Udkast til Sundhedsaftale version september 2018

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til Sundhedsaftale version september 2018"

Transkript

1 Udkast til Sundhedsaftale version september 2018 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere behandlings- og plejeopgaver i det nære sundhedsvæsen. Denne udvikling stiller nye krav til det samlede sundhedsvæsen og forudsætter nytænkning. Vi skal sikre sammenhæng mellem specialiserede behandlingstilbud og indsatser med fokus på behandling, pleje og rehabilitering i borgernes nærmiljø. Sundhedsaftalen sætter rammer og retning for samarbejdet mellem sundhedsvæsenets parter. Overordnet beskrevet skal Sundhedsaftalen medvirke til at realisere den nationale politiske vision om arbejdsdelingen mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis. Færre borgere skal falde mellem to stole, og flere skal hjælpes i eget nærmiljø og undgå indlæggelse. Populært går visionen under benævnelsen Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Til denne udvikling er det væsentligt, at opgaver løbende kan bevæge sig fra et højere specialiseringsniveau i sygehusene til et lavere i kommunerne og hos de praktiserende læger. I Region Sjælland har mange brug for sundhedsvæsenet, og vi bruger hvert år flere penge på sundhedsområdet i både region og kommuner. Antallet af ældre, antallet af borgere med en eller flere kroniske sygdomme, antallet af borgere med psykisk sygdom og antallet børn med mistrivsel stiger. Det stiller store krav til, at vi kan tilbyde de rette sundhedsydelser tættere på borgernes hverdagsliv. Vi ønsker sammenhængende forløb, som er tilpasset den enkelte borgers behov. Det skal vi sammen sikre med Sundhedsaftale Vi vil videreudvikle et fleksibelt sundhedsvæsen, hvor de, som har mulighed, kan klare sig selv, og de patienter, som har allermest brug for vores hjælp, får den. Vi vil reducere ulighed i sundhed. Det vil vi gøre ved at målrette sundhedsydelserne på nye og bedre måder. Vores vision for Sundhedsaftalen er Fælles med borgeren om bedre sundhed. Vores ambition er, at vi sammen med borgeren benytter vores samlede ressourcer bedst muligt til at opnå bedre sundhed. Vi vil udvikle og implementere i fællesskab, når vi i de kommende år skal realisere borgernes og sundhedsvæsenets mange potentialer, bl.a. gennem digitalisering, standardisering af fælles løsninger og mere kvalificeret brug af data. Det sammenhængende sundhedsvæsen er omfattende og komplekst. Det er vigtigt for os, at Sundhedsaftalen sætter en fælles retning, og at vi løbende kan følge, om vi er på rette vej. I denne aftale fokuserer og forenkler vi. På basis af udfordringerne for Region Sjælland har vi formuleret fire regionale mål: Fælles om borgerens livsudfordringer Tryghed og mestring i eget hjem Effektiv forebyggelse sunde borgere Mental sundhed og psykisk trivsel 1

2 Vi tager samtidig afsæt i de nationale kvalitetsmål, der udtrykker retningen for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen. Vi har valgt at fokusere på tre af de otte mål, som vi kun kan lykkes med gennem et velfungerende samarbejde på tværs af sektorerne. Det gælder målene: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre Flere sunde leveår Vi vil sikre synergi mellem nationale og regionale mål, og vi vil sikre, at de initiativer, vi sætter i gang, alle bidrager til at nå de fælles mål. Specielt gælder, at de regionale mål bidrager til at opnå de nationale mål. Vi har gennem de tidligere sundhedsaftaleperioder opbygget et godt samarbejde på tværs af sektorer og høstet mange erfaringer. Den foregående sundhedsaftale blev baseret på fælles værdier med henblik på at sætte de faglige kompetencer fri i arbejdet med at sikre borgeren det optimale forløb på tværs af sektorerne. Det har vist sig vanskeligt og udfordrende at realisere dette, hvorfor vi i denne sundhedsaftale vælger at fokusere på anvendelse af vores aftalte værktøjer og intervenere, hvor der er udfordringer og behov. Vi aftaler endvidere en række principper for samarbejdet med henblik på fortsat at udvikle kvaliteten og skabe sammenhæng og tydelig arbejdsdeling. Med denne fjerde generation af sundhedsaftaler fokuserer vi vore indsatser med at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for borgerne i Region Sjælland. På vegne af Sundhedskoordinationsudvalget 2

3 1. Fælles udfordringer i Region Sjælland Danskerne lever længere blandt andet fordi behandlingsmuligheder forbedres. Det indebærer, at flere lever længe med sygdom. Det betyder også, at vores sundhedsvæsen skal kunne tilbyde behandling og støtte til langt flere patienter i de kommende år. I Region Sjælland har mange brug for sundhedsvæsenet, og vi bruger hvert år flere penge på sundhedsområdet i både region og kommuner. Denne udvikling udfordrer i stigende grad såvel regional som kommunal økonomi og kapacitet. Konkret er Region Sjælland udfordret ved, at der bliver flere: Sårbare ældre Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme Voksne med psykisk sygdom Børn og unge med trivselsudfordringer Disse grupper har særlige sundhedsudfordringer. Udviklingen kræver, at vi sammen finder de løsninger, som sikrer bedre livskvalitet for de mange, som har behov for hjælp. Derfor vil vi i denne sundhedsaftale sætte særlig fokus på disse fire målgrupper med henblik på at fremme tidlig indsats og sammenhængende og velkoordinerede behandlings- og plejeforløb. Sårbare ældre Risikoen for sygdom stiger med alderen, og der vil i 2023 være væsentligt flere ældre med behov for sundhedsydelser. Alene stigningen i det samlede antal ældre vil altså øge presset på sundhedsvæsenet. Mange ældre borgere har et komplekst sygdomsbillede med både fysiske, psykiske og sociale udfordringer. De har oftere behov for indlæggelse, og mange har lange behandlings- og plejeforløb, som involverer både sygehus, kommune og almen praksis. Det stiller særlige krav til kommunikation og koordination mellem sektorerne. Hvis vi fortsætter med uændrede behandlings- og plejetilbud, viser patientfremskrivningen i Region Sjælland, at der vil være flere indlæggelser i forhold til i dag svarende til en stigning på ca. 27% og flere genindlæggelser i forhold til i dag, svarende til en stigning på ca. 23% alene blandt borgere over 80 år. For at bremse denne udvikling er der behov for fortsat at udvikle og styrke arbejdet med tidlig opsporing af sygdom, bremse forværring i sygdom, og sikre fokus på de mest sårbare. For den ældre betyder kontinuitet og kvalitet i pleje- og behandlingsindsatser færre belastninger i hverdagslivet. Det er kvaliteten af det samlede forløb, der afgør borgerens nytte af indsatserne. Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme Kronisk eller længerevarende sygdom er en udfordring for både den enkelte, for sundhedsvæsenet og for samfundet. Borgere med kroniske sygdomme har flere kontakter med sundhedsvæsenet herunder flere akutte indlæggelser. Sundhedsprofilen 2017 viser, at flere borgere i Region Sjælland angiver, at de lever med en eller flere kroniske sygdomme, end det var tilfældet i To ud af tre har kroniske/langvarige sygdomme. Hver tredje har mindst 2 langvarige sygdomme. En række kroniske/langvarige sygdomme kan bl.a. opstå som følge af uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Den seneste sundhedsprofil for Region Sjælland med data fra 2017 viser, at det på mange områder går tilbage med sundheden. Flere er overvægtige og spiser usundt, og mange rører sig for lidt 3

4 Det fald, der har været i andelen af rygere gennem de seneste årtier, er stagneret, samtidig med, at andelen, der ryger, er stigende for de yngste aldersgrupper Andelen, der har et dårligt mentalt helbred og er stressede, er også steget - især blandt unge kvinder Sundhedsprofilen viser endvidere at der fortsat er stor social ulighed i sundhed. Sundhedsvæsenets udgifter til den enkelte borger stiger med antallet af kroniske sygdomme. Cirka halvdelen af borgere med kronisk sygdom, og to tredjedele af mennesker med psykisk og samtidig somatisk sygdom, er yngre end 65 år. De økonomiske og livskvalitetsmæssige omkostninger ved kronisk sygdom er betydelige og vil stige i de kommende år i takt med, at befolkningen bliver ældre. Der er grund til at rette en særlig opmærksomhed på de 10 pct. af borgerne med én eller flere kroniske sygdomme, der står for 59 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Borgere med kronisk sygdom benytter almen praksis, kommunale rehabiliteringstilbud og sygehusvæsenet mere end borgere i gennemsnit. Hertil kommer, at flere i denne gruppe har udfordringer med at bevare kontakt til arbejdsmarkedet og tidligere bliver afhængige af offentlig forsørgelse. En øget andel af borgere, der lever med kronisk sygdom, vil dermed give et øget pres på sundhedsvæsenet. Der er behov for at optimere opgave- og arbejdsdeling mellem almen praksis, sygehuse og kommuner i Det nære sundhedsvæsen, så akutte indlæggelser begrænses. Der er også behov for at flest muligt støttes i at kunne mestre eget liv med sygdom. Voksne med psykisk sygdom Indenfor de seneste 20 år er der sket en forværring af danskernes mentale sundhed. I dag har hver femte voksne psykiske symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Stress, angst og depression sender årligt tusindvis af unge og voksne ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet med alvorlige konsekvenser for livskvalitet og samfundsøkonomi. Psykisk sygdom har store konsekvenser for den enkelte og dennes pårørende og er den hyppigste årsag til førtidspension. Patientfremskrivningen i Region Sjælland viser, at antal voksne med kontakt til Psykiatrien steg 22 % fra 2013 til Fortsætter denne stigning, vil der være flere voksne med kontakt til Psykiatrien i 2025 sammenlignet med Borgere med psykisk sygdom er ofte somatisk underdiagnostiserede og underbehandlede med overdødelighed til følge. Vi har derfor brug for et særligt fokus på forebyggelse og behandling af somatiske sygdomme blandt de, der også har psykisk sygdom. Der er f.eks. behov for at styrke samarbejdet om genoptræning og rehabilitering ud fra en recovery-baseret tilgang. Mange kontakter til forskellige aktører i både det samlede sundhedsvæsen og statslige og kommunale myndighedsområder f.eks. politi, arbejdsmarkeds- og socialområdet komplicerer borgerens forløb og øger behovet for en sammenhængende og koordineret indsats, så borgerne bl.a. undgår uhensigtsmæssige genindlæggelse. Børn og unge med trivselsudfordringer Mange børn og unge i Region Sjælland har psykiske eller somatiske trivselsudfordringer. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har cirka hver tredje pige og hver femte dreng i de store skoleklasser mindst ét psykisk symptom dagligt. Sundhedsprofilen for Region Sjælland viser, at flere unge (

5 årige) mistrives med risiko for at udvikle psykiske udfordringer, der kan følge barnet/den unge ind i voksenlivet. Patientfremskrivning i Region Sjælland viser en stigning på 30 % i antal børn og unge (0-17 årige) med kontakt til Psykiatrien i perioden Fortsætter denne udvikling, vil der være flere børn og unge med psykiske udfordringer i 2025 sammenlignet med Barnet og den unge med trivselsudfordringer er i kontakt med mange forskellige aktører, f.eks. skole, sundhedsplejerske, psykiatri, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og egen læge. Aktørerne møder barnet i forskellige sammenhænge, uafhængigt af hinanden. Derfor er der en særlig udfordring i at sikre sammenhæng, koordination og kommunikation i samarbejdet om og med denne målgruppe. Børn i Region Sjælland vejer mere end landsgennemsnittet. Samtidig udsættes mange for sundhedsbelastende adfærd i deres nærmiljø f.eks. passiv rygning, uhensigtsmæssige kostvaner, mv. Børn og unge med uhensigtsmæssig livsstil kan ligesom voksne udvikle kronisk sygdom. 2. Vision og regionale mål På baggrund af de skitserede udfordringer for Region Sjælland har vi for denne sundhedsaftale periode valgt at arbejde med følgende vision og mål: Vision: Fælles med borgeren om bedre sundhed Med denne vision vil vi sikre en fælles opmærksomhed på, at udvikling af vores fælles sundhedsvæsen altid sker med afsæt i klare mål og løsninger, der giver værdi for den enkelte borger. De bærende værdier om fleksibilitet, differentiering og ressourcebevidsthed skal således også give mening i et borgerperspektiv. Derfor vil vi indgå partnerskaber med borgere, virksomheder, civilsamfundets organisationer og andre, som kan bidrage til, at vi samlet set får en sundere region, og at den gode udvikling kommer alle til gode på tværs af geografiske afstande og sociale skel. Mål: Fælles om borgerens livsudfordringer Tryghed og mestring i eget hjem Effektiv forebyggelse sunde borgere Mental sundhed og psykisk trivsel De regionale mål konkretiseres i specifikke indikatorer, som afspejler de aftalte indsatsområder for hvert mål. Fælles om borgerens livsudfordringer Vi vil samarbejde med borgeren og dennes pårørende med fokus på deres samlede livssituation. Det kræver, at vi hele tiden arbejder helhedsorienteret på tværs af sundhedsvæsenet. Borgerne i Region Sjælland skal opleve sammenhængende og velkoordinerede behandlingsforløb. Samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper skal være præget af kontinuitet og en klar ansvars- og opgavefordeling for at sikre de bedste forløb. Vi har allerede en række gode erfaringer med at skabe sammenhæng gennem fælles forløbsbeskrivelser, forløbsprogrammer mv. Men der er stadig behov for en 5

6 fokuseret indsats for de mest sårbare, så de oplever kvalitet, tryghed og sammenhæng i deres forløb. Tryghed og mestring i eget hjem Borgernes livskvalitet øges, når de føler sig trygge og kan mestre eget liv i eget hjem. Der kan være stor forskel på borgeres ressourcer og sårbarhed, selvom de har samme sygdom. Fleksible sundhedstilbud i eget hjem kan øge evnen til mestre egen sygdom, og dermed bidrage til en bedre anvendelse af dels borgerens personlige ressourcer, dels personalets sundhedsfaglige kompetencer, samt en mere hensigtsmæssig prioritering af de økonomiske ressourcer i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets tilbud skal give værdi for borgeren. Sundhedsvæsenets tilbud vil bygge på en helhedsorienteret tilgang, hvor sundhedspersonalet har blik for borgerens samlede sociale, fysiske og mentale ressourcer og hvor borgerne ved hjælp af viden og øgede handlekompetencer opnår større selvstændighed og selvbestemmelse og dermed øget tryghed og mestring. Flest muligt skal have mulighed for at kunne mestre eget liv, så de kan blive i eget hjem med den behandling, pleje og rehabilitering, de har brug for, så akutte indlæggelser begrænses. Det samme gør sig gældende for borgere, som kan have et ønske om at tilbringe den allersidste del af livet hjemme. Effektiv forebyggelse sunde borgere Borgernes sundhed afgøres af en række faktorer i og udenfor sundhedsvæsenet. Som sammenhængende sundhedsvæsen ønsker vi at bidrage til, at det bliver nemmere for borgerne at træffe sunde valg. Det handler blandt andet om at sikre adgang til rådgivning og støtte til at ændre usunde vaner. Men effektiv forebyggelse handler også om at sikre borgerne støtte til at følge sin behandling, genoptræning eller andet, der bidrager til at sygdom ikke forværres. Samarbejdet om og med børn og unge starter allerede i svangerperioden, hvor grundstenene til forebyggelse af mistrivsel hos spædbørn, børn og unge skal lægges. Det kræver særlige tværsektorielle indsatser, når der er tale om udfordrede familier. Der er behov for at styrke forebyggelse før barnet udvikler sygdom, og for at vi sammen finder de løsninger, som sikrer tidlig indsats samt bedre patientforløb og dermed større livskvalitet for de mange, som er berørt af sygdom. Målrettede forebyggende indsatser til borgere med psykisk sygdom er en særlig udfordring. Det er velkendt, at borgere med psykisk sygdom er i større risiko for at få livsstilsrelaterede somatiske sygdomme, end borgere uden psykisk sygdom. Vi vil samarbejde om at forebygge på flere og nye måder. Vi vil arbejde flere veje for at fremme borgernes sundhed uanset deres livssituation. Vi vil skabe og fastholde en række tilbud, som understøtter borgerens mulighed for at træffe sunde valg. Mental sundhed og psykisk trivsel Mental sundhed er af stor betydning for borgernes livskvalitet. Med Sundhedsaftalen vil vi fokusere særligt på at fremme mental sundhed for de fire udvalgte målgrupper. Der vil være særligt fokus på tidlig indsats til børn og unge med særlige behov, herunder børn og unge der har dårlig mental sundhed, psykisk sygdom, eller tegn herpå, så de kan bevare deres dagligdag i nærmiljøet, herunder tilknytning til skole og uddannelse. Samtidig skal vi sikre et tættere samarbejde med og omkring voksne borgere med psykisk sygdom. Vi vil samarbejde om at styrke kompetencerne i det nære psykiatrivæsen, og vi vil sikre, at borgerne får det tilbud, de har brug for så tidligt som muligt og på en måde, så de kan bevare et hverdagsliv herunder 6

7 tilknytning til arbejdsmarkedet, når det er muligt. 3. Nationale kvalitetsmål De nationale kvalitetsmål udtrykker retningen for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen. De mål, som vi har aftalt for Region Sjælland, bidrager til opfyldelse af de nationale kvalitetsmål. Der er konkretiseret otte mål med tilhørende udvalgte indikatorer. Målene skal udgøre en drivkraft for det lokale arbejde med kvalitetsforbedringer. Det er regionens og kommunernes ansvar at forankre de nationale kvalitetsmål i lokalt definerede indsatsområder, således at kvaliteten på regionens sygehuse, i kommuner og i almen praksis løftes. Vi har valgt særligt at fokusere på tre nationale kvalitetsmål, som dels adresserer vores fælles lokale udfordringer, og dels stiller særlige krav til et velfungerende tværsektorielt samarbejde. De tre prioriterede mål er: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Flere sunde leveår Bedre sammenhængende patientforløb Mere effektive behandlingsforløb på sygehusene og kortere liggetider medfører, at kommunerne i stigende omfang modtager borgere med mere komplekse behandlings- og plejeforløb, der involverer mange aktører på tværs af sektorerne. Udviklingen stiller store krav til personalets kompetencer i forhold til at koordinere indsatserne blandt de fagspecialister, som bidrager til borgerens forløb. Det er afgørende for såvel patientsikkerhed som varetagelsen af opgaverne, at sundhedspersonalet har let og uhindret adgang til specialiseret rådgivning og behandlingsansvarlig læge. Det er især det regionale mål Fælles om borgerens livsudfordringer, der spiller ind til det nationale mål Bedre sammenhængende patientforløb. Styrket indsats for kronikere og ældre Vi vil konsolidere eksisterende aftaler og indsatser vedrørende kronikere og ældre, f.eks. satspuljeprojektet vedrørende de svageste ældre og Steno Diabetes Center Sjælland. Det er især de to regionale mål Fælles om borgerens livsudfordringer og Tryghed og mestring i eget hjem, der spiller ind til det nationale mål Styrket indsats for kronikere og ældre. Dette nationale mål vedrører to af de udvalgte målgrupper. Flere sunde leveår Vi lever længere, og de år vi lever, skal være gode leveår. Vi vil forebygge, at sygdom opstår og forværres blandt borgere i vores fælles målgrupper. For mange borgeres vedkommende er forebyggelse en del af et igangværende behandlingsforløb. Det er især de regionale mål Effektiv forebyggelse sunde borgere, Tryghed og mestring i eget hjem og Mental sundhed og psykisk trivsel, der spiller ind til det nationale mål Flere sunde leveår. 7

8 Principper for samarbejdet Vi har aftalt følgende principper for samarbejdet med henblik på fortsat at udvikle kvaliteten og skabe sammenhæng og tydelig arbejdsdeling: Delt ledelsesansvar ved sektorovergange For at sikre det sammenhængende borger-/patientforløb, så det skaber værdi for borgerne, er der behov for en yderligere og styrket indsats i sektorovergangene og her påhviler der sektorerne et fælles ledelsesansvar. Særligt er der, af hensyn til kvalitet og patientsikkerhed, behov for at kommunerne har en klar og entydig adgang til lægelig ekspertise både i relation til nuværende og fremtidige sundhedsopgaver på bl.a. akutstuer og rehabiteringspladser. Der er ligeledes behov for fælles redskaber / et fælles sprog blandt alle aktørerne, f.eks. omkring observation af borgerne. Planlagt opgaveflytning Der er behov for at se på opgavefordelingen mellem sektorerne ud fra et princip om, at opgaverne bør løses der, hvor det har størst mulig gavn for borgerne. Ofte træffes beslutningen om opgaveflytning fra sygehus til primærsektoren på patientniveau, hvorved især kommunerne udfordres på styringen i forhold til behovet for den samlede kapacitet, herunder kompetenceniveau af sundhedspersonalet, personaleresurser m.m. Udviklingen har frem til nu påført kommunerne et stigende pres på økonomi og kapacitet og et stigende arbejdspres i almen praksis. En planlagt opgaveflytning forudsætter en overordnet aftalestyret proces med særlig fokus på rolle- og ansvarsfordeling mellem sygehusene, almen praksis og kommunerne. Både kommunerne og almen praksis skal involveres i dialogen om fastsættelse af fælles mål og en fælles proces. Den skal sikre motivation for opgaveoverdragelsen gennem dialog om, hvor og hvordan opgaver skal overdrages, hvilke fordele der er (for patienterne) ved overdragelsen, og hvordan kommuner og almen praksis sikrer kvaliteten. Opgaverne skal løses på det lavest effektive omkostningsniveau Indsatser skal leveres på det lavest, effektive omsorgs- og omkostningsniveau. En forudsætning er, at resurserne anvendes der, hvor de bidrager mest til at styrke patientens sundhed samt forebygger forværring af sygdom. Når opgaver flyttes fra en sektor til en anden, skal der udarbejdes en samlet konsekvensvurdering, og de nødvendige resurser skal følge patientens behov for indsatser. Fælles kvalitetsdagsorden Tekst følger senere 8

9 Fælles digitaliseringsdagsorden Tekst følger senere Fælles udviklingsarbejde Tekst følger senere 4. Mål og indikatorer pr. målgruppe For hvert af de nationale mål er fastlagt indikatorer. Tilsvarende har vi for de regionale mål defineret indikatorer, der angiver, hvorledes vi vil monitorere på og fastholde fokus og retning for udviklingen af vores fælles sundhedsvæsen. Da målgrupperne er forskellige, vil der være indikatorer som er ens, men også indikatorer som kun retter sig mod en enkelt målgruppe. Indikatorerne afspejler de indsatsområder, der arbejdes med i forhold til de enkelte mål. Monitorering på indikatorerne vil vise at vi bevæger os i den ønskede retning og hvornår vi er i mål. For de nationale indikatorer gælder som udgangspunkt, at vi ønsker at se en positiv udvikling, og at vi ønsker at ligge på niveau eller bedre end landsgennemsnittet. For de regionale indikatorer gælder, at der for hvert enkelt defineres et konkrete ambitionsniveau for den ønskede forbedring med afsæt i baseline. Indikatorerne er dynamiske i den forstand, at de kan blive ændret i sundhedsaftaleperioden i kraft af indhøstede erfaringer, omlægning af registreringssystemer, nye eksterne krav, ændrede opgørelsesmetoder, mv. Vores kvalitetskrav til indikatorerne er at: De skal være dækkende for målene Der skal kunne måles på dem jævnligt De skal kunne nedbrydes til det relevante ledelsesniveau Nedenfor vises mål og indikatorer for hver af de fire målgrupper med ét skema pr. målgruppe. 9

10 Vi arbejder fortsat på at finde indikatorer, der kan opfylde kvalitetskravene. Her indsættes fire skemaer ét pr. målgruppe med mål og tilhørende indikatorer. 5. Værktøjskasse Sundhedsaftalens implementering og samarbejdet i praksis understøttes af en værktøjskasse. De enkelte værktøjer i Sundhedsaftalens værktøjskasse er udarbejdet i samarbejde på tværs af sektorerne i den foregående aftaleperiode. Værktøjerne er tilpasset og tilpasses løbende de politiske prioriteringer i sundhedsaftalen. Værktøjskassen indeholder en række handlingsanvisende konkrete og forpligtende samarbejdsaftaler og - værktøjer, som anvendes af sundhedspersonalet i deres daglige arbejde på tværs af sektorer. Værktøjskassens indhold skal samlet set sikre gennemsigtighed i opgave- og ansvarsfordeling samt fremme rationelle og effektive arbejdsgange, som afspejler Sundhedsaftalens værdier. Konkret indeholder værktøjskassen eksempelvis forløbsprogrammer, forløbsbeskrivelser, aftaleskabeloner, flowdiagrammer, skemaer mv. Værktøjskassen opdateres løbende i hele sundhedsaftaleperioden efter behov. I denne aftaleperiode vil der være særlig opmærksomhed på at implementere og udvikle værktøjskassens indhold, så det virker fremmende for Sundhedsaftalens mål og indikatorer. Ønsker til opdatering adresseres i Sundhedsaftalens udviklings- og samarbejdsorganisation. Væsentlige ændringer godkendes af Styregruppen for sundhedssamarbejde. Ændringer med væsentlige økonomiske konsekvenser godkendes endvidere af Sundhedskoordinationsudvalget. 6. Monitorering og opfølgning Vi vil levere resultater, som understøtter de tre prioriterede nationale kvalitetsmål og de fire regionale mål. Derfor vil vi løbende monitorere via de valgte indikatorer og datakilder. Dette forudsætter, at vores mål og indikatorer nedbrydes til det relevante ledelsesniveau, således at alle parter er bevidste om de fælles mål i deres daglige arbejde. Vi vil arbejde med datadrevet ledelse i det sammenhængende patientforløb. Ligeledes gælder det for de indsatser vi sætter i værk, at der skal aftales konkrete målsætninger og krav til opfølgning. Vi følger op på, om igangsatte indsatser fører til de ønskede resultater, og på dette grundlag besluttes, om indsatserne skal fortsættes eller stoppes. Vi vil også følge op på, om værktøjerne i værktøjskassen anvendes og understøtter ønsket adfærd. Sundhedskoordinationsudvalget følger løbende op på Sundhedsaftalens implementering, herunder ved følgende milepæle: Der udarbejdes implementeringsplan, der revideres årligt, således at parterne aftaler, hvilke konkrete indsatser der skal have særlig bevågenhed i det kommende år 10

11 Én gang årligt gennemgås aftalen samt status på alle indsatser og indikatorer. Behovet for at revidere indholdet vurderes Der udarbejdes en midtvejsevaluering Der udarbejdes en slutstatus Midtvejsstatus, slutstatus og de årlige opfølgninger på status anvendes som grundlag for udarbejdelse af næste generation af sundhedsaftale 11

Udkast til Sundhedsaftale version

Udkast til Sundhedsaftale version Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 version 23.08.2018 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere og mere komplekse

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundhedsaftale 2019-2023 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere behandlings- og plejeopgaver i det nære sundhedsvæsen.

Læs mere

FÆLLES MED BORGEREN OM BEDRE SUNDHED. Fælles med borgeren om bedre. sundhed. Sundhedsaftale

FÆLLES MED BORGEREN OM BEDRE SUNDHED. Fælles med borgeren om bedre. sundhed. Sundhedsaftale Fælles med borgeren om bedre sundhed Sundhedsaftale 2019-23 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder,

Læs mere

Udvalget for Sundhed, Senior og Ældre

Udvalget for Sundhed, Senior og Ældre Udvalget for Sundhed, Senior og Ældre Tillægsreferat Dato 15. januar 2019 Mødetidspunkt 18:00 Sluttidspunkt 20:45 Sted Medlemmer Fraværende Mødelokale 2, Vordingborg Rådhus Mette Høgh Christiansen, Kurt

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

Vores sundhedsaftale. 1. udkast

Vores sundhedsaftale. 1. udkast Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Referat. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Referat. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Møde nr.: 2/2019 Dannet den: Tirsdag den 05-02-2019 Mødedato: Mandag den 04-02-2019 Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Byrådssalen Medlemmer Britta Nielsen (hjbrni)

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Vores Sundhedsaftale. Forslag til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis

Vores Sundhedsaftale. Forslag til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis Vores Sundhedsaftale Forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis Indholdsfortegnelse Forord... Vores udfordringer... Vores fælles visioner... Mere sammenhæng

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Vores sundhedsaftale. Høringsudkast til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis.

Vores sundhedsaftale. Høringsudkast til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis. Vores sundhedsaftale Høringsudkast til Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis. Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget HØRINGSVERSION Sundhedsaftalen 2019-2023 - Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Forord Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter

Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Ramme for Sundhedsaftalen 2019-2023 Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens 204-205 samt i Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 om sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale

Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger

Læs mere

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 23-02-2018 Sagsnr. 4-1010-336/1 PLAN plan@sst.dk Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Sundhedsaftalen Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sundhedsaftalen Region Syddanmark og de 22 kommuner Sundhedsaftalen 2019-2023 Region Syddanmark og de 22 kommuner Indhold 3 4 10 11 12 14 Forord Visioner og målsætninger Virkemidler Organisering Politisk opfølgning og samarbejde Målopfyldelsesoverblik Ramme

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Indhold 3 4 10 11 12 14 Forord Visioner og målsætninger Virkemidler Organisering Politisk opfølgning og samarbejde Målopfyldelsesoverblik Ramme for Sundhedsaftalen 2019-2023 Rammen

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler VEJ nr 9406 af 04/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1010-336/1 Senere ændringer

Læs mere

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at

Læs mere

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget

Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem, formand for Sundhedskoordinationsudvalget HØRINGSVERSION Sundhedsaftalen 2019-2023 - Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Forord Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Temagruppen for børn og unge, somatik

Temagruppen for børn og unge, somatik Temagruppen for børn og unge, somatik 7. Oktober 2015 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden 1. Sundhedsaftalen og organisering af sundhedssamarbejdet 2. Temagruppens arbejde og organisering 3. Status Hvor

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK. Gældende fra 2019 til 2022

SUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK. Gældende fra 2019 til 2022 Alle borgere i Greve Kommune skal have mulighed for at leve et så sundt og aktivt liv som muligt --- SUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK Gældende fra 2019 til 2022 Borgere i Greve Kommune med fysiske eller

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget maj 2018 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.

Det er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde. NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, St tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. januar 2019 Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes

Læs mere

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016 Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende

Læs mere

POLITIK POLITIK FOR SUNDHED

POLITIK POLITIK FOR SUNDHED POLITIK POLITIK FOR SUNDHED indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer, gennem en

Læs mere