Generaliseret. Præsentation af nye bestyrelsesmedlemmer. Offentligt behandlingstilbud. Mindfulness- DVD. bekymring. i Helsingør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generaliseret. Præsentation af nye bestyrelsesmedlemmer. Offentligt behandlingstilbud. Mindfulness- DVD. bekymring. i Helsingør"

Transkript

1 Nr. 25 juli Tema: Generaliseret angst Generaliseret angst og bekymring Præsentation af nye bestyrelsesmedlemmer Offentligt behandlingstilbud i Helsingør Mindfulness- DVD

2 Redaktion: Marie Särs Andersen (ansv. red.) Claus Sersar Thomsen Konsulent for redaktionen: Kamma Kaspersen, cand.mag. Produktion: Rounborgs grafiske hus Oplag: Layout: Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag sendes til: Peter Bangsvej 1, D, Frederiksberg Tlf.: ISSN Indhold 2... Kolofon 3... Leder 4... Generaliseret angst og bekymring 6... Afsæt bekymringstid 8... Generalforsamling 10.. Præsentation af de nye bestyrelsesmedlemmer Offentligt behandlingstilbud i Helsingør Få psykologen hjem i stuen Bogreolen Mindfulness-kursus hjemme i stuen Lyset for enden af tunnellen Opslagstavlen Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2009: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr Firmaabonnement, stort: kr Institutionsabonnement: kr. 300 Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver op til og med kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. 2

3 Bedre opsporing, diagnosticering og behandling Angst og depressioner koster mindst 15. mia. kroner om året i arbejdsfravær, viser et større fælleseuropæisk studium foretaget for The European Brain Council, og det er måske en af grundene til, at der omsider er ved at være forståelse blandt politikere for, at der skal gribes ind i tide. Og selv om behandling ganske vist koster penge, er udgiften tjent ind i løbet af 3 til 5 år. I England hvor man anslår, at hver tredje familie er berørt af depression eller angst, kom der et udspil fra London Scool of Economics i 2008, hvor man fremlagde de store konsekvenser, det har for det britiske samfund, at mennesker med angst og depression går rundt uden at få tilstrækkelig behandling. Ved at følge planen som rapporten foreslår, vil man kunne hente en besparelse på anslået det tidobbelte på sygefravær, førtidspensionering mv. For ikke at tale om den lidelse man sparer den enkelte for, hvilket ikke kan gøres op i kroner og øre. I rapporten anbefales det, at man giver patienterne lettere adgang til evidensbaseret terapi herunder især kognitiv terapi. Derfor er det også vigtigt, at den aftale om henvisning (delvist betalt) psykologhjælp til patienter med depression, der blev indgået i 2007, og som kun gælder patienter i alderen år bliver udvidet til at gælde alle. For fra 2010 bliver ordningen udvidet til at omfatte dem, der lider af let til moderat angst. Danske regioner vil gerne udvide den oprindelige ordning, så alle aldersgrupper er omfattet af den. Regeringen præsenterer til efteråret en national handlingsplan for psykisk syge, der skal give området et tiltrængt løft. Sundhedsministeren lægger især vægt på, at der skal ske en mere effektiv opsporing af psykisk syge børn og unge, hvilket vi hilser meget velkomment. Samtidigt vil sundhedsministeren bruge 9 mio. kr. på at efteruddanne læger, så de bedre kan diagnosticere stress- og angstlidelser. Kun hver fjerde med angst bliver opsporet og diagnosticeret hos den praktiserende læge i dag. Kurserne skal udbydes i 2009 og 10. Det har været en skamplet på det danske velfærdssamfund, at der har været så dårlig adgang til behandling for så stor en patientgruppe som vores, men til gengæld er det glædeligt, at der nu endelig kommer gang i en række initiativer, så angste kan få den rigtige diagnose, effektiv behandling og dermed et bedre liv. Og her kan det ikke understreges nok, at det er altafgørende med en tidlig indsats, for jo længere tid der går, inden man kommer i behandling, jo mindre er sandsynligheden for, at man bliver 100% helbredt. I AngstAvisen 25 har vi kigget nærmere på generaliseret angst. Cand. psych. Irene Oestrich, som er aktuel med bogen Slip bekymringerne, har bidraget med en artikel om den kroniske bekymringsangst, der lige som andre angstlidelser involverer en mængde katastrofetanker, der gør livet surt. Heldigvis kan man lære at tænke mere konstruktivt og søge glæde og opmuntring i sin egen daglige funktion og i forholdet til andre. Vi bringer også en anmeldelse af den nævnte bog, som vil være rigtig god ikke bare til mennesker med generaliseret angst, men bestemt også til andre, der gerne vil ruste sig til at møde livets udfordringer konstruktivt og lære at søge lykken og glæden. Som et godt supplement til emnet har vi fået lov at bringe et kapitel fra Henrik Tingleffs bog Kognitiv terapi Metoder i hverdagen 2. Kapitlet handler om, hvordan man kan afsætte bekymringstid og på den måde undgå at bekymringerne breder sig ud over hele døgnet. Vi har desuden fornøjelsen af at præsentere et DVD-kursus i mindfulness, som man tager over otte uger hjemme i sin egen stue! Der er 100 kr. rabat til Angstforeningens medlemmer. Se mere om dette bag på bladet. Endelig bringer vi et referat fra Angstforeningens generalforsamling og præsenterer et nyt bestyrelsesmedlem samt to nye suppleanter. God læselyst og fortsat rigtig god sommer! Marie Särs Andersen daglig leder, Angstforeningen 3

4 Generaliseret angst og bekymring Af Irene Oestrich Tema Generaliseret angst Bekymring er lykkens værste fjende, og psykologisk forskning i angst har for længe siden afsløret, at måden vi mennesker tænker på, og vores forhold til vores egne tanker i sig selv kan være så forstyrret, at det fører til angstlidelse eller andre psykiske lidelser. Jo mere alvorlig og indgribende bekymringen er, jo dårligere bliver personens problemløsning. Indgribende bekymringer viser sig hele tiden: man bekymrer sig om alt, fra man slår øjnene op om morgenen, og til man går i seng, for bekymringer holder en vågen om aftenen, når man skal sove. Generaliseret angst omfatter alt fra arbejde og uddannelse, eksaminer og prøver til helbred, kærlighed, økonomi og fremtid. Med andre ord har man ikke fred i sindet nogen steder i sit liv. Det ikke at kunne opnå fred i sindet er en stærk mental trussel. Generaliseret angst er karakteriseret ved overdrevne og ukontrollable bekymringer kombineret med en række klassiske angstsymptomer. Når man lider af generaliseret angst, kan man som regel ikke huske, hvornår det startede, og man oplever, at man har bekymret sig hele livet igennem. De fleste angstpatienter husker også, at deres mor eller far var meget bekymret. Den kroniske tilstand udgør en perlekæde af negative tanker med katastrofeindhold og en ubrydelig række af bekymringer. Eksempel: En mand ligger og kan ikke falde i søvn, tankerne raser gennem hans hoved: Hvis vækkeuret ikke ringer, kommer jeg for sent op, så får jeg ikke benzin på, og så løber jeg tør på motorvejen. Jeg kommer alt for sent til mødet i morgen formiddag, de sidder og venter og taler om, at jeg ikke er pålidelig. Chefen beslutter sig for at forfremme en anden end mig. Jeg bliver ved med at være fattig min kone er ikke tjent med mig, hun er nok allerede ved at finde en anden mand. Jeg får ikke lov at se mine børn, når de flytter langt væk og får en ny far, og jeg er både uduelig på mit arbejde og som far. Jeg bliver ensom og kan ikke se nogen mening med livet, jeg finder aldrig en ny kæreste, og alle kan se, hvor uduelig jeg er. Nu kan han bare slet ikke sove, og han ligger og vender og drejer sig i timevis. Den tankestil, der udløser bekymringsangst og generaliseret angst, er fuld af katastrofetænkning. Det er en særlig form for pessimistisk tankestil, der for de fleste vedligeholdes af underliggende formodninger som: Hvis ikke jeg bekymrer mig, sker der noget forfærdeligt. Jeg er nødt til hele tiden at tænke på det værste, der kan ske, for at forsøge at hindre det i at ske. Men katastrofetænkning hindrer ikke katastrofer i at ske tværtimod. Der er imidlertid en masse bekymringer, som er konstruktive og 83 % af indbyggerne i vestlige lande mener, at bekymringer faktisk hjælper dem med at finde gode og konstruktive løsninger på problemer i deres liv. Det kommer imidlertid an på tankestilen, der ligger bag bekymringen. Helt uden bekymringer kan vi ikke forudsige og undgå problemer, men i samme øjeblik vi oplever, at vores bekymringer kommer ud af kontrol, bliver vi fanget i angstens onde cirkel. Det nytter heller ikke at skabe en masse bekymringer, hvis man ikke har de nødvendige problemløsningsfærdigheder til at løse problemerne eller undgå problemerne i livet. Der er ingen livssituation uden problemer, men dét der for nogen er uoverstigelige problemer kan for andre faktisk opfattes som velkomne udfordringer. Når man er god til at løse et problem, frygter man heller ikke problemet, og man anser det ikke for noget dårligt eller noget, der skal undgås for enhver pris. Den situation, som den generaliserede angstpatient er i, ligner de øvrige angsttilstande. Bekymringsangsten udløses af en påtrængende tanke: Hvad nu hvis min elskede bliver involveret i en trafikulykke? Tanken understøttes ofte af en livlig fantasi og visualisering af det værste, der kan ske. Den følelsesmæssige tilstand undermineres yderligere af, at tankestilen er så fuld af mistolkninger og underliggende formodninger eller leveregler, at det bliver umuligt for personen af komme ud af den onde cirkel. Når jeg tænker på trafikulykken, får jeg det måske til at ske Det er dårligt, jeg tænker på den måde. Måske er jeg et ondt menneske, der kun tænker på onde ting. Der er flere typer bekymringer, men de har alle samme effekt: de ødelægger humøret, trivslen og evnen til at skabe lykke og glæde. Lykke og glæde er ellers en vigtig modgift mod angst og bekymring, så den negative effekt af bekymringsangst ender med helt at underminere livssituationen. Løsningen er altså ikke at undertrykke eller forsøge at ignorere alle bekymrende tanker. Det er uklogt at overse reelle trusler og ikke være forberedt på de skadelige begivenheder, mennesker kan rammes af helt tilfældigt og uden egen indflydelse. Der er som bekendt mange virkelige trusler i verden: terror, naturkatastrofer, sygdom, overfald og personlige kritiske hændelser. Vi er nødt til at forholde os til det, uden at overdrive den reelle fare og den personlige betydning, det har i negativ retning. Løsningen er konstant at søge lykke og glæde, opmuntring og styrke i sin egen daglige funktion og i forholdet til andre. Sonja Lyubomirskis 20 4

5 veje til lykke indeholder gode strategier til dette. Alle er nødt til at søge styrke i egen livssituation og styrke kommer fra mange kilder, men mest af alt fra måden, vi tænker på. Til den med kronisk bekymring vil jeg sige: Du tror på den ene side, at dine bekymringer hjælper dig med at undgå ulykker, og på den anden side oplever du dem som uden for kontrol og meget skadelige. Disse to opfattelser udgør en konflikt i dine tanker. Du er nødt til at tage stilling. Hvis du mener bekymringerne hjælper dig, så find nogle konstruktive løsninger og slip bekymringerne. Når din evne til at løse problemet øges (og alt hvad man gør meget, har den effekt, at man bliver bedre og bedre til det) så går dine ressourcer tilsvarende op. Hvis du derimod mener, dine bekymringer er uden for kontrol og skadelige, så lær at fokusere på noget andet. Acceptér tanken Hvad nu hvis., men forhold dig kritisk til den tanke. Den hjælper dig ikke, så lær at fokusere på, hvad du egentlig har brug for lige nu, og hvordan du gerne vil have, det skal være. Eksempel: manden der ikke kan sove. Når tanken hvad nu hvis vækkeuret ikke ringer i morgen dukker op, skal han acceptere tanken og give slip på den. Han er ikke særligt træt og noget urolig i kroppen. Det er bedre, at han står op igen og fx sætter sig til at høre noget af sin yndlingsmusik og visualisere nogle lykkelige minder eller lave en liste over alt det, han sætter pris på i sit liv lige nu. Han skal således bevidst vælge at fordrive bekymringen med konstruktivt og positivt tankeindhold. For dermed at skabe ro i sindet og opnå en naturlig træthed, der er et langt bedre grundlag for at falde i søvn end bekymringsangstens adrenalinsus. Det kroniske bekymringsoffer vil ofte indvende: Ja men det virker ikke, når jeg først er i gang med at bekymre mig. Og det er ganske sandt. Konstruktive tankevaner kræver, at de er veltrænede. Du er nødt til at erkende, at det forholder sig med mental styrke som med al anden styrke, den skal hele tiden bygges op og vedligeholdes for at virke, især hvis du i mange år har vænnet dig til at være i bekymringens fæle greb. Gå systematisk til værks og øv dig hele tiden på at opbygge modstandskraft. Det er ikke dine tanker, der er det vigtigste det vigtigste er, at du har et konstruktivt forhold til tankerne, og det er aldrig for sent at bygge et konstruktivt forhold op. Men du skal beslutte dig for det og holde fast i din beslutning, især når det bliver svært. Se anmeldelsen af Irene Oestrichs nye bog: Slip bekymringerne gør op med lykkens værste fjende på side 20 her i bladet. 5

6 Afsæt bekymringstid Af psykolog Henrik Tingleff Tema Generaliseret angst Angstforeningen har fået lov til at bringe et kapitel fra psykolog Henrik Tingleffs bog Kognitiv Terapi Metoder i hverdagen 2. Om metoden Mange af os kender til, at en given situation, bekymring, opgave eller problematik bliver ved med at køre rundt i hovedet på os. Det kan være forholdsvis simple ting som: Kan jeg nu huske, hvad jeg skal sige i mit oplæg på mandag? eller: Fik jeg nu svaret klart og tydeligt nok?. Det kan også være tanker, som er værre, f.eks.: Var det nu det rigtige job at tage? eller Elsker min mand mig stadig?. Eller dybt alvorlige spørgsmål som: Bliver jeg nogensinde rigtig lykkelig?, Var det virkelig det her, jeg ville med livet? eller Er jeg ved at blive syg, deprimeret, miste forstanden? Det er indlysende, at hver af disse tanker vil generere nedtrykthed, dræne os for energi og spille uhensigtsmæssigt ind på vores adfærd. Hvis man så til og med gentager tankerne med stor hyppighed, vil det kun gøre humøret og tilstanden værre. Dertil kommer, at den tid og energi, man bruger på tankerne og bekymringerne, skal komme et sted fra. Dermed bliver der helt konkret mindre tid og energi til at beskæftige sig med ting, som er langt sundere og bedre for én. Det kan derfor være en rigtig god idé at øve sig i at begrænse sine bekymringer til et fast tidspunkt. Fremgangsmåde 1. Afsæt et konkret tidsrum på et fast sted som bekymringstid. F.eks. hver eftermiddag fra til eller hvilken frekvens, der nu passer dig. Sørg for, at tidspunktet er et godt tidspunkt for dig, dvs., at det er realistisk at holde og passer i forhold til dine øvrige daglige aktiviteter. 2. Hver gang en bekymringstanke melder sig i løbet af dagen, accepterer du, at den er der, registrerer hvad den handler om, skriver evt. en kort note om den og udsætter den så til næste bekymringstid: Der kom igen en tanke om jobbet. Nu tænkte jeg, at jeg bare spiller skuespil, og at de gennemskuer mig en dag. Den noterer jeg mig lige, og så må jeg tænke nærmere over det i næste bekymringstid. 3. Suppler ovenstående med en række rationelle svar til bekymringerne, dvs. svar der fortæller, hvorfor bekymringerne ikke hører til lige nu og derfor bør udsættes. Det kan være rationelle argumenter som: Den tanke gør ikke noget godt for mig lige nu, Den tanke fjerner min koncentration fra det, jeg er i gang med, Den tanke har intet at gøre med det, jeg er i gang med, Hvis min veninde ringede lige nu og begyndte at snakke om noget helt irrelevant, ville jeg også bede hende ringe senere, Det dræner mig for energi at tænke den tanke. Jo mere energi jeg bruger på den, jo mindre har jeg til rent faktisk at forholde mig til den senere., Jeg kan alligevel ikke handle på min tanke lige nu. 6

7 4. Når din bekymringstid kommer, så må du bekymre dig, ærgre dig, blive ked af det, vred eller fortvivle lige så meget, du vil. Du må svælge i tankerne og lade dem fylde alt det, de vil, lige så længe bekymringstiden varer. Når bekymringstiden er slut, må du igen tilbage til at registrere, acceptere og udskyde tanken, indtil du næste gang har din bekymringstid. Efterhånden som du bliver bedre og bedre til at udskyde tankerne, kan du også begynde at bruge bekymringstiden til aktiv intervention over for dig selv. Du kan lave tankeregistreringsark og omstrukturering, du kan lave problemløsning, eller du kan planlægge adfærdseksperimenter, der kan gøre dig klogere på, om din bekymring er rationel eller irrationel. Case Karina er 32 år. Hun er blevet skilt efter et tidligt, men langt ægteskab og er nu alene med to børn i skolealderen. Skilsmissen har ikke været ekstraordinært vanskelig, og både praktisk og økonomisk er hun i forholdsvis trygge rammer. Hendes hverdag har imidlertid udviklet sig til at være fyldt med bekymringstanker som: Hvad nu hvis jeg var blevet i ægteskabet?, Hvordan mon mit liv så havde været?, Hvad betyder skilsmissen for børnene, kommer de til at trives på sigt?, Kunne vi have gjort det anderledes?, Kan jeg blive lykkelig igen?, Kan jeg være god nok for mine børn? osv.. Tankerne gør Karina rigtig ked af det og nogle gange også angst. De bliver ved med at vende tilbage. Til sidst beslutter Karina sig for at indføre bekymringstid i sin hverdag. Hun tager tidligt fri fra arbejde to dage om ugen og sætter så 45 minutter af til skilsmissetid. I den tid tillader hun sig selv at græde, være vred, være frustreret og være forvirret. På alle andre tidspunkter, når tankerne kommer, laver hun en kort note og henviser tankerne til skilsmissetiden. Efter 3-4 uger begynder Karina at bruge skilsmissetiden på omstrukturering og evaluering og efter 7-8 uger oplever hun både, at tankerne aftager i hendes hverdag, og at hendes humør generelt er bedre. Med tiden kan hun også indskrænke bekymringstiden til kortere og sjældnere seancer. Angste og deprimerede mødre vækkes oftere Kvinder, der lider af depression eller angst, inden de bliver gravide, får oftere børn, der vågner om natten, viser en undersøgelse. Man har tidligere fundet frem til, at børn, der ofte vågner om natten i 6-12-måneders alderen, oftere får søvnproblemer, også senere i barndommen. Dette er igen blevet forbundet med en øget risiko for adfærdsforstyrrelser. I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Sleep med 874 mødre og deres børn udfyldte kvinderne, inden de blev gravide, et spørgeskema. Resultaterne af dette viste, at 29 pct. af kvinderne kunne betegnes som havende psykiske problemer som depression og angst. Seks og tolv måneder efter fødslen blev kvinderne igen udspurgt og fortalte bl.a. om, hvor ofte deres børn vågnede om natten. Det viste sig, at de mødre, der havde haft psykiske problemer før graviditeten, oftere havde børn, der vågnede om natten, end de kvinder, der ikke havde lidt af angst eller depression. Sammenhængen vedblev, efter at forskerne havde justeret for faktorer som eventuel depression efter fødslen, og at mor og barn delte soverum. Dagens Medicin,

8 Generalforsamling ANGSTFORENINGEN Referat af Angstforeningens generalforsamling tirsdag den 26. maj 2009 kl.17.30, Peter Bangsvej 1D, 2000 Frederiksberg, Pinsestuen 1. Valg af dirigent: Paw Jønsson 2. Valg af referent: Mia Attle 3. Godkendelse af dagsorden: Dagsorden godkendt. 4. Valg af stemmetællere: Paw Jønsson blev valgt. 5. Formandens beretning: Angstforeningen har efterhånden 9 år på bagen, og vi oplever, at både offentlige instanser og behandlingssteder i stadig højere grad ønsker at lytte til os og trække på vores erfaringer. Vi tror på, at ODA s regionskonferencer i 2007 og vores visionsprogram, således har medvirket til at man i august 2008 har indført en undersøgelsesgaranti for børn og unge, at der i januar kom en behandlingsgaranti for samme gruppe, og at der fra januar 2010 vil komme undersøgelses- og behandlingsgaranti for voksne. Implementeringen af garantierne er dog ikke uden problemer. Fra er der afsat 75 mil kr. via satspuljeaftalen til psykologbehandling af personer med let til moderat angst og OCD. Vi er glade for, at det endelig bliver en realitet, men frygter samtidigt, at aldersgrænsen ligesom ved depressionsbehandling bliver sat ved 37 år. Derved vil mange erhvervsaktive og andre fortsat være udelukket fra den behandling, der kan sikre dem en bedre livskvalitet og en fremtid på arbejdsmarkedet blev året, hvor Angstforeningen både fik en ny formand, undertegnede, og ny daglig leder, Marie Särs Andersen, efter at Kamma Kaspersen trak sig tilbage. Det blev også året, hvor etableringen af det nye fællessekretariat ODA officielt blev grundlagt. ODA tager sig af regnskabsfunktioner, medlemsstyring og ikke mindst politiske aktiviteter for de tre foreninger OCD-foreningen, Depressionsforeningen og Angstforeningen. Vi har stor tiltro til, at vi sammen kan slå et langt større slag for, at man i samfundet skal blive opmærksomme på alvoren af de ikke-psykotiske lidelser, sådan at vi kan opnå aftabuisering, bedre opsporing af angstlidelser, bedre diagnosticering, bedre adgang til behandling og højere kvalitet af behandlingstilbudene. Angstforeningen har efterhånden et rigtig godt samarbejde med landets forskellige psykinfo er, som trækker på vores hjælp og viden i forbindelse med diverse foredragsaftener. Vi er også med i PsykiatriFondens arbejdsgruppe for landsindsatsen mod angst og håber på, at alle de kræfter, der sættes ind på forskellige niveauer i samfundet medvirker til, at angst efterhånden bliver en naturlig ting at tale om. Vi har i foråret 2009 indledt et samarbejde med Natteravnene, som gerne vil uddele vores børneunge-pjece. Desuden har vi fået en sponsor, der betaler for udgivelsen af vores nye pjece om generaliseret angst. Vi søger p.t. endnu en sponsor til vores nye socialfobibrocure [dette er nu lykkedes, red.] og står også for at skulle have redigeret hvervefolderen. Vi kører desuden i en mini-kampagne om panikangst, som består af udsendelse af information om panikangst til praktiserende læger, psykologer, PPR mv., samt afholdelse af foredrag og avisartikler om emnet. Vi håber, at kampagnen vil føre til en bedre opsporing og diagnosticering af panikangst, samt at panikangste i højere grad vil opsøge behandling for deres angst og dermed få en bedre livskvalitet. Med hensyn til projekter har Angstforeningen p.t. 18 selvhjælpsgrupper rundt om i landet. TelefonRådgivningen har åbent 23 timer om ugen og AngstTelefonen er fortsat åben fire aftener om ugen. Vi har nydt godt af det foredragskorps, som blev etableret i 2007, hvor frivillige ved forskellige arrangementer inkl. vores egne tager ud og fortæller deres personlige historie til inspiration for andre. Vi efterlyser stadig flere nye foredragsholdere, især fra Jylland. I det hele taget vil vi benytte lejligheden til at takke alle vores ca. 60 frivillige medarbejdere, som bidrager til, at vi kan holde projekterne i gang. Uden jer ville der ikke være nogen Angstforening! Angstforeningen har p.t. knap 1000 medlemmer. Vi håber at tallet vil stige støt i løbet af året. Det er af stor betydning både for foreningens daglige drift og også for vores politiske slagkraft, at vi er så mange medlemmer som muligt. Så tak til alle jer der bakker op om vores arbejde! Marianne Bukh Ipsen Formand 6. Regnskabsaflæggelse Regnskabet for 2008 blev godkendt. Følgende kommentarer: Renteudgifterne udgør en stor post, dette skyldes et rentefald i foreningens værdipapirer som følge af finanskrisen. Renten er dog på vej op igen. I 2008 var 18-tilskuddet kr. mindre end budgetteret. Tilskuddet er egentlig ikke gået ned, men er blevet budgetteret for højt, da det var et mål vi ønskede. Endvidere er noget af tilskuddet i stedet lagt i punktet andre tilskud. I forhold til selvhjælpsgrupper og foredrag stemmer regnskabet heller 8

9 Regeringen støtter angstkurser ikke helt overens, dette skyldes vi har ændret konteringen. Alt i alt er budgettet samlet dog ret præcist i forhold til det budgetterede. 7. Behandling af indkomne forslag: Der var ingen indkomne forslag 8. Fastsættelse af kontingent Uændret og fastholdes således på kr. 200 årligt. 9. Godkendelse af budget for indeværende regnskabsår Der er budgetteret med et mindre underskud, dette da vi har et halv år med ekstra løn til fratrådt medarbejder samt har ønsket at give det reelle billede. 10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter Genvalgt er: Martin Glarding Mia Attle (ny næstformand) Preben Jørgensen Peder Terpager Rasmussen Lars Nyeman (suppleant) Nyvalgt er: Pia Callesen Hauge Larsen (suppleant) Michael Nielsen (suppleant) Ikke på valg var: Marianne Bukh Ipsen (formand) Lisbeth Gregersen Udtræder af bestyrelsen: Marie-Louise Vandborg (næstformand) Susanne Mitchell (suppleant) 11. Valg af ekstern revisor: Paw Jønsson blev valgt. 12. Evt. Intet. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er klar til at kaste 9 millioner kroner ind i efteruddannelsen af de praktiserende læger, så de bedre kan diagnosticere patienter med angstlidelser. Af de , der lider af angst, bliver kun hver fjerde opdaget og diagnosticeret hos den praktiserende læge.»de praktiserende læger ved alt for lidt om angst«, siger blandt andre læge Merete Lundsten, der står for videreuddannelse af praktiserende læger inden for psykiske lidelser. Læger fejlaflæser de fysiske symptomer på angst og sender folk videre i systemet, som om de lider af en fysisk sygdom og ikke den psykiske sygdom, der i virkeligheden er tale om, forklarer hun. Kurserne skal udbydes i 2009 og 2010, og hvordan de beskrives er op til de Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Medicin. Men alle er kurser i stressrelaterede sygdomme, hvor angst udgør en stor del To ud af tre betænkelig ved psykisk syg kollega Et stort flertal af danskerne er betænkelige ved kolleger med psykiske lidelser, mens fysisk handicappede møder stigende accept. Noget tyder på, at der netop i forhold til psykisk sygdom kan være brug for andre former for oplysning end det, der gælder for andre handicap, for danskernes stigende accept af handicappede kolleger er tilsyneladende ikke kommet de psykisk syge til gavn. En netop offentliggjort undersøgelse, foretaget af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser, at knap 12 procent af de adspurgte har betænkeligheder ved en kollega i kørestol, mens godt 19 procent er betænkelige ved at få en blind kollega. Spørges der derimod til en maniodepressiv kollega, svarer 65 procent, at de er betænkelige! Seniorforsker Jan Høgelund, der står bag undersøgelsen, mener, at modstanden mod psykisk syge kolleger kan skyldes uvidenhed. Undersøgelsen viser jo en højere tolerance hos medarbejdere, der allerede har handicappede kolleger. Psykisk sygdom er mere diffust end fysiske handicap, og derfor er usikkerheden formentligt også større, siger Jan Høgelund. Kristeligt Dagblad,

10 Præsentation af de nye bestyrelsesmedlemmer ANGSTFORENINGEN Ved Angstforeningens generalforsamling den 26. maj blev der valgt et nyt bestyrelsesmedlem og to nye suppleanter. De nyvalgte præsenterer sig her. Pia Callesen, cand.psych - nyvalgt bestyrelsesmedlem Jeg er uddannet psykolog fra University of Wales, Bangor og Københavne Universitet og har desuden en videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Jeg er daglig leder af CEKTOS Center for Kognitiv Terapi og Supervision, Næstved og København, hvor vi er ti psykologer, der alle arbejder med kognitiv terapi. Jeg har stor erfaring med behandlingen af diverse angstproblematikker, herunder helbredsangst, socialfobi og diverse fobier og har desuden overenskomst med sygesikringen i Næstved. Jeg har i samarbejde med Lennart Holm, udgivet bogen Kognitiv Terapi & Helbredsangst fra Sokratisk Forlag. Udover min bestyrelsespost i Angstforeningen er jeg næstformand i Sektionen for Selvstændige Psykologer under Dansk Psykolog Forening samt Medlem af SAKT Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi. I mit arbejde i Angstforeningen vil jeg gerne bidrage med min faglige viden samt deltage i arbejdet for at øge information og muligheder for kvalificeret, vidensbaseret og hurtig behandling for personer med angst. Michael Nielsen - nyvalgt suppleant Mine problemer med socialfobi er endnu ikke overstået, men tæt på. I dag, efter 10 måneders aktivt medlemskab af Angstforeningen, er mit liv mere normaliseret end det har været de sidste 9 år. Jeg er til forskel fra tiden med socialfobien begyndt at opsøge socialt samvær igen, begyndt at skabe mig et netværk igen og ikke mindst begyndt at have overskud til at have interessere mig for mig selv igen. Som så mange andre med socialfobi har jeg oplevet ensomheden, mobningen, den manglende anerkendelse og ikke mindst undervurderingen af mine kompetencer. Arbejdsmarkedet er håbløst bagud i forhold til psykisk arbejdsmiljø, herunder i forhold til hvordan arbejdspladsen skaber rum for eksempelvis socialfobi. Og det i en tid, hvor vi meget snart oplever store årgange gå på pension, efterladende gabende huller i arbejdsstyrken. Alligevel er der ikke fokus på at få de angste i arbejde igen. Et både sørgeligt og tragisk faktum, der gør Angstforeningens eksistens mere nødvendig end nogen sinde. Jeg er træt af kun at se angst som en svaghed. Den er efter min opfattelse fuld af styrke. For grundlæggende kræver det styrke at leve med angst. Mit håb er at kunne bidrage med fokus på medlemmerne, medarbejderne og støtterne. Min intuition siger mig, at Angstforeningen er en optimal platform til udvikling af angstrelaterede serviceprodukter, som medlemmerne, erhvervslivet og samfundet kan gøre brug af i fremtiden. Hauge Larsen, ingeniør og projektleder inden for vandmiljø - nyvalgt suppleant Angstforeningens hjemmeside var en god støtte, da jeg i 2006 slap af med socialangsten, der havde plaget mig i 15 år. Jeg kunne genkende mig selv i andres oplevelser på AngstForum og blive klogere på symptomer og behandling ved at læse om rådgivningen. Jeg er stolt og taknemmelig for muligheden for at give tilbage til fælles bedste; som frivillig på Angst- Telefonen og nu som suppleant i bestyrelsen for Angstforeningen. Gennem mit professionelle arbejde har jeg god erfaring med at sætte mig i kundens sted. Et bedre vandmiljø opstår ikke bare fordi, kunden kender det rigtige tekniske fix. Dette gælder også for angstbehandling. Angste og pårørende handler også kun, hvis vores information rammer den enkelte person rigtigt. Min mission i Angstforeningen er at hjælpe vores professionelle rådgivere til at målrette deres kommunikation mod det enkelte menneske, der logger ind på hjemmesiden. Det gælder selvfølgelig de angste selv, men lige så vigtige er deres familie, venner, arbejdskollegaer, læger, behandlere og andre, der kender en med angst. Vi siger, at der er mennesker med angst. Men deres omgangskreds og dermed millioner af danskere, er også i kontakt med angsten, om end indirekte. Disse medlidende kan være i stor vildrede og har selv behov for hjælp for at kunne hjælpe. 10

11 Børn og unge kan få psykiatisk behandling på privathospitaler Psykisk syge børn og unge kan vælge et privat behandlingstilbud, hvis de skal vente i mere end to måneder på behandling på et offentlig sygehus. Danske Regioner har nemlig indgået aftale med Sammenslutningen af Privathospitaler & Privatklinikker i Danmark (SPPD) om udvidet ret til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Den udvidede ret til behandling betyder, at psykisk syge børn og unge, der er henvist til regionernes børne- og ungdomspsykiatri, kan vælge et privat behandlingstilbud, hvis de skal vente i mere end to måneder på behandling i offentligt regi.»det har været et stort arbejde for forhandlerne og fagfolkene at få denne aftale på plads. Nu er vi heldigvis nået i mål, og vi har fået et godt resultat, som vil være til stor gavn for patienterne, siger Benedikte Kiær, 2. næstformand i Danske Regioner. Den udvidede ret til behandling trådte formelt i kraft den 1. januar 2009, men ifølge Danske Regioner har selve forløbet med at beskrive de kliniske rammer for den udvidede ret til behandling været mere omfattende end først antaget. Aftalen om udvidet ret til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien omfatter ambulant behandling samt dagbehandling Offentligt behandlingstilbud i Helsingør Af psykolog Helle Enggaard Som en del af Nordsjællands Psykiatriske Hospital har afdelingen i Helsingør, dagafsnittet, flere tilbud til mennesker, der lider af angst i graden moderat til svær angst. Tilbuddene tilbydes mennesker med alle former for angst i alderen fra18 år og opefter. Behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi, primært i en gruppe. Individuelle samtaler anvendes dog også, både inden og efter den gruppeterapeutiske behandling. Der tilbydes endagsgruppe for mennesker, der ikke har mulighed for at deltage i behandling flere gange om ugen, pga. arbejde eller studie. Derudover har afdelingen også en gruppe med behandling to gange dagligt og mulighed for at deltage i aktivitetsgrupper og undervisning. Behandlingstilbuddene er gratis, men forudsætter en henvisning fra egen læge. Dvs. du kontakter din egen læge og fortæller om din angst. Når vi har modtaget henvisningen, indkaldes du og tilbydes en samtale, hvor vi vurderer din tilstand og taler om eventuel behandling. Hvis du har spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte Psykolog Helle Enggaard på tlf el eller via mail: 11

12 Få psykologen hjem i stuen Af Susanne Mitchell Lindhard BEHANDLING Følgende tekst blev bragt i AngstAvisen 24. Vi beklager, at der skete en fejl, så sidste del af teksten ikke kom med, hvorfor vi bringer hele teksten i dette nummer. Angstbehandling via nettet er blandt andet kendt fra Sverige og Norge, men nu har Cand. Psych. Kim Mathiasen taget et spændende, dansk initiativ. Han har i samarbejde med multimediedesigner Karsten Lysholm Flindt netop lanceret hjemmesiden Godstart.nu. Her tilbydes foreløbigt et online selvhjælpskursus mod panikangst, men der arbejdes allerede nu på at kunne tilbyde en række andre kurser på hjemmesiden. Kognitiv adfærdsterapi Psykolog Kim Mathiasen har taget en toårig efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, der jo har veldokumenteret effekt i angstbehandling, og det er da også den kognitive tilgang til angstbehandling, der er hele fundamentet i kurset. Kognitiv adfærdsterapi, herefter kaldet KAT, er den bedst anerkendte og mest veldokumenterede terapiform til en række psykiske lidelser, som blandt andet depression og alle angstlidelser inkl. OCD. Derfor er KAT også Angstforeningens anbefalede behandlingsform. KAT er, som navnet antyder, en kombination af kognitiv terapi og adfærdsterapi. Kort sagt handler kognitiv terapi om det, vi tænker, og adfærdsterapi, om det vi gør, og begge områder er ekstremt vigtige for, hvordan vi mennesker håndterer angst. Eller for den sags skyld, hvordan vi håndterer alle livets forhold. Lidt om mig Som suppleant i Angstforeningens bestyrelse fik jeg mulighed for at tage panikangstkurset på Godstart.nu som testpilot. Jeg afsluttede således de første ni sessioner lige før jul. Det var med stor interesse og spænding, at jeg startede på første session. Jeg har lidt af panikangst siden 1994 og har prøvet en del forskellig behandling i årenes løb. Antidepressiv medicin tålte jeg ikke, så det blev i sin tid opgivet efter utallige belastende forsøg. Jeg har haft glæde af psykoterapi, men manglede her noget til at kunne håndtere tilbagefald med panikangst. Efter en længere sygemelding i 2003 fik jeg mulighed for at modtage kognitiv adfærdsterapi. Her fik jeg nogle af de redskaber, som jeg havde efterlyst siden 1994, og jeg fik gradvist et helt andet forhold til min angstlidelse; knapt så meget offer og meget mere medspiller.. Jeg blev raskmeldt og fik et spændende arbejde. Angsten mærkede jeg ikke meget til. Men, da jeg så efterfølgende troede at jeg kunne gå på vandet, og derfor brændte mit lys i begge ender, kom overbelastning og stress tilbage, og så poppede angsten godt og grundigt op igen i Så, da jeg startede på kurset på Godstart. nu, havde jeg bestemt brug for hjælp og nye, gode input. Forventningerne var derfor ret store. Ikke mindst da jeg også kunne se nogle forrygende perspektiver i en langt nemmere og lynhurtig adgang til angstbehandling. Især for mennesker der for første gang stifter bekendtskab med angst. Min angst nåede i hvert fald at brede sig vildt og ukontrolleret, da min panikangst startede i 1994, og jeg måtte vente halvandet år på en kommunal bevilling til 10 timers psykologassistance! På det tidspunkt forslog de 10 timer som en dråbe i havet.. Men, kunne dette nye net-initiativ mon holde vand, og var der kød på? Kursets opbygning Kurset består af ni sessioner og to senere opfølgningssessioner, efter henholdsvis 3 og 6 måneder.. Hver session består typisk af 4-6 videoklip, til tider forskellige skemaer, og der afsluttes hver gang med hjemmeopgaver. Gennem disse hjemmeopgaver og øvelser, der demonstreres, samt skemaer, grafik og fakta, opnås en stor viden om panikangst og om en række redskaber og metoder til at forstå, beherske og forhåbentligt komme helt af med sin angst. Som kursist er der også tilbud om at benytte kursets forum, hvor man kan stille spørgsmål og kommunikere med andre kursusdeltagere. Efter hver session tilbydes daglige påmindelser om hjemmeopgaver, via sms eller mail. Beløbet på 750 kr. er et engangsbeløb for hele kurset, og man kan altid gå tilbage og repetere tidligere sessioner, printe skemaer ud osv. 12

13 Livet som kursist I første session skal man lige blive fortrolig med layout, læse instruktioner osv., men det hele er enkelt og indbydende bygget op, og man er hurtigt med. Man indleder første session med at udfylde et skema over egne symptomer på angst og styrken af dem, samt hvilke situationer man eventuelt undgår og i hvor høj grad. Dette skema udfylder man igen efter niende session, så man direkte kan måle sine resultater. Så toner psykolog Kim Mathiasen frem på skærmen og begynder at fortælle om angst generelt, panikangst og kognitiv adfærdsterapi, og så er man i gang. Senere i efterfølgende sessioner gennemgås en lang række temaer, lige fra detaljerede forklaringer og eksempler på øvelser i at gå ud og møde angsten og overvinde den, viden om vores tankemønstre og deres magt, til introduktioner i afspændings- og vejrtrækningsteknikker. Alt virker solidt, velfunderet og tillidsvækkende. Man kan altid spole frem og tilbage i videoerne fra de gennemgåede sessioner, og der står også forklarende tekst under billedet. Godstart.nu er et selvhjælpskursus til dig, som døjer med panikangst og kunne tænke dig at gøre noget ved det. Det er bygget op over kognitiv terapi som er den bedst dokumenterede behandlingsmetode i forhold til panikangst For at opnå det bedste resultat benytter vi os både af klassiske metoder samt de fordele som internettet kan levere. Rabat til Angstforeningens medlemmer Angstramte i Danmark har fået et nyt behandlingstilbud! Alt hvad der kræves er en computer, internetadgang, en personlig og målrettet arbejdsindsats - og 750 kr. (- eller 650 kr. for medlemmer af Angstforeningen). Du kan læse mere om, hvordan du opnår rabatten ved at gå ind på På forsiden (lidt nede på siden) finder du rubrikken: Medlemsrabat på panikangstkursus Her klikker du på: Læs mere her Kim Mathiasen Godstart.nu Man bliver altså taget i hånden lige fra starten og behøver derfor ingen forudsætninger for, at få et stort udbytte af kurset. Alt bliver forklaret og uddybet, med øvelser, skemaer, tekster og eksempler. Når man afslutter en session, der typisk består af 4-6 trin, så bestemmer man selv, hvilken dato og klokkeslæt man ønsker at fortsætte med næste session. Der skal som minimum gå fem dage mellem hver session, for at få tid til at gennemføre hjemmeopgaver. Man skriver i øvrigt selv sin påmindelse, der så bliver sendt dagligt pr. sms, eller mail. Hjemmeopgaver Der kommer hjemmeopgave til slut i hver session. I første session er hjemmeopgaven for eksempel at registrere, hvad der sker, når man oplever angsten? Dette gøres i et 4 kolonne-skema; Hvad skete der? Hvor stærk var angsten? Hvilke tanker fløj gennem hovedet? Hvad gjorde du? Man printer skemaet ud og registrerer så dagligt, helst på et fast tidspunkt. Hjemmeopgaverne er helt essentielle for udbyttet af kurset, ja de er faktisk den største del. Det er her, at man som kursist suverænt har indflydelse på hovedudbyttet af hele kurset. Jo mere man arbejder med hjemmeopgaverne, jo større positiv effekt vil kurset have på ens angsttilstand. 13

14 Kurset kan klart anbefales Helt ny med panikangst eller med lang historie bag sig? Uanset hvilken situation man måtte befinde sig i, er der meget at hente i dette godt gennemarbejdede og yderst lødige kursus. Man bliver klogere på sig selv og sin tilstand og får en masse redskaber til at håndtere sin panikangst. Jeg fik mine forventninger indfriet og har helt klart fået det betydeligt bedre i løbet af kursusforløbet. Psykolog Kim Mathiasen tvivler ikke på, at det kan lykkes at blive angsten helt kvit ved hjælp af KAT, og derfor kommer han også yderst overbevisende gennem skærmen. Konceptet fungerer altså rent faktisk imponerende godt, også selvom kommunikation er envejs. Og så er der fordelen ved, at man på denne her måde kan gå til psykolog, helt når det passer i det daglige program og i øvrigt få fortrolighed med, hvad en kognitiv psykolog egentlig udretter. Har man ikke erfaring med psykologbehandling, kan man jo have lidt forbehold mod at henvende sig personligt til en. Et af de allerstørste fortrin ved dette kursustilbud er, at man nu ved hjælp af nettet kan starte op på et intensivt kursus i panikangst, fem minutter efter man har oplevet sit første angstanfald! Måske panikangst så langt hurtigere bliver til noget man bare forstår og kan håndtere og sætte sig ud over, frem for at ende i en mangeårig og opslidende tilstand? Havde dette kursus eksisteret i 1994, tror jeg i hvert fald bestemt, at meget havde set anderledes ud for mit vedkommende. Kurset kræver, at man er godt motiveret, og kan udøve en vis selvdisciplin og arbejdsmoral. At have nogen at dele det med, er heller ikke en dårlig ide. En træningsmakker måske eller en god ven, der vil agere sparringspartner, mens kurset kører? Ellers er der hjemmesidens forum, hvor man kan udveksle erfaringer og måske se, om man kan finde en makker i lokalområdet? Men selv helt på egen hånd kan man få stort udbytte ud af kurset. Hvem skal nu betale? Prisen på 750 kr., for et helt kursus i KAT og panikangst er yderst rimelig, og pengene er givet virkelig godt ud. Hele kurset koster mindre end en enkelt time hos en psykolog, og man får virkelig meget for det beløb, så jeg mener ikke at prisen bør afholde nogen. Når det så er sagt, så kunne jeg godt tænke mig, at Sundhedsstyrelsen for alvor fik øjnene op for de millioner af samfundskroner, der kunne spares ved en bred vifte af hurtig, gratis og effektiv angstbehandling. Angst rammer højt og bredt i alle samfundslag, ofte med meget langvarige sygemeldinger til følge. Sådan behøver det ikke at være, så lad os håbe på, at gratis angstbehandling i flere former en dag i nær fremtid bliver en selvfølgelig del af vores velfærdssamfund. Log ind på Godstart.nu og se nærmere. Britney Spears angstanfald som 18-årig Steve Dennis står bag bogen «Britney: Inside The Dream», og han hævder, at Britney tog prozac mod depression og angstanfald allerede som 18-årig. Spears skal have fået angstanfaldene under «Oops! I did it Again»-turneen i 2000, da hun turnerede i Europa. En kilde som skulle stå stjernen nær, siger følgende: Hun havde problemer med at sove og græd meget. Natten var det eneste tidspunkt, hvor hun var alene, og hun havde det svært med det. Kun når hun var helt udkørt, kunne hun finde hvile. Dennis skriver også om, hvorfor Britney klippede sit hår af i 2007, og om hendes forhold til moren Lynne

15 Stillehavsdrik dæmper angst og depression Ekstrakt fra stillehavsplanten kava hjælper mod angst og depression, viser ny australsk undersøgelse. Kava-planten har længe været en vigtig del af det religiøse og rituelle liv på stillehavsøerne Fiji, Tonga, Samoa og Vanuatu, hvor også den drik, som de fremstiller af planten, kaldes kava, eller kavakava. Den traditionelle drik indeholder ikke alkohol, men har en svag berusende effekt. På Fiji fremstilles drikken af tørrede rødder, og på Vanuatu laves den på friske blade, noget som giver en stærkere rus. Frygt for leverskader har betydet at kava er blevet fjernet fra de europæiske og australske markeder, men i 2007 opfordrede verdenssundhedsorganisationen WHO forskere til at undersøge planten nærmere. Nu er den første kliniske undersøgelse på mennesker fuldført, og forskerne konkluderer, at kava hjælper mod både angst og depressioner. Der blev ikke fundet nogen uønskede bivirkninger, bortset fra én person, som meldte om noget kvalme, men blev frisk igen efter et par dage. En skålfuld af den traditionelle kava-drik indeholder mellem 100 og 200 mg af det virksomme stof kavalaktoner, men øboerne i Stillehavet indtager ofte mange skålfulde i løbet af en aften med kava-drikning. I løbet af et helt liv drikker en gennemsnitlig fijianer omkring skålfulde af drikken. De piller deltagerne fik, indeholdt 250 mg af det virksomme stof. Forskerne anbefaler yderligere undersøgelser af kava-ekstrakt, men skriver også at planten trygt kan anvendes i små doser over en kort periode, inden man eventuelt går videre med angstbehandling med farmakologiske stoffer Hypokondere kan kureres Gruppen, man tidligere kaldte hypokondere, bliver i dag taget seriøst og får oftere og oftere hjælp. Omkring fem procent af patienterne i lægens venteværelse skønnes at lide af helbredsangst.»hypokondri har tidligere været lidt af en vittighed. Man har ikke taget denne gruppe helt alvorligt, selvom de kan være alvorligt invalideret af deres sygdom. I dag ved vi, at der er tale om en angstlidelse, og at der er gode muligheder for behandling,«siger Per Fink, ledende overlæge på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Århus Universitetshospital. Her er man i øjeblikket ved at opbygge et nyt behandlingstilbud, der fra foråret 2009 vil være klart til årligt at behandle 80 patienter med helbredsangst. Også på Bispebjerg Hospital behandler man et stigende antal af denne gruppe. Her viser en undersøgelse, at ud af 80 patienter blev en tredjedel fuldstændigt raske, mens endnu en tredjedel fik det markant bedre. Helbredsangst er en angstlidelse, hvor man er overopmærksom på kroppens signaler og optaget af frygten for at lide af en alvorlig sygdom. Man kan kun kortvarigt acceptere forsikringer om, at man ikke fejler noget. Tidligere brugte man betegnelsen hypokondri. Urban Øst,

16 Når angsten tager magten BOGREOLEN Når angsten tager magten om angstlidelser blandet unge Peer Straarup Søndergaard Turbine, Århus. 2009, 144 sider ISBN Jeg blev bange, svedte, rystede og fik kvalme og blev mere bange. Til sidst havde jeg det så dårligt, at jeg troede, jeg skulle dø. Sådan beskriver den 22-årige Tanja oplevelsen af sit første alvorlige angstanfald, der fandt sted, da hun var 15 år gammel. I dag efter terapi og hårdt arbejde ser Tanja ikke længere angsten som en modstander, men snarere som noget, der har været med til at gøre hende til den, hun er i dag. (Tanja arbejder som frivillig foredragsholder for Angstforeningen og er på den måde med til at inspirere og bringe håb til andre angste.) I alt ti unge fortæller om deres angstlidelse i bogen, og det er meget forskelligt, hvordan angsten er kommet til udtryk i deres liv. Tanja oplevede panikangst, Nadia følte angst i sociale sammenhænge; Casper har haft OCD og udført tvangsritualer i et forsøg på at forhindre ulykker, Benjamin har lidt af svær eksamens- og præstationsangst, mens andre har været plaget af panikangst, angst for sygdomme og angst for at forlade deres hjem. De unge fortæller, hvordan angsten gradvist har taget magten over deres liv, men også om kampen for at vinde den tilbage. De unges beretninger bliver sat i perspektiv af fagfolk, der har hver deres vinkel på bogens tema. Der er interview om angstens biologi og væsen, om angst og eksistens, om angst i det moderne samfund og om kognitiv behandling. Der er desuden mange faktaoplysninger, en omfattende litteraturliste og en oversigt over relevante links. Bogen kan læses af unge, der gerne vil vide mere om angst og angstlidelser. Forældre og fagfolk, der arbejder med unge, kan også erhverve sig indsigt. Desuden kan bogen fx i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne indgå i undervisningsforløb og projektarbejde. Når angsten tager magten sælges med rabat til Angstforeningens medlemmer. Se bagsiden. Haveterapi er mere end glade grønne fingre Haveterapi vinder frem til hjælp for behandling af bl.a. stress. Et nyt projekt skal gøre det lettere at designe flere danske terapihaver. Specialdesignede terapihaver kan blive en vigtig del af plejen af forskellige patientgrupper herunder stresspatienter. Det er en af anbefalingerne i en ny model for den kommende Terapihaven Nacadia i Hørsholm, som Skov & Landskab ved Københavns Universitet netop har præsenteret. Modellen skal inspirere til mere haveterapi i Danmark. Interessen for havens positive indvirkning på sundheden er de senere år øget kraftigt. At bruge både vild natur og særlige terapihaver som en vigtig del af plejen af forskellige patientgrupper såsom stressramte vinder fortsat frem. Forskningen har de seneste 30 år bevist, at natur har en kraftfuld rehabiliterende effekt på kriseramte mennesker. Når det gælder helbredelse af stress, har haveterapi i specialdesignede haver vist sig at være en yderst effektiv behandlingsform, siger lektor Ulrika K. Stigsdotter fra Skov & Landskab

17 Se deg rundt! Af Claus Sersar Thomsen Se deg rundt! et selvhjelpsoplegg for deg med sosial angst Asle Hoffart, Gyldendal Akademisk 2008, 119 sider. ISBN Her er så endelig en selvhjælpsbog, ikke på dansk, men på norsk, til alle dem der døjer med socialfobi. Det er en bog der er skrevet af en norsk professor i psykologi, som også er specialist i klinisk psykologi, så det er ikke Hr. hvem som helst, der har forfattet den. Metoden, han har valgt at anvende i bogen, bygger på Clark og Wells kognitive model for socialfobi. De to har lavet indgående undersøgelser af, hvordan socialfobi opleves, og hvordan den kan ændres. Således har de bragt ny viden til torvs om socialfobi, som kan give nye redskaber i arbejdet med at ændre den. Metoden adskiller sig væsentligt fra andre behandlinger og har vist sig meget effektiv. Bogen lægger meget passende ud med en beskrivelse af, hvad socialfobi er, nemlig en tydelig frygt for sociale situationer, hvor man tror, man kan komme til at optræde på en pinlig måde og dermed blive bedømt negativt af andre. Man får dog kun diagnosen, hvis ens frygt for sociale situationer forstyrrer ens daglige rutiner, funktion på arbejde/uddannelse eller socialt liv i betydelig grad. Op mod 13% af den norske befolkning lider af socialfobi, der altså følger lige i hælene på depression og misbrug, som er de mest udbredte psykiske lidelser. Hver gang vi møder en situation eller hændelse, søger vi i vores hukommelse efter lignende situationer for at vurdere, hvordan vi skal tackle den situation, vi befinder os i. Den kognitive model viser, hvordan følelser og adfærd opretholdes af hhv. hukommelse, opmærksomhed, automatiske tanker og ikke-bevidste tanker. De ubehagelige følelser og den hæmmede adfærd kan ændres ved at ændre på en eller flere af disse faktorer. Den kognitive model fokuserer i særdeleshed på tankerne. I mange situationer kan det være vældigt praktisk, at vi husker, hvordan vi sidst forholdt os til en lignende situation, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang, men det er meget uhensigtsmæssigt, at tanker og adfærd i situationer, hvor vi bliver angste for noget, der ikke reelt udgør en fare, får lov at køre helt på automatgear, så vores frygt ikke bliver mindre, men derimod større for hver gang, vi er i en lignende situation. Og her er den kognitive terapi ret genial, for den går ind og udpinner hver enkelt situation, hvis man vil det, de tanker og følelser man har i den, og hvordan ens adfærd var i den givne situation. Så langt ned går man sjældent selv i sin analyse af, hvor det går galt, når man fx sidder og hakker i det i en samtale med doktormanden eller blokerer helt, når man skal smalltalke under tørrehjelmen hos frisøren. Det jeg personligt godt kan lide ved denne bog er, at den kun fokuserer på socialfobi, og at den metode, den er bygget på er udviklet og baseret på forskning i lige præcis socialfobi. Mange af de selvhjælpsbøger, jeg har læst, tager udgangspunkt i kognitiv terapi, og det gør denne bog også, men en del bøger tager altså ikke højde for at nok er principperne for behandling den samme, men det føles altså ikke ens at have OCD og socialfobi fx, og det er ikke nødvendigvis helt de samme greb, der virker. Bogen er fyldt med øvelser, der, hvis man følger dem, kan hjælpe én af med en god portion socialfobi. Men problemet med selvhjælpsbøger er, at man ofte blot læser bogen uden at lave øvelserne, og så sidder man der bagefter og undrer sig over, hvorfor det ikke virker. Det kan man måske ikke klandre forfatterne for, men Asle Hoffart har taget lidt højde for det i bogen, og er lidt efter én med, om man nu har lavet det, man skal, dog ikke helt nok efter min mening. Det bedste man nok kan gøre er at finde én, der også har socialfobi eller gå ind i en af vores socialfobigrupper og slå sig sammen om at arbejde med bogen og gøre det stille og roligt, det er både nemmere at holde sig selv fast i det, når man skal stå lidt til regnskab for sine makkere med det, og det er sjovere at lave øvelserne sammen med andre. Alt i alt er det en virkelig fin bog, som jeg håber snart bliver oversat til dansk, for der er så vidt vi ved her på redaktionen ikke nogen selvhjælpsbøger om socialfobi på dansk endnu ud over er fx Gillian Butlers at overvinde socialangst og generthed og Esben Hougaard Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi. Heldigvis er bogen skrevet på et ret letfatteligt norsk, så de fleste vil sagtens kunne læse den Du kan finde information om bogen og skemaer på no/sedegrundt 17

18 Mindfulness-kursus hjemme i stuen BOGREOLEN Nu er det muligt at tage på 8 ugers mindfulness-kursus hjemme i stuen! Morten Hecksher, KognitivGruppen, introducerer komplet DVD- KURSUS (ialt 2 timer og 45 minutters film ) i mindfulness og mindfulness baseret kognitiv terapi (MBCT). Mindfulness henvender sig til alle, der gerne vil træne nærvær og finde indre ro og er et effektivt og veldokumenteret redskab til stress- og angstreduktion samt forebyggelse af depression. Det er videnskabeligt bevist at mindfulness-træning virker. Eksempelvis vil risikoen for yderligere depressive episoder hos personer som har været deprimerede nedsættes markant efter de har introduceret mindfulness-redskaberne i deres liv. DVD-kurset er et selvhjælpsprogram beregnet til hjemmetræning i mindfulness. Du har således selv mulighed for at arbejde med din depression eller træne fokus og nærvær. I løbet af 8 sessioner af 8 ugers varighed optræner du gradvist grundlæggende mindfulness-færdigheder så som opmærksomhed, koncentrationsevne og nærvær. Kurset kræver ikke forudgående kendskab til mindfulness, men hvis du allerede har deltaget i et mindfulness-kursus, kan DVD-kurset bruges til at støtte, fastholde og udvikle din træning. I kurset indgår film, manual, guidede meditationer og yoga-programmer, der supplerer hinanden og motiverer dig gennem kurset. Kurset består af Skriftlig manual: overblik over hele kurset (32 sider) Introduktionsfilm (20 min.) 8 film. 1 film til hver session/ uge: (i alt 1 time og 37 min.) 11 Lydfiler med guidede meditationer (i alt 2 timer og 36 min.) Film med yogaprogram (30 min.) Film med yogastræk program og åndedrætsmeditation (26 min.) I introduktions- og sessionsfilmene møder du Lotte, der har taget mindfulness-kurset for at komme igennem en sygdomsperiode med kræft, Lis, der efter sin mands død har haft angstanfald og en depression og Jens, der tog kurset i forbindelse med et rygestop. I løbet af de 8 uger du er på DVD-kurset kan du spejle dig i deres erfaringer og vej gennem de 8 sessioner. Kurset præsenteres af psykolog Morten Hecksher, som gennem 7 år har arbejdet med mindfulness baseret træning både individuelt og i gruppe og med adfærdsterapi siden Morten Hecksher træner klienter og underviser psykologer og læger i mindfulness baseret kognitiv terapi i Danmark og i udlandet. Han er forfatter til en række artikler, lyd- CDer og bogudgivelser om kognitiv terapi og mindfulness. Kursus-DVD en kan købes for kr porto kr. 22 på eller tlf Medlemmer af Angstforeningen får 100 kr. i rabat. Se bagsiden. For yderligere information kontakt Morten Hecksher, KognitivGruppen , 18

19 Praktiserende læger overser angst Læger ved for lidt om angst, derfor går alt for mange danskere rundt med lidelsen uden at vide, at de har den, og det kan i værste fald være invaliderende. Det fastslår sundhedsøkonom Jakob Kjeldbjerg fra Dansk Sygehus Institut, der vurderer, at behandlingen af angstplagede danskere kunne beskæftige medarbejdere.»vi ved, der sker en massiv underdiagnosticering på angst. Og vi ved, der sker en fejldiagnosticering hos disse patienter. Og det er en frygtelig masse mennesker, vi taler om«, siger Jakob Kjeldbjerg til Politiken. Allerede i 2007 fastslog eksperter, at danskere lider af angst, og at kun hver fjerde får stillet diagnosen. Men situationen er ikke blevet bedre siden, mener Jakob Kjeldbjerg: Han bliver bakket op af Merete Lundsteen, der videreuddanner praktiserende læger i psykiatrien:»når patienter med angst kommer ind til den praktiserende læge, har de ofte fysiske symptomer som diaré, hjerte- eller vejrtrækningsproblemer. Og når lægerne ikke er opmærksomme på angst, så fokuserer de på det fysiske«. Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, er overrasket over de mange fejldiagnosticeringer:»vi har ikke tradition for at tvinge folk til efteruddannelse. Men det ville hjælpe på det her«, siger formanden Angst forværrer opmærksomhedsproblemer Børn som har angst, oveni opmærksomhedsproblemer, har det sværere i skolen og socialt end børn, der udelukkende har opmærksomhedsproblemer. Hos børn med opmærksomhedsproblemer (fx ADD eller ADHD) findes der hyppigt følelsesmæssige problemer såsom angst. Ifølge cand.psych. Lin Sørensen, der har forsket i emnet, findes der imidlertid meget lidt viden om, hvordan denne sammenhæng påvirker børns funktionsniveau i hverdagen. Nu viser hendes forskning, at børn med både opmærksomhedsvanskeligheder og emotionelle problemer har betydeligt flere vanskeligheder i forhold til skolefag og social omgang med venner, sammenlignet med børn, der kun har opmærksomhedsvanskeligheder. Hendes forskning viste, at når et barn har følelsesmæssige problemer og opmærksomhedsproblemer samtidigt, nedsætter det evnen til at kunne bearbejde kompleks information og evnen til at tænke fleksibelt. Endvidere fandt hun frem til, at angst hos børn med ADHD gav flere vanskeligheder med at hæmme sine impulser, med at optræde fleksibelt og med at regulere følelsesmæssige udtryk, når de blev sammenlignet med børn med ADHD, der ikke havde angst. xml,

20 Slip bekymringerne løs! Af Marie S. Andersen BOGREOLEN Slip bekymringerne gør op med lykkens værste fjende Irene Henriette Oestrich Politikens Forlag 2009, 263 sider. ISBN Så er den her endelig bogen, der kan hjælpe os med at komme bekymringerne til livs. Et redskab især til mennesker med generaliseret angst, men også til alle andre, der bekymrer sig om stort og småt og lader det overskygge glæden ved nuet. Det er selvfølgelig ikke så nemt, som det lyder. Man slipper ikke uden videre bekymringerne i henhold til en opskrift i en bog. Men læser man bogen og lader sig inspirere af alle de vinkler, den griber sagen an på, og lægger man dertil et målrettet og bevidst stykke arbejde krydret med den tålmodighed, det kræver at indøve nye tankemønstre og vaner, ja så er jeg ikke i tvivl om, at vi her har fået serveret et slaraffenland af muligheder at tage udgangspunkt i. Da jeg sad med bogen i hånden første gang parat til at begynde min læsning, tænkte jeg Ih det bliver spændende at få noget at vide om, hvordan man holder op med at bekymre sig, og så forestillede jeg mig, at hele bogen ville være en lang opskrift på, hvordan man stopper formålsløse og nedbrydende bekymringer. Men jeg blev hurtigt klogere og opdagede, at bogen bestemt også handler om at udvikle modstandskraft og copingstrategier, så at man i højere grad kan stå imod, rejse sig og komme videre, når ulykken er ude. Og det er den med mellemrum, for ingen går gennem livet uden forhindringer. Helt grundlæggende findes der to slags bekymringer: Dem der tjener til at forhindre ulykke, fordi de bidrager til, at man i en given situation kan tage nogle fornuftige forholdsregler og dem, der alene forpester tilværelsen, fordi de drejer sig om ting, man alligevel ikke er herre over, uanset hvor meget man bekymrer sig. Bekymringer, der ikke tjener noget formål, er opslidende og ødelægger nuet, og det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at for mange bekymringer nedbryder ens immunforsvar og gør, at man ældes hurtigere. Den gode nyhed er, at glæde og nydelse til gengæld er modgift mod sygdom og bekymring. Og mens jeg læste bogen, slog det mig, at hvis den skulle have haft en anden titel, kunne det have været Find glæden. For den indeholder rigtig mange gode anvisninger på, hvordan man i højere grad kan lære at fokusere på det, der glæder og tilfredsstiller, så man kan give sig selv et tryk på den dopaminknap, der er så vigtig for ens velbefindende. Et forholdsvist nemt og konkret sted at starte kan være, at man tre gange om ugen noterer mindst fire ting ned, som man er taknemmelig for. Eksperimentelle undersøgelser har vist, at mennesker, som gør dette, bliver mere lykkelige og tilfredse end dem, der ikke gør det. Lykke kommer i øvrigt i høj grad af, at ens liv har mening og retning, at man har god harmoni mellem sine tanker, følelser og adfærd. Da 40 procent af dispositionen til at skabe lykkefølelse netop har med tanker og adfærd at gøre, har vi gode muligheder for at ændre på vores evne til at føle lykke. (Af de resterende 60 procent er 50 procent genetisk bestemt, mens 10 procent skyldes livsomstændigheder). Forfatteren, Irene Henriette Oestrich, kommer generelt godt omkring nogle centrale områder som selvværd, helbred, sundhed, kærlighed, positivt og negativt livssyn, traumer og meget mere, så der er nok at kigge på og arbejde med, hvis man vil opbygge styrke og ballast til at stå imod med. I Angstforeningen er vi glade for endelig at have en lærerig bog at henvise til, når problemet er bekymringer. Og til sidst et citat fra bogen, som er værd at have i baghovedet: Lykke er en rejse, ikke en destination. 20

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012. Angstforeningens årsrapport 2012

ÅRSRAPPORT 2012. Angstforeningens årsrapport 2012 ÅRSRAPPORT 2012 Angstforeningens årsrapport 2012 » Dine anvisninger og aktive lytten gav fornyet energi til at tage kampen op og ikke mindst erstatte afmagt med følelsen af at kunne handle «Bruger af telefonrådgivningen.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Å ANGSTEN om angstlidelser blandt unge

Å ANGSTEN om angstlidelser blandt unge Per Straarup Søndergaard Å ANGSTEN N om angstlidelser blandt unge Når angsten tager magten om angstlidelser blandt unge Per Straarup Søndergaard 2009 Per Straarup Søndergaard & 1. udgave, 1. oplag 2009.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015 guide Marts 2015 Sådan undgår du stress Styrk dit liv med Chris MacDonald Se flere guider på bt.dk/plus Se og flere b.dk/plus guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUNDHED OG VÆGT INDHOLD SIDE 4 Stress er

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere