Det faglige indhold var besøg af områder og præsentation af løsninger inden for klimatilpasning, CO2-reduktion og affaldshåndtering.

Transkript

1 By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr Brevid Ref. ANNEBJ Dir. tlf NOTAT: Klima- og Miljøudvalgets studietur i september oktober 2015 Klima- og Miljøudvalgets studietur gik til Holland, byerne Amsterdam, Rotterdam og Utricht, den september Dette notat er en afrapportering af turen med fokus på den inspiration, som udvalget har bragt med hjem fra turen til den videre udvikling i Roskilde Kommune. Det faglige indhold var besøg af områder og præsentation af løsninger inden for klimatilpasning, CO2-reduktion og affaldshåndtering. Studieturen var arrangeret af Grontmij. Gennemgående guide på turen var Alvaro Fonseca fra Grontmij. Gruppen på besøg i GWL Terrein

2 Side2/10 GWL terrein Turen startede med besøg i et boligområde i Amsterdam et miljøvenligt område med fokus på Urban Ecology. Området er udviklet i 90 erne med ca. 600 boliger. På arealet lå tidligere et vandværk. Området er bilfrit, har flere steder grønne tage, og har fokus på energi- og vandbesparelser. I området har endvidere været fokus på grønne områder, udendørs opholdsarealer og mødet mellem området beboere. Området set fra oven (fra GWL s hjemmeside) Området har blandede ejerformer. Holland har ikke almen sektor i skala som i Danmark, og det element af lejeboliger, som er i området, er stort i en Hollandsk sammenhæng. Det store fokus på ejerskab til og socialt fællesskab i området betyder, at mange lejligheder har en dør i stueareal ud til en lille egen grøn have og herefter et grønt fælles område med parkkarakter. (bagsiden af denne løsning er, at der er mange indvendige trapper). 2/3 af området er ikke befæstet, sådan at regnvand kan opsamles og afledes lokalt. Parkeringsanlæg ligger i områdets udkant. Der er bygget efter ambitiøse energimål på daværende tidspunkt, der har været fokus på miljøvenlige materialer og separation i gråt og sort spildevand. Ikke alle løsninger har vist sig lige langtidsholdbare og de nuværende ejere og lejere har ikke alle samme forståelse for den miljøprofil og det sociale fokus, som områdets beboere havde i de tidlige år. Det giver udfordringer ift. fastholdelse af miljøprofilen ved renovering og udskiftningsarbejder og også ift. pasning af de grønne fælles arealer. En lære fra området er at have fokus på, hvordan der skabes langtidsholdbare miljøløsninger, som også er meningsfulde for nye tilflyttere til området og ikke alene for de beboere, som har deltaget i udviklingen af området og den første pionertid.

3 Et kig ud over området fra en bygning i yderkanten af området og et kig ned i det grønne område. En oprindelig bygning nu et lille gæstehus

4 Side4/10 Klimatilpasning i Rotterdam Besøget i Rotterdam blev indledt med et besøg på kommunen. Rotterdam er kendetegnet ved, at dele af byen ligger 6 meter under havets overflade mens andre dele ligger 6 meter over. Klimatilpasning og styring af vand er derfor et helt centralt tema for de offentlige myndigheder og selskaber og har været det altid. Det nye er også at skulle forholde sig til ekstremhændelser. Vi fik et meget omfattende oplæg om klimatilpasning, som er dokumenteret i et selvstændigt slide-show, som er lagt på fics-sagen. Rotterdam dele af byen ligger 6m under havets overflade!

5 Side5/10 Bentheplein, Rotterdam Water Square Fokus var her på besigtigelsen af Rotterdam Water Square etableret i 2007, som i skala fint kunne sammenlignes med Roskilde By i forhold til selve anlæggets størrelse. Figur 1 Figur 2 Figur 3 Vandpladsen har til formål at kunne opstuve regnvand fra det befæstede areal og bygningernes tage og samtidig forbedre bymiljøet ved at skabe mulighed for et rekreativt område med muligt for at dyrke sportsaktiviteter, altså et eksempel på helhedsløsning med dobbeltfunktioner, som der også allerede findes i Roskilde fx Rabalderparken og i Trekroners afledning af vand i åbne render. I den typiske situation er der ikke vand på pladsen (figur 1), men i gennemsnit vil der være 30 gange om året, hvor der er vand i de lavest liggende render (figur 2), mens der maksimalt én gang om året vil være vand som dækker hele anlægget. I forhold til udformningen af anlægget og driften var der et par fine pointer at tage med hjem. Når der kom kraftig regn, blev den første del af vandet ledt til kloak. Derfor blev de fleste urenheder skyllet væk fra anlægget, altså en ret smart styring. Endvidere var anlægget udført med henblik på at minimere driften og rengøring efter at det havde været fyldt op med vand, idet det typisk var de laveste liggende kanaler, som skulle rengøres meget grundigt, da aflejringen af affald og urenheder blev samlet der. Som et kuriosum, kan det nævnes, at der lå et fitnesscenter klods op af anlægget, og at de ikke fandt det konkurrenceforvridende med anlægget lige uden for døren. Tværtimod fandt de, at det kunne tiltrække nye kunder og skabe interesse.

6 Side6/10 Maeslandtkering stormflodsbarriere ved Rotterdam Besøget blev indledt med en film om projektet og en efterfølgende rundvisning med guide på udstillingen, som er etableret på stedet, hvor barrieren er i funktion. Efter den indendørs information blev anlægget, som blev færdigbygget i 1997 besigtiget. Det, som især er bemærkelsesværdigt, er størrelsen af anlægget, idet den enkelte barriere-arm (210 m) har samme størrelse som Eiffeltårnet. Det er en helt anden størrelsesorden end de lokale stormflodsløsninger, der arbejdes med i Inderfjorden og Jyllinge Nordmark og har i øvrigt til formål at beskytte omkring 1,5 mio. mennesker - Tættere på samme skala som de regionale løsninger for hele Isefjorden eller den inderste del af Roskilde Fjord. Som et kuriosum blev det nævnt, at barrieren bliver testet en gang om året, og at det især var en økonomisk byrde, fordi det afskar skibstrafikken i forhold til at nå frem til havnen, samt at det tog ca. én lille time at foretage lukningen incl. forberedelsen.

7 Side7/10 Leidsche Rijn, Utrecht, boligudbygningsområde Leidsche Rijn ligger i den vestlige udkant af Utrecht. Leidsche Rijn er Hollands største igangværende boligudbygningsområde. Området omfatter ha. (det svarer til ca. 5 gange Trekroners størrelse). Projektet blev startet i Der er i dag beboere i området, og vil ved fuld udbygning rumme indbyggere. Leidsche Rijn har et advanceret og lukket vandkredsløb, hvor alt regnvandet, der falder i området, holdes i området, og på den måde ikke leverer vand videre til omgivelserne og samtidigt ikke er afhængig af at få leveret vand udefra til områdets økosystem. Systemet fungerer på den måde, at regnvand fra tage og veje ledes til grønne lavninger og brede grøfter i området, og der enten infiltreres eller ledes videre til kanaler, som leder vandet frem til en stor sø, der både fungerer som rekreativ kvalitet og som vandreservoir. Systemet er dimensioneret, så det kan håndtere op til en 100 års hændelse af skybrud uden at føre til oversvømmelse. Liedsche Rijn rummer rigtig mange fine eksempler på, hvordan regnvand kan afledes og nedsives lokalt, som kan overføres og inspirere til håndtering af regnvand i Roskilde Kommune. Ud over de nævnte lavninger og brede grøfter ( Wadis ) som er særligt for området, så vi også gode eksempler på brug af permeable belægninger, regnbede i vej- og stiarealer og generelt hvordan bydelens grønne arealer konsekvent var tænkt ind i et samlet system til håndtering af regnvand. Området giver god inspiration til, hvordan vi kan tænke håndtering af regnvand i større nye boligudbygningsområder som Musicon, Trekroner (hvor vi er langt fremme på området) og Skousbo. I forhold til hvad man typisk ser med LAR-løsninger, var det interessant, at man i Leidsche Rijn også havde fokus på at skabe rent vand og et godt økosystem. Vi så meget klart og rent vand i flere kanaler og søer, som tydede på at det i høj grad er lykkedes. Ud over de nævnte hydrauliske forhold, var området også spændende som boligudbygningsområde. Trods sin størrelse, meget hurtige etablering og relativt store tæthed, virkede området grønt, varieret og imødekommende. Også et veludbygget stinet, parker, lege- og opholdsarealer, en overdækket motorvej (som var blevet til en

8 Side8/10 landskabelig langstrakt bakke), en ejendommelig nyetableret romersk bastion mv. var til at danne billede af en grøn og miljøvenlig bydel med fine rekreative kvaliteter. Rundt i området på cykel, en fin måde at se området på Indsamling af glas, papir, plastik og tekstiler ved indkøbscenter i Leidsche Rijn. Besøg på genbrugsplads i Veenendaal Kommune Genbrugspladsen drives af affaldsselskabet ACV, der ejes af 4 kommuner i fællesskab. De 4 kommuner omfatter husstande. Til sammenligning ejes Kara/Noveren af 9 kommuner, der til sammen omfatter ca husstande. Selskabet leverer udover indsamling og håndtering af dagrenovation også gaderenholdelse og vintertjeneste. Udvalget fik introduktion til virksomheden af dens daglige ledelse og rådmanden fra Veenendaal Kommune. I Veenendaal Kommune genbruges ca. 62% af det husholdningsaffald, der indsamles. Med henblik på at øge genanvendelsesprocenten, har man i kommunen besluttet at i værksætte nye indsamlingsordninger fra den 1. januar Ambitionen er at nå 75% genanvendelse i Til sammenligning genbruges der i dag 48% i Roskilde Kommune og med den nye affalds- og ressourceplan forventer vi at nå 68% i Affaldsselskabet havde derudover 2 spændende genbrugsbutikker tilknyttet. Begge butikker blev drevet som i en form for beskæftigelsesprojekter. Den ene restaurerede og solgte brugte møbler og brugt tøj, og den anden indsamlede og genanvendte elektronisk affald.

9 Side9/10 Besøget på genbrugspladsen blev fulgt op af et besøg på en større sorterings- og omlastningsstation, hvor 7 forskellige affaldsfraktioner blev håndteret og distribueret til de virksomheder, der genanvender de forskellige produkter (glas, metal, plast osv). En travl eftermiddag på genbrugspladsen i Veenendaal. Klædt på til tur på pladsen Sorterings- og omlastestation Containere til aflevering af blandt andet glas og papir er en del af gadebilledet i Hollandske byer.

10 Hjemtur via Amsterdam Side10/10