de n fjerde statsmagt? kommune rne s landsfore ning i dansk politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "de n fjerde statsmagt? kommune rne s landsfore ning i dansk politik"

Transkript

1

2 de n fjerde statsmagt? kommune rne s landsfore ning i dansk politik

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Jens Blom-Hansen DEN FJERDE STATSMAGT? K OMMUNERNES LANDSFORENING I DANSK POLITIK AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Den fjerde statsmagt? Kommunernes Landsforening i dansk politik er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 INDHOLD Forord 7 kapitel 1. Indledning 9 kapitel 2. Hvad er en kommunal interesseorganisation? 13 k l s h i storiske og organ i satoriske udgangspunkt f or i nteres sevaretag e l se 13 kl s opgave r 22 kommunale i nteres seorgan i sat i oner i andre lande 30 sammenfatning 35 kapitel 3. Organiseringen af samspillet med medlemskommunerne: KL s struktur 36 analyse af spille regle rne for samspillet mellem kl og medlem skommunerne 37 konklusion om spille regle rne for samspillet mellem kl og medlemskommune rne 4 9 partipolitik og kl-politik 53 sammenfatning 56 kapitel 4. Er medlemmerne tilfredse med KL? 58 forve ntninger til kommunalpolitike rne s tilfre dshed med kl 6 0 empirisk analyse af kommunalpolitike rne s tilfre dshed med kl 70 konklusion 77 kapitel 5. Samspillet med omgivelserne:teoretiske forventninger og generelle mønstre 79 teoretiske forve ntninger til kl s inte re ssevaretagelse 8 0 de sign af empirisk analyse 9 6 overordnede i ndi katorer på kl s indf lyde lse 10 0 kapitel 6. Interessevaretagelse med et enigt bagland: Børnepasning,undervisning og fastsættelse af bloktilskud 108 børne pasningsgarantien 110 udg iftspre s i folke skole n 126 fastsætte lse af det årlige bloktilskud 146 konklusion

7 kapitel 7. Interessevaretagelse med et splittet bagland: Mellemkommunal udligning,retskredsinddeling og fordeling af flygtninge 165 de n mellemkom munale udligning 167 retskre dsinddelingen 183 f ordel i ng a f f lygtninge 195 konklusion 209 kapitel 8. Den fjerde statsmagt? 213 e r k l den f j e rde stat smag t? 213 hvad betyde r kl s indf ly del se f or det dan ske demokrat i? 2 21 vore s vide n om kl er stadig mangelfuld! 223 Appendiks 227 appe ndiks 1 inte rview med medlemmer af kl s bestyre lse (kildemate riale til kapite l 3) 227 Appe ndiks 2 bivariate sammenhænge mellem de faktore r, de r indgår i forklaringen på kommunalpolitike rne s tilfre dshed med kl (kapite l 4) 230 Appe ndiks 3 konstruktion af mål for kommunalpolitike rne s tilfre dshed med kl (kapite l 4) 235 Appe ndiks 4 specifikation af variable i regre ssionsanalyse i tabel 4.2 i kapite l Appe ndiks 5 ove r sigt ove r inte rviewe de pe r sone r i kl 240 Appe ndiks 6 f orteg nel se over kommunernes b e s varel se a f k l s h ø ringsrunde i s omm e ren over domstolenes strukturkommissions fore løbige for slag til ændret rets k red s i nddel i ng (kildemate riale til tabel 7.5 og 7.6) 241 Litteratur 251 Udgivelser fra Magtudredningen 275 6

8 FORORD Kommunernes Landsforening er en vigtig organisation. Det er vist ikke svært at overbevise nogen iagttager af dansk politik om. Men det er straks sværere at være lidt mere præcis.alle primærkommunerne er medlemmer af KL,men er de lige tilfredse med KL? Hvordan fungerer samspillet mellem KL og medlemskommunerne? Giver det mening at tale om en fælleskommunal interesse i politik? Hvor effektiv er KL s varetagelse af kommunernes interesser? Hvilke strategier ligger til grund for interessevaretagelsen? Det er spørgsmål som disse,bogen søger at besvare. Bogen er ikke blevet til uden hjælp fra andre. Jeg skylder tak til Susanne Thaarup,Tina Birgitte Sørensen,Anne Skorkjær Binderkrantz, Kirsten Brusgård og Camilla Bjerre Damgaard for effektiv assistance i forbindelse med dataindsamlingen til bogens forskellige analyser. På Institut for Statskundskab i Århus skylder jeg tak til Jørgen Grønnegaard Christensen,Søren Serritzlew, Lotte Bøgh Andersen,Anne Skorkjær Binderkrantz og Thomas Pallesen,som alle har læst og givet nyttige kommentarer til manuskriptet. Søren Serritzlew skylder jeg også tak for samarbejdet om den spørgeskemaundersøgelse,der udgør en vigtig del af bogens datamateriale.jeg skylder megen tak til Torben Kjærgaard,som har læst store dele af manuskriptet og givet mange gode råd. Et udkast til kapitel 4 har været fremlagt på den 10. nordiske kommunalforskerkonference i Åbo i november Jeg er konferencedeltagerne taknemmelige for mange nyttige kommentarer.til KL skal der lyde tak for både åbenhed og imødekommenhed over for projektet.især tak til de politikere og embedsmænd i KL,der velvilligt stillede sig til rådighed for interview. Magtudredningen er jeg tak skyldig for finansiering af projektet. Fra Magtudredningens ledelse skylder jeg en særlig tak til Peter Munk Christiansen,som har læst og givet nyttige kommentarer til det samlede manuskript.også en stor tak til Birgit Møller fra Magtudredningens sekretariat og til Annette Andersen for assistance til opsætning af manu- 7

9 skriptet. Min sekretær Else Løvdal Nielsen skal have tak for med vanlig kompetence og fleksibilitet at have luget ud i sprogblomster og klargjort manuskriptet til trykning. Endelig tak til Marina,min kone og første kritiker. Jens Blom-Hansen Århus,maj

10 kapite l 1 INDLEDNING Den 29.marts 2001 diskuterede Folketinget vedligeholdelsen af landets kloaknet.baggrunden var et beslutningsforslag fremsat af den borgerlige opposition.den var bekymret over de miljømæssige problemer,som en manglende vedligeholdelse af kloaknettet kunne medføre.oppositionen ønskede,at regeringen gjorde noget ved sagen,selv om kloaknettet er et kommunalt ansvarsområde.folketinget henviste spørgsmålet til nærmere drøftelse i Miljø- og Planlægningsudvalget.Den socialdemokratiske miljøminister afgav en udtalelse til brug for udvalgets arbejde.af den fremgik,at regeringen var enig med oppositionen i,at der var behov for at forbedre kloaknettets tilstand. Ministeren forestillede sig følgende initiativer igangsat: Med kommuneaftalen [med Kommunernes Landsforening] for 2001 er det slået fast,at aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kloakrenovering fra 1994 stadig er gældende. Vedligeholdelse af offentlige kloakker er i dag og vil fortsat være en rent kommunal opgave. Kommunernes Landsforening vil i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet inden medio 2001 skulle gennemføre en evaluering af renoveringen siden 1994 med henblik på at få et nogenlunde præcist overblik over kloaknettets tilstand. I første fase af denne proces indleder Miljøstyrelsen drøftelser med Kommunernes Landsforening om en mere præcis fastlæggelse af, hvordan indsatsen bør være. I anden fase påbegyndes evalueringen i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Kommunaftaleforhandlingerne [med Kommunernes Landsforening] i 2003 skal tage udgangspunkt i resultaterne af tilstandsvurderingen (Miljø- og Planlægningsudvalget, 2001). Oppositionen stillede sig tilfreds med disse initiativer, og beslutningsforslaget blev vedtaget med et bredt flertal.kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod. Sagen siger en del om KL s position i dansk politik.for det første viser den, at KL hjælper staten med at vurdere behovet for renovering af kloaknettet. 9

11 KL sørger således for at tilvejebringe information,som nye policy-initativer på området ikke kan overvejes uden.samtidig er det karakteristisk,at nye initiativer på kloakområdet i givet fald skal formuleres i samarbejde med KL. Bogen vil vise,at det ikke kun er på kloakområdet,at KL er dybt involveret i såvel formulering som praktisk gennemførelse af den offentlige politik.for det andet viser eksemplet,at aftaler med KL er en bredt accepteret måde at gennemføre offentlig politik på.kl har ikke bemyndigelse til at indgå aftaler med staten med bindende virkninger for medlemmerne.men eksemplet viser,at statens tiltro til KL s indflydelse på de enkeltes kommuners dispositioner i praksis er så stor,at aftaler kan erstatte eller supplere lovgivning som styringsinstrument.bogen vil vise,at det ikke kun er på kloakområdet,at dette policyinstrument anvendes.for det tredie viser sagen,at KL har en eksklusiv adgang til den statslige politiske beslutningsproces. Det er slående, at det åbenbart kun er KL og ikke andre interesseorganisationer der skal involveres i opgaven.heller ikke her er situationen på kloakområdet enestående. Eksemplet indikerer, at en nærmere forståelse af KL er nødvendig for at forstå politisk magt og indflydelse i Danmark.Men eksemplet er faktisk ikke dækkende for KL s indflydelse. Det belyser nemlig kun KL s indflydelseskanaler i forhold til regeringen og Folketinget.KL er imidlertid også en vigtig aktør på overenskomstområdet. Medlemskommunerne har omkring ansatte.overenskomsterne med deres organisationer forhandles og indgås af KL på medlemmernes vegne. KL er dermed en af landets største arbejdsgiverorganisationer. Udviklingen i den offentlige sektor siden kommunalreformen i 1970 har betydet,at kommunerne udgør en stadigt større del af det samlede arbejdsmarked. Overenskomstforhandlingerne på det kommunale område har derfor betydning for løn- og arbejdsvilkårene i hele samfundet.i 1989 fik omverdenen en dramatisk illustration af, hvad kommunernes position på arbejdsmarkedet kan betyde i praksis.her sluttede de kommunale overenskomstforhandlinger for første gang før de statslige og satte dermed rammerne for de statslige forhandlinger. Nogle af de mest erfarne iagttagere af arbejdsmarkedet tolker udviklingen således: Det kommunale gennembrud i foråret 1989 var både et signal, der viste en forskydning af dominansforholdene i det samlede offentlige aftalesystem fra stat til kommune, og et signal, der viste en forskydning fra det private til det offentlige område. Ikke alene bestemte de kommunale forhandlere, hvad resultatet skulle blive i den statslige sektor. De fik også opsat pejlemærker, som forhandlerne i det private aftalesystem i de kommende år var tvunget til at følge (Due et al., 1993: 379). 10

12 Som den centrale kommunale arbejdsgiver er KL en afgørende aktør på overenskomstområdet.men arbejdsgiverpositionen har ikke kun betydning i en snæver arbejdsmarkedssammenhæng.overenskomsterne udgør sammen med Folketingets lovgivning og regeringens administrative regelfastsættelse den reguleringsmæssige ramme for medlemskommunernes virksomhed.set fra KL s side udgør de tre reguleringsarenaer alternative muligheder for at optimere kommunernes vilkår.overenskomsterne kan altså også bruges til at forfølge medlemmernes bredere politiske interesser.bogen vil vise,at KL bevidst og aktivt bruger både regerings-,folketings- og overenskomstarenaen til at fremme kommunernes interesser. Alt i alt taler meget for,at KL er en væsentlig politisk institution i det danske samfund.reelt ved vi dog meget lidt om KL.Bortset fra få og spredte bidrag har organisationen ikke været genstand for systematisk analyse. Formålet med denne bog er at råde bod herpå. Det sker ved en toleddet belysning af KL s position. For det første analyseres KL s samspil med medlemskommunerne. Formålet med denne del af bogen er at afdække, hvem KL egentlig repræsenterer. For det andet undersøges KL s samspil med omgivelserne i form af regeringen,folketinget og personaleorganisationerne. Det sker gennem en række case-studier af samspillet på udvalgte områder. På dette grundlag forsøges det i bogens sidste kapitel at vurdere KL s status som politisk institution.er KL den fjerde statsmagt? BOGENS INDHOLD Bogen falder i tre dele.i det næste kapitel behandles en række mere introducerende forhold omkring KL.For det første redegøres for KL s historiske og organisatoriske udgangspunkt for at varetage kommunernes interesser,herunder KL s særlige organisatoriske status og demokratiske legitimitet.for det andet gives en introduktion til de opgaver, KL løser. Der sondres her mellem interessevaretagelsesopgaver, arbejdsgiveropgaver og serviceopgaver. For det tredje gives en kortfattet introduktion til den rolle, kommunale interesseorganisationer spiller i andre lande. Den næste del af bogen omfatter kapitel 3 og 4.De belyser forholdet mellem KL og medlemskommunerne. Kapitel 3 belyser spillereglerne i samspillet.det sker ved hjælp af en analyse af KL s vedtægter, organisationsstruktur og organisationskultur. Herunder belyses KL s to grundlæggende organisatoriske principper dels et geografisk princip,som skal sikre repræsentation af landets forskellige kommuner, dels et partipolitisk princip, som skal sikre 11

13 repræsentation af de politiske partier i kommunerne. Datamaterialet til kapitlet består af dokumentarisk materiale såsom KL s love, referater fra delegeretmøder mv. samt interview med KL s administrerende direktør og medlemmer af KL s bestyrelse. Kapitel 4 belyser medlemmernes tilfredshed med KL.Den er afdækket i en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af landets kommunalpolitikere. Bogens tredje del omfatter kapitlerne 5-7. De belyser KL s samspil med omgivelserne,dvs.regeringen,folketinget og personaleorganisationerne. Det er i denne del af bogen,at spørgsmålet om KL s position som den fjerde statsmagt belyses mest direkte.i kapitel 5 opstilles teoretiske forventninger til spørgsmålet.der argumenteres for,at KL s indflydelse afhænger af,hvor enige eller splittede medlemskommunerne er,og af hvor mange arenaer KL har adgang til i interessevaretagelsen.der sondres i denne forbindelse mellem en korporativ arena,en parlamentarisk arena og en overenskomstarena.kapitlet redegør desuden for,hvad eksisterende forskning viser om KL s indflydelse i det politiske system.kapitel 6 og 7 indeholder en empirisk analyse af de teoretiske forventninger fra kapitel 5.Analysen består af en sammenlignende undersøgelse af KL s interessevaretagelse på seks udvalgte områder.den er lagt således an,at kapitel 6 indeholder en undersøgelse af tre områder,hvor KL har et enigt bagland:børnepasning,undervisning og bloktilskudsforhandlinger.i kapitel 7 undersøges tre områder,hvor medlemskommunerne er mere splittede: Mellemkommunal udligning, retskredsinddeling og fordeling af flygtninge.datamaterialet til de sammenlignende caseundersøgelser er dokumentarisk materiale i form af lovgivning,administrativ regulering, årsberetninger fra KL og andre instanser,mødereferater,folketingsdebatter, pressedækning i fagforeningstidsskrifter mv. samt interview med ansatte i KL.De to empiriske kapitler er relativt lange.for den læser,der ikke ønsker at fordybe sig i detaljerne på de enkelte områder,afsluttes hvert område med en kort konklusion,hvori de centrale pointer opridses. I bogens afsluttende kapitel sammenfattes bogens analyser. Giver det mening at betegne KL som den fjerde statsmagt? Endvidere indeholder kapitlet overvejelser om de nye spørgsmål,som bogens analyser har rejst om KL. 12

14 kapite l 2 HVAD ER EN K OMMUNAL INTERESSEORGANISATION? KL er ikke nogen helt almindelig interesseorganisation. Det er de fleste iagttagere enige om.men hvori består KL s særpræg? Det vil dette kapitel give et svar på.først redegøres for KL s historiske og organisatoriske udgangspunkt for at varetage kommunernes interesser, herunder KL s særlige organisatoriske status.herefter gives der en introduktion til de opgaver,kl løser for kommunerne. Der sondres her mellem interessevaretagelsesopgaver, arbejdsgiveropgaver og serviceopgaver.for at sætte KL i internationalt relief gives endelig i kapitlets slutning en kortfattet introduktion til kommunale interesseorganisationer i andre lande. KL S HISTORISKE OG ORGANISAT ORISKE UDGANGSPUNKT FOR INTERESSEVARETA GELSE KL er ikke nogen ny organisation.den blev dannet i 1970 i forbindelse med kommunalreformen,men har rødder langt tilbage i historien.det,der skete i 1970, var snarere en reorganisering af de eksisterende kommunale interesseorganisationer end en etablering af en egentlig ny organisation.kl blev således skabt som en sammenslutning af de dengang tre primærkommunale organisationer (Lyngsdal, 1980).Købstæderne var indtil kommunalreformen organiseret i Købstadsforeningen,som blev etableret i Sognerådene var før 1970 organiseret i to foreninger.sognerådsforeningen,som blev etableret i 1889, var principielt en organisation for alle sogneråd, men allerede i 1915 etableredes Bymæssige Kommuner som en fraktion.medlemmerne af Bymæssige Kommuner var primært købstædernes forstadskommuner og stationsbyer af en vis størrelse. Indtil 1957 var medlemmerne af Bymæssige Kommuner også medlemmer af Sognerådsforeningen, men i dette år fandt der efter mange års spænding et endeligt brud sted mellem de to organisationer. I løbet af 1960 erne udviklede samarbejdet mellem de tre organisationer sig dog kraftigt, bl.a. som følge af arbejdet med kommunalrefor- 13

15 men.sognerådsforeningen flyttede sit sekretariat ind i Købstadsforeningens ejendom,og Købstadsforeningens servicefunktioner blev stillet til rådighed for andre kommuner end foreningens medlemmer. Den formelle sammenslutning af de tre organisationer i 1970 må således ses som kulminationen på en længere integrationsproces. De kommunale organisationer har længe haft et tæt samspil med staten.et tidligt eksempel er læbæltesagen fra starten af 1900-tallet.De gamle købstadsprivilegier indeholdt bl.a.et forbud mod at drive handel og håndværk i en vis afstand fra byerne, det såkaldte læbælte. Forbuddet blev oprindeligt indført for at beskytte købstædernes erhvervsliv, men blev gradvis en belastning,idet det vanskeliggjorde handelsmæssig ekspansion.fra forskellig side blev der derfor efterhånden sat spørgsmålstegn ved forbuddets hensigtsmæssighed.i 1915 nedsatte regeringen en kommission til at belyse spørgsmålet. De kommunale organisationer fik betydelig indflydelse i Kommissionen, som havde repræsentation fra følgende instanser:indenrigs- og Handelsministeriet,Købstadsforeningen,Sognerådsforeningen,Bymæssige Kommuner,Amtsrådsforeningen,Den Danske Handelsstands Fællesrepræsentation, De Samvirkende Detailhandlerforeninger samt Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Håndværk. Kommissionen afgav betænkning i 1919, hvori man enstemmigt anbefalede, at købstædernes læbælte blev ophævet (LF 1919).Regeringen fulgte anbefalingen og udarbejdede et lovforslag i overensstemmelse hermed.det fik en let gang gennem Rigsdagen.Ved førstebehandlingen i Landstinget udtrykte Jørgen Berthelsen fravenstre, hvad der viste sig at være en meget udbredt holdning: Naar en saa alsidig sammensat Kommission afgiver en enstemmig Betænkning, mener jeg, at Lovgivningsmagten ganske rolig kan vedtage det paagældende Lovforslag, som er Resultatet af Kommissionens arbejde (Rigsdagstidende , Forhandlinger på Landstinget, spalte 477). En nærmere belysning af den historiske udvikling i samspillet mellem de kommunale organisationer og staten foretages i kapitel 5. For nærværende konstateres blot,at KL har et solidt historisk udgangspunkt for at varetage kommunernes interesser i forhold til staten. Ser vi nærmere på KL s nuværende situation,kan det indledningsvis konstateres, at organisationens medlemmer er betydelige aktører i det danske samfund.det gælder uanset,hvilken målestok der anvendes.tabel 2.1 viser, at primærkommunerne er ansvarlige for en betydelig del af samfundets sam- 14

16 TAB E L 2.1. Primærkommunernes vægt i samfundsøkonomien, 2000 Primærkommunernes udgifter i procent af BNP 23 Primærkommunernes udgifter i procent af de samlede offentlige udgifter 44 Primærkommunernes personale i procent af samtlige lønmodtagere 18 (offentlige og private) Primærkommunernes personale i procent af offentlige lønmodtagere 49 Anm.: Tabellen omfatter hele den primærkommunale sektor, dvs. også Københavns og Frederiksberg kommuner. Kilde: Danmarks Statistik (2001a; 2001b). lede ressourcer og knap halvdelen af den offentlige sektors udgifter. Samtidig fremgår det,at primærkommunerne er en af de helt store arbejdspladser i Danmark. Kommunernes centrale placering skyldes primært, at de store velfærdsområder i form af børnepasning, undervisning og ældreforsorg er lagt ud til kommunal administration. KL repræsenterer altså organer med væsentlige samfundsopgaver. Det giver KL autoritet,og det betyder også,at KL besidder en betydelig viden om,hvordan en stor del af statens regulering virker i praksis. Et blik på KL s organisatoriske udgangspunkt forstærker billedet af en stærk aktør, jf. figur 2.1, som viser KL s opbygning på administrativt plan (den politiske styring af KL behandles i kapitel 3). KL har et personale på knap 420 ansatte og et udgiftsbudget på 215 mill. kr. ifølge regnskabet for 2000.Personalet er fordelt på fem afdelinger:kommunaladministrativ afdeling,sekretariatsafdelingen,økonomisk afdeling,lønafdelingen samt afdelingen for uddannelse og ledelse. På kontorniveau findes dels tværgående analysekontorer såsom økonomisk sekretariat, kontoret for økonomiske analyser og erhverv samt budget- og regnskabskontoret,dels kontorer, der arbejder med de forskellige kommunale sektorområder: Kontoret for skat, kontoret for social- og arbejdsmarkedsforhold,kontoret for teknik og miljø, børne- og ungekontoret samt integrationskontoret.arbejdet med overenskomstforhandlinger er henlagt til lønafdelingen, der består af tre kontorer: Overenskomstkontoret,personalejuridisk kontor og forhandlingssekretariatet (Kommunernes Landsforening,2001e).KL har dermed en administrativ struktur, der afspejler kommunernes virksomhed, men som samtidig giver mulighed for at yde et modspil til alle de ministerier i centraladministrationen,der har med kommunale forhold at gøre. 15

17 F I G U R 2.1. KL s administrative opbygning Kommunaladministrativ Afdeling Kontoret for Socialog Arbejdsmarkedsforhold Kontoret for Teknik og Miljø Kontoret for Administration og IT Konsulentvirksomhed for Økonomi og Ledelse Kilde: Sekretariatsafdelingen Løn- og Personalekontoret Internationalt Sekretariat Administrationskontoret Nyhedsmagasinet Danske Kommuner Administrerende direktør Økonomisk Afdeling Økonomisk Sekretariat Kontoret for Økonomisk Analyse og Erhverv Kontoret for Skat Budget- og regnskabskontoret Direktionssekretariat Lønafdelingen Forhandlingssekretariatet Overenskomstkontoret Personalejuridisk Kontor Afdelingen for Uddannelse og Ledelse Børne- og Kulturkontoret Kontoret for Kompetenceudvikling Personalepolitisk Kontor Integrationskontoret 16

18 KL s finansiering kommer primært fra medlemmernes kontingent,som udgør et beløb pr.100 indbyggere.i 2002 er dette beløb fastsat til kr Kontingentet dækker ca.halvdelen af KL s udgifter.den resterende finansiering kommer hovedsageligt fra salg af serviceydelser,herunder især konsulentbistand til kommunerne.kl har dog også en betydelig formue,der giver en årlig renteindtægt på knap 20 mill.kr. (Kommunernes Landsforening, 2001e). Alt i alt har KL et solidt udgangspunkt for at varetage kommunernes interesser. Organisationen har en lang historisk tradition at bygge på og repræsenterer væsentlige offentlige aktører.endvidere besidder KL betydelige organisatoriske ressourcer. Organisationen er betydeligt større end f.eks.de fleste ministeriers departementer.i finansiel henseende giver basisbevillingen i form af medlemskontingentet KL en væsentlig handlefrihed i tilrettelæggelsen af interessevaretagelsen. et korporativt samspil med state n? KL fremstilles ofte som så tæt involveret i statens regulering af den kommunale sektor,at organisationen får karakter af at udgøre en del af selve det statslige politiske system.for eksempel er Socialistisk FolkepartisAage Frandsen af følgende opfattelse: Beslutninger truffet i KL og især truffet i samarbejde mellem KL og regeringen venter i nogle tilfælde blot på,at Folketinget skal få gjort beslutningen til lov (Frandsen,1989:spalte 1;se også Christensen,1990; Duetoft,2000;Frahm,1994).En så tæt involvering af interesseorganisationer i den statslige politiske beslutningsproces er især blevet behandlet af den neokorporative skole i samfundsvidenskaberne.korporatisme udgør ifølge denne skole et institutionaliseret samspil mellem staten og udvalgte interesseorganisationer,hvor interesseorganisationerne indgår som faste deltagere i den statslige beslutningsproces og overlades offentlige reguleringsfunktioner (Williamson,1989;Blom-Hansen & Daugbjerg,1999a).Til nærmere vurdering af KL s udgangspunkt for at forfølge kommunernes interesser er det derfor relevant at vurdere,om organisationen er blevet så stærk,at den kan indgå i et korporativt samspil med staten.dette vil ifølge den neokorporative skole primært kræve,at KL repræsenterer væsentlige samfundsinteresser og besidder en sådan grad af kontrol over medlemmerne,at den kan indgå bindende aftaler med statsmagten på medlemmernes vegne.en nærmere vurdering af spørgsmålet kan foretages med udgangspunkt i Schmitters klassiske definition af interesseorganisationer i neokorporative systemer: 17

19 Korporatisme kan defineres som et system for interesserepræsentation, hvori enhederne er organiseret i et begrænset antal tvungne, ikke-konkurrerende, hierarkisk opbyggede og funktionelt adskilte enhedsorganisationer, som er anerkendt eller autoriseret (om ikke skabt) af staten og bevidst tildelt et repræsentationsmonopol på deres områder mod til gengæld at acceptere en vis kontrol med deres valg af ledelse og artikulering af krav (Schmitter, 1977 [1974]: 13; min oversættelse). Schmitters definition af systemets enheder kan betragtes som de strukturelle forudsætninger, interesseorganisationer skal besidde for at kunne indgå i et korporativt samspil med staten. Der er tale om en idealtype, som virkelighedens organisationer kan ligne i forskelligt omfang. Ser vi nærmere på Schmitters definition, kan det konstateres, at KL ifølge denne målestok besidder visse af forudsætningerne. Der er, som Schmitter kræver, inden for det primærkommunale område tale om et begrænset antal ikke-konkurrerende enhedsorganisationer, idet KL er den eneste egentlige primærkommunale interesseorganisation. Dette står i modsætning til perioden før kommunalreformen, hvor der som nævnt fandtes tre primærkommunale foreninger. Det står også i modsætning til de fleste lande uden for Skandinavien, hvor der typisk findes forskellige, delvis konkurrerende kommunale foreninger (Page, 1991: 45-56; Jaedicke & Wollmann, 1999: ; Cammisa, 1995: 29-30). I dag findes der dog andre primærkommunale sammenslutninger end KL. Eksempelvis er de fleste fattige kommuner også medlemmer af foreningen Det skæve Danmark, og de store provinsbyer har dannet et samarbejde under benævnelsen 5-byerne. Disse foreninger har dog mere karakter af uformelle samarbejder end af egentlige organisationer. Ingen af dem har et selvstændigt sekretariat, og de kan i deres nuværende udformning ikke siges at være seriøse konkurrenter til KL som kommunal interesserepræsentant. De næste dele af Schmitters definition lever KL derimod ikke op til.der er ikke tale om tvunget medlemskab.kl organiserer i dag alle landets kommuner,men 100 procent medlemskab er ikke givet.i 1983 meldte alle kommunerne beliggende i Københavns Amt sig ud af KL (men nåede dog at trække udmeldelsen tilbage, inden den blev effektiv, jf. diskussionen af denne sag i kapitel 4). I efteråret 2000 meldte Farum Kommune sig ud af KL med virkning fra 2002 (men meldte sig ind igen allerede to måneder inde i 2002).Der er heller ikke tale om et hierarkisk forhold til medlemmerne.kl har ikke nogen magtmidler over for medlemskommunerne og kan ikke udøve nogen formel kontrol over dem i forbindelse med interessevaretagel- 18

20 sen i forhold til staten.når aftaler med staten skal implementeres,er KL helt afhængig af medlemmernes velvillige indstilling. Derimod kan KL siges at leve op til Schmitters krav om at være anerkendt af staten og besidde et repræsentationsmonopol. Centraladministrationens embedsværk bruger ofte udtrykket de kommunale parter, når lovforslag eller andre forhold skal diskuteres med repræsentanter for den kommunale sektor.hermed menes som helt fast regel følgende aktører:kl for primærkommunerne,amtsrådsforeningen for amtskommunerne, samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, der som både amts- og primærkommuner ikke er medlem af de to foreninger. Eksempelvis fremgår det af Finansministeriets vejledning om forhandlinger om bloktilskudskompensation for ny lovgivning,at: forhandlinger om de kommunaløkonomiske konsekvenser af påtænkte bindende regelændringer skal finde sted mellem det regeludstedende ministerium, Finansministeriet og de kommunale parter. Høringer af de kommunale parter skal sendes til nedenstående adresser: Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns kommune Frederiksberg kommune (Finansministeriet, 2001). Sammenfattende opfylder KL en række af forudsætningerne for at kunne indgå i et korporativt samspil med staten.kl har således monopol på primærkommunal interessevaretagelse og er anerkendt af staten som repræsentant for den primærkommunale sektor.samtidig er en række af forudsætningerne dog ikke opfyldt.medlemskabet af KL er således frivilligt og forholdet til medlemmerne er ikke hierarkisk.de strukturelle forudsætninger for at indgå i et egentligt korporativt samspil med staten er derfor ikke opfyldt. kl s særlige organisatoriske status Flere iagttagere har noteret, at KL har en særlig status som interesseorganisation og besidder en særlig grad af legitimitet (Christensen, 1998;Christiansen, 2000).Også internationalt er dette noteret som et kendetegn for kommunale organisationer (Page, 1991: 55-56; Haider, 1974: 255; Jaedicke & Wollmann, 1999: 316).Men det er svært at indkredse præcis,hvori denne særlige organisatoriske status og legitimitet består.rhodes beskriver forholdet således: Legitimitet kan beskrives som den mest uhåndgribelige,men samtidig som den vigtigste af alle de kommunale organisationers politiske ressourcer (1986:93-94;min oversættelse).i det følgende belyses KL s særlige 19

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011)

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur Vedtaget af forretningsudvalget juni 2012 1 Strukturoplæg 2013 For at være en slagkraftig moderne interesseorganisation, er det

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Godt bestyrelsesarbejde i KAB Direktionen 1. april 2004 jny/cat/has / 20040401EndeligUdgaveGodtBestyArb.wpd Godt bestyrelsesarbejde i KAB 1. Indledning Dette dokument indeholder en række tilkendegivelser, som KAB s bestyrelse både

Læs mere

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 TORSDAG DEN 5. JANUAR 2006, KL. 19.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, RÅDSSALEN Sammenlægningsudvalget 5. januar 2006 Side: 8 Fraværende: Tessa Gjødesen,

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

1. Indledning. 2) Kønssammensætning i ministernedsatte offentlige udvalg, kommissioner og lign.

1. Indledning. 2) Kønssammensætning i ministernedsatte offentlige udvalg, kommissioner og lign. Vejledning om kønssammensætning af offentlige udvalg, kommissioner og lign., kommunale og regionale udvalg m.v. og besættelse af visse bestyrelsesposter i den offentlige forvaltning m.v. (ligestillingsloven

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve)

Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. KAPITEL 1 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Foreningens navn er The European Law Student Association Copenhagen med binavn ELSA Copenhagen. Foreningens officielle forkortelse vil være ELSA Cph. Foreningen er

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere