Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA. Multikunstner forud for sin tid. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA. Multikunstner forud for sin tid. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole"

Transkript

1 Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA Multikunstner forud for sin tid PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

2 PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Udgivet i samarbejde med Musikafdelingen, Syddansk Universitetsbibliotek SDUB Thomas Vilhelm og Per Wium Frank Zappa - multikunstner forud for sin tid PubliMus nr Esbjerg, august 2013 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Kirkegade Esbjerg Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl, SMKS (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen, SDUB Margrethe Langer Bro, SMKS Jesper Dyhre Nielsen, SMKS Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3 - 3 - Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA Multikunstner forud for sin tid Indledning Komponisten, guitaristen, satirikeren, fritænkeren, samfundsrevseren og aktivisten Zappa stod fast på sine liberale og musikalske principper, og det ville han formentlig også have gjort i dag, hvis ikke kræften havde sat en stopper for et produktivt liv d. 4. december året for mandens bortgang er en passende anledning til at gøre status, idet både hans produktion og holdningerne bag den stadig har resonans i den tid, vi lever i. Frank Zappa var en multikunstner, der i mange henseender var forud for sin tid. I det følgende vil vi forsøge at forklare hvorfor og stille skarpt på manden, meningerne og musikken. I m a constitutional fundamentalist. Sådan lød budskabet, når Frank Zappa trådte frem på amerikansk tv i 1980 erne og hårdnakket hævdede, at nogen forsøgte at tilsidesætte de basale og grundlæggende frihedsrettigheder, som stod opført i landets forfatning af Hans fastforankrede tillid til de ideer, som forfatterne bag Uafhængighedserklæringen mente, at USA skulle bygge på, gør ham stadig relevant, da vi stadig anno 2013 vedbliver med at diskutere det

4 - 4 - enkelte individs borgerrettigheder i forhold til staten og det politiske systems magtudøvelse. I Zappas verden var religioner, politikere, ideologier, de etablerede uddannelsessystemer, autoriteter i almindelighed, folks seksualitet, moral og dumhed til for at blive kritiseret og det gjorde han med en heftig åbenmundethed, der henrykkede fans og chokerede de herskende klasser. Humor, hån, spot, latterliggørelse indpakket i vital sprogekvilibrisme, når han lyrisk var på toppen, er der rigeligt med eksempler på i de mere end tusinde musikstykker, Zappa nåede at gøre færdig, før sygdommen fik bugt med ham. Hvordan ville tidsånden af i dag mon have haft det med en så kantet og kompromisløs personlighed som Frank Zappa? Dette er i sig selv et ret interessant tankeeksperiment. Who Are The Brain Police? lød det dystert manende spørgsmål på debutalbummet Freak Out (1966). Har vi stadig Plastic People som i sangen fra Absolutely Free (1967) iblandt os? Zappas begavede og til tider anarkistiske samfundssatire og talent for entertainment på scenen er unik i rockens historie. Han fastholdt en usvækket tro på, at det måtte være muligt at styre publikum og inddrage det i showets afvikling, uden at folk greb til vold eller fare for tumult, selv om det under en koncert i starten af 1970 erne nær havde kostet ham liv og førlighed. Frank Zappas karisma og skarpe intellekt udøvede en magnetisk tiltrækningskraft på millioner af mennesker næsten helt uden brug af kommercielle hitsingler, gøgl og glimmer - kvaliteten talte som oftest for sig selv. En barndom med kemikalier Frank Vincent Zappa blev født d. 21. december 1940 i Baltimore, Maryland. Familien var af fransk/italiensk afstamning og levede lidt af en nomadetilværelse, der til dels skyldtes faderens arbejde som kemiker og matematiker i forsvarsindustrien. Hans speciale var kemisk krigsførelse, og i hjemmet var der både opbevaret sennepsgas og masker i tilfælde af, at et uheld skulle ske. I Frank Zappas musikproduktion er der flere referencer til krig, kemikalier og forsvarsindustriens måde at arbejde på. Hans barndom bar præg af sygdom grundet tilbagevendende problemer med astma og bihulebetændelse, der

5 - 5 - forsøgtes behandlet med bl.a. små mængder af radium gennem hans næsebor. Drengen Frank levede livet farligt, men overlevede. Uddunstninger af sennepsgas har næppe fremmet hans helbredsmæssige tilstand. Som 12-årig flytter Frank Zappa med familien til vestkysten og når at bo der i flere forskellige byer, inden Zappa-klanen slår sig ned i San Diego. Frank fordyber sig i musikken ved at lære sig selv at spille trommer og guitar. Han kaster sig ydermere ud i intense autodidakte studier i nodelæsning og komposition. I skolen klimprer han i alle pauser på sin akustiske guitar. Han får hurtigt en afsmag for det traditionelle skolesystem. Den varede ved hele livet igennem Zappa underviste senere sine sønner hjemme en del af deres skoletid. Zappas smag for musikalske genrer er vidtfavnende fra avantgarde til rhythm n blues singler. Hans karriere som musiker startede tidligt i diverse bands. Som elev på high school lærte han således Don van Fliet, den senere Captain Beefheart, at kende. Zappa fik sin eksamen i 1958 og havde på det tidspunkt allerede skrevet mindre avantgarde-orkesterværker for diverse instrumenter. Guitaren blev med årene hans foretrukne instrument frem for trommesættet. I 1959 flytter han hjemmefra og til Los Angeles. Studio Z og pornografi I starten af 1960 erne ernærede Frank Zappa sig som musiker, sangskriver og filmkomponist i lokalområdet. I 1964 havde han tjent penge nok til at opkøbe et indspilningsstudie af en god ven, der agtede at sælge det med et udstyr, der var yderst moderne efter tidens standard. Året forinden havde han opnået en kortvarig berømmelse ved at optræde i Steve Allens Late Night Show med et kort stykke musik, der blev opført ved hjælp af et drejende cykelhjul. Iscenesættelsen af et usædvanligt talent på det tidspunkt endnu uden moustache - tog her det første spæde skridt i en større offentlighed. Det opkøbte studie omdøbte han til Studio Z og arbejdede der ofte timer om dagen. Han eksperimenterede med flersporsteknik, overdubbing og elektronisk manipulerede lydoptagelser og lagde dermed grunden til den måde, der blev arbejdet på i de næstfølgende årtier. Et par aviser skrev om Zappa, og

6 - 6 - der gik rygter om, at han producerede billeder og lyd til pornografisk materiale. En lokal politimand optrådte som agent provocateur og tilbød Zappa den anseelige sum af 100 dollars for at fremstille et bånd med suk og støn, der skulle bruges til et undergrundsarrangement i Los Angeles. Da Zappa havde leveret varen med hjælp fra en veninde, der lagde stemme til de erotiske lydorgier, blev han arresteret og lagt i håndjern, og alt indspillet materiale i Studio Z blev beslaglagt. Pressen var informeret om anholdelsen på forhånd, og Zappa kunne se sig selv udskreget som et subversivt samfundsskadeligt element, der producerede ulovlig pornografi. Anklagemyndigheden nedtonede dog forbrydelsens alvor, og Zappa idømtes et halvt års fængsel, men nåede dog kun at afsone i alt ti dage, før han atter blev sat på fri fod en forårsdag i Den korte indespærring bag lås og slå satte sig imidlertid varige spor. Zappas tro på retfærdighed og på autoriteternes passende magtanvendelse og rimelige behandling af borgerne led et knæk, og det skulle systemet nu få at høre for i mange år fremover. Freak Out! Dybt desillusioneret opgav Zappa Studio Z, der også var blevet brugt til at indspille jingler og reklamer til radio og tv samt soundtracks til flere mindre filmprojekter. Politiet tilbageleverede kun en brøkdel af de beslaglagte bånd. Sangeren Ray Collins overtalte herefter Zappa til at blive guitarist i R&Bbandet Soul Giants. Zappa tog hurtigt styringen, og bandet skiftede navn til Mothers samtidig med, at det begyndte at spille hans egne numre i håb om, at en original gennemarbejdet stil ville skaffe dem en pladekontrakt. Dette kursskifte skulle hurtigt vise sig at bære frugt. En manager ved navn Herb Cohen overtog bandet, der skiftede navn til Mothers of Invention (MOI). Bandet fik deres kalender fyldt op med jobs som en vital del af den gryende undergrundsmusikscene i Los Angeles og omegn. Den kendte producer Tom Wilson (producent for Simon & Garfunkel, Bob Dylan m.fl.) signede dem til det progressive pladeselskab Verve, og i 1966 udgav MOI rockhistoriens andet dobbeltalbum nogensinde betitlet Freak Out!

7 - 7 - kort tid efter, at Dylan havde bragt det første, Blonde on Blonde, på markedet. Amerikansk rockmusik havde fået en radikalt anderledes stemme at forholde sig til. Lydcollager blandede sig pludselig med velklingende pop, komplekse kompositioner og surt vrængende avantgarde. MOI blev berygtet for den skarpe politiske satire, vilde musikalske amokløb, surrealistisk vanvid og gøren grin med hippietidens psykedeliske blomstermanifestationer. Sofistikerede og krævende arrangementer parrede sig med uforudsigelige indslag overalt i verden, efterhånden som MOI opnåede kultstatus på den alternative scene. Live- og studiemusikere gled ind og ud af Zappas kompositoriske virke, der kastede flere og flere albums af sig og øgede kravene til de medvirkendes spille- og læsefærdigheder. Zappa udviklede sig til en hård autokratisk bandleder, og der opstod stridigheder om aflønning og de andres ønske om at få del i royalties til numre, som de hævdede at have bidraget til. Den slags ville Zappa ikke høre tale om. Han arbejdede på at blive herre i eget hus, og det blev han. MOI levede en omskiftelig tilværelse i forskellige konstellationer med opløsninger og gendannelser, indtil Zappa i 1970 erne konsekvent valgte kun at optræde solo akkompagneret af de til lejligheden sammensatte backingbands. Zappa nåede dog med MOI at bidrage til rockens annaler med vægtige værker som eksempelvis We re Only In It For The Money (1968), Uncle Meat (1969) og Fillmore East June 1971 (under navnet Mothers, 1971). Soloårene i Big Business tegn I 1971 blev Zappa under en koncert med MOI flået brutalt ned i orkestergraven, da en vred mand troede, at Zappa flirtede med hans kæreste. Det kostede mere end et års pause grundet alvorlige skader på ben, ryg og hoved. Resultatet blev et længere ophold i en kørestol, og stemmen røg flere toner ned i baslejet. Zappa fortsatte med at inddrage publikum i koncerterne efter ulykkespausen med en hærdebred bodyguard diskret placeret i kulissen, og han benyttede sit dybere stemmeleje som en anden sprechstallmeister, der i ordrige remser og introduktioner forstod at holde sin voksende fanskare fanget i et univers, der var skiftet fra skurrile rablerier under MOI til egentlig iscenesat showmanship som

8 - 8 - soloartist i midt-70 erne. I samme periode udgav Zappa flere lp er, der gjorde sig forholdsvis godt på det kommercielle marked, og han grundlagde egne pladeselskaber, der indgik distributionsaftaler med Warner Bros. for at opnå størst mulig kunstnerisk frihed og indtjening direkte i egen lomme. Frank Zappa tog ikke stoffer og brugte ej heller penge på alkohol eller anden rockstjerne-luksus i nævneværdig grad. Han investerede derimod i joint venture projekter for at opnå uafhængighed i forhold til musikindustrien med dens store kooperative og multinationale selskaber, der efter Zappas opfattelse ensrettede markedet totalt. Han agtede at bevise, at det er muligt at finde en niche til ens ikke altid lige let tilgængelige musik og opnå økonomisk succes hermed. Det lykkedes i stigende grad for Frank Zappa, der havde flair for tal og paragraffer. Han eksekverede ikke overraskende rollen som businessmand med samme stringente konsekvens, som når han dirigerede de hyrede musikere med et sindrigt system af små håndtegn. Tilfældigt chancerytteri à la de vilde MOIdage var der nu meget lidt tilbage af. Juridiske tvister med tidligere og nuværende managere og Warner Bros. om royalties, rettigheder til egne sange og markedsføring plus distribuering af pladerne fulgte i slutningen af årtiet, og Zappa turnerede intensivt for at holde hovedet oven vande grundet dyre sagsomkostninger og advokatregninger. I 1979 genvandt Zappa rettighederne til sin musik fra 60 erne og fremefter ved at vinde de fleste af de førte sager. Sheik Yerbouti og Joe s Garage udkom på Zappas nye pladeselskab, storsolgte og sluttede 1970 erne med maner. Sangen om bøsser, urinsex og andre tabuiserede emner, Bobby Brown, fik ikke meget spilletid i USA, men i Europa trallede folk glade med på den. Ikke alle var vist helt klar over, hvad de trallede med på. Politisk aktivisme under Reagan og Bush Det høje produktive niveau fortsatte i 1980 erne parret med en skærpet politisk provokerende og aktivistisk profil. Det lyriske indhold af seksuel karakter i en lang række numre var beregnet til at give småborgerskabet under Reagan et mentalt spark i skridtet og nåede nærmest bizart pornografiske højder: Der skulle forarges for fuld styrke. En del morede sig, mens andre røg harmdirrende

9 - 9 - op af stolen. Zappa var ikke den eneste, der delte verbale svinere ud i sine tekster, og en række politikere mente, at der måtte gøres noget for anstændighedens skyld. Kodeordet var censur, og det fik til gengæld Frank Zappa til at fare i flint. Der måtte slås et slag for ytringsfriheden. Tipper Gore (gift med den demokratiske senator Al Gore) og ligesindede i organisationen PMRC (Parents Music Ressource Center, 1985) ønskede at øge forældres kontrol over den musik, deres børn og unge lyttede til, ved at sætte mærkater på plader og cd er, hvis sange indeholdt referencer til vold, narko og sex. Zappa protesterede direkte til præsident Reagan og deltog samme år i en kongreshøring om emnet. Han foreslog, at musikindustrien skulle kompenseres for mærkning af cd er og lp er. Samtidig foreslog han, at hver udgivelse kunne have et tekstark vedhæftet, så forbrugerne var i stand til at fravælge musik, de ikke brød sig om. Zappas tale findes stadig på youtube. Han medvirkede i løbet af 1980 erne i en række programmer på de største tv-nyhedskanaler for at diskutere censur, ytringsfrihed, Iran-Contra-skandalen, tv-prædikanternes stigende magt og deres indflydelse på den højrekristne fløj i Det republikanske Parti. Også de fleste af disse klip er at finde på youtube for særligt interesserede. Zappa mente, at staten skulle sikre de overordnede rammer, holde skatterne i ro og ellers lade folk være i fred. Kampagner mod narko, alkohol- og tobaksindtagelse gjorde efter hans overbevisning kun ondt værre og burde lægges totalt på hylden. Pro-kapitalisten kritiserede også den østeuropæiske model af kommunismen, der kollapsede i slutningen af 80 erne. Et system, der ikke tillod fri ejendomsret, var dømt til at gå under. Iflg. amerikansk lov skal borgerne lade sig registrere for at opretholde retten til at stemme og deltage i den politiske beslutningsproces med mulighed for selv at blive valgt. Derfor lod han opstille boder under turneerne, hvor fans kunne lade sig registrere. Flere tusinde fulgte opfordringen, så umiddelbart må Register to Vote -aktionen siges at have været en vellykket form for demokratisk aktivisme. I 1990 drog Zappa til Tjekkoslovakiet for både at lade sig hylde som en frihedshelt af dissidentbevægelsen, der havde ladet sig inspirere af hans musik under kommunismen, og for at mødes med præsident Havel, der ville gøre ham til landets officielle repræsentant for kultur, handel og turisme i direkte relationer mellem Tjekkoslovakiet og USA. Bush-

10 administrationen blandede sig og fik forpurret planen især efter at Zappa havde meddelt Havel, at det ville være en rigtig dårlig ide at spilde tid på et besøg af vicepræsident Dan Quale, der i Zappas øjne var en jubelidiot. Zappa gik i øvrigt med drømme om at lade sig opstille til præsidentvalget som uafhængig kandidat i 1991, hvilket en begyndende prostatakræft satte en stopper for. Sygdom og død, hæder og ære I 1988 stoppede Frank Zappa med at turnere og satte med sit store orkester udpeget til den sidste tur rundt i verden et effektfuldt punktum for et mangeårigt virke som omkringrejsende rock n roll-entertainer med bid og brillant kunnen. Samme år udkom Broadway The Hard Way, der som en slags politisk ugerevy mejslet i lyrisk beton satte en skamstøtte over Reagans regeringstid. Herefter trak Zappa sig gradvist tilbage og komponerede hovedsageligt partiturmusik. Den forværrede prostatakræft fik ham imidlertid ikke til at arbejde mindre, og smøgerne nægtede han at kvitte de var lige så vigtige som grøntsager for en helsefreak. Frank Zappa døde den 4. december 1993 i Los Angeles i eget hjem og lignede kort før sin bortgang en grå og udmagret ældre herre, der lå i sengen døgnet rundt. Som profileret komponist og politisk tænker modtog Zappa før og efter sin død en lang række hædersbevisninger, priser, Grammys mv. Mange samtidige komponister, musikere, dirigenter og intellektuelle personligheder har hyldet hans virke, og det er bestemt ikke uden grund. Zappas påvirkning og inspiration kan i større eller mindre grad spores hos så forskellige kunstnere som Prince, Paul McCartney, Alice Cooper, Captain Beefheart, Black Sabbath, Steve Vai, Clawfinger og System of a Down. Utallige verdensklassemusikere fra rock-, jazz og avantgardescenen har gennem årene være en del af Zappas bandformationer. Sønnerne spiller stadig faderens musik, hvilket også gælder for moderne klassiske grupper over hele verden.

11 Musikalsk altmuligmand Frank Zappa var det hele og kunne det hele. Pop, rock, jazz, avantgarde, moderne klassisk musik etc. Det enkle og det komplicerede, collage-musik med mange elementer, stramt komponerede og hundesvære arrangementer det ene øjeblik og frie improvisationer (især hans egne på guitar) det næste. Hans inspirationer kom fra alle sider: Amerikansk pop, jazz-avantgarde, elektronisk og moderne klassisk musik. Da Zappa døde, efterlod han sig en kæmpeproduktion af plader. Han var én af de flittigste live-kunstnere, men også én af dem, der udgav flest albums. Særligt i perioden fra midt-60 erne og frem til sin død. Zappa gjorde også det, at han sammentænkte live-optrædener og pladeudgivelser. Ofte var pladerne helt eller delvis live versioner af hans musik. Nogle gange kombinerede han live- og studie-sekvenser i samme stykke musik, og tit var det vanskeligt at høre, hvor overgangene var. Her skal blot omtales et lille udvalg af Frank Zappas albums fra hans gyldne periode samt én af hans udgivelser med moderne partiturmusik. Hot Rats Albummet udkom i slutningen af 1969, og Zappa kaldte selv pladen for a movie for your ears. Det er musikken, der er helt i centrum her. Bortset fra et enkelt nummer med en smule vokal (Captain Beefheart) er pladen instrumental, hvor stramme arrangementer alternerer med improvisationer. Hot Rats er meget anderledes end de forudgående album under navnet Mothers Of Invention, som i høj grad indeholdt satire og politiske temaer. Den eneste musiker, der går igen fra de tidligere albums, er saxofonist og keyboard-spiller Ian Underwood. Blandt de øvrige musikere på Hot Rats er violinisten Jean- Luc Ponty og bassisten Max Bennett. Zappa var forud, også hvad angik teknik og optageudstyr. Albummet er optaget på 16 spor, hvilket bestemt ikke var almindeligt allerede i Zappa er imponerende stilsikker igennem hele albummet. Hans ideer, temaer, arrangementer og selve udførelsen er helt i top. Det er tidløs musik skabt i en rus af kreativitet. (Og ikke af andet - Zappa var fornægter af stimulerende

12 stoffer.) Son of Mr. Green Genes er et værk på små ti minutter for det store orkester, mens et mindre stykke som It Must Be A Camel er kammerjazz for en mindre besætning. Hvis Frank Zappa har en kendingsmelodi og et instrumental-hit, er det Peaches en Regalia ofte brugt som underlægningsmusik i radio og tvudsendelser, og han har selv indspillet den flere gange. Nummeret er på mange måder typisk Zappa. En overbevisende trommeintro sætter det i gang. I løbet af de første godt to minutter får vi hele otte ganske forskellige musikalske afsnit. Det her er ikke baggrundsmusik eller musik til hotelfoyerer, men lyttemusik, og man skal holde fast i bordkanten for at følge med. Dog virker de otte afsnit på ingen måde påklistrede eller unaturlige i forhold til hinanden. De glider på fantastisk vis hele tiden over i det næste tema og det næste. Og vi kommer aldrig væk fra den helt specielle grundstemning, der er i Peaches en Regalia. Nummeret lever stadigvæk. Dweezil Zappa turnerer med sin fars musik under navnet Zappa Plays Zappa, og så sent som i 2009 vandt hans udgave af Peaches en Regalia en Grammy for Bedste instrumentale performance. Burnt Weeny Sandwich Albummet starter med et helt og aldeles uforfalsket popnummer i bedste amerikanske 50 er/60 er pop style: WLPJ ( White Port and Lemon Juice ). Men allerede på skæring to er vi tættere på Stravinskij end på Sedaka, og albummet er lige dele ny kompositionsmusik, jazz-avantgarde og collagemusik. Først til allersidst på skæringen Valarie er vi tilbage i populærmusikken med en pastiche på den amerikanske lyd i 1950'erne. Zappa er her og der og alle vegne på Burnt Weeny Sandwich. Albummet rummer studie- og live-optagelser fra 1968 og Blandt musikerne finder vi Jimmy Carl Black (trommer) og Ian Underwood (klarinet og klaver). Aybe Sea er en miniature for akustiske guitarer (nogle steder med wah wah-pedal) samt spinet og klaver. Kun to musikere medvirker: Zappa selv på guitarerne og Underwood på spinet og (især) klaver. Der er ikke tale om en bestemt musikgenre her. Der er elementer både af kompositionsmusik og

13 folkemusik, men de er ikke særlig tydelige. Musikken er i sin egen verden. På den måde typisk Zappa kogt ned til det lille format. Enkel og kompleks på én og samme tid. Enkel fordi musikken er gennemsigtig og nem at lytte til og absorbere. Kompleks på grund af de mange forskellige temaer og afsnit, der alligevel overrasker, selv ved flere lytninger. Det er klart, at Zappa leger med den amerikanske udtale af bogstaverne A, B, C i titlen Aybe Sea. Men måske ér det også et lille hav, hvor musikken befinder sig i de små bølgeskvulp. Og den måde, nummeret helt umærkeligt klinger ud på, er som krusninger, der bliver mindre og mindre. Waka/Jawaka Lp en udkom i sommeren 1972 og nåede til en placering som nr. 172 på den amerikanske Billboard-liste. Zappa havde et publikum, som var trofast. Men der var langt større interesse for hans musik ved koncerterne. Albummet er overvejende instrumentalt med to meget lange stykker, der dels er stramt komponerede, dels frie passager. Og indimellem disse to ganske korte vokalnumre. Albummet har en svimlende og imponerende start. I løbet af det første minut af Big Swifty bliver vi kastet rundt i et typisk Zappa-univers med hurtige markante temaer, hurtige unison-passager og skiftende taktarter. Resten af Big Swifty går i en anden retning. Lange, vegeterende passager med god, god tid til instrumental-soloer. En lang række musikere medvirker på albummet. Ganske markant er den engelske trommeslager Aynsley Dunbar, som var én af de store i Zappa-historien på det instrument. Waka/Jawaka begynder med en lang og yderst melodisk indledning i blæserne med særdeles aktive (uden at være anmassende) trommer. Vi er i gang med det over 11 minutter lange titelnummer, der er skåret over samme skabelon som Big Swifty : Stramt komponerede passager veksler med lange og meget luftige soli. Men der er noget særligt lige her: Mens underlaget i instrumentalsoloerne i mange Zappa-numre er harmonisk enkle (ofte står de i én akkord), skifter tonearten hele tiden her, tydeligst i Don Prestons markante Minimoog-solo.

14 Efter Zappas egen guitarsolo ved 6.32 starter et tæt komponeret forløb med bigband-elementer. Derefter en trommesolo ved Dunbar. Og så ved 8.04 en marchagtig sekvens som hurtigt skal vise sig at danne akkompagnement til en reprise af åbningstemaet fra nummeret. Pointen er: Selv om nummeret Waka/Jawaka rummer masser af improvisation og frie passager, har Zappa fuldstændig styr på storformen, og hvor han vil hen med musikken. Over-Nite Sensation Zappa er uhyre produktiv i starten af 70'erne. Efter de to overvejende instrumentale album The Grand Wazoo og Waka/Jawaka udkommer den meget vokalt-prægede Over-Nite Sensation sommeren Musikerne på albummet er omtrent de samme som dem, vi kommer tilbage til om lidt på albummet Roxy & Elsewhere. Musikere, der tilsyneladende ikke har tekniske begrænsninger og som til fulde forstår at eksekvere hovedpersonens originale ideer. Der er mange fortællinger på albummet, bl.a. den erotiske Dinah-Moe- Humm. Et lille hørespil, som Zappa delvist taler sig igennem, mens sangerinden Kin Vassy lægger om ikke krop så i hvert fald kropslyde til. Et andet hørespil er Montana, hvor Zappa næsten i endnu højere grad er fortæller frem for sanger, men uden at glemme musikken som ingrediens. En fanfare og nogle meget aktive trommer indleder nummeret, som hurtigt herefter falder til to i en backing, der giver masser af plads til Zappas recitation. Backingen er nærmest som et lille cirkusorkester med små musikalske kommentarer til teksten. Og med forvrængede, næsten manierede, svar-kor. Midt i det hele en karakteristisk væg-til-væg Zappa guitarsolo. Mange toner der fylder rummet totalt ud. Soloen afløses af et stramt komponeret temastykke fremført af marimba og manipulerede kvindestemmer. Herefter er vi tilbage i fortællingen og de rolige vers. Nummeret slutter med den gentagne tekstlinie Moving to Montana soon, som fremføres af stolte korstemmer. Montana er et mix af fortælling, humor, komposition og improvisation.

15 Roxy & Elsewhere Legendarisk Zappa-album med et af de bedste, måske det bedste, liveband i hele hans karriere. Albummet udkom som dobbelt-lp i De fleste optagelser er fra en række koncerter på Roxy Theater i Hollywood i december 1973, og siden blev et par andre optagelser samt overdubs føjet til i studiet. Line-up tæller bl.a. George Duke (keyboards), Chester Thompson (trommer), Tom Fowler (bas) og Ruth Underwood på percussion. Roxy er ualmindelig velspillet, optaget og redigeret. Bandet spiller virtuost og overlegent, men det er ikke gold virtuositet. Der spilles og synges med varme og glød. Og Zappa selv er i sit es som overall-kapelmester, guitarist, sanger og entertainer. Zappa turnerede meget med denne konstellation og besøgte også Danmark i august 1973 og september 1974 begge gange i KB Hallen. De tre numre Village of The Sun, Echidna s Arf og Don't You Ever Wash That Thing? udgør hele side to af Roxy -albummet. Village of The Sun er et raffineret popnummer med en iørefaldende melodi og nogle charmerende, næsten Beatlesagtige dobbeltvokaler. Nummer går direkte videre i det instrumentale Echidna's Arf med hæsblæsende temaer og komplicerede unisonstykker alt sammen leveret med et imponerende musikalsk overskud og spilleglæde. Sekvensen slutter med Don't You Ever Wash That Thing? Her er der tale om både komponerede passager og improvisationer, der sætter enkeltmusikerne i fokus. Ganske magisk er keyboard-spilleren George Duke og hans stor-swingende Fender Rhodes solo langt inde i forløbet. Sheik Yerbouti Dobbelt-albummet med det fantastiske nærbillede af Zappa som sheik er en milepæl i hans værk. Bemærk i øvrigt at titlen med stor selvfølgelighed kan udtales Shake your booty - med garanti ikke et tilfælde. Hér spiller Zappa med et af sine 'gyldne bands', og dem har der været mange af i tidens løb. Med i bandet er bl.a: Tommy Mars og Peter Wolf (keyboards), Terry Bozzio (trommer), Patrick O'Hearn (bas) og Ed Mann (perc.). De og han spiller og synger som en drøm - både i studiet og live.

16 Sidste skæring på Sheik Yerbouti er den tolv minutter lange tour-de-force Yo Mama. Det er én af dem, hvor Zappa på virtuos vis kombinerer studie og live. Live-afsnittene er dels optaget i Hammersmith Odeon, London, og dels (guitarsoloen) i nærheden af Nürnberg i Tyskland. Efter en glasklar (og sjov) indledning kommer første orkestrale kulmination ved ca Og fra 2.00 spiller Zappa en meget personlig solo. Backingen er ret statisk gennem hele soloen og harmonisk så enkel, som det er muligt. I næsten hele forløbet spiller bandet kun i én og samme akkord frem til kulminationen af afsnittet, hvor der er to akkorder. I begyndelsen af soloen er der fuldstændig ro, bandet lægger nærmest et lydtæppe ud under Zappas eksplosive guitar. I løbet af et par minutter bliver trommerne mere aktive og pulserende. Men det er stadig et ganske enkelt fundament under Zappas guitar-udfoldelser, der til gengæld er farvestrålende og går i mange retninger. Først otte(!) minutter senere vender vi tilbage til vokalen og det, vi kender fra starten af Yo mama. The Yellow Shark - Zappa og den moderne kompositionsmusik Igennem hele sin karriere nævner Zappa Edgar Varese og Anton Webern som store inspirationskilder. Stravinskij har også betydet meget for ham. Allerede tidligt i Zappas karriere dukker der små fragmenter af moderne kompositionsmusik op på hans albums, ofte blot i helt korte passager, men de ér der. Stramt komponeret musik spillet på akustiske instrumenter. Mon Zappa var både ydmyg overfor og misundelig på de moderne klassiske komponister og ensembler midt i al sin egen succes som fandenivoldsk komponist, musiker og entreprenør? Under alle omstændigheder bruger han i sine sidste leveår meget tid på netop kompositionsmusikken, og det bliver bl.a. til "The Yellow Shark" sammen med den hæderkronede gruppe Ensemble Modern. "Dog Breath Variations" og "Uncle Meat" topper pladen, for pudsigt nok er det Zappas arrangementer af eget materiale fra hans "normale produktion", der står stærkest på albummet. "Dog Breath Variations" og "Uncle Meat" er markante Zappa-kompositioner med kant, humor og vilje på en gang.

17 Oprindeligt for 40- mandsorkester i en udgave fra 1977 og siden omarrangeret et par gange til mindre orkesterstørrelser. Dog Breath og Uncle Meat er rytmisk aktive og ofte i skæve taktarter. Oven på disse rytmer er der en række melodier, som bevæger sig hastigt. Både fordi de er hurtige, og fordi de har stor amplitude, dvs. masser af melodiske spring op og ned. De bliver spillet med stort overskud af Ensemble Modern. Svagest er Zappa, når han vil være hardcore modernist a la komponister fra 1970'erne. Så er musikken mere konstrueret, end den er egentlig god. Afslutning Frank Vincent Zappa blev desværre kun 52 år. Når han var allerbedst, repræsenterede han artistisk integritet på højeste plan. En del af hans tanker og ideer har stadig klangbund i dag, og heldigvis for de mange fans efterlader han en kolossal produktion, der giver mulighed for intens fordybelse mange år ud i fremtiden. Der er meget godt at huske manden med moustachen for, og vi har hermed forsøgt at give vores bidrag. I øvrigt præsenterer vi i 2013 rundt omkring i landet en række temadage om Frank Zappa, hans musik, tekster og hele koncept. Fra tidlige Mothers Of Invention i midt-60'erne og frem til de sidste udgivelser i starten af 1990 erne. Ydermere sættes der fokus på Frank Zappas politiske aktivisme og ambitioner i 1980 erne og 1990 erne og hans dybfølte kamp for kunstnerisk frihed og retten til at ytre sine meninger. Om forfatterne: Thomas Vilhelm (f. 1964) er musiker, forfatter og freelanceskribent. Uddannet trommeslager og sanger fra Vestjysk Musikkonservatorium. Forfatter til Det visuelle øre filmmusikkens historie (2005) og Filmbyen (2007). Siden 2013 redaktør på onlinemediet Folkets Avis. Arbejder for tiden på en dokumentarisk fremstilling af Vejlegårdskonflikten med forventet udgivelse omkring 1. december i år. Per Wium (f. 1954) har været musiker i en række danske rockbands. Han har været studievært - og senere chef - i DRs musikafdeling. Her har han beskæftiget sig med klassisk musik, jazz, verdensmusik, pop og rock. Per Wium er involveret i en lang række aktiviteter omkring The Beatles både i ind- og udland. Han er forfatter til Beatles for alle en introduktion til gruppens musik (2010). Per Wium har beskæftiget sig med Frank Zappas musik siden 1960'erne og lavet flere radioudsendelser om Zappa.

18 PubliMus Skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Udgivet i samarbejde med Musikafdelingen, Syddansk Universitetsbibliotek PubliMus bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole og Syddansk Universitet, men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på skriftlig og elektronisk publikation. Alle numre af skriftserien kan afhentes eller rekvireres gratis på fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, så længe oplaget rækker. Elektroniske udgaver af PUFF/PubliMus kan hentes på adressen: Indtil februar 2010 blev PubliMus udgivet af Vestjysk Musikkonservatorium under navnet PUFF. PubliMus støttes af Firmaet Juhl-Sørensen tlf

19 I øjeblikket kan følgende skrifter i skriftserien PUFF/PubliMus rekvireres: Mogens Christensen: Ugler i musen Musikkonservatorierne er skabt ind i en anden tid end vor og har et langt stykke vej fået lov til at leve med kraften fra denne undfangelse. I det nye årtusinde er vor tilgang til musik og til uddannelse dog ændret så meget, at konservatorieverdenen bør formulere et bud på, hvilke værdier den vil satse på, og hvorledes disse ideer kan levendegøres i de krav og behov, der i dag er til kunst, uddannelse og forskning. Ugler i musen tager sig for at kridte nogle tanker op og henvise til, hvordan man kan formulere nogle muligheder for formidling af, om og med musik, der forener kunstnerisk praksis med videnskabelig teoretisering Fredrik Søegaard: Lyden af Viking Lyden af Viking er en kompositionsproces, hvor virksomhedens medarbejdere komponerer musik, som skal afspejle deres oplevelser af deres virksomhed Carl Erik Kühl: Lytning og Begreb Artiklen præsenterer en række begreber til brug ved beskrivelsen af, hvorledes et musikalsk forløb er bygget op. Begreberne er på en gang så enkle, at de kan benyttes af enhver med eller uden musikalsk skoling og så almene, at de kan benyttes på al slags musik Hans Sydow: Tonespace mere end musik. Tonespace er navnet på Vestjysk Musikkonservatoriums elektroniske projektuddannelse. Computeren er hovedinstrumentet, som bruges til at skabe, spille og formidle elektronisk musik og lydkunst. Tonespace er også navnet på et hus, som endnu ikke er bygget - et musikalsk eksperimentarium, hvor man skal kunne lege sig til erfaringer med lyd og musik Charles Morrow: Lydkunst i det offentlige rum Inden for de seneste årtier er interessen for lydkunst (sound art) stadig vokset, både hvad angår publikum, museer, samlere, gallerier og offentlige kunstbestillinger. Mængden af lydkunstinstallationer i det offentlige rum vokser i takt med, at vi bliver mere opmærksomme på vores auditive milljøer. Denne artikel beskæftiger sig med historien bag samt praksis omkring lydkunsten og fremsætter aktuelle strategier for nye projekter i det offentlige rum Elisabeth Meyer-Topsøe: Støtte gi r glød, støtte gi r brød! Sopranen Birgit Nilsson ( ) sang de mest krævende partier hos Wagner, Strauss og Puccini, på verdens største operascener, til hun var langt op i 60erne. Læs her om nogle af hendes vigtigste sangtekniske principper om en bæredygtig sangteknik.

20 Niels la Cour: Om Bachpolyfoniens rødder i Palestrinastilen Kvalificeret indsigt i barokkens fugakunst kan næppe opnås uden et studium af dens indlysende stilistiske hovedforudsætning: Renæssancens vokalpolyfoni. Med artiklen har det været hensigten ud fra en række korrektionseksempler fra teoriundervisningen i Bachfuga at vise, hvorledes de foretagne rettelser bedst forstås gennem et kendskab til de bagved liggende og indirekte benyttede Palestrinaregler. Afslutningsvis bringes en række almene betragtninger omkring Palestrinas musikhistoriske betydning Orla Vinther: At skabe en interesse fra et liv i musikformidlingens tjeneste I artiklen beskæftiger forfatteren sig med de motiver, der ligger bag mange års virksomhed som musikteoretiker og musikformidler. Udgangspunktet er en fascination af den kunstneriske oplevelse og en optagethed af at finde og beskrive de formelle mønstre, hvori den kunstneriske oplevelse er forankret. En anden drivkraft har været interessen for værket som tidsdokument. Dette belyses ved en sammenlignende analyse af Franz Liszts symfoniske digt Les Préludes og Gustav Mahlers symfoniske lied Wo die schönen Trompeten blasen Eva Fock: Du store verden! Artiklen præsenterer historien om et konkret pædagogisk udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet: Tværsnit i Musikken, men historien rummer andet og mere end blot erfaringerne fra et konkret case study fra gymnasieverdenen. Gennem overvejelserne omkring projektet præsenteres og diskuteres forskellige tilgange til musikalsk mangfoldighed, multikulturel pædagogik og musikundervisning i det flerkulturelle samfund tilgange, som er relevante langt ud over gymnasieverdenen og som rækker langt ud over det flerkulturelle felt Leif Ludwig Albertsen: Brahms og Magelone Musikgenren Liederabend udvikler sig på basis af Schuberts Die schöne Müllerin og Winterreise i løbet af 1800-tallet fra sublim privatkunst til en seriøs offentlig koncertgenre med skiftende hensyn til en eventuel handling i tekstforlægget. Schumann-eleven Brahms var selv usikker over for, om man skulle lade rækken af sange afspejle nogen sammenhængende fortælling. I artiklen redegøres for bogen om Magelone siden middelalderen og der tages afstand fra gentagne forsøg på at se Ludwig Tiecks roman med indlagte sange og tekst som et stort, romantisk eventyr Palle Jespersen: Zoltán Kodály. Komponisten, folkemusikforskeren og musikpædagogen Zoltán Kodály fyldte for nylig 125 år. Hans liv og værk præsenteres hér af formanden for Dansk Kodály Selskab, Palle Jespersen Peer Birch: De tre hjørnevokaler. De tre så kaldte hjørnevokaler er hjørnesten i klassisk sangteknik. I artiklen forklares dette med henvisning til resultater inden for nyere stemmeforskning, og i en række enkle øvelser vises det, hvordan man i sanguddannelsen drager praktisk nytte deraf Carl Humphries: Teaching Improvisation Artiklen diskuterer begrebet improvisation, dets betydning i musikhistorien, og hvorledes improvisation på ny kan inddrages i klassisk musikundervisning.

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson En aften med Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson Synger/sangskrivere før og nu Med nomineringen af Tom Frederiksens debut-album Synger/sangskriver ved Danish Music Awards 2008 blev idéen til

Læs mere

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen MUSIK I TV PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen

Læs mere

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband

HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband HALFDANSKERNE har etableret sig blandt de førende navne indenfor visegenren og vækker stor begejstring i hele landet med de meget personlige fortolkninger af sange

Læs mere

2010 Velkommen. Søndag d. 21. marts kl. 11.00-19.30. Det Jyske Musikkonservatorium. Århus Musikskoles Festival

2010 Velkommen. Søndag d. 21. marts kl. 11.00-19.30. Det Jyske Musikkonservatorium. Århus Musikskoles Festival KISS 2010 Velkommen For 3. gang udgør Studenterhus Århus rammerne for Århus Musikskoles festival KISS. Dagen igennem vil huset summe af liv, og de stemningsfulde lokaler Vejerboden og Pakhuset vil lægge

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Body Rhythm Factory blev i 2010 nomineret som en af verdens fem bedste koncertproduktioner for børn og unge af Young Audiences Music Award. I 2011 blev gruppen nomineret

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr. Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Per Vadmand DUKE ELLINGTON OG DEN STORE FORM

Per Vadmand DUKE ELLINGTON OG DEN STORE FORM Per Vadmand DUKE ELLINGTON OG DEN STORE FORM - 1 - PubliMus En skriftserie om musik Per Vadmand Duke Ellington og den store form PubliMus nr. 41-17 Århus, april 2017 Skriftserien Publimus v/ redaktør Carl

Læs mere

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT Om Robert Schumanns lied Mondnacht PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

John Frandsen REQUIEM. En messe for livet. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

John Frandsen REQUIEM. En messe for livet. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole John Frandsen REQUIEM En messe for livet PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole - 1 - PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Læs mere

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Workshopkatalog til Temauge i uge 6. Videoworkshop 1. Mandag 15.00-16.45 Videoworkshop 2. Videoworkshop 3. Tirsdag 15.00-16.45 Videoworkshop 4. Tirsdag 17.15 19.00 Videoworkshop 5. Videoworkshop 6. Onsdag

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Søs Fenger og Nordstrøm sammen i nyt pop- projekt

Søs Fenger og Nordstrøm sammen i nyt pop- projekt Søs Fenger og Nordstrøm sammen i nyt pop- projekt Eventyrlyst har bragt den danske sangerinde SØS FENGER og elektro- duoen NORDSTRØM sammen i ny overraskende konstellation FENGER//NORDSTRØM Gnister udkom

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert.

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. 1 plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. Kammermusik 2 I 1709 gennemførte Frederik d. IV en noget lyssky

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Karl Aage Rasmussen KLINKEDE SKÅR

Karl Aage Rasmussen KLINKEDE SKÅR Karl Aage Rasmussen KLINKEDE SKÅR Om en ufuldendt sonate af Robert Schumann PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold E15 F16 Favrskov Gymnasium stx Musik C Hanne Kragelund Hjort 1muC1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Musik B Lotte Vestergaard

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 6. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Henrik Nebelong WAGNERS PARALLELLE TERTSER. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Henrik Nebelong WAGNERS PARALLELLE TERTSER. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Henrik Nebelong WAGNERS PARALLELLE TERTSER PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Udgivet

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

12. september kl 13.30 16.30:

12. september kl 13.30 16.30: ARTIST CORNER Artist Corner er et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, AAU Musikvidenskab, Den Rytmiske i Nordkraft, Aalborg Kulturskole og Huset, hvis formål er at afholde arrangementer, hvor

Læs mere

Praktikrapport. Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på

Praktikrapport. Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på Praktikrapport. INDLEDNING: Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på MGK Århus. Sune er konservatorieuddannet guitarist og har haft forskellige undervisningsstillinger

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16 Frederiksberg Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2013-14

Musik i Tide skolekoncerter 2013-14 Frederiksberg Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Peter Wang LILLE LISE. Et bidrag til musikkens fænomenologi. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Peter Wang LILLE LISE. Et bidrag til musikkens fænomenologi. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Peter Wang LILLE LISE Et bidrag til musikkens fænomenologi PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film: https://vimeo.com/

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film: https://vimeo.com/ 21. januar 2016 Kultur og fritidsudvalget Københavns Kommune Vedr. Ansøgning fra Danmarks Underholdningsorkester til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns kommune. INTRODUKTION Danmarks Underholdningsorkester

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Erik W. Pedersen Livet vil os kun det bedste Som indehaver af flere verdensrekorder, i forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Fredag den 28. januar Hvem er vi?

Fredag den 28. januar Hvem er vi? Forårets arrangementer 2011 Nymarkens Harmonikaklub Fredag den 28. januar kl. 18.30 Entre: 50,00 kr. under 12 år 25,00 kr. Fredag den 28. januar Hvem er vi? Klubben startedes i 1989 og er således nu på

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BODY RHYTHM FACTORY BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Efter i flere år at have turneret verden rundt og begejstret publikum med gruppen Stomp har Peter Stavrum og Sune Nielsen indledt samarbejde med

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Fredrik Søegaard LYDEN AF VIKING. Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling.

Fredrik Søegaard LYDEN AF VIKING. Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. Fredrik Søegaard LYDEN AF VIKING Et musikformidlingsprojekt i en virksomhed PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling. PUFF Skriftserie fra Vestjysk Musikkonservatorium om

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Program. Lørdag den 18. august 2012 i Hedeland. Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup. Kommune.

Program. Lørdag den 18. august 2012 i Hedeland. Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup. Kommune. Program Lørdag den 18. august 2012 i Hedeland Musikfestival for skoler, SFO er, og fritidsog ungdomsklubber i Høje-Taastrup Kommune. Hedelandsfestival 2012 arrangeres igen i år, af Reerslev Fritids- og

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere