LIVTAG # Filmlærredets tilskadekomne helte. Han vil markedsføre PTU portræt af en formandskandidat. side 38. side 8

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # Filmlærredets tilskadekomne helte side 38 Han vil markedsføre PTU portræt af en formandskandidat side 8 Husk at se forårets spændende arrangementer i aktivitetskalenderen, du får sammen med dette blad.

2 BRugER - HjæLPER FORMIDLINgEN Vi STØTTER PTU TOP-PARTNER 2013 EN SAMLET IT-LøSNINg TIL BPA-ARBEjDSLEDEREN Online timeregistrering Online vagtplanlægning Online APV modul og vejledninger Online BPA-guide og arbejdslederværktøjer Aktiv inddragelse af borgere i udviklings processer FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE Fast rådgiver, når du har brug for os Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov Forsikringer Kursusaktivitet Hjælp til det arbejdsmiljø relaterede arbejde Ring til os på tlf eller gå ind på vores hjemmeside formidlingen.dk København Tlf Aarhus Tlf bhf@formidlingen.dk formidlingen.dk

3 I indhold Tilmeld dig træning for whiplashskadede 25 8 Mig og min træning 6 Han vil markedsføre PTU 8 Med formanden på arbejde 13 Da PTU gik til valg 15 Hold ferie 18 i Danmark book et af PTU's feriehuse 28 Gratis varmtvandsundervisning 16 Et hjælpemiddel der kan gøre 22 hverdagen nemmere Træningshold for dig 25 med whiplashskade Hold ferie i Danmark 28 En dag i forskningens tegn 34 Filmlærredets tilskadekomne helte 38 Hvert nummer Leder 5 Værd at vide 20 PTU s partnere 27 Medlem til medlem 31 Brevkasse 32 Opgavesiden 36 Medlemssider 42 Aktuelle kredsarrangementer 46

4 Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på Esbjerg. Herning. Skjern Tlf info@klapersonskade.dk Tlf Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? u været udsat for en ulykke, eller har du ist med dit forsikringsselskab? r stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end skadelidte med KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ sag. Tag en gratis og uforpligtende snak PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING A d v o k A t A kti esel ska b t elefon store kongensgade 23 t elef A x baghuset kbh k dv.dk HJÆLP TIL ERSTATNING? Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf Marianne Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks største 10 00advokatfirmaer med med ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. mail@ dk med én af vores specialister ved at ringe på tlf Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på Du kan også læse mere om os på års erfaring.erstatningsspecialisten.dk. GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder 125 Vi ansatte, overfor repræsenterer modparten, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 9 specialiserede og de sociale advokater, myndigheder. 5 fuldmægtige, række juridiske Læs specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. med disse retsområder. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. Vi yder kun bistand til skadelidte. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk ndkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. atte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang i European Whip-lash Association. juridiske specialer. ADV Adv OKA oka TER ter Sankt Annæ Plads 7, st København K. Telefon Fax Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon Fax Mød os på hjemmesiden: gp@grove-partnere.dk

5 LEDER // LIVTAG # L PTU på gaden 5 Henover sensommeren kunne man møde PTU til to anderledes og meget spændende arrangementer ude i landet. PTU skal vise hvem vi er og hvad vi kan, og derfor skal vi ud af huset ud og møde folk på gaden. PTU har mange hyldemeter med brochurer, vi har en informativ hjemmeside, og vi er på de sociale medier, alt sammen helt uundværlige værktøjer til at gøre opmærksom på os selv. Men det, der virker allerbedst, er at gå på gaden og vise og fortælle i øjenhøjde, hvad vi kan. Motorcykeltræf En lille gruppe PTU folk fra det jyske hejste sidst i august flaget for PTU på et motorcykeltræf på Djursland. De mødte så at sige motorcyklisterne på deres hjemmebane. En af PTU folkene fremviste sin ombyggede tre hjulede Harley Davidson motorcykel med plads til kørestolen. De fleste af motorcyklisterne skulle lige tage mod til sig, inden de nærmede sig boden med PTU s flag og folk der sad i kørestol eller på elcrosser. Men stille og roligt summede boden af liv, der blev selvfølgelig snakket motorcykler, men der blev bestemt også snakket motorcykelulykker og især et liv efter ulykken. Hvor er det tankevækkende, at næsten alle kendte en, der var kommet til skade og at ingen kendte PTU. Det gør de nu. En dag med handicap Den 20. august afholdt PTU en event på Vesterbro. Gennem fysiske aktiviteter for klasserne, ville PTU sætte fokus på, at et fysisk handicap ikke behøver være en hindring for, at man kan leve et godt liv. Børnene fik mulighed for at prøve forskellige idrætsaktiviteter, f.eks. kørestolsstafet og zumba for handicappede. Ja, der var ligefrem kø for at prøve kørestolsstafet- og basket. Men der var også aktiviteter, hvor børnene så, at der er ting, som er svære at klare, når man har et handicap. F.eks. er det rigtig hårdt at køre en kørestol med armene. Mange mennesker med handicap har prøvet at blive peget på af et barn på gaden hvorfor går hun så mærkeligt eller hvad er det for en stol med hjul ham der har? Og forældre der tysser! Eventen skulle være med til at nedbryde barrierer, være med til at vise at et handicap ikke behøver være en hindring for, at man kan lege sammen, være venner. Arrangementet hed Rebound i sportssproget betyder det, at man får et nyt skudforsøg eller som vi måske vil sige det i PTU: en ny chance efter ulykken. PTU mere på gaden Vi håber I kommer igen til næste år lød det fra arrangørerne af motorcykeltræffet, og samme opfordring har medlemsafdelingen fået fra skolerne, der deltog i Rebound arrangementet: Vil I ikke nok komme igen. Det er da opfordringer, vi absolut ikke bør sidde overhørige, så mon ikke 2014 byder på flere af den slags arrangementer, hvor PTU kommer ud blandt danskerne og får fortalt om os selv og samtidig kan være med til at nedbryde nogle fordomme. Vi ses derude! Ghita Tougaard Næstformand Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: livtag@ptu.dk Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf , fax crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Scanbox Entertainment Oplag 6500 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 P portræt: mig og min træning // LIVTAG # Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Det var lige før, jeg måtte opgive min dejlige lejlighed på 4. sal, men så begyndte jeg at træne... For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den dårlige samvittighed. Men for langt de fleste PTU ere er det en del af hverdagen. I en række blade har forskellige medlemmer fortalt om deres træning. Dette er det sidste træningsportræt i denne omgang. Kort om Jørn: Jørn Busk er 59 år, single og har en datter og et barnebarn. Han fik polio som 7-årig, som en af de sidste i Danmark. Han har klaret sig uden skinne eller krykker indtil for 3 år siden, hvor det begyndte at gå ned ad bakke. Sådan træner han: Jørn træner to gange om ugen med maskinerne på PTU og er desuden i varmtvandsbassin en af dagene. Men sådan har det kun været i et års tid. Tidligere trænede jeg slet ikke, for det var altid gået meget godt uden. Jeg fik jo lidt motion af at cykle rundt i København, hvor jeg bor, gik selvfølgelig op og ned ad trappen til min lejlighed på 4. sal og andre steder, men det var alt, siger Jørn. Men for 3 år siden begyndte han at få nogle problemer især med sin ryg. Benene blev svagere, han faldt ofte, og som Jørn selv udtrykker det, blev krykken hans tro følgesvend. Den skæve ryg begyndte også at gøre knuder, og i flere uger kom jeg ikke uden for min lejlighed, fordi jeg ikke kunne komme ned af trapperne. Jeg var sygemeldt, og mine søde naboer i ejendommen købte ind til mig, fortæller Jørn. Det var ikke spor sjovt at være fastlåst i lejligheden, og Jørn begyndte derfor at overveje, om han var nødt til at flytte ned i en af de mørkere lejligheder i andelsforeningens stueetage, men i stedet snakkede han med PTU og begyndte at træne. Det er gået utroligt meget fremad. Nu er det meget sjældent, jeg har ondt i ryggen, og træningen betyder, at jeg fortsat kan gå op til 4. sal. Det tager lidt tid, og jeg hiver mig mest op i armene, men det går fint, siger han. Jørn har desuden fået en skinne fra foden og op på låret, som er helt uundværlig for ham. Han klikker på den, så den bøjer ved knæet, når han skal sidde ned, men ellers er den stiv, og han ta- ger den kun af, når han går i seng. Jørn træner især sin overkrop, men han cykler også og træner ryg og mave på forskellige maskiner. Jeg bliver ligesom lidt høj af at træne. Jeg føler mig meget glad, så jeg har altid lyst til at tage ud og træne, siger han. Hvad så med hjemme? Nej hjemme træner jeg kun på trappen. Det er nok med de to gange om ugen. Det eneste, jeg kunne tænke mig mere af, er varmtvandsbassinet. Det er meget dejligt, men der er jo ikke så stor kapacitet, og mange har behovet. Cyklen har Jørn fået besked på at stille væk til fordel for el-scooteren. Speciallægen hos PTU sagde, at det simpelthen var for farligt at cykle i København. Hvis jeg væltede og brækkede benet, ville det betyde et langt sengeleje med en genoptræning, men jeg er også vældig glad for scooteren. Det var et godt bytte, siger Jørn.

7 Jeg bliver ligesom lidt høj af at træne. Jeg føler mig meget glad, så jeg har altid lyst til at tage ud og træne, siger Jørn.

8 Vi skal skabe muligheder i stedet for at begrænse os selv. Det er der både livskvalitet og økonomi i

9 9 Af Merete Rømer Engel, journalist og Mogens Folkmann Andersen, pressechef FOTO Christian Grønne Formandsvalg maj 2014 Præsentation af en formandskandidat: Han vil markedsføre PTU Niels Balle er kandidat til formandsposten i PTU. Han vil vende medlemsnedgangen, udvikle PTU og gøre organisationen mere synlig i samfundsdebatten. Selv kalder han sig en kontroversiel kandidat. Han lever ikke op til fordommene om en rygmarvsskadet mand i kørestol. Skimmer man hans cv, er det svært ikke at blive bare lidt imponeret kørestol eller ej. Niels Balle lagde ud med en uddannelse som byggeteknikker, fik gode jobs, men skiftede spor og uddannede sig inden for markedsføring og ledelse. Han arbejdede i mange år for Coloplast med udstationering i både Australien og Tyskland og er i dag medejer af medicovirksomheden MBH-International A/S med hovedsæde i Allerød og salgskontorer flere steder i Europa. Han bor på Østerbro med sin kone Michele og deres to små drenge Marius på fire et halvt år og Jeppe på halvandet. Han er kort fortalt en succesfuld mand i slutningen af 40 erne, der ikke lader sig hæmme af sin brækkede ryg, som han pådrog sig ved en cykelulykke som 13-årig. Mit handicap er ikke mit fokus. Men nogle bliver tydeligvis overraskede over, at man kan gøre forretningskarriere i kørestol, siger Niels Balle med et glimt i øjet. Han fortsætter Men medlemmerne af PTU ser det jo heldigvis som noget ganske naturligt, at Kallehauge med sit handicap har haft en strålende karriere inden for retsvæsenet. Det er netop den tillid til, at mennesker med et handicap også kan være ambitiøse og dygtige på lige fod med alle andre, som Niels Balle gerne vil udbrede hos både politikerne, resten af offentligheden og ikke mindst hos mennesker, der selv har et handicap. Vi skal ikke sidde og gemme os inde i vores lejligheder. Vi skal være synlige i bybilledet, siger han. Ansvar for eget liv Niels Balle mener, at PTU skal være både mere modig og synlig i samfundsdebatten. Vi skal have danskerne til at forstå, at vi er en ressource og ikke en belastning. Alle skal selvfølgelig ikke nødvendigvis gøre som jeg, men alle skal tage ansvar for deres eget liv, siger formandskandidaten. Han mener, at det danske samfund de seneste år har parkeret alt for mange på førtidspension og flexjob, og at man på den måde begrænser mennesker samtidig med, at de lader sig begrænse. At det sænker livskvaliteten hos den enkelte. Hvis du er på flexjob, bliver du oftest ikke integreret. Du kommer ikke med til alle møder på arbejdspladsen, og du kommer ikke i betragtning, når der er forfremmelser i luften, siger Niels Balle. Han kender mange, der får forskellige ydelser og som i disse år oplever, at der skæres overalt, og det bliver svært at få hverdagen til at hænge sammen. Staten og kommunerne skærer ned nu. PTU skal kaste sig ind i den debat. Vi skal turde sige, at vi vil arbejde, hvis vi overhovedet kan. Vi vil simpelthen have mulighed for at tjene vores egen løn og PTU skal kæmpe for, at arbejdsmarkedet får øjnene op for ordinære jobs til vores gruppe.

10 10 Niels Balles tilhørsforhold til PTU Niels Balle voksede op i en landsby uden for Køge, og da han brækkede ryggen i et cykeluheld, som 13-årig, bakkede det lille samfund ham op. På den lokale skole byggede de en elevator osv., så der gik en del år før Niels begyndte at omgås andre med et handicap. Som ung dyrkede han handicapidræt, men først som 25-årig meldte han sig ind i PTU. I 2008 blev han aktiv i PTU Rygmarv, og i 2009 blev han formand for interessegruppen PTU Ryg. Her har han blandt andet været med til at starte PTU Fri, hvor alle kan træne gratis tirsdag aften, og han ser gerne, at PTU åbner sig meget mere for medlemmerne på den måde og skaber mange flere tilbud. Alle mennesker er unikke Niels Balle er helt på det rene med, at ikke alle har lige mange ressourcer. Min pointe er, at alle mennesker er unikke, at alle er noget særligt. Og uanset funktionsniveau har vores medlemmer en kompetence. Der er noget, de er gode til. Der er fx mange, som yder en frivillig indsats, mange, som uden selv at vide det, fungerer som coach for andre i forhold til hjælpemidler, træning, ageren over for det offentlige. På den måde er der mange, der faktisk har en arbejdsevne, selv om den måske ikke er så stor. PTU skal anerkende og understøtte den ressource, den enkelte har. Det giver den enkelte meget mere livskvalitet, og nogle gange kan det føre til et arbejde. Det sidste med arbejde kræver, at vi flytter nogle holdninger i samfundet, så arbejdsgiverne faktisk ansætter os. Men det kræver ikke mindst meget mere tilgængelighed, siger Niels Balle. Min pointe er, at alle mennesker er unikke, at alle er noget særligt. Og uanset funktionsniveau har vores medlemmer en kompetence. Der er noget, de er gode til Fokus på tilgængelighed Han oplevede selv, da han i 90 erne var udstationeret i Australien for Coloplast i to år, hvor meget længere fremme man er med tilgængeligheden andre steder i verden. Jeg kunne dykke, gik i biografen og selv langt ude i bushen var der handicaptoiletter. Men da jeg kom tilbage til København, skulle jeg pludselig igen til at tænke over, om den film, jeg ville se, gik i en biograf, som var bare nogenlunde tilgængelig. Det var noget af et tilbageslag, siger Niels Balle. Og Danmark er stadig langt bagefter. At rejse med tog i Danmark i kørestol er jo helt umuligt. Man skal bestille billetten 48 timer i forvejen, og trinnet op til mange af togene er så højt, at man ikke på nogen måde kan klare sig selv. Det er jo til grin, siger han. Selv i Kina er man mange steder mere tilgængelige på dette område. Også når det gælder forskning inden for handicapkompensation og hjælpemidler, er Danmark efter hans mening langt bagefter de lande, vi ellers sammenligner os med. Det er ifølge Niels Balle på alle måder dumt. Vi skal skabe muligheder i stedet for at begrænse os selv. Det er der både livskvalitet og økonomi i, siger han. PTU skal vokse Det handler også om at skabe muligheder, når Niels Balle vil have PTU til at vokse. I slutningen af 1950 erne havde vi medlemmer. Organisationen havde været fantastisk til at udbrede budskaberne og få ikke bare de polioramte, men også familiemedlemmer og andre danskere til at melde sig ind. Vi skal have vendt den nedgang i medlemstallet, som vi oplever i disse år. Vi skal have en masse nye medlemmer, siger han. Og her kommer forretningsmanden Niels Balle for alvor på banen. Jeg har en kommerciel tilgang

11 11 Træning betyder mindre smertestillende medicin til det her. Jeg vil ud og markedsføre PTU, siger han. Og hvorfor er det så så vigtigt for formandskandidaten, at PTU får mange flere medlemmer? Medlemmer betyder indflydelse og flere penge at arbejde med. Det betyder, at vi vil kunne skabe mange flere tilbud til medlemmerne og være med til at sætte ny forskning i gang. Sætte dagsorden, siger han. De mange nye medlemmer skal ifølge formandskandidaten komme ved, at PTU bliver så synlig og vigtig en spiller, at alle, der får en skade eller et handicap, med det samme melder sig ind i foreningen. Men derudover skal den almindelige dansker også melde sig ind i PTU. Vi skal være lige så gode til markedsføring som Kræftens Bekæmpelse. De har i dag en halv million medlemmer. Og her skal vi huske, at Polioforeningen (PTU red.) gennem mere end et halvt århundrede har gjort et fantastisk stykke arbejde, så der er et solidt fundament at bygge på. Lidt provokerende vil jeg tillade mig at sige, at enten vokser PTU og udvikler sig, eller også bliver det en afvikling af organisationen, siger Niels Balle. Hvad betyder det, at PTU får en ny formand i 2014? Hvis Niels Balle bliver valgt til formand i 2014, vil han arbejde for, at PTU og PTU s medlemmer får øget synlighed over for såvel den almene befolkning som de politiske beslutningstagere, ligesom han fortsat vil sikre, at PTU er der for medlemmerne, når de har brug for foreningen. Det vil Niels Balle arbejde konkret med: - Øget synlighed i brede dele af befolkningen. F.eks. har vores piskesmældskampagner og Rebound været med til at sikre, at PTU er nået ud til en bredere kreds end ellers. - Informationen skal styrkes. Bliver man ramt af en ulykke, skal man kende til PTU, og hvad PTU kan gøre for en. - Hvis man har mulighed for at arbejde, skal PTU understøtte det med al den hjælp, der er behov for. Der skal skabes en accept af, at der er brug for os alle. - For dem, der ikke kan være en del af arbejdsmarkedet, på grund af alder eller skader, skal der arbejdes for, at det sociale sikkerhedsnet ikke nedprioriteres. Vi ønsker lige muligheder med andre dele af samfundet. - Flere medlemmer skal engageres i det frivillige arbejde. Vi har alle noget, som kan buges. - Mere samarbejde med andre foreninger, fx handicapsportsforeninger via PTU Fri, så lokalerne i Rødovre kan blive udnyttet bedst muligt. - Bedre tilgængelighed, både i forhold til daglige gøremål som indkøb og café-ture såvel som uddannelse. Samfundet skal også have plads til mennesker med handicap.

12 12 Det siger andre om Niels Balle Inga Bredgaard, medlem af hovedbestyrelsen og af PTU Rygmarv: Jeg har arbejdet sammen med Niels i flere år i interessegruppen, og da han blev formand begyndte arbejdet virkelig at udvikle sig. Han har styr på tingene og masser af energi. Her i Vestjylland er vi nok lidt forsigtige med store ord, men jeg er faktisk meget begejstret for Niels. Han kan kommunikere så alle kan forstå det, han er kreativ, han lytter, han er altfavnende og han er ikke bange for at træffe en beslutning. Claus Meilby medlem af PTU Rygmarv: Jeg lærte Niels at kende, fordi vi spillede bordtennis i en handicapklub i Herfølge en gang i 80 erne. Niels er først og fremmest familiefar og forretningsmand. Han har den indstilling, at fordi man har et handicap, skal man ikke bæres på en fløjlspude. Han mener, at han har en form for forpligtelse til at hjælpe andre, simpelthen fordi han kan. Michele Balle, gift med Niels Balle: Han er en fantastisk far, et rummeligt menneske og rigtig god til at snakke følelser. Han tør godt tage fat om problemerne. Han har det jo med at involvere sig i alt. Når han var meldt sig til vuggestuens forældrebestyrelse, kan jeg da godt tænke: Åh nej, så skal jeg sidde hjemme med ungerne. Men det er jo super fedt, at han gør det. Han akkumulerer en masse energi. Ingen ny Kallehauge Men hvordan vil Niels Balle få tid til arbejdet som formand for PTU ved siden af sit fuldtidsarbejde, rollen som familiefar og diverse poster inden for frivilligt arbejde i bl.a. børnenes institutioner? Jeg bliver aldrig en ny Kallehauge. Det er der ingen, der gør. Han er et ikon, og derfor sagde jeg faktisk også blankt nej, første gang jeg blev opfordret til at stille op som formand, siger Niels Balle. Men efter at han blev draget ind i mere og mere af PTU s frivillige arbejde, blev han så motiveret, at han besluttede sig for at stille op. Jeg er blevet imponeret over PTU s historie og både frivillige og professionelle arbejde. Og jeg mener jo, at jeg har en ret bred ledelseserfaring fra mit arbejdsliv, samtidig med, at jeg véd hvor skoen trykker for personer med et handicap. Selv om jeg har mange idéer og meget energi, synes jeg også, jeg er god til at lytte. Og her glæder det mig, at jeg i min egenskab af interessegruppeformand har deltaget i hovedbestyrelsesmøderne i et års tid og oplevet dialogen og det frugtbare samarbejde. Han ser frem til samarbejdet med PTU s direktør og resten af medarbejderne og ikke mindst de mange frivillige i PTU. Jeg er sikker på, at vi sammen kan flytte PTU videre. Og de senere år, har PTU udviklet sig på en måde, så vi har et fremragende afsæt. Splinternye behandlingsfaciliteter i Rødovre og Aarhus, sund økonomi og en meget demokratisk og inddragende organisation i det hele taget. Det kan vi takke hovedbestyrelsen og medarbejderne i PTU for. Jeg har både med mit arbejde og med min kone, Michele, en fuldstændig afklaring af, at der skal afsættes tid til bestyrelsesarbejdet, ikke mindst til møderne med kredsene og medlemmerne. Det glæder jeg mig til. Derudover træner jeg en dag om ugen ude på PTU i Rødovre, så jeg kan lægge møder i forbindelse med træningen, siger formandskandidaten. Hans motivation for at stille op til posten er helt enkelt, at han tror på, at han kan få PTU til at vokse ikke så lidt endda og at organisationen på den måde i endnu højere grad kan komme til at gøre en forskel for medlemmerne samtidig med, at PTU kan sætte dagsorden på vores område.

13 Jeg kan slet ikke undvære PTU-arbejdet Med formanden på arbejde Holger Kallehauge har været formand for PTU i 40 år, og for mange er han synonymet med PTU s virke, men i virkeligheden har arbejdsopgaverne i PTU været skarpt opdelte. For en kommende formand er det vigtigt at bevare den opdeling og satse på det brede samarbejde, lyder det fra den afgående formand. Af Mogens Folkmann Andersen, pressechef FOTO PTU

14 14 Ny formand for PTU skal vælges af repræsentantskabet den 24. maj 2014 Jeg har aldrig været en arbejdende bestyrelsesformand. Der har altid været vandtætte skotter mellem den daglige drift af PTU og det handicappolitiske arbejde. Den siddende direktør står for selve driften af PTU, mens jeg som formand har haft til opgave, sammen med hovedbestyrelsen, at udstikke de politiske pejlemærker, altså hvad vi mener om fx forskellige handicappolitiske emner, forklarer Holger Kallehauge. Det eneste personaleansvar, som Holger Kallehauge har haft, har været i forbindelse med ansættelse af direktør og overlæge i PTU. Livet ved siden af PTU I mange år har Holger Kallehauge haft en karriere som dommer ved siden af sin formandspost for PTU. Inden han blev formand for PTU, arbejdede han i Justitsministeriet sideløbende med en advokatkarriere, så det blev ofte til nogle lange arbejdsdage for ham. Da jeg i 1973 blev formand for PTU stoppede jeg som advokat og blev dommer i Københavns Byret, det blev senere til et job som landsdommer ved Østre Landsret. I virkeligheden tror jeg faktisk, at jeg begyndte at lave lidt mindre, efter jeg blev formand for PTU, forklarer han smilende og fortsætter: I modsætning til, hvad mange tror, har jeg aldrig haft kontor i PTU. Jeg er normalt forbi PTU en til to gange om ugen, ofte i forbindelse med mine behandlinger i rehabiliteringscentret. Herudover har Holger Kallehauge været aktiv inden for forskellige nævn og udvalg, skrevet juridiske lovkommentarer, artikler med videre. Det er sket, fordi han med egne ord er så nysgerrig, at han ikke kan lade være med at kaste sig over nye projekter. Inspirationen ude fra Netop det, at han har lavet noget andet, end kun at være formand for PTU, har ofte været en stor fordel, vurderer han selv. De erfaringer, jeg har gjort mig fra mit juridiske liv, har jeg kunne tage mod mig ind i PTU, og på den måde har jeg kunnet tilføre noget ekstra til min formandsrolle. Jeg ser det kun som en stor fordel, at man har nogle erfaringer ude fra, som man kan trække på. På den måde ser jeg livs- og joberfaring, som noget af det vigtigste, en formand kan besidde. Den samarbejdende formand For Holger Kallehauge er det vigtigt at pointere, at den nye formand skal være sig selv og selv udfylde formandsposten. Det er ikke en kopi af ham, som PTU skal have som formand. Et godt råd er her, at arbejdet skal ske via samarbejde med andre, lyder det fra Holger Kallehuage. Som jeg set det, er der to hovedopgaver, som den nye formand skal forholde sig til. Den første er, at han skal lytte til medlemmerne, og herudover er det vigtigt, at han gør sig nogle tanker om, hvad han vil som formand. Og de tanker skal han inddrage den øvrige bestyrelse og medarbejdere i PTU i. Med en bred opbakning kommer man længst. Selv om Holger Kallehauge stopper som formand for PTU i maj 2014, så er han fortsat til rådighed i det omfang, PTU har brug for ham i forhold til forskellige juridiske og handicappolitiske tiltag. Herudover tager han sig fortsat gerne af det politiske lobbyarbejde, når den nye formand er optaget af andre opgaver. Jeg kan slet ikke undvære PTUarbejdet, siger han.

15 Selvom der er fire år til næste regions- og kommunalvalg, er det vigtigt, at det lokale handicappolitiske arbejde ikke stopper. LIVTAG # Da PTU gik til valg Tirsdag den 19. november blev der afholdt kommunalvalg i Danmark, og på forhånd var der lagt op til et valg, hvor spændingen i en række kommuner var stor. Kom der nye borgmestre og ville prioriteringerne blive anderledes end borgerne var vant til? Kommunerne står for det, som vi kan kalde for driften af vores velfærdsydelser, altså fx hvor meget hjemmehjælp kan man få tilkendt eller om der er mulighed for at få en ny handicapbil, så derfor var det et valg med stor betydning. Arbejdet med valget startede i sensommeren, hvor alle frivillige i PTU fik tilsendt en oversigt over spørgsmål, som kunne være interessante at stille sine lokale kandidater. Der var bl.a. spørgsmål om tilgængelighed i kommunale bygninger, inklusion og beskæftigelse. Spørgsmål, der havde til formål at gøre handicapsagen synlig for lokalpolitikerne. Samarbejde med andre De problemstillinger, som PTU s medlemmer står over for, minder om de problemstillinger, som andre handicaporganisationer også står over for, og derfor indledte PTU et samarbejde med Sclerose Foreningen om en befolkningsanalyse. Analysen viste bl.a., at befolkningen ikke synes, at kommunerne gør nok for mennesker med handicap ligesom den også viste, at befolkningen synes, at mennesker med handicap skal have mulighed for at leve et liv som andre mennesker. Med disse vinkler fik vi sat fokus på, hvordan mennesker med handicap behandles i dagens Danmark. Analysen blev omtalt knap 80 gange i forskellige medier, og herudover blev PTU og Sclerose Foreningen inviteret til et møde på Christiansborg for at fortælle mere om resultaterne. Stadigt længere til valgstederne På baggrund af tal indhentet af PTU fik vi fortalt, at der bliver stadigt længere til landets valgsteder. I 2005 var der valgsteder i Danmark, og ved valget i november var der registreret steder, hvor man kunne stemme. Det betyder, at der bliver længere til ens valgsted, og dermed kan man risikere at udelukke dem, der ikke er så mobile. For dårligt gående, folk der sidder i kørestol o.l., har det stor betydning, hvor langt der er til stemmestedet. Opgørelsen af valgsteder gav omtale i alle landets medier, lige fra radioavisen til Ritzaus Bureau. Kommunernes indsats Som supplement til befolkningsundersøgelsen udarbejdede PTU endvidere et handicapindex, hvor vi spurgte frivillige fra en række forskellige handicaporganisationer rundt om i kommunerne om, hvordan den enkelte kommune arbejdede med handicapområdet. Undersøgelsen viste bl.a., at borgerne havde oplevet, at det blev sværere at få hjælp fra kommunen, og at sagsbehandlingen tog længere tid end tidligere. Arbejdet fortsætter Selv om der er fire år til næste regions- og kommunalvalg, er det vigtigt, at det lokale handicappolitiske arbejde ikke stopper. Kommunerne skal til stadighed mindes om, at arbejdet med fx inklusion og tilgængelighed skal tages alvorligt, og der er fortsat en stor opgaver at løfte ude i bl.a. de kommunale handicapråd, så vi kan gøre vores indflydelse gældende.

16 16 Gratis varmtvandsundervisning eller anden specialundervisning findes også i din kommune Kompenserende specialundervisning. Tilbuddet henvender sig til bevægelseshæmmede, og alle kommuner skal udbyde det. Men ikke alle reklamerer lige heftigt, så det kan være en idé selv at opsøge mulighederne. I Frederikssund og Halsnæs kommuner kom der rigtig skub i specialholdene i varmtvandsbassin, da instruktør Rikke Hjorth foreslog sin leder at indrykke små annoncer i de lokale ugeaviser. Og de tre elever, jeg interviewer i løbet af bassinundervisningen denne mandag aften, har da også alle sammen fået kendskab til tilbuddet gennem de omtalte annoncer, derfor følgende opfordring: Er du bevægelseshæmmet og kunne du have gavn af individuel undervisning i varmtvandsbassin eller anden form for læring af nye metoder til øget bevægelse, så spørg din sagsbehandler hvem i kommunen, der står for den kompenserende specialundervisning. Du kan også starte med selv at gå på nettet og finde frem til mulighederne i din kommune. Du skal naturligvis visiteres til tilbuddet, men har du fx whiplash, er rygopereret eller er bevægelseshæmmet af andre grunde, skulle der være en god mulighed. Der findes både hold for selvhjulpne elever og for elever, der fx skal hejses ned i bassinet eller have anden hjælp. Kommunerne har lidt forskellige tilbud alt efter om de fx råder over et varmtvandsbassin. Der findes også undervisning på land

17 Rikke Hjort: I vandet vejer vi jo ikke mere end 8-15 kilo. Det er fantastisk, hvad man kan i vand 17 Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne og nogle steder ridning. Tilbuddet gives i en tidsbegrænset periode ofte i første omgang et halvt år, som så kan forlænges med endnu et halvt år. Eksempel fra Frederikssund og Halsnæs Vi sammensætter holdene, så man kommer sammen med andre, der har en problematik, der minder om ens egen. Men derudover er der tale om individuelle øvelser, der passer præcis til den enkeltes behov, siger Hans Jørgen Jensen. Han er leder af den specialundervisningsenhed, der afholder kurser for borgere i Frederikssund og Halsnæs kommuner. I dette område hører specialundervisningen under aftenskolen, og de visiterer selv elever til holdene i hvert fald i første omgang. I andre kommuner er det kommunens egne folk, der visiterer, og andre steder igen, er det specialundervisningsfolkene, der står for den første visitering, men skønner underviseren så, at eleven vil have gavn af at fortsætte ud over et halvt år, skal ansøgningen igennem kommunens godkendelsessystem. Det kan synes lidt omstændeligt, men det er fair nok, for det er i sidste ende kommunen, der betaler, og det må jo ikke blive gratis undervisning, som er åben for alle, siger Hans Jørgen Jensen. 32,5 grader Både luften i svømmehallen og vandet i bassinet er 32,5 grader. Vi er på en skole i udkanten af Frederikssund by. Klokken er 17.45, og mens eleverne fra det foregående hold forlader bassinet, fyldes det af syv nye elever. Her er både kvinder og mænd, og stemningen er hyggelig men effektiv. Instruktøren Rikke Hjorth er klar i badedragt på bassinkanten, og eleverne lægger ud med at gå frem og tilbage i vandet, mens armene svinger med. Derefter skal de sidde i vandet på en lang rund pølle og lave forskellige øvelser alt efter, hvad den enkelte kan have gavn af og er i stand til. Det handler både om bedre balance, øget styrke og udholdenhed. Og Rikke Hjorth kender sine elever, så man får ikke lov at snige sig uden om en svær øvelse, hvis hun ved, at man kan klare den. Bodil træner muskelkorsettet Bodil Egelund, som er tidligere kredsformand i PTU Nordsjælland, er en af de deltagere på holdet, som har lovet at forlade bassinet for en kort bemærkning for at komme op og fortælle jer læsere om betydningen af øvelserne i varmtvandsbassin. Bodil, der en gang arbejdede som skatterevisor, har fire piskesmæld og en fald-

18 18 Karl Peter: Det varme vand er pragtfuldt. Jeg arbejder især med musklerne i arme og ben. ulykke i bagagen. Hun er desuden hybermobil, har en venstre arm, der ikke fungerer så godt og en vævsskade i nakken. Jeg skal især styrke mine muskler, så de kan tage over og holde knoglerne på plads, for så undgår jeg, at knoglerne skrider ud, og det gør vanvittigt ondt, forklarer Bodil. Hun er fantastisk glad for tilbuddet. Det her er meget vigtigt, hvis jeg skal komme til at fungere bedre i hverdagen, siger hun, og skynder sig i vandet igen. Karl Peter føler sig friere Karl Peter Larsen er den næste elev, vi lokker op af vandet. Han har været tømrer og blev i sine unge dage nummer to til danmarksmesterskaberne i standarddanse. På grund af en arbejdsulykke og slid er han opereret ni gange i nakke og ryg og har i dag en titaniumstang gennem hele ryggen. Det varme vand er pragtfuldt. Jeg arbejder især med musklerne i arme og ben, fortæller Karl Peter. Når han er færdig her, er han meget træt, og turen går ifølge ham selv direkte hjem på sofaen. Men i morgen når jeg vågner, har jeg det rigtig godt. Jeg føler mig fri. Normalt bruger jeg to timer om morgenen på at få kroppen i gang, fordi den ikke vil anerkende, at den skal være spændt fast, men i morgen går det lettere, siger han. Og så er han rigtig glad for, at undervisningen er gratis. Jeg får selvfølgelig medicintilskud, men bruger alligevel kr. om året af egen lomme, fordi jeg også skal have noget meget dyrt hjertemedicin, fortæller han. Susan spænder af og løser op Susan Bisgaard er den sidste af eleverne, som jeg lokker op på bassinkanten. Hun er egentlig kontoruddannet, men har også arbejdet som både smørebrødsjomfru og flyttemand. Hun er opereret tre gange for diskusprolaps forskellige steder i nakken og har slidgigt i ryggen. Jeg får nogle rigtig gode redskaber ved at gå her. Nogle øvelser som jeg også kan bruge uden for vandet til at løsne op og afspænde. Og så fryser jeg desværre frygtelig meget i en almindelig svømmehal, siger Susan. Ligesom Karl Peter vil Susan have svært ved selv at betale. Jeg går til fysioterapi hver uge for egen regning, og jeg nåede lige præcis ikke at få tilkendt førtidspension sidste år men skal arbejde en time om ugen i fleksjob, så lige nu er jeg arbejdsløs fleksjobber, fortæller hun.

19 LÆS MERE På Undervisningsministeriets hjemmeside LIVTAG # I vandet vejer vi 8-15 kilo Underviseren Rikke Hjorth er uddannet personlig træner og har derudover læst fysiologi, uddannet sig til Halliwickinstruktør, der kan lære mennesker med funktionsnedsættelse at svømme uden hjælpemidler og endelig har hun arbejdet meget med kroniske smertepatienter og videreuddanner i dag selv instruktører. I vandet vejer vi jo ikke mere end 8-15 kilo. Det er fantastisk, hvad man kan i vand. Vi arbejder forskelligt på de enkelte hold alt efter elevernes behov, men balance, muskelstyrke, udholdenhed og bevægelighed er gennemgående temaer, siger Rikke Hjorth. Og da eleverne oftest kun kan få lov at gå på holdet i en eller to sæsoner, ser hun det som sin opgave at lære dem at huske øvelserne, så de efterfølgende selv kan udføre dem i et varmt bassin i en offentlig svømmehal eller alternativt på land. Indimellem underviser eleverne hinanden i fem minutter, ligesom det sker lige nu, mens jeg taler med dig. Når man skal forklare de andre deltagere øvelserne, bliver det nemlig tydeligt, om man kan huske dem, siger Rikke Hjorth og skynder sig hen til sit hold igen. Lovgrundlaget På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man se lovgrundlaget for kompenserende specialundervisning Lov om specialundervisning for voksne 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning) Bekendtgørelse 929 Tilbuddet skal give deltagerne nye muligheder for et aktivt liv samt deltagelse i samfundslivet. Det er en planlagt, tidsbegrænset, fremadskridende og målrettet aktivitet, der har til formål at afhjælpe de begrænsende virkninger af et handicap.

20 V værd at vide // LIVTAG # værd at vide Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til eller ringe Muligt polioudbrud i Syrien Polio kan være brudt ud i det borgerkrigshærgede Syrien, hvor sygdommen ellers har været under kontrol i mange år. En række sygdomstilfælde fra landet er lige nu ved at blive undersøgt af verdenssundhedsorganisationen WHO. Ifølge danske myndigheder tyder det dog på, at der kan være tale om polio. I Danmark følger myndighederne udviklingen tæt, da der i 2013 indtil nu er kommet næsten 900 flygtninge fra netop Syrien, og der er derved en risiko for, at sygdommen kan sprede sig. Vind et ophold i Dronningens Ferieby i Grenaa PTU har fået mulighed for at udlodde to overnatninger i et nyrenoveret, handicapvenligt feriehus i Dronningens Ferieby. Det eneste, du skal gøre, er at sende en mail med dit navn, adresse, telefonnummer og mailadresse til: Lone Jørgensen, ljo@ptu.dk, så trækker PTU lod blandt alle mails. Dronningens Ferieby i Grenaa er påbegyndt en storstilet renovering af alle 44 handicapvenlige ferieboliger. I første omgang renoveres et hus, som herefter skal testes af gæster med vidt forskellige behov. Dette skal sikre, at resten af renoveringsprocessen tilgodeser så mange behov og hensyn som muligt. Det er dette prøvehus, du kan vinde to overnatninger i. Opholdet skal ske i 1. kvartal af 2014 og datoer tildeles af Dronningens Ferieby. Efter dit ophold skal du udfylde et spørgeskema, hvor du giver feedback på opholdet.