Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution:"

Transkript

1 Bjerringbro og Langå som et stort sammenhængende varmeforsyningsområde, ved alm fjernvarme, kold fjernvame, Slosh ice og Co2-distribution: Varmekapaciteter i Området. Daka: Varme til 2500 alm boliger. Kontinuerlig effekt 25 mw. Weber: Varme til 1200 boliger. Kontinuerlig effekt ved fjernvarmetemperatur 12 Mw, hertil endnu mere lavtemperatur energi. Grundfos: Mwh/år eller energi til ca 700 boliger. Greenfarm: Energi til 300 boliger. Altså endog meget energi. Problemet er at få energien, derhen hvor den er brugbar. Målet At gøre Randers Syd, Ulstrup og Bjerringbros varmeforsyning 100 % fossilfri og producerer varme markant billigere end i dag. Varmeforsyningsloven og Hvile i sig selv -princippet: Det Københavnske overordnede fjernvarmesystem som drives af Under Varmelast auktioneres det løbende varmeslag til områdets forsyningsselskaber. Et lignende system praktiseres nu omkring regionen Bjerringbro og Langå. Indledningsvis tilbydes Grundfos, DAKA, Weber og Greenfarm, at deltage som leverandører i et aktieselskab som herefter sælger energi til et overordnet distributionssystem af fjernvarmeenergi. Enten som alm fjernvarme, energi i lunken vand, eller slosh ice som pumpes til industrierne og optøs ved industrierne og returneres til byernes varmeproduktion, som nu sker ved isning.

2 Hvis der opstilles et Halmanlæg, som yder procesdamp til DAKA, så er fjernvarmen til omliggende byer i princippet mere end gratis, selv når anlægget skal afskrives, vedligeholdes og bemandes. Det vil det være når anlægget erstatter naturgas, som procesenergi hos DAKA. Eller ved en betydelig reduktion af omkostning til procesdamp hos Daka fra halmen, må det antages at projektet kan udvise et overskud på mio årligt, selv hvis fjernvarmebrugere modtager gratis varme fra Daka efter procesenergien har gennemløbet fabrikken, og anlægget skal bemandes og afskrives. Altså et tiltag som vil styrke den samlede økonomi omkring regionens omlægning til fossilfri energiforsyning. Hos Weber er varmen også meget billige, da det kun er afskrivninger, forrentning og en minimal udgift til drift, som skal afholdes efter etablering. Varmen fra Grundfos og Greenfarm er derimod betydelige mere bekostelig, enten pga afgifter eller høje produktionsomkostninger. Aktieselskabet opkøber varme og sælger varmen til en gennemsnitspris til fjernvarmeselskaberne, sådan at Grundfos og Greenfarm betales en højere pris, end til den opkøbte gennemsnitspris. Varmeforsyningsloven regler om handel med fjernvarme, hvor sælger kan have en fortjeneste på varme: 1) Et aktieselskab etablerer de fysiske opstillinger hos Daka, Grundfos og Weber, og har den daglige drift. For DAKA s vedkommende sælges procesenergien af aktieselskabet til DAKA fra halmanlægget og selskabet køber spildvarmen fra Fabrikken, og sælger fjernvarme og lavtemperaturenergi til Bjerringbro og Langå fjernvarme. 2) Langå og Bjerringbro fjernvarmeværker driver og ejer de overordnede distributionsledninger til fjernvarme, Kold fjernvarme, slosh ice mm. 3) Efter varmeforsyningslovens ord om maksimalpris skal alle, som ønsker at afsætte varme til distributionssystemet, som ejes af Langå og Bjerringbro fjernvarme, have adgang hertil, hvis de kan sælge varmen billigere end aktieselskabet, som har Grundfos, weber mf som leverandører, og selskabet må gå ned i pris, hvis det fortsat ønsker at sælge varme. Men 200 kr/mwh excl moms er endog meget billigt for fjernvarme. Arbejdet hen imod co2-fri strøm til regionen: Når varmen sælges af Aktieselskabet til Langå og Bjerringbro Fjernvarme til 200 kr/mwh excl moms for alm fjernvarme og billigere for energi i lunken vand og optøning af slosh ice. Når varmen sælges af aktieselskabet og der i praksis ikke er nogle konkurrenter til selskabet, som kan sælge varmen billigere, så vil selskabet opbygge en betydelig fortjeneste selv ved denne lave fjernvarmepris, også når Grundfos, Weber, DAKA og Greenfarm afregnes til en god pris for deres energi. Når nu el- og varmeproduktion er gjort uafhængig, omkring de tiltag som sættes i værk, så kraftværkerne kun producerer når der virkelig er behov for strøm. Hvis biogasproduktionen hos Greenfarm (eller et andet sted i regionen) 4 dobles så der samlet produceres Mwh naturgas årligt, som lagres på gasnettet. Hvis der nu knyttes en møllekapacitet til projektet, som virker i Vesterhavet, lokalt og andre steder i landet, hvor der fysisk indsættes måleudstyr, som viser hvor meget strøm der produceres løbende. NU kan kraftværkerne i Langå og Bjerringbro indsættes til produktion, når møllerne ikke producerer (under de

3 regler som gælder via Elbas, Nordpool mm), når en given boligmasse og industriproduktion i området skal ydes 100 % fossilfri strømproduktion time for time. Hvis møllerne i 50 % af tiden producerer, hvor der er sammenfald med forbrug og hertil at kraftværksproduceret strøm indsættes for de andre 50 % af behovet, så kan Mwh opgraderet biogas, som omsættes i gasmotorer i regionens kraftværker, som yder 40 % el af den omsatte gas. NU kan møllerne og kraftværkerne afsætte hele Mwh 100 % fossilfri strøm årligt, som netop er brugbar. Eller 0,5 % af landets samlede behov for strøm. Sådanne tiltag kunne overskuddet i Aktieselskabet virke til at fremme, for den fortjeneste selskabet kommer til at opbygge.

4 Vakuumisning Augustenborg Fjernvarme isningsprojektet, teknologien se Link Vakuumisning med ammoniakvarmepumper se Vakuumenhed koger slosh ice, og optager energien i faseovergangen vand/is i dampe, og afsætter vanddamp som kondenserer ved 5 c, og vand fra kondenseringen føres tilbage til vakuumkammer. Ammoniak koges ved +2 c med energien i vanddampe, som kondenserede til væske via varmeveksler. Slosh Icen udtages af vakuumkammer og pumpes til en industri for optøning. Flere kompressorer øger ammoniakdampe i fortløbende tryk, så flere varmevekslere kan øge fjernvarmevand i temperatur, trinvis. Ammoniakkondensatet reduceres i tryk over en termoventil og tilføres fordampervarmeveksleren igen. Ved at opbygge systemet, så flere individuelle ammoniakkompressorer virker til at løfte fjernvarmevandets temperatur i trin, herved øges den samlede effektforøgelse, meget markant i forhold til kun at bruge 1 kompressor (varmepumpe).

5 Spildvarme fra Grundfos sammen med isning: Sammenbygning af varmepumper som køler vand og optager energi i is se Ved at sætte alm varmepumper, som køler lunken vand fra Grundfos, at sætte disse sammen så afgangsenergien som afsættes i fjernvarme, at det sker via flere kondensatorer, som opvarmer vand trinvis, herefter vil der opnås en betydelig effektforøgelse af den omsatte strøm afsat i fjernvarmevand, selvfølgelig afhængig af temperatur og effekt i energien fra Grundfos..

6 Pumpning af slosh ice: Slosh ice pumpning se Link Regionen se Fjernvarmevand som har gennemløbet Langå udtages ved ca 40 c og cirkuleres til Ulstrup i et isoleret fjernvarmerør. Varmepumper i Ulstrup køler vandet til c for byens varmeforsyning. Vandet cirkuleres nu til Bjerringbro i uisoleret rør i vand som er de c. Vandet fryses nu ved Bjerringbro Fjernvarmeværk for varmeproduktion og returneres som slosh ice til Langå. Isen overføres nu via de alm fjernvarmeledninger til Weber, Daka og optøs og opvarmes med den energi, som forekommer ved industrierne og fremføres igen til Langå som alm fjernvarme (70 80 c ) og via Ulstrup til Bjerringbro og køles og fryses på ny og energien distribueres over store afstande til Bjerringsbros varmeforbrugere uden tab. Når varmesystemerne skal yde maksimal effekt gennem længere tid, når møllerne forsyner, og der trækkes maksimal effekt fra industriernes spildvarme, kan jordradiatorer som virker som buffer, som holder industriernes varme fra perioder med mindre belastning, disse radiatorer kan optø isen når jorden køles uden brug af strøm. Isen kan deponeres ved Weber, hvor der er rigelig med vand og plads til at opbevarer isen, også så den ikke forurenes, så den igen kan bruges som fjernvarmevand. Afhængig af returtemperaturen i Bjerringbro kan 4 Mw el yde Mw fjernvarme ved 70 c, når energien optages ved isning og mere når der optages energi fra Grundfos

7 Isnings og varmeforsyning af Bjerringbro. Området Nord-Øst for Bjerringbro fjernvarmeværk se Det er antagelig 5 stk 850 kw møller, som virker nord for Bjerringbro. Der nedgraves nu et kabel fra møllerne til Bjerringbro Fjernvarmeværk, som forsyner varmepumper med strøm. Strøm fra nye landvindmøller koster kr/mwh afhængig af placering og etableringsomkostninger. Når møllerne ikke forsyner og varmeværkets akkumulerngstanke virker indsættes varmeværkets gasmotor når der er brug for strøm i el-nettet, som overvejende må have sammenfald med de lokale møllers produktion eller mangel på samme.

8 Energidistribution i co2. Førstepræmie i Fjernvarmens Udviklingscenters idekonkurrence: Co2 til energidistribution se Link Princip se Co2 koger i en varmeveksler med energi fra en energikilde, feks vand som køles, når vandet gennemstrømmer varmeveksleren. Co2 en som damp strømmer nu ud i et rørsystem og kondenserer på alm varmepumpers fordampere, og energien fra faseovergangen optages i varmepumpen. Efter kondensering returneres co2 en som væske til hovedenergikilden (varmeveksleren med vand) og koger på ny med energi i vand som køles. Flere boliger kan forsynes via et system feks en villavej eller en bydel. Når varmepumpen nu modtager en forholdsvis høj temperatur på fordamper (>10 c ) yder den minimum alm centralvarme ved en cop på 6. Ved gulvvarme eller luftkondensatorer yder opstillingen cop 10. Systemet udmærker sig ved at kunne virke over meget store afstande. Komfortkøling via Co2: Når systemet vendes og der koges co2 i boligen for energioptagelse (køling), kan der distribueres energi fra boligen til en central opstillingen, som yder kølekapacitet uden brug af el. Feks en mindre gasmotor for en bydel, som yder el-produktion, og de varme energikilder på motoren driver en absorptionskølemaskine (som i vinterhalvåret virker til fjernvarmeproduktion), og kølingen tilflyder boligmassen.

9 Minikraftværker i boligen Sammen med minikraftværker er varmepumpen og co2systemet udtalt i naturgasområder i de boliger som kræver en høj temperatur til boligens centralvarme. Minikraftværk fra Honda se

10 Varmesystemer syd for Randers.: Det overordnede mål for varmesystemerne i området er at spildenergien, som højtemperatur fjernvarme fra områdets industrier, kan forsyne langt den overvejende del af regionen i sommerhalvåret, på en måde så varmepumpeforsynede områder forbruger absolut minimalt gas eller strøm, til den varme som skal overføres til boligen. Men! At varmepumpesystemer i Vinterhalvåret, virker sammen med højtemperatur fjernvarmen så fjernvarmereturen køles maksimal til industrierne og stadig for et absolut minimum af gas eller strømforbrug, så der netop optages maksimal energi fra industrierne, når det kolde fjernvarmevand opvarmes.. Oplandet til DAKA: Da varmekapaciteten ved DAKA er meget stor og langt større end områdets boligmasse kan udnytte, udlægges alm fjernvarme i byerne Romalt, Assentoft og barmarksværket Uggelhuse Langkaststrup tilsluttes Daka., Den overskydende energi Fra DAKA cirkuleres i uisoleret rør til Weber ved 25 c. Den varme røggas på fabrikken (Weber) virker nu til at øge energien fra DAKA i temperatur via absorptionsvarmepumper så den optagne energi fra DAKA øges i temperatur til fjernvarme.

11 Absorptionsvarmepumpe se Weber: Der føres højtemperatur fjernvarme til Langå, Laurbjerg og Værum fra Weber.

12 Jordvarme i Værum: Da Værum Ørum umiddelbart står for at skulle løse det fremtidige varmeforsyningsproblem, og gerne skulle kunne udvise nogle markant billigere varmepriser til forbrugerne, kan der udlægges en jordradiator. En Radiator som kan yde byen den nødvendige fjernvarmeenergi sammen med en gasmotor, som sammenbygges med varmepumper. Opstillingen vil yde en markant lav varmepris. Et muligt område i nærheden af varmeværket til en jordradiator se Efterfølgende kan jordradiatoren sammen med varmepumperne virke til spidslastproduktion, når højtemperatur fjernvarme fra Weber føres til Værum.

13 Varmeforsyning af mindre bysamfund: Stevnstrup og opland se Fjernvarmens fordel: 1) Energien kan akkumuleres i store tanke eller damme se Link 2) Det er forholdsvis billigt at udlægge systemet, og systemet er pålideligt. 3) Spildenergi ved industrien kan umiddelbart optages og udnyttes til fjernvarme, hvis energien forekommer ved en høj nok temperatur til fjernvarme. Fjernvarmens ulempe: 1) Fjernvarmeenergien kan ikke distribueres over store afstande, og egner sig ikke til varmeforsyning ved spredt bebyggelse. 2) Hvis ikke der forekommer spildenergi fra industrien, og højtemperatur fjernvarmen skal produceres, når kraftvarme ikke kan afsætte strøm, så er den eneste reelle produktionsmetode kedelproduktion, som er uhensigtsmæssigt, da værdifulde brændsler forbruges, som kunne yde strøm. Den individuelle varmepumpes fordel til boligopvarmning: 1) Energien til varmepumpen kan overføres over enorme afstande i co2, som ikke kræver strøm, og der tabes ikke energi ved overførselen.

14 2) Når varmepumpen modtager en lavtemperatur energikilde ved c, kan den yde meget varme for den omsatte strøm i forhold til Jordvarmeanlæg. Ved centralvarme i boligen skal varmepumpen kunne yde en effektforøgelse bedre end 6 og ved gulvvarme en effektforøgelse på 10 omkring den omsatte strøm. 3) Varmepumpen efterspørger møllestrømmen. 4) Distributionsledninger er meget billige at udlægge sammenlignet med fjernvarme. 5) Varmepumpen kan integreres med minikraftværker i boligmassen. Varmepumpens ulempe: 1) Den bruger strøm, når møllerne ikke forsyner. 2) Den er forholdsvis bekostelig at installerer i boligen. Stevnstrups varmeforsyning: Der udlægges alm fjernvarme i det tætte bebyggede områder af byen og varmepumper og co2-system ved spredt bebyggelse. Der cirkuleres nu fjernvarmevand som i vinterhalvåret har gennemløbet Langå og er afkølet til måske 40 c. I sommerhalvåret fremcirkuleres højtemperatur fjernvarme. I Stevnstrup kan gasmotorer virke ved skoler, offentlige institutioner og boligforeninger og producerer værtsbygningens strømforbrug. De varme energikilder på motoren virker nu til via varmepumper (som ikke bruger strøm), at øge det lunkne vand fra Langå i temperatur til bydelens varmeforsyning via alm fjernvarme. Gasmotoren er nu også påbygges el-drevne varmepumper, som kan afsætte fjernvarmeenergi, ved at omsætte en mindre del af motorens strømproduktion. Dette sker når varmebehovet er stort og møllestrøm ikke tilflyder energisystemet..

15 MAN Rollo gasmotor yder 36 % el via generator (kapacitet 100 kw el), se Ved en forholdsvis lav afgangstemperatur til bydelen på 65 c i Stevnstrup i fjernvarmevand, kan opstillingen via varmepumpesystemer, som er dreven af de varme energikilder på motoren, minimum fordoble varmeproduktionen fra motoren, uden at forbruge motorens strømproduktion, ved altså at optage energi i det lunkne vand fra Langå. Ved en afgangstemperatur til bydelen på 65 c og lunken fjernvarmevand fra Langå, kan varmepumpeopstillingen uden problem omsætte afgiftsbelagt strøm fra el-nettet, da effektforøgelsen i varmepumpen nu er meget stor. Hvorefter minikraftværket ved skolen eller boligforeningen ligger standby når møllerne forsyner. Co2 systemet som forsyner områdets varmepumper uden for højtemperatur områderne, køler nu også fjernvarmevandet for energioptagelse. Yderområderne af Stevnstrup og byerne Helstrup, Tånum, Grensten, Gjandrup her installeres varmepumper, som modtager lavtemperaturenergi via co2-systemet. Boliger med behov for høje temperaturer her installeres minikraftværker, som omsætter naturgas når der kan afsættes el til nettet ellers forbruges el fra nettet til varmepumpen. Minikraftværkerne kan virke under nettoafregningsordningen ved opgraderet biogas se Link som er særdeles attraktiv.. Varmeeffekten fra gasmotor og el-drevne varmepumper for hele området omkring Stevnstrup, kan nu varieres, ved at øge eller sænke temperaturen fra Langå ved evt at blande varmt fremløbsvand i fremløbet til Stevnstrup, når der er overkapacitet fra Weber, så strøm- og gasforbruget minimeres ved byerne, for den afsatte varme.

16 Minikraftværker i boligerne og ved skolerne styres central fra Langå og Bjerringbro fjernvarme, så disse virker i synergi med mølleproduktionen og kraftvarme i området. Nhsoft August 2011

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.

Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025

Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme

Læs mere

Energistyrelsen yder tilskud på 15.000 kr til boliger, som ikke har fjernvarme og som vil nedlægge olie eller gasfyr til fordel for varmepumper.

Energistyrelsen yder tilskud på 15.000 kr til boliger, som ikke har fjernvarme og som vil nedlægge olie eller gasfyr til fordel for varmepumper. Kære Energiforbruger. En varmepris i Nørager, Haverslev og Hornum på under 150 kr/mwh eller 3000 kr pr år til opvarmning af en alm bolig. Altså betydelig billigere end fjernvarme og / eller naturgas. Så

Læs mere

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017 Innovative Energy Systems IESenergy anvender velkendte energisystemer på en ny og innovativ måde på at nedbringe energiforbruget til produktion

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Energiforbrugeren. En forbrugerorienteret energivision. 100 % CO2-neutral el og varme på 10 år ja vi kan!

Energiforbrugeren. En forbrugerorienteret energivision. 100 % CO2-neutral el og varme på 10 år ja vi kan! Energiforbrugeren En forbrugerorienteret energivision 100 % CO2-neutral el og varme på 10 år ja vi kan! SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere www.energiforbrugeren.dk Forord og bevæggrunde... 3 SDEs

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Varmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf. Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan

Hjallerup Fjernvarme Strategiplan Hjallerup Fjernvarme Strategiplan 2016-2017 Strategiplan for 2016 2017. Solvarmeanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Biomasseanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm. Opgradering

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Beretning. Driftsåret 2016. 1. Nyudstykninger, nyanlæg, reparationer, ombygninger m.m. i 2016. Der var ingen byggeaktivitet i Golfparken i 2016. Der er bygget 2 huse på naboudstykningen. Området er udlagt

Læs mere

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN Fjernvarme Fyns produktionsanlæg Fjernvarme Fyn overtog produktionsanlæggene på Havnegade i 2015, og hovedopgaven på anlæggene er i dag varmeproduktion med

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015 Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Energiforbrugeren. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere www.energiforbrugeren.dk

Energiforbrugeren. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere www.energiforbrugeren.dk Energiforbrugeren Landbrugets rolle er vigtig i den fremtidige energiforsyning. Bedre betalinger for landbrugets energiprodukter. Øget værdi for landbruget ved at stille krav til anvendelsen af energiprodukter.

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Varmepumpe på spildevand Varmepumpe messe 2013 Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Side 1 Frederikshavn Forsyning A/S Frederikshavn Forsyning A/S er 100% ejet af Frederikshavn Kommune Forsyningsselskab

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.00 14.15 Velkomst og Indledning v. John Tang 14.15 14.45 Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.45 15.15 Afgiftsmæssige aspekter ved overskudsvarme

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI Dato Oktober 2015 Langå Varmeværk, Lauerbjerg Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Kraftvarmeværk UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI UDVIKLINGS- OG STRATEGIPLAN FOR OMSTILLING TIL VE-TEKNOLOGI

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning

Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning Fjernvarme - fremtidssikret varme til jeres ejendom Gennem årene har vi

Læs mere

Investeringer. Driftsøkonomien

Investeringer. Driftsøkonomien Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning

Baggrundsnotat: - Grøn omstilling i den individuelle opvarmning Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere