BILAG. Gennemgang af akut beredskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG. Gennemgang af akut beredskab"

Transkript

1 BILAG 2006 Gennemgang af akut beredskab I HØRING I PERIODEN 21. DECEMBER 2006 TIL 1. MARTS 2007 Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med bistand fra en ekspertgruppe samt den tværgående regionale baggrundsgruppe. Efterfølgende har det rådgivende udvalg for specialeplanlægning rådgivet Sundhedsstyrelsen. De videnskabelige selskaber, faglige En spørgeskemaundersøgelse organisationer, regioner blandt og patientforeninger kvinder opereret høres frem i 2000 til 1. i Danmark marts 2007.

2 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Definitioner Arbejdsgruppernes sammensætning Litteratursøgning Belysning af akutaktiviteten Landsdækkende lægehelikopterordning i Danmark Internationale krav til traumemodtagelse Gennemgang af akutberedskabet belysning af akutaktiviteten

3 Bilag 1 Definitioner ABC-principper er principper for primær håndtering af tilskadekomne: A-airway, B-breathing, C- circulation, D-disability, E-environment. Akutmodtagelse benyttes som betegnelse for den fælles fysiske lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for akut diagnostik og behandling med lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller kræver indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale. Akutberedskab omfatter den samlede akutindsats, inklusive den præhospitale indsats og sygehusenes akutmodtagelser. Alarmcentral er den funktion, der modtager alarmopkald, og som på dette grundlag vurderer og iværksætter alarmering af de relevante beredskabsmyndigheder eller organisationer. ALS (Advanced Life Support) er sundhedsfaglig behandling af patienter med respiratoriske og/eller kardiovaskulære akutte tilstande og apopleksi og omfatter blandt andet invasive teknikker som endotracheal intubation og administration af farmaka. Der henvises i øvrigt til originalrapporten "European Emergency Data project - EMS data-based health survieillance system" AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) er en operativ ledelse og koordination af regionens sundhedsvæsens indsats præhospitalt og i beredskabssituationer. Den entydige indgang til alarmering af sundhedsvæsenet. Der bør være én AMK i hver region. AMK bør bemandes med speciallæger til varetagelse af den overordnede operative indsats samt sekretærer og evt. sygeplejersker til at understøtte funktionen. ATCN: Advanced Trauma Course for Nurses. ATLS: Advanced Trauma Life Support. BLS (Basic Life Support) (se også under ALS) er non-invasiv behandling af respiratoriske og/eller kardiovaskulære akutte tilstande. Begrebet anvendes synonymt med basal hjerte-lunge-redning, dvs. hjertemassage og kunstigt åndedræt, og kan omfatte brug af en hjertestarter. DSCT (Definitiv Surgical Trauma Care Course) er et kursus i kirurgi og resuscitation til speciallæger på kirurgisk afdeling. HEMS: Helicopter Emergency Medical Service. Hovedfunktion svarer til det nuværende basisfunktion og er en betegnelse for kernen af aktiviteter i sygehusene. IFR: Et regelsæt fra Statens Luftfartsvæsen for flyvning efter instrumenter (fx ved dårlig sigtbarhed). PALS: Pediatric Advanced Life Support. PCI: Percutaneous Coronary Intervention. PHTLS: PreHospital Trauma Life Support. Bilag 1 Definitioner 1

4 Primær transport er udsendelse af medicinsk personale til skadested/sygdomssted og transport af patient derfra til sygehus. Præhospital indsats omfatter teknisk disponering af ambulancer, lægebiler mv. til skadekomne og akut syge. Hertil kommer undersøgelse, behandling og visitation ved ambulancemandskab, læger og sygeplejersker samt eventuel efterfølgende transport af patienten til behandling på relevant sygehus. Rendez-vous-system er, hvor en lægebil eller helikopter møder en ambulance fra et skadested eller sygehus for at kunne yde lægelig præhospital indsats tidligere og eventuelt foretage hurtigere transport. Sekundær transport er transport af patient mellem sygehuse (interhospital transport). STEMI er forkortelsen for et ST-elevations MyocardieInfarkt (blodprop i hjertet, som giver sig udslag i forandring på elektrocardiogrammet). Vagtcentralen er den kommunikationsfunktion hos ambulancetjenesterne, hvor man modtager de sundhedsrelaterede opgaver fra alarmcentralerne, og hvor man gennemfører den tekniske disponering, bevarer et detailleret overblik over aktiviteten og varetager den kommunikationsmæssige kontakt med ambulancerne, øvrige køretøjer og mandskab. Der sker en løbende kommunikation og tæt koordination med den regionale AMK. Der opretholdes kontakt til alarmcentralerne, politikredsen og redningsberedskabet. VFR er et regelsæt fra Statens Luftfartsvæsen for flyvning alene med synets vejledning (fx godt vejr og god sigtbarhed). Bilag 1 Definitioner 2

5 Bilag 2 Arbejdsgruppernes sammensætning Ekspertgruppen har haft følgende sammensætning: Lone de Neergaard (formand), Sundhedsstyrelsen Allan Renard Andersen, Dansk Neurologisk Selskab Annlize Troest, Sundhedsstyrelsen Birte Hansen, Dansk Selskab for Intern Medicin Niels Dieter Röck, Dansk Ortopædisk Selskab Erika Frischknecht Christensen, De præhospitale ledere Flemming Knudsen, Region Nordjylland Freddy Lippert, Sundhedsstyrelsens sagkyndige i sundhedsberedskab Gunilla Svensmark, Dansk Sygepleje Råd Hans Christian Thyregod, Region Syddanmark Jens Flensted Lassen, Dansk Cardiologisk Selskab Jens Winther Jensen, Den Almindelige Danske Lægeforening Ken Theiltoft, Kommunernes Landsforening Kirsten Jørgensen, Danske Regioner Lars Knudsen, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Lone Hvidman, Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik Marianne Nørgaard, Dansk Sygepleje Selskab Erik Jack Pedersen, Rigspolitiet Morten Noreng, Region Midtjylland Niels Würgler Hansen, Sundhedsstyrelsen Peter Bjørn Hansen, Ambulancetjenesterne (Københavns Brandvæsen, Gentofte Brandvæsen, Roskilde Brandvæsen) Peter Magnussen, Dansk Selskab for Almen Medicin Susanne Vest, Sundhedsstyrelsen Sven Schulze, Dansk Kirurgisk Selskab Sven Trautner, Falcks Redningskorps Teis Andersen, Region Sjælland Torben Mogensen, Region Hovedstaden Trine Torfing, Dansk Radiologisk Selskab Den regionale baggrundsgruppe har haft følgende sammensætning: Lone de Neergaard (formand), Sundhedsstyrelsen Claus Toftgaard (Region Syddanmark) Hans Peder Graversen (Region Midtjylland) Lars Dahl Pedersen (Region Midtjylland) Lars Onsberg Henriksen (Region Sjælland) Mikkel Grimmeshave (Region Nordjylland) Niels W. Hansen, Sundhedsstyrelsen Per Busk (Region Syddanmark) Pernille Slebsager (Region Hovedstaden) Susanne Vest, Sundhedsstyrelsen Svend Hartling (Region Hovedstaden) Svend Skov Jensen (Region Sjælland) Thomas I. Jensen (Danske Regioner) Tove Nilsson (Region Nordjylland) Bilag 2 Arbejdsgruppens sammensætning 1

6 Bilag 3 Litteratursøgning Ekspertgruppens vurdering har været, at der er et meget lille evidensgrundlag i sekundærlitteraturen for de planlægningsmæssige konsekvenser såvel på den præhospitale indsats som på sygehusenes akutmodtagelser. Der har på den baggrund i gruppen været en diskussion af, om en generel systematisk søgning på primær litteratur vil udvide evidensgrundlaget for organisering af akutberedskabet. Set i lyset af tidsperspektivet for gennemgang af akutberedskabet har der været en bred enighed om, at primærlitteratur ikke væsentligt vil bidrage til evidensgrundlaget, men at evidensgrundlaget primært skulle søges i sekundærlitteraturen. Der var dog i gruppen enighed om, at såfremt enkelte medlemmer i ekspertgruppen fandt, at litteratur repræsentativt for et område indenfor akutberedskabet ville styrke evidensgrundlaget, skulle en samlet vurdering af litteraturen inkluderes med bedømmelse af grad af evidens. Nedenfor er søgestrategier gengivet i resumeform. Selve søgeprotokollen med beskrivelse af søgestrategier og resultater bliver offentliggjort sammen med den endelige rapport på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Litteratursøgningen er foretaget af Sundhedsstyrelsens bibliotek. Informationskilder Lokalisering af sekundære studier er søgt bl.a. i HTA Database, TRIP+ Database, Cochrane Library, NHS Economic Evaluation Database, Medline, Embase, på websider tilhørende organisationer/foretagender (herunder European Union Documents og WHO Library Database), sundhedsministerier i ind- og udland, der udarbejder/indsamler MTV-rapporter, kliniske retningslinier og andre typer publikationer, der systematisk gennemgår og vurderer publiceret materiale. Søgestrategier Der er søgt på følgende termer i forskellige kombinationer (søgemuligheder og termer er forskellige fra database til database): Kontrollerede termer: emergency health service(s), emergency treatment, emergency medicine, emergency ward, rescue personnel, ambulance(s), helicopter, emergency medical technicians, emergency nursing, traumatology, critical care, life support care, telemedicine. Friteksttermer: emergency, pre(-)hospital, trauma, ambulance, helicopter, telemedicine, intensive care, critical care, preclinical, life support care, akut?, præhospital?, ambulance?, lægebil?, helikopter?, alarm?, beredskab?, tele?, skadestue?, vagt? Litteraturvalgskriterier Der er søgt efter litteratur indenfor de sidste 10 år, og der er valgt metaanalyser. Artikler, der ikke er skrevet på engelsk eller skandinavisk sprog, er fravalgt, det samme gælder arbejder, der belyser specifikke behandlingsformer med fx brug af en type medicin kontra en anden. Der er primært søgt efter litteratur i lande sammenlignelige med Danmark. Population Der har været søgt efter litteratur, der inkluderer alle typer patienter med sygdomme/skader/tilstande, der har behov for akut indlæggelse eller vurdering på sygehus. Desuden er patienter af begge køn og alle aldre inkluderet. Outcome Der har været søgt på nedenstående generelle kliniske måleparametre, dog med forskellig vægtning under de enkelte spørgsmål: Bilag 3 Litteratursøgning 1

7 Overlevelse/død Antal indlæggelser Indlæggelsestid (her tænkes på den samlede indlæggelsestid inkl. den på stationær afsnit/intensiv afsnit) Livskvalitet Patienttilfredshed Sundhedsøkonomi Imidlertid er der meget lidt sekundærlitteratur med et organisatorisk perspektiv og med andet outcome end død. Spørgsmål, der er ønsket belyst Der er sket en systematisk litteratursøgning efter og sammenfatning af dokumentationen inden for følgende sammenfattede spørgsmål: Betydningen af uddannelse, organisering, faglig tilrettelæggelse og beredskabsniveau af den præhospitale indsats Betydning og forudsætninger ved generel anvendelse af telemedicin i den præhospitale indsats til præhospital diagnostik og visitation Betydning og forudsætninger ved landsdækkende lægehelikopterordning Aktivitet på sygehusenes akutmodtagelser Betydningen af tilgængeligheden af forskellige kategorier speciallæger, herunder af egentlig tilstedeværelse i vagttid i forbindelse med fælles akutmodtagelser Betydningen af rådighed over diverse faciliteter i forbindelse med fælles akutmodtagelse Vurdering af litteratur Det er primært vurderet, om en artikel var relevant ud fra titel, efterfølgende abstract og til slut selve teksten. Den fundne litteratur er ikke evidensgraderet, idet de enkelte artikler ikke i sig selv danner grundlag for en anbefaling, men kun bidrager med evidens til et hjørne af anbefalingen. Litteraturliste Selve søgningen og fund kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Den sekundærlitteratur, som er vurderet at kunne bidrage med organisatoriske konsekvenser for det akutte beredskab, fremgår af nedenstående liste. Sekundærlitteratur Det præhospitale område Jacobsen, RVB. Kvaliteten af præhospital indsats: 1 års evaluering af ambulancetjenesten i Frederiksborg Amt (PhD-afhandling). København: Københavns Universitet Rajajee V, Saver J. Prehospital Care of the Acute Stroke Patient. Tech Vasc Interv Radiol 2005; 8(2):74-80 Sethi D, Kwan I, Kelly AM, Roberts I, Bunn F (on behalf of the WHO Pre-Hospital Trauma Care Steering Committee). Advanced trauma life support training for ambulance crews. Cochrane Database of Systematic Reviews 2001, Issue 2. Art. No.: CD DOI: / CD Nicholl J, Hughes S, Dixon S, Turner J, Yates D. The costs and benefits of paramedic skills in pre-hospital trauma care. Health Technol Assessment 1998; 2(17). Liberman M, Mulder D, Sampalis J. Advanced or basic life support for trauma: meta-analysis and critical review of the literature. J Trauma 2000;49(4): Wilson S, Cooke M, Morrell R, Bridge P, Allan T. A systematic review of the evidence supporting the use of priority dispatch of emergency ambulances. Prehosp Emerg Care 2002;6(1):42-49 Bilag 3 Litteratursøgning 2

8 Carr BG, Caplan JM, Pryor JP, Branas CC. A meta-analysis of prehospital care times for trauma. Prehosp Emerg Care 2006;10(2): Neguillo RC, Garcia PGS. Systematic review: evaluation methodology of health services based on telemedicine and e-health. Málaga: Empresa Pública de Emergencias Sanitarias, 2005 Dansk Cardiologisk Selskab. Kardiologiske aspekter af den præhospitale behandling i Danmark. DCS Rapport, 2003 Nichol G, Laupacis A, Stiell IG, O'Rourke K, Anis A, Bolley H, Detsky AS. Cost-effectiveness analysis of potential improvements to emergency medical services for victims of out-of-hospital cardiac arrest. Annals of Emergency Medicine 1996;27(6): (Critically appraised economic evaluation, NHS Economic Evaluation Database (NHSEED) 2006 Issue 4) Brooke Lerner E, Malo RF, Garrison HG, Spalte D, Nichol G. Economic value of out-of-hospital emergency care. A structured literature review. Ann Emerg Med 2006;47(6): Bilde L. International sammenligning af akut ambulancetjeneste: en foranalyse vedrørende finansieringsmæssige og økonomiske aspekter. DSI, 2003 Søgaard J, Christensen EF, Foldspang A. Medicinsk Teknologivurdering af lægeambulancen i Stor-Århus: evaluering af lægeambulancen i Århus. København: Sundhedsstyrelsen; 1998 Agence d évaluation des technologies et des modes d intervention en santé (AETMIS). Introduction of advanced life support in pre-hospital emergency medical services in Québec. Report prepared by Reiner Banken, Brigitte Côté, François de Champlain and André Lavoie (AETMIS 05-01). Montréal: AETMIS, 2005 Christensen EF, Christensen M, Pedersen OB, Søgaard J. Rapport om lægelig præhospital behandling ved lægeambulance og lægehelikopter: litteraturbaseret undersøgelse af sundhedsmæssige og sundhedsøkonomiske effekter samt kvalitetssikring. DSI for Fyns Amt, 2002 Bledsoe EB, Wesley KA, Eckstein M, Dunn TM, O Keefe MF. Helicopter Scene Transport of Trauma Patients with Nonlife-Threatening Injuries: a Metaanalysis. J Trauma 2006;60(6): Department of Health and Children and Department of Health, Social Services and Public Safety (Belfast). Feasibility study on a Helicopter Emergency Medical Service (HEMS) for The Island of Ireland. Dublin, 2004 Snooks HA, Nicholl JP, Brazier JE, Lees-Mlanga S. The costs and benefits of helicopter emergency ambulance services in England and Wales. J Public Health 1996;18(1):67-77 Gearhart PA, Wuerz R., Localio AR. Cost-effectiveness analysis of helicopter EMS for trauma patients. Ann Emerg Med 1997;30(4): Thomas S, Cheema F, Wedel SK, Thomson D. Trauma Helecopter Emergency Medical Services Transport. Annotated review of selected outcomes-related literature. Prehosp Emerg Care 2002;6(3): Thomas S, Cheema F, Wedel SK, Thomson D. Nontrauma Helicopter Emergency Medical Services Transport: Annotated review of selected outcomes-related literature. Prehosp Emerg Care 2002;6(2); Bilag 3 Litteratursøgning 3

9 Sekundærlitteratur - Den akutte modtagelse Arbeidsgruppen om telemedisin. Telemedisin i Norge. Status og veien videre. Oslo: Sosial- og helsedepartementet, 1999 Hailey D et al. Evidence for the benefits of telecardiology applications: a systematic review. Alberta Heritage Foundation for Medical Research. Health Technology Assessment Report 2004;34 Bunn F, Byrne G, Kendall S. Telephone consultation and triage: effects on health care use and patient satisfaction. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD pub2..Darkins A et al. An evaluation of telemedical support for a minor treatment centre. J Telemed Telecare 1996;2(2):93-99 Currell R, Urquhart C, Wainwright P, Lewis R. Telemedicine versus face to face patient care: effects on professional practice and health care outcomes. Cochrane Database of Systematic Reviews 2000, Issue 2. Art. No.: CD DOI: / CD A radiological image transmission network for handling neurosurgical emergencies. Committee for Evaluation and Diffusion of Innovative Technologies 1996; Recommendation Ref ( 03 / 1996 ) Kwan J, Sandercock P. In-hospital care pathways for stroke. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 4. Art. No.: CD DOI: / CD pub2. Mullins RJ et al. Population-based research assessing the effectiveness of trauma systems. J Trauma 1999;47(3 suppl):59-66 Jurkovich GJ. Systematic review of trauma system effectiveness based on registry comparisons. J Trauma 1999;47(3 suppl):46-55 Celso B. et al. A systematic review and meta-analysis comparing outcome of severely injured patients treated in trauma centers following the establishment of trauma systems. J Trauma 2006;60: Mann NC et al. Systematic review of published evidence regarding trauma system effectiveness. J Trauma 1999;47 (3 suppl):25-33 Halpert AP et al. Direct admission to an extended-care facility from the emergency department. Eff Clin Pract 1999;2(3): Emergency department attendance: a critical appraisal of the key literature. NZHTA report 8, November 1998 Espinosa JA et al. Emergency department structure and operations. Emerg Med Clin North Am 2004;22(1):73-85 Acute medical admissions: a critical appraisal of the literature. NZHTA report 6, 1998 Hallam L, Henthorne K. Cooperatives and their primary care emergency centres: organisation and impact. Health Technology Assessment 1999;3(7) Tosteson ANA et al. Cost-effectiveness of a coronary care unit versus an intermediate care unit for emergency department patients with chest pain. Circualtion 1996; 94 (2): Bilag 3 Litteratursøgning 4

10 Rowe BH, Bond K, Ospina MB, Blitz S, Friesen C, Schull M, Innes G, Afilalo M, Bullard M, Campbell SG, Curry G, Holroyd B, Yoon P, Sinclair D. Emergency department overcrowding in Canada:what are the issues and what can be done? [Technology overview no 21]. Ottawa: Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health; Board certified intensivists. ICSI Technology Assessment Report 73. Minnesota, 2003 (umiddelbart ikke relevant kun intensive afd) Shakiba Habibula, Dinesh Sethi, Anne Maree-Kelly. Advanced trauma life support training for hospital staff. Cochrane Database of Systematic Reviews 2003, Issue 3. Art. No.: CD DOI: / CD pub2. Hsu EB et al. Effectiveness of hospital staff mass-casualty incident training methods: A systematic literature review. Prehosp Disast Med 2004; 19 (3): Black SB et al. A systematic review of training in acute obstetric emergencies. BJOG 2003; 110 (9): Dibble C. Rapid sequence induction in the emergency department by emergency medicine personnel. BestBETS 2005 Erfaringer med det akutte beredskab i andre lande Det blev vurderet i ekspertgruppen, at idet der kun forelå et lille evidensgrundlag i sekundærlitteraturen for de kommende anbefalinger, havde man brug for at indhente erfaringer fra udlandet. Der blev i den forbindelse specielt peget på Harvard Medical School. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse haft møde med Professor Philip Anderson, Harvard Medical School. Konklusionerne fra dette møde var, at der er et ringe evidensgrundlag for den opbygning og organisering, der foreligger for Harvard Medical Schools sygehussystem. Der er god erfaring med speciallæger ansat på såvel et centralt sted og derudover skiftende arbejdsplads mellem det centrale sted og et mindre sted. Der forelå ikke evidens for, at en emergency mediciner gav bedre outcome for patienterne, men en formodning om, at det måske er mere effektivt end forskellige typer speciallæger tilknyttet. Ved opbygning af fælles akutte modtagelser kan der være fordele ved lokalisation af diverse faciliteter her tænkes der bl.a. på CTscanninger, modtagelsesstuer med forskelligt mængde udstyr og isolationsstuer med undertryk ved patienter med mistanke om visse typer smitsomme sygdomme. Bilag 3 Litteratursøgning 5

11 Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten Som første led i gennemgangen af akutberedskabet er der en dokumentationsfase, hvoraf indsamling af tal, der belyser aktiviteten i akutberedskabet, er en del. Talmaterialet skal så vidt muligt belyse aktiviteten i den præhospitale del (herunder også aktiviteten hos praktiserende læger/vagtlæger) samt aktiviteter i sygehusenes akutmodtagelser og afledte konsekvenser deraf. Hvordan talmaterialet er indsamlet er belyst i notatet: Gennemgang af akutberedskabet belysning af akutaktiviteten. Sygehusenes akutmodtagelser konstituerer et komplekst billede, idet en akutmodtagelse tidligere er defineret som en lokalitet på et sygehus, der modtager patienter udsat for ulykke eller pludselig opstået sygdom, og som kræver umiddelbart diagnostik og/eller behandling, uanset hvordan patienten er ankommet til sygehuset. Definitionen medfører, at ikke blot aktiviteten på skadestuer/fælles akutmodtagelser er omfattet, men også aktiviteten på enkeltafdelinger, som modtager akutte patienter udenom en eventuel fælles akutmodtagelse. Akutaktiviteten belyses gennem overordnede tal indenfor de følgende områder: Alarmcentral Præhospital aktivitet Akutaktiviteten i almen praksis Skadestuebesøg Akutte indlæggelser Akutaktivitetens kompleksitet Det har været muligt at opgøre tal for sygehuse i forhold til de kommende regionale grænser. Andet talmateriale, som akut ambulancekørsel, har ikke været muligt at opgøre regionalt, og det forekommer derfor i forhold til amtsgrænserne. 1.1 Alarmcentral Aktiviteten på alarmcentralerne kan medvirke til at belyse akutberedskabet og disponeringen af præhospitale ressourcer. Det er oplyst fra politiet, at data fra år til år ikke er sammenlignelige, dels fordi den initiale modtagelse af mobilopkald gradvis er flyttet fra TDC til alarmcentralerne, dels af tekniske årsager. Aktiviteten på politiets syv alarmcentraler er derfor fremstillet for de første syv måneder af Bemærk, at grænserne for politiets alarmcentraler går på tværs af amtsgrænserne. Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 1

12 Tabel 1A: Politiets alarmcentraler, 1. januar - 1. august 2006 Alarmcentral Antal 112 opkald Antal udrykninger (inkl. Politi) Heraf ambulance Odense Århus Ålborg Viborg Esbjerg Slagelse Hillerød I alt Note: Tal for de enkelte centraler omfatter direkte opkald og medregner ikke overløb fra andre centraler I det storkøbenhavnske område varetages alarmcentralfunktionen af Københavns Brandvæsen. Københavns Brandvæsen samarbejder med Rigspolitiet om håndtering af opkald, der kommer fra grænseområderne mellem alarmcentralen for Storkøbenhavn og politiets alarmcentraler i Hillerød (Frederiksborg Amt) og Slagelse (Roskilde Amt). Endvidere eksisterer der et samarbejde om politiets håndtering af eventuelle overløbsopkald fra alarmcentralen i Storkøbenhavn. Alarmcentralen for Storkøbenhavn rapporterer, at antallet af opkald i 2004 og 2005 har haft en fortsat dalende tendens. Det vurderes, at der er tale om en reduktion i antallet af fejlopkald til alarmcentralen affødt af færre tekniske fejl i telenettet. Tabel 1B: Alarmcentralen for Storkøbenhavn År Antal 112 opkald Antal udrykninger (ex. Politi) Heraf ambulance * * Tal for 2005 er foreløbige Tabel 1A og 1B viser, at ca. 1/4 af de indkomne opkald til alarmcentraler foranlediger udrykning. I indeværende år har Politiets alarmcentraler frem til august haft ambulanceudrykninger, hvilket udgør 83 % af alle udrykninger. Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 2

13 1.2 Præhospital aktivitet De nedenfor anførte opgørelser over den akutte ambulancekørsel dækker over Kørsel 1 (umiddelbar udrykning) og Kørsel 2 (uopsættelig uden udrykning). Tabel 2A: Falcks akutte ambulancekørsel og kørsel med akutenheder fordelt på amter Amt Akut ambulance Akutenheder Akut ambulance Akutenheder Akut ambulance Akutenheder København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland Hele landet Note: Den akutte ambulancekørsel henhører under definitionerne af Kørsel 1 og Kørsel 2 Note: Præhospitale akutenheder omfatter sygeplejerskebiler (bemandet med sygeplejerske og behandler), lægebiler (bemandet med læge og behandler) og akutbiler (bemandet med behandler). Tabel 2A viser antallet af Falcks akutte ambulancekørsler i perioden For at etablere et landsdækkende billede må Falcks oversigt vurderes i sammenhæng med tal fra supplerende ambulancetjenester. Af Falcks oversigt fremgår det, at antallet af akutte kørsler har været nogenlunde konstant i perioden Samtidig fremgår det, at en række amter i samme periode har haft en stigende anvendelse af ordninger med præhospitale akutenheder (sygeplejerskebiler, lægebiler og akutbiler). Dette gælder for Storstrøms, Sønderjyllands, Ringkøbing og Nordjyllands amter. Fra 2003 til 2005 er Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 3

14 anvendelsen af Falcks præhospitale akutenheder steget fra kørsler til kørsler. Ambulanceberedskabet ved Falck er fastlagt i overenskomster indgået mellem de enkelte amter og Falck. Betalingsmodellen fungerer på baggrund af en standardoverenskomst, der er udviklet med deltagelse af Amtsrådsforeningen i Danmark. Aftaler om præhospitale akutenheder ved Falck indgås ligeledes imellem hvert enkelt amt og Falck. Indhold og omfang af de enkelte akutenheds-ordninger varierer betydeligt. I den treårige periode har anvendelsen af Falcks akutenheder været størst i Århus, Vestsjællands og Frederiksborg amter. I den anden ende har Københavns og Fyns amter i hele perioden haft en meget begrænset anvendelse af Falcks akutenheder. Den begrænsede anvendelse skal ses i lyset af, at en række amtsligt og kommunalt afgrænsede præhospitale virksomheder supplerer Falcks landsdækkende virksomhed. De største af disse gennemgås herunder. Tabel 2B: Akut ambulancekørsel ved Københavns Brandvæsen Akutture med udrykning/kørsel Akutture uden udrykning/kørsel I alt Note: Tallene dækker over ambulancekørsel i Københavns og Frederiksberg kommuner Tabel 2C: Akut ambulancekørsel ved Roskilde Brandvæsen * Akutture med udrykning/kørsel Akutture uden udrykning/kørsel I alt * Tal for 2005 (Kørsel 2) er foreløbige tal Note: Tallene dækker over ambulancekørsel i Bramsnæs, Lejre, Hvalsø, Ramsø, Roskilde og Gundsø kommuner Tabel 2D: Ambulancekørsel ved Gentofte Brandvæsen Akutture med udrykning/kørsel Kørsler i alt (Kørsel 1, Kørsel 2 + andet) Note: Tallene dækker over ambulancekørsel i Gentofte Kommune Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 4

15 Tabel 2B, 2C og 2D viser antallet af akutte ambulancekørsler ved amtsligt og kommunalt organiserede brandvæsen/ambulancetjenester. Tabellerne markerer, at antallet af akutte ambulancekørsler i Københavns og Roskilde amter har været nogenlunde konstant i perioden Tabel 2F: Akutte overførsler mellem sygehuse ved Falck Amter Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands amt I alt Indeksering Tabel 2F dækker kun overførsler med udrykning og ekskluderer dermed overførsler af mindre hastende karakter. Tabellen belyser, hvorledes den akutte ambulancekørsel mellem sygehuse ved Falck har været jævnt stigende i størstedelen af landets amter over de seneste år. Falcks samlede aktivitet på området er reelt fordoblet i perioden 2000 til Bornholms amt skiller sig ud. I Ribe og Ringkøbings amter er antallet af akutte overførsler kun steget moderat over de 5 år. Derimod er antallet steget markant i bl.a. Frederiksborg, Roskilde, Vestsjællands, Sønderjyllands, Vejle og Århus amter. Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 5

16 Tabel 2G: Kørsler ved respektive præhospitale enheder, Amter Sygepl. Lægebil Akut Sygepl. Lægebil Akut Sygepl. Lægebil Akut bil bil bil bil bil bil 1) 2) Københavns Amt ) Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt ) 5) Storstrøms Amt Bornholms Amt ) 7) Fyns Amt ) 9) 10) Sønderjyllands Amt ) Ribe Amt ) Vejle Amt ) 14) Ringkøbing Amt ) 16) Århus Amt ) 18) Viborg Amt ) Nordjyllands Amt Hele landet Bemærkninger: 1) Kørsler med lægebil udført af Falck; 2) Udrykninger ved H:S lægeambulance; 3) Frederikssund og Jægerspris dækkes af én akutbil. Frederikssund i tidssummet kl ; 4) Vordingborg og Fakse akutbiler ophørte pr. 31/ Rødby og Sakskøbing akutbiler har kørt i hele perioden. Stege akutbil indsat i maj 2005; 5) Lægebilsordning indsat i Maribo, Vordingborg pr. juni 2005; 6) Udrykningsordning på Vestfyn ved praktiserende læger (Fyns Amt har yderligere startet lægeambulanceordning pr. 1. maj 2006 med base i Odense (ca. 350 ture per måned)); 7) Akutbil på Langeland; 8) Danfoss-nødbehandlerbil; 9) Sygeplejerskebiler indsat pr. juni 2004 i Haderslev, Sønderborg; 10) Aabenraa lægebil indsat i juni 2004; 11) Den militære lægeambulance ved Oksbøllejren dækker kommunerne i Blaabjerg og Blåvandshuk og tilgrænsede dele af Varde og Esbjerg (lægebilsordning i Esbjerg pr (dagtilbud)).; 12) Udrykningsordning ved praktiserende læger der anvender private udrykningskøretøjer; 13) Sygeplejerskebiler i 5 geografier med fuld dækning fra september 2003; 14) DPE-læger; 15) Udrykningslæger Djurs og Samsø; 16) Lægebiler i Djursland, Århus, Randers og Silkeborg; 17) Akutbil ophørt i 2003; 18) Lægebilsordning fra 6. februar 2005 med base på Flyvestation Karup. Bemandet med læge og lægeassistent i alm. dagtid og nødbehandlere i den øvrige tid (73% af aktiviteten).; 19) Akutbilerne i Farsø, Brovst, Støvring indsat i oktober Skagen akutbil indsat i januar 2004 Note: Kørsler ved de præhospitale enheder ad. 2, 6, 8, 11, 12, 14, 15, 18 udføres primært af amtslige og kommunale aktører. Kørsler ved de øvrige præhospitale enheder udføres af Falck. Falck disponerer kørslerne ved alle de nævnte præhospitale enheder. Tabel 2G belyser kørsler ved respektive præhospitale enheder. I størstedelen af tilfældene er sygeplejerskebiler bemandet med sygeplejerske og behandler, mens lægebiler er bemandet med læge og behandler. Akutbiler er bemandet med en eller flere behandlere. På landsplan viser treårsoversigten en jævnt stigende anvendelse af sygeplejerskebiler og lægebiler, mens anvendelsen af akutbiler er faldet i Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 6

17 1.3 Akutaktiviteten i almen praksis Der er et begrænset statistisk grundlag for at beskrive akutaktiviteten tilknyttet alment praktiserende læger. Der foreligger således ingen registrering af akut i forhold til patienters kontakt til alment praktiserende læger. Derimod regnes alle patientkontakter tilknyttet vagtlægeordningen for at være akutte. Alment praktiserende lægers patientkontakter er for langt størstedelens vedkommende forbundet med almindelig konsultation og telefonkonsultation (97-98 %). Mindre udbredte kontaktformer involverer forebyggelseskonsultationer, e- mailkonsultationer og sygebesøg. Tabel 3A: Kontakter til almen praktiserende læge fordelt på amter Amt Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms regionskommune Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele landet Kilde: Sygesikringsregisteret, Sundhedsstyrelsen. Tabel 3A viser, at antallet af patientkontakter til alment praktiserende læger er støt stigende i samtlige af landets amter. Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 7

18 Patientkontakter tilknyttet vagtlægeordningen og ordningens andel af den samlede aktivitet i almen praksis belyses nærmere i den efterfølgende tabel. Tabel 3B: Vagtlægers ydelser fordelt på amter Amter * Tlf. konsult. uden besøg/kons Tlf. konsult. med besøg/kons Samlet Tlf. konsult. uden besøg/kons Tlf. konsult. med besøg/kons Samlet Tlf. konsult. uden besøg/kons Tlf. konsult. med besøg/kons Samlet Pr indbyg.** Københavns K Frederiksberg K Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet *Foreløbige tal **Befolkningstal pr. 1. januar 2005 Tabel 3B belyser forholdet mellem forskellige vagtlægeydelser. På landsplan involverer 54 % af opkaldene til lægevagten en telefonkonsultation uden hjemmebesøg eller fremmøde i lægens konsultation. De øvrige 46 % af opkaldene involverer en telefonkonsultation med hjemmebesøg eller fremmøde i lægens konsultation (2005 tal). Forekomsten af hjemmebesøg versus fremmøde i lægens konsultation er ca. 1:3. På landsplan viser tabellen et faldende antal patientkontakter i perioden fra 2003 til Sammenholdes vagtlægeordningens antal patientkontakter med det samlede antal patientkontakter for almen praksis (total i 3A + 3B), fremgår det, at Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 8

19 vagtlægeordningens andel af den samlede aktivitet i almen praksis er ca. 7 % (2005 tal). Tabel 3B belyser endvidere amtslige forskelle i anvendelsen af vagtlægeordningen pr indbyggere. I den lave ende ligger Bornholms og Sønderjyllands amter. I den øvre ende ligger Ribe og Vestsjællands amter. Det fremgår endvidere, at der eksisterer amtslige forskelle i den relative afbenyttelse af de to vagtlæge-ydelser. Ydelsen Telefonkonsultation med besøg/konsultation bliver anvendt relativt meget i Vestsjællands, Ribe og Nordjyllands amter. I den modsatte ende ligger bl.a. Københavns, Vejle og Århus amter. 1.4 Skadestuebesøg De efterfølgende opgørelser fokuserer på somatiske skadestuer. Tal for psykiatriske skadestuer er således ikke medtaget. Statistikkerne beskriver skadestuebesøg (somatik), akutte/ikke-akutte indlæggelser, traume-relaterede skadestuebesøg og afslutningsmåde. Tabel 4A: Antal skadestuebesøg fordelt på regioner Region ** Besøg pr indb.* Region Nordjylland Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel Hobro-Terndrup Sygehus Sygehus Himmerland Frederikshavn-Skagen Sygehus Ortopædkirurgi Nordjylland I alt Region Midtjylland Brædstrup Sygehus 41 Horsens Sygehus Holstebro Sygehus Herning Sygehus Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 9

20 Tarm Sygehus Ringkøbing Sygehus Lemvig Sygehus Silkeborg Centralsygehus Århus Sygehus Århus Amtssygehus Randers Centralsygehus Odder Sygehus Grenaa Sygehus Samsø Sygehus, Samsø Sygehus Viborg I alt Region Syddanmark Odense Universitetshospital Sygehus Fyn Sønderborg Sygehus Haderslev Sygehus Tønder Sygehus Aabenraa Sygehus Sydvestjysk Sygehus Grindsted Sygehus Brørup Sygehus 29.. Fredericia Sygehus Give Sygehus Kolding Sygehus Vejle Sygehus I alt Region Hovedstaden Rigshospitalet Bilag 4 Belysning af akutaktiviteten 10

BELYSNING AF AKUTAKTIVITETEN Bilag 12

BELYSNING AF AKUTAKTIVITETEN Bilag 12 BELYSNING AF AKUTAKTIVITETEN Bilag 12 Som første led i gennemgangen af akutberedskabet er der en dokumentationsfase hvoraf indsamling af tal, der belyser aktiviteten i akutberedskabet er en del. Talmaterialet

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT OM STYRKET AKUTBEREDSKAB. - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen

BILAG TIL RAPPORT OM STYRKET AKUTBEREDSKAB. - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen BILAG TIL RAPPORT OM STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Bilag til rapport om styrket

Læs mere

FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12

FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12 FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Bilag 7: SØGEPROTOKOL for Gennemgang af akutberedskabet

Bilag 7: SØGEPROTOKOL for Gennemgang af akutberedskabet Bilag 7: SØGEPROTOKOL for Gennemgang af akutberedskabet udarbejdet af Drea Eskildsen Stenbæk senest opdateret 19. juli 2006 ---- Søgeprotokollen er en eksplicit, struktureret plan for indsamling af information.

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på landets sygehuse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter 2004 TABELSAMLING ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17 RADIOLOGISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2003 OG 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Skadestuernes virksomhed 2002 2003:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2006

SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2006 SKADESTUERNES VIRKSOMHED 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 08/9734 Dato: 28. oktober 2008 Notat Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger Fastlæggelsen af det forventede aktivitetsniveau

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999

Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999 Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 1999 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Operationsopgørelse Uændret opgørelsesmåde Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 Opgørelse af ventelisteoperationer, 2. halvår 2001 og 1. halvår 2002 1990 1991 1992 1993

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region.

Oversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region. Lægemiddelstyrelsen FOS. februar 1 HGJ Oversigt over hospitalsindberetninger 9 Lægemiddelstyrelsen har i 9 modtaget 699 bivirkningsindberetninger fra hospitalerne. Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Akut indlagte patienters oplevelser: Svarprocent Spørgeskemaet er udsendt til i alt 64.190 akut indlagte patienter fra perioderne 4. august til 31. august, 3. september til 30. september og 4. oktober

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Torsdag den 9. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 2152 Møde nr. 7 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område Udvalget om det præhospitale akutberedskab November 2010

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005

SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 SYGEHUSFØDSLER OG FØDEAFDELINGERNES STØRRELSE 1982-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Udvikling i sygefravær i regionerne

Udvikling i sygefravær i regionerne Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2015 1 Sygefravær i regionerne 2011 til 2015 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2015. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Lands- og landsdelsafdelinger

Lands- og landsdelsafdelinger Lands- og landsdelsafdelinger Oversigt Oversigt over afdelinger på lands- og landsdelssygehuse samt andre institutioner, der varetager lands- og landsdelsfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1

Læs mere

Opgørelse af ventelisteoperationer, 1. halvår 2001

Opgørelse af ventelisteoperationer, 1. halvår 2001 Opgørelse af ventelisteoperationer, 1. halvår 2001 Kontaktpersoner: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, direkte 7222 7617 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, direkte 7222 7845 Operationsopgørelse Uændrede operationsgrupper

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sygehusstatistik 2002

Sygehusstatistik 2002 SYGEHUSSTATISTIK 2002 2005 Sygehusstatistik 2002 Marts 2005 Sygehusstatistik 2002 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sst@sst.dk URL: http://www.sst.dk Tekst, tabeller og figurer: Specialkonsulent

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne og Ministeriet for Sundhed

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Sådan ser belægningerne ud på sygehusene

Sådan ser belægningerne ud på sygehusene Sådan ser belægningerne ud på sygehusene Jyllands-Posten har bedt regionerne oplyse de årlige belægningsprocenter på sygehusenes medicinske afdelinger. Der er ikke en officiel grænse for, hvornår der er

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Skadestuernes virksomhed 1998

Skadestuernes virksomhed 1998 Skadestuernes virksomhed 1998 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Skadestuestatistik 1998 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,

Læs mere

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag). Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger

Læs mere

Udkast til: Notat vedrørende den præhospitale indsatskapacitet i Region Midtjylland 2012

Udkast til: Notat vedrørende den præhospitale indsatskapacitet i Region Midtjylland 2012 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 87285000 Udkast til: Notat vedrørende den præhospitale indsatskapacitet i Region Midtjylland 2012 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

SYGDOMSMØNSTER I 1999

SYGDOMSMØNSTER I 1999 5. april 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: SYGDOMSMØNSTER I 1999 Dette notat analyserer, hvordan befolkningen over 15 år var i kontakt med den offentlige sygehussektor i 1999. Notatet

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan

Læs mere

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet

Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Produktivitetsstigning på pct. på offentlige sygehuse Produktiviteten er fra 2012-2013 steget med pct. Siden 2003 er produktiviteten i gennemsnit steget med

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Indhold Dødelighed og SMR alle patientkategorier samlet... 3 Indikator 4a: Standardiseret

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

I 2013 ligger Disciplinærnævnets samlede kritikprocent på 29,5 pct. af sagerne mod 31,2 pct. i 2012.

I 2013 ligger Disciplinærnævnets samlede kritikprocent på 29,5 pct. af sagerne mod 31,2 pct. i 2012. Statistiske oplysninger om patientklager 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1 Nye sager, afgørelser og sagsbehandlingstid... 4 2 Afgørelser... 7 2.1 Diciplinærnævnets og Patientombuddets afgørelser

Læs mere

Udviklingen i. anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader

Udviklingen i. anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader Udviklingen i anmeldelser, afgørelser og erstatninger vedr. behandlingsskader 2007-2009 1 Indholdsfortegnelse Anmeldelser...3 Anmeldelser fordelt på dækningsområder (hele landet)...3 Anmeldelser fordelt

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2014 Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Antal opgaver side 4 Fordeling

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

Det geriatriske landkort

Det geriatriske landkort Nord Ålborg Overlæge Ole B.F. Nielsen Midt Århus Else Marie Damsgaard Randers Ubesat stilling Horsens Overlæge Ishay Barat sengeafdeling (16), ambulatorium, team Antal speciallæger: 3 2 sengeafsnit, udgående

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere