Klostre i Midt& Vestjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klostre i Midt& Vestjylland"

Transkript

1 Klostre i Midt& Vestjylland Blandt nonner og munke RINGKJØBING AMT VIBORG AMT

2 Titel: Klostre i Midt- & Vestjylland Blandt nonner og munke Udgivere: Viborg Amt, Miljø og Teknik, Skottenborg 26, 8800 Viborg, ( Ringkjøbing Amt, Østergade 41, 6950 Ringkøbing, ( Tekstoplæg: Arkæologerne: Jesper Hjermind, Viborg Hans Krongaard Kristensen, Viborg Ann Bodilsen, Holstebro Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Jann Ribergaard Britta Ernsted Tryk: Byens Tryk, Viborg Papir: Claudia Star, klorfrit papir Oplag: eksemplarer (1. udgave) ISBN:

3 Indhold Oversigtskort 2 Blandt nonner og munke guide til 14 klostre i Midt- & Vestjylland På tur til egnens klostre 3 Klostrenes opståen 3 Bed og arbejd 4 Klostrene i Danmark 4 Hverdagen i et kloster 5 De otte bønner 6 Seks nonne- og munkeordener i Midt- & Vestjylland Benediktinerne 7 Augustinerne 7 Cistercienserne 8 Johanniterne 8 Dominikanerne 9 Franciskanerne 10 Reformationen 10 Klostrenes endeligt 11 De 14 klostre 1. Vestervig Kloster Gudum Kloster Tvis Kloster ved Holstebro Stubber Kloster Dueholm Kloster i Nykøbing Mors Grinderslev Kloster Ørslev Kloster Viborg Domkirke (Mariakloster) Sortebrødre Kloster i Viborg Gråbrødre Kloster i Viborg Sct. Budolfi Kloster i Viborg Johanniterklosteret i Viborg Asmild Kloster Vitskøl Kloster 36 Ordforklaring 38 Historisk tidstavle 41 Læs mere 42 Adresseliste 43 Illustrationer 44 1

4 Oversigtskort 1 Vestervig Kloster 2 Gudum Kloster 3 Tvis Kloster 4 Stubber Kloster 5 Dueholm Kloster 6 Grinderslev Kloster 7 Ørslev Kloster 8 Viborg Domkirke 9 Sortebrødre Kloster 10 Gråbrødre Kloster 11 Sct. Budolfi Kloster 12 Johanniterklosteret 13 Asmild Kloster 14 Vitskøl Kloster Suppler oversigtskortet med færdselskortet over Danmark 1: , hvor mange af klostrene er afmærket. Adresserne på klostrene findes i teksten under de enkelte klostre. Detailkort over klostrene i Viborg se side 26. 2

5 Blandt nonner og munke På tur til egnens klostre middelalderen lå Domkirken i Viborg I som en hønemor omgivet af sine kyllinger: 12 sognekirker og hele fem klostre. Intet under at nogle har kaldt Viborg et billede på det himmelske Jerusalem. I denne kirkevrimmel har klostrene skilt sig markant ud som store stenbyggede komplekser, der fyldte godt i bybilledet. Også nonnerne og munkene har skilt sig ud, klædt som de var i deres ensfarvede kutter og kapper og med en tro og et kristent ideal, som kun få kunne nå. Men det var ikke kun i Viborg, der færdedes nonner og munke. Hist og her ude på landet har andre klostre skudt deres bygninger op, nogle husede nonner, andre munke. Kun en lille del er bevaret til i dag i form af nogle bygninger, kirker og lidt inventar. Derudover henter vi fra tid til anden nye spændende oplysninger gennem arkæologiske undersøgelser. Det er denne viden og sporene efter disse tilsammen 14 klostre, der er emnet for dette hæfte. Bag i hæftet findes en ordforklaring, hvor fagudtryk fra klostertiden skrevet med kursiv i teksten er forklaret. Klostrenes opståen Det første rigtige kloster, hvor munke levede i fællesskab, stiftedes af Pachomius i Tabannesi i Øvre Ægypten i på baggrund af en koloni af eremitter, der levede i området. Ordet kloster kommer af det latinske claustrum, der betyder indhegnet eller afsondret. I slutningen af 300-tallet bliver Augustin biskop i Hippo, en by mellem det nuværende Tunis og Algeriet. Hos Augustin begyndte præsterne ved domkirken i 395 at leve i en form for kloster efter faste regler. I 451 anerkendes disse klosterlignende samfund som en del af kirken og underlægges den stedlige biskops myndighed. Augustin har givet navn til augustinerordenen, hvor der findes både munke- og nonneklostre. Augustin på dødslejet 3

6 Blandt nonner og munke Bed og arbejd 529 grundlagde Benedikt af Nursia klosteret Monte Cassino i bjergene syd for I Rom. Her skrev han sin regel, der dannede grundlag for en række klostre, som vi i dag kalder for benediktiner-ordenen. Regelen benyttedes også af cistercienserne. Hos Benedikt er dagen nøje inddelt med faste tidspunkter for bøn og messer, måltider, arbejde og hvile, og det hele sker selvfølgelig i fællesskab. Kort og fyndigt kan den hellige Benedikt s regel indeholdes i to ord: Bed og arbejd. Men selvfølgelig under iagttagelse af de tre klosterløfter, som foreskrev: Stabilitatis loci et fast opholdssted, conversatione morum suorum klosterlig livsførelse og obedientia lydighed frem for alt over for abbeden lederen af klosteret. store stenbyggede klosterkomplekser langsomt hævede sig over de lave træhuse. Klostrene var i princippet så ens i deres opbygning, at man uden vanskelighed kunne finde rundt med bind for øjnene i de centrale dele af de fleste klostre. Klostrene i Danmark Det er denne kultur, der kommer til Danmark for godt 900 år siden, grydeklar og afprøvet gennem år i Mellem- og Sydeuropa. Med i vadsækken var der megen praktisk viden og lærdom. Vi taler jo i dag om klosterplanter, og det var bl.a. en del af den lærdom, der kom med munkene. Lægevæsenet og hele ældreforsorgen kan vi også takke dem for. Ligeledes var bygningerne klostrene fremmedartede. Nok kendte vi til kirkebygninger i sten, men mange var bygget af træ. Det må virkelig have vakt opsigt, når de Rekonstruktionstegning af Sortebrødre Kloster i Viborg A: Østfl øj bl.a. med sakristi og kapitelsal B: Sydfl øj C: Vestfl øj D: Klostergården omgivet af de fi re korsgange E: Kirken F: Sortebrødrehus Idealet for de fleste klostre var det firefløjede anlæg, ofte med kirken mod nord, munkenes fløje mod øst, spisesal mod syd, og mod vest forrådsrum. Hos munkeorde- 4

7 Blandt nonner og munke nen cistercienserne også afdeling for lægbrødrene, de praktiske hjælpere i klosteret. Således var drømmen i alt fald, da klostrene begyndte at skyde op. Men i mange tilfælde blev man først færdige med byggearbejderne op omkring 1500, så det var de færreste nonner og munke, der så klosteret fuldt udbygget. I østfløjen lå de centrale rum. Her fandt man først sakristiet til de hellige kar og messeudstyret, dernæst hos cistercienserne armariet våbenkammeret med bogsamling kristelig ammunition til prædikerne. Det vigtigste rum var kapitelsalen, hvor man dagligt mødtes for at få oplæst et kapitel af ordens-regelen. Når oplæsningen var til ende, sagde abbeden eller abbedissen: Lad os nu tale om vort klosters anliggender. Herefter gik man over til at drøfte væsentlige forhold i klosteret, herunder overtrædelser af ordensregelen. Henover hele østfløjen lå dormitoriet sovesalen. Således var det hos munkene. Hos nonnerne lå sovesalen i vestfløjen, og nonnerne har overværet messerne fra et særskilt nonne-pulpitur i vestenden af kirken. Nogenlunde der, hvor orgelet nu ofte er placeret, ganske som vi fornemmer det i Gudum, Asmild og Ørslev kirker. Med disse centrale rum i klosteret, munke- eller nonnekoret i kirken, manglede man bare begravelsespladsen. Den lå gerne i nærheden af kirken og ofte i den korsgang, der løb rundt på indersiden af klostergården. Netop i korsgangen ser vi et helt tydeligt lån fra Sydeuropa. Der er det helt nødvendigt med en svalegang, når middagssolen bager ned, men næppe her i det kolde nord, hvor vi trods alt har en overvægt af kolde og blæsende dage. Man kan se en stump af en sådan korsgang ved Sortebrødre Kirke i Viborg. Her er de åbne arkader blevet tilmurede, og de udgør nu det søndre sideskib i kirken. Se side 28. Hverdagen i et kloster Hvad var det for et liv, de unge mænd og kvinder gik ind til i middelalderens klostre? Det, der har stået lysende klart for dem, har været, at klosterlivet var den ypperste form for kristent liv en stræben efter fuldkommenhed. Kortjenesten var den vigtigste beskæftigelse for nonnerne og munkene. Tidebønnerne var fordelt med én om natten og syv om dagen. Der sker ændringer gennem middelalderen, og der er forskelle fra orden til orden, men nogenlunde således er et sommerdøgn forløbet i et kloster for 600 år siden: 5

8 Blandt nonner og munke De otte bønner Den første bøn matutin, blev holdt omkring kl. 02 om natten. Det var døgnets vigtigste bøn, bl.a. fordi den symboliserede, at nonnerne og munkene vågede og bad, mens folk ude i verden sov. Laudes holdtes ved solopgang, og efter morgentoilettet fulgte prim (den første time kl. 06), der fulgtes af dagens første messe. Ved den tredje time (kl. 09) og den sjette time (kl. 12) fulgte terts og sext. Om eftermiddagen fulgte non og vesper, og lige før sengetid ved tiden sluttede dagen med completorium. På Vestervig Kirke kan man i dag se et solur, der viser tidebønnerne. Messerne og tidebønnerne krævede sang i timevis og det uden salmebog, bl.a. skulle man kunne alle de 150 Davidssalmer udenad. De blev alle sunget i løbet af en uge. Side af Jyske Lov Ud over messerne i fællesskab, var der de mange sjælemesser, som klostrene afholdt for velgørere. Her havde folk gennem testamentariske gaver, ofte jord, sikret sig, at deres dødsdag mindedes med en messe for at lette deres sjæls rejse gennem skærsilden. Tiden mellem messerne og bønnerne brugte nonnerne og munkene på studier, undervisning, afskrivning af bøger og lignende sysler. Vi ved fx, at nonnerne på Ørslev Kloster kopierede Jyske Lov i Kortjeneste 6

9 Seks nonne- og munkeordener Benediktinerne De ældste kendte klostre i Danmark var benediktiner-klostre og er fra slutningen af 1000-tallet. I det midt- og vestjyske område er det en almindelig antagelse at Gudum, Stubber og måske Ørslev Kloster var benediktiner-nonnekloster. At der er så mange af denne ordens nonneklostre, hænger nok sammen med, at de trods alt levede efter en blid klosterregel. Det havde sin betydning, når adelsfamilierne skulle have deres ugifte søstre og døtre afsat, selvfølgelig mod en betaling. Benediktiner-munkene skulle oprindeligt gå klædt i det samme tøj som lokalbefolkningen. Herfra kommer deres gråsorte kjortel og herover et arbejdsforklæde, et såkaldt skapular eller skulderslag, som også var et billede på Kristi åg. Under kortjenesten bar de et hvidt slag over kjortlen. Augustinerne Augustinerne er opkaldt efter biskop Augustin, der grundlagde et kloster i Nordafrika i slutningen af 300-tallet. Hans regel blev i 1000-tallet benyttet af en ny orden augustiner-ordenen, der blev vidt udbredt. Med tiden gav den ophav til hele fem klostre i Midt- og Vestjylland: I Grinderslev i Nordsalling og Vestervig i Sydthy var der munkeklostre, og ved Viborg Domkirke levede præsterne efter augustinerregelen frem til Ved Budolfi Kirke i Viborg og ved Asmild ved Viborg, og måske også i Ørslev var der nonneklostre. Augustiner-munkene bar yderst en sort kappe, mens korherrerne ved Viborg Domkirke bar en grålig dragt med kalot, senere en kæk baret. Vi ved ikke, om augustiner-nonnerne har båret samme dragt som augustiner-korherrerne. Men de har sikkert båret en eller anden form for hvidt hovedlin, som tegn på renhed og kyskhed. 7

10 Seks nonne- og munkeordener Cistercienserne Ordenen blev grundlagt i 1098 og opstod som en såkaldt reformbevægelse. En gruppe benediktiner-munke mente nemlig, at man havde bevæget sig for langt bort fra Benedikts oprindelige idealer til fordel for pragt, magelighed og ejendomsbesiddelse. Da bevægelsen opstod i Citeaux i Frankrig (på latin Cistercium) kaldes munkene for cisterciensere. Reformen slog igennem, og i 1153 var der 343 cistercienser-klostre spredt ud over Europa. Det første moderkloster i Danmark stiftedes i 1144 i Herrevad i Skåne, som dengang var en del af Danmark. Herfra udgik datterklostret Tvis ved Holstebro i Da cistercienserne havde deres baggrund i benediktiner-ordenen, havde de en næsten tilsvarende dragt. Blot var den af ufarvet grå uld, i dag er den hvid. Skapularet det sorte skulderslag var identisk. Johanniterne J ohanniterne kaldtes også korsbrødre. Oprindelsen til munkeordenen var blodig. Det var kampen mod de vantro i og 1200-tallet, der førte til dannelsen af disse munkeordener. Det var i nogle tilfælde små soldaterenheder, for regulær kamp var en hellig pligt. Johanniterne kæmpede i åben kamp i Det Hellige Land, men de drev også et hospital i Jerusalem. Det er i den egenskab, vi møder dem i Danmark, nemlig som en hospitalsorden. Hovedklosteret i Danmark lå i Antvorskov ved Slagelse og stiftedes af Valdemar den Store i Fra hovedsædet udsendtes mindre såkaldte johanniter-boer eller kommandanturer. Med tiden kunne disse boer udvikle sig til et egentlig johanniterkloster. Johanniterne har i Midt- og Vestjylland haft klostre i Viborg og Nykøbing Mors. Forstanderen for klosteret kaldtes en prior eller en commendator. Han og hans flok af munke har folk kunnet møde iført mørk kjortel og mørk kappe, hvor der var påsyet et johanniterkors det karakteristiske hvide ligearmede kors med svajede ender. Senere malteser-korset, som vi kender fra gærpakkerne. 8

11 Seks nonne- og munkeordener»tiggermunkene«fattigdom står som samlende overskrift for de to tiggerordener dominikanerne og franciskanerne. Bevægelserne opstod i begyndelsen af 1200-tallet, og de så det som deres fornemmeste pligt at forkynde Guds ord blandt fattige folk i byerne. Begge ordener levede af almisser opnået gennem tiggeri. Det var dog ikke tiggeri, der bragte midlerne til de store klostre i byerne. Disse kom især ved adelige donationer til gengæld for begravelser i klosterkirken og efterfølgende sjælemesser. Sjælemesser, der kunne have større eller mindre omfang, men minimum en messe på den årlige dødsdag. Dominikanerne Ordenen stiftedes af Dominicus Guzman i 1215 og blev allerede i anerkendt af paven. Dominikanerne virkede især mod kætteriet, altså mod dem, der ikke havde den rette kristne tro eller ligefrem var hedninge. Det var da også dominikanerne, der virkede med mission i det hedenske Finland og i de slaviske lande omkring Østersøen. De første dominikanere slog sig ned i Lund i 1223 under ledelse af deres prior. I Midt- og Vestjylland var der kun et dominikanerkloster i Viborg. Hvis man mødte en dominikaner for 500 år siden, ville han være iført en helt hvid klædning, men over denne gerne en helt sort skulderkappe med hætte. Det er denne kappe, der har givet ordenen det danske navn sortebrødrene. 9

12 Seks nonne- og munkeordener Franciskanerne Franciskaner-ordenen har sit udspring i en lægmandsbevægelse startet af Frans af Assisi (Giovanni Francesco Bernardone kaldet Franciscus). Frans er en af middelalderens lysende skikkelser i kraft af sine idealer: Et liv i Kristi efterfølgelse i form af næstekærlighed og afkald på al besiddelse af jordisk gods. Paven pressede Frans til at omdanne bevægelsen til en klosterorden, hvis regel blev stadfæstet i Franciskanerne kaldes også gråbrødrene. Brødrene skulle leve efter bibelens ord og følge i Kristi fodspor. De skulle hjælpe de fattige, stifte fred mellem stridende parter og missionere. De levede derfor uden hverken personlig eller fælles ejendom og tjente til det daglige brød enten gennem arbejde eller ved tiggeri. Gråbrødrene kom i 1232 til Ribe og i 1235 til Viborg. Hans Tausens mindesten Reformationen Munkene og nonnerne måtte i særdeleshed stå for skud i reformationsårene. Og fra 1529 i Viborg og 1536 i resten af landet var klosterlivet en saga blot. Lidt tankevækkende er det, at den store reformator Martin Luther selv havde været munk, og at hans elev Hans Tausen kom til Viborg som johanniter-munk for at tage varigt ophold i johanniterklosteret. I mange byer blev tiggermunkene drevet ud allerede i , og i 1537 blev tiggerordenerne decideret forbudt. Slet så hårdt fór man ikke frem mod klostrene på landet, hvor beboerne i mange tilfælde fik lov til at blive boende, til de døde. Fx boede der stadig 12 nonner på Stubber Kloster i På Ørslev Kloster forsøgte man at få den sidste nonne jomfru Mette Mogensdatter til at flytte i 1587, 51 år efter reformationen. 10

13 Seks nonne- og munkeordener Klostrenes endeligt Bygningerne gik også en krank skæbne i møde, nogle blev til herregårde, fx Ørslev, Asmild, Grinderslev og Vestervig. Andre blev næsten revet ned til grunden. En række kirker overlevede og fungerer som sognekirker i dag. Det gælder Sortebrødre Kirke i Viborg, Grinderslev, Vestervig, Ørslev og Gudum kirker. Det var ikke alene reformationen, der fór hårdt frem mod de gamle klosterbygninger år senere var man også godt i gang. I 1830 blev Gråbrødre Klosters kirke i Viborg nedrevet, i 1887 vestfløjen på Tvis Kloster og i 1870 dele af Stubber Kloster. Fra Stubber Kloster fortælles historien om klosterets og herregårdens gamle breve og pergamenter. Dem læssede man i 1870 på trillebøre og kørte i søen. Vel og mærke efter at man havde pillet de bedste stykker pergament fra. De kunne bruges til at lappe tjenestefolkenes tøj med. Man kan næsten se det for sig: Et par karle i færd med at pløje med store lapper af middelalderlige farvelagte håndskrifter på buksebagen. En tragisk ende på historien for de midtog vestjyske klostre i middelalderen. 11

14 Vestervig Kloster 1. Vestervig Kloster Vestervig bryster man sig af at have I Nordens største landsbykirke. Forklaringen er imidlertid, at kirken oprindeligt er bygget til et stort augustiner-kloster engang i 1100-tallet. Dengang var kirken prægtigere end i dag. Et stort midterskib flankeret af to lidt lavere sideskibe og et tværskib med kapeller foruden kor og apsis. Kirken ombygges i 1400-tallet, hvor man fjerner noget af tværskibet, og både hovedog sideskibene kommer under et fælles tag. Kirken er fyldt med spændende inventar. Helt fremmedartet er døbefonten skåret i den bløde klæbersten, som findes flere steder i Norge. Og på sydmuren et solur med Kirken med»æ Beeshus«i forgrunden angivelser af tidspunkterne for munkenes tidebønner; T for terts, S for sext og N for non. Det lille kors mellem S og N betegner middag. Soluret på sydmuren 12

15 Vestervig Kloster i Vestervig. Kongen hævner sig også på Buris ved at stikke øjnene ud på ham. Men han får lov til at blive lænket til Vestervig Kirke med en så lang lænke, at han lige akkurat kan nå hen til sin elskede Kirstens grav. Den dag i dag lægger mange brudepar en buket blomster eller endda selve brudebuketten på de to elskendes grav. Sagnet er en legende, men Buris Henriksen er ægte nok. Han grundlægger faktisk cistercienser-klosteret i Tvis. Se side 16. Attes gravsten Kannikken Attes gravsten er også bevaret med et udhugget processionskors, som står på Golgatha-højen, og følgende tekst:»i denne grav hviler den ydmyge kannik Atte. År 1217 efter Herrens kødblivelse«. Det store kloster, der lå syd for kirken, kender man ikke meget til. De middelalderlige bygninger blev ombygget efter 1661 af Joachim Irgens og nybygget efter en brand i Til Vestervig knytter sig sagnet om prins Buris og Liden Kirsten. Liden Kirsten er Valdemar den Store s søster, der forelsker sig i grandfætteren prins Buris. Da Liden Kirsten bliver gravid, danser kongen livet af sin søster, og hun begraves Adresse og adgang: Vestervig Kirke Klostergade 1, 7770 Vestervig Tlf Kirken er åben i normal arbejdstid. Over for kirken ligger»æ Beeshus«, der rummer en lille plancheudstilling, som i billeder og tekst fortæller om Vestervig Kloster og dets omgivelser. Udstillingen er åben i sommerhalvåret. Vestervig Kloster 1838 Maleri af R. H. Kruse 13

16 Gudum Kloster Nordsiden af Gudum Kirke 2. Gudum Kloster Fra 1484 måtte sognefolkene i Gudum dele deres kirke med de fromme benediktiner-nonner, som byggede deres nye kloster nord for kirken. Hvor de havde haft til huse før 1484, ved vi ikke sikkert, måske nogle hundrede meter længere sydvest for kirken, nede i dalen, hvor man fra tid til anden har pløjet sten og bygningsrester op. Den lokale præst O. Nielsen fortæller i 1638 i en indberetning: Udi samme dal siges at have stået et kapel, derhos har været en kilde som af åen er bortskåret eller efterløbet, kaldes Vor Frue Kilde. Måske er det resterne af nonnernes ældste kloster, der nævnes første gang i Klosteret betænkes i 1430 af Tamis Berig, vel Thomas Bjerg, fra Hygum med tre gårde i Dybe sogn: For sielle mesze, som holdis skulle for ham og han höstrus siele. Gudum Kirke bærer stadig spor efter klostertiden. De meget lavtsiddende vinduer hører til kirkens oprindelige form, før den blev forhøjet. På skibets nordside anes en tilmuret døråbning, adgangen fra nonnernes sovesal til nonne-pulpituret. I koret kan man stadig se en over 500 år gammel kalkmalet hilsen skrevet på latin, der lyder: I det Herrens år 1492 er dette Klos- 14

17 Gudum Kloster ter indviet på Sct. Vigilie (20. december) idet selve den ærværdige Biskop af Ribe, Hartvig, og Else Juulsdatter, Priorisse i Gudum Kloster, var til stede. Indskriften har nok skullet markere, at byggearbejderne var færdige, bl.a. en forhøjelse af kirken, så der blev plads til nonne-pulpituret. Det var ikke noget mægtigt gods, der hørte til klosteret, men det meste af Gudum Sogn og i tilgift lidt jord i omegnen af Gudum. Lensmanden forpligtede sig i 1537 til at forsørge de nonner, der stadig boede på klosteret. Endnu i 1573 levede der tre nonner i Gudum Kloster. I 1592 omtales resterne af brevkisten, hvor man bl.a. opbevarede skøderne på den jord, der lå til klosteret. Jens Mogensen gennemgår kistens indhold og finder 74 gamle breve og på bunden mere end: 200 segl, både kongelige segl, biskopsegl, adels segl, og andre godt folks segl som er frafalden alle forne klostres breve. Foruden de som var slet formuldede og derfor ikke kunne tælles. Klosterbygningerne har ligget på nordsiden af kirken. Adresse og adgang: Gudum Kirke Fabjergvej 174, Gudum 7620 Lemvig Tlf Kirken er åben i graverens arbejdstid. Man kan besøge en lille udstilling i Gudum Mølle, der ligger umiddelbart øst for kirken. Den kalkmalede inskription i kirken 15

18 Tvis Kloster 3. Tvis Kloster ved Holstebro Cistercienser-klosteret Tvis Kloster blev opført på noget, der minder om en ø, hvilket stemmer fint overens med lokalitetens latinske navn Tutta Valis, der betyder den trygge dal. Klosteret blev stiftet 1163, hvilket fremgår af en afskrift af det originale stiftelsesdokument. Grundlæggeren var Buris Henriksen, ham der ifølge legenden ligger begravet ved Vestervig Kirke sammen med Liden Kirsten. Han skænker sin gård i Tvis til formålet: For at der til hendes (Jomfru Maria) ære skulde opbygges et kloster af cistercienserordenen, med al den ejendom, der hørte Tvis Kloster vandmølle til samme gård, og alt tilliggende som er ager, skov, eng, fælled, fiskevand, møller, huse, kvæg og al bohave. Yderligere skænker han godserne i Skærum, Felding, Hjelm og Kvistrup birk. Når man står på stedet i dag, er det svært at forestille sig, hvordan klosteret så ud i middelalderen for 600 år siden. Men hvis man følger de græstørvsvolde, som markerer de spor af bygninger, som Holstebro Museum fandt i , får man en god fornemmelse af størrelsen. Ved undersøgelserne fandt museet rester af kirken og de tre andre klosterfløje. Kirken udgjorde den fjerde fløj og har været ca. 16

19 Tvis Kloster Efter reformationen blev klosteret krongods, som blev forlenet til Oluf Munk (før reformationen udvalgt bisp i Ribe), og Tvis blev en herregård i I 1693 blev klosterkirken nedbrudt, og en fløj opført op mod klosterets vestfløj blev indrettet til sognekirke. Først i 1887 blev denne fløj nedrevet, da Tvis nuværende sognekirke stod færdig, så i dag er der intet bevaret af klosteret. En mindesten er rejst på den gamle kirkegård, der blev restaureret i Uden for kirkegården findes bevaret sokkelsten til den gamle klosterkirkes nordvestlige hjørne. To grave fra korsgangen 20 m bred og op mod m lang, hvis den nåede at blive bygget færdig i fuld længde. I den 10 x 24 m store østfløj lå kapitelsalen. Ved de arkæologiske undersøgelser fandtes der grave i munkenes mødesal. Her begravede munkene deres abbeder, så de også efter deres død kunne være nærværende. I korsgangen, som løb på indersiden af fløjene, var der også grave. To grave i østre korsgang var markeret med et sildebensmønster fremstillet af munkesten. Den ene af gravene kan ses på Holstebro Museum. Området ved Tvis Kloster menes også at gemme på spor efter et klokkestøberværksted og teglovne. Adresse og adgang: Tvis Mølle, Tvis Møllevej 13, Tvis 7500 Holstebro Man kan se mere om klosterets historie i en udstilling i den gamle vandmølle på stedet. Mindesten 17

20 Stubber Kloster 4. Stubber Kloster Der er en ganske særlig stemning over Stubber Kloster ved Stubbergård Sø en fornemmelse af enkelthed og afsondrethed ganske i tråd med hele klosterideen. Den enlige klosterbygning, der er bevaret i dag, er en lille del af et oprindeligt større og firefløjet anlæg. Den udgjorde den nordlige del af klosterets vestfløj. Det var oprindeligt en højere bygning, formentlig to etager over kælderen. Det, vi ser i dag, er kælderetagen, som givet har fungeret som forrådskælder, men næppe som køkken. De øvrige bygninger er for en stor del nedrevet i 1800-tallet og tidligere. Resterne af Stubber Kloster Nedgang til kælderen 18

21 Stubber Kloster 2 levende svin, 2 levende fede får, 6 levende lam, 6 levende gæs, 10 par høns. Endvidere 160 stk. røgede sild, 1 tønde saltede sild, 200 tørrede Hvillinger, 100 Flyndere, 1 skp. boghvedegryn (12,5 kg), 1 skp. byggryn, 1 skp. havregryn, 1 skp. ærter, 1 fjerding smør (25 kg), 1 fjerding eddike, 80 æg, 50 kg Lønborg salt, 1 læs kul, 10 læs ved, 12 mark penge til sko og klæder og en hel okse (den sidste dog til deling mellem 2 nonner.) Rum i den bevarede kælderetage Abildgården æblehaven og de såkaldte økonomibygninger som fx stalde og lader har ligget på den østlige lavere liggende del af holmen. Klosteret nævnes første gang i 1268 som Claustrum Stubbetorp. Vi ved en del om klosteret, men ikke med sikkerhed hvilken orden, det tilhørte, formelig benediktinerordenen. Dog kendes navnene på fire af priorinderne: Christine i 1388, Christiane Palsdatter i 1457 og 59, Else Munk og Else Rytterdatter i Allerede i skriftlige kilder 11 år efter reformationen kan man læse, at både kloster og kirke er stråtækte og stærkt forfaldne, men endnu beboes af 12 nonner. Efter reformationen blev klosteret overtaget af kronen, som i 1538 forlener det til Ivar Juel. I dokumentet, der omhandler forleningen, står blandt andet, at han skulle sørge for, at hver nonne årligt fik bl.a.: 5 tønder brød (500 kg), 15 tønder øl (1.500 l), Adresse og adgang: Stubber Kloster Søgårdvej, Sevel 7830 Vinderup Fra Søgårde køres ad en grusvej til en P- plads, hvorfra der er en 2 km lang natursti til klosteret, som ligger på østsiden af Stubbergård Sø. Man kan læse mere om klosterets historie på informationstavler på stedet. Der er udgivet en turfolder for området. Informationstavlen ved Stubber Kloster 19

22 Dueholm Kloster 5. Dueholm Kloster i Nykøbing Mors et er gennem et brev dateret den 3. D april 1445 og udfærdiget af pave Eugenius IV i Rom, at vi første gang hører om Dueholm Kloster. Paven havde bedt sin skriver fatte papir og pen, og refererer til en ældre skrivelse fra før 1370: Johanitterne skulle bygge et hus viet til Sct. Johannes Døberen og Sct. Maria Magdalene, og i dette hus skulle de afholde gudstjeneste til den Højeste. På halvøen Dueholm ved Nykøbing på Mors rejstes gennem tiden en stor kirke. Dueholm Kloster Desuden blev der bygget et hospital med plads til gamle og syge, samt køkken, sovesale og opholdsrum til både munke og deres tjenestefolk på området. Langt det meste er borte, men der er rester tilbage. En bygning huser i dag Morslands Historiske Museum. Den østre del er fra 1700-tallet, mens den vestre del er fra tallet. Middelalderhuset har karakteristiske rundbuede vinduer i et spidsbuet spejl. Ved arkæologiske undersøgelser har man fundet en stensat kanal, der har ført vand frem måske til klostrets køkken, toiletafdeling el- 20

23 Dueholm Kloster Det er ikke hele kirkegården, der er sluppet helskindet gennem de sidste par hundrede år. I 1813 regulerede man området og kørte 30 læs dødningeben i en mølledam. Af kirkens inventar er der bevaret lidt af korstolene, nu i Sct. Clemens Kirke i byen. En af klosterets kirkeklokker kalder den dag i dag til gudstjeneste, ikke på Dueholm Kloster, men i landsbykirken Resen ved Skive. De middelalderlige breve og dokumenter er afskrevet i Dueholm Diplomatarium (genudgivet i 2003 se side 42). Kirkeklokken i Resen Adresse og adgang: Dueholm Kloster Dueholmgade Nykøbing Mors Tlf Museet er åbent dagligt. ler klostermøllen. Bygningen er senere ombygget til et beboelseshus. I den såkaldte mejeribygning er vestgavlen og samtlige fundamenter også middelalderlige, vel rester af én af de centrale klosterbygninger, måske køkkenet eller hospitalet. Huset har været i to etager eller stokværk, som man sagde i gamle dage. Udgravninger i området ved museet har afsløret rester af forskellige bygninger og af kirkegården. I to af gravene lå der flotte sværd. 21

24 Grinderslev Kloster 6. Grinderslev Kloster Munkene i augustiner-klosteret Grinderslev nævnes første gang i Her tager de sognekirken, der var viet til Sct. Peder, i brug, som det står i et gammelt brev: Med sognefolkenes enstemmige samtykke. Det var en usædvanlig stor smuk kirke med romansk kor, apsis og skib, munkene tog i brug til deres gudstjenester. Kirken er bygget af veltilhuggede kvadersten og med smukke motiver og detaljer udhugget i granitten. Ved præstedøren på korets sydside har korherrerne kunnet glædes ved synet af en udhugget grif og en løve, når de gik til og fra gudstjeneste. Grinderslev Kirke Fra munkenes tid er bevaret det store krucifiks flankeret af Johannes og Maria, en række alterfigurer af apostlene, og en serie stolegavle, bl.a. udsmykket med våbenskjolde og en indskrift: I det Herrens år 1478 er dette bygningsværk rejst på den mandige adelsmand hr. Bertel Kaas befaling.»dette bygningsværk«, kan være de to kapeller (nu sideskib) på nordsiden af skibet, eller sakristiet, et rum til opbevaring af de hellige kar og messeklæder, der benyttes ved gudstjenesten. Eller måske er det, som indskriften henviser til, blot stolestaderne selv. 22

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Med Gunner på visitats i Viborg Af Jesper Hjermind, museumsinspektør

Med Gunner på visitats i Viborg Af Jesper Hjermind, museumsinspektør J E S P E R H J E R M I N D Med Gunner på visitats i Viborg Af Jesper Hjermind, museumsinspektør 76 et Viborg, som Gunner færdedes i, har selvfølgelig ændret sig væsentligt, men det er muligt at pege på

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Klostre i det middelalderlige Danmark

Klostre i det middelalderlige Danmark Hans Krongaard Kristensen Klostre i det middelalderlige Danmark Jysk Arkæologisk Selskab Indhold Forord lo 1. Introduktion Klostervæsnet som middelalderligt fænomen 17 Antal klostre 18 Formål 19 Materialet

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Englændertræf i det smukke Nordsjælland

Englændertræf i det smukke Nordsjælland Englændertræf i det smukke Nordsjælland Sådan lød overskriften på invitationen til årets fælles træf med Rootes klubben, og vi kan kun give arrangørerne ret. Nordsjælland er smuk (ikke at forklejne andre

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Det originale gavebrev på latin er ikke bevaret, men overleveret i en dansk oversættelse fra 1444, som er nedskrevet i midten af 1500-tallet.

Det originale gavebrev på latin er ikke bevaret, men overleveret i en dansk oversættelse fra 1444, som er nedskrevet i midten af 1500-tallet. I påsken 1163 var der fornemme gæster på Buris Henriksens gård I selskabet var den danske kong Valdemar 1, to biskopper, tre cistercienserabbeder og adskillige stormænd Denne prominente skare var forsamlet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94 Etape 7 Alternativ A Vordingborg Gedser 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 94 Side 95 Side 96 Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 Side 101 Side 102 Side 103 Side 104 Side

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hvil nu i fred, Iver!

Hvil nu i fred, Iver! Tårnborg 1 Hvil nu i fred, Iver! om Ribes sidste katolske biskop og hans nevø Oluf Iver Munk var den sidste katolske biskop i Ribe. Han blev født 1470 og døde i 1539, og hans gravsten kan ses i domkirken

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Øm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen

Øm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen Øm Kloster Museums historie Denne artikel er et uddrag af bogen: "Øm Kloster - Kapitler af et middelalderligt cisterciencer-abbedis historie". Redigeret af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen. Udgivet

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl. 10.00. Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Alle Helgens Dag. 2.nov.2014. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 9 570/ 571-569 Hinge kl.10.30: 9-574- 570/571-475- 569 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Sankt Peders Stræde 8

Sankt Peders Stræde 8 Sankt Peders Stræde 8 (RK-Rosk.udv-1) Indkørslen fra Sankt Peders Stræde 8, 2012, Roskilde Kloster Roskilde Kloster Roskilde Klosters hovedbygning er oprindeligt bygget omkring 1550-1565 som en herregård,

Læs mere

Hvad sker der bag murene?

Hvad sker der bag murene? Hvad sker der bag murene? De folkekirkelige skoletjenester i Frederikssund og Frederiksværk provstier 2011 1 Indholdsfortegnelse Introduktion s. 3 Læreroplæg Den kristne munkebevægelse et historisk rids

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm

Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm Kulturmiljø nr. 76 Tema Forhistorisk tid, miljøer med religiøst præg, Emner Stenalderboplads. Kloster, hovedgård, tingsted Sted/topografi

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere