Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer til overvågning og kontrol med Salmonella i den animalske produktion fra jord til bord og regnes internationalt blandt de førende på området. Alligevel havde Danmark i 2008 det største antal registrerede tilfælde af Salmonella infektioner hos mennesker i mange år. Mere end danskere med salmonellainfektion blev registreret i 2008, og heraf var over tilfælde forårsaget af Salmonella Typhimurium. I 2007 var der til sammenligning godt salmonellatilfælde, og heraf kun godt 340 med Salmonella Typhimurium. Et stort, isoleret udbrud med Salmonella Typhimurium U292 udgør noget af, men langt fra hele, forklaringen. Der kan rejses tvivl om, hvorvidt de danske systemer til overvågning, reduktion og kontrol med salmonella er tilstrækkelige robuste eller målrettede. Det gælder såvel de eksisterende systemer, som de nye handlingsplaner, der er på vej, f.eks. på svineområdet. Baggrund Det danske udbrud af Salmonella Typhimurium U292 er endnu uopklaret. Udbruddet forklarer desuden ikke hele stigningen i Salmonellasmittede mennesker fra 2007 til Årsagerne til den generelle stigning er ligesom for U292 endnu ukendte. De aktuelle, faglige forhold for Salmonella hos mennesker, dyr og produkter er beskrevet i vedlagte Bilag. Løsning Allerede ved starten af opklaringsarbejdet for U292-udbruddet i 2008 besluttedes at gennemføre en evaluering, når kilderne til udbruddet var identificeret og bragt under kontrol. Imidlertid er udbruddet endnu uopklaret, og fortsætter, om end med betydeligt mindre intensitet. Selv om kilderne til U292 ikke er opsporet, bør der derfor foretages en evaluering af såvel den faglige som den organisatoriske indsats i Den centrale udbrudsgruppe, som forestår arbejdet. Denne evaluering, som er beskrevet andetsteds, forholder sig alene til de detaljerede forhold om U292, dvs. nedefra og op. Den generelle stigning i Salmonellasmitte hos mennesker fra 2007 til 2008 (ud over U292) betyder i tillæg, at der også er behov for at give de danske systemer et generelt kritisk eftersyn. Det kritiske eftersyn indebærer, at der i tillæg til U292-evalueringen skal etableres en proces, der vurderer samtlige danske salmonellaforanstaltninger oppefra og ned. Det kritiske eftersyn skal således bidrage med svar på spørgsmål som: Er stigningen i registrerede sygdomstilfælde hos mennesker overhovedet reel? Er der f.eks. tale om et ændret mønster for registrering af tilfælde hos mennesker?

2 Er det reelle billede, at vi i 2008 haft flere salmonellaudbrud, og at udbruddene været større end tidligere år? Hvilke sektorer, virksomhedstyper, produkter og processer bør prioriteres overvågnings- og kontrolmæssigt for at få mest effekt på fødevaresikkerheden? I de forskellige eksisterende handlingsplaner - overvåger vi de rigtige steder i jord-til-bord kontinuet, og på den mest hensigtsmæssige måde? Giver overvågningen mulighed for handling, eller er vore metoder for retrospektive? Er sporbarhed et emne der bør inddrages mere i handlingsplanerne? Betjener vi os af de relevante metoder, og har vi den rigtige arbejdsdeling mellem primærsektoren og slagtnings- og forarbejdningssektoren når det gælder reduktion og kontrol? Er der relevant ny viden, vi ikke har taget i brug effektivt? Det kritiske eftersyn skal resultere i anbefalinger om nødvendige overordnede justeringer i den samlede danske strategi mod Salmonella, hvis dette skønnes relevant. Anbefalingerne fremlægges til faglig og politisk drøftelse, og bør resultere i, at der efterfølgende sker justeringer i eksisterende eller planlagte overvågnings- og handlingsplaner, eller eventuelt etableres helt nye. Sådanne justeringer i overvågnings- og handlingsplaner skal detaljeres i samarbejde mellem de relevante aktører fra erhverv, forskning og myndigheder. Målet er at sikre optimering af fødevaresikkerheden uden at sætte erhvervets samlede konkurrenceevne over styr. Videre proces Evalueringen foreslås gennemført i første halvdel af 2009 med følgende indhold og tidsplan: Der nedsættes i marts et Evalueringsudvalg 1, der som første opgave fastsætter indhold, dagsorden og deltagere til en Workshop om sagen. Evalueringsudvalget afholder i maj den nævnte Workshop med deltagelse (foruden repræsentanter fra Evalueringsudvalget) af erhvervet bredt samt relevante eksperter fra ind- og udland. Der sker en drøftelse af de ovenstående spørgsmål, og udformes et antal foreløbige konklusioner. På basis af workshoppen udformer Evalueringsudvalget en liste over et begrænset antal Evalueringstemaer, der vil blive nøjere belyst. Der nedsættes hurtigtarbejdende undergrupper for hver af Evalueringstemaerne, som på basis af 1-2 møder og inden 1. juli 2009 fremlægger Anbefalinger for hvert tema. Umiddelbart efter sommerferien fremlægger Evalueringsudvalget sin samlede rapport. Fra august/september 2009 kan arbejdet med eventuelle justeringer af handlingsplaner m.v. påbegyndes. 1 Fødevarestyrelsen (Veterinærdirektøren) som koordinator, foruden Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, DTU- Fødevareinstituttet og Landbrugsraadet. 2

3 Bilag: Faglig baggrund for evaluering af de danske systemer til overvågning og kontrol med Salmonella Salmonellainfektioner hos mennesker Salmonella forekommer i mange varianter. I statistikkerne for sygdom hos mennesker deles i tre grupper: Salmonella Enteritidis, der typisk relateres til æg og ægprodukter; Salmonella Typhimurium, der anses for typisk at høre til dyr og animalske produkter; og andre salmonellatyper, der kan stamme mange steder fra. For alle tre kategorier oplevede Danmark en stigning i 2008 i antal registrerede tilfælde hos mennesker: Antal 2007 Antal 2008 Pct. stigning Salmonella Enteritidis ,2 Salmonella Typhimurium ,3 Andre salmonellatyper ,8 Totalt ,1 Tabel 1. Udvikling i antal registrerede tilfælde af Salmonella hos danskere. Dermed blev Salmonella den mest hyppige fødevarebårne infektion Danmark i Den næsthyppigste var Campylobacter med registrerede tilfælde i Den største stigning ses for Salmonella Typhimurium. Her var der i 2008 tale om ét stort, og flere andre mindre udbrud forårsaget af typer, der forekom sjældent eller slet ikke i Det store udbrud var forårsaget af U292 med ca tilfælde mod ingen i Andre udbrud i 2008 af Salmonella Typhimurium typer, der forekom sjældent i 2007, inkluderer DT135 med 114, U288 med 77, samt DT3 med 60 tilfælde. En type benævnt DT120 som blev hyppigt registeret i 2007 med 85 tilfælde steg også i 2008 til 121 tilfælde. Siden foråret 2008 har Den centrale udbrudsgruppe med eksperter fra DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen været yderst aktive i opklaringsarbejdet for at finde kilden eller kilderne til U292-udbruddet. Til dato har de mange, og meget forskelligartede undersøgelser ikke givet et konklusivt resultat. Der hældes til svinekødsprodukter som mulig årsag, men kilderne har ikke kunnet dokumenteres med sikkerhed. Som beskrevet andetsteds gennemføres der en såvel faglig som organisatorisk evaluering af opklaringsarbejdet om dette specifikke udbrud. Salmonella hos danske dyr og i danske animalske produkter I Danmark er der handlingsplaner til bekæmpelse af Salmonella i æg, fjerkrækød, oksekød og svinekød. I æg og fjerkræ er situationen så gunstig, at Danmark i 2007 indsendte to ansøgninger om særstatus i lighed med Sverige og Finland. I forlængelse af ansøgningerne er der i 2008 gennemført en række opstramninger, og Danmark vurderes til teknisk at kunne efterleve EU s krav til særstatus (under 2 3

4 pct. salmonella i alle led). Der er ikke nye informationer, der tyder på, at udviklingen på fjerkræområdet ikke er under kontrol. I den danske svineproduktion har der været handlingsplaner i besætninger og på slagterier i over 10 år. Overordnet set har handlingsplanerne betydet en markant lavere forekomst af Salmonella i det ferske svinekød. Helt nye informationer tyder dog på, at den primære svineproduktion over en længere årrække på ca. 10 år har haft en negativ udvikling i hyppigheden af Salmonella, målt på andelen af Salmonella-smittede besætninger. Hen over 2008 undersøgte Fødevarestyrelsen tilstedeværelsen af Salmonella i ca. 100 avls- og opformeringsbesætninger, samt i ca. 200 sobesætninger 2. De foreløbige resultater viser en Salmonellaforekomst på ca. 40%, fordelt på ca. 38% smittede avls- og opformeringsbesætninger og ca. 44% positive sobesætninger. Salmonella Derby og Salmonella Typhimurium var nogenlunde lige hyppige, med en lille overvægt af Salmonella Derby. For 10 år siden i gennemførtes en tilsvarende screening af samtlige avls- og opformeringsbesætninger og ca. 300 sobesætninger. Forekomsten da var henholdsvist 12% og 17%. Her var Salmonella Typhimurium den hyppigste type. Der er forskelle i designet af undersøgelserne i 1998 og i 2008, men der kan dog ikke være tvivl om, at der er sket en stigning af Salmonella på besætningsniveau siden I dansk produceret oksekød var salmonellahyppigheden i 2008 lav. Her findes der en frivillig handlingsplan, som for tiden overvejes indført via lovgivning Kommentar Konsumægsproduktion Salmonellasmittede hønseflokke (Pct.) 5/510 (1%) 5/497 (0,8%) 2008-tallene er endnu foreløbige Slagtekyllinger - salmonellainficerede flokke 3 (Pct.) 65/3791 (1,7%) 60/3505 (1,7%) Avlssvin Andelen af avls- og opformeringsbesætninger der efter blodprøve har høje reaktioner 4 Avlssvin besætninger, hvor der er fundet Salmonella 12,5% 12,6% - 38% EU baseline undersøgelse 2008 Svinekød - slagteriernes ferskkødsovervågning, 1,1% 1,2% Data for 2008 er endnu foreløbige estimeret pct. kontaminerede 5 Oksekød slagteriernes ferskkødsovervågning, estimeret pct. kontaminerede 0,5% 0,2% Tabel 2. Udvikling i salmonella i danske husdyrhold og animalske produkter 2 Undersøgelsen er en del af en EU-baselineundersøgelse, som blev gennemført i alle medlemslande og i Norge. Undersøgelsen ventes endeligt færdiggjort i første kvartal af Resultaterne fra de øvrige EU-lande vil blive offentliggjort af EFSA i en rapport i slutningen af 2010 eller starten af Positive flokke identificeres før slagtning og når ikke frem til dansk konsum uden forudgående varmebehandling. 4 Det såkaldte Salmonella-index er mindst 5,0 5 Hvis resultaterne opgøres i forhold til de enkelte slagterier, er der dog sket en stigning i forekomsten af positive prøver navnlig på store slagterier. 4

5 Som det ses, er der ikke umiddelbart en klar indikation af, at den store stigning i Salmonella og herunder Salmonella Typhimurium hos mennesker fra 2007 til 2008 kan forklares enkelt ved en tilsvarende stigning i salmonellaforekomsten i den danske animalske produktion og animalske produkter. Den viste oversigtstabel kan imidlertid dække over visse periodemæssige udsving. Eksempelvis udviste det ferske svinekød fra slagterier organiseret under Danish Meat Association (andelsslagterierne) et niveau på 1,9 pct. i perioden fra oktober 2007 til marts 2008 men lavere siden. Periodemæssige udsving kan være betydende for risikoen for sygdomstilfælde hos mennesker. De aktuelle udbrudsstammer er i 2008 i flere tilfælde påvist i danske husdyr (svin, fjerkræ og kvæg), på slagterier eller i animalske produkter dog uden at kunne forklare det allerstørste udbrud med U292. Salmonella i importeret kød, og i udlandet I det såkaldte case-by-case kontrolprojekt undersøges dansk og importeret kød for salmonella. De aktuelle udbrudsstammer er ikke påvist i importeret kød. En mindre del af kontrollen er risikobaseret, men alt andet lige, ser det ikke ud til at forekomsten af salmonella i importerede fødevarer er steget. Forekomsten af salmonella i importerede fødevarer er dog generelt set stadig højere end forekomsten i danske fødevarer. Bortset fra enkelte tilfælde er der i udlandet ikke rapporteret om forekomst af U292 smitte humant, uden at patienten har været i Danmark eller spist danskproducerede fødevarer. Udbruddet er således et dansk fænomen. Det danske U292-udbrud er velkendt hos myndigheder og forskere i store dele af EU og øvrige lande med veletableret fødevarekontrol, og der er grund til at antage, at man i flere lande har skærpet opmærksomhed på denne undertype, når der konstateres salmonellasmitte i mennesker. Der er derfor ikke umiddelbart belæg for at kunne tilskrive importeret kød og produkter stigningen i Salmonella Typhimurium, herunder U292-udbruddet. Salmonella i andre fødevarer Salmonellasmitte kan findes i alle slags fødevarer mejeriprodukter, grøntsager herunder salater, foruden konfekture og ikke-animalske pålægsprodukter. I USA tilskrives hovedparten af salmonellasmitte produkter af ikke-animalsk art. Der findes ikke et rutinemæssigt overvågningssystem eller handlingsplaner på disse områder i Danmark 6. Her begrænses indsatsen til tidsafgrænsede undersøgelser af udvalgte produkttyper (Centralt Koordinerede Laboratorieundersøgelser, CKL) og risikobaserede analyser i forbindelse med epidemiologisk opklaringsarbejdet, når der er udbrud af salmonella, hvilket for specialprodukter som f.eks. spirer, har vist sig effektivt. En række ikke-animalske fødevarer er i 2008 undersøgt for salmonella U292 uden fund. 6 Der er imidlertid overvågning og kontrol for salmonella i husdyrenes foder. 5