de n fjerde statsmagt? kommune rne s landsfore ning i dansk politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "de n fjerde statsmagt? kommune rne s landsfore ning i dansk politik"

Transkript

1

2 de n fjerde statsmagt? kommune rne s landsfore ning i dansk politik

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie,som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Jens Blom-Hansen DEN FJERDE STATSMAGT? K OMMUNERNES LANDSFORENING I DANSK POLITIK AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Den fjerde statsmagt? Kommunernes Landsforening i dansk politik er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 INDHOLD Forord 7 kapitel 1. Indledning 9 kapitel 2. Hvad er en kommunal interesseorganisation? 13 k l s h i storiske og organ i satoriske udgangspunkt f or i nteres sevaretag e l se 13 kl s opgave r 22 kommunale i nteres seorgan i sat i oner i andre lande 30 sammenfatning 35 kapitel 3. Organiseringen af samspillet med medlemskommunerne: KL s struktur 36 analyse af spille regle rne for samspillet mellem kl og medlem skommunerne 37 konklusion om spille regle rne for samspillet mellem kl og medlemskommune rne 4 9 partipolitik og kl-politik 53 sammenfatning 56 kapitel 4. Er medlemmerne tilfredse med KL? 58 forve ntninger til kommunalpolitike rne s tilfre dshed med kl 6 0 empirisk analyse af kommunalpolitike rne s tilfre dshed med kl 70 konklusion 77 kapitel 5. Samspillet med omgivelserne:teoretiske forventninger og generelle mønstre 79 teoretiske forve ntninger til kl s inte re ssevaretagelse 8 0 de sign af empirisk analyse 9 6 overordnede i ndi katorer på kl s indf lyde lse 10 0 kapitel 6. Interessevaretagelse med et enigt bagland: Børnepasning,undervisning og fastsættelse af bloktilskud 108 børne pasningsgarantien 110 udg iftspre s i folke skole n 126 fastsætte lse af det årlige bloktilskud 146 konklusion

7 kapitel 7. Interessevaretagelse med et splittet bagland: Mellemkommunal udligning,retskredsinddeling og fordeling af flygtninge 165 de n mellemkom munale udligning 167 retskre dsinddelingen 183 f ordel i ng a f f lygtninge 195 konklusion 209 kapitel 8. Den fjerde statsmagt? 213 e r k l den f j e rde stat smag t? 213 hvad betyde r kl s indf ly del se f or det dan ske demokrat i? 2 21 vore s vide n om kl er stadig mangelfuld! 223 Appendiks 227 appe ndiks 1 inte rview med medlemmer af kl s bestyre lse (kildemate riale til kapite l 3) 227 Appe ndiks 2 bivariate sammenhænge mellem de faktore r, de r indgår i forklaringen på kommunalpolitike rne s tilfre dshed med kl (kapite l 4) 230 Appe ndiks 3 konstruktion af mål for kommunalpolitike rne s tilfre dshed med kl (kapite l 4) 235 Appe ndiks 4 specifikation af variable i regre ssionsanalyse i tabel 4.2 i kapite l Appe ndiks 5 ove r sigt ove r inte rviewe de pe r sone r i kl 240 Appe ndiks 6 f orteg nel se over kommunernes b e s varel se a f k l s h ø ringsrunde i s omm e ren over domstolenes strukturkommissions fore løbige for slag til ændret rets k red s i nddel i ng (kildemate riale til tabel 7.5 og 7.6) 241 Litteratur 251 Udgivelser fra Magtudredningen 275 6

8 FORORD Kommunernes Landsforening er en vigtig organisation. Det er vist ikke svært at overbevise nogen iagttager af dansk politik om. Men det er straks sværere at være lidt mere præcis.alle primærkommunerne er medlemmer af KL,men er de lige tilfredse med KL? Hvordan fungerer samspillet mellem KL og medlemskommunerne? Giver det mening at tale om en fælleskommunal interesse i politik? Hvor effektiv er KL s varetagelse af kommunernes interesser? Hvilke strategier ligger til grund for interessevaretagelsen? Det er spørgsmål som disse,bogen søger at besvare. Bogen er ikke blevet til uden hjælp fra andre. Jeg skylder tak til Susanne Thaarup,Tina Birgitte Sørensen,Anne Skorkjær Binderkrantz, Kirsten Brusgård og Camilla Bjerre Damgaard for effektiv assistance i forbindelse med dataindsamlingen til bogens forskellige analyser. På Institut for Statskundskab i Århus skylder jeg tak til Jørgen Grønnegaard Christensen,Søren Serritzlew, Lotte Bøgh Andersen,Anne Skorkjær Binderkrantz og Thomas Pallesen,som alle har læst og givet nyttige kommentarer til manuskriptet. Søren Serritzlew skylder jeg også tak for samarbejdet om den spørgeskemaundersøgelse,der udgør en vigtig del af bogens datamateriale.jeg skylder megen tak til Torben Kjærgaard,som har læst store dele af manuskriptet og givet mange gode råd. Et udkast til kapitel 4 har været fremlagt på den 10. nordiske kommunalforskerkonference i Åbo i november Jeg er konferencedeltagerne taknemmelige for mange nyttige kommentarer.til KL skal der lyde tak for både åbenhed og imødekommenhed over for projektet.især tak til de politikere og embedsmænd i KL,der velvilligt stillede sig til rådighed for interview. Magtudredningen er jeg tak skyldig for finansiering af projektet. Fra Magtudredningens ledelse skylder jeg en særlig tak til Peter Munk Christiansen,som har læst og givet nyttige kommentarer til det samlede manuskript.også en stor tak til Birgit Møller fra Magtudredningens sekretariat og til Annette Andersen for assistance til opsætning af manu- 7

9 skriptet. Min sekretær Else Løvdal Nielsen skal have tak for med vanlig kompetence og fleksibilitet at have luget ud i sprogblomster og klargjort manuskriptet til trykning. Endelig tak til Marina,min kone og første kritiker. Jens Blom-Hansen Århus,maj

10 kapite l 1 INDLEDNING Den 29.marts 2001 diskuterede Folketinget vedligeholdelsen af landets kloaknet.baggrunden var et beslutningsforslag fremsat af den borgerlige opposition.den var bekymret over de miljømæssige problemer,som en manglende vedligeholdelse af kloaknettet kunne medføre.oppositionen ønskede,at regeringen gjorde noget ved sagen,selv om kloaknettet er et kommunalt ansvarsområde.folketinget henviste spørgsmålet til nærmere drøftelse i Miljø- og Planlægningsudvalget.Den socialdemokratiske miljøminister afgav en udtalelse til brug for udvalgets arbejde.af den fremgik,at regeringen var enig med oppositionen i,at der var behov for at forbedre kloaknettets tilstand. Ministeren forestillede sig følgende initiativer igangsat: Med kommuneaftalen [med Kommunernes Landsforening] for 2001 er det slået fast,at aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kloakrenovering fra 1994 stadig er gældende. Vedligeholdelse af offentlige kloakker er i dag og vil fortsat være en rent kommunal opgave. Kommunernes Landsforening vil i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet inden medio 2001 skulle gennemføre en evaluering af renoveringen siden 1994 med henblik på at få et nogenlunde præcist overblik over kloaknettets tilstand. I første fase af denne proces indleder Miljøstyrelsen drøftelser med Kommunernes Landsforening om en mere præcis fastlæggelse af, hvordan indsatsen bør være. I anden fase påbegyndes evalueringen i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Kommunaftaleforhandlingerne [med Kommunernes Landsforening] i 2003 skal tage udgangspunkt i resultaterne af tilstandsvurderingen (Miljø- og Planlægningsudvalget, 2001). Oppositionen stillede sig tilfreds med disse initiativer, og beslutningsforslaget blev vedtaget med et bredt flertal.kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod. Sagen siger en del om KL s position i dansk politik.for det første viser den, at KL hjælper staten med at vurdere behovet for renovering af kloaknettet. 9

11 KL sørger således for at tilvejebringe information,som nye policy-initativer på området ikke kan overvejes uden.samtidig er det karakteristisk,at nye initiativer på kloakområdet i givet fald skal formuleres i samarbejde med KL. Bogen vil vise,at det ikke kun er på kloakområdet,at KL er dybt involveret i såvel formulering som praktisk gennemførelse af den offentlige politik.for det andet viser eksemplet,at aftaler med KL er en bredt accepteret måde at gennemføre offentlig politik på.kl har ikke bemyndigelse til at indgå aftaler med staten med bindende virkninger for medlemmerne.men eksemplet viser,at statens tiltro til KL s indflydelse på de enkeltes kommuners dispositioner i praksis er så stor,at aftaler kan erstatte eller supplere lovgivning som styringsinstrument.bogen vil vise,at det ikke kun er på kloakområdet,at dette policyinstrument anvendes.for det tredie viser sagen,at KL har en eksklusiv adgang til den statslige politiske beslutningsproces. Det er slående, at det åbenbart kun er KL og ikke andre interesseorganisationer der skal involveres i opgaven.heller ikke her er situationen på kloakområdet enestående. Eksemplet indikerer, at en nærmere forståelse af KL er nødvendig for at forstå politisk magt og indflydelse i Danmark.Men eksemplet er faktisk ikke dækkende for KL s indflydelse. Det belyser nemlig kun KL s indflydelseskanaler i forhold til regeringen og Folketinget.KL er imidlertid også en vigtig aktør på overenskomstområdet. Medlemskommunerne har omkring ansatte.overenskomsterne med deres organisationer forhandles og indgås af KL på medlemmernes vegne. KL er dermed en af landets største arbejdsgiverorganisationer. Udviklingen i den offentlige sektor siden kommunalreformen i 1970 har betydet,at kommunerne udgør en stadigt større del af det samlede arbejdsmarked. Overenskomstforhandlingerne på det kommunale område har derfor betydning for løn- og arbejdsvilkårene i hele samfundet.i 1989 fik omverdenen en dramatisk illustration af, hvad kommunernes position på arbejdsmarkedet kan betyde i praksis.her sluttede de kommunale overenskomstforhandlinger for første gang før de statslige og satte dermed rammerne for de statslige forhandlinger. Nogle af de mest erfarne iagttagere af arbejdsmarkedet tolker udviklingen således: Det kommunale gennembrud i foråret 1989 var både et signal, der viste en forskydning af dominansforholdene i det samlede offentlige aftalesystem fra stat til kommune, og et signal, der viste en forskydning fra det private til det offentlige område. Ikke alene bestemte de kommunale forhandlere, hvad resultatet skulle blive i den statslige sektor. De fik også opsat pejlemærker, som forhandlerne i det private aftalesystem i de kommende år var tvunget til at følge (Due et al., 1993: 379). 10

12 Som den centrale kommunale arbejdsgiver er KL en afgørende aktør på overenskomstområdet.men arbejdsgiverpositionen har ikke kun betydning i en snæver arbejdsmarkedssammenhæng.overenskomsterne udgør sammen med Folketingets lovgivning og regeringens administrative regelfastsættelse den reguleringsmæssige ramme for medlemskommunernes virksomhed.set fra KL s side udgør de tre reguleringsarenaer alternative muligheder for at optimere kommunernes vilkår.overenskomsterne kan altså også bruges til at forfølge medlemmernes bredere politiske interesser.bogen vil vise,at KL bevidst og aktivt bruger både regerings-,folketings- og overenskomstarenaen til at fremme kommunernes interesser. Alt i alt taler meget for,at KL er en væsentlig politisk institution i det danske samfund.reelt ved vi dog meget lidt om KL.Bortset fra få og spredte bidrag har organisationen ikke været genstand for systematisk analyse. Formålet med denne bog er at råde bod herpå. Det sker ved en toleddet belysning af KL s position. For det første analyseres KL s samspil med medlemskommunerne. Formålet med denne del af bogen er at afdække, hvem KL egentlig repræsenterer. For det andet undersøges KL s samspil med omgivelserne i form af regeringen,folketinget og personaleorganisationerne. Det sker gennem en række case-studier af samspillet på udvalgte områder. På dette grundlag forsøges det i bogens sidste kapitel at vurdere KL s status som politisk institution.er KL den fjerde statsmagt? BOGENS INDHOLD Bogen falder i tre dele.i det næste kapitel behandles en række mere introducerende forhold omkring KL.For det første redegøres for KL s historiske og organisatoriske udgangspunkt for at varetage kommunernes interesser,herunder KL s særlige organisatoriske status og demokratiske legitimitet.for det andet gives en introduktion til de opgaver, KL løser. Der sondres her mellem interessevaretagelsesopgaver, arbejdsgiveropgaver og serviceopgaver. For det tredje gives en kortfattet introduktion til den rolle, kommunale interesseorganisationer spiller i andre lande. Den næste del af bogen omfatter kapitel 3 og 4.De belyser forholdet mellem KL og medlemskommunerne. Kapitel 3 belyser spillereglerne i samspillet.det sker ved hjælp af en analyse af KL s vedtægter, organisationsstruktur og organisationskultur. Herunder belyses KL s to grundlæggende organisatoriske principper dels et geografisk princip,som skal sikre repræsentation af landets forskellige kommuner, dels et partipolitisk princip, som skal sikre 11

13 repræsentation af de politiske partier i kommunerne. Datamaterialet til kapitlet består af dokumentarisk materiale såsom KL s love, referater fra delegeretmøder mv. samt interview med KL s administrerende direktør og medlemmer af KL s bestyrelse. Kapitel 4 belyser medlemmernes tilfredshed med KL.Den er afdækket i en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af landets kommunalpolitikere. Bogens tredje del omfatter kapitlerne 5-7. De belyser KL s samspil med omgivelserne,dvs.regeringen,folketinget og personaleorganisationerne. Det er i denne del af bogen,at spørgsmålet om KL s position som den fjerde statsmagt belyses mest direkte.i kapitel 5 opstilles teoretiske forventninger til spørgsmålet.der argumenteres for,at KL s indflydelse afhænger af,hvor enige eller splittede medlemskommunerne er,og af hvor mange arenaer KL har adgang til i interessevaretagelsen.der sondres i denne forbindelse mellem en korporativ arena,en parlamentarisk arena og en overenskomstarena.kapitlet redegør desuden for,hvad eksisterende forskning viser om KL s indflydelse i det politiske system.kapitel 6 og 7 indeholder en empirisk analyse af de teoretiske forventninger fra kapitel 5.Analysen består af en sammenlignende undersøgelse af KL s interessevaretagelse på seks udvalgte områder.den er lagt således an,at kapitel 6 indeholder en undersøgelse af tre områder,hvor KL har et enigt bagland:børnepasning,undervisning og bloktilskudsforhandlinger.i kapitel 7 undersøges tre områder,hvor medlemskommunerne er mere splittede: Mellemkommunal udligning, retskredsinddeling og fordeling af flygtninge.datamaterialet til de sammenlignende caseundersøgelser er dokumentarisk materiale i form af lovgivning,administrativ regulering, årsberetninger fra KL og andre instanser,mødereferater,folketingsdebatter, pressedækning i fagforeningstidsskrifter mv. samt interview med ansatte i KL.De to empiriske kapitler er relativt lange.for den læser,der ikke ønsker at fordybe sig i detaljerne på de enkelte områder,afsluttes hvert område med en kort konklusion,hvori de centrale pointer opridses. I bogens afsluttende kapitel sammenfattes bogens analyser. Giver det mening at betegne KL som den fjerde statsmagt? Endvidere indeholder kapitlet overvejelser om de nye spørgsmål,som bogens analyser har rejst om KL. 12

14 kapite l 2 HVAD ER EN K OMMUNAL INTERESSEORGANISATION? KL er ikke nogen helt almindelig interesseorganisation. Det er de fleste iagttagere enige om.men hvori består KL s særpræg? Det vil dette kapitel give et svar på.først redegøres for KL s historiske og organisatoriske udgangspunkt for at varetage kommunernes interesser, herunder KL s særlige organisatoriske status.herefter gives der en introduktion til de opgaver,kl løser for kommunerne. Der sondres her mellem interessevaretagelsesopgaver, arbejdsgiveropgaver og serviceopgaver.for at sætte KL i internationalt relief gives endelig i kapitlets slutning en kortfattet introduktion til kommunale interesseorganisationer i andre lande. KL S HISTORISKE OG ORGANISAT ORISKE UDGANGSPUNKT FOR INTERESSEVARETA GELSE KL er ikke nogen ny organisation.den blev dannet i 1970 i forbindelse med kommunalreformen,men har rødder langt tilbage i historien.det,der skete i 1970, var snarere en reorganisering af de eksisterende kommunale interesseorganisationer end en etablering af en egentlig ny organisation.kl blev således skabt som en sammenslutning af de dengang tre primærkommunale organisationer (Lyngsdal, 1980).Købstæderne var indtil kommunalreformen organiseret i Købstadsforeningen,som blev etableret i Sognerådene var før 1970 organiseret i to foreninger.sognerådsforeningen,som blev etableret i 1889, var principielt en organisation for alle sogneråd, men allerede i 1915 etableredes Bymæssige Kommuner som en fraktion.medlemmerne af Bymæssige Kommuner var primært købstædernes forstadskommuner og stationsbyer af en vis størrelse. Indtil 1957 var medlemmerne af Bymæssige Kommuner også medlemmer af Sognerådsforeningen, men i dette år fandt der efter mange års spænding et endeligt brud sted mellem de to organisationer. I løbet af 1960 erne udviklede samarbejdet mellem de tre organisationer sig dog kraftigt, bl.a. som følge af arbejdet med kommunalrefor- 13

15 men.sognerådsforeningen flyttede sit sekretariat ind i Købstadsforeningens ejendom,og Købstadsforeningens servicefunktioner blev stillet til rådighed for andre kommuner end foreningens medlemmer. Den formelle sammenslutning af de tre organisationer i 1970 må således ses som kulminationen på en længere integrationsproces. De kommunale organisationer har længe haft et tæt samspil med staten.et tidligt eksempel er læbæltesagen fra starten af 1900-tallet.De gamle købstadsprivilegier indeholdt bl.a.et forbud mod at drive handel og håndværk i en vis afstand fra byerne, det såkaldte læbælte. Forbuddet blev oprindeligt indført for at beskytte købstædernes erhvervsliv, men blev gradvis en belastning,idet det vanskeliggjorde handelsmæssig ekspansion.fra forskellig side blev der derfor efterhånden sat spørgsmålstegn ved forbuddets hensigtsmæssighed.i 1915 nedsatte regeringen en kommission til at belyse spørgsmålet. De kommunale organisationer fik betydelig indflydelse i Kommissionen, som havde repræsentation fra følgende instanser:indenrigs- og Handelsministeriet,Købstadsforeningen,Sognerådsforeningen,Bymæssige Kommuner,Amtsrådsforeningen,Den Danske Handelsstands Fællesrepræsentation, De Samvirkende Detailhandlerforeninger samt Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Håndværk. Kommissionen afgav betænkning i 1919, hvori man enstemmigt anbefalede, at købstædernes læbælte blev ophævet (LF 1919).Regeringen fulgte anbefalingen og udarbejdede et lovforslag i overensstemmelse hermed.det fik en let gang gennem Rigsdagen.Ved førstebehandlingen i Landstinget udtrykte Jørgen Berthelsen fravenstre, hvad der viste sig at være en meget udbredt holdning: Naar en saa alsidig sammensat Kommission afgiver en enstemmig Betænkning, mener jeg, at Lovgivningsmagten ganske rolig kan vedtage det paagældende Lovforslag, som er Resultatet af Kommissionens arbejde (Rigsdagstidende , Forhandlinger på Landstinget, spalte 477). En nærmere belysning af den historiske udvikling i samspillet mellem de kommunale organisationer og staten foretages i kapitel 5. For nærværende konstateres blot,at KL har et solidt historisk udgangspunkt for at varetage kommunernes interesser i forhold til staten. Ser vi nærmere på KL s nuværende situation,kan det indledningsvis konstateres, at organisationens medlemmer er betydelige aktører i det danske samfund.det gælder uanset,hvilken målestok der anvendes.tabel 2.1 viser, at primærkommunerne er ansvarlige for en betydelig del af samfundets sam- 14

16 TAB E L 2.1. Primærkommunernes vægt i samfundsøkonomien, 2000 Primærkommunernes udgifter i procent af BNP 23 Primærkommunernes udgifter i procent af de samlede offentlige udgifter 44 Primærkommunernes personale i procent af samtlige lønmodtagere 18 (offentlige og private) Primærkommunernes personale i procent af offentlige lønmodtagere 49 Anm.: Tabellen omfatter hele den primærkommunale sektor, dvs. også Københavns og Frederiksberg kommuner. Kilde: Danmarks Statistik (2001a; 2001b). lede ressourcer og knap halvdelen af den offentlige sektors udgifter. Samtidig fremgår det,at primærkommunerne er en af de helt store arbejdspladser i Danmark. Kommunernes centrale placering skyldes primært, at de store velfærdsområder i form af børnepasning, undervisning og ældreforsorg er lagt ud til kommunal administration. KL repræsenterer altså organer med væsentlige samfundsopgaver. Det giver KL autoritet,og det betyder også,at KL besidder en betydelig viden om,hvordan en stor del af statens regulering virker i praksis. Et blik på KL s organisatoriske udgangspunkt forstærker billedet af en stærk aktør, jf. figur 2.1, som viser KL s opbygning på administrativt plan (den politiske styring af KL behandles i kapitel 3). KL har et personale på knap 420 ansatte og et udgiftsbudget på 215 mill. kr. ifølge regnskabet for 2000.Personalet er fordelt på fem afdelinger:kommunaladministrativ afdeling,sekretariatsafdelingen,økonomisk afdeling,lønafdelingen samt afdelingen for uddannelse og ledelse. På kontorniveau findes dels tværgående analysekontorer såsom økonomisk sekretariat, kontoret for økonomiske analyser og erhverv samt budget- og regnskabskontoret,dels kontorer, der arbejder med de forskellige kommunale sektorområder: Kontoret for skat, kontoret for social- og arbejdsmarkedsforhold,kontoret for teknik og miljø, børne- og ungekontoret samt integrationskontoret.arbejdet med overenskomstforhandlinger er henlagt til lønafdelingen, der består af tre kontorer: Overenskomstkontoret,personalejuridisk kontor og forhandlingssekretariatet (Kommunernes Landsforening,2001e).KL har dermed en administrativ struktur, der afspejler kommunernes virksomhed, men som samtidig giver mulighed for at yde et modspil til alle de ministerier i centraladministrationen,der har med kommunale forhold at gøre. 15

17 F I G U R 2.1. KL s administrative opbygning Kommunaladministrativ Afdeling Kontoret for Socialog Arbejdsmarkedsforhold Kontoret for Teknik og Miljø Kontoret for Administration og IT Konsulentvirksomhed for Økonomi og Ledelse Kilde: Sekretariatsafdelingen Løn- og Personalekontoret Internationalt Sekretariat Administrationskontoret Nyhedsmagasinet Danske Kommuner Administrerende direktør Økonomisk Afdeling Økonomisk Sekretariat Kontoret for Økonomisk Analyse og Erhverv Kontoret for Skat Budget- og regnskabskontoret Direktionssekretariat Lønafdelingen Forhandlingssekretariatet Overenskomstkontoret Personalejuridisk Kontor Afdelingen for Uddannelse og Ledelse Børne- og Kulturkontoret Kontoret for Kompetenceudvikling Personalepolitisk Kontor Integrationskontoret 16

18 KL s finansiering kommer primært fra medlemmernes kontingent,som udgør et beløb pr.100 indbyggere.i 2002 er dette beløb fastsat til kr Kontingentet dækker ca.halvdelen af KL s udgifter.den resterende finansiering kommer hovedsageligt fra salg af serviceydelser,herunder især konsulentbistand til kommunerne.kl har dog også en betydelig formue,der giver en årlig renteindtægt på knap 20 mill.kr. (Kommunernes Landsforening, 2001e). Alt i alt har KL et solidt udgangspunkt for at varetage kommunernes interesser. Organisationen har en lang historisk tradition at bygge på og repræsenterer væsentlige offentlige aktører.endvidere besidder KL betydelige organisatoriske ressourcer. Organisationen er betydeligt større end f.eks.de fleste ministeriers departementer.i finansiel henseende giver basisbevillingen i form af medlemskontingentet KL en væsentlig handlefrihed i tilrettelæggelsen af interessevaretagelsen. et korporativt samspil med state n? KL fremstilles ofte som så tæt involveret i statens regulering af den kommunale sektor,at organisationen får karakter af at udgøre en del af selve det statslige politiske system.for eksempel er Socialistisk FolkepartisAage Frandsen af følgende opfattelse: Beslutninger truffet i KL og især truffet i samarbejde mellem KL og regeringen venter i nogle tilfælde blot på,at Folketinget skal få gjort beslutningen til lov (Frandsen,1989:spalte 1;se også Christensen,1990; Duetoft,2000;Frahm,1994).En så tæt involvering af interesseorganisationer i den statslige politiske beslutningsproces er især blevet behandlet af den neokorporative skole i samfundsvidenskaberne.korporatisme udgør ifølge denne skole et institutionaliseret samspil mellem staten og udvalgte interesseorganisationer,hvor interesseorganisationerne indgår som faste deltagere i den statslige beslutningsproces og overlades offentlige reguleringsfunktioner (Williamson,1989;Blom-Hansen & Daugbjerg,1999a).Til nærmere vurdering af KL s udgangspunkt for at forfølge kommunernes interesser er det derfor relevant at vurdere,om organisationen er blevet så stærk,at den kan indgå i et korporativt samspil med staten.dette vil ifølge den neokorporative skole primært kræve,at KL repræsenterer væsentlige samfundsinteresser og besidder en sådan grad af kontrol over medlemmerne,at den kan indgå bindende aftaler med statsmagten på medlemmernes vegne.en nærmere vurdering af spørgsmålet kan foretages med udgangspunkt i Schmitters klassiske definition af interesseorganisationer i neokorporative systemer: 17

19 Korporatisme kan defineres som et system for interesserepræsentation, hvori enhederne er organiseret i et begrænset antal tvungne, ikke-konkurrerende, hierarkisk opbyggede og funktionelt adskilte enhedsorganisationer, som er anerkendt eller autoriseret (om ikke skabt) af staten og bevidst tildelt et repræsentationsmonopol på deres områder mod til gengæld at acceptere en vis kontrol med deres valg af ledelse og artikulering af krav (Schmitter, 1977 [1974]: 13; min oversættelse). Schmitters definition af systemets enheder kan betragtes som de strukturelle forudsætninger, interesseorganisationer skal besidde for at kunne indgå i et korporativt samspil med staten. Der er tale om en idealtype, som virkelighedens organisationer kan ligne i forskelligt omfang. Ser vi nærmere på Schmitters definition, kan det konstateres, at KL ifølge denne målestok besidder visse af forudsætningerne. Der er, som Schmitter kræver, inden for det primærkommunale område tale om et begrænset antal ikke-konkurrerende enhedsorganisationer, idet KL er den eneste egentlige primærkommunale interesseorganisation. Dette står i modsætning til perioden før kommunalreformen, hvor der som nævnt fandtes tre primærkommunale foreninger. Det står også i modsætning til de fleste lande uden for Skandinavien, hvor der typisk findes forskellige, delvis konkurrerende kommunale foreninger (Page, 1991: 45-56; Jaedicke & Wollmann, 1999: ; Cammisa, 1995: 29-30). I dag findes der dog andre primærkommunale sammenslutninger end KL. Eksempelvis er de fleste fattige kommuner også medlemmer af foreningen Det skæve Danmark, og de store provinsbyer har dannet et samarbejde under benævnelsen 5-byerne. Disse foreninger har dog mere karakter af uformelle samarbejder end af egentlige organisationer. Ingen af dem har et selvstændigt sekretariat, og de kan i deres nuværende udformning ikke siges at være seriøse konkurrenter til KL som kommunal interesserepræsentant. De næste dele af Schmitters definition lever KL derimod ikke op til.der er ikke tale om tvunget medlemskab.kl organiserer i dag alle landets kommuner,men 100 procent medlemskab er ikke givet.i 1983 meldte alle kommunerne beliggende i Københavns Amt sig ud af KL (men nåede dog at trække udmeldelsen tilbage, inden den blev effektiv, jf. diskussionen af denne sag i kapitel 4). I efteråret 2000 meldte Farum Kommune sig ud af KL med virkning fra 2002 (men meldte sig ind igen allerede to måneder inde i 2002).Der er heller ikke tale om et hierarkisk forhold til medlemmerne.kl har ikke nogen magtmidler over for medlemskommunerne og kan ikke udøve nogen formel kontrol over dem i forbindelse med interessevaretagel- 18

20 sen i forhold til staten.når aftaler med staten skal implementeres,er KL helt afhængig af medlemmernes velvillige indstilling. Derimod kan KL siges at leve op til Schmitters krav om at være anerkendt af staten og besidde et repræsentationsmonopol. Centraladministrationens embedsværk bruger ofte udtrykket de kommunale parter, når lovforslag eller andre forhold skal diskuteres med repræsentanter for den kommunale sektor.hermed menes som helt fast regel følgende aktører:kl for primærkommunerne,amtsrådsforeningen for amtskommunerne, samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, der som både amts- og primærkommuner ikke er medlem af de to foreninger. Eksempelvis fremgår det af Finansministeriets vejledning om forhandlinger om bloktilskudskompensation for ny lovgivning,at: forhandlinger om de kommunaløkonomiske konsekvenser af påtænkte bindende regelændringer skal finde sted mellem det regeludstedende ministerium, Finansministeriet og de kommunale parter. Høringer af de kommunale parter skal sendes til nedenstående adresser: Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns kommune Frederiksberg kommune (Finansministeriet, 2001). Sammenfattende opfylder KL en række af forudsætningerne for at kunne indgå i et korporativt samspil med staten.kl har således monopol på primærkommunal interessevaretagelse og er anerkendt af staten som repræsentant for den primærkommunale sektor.samtidig er en række af forudsætningerne dog ikke opfyldt.medlemskabet af KL er således frivilligt og forholdet til medlemmerne er ikke hierarkisk.de strukturelle forudsætninger for at indgå i et egentligt korporativt samspil med staten er derfor ikke opfyldt. kl s særlige organisatoriske status Flere iagttagere har noteret, at KL har en særlig status som interesseorganisation og besidder en særlig grad af legitimitet (Christensen, 1998;Christiansen, 2000).Også internationalt er dette noteret som et kendetegn for kommunale organisationer (Page, 1991: 55-56; Haider, 1974: 255; Jaedicke & Wollmann, 1999: 316).Men det er svært at indkredse præcis,hvori denne særlige organisatoriske status og legitimitet består.rhodes beskriver forholdet således: Legitimitet kan beskrives som den mest uhåndgribelige,men samtidig som den vigtigste af alle de kommunale organisationers politiske ressourcer (1986:93-94;min oversættelse).i det følgende belyses KL s særlige 19

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Hjerteforeningens hovedvedtægter

Hjerteforeningens hovedvedtægter Hjerteforeningens hovedvedtægter Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Hjerteforeningen, Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse. Foreningens hjemsted er København. Formål 2. Hjerteforeningens formål

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

N OTAT. Juridiske rammer for etablering af beredsk a- ber

N OTAT. Juridiske rammer for etablering af beredsk a- ber N OTAT Juridiske rammer for etablering af beredsk a- ber Den 20. september 2014 Sags ID: 1909639 Dok.ID: 1909639 Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

KANUKOKA s vedtægter. Navn, formål og hjemsted

KANUKOKA s vedtægter. Navn, formål og hjemsted Udkast til nye vedtægter (Grundlag: Delegeretforsamlingen nedlægges. Bestyrelsen er herefter KANUKOKA s højeste myndighed. Bestyrelsen består af en fast fuldtidsformand samt borgmestre og 1. viceborgmestre/lederen

Læs mere

Vedtægter for HK Luftfart SAS 25. marts 2019

Vedtægter for HK Luftfart SAS 25. marts 2019 Vedtægter for HK Luftfart SAS 25. marts 2019 Kastrup 2019 1 Indhold 1. NAVN..... 3 2. OPTAGELSESBETINGELSER... 3 3. FORMÅL... 3 STK. 2. Faglige opgaver... 3 STK. 3. Organisatoriske opgaver... 3 4. FORHANDLINGSREGLER

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

SAMMENLÆGNING DET FÆLLES BEREDSKAB

SAMMENLÆGNING DET FÆLLES BEREDSKAB Velkommen til nyhedsbrev nr. 2 om det fælles forberedelsesarbejde. Siden første nyhedsbrev udkom, har arbejdsgrupperne arbejdet på højtryk, ligesom der har været afholdt møde i den Administrative Forberedelsesgruppe

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven 2011/1 LSF 65 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. Fremsat den 11. januar 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vedtægter for HK Luftfart SAS 13. september 2016

Vedtægter for HK Luftfart SAS 13. september 2016 Vedtægter for HK Luftfart SAS 13. september 2016 Kastrup 2016 1 Indhold 1. NAVN..... 4 2. OPTAGELSESBETINGELSER... 4 3. FORMÅL... 4 STK. 2. Faglige opgaver... 4 STK. 3. Organisatoriske opgaver... 4 4.

Læs mere

Rigsrevisionen har fastlagt en række principper for, hvordan Rigsrevisionen betragter ministeransvar og ansvarsplacering, jf. pkt.

Rigsrevisionen har fastlagt en række principper for, hvordan Rigsrevisionen betragter ministeransvar og ansvarsplacering, jf. pkt. Rigsrevisionens syn på ministeransvar og ansvarsplacering i forhold til udøvelse af den statslige revision 17. april 2018 Indledning Formålet med dette notat er at klargøre Rigsrevisionens syn på ministeransvar

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse

Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1143 af 23. oktober 2017, med de ændringer, der følger af lov nr. 65 af 30. januar 2018

Læs mere

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet

Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Indholdsfortegnelse Vedtægter for Forhandlingsfællesskabet... 3 1 Formål og opgaver... 3 2 Medlemmer... 3 3 Forhandlingsret...

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Lovgivningsprocessen i praksis

Lovgivningsprocessen i praksis Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet BEK nr 318 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2004/1518-0001 Senere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

DESIGNSKOLEN KOLDING

DESIGNSKOLEN KOLDING 20. 06. 2006 Vedtægter for den selvejende institution DESIGNSKOLEN KOLDING Navn og hjemsted 1 Designskolen Kolding er en selvejende institution under Kulturministriet. Institutionen har hjemsted i Kolding

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen 2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed VEDTÆGTER for Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed Vedtaget på repræsentantskabets ordinære møde den 26. maj 1998 og med ændringsforslag vedtaget på senere repræsentantskabsmøder -

Læs mere

Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse

Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse Forretningsorden for Virum gymnasiums bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse samt

Læs mere

Ægtefælleinhabilitet for medlemmer af kommunale udvalg

Ægtefælleinhabilitet for medlemmer af kommunale udvalg Ægtefælleinhabilitet for medlemmer af kommunale udvalg Afstået fra at tage stilling til nogle klager over indenrigsministeriets (vejledende) udtalelser vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til

Læs mere

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.

VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1. Forskningscentrets navn er Biotech Research & Innovation Centre, forkortet BRIC. Bestyrelsesmøde nr. 63, 7. juni 2012 Pkt. 13. Bilag 1. VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1 Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Forretningsorden for KL s bestyrelse

Forretningsorden for KL s bestyrelse Forretningsorden for KL s bestyrelse KL 2010 Forretningsorden for KL s bestyre lse I henhold til 7, stk. 3, 4. punktum i KL s love fastsættes herved følgende forretningsorden for KL s bestyrelse: 1 Straks

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013

Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand Optakten til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område starter

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office

Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden (herefter KKR Hovedstaden), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business

Læs mere

tat meddelelse J. nr

tat meddelelse J. nr tat meddelelse 15.01.01 J. nr. 0.4.3. Om: Standardvedtægt for TAT s lokalafdelinger 2001 Indledning TAT s hovedbestyrelse godkendte i 1994 en ny standardvedtægt for lokalafdelinger, der udsendtes den 18.04.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK)

Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) Cirkulære af 8. jun 2011 Perst.nr. 023-11 J.nr. 10-615-8 Cirkulære om aftale om Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) 2011 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK)

Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) Cirkulære om aftale om Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) 2008 Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 020-08 J.nr. 07-610-8 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...

Læs mere

Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse

Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse Bestyrelsesmøde nr. 93, d. 30. januar 2018 Pkt. 4. Bilag 1 Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse I medfør af 176, stk. 2 i vedtægt for Københavns Universitet fastsættes herved følgende

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Indledning. Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 11. marts 2013 en sag om fortsat repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker 1 Foreningens navn Foreningens navn er Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. 2 Formål Foreningens formål er at sikre, at

Læs mere

Beredskabsområdet i omstilling

Beredskabsområdet i omstilling Beredskabsområdet i omstilling Det skal på MED-dagsorden Kommunerne skal inden 1. januar 2016 finde sammen i højst 20 beredskabsenheder. De konkrete sammenlægninger skal drøftes i de kommunale MED-Hovedudvalg

Læs mere

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005. Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv.

2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar Forslag. til. (Det Økonomiske Råds årlige vurdering af dansk finans- og udgiftspolitik mv. 2011/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsministeriet, j.nr. Fremsat den 25. april 2012 af økonomi- og indenrigsministeren

Læs mere

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND

Evaluering af KKR. Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser KKR NORDJYLLAND Evaluering af Resultater af indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelser Svarstatistik medlemmer og KL bestyrelses-/udvalgsmedlemmer Udsendt til 40 respondenter Indkommet 22 besvarelser udpegede Udsendt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 L 43 Bilag 1 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler.

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Information til jobcentre: Varslingssager Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler. Ansvaret for indsatsen er delt mellem landets jobcentre

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening

Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen - Forretningsudvalget - Sekretariatslederen med sekretariat - Aktivgrupper

Læs mere

Forvaltningens bistand til politikere

Forvaltningens bistand til politikere Forvaltningens bistand til politikere Albertslund Kommune har den 8. marts 2017 rettet henvendelse til KL, Jura og EU med anmodning om juridisk bistand. Albertslund Kommune har anmodet KL om juridisk bistand

Læs mere

Telefonnotat Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med formøder med deltagelse af borgmester og gruppeformænd

Telefonnotat Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med formøder med deltagelse af borgmester og gruppeformænd Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-11230 Doknr. 187075 Dato 06-01-2014 Telefonnotat Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med formøder med

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere