Revideret akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i dansk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revideret akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i dansk."

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkrediteringsrådet 5. august 2010 Revideret akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i dansk. Kandidatuddannelsen i dansk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder bekendtgørelsens 18 og bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. redigerede version, oktober Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 21. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i dansk Master of Arts (MA) in Danish eller Dansk: Engelsk: Cand.mag. i dansk og [tilvalg] Master of Arts (MA) in Danish and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD: 6434 AUDD: 6791 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for dansk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Bacheloruddannelsen i dansk Bacheloruddannelse i kommunikation fra RUC

3 Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Høring Nedenstående høring er besvaret af Københavns Universitet 16. juli 2010, hvor det er tilkendegivet, at universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de anførte vilkår. Idet universitetets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest tirsdag den 20. juli på mail acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i dansk Københavns Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for humaniora Forskning inden for dansk sprog og litteratur Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for danskfagets fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i dansk består af: Kernefaglig ekspert Henk van der Liet, professor i skandinaviske sprog og litteratur, Amsterdam Universitet Aftagerrepræsentant Birthe Balleby, rektor, Risskov Gymnasium Studerende Maya Schuster, stud.mag. i russisk, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 4. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 1. juni 2010 Bemærkninger Supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010: Sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de(t) forskningsområde(r), som er knyttet til uddannelsen. Hvordan forskningen samvirker med praksis, hvis det er relevant. Hvilke fagelementer, der særligt understøtter udviklingen af de forskningsmetodiske kompetencer på kandidatuddannelsen, og hvordan de understøtter de forskningsmetodiske kompetencer. Antal forskningspublikationer opgjort som artikler i peer-reviewed journals (Danske Universiteters Nøgletal 1.1.A) og Forskningspublikationer i alt (Danske Universiteters Nøgletal 1.1.A. 1.1.D.). Oversigten skal opgøres for en periode på 3 år. Det internationale forskningssamarbejde, som forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager i, eksempelvis i form af: Antal medlemskaber af editorial boards, Antal arrangerede internationale konferencer, Antal forskere på ophold i udlandet, Antal gæsteforskerophold, Deltagelse i internationale forskningsprojekter. Oversigten skal opgøres for en periode på 3 år. 5

10 Antal VIP og DVIP fordelt på henholdsvis bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen og opgjort i årsværk og antal personer. Andelen af VIP og DVIP fordelt på henholdsvis bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen og opgjort i årsværk og antal personer. Studieprogressionen på henholdsvis bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen Grundoplysninger opgjort for 3 år. Supplerende dokumentation modtaget 19. februar 2010: Grundoplysninger for 3 år Studieprogression Supplerende dokumentation modtaget 26. februar 2010: Uddybning af VIP/DVIP-ratioen Supplerende dokumentation modtaget 9. marts 2010: Stud/VIP-ratio for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen Frafald på første år på bacheloruddannelsen for de enkelte år Supplerende dokumentation modtaget 26. april 2010: DVIP er omfattet af ordningen med vejlederakkreditering 6

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i dansk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i dansk at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerende realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes at leve delvist tilfredsstillende op til kriterierne om: uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i begrænset omfang har mulighed for at have tæt kontakt med forskere, da der er en meget høj VIP/STUD-ratio og en meget stor andel af DVIP. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere, og at forskningsbaseringen er sikret på de kurser, der varetages af DVIP. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). Den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU er formuleret, men akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning. Det fremgår ikke, hvornår eller efter hvilke procedurer, de beskrevne politikker skal implementeres. Det vurderes, at uddannelsen kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen f.eks. i forhold til uddannelsens frafald. Fakultetets fokus for studenterevalueringer vurderes at være et tiltag, som kan bidrage til et hensigtsmæssigt udgangspunkt for den løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Samtidig vurderes det, at der på institut- og uddannelsesniveau er opmærksomhed omkring evalueringerne, og at resultaterne anvendes til kvalitetssikring af uddannelsen. 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i dansk til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i dansk at opfylde akkrediteringskriterierne. Uddannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerende realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes at leve delvist tilfredsstillende op til kriterierne om: uddannelsens struktur (kriterium 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur ikke i tilstrækkelig grad understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at studieprogressionen og uddannelsens opmærksomhed herpå er lav. Årsagerne til frafald og lav studieprogression er ikke undersøgt, men der er en række tiltag for at forbedre begge dele. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at frafaldet er på niveau med landsgennemsnittet for hovedområdet, og de studerende har mulighed for at inddrage praksis og indgå i et internationalt studiemiljø. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). Den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU er formuleret, men akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning. Det fremgår ikke, hvornår eller efter hvilke procedurer, de beskrevne politikker skal implementeres. Det vurderes, at uddannelsen kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen f.eks. i forhold til uddannelsens frafald. Fakultetets fokus for studenterevalueringer vurderes at være et tiltag, som kan bidrage til et hensigtsmæssigt udgangspunkt for den løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Samtidig vurderes det, at der på institut- og uddannelsesniveau er opmærksomhed omkring evalueringerne, og at resultaterne anvendes til kvalitetssikring af uddannelsen. 8

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er optaget på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Optag BA KA Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bestand BA KA Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Fuldførte grader BA KA Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Tilvalgsstuderende E07-F E08-F E09-F Note: Antal tilvalgsstuderende opgøres ud fra holdtilmeldinger, ikke indskrivninger. Der er tilmelding i både efteråret og foråret. Derfor dækker tallene for tilvalgsstuderende efterårs-/forårsperioder, ikke kalenderår. I skrivende stund er tilmeldingen til foråret 2010 ikke afsluttet, hvorfor tallene for E09-F10 ikke er endelige. 10

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Formål og kompetenceprofil En bachelor i Dansk kan overordnet analysere, karakterisere og vurdere litterære tekster, andre teksttyper og moderne medieprodukter anvende sin viden om forskellige teksttypers opbygning og funktion i egen tekst- og taleproduktion rådgive andre om sprogproduktion i skrift og tale perspektivere dansk sprog, dansk litteratur og medier i Danmark historisk og internationalt, især i forhold til de andre skandinaviske lande. En bachelor i Dansk kan også formidle nuanceret og præcist i skrift og tale til forskellige målgrupper anvende og forstå forskellige argumentationsformer anvende it-baserede sprogteknologiske redskaber og e-learningsystemer rådgive om kommunikation i skrift, tale og anvendelse af forskellige medier analysere medieprodukter i global og national, social og individuel kontekst på professionel vis overholde deadlines, en kompetence, der er indøvet via udarbejdelsen af mange forskelligartede opgaver med både kort og lang frist bruge sin indsigt i kommunikationsformer og sprogs identitetsskabende funktion i forståelsen af litterære tekster og andre tekster. En bachelor i Dansk er dels kvalificeret til videre studier, dels til erhvervsarbejde inden for undervisning, rådgivning og sagsbehandling i offentligt eller privat regi. (Bilag 1: Studieordning for BA-uddannelsen i dansk 2005, side 4) 11

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil for den færdige kandidat Danskkandidater har teoretisk og metodisk viden inden for en flerhed af områder i dansk litteratur, dansk sprog, danske medier og kommunikation. Kandidaterne har dybtgående analytisk kompetence inden for tekst-, sprog-, medie- og kommunikationsanalyse. Kandidaterne kan være specialiserede inden for et eller flere områder. De enkelte specialiseringer sigter mod beskæftigelsesområder, hvor disse særlige kompetencer efterspørges. Kandidaterne finder bl.a. ansættelse a) ved højere undervisning (gymnasier og seminarier), b) som informationsmedarbejdere og kommunikationsrådgivere, c) ved forlag og aviser og d) som sagsbehandlere i private og offentlige virksomheder. Endvidere kan kandidatuddannelsen i Dansk danne grundlag for en forskeruddannelse inden for dansk litteratur, dansk sprog, danske medier eller kommunikation. Ved profil i Kommunikation Danskkandidater med kommunikationsprofil har et indgående kendskab til samtidig kommunikation i Danmark, til kommunikationens forskellige sfærer og genrer, til typiske kommunikationsproblemer og til kommunikationsteorier, -metoder og praksisser. Kandidaten kan reflektere selvstændigt over principielle aspekter af kommunikation. Kandidaten kan, især gennem sit valg af specialeområde, være særlig velorienteret inden for enkelte kommunikationssfærer og trænet i kommunikation her, men uddannelsens jævnbyrdige vægtning af analyse, teori, metode og praksis lægger op til anvendelse inden for et bredt område af informationsvirksomhed, kommunikationsrådgivning, undervisning og forskning. Uddannelsen vægter træning i praksis som udfordrer teorier og metoder. Ved profil i Litteratur Danskkandidater med litteraturprofil har et indgående kendskab til dansk litteratur i dens forskellige faser, til litterære genrer, til litteraturanalysens problemer, til litterær teori og til litteraturformidling. Kandidaten er endvidere fortrolig med litteraturforskningens metoder og kan reflektere selvstændigt over principielle aspekter af litteraturbeskrivelse, herunder litteraturhistorieskrivningens problemer. Kandidaten kan, især gennem sit valg af specialeområde, være særlig velorienteret inden for enkelte epoker eller faglige felter, men uddannelsens jævnbyrdige vægtning af analyse, historie, metode og teori lægger op til anvendelse inden for undervisning, forskning og formidling. Ved profil i Medier Danskkandidater med medieprofil har et indgående kendskab til medier der kan modtages i Danmark, til disses historie, til forskellige mediegenrer, til medieteori, til medieinstitutioners virke og til mediebrug. Kandidaten er endvidere fortrolig med medieforskningens metoder og kan reflektere selvstændigt over principielle aspekter af den videnskabelige forståelse af medier. Kandidaten kan, især gennem sit valg af specialområde, være særlig velorienteret inden for enkelte medier eller mediefaglige felter. Uddannelsens jævnbyrdige vægtning af analyse, historie, metode og teori lægger op til, at kandidaten kan anvende sine kompetencer inden for undervisningens, forskningens, det praktiskinnovatives og formidlingens felt. Ved profil i Sprog Danskkandidater med sprogfaglig profil har et indgående kendskab til dansk sprog i dettes forskellige former: lokalt, historisk, socialt, mundtligt og skriftligt. Kandidaten er endvidere fortrolig med aktuelle sprogteorier og sprogfaglige metoder og har kendskab til og erfaring med empiriske sprogfaglige undersøgelser. Kandidaten kan, især gennem sit valg af specialeområde, være særlig velorienteret inden for enkelte teorier, metoder eller discipliner og de studerede praksisformer. Den sprogfaglige profil sigter på ansættelse inden for undervisning, forskning og formidling samt i specialfunktioner inden for leksikografi og redaktionsarbejde. 12

17 Ved profil i Dansk som Andetsprog Danskkandidater med profilen Dansk som Andetsprog har et indgående kendskab til fagområdet og dettes relationer til øvrige dimensioner af danskfaget og andre sprogfag og kan perspektivere disse historisk og internationalt. Kandidaten kan ud over at tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning i dansk som andetsprog på uddannelsesinstitutioner i Danmark og ved udenlandske universiteter, tilrettelægge metodisk og teoretisk velfunderet forskning i emner i relation til dansk som andet- og fremmedsprog og formidle sin faglige viden om området i uddannelse og efteruddannelse af undervisere og andre relevante faggrupper ved at sætte spørgsmål af relevans for dansk som andet- og fremmedsprog ind i en tværfaglig sammenhæng. Uddannelsen vægter træning, såvel i at analysere og vurdere brug af dansk som andet- eller fremmedsprog som i at analysere, karakterisere og problematisere forskellige typer af tekster af relevans for dansk som andet- og fremmedsprog, herunder undervisningsmidler, styringsdokumenter, debatindlæg mm. Kandidaten kan, især gennem sit valg af specialeområde, være særlig velorienteret om udvalgte problemstillinger af sprog- og kulturpædagogisk karakter. 13

18 Bacheloruddannelsens struktur 14

19 Kandidatuddannelsens struktur 15

20 16

21 10 b. Kandidatuddannelsen i Dansk med Gymnasierettet profil 17

22 18

23 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som danskuddannelserne hører under, oprettede i 2007 et aftagerpanel. Aftagerpanelet dækker alle instituttets uddannelser og er sammensat med det formål at dække de mest betydningsfulde dele af kandidaternes arbejdsmarked: Uddannelsessektoren, medieverdenen (herunder forlag), offentlig administration, forskningsinstitutioner, private konsulentvirksomheder og internationale institutioner (Dokumentationsrapporten side 3). Aftagerpanelet har i flere tilfælde diskuteret emner direkte relateret til danskuddannelserne, for eksempel har panelet efterlyst en bedre balance mellem det litterære og sproglige, kendskab til genrer, kendskab til politisk strategi og udformning af pressemeddelelser hos kandidaterne (Dokumentationsrapporten side 3-4) Fra gymnasieskolens side har der været fokus på undervisning i skriftlighed, og aftagerpanelet har fremført, at danskfaget ved revision af studieordninger skal være opmærksom på at imødekomme behov for en ny tids kandidater og en ny type studerende, som har andre faglige kvalifikationer fra gymnasieforløbet som følge af den nye gymnasiereform. (Dokumentationsrapporten side 3). Aftagerpanelet har også diskuteret behov for efter- og videreuddannelse, og universitetet finder, at Der foregår (.) et inspirerende flow mellem efteruddannelsesplanlægningen og så den løbende forbedring af uddannelserne i specielt Dansk med henblik på bedre at imødekomme de krav, omverdenen stiller. (Dokumentationsrapporten side 4-5). På mødet med uddannelsens ledelse fremgik det, at instituttets brug af aftagerpanelet har ændret sig fra at instituttet har orienteret om uddannelserne til, at der foregår et samspil i forhold til udvikling af uddannelserne. På aftagerpanelets næste møde skal de for eksempel diskutere hvordan innovation, formidling og it kan inddrages i uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret dialog med et aftagerpanel, at dialogen er løbende, og at resultaterne af dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret kontakt med aftagere og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. INSS har gennem sin erhvervsvejledning etableret en række kontakter til erhvervslivet og andre aftagere, som allerede nu indgår i samarbejde med INSS i form af praktiktilbud, arbejdspladsbesøg, oplæg og workshops knyttet til undervisning og seminarer. (Dokumentationsrapporten side 5) Derudover er der kontakt med censorkorpset, der hovedsageligt rekrutterer fra de gymnasiale uddannelser, universiteterne, læreruddannelserne og kommunikationssektoren. Kontakten med aftagerne bygger i høj grad på uformelle kontakter, men der er eksempler på at disse kontakter er blevet brugt i udviklingen af uddannelsen, for eksempel er uddannelsen fra nogle aftagere blevet gjort opmærksom på, at de studerende ikke er gode nok til formidling. 19

24 Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 75 % af bachelorerne fortsætter på kandidatuddannelsen, og da der er tale om samme studienævn og samme studieleder for de to uddannelser, er der en tæt kontakt og koordination, der sikrer, at kandidatuddannelsen bygger videre på bacheloruddannelsen. Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Instituttet opnår viden om dimittenderne gennem Humanistuddannelsen fra 2007 og en kandidatuddannelse lavet på instituttet fra Herigennem opnår instituttet viden om dimittendernes ansættelse, ansættelsessted, relation mellem uddannelse og kompetencebehov m.v. (Dokumentationsrapporten side 6). På mødet med ledelsen fremgik det, at ønsket om at inkorporere innovation, formidling og it mere i uddannelserne er opstået på baggrund af den efterspørgsel efter disse kompetencer, som dimittenderne har givet udtryk for i instituttets egen undersøgelse. Københavns Universitet har etableret en alumneforening, KUBU- LUS, der ligeledes udgør en platform til at inddrage tidligere studerende i den løbende dialog om udvikling af uddannelserne. (Dokumentationsrapporten side 6) På mødet med ledelsen fremgik det dog, at der ikke er kontakt med alumner gennem KUBULUS eller kendskab til, hvilke humaniorastuderende der er medlemmer. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret kontakt til dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 1-6 Bilag 3: Oversigt over Medlemmer af censorkorpset for dansk i beskikkelsesperioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2010 Bilag 4: Kandidatundersøgelse udarbejdet af Studievejledningen INSS,

25 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at over 90 % af dimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Da over 90 % af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse, er der ikke redegjort for relevant beskæftigelse for bachelorer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at ledigheden i perioden ikke har været mere end dobbelt så høj som for det humanistiske hovedområde på landsplan. Hvad kandidater angår, er Hovedparten [af kandidaterne fra INSS, red.] (.) ansat i private virksomheder (ca. 40 %), mens undervisning udgør den store andenplads (ca. 30 %). Offentlig administration (ca. 10 %), kulturforvaltning (5 %) og selvstændige (5 %) kommer på de næste pladser. De som vender tilbage som forskere udgør blot 3-4 % (Kandidatundersøgelse 2008, s. 11). (Dokumentationsrapporten side 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidaterne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 4: Kandidatundersøgelse udarbejdet af Studievejledningen INSS,

26 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i på bacheloruddannelsen i dansk er dækket af forskningsområder på det institut, uddannelsen er knyttet til. Følgende centre og tilknyttede forskere bidrager til undervisningen på bacheloruddannelsen: I Center for Kønsforskning, hvis indsigter udnyttes inden for især Litteraturhistorie og -analyse, men også Medieanalyse og Videnskabsteori, deltager adjunkt Maja Bissenbakker Frederiksen. I Digitale Undersøgelser af Dansk Sprog (DUDS), hvis forskning indvirker innovativt på undervisningen på BA-uddannelsens sproglige del, men også på litteraturhistoriekurserne, deltager professor Hanne Ruus (leder), lektor Dorthe Duncker og ekstern lektor Vibeke A. Pedersen. I forskergruppen Genrestudier, hvis arbejde medvirker til udvikling af især Medieanalyse og Litteraturanalyse, men også af kurserne i Sprog, deltager lektor Sune Auken (leder), lektor Nina Møller Andersen, lektor Palle Schantz Lauridsen og adjunkt Svend Skriver. I forskergruppen Forfatter- og Fortællestudier, hvis resultater udnyttes på Litteraturanalyse såvel som Litteraturhistorie, medvirker bl.a. lektor Poul Behrendt (leder), adjunkt Gorm Larsen, professor Jan Rosiek, lektor Erik Skyum-Nielsen og lektor Marianne Stidsen. (Supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010, side 4) Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i på kandidatuddannelsen i dansk er dækket af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er knyttet til. Universitetet redegør i supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010, side 4-5 for at følgende centre og tilknyttede forskere bidrager til undervisningen på kandidatuddannelsen: I Center for Dansk som Fremmed- og Andetsprog, hvis forskning danner grundlag for især kandidatuddannelsens andetsprogsprofil, deltager bl.a. professor Jens Normann Jørgensen (leder), lektor Nina Møller Andersen, lektor Juni Arnfast og postdoc Martha Karrebæk. I forskergruppen ProTalk Research Lab, der løbende føjer nyskabende overbygningskurser til kandidatuddannelsen, medvirker bl.a. lektor Mie Femø Nielsen (leder) og adjunkt Gitte Gravengaard. I forskergruppen Scandinavian Studies in Cultural and Aesthetic Modernity, som afgiver overbygningskurser inden for Litteratur, medvirker bl.a. professor Jan Rosiek (leder) og lektorerne Lasse Horne Kjældgaard og Marianne Stidsen. I forskergruppen Danskfagets Didaktik, som løbende tilbyder overbygningskurser med dette navn, men tillige har fungeret nyskabende ved tilrettelæggelsen og igangsætning af en særlig faglig toning af grunduddannelsen i dansk, deltager bl.a. adjunkt Line Hjort Christensen, postdoc Tina Høegh, adjunkt Svend Skriver, professor Frans Gregersen, adjunkt Marianne Johansen, lektor Bettina Perregaard og lektor Erik Skyum-Nielsen. 22

27 I forskergruppen Tekstvidenskab, som udbyder tilbagevendende overbygningskurser inden for editionsfilologien, medvirker bl.a. lektor Johnny Kondrup (leder), lektor Henrik Blicher, lektor Dorthe Duncker, postdoc Torben Jelsbak og professor Hanne Ruus. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På mødet med de studerende fremgik det, at de oplevede, at undervisningen er forskningsbaseret forstået på den måde, at underviserne ofte inddrager artikler og bøger, de selv har skrevet i forbindelse deres forskning. De studerende kender til undervisernes forskning, men det er begrænset, hvor meget de bliver inddraget. Det synes lettest inden for sprogområdet, men ledelsen gav også et eksempel på, underviseren i Litteraturhistorie 2 lavede debatter, hvor de studerende skulle forholde sig til stoffet på metaniveau og dermed fik en fornemmelse for forskerens rolle. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes forskning samvirker med praksis. Universitetet giver nedenstående eksempler på forskningsgruppernes samvirke med praksis: ProTalk Research Lab samarbejder med offentlige og private virksomheder, der arbejder med professionel kommunikation. Forskergruppen Danskfagets Didaktik samvirker med folkeskolens og ungdomsuddannelsernes pædagogiske praksis, bl.a. gennem iagttagelser af danskundervisning i særligt de gymnasiale uddannelser, hvor også de studerende får mulighed for at studere interaktion mellem forskning og praksis. Center for Dansk som Andet- og Fremmedsprog bl.a. ved at udvikle studiemateriale til udenlandske studerende og ved at bidrage aktivt til at udvikle og sætte fokus på danskundervisningen for udenlandske studerende ved Københavns Universitet. Ved denne praksisrettethed, som lærerne indbygger i deres undervisning, får de studerende lejlighed til at følge interaktion mellem forskning og praksis. Supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010, side 7). Center for Internationalisering og Parallelsproglighed arbejder bl.a. med universitetspædagogisk praksis og akademisk vidensformidling. Forskergruppen i Tekstvidenskab samvirker med udgivelsespraksis, bl.a. ved at deltage i planlægning af store litterære og kulturhistoriske udgivelsesprojekter, dels ved i mange tilfælde selv at varetage tekstetablering og kommentering, ikke mindst i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs regi. (Supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010, side 7) Forskere inden for kommunikation, litteratur og medier fungerer ofte som anmeldere og konsulenter, kommentatorer og formidlere. Flere af fagets forskere samvirker med den kristne forkyndelses praksis i form af bogudgivelser og artikler og som foredragsholdere på provstimøder og stiftskonventer. (Jævnfør supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010, side 7-8) Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i dansk på Københavns Universitet har 3 kerneområder: dansk sprog, dansk litteratur og medieanalyse, som de studerende har kurser indenfor. Derudover har de kurser i videnskabsteori og sprog, svensk og norsk og valgfag. Akkrediteringspanelet har gennemgået kompetencemålene for de enkelte kurser og vurderer, at de understøtter den samlede kompetenceprofil. For eksempel understøtter kompetencemålene i kurset Litteraturanalyse de uddannelsens overordnede kompetencemål om, at den studerende kan analysere, karakterisere og vurdere litterære tekster, andre teksttyper og moderne medieprodukter samt anvende sin viden om forskellige teksttypers opbygning og funktion i egen tekst- og taleproduktion, idet eksaminanden skal kunne: opløse en given litterær tekst i dens bestanddele med kritisk-metodisk bevidsthed og ved at bruge faglige analyseredskaber vise, hvordan elementerne er sammenføjet, så de danner tekstens betydning og særpræg 23

28 reflektere over sin egen fremstilling som akademisk genre. (Bilag 1: Studieordningen for BAuddannelsen i dansk 2005, side 19) I et kursus som Dansk sprog 2: Grammatik med genre og interaktionsanalyse skal de studerende kunne anvende relevante sprogfaglige it-systemer, hvilket understøtter, at de studerende skal kunne anvende itbaserede sprogteknologiske redskaber og e-learningsystemer. Gælder kun for kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen i dansk er der en høj grad af valgfrihed, de studerende sammensætter selv deres kurser enten inden for en profil eller helt frit. Kurser udbydes i høj grad efter undervisernes interesse og kun i mindre grad på bestilling fra studielederen. For kurser, der udbydes inden for en profil, har studienævnet defineret, hvilke kompetencer de skal give, og på den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de enkelte fagelementers læringsmål understøtter den enkelte profilers samlede kompetenceprofil. På litteraturprofilen er der følgende fælles kompetencemål for henholdsvis kurser på 4. år (B-emner) og 5. år (A-emner) og specialet: På 4. årsniveau kræves det, at den studerende: behersker det litteraturfaglige områdes begrebsdannelser og kan bruge dem nuanceret og præcist kan redegøre for centrale teorier og metoder inden for det litteraturfaglige område og diskutere begge dele selvstændigt kan anvende det litteraturfaglige områdes analytiske værktøjer på relevant materiale. (Bilag 2: Studieordningen for KA-uddannelsen i dansk 2008, side 94) På 5. årsniveau kræves - udover ovenstående - at den studerende: kan dokumentere overblik over og omfattende viden om det litteraturfaglige område i dettes historiske og institutionelle dimension kan perspektivere det litteraturfaglige område videnskabsteoretisk og faghistorisk. (Bilag 2: Studieordningen for KA-uddannelsen i dansk 2008, side 99) For specialet gælder, at Eksaminanden kan selvstændigt definere et litteraturfagligt problem kan indsamle og afgrænse det stof der er relevant for det valgte problem kan analysere og formidle empirisk materiale og videnskabelig litteratur af relevans for det valgte emne kan strukturere det bearbejdede stof og fremlægge det i form af en videnskabelig afhandling kan placere det behandlede stof i den relevante videnskabelige sammenhæng. (Bilag 2: Studieordningen for KA-uddannelsen i dansk 2008, side 103) Disse kompetencer understøtter kompetenceprofilen for profilen i litteratur, og på samme måde indeholder studieordningen kompetencemål for kurser udbudt under de andre profiler. Af uddannelsens overordnede kompetenceprofil fremgår det, at Danskkandidater har teoretisk og metodisk viden inden for en flerhed af områder i dansk litteratur, dansk sprog, danske medier og kommunikation. Kandidaterne har dybtgående analytisk kompetence inden for tekst-, sprog-, medie- og kommunikationsanalyse. (Bilag 2: Studieordningen for KA-uddannelsen i dansk 2008, side 6). Akkrediteringspanelet vurderer, de enkelte fagelementer inden for en profil understøtter profilens samlede kompetencebeskrivelse. Akkrediteringspanelet bemærker endvidere, strukturen med mulighed for helt frit valg af kurser gør det svært at vurdere, hvordan de enkelte elementer sikrer uddannelsens overordnede kompetenceprofil, særligt hvordan flerheden inden for områderne sikres. 24

29 Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. De studerende lærer i høj grad analytiske færdigheder og metoder i forhold til litteratur, sprog og medier. I medieanalyse 3: Medieteori og kontekst skal de studerende for eksempel kunne demonstrere indsigt i medieteorier og redegøre for disse teoriretningers genstandsområde (Bilag 2: Studieordningen for KA-uddannelsen i dansk 2008, side 31). Gælder kun for kandidatuddannelsen Der er, betragtet som helhed, en meget løs struktur for kandidatuddannelsens kurser, hvorfor universitetet ikke mener at kunne gøre rede for, gennem hvilke fagelementer de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder og forskningsmetodiske kompetencer. Universitetet henviser til kompetencemålene for de fire typer af overbygningskurser, der indgår i uddannelsens faglige profiler. For eksempel fremgår det af kompetencemålene for kommunikationsprofilen, at de studerende: kan redegøre for forskellige teoriers syn på og afgrænsning af fænomenet kommunikation ( ) kan reflektere over forskellige teoretiske perspektivers positioner og deres anvendelighed gennem applikation på autentiske eksempler på taktisk eller strategisk kommunikation ( ) kan demonstrere gennem refleksion over eget praktiske kommunikationsarbejde, hvordan velvalgte teoretiske positioner og modeller kan bringes i anvendelse over for problemstillinger vedrørende strategisk kommunikation ( ) (Supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010, side 10-12) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er tale om en form for mål- og rammestyring på kandidatuddannelsen. Det forudsættes, at de studerende opnår kompetenceprofilen inden for rammerne, men det defineres ikke på hvilken måde det sker. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder og forskningsmetodiske kompetencer forstået som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede metoder og teorier samt færdigheder i at anvende dem til at løse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det er problematisk, at universitetet ikke er i stand til at redegøre nærmere for, gennem hvilke fagelementer eller på hvilken måde de studerende opnår denne viden og færdigheder. Faglige mindstekrav Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav, som er beskrevet i vejledningen nr. 5 af 18. januar Oversigten på side i dokumentationsrapporten viser hvilke moduler på bacheloruddannelsen, der sikrer de faglige mindstekrav. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Studieordningen for BA-uddannelsen i dansk 2005 Bilag 2: Studieordningen for KA-uddannelsen i dansk 2008 Supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010: 25

30 Sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de(t) forskningsområde(r), som er knyttet til uddannelsen. Hvordan forskningen samvirker med praksis, hvis det er relevant. Hvilke fagelementer, der særligt understøtter udviklingen af de forskningsmetodiske kompetencer på kandidatuddannelsen, og hvordan de understøtter de forskningsmetodiske kompetencer. 26

31 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I forbindelse med indførelse af nye administrative strukturer i 2007 blev funktionerne som studienævnsformand og studieleder adskilt. Fra 2007 har lektor Erik Skyum-Nielsen (dansk litteratur) været studienævnsformand. I studienævnet er dansk desuden repræsenteret af professor Hanne Ruus (sprog) og lektor John Mortensen (medier). I perioden maj 2007 maj 2009 var lektor Klaus Kjøller (dansk sprog og kommunikation) studieleder. Han blev afløst af lektor Henrik Blicher (dansk litteratur). Da den nuværende studieordning for bacheloruddannelsen blev udarbejdet, var følgende VIP involveret: Lektor Palle Schanz Lauritzen, studienævnsformand, ekspert i medier Professor Jens Normann Jørgensen, ekspert i sprog Professor Frans Gregersen, ekspert i sprog Lektor Mie Femø Nielsen, ekspert i kommunikation Lektor Henrik Blicher, ekspert i litteratur Lektor Poul Behrendt, ekspert i litteratur (Dokumentationsrapporten side 30) Da den nuværende studieordning for kandidatuddannelsen blev udarbejdet, var følgende VIP hovedkræfterne bag: Lektor Erik Skyum-Nielsen, studienævnsformand, ekspert i litteratur Professor Hanne Ruus, ekspert i sprog Lektor John Mortensen, ekspert i medier Lektor Juni Arnfast, ekspert i dansk som andet- og fremmedsprog Lektor Klaus Kjøller, studieleder, ekspert i kommunikation (Dokumentationsrapporten side 30) Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig del af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen, er VIP er, og at de er placeret i relevante forskningsmiljøer. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen På BA-uddannelsen har 22 VIP er undervist 769 studerende i Det giver en ratio på 1: 34,95 (Supplerende dokumentation modtaget 9. marts 2010). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke har sandsynliggjort, at forholdet mellem antal VIP og studerende giver de studerende på bacheloruddannelsen mulighed for at have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. 27

32 Gælder kun for kandidatuddannelsen På KA-uddannelsen har 30 VIP erne undervist 462 studerende. Det giver en ratio på 1: 15,4. (Supplerende dokumentation modtaget 9. marts 2010). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at forholdet mellem antal VIP og studerende giver de studerende på kandidatuddannelsen mulighed for at have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af underviserne ikke er VIP er, da andelen af VIP er er mere end 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan. Universitetet har opgivet følgende for 2009: VIP DVIP Ratio Ratio landsplan/årsværk Antal ,05 Årsværk 3,44 3,54 0,97 2,40 I supplerende dokumentation skriver universitetet, at ratioen er blevet til på baggrund af realiserede studieplaner. Opgjort på samme måde for 2008 var ratioen 1,33. Universitetet begrunder den høje andel af DVIP med, at VIP erne har andre tidskrævende arbejdsopgaver som ansøgninger om forskningsmidler og et øget krav om publicering. Endeligt fremfører universitetet manglende genbesættelse af stillinger i forbindelse med naturlig afgang. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig del af underviserne er VIP. Universitetet har opgivet følgende andel for 2009: VIP DVIP Ratio Ratio landsplan/årsværk Antal ,14 Årsværk 4,18 2,09 2 2,40 Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsbaseringen sikres på de kurser, fag og projekter mv., hvor undervisningen ikke varetages af aktive forskere (VIP er). Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at de DVIP; der underviser på uddannelserne, ofte har en ph.d.-grad eller andre særlige kompetencer. De underviser hovedsageligt på hold og varetager kun individuel vejledning i helt særlige tilfælde, hvor uddannelsernes faste VIP ikke dækker deres specialeområde. På holdundervisningen er der altid en fast VIP, der er koordinator, og I flere grunduddannelsesdiscipliner bruges en undervisningsform hvor forelæsninger ved specialister veksler med værksteder her er der udstrakt samarbejde og koordinering mellem underviserne, H-VIP og D-VIP. Endvidere holdes der månedlige møder mellem underviserne inden for de enkelte discipliner om forhold af betydning for undervisningens form og indhold. Kombinationen af højt fagligt kvalifikationsniveau og udstrakt samarbejde sikrer således at al danskundervisning er forskningsbaseret. (Dokumentationsrapporten side 32-33) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i begrænset omfang har mulighed for at have tæt kontakt med forskere, da der er en meget høj VIP/STUD-ratio og en meget stor andel af DVIP. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere, og at forskningsbaseringen er sikret på de kurser, der varetages af DVIP. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 28

33 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 8: CV er for hovedkræfterne bag arbejdet med BA-studieordningen for dansk, 2005 Bilag 9: CV er for hovedkræfterne bag arbejdet med KA-studieordningen for dansk, 2008 Supplerende oplysninger modtaget 9. marts 2010: Stud/VIP-ratio for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen 29

34 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de relevante forskningsindikatorer, at forskningsmiljøet bag uddannelserne har en høj kvalitet og dertil dækker meget bredt inden for danskfagets discipliner. (Supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010, side 24-25) 30

35 Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen (Supplerende dokumentation modtaget 15. februar 2010, side 28) Universitetet skriver i sit høringssvar: Det lingvistiske forskningsmiljø ved danskuddannelserne på Københavns Universitet har bredt internationalt samarbejde. Følgende forskningsgrupper på INSS har et meget stort internationalt netværk også uden for Norden: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, Center for Dansk som Andet- og Fremmedsprog, DUDS Digitale undersøgelser af dansk sprog. Det internationale samarbejde har form af deltagelse i og arrangement af internationale konferencer, gæsteforelæsninger, værtskab for gæsteforskere og samarbejde om opbygning af en europæisk humanistisk forskningsinfrastruktur. På NFI er Den Arnamagnæanske Samling hvert år medarrangør af en yderst velbesøgt, international forskerskole i håndskriftstudier. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelserne deltager aktivt i internationalt arbejde i og uden for Norden. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 31

36 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Supplerende oplysninger modtaget 15. februar 2010: Antal forskningspublikationer opgjort som artikler i peer-reviewed journals (Danske Universiteters Nøgletal 1.1.A) og Forskningspublikationer i alt (Danske Universiteters Nøgletal 1.1.A. 1.1.D.). Oversigten skal opgøres for en periode på 3 år. Det internationale forskningssamarbejde, som forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager i, eksempelvis i form af: Antal medlemskaber af editorial boards, Antal arrangerede internationale konferencer, Antal forskere på ophold i udlandet, Antal gæsteforskerophold, Deltagelse i internationale forskningsprojekter. Oversigten skal opgøres for en periode på 3 år. Høringssvar 32

37 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Grundfagsstudiet kan anskues som tre kanaler, der leder kandidaten frem mod det faglige højdepunkt i BAprojektet i 5. semester. Den ene kanal har litteratur (primært fiktion og poesi) som sit genstandsfelt og er forgrenet i litteraturanalyse (20 ECTSpoint) og litteraturhistorie (25 ECTS-point). De to forskellige fagelementer afspejler en synkron henholdsvis diakron vinkel på stoffet. De to andre kanaler er sprog (32,5 ECTSpoint) og medieanalyse (15 ECTS-point). Sprog læses gennemgående i alle fire semestre frem mod BAprojektet, medieanalysen indstilles efter de første tre, og litteraturen afbrydes alene af det obligatoriske valgfag (15 ECTS-point) på tredje semester (Dokumentationsrapporten side 41). Strukturen understøtter de kompetencer, de studerende opnår inden for de tre felter af danskfaget. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Adgangskravene er de generelle for humanistiske bacheloruddannelser. En del tekster læses på engelsk, hvilket forudsætter engelsk på B-niveau. Derudover forudsættes det, at de studerende har færdigheder i skriftligt og mundtligt dansk svarende til A-niveau. På mødet med de studerende fremgik det, at de ikke havde fundet overgangen mellem gymnasieskolen og bacheloruddannelsen svær, og at undervisningen i høj grad byggede videre på de kundskaber, de havde i forvejen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra første til sidste semester og mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. På langs i uddannelsen løber de tre kanaler litteratur, sprog og medier, og inden for det enkelte semester er der lagt vægt på, at der er en sammenhæng mellem de enkelte fagelementer. For eksempel er der oplagte muligheder for faglig udveksling mellem to litterære discipliner som Litteraturanalyse og Litteraturhistorie i den ene disciplin lærer den studerende at læse (tekst), i den anden at sætte det læste ind i en sammenhæng (kontekst). (Dokumentationsrapporten side 42). Derudover har studieordningen indbygget fælles faglige forløb:... der udveksles således mellem Litteraturhistorie 1 og Dansk Sprog 1 vedrørende sproghistorie og mellem Litteraturanalyse 1 og Medieanalyse 1 vedrørende narrativitet (hvor drama flere gange har været det interdisciplinære emne). Begge dele finder sted i 1. semester. Tilsvarende udveksles der også i 2. semester mellem Litteraturhistorie 2, Litteraturanalyse 2 og Dansk sprog 2 vedrørende aspekter af sproglig interaktion. (Dokumentationsrapporten side 42). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, om uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil, jf. kriterium 3. Kandidatuddannelsen består af en række kurser, specialet og mulighed for et projektorienteret forløb eller tilvalg. Strukturen med profiler understøtter, at de studerende opnår kompetencer inden et eller flere af områderne litteratur, sprog, medier og kommunikation, men det fremgik af mødet med ledelsen, at der i praksis ikke er nogen styring eller sikring af de studerendes samlede studieforløb. 33

38 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Adgangskravene er en bacheloruddannelse i dansk, og de enkelte fagelementer på kandidatuddannelsen bygger videre på de kompetencer, de studerende har opnået gennem bacheloruddannelsen. På mødet med de studerende fremgik det, at de oplevede en klar niveauforskel mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, blandt andet i form af krav om større selvstændighed. Akkrediteringspanelet vurderer, at den store valgfrihed på kandidatuddannelsen gør det vanskeligt at sikre, at der er sammenhæng og progression i uddannelsen fra første til sidste semester samt mellem de enkelte fagelementer på uddannelsens enkelte år. De studerende kan frit vælge inden for vidt forskellige områder. Der er et krav om, at de skal vælge kurser svarende til 30 ECTS-point på henholdsvis A- og B-niveau (svarer til 4. og 5. årskurser), men af mødet med underviserne fremgik det, at der ikke reelt er forskel på A-emner og B- emner, og at der ofte er 1. og 2. årsstuderende på samme kurser. Underviserne mener dog, at progressionen finder sted som dels en emnemæssig progression, dels individuel progression. De studerende gav udtryk for, at de var meget bevidste om deres valg og i høj grad er i stand til at sammensætte en uddannelse med sammenhæng både på langs og på tværs. Af møderne på universitetet fremgik det dog, at der ikke udarbejdes en studieplan for at sikre progression og sammenhæng i uddannelsen for den enkelte studerende. Som en del af den etablerede studievejledning, har de studerende mulighed for at få vejledning om sammensætningen af deres kandidatuddannelse, men der er ikke særligt fokus på dette område. Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Nedenstående tabel viser frafaldet på første år på bacheloruddannelsen. Det er på samme niveau som for det humanistiske hovedområde i perioden Antal optagne Antal frafaldet Frafald i % 19 % 20 % 26 % 20 % (Tabellen er lavet på baggrund af supplerende dokumentation modtaget 9. marts 2010, side 44) Nedenstående tabel viser det samlede frafald bacheloruddannelsen i perioden I alt % gennemførte på normeret tid % % % % % gennemførte på normeret tid + 1 år % % % % % fortsat aktive % % % % % ophørte % % % % (Tabellen er lavet på baggrund af dokumentationsrapporten side 44) Frafaldet på bacheloruddannelsen er i 2005 og 2007 mere end 25 % over gennemsnittet for det humanistiske hovedområde på landsplan, idet det var 33 % i 2005 og 34 % i Akkrediteringspanelet vurderer, at et frafald på første år på 45 % er meget højt uanset landsgennemsnittet. Akkrediteringspanelet bemærker, at der ikke foreligger analyser, der belyser årsagerne til det store frafald, men finder det positivt, at universitetet har iværksat en række tiltag for at forbedre gennemførslen. For eksempel er der blevet indført studieprocessamtaler for de studerende. Se desuden nedenfor under studieprogression. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet på kandidatuddannelsen er under gennemsnittet for humaniora på landsplan. 34

39 I alt % gennemførte på normeret tid 9 8 % % % 6 4 % % gennemførte på normeret tid + 1 år % % % % % fortsat aktive % % % % % ophørte 5 4 % 13 9 % 7 6 % % (Tabellen er lavet på baggrund af dokumentationsrapporten side 44) Akkrediteringspanelet bemærker, at samtidigt med, at der er sket et forholdsvist stort fald i antal studerende, der færdiggør deres uddannelse på normeret tid + 1 år, er der sket en stigning i antallet af studerende, der fortsat er aktive efter normeret tid + 1 år. Dette skal ses i sammenhæng med nedenstående tal for studieprogressionen, der viser, at de studerende på kandidatuddannelsen har en forholdsvis lav studieprogression. Studieprogression Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Studieprogression Dansk, BA STÅ STUD Ratio , , , , , ,75 Dansk, KA STÅ STUD Ratio , , , , , ,52 ( Supplerende dokumentation modtaget 19. februar 2010 om studieprogression) Gennemsnittet for humaniora på landsplan var 0,65 i 2006, 0,68 i 2007 og 0,64 i Akkrediteringspanelet konstaterer, at studieprogressionen på bacheloruddannelsen ligger højere end landsgennemsnittet, men på kandidatuddannelsen er den væsentligt lavere. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er foretaget analyser af årsagerne til den langsomme studieprogression på kandidatuddannelsen, og hidtidige tiltag har endnu ikke båret frugt. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet gør en stor indsats for at mindske frafald og fremme studieprogressionen, og at det er positivt, at der er en omfattende strategi på instituttet. Det fremgik på mødet med underviserne, at de har stort fokus på frafald og gennemførselstider, og af mødet med de studerende fremgik det, at de har en forventning om at gennemføre på normeret tid. Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for en række tiltag i forhold til at øge studieprogressionen og nedbringe frafaldet på uddannelserne. Af instituttets strategiplan fremgår det desuden, at instituttets tiltag til forbedring af studie- og læringsmiljøet er følgende: a) Bedre studiestart (skaber tryghed, arbejdsglæde og oplevelse af tilhør) b) Bedre studiemiljø (mindsker frafaldet, forkorter studietiden) c) Bedre studievejledning (nedbringer frustration og dermed også frafald og forsinkelser) d) Bedre studieplanlægning (individualiserer fakultetets/instituttets kvalitetsorienterede tiltag) e) Bedre undervisning og vejledning (gavner alle på kort og langt sigt) 35

40 f) Bedre erhvervsvejledning (forbereder på jobsøgning, forbedrer kandidaternes beskæftigelse) g) Bedre studieadministration (nedbringer stressbelastning og utilfredshed) (Dokumentationsrapporten side 46-50) Universitetet uddyber i dokumentationsrapporten de enkelte punkter og fremhæver særligt, at INSS bestræber sig løbende på og har i sin institutkontrakt forpligtet sig til at forbedre studiemiljøet og studievejledningen for herigennem at mindske frafaldet. Instituttet vil også fortsætte udviklingen af nye undervisningsog evalueringsformer på baggrund af overvejelser omkring de studerendes læreprocesser, ligesom man fremmer kompetenceudvikling med øget anvendelse af it. Udsendelsen fra januar 2010 af et elektronisk nyhedsbrev, udgivelsen af en bog om instituttet og opsætning af flere informationsskærme vil ligeledes styrke de studerendes oplevelse af medejerskab på institutniveau. (Dokumentationsrapporten 45) Instituttet har indført studieprocesamtaler med tredjesemesterstuderende på bacheloruddannelsen, og på mødet med de studerende fremgik det, at der var positive erfaringer med dette. Overgangen fra grundfag til tilvalg og kandidat faciliteres af målrettede orienteringsmøder fælles for alle instituttets fag. En nyhed på linje med specialeorienteringsmødet er BA-projektorienteringsmødet. Studievejledningen og biblioteket ved INSS gennemfører desuden kurser i studieteknik og informationssøgning for førsteårsstuderende. (Dokumentationsrapporten side 45) Særligt for bacheloruddannelsen har instituttet genoptaget en ordning med en holdkaptajn, der er koordinator med særlige forpligtelser, nemlig initiering og varetagelse af det interdisciplinære samarbejde på holdet, organisering af læsegrupper på holdet, gennemførsel af en fagligt relevant ekskursion med holdet, udfyldelse af kontaktperson-rolle samt planlægning af ét møde pr. semester med holdets undervisere. (Dokumentationsrapporten side 46). Særligt for kandidatuddannelsen har der været fokus på at forbedre gennemførselstiderne, hvilket understøttes af indførelse af profilerne. Desuden understøttes de lovbestemte specialekontrakter og arbejdet med at nedbringe specialetider af fakultetets vejlederakkreditering. Inddragelse af praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet giver i dokumentationsrapporten flere eksempler på, hvordan praksis inddrages i undervisningen. Særligt inden for formidling og kommunikation er inddragelse af praksis relevant. Den didaktiske linje (fra Dansk som undervisningsfag på BA og Danskfagets didaktik på KA) på INSS benytter praktik med observation af ekstern undervisning på forskellige niveauer af uddannelsessystemet som en integreret del af uddannelsen (Dokumentationsrapporten side 53). Eksempelvis nævnte de studerende selv på besøget et kursus i kurset Anvendt Museologi, hvor de oplevede at kunne bruge deres formidlings- og kommunikationskompetencer i praksis i forhold til museer. Internationalt studiemiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen INSS understøtter de studerendes udlandsophold med meritprocedurer, der er med til at muliggøre det. Derudover er der ansat en Erasmuskoordinator og en Nordpluskoordinator, og instituttets studievejledning tilbyder vejledning om udlandsophold to gange om ugen. I 2009 tog 25 af instituttets studerende på udlandsophold, mens instituttet modtog 962 udenlandske studerende, herunder en stor del der følger instituttets danskkurser. De studerende gav på mødet udtryk for, at det er nemt at komme af sted på 3. år på bacheloruddannelsen og på kandidatuddannelsen, men ofte er der tale om, at udlandsopholdet meritoverføres til tilvalget frem for til dansk. Hvis de studerende i forbindelse med et udlandsophold kommer til at mangle et skævt antal point, har de mulighed for at afløse dem med en opgave, så de ikke bliver studietidsforsinket.. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, men at de studerende kun i ringe grad benytter sig af mulighederne. 36

41 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur ikke i tilstrækkelig grad understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at studieprogressionen og uddannelsens opmærksomhed herpå er lav. Årsagerne til frafald og lav studieprogression er ikke undersøgt, men der er en række tiltag for at forbedre begge dele. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at frafaldet er på niveau med landsgennemsnittet for hovedområdet, og de studerende har mulighed for at inddrage praksis og indgå i et internationalt studiemiljø. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 23: INSS' planlagte publikation om instituttet Ord til andet. Supplerende oplysninger modtaget 19. februar 2010: Studieprogression Supplerende oplysninger modtaget 9. marts 2010: Frafald på første år på bacheloruddannelsen for de enkelte år

42 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Der anvendes hovedsageligt holdundervisning med inddragelse af de studerende i form af øvelser, oplæg og opgavebesvarelser. Som eksempel på sammenhængen mellem undervisningsform og læringsmål kan nævnes, at undervisningen i Sprog 4 i 4. semester varetages som en kombination af forelæsninger, der er fælles for hele årgangen, og efterfølgende værkstedsundervisning. Den afvekslende undervisningsform tager hensyn til arten af stoffet: Sprog 4 drejer sig om sprogteori, og det behandles via oversigtsforelæsninger over sprogteoretiske positioner med efterfølgende bearbejdelse på holdniveau (Dokumentationsrapporten side 61). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. På KA-kurserne inddrages de studerende i både planlægning og afvikling af undervisningsforløbene. Jævnligt indledes med en række teoritunge gange, der er mere lærerstyrede, efterfulgt at deltagerstyrede fremlæggelser og diskussioner. (Dokumentationsrapporten side 62). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende med denne type undervisningsform sikres de faglige kompetencer, samtidigt med at de opnår kompetencer i for eksempel formidling og samarbejde. Prøveformer Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer understøtter den overordnede kompetenceprofil. På bacheloruddannelsen benyttes følgende eksamensformer: Aktiv undervisningsdeltagelse samt godkendt besvarelse af en eller flere bundne skriftlige semesteropgaver, der afleveres i tilknytning til undervisningen. Mundtlig prøve. 20 minutter og 20 minutters forberedelse eller 30 minutters forberedelse og 30 minutters eksamination It-baseret bunden skriftlig prøve Bunden skriftlig ugeopgave eller 10-dages opgave ofte under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse og undertiden inkluderende godkendt besvarelse af en bunden skriftlig semesteropgave, der afleveres i tilknytning til undervisningen Fri skriftlig hjemmeopgave (Dokumentationsrapporten side 63) Universitetet uddyber i rapporten, hvordan de enkelte eksamensformer understøtter kompetenceprofilen. For eksempel giver semesteropgaverne mulighed for at afprøve kompetencen i på professionel vis at overholde deadlines, Mundtlige prøver finder sted for at tilgodese de kommunikative og performative kompetencer. Gennem en række oplæg, der bidrager til at gøre holdundervisningen dialogbaseret, trænes og evalueres disse kompetencer i løbet af semestret. (Dokumentationsrapporten side 64). Tidsbegrænsede skriftlige prøver 38

43 skal sikre, at studenten umiddelbart kan anvende sin viden. Den frie skriftlige hjemmeopgave er om noget den akademiske disciplin, hvor en række centrale kompetencer skal komme til udfoldelse. Det er grunden til, at denne eksamensform er primær i Valgfag (15 ECTS), den afsluttende prøve i Medieanalyse (5 ECTS) og BA-projektet (30 ECTS (sic)). I kompetenceprofilerne for såvel BA og KA indgår der fordringer om mundtlig såvel som skriftlig udtryksfærdighed på dansk. Der kræves præcision og analytisk kvalitet, der lever op til grundlæggende akademiske standarder, og gode kommunikative færdigheder mundtligt og skriftligt. Det er således naturligt og påkrævet at der indgår både bundne og frie, mundtlige og skriftlige prøver i uddannelserne. (Dokumentationsrapporten side 65). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer understøtter den overordnede kompetenceprofil. Som beskrevet ovenfor står særligt den frie skriftlige hjemmeopgave centralt for udprøvningen af kompetencer på kandidatuddannelsen. De studerende kan oftest vælge mellem flere eksamensformer, der er tilpasset undervisningen og udprøvning i forhold til kompetenceprofilen. Undervisernes pædagogiske kompetencer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Sikringen af underviserne pædagogiske kompetencer på bachelor- og kandidatuddannelsen i dansk sker på såvel universitets-, fakultets- som på institut- og uddannelsesniveau. På universitetsniveau medvirker Forum for Fagdidaktik og Undervisningspædagogik (FFU) under Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) til at sikre kvalitetsudviklingen af KU s interne uddannelses- og undervisningsvirksomhed [med ] blandt andet (.) til formål at medvirke til at udvikle en kvalitetssikret efter- og videreuddannelsesaktivitet på det fagdidaktiske og universitetspædagogiske felt (Dokumentationsrapporten side 54) FFU har i sommeren 2009 afgivet en anbefaling om en samlet satsning på det fagdidaktiske og universitetspædagogiske område på hele Københavns Universitet (bilag 31: Kommissorium for Forum for Fagdidaktik og Universitetspædagogik). Akkrediteringspanelet vurderer, at dette tiltag er så nyt, at det endnu ikke er muligt at se en effekt. Det Humanistiske Fakultet har i 2009 etableret Center for Kompetence- og Undervisningsudvikling, som har til formål at fungere som en permanent pædagogisk support-funktion på fakultetet. Der ansættes en projektleder, der har ansvar for facilitering af projektet, videnopsamling og faglig, pædagogisk sparring til fagmiljøerne (Bilag 32: Notat fra Det Humanistiske Fakultet om kompetenceudvikling af undervisere). Et af centerets første udviklingsprojekter skal dels sætte fokus på god undervisningspraksis og dels systematisere opkvalificeringen af underviserne (dokumentationsrapport, s. 54). Dertil kommer, at der gennem de forskellige pædagogiske og didaktiske centre på Det Humanistiske Fakultet udbydes kurser til underviserne efter behov. Et af de centrale tiltag på Det Humanistiske Fakultet har været akkrediteringen af specialevejledere. Ordningen omfatter både VIP og DVIP, og forløbet er normeret til 30 timer og har fokus på at tilbyde redskaber, der gør det muligt at vejlede en studerende til at skrive et speciale inden for 6 måneder. Til dette formål introduceres forskellige redskaber, bl.a. vejlederbrev, pentagon, projektplanlægning og tidsstyring, samt evaluering (Bilag 34: Notat om akkreditering af specialevejledere). Akkrediteringspanelet vurderer, at kurset er særdeles relevant og et meget spændende tiltag. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at ca. halvdelen af uddannelsens VIP er blevet akkrediteret og har fået stort udbytte af kurset. På INSS sker sikringen af undervisernes pædagogiske kompetencer først og fremmest ved ansættelsen, idet undervisningserfaring og undervisningskompetence indgår som væsentligt parameter ved ansættelser. Alle instituttets undervisere har fået tilbud om kursus i brugen af det elektroniske undervisningssystem Absalon med henblik på at styrke dialogen med de studerende. Instituttet kræver, at alle kurser skal benytte Absalon, ligesom der er defineret en minimumsstandard for brugen af dette (dokumentationsrapport, s. 55). Det 39

44 fremgik på mødet med de studerende, at alle undervisere bruger Absalon, og en del bruger det i udstrakt grad. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I 2006 udarbejdede rektoratet på Københavns Universitet og Studenterrådet en handlingsplan for studiemiljøet ( Mærk Suset), og i 2008 gennemførte Det Humanistiske Fakultet en studiemiljøundersøgelse ( Det skal summe af liv ). Med baggrund i disse to rapporter gennemførte fakultetet i 2008 en omfattende undervisningsmiljøundersøgelse, og studiemiljøudvalget formulerede på den baggrund følgende indsatsområder: Opgradering af det tekniske udstyr i undervisningslokalerne Indretning af flere arbejdspladser Installering af trådløst netværk Understøttelse af en bedre kontakt mellem studerende og instituttet Planlægning af længere åbningstider på biblioteket og bedre muligheder for kopiering, print og bedre computere i tilknytning til biblioteket. (Dokumentationsrapporten side 56) INSS har efterfølgende oprettet flere studiepladser, og biblioteket har udvidet åbningstiden til hele døgnet med adgangskort. De studerende gav på mødet udtryk for, at de er tilfredse med de fysiske forhold, og at der for eksempel er plads til alle i undervisningslokalerne. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 34: Notat fra Det Humanistiske Fakultet om akkreditering af specialevejledere Bilag 35: Notat fra Det Humanistiske Fakultet om ph.d.ers arbejdsforpligtelse og mentorordning Bilag 36: Notat fra Humanistisk Fakultet om kompetenceudvikling af undervisere Bilag 37: Studiemiljøudvalgets rapport af 9. maj 2008 i forbindelse med Undervisningsmiljøvurderingen Bilag 38: Notat fra Uddannelsesservice om KUs kvalitetssikringspolitik Bilag 39: Beskrivelse af KUs Projekt Fokus på undervisningsevaluering 2008 Bilag 40 KUs procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter Bilag 41: Notat fra Det Humanistisk Fakultet vedr. fælles politik for evalueringsprocedure. Supplerende dokumentation modtaget 26. april 2010: DVIP er omfattet af ordningen med vejlederakkreditering 40

45 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Københavns Universitets overordnede ramme for kvalitetssikring af uddannelser er beskrevet i et notat fra januar 2009 (bilag 30: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik). Af dette notat fremgår den ledelsesmæssige og organisatoriske struktur af kvalitetsarbejdet, som er forankret på flere niveauer. På det centrale niveau rådgiver Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) KU s ledelse og gennemfører strategisk udviklingsarbejde på området: KUUR er sammensat af prorektor og 8 uddannelsesdekaner/studieleder (én fra hvert fakultet) samt repræsentanter fra studerende. KUUR mødes ca. 8 gange årligt og sekretariatsbetjenes af den centrale Uddannelsesservice. KUUR skal: være forum for udveksling af best practises på tværs af fakulteter bidrage til KU s udvikling af strategi for uddannelse efter delegation fra Rektorat behandle og rådgive om konkrete temaer og emner (bilag 19: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik). På det centrale niveau fungerer enheden Uddannelsesservice som serviceorgan for fakulteternes kvalitetsarbejde. Uddannelsesservice yder generel bistand til fakulteterne på uddannelsesområdet, koordinerer udarbejdelsen af dokumentation i forbindelse med akkrediteringer og leverer statistiske oplysninger om bl.a. gennemførelse, frafald og overgangsmønstre til fakulteterne. Et konkret eksempel på Uddannelsesservices arbejde er udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevalueringer, som er beskrevet nærmere nedenfor. Det praktiske ansvar for kvalitetssikringen er placeret på fakulteterne: Dekanen er overordnet ansvarlig for at sikre sammenhængen mellem forskning og uddannelse og kvalitet af uddannelsen og undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og forskning (bilag 30: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik). Københavns Universitet stiller følgende krav til fakulteternes kvalitetsarbejde: generelle retningslinjer for fakultetets arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser retningslinjer for udarbejdelse af studieordninger procedurer for undervisningsevaluering af fag og kurser procedurer for evaluering af adjunktpædagogikum procedurer for inddragelse af aftagerpaneler procedurer for anvendelse af censorkorps (bilag 38: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik) Yderligere er de enkelte studienævns ansvar at: kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelsesog undervisningsevalueringer udarbejde forslag til studieordninger og ændringer heri godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og prøver og anden bedømmelse, der indgå i eksamen behandle ansøgninger om merit og dispensationer udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor, eller den rektorbemyndiger hertil, forelægger (bilag 38: Notat om KU s kvalitetssikringspolitik) 41

46 Akkrediteringspanelet vurderer, at Københavns Universitets overordnede notat primært vedrører processer i forbindelse med akkrediteringer. Det vurderes uklart, hvordan uddannelsernes løbende monitorering og opfølgning på identificerede problemer skal foregå. På mødet med ledelsen fremgik det, at der på fakultetet ikke er tilfredsstillende muligheder for monitorering af de studerende i forbindelse med frafald. Der findes for eksempel ikke opgørelser over studieskift internt på fakultetet. Der er som tidligere nævnt heller ikke lavet frafaldsanalyser. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er problematisk, at fakultetet ikke har bedre muligheder for at følge frafaldet. Studienævnet har som fast procedure at udpege faste fagligt ansvarlige til uddannelserne ( ), som med funktion af fagkoordinatorer har til ansvar at følge undervisningen, de studerende og eksaminerne samt rådgive studienævnet i spørgsmål om bl.a. merit og dispensation. Det er fagkoordinatorens rolle kontinuerligt at sikre, at uddannelsen har det niveau, den retning og den profil, som er tiltænkt, og melde tilbage til Studienævnet. Bl.a. kan karaktergivning ved eksaminer tages som udgangspunkt for diskussion og videre kvalitetssikring af uddannelserne. (Dokumentationsrapporten side 77) Universitetet giver derudover som eksempel på studienævnets kvalitetssikring af uddannelser en arbejdsgruppe, der blev nedsat i begyndelsen af 2008 for at gennemgå grunduddannelsen i dansk. Dette resulterede i en række ændringer, for eksempel bedre beskrivelser af nogle kurser med det formål at lette forståelsen for de studerende og mindske overlap i indholdsbeskrivelser mellem forskellige kurser, præcisering af tilstedeværelsespligt og ændring af eksamensformer for at imødegå, at første semester blev afsluttet så godt som eksamensfrit, mens andet semesters afslutning indeholdt massiv eksamen. (Bilag 42: Rapport fra Arbejdsgruppen om arbejdet med grunduddannelsen i dansk) Akkrediteringspanelet vurderer, at der centralt på Københavns Universitet aktuelt arbejdes med at udvikle et løbende og systematisk kvalitetssikringssystem, der først og fremmest bygger på en politik med klare ansvarsfordelinger i forhold til fakultets-, institut- og uddannelsesniveau. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det er uklart, hvordan den overordnede kvalitetssikringspolitik hænger sammen med de konkrete metoder og procedurer, der i praksis anvendes i kvalitetssikringen af bachelor- og kandidatuddannelsen i dansk. Studenterevalueringer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsesservice iværksatte projektet Fokus på undervisningsevaluering i 2008, som havde til formål at afklare, hvorvidt KU skal indføre fælles standarder for undervisningsevaluering, og hvorledes evalueringerne kan offentliggøres i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav (Bilag 39: Beskrivelse af projekt Fokus på undervisningsevaluering). Projektet førte til udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevaluering og offentliggørelse heraf, som er nærmere beskrevet i bilag 40: Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter: Den fælles procedure for undervisningsevaluering består af: 1) en minimumsstandard for evalueringshyppighed, 2) en tjekliste for fastlæggelse af fakulteternes Evalueringsprocedure, 3) en tjekliste for udarbejdelse af konkrete evalueringsplaner på uddannelsesniveau og 4) en procedure for offentliggørelsen af sammenfattende evalueringsrapporter. Inden for disse fælles rammer opbygger fakulteterne en evalueringspraksis tilpasset de lokale forhold (bilag 40: KU s procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter). På baggrund af disse fælles procedurer har Det Humanistiske Fakultet udviklet konkrete standarder og rammer for evalueringspraksis på fakultetet, som fremgår af Bilag 37: Det Humanistiske Fakultets politik for fælles evalueringsprocedure. Det pointeres dog, at det enkelte studienævn selv fastsætter evalueringsform, fastlægger sin evalueringsplan, sine kategorier, offentliggørelse m.v. Det enkelte studienævn er ansvarligt for at redegøre for undervisningsevalueringsaktiviteten af uddannelserne under studienævnet og lægge 42

47 både denne redegørelse, samt offentliggørelsen af semestrenes evaluering, på studienævnets hjemmeside (Bilag 41: Det Humanistiske Fakultets politik for fælles evalueringsprocedure). Bachelor- og kandidatuddannelsen i dansk indgår i Det Humanistiske Fakultets standarder og rammer for evalueringspraksis. Et vigtigt redskab til at forbedre studiemiljøet og sikre undervisningskvaliteten er evaluering, som på INSS og dermed på Dansk først og fremmest er lagt til rette som en midtvejsjustering på det enkelte hold; desuden holdes der slutevaluering i form af en kort fælles afrapportering. Formålet med midtvejsevalueringen er at sætte selve undervisningens kvalitet på holdets egen dagsorden og hermed fremme mulighederne for, at eventuelle fejl kan rettes, og mangler kan udbedres, således at kvaliteten sikres. Formålet med slutevalueringerne er at levere en afmelding fra hvert enkelt hold og bekræfte, at der fra underviserens og de studerendes side er blevet fulgt op på midtvejsevalueringen. ( ) Om de to former for evaluering kan uddybende oplyses, at hvor midtvejsevalueringen er udviklet specielt på INSS som et middel til hurtig kvalitetssikring og -forbedring, tager slutevalueringen primært sigte på at følge de retningslinjer, der er udstukket fra universitetets og fakultetets side. (Dokumentationsrapporten side 78) Resultaterne af begge typer evalueringer går til studienævnet, og studienævnsformanden og studielederen udarbejder sammen et notat til studienævnet om resultaterne med forslag til forbedringer. Det var akkrediteringspanelets indtryk efter møderne med de studerende og underviserne, at der bliver gjort meget ud af evalueringerne, og at der bliver fulgt op på dem. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 er delvist tilfredsstillende opfyldt. Den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU er formuleret, men akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning. Det fremgår ikke, hvornår eller efter hvilke procedurer, de beskrevne politikker skal implementeres. Det vurderes, at uddannelsen kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen f.eks. i forhold til uddannelsens frafald. Fakultetets fokus for studenterevalueringer vurderes at være et tiltag, som kan bidrage til et hensigtsmæssigt udgangspunkt for den løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Samtidig vurderes det, at der på institut- og uddannelsesniveau er opmærksomhed omkring evalueringerne, og at resultaterne anvendes til kvalitetssikring af uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 er delvist tilfredsstillende opfyldt. Den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU er formuleret, men akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning. Det fremgår ikke, hvornår eller efter hvilke procedurer, de beskrevne politikker skal implementeres. Det vurderes, at uddannelsen kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen f.eks. i forhold til uddannelsens frafald. Fakultetets fokus for studenterevalueringer vurderes at være et tiltag, som kan bidrage til et hensigtsmæssigt udgangspunkt for den løbende kvalitetssikring af uddannelsen. Samtidig vurderes det, at der på institut- og uddannelsesniveau er opmærksomhed omkring evalueringerne, og at resultaterne anvendes til kvalitetssikring af uddannelsen. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 38: Notat fra Uddannelsesservice om KUs kvalitetssikringspolitik Bilag 39: Beskrivelse af KUs Projekt Fokus på undervisningsevaluering 2008 Bilag 40 KUs procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter Bilag 41: Notat fra Det Humanistisk Fakultet vedr. fælles politik for evalueringsprocedure. Bilag 42: Rapport fra Arbejdsgruppen om arbejdet med grunduddannelsen i dansk Bilag 43: INSS' Evalueringsskema og evalueringsprocedure for Midtvejsevaluering Bilag 44: INSS' Skema til Slutevaluering 43

48 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/navn (betegnelse). Uddannelsens kompetenceprofil er rettet bredt mod danskfagets tre områder: sprog, litteratur og medier. Af kompetencemålene fremgår det, at genstandsområdet er dansk sprog, litteratur og medier. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/navn (betegnelse). Kandidatuddannelsen bygger videre på kompetencer opnået gennem bacheloruddannelsen, og de studerende skal blandt andet opnå teoretisk og metodisk viden inden for en flerhed af områder i dansk litteratur, dansk sprog, danske medier og kommunikation. (Dokumentationsrapporten side 86) Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til de krav om viden, færdigheder og kompetencer, der stilles til uddannelsesniveauet i henhold til kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at både uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, og at uddannelsernes kompetenceprofiler understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til de krav om viden, færdigheder og kompetencer, der stilles til uddannelsesniveauet i henhold til kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, og at uddannelsernes kompetenceprofiler understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3), men kun delvist af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

49 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Bacheloruddannelsen: Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes realiserede læringsudbytte stemmer overens med uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet har dokumenteret de studerendes realiserede læringsudbytte via Humanistundersøgelsen og instituttets egen dimittendundersøgelse fra 2008, hvor de studerende har svaret på, hvilke kompetencer de mener at have opnået. Da langt de fleste bachelorer fortsætter på kandidatuddannelsen, må det formodes, at deres besvarelse dækker opnåede kompetencer gennem både bachelor- og kandidatuddannelsen, og kriteriet er derfor også besvaret samlet. Af universitetets oversigt over opnåede kompetencer og kandidatuddannelsens kompetenceprofil, fremgår det, at der er sammenhæng. De studerende angiver, at de mangler nogle kompetencer, der ikke fremgår af kompetenceprofilen. Det gælder evnen til at arbejde kreativt og IT-kompetencer. Uddannelsen har med den nye kandidatstudieordning fra 2008 givet mulighed for en styrkelse af de studerendes IT-kompetencer, og evnen til at tænke kreativt. Der arbejdes i denne forbindelse på at nyttiggøre det fagligt nyskabende arbejde med innovation og kreativitet i kandidatdelen som helhed (Dokumentationsrapporten side 91) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 10 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 10 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s evt. høringssvar 45

50 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Bachelor- og kandidatuddannelsen er pt. godkendt til: Takst 1 Universitetet indstiller: Takst 1 ACE Denmarks vurdering: Ingen bemærkninger Titel Bacheloruddannelsens danske titel er pt. godkendt til: Bachelor (BA) i dansk Universitetet indstiller: Bachelor (BA) i dansk Bacheloruddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: Bachelor of Arts (BA) in Danish Studies Universitetet indstiller: Bachelor of Arts (BA) in Danish Studies Kandidatuddannelsens danske titel er pt. godkendt til: Cand.mag. i dansk eller Cand.mag. i dansk og [tilvalg] Universitetet indstiller: Cand.mag. i dansk eller Cand.mag. i dansk og [tilvalg] Kandidatuddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: Master of Arts (MA) in Danish Studies eller Master of Arts (MA) in Danish Studies and [tilvalg] Universitetet indstiller: Master of Arts (MA) in Danish Studies eller Master of Arts (MA) in Danish Studies and [tilvalg] ACE Denmarks vurdering: Ingen kommentarer Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Uddannelsen er pt. godkendt til: Dansk A, engelsk B, historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B, yderligere et sprog på A, dog kun B hvis der er tale om fortsættersprog 46

51 Universitetet indstiller: Dansk A, engelsk B, historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B, yderligere et sprog på A, dog kun B hvis der er tale om fortsættersprog ACE Denmarks vurdering: Ingen kommentarer Den normerede studietid Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til: 180 ECTS-point Universitetet indstiller: 180 ECTS-point Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til: 120 ECTS-point Universitetet indstiller: 120 ECTS-point ACE Denmarks vurdering: Ingen kommentarer Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Har bachelor- og kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat adgangsbegrænsning? Nej Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Bacheloruddannelsen: 67 i Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 33 i Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 37 i Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Kandidatuddannelsen: 67 i Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 33 i Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 37 i Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmarks vurdering: Bacheloruddannelsen 47

52 Titlen på dansk fremstår ikke korrekt, og den engelske titel fremgår ikke af studieordningen. Universitetet oplyser i mail af 26. april 2010, at den korrekte danske og engelske titel vil blive indført ved næste revision af studieordningen. Kandidatuddannelsen Det fremgår af studieordningen, at der kan indgå praktik i forløb. Det gælder emnekurser på B-niveau for kommunikationsprofilen (side 77), Profilemne i kommunikation (side 78) og emnekurser på 5. årsniveau (side 83). Universitetet oplyser i mail af 26. april 2010, at praktik vil blive ændret til projektorienteret forløb ved næste revision af studieordningen. Det fremgår af studieordningen, at titlen er cand.mag i Dansk. Det skal retteligen være cand.mag. i dansk eller cand.mag. i dansk og [tilvalg]. Universitetet oplyser i mail af 26. april 2010, at den korrekte danske titel vil blive indført ved næste revision af studieordningen. Det fremgår af studieordningen, at en profil giver ret til titlen cand.mag. i Dansk med den valgte profil. Dels skal dansk skrives med minuskel, dels kan en profil ikke fremgå som en del af titlen på eksamensbeviset, da en uddannelse kun giver ret til en titel (undtaget uddannelser med tilvalg). Universitetet oplyser i mail af 26. april 2010, at titel med profil vil blive fjernet fra studieordningen ved næste revision. Universitetet har mulighed for på anden måde at lade det fremgå af eksamensbeviset eller et særskilt bevis, at kandidaten har en profil. Det fremgår af studieordningen, at bachelorer i kommunikation fra RUC kan optages på kommunikationsprofilen. Det er ikke muligt at begrænse optaget til en profil, idet alle optages på samme uddannelse med samme muligheder. Universitetet oplyser i mail af 16. april 2010, at bachelorer i kommunikation fra RUC fremover vil få adgang til alle profiler. Censorkorps Bachelor- og kandidatuddannelsen: Censorkorpset for dansk ACE Denmarks vurdering: Ingen kommentarer Sprog Bachelor- og kandidatuddannelsen: Dansk ACE Denmarks vurdering: Ingen kommentarer Adgang Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til (minimum 2)? Kandidatuddannelsen i dansk Kandidatuddannelsen i lingvistik Kandidatuddannelsen i sprogpsykologi Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsen i dansk Kandidatuddannelsens adgangskrav: Bacheloruddannelsen i dansk 48

53 Bacheloruddannelse i kommunikation fra RUC ACE Denmarks vurdering: Ingen kommentarer 49

54 De faglige mindstekrav Er bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Ja Universitetets redegørelse for, at uddannelserne lever op til de faglige mindstekrav jf. vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler: 50

55 51

56 ACE Denmarks vurdering: ACE Denmark vurderer, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav for undervisning i dansk i de gymnasiale skoler. Parallelforløb og fællesuddannelser Er bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? Nej Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej Andre forhold Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Nej 52

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Sendt pr. e-mail: mrr@ubst.dk ubst@ubst.dk Indstilling om titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumrammer for

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i nordisk sprog og litteratur Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser

Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser Vejledning om akkreditering og godkendelse Forord... 3 Del 1... 8 Kriterium 1 Behov for uddannelsen... 8 Kriterium 2 Dimittendernes arbejdsmarkedssituation... 9 Kriterium 3 Uddannelsen er forskningsbaseret...10

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Bacheloruddannelsen

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i filosofi og videnskabsteori

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i matematik Bacheloruddannelsen

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forhistorisk arkæologi

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalkemi Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i finsk.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i finsk. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i finsk.

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkrediteringsrådet 26. marts 2010 Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi med

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk auu@auu.dk

Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk auu@auu.dk Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk auu@auu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi med tilvalg Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse) ACE Denmark Københavns Universitet Att. Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forvaltning

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i drama-og teaterpædagogik Masteruddannelsen i drama-

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i koreastudier

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Turnusakkreditering 2011-1 Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.dk petb@adm.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.dk petb@adm.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.dk petb@adm.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kinastudier Kandidatuddannelsen

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og matematik. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kinastudier. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi. Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk rektor@adm.dtu.dk lkb@adm.dtu.dk. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7102.

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7102. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i samfundsfag. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.dk petb@adm.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.dk petb@adm.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.dk petb@adm.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i japanstudier Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i økonomi

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i økonomi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i økonomi Bacheloruddannelsen i økonomi (herefter

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i engelsk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i engelsk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i engelsk Kandidatuddannelsen i engelsk godkendes

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i religionshistorie Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i geologi. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser

Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser 1. udgave, december 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen 1. udgave, december 2009 Bemærk: Rammevejledningen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fransk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fransk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fransk Kandidatuddannelsen i fransk godkendes

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Akkrediteringsrådet

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kemi

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kemi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kemi Bacheloruddannelsen

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. email: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Program for universiteternes møde med panelet Hermed fremsendes det endelige program

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk)

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og matematik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i voksenuddannelse Masteruddannelsen i voksenuddannelse (herefter

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 26. september 2008 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 26. september 2008 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt per e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Afgørelse om positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i fysik Akkrediteringsrådet

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Kandidatuddannelsen i revision (herefter

Læs mere

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet.   Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Syddansk Universitet E-mail: sdu@sdu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU)

Læs mere

Afgørelse. Copenhagen Business School Godkendelse af ny uddannelse

Afgørelse. Copenhagen Business School   Godkendelse af ny uddannelse Afgørelse Copenhagen Business School E-mail: cbs@cbs.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Copenhagen Business Schools (herefter:

Læs mere

Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i matematik-økonomi Kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Københavns Universitetet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i it-ledelse Kandidatuddannelsen i it-ledelse (herefter uddannelsen)

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kinastudier. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: auu@auu.dk rektor@adm.auu.dk ml@adm.auu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi,

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk rektor@cbs.dk ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i skat Masteruddannelsen

Læs mere