Lokale- & Anlægsfondens skriftrække

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokale- & Anlægsfondens skriftrække"

Transkript

1 Energiske faciliteter Lokale- & Anlægsfondens skriftrække

2 Bæredygtigt papir Omslaget til denne bog er trykt på ScandiROCK-papir lavet af sten. Materialet er fremstillet helt uden træmasse, som anvendes i fremstillingen af almindeligt papir. Derimod er hovedingrediensen sten: 85 % kalciumkarbonat (mineralet calcit) og 15 % HDPE/additiv (High Density Polyethylene). Kalciumkarbonat (CaCO 3 ) er et råmateriale, der naturligt forekommer i kalkholdige aflejringer som f. eks. kalksten, mergel eller kridt. CaCO 3 bliver brudt mange forskellige steder i verden, bl.a. i Danmark. ScandiROCK er modstandsdygtigt over for vand og olie, har høj rivstyrke og er ekstremt holdbart. Desuden har materialet opnået Cradle to Cradle-certificering. Se mere på Når redaktionen kun at valgt trykke omslaget og ikke alle bogens sider i ScandiROCK skyldes det, at publikationen ville blive væsentlig tungere og dermed dyrere at sende. CO 2 -belastningen stiger også som følge deraf. Desuden skal papiret transporteres fra Østen til Danmark, hvilket yderligere tæller i CO 2 -regnskabet. Disse forhold viser, at der ikke findes nemme løsninger, og at der er mange faktorer, der spiller ind, når et samlet materiale- og energiregnskab skal gøres op. Det gælder for bøger såvel som for bygninger.

3 Vibeke Grupe Larsen Energiske faciliteter Lokale- & anlægsfondens skriftrække 16

4 Andre publikationer i skriftrækken 1. Fra sportsbassin til superbassin 1997 (udsolgt, men kan downloades fra 2. Nyt liv i gamle idrætshaller Kunstis og skøjtekultur Fremtidens idræts- og kulturbyggeri 2000 (udsolgt, men kan downloades fra 5. Forsamles og forenes om idræt Vandkulturhuse Arkitekturpsykologi Den tredje bølge En idrætslegeplads skal ligge i vejen! Idrættens fornemmelse for byrum Idrætshaller for fremtiden Idrættens største arenaer Arkitektur, kvinder og idræt Steder på ruten Rum, der bevæger børn 2009 Forfatter Vibeke Grupe Larsen Energiske faciliteter bæredygtig idrætsarkitektur Lokale- & Anlægsfonden Udgiver Lokale- og Anlægsfonden Kanonbådsvej København K Tlf Fax Billedresearch Vibeke Grupe Larsen, Lars Hjorth Bærentzen og Ingrid Saxtorph Design/layout Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Tryk P.J. Schmidt Grafisk Forside Skitse til The Water Cube, svømmestadion opført til de Olympiske Lege i Beijing 2008, PTW Architects December 2009 ISBN: Tak til Torben Dahl og Rob Marsh Lokale- og Anlægsfonden Fonden udvikler og støtter byggeri indenfor idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet. Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involveret, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne. Læs mere om os på

5 Indhold Forord 5 BÆREDYGTIGHED I IDRÆTTENS BYGNINGER OG ANLÆG HVORI BESTÅR UDFORDRINGERNE? 7 BEGREBSAFKLARINGER 15 BYGGERI OG RESSOURCEFORBRUG 31 IDRÆTTENS CO 2 -AFTRYK 37 STRATEGIER FOR BÆREDYGTIG PLANLÆGNING, PROGRAMMERING, FORMGIVNING OG ANVENDELSE AF IDRÆTSBYGGERI 47 EKSEMPLER PÅ INDTÆNKNING AF BÆREDYGTIGHED I NYERE DANSKE IDRÆTSBYGGERIER 57 BUD PÅ ALTERNATIVE OG NYSKABENDE (HELHEDS)LØSNINGER 67 NYE PERSPEKTIVER OG VISIONER FOR BÆREDYGTIGHED INDENFOR IDRÆTTENS ANLÆG 85 Noter 93 Litteratur og links 96

6 odenwaldschule, Heidelberg, Tyskland Arkitekter: plus+ bauplanung, peter hübner foto: Vibeke Grupe Larsen

7 Forord Lokale- og Anlægsfonden har siden sin oprettelse søgt at sætte en fremadrettet dagsorden, når det gælder frembringelse af nye og anderledes faciliteter til idræt, kultur og fritid. Der er i Fondens arbejde fokus på funktionalitet og arkitektur, som skaber nye udfoldelsesmuligheder og inddragelse af nye brugergrupper. Flere kultur- og idrætsbyggerier med et særligt fokus på bæredygtighed har set dagens lys. Det har vi støttet og givet vores bidrag til at udvikle, da det er et område med potentiale for nytænkning og udvikling og der er stadig behov for en mere ambitiøs og samlet satsning på kultur- og idrætsfaciliteter. For Lokale- og Anlægsfonden er det afgørende, at de bæredygtige tiltag og løsninger integreres i byggerierne og skaber nye og bedre muligheder for de mennesker, der skal bruge faciliteterne. Bæredygtighed er ikke kun teknik. Vi arbejder fortsat videre med udviklingen af arkitektonisk kvalitet og funktionalitet og ser bæredygtigheden som en udfordring og ikke en begrænsende faktor. Med denne bog, skrevet af arkitekt MAA Vibeke Grupe Larsen, søger vi at sætte fokus på bæredygtighed inden for idrætsbyggerier. I bogen formidles faktuel viden på området generelt, og en række bæredygtige tiltag indenfor idrætsbyggeriet i Danmark vises og gennemgås. Endelig peger Vibeke Grupe Larsen på flere internationale projekter, som viser vejen fremad, når det gælder integration af tekniske og arkitektoniske løsninger. I de kommende år ønsker vi fortsat Lokale- og Anlægsfonden at vise nye veje, der kan inspirere brugere, bygherrer, ingeniører og arkitekter til at tage udfordringen om helhedsbaserede løsninger op. Én af bogens pointer er, at det kun lader sig gøre, hvis der arbejdes på tværs af sektorer og faggrænser. Hermed er denne opfordring givet videre. Vi håber, at bogen kan bidrage til en forståelse af, at bæredygtighed ikke kun angår klimaet, men os alle. Hans Toft Formand for Lokale- og Anlægsfonden

8 Pantheon har stået siden 27 f. Kr. Bygningen blev opført som et tempel og ombygget til kirke i 208 e. Kr. og blev siden gravplads for Italiens konger. Bygningen er et eksempel på langtidsholdbar arkitektur, som med skiftende funktioner gennem tiden har påvist, at den investering, som blev gjort dengang, har en god totaløkonomi. Foto: vibeke grupe larsen/martin Dauw Jacobsen

9 Bæredygtighed i idrættens bygninger og anlæg hvori består udfordringerne? De Architectura (Om arkitektur) er ti bøger om romersk arkitektur, skrevet af Vitruvius Pollo i det første århundrede e. Kr. De Architectura omhandler alle aspekter af arkitektur, lige fra uddannelse af arkitekter til beskrivelser af romerske konstruktioner, og kan betragtes som en helhedsteori om arkitekturens beskaffenhed i en teoretisk afhandling, som er den første i arkitekturhistorien. 1 Nutidens arkitekter citerer gerne Vitruvius for i første bog, kapitel 3, at beskrive arkitekturens tre basale bestanddele: Firmitas, Utilitas og Venustas, som er latin og betyder styrke, brugbarhed og skønhed. Dette betyder, iflg. Vitruvius, at arkitekten ikke blot skal formgive arkitektur, der er smuk, men arkitekturen skal også kunne anvendes fornuftigt og være konstrueret på en holdbar måde. Hertil definerer Vitruvius profilen af en dygtig arkitekt som en person, der både mestrer fabrica (håndværket) og ratiocinatio (teorien). I dag er styrke, brugbarhed og skønhed stadig grundparametre for arkitektur. Arkitektur er en bunden kunstart, al den stund at bygninger formgives ud af funktion og lokalitet med de bindinger, som ligger heri og i dag er ressourcehensyn et uomgængeligt parameter. Vitruvius taler derom i sin definition af denne betingelse om holdbarhed. Holdbarhed kan som sådan betragtes som en ressource eller et potentiale for formgivning, om man vil. Hensyntagen til klimatiske betingelser og reduktion af ressourceforbrug rummer i sig æstetiske muligheder, som i kombination med insisteren på kvalitet kan udløse spændende og fremtidsorienterede anlæg for fritid og idræt. Intelligente bygninger, som ikke alene er selvforsynende, kan genereres, men tillige bidrage positivt til deres omgivelser ved f.eks. at levere energi, rent vand og luft samt biologisk mangfoldighed til den kontekst, de befinder sig i, eller de er så systematisk og fleksibelt tænkt, at de både imødekommer behov, som vi måtte have nu, og også kan omprogrammeres for fremtidige generationer uden unødvendigt ressourceforbrug. Med tanke på kommerciel produktivitet, social fordelagtighed og økologisk intelligent tilgang til formgivning af bygninger kan vi oven i købet på sigt arbejde decideret økoeffektivt, som William McDonough & Michael Braungart antyder i deres Hannover-principper, udviklet i forbindelse med EXPO i Hannover, Bæredygtig arkitektur er med andre ord vejen væk fra den dårlige samvittighed og i retning af energisk, dynamisk og perspektivrig udfordring!

10 Lidt udenfor Heppenheim ved Heidelberg i Tyskland ligger en bæredygtig idrætshal, tegnet af arkitekten Peter Hübner. Hallen føjer sig ind i det kuperede landskab omkring Odenwaldschule, en berømmet kostskole. Ikke kun for at smelte ind i de grønne græsbølger i landskabet, men også for at sikre et minimalt varmetab ved at have så lille et overfladeareal som muligt. Bygningen er opført i træ og beton og har et smukt hvælvet sedumtag. > Bæredygtig udvikling Danmark er vært for COP15 den 15. konference for underskriverne af FN s klimakonvention (UNFCCC) december På mødet skal man forsøge at få verden til at samarbejde om at bevare atmosfære, jord og hav, der omgiver, beskytter og beriger vores planet og gør os i stand til at leve. Gøres der ikke noget, vil global opvarmning, pga. CO 2 -udledning, medføre forværrede tilstande over hele kloden, og de, der bliver hårdest ramt, er dem, der i forvejen har de færreste ressourcer. foto: Vibeke Grupe Larsen Bæredygtig udvikling, jvf. Brundtlanddefinitionen, er en betegnelse for udvikling, der ikke stiller fremtidens verdensborgere ringere, end tilstandene er i dag, i tre henseender: miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. 4 COP15 er derfor et skridt i retning af at sikre bæredygtig udvikling med afsæt i bestræbelser på at reducere CO 2 -udledningen. Hvis det lykkes at indgå en internationalt forpligtende aftale i København i december 2009, vil EU reducere sin CO 2 -udledning med 30 % i år 2020 i forhold til år CO 2 -udledning er især knyttet til energiforbrug og reduktion af energiforbrug er et af mange aspekter af bæredygtig udvikling. 42 % af Danmarks energiforbrug finder sted i landets bygninger (boliger, det offentliges bygninger og det private erhvervslivs bygninger). To tredjedele af dette energiforbrug går til opvarmning og drift af bygningerne, og en reduktion af energiforbrug knyttet til bygninger har afgørende betydning for, om det lykkes at nedbringe det danske udslip af CO 2. 5 Energirigtigt byggeri og især renovering af ældre bygninger er nogle af de områder, hvor man kan opnå størst varig reduktion af energiforbruget og CO 2 -udledning hvert eneste år i bygningens levetid. Danmarks position som vært for COP15 har genereret stor politisk aktivitet og planlægningsaktivitet rundt omkring i det danske land Københavns Kommune ønsker f.eks. at reducere CO 2 -udledning med 20 % inden udgangen af 2015, og Århus Kommune vil være CO 2 -neutral i 2030, og flere andre kommuner melder ind på bestræbelserne og det vil betyde, at der ved alt nybyggeri og renovering i Danmark fremover lægges særlig vægt på reduktion af den for klimaet kritiske CO 2 -udledning. Energi- og ressourceforbrug kan imidlertid have mange forskellige former, alt efter hvor i verden man befinder sig, og klimaforandringerne har meget forskellige konsekvenser over hele kloden, så tilegnelsen og effektueringen af en mangefacetteret arbejdsmetode og et holistisk grundsyn i form af overordnet bæredygtig formgivning af byer og bygninger er et vigtigt redskab til at imødekomme klimaforandringernes negative konsekvenser på den lange bane og i den store skala ikke mindst efter COP15. 10

11 Bæredygtig arkitektur Overfører vi begrebet bæredygtighed til arkitekturen, skal vi omkring Vitruvius og definitionerne af arkitektonisk kvalitet. God arkitektonisk kvalitet, med afsæt i Vitruvius, kendetegnes ved, at der er arbejdet meget bevidst med en række kvalitative aspekter i udformningen, som er defineret i Akademisk Arkitektforenings miljøpolitik: 6 Arkitektoniske løsninger skal bidrage positivt til vore fysiske omgivelser Formsproget skal repræsentere sin egen tid og holde for eftertiden Løsninger skal være fleksible Konstruktioner skal optimeres Rumligheder skal fungere i såvel fysisk, social som æstetisk henseende Byggematerialer bør være sunde med passende levetid samt gode muligheder for vedligeholdelse og smuk patinering Byggeri skal relatere sig kvalitativt til stedets muligheder, materialer og klimatiske betingelser Når der lægges en indsats for at skabe bæredygtig arkitektur ud fra helhedsvurderinger af form, funktion og kontekst og med fokus på minimeret brug af ikke-fornyelige ressourcer under produktion, drift, vedligeholdelse og eventuel bortskaffelse, er disse grundlæggende aspekter tillige kendetegnende for bæredygtig arkitektur. Så egentlig bør det ikke være svært at arbejde bæredygtigt i den arkitektoniske formgivning. Men alligevel har indsatsen inden for byggeriet i Danmark ikke været særlig synlig, ej heller i idrætsbyggeriet, uanset at udnyttelse af potentialerne ligger lige for i netop denne bygge- og anlægskategori både inden for det socialt bæredygtige og miljømæssigt bæredygtige felt: 11

12 Socialt rummer kategorien rige muligheder for at indgå kvalitativt, dels ift. sammenhængskraft i lokalmiljøer, dels ift. fremme af fysisk aktivitet og sundhed Miljømæssigt rummer kategorien lige så rige muligheder for at lade form og funktion smelte sammen i optimale strukturer, idet idrætsaktiviteter ofte fordrer volumener og rum af størrelser og former, der skabes af indeklimatiske og ressourcemæssige hensyn såvel som af funktionelle og æstetiske hensyn. Dermed kan der åbnes mulighed for at flytte bygningernes udtryk op på et kvalitativt niveau, der udfordrer de seneste århundreders æstetikopfattelse og samtidig tilgodeser verdens miljømæssige tilstand Med afsæt heri åbner formgivningen af bæredygtig arkitektur muligheder for regional og original arkitektur som betaler sig i det lange løb. 7 Hvis man går ind i denne tænkemåde, er der i den arkitektoniske formgivning et kolossalt potentiale for nyskabelse nye måder at fortolke kendte materialer at sammentænke det materialebesparende med konstruktioner, der giver en arkitektonisk oplevelse at minimere og forfine, søge styrke gennem form, optimere dagslys og akustik, sikre gode termiske forhold at anvende lokale, naturlige, nedbrydelige eller genanvendelige materialer med særlig stoflighed. Gleneagle Community Centre, tegnet af Patkau Architects, omfatter et særdeles innovativt og integreret system af strukturelle/mekaniske/elektriske systemer, som karakteriserer byggeriets bæredygtighed ved at reducere driftsomkostninger og miljøpåvirkning. foto: Per Schulze 12

13 Vejen ad hvilken Et er imidlertid visionerne noget andet er at føre dem ud i praksis. Vejen ad hvilken rummer udfordringer for byggeriets parter. Der er en række barrierer for bæredygtigt byggeri, som er årsag til, at vi på nuværende tidspunkt stadig ikke har mange helhedsorienterede, bæredygtige idrætsbyggerier i Danmark. 8 Der mangler: krav efterspørgsel incitamenter viden erfaringer klar terminologi demonstrations- og foregangsprojekter penge totaløkonomiske redskaber prioritering af bæredygtigt byggeri fra offentlig side koordinering i de offentlige systemer Hertil kommer fagkulturelle aspekter, der har betydning for samarbejdsprocesser omkring tilblivelse og realisering af bæredygtige bygninger. Dansk arkitektur er kendt for, ude i den store verden, at være grundlæggende bæredygtig, pga. en social og demokratisk tradition, som i særdeleshed kendetegner vores gode boligplaner og bebyggelsesplaner og vores overordnet set sunde og materialeøkonomiske bygninger. Danmark har et godt ry for at være på forkant med energibesparelser og anvendelsen af vedvarende energi, aspekter omkring energi, der er integreret i vores lovgivning og dermed alment fokus i vores byggetradition. Blandt den etablerede flok af danske arkitekter kan der på den baggrund hos mange spores en vis selvtilfredshed omkring egne kompetencer, som går ud på, at bæredygtighed er implicit i at bygge bygninger af god arkitektonisk kvalitet i klassisk forstand. Ikke blot store dele af arkitektstanden ser det sådan også mange andre aktører i byggeriet er tilbøjelige til at gå ud fra, at det er bedst og mest bæredygtigt at gøre, som vi plejer, fordi vi mener, at vi kan rose os af, at vi er hestehoveder foran vores omverden. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer for klimaudfordringerne stiller udfordringer op for os, der kalder på nye paradigmer og nye måder at tænke bæredygtigt på, for at begrebet bæredygtighed ikke blot forbliver retorisk legitimering eller greenwashing, om man vil. 9 Derfor er det også i dansk kontekst relevant at tænke i nye baner for at åbne for den nytænkning og innovation, der skal stå for eftertiden som vor tids bæredygtige arkitektur. 10 De nødvendige energier hertil florerer især blandt de yngre kræfter i byggebranchen, såvel som i andre brancher. En åben holdning til at se på bæredygtige hensyn som kreative benspænd frem for nedbrydende barrierer tegner vejen for den gode sammenhæng mellem hovedgreb, detalje, materiale og kontekst

14 illustration: Force4 BOASE er et fremsynet boligprojekt, som blev konciperet af det interdisciplinære arkitektteam FORCE4, mens de endnu var design- og arkitektstuderende i København i Konceptet er en strategi, et statement for bæredygtighed. Det omfatter opførelsen af små præfabrikerede boligunits, udført i bæredygtige materialer, som hænger sammen i grupper, omkring et fællesareal, der har en intelligent dug som klimaskærm en dug der åbner og lukker sig ift. klimaet. Projektet er tænkt til at opføres på forurenede arealer i bymæssige sammenhænge. Boligerne står på stylter og forbindes gruppevis med catwalks, der bevæger sig et godt stykke over forurenet jord, der er i en oprensningsproces med f.eks. pil og andre jordrensende planter. Når jorden før eller siden er renset, kan projektet udvides eller indskrænkes eller ændre karakter, fordi jorden kan tages i besiddelse. Når så forskellige aspekter som æstetik, funktion, teknik og materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspekterne kan fjernes, uden at det arkitektoniske udtryk svækkes eller forringes, er der tale om god kvalitet. Når det så drejer sig om at optimere byggeri energi- og miljømæssigt og samtidig generere arkitektonisk kvalitet, er det væsentligt, at programmering, skitsering og projektering foregår i dialog på tværs af fagområder i en integreret designproces mellem rådgiverne. Derfor må arkitekter udfordre egen teknologiforskrækkelse og generere målbare vurderinger i en teknisk videnskabelig forståelsesramme samt tilegne sig basal teknologisk knowhow og ny viden for at kunne sparre kvalificeret med ingeniører. Samtidig skal ingeniører være indstillet på at indgå i dialog om optimering af form og volumen af bygninger på et tidligt tidspunkt i designprocessen og ikke, som det ofte ses i dag, vente med at agere, til arkitekten har taget alle formmæssigt vigtige valg. 12 Energiske faciliteter Denne publikation handler om dette nødvendige holdningsskift for, at vi kommer derhen, og formålet med den er at inspirere alle parter i fremtidige generationer til at nedbryde barrierer og udvikle metoder og tilgange til at gribe bæredygtige og integrerede processer an i nutidens og fremtidens bæredygtige idrætsbyggeri. 13 Begrebsafklaring er nødvendig for denne udvikling, og herom handler kapitel 2. 14

15 Indtil moderne tid har der ikke været særskilt bevågenhed på ressourceproblematikkerne i byggeriet bygninger blev bygget af de råstoffer og ift. den teknologi, der var til stede i den givne kontekst, og først med den politiske diskussion om grænser for vækst, som rejste sig i 1970 erne, opstod der en bred bevågenhed på det faktum, at planetens ressourcer ikke varer evigt. Kapitel 3 opsummerer disse forudsætninger som baggrund for den opmærksomhed, som ressourceproblematikkerne har i dag, ikke mindst i byggeriet. Kan man tale om og definere en idrættens CO 2 -faktor og hvor forskellig er den inden for idrætsgrenene? Kapitel 4 diskuterer de mangfoldige aspekter omkring udøvelse, adfærd og anvendelse af idrætsfaciliteter, som er under forandring i disse år, og som kalder på ud-afboksen -tænkning i bestræbelserne på at programmere og disponere idrættens bygninger bæredygtigt. Kapitel 5 rummer konkrete bud på scenarier på strategisk planlægning og projektering af bæredygtigt idrætsbyggeri. Kapitel 6 behandler en række byggede eksempler herpå, og i kapitel 7 uddybes eksemplerne med beskrivelse af en række projekter på tegnebordene på ganske vidtgående strategier, som får stor betydning for formgivningen af en række bygninger. Kapitel 8 runder historien af og reflekterer over nye perspektiver og visioner for bæredygtighed indenfor idrættens anlæg. Force4 viste allerede med deres arbejdsmetode til BOASE-projektet en ganske særlig vilje til at arbejde integreret i deres projekter en metode, hvor man udnytter flere samarbejdspartneres forskellige fagligheder i en langstrakt analyse- og programmeringsfase for at få alle facetter med, herunder også bæredygtighed, som betragtes som et kreativt benspænd mere end som en barriere. Force4 tillægger ikke bæredygtighed et specifikt fokus, men lader det indgå som et parameter på lige fod med alle andre parametre. For øjeblikket arbejder Force4 på denne måde bl.a. med at udvikle et flydende foreningshus og dette eksempel, en flydende kajakklub i Vejle. illustration: Force4 15

16 SPORTPLAZA MERCATOR, Amsterdam, Holland Arkitekter: Venhoeven Architects/Copijn foto: luuk kramer Bygningen Sportplaza Mercator, tegnet af Venhoeven Architects i samarbejde med Copijn, rummer svømme- og badefaciliteter og udgør et landskab i sig selv, udstyret med adskillige både indendørs og udendørs svømmebaner og -steder, + sauna, fitness, sol, restauranter og barer. Sportplaza stræber efter, udover bæredygtig sundhed, også at være et socialt bæredygtigt idræts- og aktivitetscenter og et offentligt mødested for naboområdet De Baarsjes. Sportplaza Mercator er et eksempel på en energimodernisering, hvor bygningens nye klimaskærm er et grønt tæppe af 50 forskellige typer planter, der ændrer karakter og udseende gennem årets gang bygningen har desuden grønne tage med integrerede og automatiserede vandings- og gødningssystemer i konstruktionen. Så bygningen ser ud som om, at den gror op af den omgivende Rembrandt park. Grønne tage Grønne tage kan medvirke til genbrug af regnvand, optimering af køling, forbedring af mikro- og makroklima og reduktion af energiforbrug. Et grønt tag, der er rigtigt udformet, kan opnå en lang levetid og holde en lav vedligeholdelsesudgift, set i forhold til et konventionelt tag. Et grønt tag er temperaturregulerende; dvs., det sikrer en behagelig og mere konstant temperatur indendørs på varme sommerdage, og i vinterkulden virker taget kuldeisolerende. På grund af sin evne til at opsamle og afgive vand medvirker taget til et forbedret regnvandskredsløb, idet den forøgede recirkulation ved afdampning giver mindre udledning til kloak, fordi græsdækket virker som reservoir. Desuden er taget lydabsorberende. Vegetationsdækket beskytter tagdækningen mod UV-stråling og temperaturpåvirkninger, som kan forårsage revnedannelse i tagdækket. Det grønne tag fremmer vilkårene for insekt- og fugleliv. Vegetationen på et grønt tag består af forskellige sedumarter, som er tørketålede urter, der kan trives på meget næringsfattige arealer. 16

17 Begrebsafklaringer Den arkitektur og planlægning, som i Danmark betegnes som god arkitektur og planlægning, er kendetegnet ved pragmatik, ved at der har været taget afsæt i givne vilkår, selvom de er vanskelige, og ved demokrati gennem flere generationers udvikling af velfærdsmodellen om lige vilkår for alle. Et tredje karakteristikum, der kendetegner god dansk arkitektur, er en insisteren på arkitektonisk kvalitet byer og bygninger SKAL være attraktive på den lange bane. Dette fokus på lang levetid på flere planer udgør en integreret nøgle til bæredygtighed, baseret på en indbygget tradition for socialt ansvar og sociale ressourcer så vel som økonomisk sans. Dansk arkitektur og planlægning har stor international bevågenhed, baseret på denne mangeårige integration af bæredygtige hensyn, i planlægning og byggeri, qua politik, skalaforståelse, demokratiforståelse og lovgivning, som ikke alle lande opererer lige så utvungent med. Kingohusene i Helsingør og de beslægtede Fredensborghuse, også i Nordsjælland, er tegnet af Jørn Utzon og er nogle af perioden s mest beundrede boligbebyggelser. Begge bebyggelser er gårdhavebebyggelser, dvs. tætte og med temaer omkring social sammenhængskraft som stærke formgeneratorer. Gårdhavehusene kan betragtes som grundelementer, der organiseres frit ift. det kuperede landskab, som begge bebyggelser ligger i, og optager de givne terrænspring på en organisk måde. Husene er opført i gule tegl, som dengang kunne produceres relativt lokalt, og som sådan havde en væsentlig dimension af bæredygtighed i sig. foto: Vibeke Grupe Larsen 17

18 Bæredygtighed Men er det alene dét, som betyder bæredygtighed? Bæredygtighed i moderne betydning fandt vej ind i vores sprog i forbindelse med Gro Harlem Brundtlands definition af bæredygtig udvikling i Brundtlandrapporten, der kom i I den betydning er bæredygtighed et helhedsbegreb, der handler om samtidig miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. En bæredygtig udvikling betyder, at man ikke skaffer sig kortsigtede fordele i nutiden på bekostning af kommende generationers sociale, økonomiske og miljømæssige muligheder. Social bæredygtighed Social bæredygtighed knytter sig til de sociale betingelser for planlægning og byggeri. Social bæredygtighed kan ikke kvantificeres, for det handler om bæredygtig udvikling inden for ikke-målbare værdier, såsom samfundsforhold, menneskelige aspekter, æstetik og andre kvalitative aspekter. I byggeriet kan det dreje sig om klassiske design aspekter f.eks. sunde, varierede og socialt velfungerende samfund. Evalueringer af social bæredygtighed baseres ofte på brugerundersøgelser og velfærdsindikatorer, som kan støttes af kvantitative og objektive data. Aspekter af social bæredygtighed kan være social og bymæssig diversitet, mangfoldighed, funktionelle kvaliteter, psykologiske kvaliteter, velvære, velfærd, tilgængelighed, kulturelle og spirituelle kvaliteter samt arkitektonisk kvalitet. I god dansk arkitektur er begrebet bæredygtighed ikke knyttet til at få befolkningen til at ændre vaner. I stedet stræber vi efter at udvikle teknologier, der gør vores vaner bæredygtige og tilpasser design til økonomisk og miljømæssig bæredygtig livsstil vi stræber efter at skabe attraktive landskabelige og bymæssige miljøer med afsæt i det politiske system og den sociale etik er intentionen at sikre demokratiske og tilgængelige miljøer for alle. Sammenhængskraft, ejerskab og tilknytning er nøgleord i forbindelse med social bæredygtighed etablering af kvalitative offentlige rum på landet, i landsbyen og i byen er én ud af mange strategier, der sikrer omsorg for omgivelser og dermed lang levetid. foto: Vibeke Grupe Larsen 18

19 Økonomisk bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed betegner den bæredygtige proces for planlægning og byggeri de finansielle betingelser. Økonomisk bæredygtighed kan analyseres og kvantificeres i forhold til begreber og processer som styring, organisation, livscyklusanalyser, totaløkonomi, miljøstyring, kvalitetsstyring samt driftsstyring og baseres på den originale definition af ØKOLOGI at holde hus, at opretholde det daglige liv. Aspekter af økonomisk bæredygtighed, som indsatsen skal lægges i, er planlægningsprocesser, lovgivning, ejerskabsforhold, renter, kontrol, styring samt driftsoptimering. Der har altid i Danmark været en indbygget opmærksomhed på ressourceforbruget i bygningstraditionen idet den danske arkitektur pr. tradition er alt andet end ekstravagant. Evnen til at skabe arkitektur ud af eller snarere igennem begrænsede midler er typisk for god dansk arkitektur at anvende de relativt få ressourcer, som er til stede, på en fornuftig, men også artistisk helstøbt måde, har altid være en præmis enkelthed, robusthed og økonomisk sans står over ekstravagance, hvilket gennem tiderne har gjort og gør (økonomisk) bæredygtighed til et grundparameter i dansk arkitektur, når den er god. 14 Swiss Re er en administrationsbygning for forsikringsselskabet af samme navn i London. Bygningen er tegnet af Foster + Partners. Bygningen rummer en lang række bæredygtige tiltag, som bl.a. er bragt i spil på baggrund af en del britiske evalueringer, der påpeger, at arbejdspladser med sundt indeklima og god bæredygtig profil medfører mindre sygefravær og dermed sikrer større produktion end konventionelle bygninger. foto: Vibeke Grupe Larsen 19

20 På Potsdamer Platz i berlin blev der etableret en miljørigtig masterplan, som fastlagde en række virkemidler, som alle bygninger skulle implementere. Det drejede sig f.eks. om uopvarmede atrier, naturlig ventilation, lokale materialer, centralt blokvarmeværk, grønne tage, regnvandsopsamling, optimering af offentlig transport. I stort set alle bygninger i området, som er tegnet af bl.a. Renzo Piano, Rafael Moneo, Richard Rogers, Hans Kollhoff, Arata Isozaki m.fl., kan man opleve disse virkemidler. foto: Vibeke Grupe Larsen Miljømæssig bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed vedrører fysiske og kontekstuelle betingelser for planlægning og byggeri og kan kvantificeres ved anvendelse af benchmarking systemer, som f.eks. LEED (US) og BREEAM (UK), der begge sigter på at sammenligne bygninger. På verdensplan findes der mere end 200 forskellige værktøjer og standarder for bygninger, baseret på vidt forskellig politisk, geografisk og demografisk kontekst. Der findes ingen globale fælles internationale standarder, andet end ISO14001, der vedrører miljøledelse. Aspekter af miljømæssig bæredygtighed kan være klima, biodiversitet, forbrug af land, materialer, energi, affaldsgenerering, indeklima, sundhed, og den miljømæssige bæredygtighed er den oftest anvendte udlægning af, hvad bæredygtighed dækker over. De klimatiske betingelser i Danmark er udfordrende for vores betingelser for at bygge huse. Og i mange år har det danske bygningsreglement prioriteret områder som indeklima og energi, såvel som optimering af dagslyskvalitet. Siden 70 erne har der været tradition for energibevidst byggeri, og at bygge ét hus i Danmark betyder i princippet, at man bygger to idet huse både har en indre og en ydre skal. Samtidig er der pr. tradition en bevidst attitude i god dansk arkitektur til at indarbejde holdbare og traditionelle materialer. Hertil kommer, at der i Danmark er stærk tradition for at fokusere på bygningers indpasning i konteksten i forhold til skala, klima, geografi, landskab og by. Den trebenede taburet Så umiddelbart ser den danske byggebranche ud til at være godt rustet til at skabe bæredygtig arkitektur. Men desværre bliver begrebet bæredygtig udvikling ofte brugt forkert ved gennem retorisk legitimering at betegne status eller mindre forbedringer på et enkelt af de tre områder, hvilket kan medføre, at processer og projekter, der greenwashes og betegnes som bæredygtige, dybest set ikke er det på den lange bane, fordi hensyntagen til ét eller to af områderne ikke tilgodeses. Derfor er det væsentligt at forstå, at en bæredygtig udvikling tager afsæt i en trebenet taburet, der står sikkert på alle tre ben. For at et byggeri er bæredygtigt i ordets egentlige betydning, skal alle de tre dimensioner af bæredygtighed altså tilgodeses. 20

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI

BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI 1 BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI Glostrup Ejendomme administrerer ejerskabet af kommunens ejendomme for Glostrup Kommune. Ejerstrategien skal på et overordnet niveau beskrive Glostrup Kommunes strategi

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Energirådgivning EnergiMidt

Energirådgivning EnergiMidt Energirådgivning EnergiMidt Silkeborg d. 15 nov. 2012 V. Ulf Rytter Jensen Ingeniør, Fagansvarlig Disposition (40 min.) Fra energiforlig i Folketinget til energibesparelser ved slutbrugeren Netselskabernes

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK. Markedsoversigt for USA sommer2009

UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK. Markedsoversigt for USA sommer2009 UDENRIGSMINISTERIET, MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS OF DENMARK Markedsoversigt for USA sommer2009 DI Juni 2009 BYGGERI, ANLÆG OG ARKITEKTUR I USA Blandt verdens største med en omsætning på omkring USD 1,14

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Det Økologiske Råd Odense Rie Øhlenschlæger AplusB. Tænk ud af boksen når r andre kan, sås. kan vi også!

Det Økologiske Råd Odense Rie Øhlenschlæger AplusB. Tænk ud af boksen når r andre kan, sås. kan vi også! Det Økologiske Råd 26.05.10 Odense Rie Øhlenschlæger AplusB Tænk ud af boksen når r andre kan, sås kan vi også! Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed e-mail:

Læs mere

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri Konference i Dansk Arkitektur Center den 8. januar 2004 Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Claus Pilvang, NIRAS 1 Claus Pilvang Regeringens

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS

KOMFORTHUSET. bygget af Murer- og Entreprenørfirma W. Buch Andersen ApS us ivh Pass bet i k S i jle e V ed v Et hus b ygget af Murer- o g Entrep renørfirm a W. Buc h Anders en ApS KO O F M U R TH T E S Komforthuset 150x297_8 sidet.indd 1 W. Buch Andersen ApS 12-09-2008 15:20:46

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

PensionDanmark Ejendomme

PensionDanmark Ejendomme PensionDanmark Ejendomme Investor som driver på bæredygtigt byggeri 6. september 2016 Oversigt Samlet porteføljeværdi på ca. 14 mia. OVERSIGT 1 2 3 4 Erhverv Retail Boliger OPP Retail 16,6% SEGMENTER Hoteller

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger rmh@cowi.dk # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter).

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter). KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Intelligente m 2 12-01-2012 Sagsnr. 2011-185553 Dokumentnr. 2012-36513 Københavns Kommunes Porteføljestrategi 2012 Københavns

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere