Klostre i Midt& Vestjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klostre i Midt& Vestjylland"

Transkript

1 Klostre i Midt& Vestjylland Blandt nonner og munke RINGKJØBING AMT VIBORG AMT

2 Titel: Klostre i Midt- & Vestjylland Blandt nonner og munke Udgivere: Viborg Amt, Miljø og Teknik, Skottenborg 26, 8800 Viborg, ( Ringkjøbing Amt, Østergade 41, 6950 Ringkøbing, ( Tekstoplæg: Arkæologerne: Jesper Hjermind, Viborg Hans Krongaard Kristensen, Viborg Ann Bodilsen, Holstebro Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Jann Ribergaard Britta Ernsted Tryk: Byens Tryk, Viborg Papir: Claudia Star, klorfrit papir Oplag: eksemplarer (1. udgave) ISBN:

3 Indhold Oversigtskort 2 Blandt nonner og munke guide til 14 klostre i Midt- & Vestjylland På tur til egnens klostre 3 Klostrenes opståen 3 Bed og arbejd 4 Klostrene i Danmark 4 Hverdagen i et kloster 5 De otte bønner 6 Seks nonne- og munkeordener i Midt- & Vestjylland Benediktinerne 7 Augustinerne 7 Cistercienserne 8 Johanniterne 8 Dominikanerne 9 Franciskanerne 10 Reformationen 10 Klostrenes endeligt 11 De 14 klostre 1. Vestervig Kloster Gudum Kloster Tvis Kloster ved Holstebro Stubber Kloster Dueholm Kloster i Nykøbing Mors Grinderslev Kloster Ørslev Kloster Viborg Domkirke (Mariakloster) Sortebrødre Kloster i Viborg Gråbrødre Kloster i Viborg Sct. Budolfi Kloster i Viborg Johanniterklosteret i Viborg Asmild Kloster Vitskøl Kloster 36 Ordforklaring 38 Historisk tidstavle 41 Læs mere 42 Adresseliste 43 Illustrationer 44 1

4 Oversigtskort 1 Vestervig Kloster 2 Gudum Kloster 3 Tvis Kloster 4 Stubber Kloster 5 Dueholm Kloster 6 Grinderslev Kloster 7 Ørslev Kloster 8 Viborg Domkirke 9 Sortebrødre Kloster 10 Gråbrødre Kloster 11 Sct. Budolfi Kloster 12 Johanniterklosteret 13 Asmild Kloster 14 Vitskøl Kloster Suppler oversigtskortet med færdselskortet over Danmark 1: , hvor mange af klostrene er afmærket. Adresserne på klostrene findes i teksten under de enkelte klostre. Detailkort over klostrene i Viborg se side 26. 2

5 Blandt nonner og munke På tur til egnens klostre middelalderen lå Domkirken i Viborg I som en hønemor omgivet af sine kyllinger: 12 sognekirker og hele fem klostre. Intet under at nogle har kaldt Viborg et billede på det himmelske Jerusalem. I denne kirkevrimmel har klostrene skilt sig markant ud som store stenbyggede komplekser, der fyldte godt i bybilledet. Også nonnerne og munkene har skilt sig ud, klædt som de var i deres ensfarvede kutter og kapper og med en tro og et kristent ideal, som kun få kunne nå. Men det var ikke kun i Viborg, der færdedes nonner og munke. Hist og her ude på landet har andre klostre skudt deres bygninger op, nogle husede nonner, andre munke. Kun en lille del er bevaret til i dag i form af nogle bygninger, kirker og lidt inventar. Derudover henter vi fra tid til anden nye spændende oplysninger gennem arkæologiske undersøgelser. Det er denne viden og sporene efter disse tilsammen 14 klostre, der er emnet for dette hæfte. Bag i hæftet findes en ordforklaring, hvor fagudtryk fra klostertiden skrevet med kursiv i teksten er forklaret. Klostrenes opståen Det første rigtige kloster, hvor munke levede i fællesskab, stiftedes af Pachomius i Tabannesi i Øvre Ægypten i på baggrund af en koloni af eremitter, der levede i området. Ordet kloster kommer af det latinske claustrum, der betyder indhegnet eller afsondret. I slutningen af 300-tallet bliver Augustin biskop i Hippo, en by mellem det nuværende Tunis og Algeriet. Hos Augustin begyndte præsterne ved domkirken i 395 at leve i en form for kloster efter faste regler. I 451 anerkendes disse klosterlignende samfund som en del af kirken og underlægges den stedlige biskops myndighed. Augustin har givet navn til augustinerordenen, hvor der findes både munke- og nonneklostre. Augustin på dødslejet 3

6 Blandt nonner og munke Bed og arbejd 529 grundlagde Benedikt af Nursia klosteret Monte Cassino i bjergene syd for I Rom. Her skrev han sin regel, der dannede grundlag for en række klostre, som vi i dag kalder for benediktiner-ordenen. Regelen benyttedes også af cistercienserne. Hos Benedikt er dagen nøje inddelt med faste tidspunkter for bøn og messer, måltider, arbejde og hvile, og det hele sker selvfølgelig i fællesskab. Kort og fyndigt kan den hellige Benedikt s regel indeholdes i to ord: Bed og arbejd. Men selvfølgelig under iagttagelse af de tre klosterløfter, som foreskrev: Stabilitatis loci et fast opholdssted, conversatione morum suorum klosterlig livsførelse og obedientia lydighed frem for alt over for abbeden lederen af klosteret. store stenbyggede klosterkomplekser langsomt hævede sig over de lave træhuse. Klostrene var i princippet så ens i deres opbygning, at man uden vanskelighed kunne finde rundt med bind for øjnene i de centrale dele af de fleste klostre. Klostrene i Danmark Det er denne kultur, der kommer til Danmark for godt 900 år siden, grydeklar og afprøvet gennem år i Mellem- og Sydeuropa. Med i vadsækken var der megen praktisk viden og lærdom. Vi taler jo i dag om klosterplanter, og det var bl.a. en del af den lærdom, der kom med munkene. Lægevæsenet og hele ældreforsorgen kan vi også takke dem for. Ligeledes var bygningerne klostrene fremmedartede. Nok kendte vi til kirkebygninger i sten, men mange var bygget af træ. Det må virkelig have vakt opsigt, når de Rekonstruktionstegning af Sortebrødre Kloster i Viborg A: Østfl øj bl.a. med sakristi og kapitelsal B: Sydfl øj C: Vestfl øj D: Klostergården omgivet af de fi re korsgange E: Kirken F: Sortebrødrehus Idealet for de fleste klostre var det firefløjede anlæg, ofte med kirken mod nord, munkenes fløje mod øst, spisesal mod syd, og mod vest forrådsrum. Hos munkeorde- 4

7 Blandt nonner og munke nen cistercienserne også afdeling for lægbrødrene, de praktiske hjælpere i klosteret. Således var drømmen i alt fald, da klostrene begyndte at skyde op. Men i mange tilfælde blev man først færdige med byggearbejderne op omkring 1500, så det var de færreste nonner og munke, der så klosteret fuldt udbygget. I østfløjen lå de centrale rum. Her fandt man først sakristiet til de hellige kar og messeudstyret, dernæst hos cistercienserne armariet våbenkammeret med bogsamling kristelig ammunition til prædikerne. Det vigtigste rum var kapitelsalen, hvor man dagligt mødtes for at få oplæst et kapitel af ordens-regelen. Når oplæsningen var til ende, sagde abbeden eller abbedissen: Lad os nu tale om vort klosters anliggender. Herefter gik man over til at drøfte væsentlige forhold i klosteret, herunder overtrædelser af ordensregelen. Henover hele østfløjen lå dormitoriet sovesalen. Således var det hos munkene. Hos nonnerne lå sovesalen i vestfløjen, og nonnerne har overværet messerne fra et særskilt nonne-pulpitur i vestenden af kirken. Nogenlunde der, hvor orgelet nu ofte er placeret, ganske som vi fornemmer det i Gudum, Asmild og Ørslev kirker. Med disse centrale rum i klosteret, munke- eller nonnekoret i kirken, manglede man bare begravelsespladsen. Den lå gerne i nærheden af kirken og ofte i den korsgang, der løb rundt på indersiden af klostergården. Netop i korsgangen ser vi et helt tydeligt lån fra Sydeuropa. Der er det helt nødvendigt med en svalegang, når middagssolen bager ned, men næppe her i det kolde nord, hvor vi trods alt har en overvægt af kolde og blæsende dage. Man kan se en stump af en sådan korsgang ved Sortebrødre Kirke i Viborg. Her er de åbne arkader blevet tilmurede, og de udgør nu det søndre sideskib i kirken. Se side 28. Hverdagen i et kloster Hvad var det for et liv, de unge mænd og kvinder gik ind til i middelalderens klostre? Det, der har stået lysende klart for dem, har været, at klosterlivet var den ypperste form for kristent liv en stræben efter fuldkommenhed. Kortjenesten var den vigtigste beskæftigelse for nonnerne og munkene. Tidebønnerne var fordelt med én om natten og syv om dagen. Der sker ændringer gennem middelalderen, og der er forskelle fra orden til orden, men nogenlunde således er et sommerdøgn forløbet i et kloster for 600 år siden: 5

8 Blandt nonner og munke De otte bønner Den første bøn matutin, blev holdt omkring kl. 02 om natten. Det var døgnets vigtigste bøn, bl.a. fordi den symboliserede, at nonnerne og munkene vågede og bad, mens folk ude i verden sov. Laudes holdtes ved solopgang, og efter morgentoilettet fulgte prim (den første time kl. 06), der fulgtes af dagens første messe. Ved den tredje time (kl. 09) og den sjette time (kl. 12) fulgte terts og sext. Om eftermiddagen fulgte non og vesper, og lige før sengetid ved tiden sluttede dagen med completorium. På Vestervig Kirke kan man i dag se et solur, der viser tidebønnerne. Messerne og tidebønnerne krævede sang i timevis og det uden salmebog, bl.a. skulle man kunne alle de 150 Davidssalmer udenad. De blev alle sunget i løbet af en uge. Side af Jyske Lov Ud over messerne i fællesskab, var der de mange sjælemesser, som klostrene afholdt for velgørere. Her havde folk gennem testamentariske gaver, ofte jord, sikret sig, at deres dødsdag mindedes med en messe for at lette deres sjæls rejse gennem skærsilden. Tiden mellem messerne og bønnerne brugte nonnerne og munkene på studier, undervisning, afskrivning af bøger og lignende sysler. Vi ved fx, at nonnerne på Ørslev Kloster kopierede Jyske Lov i Kortjeneste 6

9 Seks nonne- og munkeordener Benediktinerne De ældste kendte klostre i Danmark var benediktiner-klostre og er fra slutningen af 1000-tallet. I det midt- og vestjyske område er det en almindelig antagelse at Gudum, Stubber og måske Ørslev Kloster var benediktiner-nonnekloster. At der er så mange af denne ordens nonneklostre, hænger nok sammen med, at de trods alt levede efter en blid klosterregel. Det havde sin betydning, når adelsfamilierne skulle have deres ugifte søstre og døtre afsat, selvfølgelig mod en betaling. Benediktiner-munkene skulle oprindeligt gå klædt i det samme tøj som lokalbefolkningen. Herfra kommer deres gråsorte kjortel og herover et arbejdsforklæde, et såkaldt skapular eller skulderslag, som også var et billede på Kristi åg. Under kortjenesten bar de et hvidt slag over kjortlen. Augustinerne Augustinerne er opkaldt efter biskop Augustin, der grundlagde et kloster i Nordafrika i slutningen af 300-tallet. Hans regel blev i 1000-tallet benyttet af en ny orden augustiner-ordenen, der blev vidt udbredt. Med tiden gav den ophav til hele fem klostre i Midt- og Vestjylland: I Grinderslev i Nordsalling og Vestervig i Sydthy var der munkeklostre, og ved Viborg Domkirke levede præsterne efter augustinerregelen frem til Ved Budolfi Kirke i Viborg og ved Asmild ved Viborg, og måske også i Ørslev var der nonneklostre. Augustiner-munkene bar yderst en sort kappe, mens korherrerne ved Viborg Domkirke bar en grålig dragt med kalot, senere en kæk baret. Vi ved ikke, om augustiner-nonnerne har båret samme dragt som augustiner-korherrerne. Men de har sikkert båret en eller anden form for hvidt hovedlin, som tegn på renhed og kyskhed. 7

10 Seks nonne- og munkeordener Cistercienserne Ordenen blev grundlagt i 1098 og opstod som en såkaldt reformbevægelse. En gruppe benediktiner-munke mente nemlig, at man havde bevæget sig for langt bort fra Benedikts oprindelige idealer til fordel for pragt, magelighed og ejendomsbesiddelse. Da bevægelsen opstod i Citeaux i Frankrig (på latin Cistercium) kaldes munkene for cisterciensere. Reformen slog igennem, og i 1153 var der 343 cistercienser-klostre spredt ud over Europa. Det første moderkloster i Danmark stiftedes i 1144 i Herrevad i Skåne, som dengang var en del af Danmark. Herfra udgik datterklostret Tvis ved Holstebro i Da cistercienserne havde deres baggrund i benediktiner-ordenen, havde de en næsten tilsvarende dragt. Blot var den af ufarvet grå uld, i dag er den hvid. Skapularet det sorte skulderslag var identisk. Johanniterne J ohanniterne kaldtes også korsbrødre. Oprindelsen til munkeordenen var blodig. Det var kampen mod de vantro i og 1200-tallet, der førte til dannelsen af disse munkeordener. Det var i nogle tilfælde små soldaterenheder, for regulær kamp var en hellig pligt. Johanniterne kæmpede i åben kamp i Det Hellige Land, men de drev også et hospital i Jerusalem. Det er i den egenskab, vi møder dem i Danmark, nemlig som en hospitalsorden. Hovedklosteret i Danmark lå i Antvorskov ved Slagelse og stiftedes af Valdemar den Store i Fra hovedsædet udsendtes mindre såkaldte johanniter-boer eller kommandanturer. Med tiden kunne disse boer udvikle sig til et egentlig johanniterkloster. Johanniterne har i Midt- og Vestjylland haft klostre i Viborg og Nykøbing Mors. Forstanderen for klosteret kaldtes en prior eller en commendator. Han og hans flok af munke har folk kunnet møde iført mørk kjortel og mørk kappe, hvor der var påsyet et johanniterkors det karakteristiske hvide ligearmede kors med svajede ender. Senere malteser-korset, som vi kender fra gærpakkerne. 8

11 Seks nonne- og munkeordener»tiggermunkene«fattigdom står som samlende overskrift for de to tiggerordener dominikanerne og franciskanerne. Bevægelserne opstod i begyndelsen af 1200-tallet, og de så det som deres fornemmeste pligt at forkynde Guds ord blandt fattige folk i byerne. Begge ordener levede af almisser opnået gennem tiggeri. Det var dog ikke tiggeri, der bragte midlerne til de store klostre i byerne. Disse kom især ved adelige donationer til gengæld for begravelser i klosterkirken og efterfølgende sjælemesser. Sjælemesser, der kunne have større eller mindre omfang, men minimum en messe på den årlige dødsdag. Dominikanerne Ordenen stiftedes af Dominicus Guzman i 1215 og blev allerede i anerkendt af paven. Dominikanerne virkede især mod kætteriet, altså mod dem, der ikke havde den rette kristne tro eller ligefrem var hedninge. Det var da også dominikanerne, der virkede med mission i det hedenske Finland og i de slaviske lande omkring Østersøen. De første dominikanere slog sig ned i Lund i 1223 under ledelse af deres prior. I Midt- og Vestjylland var der kun et dominikanerkloster i Viborg. Hvis man mødte en dominikaner for 500 år siden, ville han være iført en helt hvid klædning, men over denne gerne en helt sort skulderkappe med hætte. Det er denne kappe, der har givet ordenen det danske navn sortebrødrene. 9

12 Seks nonne- og munkeordener Franciskanerne Franciskaner-ordenen har sit udspring i en lægmandsbevægelse startet af Frans af Assisi (Giovanni Francesco Bernardone kaldet Franciscus). Frans er en af middelalderens lysende skikkelser i kraft af sine idealer: Et liv i Kristi efterfølgelse i form af næstekærlighed og afkald på al besiddelse af jordisk gods. Paven pressede Frans til at omdanne bevægelsen til en klosterorden, hvis regel blev stadfæstet i Franciskanerne kaldes også gråbrødrene. Brødrene skulle leve efter bibelens ord og følge i Kristi fodspor. De skulle hjælpe de fattige, stifte fred mellem stridende parter og missionere. De levede derfor uden hverken personlig eller fælles ejendom og tjente til det daglige brød enten gennem arbejde eller ved tiggeri. Gråbrødrene kom i 1232 til Ribe og i 1235 til Viborg. Hans Tausens mindesten Reformationen Munkene og nonnerne måtte i særdeleshed stå for skud i reformationsårene. Og fra 1529 i Viborg og 1536 i resten af landet var klosterlivet en saga blot. Lidt tankevækkende er det, at den store reformator Martin Luther selv havde været munk, og at hans elev Hans Tausen kom til Viborg som johanniter-munk for at tage varigt ophold i johanniterklosteret. I mange byer blev tiggermunkene drevet ud allerede i , og i 1537 blev tiggerordenerne decideret forbudt. Slet så hårdt fór man ikke frem mod klostrene på landet, hvor beboerne i mange tilfælde fik lov til at blive boende, til de døde. Fx boede der stadig 12 nonner på Stubber Kloster i På Ørslev Kloster forsøgte man at få den sidste nonne jomfru Mette Mogensdatter til at flytte i 1587, 51 år efter reformationen. 10

13 Seks nonne- og munkeordener Klostrenes endeligt Bygningerne gik også en krank skæbne i møde, nogle blev til herregårde, fx Ørslev, Asmild, Grinderslev og Vestervig. Andre blev næsten revet ned til grunden. En række kirker overlevede og fungerer som sognekirker i dag. Det gælder Sortebrødre Kirke i Viborg, Grinderslev, Vestervig, Ørslev og Gudum kirker. Det var ikke alene reformationen, der fór hårdt frem mod de gamle klosterbygninger år senere var man også godt i gang. I 1830 blev Gråbrødre Klosters kirke i Viborg nedrevet, i 1887 vestfløjen på Tvis Kloster og i 1870 dele af Stubber Kloster. Fra Stubber Kloster fortælles historien om klosterets og herregårdens gamle breve og pergamenter. Dem læssede man i 1870 på trillebøre og kørte i søen. Vel og mærke efter at man havde pillet de bedste stykker pergament fra. De kunne bruges til at lappe tjenestefolkenes tøj med. Man kan næsten se det for sig: Et par karle i færd med at pløje med store lapper af middelalderlige farvelagte håndskrifter på buksebagen. En tragisk ende på historien for de midtog vestjyske klostre i middelalderen. 11

14 Vestervig Kloster 1. Vestervig Kloster Vestervig bryster man sig af at have I Nordens største landsbykirke. Forklaringen er imidlertid, at kirken oprindeligt er bygget til et stort augustiner-kloster engang i 1100-tallet. Dengang var kirken prægtigere end i dag. Et stort midterskib flankeret af to lidt lavere sideskibe og et tværskib med kapeller foruden kor og apsis. Kirken ombygges i 1400-tallet, hvor man fjerner noget af tværskibet, og både hovedog sideskibene kommer under et fælles tag. Kirken er fyldt med spændende inventar. Helt fremmedartet er døbefonten skåret i den bløde klæbersten, som findes flere steder i Norge. Og på sydmuren et solur med Kirken med»æ Beeshus«i forgrunden angivelser af tidspunkterne for munkenes tidebønner; T for terts, S for sext og N for non. Det lille kors mellem S og N betegner middag. Soluret på sydmuren 12

15 Vestervig Kloster i Vestervig. Kongen hævner sig også på Buris ved at stikke øjnene ud på ham. Men han får lov til at blive lænket til Vestervig Kirke med en så lang lænke, at han lige akkurat kan nå hen til sin elskede Kirstens grav. Den dag i dag lægger mange brudepar en buket blomster eller endda selve brudebuketten på de to elskendes grav. Sagnet er en legende, men Buris Henriksen er ægte nok. Han grundlægger faktisk cistercienser-klosteret i Tvis. Se side 16. Attes gravsten Kannikken Attes gravsten er også bevaret med et udhugget processionskors, som står på Golgatha-højen, og følgende tekst:»i denne grav hviler den ydmyge kannik Atte. År 1217 efter Herrens kødblivelse«. Det store kloster, der lå syd for kirken, kender man ikke meget til. De middelalderlige bygninger blev ombygget efter 1661 af Joachim Irgens og nybygget efter en brand i Til Vestervig knytter sig sagnet om prins Buris og Liden Kirsten. Liden Kirsten er Valdemar den Store s søster, der forelsker sig i grandfætteren prins Buris. Da Liden Kirsten bliver gravid, danser kongen livet af sin søster, og hun begraves Adresse og adgang: Vestervig Kirke Klostergade 1, 7770 Vestervig Tlf Kirken er åben i normal arbejdstid. Over for kirken ligger»æ Beeshus«, der rummer en lille plancheudstilling, som i billeder og tekst fortæller om Vestervig Kloster og dets omgivelser. Udstillingen er åben i sommerhalvåret. Vestervig Kloster 1838 Maleri af R. H. Kruse 13

16 Gudum Kloster Nordsiden af Gudum Kirke 2. Gudum Kloster Fra 1484 måtte sognefolkene i Gudum dele deres kirke med de fromme benediktiner-nonner, som byggede deres nye kloster nord for kirken. Hvor de havde haft til huse før 1484, ved vi ikke sikkert, måske nogle hundrede meter længere sydvest for kirken, nede i dalen, hvor man fra tid til anden har pløjet sten og bygningsrester op. Den lokale præst O. Nielsen fortæller i 1638 i en indberetning: Udi samme dal siges at have stået et kapel, derhos har været en kilde som af åen er bortskåret eller efterløbet, kaldes Vor Frue Kilde. Måske er det resterne af nonnernes ældste kloster, der nævnes første gang i Klosteret betænkes i 1430 af Tamis Berig, vel Thomas Bjerg, fra Hygum med tre gårde i Dybe sogn: For sielle mesze, som holdis skulle for ham og han höstrus siele. Gudum Kirke bærer stadig spor efter klostertiden. De meget lavtsiddende vinduer hører til kirkens oprindelige form, før den blev forhøjet. På skibets nordside anes en tilmuret døråbning, adgangen fra nonnernes sovesal til nonne-pulpituret. I koret kan man stadig se en over 500 år gammel kalkmalet hilsen skrevet på latin, der lyder: I det Herrens år 1492 er dette Klos- 14

17 Gudum Kloster ter indviet på Sct. Vigilie (20. december) idet selve den ærværdige Biskop af Ribe, Hartvig, og Else Juulsdatter, Priorisse i Gudum Kloster, var til stede. Indskriften har nok skullet markere, at byggearbejderne var færdige, bl.a. en forhøjelse af kirken, så der blev plads til nonne-pulpituret. Det var ikke noget mægtigt gods, der hørte til klosteret, men det meste af Gudum Sogn og i tilgift lidt jord i omegnen af Gudum. Lensmanden forpligtede sig i 1537 til at forsørge de nonner, der stadig boede på klosteret. Endnu i 1573 levede der tre nonner i Gudum Kloster. I 1592 omtales resterne af brevkisten, hvor man bl.a. opbevarede skøderne på den jord, der lå til klosteret. Jens Mogensen gennemgår kistens indhold og finder 74 gamle breve og på bunden mere end: 200 segl, både kongelige segl, biskopsegl, adels segl, og andre godt folks segl som er frafalden alle forne klostres breve. Foruden de som var slet formuldede og derfor ikke kunne tælles. Klosterbygningerne har ligget på nordsiden af kirken. Adresse og adgang: Gudum Kirke Fabjergvej 174, Gudum 7620 Lemvig Tlf Kirken er åben i graverens arbejdstid. Man kan besøge en lille udstilling i Gudum Mølle, der ligger umiddelbart øst for kirken. Den kalkmalede inskription i kirken 15

18 Tvis Kloster 3. Tvis Kloster ved Holstebro Cistercienser-klosteret Tvis Kloster blev opført på noget, der minder om en ø, hvilket stemmer fint overens med lokalitetens latinske navn Tutta Valis, der betyder den trygge dal. Klosteret blev stiftet 1163, hvilket fremgår af en afskrift af det originale stiftelsesdokument. Grundlæggeren var Buris Henriksen, ham der ifølge legenden ligger begravet ved Vestervig Kirke sammen med Liden Kirsten. Han skænker sin gård i Tvis til formålet: For at der til hendes (Jomfru Maria) ære skulde opbygges et kloster af cistercienserordenen, med al den ejendom, der hørte Tvis Kloster vandmølle til samme gård, og alt tilliggende som er ager, skov, eng, fælled, fiskevand, møller, huse, kvæg og al bohave. Yderligere skænker han godserne i Skærum, Felding, Hjelm og Kvistrup birk. Når man står på stedet i dag, er det svært at forestille sig, hvordan klosteret så ud i middelalderen for 600 år siden. Men hvis man følger de græstørvsvolde, som markerer de spor af bygninger, som Holstebro Museum fandt i , får man en god fornemmelse af størrelsen. Ved undersøgelserne fandt museet rester af kirken og de tre andre klosterfløje. Kirken udgjorde den fjerde fløj og har været ca. 16

19 Tvis Kloster Efter reformationen blev klosteret krongods, som blev forlenet til Oluf Munk (før reformationen udvalgt bisp i Ribe), og Tvis blev en herregård i I 1693 blev klosterkirken nedbrudt, og en fløj opført op mod klosterets vestfløj blev indrettet til sognekirke. Først i 1887 blev denne fløj nedrevet, da Tvis nuværende sognekirke stod færdig, så i dag er der intet bevaret af klosteret. En mindesten er rejst på den gamle kirkegård, der blev restaureret i Uden for kirkegården findes bevaret sokkelsten til den gamle klosterkirkes nordvestlige hjørne. To grave fra korsgangen 20 m bred og op mod m lang, hvis den nåede at blive bygget færdig i fuld længde. I den 10 x 24 m store østfløj lå kapitelsalen. Ved de arkæologiske undersøgelser fandtes der grave i munkenes mødesal. Her begravede munkene deres abbeder, så de også efter deres død kunne være nærværende. I korsgangen, som løb på indersiden af fløjene, var der også grave. To grave i østre korsgang var markeret med et sildebensmønster fremstillet af munkesten. Den ene af gravene kan ses på Holstebro Museum. Området ved Tvis Kloster menes også at gemme på spor efter et klokkestøberværksted og teglovne. Adresse og adgang: Tvis Mølle, Tvis Møllevej 13, Tvis 7500 Holstebro Man kan se mere om klosterets historie i en udstilling i den gamle vandmølle på stedet. Mindesten 17

20 Stubber Kloster 4. Stubber Kloster Der er en ganske særlig stemning over Stubber Kloster ved Stubbergård Sø en fornemmelse af enkelthed og afsondrethed ganske i tråd med hele klosterideen. Den enlige klosterbygning, der er bevaret i dag, er en lille del af et oprindeligt større og firefløjet anlæg. Den udgjorde den nordlige del af klosterets vestfløj. Det var oprindeligt en højere bygning, formentlig to etager over kælderen. Det, vi ser i dag, er kælderetagen, som givet har fungeret som forrådskælder, men næppe som køkken. De øvrige bygninger er for en stor del nedrevet i 1800-tallet og tidligere. Resterne af Stubber Kloster Nedgang til kælderen 18

21 Stubber Kloster 2 levende svin, 2 levende fede får, 6 levende lam, 6 levende gæs, 10 par høns. Endvidere 160 stk. røgede sild, 1 tønde saltede sild, 200 tørrede Hvillinger, 100 Flyndere, 1 skp. boghvedegryn (12,5 kg), 1 skp. byggryn, 1 skp. havregryn, 1 skp. ærter, 1 fjerding smør (25 kg), 1 fjerding eddike, 80 æg, 50 kg Lønborg salt, 1 læs kul, 10 læs ved, 12 mark penge til sko og klæder og en hel okse (den sidste dog til deling mellem 2 nonner.) Rum i den bevarede kælderetage Abildgården æblehaven og de såkaldte økonomibygninger som fx stalde og lader har ligget på den østlige lavere liggende del af holmen. Klosteret nævnes første gang i 1268 som Claustrum Stubbetorp. Vi ved en del om klosteret, men ikke med sikkerhed hvilken orden, det tilhørte, formelig benediktinerordenen. Dog kendes navnene på fire af priorinderne: Christine i 1388, Christiane Palsdatter i 1457 og 59, Else Munk og Else Rytterdatter i Allerede i skriftlige kilder 11 år efter reformationen kan man læse, at både kloster og kirke er stråtækte og stærkt forfaldne, men endnu beboes af 12 nonner. Efter reformationen blev klosteret overtaget af kronen, som i 1538 forlener det til Ivar Juel. I dokumentet, der omhandler forleningen, står blandt andet, at han skulle sørge for, at hver nonne årligt fik bl.a.: 5 tønder brød (500 kg), 15 tønder øl (1.500 l), Adresse og adgang: Stubber Kloster Søgårdvej, Sevel 7830 Vinderup Fra Søgårde køres ad en grusvej til en P- plads, hvorfra der er en 2 km lang natursti til klosteret, som ligger på østsiden af Stubbergård Sø. Man kan læse mere om klosterets historie på informationstavler på stedet. Der er udgivet en turfolder for området. Informationstavlen ved Stubber Kloster 19

22 Dueholm Kloster 5. Dueholm Kloster i Nykøbing Mors et er gennem et brev dateret den 3. D april 1445 og udfærdiget af pave Eugenius IV i Rom, at vi første gang hører om Dueholm Kloster. Paven havde bedt sin skriver fatte papir og pen, og refererer til en ældre skrivelse fra før 1370: Johanitterne skulle bygge et hus viet til Sct. Johannes Døberen og Sct. Maria Magdalene, og i dette hus skulle de afholde gudstjeneste til den Højeste. På halvøen Dueholm ved Nykøbing på Mors rejstes gennem tiden en stor kirke. Dueholm Kloster Desuden blev der bygget et hospital med plads til gamle og syge, samt køkken, sovesale og opholdsrum til både munke og deres tjenestefolk på området. Langt det meste er borte, men der er rester tilbage. En bygning huser i dag Morslands Historiske Museum. Den østre del er fra 1700-tallet, mens den vestre del er fra tallet. Middelalderhuset har karakteristiske rundbuede vinduer i et spidsbuet spejl. Ved arkæologiske undersøgelser har man fundet en stensat kanal, der har ført vand frem måske til klostrets køkken, toiletafdeling el- 20

23 Dueholm Kloster Det er ikke hele kirkegården, der er sluppet helskindet gennem de sidste par hundrede år. I 1813 regulerede man området og kørte 30 læs dødningeben i en mølledam. Af kirkens inventar er der bevaret lidt af korstolene, nu i Sct. Clemens Kirke i byen. En af klosterets kirkeklokker kalder den dag i dag til gudstjeneste, ikke på Dueholm Kloster, men i landsbykirken Resen ved Skive. De middelalderlige breve og dokumenter er afskrevet i Dueholm Diplomatarium (genudgivet i 2003 se side 42). Kirkeklokken i Resen Adresse og adgang: Dueholm Kloster Dueholmgade Nykøbing Mors Tlf Museet er åbent dagligt. ler klostermøllen. Bygningen er senere ombygget til et beboelseshus. I den såkaldte mejeribygning er vestgavlen og samtlige fundamenter også middelalderlige, vel rester af én af de centrale klosterbygninger, måske køkkenet eller hospitalet. Huset har været i to etager eller stokværk, som man sagde i gamle dage. Udgravninger i området ved museet har afsløret rester af forskellige bygninger og af kirkegården. I to af gravene lå der flotte sværd. 21

24 Grinderslev Kloster 6. Grinderslev Kloster Munkene i augustiner-klosteret Grinderslev nævnes første gang i Her tager de sognekirken, der var viet til Sct. Peder, i brug, som det står i et gammelt brev: Med sognefolkenes enstemmige samtykke. Det var en usædvanlig stor smuk kirke med romansk kor, apsis og skib, munkene tog i brug til deres gudstjenester. Kirken er bygget af veltilhuggede kvadersten og med smukke motiver og detaljer udhugget i granitten. Ved præstedøren på korets sydside har korherrerne kunnet glædes ved synet af en udhugget grif og en løve, når de gik til og fra gudstjeneste. Grinderslev Kirke Fra munkenes tid er bevaret det store krucifiks flankeret af Johannes og Maria, en række alterfigurer af apostlene, og en serie stolegavle, bl.a. udsmykket med våbenskjolde og en indskrift: I det Herrens år 1478 er dette bygningsværk rejst på den mandige adelsmand hr. Bertel Kaas befaling.»dette bygningsværk«, kan være de to kapeller (nu sideskib) på nordsiden af skibet, eller sakristiet, et rum til opbevaring af de hellige kar og messeklæder, der benyttes ved gudstjenesten. Eller måske er det, som indskriften henviser til, blot stolestaderne selv. 22

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Tro og pligt lærervejledning

Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt er Viborg Museums forløb om købstadens opståen og borgernes liv i middelalderens Viborg. Det er et forløb, som fokuserer på, hvordan det var at leve i en by i

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Hvad sker der bag murene?

Hvad sker der bag murene? Hvad sker der bag murene? De folkekirkelige skoletjenester Frederiksværk & Frederikssund provstier 2011 Indholdsfortegnelse Introduktion s. 3 Fælles Mål s. 4 Den kristne munkebevægelse et historisk rids.s.

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29

Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29 Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Middelalder i Søhøjlandet udvalgte lokaliteter

Middelalder i Søhøjlandet udvalgte lokaliteter Middelalder i Søhøjlandet udvalgte lokaliteter Ærkebiskop med åben bog antageligt Sankt Peter Kalkmaleri fra Skanderup Kirke Gudenåen og Søhøjlandet Livsnerven i Søhøjlandet er Gudenåen den til guderne

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Pilgrimme fra Norden, dvs. Island, Norge og Sverige sejlede til Danmark for at komme på de europæiske vandreveje til de store pilgrimsmål.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Hvad sker der bag murene?

Hvad sker der bag murene? Hvad sker der bag murene? Klosterprojekt 5.-7. klasse Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti 1 Indholdsfortegnelse Formål/Fælles Mål s. 3 Introduktion s. 4 Forløbsbeskrivelse s. 5 Baggrundsstof

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

I Luthers fodspor. Foredragsrække og busrejse til reformationens hjemstavn i Sachsen-Thüringen. Aabenraa Sogn. www.aabenraasogn.dk

I Luthers fodspor. Foredragsrække og busrejse til reformationens hjemstavn i Sachsen-Thüringen. Aabenraa Sogn. www.aabenraasogn.dk I Luthers fodspor Foredragsrække og busrejse til reformationens hjemstavn i Sachsen-Thüringen Aabenraa Sogn www.aabenraasogn.dk Luthers 95 teser på slotskirkens dør i Wittenberg. I 1517 slog Martin Luther

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Martin Luthers fodspor. En rejse til Erfurt - Eisenach - Wartburg - Eisleben - Wittenberg og Torgau

Martin Luthers fodspor. En rejse til Erfurt - Eisenach - Wartburg - Eisleben - Wittenberg og Torgau I Martin Luthers fodspor En rejse til Erfurt - Eisenach - Wartburg - Eisleben - Wittenberg og Torgau Tirsdag den 1. september 2015 tirsdag den 8. september 2015 I Martin Luthers fodspor 8 dage med moderne

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus Ulriksholm med et kongeligt vingesus TEKST: METTE BACHER FOTO: JOE MORTENSEN Udsigten fås ikke bedre end på godset Ulriksholm, der ligger syd for Munkebo på Fyn. Man kører langs med Kerteminde Fjord, og

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Han var i eftertiden ikke vellidt, men blev betegnet som pengegrisk og trættekær.

Han var i eftertiden ikke vellidt, men blev betegnet som pengegrisk og trættekær. Stygge Krumpen tours Stygge Krumpen (ca. 1485-1551) var en dansk biskop. Han var søn af Jørgen Krumpen til Skøttrup og Anne Styggesdatter Rosenkrantz. Han blev født på Skøttrup Hovedgård, nuværende Trudsholm,

Læs mere

Intra monasterium. hans krongaard kristensen. de danske herreklostres totalanlæg

Intra monasterium. hans krongaard kristensen. de danske herreklostres totalanlæg hans krongaard kristensen Intra monasterium de danske herreklostres totalanlæg Udtrykket intra monasterium er hentet fra benediktinerregelen og kan oversættes til: inden for klostret. I artiklen her skal

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere