Ilisimatusarneq il. il. Forskning med videre

Transkript

1 Ilisimatusarneq il. il. Forskning med videre Inuiaqatigiit alliartornerannik atugarissaarneranillu ineriartortitsinermut ilisimatusarneq ullumikkut pingaaruteqarluinnartutut isigineqarpoq. Taamaattumik EU-mi nunat ilisimatusarnermut ineriartortitsinermullu aningaasartuutitik tamarmiusut Tunisassiat Ataatsimut Nalingisa 1 pct.-ii tikillugu qaffatsinniarpaat. Kalaallit Nunaat anguniakkamut taama ittumut pisussaaffilernikuunngilaq, kisianni ilisimatusarnermi ingerlatat ineriartortitsinnissaannut ingerlatsinissaq oqaasertalerneqarsimavoq. Kalaallit Nunaanni ilisimatusarneq marlunnut annertuunik imalinnut immikkoortinneqarsinnaavoq; Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit aamma aningaasarsiornikkut pisariaqartitat pillugit ilisimatusarneq aamma europamiunit imaluunnit nunarsuaq tamakkerlugu soqutigineqartunik tunngaviusumik ilisimatusarneq. Forskning anses i dag som en væsentlig drivkraft i udviklingen af et samfunds vækst og velfærd. EU-landene bestræber sig på, at de samlede udgifter til forskning og udvikling skal op på én pct. af bruttonationalproduktet. Grønland har ikke forpligtet sig til et sådant mål, men har en formuleret politik for udviklingen i forskningsaktiviteterne. Forskning i Grønland kan opdeles i to brede kategorier; forskning i Grønlands samfunds - mæs sige og økonomiske udvikling og grund - forsk ning af europæisk eller global interesse..1 ILISIMATUSARNIKKUT INGERLATSINEQ.1.1 Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnikkut ingerlatsineq 1993-ip aallartinnerani ilisimatusarneq suliassaqarfittut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi pilersinneqarpoq. Peqatigisaanik kalaallit nunaanni ilisimatusarnikkut ingerlatsineq naalakkersuisoqarfiup akisussaaffigilerpaa. Taanna Ilisimatusarnikkut Ingerlatsineq pillugu Nassuiaat Iliuu sis sa nil - lu Pilersaarut mut 1997-mi Inatsi sar tut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartumi allaaserineqarpoq. Nassuiaat Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnikkut siunertanik kiisalu ilisimatusarnermi pimoorussassanik arlalinnik siunnersuutinik imaqarpoq. nt_for_kultur/forskning/forskning/forskningspolitik/groenla ndsk_forskningspolitik.aspx Nunatsinni nammineq ilisimatusarfigineqarsinnaasut: Ilisimatusarfik, taanna kalaallit oqaasiinik atuakkiaannillu kii salu issittumi kulturikkut inuiaqatigiissutsikkullu pissutsinik ilisimatusarfiuvoq. Pinngortitaleriffiup Kalaallit Nunaata pisuussutaasa uumassusillit piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu iluaqutigineqarnissaannut kiisalu avatangiisit aamma uumassusillit as - si giinngisitaartut amerlassusiisa isumannaarnissaannut ilisimatusarnikkut tunngavissaqalernissaq suliassarai. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, tassani nalitta oqa luttuarisaanerata uppernarsaaserneqarnissaanut kulturikkut oqaluttuarisaanermik ilisimatusartoqarpoq. Naatsorsueqqissaartarfiup ilaatigut inuiaqatigiinnik ilisimatuussutsikkut misissuineq ingerlataraa. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.1 FORSKNINGSPOLITIK.1.1 Grønlandsk forskningspolitik I starten af 1993 blev forskning oprettet som et sagsområde under Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Sam ti - dig fik landsstyreområdet ansvar for udformning af en grønlandsk forskningspolitik. Politikken blev beskrevet i Forskningspolitisk Redegørelse og Handlingsplan , der blev fremlagt på Landstingets efterårssamling i Re de gø - rel sen indeholder mål for forskningen i Grøn - land samt forslag til en række forskningsmæssige indsatsområder. Se nærmere herom på adressen: na - noq.gl/emner/landsstyre/departementer/depart ement_for_kultur/forskning/forskning/forsknin gspolitik/groenlandsk_forskningspolitik.aspx Af grønlandske forskningsinstitutioner kan nævnes: Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) hvor der forskes i grønlandsk sprog og litteratur samt arktiske kultur- og samfundsforhold. Grønlands Naturinstitut (Pinngortitaleriffik) som har til opgave at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af Grønlands levende ressourcer samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Nu nat - ta Katersugaasivia Allagaateqarfialu) hvor der drives kulturhistorisk forskning til dokumentation af samtidshistorie. 295

2 Aammattaaq Kalaallit Nunaanni Misissueqqaarnerit (Asiaq), Inerisaavillu ilisimatusarnermik ingerlataqarput. Taamatuttaaq Nuummi Dronning Ingridip Napparsimmavissuani peqqinnissamut ilisimatuussutsikkut ilisimatusarneq ingerlanneqartarpoq. Kingullermik Danmarks Tekniske Universitetip aammalu Sa naartornermik Ilinniarfiup akornanni suleqatigiinnikkut Center for Arktisk Teknologi pilersinneqarpoq. Kalaallit Nunaata ilisimatusarnermik ingerlatsiffii tulliuttumi sukumiinerusumik allaaserineqarput. Grønlands Statistik (Kalaallit Nunaanni Naat - sor sueqqissaartarfik), der bl.a. kan gennemføre samfundsvidenskabelig forskning. Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ) og Institut for Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik) udfører også forskning. Desuden forskes der inden for sundhedsvidenskab på Dronning Ingrids Hos - pital i Nuuk. Senest er der oprettet Center for Ark tisk Teknologi i et samarbejde mellem Dan - marks Tekniske Universitet og Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Grønlands egne forskningsinstitutioner be - skrives nærmere i det følgende..1.2 Ilisimatusarnerup siuarsarneqarnera Kalaallit Nunaanni ilisimatusarfiusut siuarsarniarlugit tapersorniarlugillu ilisimatusarnermi suliniutinut nutaanut aningaasanik immikkoortitsisoqarpoq miit ukiumut marloriarluni agguaasoqartarpoq miit Tips- og Lottomidler im - mik koortitani ilisimatusarnernut nalinginnaasunut siunerta - lin nut tapiissuteqartarneq ilanngunneqartalerpoq. Peqqissutsimut ilisimatusartarneq tapersersorniarlugu im - mik kut aningaasanik immikkoortitsisoqartalerpoq. Naalakkersuisut ilisimatuussutsikut suliassaqarfinnik im - mik kut suliniuteqarfiusussanik toqqaasimapput: avatangiisitigut pinngortitatigut isumalluutitigullu maanna ilisimatusarnerit inuiaqatigiit inuussutissarsiutillu siuarsarneqarnerat inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarneranut toqqammavitsigut piumasaqaatit kulturikkut oqaluttuarisaaneq oqaatsillu inuuniarnermut atugarissaarnermullu tunngassuteqartut peqqinneq nerisaqarnerlu..1.3 Ilisimatusarnikkut suleqatigiinneq attaveqaatinillu pilersitsineq Ilisimatusarnikkut suleqatigiinnermut attaveqaatinillu pilersit - si nermut tapiissuteqartoqartarpoq, taamatuttaarlu kalaallit ilisimatusarfeqarfii suleqatigalugit ilisimatuutut isumasioqatigiissitsisoqartarluni. Ilisimatusarfeqarfiit ilisimatusartullu nunat tamalaat attaveqaataannut ilaapput..1.4 Ingerlatitseqqinneq Ilisimatusarnermi angusat naqitami Inussuk-mi Nunani issittuni ilisimatusarnermut atuagassiami ingerlateqqinneqartarput. Taamatuttaaq ilisimatusarfeqarfiit ataasiakkaat ilaatigut angusatik namminneq naqitertittakkamikkut saqqummersittarpaat. Ilisimatusarneq pillugu atuagassiaq pillugu paasissutissat sukumiinerusut adressemi takukkit: /sitecore - /content/websites/nanoq/emner/landsstyre/departementer/ Departement_for_kultur/Forskning/Udgivelser/Inussuk%20- %20 Arktisk%20Forskningsjournal/ aspx.1.2 Forskningsfremme For at fremme forskningsmiljøerne i Grønland er der oprettet en pulje til at støtte nye forskningsprojekter. Siden 1997 er der foretaget to årlige uddelinger. Fra 2006 indgår støtte til almennyttige forskningsformål fra Tips- og Lottomidlerne i puljen. Endelig er der oprettet en særlig pulje til støtte for sundhedsvidenskabelig forskning. Landsstyret har udpeget en række forsk nings - om råder som særlige indsatsområder: Eksisterende forskning inden for miljø, natur og ressourcer Samfunds- og erhvervsudvikling Rammebetingelser for erhvervsudviklingen Kulturhistorie og sprog Sociale og velfærdsmæssige forhold Sundhed og ernæring..1.3 Forskningssamarbejde og netværksdannelse Der gives støtte til forskningssamarbejde og net - værks dannelse, ligesom der afholdes forsk - ningsseminarer i samarbejde med de grønlandske forskningsinstitutioner. Forskningsinsti tu - tionerne og forskerne indgår i internationale netværk..1.4 Formidling Formidling af forskningsresultater sker bl.a. gennem skriftserien Inussuk - Arktisk Forsk nings jo - ur nal. De enkelte forskningsinstitutioner formidler bl.a. deres resultater gennem egne publikationer. For nærmere information om forskningsjournalen, se på adressen: site co - re/ content/websites/ nanoq/emner/landsstyre/ - Departementer/Departement_for_kultur/Forskni ng/udgivelser/inussuk%20-%20 Arktisk% 20 - Forskningsjournal/ aspx 296 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

3 .1.5 Danskit ilisimatusanermik ingerlatsinerat Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) issittumi ilisimatusarneq pillugu nalunaarusiortarpoq. Ataatsimiititaq pillugu adressemi sukumiinerusumik ta - kuuk: ning.1.6 Danskit kalaallillu ilisimatusarnikkut suleqatigiinnerat Kalaallit Nunaat Danmarkillu akornanni naligiilluni ilisimatusarnikkut suleqatigiinnissamut kissaatigineqarnerata kingu - ne ranik 1998-mi udvalget vedrørende dansk-grønlandsk forsk ningssamarbejde pilersinneqarpoq. nt_for_kultur/forskning/forskning/forskningspolitik/groenla ndsk_forskningspolitik.aspx.1.7 Nunat tamalaat ilisimatusarnikkut suleqatigiinnerat Ukiuni kingullerni Issittoq pillugu ilisimatusarnermut nunat tamalaat soqutiginninnerat annertusiartorpoq. Pingaartumik makkununnga tun ngasunik: avatangiisit silallu pissusaa, pin - ngortitami isumalluutit, inuiaqatigiit ineriartortitaannerat nunarsuullu pissusaanut tunngasunik ingerlatsineq. Nunat ilaat - Danmarkip saniatigut Issittumi ilisimatusarnermik immikkut soqutiginninnerminnik takutitsisut taaneqarsinnaapput Norge, Sverige, Finland, Rusland, Tuluit Nu - naat, Frankrig, Tyskland, Schwiez, Japan, Canada aamma USA. Nunat taakku ilaat arlallit issittumi ilisimatusarnermik ingerlatsivinnik imaluunniit Kalaallit Nunaanni ilisimatusarfimmik pilersitsereersimalerput. Tamatuma ilutigisaanik nunat tamalaat attaveqarfinnik, su - le qatigiiffinnik ataatsimiititaliarsuarnillu arlalinnik pilersitsipput, nunanik issittumiittunik sammisaqartunik. www. nanoq.gl /Emner/Landsstyre/Depar tementer/ Depar te - ment_for_kultur/forskning/forskning/forskningspolitik/groe nlandsk_forskningspolitik.aspx.1.8 Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartunik ilisimatusarneq Dansk Center for Forskningsanalysip Kultureqarnermut, Ilin - ni artitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naa - lak kersuisoqarfik suleqatigalugu Kalaallit Nunaannut tun - ngas suteqartunik ilisimatusarneq ineriartortitsinerlu pillugu na lu naarusiaq suliarisarpaat. Nalunaarusiaq ukiut mar luk - kaar lugit suliarineqartarpoq. Dansk forskningspolitik Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) udarbejder rapporter om arktisk forskning. Se nærmere om udvalget på adressen: www. - fi. dk/ raad-og-udvalg/koordinations udval get -forforskning.1.6 Dansk-grønlandsk forskningssamarbejde Ønsket om et mere ligeværdigt forskningssamarbejde mellem Grønland og Danmark førte i 1998 til nedsættelse af udvalget vedrørende dansk-grønlandsk forskningssamarbejde. Se nærmere herom på adressen: - nanoq.gl/emner/landsstyre/departementer/depa rtement_for_kultur/forskning/forskning/forsknin gspolitik/dansk-groenlandsk_ forsknings sam ar - bej de.aspx.1.7 Internationalt forskningssamarbejde Gennem de senere år er den internationale interesse for forskning i Arktis øget. Det drejer sig især om områderne miljø og klima, naturressourcer, samfundsudvikling og geopolitik. Blandt de lande, der har udvist interesse for forskning i Arktis, kan foruden Danmark nævnes Norge, Sverige, Finland, Rusland, England, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Japan, Canada og USA. Flere af disse lande har oprettet polarforskningscentre eller forskningsinstitutter i Grønland. Samtidig er der dannet en lang række internationale netværk, organisationer og kommissioner, der beskæftiger sig med det arktiske område. Se nærmere om disse på adressen: nter/departement_for_kultur/forskning/forsknin g/forskningspolitik/inter natio nalt_ forsk nings - sam arbejde.aspx.1.8 Grønlandsrelateret forskning Dansk Center for Forskningsanalyse udarbejder i samarbejde med Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke en rapport om grønlandsrelateret forskning og udvikling. Rap - porten udarbejdes hvert andet år. Se nærmere herom på adressen: - au. dk/ forsk ning/ UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 297

4 Titartagaq.1 Ilisimatuut kalaallit nunaannut tunngasunik suliaqartut Amerlassusaat / Antal Figur.1 Forskere beskæftiget med grønlandske emner Kalaallit Nunaat / Grønland Danmarki/Danmark Najoqqutaq: Qallunaat ilisimatuutut paasiniaaqqissaarnertigut sullissiviat Titartagaq.2 Ukiumoortumik Kalaallit Nunaannut tunngassutilinnik ilisimatuutut misissuinerisa naatsorsornerat Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse Figur.2. Årsværk til grønlandsrelateret forskning 300 Amerlassusaat / Antal Kalaallit Nunaat / Grønland Danmarki/Danmark Najoqqutaq: Qallunaat ilisimatuutut paasiniaaqqissaarnertigut sullissiviat Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse 298 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

5 Titartagaq.3 FoU-mut aningaasartuutit Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartunik ilisimatusarnerupput Figur.3 FoU-udgifter til grønlandsrelateret forskning Mio kr. Kalaallit suliffeqarfii / Grønlandske institutioner Kalaallit Nunaanni qallunaat suliffeqarfii / Danske institutioner i Grønland Danmarkimi qallunaat suliffeqarfii / Danske institutioner i Danmark Najoqqutaq: Qallunaat ilisimatuutut paasiniaaqqissaarnertigut sullissiviat.1.9 Nunat tamalaat Issittumut ukiorititaat Nunat tamalaat Issittumut ukiorititaat tassaavoq issittup eq - qaa ni nunani taakkulu pillugit ilisimatusarnerit assigiinngitsut nukittorsarnissaat siunertaralugu nunat tamalaat ilisimatu sar - nermut siunnersuisoqatigiivisa (ICSU) nunani tamalaani sulini - utissatut aalajangiinerat. Inerneri pillugit, adressemi sukumiinerusumik takuuk: Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse.1.9 Det Internationale Polarår Det Internationale Polarår (IPY) er et internationalt initiativ, som blev gennemført af det internationale videnskabsråd (ICSU) med henblik på at styrke tværfaglig forskning i og om klodens polare egne. Se nærmere om resultaterne, på adressen: ATAQATIGIISSAARINEQ, ILISIMATUSARNERMUT TA- PIISSUTIT PAASISSUTISSIISARNERLU Kalaallit Nunaanni ilisimatusarneq pillugu ataqatigiissaarineq paa sissutissiisarnerlu qitiusumik suliassaqarfiuvoq, 2009 aallartinnera tikillugu Dansk Polarcenterimit isumagineqarsimasoq. Dansk Polarcenterip suliai maanna Forsknings- og In no - vationsstyrelsip suliaanut ilaalluinnalersimapput. Aqutsisoqarfik taanna pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Kalaallit Nunaanni ilisimatuutut misissuinermut Kommissioni Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) Kalaallit Nunaanni ilisimatusanermi 1878-miilli qitiusumik inissisimaffeqalerpoq. Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grøn - land (KVUG) danskit ilisimatusarnermut ministerianut kalaallillu ilisimatusarnermut naalakkersuisunut ilaasortaanut danskit kalaallillu ilisimatusarnerat pillugu siunnersuisartuuvoq. Kommissionip nunani issittuni ilisimatusarnermi danskit kalaallillu ataatsimut periusissanik suliaqarneq akisussaaffigaa. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.2 KOORDINERING, FORSKNINGSSTØTTE OG INFORMATION Koordination af og information om grønlandsforskning er en central funktion, der indtil primo 2009 blev varetaget af Dansk Polarcenter. Dansk Polarcenters aktiviteter er nu blevet integreret i Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Se nærmere om denne styrelse på adressen: Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland Kommissionen for Videnskabelige Under sø - gelser i Grønland (KVUG) har siden 1878 indtaget en central rolle for forskningen i Grønland. Kommissionen for Videnskabelige Under - søgelser i Grønland (KVUG) er rådgivende organ for den danske forskningsminister og det grønlandske landsstyremedlem for forskning vedrørende dansk-grønlandsk forskningssamarbejde. Kommissionen har ansvar for udarbejdelse af fælles dansk-grønlandske strategier inden for 299

6 www. fi. dk/raad-og-udvalg/kommissionen-for-videnskabelige-undersoegelser-i-groenland polarforskningen. Se nærmere herom på adres sen: www. fi. dk/ - raad-og-udvalg/ kom mis sionen-for-videnskabelige-undersoegelser-i-groenland.3 INUNNUT INUIAQATIGIINNULLU TUNNGASUNIK ILI- SIMATUSARNEQ Kalaallit Nunaanni inunnut inuiaqatigiinnullu tunngasunik ilisimatusarneq Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu ilisimatusarfinni arlalinni ingerlanneqarpoq. Kalaallit Nunaanni inunnut inuiaqatigiinnullu tunngasunik ilisimatusarneq pingaartumik Ilisimatusarfimmi ingerlanneqarpoq. Taassuma saniatigut Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik (MIPI), Nunatta Katersugaasivia Allagaa te qar - fialu kiisalu Groenlandica ilisimatusarnermik ingerlataqarput..3.1 Ilisimatusarfik Ilinniarfiit qulingiluat Ilisimatusarfimmiipput: Ingerlatsinermik Institutsi, Oqaasilerinermik, Atuakkialerinermik Tusagas siuu tile ri ner - mil lu Ilisimatusarfik, Inuiaat Piorsarsimassusaasalu Oqa luttuarisaanerannik Ili si - ma tusarfik, Upperisarsiornermi Ilisimatusarfik, Peqqissaanermik Ilisimatusarfik, Isuma gin nin nermi siunnersortinngorniarfimmik Institutsi, Ilinniarfissuaq - Ilinniartitsisunngorniarfik, Inerisaavik - Ilinniaatsinut Institutsi kiisalu Tusagassiornermi Institutsi. Adresse sukumiinerusumik takuuk: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Naatsorsueqqissaartarfik misissuinerit imissutigineqartut ilisimatusarnermullu peqataanerit suliarisarpai. Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Meeqqat inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik (MIPI) meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik ingerlatitseqqiisartuuvoq. MIPI pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: www. - mi pi.gl.3.4 Groenlandica Groenlandica Nunatta Atuagaateqarfiata ataani nuna tamakkerlugu atuagaateqarfiuvoq atuagaatinullu ilisimatusarfiulluni. Adresse sukumiinerusumik takuuk: HUMANISTISK OG SAMFUNDSVIDEN- SKABELIG FORSKNING Humanistisk og samfundsvidenskabelig forsk - ning i emner med tilknytning til Grønland foregår både i Grønland og i en række forskningsmiljøer i Danmark. I Grønland udføres humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning primært på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik. Derudover er der forskningsmæssige aktiviteter i Videnscenter om Børn og Unge (MIPI), Grønlands National mu - seum og Arkiv/Nunatta Katersugaasivia Alla gaa - te qarfialu samt i Groenlandica..3.1 Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) Universitetet har ni institutter: Institut for Administration, Institut for Sprog, Litteratur & Medier, Institut for Kultur- og Samfundshistorie, Institut for Teologi, Institut for Sygepleje og Sund hedsforskning, Institut for Sociale An lig gen der, Institut for Læreruddannelsen (Ilin niar fissuaq), Institut for Ud dan nel ses videnskab (Ine ri - saavik) samt Institut for Journalistik, Tusa gas siornermik Ilin niarfik. Se nærmere på adressen: tusarf ik.gl/.3.2 Grønlands Statistik (Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik) Grønlands Statistik udarbejder rekvirerede un - dersøgelser, påtager sig serviceopgaver og kan deltage i forskningsprojekter. Se nærmere her om på adressen: Videnscenter om Børn og Unge (Meeq qat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik) Videnscenter om Børn og Unge (MIPI) indsamler, skaber og formidler viden om børn og unge. Se mere om MIPI på adressen: Groenlandica Groenlandica er et national- og forskningsbibliotek under Grønlands Landsbibliotek. Se nærmere på adressen: landi - ca. gl/ 300 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

7 .3.5 Inerisaavik Inerisaaviup suliassaraa Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiini atuartitsinerup ilisimatusarfiginissaa ineriartortinnissaalu. www. inerisaavik.gl/.3.6 Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu kulturikkut oqa luttuarisaanermik ilisimatusarneq ingerlataraa. Kalaallit Nu naata oqaluttuarisaanera piffissaq tamaat pisukkaarlugu apeqqutigineqartartut itsarnitsanik ilisimatusarnermi aallaavigineqarpoq. Inuiaqatigiilerinermut kulturimullu tunngasumik misissuinermi kalaallit atisatoqaat kulturilu aallaavigineqarput, oqaluttuarisaanermullu tunngasut nunasiaateqarnermut sammitinneqarlutik. Taassuma saniatigut National mu se - umi kulturikkut oqaluttuarisaanermut eqqissisimatitsinermullu tunngasunut tamanut akisussaasuuvoq aatsitassarsiorfinnullu nukissiorfinnullu arlalinnut siunnersuisartuulluni. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu pillugit adressemi sukumiinerusumik takuuk: Inunnut inuiaqatigiinnullu tunngasunik ilisimatusarneq Ilisimatusarfiit arlallit Kalaallit Nunaanni pissutsinik ilisimatusarnermik ingerlataqarput. Ilisimatusarfigineqartut pingaaruteqarnerit tassaapput: The International Work Group on Indigenous Affairs nunap inoqqaavi pillugit ilisimatusartoq ilaatigut nunanut issittumiittunut tunngassuteqartunik. Tamanna pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Retsvidenskabeligt Institut Københavnip Universitet i a niit - toq, pingaarnerutinneqarluni naalagaaffeqatigiinnermi naalagaaffiup innuttaasullu pisinnaatitaaffiinut tunngasut inuiaqatigiinnilu eqqartuussisoqarneq. Tamanna pillugu adres semi sukumiinerusumik takuuk: Aalborg Universitet-ip inuiaqatigiilerinermi nunarput pillugu kiisalu nunap aningaasarsiornerullu pilersaarusiorneqarnera samminerullugit ilisimatusarneq ingerlanneqarpoq. Adresse sukumiinerusumik takuuk: Inuit kulturiannik ilisimatusarfik aamma Issittumi ilisimatusarneq Inuit kulturiannik Ilisimatusarfimmi aamma Arktiske Studier ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Kø ben - hav nip Universitetianut atasumi oqaatsinut, kultureqarnermut inuiaqatigiinnullu tunngasunik ilisimatusarnernut tun - ngasut ilinniartitsissutigineqarput ilisimatusarfigineqarlutillu. Nu nat sumiiffii tunngavigalugit ilisimatusarnerit Kalaallit Nunaanni, Canadami, Alaskami Sibeeriamilu inuit najugaannut sammisitaanerupput, Kalaallilli Nunaat pingaarnerutillugu. Kalaallit oqaasii allanertat oqaasiisut ilinniartitsissutigineqartarput. Adresse sukumiinerusumik takuuk: Institut for Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik) Institut for Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik) har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske folkeskole. Se nærmere herom på adressen: ri - saavik.gl/.3.6 Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu) Grønlands Nationalmuseum og Arkiv driver kulturhistorisk forskning. Den arkæologiske forsk - ning tager udgangspunkt i problemstillinger inden for alle perioder af Grønlands forhistorie. Den etnologiske indsats har fokus på traditionelle grønlandske dragter og forskellige aspekter af den immaterielle kultur, mens den historiske forskning beskæftiger sig med kolonitiden. Nationalmuseet er ansvarlig for hele det kulturhistoriske fredningsarbejde og yder rådgivning og konsulentbistand overfor en række råstof- og ernergivirksomheder. Se mere om Grønlands Nationalmuseum og Arkiv på adressen: html/ nka. - html.3.7 Humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning En række forskningsmiljøer driver forskning i grønlandske forhold. De vigtigste forskningsfelter er: The International Work Group on Indigenous Affairs forsker i oprindelige folk bl.a. med relation til det cirkumpolare område. Se nærmere herom på adressen: Retsvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet med fokus på det stats- og folkeretslige forhold i rigsfællesskabet og inden for retssociologi. Se nærmere herom på adressen: Aalborg Universitet med fokus på generel samfundsvidenskabelig forskning om Grøn - land samt fysisk og økonomisk planlægning. Sen nærmere på adressen: Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet udfører undervisnings- og forskningsvirksomhed i forhold til sproglige, kulturelle og samfundsvidenskabelige emner. Geografisk er forskningen koncentreret om inuit-områderne i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien, med hovedvægten på Grønland. Der undervises i grønlandsk som fremmedsprog. Se nærmere på adressen: UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 301

8 .3.9 Center for Grønlandsforskning Kalaallit Nunaanni Qitiusumik ilisimatusarfik (SILA) Dan marki - mi Nationalmuseumip ataaniittoq 1999-mi pilersinneqarpoq. Avannaarsuani Atlantikullu avannaatungaani itsarnisarsiornermut oqaluttuarisaanermullu ilisimatusarnikkut qitiuvoq. Qitiusumik ilisimatusarfiup Nunatta Katersugaasivia Alla gaa - te qarfialu qanimut suleqatigai. Center for Grønlandsforskning Center for Grønlandsforskning (SILA) under Nationalmuseet i Danmark blev etableret i Det er et forskningscenter for arktisk og nordatlantisk arkæologi og historie. Centret har et nært samarbejde med Grønlands Natio nal mu se - um og Arkiv. Se nærmere herom på adressen: - mus. dk/sw16382.asp.4 PEQQISSAANERMIK ILISIMATUSARNEQ Kalaallit Nunaanni peqqinneq pillugu ilisimatusarneq annertuvoq, kisianni ilisimatusartut amerlanertigut Danmarki meer - suusarput nunanillu allaninngaanneersuusarlutik. Taa maat tu - mik ilisimatusarnermi angusat Kalaallit Nunaanni innuttaasunit iluaqutigineqarnissaasa qulakkeernissaat pingaaruteqarpoq. Nunatsinnilu peqqissaasut ilisimatusartullu misilittagari - ne qalersunik avitseqatigineqartariaqarput..4.1 Kalaallit Nunaanni Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Tamanna tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni Peq qis saa nermik Ilisimatusarfik pilersinneqarpoq. Ilisimatusarfik maannamut Nuumi Peqqissaanermik Ilinniarfimmiippoq. _Institut_for_Sundhedsforskning.aspx Dronning Ingridip Napparsimmavissuani Nuummiilu Na kor - siartarfimmi sinerissamilu peqqissaaveqarfinni arlalinni nakorsat ilisimatusarnermik suliniutit arlallit aallartissimavaat nu - nat sinnilu nunanilu allani ilisimatusarnerit arlaqartut peqataaffigalugit. Peqqinnissamut tunngasunik ilisimatusarnerit amerlanerit nunat tamalaat ilisimatusarnikkut attaveqaqati - giin nerini ilisimatusarnermi suliniutinut ilaapput. Sinerissami peqqinnissaqarfimmi sulisut namminneq peqqissaaveqarfimminni napparsimavimminnilu ilisimatusarnerni peqataasarput. Ilisimatusarnerit tamakku najukkami, nuna tamakkerlugu nunallu tamalaanit peqataaffigineqartarput. Ukiuni ki - ngul lerni peqqissaasut ernisussiortullu ilisimatusarneq tun - nga vigalugu ilinniartitaanerit ilisimatusarnerillu aallartissimavaat, pingaartillugu innuttaasut peqqissuunerat..4.2 Kalaallit Nunaanni Peqqinnissakkut ilisimatusarnermut Siunnersuisoqatigiit Peqqinnissamut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisup mi novembarimi Kalaallit Nunaanni Peqqinnissakkut Ilisi ma - tuus sutsimi Ilisimatusarnermut Siunnersuisoqatigiit pilersippai Naalakkersuisunut ilaasortamut siunnersuisartuusussat, Ka - laal lit Nunaanni peqqinnissamut ilisimatusarneq pillugu oqallittoqalernissaanut kaammattuisartussat kiisalu suliassaqarfinni suliniuteqarnissamut toqqaasartussat. elige%20forskningsr%c3%a5d.aspx.4 SUNDHEDSVIDENSKABELIG FORSKNING Der gennemføres meget forskning i sundhed i Grønland, men ofte er det forskere fra Danmark og udlandet, der står for forskningen. Derfor er det vigtigt at sikre, at resultaterne af forskningen også kommer Grønlands egne borgere til gode, og at de erfaringer, der indhentes, deles med sundhedspersonale og forskere her i landet..4.1 Grønlands Institut for Sundhedsforskning På denne baggrund er Grønlands Institut for Sundhedsforskning etableret. Instituttet har indtil videre sekretariat på Peqqissaanermik Ilin ni ar - fik (Center for Sundhedsuddannelser) i Nuuk. Se nærmere herom på adressen: www. peq - qik. gl/forskning/ Forsknings insti tu tio ner/ Gro en - lands_institut_for_sundhedsforskning.aspx Lægerne på Dronning Ingrids Hospital og Lægeklinikken i Nuuk og flere af kystens sundhedscentre har igangsat og deltager i en række forskningsprojekter både nationalt og internationalt. De fleste sundhedsvidenskabelige forsk - ningsprojekter indgår i internationale forsk - nings netværk. Sundhedspersonalet langs kysten har deltaget i forskningsprojekter på egne sundhedscentre og hospitaler. Disse projekter har haft både lokal, nationalt og international deltagelse. I de senere år har sygeplejersker og jordemødre opstartet forskningsuddannelser og forskningsprojekter, specielt inden for public health (offentlig sundhed)..4.2 Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Landsstyremedlemmet for Sundhed og Forsk - ning oprettede i november 1996 Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, hvis opgave det er at rådgive landsstyremedlemmet, tilskynde til debat om sundhedsforskning i Grønland samt udpege indsatsområder. Se nærmere herom på adressen: www. peq - qik.gl/raad_og_naevn/det%20sundhedsvidens kabelige%20forskningsr%c3%a5d.aspx 302 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

9 .4.3 Nunatsinni nakorsaaneqarfik Nunatsinni nakorsaaneqarfiup suliassaraa nunami maani peq qissutsip nakkutilliivigineqarnissaa. Tamanna pisassaaq nappaatinik tunillaassortunik, kræftimik, inunngortut toqusullu allattorneqarfiini il.il. nalunaarsuinikkut. Nalunaar sui - nerit peqqinnissakkut ilisimatusarnermi pingaaruteqarput..5.4 Grønlandsmedicinsk Selskab Grønlandsmedicinsk Selskab tassaavoq ilisimatuussutsikkut ingerlatseqatigiiffik Dansk Medicinsk Selskabip ataaniittoq. Inger latseqatigiiffiup ilaasortai nakorsat saniatigut tassaapput Kalaallit Nunaanni issittumilu nunap immikkoortuini allani peq qinnissakkut ilisimatusarnermik peqataasut soqutiginnittullu. Grønlandsmedicinsk Selskab pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Nuna Med Nuna Med ilisimatuut Kalaallit Nunaanni nakorsaatinik suliaqartut ataatsimeeqatigiittarfigaat. Ataatsimeersuarneq, Nuummi ukiut marluk allortarlugit ingerlanneqartarpoq, Grønlands Lægekredsforening, Kalaallit Nunaanni Peq qis saa - sut Pe qa ti giiffiannit Grønlandsmedicinsk Selskabimillu pilersaarusiorneqarlunilu ingerlanneqartartoq. Nuna Med-mi ataatsimeersuarnissaq tulliani Nuummi 2010-mi ingerlanneqartussatut pilersaarutigineqarpoq..4.6 Peqqissutsimik ilisimatusarneq Statens Institut for Folkesundhed (SIF) aammalu Statens Serum Institut (SSI) Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfik qanimut suleqatigaat. Adressit sukumiinerusumik takukkit: og Landslægeembedet Landslægeembedet overvåger sundhedstilstanden i landet. Det sker gennem registrering af infektionssygdomme, kræft, fødsels- og dødsregistre med mere. Registrene er væsentlige i den sundhedsvidenskabelige forskning..4.4 Grønlandsmedicinsk Selskab Grønlandsmedicinsk Selskab er et videnskabeligt selskab under Dansk Medicinsk Selskab. Selskabets medlemmer er, foruden læger, aktive og/eller interesserede i sundhedsfaglig forskning i Grønland og andre arktiske regioner. Se nærmere om Grønlandsmedicinsk Selskab på adressen: lokalafde lin gen. - htm.4.5 Nuna Med Nuna Med er en konference for forskere be - skæf tiget med grønlandsmedicin. Kon fe rencen, der afholdes hvert tredje år i Nuuk, planlægges og afvikles af Grønlands Lægekredsforening, Grønlands Sygeplejerskeorganisation og Grøn - lands medicinsk Selskab. Næste Nuna Med Konference i Nuuk er planlagt til Sundhedsvidenskabelig forskning Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Statens Serum Institut (SSI) har et tæt samarbejde med det grønlandske sundhedsvæsen. Se nærmere på adresserne: - sund hed.dk/ og PISUUSSUTIT, AVATANGIISIT TEKNIKILU PILLUGIT ILI- SIMATUSARNEQ.5.1 Pinngortitaleriffik Pinngortitaleriffik Namminersorlutik Oqartussat pinngortitamik ilisimatusarnernik ingerlataannut eqiteruffiuvoq. Pin - ngor titaleriffik Nuummiippoq 1995-milu pilersinneqarluni. Kalaallit Nunaanni eqqaanilu pisuussutinik uumassusilinnik nungukkiartuutaanngitsumik atuinermut ilisimatuussutsikkut tunngavissiinissamut, avatangiisit uumasullu assigiinngisitaartut amerlassusiinik qulakkeerinninnissamut, Nammi ner - sorlutik Oqartussanut siunnersuinermi minnerunngitsumillu ilisimatusarnermi angusanik tamanut saqqummiussisarnissaq Pinngortitaleriffiup siunertaraa. Pinngortitaleriffik suliassallu pillugit adressemi sukumiinerusumik takuuk: Qallunaat Nunaanni Kalaallit Nunaannilu Ujarassiuut Misissuisoqarfiat (GEUS) GEUS ip ilisimatusarfigai ujarassiornermi misissuinerit, ilisimatusarneq, siunnersuineq ujarassiornermi sumiiffilersuinerit - pingaartumik Danmarkimut Kalaallit Nunaannullu tunngatil- UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK.5 FORSKNING VEDRØRENDE RESSOUR- CER, MILJØ OG TEKNIK.5.1 Grønlands Naturinstitut (Pinngortitaleriffik) Grønlands Naturinstitut er Grønlands Selvstyres center for naturforskning. Instituttet ligger i Nuuk og blev oprettet i Naturinstituttets formål er at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, at sikre miljøet og den biologiske mangfoldighed, at yde rådgivning til Grønlands Selvstyre og ikke mindst at offentliggøre resultaterne af forsk - ningen. Se nærmere om naturinstituttet og aktiviteterne på adressen: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) GEUS arbejdsfelt - geovidenskabelige undersøgelser, forskning, rådgivning og geologisk kortlægning - er primært knyttet til Danmark og 303

10 lugu GEUS danskit Klima- og Energiministeriaani ilisimatusarfiuvoq siunnersuisarfiullunilu. GEUS p sulinera atuagassiallu adressemi nassaarineqarsinnaapput: Danmarkimi Avatangiisinik Misissuisoqarfik Danmarkimi Avatangiisinik Misissuisoqarfiup (DMU) suliassaasa pingaarnersaraat Kalaallit Nunaanni uuliaqarneranik aatsitassaqarneranillu misissueqqissaarnermut taamatuttaaq Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiornermut atatillugu misissuisarnissaq nalilersuisarnissarlu. Suliassat suliarineqartarput Aat sitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup suliassanik ta - makkuninnga oqartussaasutut suliaqarneranut tapertaatillugit. DMU pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: www. - dmu. dk/.5.4 Kalaallit Nunaanni Misissueqqaarnerit - Asiaq Misissueqqaarnerit (ASIAQ) Kalaallit Nunaanni avatangiisit uumassuseqanngitsut pillugit paasissutissanik katersuisarpoq. ASIAQ-p nunap uuttorneqarnera aamma ujarassiornermi tekniki, imermik ilisimatusarneq, silap pissusia misissuinerlu ingerlatsinermi suliassat nalinginnaasut suliarisarpai. Ilaatigut suliniutini maannakkut ingerlanneqartuni assigiinngitsuni peqataanikkut. Asiaq pillugu adressemi sukumiinerusumik takuuk: Center for Arktisk Teknologi Center for Arktisk Teknologi Kalaallit Nunaata Danmarkillu suleqatigiinnerisigut pilersinneqarpoq, Kalaallit Nunaanni sumiiffinni inoqarfiusuni teknikkikkut ilisimatuussutsikkullu ilisimatusarnerup nukittorsarneqarnissaa siunertaralugu. Center for Arktisk teknologiip pingaarnertut sammisarai sanaartorneq, avatangiisit, aatsitassat nukissiuuteqarnermullu tunngassuteqartut, ilaatigut ilisimatusarnermut tunngatillugu. Adresse sukumiinerusumik takuuk: Grønland. GEUS er en forsknings- og rådgiv - nings institution i det danske Klima- og Ener gi - mi nisterium. Yderligere oplysninger om GEUS arbejde og publikationer kan findes på adressen: www. - geus. dk.5.3 Danmarks Miljøundersøgelser En væsentlig aktivitet i Danmarks Miljø un der sø - gelser (DMU) er at udføre undersøgelser og foretage vurderinger af de miljømæssige forhold i forbindelse med efterforskning og udnyttelse af olie og mineraler i Grønland. Arbejdet ud fø - res som bistand til Råstof di rek toratets myndighedsbehandling af råstofaktiviteterne. Se mere om DMU på adressen: Grønlands Forundersøgelser - Asiaq Grønlands Forundersøgelser, Asiaq, indsamler data om Grønlands fysiske omgivelser. Det sker dels ved løsning af almindelige driftsopgaver inden for hydrologi, klima, geoteknik, landmåling og kortlægning, dels ved deltagelse i diverse aktuelle projekter. Se nærmere om Asiaq på adressen: www. asi - aq.gl/.5.5 Center for Arktisk Teknologi Center for Arktisk Teknologi er oprettet i et samarbejde mellem Grønland og Danmark for at styrke den teknisk/videnskabelige forskning i den beboede del af Grønland. Center for Arktisk teknologi fokuserer på byg geri, miljø, råstoffer og energiforhold som hovedemner, bl.a. forskningsmæssigt. Se nærmere på adressen: cen ter. - gl/ 304 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK