h u sfo r bi Syg hjemløs smidt på gaden Sygeplejersker tager sig af hjemløse på Sundholm Hurtig nedtur for udenlandske hjemløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "h u sfo r bi Syg hjemløs smidt på gaden Sygeplejersker tager sig af hjemløse på Sundholm Hurtig nedtur for udenlandske hjemløse"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 7 juli årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Syg hjemløs smidt på gaden Sygeplejersker tager sig af hjemløse på Sundholm Hurtig nedtur for udenlandske hjemløse Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Sanne Berg KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf , SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal kvartal 2012) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 1100 ISSN Næste nummer udkommer den 1. august 2012 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Sundhed til alle, nu! Det er ikke opmuntrende at læse om Jakob fra Slagelse i dette blad. Han risikerer at miste et ben, fordi han er narkoman og hjemløs. Sundhedsvæsenet kan ikke rumme ham, så han er udskrevet fra sygehuset. Og hans kommune har svigtet, så han er udskrevet til gaden! Hus Forbi har ellers bragt en række opmuntrende artikler om sygepleje for socialt udsatte. I denne avis beretter vi om de tre sygeplejersker, som på sygeplejeklinikken på Sundholm hver dag yder en fin indsat for nærområdets gæve eksistenser. Deres fornemste opgave er at få patienterne til at føle sig velkomne og trygge, så de vil komme igen og få plejet deres bensår, psykiske lidelser og meget andet. Tidligere har vi fortalt om Hvidovre Hospital, hvor en af Region Hovedstadens socialsygeplejersker hjælper socialt udsatte i deres møde med hospitalsverdenen, som for dem er en frygtindgydende verden, hvor ventetider, abstinenser og afvisninger truer. Desværre var der ingen, som hjalp Jakob Dik gennem abstinenserne på Slagelse Sygehus. Han endte med at blive smidt ud, da han fixede på toilettet. Der skal selvfølgelig ikke sidde narkomaner og fixe på toiletterne på hospitalerne. Men helt ærligt; hvis der er et sted, hvor man har alle muligheder for at hjælpe misbrugerne og dosere deres metadon rigtigt, så må det da være på et sygehus. Når det alligevel går galt, så forekommer det ubegribeligt, at der ikke er én eller anden ansvarlig person, som sørger for at give Jakob en sammenhængende og koordineret hjælp, der tager udgangspunkt i netop hans situation. Andet kan vi som samfund ikke være bekendt. Lighed i sundhed er ikke ensbetydende med, at alle skal behandles på samme måde. Jeg kender en bankdirektør, som efter en operation også blev sendt hjem fra sygehuset med en pumpe, der minder om Jakobs. Det var da besværligt og irriterende. Men for ham havde det været langt mere besværligt og irriterende, hvis han havde været nødt til at blive på sygehuset. For Jakob, som ikke har noget hjem, er det derimod en alvorlig trussel mod hans helbred, at han er blevet udskrevet til et liv på gaden. For livet på gaden er hårdt arbejde, som ikke er passende for en alvorligt syg patient med et sår, der skal hele. Det kræver nemlig ro, hvile og en ordentlig kost. På gaden får man hverken ro, hvile eller en ordentlig kost. Man bliver stresset, skal kæmpe for det næste måltid, det næste sted at sove, og misbrugeren for det næste fix. Jakobs sag bør få politikerne til at vågne op og sikre alle socialt udsatte en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet i hele landet. Alle større sygehuse bør have socialsygeplejersker. Hvor de ikke er, må regionen betale for, at socialt udsatte patienter kommer til et andet sygehus, som kan tage højde for deres helt specielle livsbetingelser. Hvad kommunerne angår, så er det på tide, de begynder at leve op til de forpligtelser, de allerede har. Poul Struve Nielsen, redaktør indhold Vold og chikane blandt hjemløse i København Hårdt at være anbragt uden for hjemmet x-ord og dusaduku ny hus forbi-sælger 41-årige Jakob Dik kæmper en hård kamp for at beholde sit ene ben. Han er uden hjem og koblet til højteknologisk hospitalsudstyr. Da han fixede på toilettet, satte sygehuset ham på gaden i en rullestol, som kun kører baglæns. Grete er en af de tre faste sygeplejersker i Sygeklinikken på Sundholm. Hun har været der i syv år og bliver af brugerne betragtet som en sand engel. De føler sig velkomne og trygge, så de bliver ved med at komme igen og få plejet deres bensår, psykiske lidelser og meget andet Navnet og nationaliteten i passet har stor betydning for, hvor hurtigt nedturen går for en hjemløs. Udlændinge risikerer at ende på bunden som psykisk og fysisk syge hjemløse uden fremtidshåb allerede efter seks-otte måneder i Danmark. Den samme nedtur tager ofte flere år for danske hjemløse. Når man er nået dertil, at man er bange for at dø, så er man kommet videre. Møltrup Optagelseshjem fejrer 100 år. Forstander Ebbe Larsen fortæller om misbrugere, der har eksperimenteret rigeligt med døden. De har haft den på tæt hold. De har været bange for at leve. På Møltrup skal de eksperimentere med livet. Det er ikke dit ansvar at holde snor i kontakten til den ene, den anden og den tredje sagsbehandler, og du skal heller ikke løbe spidsrod mellem enhed-dit og enhed-dat. Det er kommunens ansvar at give dig en sammenhængende og koordineret hjælp, der tager udgangspunkt i netop din situation. Andet kan vi som samfund ikke være bekendt. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i sit svar til Hus Forbi-sælger Ib Maack, som i et åbent brev i Hus Forbi i juni fortalte, hvordan han løber spidsrod mellem syv sagsbehandlere. Side 28 Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 3

3 Vi har tidligere oplevet, at nogle beboere blev her lidt for længe. Med huslejekontrakten speeder vi processen op, siger Grethe Holst, leder af Horsens Krisecenter for Mænd. Foto: Horsens Kommune/Per Algreen mænd skal hurtigere ud af krisecenter Horsens Krisecenter for Mænd indfører huslejekontrakt Tre måneder er grænsen for, hvor længe mændene bør opholde sig i Horsens Krisecenter for Mænd. For at sikre, at tidsgrænsen overholdes, indgår mændene nu en huslejekontrakt med krisecentret. - Vores opgave er at hjælpe mændene videre i livet, og jo hurtigere det sker, desto større vil deres muligheder være for at klare sig. Med huslejekontrakten håber vi på at speede processen op, siger Grethe Holst, der er leder af Horsens Krisecenter for Mænd, i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune. Hun tilføjer, at beboerne er indforstået med de krav, der stilles for at være på centret. Ud over kontrakten om de tre måneders ophold skal mændene tage imod krisecentrets hjælp til at få en lejlighed og til at komme i job eller uddannelse. De skal desuden spare penge op. Horsens Krisecenter for Mænd har plads til fire beboere ad gangen, og pladserne er stort set booket op konstant. 15 frivillige er tilknyttet stedet. Horsens Kommune giver et årligt tilskud. paradis for hjemløse par I USA vælger mange hjemløse par at blive på gaden i stedet for at blive adskilt af de sociale myndigheder, skriver hjemløseavisen One Step Away i Philadelphia. Der er kun fire krisecentre for hjemløse i USA, hvor par uden børn indlogeres hele året rundt. Et af disse centre er Progress Haven i Philadelphia. Her har personalet erfaret, at når man bor på gaden, kan det at være et par også være med til at give øget beskyttelse og forbedre muligheden for at klare sig. Derfor forsøger centret at hjælpe hjemløse par til at holde sammen. - Vi vil hellere bo på gaden end at blive skilt, siger en hjemløs kvinde, Shacora, som nægtede at forlade sin kæreste for at bo på et krisecenter for kvinder. - Hvis vi ikke havde været i stand til at komme her, ville jeg stadig være derude og løbe rundt som en høne uden hoved. Progess Haven i Philadelphia er et af kun fire steder, hvor man giver plads til, at hjemløse kan huses som par. ny gadeavis i athen holder håbet oven vande Grækenland er stadig lammet af finanskrisen. Der er stigende fattigdom, og flere og flere bliver hjemløse. Nu har Grækenland også fået sin første hjemløseavis. Den udkommer i hovedstaden, Athen, og hedder 'Shedia'. Det betyder 'tømmerflåde', hvilket svarer meget godt til, hvor velkommen den er for de nu cirka hjemløse borgere i Athen. - Det er en stærk metafor, da vi med denne avis ønsker at redde mennesker fra forliset af den græske økonomi. Vi håber at kunne tilbyde dem en smule sikkerhed. I første omgang vil Shedia kun blive solgt i Athen. Men hellere før end senere vil projektet blive udvidet til de andre store byer, siger avisens viljestærke medstifter Chris Alefantis. psykiatrisk ambulance hjælper norges psykisk syge I den norske by Bergen har de fået et specielt gadeteam i form af en Psykiatrisk Ambulance (PA). I en almindelig ambulance vil du finde en paramediciner bag rattet og en medhjælper. I en PA er der altid tre medarbejdere. En paramedicinsk og to medarbejdere med speciale i psykiatri. Den psykiatriske ambulance er en fælles indsats mellem Helse Bergen og Sandvikens psykiatriske hospital. Det er den eneste ambulance i Norge designet til akutte psykiatriske nødsituationer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af hjemløse aviser, 'International Network of Street Papers' (INSP). Indholdet i denne spalte er genoptryk fra vores kolleger rundt om i verden. Læs mere på Foto: Eddie Byrd, One Step Away kommune vil hjælpe med husleje Stadig flere københavnere sættes på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen. Socialudvalget i Københavns Borgerrepræsentation har ifølge Socialforvaltningens nyhedsbrev drøftet, om det er muligt at bruge paragraf 81 i Aktivloven til at fastholde borgere i egen bolig. Ifølge 81 kan kommunen give hjælp til enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sit liv, som betyder, at han eller hun vil have svært ved at klare sig selv, hvis udgiften skal betales. Desuden fremgår det, at hjælpen normalt kun ydes til uforudsete udgifter. Socialudvalget ønsker nu, at forvaltningen undersøger muligheden for at ændre praksis, så udbetaling af enkeltydelser efter 81 også kan omfatte husleje, når faren for udsættelse er overhængende. Udvalget beder desuden forvaltningen undersøge, om 81 kan bruges til at administrere huslejen, så hjælpen gives som af direkte udbetaling til udlejer. forskel på førtidspension 52 procent af de borgere, der får tilkendt førtidspension, er lønmodtagere, som er blevet syge, og som forud for tilkendelsen har været igennem et ret kort forløb på det kommunale jobcenter. 21 procent af dem, der får tilkendt førtidspension, er langvarige kontanthjælpsmodtagere, og 10 procent er borgere, der i flere år har pendlet mellem sygedagpenge og fleksjob. Det viser en undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF). - Vores analyse viser, at det langtfra er alle førtidspensionister, der har været gennem årelange forløb på offentlige ydelser. Førtidspensionisterne er en meget differentieret gruppe, men det er de tunge grupper, som for eksempel psykisk syge og misbrugere, der fylder mest i det sociale system og i behandlingssystemet, siger forsker i AKF Helle Bendix Kleif, som er en af forskerne bag undersøgelsen. Rapporten hedder 'Veje til førtidspension' og bygger på tal fra fire kommuner: Herning, Silkeborg, Viborg og Holstebro. social udsatte må holde for De kommunale regnskaber for 2011 viser en besparelse på cirka 600 millioner kroner på udsatteområdet i forhold til Da Kommunernes Landsforening holdt socialt temamøde i Aalborg, sagde formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, at de socialt udsatte må holde uforholdsmæssigt meget for, når sparekniven svinges. - Det er et blålys at tro, at vi på kort sigt kan spare os til bedre løsninger for borgerne, sagde han og opfordrede kommunalpolitikerne til at prioritere udsatteområdet i de forestående budgetforhandlinger. Han opfordrede kommunalfolkene til at lytte mere til brugerne og tage dem alvorligt. Kommunerne bør lade respekt og anerkendelse være udgangspunktet for mødet med borgeren og sørge for koordination og sammenhæng i indsatserne. Desuden understregede Jann Sjursen, at staten og kommunerne har et fælles ansvar for at fastholde og udvikle den faglige ekspertise i kommunerne. Kommunerne skal også prioritere området økonomisk. socialt samarbejde mellem danmark og færøerne Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) og den færøske socialminister, Annika Olsen, styrker samarbejdet om udsatte familier, som flytter mellem Færøerne og Danmark. De to ministre er enige om at styrke samarbejdet på det sociale område mellem Danmark og Færøerne. Ministrene ønsker at udvide underretningspligten, når udsatte familier med børn flytter mellem Danmark og Færøerne. - Det er helt afgørende, at vi sørger for, at børn med sociale problemer får den hjælp, de har brug for, uanset om de bor i Danmark eller på Færøerne. Og hjælpen skal ikke forsinkes på grund af en flytning inden for rigsfællesskabet. Derfor er jeg glad for, at den færøske socialminister og jeg er enige om et styrket samarbejde på det her område, siger Karen Hækkerup i en pressemeddelelse fra Social- og Integrationsministeriet. Vold og chikane blandt hjemløse i København Der opstår vold i forbindelse med konflikter, oplyser Københavns Kommune Mange hjemløse oplever vold og chikane i hverdagen. Det meste af volden og chikanen foregår internt i hjemløsemiljøet. Tilfældig og uprovokeret vold over for hjemløse forekommer sjældent. Det sker dog, at hjemløse, der sover på gaden, bliver overfaldet. Blandt de voldsepisoder, der er kendskab til, meldes der om en overvægt af episoder, hvor unge, typisk i flok, udviser en truende og voldelig adfærd over for gruppen af hjemløse. Volden opstår typisk i forbindelse med konflikter om penge, gæld, stoffer eller alkohol og særligt i mellem stofmisbrugere og dem, der sælger stoffer. - Københavns Kommune tolererer under ingen omstændigheder vold eller chikane på herberger eller væresteder. Men det er et barsk miljø, og vi kan ikke undgå, at der opstår konflikter mellem hjemløse på gaden. Hvis vi hører om eller oplever hjemløse, der er udsat for vold eller føler sig truet, kan vi gå med dem til politiet og hjælpe dem med at anmelde det, siger Jan Jensen, kontorchef i Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper og psykiatri i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune. Farligst at sove på gaden Langt de fleste hjemløse overnatter i kommunens herberger eller hos bekendte. De relativt sjældne tilfælde af tilfældig og uprovokeret vold går som regel ud over de hjemløse, der sover på gaden. Kommunens opsøgende gadeplansmedarbejdere, der for nylig er blevet suppleret med en gadepsykiater, arbejder målrettet på at få gadesoverne til tage imod behandling og søge indenfor i herbergerne. Undersøgelsen er sat i værk for at svare på et spørgsmål fra det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen Lars Aslan Rasmussen. Den er foretaget som en rundspørge blandt personale på botilbud og væresteder, hvor de hjemløse kommer. Gruppen af hjemløse er i langt højere grad end resten af befolkningen udsat for vold og chikane. I redegørelsen til Borgerrepræsentationen skriver Socialforvaltningen i København, at omfanget er svært at fastslå præcist, men cirka halvdelen af målgruppen har inden for den sidste måned været udsat for eller involveret i en form for chikane eller vold. Der er stor forskel på, hvilke hjemløsemiljøer man lever i. Der rapporteres om en del vold i det hårde misbrugsmiljø på Vesterbro. Men der er væresteder og botilbud andre steder i København, hvor man ikke oplever, at vold blandt hjemløse er et problem. foto colourbox indbo brændt efter udsættelse Hver dag sættes 15 husstande på gaden med tvang. Lejernes LO s blad 'Vi Lejere' fortæller om en ung kvinde, hvis nedtur kulminerede, da hun blev sat ud fra sin lejlighed i København, fordi hun ikke havde betalt husleje i seks måneder. Hun var ikke selv hjemme, da fogeden kom bistået af politiet. Men hun vidste godt, at hun skulle sættes ud den dag. Hvad hun ikke drømte om var, at alt hendes indbo blev kørt bort og brændt. Tilbage havde hun kun det tøj, hun gik i, sin pung og sin mobiltelefon. Men der skulle gå fire dage, før hun efter mange telefonopkald til sidst fik at vide, hvad der var sket med hendes indbo. - Vi mener ikke, at det er tilfredsstillende, at foged og politi på en art standret kan vurdere, at det efterladte indbo er værdiløst, og derefter sende indboet til destruktion. Der skal være klar pligt til at frasortere personlige papirer og andet af subjektiv værdi, for eksempel billeder og forsikringspolicer, siger landsformanden for Lejernes LO, Helene Toxværd. Hun ønsker lovgivning om, at lejerens bohave opbevares i en periode, så lejeren har en mulighed for at få sine ting igen. - Den retstilstand vi ser nu er uværdig og fornedrende og opleves af den udsatte som en ekstrastraf. Det må være en samfundsinteresse ikke at gøre det sværere for de udsatte at vende tilbage til 'normale' forhold det er svært nok endda, siger LLO-formanden. ny formand efter 38 år Næstformand gennem 38 år Torsten Nørgaard overtager posten som landsformand i Danmarks Afholdsforening fra ikonet, den nu 80-årige Henning Sørensen. Der er tale om noget af en foryngelse af afholdsbevægelsen, idet den 20-årige Anna Simona Degn fra Odense bliver den nye næstformand i bestyrelsen for den 133 år gamle forening. 4 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 5

4 Syg hjemløs smidt på gaden 41-årige Jakob Dik kæmper en hård kamp for at beholde sit ene ben. Han er uden hjem og koblet til højteknologisk hospitalsudstyr, efter at sygehuset satte ham på gaden i en rullestol, som kun kører baglæns 6 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 7

5 - Lægen på sygehuset sagde, jeg virkelig skulle passe på mit ben. Hus Forbi mødte Jakob Dik i ekskærestens lejlighed. Den ligger på anden sal. Alene besværet med at komme op og ned ad trappen er stressende. I den periode, reportagen om Jakob Dik blev til, var han på et tidspunkt flyttet ind til Slagelse, fordi det knagede i forholdet til ekskæresten. Han er siden vendt tilbage til hendes lejlighed, så nu går det igen op og ned ad trapperne med pumpen og baglæns af sted i kørestolen. tekst Marianne Holst foto Rasmus Flindt Pedersen Sygehuset vil ikke have ham, og kommunen vil ikke hjælpe ham. 41-årige Jakob Dik fra Slagelse er hjemløs narkoman, han er syg og i alvorlig fare for at miste sit ene ben. Hvor andre patienter, der endnu ikke kan klare sig selv, kommer fra sygehus til hjemmepleje, blev den 41-årige mand udskrevet til gaden. Selvom hele forsiden af skinnebenet er ét stort, alvorligt og komplekst sår. Han blev smidt ud fra sygehuset, fordi han blev taget i at fixe på toilettet. Han tog stoffer, sådan som han har gjort gennem 30 år som misbruger. - Jeg er jo narkoman, det havde jeg været ærlig omkring. Og jeg havde også ondt. På hospitalet var de ikke særlige gode til at smertebehandle mig, så jeg sørgede for at gøre det selv. Overladt til sig selv Nu er den hjemløse mand overladt til sig selv. Såret har svært ved at hele. Derfor er det forbundet til en avanceret vakuumpumpe, som Jakob ingen mulighed har for at forstå. Han fik ingen vejledning med fra sygehuset - end ikke en manual. Men han skal selv sørge for, at pumpen fungerer korrekt 24 timer i døgnet. Den må ikke blive våd. Den skal jævnligt lades op. Den må endelig ikke gå død. Stikkontakt og tørvejr er derfor nogle af - Lægen på sygehuset sagde, jeg virkelig skulle passe på mit ben, hvis jeg ville beholde det. Men det er svært at vide, om jeg gør det rigtige Jakobs basale behov. Han har desuden brug for professionelt plejepersonale, der kan hjælpe ham med at passe på sig selv, holde forbindingen ren og holde øje med skærmen på maskinen. Der må ikke komme fejlmeldinger. Alligevel har Slagelse Kommune ladet ham blive udskrevet til gaden, hvor han selv må finde ud af det. - Lægen på sygehuset sagde, jeg virkelig skulle passe på mit ben, hvis jeg ville beholde det. Men det er svært at vide, om jeg gør det rigtige, siger Jakob. Kørestol kører kun baglæns Jakobs ben er så dårligt, at han ikke kan gå. Han kan dårligt støtte på det dårlige ben. Det gør det ikke nemmere for ham at leve op til de høje krav om at være selvhjulpen og sygdomsbehandle sig selv på gaden. Han fik ikke et sæt krykker med på gaden fra Slagelse Sygehus. Han blev sendt af sted i den stol, han sad i. Det er en transportstol, som er beregnet til at skubbe patienter rundt på blanke hospitalsgange. Den kan kun køre baglæns. Eller den kan stå stille. I mangel på en almindelig kørestol, hvis hjul kan drejes rundt med hænderne, har Jakob måttet udtænke en måde at blive mobil på. Han skal i misbrugscentret hver dag for at få sin metadon. Hver tredje dag har han tid på ambulatoriet, hvor såret renses, og forbindingen skiftes. Så hvad gør han? Han skubber sig frem eller rettere tilbage med sit raske ben og sin evige følgesvend, den rygsæksstore vakuumpumpe hængende på armlænet. Engang imellem kigger han sig over skulderen for at se, hvor han kører. Bilerne dytter, når han er i vejen for trafikken. - Det er jeg ligeglad med. De kan ikke smadre mig mere, end jeg er i forvejen, siger Jakob med et grin og kigger på sit højre skinneben. Såret trodser enhver anden beskrivelse end rent faktuelle centimetermål: Det er 23 centimeter i længden, 19 centimeter på det bredeste sted og to centimeter i dybden. Sorte svampe og gennemsigtig film dækker såret. Hvis det heler, skal han have transplanteret hud fra den ene balde og ned på skinnebenet. Hvis såret ikke heler, har han ikke lyst til at tænke på alternativet. Benet var helt sort - Der er flere af mine venner, der siger: 'Hvorfor får du ikke bare benet taget af?' De ville ikke gide gå alt det her igennem, siger de, og da slet ikke med alle de smerter. Men jeg er ret hårdfør, siger Jakob, som allerede én gang har været tæt på at blive skilt fra sit skinneben. Da Jakob Dik blev indlagt på Slagelse Sygehus, var det med et sort skinneben fuld af vabler. Syv dage forinden var han blevet ramt af en bil tre gange i samme omgang. Der var ingen synlige skader. Han var på fire besøg hos vagtlægen og et hos den praktiserende læge. Behandlingen var nogle smertestillende panodiler. Otte dage efter sammenstødet med bilen vågnede Jakob op med et ben, der havde skiftet farve i nattens løb. Han blev hurtigt indlagt, og han fortæller, at lægen begyndte at tegne streger dér, hvor benet skulle amputeres. Lige under knæet. Men da Jakobs tæer vrikkede, kunne lægen se, at der alligevel var lidt liv i det sorte ben. Alt andet end knoglen var dog smadret. Muskler, væv, sener og nerver. Betændelse i såret Der gik 22 dage og tre operationer, inden Jakob pludseligt blev smidt på gaden efter episoden. Da personalet fandt ud af, at han blev ved at være lige meget narkoman, selvom han var indlagt, gik det stærk med at få ham ud. Han har svært ved at styre transportstolen, og den højteknolgiske vakuumspumpe er også en usædvanlig udfordring for en hjemløs: Det er svært at vide, hvad man skal gøre, når der popper fejlmeldinger eller andre beskeder op på maskinens touch screen. - Jeg trykker bare på nogle knapper, til skærmen ser normal ud igen, siger han. Jakob skal også selv finde ud af at skifte en plastikbeholder, der via en slange fra sår til maskine dræner såret for en halv liter kropsvæske og pus en gullig, tyktflydende væske, der kan dannes ved betændelse dagligt. Hvis den bliver fyldt, virker pumpen ikke. Det gør den heller ikke, hvis der går hul på slangen, hvilket er sket et par gange. Men det har han også råd for. - Det fikser jeg bare med gaffatape, fortæller han. På den baggrund synes Jakob, det er 'meget underligt', at han ikke kan få hjælp fra kommunen. Det eneste tilbud har været et klubværelse på et motel i Korsør. Men her er ikke plejepersonale til at hjælpe ham. At hans behov er reelt, understreges yderligere af det syn, der møder Hus Forbi tre dage senere. En tyk gul kant maser sig nu frem under den sorte forbinding på Jakob Diks ben. Fem dage efter udskrivelse fra sygehuset er der gået betændelse i såret. 8 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 9

6 - Jeg er jo narkoman, det havde jeg været ærlig omkring. Og jeg havde også ondt. På hospitalet var de ikke særlig gode til at smertebehandle mig, så jeg sørgede for at gøre det selv. 10 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 11

7 I det øjeblik en borger er udskrevet fra sygehuset, er det kommunens ansvar, at vedkommende bliver behandlet på en forsvarlig måde, som tager højde for personens helbredstilstand. Områdechef i Slagelse Kommune Birgitte Tribler kan ikke udtale sig om en konkret sag. Men Hus Forbi har bedt om en kommentar i anledning af sagen om Jakob Dik. Han er udskrevet til gaden og henvist til at bo sporadisk uden den form for pleje, der modsvarer de alvorlige helbredsproblemer, han har på grund af sit skinnebenssår. Han risikerer at få det ene ben amputeret, fordi han ikke får mulighed for at komme sig i fred og ro, sådan som Slagelse Sygehus foreskriver. Det fremgår af Jakobs sagsakter, som Hus Forbi har læst. Fred og ro har man ikke som hjemløs. Da lever man konstant med stress og usikkerhed omkring, hvor man skal sove næste nat, hvordan man får mad, og hvis man er misbruger: hvordan man får fat i det næste fix. Hvordan kan det være, at en sådan borger ikke bliver samlet op af kommunen og tilbudt den fornødne bolig og pleje? - Det kan jeg som nævnt ikke svare på. Men en person, der er aktiv misbruger, og det i Eks-kæresten tvunget til at træde til - Jakob har behov for nogen, der tager sig af ham. Men jeg synes ærlig talt, det er en opgave for en sygeplejerske Jakobs ekskæreste Korte ophold til aktive misbrugere Jakob Dik har fået husly hos en eks-kæreste, der ellers helst vil være fri for det store ansvar og hårde arbejde med at passe ham Det er 24 timer i døgnet, og det er ligesom at have et lille barn. I mangel på kommunal hjælp giver Jakob Diks ekskæreste ham husly, pleje og praktisk hjælp. Men hun ville helst være fri: - Det er for meget ansvar for mig, men jeg kan jo ikke lade ham bo på gaden. Så havner han bare i en beskidt narkobule og ender med at miste sit ben. Hun ønsker at være anonym af frygt for, at kommunen tager hendes boligstøtte som enlig, hvis de opdager, at Jakob bor der. Intet valg - Jeg føler ikke, jeg har noget valg. Der skal være nogen hos ham hele tiden. Hun er på døgnet rundt for at hjælpe Jakob på toilet dag og nat, op og ned ad trapperne og frem og tilbage mellem den by, hun bor i, og Slagelse. Det sidste gør hun, så tit hun magter, af frygt for, at han bliver kørt ned, når han ruller baglæns på vejen. - Det er virkelig hårdt, siger den 48 kilo spinkle kvinde. Hun fik sin knæskal knust i en trafikulykke tidligere på året. Hvis knæet bliver udsat for en for stor belastning, ryger det ud af led. Det er sket flere gange de seneste par dage. - Jakob har behov for nogen, der tager sig af ham. Men jeg synes ærlig talt, det er en opgave for en sygeplejerske, siger hun. Kommunen: En, der fixer på et hospital, skal vide, at hans ophold andre steder kan blive korte en sådan grad, at han fixer på et hospital; hans ophold andre steder kan blive meget korte, og det skal han vide, siger områdechef Birgitte Tribler. Hun tilføjer, at hun har taget til efterretning, hvad Hus Forbi har fortalt hende om Jakob Diks situation, og at hun vil undersøge sagen og handle derefter. Men hun kan ikke udtale sig om, hvilke tiltag kommunen eventuelt vil tage over for en bestemt borger. Hus Forbi har forsøgt at få en kommentar fra Slagelse Sygehus, men det var ikke lykkedes ved redaktionens slutning. Udenlandske hjemløse på hurtig nedtur Udenlandske hjemløse har sværere ved at klare det hårde liv på gaden end danske - De har ofte en plan om, at de skal spare op og sende penge til familien... Et halvt år efter har nogle af dem givet fuldstændig op og lever på gaden uden at tage vare på sig selv Bo Heide-Jochimsen, gadeplansmedarbejder i projekt UDENFOR af Malene Fenger-Grøndahl Petr fra Polen risikerer at ende på bunden som psykisk og fysisk syg hjemløs uden fremtidshåb allerede efter seks-otte måneder i Danmark. Den samme nedtur tager ofte flere år for danske Peter. Navnet og nationaliteten i passet har stor betydning for, hvor hurtigt nedturen går for en hjemløs. Det kan projekt UDENFOR konstatere efter flere års arbejde med det såkaldte udeliggerprojekt, et opsøgende gadeplansprojekt for udenlandske migranter, der lever på gaden i Danmark. Antallet af migranter fra andre EU-lande, som ender på gaden, er stigende, og rigtig mange af dem ender helt nede i skidtet efter meget kort tid, forklarer gadeplansmedarbejder i projekt UDENFOR Bo Heide-Jochimsen: - Deres nedtur kan gå meget hurtigt, og de ender på bunden med et brag. Med danske hjemløse går det langsommere, og der er flere stationer undervejs, siger han. To grupper migranter Projekt UDENFOR har samlet nogle af deres erfaringer med udenlandske hjemløse EU-borgere i publikationen 'Rapport om hjemløse migranter i København'. Den bygger på erfaringer fra 15 sociale tilbud, der yder hjælp til hjemløse migranter. Det er varmestuer, væresteder og natcaféer samt projekt UDENFOR s udeliggerprojekt. Rapporten tegner et billede af to grupper af hjemløse migranter: De, der ved ankomsten til Danmark har samme problemer som mange danske hjemløse med misbrug, brudte familierelationer og psykisk sygdom. Og de, som primært kommer for at søge arbejde, og som ved ankomsten har forholdsvis mange ressourcer. Plan om at sende penge hjem Men selv de ressourcestærke arbejdsmigranter risikerer at ryge ind i en nedadgående spiral, forklarer Bo Heide-Jochimsen: - Mange migranter fra for eksempel Polen, Rumænien eller Italien kommer med en forhåbning om at skabe sig et bedre liv, end de - De udenlandske hjemløse kender ikke det danske system og aner ikke, hvor de skal gå hen for at få hjælp til at få et arbejde, få lægehjælp eller et sted at sove Bo Heide-Jochimsen, gadeplansmedarbejder i projekt UDENFOR har haft i deres oprindelsesland, og med en tro på, at de kan skaffe sig et arbejde. De har ofte en plan om, at de skal spare op og sende penge til familien. Måske har de endda sparet lidt op ved at arbejde i andre lande, inden de kommer til Danmark. - Men et halvt år efter har nogle af dem givet fuldstændig op og lever på gaden uden at tage vare på sig selv. De får ikke mad, sover udendørs og drikker mere og mere. De har svært ved at sove og tager måske piller for at kunne slappe af, siger han og tilføjer, at de fleste danske hjemløse, der ender i en lignende situation, enten er psykotiske eller stofmisbrugere i udgangspunktet. Stress gør dem syge Men hvorfor denne forskel på de udenlandske og de danske hjemløse? Det korte svar er, at de udenlandske hjemløse er på udebane på alle måder, sprogligt, kulturelt og i forhold til at have et netværk. - De udenlandske hjemløse kender ikke det danske system og aner ikke, hvor de skal gå hen for at få hjælp til at få et arbejde, få lægehjælp eller et sted at sove. De stoler typisk heller ikke på nogen og er svære at nå uden opsøgende gadeplansarbejde. - Nogle mister deres papirer, fordi de ikke på samme måde som danske hjemløse har et sted, hvor de kan få opbevaret deres ting. Andre er psykisk sårbare, og det stressende og hårde liv på gaden gør dem både fysisk og psykisk syge. Og så giver mange af dem simpelthen op, siger Bo Heide- Jochimsen. Svensk model kan inspirere Projekt UDENFOR foreslår, at der etableres et kontaktpunkt centralt i København, hvor migranterne kan få rådgivning og vurdere, om det eventuelt er bedst at rejse fra Danmark. Desuden skal der være flere tilbud om overnatning, mad og støtte. En anden mulighed er at etablere et center med mere omfattende vejledning og undervisning til migranter, der har ressourcer nok til at komme ind på arbejdsmarkedet. Den model findes i Stockholm, hvor migranterne kan modtage svenskundervisning og undervisning i svenske samfundsforhold. - Der er flere muligheder. Det vigtigste er, at de danske politikere indser, at hvis de intet gør, ser vi flere og flere, der rammer bunden efter meget kort tid i Danmark, blot fordi der står en forkert nationalitet i deres pas, siger Bo Heide-Jochimsen. 12 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 13

8 Natcafeen i Stengade på Nørrebro lukker til nytår, hvis der ikke findes en pose penge. Cafeen, hvor nogle af de mest udsatte hjemløse tilbringer natten, har fået nej til fortsat støtte fra Socialministeriet. Flere timer før Kirkens Korshærs natcafe i Stengade åbner, står der en kø af hjemløse ved indgangen. Når cafeen åbner ved midnat, strømmer de ind. De første får de bedste pladser og kan benytte sig af de 25 sengepladser, som er kommet til Hjemløse EU-borgere sidder fast i lovjunglen Det er lidt som at blive slået hjem i Ludo. Bortset fra at ingen rigtig kender reglerne. Det er sommetider umuligt at finde ud af, hvad hjemløse EU-borgere har ret til Når borgere fra andre EU-lande kommer til Danmark og havner på gaden, ender de ofte i et uigennemskueligt system af EU-regler, danske love, administrativ praksis og juridiske uklarheder. Som EU-borgere har de i udgangspunktet ret til at opholde sig tre måneder i Danmark, og er de arbejdssøgende, kan de blive her i op til seks måneder eller eventuelt endnu længere. Er de så heldige at etablere egen virksomhed eller få arbejde, får de et registreringsbevis, og så har de efter en periode ret til for eksempel kontanthjælp. Kan de derimod kun finde løst og helt kortvarigt arbejde eller sort arbejde, står det værre til, hvad angår muligheden for at få offentlig hjælp. - Som hjemløs udlænding uden tilknytning til arbejdsmarkedet er man i en meget udsat position, og det er ofte uklart, hvad man har ret til. Man har som EU-borger ret til nogle helt basale ting som følge af EU-reglerne og eventuelt også af menneskerettighederne. Men derudover er natcafeen i stengade lukningstruet Et af de få steder, hvor udenlandske hjemløse kan overnatte, mangler penge efter en renovering. Andre sætter sig i cafeen for at få varme og kontakt med andre mennesker. Ude på gaden står dem, der ikke blev plads til. De håber, at det bliver deres tur senere på natten, hvis nogle af de andre brugere forlader cafeen. Sådan ser det ud nu på en almindelig nat. Men fra nytår er døren til natcafeen lukket, medmindre Kirkens Korshær kan få de 3,7 millioner kroner, det kræver at drive stedet i et år, fra staten eller en anden glad giver. Korshæren fik i maj afslag på deres ansøgning om satspuljemidler til at drive cafeen, og korshærschef Helle Christiansen forudser, at en lukning vil ramme hårdt: - Natcafeen er et unikt tilbud, hvor de svageste hjemløse kan komme uden at skulle bevise, at de har lovligt ophold i Danmark. De kan ikke komme ind på de kommunalt finansierede herberger, siger hun. Kirkens Korshær er i kontakt med det vanskeligt at sige, hvad man har ret til. For hjemløse som begreb findes ikke i EU-retten, siger juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet. En afgørende skillelinje er, om man har status som arbejdstager. Men hvornår man har det, er ikke altid klart, og nogle gange anlægger myndighederne måske også for stramme vurderinger af, om en EU-borger har fået status som arbejdstager i Danmark, vurderer juraprofessoren. EU-reglerne giver desuden mulighed for at udvise hjemløse og andre EU-borgere, hvis de med deres ønske om sociale ydelser udgør en urimelig byrde for det sociale system. Betyder det, at man ved at vende tilbage til et socialkontor flere gange og søge om kontanthjælp eller andre ydelser mister sin ret til at opholde sig i Danmark? - Det kan man ikke svare på med sikkerhed. Men det ligger fast, at selve det, at man ansøger om kontanthjælp, ikke kan føre til, at en EU-borger mister sin opholdsret. Det er først, hvis man modtager offentlig hjælp, at det kan komme på tale, siger Jens Vedsted-Hansen. Om en hjemløs migrant kan siges at have lovligt ophold, kan være afgørende for vedkommende. For ifølge de danske regler må offentligt støttede tilbud som herberger kun lukke personer ind, som har lovligt ophold i Danmark. I realiteten er det medarbejderne på herbergerne, der i første omgang bliver nødt til at lave den juridiske vurdering, når en udlænding banker på døren, siger Jens Vedsted-Hansen. Samtidig understreger han, at en udlænding godt kan have lovligt ophold uden at have noget formelt registreringsbevis, opholdskort eller opholdstilladelse. Han anbefaler derfor, at organisationer, der arbejder med hjemløse, søger råd og vejledning hos en retshjælp i deres lokalområde, hvis de er i tvivl, om en udlænding har lovligt ophold. partiernes socialpolitiske ordførere for at få dem til at finde en løsning. - Det gælder om at handle hurtigt, for vores medarbejdere forsvinder, hvis de ikke ved, om de har noget job fra nytår, og så smuldrer de relationer, som de har bygget op til de hjemløse siden cafeens åbning i midten af 1990 erne, siger Helle Christiansen. Nordafrikanske mænd indvarsler ny migrationsbølge En ny bølge af migranter fra Nordafrika kan være på vej. Unge mænd fra Marokko og Tunesien er begyndt at dukke op på Nørrebro på en næsten umulig jagt efter arbejde - Der er begyndt at komme unge nordafrikanske mænd på vores herberg og i vores natcafe. Det er marokkanere og tunesere, som kommer for at finde arbejde. De er pænt klædt, en del har adgang til egen computer, og de har ofte en opholdstilladelse i for eksempel Frankrig, siger Annemette Nyfos. Som leder af Kirkens Korshærs arbejde på Nørrebro ser hun, hvordan nye grupper af udlændinge kommer til København, i takt med at situationen i resten af verden ændrer sig. - Omkring år 2003 begyndte der at komme grupper af fattige øst- og centraleuropæere, og med Østudvidelsen af EU steg antallet af polakker, rumænere og andre borgere fra de fattigere EU-lande. Også mange romaer kom til Danmark på jagt efter arbejde, fortæller hun. Disse grupper fylder stadig godt på gaden og på de københavnske herberger og varmestuer. Det samme gælder afrikanere fra lande som Ghana, Mali og Burkina Faso, som for alvor begyndte at komme hertil i De fleste oplevede, at det var umuligt at finde arbejde. De mest ressourcestærke er rejst igen, andre bliver hængende og overlever ved at samle flasker, siger Annemette Nyfos. - Samtidig kommer så en ny gruppe af nordafrikanere, som i udgangspunktet ser ressourcestærke ud, men som risikerer at ryge lige så langt ned som de andre, siger hun. Hun henviser til, at mange afrikanske migranter på trods af en opholdstilladelse i for eksempel Italien eller Spanien ikke har fået arbejdstilladelse i Danmark. - EU-reglerne giver ikke mulighed for det, og det danske retsforbehold gør det endnu sværere. Det samme gælder de nordafrikanske mænd, der kommer nu. Jeg har svært ved at se, at de kan undgå at ryge længere ned i fattigdom, siger hun. - Mit bud er, at det her er begyndelsen på en ny migrationsbølge af folk, som ikke kommer som familiesammenførte eller for at snyde sig til velfærd, men for at arbejde. Problemet er bare, at udsigten til, at de kan få det, er stort set lig nul. 14 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 15

9 På Sygeplejeklinikken på Sundholm yder tre sygeplejersker hver dag en fin indsat for nærområdets gæve eksistenser. Deres fornemste opgave er at få patienterne til at føle sig velkomne og trygge, så de vil komme igen og få plejet deres bensår, psykiske lidelser og meget andet. Hus Forbi har været med en dag på vagt Den store badedag tekst Birgitte Ellemann Höegh foto Helga Theilgaard Klokken er lidt over otte. Herbergcentrets Sygeplejeklinik har lige slået dørene op på Sundholm på Amager. Det er mandag, og der er allerede mange besøgende oven på en weekend, hvor folk har drukket tæt, taget stoffer eller af andre årsager ikke har fået plejet deres helbred eller sociale liv. I venteværelset sidder fire mænd. Én sover tungt med hagen hvilende mod brystet, en anden slumrer hen. På et rullebord står kaffe, te, saft, mælk, sukker og havregryn i en stor Margrethe-skål. Havregrynene spiser klinikkens brugere af hele dagen i så store mængder, at der normalt bliver hældt en posefuld op i skålen fem gange. Det er personalet godt tilfredse med, for havregrynene lægger en god, ernæringsmæssig bund for dem, der normalt ikke får så meget reel mad ned i maven i løbet af dagen. På en bænk uden for klinikkens modtagerum sidder Kurt. Han kommer her en gang om ugen og får ordnet sin eksem og sine sår på ben og fødder. Han har mørke bukser på og bare fødder i et par sorte herresko, der ser ud til at være to numre for store. - Jeg får salve på. Det har Grete sørget for. Hun må have nogle magiske hænder, for jeg havde sår fra fødderne og helt op til hofterne, da jeg begyndte at komme herude for en måned siden. Jeg havde fandeme selv smurt og smurt mig med cremer fra lægen. Men da hun tog fat, begyndte det at hjælpe, fortæller han. En sand engel Grete er en af de tre faste sygeplejersker i klinikken. Hun har været her i syv år og bliver af brugerne betragtet som en sand engel. De andre sygeplejersker er også ualmindeligt vellidte, men Grete kan altså noget særligt med sine hænder og med sit omsorgsfulde sindelag. Kurt, der for to et halvt år siden fik noget kløende udslet på kroppen, bor i egen lejlighed på Amager, men det er på Sygeplejeklinikken, han bliver soigneret. Her kommer han også i klinikkens badekar på løvefødder, og i dag har han bestilt tid til klokken elleve. - Mit gæt er, at udslættet kommer fra nogle støvletter, som jeg arvede fra en mand. De var i god stand, men måske var det en fejl, at jeg gik barfodet i dem, for måske var det garvesyren, som man bruger i læderet, der gav mig eksem, fortæller han og giver sig til at vente på, at klokken skal blive elleve, så han kan komme ned i badekarret. Sygeplejeklinikken har en venteliste til baderummet, og den er i reglen fyldt helt op. For badekarret er populært og bliver benyttet af seks til syv mennesker om dagen. Nogle sætter en hel time af og får en stillestående pause fra hverdagen. Frostskader og amputationer Inde i konsultationsværelset er en 42-årig polak kommet i behandlingsstolen. Han får tilset sine fødder. Seks tæer er blevet amputeret. Han taler ikke så godt engelsk, men en lille smule dansk. Grete forklarer hans sygehistorie. - Han fik frostskader i tæerne, da der var minus 15 grader i februar måned, og han lå og sov på en bænk. Tæerne var helt sorte næste morgen, og han kom ambulant på Bispebjerg Hospital, hvor de inden påske amputerede tæerne. Nu kommer han her hver dag og får plejet sine sår, fortæller hun. 16 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 17

10 - Så kom de ind som to skoledrenge, bukkede pænt og gav mig nogle blomster, som de havde nappet ude på Sundholms område. Grete, sygeplejerske Den polske fyr sover nu på Natcaféen på Sundholm og vil muligvis tage tilbage til Polen og søge om at få et par ortopædiske sko, der måske kan betyde, at han i fremtiden kan smide sine krykker. Grete og en sygeplejestuderende, Mette, vasker hans fødder i sæbevand, fjerner løs hud og giver ham creme på. Behandlingen, som bliver gennemført med smil, grin, nænsomhed, og rosende ord om, at hans fødder ser ud til at læge fint, gør ondt på polakken, der holder smerten inde og smiler flere gange til sygeplejerskerne. En anden fyr, der har været inde og ude af klinikrummet i en vældig fart et par gange, kommer ind og ser interesseret på polakkens fødder. Han har hænderne på ryggen, rynket pande og ansigtet helt nede ved fødderne. - Hvordan kan han holde balancen? - Han har krykker, forklarer Mette. Døren står altid åben Døren til klinikrummet står altid åben. Det er her, ALT foregår. Her bliver brugerne plejet. Nogle får udleveret medicin, og andre får hjælp til at udfylde papirer til det offentlige behandlingssystem. Alle følger med i hinandens sygehistorier. - Vi ved godt, at det er ret usædvanligt for en klinik. Men sådan har det altid været her, og det er en genial løsning. Brugerne hygger sig meget og slipper for det grænseoverskridende i at være alene i et rum med en sygeplejerske. Hvis vi fornemmer, at en bruger har behov for en samtale under fire øjne, benytter vi selvfølgelig rummet ved siden af. De fleste er gode til at sige, hvis de ønsker lidt mere diskretion. Og folk virker også helt fortrolige med klinikken. 20 procent af brugerne kommer fra de forskellige botilbud på Sundholm. Andre kommer fra nærområdet. De drikker næsten dagligt kaffe, spiser lidt havregryn og hviler ud specielt dem, der har overnattet på natherberget og måske ikke fået så meget søvn. Med tiden, når de er begyndt at blive trygge ved sygeplejerskerne, henvender de sig og får hjælp. Her er en del udlændinge, hvoraf mange af dem sover ovre på natcaféen de kommer også på klinikken for at soignere sig. En polsk far og søn, der arbejder fra tid til anden på danske byggepladser, er ude ved en håndvask ved toiletterne, og man kan høre en lettere brummen gennem hele huset. Faren har taget sin trøje af og står og barberer sig med bar mave. Lidt efter kommer han ind med barbermaskinen og et perfekt trimmet overskæg og siger tak for lån. God dag, råber sygeplejerskerne til ham med en hånd i vejret. - Hej mennesker, siger en fyr, der lige stikker hovedet ind. - Jeg vil gerne have et fodbad, siger en svensktalende fyr med Hus Forbi-tøj på. Han er 34 år, tidligere narkoman, nu på metadon og går med planer om at tage på en sommertur rundt i hele Danmark for at sælge Hus Forbi. Men det tærer på fødderne at være på gaden i så mange timer om dagen, og over vinteren har han haft fodsvamp, som satte sig i hans vinterstøvler. Nu har han fået nye sko af Hus Forbi og pleje i klinikken, så fodsvampen er ved at være under kontrol. - Her spiser jeg altid min morgenmad og får hvilet mig en stund, inden jeg er på gaden. At der er sådan nogle ildsjæle som Grete, er det bedste, der er hændt os hjemløse. Her kommer vi med vores ildelugtende fødder, og hun tager imod os med et stort smil, omsorg og kærlighed, fortæller han. En grønlandsk udseende fyr kommer ind og giver et kort, men heftigt nummer på luftguitar, og så er han ude igen. Den svenske fyr får Brentacort på sine fødder og rene strømper på og vrider fødderne lidt rundt. En hjemløs med langt skæg og en lille vogn med alt sit habengut i er i behandlingsstolen ved siden af svenskeren. - Har du en fodfobi, spørger han svenskerne. - Nej, jeg er bare kilden. - Hvad hedder kilden på svensk, spørger den langskæggede. - Killig! siger svenskeren. Klip og vask Klokken er ved at være ti, og klinikken holder lukket en time. Og så er der åbent igen frem til klokken et. Kurt kommer i badekarret. Grete hjælper ham med at blive vasket. En gammel kending, der nærmest er vokset op på Sundholm, smider det meste af sit tøj på gulvet. Det skal vaskes og bliver lagt i en pose med navn på og kommer ud i vaskerummet til alle de andres tøj. En grønlandsk fyr bliver klippet. - Du har sådan et smukt hår. Det er slet ikke gråt som mit, siger Grete og klipper mange centimeter af den grønlandske fyrs hår. Hun har eksperimenteret lidt på det seneste, og nogle af de unge brugere kommer ind og bliver klippet helt skaldet i siderne, mens toppen af håret får facon. Jannie hjælper en fyr med at udfylde noget indkaldelsesmateriale til en brok-undersøgelse på Bispebjerg Hospital, en pige kommer ind med øjenbetændelse og får noget salve. Flere mennesker henter deres daglige forbrug af medicin, som de har afleveret i klinikken, så personalet kan holde styr på for dem. Mange henter B-vitaminer, som de tager for at undgå at få polyneuropati, det vil sige, at flere af de perifere nerver i kroppen (særligt i fødderne) ikke fungerer, som de skal. Der er blomster i vaser mange steder. En af buketterne fik Grete af to polske mænd, som hun havde klippet. - Så kom de ind som to skoledrenge, buk- 18 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 19

11 kede pænt og gav mig nogle blomster, som de havde nappet ude på Sundholms område, siger hun smilende. I dagligstuen lidt længere nede ad gangen hænger en række mennesker ud. En fyr sidder og sliber med sandpapir på et stykke fint træ, som han tænker sig skal blive til en pibe, en svensk ældre dame, der er eksnarkoman, hviler sig og socialiserer i en sofa, en mand ligger med benene oppe og læser i Kig Ind, mens en træt mand har lagt en sovepose ud og får sig en lur. Et godt kontaktsted Den langskæggede mand, som egentlig ikke ønskede at medvirke i artiklen, kommer hen, inden han går, og siger, at der er én vigtig ting, som han synes, vi skal skrive om. - Sygeplejeklinikken er et rigtigt godt kontaktsted. Hvis man ikke har nogen telefon, så kan kommune og andre instanser få kontakt til folk her. Også dem, der ikke har nogen folkeregisteradresse. 'Har du set den og den?' spørger man hinanden. 'Nej, men se nede i Sygeplejeklinikken', fortæller han og vandrer ud i gadelivet med sin vogn. Man fornemmer, at brugerne er trygge. Personalet får også opringninger fra socialrådgivere og kontaktpersoner, der henvender sig her, når de leder efter et menneske. - Men vores fornemste opgave er, at alle skal føle sig godt tilpas og velkomne. Vi skal selvfølgelig udføre et fagligt godt stykke sygeplejearbejde. Men folk, der kommer her, er medtagne og psykisk syge på grund af det liv, de har levet, og det kræver noget erfaring at hjælpe den gruppe mennesker. Her er meget omsorg og helhedsarbejde. Det er et utroligt dejligt arbejde. Man får så meget igen, siger Grete. Mon ikke. Folk kommer ind og giver krammere, fortæller vittigheder og råber også lidt op en gang i mellem mestendels for sjov. Hvis der opstår problemer, har sygeplejerskerne nogle walkier på sig, og de kan tilkalde hjælp fra andet personale på Sundholm. De har også en rød knap, der går direkte til politiet, men den har det endnu ikke været nødvendigt at trykke på. Kurt er kommet op af sit bad. Grete har givet ham creme på benene, noget gazebind omkring nogle åbne sår på fødderne og et par rene sokker. Og Kurt er afslappet og nyvasket fra top til tå med helt rent tøj, som han fik på klinikken en sand forvandling indenfor et par timer. Kurt ser frisk og dejlig ud, håret dufter, og han går over i Natcaféeen for at spise frokost. Han købte en madbillet for et par timer siden, men den er forsvundet i løbet af den store badedag, så nu håber han på, at de kan huske ham ovre i caféen. mere om sygeplejeklinikken Herbergcenterets Sygeplejeklinik, der er et tilbud til marginaliserede grupper, har ligget på Sundholm siden Her er åbent mandag til fredag fra klokken 8-10 og 11-13, hvor der bliver ydet akut sygepleje. Hver torsdag er der tilknyttet en læge i tre timer. Ellers er klinikken drevet af tre sygeplejesker. Brugergruppen er karakteriseret ved misbrug, psykisk sydom, kaos i livssituation og relationer samt vanskeligheder ved at benytte de relevante tilbud. De kan møde op uden tidsbestilling eller henvisning og få behandling og rådgivning. Klinikken hører under Københavns Kommunes Socialforvaltning. - Folk, der kommer her, er medtaget og psykisk syge på grund af det liv, de har levet, og det kræver noget erfaring at hjælpe den gruppe mennesker. Grete, sygeplejerske Næsten alle de børn, som er anbragt på opholdssted eller institution, kender til magtanvendelse, viser undersøgelsen. Hårdt at være anbragt uden for hjemmet Børnerådet har lavet en ny undersøgelse af anbragte børns forhold Børnerådet har gennemført en interviewundersøgelse for Social- og Integrationsministeriet. Rådet har talt med i alt 113 børn, som er anbragt uden for hjemmet. I undersøgelsen fortæller børnene blandt andet om, hvordan det føles, når voksne omkring dem træffer beslutninger på deres vegne uden at inddrage børnene og høre deres mening. Mange børn fortæller også om hyppige sagsbehandlerskift nogle fortæller, at de har haft op til 20 forskellige sagsbehandlere. Det gør det svært at have et tillidsfuldt forhold til sagsbehandleren. - Undersøgelsen viser, at vi kan lave verdens bedste anbringelser her i Danmark. Men vi gør det bare for sjældent, siger formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen i en pressemeddelelse fra Børnerådet og Social- og Integrationsministeriet. Hun synes, at for mange af de børn, Børnerådet har talt med, føler sig overset og holdt uden for beslutningerne om deres liv. - Det skal vi lave om på, for det allervigtigste for børnene er at blive hørt. De vil inddrages, og de vil tages alvorligt. Og så vil de have engagerede, nærværende voksne omkring sig. En tilsynsførende, der hellere vil drikke kaffe med personalet end at tale med børnene, og pædagoger, der snakker vagtskema hen over aftensmaden den slags har anbragte børn ikke fortjent, tilføjer Lisbeth Zornig Andersen. Magtanvendelser De børn, som er anbragt på opholdssted eller institution, kender næsten alle til magtanvendelser. Enten har de oplevet magtanvendelse på egen krop, eller også har de set personalet anvende det mod andre børn. På nogle anbringelsessteder oplever børnene magtanvendelse nærmest som en del af hverdagen. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) erkender i pressemeddelelsen, at mange børn har oplevet, at ansatte anvender magt over for børnene, og også at magt blev anvendt helt unødvendigt og voldeligt. - Jeg har allerede sat gang i en reform af området, og vi vil stille langt større krav til personalets faglige kvalifikationer. Magtanvendelse skal naturligvis ikke være en del af hverdagen for anbragte børn, siger hun. For nogle børn betyder anbringelsen, at de får succesoplevelser i skolen og kommer fagligt igen. Anbringelsen kan også betyde en bedre sundhed for barnet. Flere børn fortæller, at de har tabt sig, fået øget selvtillid og bedre livskvalitet, og for nogle betyder det, at de ikke længere bliver mobbet. Undersøgelsen viser også, at de fleste plejebørn, Børnerådet har talt med, trives og har det godt. Mange oplever, at plejefamilien hjælper dem i hverdagen, for eksempel med lektier og med at holde kontakt til venner og til den biologiske familie. De fleste plejebørn føler sig som en del af familien. Men der er også enkelte plejebørn, der peger på problemer med plejeforældre, som for eksempel er dårligt forberedte på opgaven, eller som virker uinteresserede i børnene. Undersøgelsen viser, at vi kan lave verdens bedste anbringelser her i Danmark. Men vi gør det bare for sjældent, siger formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen. Foto: Colourbox Foto: Børnerådet/Henrik Petit 20 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 21

12 verden rundt for 20 kroner Anna Klitgaard har skrevet en række artikler for Hus Forbi om, hvad man kan få for 20 kroner ude omkring i verden ukraine 1 rugbrød: 3 kroner 1 kilo kartofler/løg: 1,4 kroner per kilo 1 liter benzin: 6,3 kroner 1 øl: 2 kroner 1 pakke cigaretter: 4 kroner ukraine Ukraine dækker et areal på kvadratkilometer og er hjem til omkring 45 millioner mennesker. Af dem lever omkring 30 procent i fattigdom, hovedsageligt på landet, for overgangen fra kommunismen til markedsøkonomien i starten af 1990 erne var hård for befolkningen. I sommeren har landet sammen med Polen afholdt EM i fodbold, og tildelingen af værtskabet har kastet lys på de ofte manglende menneskerettigheder, som indbyggerne lider under. boltushka Udbredt i Ukraine og Rusland og er meget populært blandt stofmisbrugere. Det er langt billigere end opiate stoffer og produceres lokalt. Det består af eddike, vand, piller med efedrin, hostesaft og mangan, og især sidstnævnte stof er yderst skadeligt for kroppen. Vadim, Maxim og Maria på henholdsvis 23, 19 og 24 år bor i en baggård mellem affald og ruiner. Brødrene Vadim og Maxim har boet på gaden i 12 år, mens Maria har boet der i 16. Ukraine: 20 kroner = 14 kg kartofler Rigtig mange har fulgt med EM i fodbold på tv fra Ukraine. Skulle du have lyst til selv at rejse dertil, kan Hus Forbi nu fortælle lidt om, hvor langt du når for dine sparepenge. 10 ml injicerbar boltushka, en liter hjemmelavet vodka eller 14 kg kartofler. Så meget kan man købe for 20 kroner i Ukraine. Og alle tingene er efterspurgte varer blandt Sortehavsbyen Odessas hjemløse børn og unge Tekst og foto Anna Klitgaard Byen Odessa ligger på Sortehavskysten i det sydlige Ukraine. Om sommeren er den fyldt til bristepunktet med turister, der kommer hertil for strandene, bylivet og sexindustrien, men om vinteren ligger den grå og trist hen. Selv havet, trækplasteret, er nærmest gemt væk i en kold dis, og de mange parker, caféer og restauranter er pakket ned, mens ejerne tager sig et hvil. Den slags er det dog ikke alle byens borgere, der har råd til. En million er de i alt, men omkring er stiknarkomaner, og andre tusinder drikker alt for meget. Desværre er mange af dem børn og unge overladt til sig selv af forældre, der ikke magter at tage hånd om deres eget liv, og som slet ikke kan leve op til det ansvar, det er at leve som en familie med børn. Derfor har folkene i Socialpatruljens minibus travlt. I kældre, kloakker, oven på varmerør eller i beskidte baggårde opsøger de børn og unge, som kæmper for at holde tilværelsen ud i vinterkulden. Patruljens folk forsøger med snak og suppe at give dem lidt lindring i hverdagen. Håbløshedens baggård Tre af de unge, som bliver trøstet med lidt suppe og en samtale denne eftermiddag, er Maria, Vadim og Maxim. De lever i bydelen Peresyp nær centrum og er henholdsvis 24, 23 og 19 år. Man skal igennem en port under en faldefærdig etageejendom for at finde dem. Bag porten ligner det en losseplads, men ruinerne udgør en del menneskers hjem. De fleste er voksne hjemløse, der har levet i baggården i årevis. Men det unge trekløver holder også til her. Små brudstykker af lyde trænger nu og da igennem fra de sammenstyrtede huse, som et tegn på det liv, der leves mellem skrald, animalsk og menneskelig afføring og tomme flasker. Det sker, at en dør går op, og et træt ansigt titter ud fra ruinerne. Vadim, Maria og Maxim har boet her længe. De er naboer næsten smiler de, for mens parret Vadim og Maria holder til lidt oppe ad en vakkelvorn trætrappe, så bor Vadims lillebror Maxim i kælderen overfor. Lige nu sidder de dog sammen let hævet over affaldet på jorden under dem. De er krøbet sammen i parrets cirka fem kvadratmeter store rum for at holde varmen. Rummet er fyldt med beskidte tæpper, snavset tøj, tomme flasker og kopper samt cigaretskod, for i går var der som alle andre dage fest her. Tidligere var en festlig aften ensbetydende med boltushka, men efter at et par af trekløverets venner døde af en overdosis af det kemiske stof, så er de unge holdt op med at indtage det på daglig basis og bruger nu kun alkohol til at opnå en rus siger de. - Maria har boet på gaden i 16 år, og vi i 12 år, forklarer Vadim. - Vores hus, som lå ude på landet, brændte ned, så vores familie flyttede til byen. Men vi boede aldrig sammen med vores mor. Vi har klaret os selv, siden vi var børn. Det har været et hårdt liv. I dag tigger Maxim på markedet, og jeg stjæler, så vi kan købe mad og alkohol, siger Maria. Stadig stoffer Hun erkender dog, at når hun ryster på hænderne, skyldes det ikke blot hjemmelavet vodka, men også stoffer. Boltushka er svært at vænne sig af med, når man først er begyndt. Selvom det er meget billigere end heroin og kokain, så er det stadig så dyrt, at det er svært for de unge at få pengene til at slå til, når de har et misbrug. Maxim kan tjene alt fra 15 til 150 hryvnia ( kroner) om dagen ved at tigge. - Vi bruger stort set altid det, vi tjener, på alkohol, mad og måske stoffer. Vi kan få en dosis boltushka på 10 ml, der er klar til at injicere, for 20 kroner eller en liter vodka eller 14 kg kartofler. Hvis jeg bliver sulten, laver jeg mest kartofler og løg, for det er billigst, og så er der flere penge til det andet, smiler Maxim i den kolde vintersol. Begge drenge har fået nerverne i deres ben ødelagt af boltushka en, de tog tidligere, og derfor har de svært ved at gå igennem affaldet og mudderet neden for trappen. Alligevel sætter de også denne eftermiddag hængelåsen på døren ind til de beskidte tæpper og tomme flasker og slæber sig mod markedet, hvor de håber at tjene til dagens forbrug. Ingen jul i baggården De har ikke nogen kontakt til familien. Vadim, Maxim og Maria har kun hinanden samt de venner, som de møder hver dag på gaden. Drengenes fokus er mest rettet mod at få mest muligt ud af de velgørende og uheldige sjæle, de møder i de næste timer, for de næste Baggården er hjem for en del hjemløse, for her er relativt roligt. Affaldet tiltrækker mange mus, rotter, katte og hunde, men i ruinerne kan de hjemløse opholde sig, få lidt varme fra et kogeblus og være i fred. Roma deler suppe ud til Odessas hjemløse. Stort set hver dag året rundt kører Social patruljen ud til byens hjemløse for at finde ud af, hvor de opholder sig, hjælpe dem med rådgivning, lægehjælp eller lidt mad. dage kan blive stille, siger de samstemmende. Maria er mest optaget af sine hænder, der bare ryster. Hun har brug for noget at styrke sig på, men lige nu er flaskerne i rummet tomme, og suppen, som Inna og Roma fra Socialpatruljen rækker ud, frister hende ikke rigtig. Brødrene slubrer suppen i sig, inden de kæmper sig igennem affaldet og ud af porten. Bag dem stikker en mand sit hærgede ansigt ud af en af de andre ruiner på grunden og følger drengenes slæbende gang. Inna og Roma har begge levet det hårde liv, men det var før, de kemiske stoffer for alvor fik fat i Odessa, og derfor er deres fysik ikke så ødelagt. Alligevel ved de af egne erfaringer, at de aldrig vil kunne presse de unge ud af misbruget, og derfor opsøger de dem i stedet hver dag for at støtte dem til med tiden at komme til den rigtige beslutning. Om de når de unge når så langt er et åbent spørgsmål. 22 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 23

13 Livet tilbage uden hash og bajere 100 år på heden Jan Larsen sagde sin lejlighed op for at komme på Møltrup Optagelseshjem og få et liv uden druk Møltrup åbner dørene for de mænd, andre helst ikke vil have indenfor Man kan vælge og vrage mellem jobs, siger Jan Larsen, som er kommer til Møltrup for at holde op med drikke. Tekst og foto: Poul Struve Nielsen Det var ikke svært for 45-årige Jan Larsen at sige farvel til sin lejlighed i Horsens. Det var alligevel ikke den, der var omdrejningspunktet i tilværelsen. Han levede sit liv i en nærliggende park. - Men det eneste, jeg bestilte, var at stå op og gå ud at ryge hash og drikke bajere. Det blev for hårdt. Hver eneste måned skulle man trylle for at skaffe penge til det, fortæller han. Jan har levet et hårdt liv. Han har været på flere forsorgshjem, på afvænning hos Blå Kors og været gadehjemløs. Livet på gaden i Horsens var også hårdt. Fire af dem, han kendte i Horsens, døde i løbet af kort tid. En af vennerne blev fundet i nærheden af banegården, hvor han var frosset ihjel om vinteren. Så til sidst var der ikke så mange venner tilbage. - Venner? Jeg havde dem nede i parken, som stod og drak bajere. Kan man kalde det venner? Måske. Men dagen efter kan man jo ikke engang huske, hvad vi har stået og snakket om, siger Jan Larsen. Tilværelsen tegnede ellers ikke til, at han skulle blive hjemløs og få problemer med misbrug. Han er uddannet automekaniker og havde familie og et stort hus på Amager. Men han blev skilt, mistede jobbet og endte med at drikke alt for meget. Det bliver til lidt mere Da han for år tilbage var på afvænning på Blå Kors Hjemmet i Hobro, var det Tårnby Kommune, der betalte. Denne gang var Møltrup den eneste vej, Jan kunne se ud af hashtågerne og de store branderter. - Det kan måske lyde lidt vildt at sige sin lejlighed op for at komme til at bo her, men det var også for, at jeg skulle holde op med at drikke. Behandling er jo dyrt, og kommunerne smider ikke om sig med pengene, erkender han. På Møltrup er der kommet noget at stå op til, og de samtaler, han har med de andre beboere, husker han. - Man kan måske godt blive lidt kuk af alle de mennesker. Men jeg har nogle få gode venner her. Det er lidt noget andet, end det var i Horsens. I parken blev det aldrig til noget. Her bliver det ligesom til noget mere. Der er hold i det, når man sætter noget i gang, siger Jan Larsen. - Her er de selvforsynende med alting. Man kan vælge og vrage mellem jobs. Og hvis der er nogen, der har en lilleskavank, behøver de ikke arbejde mere, end de er i stand til. Det er rart at have noget 'at stå op til. Jan Larsen Han er faldet i en enkelt gang under opholdet på Møltrup. Det var den dag, cykelløbet Italien Rundt, eller Giro d Italia, startede i Herning. Da kom der for meget gang i festen. Eller som forstander Ebbe Larsen sagde til ham: - Da var du vist på en tur, som der ikke er meget at skrive hjem om. Jan valgte at melde sig på kontoret og gå til bekendelse, da han kom hjem. Så fik han lov at sove i 'Svalereden', indtil han var blevet ædru igen. Svalereden er navnet på de værelser, hvor beboerne på Møltrup kan få lov at sove deres brandert ud, hvis de er faldet i. Husorden Beboerne på Møltrup skal følge den husorden og det regelsæt, som er gældende. Hertil hører accept af det kristne grundlag, som stedet drives på, en accept af arbejdskravet og en accept af, at stedet skal være fri for alkohol, spiritus og rusmidler af enhver art. Hvis Jan Larsen ikke var gået på kontoret med en tilståelsessag, da han kom fuld hjem, var det gået ham som med en anden beboer, der stod uden for kontoret, da Hus Forbi kom forbi. Han var gået direkte på værelset efter en fugtig aften i byen. Nu var han på vej væk fra Møltrup til en ukendt destination efter at have fået en måneds karantæne. Jan Larsen har ikke noget problem med arbejdskravet. Tværtimod. Mens han boede på forsorgshjemmet Sølyst i Horsens, var han med til at lave projektet 'Hyr en hjemløs', som desværre blev standset på grund af nogle tvister med de lokale fagforeninger. For han kan lide at være i gang. I ugerne op til 100-års-jubilæet og sommerfesten kalker han den gamle herregård. Ellers arbejder han på savværket. Og forbuddet mod alkohol er netop en af grundene til, at han har valgt Møltrup. Der er ingen fristelser. Da han på et tidspunkt boede på Roskildehjemmet, blev der drukket på værelserne. - Det var et hæsligt sted, siger han. Masser af arbejde På Sølyst var der ikke så meget at bestille. - Man kunne måske gøre toiletterne rent en gang imellem. Her er de selvforsynende med alting. Man kan vælge og vrage mellem job. Og hvis der er nogen, der har en lille skavank, behøver de ikke arbejde mere, end de er i stand til. Det er rart at have noget at stå op til, konstaterer Jan Larsen, som også er glad for den gode omgangstone. - Det er flinke og rare mennesker, der er ikke nogen slavepiskere her, siger han. Desuden værdsætter han de mange arrangementer, der er. Ud over starten på cykelløbet, hvor han endte med at blive tabt af feltet for et par dage, har han været på et par vellykkede ture, blandt andet til Vesterhavet. - Vi ville have badet, men vandet var alt for koldt. Så vi badede i Sunds Sø, fortæller han. Sunds Sø ligger lige ved byen Sunds lige uden for Herning. Der har også været ture til Tyskland og til Givskud. Lige nu lever Jan som en af Møltrups sønner', som beboerne kalder sig indbyrdes. - Jeg har selv sat mig for, at jeg skal blive her en vis tid. Men på et tidspunkt vil jeg gerne til Sjælland igen. Jeg har også tre børn på Sjælland. En på 21, en på 17 og en på seks, fortæller han. Møltrup Optagelseshjem blev grundlagt i 1912 af fængselspræsten i Vridsløselille, Johannes Munck. Som fængselspræst havde han gjort sig den samme erfaring som mange både før og efter ham: Når de indsatte bliver løsladt, er de udsatte i mere end en forstand. De er uden udsigt til job eller bolig. Misbrug det var mest alkohol i 1912 er den eneste lindring for mange i en smertefuld tilværelse. Resultatet er ofte ny kriminalitet og tilbagevenden til fængslet. Når et medlem af Johannes Muncks menighed i Vridsløselille holdt op med at komme til præsten på grund af løsladelse, skete det ofte efter et stykke tid, at han vendte tilbage. Så da fængselspræsten fik en mulighed for at overtage herregården Møltrup i Vildbjerg ved Herning, åbnede han Møltrup Optagelseshjem. Pengene fik han fra en anonym giver, som siden viste sig at være Morten Vilhelm Brandt fra den gamle odenseanske farver- og handelsslægt, som kendes for Brandts Klædefabrik. Familien Munck fortsatte med at sætte sig præg på Møltrup, også efter Johannes Muncks død i Pastor Munchs bror, grosserer Vilh. Munck, fortsatte som medlem af bestyrelsen. I 1952 tog Johannes Muncks datter og svigersøn, Ingrid og Viggo Jepsen, over som forstanderpar, og da Møltrup Optagelseshjem fejrede 75-års-jubilæum i 1987, hed forstanderparret Lis og Johannes Munck Jepsen. I dag er familien ikke længere en del af driften. Men den familiære omgangsform kan ses i introduktionsbrochuren, hvor man kan læse, hvordan nogle af Møltrups sønner ender med at blive båret fra Møltrups plejeafsnit og blive begravet i et særligt hjørne af Timring Kirkegård. Det skal tilføjes, at mange af især de yngre beboere, 'når isen kan bære', kommer i egen lejlighed og måske i gang med et arbejde eller en uddannelse. Jubilæet blev fejret den 10. juni. 24 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 25

14 Når du begynder at eksperimentere med livet, så er du på vej videre, siger Ebbe Larsen. Du skal være bange for at dø Når du er glad for livet, er du på rette vej, siger forstander 500 hjemløse synger med Streetwise Opera', som dog får hjælp fra andre kor til at mønstre et hjemløsekor på 300 mænd og kvinder til OL-åbningen. Boligkrise i London Hjemløseorganisationer i London fordømmer den adfærd, som udlejerne af boliger i værtsbyen udviser i forbindelse med sommerens olympiske lege. Det bliver endnu sværere at finde et sted at bo i London Organisationen Shelter siger til avisen The Telegraph, at griske udlejere får boligkrisen til at eskalere voldsomt. Den gennemsnitlige værelsesleje for kortvarige lejemål er ifølge avisen steget voldsomt. Det øger presset på boligmarkedet i den britiske hovedstad, hvor flere tusinde mennesker i forvejen er henvist til at sove på gaden. Lederen af Shelter, Campbell Robb, mener, at de priser, som griske lejere nu kan slippe af sted med at tage på grund af de mange mennesker, der kommer til London i anledning af olympiaden, vil forværre situationen for fattige og hjemløse langt ind i fremtiden. - Medmindre der investeres i ordentlige boliger, som almindelige mennesker har råd til at bo i, vil det vare længe, før vi får bugt med den øgede uligevægt, som De olympiske Lege skaber på boligmarkedet, siger han til The Telegraph. - Når man er nået dertil, at man er bange for at dø, så er man kommet videre, siger forstander på Møltrup Optagelseshjem Ebbe Larsen. Han fortæller, at beboere, som har lagt et misbrug bag sig, har eksperimenteret rigeligt med døden. De har haft den på tæt hold. De har været bange for at leve. - Men når du når dertil, at du begynder at eksperimentere med livet, fordi du er blevet så glad for det, at du er bange for at dø, så er du kommet videre, siger han. På Møltrup lægger de meget vægt på, at stedet er mere end en bolig. 'Et næsten almindeligt hjem', hedder et slogan. Men at komme videre dækker over mere end det. - I en kommunal forståelse dækker det at komme videre måske over at komme ud at rådne op i et værelse eller en lille lejlighed, siger Ebbe Larsen. Han betegner Møltrups kerneindsats som en form for aktiv livshjælp. Beboerne skal lære, at livet er smukt. Men udgangspunktet er i øvrigt ikke, at Møltrup skal give noget. - Når der kommer en ny beboer, siger vi: Goddag og velkommen. Hvad kan du hjælpe os med? Der er mestre og svende som på det almindelige arbejdsmarked. Men alle er med, og det er en del af myndiggørelsen af det enkelte menneske, der sker, fortæller forstanderen. Møltrup Optagelseshjem er bygget op omkring den gamle, hvidkalkede herregård fra - Når der kommer en ny beboer, siger vi: Goddag og velkommen. Hvad kan du hjælpe os med? Der er mestre og svende som på det almindelige arbejdsmarked Ebbe Larsen, forstander på Møltrup Optagelseshjem 1700-tallet. Siden er der bygget til, så den trelængede hovedbygning ikke står alene. I alt er der kvadratmeter under tag, og til herregårdens drift hører desuden cirka 165 hektar jord med landbrug, gartneri, skov og eng. Køer, grise og arbejdspladser Der er omkring 70 malkekøer, en flok frilandsgrise og nogle heste. Desuden er der et savværk og produktion af blandt andet smykkeæsker og en lang række produkter til industrivirksomheder. Den årlige omsætning ligger på 20 millioner kroner. Men formålet med det hele er ikke at tjene penge. Det er at have noget meningsfuldt arbejde til beboerne, som alle betaler for deres ophold. Prisen for kost og logi ligger på cirka kroner om måneden. Beboerne betaler for opholdet af deres pension, kontanthjælp eller dagpenge. De må ikke modtage løn for deres arbejde, men de får lidt ekstra lommepenge, som kan være en hjælp til en pose kaffe eller lidt tobak. - Når der kommer en mand, siger jeg: Du skal først og fremmest have en seng. Når han så har det, skal han også have et job. Så udspringer naboskaber, fællesskaber, venskaber og kammeratskaber deraf, siger Ebbe Larsen. Men udelukker Møltrup ikke folk, når der uddeles karantæner? - Vi spiller inden for nogle veldefinerede regler. Hvis der er én, som kører i venstre side af vejen eller over for rødt, så er der nogle sanktioner. Men man får lov at komme tilbage igen. Der gives ikke evighedskarantæne. Kun i voldssager, fortæller han. Hjemløse synger olympiaden ind Når OL i London åbnes i denne måned, er det første gang, hjemløse er med af Poul Struve Nielsen 300 hjemløses stemmer vil være med til at fejre åbningen af De olympiske Lege i London De fleste kommer fra Storbritannien, men der vil også være deltagere fra udenlandske hjemløsekor. Det er velgørenhedsorganisationen Streetwise Opera en dansk oversættelse kunne være Gadedrenge operaen, der står bag begivenheden. Koncerten finder sted i den kongelige opera i London, Royal Opera House. Det er første gang nogensinde, at et kor af hjemløse deltager i åbningen af verdens største idrætsbegivenhed. Koret er blot en del af forestillingen. Der bliver tale om en kabaret-forestilling med flere scener, hvor 50 forskellige indslag med både sang, teater og film beskriver hjemløses verden. Indslagene er udvalgt af repræsentanter for hjemløse i England. Streetwise Operas forestilling er en del af en 12 uger lang kulturfestival i London, kulturolympiaden eller 'The London 2012 Festival', som strækker sig fra den 21. juni til den 9. september i år. Formålet er, at alle skal mærke noget til både OL, som begynder den 27. juli og varer til den 12. august, og De paraolymiske Lege for handicappede, som også holdes i London. Læs mere på hjemløse i ol-værtslandet Det officielle antal hjemløse er steget med 14 procent i Storbritannien i Antallet af gadehjemløse, som ikke har andre steder at være end på gaden, er steget med 23 procent i Et skøn er, at mennesker sover på gaden alene i OL-byen London. Der er desuden herbergspladser i London, og hjemløseorganisationer skønner, at der er cirka en halv million skjulte hjemløse i Storbritannien. (kilde: Streetwise Opera) 26 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 27

15 debat Melder Hus Forbi på grund af tog-snyd I en del år har jeg købt jeres avis 'Hus Forbi'. Men efter at have læst nummer 5, maj 2012, er jeg blevet meget stødt over et af jeres indlæg. En 43-årig mand ved navn Martin Mogensen koketterer med at skylde DSB kroner. Og så kunne han for øvrigt ikke drømme om at betale sin billet til Ballerup. Hvad fanden bilder han sig ind? Hvis alle havde den indstilling, så var der jo ikke noget, der hed togdrift, og så måtte Hr. Mogensen vade af sted, så godt han kunne. Hvis det er avisens politik at støtte den slags asociale personager, så melder jeg 'Hus Forbi', og jeg stopper hermed køb af jeres avis. Jens Gravesen, Aalborg SV svar Kære Jens Gravesen Det er ærgerligt, hvis du ikke vil købe Hus Forbi. Der er sælgere, og de er alle forskellige mennesker. Uanset om han kører tog eller ej, så bidrager Martin uforholdsmæssigt meget til, at vi alle kan køre tog. Han bliver nemlig trukket 400 kroner hver måned i sin overførselsindkomst. De går til afdrag på hans gæld til DSB. Et tozoners kort, som ville være meget bedre end det CSRkort, DSB nu er gået bort fra, koster langt mindre. Med kortet forsøgte DSB at forbedre de hjemløses situation. Men i hovedstadsområdet er det faktisk Movia, der er ansvarlig for trafikken, DSB er blot operatør. For hjemløse udgør rejser med busser og Metro et lige så stort problem, og det gælder også for rejser med trafikselskaberne i Nordjylland og resten af landet. Nogle vil måske blive forargede over, at hjemløse snyder. Men hvis de udebliver fra en samtale i jobcentret eller i misbrugscentret, har det meget Vi skal blive bedre store personlige konsekvenser for den enkelte og er i længden meget dyrt for samfundet. Selv betaler jeg cirka om måneden for et rejsekort, der dækker hele hovedstaden. Men mine transportudgifter finansieres jo for størstedelen af det transportfradrag, jeg kan trække fra på selvangivelsen. Det kan man ikke, når man er hjemløs eller arbejdsløs (da fradraget jo beregnes på afstanden mellem hjem og arbejdsplads), og hjemløse har faktisk et reelt transportbehov i forbindelse med behandling og fremmøde. Så et meget billigt rejsekort, sådan som DSB forsøgte sig med, vil være en genial løsning, der forbedrer samarbejdet mellem de hjemløse og det offentlige og sparer DSB, SKAT og andre for en masse bureaukrati, som alligevel ikke fører til noget. Vi mangler et landsdækkende politisk initiativ til at bane vej for sådan en ordning. Poul Struve Nielsen, redaktør Hus Forbi Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) svarer på det åbne brev fra Hus Forbi-sælger Ib Maack i juni måneds udgave af Hus Forbi kære ib Tak for dit brev. Jeg er meget ked af at høre, at du har oplevet at løbe panden mod en mur i din kamp for at komme i behandling for dit alkoholmisbrug og få hjælp til at få løst dine andre problemer. Og jeg vil gerne slå fast, at det er min ambition, at forholdene for dig og andre i samme situation bliver forbedret. Jeg er fuldstændig enig med dig i, at en af de helt store udfordringer er, at vi skal blive bedre til at tilbyde lige præcis dig, og andre i samme situation, den helt rigtige indsats så hurtigt som overhovedet muligt. Det er ikke dit ansvar at holde snor i kontakten til den ene, den anden og den tredje sagsbehandler, og du skal heller ikke løbe spidsrod mellem enhed-dit og enhed-dat. Det er kommunens ansvar at give dig en sammenhængende og koordineret hjælp, der tager udgangspunkt i netop din situation. Andet kan vi som samfund ikke være bekendt. Det er spild af din tid, dit liv og en masse penge og ressourcer, hvis du ikke får den hjælp, du har brug for. Jeg ved, at flere kommuner har indrettet sig sådan, at man så vidt muligt kun skal have kontakt til en medarbejder i kommunen. Flere kommuner arbejder med metoder, som skal give borgeren støtte i hjemmet. Det kan for eksempel være med en såkaldt case-manager som er en medarbejder, der kan holde styr på borgerens kontakter til myndighederne. Det kan være hjælp til det praktiske med regninger, kontakt til elselskab og så videre. Ligesom det kan være hjælp til at tage kontakt til den rette myndighed og den rette behandling. På den måde bliver borgeren i stand til at fastholde sin bolig og forbedre sin situation. Og det er jo helt afgørende. Vi skal videre ad den vej. Ikke bare ét eller to skridt, men hele vejen. De bedste hilsner Karen Hækkerup, social- og integrationsminister En god dag i Mølleparken Pinselørdag fik Aarhus også sin festival for gadens folk Foto Sanne Berg Det var en herlig dag i Aarhus, da der blev holdt Gadefestival i Mølleparken mellem Aarhus Å og hovedbiblioteket pinselørdag. Der var musik dagen lang, hvor blandt andet musikere fra væresteder i Aarhus rockede deltagerne i pinsesolen. Samtidig blev der afviklet en turnering i gadefodbold. Hus Forbi bidrog til festivalen med et telt. Også SAND Aarhus, Foreningen til oplysning om gadeliv, Det blå Sted, Det grønlandske Hus, Cafe Parasollen og mange flere var med. Ikke mindst Hus Forbi-distributøren fra Værestedet i Jægergårdsgade havde gjort en stor og succesfuld indsats med at få festivalen op at stå. Så tillykke til Aarhus med at have fået et arrangement, der svarer til Hjemløsedagen i København og Brugernes Bazar i Odense. Fotograf Sanne Bergs billeder fra en af årets hidtil bedste solskinsdage siger vist det hele. 28 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 29

16 debat Hus Forbi har modtaget et rim som reaktion på artiklen om det danske formandskab i EU, som ikke vil blande sig i andres landes interne anliggender. Heller ikke selvom Ungarn forbyder hjemløse og fængsler folk for ikke at have et sted at bo: Socialministeriet udtaler - Karen Hækkerup galer Angående Ungarn må vi sande - at der ikke er plads til hjemløse i alle lande Men her i Danmark har vi masser af plads på gaden - og i skraldespanden kan de jo finde maden nyt sælgerkort Copyright Tonny, Hus Forbi-sælger 0081 (han står oftest ved indgangen til Bakken) Husk at købe dit Hus Forbi fra en sælger med gyldigt sælgerkort Hus Forbis sælgere har netop fået nye kort. De nye kort har stregkode, så distributørerne kan scanne kortene, før de udleverer aviser til sælgerne. Det er en udvikling, som Hus Forbi har fundet Sådan ser et nyt sælgerkort ud. nødvendig for at hindre, at sælgerkortene bliver forfalskede. For at værne om Hus Forbi og om de hjemløses mulighed for at forbedre deres situation gennem avissalg er det nødvendigt at sikre, at alle sælgere overholder de spilleregler, der er. Desværre har Hus Forbi oplevet, at nogle kriminelle bagmænd har udnyttet mennesker i nød, blandt andet ved at forfalske Hus Forbis sælgerkort. Med stregkoden får Hus Forbis distributører bedre mulighed for at sikre, at det er de rigtige sælgere, de udleverer aviserne til. Ture med Henrik kan bestilles på telefon nummer: En dejlig rundtur Hovedstaden fra alle vinkler med Hus Forbi-sælger Henrik I Kristi Himmelfartsferien 2012 var vi fem dage i København, og vi oplevede mangt og meget, der var nyt for os jyder. Men den bedste oplevelse, vi havde, var uden tvivl en sightseeingtur, som vi havde aftalt hjemmefra med Hus Forbi-sælger Henrik. Vi køber altid de hjemløses avis og så derfor tilfældigvis artiklen om Henrik, der laver disse ture på cykel i sommerhalvåret. Så vi lejede cykler og mødtes med ham og hans Christiania-cykel til aftalt tid ved Hus Forbi i Bragesgade på Nørrebro. Og så blev vi guidet rundt på cykel til alle de lokaliteter i byen, som Henrik havde haft berøring med, og det var ikke så få; vi så blandt andet en skole, han havde gået på, og steder, hvor han havde boet, vi var omkring tomten efter Ungdomshuset, og undervejs stoppede vi mange gange og fik fortalt historien om Henriks opvækst, skolegang og uddannelse og hans liv som arbejdsløs, rodløs og hjemløs, som han sagde. Turen sluttede med en rundvisning ude på Christiania, som Henrik med et glimt i øjet kaldte for sin 'kolonihave'. Vi fik set hovedstaden fra alternative vinkler, som vi aldrig ville have set uden hans rundvisning. Han fortalte usentimentalt, levende og underholdende om sit barske liv fra barnsben, 10 år som sømand på farten over hele verden, blandt andet med Mærsk, uden fast bopæl i Danmark. Han fortalte også med synlig stolthed om nogle af de projekter, han har været involveret i i nyere tid, blandt andet teater med socialt udsatte børn, de hjemløses kor (Kongelig Korsanger Henrik!) og om det at være Hus- Forbi-sælger. Jo, Henrik var et hyggeligt og også lærerigt bekendtskab. Han gav os en oplevelse, vi ikke ville have været foruden, og som vi varmt kan anbefale andre, der måtte komme forbi på cykel. Jytte og Jan/Århus Om du løser alle eller én opgave, gør ingen forskel. Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om 2x2 boggaver - fra vores helt egen verden. DUSADUKU off line Vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. august. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By X-ord er kreeret af Anne Jensen. Karsten Fatum og Søren Franck har lavet DUSADUKU. Vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 2 februar årgang HUS FORBI nr. 2 februar årgang 31

17 sælger nr Lars Bæksted 3spørgsmål hvad fik du at spise i går? - Kartoffelsalat og pølser til frokost her i Bragesgade. Jeg fik ikke noget aftensmad, for det tager sulten at drikke bajere, men det skal der også laves om på. hvad skal der til, for at du får det bedre? - Jeg skal tilbage på medicin og blive stabiliseret. Tidligere fik jeg seks til syv forskellige slags medicin og gik rundt som en zombie, fordi jeg var stærkt overmedicineret. Så denne her gang skal det gøres ordentligt. hvad går pengene til? - Til at købe noget at drikke for og komme frem og tilbage med bus. Og så vil jeg gerne spare sammen til en ny garderobe. Jeg har mistet alt undervejs på grund af mine mange flytninger. ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner På Lars Bæksteds knoer på hænderne står der R-E-S-T-L-E-S-S med store bogstaver en tatovering, som han sidste år valgte at få, da han kom på førtidspension. - Jeg har altid været rastløs. Men hvis jeg skiller hænderne ad, står der REST LESS hvil mindre og det er det, det handler om for mig: at komme ud og gøre noget, fortæller 36-årige Lars Bæksted, der er i København og forbi Hus Forbis lokaler, hvor han drikker nogle øl sammen med de andre sælgere i gården. Ellers bor han på Bornholm sammen med sin kæreste. - Det er godt, at jeg er kommet i gang med at sælge Hus Forbi. Lars Bæksted lider af angst og paranoia, har tvangstanker og hører stemmer. Han mener, det kan skyldes, at han i sin barndom har flyttet op mod 20 gange sammen med sin mor. De flyttede, fordi hun hele tiden ledte efter noget bedre. Han har været på medicin gennem en lang periode, men stoppede for et år siden. - Jeg ville prøve at være menneske igen, men det er for svært uden medicinen. I stedet erstattede jeg medicinen med øl. Det har nu stået på i fem måneder, og så bliver det hver dag til lidt flere øl, end jeg har brug for, fortæller han. Til gengæld er han begyndt at sælge Hus Forbi en imponerende bedrift, taget i betragtning af at han ellers har vanskeligt ved at være i kontakt med andre mennesker. Normalt skal han drikke sig mod til at gå ind i en bus, da det i sig selv kan virke uoverskueligt. - En ven, jeg kender fra et værested i Rønne, begyndte at tage mig med ud at sælge aviser. Først stod jeg i baggrunden og syntes, det var pissesvært, men når min ven skulle gå lidt, oplevede jeg, hvor søde folk var. Med tiden fandt Lars Bæksted ud af, at han godt kunne sælge aviserne alene. - Tidligere har jeg arbejdet, når jeg har magtet det blandt andet som kok og på en minkfarm. Nu er jeg min egen arbejdsgiver. Hvis jeg har en dårlig dag, kan jeg blive hjemme, men jeg tager som regel tasken på og kommer af sted. Jeg har været heldig og har kun mødt søde kunder, og så har jeg overvundet min fobi med min gule Hus Forbi-taske. Det er den bedste medicin, jeg har fået, og jeg har ellers fået rigeligt inden for psykiatrien. Lars Bæksted ved godt, at han bliver nødt til at vende tilbage til medicinen igen. For stemmerne er endnu inde i hans hoved. Hans nerver sidder uden på tøjet, og han vil ikke drikke sig ihjel, som hans far gjorde. Mens han har været i København, har han været på Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling for at bede om hjælp. De henviste ham til hans egen læge på Bornholm, så når Lars Bæksted er tilbage, ønsker han at blive indskrevet på den psykiatriske afdeling på Bornholms Hospital. - I de 14 dage, jeg har været i København, er jeg begyndt at tale til kunderne. Det har jeg ikke turdet før. Hus Forbi har givet mig et netværk, og jeg har sovet rundt omkring hos de andre sælgere. Miljøet blandt sælgerne føles som et fristed for mig. Det er nogle virkelig søde mennesker, som accepterer mig, som jeg er. Og har jeg den gule sælgertaske på skulderen er det med åbne arme og kys på kinden. Jeg kalder tasken for mit frikort. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har 744 sælgere spredt ud over hele Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet. 32 HUS FORBI nr. 2 februar årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor?

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Denne artikel giver et indblik i de forhindringer der møder en hjemløs, som i forvejen har det svært, når vedkommende har besluttet sig for at finde et sted

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Antal henvendelser per kvartal

Antal henvendelser per kvartal Statistik for Kirkens Korshær Kompasset andet kvartal 214 Tal trukket den 1.juli 214 Kompasset er nu gået ind i det andet kvartal i Kompassets andet år. Der har været 216 åbningsdage tre dage ugentligt.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere