropolitan Region regionen forstået som et område, der strækker sig fra Nordtyskland til vores skandinaviske nabolande. Mere konkret skal CBS gennem universitetets forskning og uddannelser bidrage aktivt til at løse store og komplekse erhvervs- og samfundsmæssige udfordringer i regionen, blandt andet ved at analysere og arbejde intenst med udvalgte, meget store og tværdisciplinære forsknings- og uddannelsesindsatser. Dette selvsagt i en global kontekst. CBS skal udvikle akademisk viden, ledelsesfærdigheder og entreprenørskabstalent, så det får gennemslagskraft i organisationer, erhvervslivet og det omkringliggende samfund. Og CBS skal forny sig selv og selve formålet med det at være en business school på en innovativ måde, der overskrider videnskabelige, industrielle og kulturelle skel. Det var så forarbejdet Det er store ord. De er så ikke tilfældige, og de kommer til at Der er billetter til alle, men I skal altså ombord nu! Toget kører om lidt! medføre store forandringer for og på CBS. CBS OBSERVER har interviewet rektor Johan Roos med henblik på at få løftet sløret for, hvad nogle af de forandringer vil være. Det har rektor indvilget i vel at mærke med forbehold for direktionens absolut sidste finjusteringer frem til strategiseminaret og CBS bestyrelses efterfølgende input og endelige godkendelse mandag den 30. august. Først da vil alt ligge helt fast i form af starten på en ny proces rettet mod at geare CBS til at realisere strategien. Denne forventes, som det var tilfældet med dialogen om CBS fem vejledende principper og strategiprocessen gennem det seneste år, at inddrage den bredest mulige deltagelse på tværs af hele CBS. - Vi har afdækket vores stakeholders forventninger til os og de forventninger skal vi leve op til. Vi har udvalgt de temaer, som vi mener, at vi skal arbejde med og styre vores udvikling hen imod for bedst at gøre dette. Vi har afdækket de midler og værktøjer, vi råder over og skal udvikle i organisationen for at kunne realisere vores mål. Og vi har vores fem vejledende principper at pejle efter i processen. Nu skal vi transformere CBS. Det skal vi gøre sammen, siger Johan Roos. Bredt erhvervsuniversitet Den transformationsproces er CBS ifølge rektor et exceptionelt godt udgangspunkt for, som det med sin forskning og forskere, sine uddannelser og studerende og sin organisation og medarbejdere fremstår i dag. For det er det fagligt bredt funderede business university med sin markante internationale orientering og dedikation til at være et lærende universitet, der skal bygges videre på. - Vi skal styrke vores kompetencer inden for og evner til at formidle de klassiske erhvervsøkonomiske discipliner, så vi cementerer CBS position som regionens centrale leverandør af erhvervsrettet forskning og uddannelse. Men vi fastholder identiteten som bredt funderet business university. Og så skal vi have etableret en stærkere, mere ligeværdig fokusering på og prioritering af både uddannelse og forskning blandt vores forskere, påpeger Johan Roos, der er klar til at gå i clinch med ABACUS-systemet for at få det til at lade sig gøre, og fortsætter: - Endelig skal vi have hele CBS til at trække i samme retning, både hvad forskning og uddannelse angår. Vi skal holde op med at lægge mursten hver især og i stedet sammen bygge et hus. At CBS ikke formår at gøre dette i dag kan udledes af de eksisterende, iboende forhindringer for udvikling, som strategiarbejdsgrupperne afdækkede gennem foråret især materialet fra gruppe 3: Improving Society through Research og gruppe 4: Educating to Transform People kan nærlæses med fordel. Ikke nogen Århus-model Med 4 institutter og 37 centre på et CBS, hvis forskere i dag ikke just kan siges målrettet at trække i samme retning, kan det ovenstående kursskifte ikke undgå at påvirke den måde, CBS organiserer sig fremover. Hvilken skabelon, CBS administration som udgangspunkt kommer til at skulle udvikle sig efter, kan læses rimeligt tydeligt ud af indstillingen fra strategiarbejdsgruppe 7.2. (læs artikel side 5-6, red.). Men hvad med strukturen bag forskerne, forskningsprojekterne og forskningssamarbejderne og for den Vi skal styrke vores kompetencer inden for og evner til at formidle de klassiske erhvervsøkonomiske discipliner, så vi cementerer CBS position som regionens centrale leverandør af erhvervsrettet forskning og uddannelse. Men vi fastholder identiteten som bredt funderet business university. Og så skal vi have etableret en stærkere, mere ligeværdig fokusering på og prioritering af både uddannelse og forskning blandt vores forskere. sags skyld uddannelserne? Som det er i dag, er fokus for diffust og strukturen for fragmenteret. Den holdning kan man også meget tydeligt læse ud af referatet fra det seneste bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen krævede, at ledelsen også skulle sikre ejerskab til de hårde prioriteringer og fravalg, der nødvendigvis må komme og præsentere beslutninger og initiativer, der kan gennemføres på kort sigt. - Vi skal selvfølgelig i gang med at sikre en sammenhæng mellem CBS struktur og strategi, og det skal vi straks efter strategiens vedtagelse i bestyrelsen. Jeg vil understrege, at der ikke bliver tale om en tvungen Johan Roos rektor CBS Stategy Map ----> top-down beslutning, hvor direktionen på forhånd udstikker et facit, siger Johan Roos og fortsætter: - Der bliver tale om en bottomup proces med respekt for det eksisterende, hvor vi med konkret udgangspunkt i de tre store, tværgående, femårige Business in Society platforme, som vi har udvalgt, vil invitere forskningsmiljøerne til at bidrage til at reorganisere CBS med fokus rettet skarpt mod øget direkte gennemslagskraft i samfundet. Med det sagt, så kan rektor løfte sløret for, at der ikke eksisterer 38 mere eller mindre selvstændige centre på CBS om et år. De vil blive gennemgået med henblik på, at samtlige centre skal ind i linjestrukturen enten ved indlejring i eksisterende institutter, gerne som centeragtige forskningsgrupper, eller ved at blive omdannet til institutter. Selve institutterne og deres respektive overordnede forskningsfokus og konstellationer vil også blive gennemgået og holdt op imod, hvordan de bidrager til uddannelsesprogrammerne og bedst kan indgå i at realisere CBS nye strategi. Konkrete initiativer De første tre store, tværgående Business in Society (BiS) platforme, der skal forberedes i løbet af efteråret og lanceres i 20, vil rette sig mod Making Sustainability an Engine for Growth, Enhancing Productivity through Design og Promoting Innovation through Public-Private Collaboration. Tanken er at fastholde dem som centrale fokusområder for CBS virke i fem år, hvorefter de tages op til genovervejelse og eventuel udskiftning med andre. BiS platformene vil involvere en række dedikerede forskere og ph.d.- studerende fra CBS, men også omfatte eksempelvis offentlige høringer med deltagelse fra andre universiteter, erhvervsliv og det offentlige og selvfølgelig foregå i tæt samarbejde med private og offentlige organisationer. CBS vil afsætte midler til BiS platformene, men også tiltrække ekstern finansiering. Et andet konkret initiativ er at gennemgå og evaluere CBS udbud af uddannelser. Samtidig ønsker vi at udvikle en ny type bacheloruddannelse, der igennem praktikophold i virksomheder skal sikre et tæt samspil mellem teori og praksis. Og blandt CBS TAP-ansatte vil der som nævnt sideløbende blive taget hul på en videreudvikling og efterfølgende implementering af indstillingerne fra strategiarbejdsgruppe Strategien og den strukturproces, vi skal i gang med i kølvandet på den, kommer til at berøre alle på CBS, understreger Johan Roos.

5 c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r Man nifesto Business in Society Advance the Copenhagen Metropolitan region while engaging globally Build academic knowledge, managerial skills and entrepreneurial talent that impact organisations and businesses Transcend scientific, industrial and cultural boundaries to innovate the business of business schools Expecta ations Our salient stakeholders students, alumni, staff, companies, organisations, policy makers and other external parties - expect CBS to provide knowledge and skills that qualify bachelor and master graduates for their first jobs educate exceptional continuously update provide access to be recognised for our offer global beacons enhance our graduates who will and challenge relevant research, innovative ability to combine of outstanding reputation for delivery shape the business practitioners alumni and new profound disciplinary education and research and professionalism and society of opportunities knowledge with tomorrow interdisciplinary initiatives Educating to transform people Impacting society through research Leveraging our local distinctiveness Extending our global engagement Themes Enable all students to master relevant knowledge and skills about business in society - and the very best students to excel Enhance institutional capabilities in ICT, virtual and project-based learning Ambitiously develop a culture of life-long learning Secure competence in classical business disciplines Create and develop the next generation knowledge and skills for business in a broader societal context Increase impact on academic, teaching and organisational practices as well as on public debate and policy making Enhance our position as the gateway to business education and research in our region Address Grand societal and business Challenges that impact our region and have relevance for the world Develop and maintain collaborative platforms to reconfigure problems, solutions and markets in our region Prioritise different regions of the world and develop deeper, selected partnerships in line with our strategic direction Strengthen our global recognition, reputation and appeal through selected rankings Deepen our commitment to strengthening responsible management education (PRME) Creating excellent business infrastructure En nablers Integrate sustainability into all our practices Attract, develop and retain high-performing staff Develop campus for innovation and entrepreneurship Valuing and developing our staff Recognise performance levels and link to reward system Increase service orientation in delivery Ensure efficient processes of sufficiently high quality Continue to engage staff in the development of CBS Bring together academic staff and teaching demands Develop a simpler, transparent and more robust organisation Developing long-term financial flexibility Mitigate financial and operational risks Aggressively pursue diverse sources of funding Guiding Principles Dedicated to Relevance Creating Distinctiveness Committed to Excellence Rewarding Imagination Join Us represents our represents our commitment to represents our continuous efforts to represents our dedication to be the represents a culture in which we commitment to strengthening the creating value by blending a redefine and recreate the unique best at what we do and to set new enable, challenge and stimulate CBS community and our efforts to market-driven approach with traits that set us apart levels of quality and performance ideas promoting equal opportunities for knowledge developed to meet all in all that we do future challenges. n y t o g n o t e r r e d i g e r e t a f t h o m a s e d v a r d s e n Store forandringer for eksamensklager Når HD og dagstuderende fremover klager over deres eksamen, vil de også kunne få sat deres karakterer ned ved en ny prøve eller ombedømmelse. Det er konsekvensen efter en lovændring, der også betyder, at det fremover er universitetet, der skal bestemme, hvad der skal ske med klagen. Tidligere blev klagen automatisk altid sendt til bedømmeren efter en fast procedure, men nu bliver det uddannelsesdekanatet på CBS, der skal tage stilling til, om der skal tilbydes en omprøve, gives en ombedømmelse, eller om klagen skal afvises. Først hvis klagen afvises af dekanatet, kan man i fremtiden klage til ankenævnet, der på nuværende tidspunkt tager sig af klager. Ankenævnet kan derefter selv vedtage at ombedømme eksamenen i nævnets regi eller vælge fra den samme vifte af muligheder, som dekanatet havde til rådighed. Studerende vil dog kun kunne risikere en dårligere karakter, hvis de accepterer et tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Det bliver med andre ord tid til at tage en dyb indånding og overveje situationen, selv efter man har klaget, fremover. Stort ståhej om finanslovsforslaget Hverken regeringen, oppositionen, universiteterne eller fagforeningen er enige om, hvorvidt der fremover bliver flere eller færre penge til uddannelse og forskning med regeringens finanslovsforslag. Danske Studerendes Fællesråd, DSF, har sammenfattet de konkrete tal i finanslovsforslaget og fundet flere årsager til bekymring. Der uddeles kun flere penge, hvis de studerende færdiggør til tiden, og det vil medføre en skævvridning til fordel for nogle universiteter, mener DSF-formand Mikkel Zeuthen. - Færdiggørelsesbonusen er en dårlig form for konkurrence, hvor man giver til de universiteter, der har hurtige studerende, på bekostning af de universiteter, hvor de studerende ikke er lige så hurtige. Der er snarere brug for at forbedre uddannelserne over hele linjen, siger Mikkel Zeuthen. Et andet stridspunkt er, at globaliseringsmidlerne stadig ikke er uddelt, og at mange tidligere bevillinger fra puljen er ved at udløbe. Den resterende pose penge dækker kun omtrent disse midler, og det betyder, at universiteternes fremtid stadig er usikker, fordi ingen endnu ved, hvordan der vil blive fordelt i fremtiden. Københavns Universitet ser ikke mange gode nyheder i forhold til finanslovsforslaget, men CBS-rektor Johan Roos er klar til at spare for at tage del i det overordnede samfundsansvar. Johan Roos påpeger på, at vi alle skal spare lidt i krisetider, og da problemerne først for alvor rammer CBS i 203, mener han ifølge Leadership News på CBSshare, at der er god tid til at overveje ansvarlige løsninger. For 30 millioner forbedret studieadministration Ved sit møde i juni godkendte CBS bestyrelse et forslag fra direktionen om en investering på ikke mindre end 30 millioner kroner, der skal gå til at forbedre it-understøttelsen af de studieadministrative processer og områder. De mange penge skal gå til et program, der bygger på løst koblede it-moduler, der kan tages i brug hen ad vejen, efterhånden som de er udviklede. Programmet vil blandt andet blive baseret på veludbredte Open Source løsninger. Beslutningen glæder studenterrepræsentanten i CBS bestyrelse for CBS Students. - Det er en vigtig beslutning, vi har foretaget. Den giver os studerende mulighed for digitalt at foretage til- og frameldinger til fag og eksaminer. Og det forbedrer den skema- og eksamensplanlægning, som i dag er en kilde til frustration for mange studerende. Det er en sejr for alle studerende på CBS, siger HA(it)-studerende Christian Refshauge, der var den store vinder ved seneste styrelsesvalg på et valgprogram, der gik på netop at forbedre studieadministration ved hjælp af digitale løsninger. CBS bestyrelsen godkendte den foreslåede investering, men ønskede en højere hastighed på programmet, så det fik en kortere tidshorisont end de fire-fem år, der var lagt op til. Bestyrelsen henstillede endvidere, at finansieringen af programmet i videst muligt omfang blev finansieret via driften i stedet for balancen. Hjælp til de boliglidende Et nyt studieinitiativ er mundet ud i hjemmesiden Initiativtagerne har allerede modtaget bunkevis af forespørgsler fra studerende, der desperat mangler et sted at bo. Det er også præcis derfor, de fire iværksætterlystne unge mennesker har startet postflat. com op som en mulighed for at gøre det nemmere for en udsat gruppe at finde et nyt hjem. Navnet udspringer af ideen om en online opslagstavle, hvor alle gratis kan sætte en seddel op ligeså nemt, som det er at sætte en seddel op i det lokale supermarked. - Vi kan ikke fremskynde etableringen af boliger i København, så i stedet opfordrer vi alle, der har et ekstra værelse eller lejlighed til at leje den ud således at såvel udlejerne som de unge mennesker kan få gavn af de tomme lejligheder, siger medstifter af initiativet, Nicolai Watzenig. Tid til at snøre løbeskoene Tirsdag den 2. september løber Campus Relay endnu engang rund om CBS. Kom og deltag i den gratis, fire gange to en halv kilometer lange stafet med lækre præmier, hvor hele campus aktiveres med en stor løbebane. Arrangementet lover en eftermiddag med masser af underholdning, og alle løbere modtager en gratis løbetrøje og forfriskninger efter løbet. Selve arrangementet går i gang kl. 2. hvor der vil være opvarmning med CBS Sport, og kl. 7. uddeles både præmier til de hurtigste løbere og de bedst udklædte. Meld dig og dit hold til på Husk at I skal være fire for at kunne danne et hold og skynd jer så, for tilmeldingen bliver lukket ved de 200 hold.

6 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n... så skal du også garantere mig 00 procent, at min stilling ikke ser sådan ud fremover! Administrationen i centrum på CBS CBS skal igennem endnu en administrativ centralisering. Alt tyder efterhånden på, at anbefalingerne fra strategiarbejdsgruppe 7.2. vil blive brugt som en rimelig anvisning om, hvilken retning CBS administrative struktur skal udvikle sig fremover s t r u k t u r s n a k Af Trine Madsen Tegning: Niels Poulsen CBS skal udvikle en enklere, mere gennemsigtig og mere robust organisation. Det er ifølge CBS Strategy Map et af de tiltag en imod den enestående forretningsinfrastruktur, der skal befordre implementeringen af CBS strategi fremover. Creating excellent business infrastructure var det centrale fokus for strategiarbejdsgruppe Alt tyder nu på, at gruppens anbefalinger om en øget centralisering af funktioner og support kan bruges som en klar indikation for, hvordan CBS administration skal omorganisere sig i den kommende tid. Men de faglige repræsentanter er bekymrede for konsekvenserne af en kommende centralisering og håber på reel medarbejderindflydelse i processen. - Medarbejderne er faktisk ikke bange for ændringer. De er bange for ikke at blive hørt, fastslår HK-TAP tillidsrepræsentant Pascale Florentsen fra Studieadministrationen og fortsætter: - Noget af det, som mine kolleger er glade for på CBS, er, at der netop er plads til, at tingene til en Medarbejderne er faktisk ikke bange for ændringer. De er bange for ikke at blive hørt. Pascale Florentsen HK-TAP tillidsrepræsentant Studieadministrationen vis grænse kan gøres på medarbejdernes måde. Ny projektorganisation I de første uger efter sommerferien har man kunnet læse på CBSShare, at der i Leadership Team er enighed om, at strategiarbejdsgruppe 7.2. s anbefalinger peger i den rigtige retning. I løbet af september vil der således blive oprettet en ny projektorganisation på CBS med direkte reference til universitetsdirektøren. Arbejdsgrupper i projektorganisationen skal arbejde videre med anbefalingerne, udarbejde mere detaljerede analyser efter behov og præsentere ledelsen på CBS for konkrete handlingsplaner. For CBS nystartede universitetsdirektør Haakon Iversen, der er tiltrådt i strategiprocessens slutspurt, er nøgleordene for det kommende projektarbejde åbenhed, transparens og inddragelse. Det glæder Helle Damgaard Andersen, der som fællestillidsrepræsentant for AC-TAP medarbejderne mener, at det er vigtigt, at der bliver en reel medarbejderinddragelse gennem processen: - Repræsentationen i strategiarbejdsgruppe 7.2. har i sagens natur været begrænset. Men rundt omkring på CBS har de enkelte afdelinger sikkert gode alternative og supplerende forslag. Og på de informationsmøder, der er blevet holdt efter præsentationen af arbejdsgruppens forslag, har der været enighed om, at det er vigtigt, at vi får bragt dem på banen, understreger Helle Damgaard Andersen. I AC-TAP Klubben efterlyste man derfor en plan for dels, hvordan man vil indhente forslag i organisationen, og dels, hvordan sådanne forslag vil indgå i den videre proces. Det ser ud til, at svaret er på vej i form af den nye projektorganisation. Medarbejderne inddrages Men er medarbejderindflydelsen ikke meget afhængig af, hvordan man sammensætter arbejdsgrupperne, og hvad udgangspunktet bliver for den nye projektorganisation? Og vil de områder og afdelinger på CBS, der slet ikke er berørt af 7.2., blive inddraget? Disse spørgsmål stillede CBS OBSERVER den nye universitetsdirektør. Og for ham er det meget vigtigt, at såvel ekspertisen som inddragelsen er i orden: - Så for hvert område projektorganisationen skal analysere, henter vi internt en medarbejder på fuld tid en medarbejder med stor ekspertviden og bred indsigt i organisationen, fortæller Hakon Iversen og påpeger, at arbejdsgrupperne bliver relativt små, men får til opgave at inddrage bredere ekspertise fra organisationen herunder de områder, der ikke var med i 7.2.-anbefalinerne, som selvfølgeligt også vil blive inddraget i nødvendigt omfang: - De præcise grænseflader mellem 7.2. og den nye projekt organisation er ikke helt fastlagte endnu. Men alle overordnede større processer skal med. For eksempel kommer et helt central område, der ikke blev behandlett i 7.2. nemlig det internationale område med, understreger Hakon Iversen. I AC-TAP Klubben foreslog man simpelthen, at man spørger medarbejderne: - Man kunne helt konkret for eksempel med udgangspunkt de syv trends fra 7.2. bede medarbejderne komme med eksempler på markante problemstillinger fra deres dagligdag, og meget gerne også løsningsforslag, refererer Helle Damgaard Andersen. Dette forslag er universitetsdirektøren dog ikke med på: - Jeg vil meget hellere målrettet spørge de medarbejdere, der har ekspertisen. Men det er samtidig en bærende tanke, at alle i organisationen bliver hørt undervejs i processen, pointerer Hakon Iversen og fortæller, at man internt vil hente cirka to medarbejdere, der på fuld tid vil skulle stå for kommunikationen i organisationen gennem hele processen. (...) det er samtidig en bærende tanke, at alle i organisationen bliver hørt undervejs i processen, Hakon Iversen universitetsdirektør Stordrift og synergi? Strategiarbejdsgruppe 7.2. anbefalede blandt andet en højere grad af centralisering af områder som HR, økonomi og IT på CBS (se faktaboks). Om der er fordel ved det er noget, som AC-TAP fællestillidsrepræsentant Helle Damgaard Andersen sætter spørgsmålstegn ved: - Jeg synes, at det er lidt betænkeligt, hvis man argumenterer for centralisering og sammenlægninger bare ved at bruge mantra som stordriftsfordele og/eller synergi. Hvis man kigger på for eksempel universitetssammenlægningerne eller kommunesammenlægningerne har der jo været masser af eksempler på, at administrationen er blevet meget dyrere og mindre effektiv ved sammenlægninger, pointerer Helle Damgaard Andersen og fortsætter: - Man bør altid afveje fordele og ulemper og frem for alt sikre, at man ikke fjerner folk for langt væk fra brugerne. Det er vigtigt, at de administrative enheder på CBS har et indgående kendskab til de processer, de skal understøtte. Det kræver, at man er i tæt daglig kontakt med brugerne og de enkelte forretningsenheder. Universitetsdirektør Hakon Iversen er helt enig i, at det er vigtigt, at nærheden er der. Han understreger, at de decentrale medarbejdere på institutterne netop bliver det centrale i forhold til servicen. - Det rigtige antal medarbejdere skal sidde tæt på enheden, men være forankret centralt i CBS organisation. Desuden er løsningen måske slet ikke den samme over hele CBS, men kan blive individuel

7 c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r fra enhed til enhed, mener Hakon Iversen. Til gavn for de ansatte Det vigtige for universitetsdirektøren er, at CBS får skabt et professionelt miljø, der kvalificerer medarbejderne ude i enhederne, så CBS får større Syv trends på CBS i dag kvalitet i processerne, og ikke mindst sikrer, at systemet som helhed bliver mindre sårbart. I mellemtiden er medarbejderne ifølge Pascale Florentsen nervøse for at miste deres faglighed og arbejdsglæde såvel under processen som efterfølgende:. Netværksbaseret organisation Koordination, styring og videndeling gennem et stort antal formelle og uformelle netværk og individuelle relationer 2. Uklar kompetence-/ ansvarsfordeling Der er ofte uklarhed om den formelle ansvarsfordeling og sagsgange 3. Høj grad af fragmentering Spredning af ensartede opgaver over et stort antal enheder og dermed en betydelige variation i de enkelte enheders opgaveportefølje, så medarbejdernes tid smøres tyndt ud over opgaver 4. Lav grad af standardisering Fravær af beskrevne og dokumenterede processer og ofte duplikering, hvor individuelle enheder parallelt udvikler hver deres metoder til at løse samme type opgave 5. Komplekse processer med mange handovers Processer, der blandt andet som konsekvens af den fragmenterede organisering involverer flere led og handovers 6. Manglende it-understøttelse Manuelle og duplikerede processer som følge af manglende it-understøttelse og samspil mellem it-systemer dette adresseres dog delvist af de igangværende og vedtagne investeringer 7. Vanskeligt forhold mellem centralt og lokalt Decentral oplevelse af, at centrale funktioner er utilgængelige og bureaukratiske Central oplevelse af stor variation i decentralt kompetenceniveau, hvor få enheder driver stort ressourceforbrug (Kilde: Strategiarbejdsgruppe 7.2.) - Hvis arbejdsopgaverne skal strømlines, må det være et afgørende kriterium, at der bliver frigjort et overskud af ressourcer og at et sådan overskud vil blive brugt til mere udvikling. Det vil skabe mere arbejdsglæde. Det er også vigtigt, at ansvaret ikke tages fra den enkelte medarbejder, og at arbejdsopgaverne ikke bare bliver til samlebåndsarbejde. Ved den slags strømlining er der fare for, at der skabes en ligegyldighed overfor arbejdsopgaverne, understreger Pascale Florentsen. Hakon Iversen svarer, at vi nok ikke kommer udenom, at der vil blive flere standarder: - Men til gengæld tror jeg, at den enkelte medarbejder vil opleve at få et større netværk og en fornemmelse af, at styringskæden bagved understøtter bedre. Det vil lige præcis sørge for, at den frigørelse af ressourcer, vi på sigt vil få, bliver til medarbejdernes fordel, pointerer han. Udvikling, ikke afvikling AC-TAP Klubben på CBS har sendt en række kommentarer til arbejdsgruppe 7.2.s anbefalinger til ledelsen. Helle Damgaard Andersen fortæller, at en af bekymringerne går på en af forudsætningerne, der er opridset i de syv trends (se faktaboks). Hun citerer fra kommentarerne: Det kommer til fremstå, som om det, at CBS er en netværksbaseret organisation, er et problem. Vi mener, at en administration uden netværksbasering i et videnssamfund og på en vidensinstitution vil kunne føre til unødig bureaukratisering og infleksibilitet. Og det vil blive ineffektivt i forhold til supporten af den del af organisationen, forskerne, der netop er kendetegnet ved at være netværksbaseret. Men Hakon Iversen mener bestemt, at det er en kæmpe fordel, at CBS er en netværksbaseret organisation: - Og jeg tror det bliver meget nemmere at arbejde netværksbaseret, når vi ved, hvem der gør hvad, og så længe nærheden bevares men i en central forankring, understreger han. Helle Damgaard Andersen er da heller ikke uenig i, at der er ting, der kan gøres bedre: - Det betyder selvfølgelig ikke, at vi mener, at der ikke er plads til forbedringer. Det skal vi selvfølgelig benytte strategiprocessen til. Men, som vi skriver til ledelsen: CBS har en kultur, der har tiltrukket ansatte og studerende i mange år. Udgangspunktet for forandringer skulle derfor gerne være de styrker og fordele, som vores nuværende kultur og organisering har ikke at vi skal have en ny kultur. Strategiarbejdsgruppe 7.2. anbefalinger Etablér overblik over alle administrative nøgleprocesser med henblik på at øge effektiviteten, kvaliteten og gøre arbejdspladsen mere attraktiv. Tag initiativ til at udvikle kulturen i de centrale enheder for at fremme forståelsen for CBS kerneaktiviteter og fremme et generelt servicefokus. Sammenlæg de generiske aktiviteter organisatorisk og placer dem fysik i enten en central enhed eller på campus-niveau. Lav partnerfunktioner for eksempel indenfor HR og økonomi for at sikre en høj kvalitet i ydelserne og at de enkelte enheder modtager services målrettet deres behov. En partner vil have ansvar for fast at servicere et mindre antal lokale enheder. Organiser ikke-generiske aktiviteter, som forudsætter nærhed til det lokale miljø, enten lokalt eller på campus-niveau. (Det kan være aktiviteter som undervisningsadministration og forskningsassistance.) Sørg for, at institutledere har a. en administrativ partner, der kan støtte ham/hende i strategiske spørgsmål og sikre samspillet med de centrale serviceenheder, b. en lokal koordinator/supportfunktion, og c. andre relevante støttefunktioner så som undervisningsadministration og forskningsassistance Institutter/afdelinger kan vælge at pulje disse ressourcer (som for eksempel den nuværende institutadministration i Dalgas Have). Læs mere om 7.2.s anbefalinger på Share. KOM GRATIS I TIVOLI MED DIT STUDIEKORT Tivoli byder alle nye og gamle studerende velkommen til et nyt semester ved at tilbyde fri entre fra. september 26. september. Alt du skal gøre er at vise dit studiekort eller optagelsesbrev i indgangen. Studenter_ann_258x75-Mag.indd 6/08/0 2.6

8 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Det er ikke altid nok at booke et grupperum, hvis man vil være sikker på plads. Arbresha Ramovic (tv.) og Vicki Schmidt (th.), der er studiekammerater på cand. merc.fir-linjen, blev smidt ud fra biblioteket på Solbjerg Plads, da der skulle afholdes dimittendfest. CBS studerende på tålt ophold Umiddelbart før sommerferien mistede de studerende adgang til CBS grupperum til fordel for en konference. Det var midt i eksamensperioden og fik formanden for CBS Students til at reagere skarpt. Senest er studerende så uden varsel blevet smidt ud af biblioteket til fordel for en dimittendfest c b s - f l e k s i b i l i t e t Af Thomas Edvardsen Foto: Jørn Albertus I juni udgaven af CBS OBSERVER bad CBS Students formand, Emil Stigsgaard Fuglsang om hjælp fra CBS ledelse. Midt under eksamensræset mistede de studerende adgang til grupperum, og det efter antallet af disse i forvejen var blevet mindsket ved direktionens overtagelse af første sal i Kilen. I sit svar til Emil Stigsgaard Fuglsangs debatindlæg takkede Johan Roos med tilbagevirkende kraft på CBS vegne de studerende for fleksibiliteten og lovede, at man tager problemet alvorligt, men påpegede også, at afholdelsen af konferencer er vigtige for CBS, selv om de optager i forvejen sparsom studieplads. Nu påpeger CBS Students formand igen, at en sådan fleksibilitet gerne skulle gå i begge retninger, men at dette stadig ikke ser ud til at være tilfældet. De studerende tilpasser sig løbende fleksibelt de snævre rammer og muligheder og forventes så oveni at udvise endnu mere fleksibilitet til tider uden varsel. Og uden mulighed for at gøre indsigelse i situationen. Forlad biblioteket nu I slutningen af juni havde stud. merc.fir Vicki Schmidt i god tid booket et grupperum på biblioteket. Her ville hun sammen med sin studiekammerat fra FIR Arbresha Ramovic skrive løs på deres fælles gruppeprojekt. Men kort efter de havde indtaget grupperummet fik de to studerende at vide, at samtlige studerende skulle rømme biblioteket, fordi der skulle holdes dimittendfest i indgangshallen. - Vi blev givet fem minutter til at pakke, og det gjaldt samtlige fire etager af studerende i biblioteket. Vi havde en stram deadline på projektet, og vi mistede flere arbejdstimer, indtil vi fik transporteret os selv tilbage til egen lejlighed, fortæller Vicki Schmidt. Hun er rasende over at fester åbenbart er vigtigere end de studerendes trivsel og adgang til at udfolde sig fagligt på CBS. Biblioteket blev lukket med kort varsel, og selv bibliotekspersonalet virkede ifølge Vicki Schmidt opgivende i forhold til sagens håndtering fra CBS. De vidste heller ikke noget om arrangementet på forhånd. Det er ikke alle, der har mulighed for at tage hjem til sig selv eller har plads for den sags skyld. Jeg synes, at det er frækt, at CBS efterlyser fleksibilitet fra de studerendes side, når samme fleksibilitet tydeligvis kun skal gå den ene vej. Vicki Schmidt stud.merc.fir - Det er ikke alle, der har mulighed for at tage hjem til sig selv eller har plads for den sags skyld. Jeg synes, at det er frækt, at CBS efterlyser fleksibilitet fra de studerendes side, når samme fleksibilitet tydeligvis kun skal gå den ene vej. Måske kunne man have informeret tidligere eller åbnet en brandvej ind på biblioteket foreslår Vicki Schmidt. Beklagelig misforståelse Det er ikke første gang, der holdes dimittendfest i indgangshallen. Sidste år blev festen afholdt uden problemer. Da sørgede arrangørerne selv for rettidig information og fleksibilitet over for de berørte. Derfor blev der også i år givet grønt lys til dimittendfesten af Information Center. - Der er sket en misforståelse her. Det kan være svært at dække alle baser, og denne sag viser desværre klart, hvordan et arrangement kan fungere godt det ene år, men mindre godt det næste. Det handler også om, at der er nye arrangører på de samme arrangementer fra år til år. Vi arbejder på tiltag, der vil gøre misforståelser mindre sandsynlige i fremtiden siger fuldmægtig i CBS Information Center, Allan Stockfleth Olsen og fremhæver: - Det er meget sjældent, at noget bliver lukket. Vi tilsigter altid at være fleksible, og spørger videre op i ledelsen, som vurderer sagen, hvis arrangementer kan medføre gene for andre. En af dem, der bliver spurgt, er University Marshal Gert Bechlund. Han slår fast, at det er blevet sværere at få lov at holde større arrangementer. - Undervisningen kommer altid først, og fordi vi er pressede på pladsen, overvejer vi større arrangementer fra gang til gang. Af og til kommer der dog arrangementer, der er af strategisk vigtighed for CBS. Dem afholder vi, siger Gert Bechlund. Den kroniske tilpasning Arrangementer, der er til gene og Mangel på studiepladser misforståelser, ville heller ikke være et stort problem, hvis der ellers var nok studiepladser. Det påpeger formanden for CBS Students, Emil Stigsgaard Fuglsang: - De studerende er allerede utroligt fleksible, som tingene er i dag. Vi sidder allerede i larmen på gangene og i kantinen. Ledelsen efterlyser mere fleksibilitet og mobilitet, men realiteten er jo, at der er fyldt op i alle lokationer i forvejen. Derfor synes jeg, at det snart er på tide, vi ser noget fleksibilitet og dialog den anden vej. Flere studerende, som CBS OBSERVER har talt med, klager over den megen støj i Nexus og kantinerne, hvor der nødvendigvis også studeres flittigt, og påpeger, at larmen og manglen på plads går ud over deres faglige indsats. De ønsker, ligesom formanden for CBS Students og Vicki Schmidt, mere dialog og fleksibilitet fra CBS side CBS har i forvejen en kedelig danmarksrekord i form af det laveste antal grupperum per studerende. Cirka dagstuderende skal deles om 36 grupperum. Dermed kæmper hver studerende med 347 andre om det samme lille lokale. Heldigvis er der 20 flere grupperum på vej i Dalgas Have og 20 gruppeopstillinger i Ovnhallen i Porcelænshaven. Dermed bliver der i fremtiden kun 64 studerende om hvert grupperum.

9 c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r Vælg din egen karrierevej Hos os kan du tage hul på karrieren, allerede mens du studerer uanset om du drømmer om at arbejde med kommunikation, controlling, forretningsudvikling eller noget helt fjerde. Vi tilbyder en række forskellige genveje til dig, der vil smage på en karriere i koncernen og se, om Danske Bank er noget for dig. BLIV GRADUATE søg fra februar Vi ansætter graduates med vidt forskellige profiler og interesser. Du bliver ansat i et fast job og får en personlig udviklingsplan, masser af praktisk erfaring og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Forløbet starter den. september. SKRIV SPECIALE HOS OS søg i efteråret Kunne du tænke dig at samarbejde med os om dit speciale? Vi tilbyder et struktureret forløb, hvor du får en fast kontaktperson og adgang til relevante data. Vi annoncerer forløbet i efteråret og indleder LÆS MERE, OG FÅ NYHEDS- MAILS PÅ com/studerende samarbejdet i starten af det nye år. FÅ EN MENTOR søg fra juni Læser du på en overbygning på CBS eller Københavns Universitet, kan du søge om at få en mentor, der bl.a. giver dig inspiration til overgangen fra studie- til arbejdsliv. Du mødes med din mentor mindst fire gange i løbet af et år. BLIV SUMMER INTERN søg fra februar Er du kandidatstuderende inden for økonomi eller finansiering og har et år tilbage af dit studie? Grib chancen for et 0 ugers lønnet forløb i et af vores forretningsområder, og få mulighed for eventuelt at fortsætte i et studiejob bagefter. FÅ ET STUDIEJOB søg året rundt Vi søger løbende forskellige profiler til studiejob på typisk 5 20 timer om ugen. Du kan møde over hundrede andre studerende i koncernen og være med i et studenternetværk, hvor I udveksler erfaringer, og du får faglig inspiration til både dit job og dit studie. Danske Bank-koncernen har over medarbejdere i bl.a. Danmark, Norge, Sverige, Finland, Irland, Nordirland og Baltikum. 258x354_Studenterannoncer_kbh.indd 20/08/0 5.4

10 0 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Underviserne er ansat af institutterne, og det er derfor dem, der skal sørge for, at undervisernes kompetencer er i orden. Jan Molin undervisningsdekan Undervisningen på engelsk er ikke tilfredsstillende, hvis underviserne ikke har de sproglige kompetencer i orden. Og de studerende, især på de engelsksprogede studier, er et kritisk publikum. De studerende dumper underviserne i engelsk CBS studerende har både hårde og kritiske ord om deres underviseres engelskkompetencer. De studerende skal selv opfylde krav til deres sproglige færdigheder for at komme ind på studierne, men hvordan sikrer man undervisernes niveau s p r o g f o r b i s t r i n g Af Fie Tiedt Foto: Morten Andersen CBS er og vil være et internationalt universitet. Det står lysende klart med hele 37 engelsksprogede uddannelser og linjer på bachelorog kandidatniveau. Det betyder også, at der stilles høje krav til de studerendes sprogfærdigheder. Men når det kommer til universitets eget niveau i undervisningen, summer kritikken blandt de studerende. De studerende mener, at der kan sættes spørgsmålstegn ved mange af CBS underviseres sproglige færdigheder. Kritikken går blandt andet på grammatik, udtale, dansksprogede slides i engelsksprogede undervisningsforløb og eksempler fra udvekslingsstuderende, der ganske enkelt ikke kan forstå deres undervisere. - Jeg har oplevet en underviser, der var fantastisk til at undervise på dansk. Men da jeg senere havde den samme underviser på et engelsksproget hold, var hun meget nervøs, og man kunne tydeligt mærke, hun var hæmmet af ikke at kunne sproget godt nok, fortæller Lise, der er kandidatstuderende på CBS. Ifølge cand.merc. studieleder Henrik Sornn-Friese er det et tilbagevendende problem, at der ikke bliver stillet krav til eksterne og interne underviseres sprogfærdigheder, når de bliver ansat via institutterne på CBS. - Problemets omfang er måske endnu uklart, men vi ved, at det er der og det skal tages seriøst, hvis CBS skal fremstå som et professionelt og internationalt universitet, siger Henrik Sornn-Friese og påpeger: - I sidste ende er en kæde jo ikke stærkere end det svageste led, og kritikken af undervisernes færdigheder kan i fremtiden påvirke de studerendes valg af uddannelse. Sprogpolitik i limbo Det er ikke første gang, CBS OBSERVER stiller skarpt på undervisernes engelskkompetencer. I februar 2009 bragte vi et sprogtema i avisen, hvor der blandt andet blev sat fokus på løfterne i CBS sprogpolitik og deres mangel på implementering. Af sprogpolitikken (2006) fremgår det, at: CBS bør [ ] fokusere på at identificere de undervisere, der har behov for at få videreudviklet deres kompetence i at undervise på engelsk... Ifølge Hanne Leth Andersen, der er direktør for CBS Learning Lab, er sprogpolitikken endnu ikke blevet implementeret. - Vi tilbyder naturligvis frivillige engelskkurser til studerende såvel som undervisere, men det oprindelige Language Center som kompetenceudviklingsenhed for underviserne eksisterer ikke mere på CBS, siger Hanne Leth Andersen og fortæller, at der fra Learning Lab s side på nuværende tidspunkt ikke foretages nogen specifik evaluering af undervisernes basale engelskkundskaber, grammatiske kompetencer eller udtale. - Det optimale ville være, at vi havde en medarbejder, der udelukkende tog sig af kurser og sprogligt-didaktiske evalueringer af undervisere. Men dels er det en politisk beslutning at gå ud og evaluere underviseres sprogkundskaber, dels har vi desværre ikke ressourcerne til det, siger Hanne Leth Andersen. Det har man på Københavns Universitet Life fakultet, hvor samtlige undervisere på kandidatuddannelserne skal certificeres til at undervise på engelsk, i løbet af de næste tre år. KU har oprettet et Center for Internationalise-ring og Parallel-sproglighed (CIP) der på forskningsbaseret basis skal varetage både evaluering, certificering og opkvalificering af underviserne ved KU. Strategisk bremseklods Mangel på ressourcer og ansvarsfordelingen er ifølge lektor og medlem af det udvalg, der i sin tid udarbejde CBS sprogpolitik, Ole Helmersen, netop de to grunde til, at implementeringen af sprogpolitikken fortsat er et hængeparti. - Sprog-politikken blev udformet som et led i CBS internationaliseringsstrategi, og lige nu hører den didaktiske enhed, såvel som undervisernes og de studerendes kompetencer til under Learning Lab. Men det er et problem, at de der mangler personer til at løfte opgaven, og med den nye strategiproces i vente er implementeringen lagt lidt hen, fortæller Ole Helmersen og tilføjer, at det ikke kun et spørgsmål om sprog, og påpeger: - Der er lidt forskellige holdninger til, hvor ansvaret skal placeres. Men i sidste ende er det uddannelsesdekanen eller den enkelte studieleder, der skal sørge for, at det er i orden. Uddannelsesdekan Jan Molin er uenig med Ole Helmersen i, at undervisernes kompetencer ligger hos ham. - Underviserne er ansat af institutterne, og det er derfor dem, der skal sørge for, at undervisernes kompetencer er i orden, understreger Jan Molin, der erkender problemet, men samtidig fortæller, at der ikke bliver taget hånd om det, inden implementeringen af CBS nye strategi skal diskuteres i bestyrelsen den 25. oktober. - Vi skal i ledelsen først have styr på tre ting: strategiprocessen, CBS fremtidige organisering og budgettet for 20, siger Jan Molin og fastslår: - Det er bestemt ikke nogen ønskværdig situation, men sådan er det lige nu. Op ad bakke siden 2006 Sprogpolitikken blev i år 2006 vedtaget som et led i CBS internationaliseringsstrategi og godkendt af CBS bestyrelse. Implementeringen af sprogpolitikken begyndte efterfølgende så småt at tage form dette med hjælp fra Language Der er lidt forskellige holdninger til, hvor ansvaret skal placeres. Men i sidste ende er det Undervisningsdekanen eller den enkelte studieleder, der skal sørge for, at det er i orden. Ole Helmersen medlem af det sprogpolitiske udvalg Center, der som selvstændig enhed på CBS skulle opkræve betaling for at holde kurser og evaluere undervisere og studerende. Vanskelig økonomi og mangel på ansatte til at videreføre Language Centerets arbejde samt CBS strategiproces og generelle ansættelsesstop har gjort, at arbejdet hen imod at implementere sprogpolitikken stort set er gået helt i stå gennem det seneste år. Løfterne i sprogpolitikken forbliver de samme, men optimismen er faldet siden Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår CBS igen aktivt vil tage hånd om problemet, og endda hvem der kommer til at stå for at løfte opgaven. Indtil da opfordrer Hanne Leth Andersen alle studerende til at rette henvendelse til deres studieleder, hvis underviserens fremmedsprog kan forbedres. Evalueringer og opfordringer CBS Learning Lab står for de evalueringer, der bliver sendt ud til studerende ved afslutningen af et semester. På nuværende tidspunkt bliver studerende ikke adspurgt om deres underviseres sproglige kompetencer. Dette mener Learning Lab-direktør Hanne Leth Andersen ville være et tiltag, der ville være af stor værdi at implementere på de studier, hvor parallelsproglighed er gældende. Hertil tilføjer evalueringsmedarbejder Mia Thomsen, at det er yderst vigtigt, alle studerende besvarer evalueringerne, så CBS får det bedst mulige repræsentative billede af situationen på uddannelserne ud af disse.

11 c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r Fri Internet på mobilen Frem til. november kan du bruge din mobil til surf, Facebook og tjekke din mail uden at det koster dig en krone. Og så kan du selvfølgelig tale og sende SMS til de samme lave priser som normalt. Bliv kunde nu. Det koster kun kr.

12 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n CBS ny e-læringsplatform er online Et nyt studieår er startet. Ud over de nye studerende kan CBS samtidig byde velkommen til den nye e-læringsplatform CBSLearn. Den havde nemlig første skoledag sammen med de nye studerende o p e n s o u r c e s Af Fie Tiedt Foto: Rie Neuchs Det vigtige er ikke just, om skoletasken, penalhuset og kladdehæfterne er i orden længere. Nu drejer det sig om pc en og institutionens online faciliteter. Og hvad studierne angår, så skal den elektroniske platform for undervisningen e-læringsplatformen også være i orden. For at sørge for det, gik CBSLearn i luften i sommerferien, og fra 6. august kunne de nye bachelorstuderende og deres undervisere og introvejledere logge sig på. Ja, du læste rigtig nok, de nye bachelorstuderende. Det er nemlig endnu ikke alle på CBS, der har fornøjelsen af at kunne logge sig på den nye e-læringsplatform. - I opstartsfasen har vi valgt kun at lade et overkommeligt antal logge på systemet for ikke at risikere, at det bryder ned, fortæller studiechef Annette Juhl Hansen og forklarer, hvorfor valget netop faldt på de nye bachelorstuderende: - I studieadministrationen skulle de alligevel indtaste data for alle de nye studerende, og i Learn kræver det kun få klik med musetasten sammenlignet med den gamle e-læringsplatform, SiteScape, hvor man skulle krydse af flere steder. Så vi har samtidig fået bevist syn for sagn om, at Learn mindsker det administrative tastearbejde, når alt data engang er flyttet over. Resten af CBS følger Det er først ved studiestart efter sommerferien 20, at alle CBS ansatte og studerende har adgang til Learn. - Man kan ikke bare flytte samtlige studerende fra et system til et andet, da hver person har nogle koder og data, som skal konverteres. Som udgangspunkt skal alt fra SiteScape flyttes over til Learn. Men det, der er sværest at finde, er filer som de studerende selv har gemt i vitale projektrum på SiteScape, påpeger Annette Juhl Hansen og fortsætter: - Som en løsning på det problem overvejer vi at sende en mail ud i løbet af efteråret, hvor vi beder alle studerende om at gemme vigtige Ubegrænsede muligheder for e-læring Til oktober vil e-læringskonsulent i Learning Lab, Michael Pedersen, begynde at afholde workshops for CBS undervisere, så de kan få ideer til, hvordan de med fordel kan benytte Learn aktivt i deres undervisning. Det er nemlig Michaels håb, at Learn ikke bare vil blive brugt til fildeling, men mere som et online kursussite, hvor studerende og undervisere kommunikerer på tværs af uddannelseslinjer samt bidrager til et CBS community. - I Learn ligger der allerede en række plug-ins, som man kan tilføje gratis. De studerende og undervisere har for eksempel mulighed for at snakke eller lægge lyd ind, lave deres egne quizzer og Wiki, fortæller Michael Pedersen og påpeger: - På denne måde kan både underviserne og de studerende blive aktiveret online, og det åbner op for helt nye måde at lære på. Måske kan vi endelig få udbredt god e-læring bredt på CBS. Bliv e-lærer Undervisere, der er interesserede i at deltage i Learn-workshops, kan kontakte Michael Pedersen på mail: mp.llcbs.dk. For yderligere info: data fra SiteScape. Ellers vil det blive slettet, når vi til september 20 afbryder forbindelsen. Planen er, at 50 procent af CBS gamle studerende vil blive flyttet fra SiteScape til Learn til jul, så de per semesterstart i januar 20 har adgang til Learn. De sidste studerende vil ifølge en optimistisk Annette Juhl Hansen så få adgang efter sommerferien 20. Hvilke uddannelseslinjer, der skal flyttes henholdsvis før og efter jul, vil blive offentliggjort i løbet af september måned. Ny Learn, ny mail, ny Som alle gamle studerende efterhånden gerne skulle have bemærket, er man blevet bedt om at skifte adgangskode på e-campus. Ideen med dette er, at det i fremtiden skal være nemt for CBS studerende at få adgang til samtlige CBS online tjenester ( , Learn, e-campus og så videre). Kort fortalt et log-in til det hele. Projektleder og kommunikationsrådgiver Sanni Brandt tager metaforikken i brug, mens hun tegner og fortæller de fremtidige planer for CBS mange IT systemer: - Forestil dig et hus, hvor hvert af de forskellige rum er forskellige online tjenester. Lige nu har vi renoveret nogle af rummene, som for eksempel den nye Hotmail og Learn. Det, vi nu mangler, er så at bygge huset og derigennem samle de opdaterede og andre nødvendige tjenester, under et og samme tag. På denne måde får vi mulighed for, at de forskellige tjenester kan snakke sammen, forklarer Sanni Brandt og fortsætter: - Et eksempel på dette kunne være, at skemaændringer automatisk vil blive vist i en online kalender på den enkeltes personlige widget forside (widget s er selvvalgte applikationer, som for eksempel Facebook og Twitter red.). Frem til efterårsferien arbejder en projektgruppe på kalenderfunktionen til det nye hus, så mon ikke vi også snart kan vinke farvel til SYLLABUS. CBS har allerede sat sit præg CBS IT var på en længere rejse for at finde frem til den helt rigtige løsning til den nye e-læringsplatform, der skulle erstatte det efterhånden godt udtjente SiteScape. Rejsen endte i Australien, hvor Learning Management systemet Moodle har sit hovedsæde. Moodle består af en Open Source platform med over 32 millioner brugere fra 200 forskellige lande. Og mens det er gratis for CBS at være en del af det globale Moodle community, skal universitetet til gengæld give tilbage til samfundet ved at dele erfaringer med og indberette nye løsninger, som man selv udvikler eller får udviklet, til Moodle s andre brugere. Man kan som bruger nemlig tilpasse og udvikle videre på Moodle s brugerflade, og CBS har da absolut til hensigt løbende at gøre brugerfladen endnu nemmere og endnu mere overskuelig for CBS studerende og undervisere at benytte. For CBS som organisation betyder skiftet til Moodle, der i sin skræddersyede inkarnation som CBS e-læringsplatform altså hedder CBSLearn eller blot Learn, at universitetet kommer til at spare cirka en million kroner årligt, når adgangen til det licensbaserede SiteScape endelig bliver afbrudt. Nye studerende kan allerede fra første studiedag favne den nye e-læringsplatform, CBSLearn. (Alle andre studerende kommer til i løbet af det næste år enten ved årsskiftet eller fra næste sommer).

13 c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r Nyt mailsystem og kun ét password CBS studerende fik kort før sommerferien nyt mailsystem. Samtidig fik de når de logger på deres mailkonto automatisk adgang til alle deres andre CBS-e-ressourcer uden at skulle logge på dem også. Men ikke alle studerende har fået taget det i brug endnu l i v e d u Af Birgitte Saxtorph og Mette Abildgaard Når de studerende starter efterårssemestret 200 på CBS, bliver det med et nyt mailsystem. Samtidig går de over til kun at have ét brugernavn og ét password ( same sign on ) til alle skolens systemer. Den 2. juni overgik alle studerende til en ny online mailplatform, live@edu. Forinden skulle alle studerende skifte deres Ad-password, som de brugte til for eksempel pc erne på campus-området, for at få adgang til det nye mailsystem samt opnå same sign on til CBS e-ressourcer. Opgraderede muligheder For at få adgang til mailsystemets mange fordele er det en forudsætning, at de studerende skal logge på den nye mailkonto. Det nye mailsystem er en del af en online Office-pakke, der ligeledes gør det muligt at arbejde i Outlook, Word, OneNote, Excel og PowerPoint, selv om den studerende sidder ved en PC eller Mac, der ikke har programmerne installeret. Dokumenter kan deles online og redigeres med mulighed for versionsstyring, som gør det lettere for studerende at samarbejde om for eksempel en opgave. En anden fordel ved det nye mailsystem er, at de studerende får 0 GB til rådighed i deres mailboks, samt 25 GB online lagerplads. De studerende har også fået mulighed for at chatte med deres kontakter og oprette grupper, der kan dele kalendere. Som helhed introducerer det nye mailsystem mange funktioner, som vil bidrage stærkt til at gøre gruppearbejde og kommunikation lettere for den studerende. Mange mangler stadig Inden projektet blev skudt i gang, blev der fra flere sider udtrykt bekymring over tidspunktet, fordi det blev lanceret i eksamensperioden og umiddelbart før sommerferien. Dette var problematisk, fordi de studerende i den periode var svære at informere. Omvendt ville det ligeledes have været problematisk midt i semestret, hvor de studerende har travlt og skal kunne følge med i deres fag og således skal være 00 procent sikre på, at mailsystemet fungerer. De studerende blev informeret via e-campus artikler, plakater, opslag på CBS Facebook-side og mail til deres studiekonto både før og efter skiftet. Men selv om mange har skiftet password, mangler flere stadig at logge på deres mailkonto. Nu starter det nye semester, og det er vigtigt, at de studerende har adgang til deres nye mailkonto, da de ellers ikke vil modtage vigtig information fra deres studier. Det er selvfølgelig stadig muligt at ændre passwordet enten ved at logge på help.student.cbs.dk eller ved at logge på en af skolens computere. Derudover er det vigtigt, at de studerende bliver gjort opmærksomme på det nye mailsystem, da tidligere indstillinger om videresendelse af s ikke er kommet med i det nye system. Stor, men god mundfuld Hos IT vejlederne er der generel tilfredshed omkring forløbet. - I betragtning af, hvor stort et omskift det har været, synes jeg, at det er gået rigtig godt. Det har klart været at foretrække for både os og de studerende, at overgangen har fundet sted i sommerferien, så man ikke har været ramt af manglende mails, når der kom info om eksamener og så videre. Alt i alt har vi været ret tilfredse med overgangen, siger Anne Louise Christiansen, IT-vejleder og koordinator hos CBS IT, men påpeger: - Der vil jo altid opstå nogle småfejl og være uforudsete ting men i forhold til forbedringen i at få et nyt mailsystem har det været småting. Det største problem hos os har egentlig været de mange studerende, der ikke har læst nyheden/ mailen om, at der er kommet et nyt mailsystem, og at de i den forbindelse skal skifte password og derfor nu ikke kan logge ind på noget som helst. På trods af lidt tekniske problemer i starten er overgangen stort set forløbet gnidningsløst. Ina Augustin, specialestuderende på Management of Creative Business Processes er glad for den nye mail. - Jeg synes, at det er irriterende, at mine kontaktpersoner ikke automatisk er blevet overflyttet fra den gamle mail. Men ellers er jeg meget glad for Outlook- kalenderen og muligheden for at inddele mails i mapper. Det skaber sådan et godt overblik, fortæller Ina Augustin. Hvorfor Microsoft? Spørgsmålet om, hvorfor CBS valgte Microsoft, har utvivlsomt meldt sig hos nogle. Valget af system er foretaget med inddragelse af en gruppe studerende. Samtidigt har CBS IT testet to systemer på en række områder lige fra brugervenlighed til lagerkapacitet samt den generelle drift og styring af systemet. De to systemer, henholdsvis Microsoft Live@edu og Google Apps, var begge løsninger, der på optimal vis ville kunne tilbyde de studerende et mere fordelagtigt mailsystem end det tidligere. Valget faldt dog på Microsoft, da de alene kunne garantere, at personfølsomme data holdes inden for EU, som det kræves i henhold til persondataloven. Ligeledes kunne kun Microsofts løsning på daværende tidspunkt håndtere og rettighedsstyre maillister på samme måde som hidtil Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille. Kunne du tænke dig en karriere i PwC? Ambitiøse Vi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, når det handler om at yde den bedste og mest kompetente service over for vores kunder. Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i en ønsket retning. Fleksible Dagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. Arbejds opgaverne ændres, og du vil arbejde med forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds og tværs af virk somheden. Der er mulighed for at gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud. Ledige stillinger Lige nu søger vi blandt andet Trainees (HA ere) og Associates (cand.merc.aud. ere) til start september 20. Derudover søger vi løbende studentermedhjælpere og konsulenter til Assurance, Tax og Advisory. Se hvilke stillinger der er ledige lige nu på pwc.dk/karriere. Du er også velkommen til at kontakte HC Senior Consultant Martin Skyum Funch på mty@pwc.dk. PricewaterhouseCoopers (PwC) er verdens største revisions- og konsulenthus med mere end medarbejdere i 5 lande. I Danmark er PwC blandt de fire største virksomheder inden for branchen. Vi løser branchespecifikke opgaver inden for revision, skat og rådgivning og sætter en ære i at have alle kompetencerne samlet i virksomheden. Dette giver et fællesskab og en faglig styrke, som er helt unik. Flere end.800 medarbejdere på 6 kontorer i hele landet forener tankesæt, erfaring og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. pwc.dk/karriere

14 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Roskilde-katastrofen som forskningsempiri Når en organisation overser små vigtige signaler om, at noget ikke er som det skal være, kan det gå så grueligt galt, som det gik ved ulykken for ti år siden på Roskilde Festival, hvor ni unge mænd omkom. Forskningsprojekt på tværs af Ivey School of Business og CBS bruger ulykken som case i udviklingen af teori, der vil kunne hjælpe med at forudse og forebygge ulykker r o c k s c i e n c e Af Jørn Albertus Foto: Rie Neuchs Regnen skyllede ned over publikum og Roskilde Festival på en vindkold aften, da amerikanske Pearl Jam den 30. juni 2000 kl gik på Orange Scene foran festivalgæster. Allerede fem minutter inde i koncerten begyndte trykket bagfra på dem, der stod foran scenen, at være kraftigere end normalt. Og efter en halv time blev unge mennesker, der stod tæt ved scenens forkant skubbet omkuld af en kraftig sideværts bølgebevægelse i publikum. Presset fra alle sider var så stærkt, at de fleste af dem, der var røget ned i mudderet ikke kunne komme op igen. Situationen blev ikke bedre af, at mange såkaldte crowd-surfere, der blev båret frem mod scenen af publikums flittige hænder, også endte i klumpen af mennesker, der filtret ind i hinanden kæmpede for at trække vejret og for at komme på benene igen. Ni unge mænd omkom, kvalt, mast og trampet ned foran scenen. Otte af dem lå døde i 5-20 minutter, mens Pearl Jam fyrede den af på scenen kort derfra, og folk dansede og festede lige ved siden af. Der var mange årsager til, at det gik så galt herunder vinden, der gjorde, at lyden var dårlig og fik folk til at søge op mod scenen, samt at en stor menneskeflok kom væltende fra en netop afsluttet koncert på Grøn Scene. Men en central årsag til ulykken var, at der gik 5-20 minutter, fra bølgebevægelsen skubbede festivalgæsterne omkuld, til der blevet givet besked til Pearl Jam om, at bandet skulle afbryde koncerten. Roskilde Festivals og Orange Scenes organisation var nemlig ikke udstyret med et opmærksomhedsberedskab, der satte den i stand til hurtigt at opdage og håndtere ulykken. Så da det gik op for festivalens folk, hvad der var sket, havde man problemer med at håndtere situationen. Et wake up call - Roskilde Festival havde gjort meget for sikkerheden, men det er ikke forkert at beskrive ulykken som et wake up call, fordi alle troede, at Roskilde var den mest sikre Lektor Morten Vendelbo fra Institut for Organisation og lektor Claus Rerup, Ivey Business School i Canada, har brugt ulykken fra Roskilde Festival 2000 som empiri i et forskningsprojekt inden for fast decision making. festival i verden. Det, man tidligere havde opfattet som en relativt overskuelig opgave at skabe sikkerhed for publikum begyndte man efter ulykken at opfatte som en langt mere kompleks opgave, fortæller Morten Vendelø fra Institut for Organisation. Morten Vendelø og Claus Rerup, der er lektor ved Ivey School of Business i Canada og som for øjeblikket gæsteforsker på Institut for Organisation, præsenterede for et år siden et paper på den årlige Academy of Managementkonference. Efter at de gennem det forløbne år har indsamlet yderligere empiriske data og styrket deres analyser og konklusioner, er de nu ved at være parate til at indsende artiklen til et tidsskrift med henblik på publicering. Artiklen er et bidrag til teoriudvikling inden for området fast decision making, hvor en central artikel af Kathleen M. Eisenhardt, fra Stanford University hævder, at hvis ledelsen i en organisation blot har de rigtige realtids informationer til rådighed, så kan den uden de store problemer agere i en dynamisk og uforudsigelig verden. Sådan ser de to forskere det ikke: - I 2000 skulle man tage en beslutning om at stoppe en koncert på Roskilde Festival, men der er to ting, der kommer forud for at man kan gøre det. Først skal organisationen blive opmærksom på de mange forskellige signaler om, at noget ikke er, som det skal være. Dernæst skal den kunne skabe mening ud af observationerne. Inden for forskningsområdet har man antaget, at informationer i sig selv giver umiddelbar mening og skaber beslutninger. Vi har fokus på frontlinjen og den proces, der foregår der, og det er centralt i vores bidrag til forskningsområdet, forklarer Claus Rerup. 20 skæbnesvangre minutter Der var behov for hurtige beslutninger den aften for ti år siden. Men der gik hele 20 minutter, fra gruppen af festivalgæster væltede blot fire-fem meter fra de nærmeste sikkerhedsvagter, til koncerten blev stoppet, og man kom dem til hjælp. I første omgang gik det ikke op for Roskilde Festivals sikkerhedsvagter, hvad der var sket. De reagerede ikke umiddelbart på, at der var opstået et stort hul i publikumsmængden foran scenen. Siden gik der kostbar tid, inden sikkerhedsvagterne indså, at de ikke kunne hjælpe de væltede, og derfor ikke vidste, hvad de skulle stille op. Da sikkerhedsvagterne endelig kunne komme til at hjælpe ofrene, var det umuligt at genoplive de otte, der var døde. Det niende offer døde fem dage efter på Roskilde Sygehus uden at komme til bevidsthed. Statsadvokaten fastlagde intet retligt ansvar for ulykken, men fremsatte kritik af festivalens sikkerhedsorganisation, Roskilde politi samt manglen på lægelig koordination i forbindelse med ulykken. - Forskellen mellem vores forskningsprojekt om ulykken på Roskilde Festival, og statsadvokatens rapport, er, at han undersøger, hvad der skete den aften, mens vi fokuserer på at analysere det, der skete den aften i sammenhæng med, hvad der var sket før. Vores indsigt gør, at vi bedre kan forklare, hvad der skete og hvorfor, og hvordan man bedre kan håndtere lignende situationer i fremtiden siger Morten Vendelø og uddyber: - På festivalen havde man i årene op til ulykken vænnet sig til, at publikum opførte sig vildere og vildere. Crowdsurfing og moshing var tilladt, uden man havde spurgt sig selv, om det ikke var ved at blive for vildt. Sikkerhedsvagterne foran sce nen hev fem til ti personer over barrieren hvert minut, forsynede dem med vand og fulgte dem ud igen. Al vagternes opmærksomhed var rettet mod at se efter personer

15 c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r i de forreste rækker, der besvimede eller var dehydrerede, påvirkede eller skulle gribes, når de crowdsurfede ind over barrieren foran Orange Scene. Tunnelsyn på det forventede Sikkerheds vagterne havde ifølge de to forskeres paper nærmest udviklet tunnelsyn på det, der foregik umiddelbart på den anden side af barrieren foran scenen. Alt drejede sig om den næste person, der skulle hives over, og den fysiske mandfolkepræstation, der hørte med til det. Hvis man forestiller sig, at sikkerhedsvagterne havde et mentalt katalog over, hvad man kunne forvente var farligt for publikum under en koncert, så var det, der ledte til ulykken, ikke med. Det var heller ikke klart, i hvilke situationer det kunne blive nødvendigt at afbryde en koncert, samt hvordan beslutningen om at afbryde en koncert skulle træffes. Dette spillede ind ved ulykken, hvor koncerten først blev stoppet, da Pearl Jams tour manager blandede sig i en diskussion blandt nogle medarbejdere bag scenen og kort efter besluttede at afbryde koncerten. Siden 9/ har der været skrevet meget om og fokuseret meget på at kunne forudsige ulykker, katastrofer og terrorangreb. Vores bidrag er meget ydmygt og et simpelt bud på, hvordan det kan gøres. Det er alfa omega, at man i organisationer hvad enten det handler om sikkerhed i metroen eller i en sportshal narrativt holder fast i sensitiviteten over for ulykker. Claus Rerup lektor, Ivey School of Business i Canada Sikkerhedsorganisationen ved Orange Scene var med andre ord gearet til at være opmærksom på og handle i forhold til det forventede, mens den havde store problemer med at forudsige og håndtere det uventede. Den slags ved man meget mere om i dag. - Siden 9/ har der været skrevet meget om og fokuseret meget på at kunne forudsige ulykker, katastrofer og terrorangreb. Vores bidrag er meget ydmygt og et simpelt bud på, hvordan det kan gøres. Det er alfa omega, at man i organisationer hvad enten det handler om sikkerhed i metroen eller i en sportshal narrativt holder fast i sensitiviteten over for ulykker. Man skal opbygge evnen til at være bange, og man skal tænke det utænkelige. Det kan man kun, hvis man tænker frontlinjen med, siger Claus Rerup. I dag er publikumssikkerheden forbedret betydeligt på festivalen, der lærte en lektie i Og Claus Rerups og Morten Vendeløs forskning vil kunne hjælpe andre organisationer med at lære lektien, før det går galt. u ly k k e s f o r s k n i n g Morten Vendeløs og Claus Rerups paper og kommende artikel ligger i forlængelse af Claus Rerups forskning. Sidstnævnte har blandt andet skrevet om insulin-krisen i Novo Nordisk i 93 og er nu ved at gå i gang med et større udredningsarbejde om Estonia-ulykken, som han har fået en treårig forskningsbevilling på canadiske dollars til. Morten Vendeløs placering i Danmark har gjort, at det især er ham, der har interviewet medarbejdere fra Roskilde Festival, samt trawlet sig igennem mange tusind dokumenter i form af rapporter, avisartikler, bøger, festivalaviser, fotografier, radioudsendelser og tv-dokumentarer og film, for at kunne analysere, hvad der skete. Der eksisterer således en vis arbejdsdeling, mellem de to, hvor de fra hvert sit udgangspunkt Data overflow Det transatlantiske forskningsprojekt var et mastodontarbejde med en kæmpe dataindsamling og -bearbejdning og en ret enestående form for praktisk feltarbejde Af Jørn Albertus konstant udfordrer hinandens input til forskningsprocessen. - Det, vi laver, ligger i forlængelse af det, jeg har forsket i. Men Morten stiller nogle andre gode spørgsmål end dem, jeg ellers arbejder sammen med, siger Claus Rerup, hvortil Morten Vendelø replicerer: - Claus er rigtig god til at spørge, Hvad kan vi bruge dem til?, når jeg har præsenteret ham for muligheden for indsamling og analyse af yderligere empiriske data om Roskilde Festival og ulykken. Fra data til meget hands-on Om selve dataindsamlingen kan man sige, at det gode ved at bruge Roskilde Festival som case er, at der findes store mængder offentligt tilgængeligt empirisk data om festivalen. Bagsiden af medaljen er, at der er så mange empiriske data af forskellige typer, at de to forskere konstant må huske at spørge sig selv, om de kan bidrage til deres forskning. - Nogle af de empiriske data, vi har til rådighed, kan meget præcist forklare, hvad der sket under koncerten. Det er unikt at have så pålidelige data i et processtudie. Ved hjælp af Pearl Jams set-liste kan man for eksempel dokumentere, hvornår forskellige personer har gjort hvad, på de forskellige organisatoriske niveauer. Vi har brugt triangulering for at tjekke alle data og alle kilder mindst to skal sige det samme, for at vi kan bruge dem til noget, fortæller Claus Rerup. Men ikke nok med det, Morten Vendelø har også gennemført uddannelsen til sikkerhedsvagt på Orange Scene og har i praksis arbejdet foran scenen under festivalerne i 2008 og Så han har ikke bare læst, hørt og set en masse dokumentation om festivalen, han har også prøvet på egen krop, hvad det vil sige at hjælpe mennesker over barrieren foran scenen noget der ikke er uvæsentligt, når man skal forstå sikkerhedsvagterne reaktioner under ulykken i IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN Studiestart til januar 20 FØLGER DU MED ITDEN? 96% af vores dimittender i IT & Business har job* 93% har skrevet projekter i samarbejde med virksomheder* ITU.dk * Dimittendundersøgelse 2008

16 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Muligt CBS-partnerskab med Roskilde Festival i 20 CBS kan lære noget af Roskilde Festival med hensyn til at engagere og involvere unge mennesker i arbejdet. Roskilde Festival kan lære noget fra CBS indsigter og kompetencer inden for bæredygtighed. Så hvorfor ikke jamme sammen CBS og Roskilde Festival lurer på, om de skal indgå i et partnerskab omkring bæredygtighed. Derfor var en ganske stor gruppe fra Green Campus-gruppen og PRME på studietur til årets festival. s a m s p i l s t o n e r Af Jørn Albertus Fotos: Rie Neuchs CBS og Roskilde Festival overvejer at lære af hinanden. Potentialet er der: En case competition på CBS kunne eventuelt udvikle en brugbar business model, som Roskilde Festivalen kunne bruge til at håndtere en af sine største udfordringer det allestedsnærværende skrald. Man kunne eventuelt lave et sustainability academy med forskere og studerende på CBS, der deltog på Roskilde Festival, hvor det både kunne lære festivaldeltagerne om bæredygtighed og samtidig brande universitetet. CBS kunne overveje at opstille kondicykler, hvor de studerende kunne oplade deres bærbare og deres mobiltelefoner? Hos Jonas Eder-Hansen er ideerne mange, når det kommer til et eventuelt samarbejde mellem Skandinaviens førende musikfestival og Skandinaviens førende business school. Jonas Eder-Hansen er projektleder for implementering af FN-initiativet, Principles for Responsible Management Education (PRME udtales som prime på engelsk) på CBS. Meget kort handler PRME om, at uddanne næste generation af ansvarlige ledere gennem strategisk fokus på etik, bæredygtighed og ansvarlighed i undervisning og forskning samt at tage sin egen medicin og være et godt eksempel for de studerende og ansatte inden for de førnævnte emner. Bliv Green Campus græsrod Ansvarlig fanebærer Tankerne om Roskilde Festivalen er ikke de første vigtige tanker, Jonas Eder-Hansen har tænkt på CBS: - I 2007 begyndte jeg at interessere mig for, hvordan vi uddanner fremtidens ansvarlige ledere med fokus på CSR (Corporate Social Responsibility) her på CBS. Jeg mente, det var noget, vi skulle satse på ikke blot for at give CBS konkurrencemæssige fordele, men også for at gøre skolen bedre til at kommunikere sin profil på CSRområdet, hvor vi i forvejen havde mange gode initiativer kørende. Dengang var Jonas Eder-Hansen sekretariatsleder på CBS Centre for Corporate Social Responsibility (cbscsr). I dag arbejder han for direktionen med at skabe rammerne for uddannelse af fremtidens ledere ved at få integreret etik, klima og bæredygtighed i undervisningen på CBS. Hans interessefelt er blevet til et projekt, som direktionen finansierer styrkelse af ansvarlig ledelsesuddannelse er nemlig blevet en væsentlig pind i CBS nye strategi, og CBS er en af de 320 Business Schools, der har tilsluttet sig PRME. Så det var vist nogle meget gode tanker, han begyndte at tænke for tre år siden. Ungdommelig tiltrækning Udover integration af bæredygtighed i undervisningen har Jonas Eder-Hansen, sammen med University Marshal Gert Bechlund, især haft fokus på det såkaldte Er du interesseret i at deltage i Green Campus arbejdet, så kontakt Jonas Eder-Hansen på jonas.eder-hansen@cbs.dk. Læs mere om PRME på Green Campus Initiative. Her er målet at reducere CBS samlede CO2-udledning med 40 procent i 2020 og gøre CBS CO2-neutral i Green Campus initiativet er også omdrejningspunktet for de drøftelser, der er mellem Roskilde Festivals klimakoordinator, Thomas Niebuhr, og Jonas Eder-Hansen. Det var nemlig de indledende øvelser med at formidle Green Campus Initiative til de studerende, der fik Jonas Eder-Hansen til at gå i tænkeboks. For det var ikke ligefrem, fordi det myldrede ind med studerende, da man inviterede til Green Campus kick-off i april, og der var endda helt gratis grønne drinks. - Så var det, jeg begyndte at tænke på Roskilde Festival. De kan det der med at komme i dialog med unge mennesker om bæredygtighed, fairtrade, genbrug og affald. Så måske kunne vi lære noget af festivalen, fortæller Jonas Eder-Hansen, der også har været med til at danne en Green Campus græsrodsgruppe, hvor ansatte og studerende kan videndele om at gøre skolen så grøn så mulig uden at male den. Bæredygtigt samspil I sommer var CBSere fra Green Campus-gruppen og ansatte med relation til PRME så på studietur på festivalen. Her fik de et førstehåndsindtryk af, hvad man gør derude i sit arbejde for at gøre festivalen bæredygtig. - Roskilde Festival kan bare noget med action, og de er knalddygtige til at kommunikere og involvere folk, påpeger Jonas Eder- Hansen. Det er endnu ikke afgjort, om CBS skal være partner med Roskilde Festival derfor er det heller ikke konkretiseret, hvordan et eventuelt videre samarbejde skal skrues sammen. Festivalen kan ifølge Jonas Eder-Hansen for eksempel godt lide ideen om et Sustainability Academy måske i forbindelse med Odeon Scenen, der er festivalens bæredygtige scene. Men festivalarrangørerne mener også, at ideen skal have et ordentlig skud humor, før den vil være bæredygtig på dyrskuepladsen. Der er som beskrevet også tanker om en case competition og måske nogle cases til undervisningen på CBS. Indtil videre er det kun tanker. Det bliver nemlig først afgjort i løbet af efteråret, om CBS overhovedet skal på Roskilde. Men det gør det vigtigt at tænke tanker, for hvor der er tanker, er der en vej. Det har Jonas Eder-Hansen vist før. Elsker musikken og nyder stemningen - Vi er her på grund af musikken og har været her hvert år, siden jeg kom til CBS. Det er dejligt afslappende. Senere i dag skal vi ned og høre Florence + the Machine og i aften Them Crooked Vultures, fortæller CBS forskningsdekan Alan Irwin, da vi møder ham og hustruen, lektor Maja Horst fra Institut for Organisation over en stor svalende mojito i varmen fredag eftermiddag. Dagen før har Alan og Maja været med på den officielle studietur sammen med andre repræsentanter for CBS og aktive i Green Campus-arbejdet (se artikel modstående side), men nu er det tid til at nyde livet. - Det er en rigtig god måde at starte sommerferien på. Festivalen går hurtigt i blodet på en, og man kan geare ned i den gode stemning, siger Maja Horst. CBS er modtog pris på Trine Henningsen fra Foreningen Roskilde Festival overrækker kroner til Henrik Bjelke Hansen. Egentlig tog Henrik Bjelke Hansen til Afghanistan for at være sammen med sin kæreste og få skrevet sin cand.merc.(fil)- hovedopgave færdig for to år siden. Men så blev han involveret i NGOen Skateistan med at få en skateboardskole og -hal op at stå i Kabul, og hovedopgaven røg på hold. Skateboardhallen blev færdig sidste år, og interessen blandt Kabuls børn er stigende. Skateundervisningen kombineres med skolearbejde, så der undervises også i engelsk, foto, it, drama og forskellige håndværk. I skolen bringer man børn sammen fra forskellige sociale klasser Alan og Maja nyder, at festivalen er velorganiseret, uden at det føles sådan. Og de nyder, at der også er faciliteter til dem, der gerne vil have det lidt mere mageligt. - Vi bor i 2900 Roskilde. Vi har købt en billet med telt, så da vi ankom i går, stod det parat til os. Det er luksus; Der er relativt stille om natten, og alle fornødenheder er tæt på, fortæller Maja Horst. Men musikken er i centrum for Maja og Alan, der derhjemme har den regel, at de op til festivalen kun må høre musik med bands, der står på programmet. - Det er min årlige mulighed for at blive opdateret på, hvad der sker i musikken, slutter Alan Irwin før han og Maja går videre til næste musikoplevelse. Maja Horst og ægtemanden, Alan Irwin, bruger hvert år Roskilde Festival til at geare ned op til sommerferien. og etniciteter. Mange af dem er analfabeter og cirka halvdelen er gadebørn. Henrik kunne bruge noget af det, han havde lært på CBS, mens han var i Kabul, hans rolle i projektet lå inden for at udarbejde strategier og handlingsplaner samt at styre økonomien I dag er Henrik tilbage i Danmark og i fuld gang med hovedopgaven, men arbejdet i Skateistan er ikke slut. Nu leder han den danske afdeling, hvis primære formål er at rejse penge. Og det er Henrik god til. I foråret arrangerede han en støttefest for Skateistan og i sommer fik Henrik på festivalens skaterscene overrakt kr. til Skateistan af Foreningen Roskilde Festival. - Skateistan er et projekt, der giver afghanske børn mod, selvtillid og gode oplevelser omkring skateboarding i et land, der bærer tydeligt præg af over 30 års uroligheder, sagde Trine Henningsen, der er medlem af bestyrelsen for Foreningen Roskilde Festival. I alt er det lykkedes Henrik at rejse kroner indtil videre i år. Pengene skal gå til at få anlagt udendørs skate- og uddannelsesfaciliteter i Kabul til gavn og glæde for endnu flere afghanske børn.

17 c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r Når de grønne CBS ere fester Gruppefoto med Torkil, det grønne oppustede dyr, som pigen med solbriller og grønne cykelbukser har på armen. Der har levet hele sit liv i Netto, men er en habil terningspiller, der også gør det godt i ølstaffetten. Arbejdskrævende frivillig indsats for CBS Students - I år stiller Students med 252 frivillige, fortæller stud.merc.pol Sofie Hyllested, der er koordinator for styregruppen og CBS Students overordnede ansvarlige for arbejdet på Roskilde Festival. Hun har allerede haft tre 24-timers vagter på festivalen og er nu i gang med den første af tre 2-timers vagter, så det er ikke meget musik, hun har fået hørt. Men lørdag har hun fri, og da skal hun høre Kings of Convenience og Kashmir sammen med vennerne. Vi får os en kop kaffe ved kommandobunkeren, der er en campingvogn. Så kan Sofie også få demonstreret årets sponsorgaver fra Peter Larsen Kaffe, der har leveret kaffe og sukker, Spisestuerne og Nexus, der har leveret kopper og te, samt Danisco, der har leveret regnslag noget der er meget vigtigt for servicevagterne, når det regner, hvilket det så heldigvis ikke gjorde i år. - Jeg er overrasket over, hvor meget arbejde, der er. Telefonerne ringer hele tiden, siger Sofie Hyllested. En af årsagerne til, at Sofie må knokle, er Roskilde Festivals bureaukratiske og hierarkiske organisation. Frihed under ansvar er en by i Rusland for frivillige på festivalen, også for CBSstuderende, der er i gang med at tage en lederuddannelse. - Det dræber motivationen, når Roskilde hele tiden tjekker vores folk og efterfølgende ringer og brokker sig over ubetydelige småting, fortæller Sofie Hyllested. CBS Students er servicevagter på en medarbejdercamp og to partnerområder, der ligger langt væk fra kommandobunkeren, som er en campingvogn. Så når der er problemer, der skal løses i marken, skal Sofie også ud på en længere vandretur. r o s k i l d e g l i m t Af Jørn Albertus Fotos: Rie Neuchs Sidste år holdt de fastelavn og slog katten af tønden. Forrige år stod den på flæskesteg og rødkål, da de holdt julefrokost i lejren. I år var turen kommet til at fejre en ir(sk) grøn fest med masser af Guiness og Kilkennys. Saint Patrick s Day er en gammel irsk tradition, der oprindelig var religiøs, men i dag mere er præget af festligheder, hvor forskellige typer alkohol efter irsk opskrift indgår. Der bor 23 i Grisestien, som lejren kaldes. Cirka halvdelen af dem er CBS-studerende eller -dimittender. Resten er nogle af de mærkelige mennesker, der aldrig har haft et forhold til CBS. Det vil sikkert ikke komme bag på CBS OBSERVERs kvikke læsere, at CBS erne udgør en tung overvægt blandt dagens festaber. Alt er gjort så grønt som muligt. Telte og pavilloner er udsmykket med grønne guirlander. Alle har grønt tøj på i forskellige variationer. En ung kvinde er iklædt armyjakke, militærhat og knæstrømper, en ung mand en habitjakke af tykt grønt fløjl. Det ser ud som om, de har det varmt. Men før festen rigtig får lov at starte skal hele flokken ud et kapløb for deltagere med to hoveder, fire arme og tre ben. Hvad der sker i løbet af trebensløbet, kan man få glimt af i billederne. Men fælles for alle posterne er, at konkurrencereglerne er meget komplicerede ikke mindst fordi de ændrer sig hele tiden. Tilbage i lejren kommer der whisky in the jar og der spises grøn kage og kokosmakroner. Fotografen og undertegnede får lov at agere dommer i tre kategorier: sødeste par, bedste udklædning og sejeste styrt. Musikken starter og folk skråler And it s no, nay, never klap klap klap - No nay never no more - Will I play the wild rover - No never no more. En af dagens poster er en fodboldkamp. Grønt hold vinder suverænt over grønt hold. Vindermålet scores på et trebenet saksespark. Ren verdensklasse synes grønt hold, mens grønt hold synes det er snyd. Trebenskapløbets starter foran lokummerne lige ved siden af N-tårnet. Et par servicevagter i orange veste får noget at glo på da deltagerne begynder at binde, deres ben sammen med grønt klæde og gaffatape. Man ikke spilder god irsk øl på ølstafetten, man bruger fynsk konsumøl. CBS sikkerhedstjans på Roskilde Skate Man bliver kørt i ganske stramme tøjler, når man er en del af Roskilde Festivals organisation, fortæller Sofie Hyllested fra CBS Students. Professor Karlheinz Kautz fra CBS har netop haft sin sidste af tre ottetimersvagter som security manager på skaterområdet, Roskilde Skate. Før det har han været eksaminator ved ikke færre end 80 mundtlige eksaminer. Så nu er han klar til sommerferie. Forskningsassistent Jesper Holcks arbejde som sikkerhedskoordinator på skaterområdet slutter først, når man har fået ryddet op efter festivalen. Jesper har arbejdet som frivillig på festivalen i de sidste mange år, mens det er andet år, at Karlheinz gør det. Roskilde Skate ligger på campingområdet, og det er først og fremmest i dagene før den egentlige musikfestival, at der er tryk på med folk på skateboards, inlinere og bmx-cykler akkompagneret af DJ-musik. Nogle af verdens bedste skatere konkurrerede igen i år med hinanden på skateområdet, der i år er gjort til en scene i Roskilde Festivalens interne hierarki noget som Jesper og andre har arbejdet hårdt for. - Det har gjort Skate til en del af en sektion, som vi har meget mere til fælles med, kan udveksle flere erfaringer med og lære mere af. Det er en proces at arbejde på forbedret sikkerhed på Roskilde, fortæller Jesper Holck. Status som scene betyder, at Roskilde Skate har fået flere medarbejdere og forbedrede muligheder for sikkerhedsarbejdet. Karlheinz Kautz har som security manager mandat til at stoppe aktiviteterne, hvis der sker uheld, og det gør der, og han har brugt sit mandat, fortæller han. De to, der til daglig er kollegaer på Institut for Informatik, er enige om, at sikkerhedsarbejdet næste år skal forbedres yderligere, blandt andet ved at indføre obligatorisk brug af hjelm på Roskilde Skate. De vil fortsat gøre deres til, at den gode proces fortsætter. Forskningsassistent Jesper Holck (tv) og professor Karlheinz Kautz (på vej ned fra 80 mundtlige eksaminer th.) som Skate Security MIB t-shirts på Roskilde.

18 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Eliteundervisning af eliteundervisere Et nyt eliteunderviserprojekt på tværs af DTU, KU og CBS skal højne de studerendes kompetencer, viden og formåen inden for entrepreneurship og innovation samt styrke samspillet mellem erhvervsliv, kandidatuddannelser og forskermiljøer Karina Rothoff er projektkoordinator for et eliteunderviserforløb, som holder til på Copenhagen School of Entrepreneurship, og som skal styrke undervisningen i entrepreneurship på CBS, DTU og KU. n e x t g e n e r a t i o n Af Anders Dalhoff Foto: Liselotte Østergaard respektive teams, bliver videreført til det næste hold eliteundervisere og anvendt, så projektet og konceptet så at sige produktudvikler sig selv undervejs Nu skal CBS innovatører og iværksættere for alvor tages i skole. Men først skal innovatørernes og iværksætternes undervisere tages i skole og det skal de på CBS. Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) har som spydspids på et eliteunderviserprojekt på tværs af universiteter fået ansvaret for at uddanne 8 eliteundervisere, der skal arbejde med at inkorporere entrepreneurship i uddannelserne ved DTU, Københavns Universitet og CBS. Produktudviklingen af de kommende eliteundervisere er del af EU projektet Next Generation, der er et samarbejde mellem universiteter og vækstfremmende organisationer i hovedstadsregionen, varende fra start 200 til slut 203. Målet med projektet er at indarbejde mere praktiske elementer i entrepreneurship i undervisningen på de tre universiteter samt at få etableret et reelt grundfag indenfor entrepreneurship. Innovativ iværksættelse De kommende 8 eliteundervisere skal være drivkraften i at udvikle og virkeliggøre en innovativ universitetspædagogik og undervisning i entrepreneurship. Bestående af ansøgte lektorer og professorer kommer de til at udgøre et netværk på tværs af DTU, KU og CBS. Gennem forløbet vil de blive inddelt i tre teams á seks. Her vil de blive coachet og rådgivet af forskellige mentorer inden for deres respektive undervisningsområder. Underviserne vil under hele projektet blive bedt om at tage stilling til, hvordan de bedst vil kunne implementere andre undervisningsmetoder i deres fag hele tiden med tanken om innovation og entrepreneurship i mente. - Det er tanken, at der på den måde naturligt vil ske en konstant evaluering af projektet, siger Karina Rothoff, der er projektkoordinator fra CSE, og nævner endvidere, at CSE hele tiden vil følge med i den enkelte undervisers præsentationer af nye undervisningsmetoder over for deres respektive teams: - På den måde har vi mulighed for at lave en løbende opfølgning på projektet og samtidig bidrage med vejledning og nye redskaber til underviserne, som de kan bruge til at løfte deres undervisning. Udviklingstanker på tværs Grupperne vil blive dannet på tværs af universiteterne for på den måde at få en så stor faglig spredning som muligt: - Der vil i høj grad være fokus på trial and error princippet og det at forsøge at tænke ud af boksen. Dertil vil vi via coaching, forelæsninger og arrangementer gerne lære underviserne at tilføre en entrepreneuriel tankegang til deres undervisning, fortæller projektkoordinater Karina Rothoff. Arbejdet i de forskellige teams skal stå på i et år, men selve projektet varer tre år og skulle meget gerne munde ud i, at de første 8 undervisere er i fuldt sving med eller klar til at implementere de nylærte undervisningsmetoder i deres forelæsninger. Det er også tanken, at de tanker, som de første hold har diskuteret og vendt i deres Relevans i samspillet Målet i selve eliteundervisningsprojektet er tvedelt. Et, med fokus på ovenstående, nemlig den innovative universitetspædagogik og udviklingen af undervisning i entrepreneurship. Det andet klare fokus rettes mod at højne brugen af forskningens resultater i erhvervslivet. - Vi ser gerne en endnu bedre kobling mellem forskningens resultater og den grad, vi anvender dem i erhvervslivet. En bedre synergi og videndeling mellem de to vil på sigt medvirke til, at der bliver dannet flere virksomheder, der skal sikre fremtidens vækst og beskæftigelse i Hovedstadsregionen, siger Karina Rothoff. Universitetsforskningen søges altså at blive endnu mere relevant for erhvervslivet, og eliteundervisningsprojektet skal altså i høj grad også bidrage til den brobygning. Hvis det kan realiseres, vil det fokuserede samspil mellem tre så toneangivende universiteter i Danmark muligvis på en og samme tid kunne gavne både Danmarks økonomi og universitetsforskningen som sådan. Læs mere om Eliteundervisningsprojektet på

19 c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r % rabat på togturen er ret fedt, når man har lagt SU en i fredagsbaren Anders, København WildCard-bruger SU giver dig ret til et WildCard uanset din alder! Køb WildCard nu. Sms Wild [dit cpr.nr.] [dit navn] til 42 Spar op til 50% på dine togrejser og forsvind lidt mere Er du 6-26 år eller på SU? Så kan du få op til 50% rabat på alle dine togrejser. Et DSB WildCard koster 80 kr. om året og kan være tjent ind allerede efter en enkelt tur på tværs af landet. Køb det nu via sms eller på dsb.dk/wildcard DSB WildCard koster 80 kr. + alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af DSB, Sølvgade 40, 349 København K., tlf

20 2 0 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n En bæredygtig fusion WELL + Develop = Students for Sustainability. De to store CSR-orienterede studenterorganisationer slår sig sammen og styrker dermed indsatsen for Corporate Social Responsibility på CBS c s r h e l e v e j e n r u n dt Af Maiken Nicolaisen Foto: Students for Sustainability CBS to studenterorganisationer, WELL og Develop, slår nu pjalterne sammen og danner en ny studenterorganisation. Navnet bliver Students for Sustainability. Formålet er at styrke begge tidligere organisationers arbejde med bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar, populært også kaldet Corporate Social Responsibility eller CSR. Både WELL og Develop har eksisteret på CBS i mange år, hvor deres medlemmer har arbejdet frivilligt med CSR og bæredygtighed ved siden af studierne. Det også før CSR blev et buzzword, som efterhånden er blevet et gængs fænomen, også på CBS. CSR eller virksomheders sociale ansvar drejer sig om, hvordan virksomheder kan drive forretning på en ansvarlig og bæredygtig måde, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima. Fare WELL & Develop Develop har eksisteret siden 2004, hvor organisationen har fokuseret særligt på koblingen mellem erhvervslivet og bæredygtig udvikling i tredjeverdenslande. En af organisationens hjørnesten har været Develop Prize, hvor studerende årligt har kunnet konkurrere om at udforme den mest lovende forretningsidé med sociale såvel som profitskabende muligheder. En af grundlæggerne af CBS anden sustainability-orienterede studenterorganisation, WELL, er Maria Kim Lassen, som blev færdiguddannet som cand.merc.int. i Hun har været aktiv i organisationen siden dens start i Vi synes ikke, at der var nok fokus på de bløde værdier som CSR, virksomhedsetik og bæredygtighed i undervisningen på CBS. Så vi ville give de studerende et forum, hvor de havde mulighed for at diskutere og beskæftige sig med, hvad det vil sige at være en ansvarlig virksomhed, forklarer hun om WELL s raison d être. God dag til den nye cirkel - Vi er rigtig stolte over at kunne præsentere Students for Sustainability og glæder os til at byde nye CSR-interessede medlemmer velkommen. Hvis man som studerende vil prøve at arbejde praktisk med CSR og bæredygtighed, danner den nye organisation nogle rigtigt gode rammer for netop det, siger Janni Raundahl, den nye formand for Students for Sustainability, om sammenlægningen af de to organisationer: Begge organisationer har stor erfaring med at lave forskellige events på CBS med fokus De studerende i 360 når hele vejen rundt omkring bæredygtighed og CSR. på CSR og bæredygtighed. Og det vil den nye organisation fortsætte med. - Vi har en masse spændende ting på programmet for det næste semester, herunder CSR-seminarer og workshops med virksomheder og andre organisationer, samarbejde med CBS ledelse om CBS Green Campus uge i oktober og CBS karrieremesse, som her i år også vil fokusere på bæredygtighed. Vi vil meget gerne høre fra studerende, der er interesserede i at gå med ind i arbejdet, siger Camilla Crone Jensen, der leder eventgruppen i den nye organisation. 2 Fusionsbåren lancering Onsdag den 8. september afholder Students for Sustainability launch event i CBS studenterbar, Nexus på Solbjerg Plads, med oplæg om CSR, underholdning, mad og drikke. Alle studerende med en interesse for CSR og bæredygtighed er velkomne, så kom og hør, hvordan du kan deltage. Læs mere om den nye organisation og launch event i Nexus på KARRIEREMESSE Oplev bl.a.: Kompetence Camp Foredrag Virksomheder Speed Dating Århus, Ridehuset: 2.09, 0-7 København, Øksnehallen: 23.09, 0-7 For studerende og dimittender. Fri entré Tjek updates på facebook.com/karrieremesse HOVEDSPONSOR STORSPONSOR SPONSORER