Peritonealdialyse information for patienter og pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peritonealdialyse information for patienter og pårørende"

Transkript

1 1

2 2

3 Peritonealdialyse information for patienter og pårørende Inge Storgård Petersen, Amtssygehuset i Herlev Karin Lomholdt, Skejby Sygehus Helle Pedersen, Roskilde Amtssygehus Mona Klausen Storm, Odense Universitetshospital Bodil M. Pedersen, Holstebro Sygehus Hanne Ostenfeldt, Baxter Nanny Poulsen, Aalborg Sygehus syd 2006 Hjemmesiden opdateres og udbygges løbende, sidst i november

4 4

5 Indhold FORORD... 7 HVEM KAN KLARE P-DIALYSE?... 8 P-DIALYSEFORMER... 9 KOM GODT I GANG FASTGØRELSE AF P-KATETER DIALYSEUNDERVISNING BASISVIDEN SÅDAN VIRKER DET DE TO P-DIALYSEFORMER HYGIEJNE HVERDAGEN NATLIGE SYSLER DIT ARBEJDSLIV NÅR DU BLIVER BEKYMRET OG TRÆT AF DET HELE NÅR DU BARE BLIVER TRÆT SUNDHED OG FERIE MAD OG DRIKKE KOMPLIKATIONER SUNDHED GENERELT FERIE ALTID MEDVIND MED EN EL-CYKEL BADNING MED ET P-KATETER DIN PSYKISKE TILSTAND HVORDAN OVERKOMMER JEG AT VÆRE I DIALYSE? ÅBENHED PRAKTISKE FORHOLD INDRETNING AF DIT HJEM PLADSFORHOLD OG LEVERING CAPD SKRIDT FOR SKRIDT APD SKRIDT FOR SKRIDT DIALYSENS HISTORIE HVIS DU VIL VIDE MERE PERITONEALDIALYSENS PRINCIP FYSIOLOGISKE GRUNDPRINCIPPER I PERITONEALDIALYSE PERITONEALDIALYSEVÆSKER PATIENTHISTORIER ORDLISTE ORD OG FRASER PÅ ENGELSK / TYSK LINKS TIL HJEMMESIDER BILLEDER NEFROLOGISKE CENTRE I DANMARK MED P-DIALYSE

6 6

7 Forord Denne mappe er en udskrift af hjemmesiden som handler om peritonealdialyse også kaldet p-dialyse og er lavet med patienter og deres pårørende for øje. Her finder du en bred vifte af information om, hvad det vil sige at være p-dialysebruger. Vi er en gruppe sygeplejersker fra forskellige nyreafdelinger i Danmark, der har samlet informationer om peritonealdialyse, også kaldet p-dialyse. Informationerne bygger både på patienters egne og kollegaers viden og erfaringer. Vores mål er at viderebringe informationer om p-dialyse på en måde, der supplerer hospitalernes eget informationsmateriale. Vores ønske er, at hjemmesiden og denne mappe bliver endnu en hjælp til at træffe de rigtige valg i forhold til dialyse. Hvis du har spørgsmål, kan du rette dem til din afdeling. Følgende har støttet denne hjemmeside økonomisk: Gruppen under Fagligt Selskab for Nefrologiske Sygeplejersker er sponsoreret af Baxter A/S Simon Spies fonden Nyreforeningen Fagligt Selskab for Nefrologiske Sygeplejersker Nordiatrans Nefrologisk afdeling Y, Odense Universitetshospital Nefrologisk afdeling C, Skejby Universitetshospital Web-siden er produceret af Brink Marketing 7

8 Vi var ikke i tvivl Min mand og jeg var ikke længere i tvivl om at jeg skulle i p-dialyse efter en god snak med en kvinde, der brugte natmaskine. Hun viste mig sit kateter, og det bælte, hun brugte til at holde det fast med. Hvem kan klare p-dialyse? Langt de fleste kan selv klare p-dialyse. Når du føler, du selv kan håndtere det praktiske omkring p-dialysen, kan du få dialysen hjem. Der er altid hjælp at hente på din nyreafdeling, og du lærer hurtigt selv at håndtere det. Langt de fleste fortsætter deres dagligdag og de fleste af deres gøremål. 8

9 P-dialyseformer Der findes 2 former for p-dialyse, den ene foregår om dagen og hedder CAPD, den anden form hedder APD og foregår om natten. Sammen med din sygeplejerske og din læge vælger du, hvilken dialyseform der er bedst egnet til dig. Hvis du får dialyse om dagen, skal du skifte dialysevæske ca. 4 gange dagligt, og hvert skift tager ca. 30 min. Du kan sagtens være på arbejde, lave mad eller lave andet forefaldende arbejde, mens du foretager dialysen. Har du en natmaskine foregår dialysen om natten, mens du sover. Natmaskinen skifter dialysevæsken ud automatisk, og det tager ca. 7-9 timer hver nat. Dialyse, der foregår via natmaskine, kaldes APD, og dialyse om dagen kaldes CAPD. På billedet kan du se nogle af de ting, du skal bruge til din p-dialyse. APD (vist til venstre) sker når man sover, CAPD (vist til højre) foretager du om dagen. 9

10 Kvinde, 32 år, om at få lagt kateter:.det var ikke det sjoveste, jeg har oplevet, men heller ikke værre, end at jeg ville gøre det igen Kom godt i gang Inden du kommer endelig i gang med p-dialysen, skal du have lagt et kateter i bughulen. Forløbet fra du beslutter dig til p-dialyse, til du kommer i gang, ser overordnet således ud: Der bestemmes en dato for, hvornår du skal have indlagt kateteret. Kateteret indlægges ved en lille operation, der tager ca. 1/2-1 time. Det kan foregå enten ambulant, eller ved at du bliver indlagt et par dage. Når kateteret er lagt, skal du til kontrol på din nyreafdeling, indtil du skal starte dialyse for at få tilset forbindingen og have taget blodprøver. Ca. 2 uger efter kateteret er lagt, skal du have fjernet trådene efter operationen. Du laver en aftale om, hvornår du skal begynde at gå til dialyseundervisning. Når undervisningen er afsluttet, fortsætter du selv behandlingen hjemme. Du skal jævnligt til ambulant kontrol. Det aftaler du med din nyreafdeling. 10

11 Fastgørelse af p-kateter Mange p-dialysebrugere stiller spørgsmålet: Hvordan skal jeg fastgøre p- kateteret, når det ikke er i brug? For at prøve at imødekomme dette, er en række løsninger udarbejdet. Du skal til fest, ud af huset eller bare være derhjemme, men hvor og hvordan kan du fastgøre kateteret? Dagligdagen stiller visse krav omkring behagelighed, synlighed, økonomi, fleksibilitet, design og hygiejne. Derfor er et Inspirations- og idékatalog udarbejdet. Tanken er at vise forskellige muligheder til løsninger, der kan hjælpe i hverdagen omkring fastgørelse af kateteret. Alle løsninger kan modificeres og justeres i forhold til netop dig og dine ønsker. Tal med sygeplejersken i din afdeling om, hvilke løsninger der passer til dig og dine behov. Dialyseundervisning Undervisningen i håndtering og brug af p-dialyse foregår på sygehuset. Det tager 4-5 dage at blive undervist i p-dialyse. I undervisningsforløbet finder I de løsninger, der passer bedst til dig. Undervisningen foregår på sygehuset i dagtimerne, og du skal regne med at bruge ca. 6 timer om dagen. I undervisningen vil I bl.a. snakke om: Hvordan du selv skal udføre dialysen. Hvad du skal være særligt opmærksom på. Hvordan du får hjælp og vejledning. Hvordan I finder den løsning, der passer dig bedst. Hvordan dialysen kommer til at påvirke din hverdag. Du er velkommen til at tage en pårørende med til undervisningen. Hjælp dag og nat Undervisningen i p- dialyse tager ca. 4 dage, og du undervises i de fysiske og de psykiske forandringer, der sker, når du kommer i dialyse. De fleste føler sig godt rustet, når de har været på skolebænken, men du kan altid ringe til din nyreafdeling, hvis du er i tvivl 11

12 Hvis du er i tvivl: Du kan altid få dig en snak med sygeplejersken eller lægen, hvis der er noget, du er i tvivl om. Men spørg også andre dialysepatienter måske har de netop den indgangsvinkel, du kan bruge. Basisviden Selve håndteringen af dialysen er overkommelig for langt de fleste. Er du i en særlig situation, kan du have brug for ekstra hjælp. Du bliver undervist i at håndtere dialysen selv, så du får fuld kontrol over, hvornår og hvordan dialysen skal foregå. Ca. hver 6. uge skal du til ambulant kontrol, hvor du får taget blodprøver, målt dit blodtryk og kontrolleret din vægt. Du skal også snakke med lægen og sygeplejersken. Nogle kan have brug for ekstra hjælp i perioder eller i forbindelse med et handicap. Du kan fx bede en pårørende om hjælp, eller din kontaktsygeplejerske fra afdelingen kan lave en aftale med en hjemmesygeplejerske i din kommune. Du skal til kontrol ca. hver 6. uge. 12

13 Sådan virker det Dialysen overtager noget af den funktion, din raske nyre havde. Inden det kan ske, skal du bl.a. have lagt et kateter. Kateteret er ca. 35 cm langt og er lavet af blød silikone. Ca. 10 cm. er synlig. Du kan læse mere om hvordan p-dialyse virker på side Kateteret til at føre dialysevæsken ind og ud af bughinden. 2. Når du dypper en tepose i vand, sker der en vandring af stoffer fra teposen til vandet. Det er i princippet det samme, der sker i din bughule. Her sker en vandring af affaldsstoffer fra blodet til dialysevæsken. 3. Når dialysevæsken har været i bughulen et stykke tid, skal den skiftes. 4. Via kateteret lukkes ny dialysevæske ind. Placering af kateter For at gøre det muligt at få dialysevæske ind og ud af bughulen, skal der føres et kateter ind i bughulen. Det foregår ved et lille indgreb, hvor der føres et kateter gennem huden, nederst på maven. Indgrebet tager ca. 1/2 til 1 time og foregår enten ambulant eller under en kort indlæggelse. Selve kateteret er lavet af silikone og kan holde i mange år. Det meste af kateteret ligger inde i bughulen, kun ca. 10 cm. er synlig på maven. Omkring 2-3 uger efter du har fået lagt kateteret, bliver du undervist i dialysebrug og i, hvordan du håndterer din nye situation. 13

14 Dialyse via bughulen Normalt fungerende nyre renser bl.a. blodet for affaldsstoffer. Bughinden og dialysevæske kan gøre det samme. Når man lukker dialysevæske ind i bughulen, sker der en rensning af blodet gennem bughinden, og dialysevæsken fjerner de affaldsstoffer, der filtreres gennem blodkarrene i bughinden. Dialysevæsken består af sterilt vand, salte og af sukker. Du kan typisk have 2-3 liter dialysevæske i bughulen, og væsken skal udskiftes jævnligt. 14

15 De to p-dialyseformer Sammen med din nyreafdeling finder du ud af, hvilken form for dialyse der passer bedst til dig. Der findes 2 former: Dialyse via bughulen blev første gang brugt på mennesker i Men først i 1979 blev der fundet et system, der kunne anvendes af dialysebrugere i hjemmet. CAPD vist til venstre, APD (natmaskine) vist til højre. Om dagen: CAPD: Ved denne form skal dialysevæsken ligge i bughulen ca. 4-6 timer ad gangen, og du skifter væsken vha. dit kateter og dialyseposer. Det er individuelt, hvor lang tid dialyse tager, men i gennemsnit skal du bruge ca. 30 min. 4 gange om dagen, hver gang du skifter væske. Mens væsken løber ind og ud, kan du godt lave stillesiddende arbejde eller fx lettere husarbejde. Det vigtigste er, at det er behageligt og overskueligt for dig. Om natten: APD: Hvis du har natmaskine, bliver dialysevæsken i bughulen skiftet af en maskine, mens du sover. Du gør maskinen klar om aftenen og kobler dig til den vha. dit kateter, inden du lægger dig til at sove. Mens du sover skiftes dialysevæsken af maskinen. Behandling med natmaskine tager 7-9 timer og klargøringen af maskinen ca. 15 min. 15

16 Camping ved Vesterhavet Kvinde, 45 år: Det bedste ved det hele var, at jeg stadig kunne komme ud at bade i havet. Jeg var endda bekymret for, at jeg ikke kunne komme ud i vores campingvogn ved Vesterhavet, efter at jeg var blevet dialysebruger. Hygiejne Det er vigtigt med håndhygiejnen, så en god flydende sæbe og rene håndklæder gør underværker. Det er vigtigt at have en god hygiejne, når du skal skifte pose eller gøre natmaskinen klar. Du skal både vaske hænder grundigt med sæbe og spritte hænderne, inden du skifter pose, eller gør maskinen klar. Der er en forhøjet risiko for betændelse i bughinden, når man bruger p-dialyse, men en god hygiejne omkring skift er med til at nedsætte risikoen. Men sammen med sygeplejersken fandt vi ud af, hvordan jeg på en hygiejnisk måde kunne klare poseskift i min campingvogn ved Vesterhavet. Du skal også sørge for, at der er rent i de omgivelser, du foretager din dialyse. Du skal i øvrigt holde dig fra karbad, da infektionsrisikoen er for stor. Til gengæld kan du godt bade både i havet og i svømmehallen. Din nyreafdeling vil vejlede dig om forholdsreglerne i forbindelse med havbad og besøg i svømmehal. 16

17 Hverdagen Når du har valgt p-dialyse i hjemmet, giver det dig en stor frihed. På mange punkter vil du ikke føle det, som om dit liv bliver indskrænket. Aflastning Husk at uddelegere noget af det daglige arbejde, hvis det bliver for meget for dig. Både hverdagen og fritiden kan du for det meste fortsætte uden problemer. På mange måder, mærker du ikke, dit liv bliver indskrænket. Du kan fortsætte, som du plejer, med dine daglige opgaver, men vær opmærksom på, at selve arbejdet med dialysen også er energikrævende. Derfor kan det være, du skal skrue lidt ned for ambitionsniveauet, så du ikke bliver udmattet. Det gælder også, når du dyrker sport. For det meste kan du dyrke sport uden problemer. Du skal være opmærksom på at beskytte kateteret og fiksere det godt, når du dyrker sport. Hvis du svømmer, findes der en speciel pose til at beskytte kateteret. Men snak med sygeplejersken om den sport, du dyrker. Dialyse behøver ikke foregå på bestemte klokkeslæt. Du kan altså godt rykke dit normale tidspunkt for poseskift eller tilkobling om natten. Hvis du ønsker at ændre din sædvanlige rytme over en længere periode, skal du snakke med personalet på din afdeling. 17

18 Cyklus Hvis du er kvinde, skal du være opmærksom på, at din cyklus ofte bliver uregelmæssig. Natlige sysler Kroppen vil ikke altid, som du vil, når du har nyresvigt. Heldigvis findes der i dag midler, som kan hjælpe dig til at opretholde dit sex og samliv. Du kan roligt gå på dansebar eller til fest om natten. Det er ingen praktiske forhindringer for at fortsætte dit sex- og samliv. Men mange føler sig lidt hæmmet og bekymret i starten. Det går heldigvis over. Men både mænd og kvinder kan få nedsat sexlyst pga. nyresvigt. Derudover kan mænd få problemer med potensen og kvinder med tørhed i skeden. Der findes medicin, der hjælper på potensen, og der findes glidecreme i apotekets håndkøbsudsalg, der hjælper mod tørhed i skeden. Det er meget vigtigt, at kvinder ikke bliver gravide, da kroppen ikke kan gennemføre en graviditet. Kvinder vil ofte opleve, at menstruationen bliver uregelmæssig. Du kan roligt gå på dansebar eller til fest om natten. Hvis det gælder om at få "en pind i øret", er det bedre at drikke spiritus end fx vin eller øl, hvis du skal holde igen med væsken pga. din nyrediæt. Så generelt er der ikke noget, der hindrer dig i at danse hele natten. 18

19 Dit arbejdsliv Det kan være belastende at være centrum for alles bekymring og nysgerrighed. Henvis fx til denne hjemmeside, så kan dine kolleger også selv danne sig et indtryk. Den første tid på arbejde kan synes besværlig. Mange af dine kollegaer vil sikkert være nysgerrige. Hvis du kan, er det bedste, at du opfatter det som et godt tidspunkt at afmystificere dialyse på. Du kan evt. henvise dem til denne hjemmeside. Selvfølgelig kan det være belastende at skulle fortælle om sin sygdom, og så er det vigtigt at sige fra. Snak med en socialrådgiver om, hvorvidt der er ændrede arbejdsforhold i forbindelse med din dialyse. Det er selvfølgelig vigtigt, at du fortæller din arbejdsgiver, at du er i dialyse, så der evt. kan tages de fornødne hensyn til dig, både hvad angår indretning af arbejdsplads og arbejdsbyrder. Snak med en socialrådgiver Du kan evt. ringe til Nyreforeningens socialrådgiver eller forhøre dig på din nyreafdeling, om der er tilknyttet en socialrådgiver. Du kan også ringe til kommunen. Men snak under alle omstændigheder med en socialrådgiver. 19

20 Find en god ven, der vil lægge ører til I de perioder hvor du føler dig træt og bekymret, er det ofte givtigt at dele dine bekymringer med andre. Når du bliver bekymret og træt af det hele Det er en belastning at være kronisk syg, og det er selvfølgelig helt normalt, at du nogle gange bliver bekymret og træt af det hele. Det er vigtigt både for dig selv og for dine omgivelser, at du deler dine bekymringer med dem. Nogle af dine bekymringer kan løses ved, at du gør noget konkret: fx indretter dig bedre med din dialyse, snakker med sygeplejersken fra din afdeling eller med en anden dialysebruger. Andre bekymringer vil være sværere at komme af med, men det er altid en god ide at dele dem med andre. Du skal forholde dig til din sygdom hver dag, og derfor kan livet nogle gange føles uoverskueligt. Det er psykisk svært at være kronisk syg eller gå at vente på en ny nyre. Derfor er det forståeligt, at nogle i perioder føler sig deprimerede eller føler, at de er ved at miste fokus. Især i de perioder er det vigtigt at inddrage omgivelserne og ikke lukke sig inde i sig selv. Det kan være svært, men de fleste oplever, at det føles som en lettelse bagefter. Så ring til en ven, en anden dialysebruger eller snak med afdelingen. Du kan også fx kontakte Nyreforeningen. 20

21 Når du bare bliver træt Selvom p-dialysen på mange måder giver dig mulighed for at forsætte dit liv som før du blev syg, skal du huske, at det til tider kan være meget fysisk krævende at være syg. Det kan gøre dig fysisk og psykisk uoplagt at være nyresyg. Derfor er det vigtigt, at du overholder din nyrediæt og efter bedste evne lever sundt, dvs. får nærende måltider, får din søvn og sørger for at motionere eller bevæge dig regelmæssigt. Ligesom folk, der ikke er nyresyge, vil du kunne opleve en forbedring i din almene helbredstilstand, hvis du prioriterer de generelle råd om sundhed. Det kan selvfølgelig være svært at acceptere, at energien ikke altid rækker til det, den plejer. Måske kan det også hjælpe at komme lidt væk fra den daglige trummerum, når du føler dig uoplagt så tag en weekend tur. Tag en middagslur, når du bliver træt! 21

22 Man er vel sejler! Sejler, 64 år: Da jeg startede med p-dialyse, troede jeg ikke, jeg kunne sejle mere. Men efterhånden som jeg fik talt med et par sygeplejersker om min situation, fandt jeg ud af, at det kunne jeg godt. Så min kone og jeg startede ferien med at læsse dialysevæske ombord til 3 uger! Vi havde en herlig sommerferie. Sundhed og ferie Du skal også være opmærksom på din generelle sundhedstilstand, når du er i dialyse. Generelt kan man sige, at du nok skal være lidt mere opmærksom på din øvrige sundhedstilstand som dialysebruger. Det er vigtigt at få motion også selvom det er moderat - og at sørge for at få god og sund mad. Det vil også hjælpe dig med at holde tristheden lidt fra døren, i de perioder du synes, det hele er uoverskueligt. Som p-dialysebruger kan du sagtens tage på ferie også til udlandet. Tag en snak med din nyreafdeling om dine specielle ferieønsker. De hjælper dig gerne, og du vil blive overrasket over, hvad der kan lade sig gøre. 22

23 Mad og drikke Dialysekosten er ikke svær at følge, og den er ikke så forskellig fra generelle kostanbefalinger. Grib lejligheden og få hele familien til at spise sundt. Du får tilbudt vejledning hos en diætist, når du bliver dialysebruger. Men generelt skal du tage højde for at få mange proteiner, spare på saltet og på mælkeprodukterne. Mælkeprodukter indeholder fosfat. For meget fosfat har indvirkning på afkalkning af knoglerne og forkalkning af blodkarrene. Proteiner findes i mange ting, men der er en særlig høj koncentration i alt kød - også kylling og fisk - og i æg. Hvis du spiser mange små måltider, er der en bedre mulighed for, at du får dækket dit proteinbehov. Du skal også være opmærksom på, at dialysevæsken er sukkerholdig og giver dig ca ekstra kalorier om dagen. Det svarer ca. til 1/4 af dit daglige kaloriebehov. Så, spar på fedtet og sukkerholdige produkter. De generelle kostanbefalinger kan du bl.a. læse om på men vær opmærksom på at følge retningslinjer fra din diætist. Snak med din diætist Hvis du bliver i tvivl om din kost som dialysebruger, så tag en snak med din diætist. Diætisten kan også fortælle dig, hvordan I som familie kan tilpasse kosten, og hvilke ting du skal gå udenom, når du fx er i byen. Det belaster hjertet og kredsløbet at have meget væske i kroppen. Det kan være nødvendigt, at du er opmærksom på, at du ikke indtager alt for meget væske. Tænk også på, at fx tomater og agurker indeholder en del væske. I starten af p- dialyseforløbet er det kun de færreste, der har brug for at begrænse væskeindtaget. 23

24 . Det vigtigste er renhed så vask altid hænderne før skift. Sådan siger en kvinde på 55 år, der har været i p- dialyse i næsten 10 år. Komplikationer Du kan heldigvis selv gøre en aktiv indsats for at mindske risikoen ved komplikationer i forbindelse med p-dialyse. Den hyppigste komplikation til p-dialyse er infektion enten i bughulen eller i huden, hvor kateteret er sat ind. Derfor er det vigtigt, at du er særlig opmærksom på hygiejnen, når du foretager skift. Du skal naturligvis ikke have baktusseforskrækkelse, men blot have respekt for de hygiejniske forholdsregler. 24

25 Sundhed generelt Fysisk aktivitet giver generelt både fysisk og psykisk velvære. Og husk på, at lidt har også ret, så tag cyklen engang imellem eller gå til grønthandleren. Efter turen til stranden, er det godt med et hvil, mens dialysen foretages. Teltet er heldigvis slået op! Dialysebruger eller ej: Det er altid godt at være fysisk aktiv og være opmærksom på kosten. Måske kunne du bruge lejligheden til at få din familie og dine venner med på ideen og sørge for den fysiske aktivitet, når I ses. Generelt hjælper en god fysisk form dig til at: Få mere energi Sove bedre Føle generelt velvære Sænke blodtrykket Styrke hjertet Modvirke vægtøgning Hvis du dyrker sport, kan du sagtens blive ved med det. Kateteret falder ikke ud, selv ved hård fysisk udfoldelse, du skal blot sørge for, at det er fikseret ordentligt. Hvis du svømmer fx, findes der en speciel afdækning til kateter. Meget sport har også en social karakter og virker opløftende og livsbekræftende. Det er selvfølgelig ikke alle, der har energi eller mulighed for de store sportslige udfoldelser, men mere moderat bevægelse som at cykle hen at handle, tage trappen i stedet for elevatoren eller slå græsset er også fint. 25

26 Ferie Der er nogle generelle forholdsregler, du skal tage, hvis du rejser uden for Danmarks grænser. Bl.a. skal du være opmærksom på din sygeforsikring. Tjek det i god tid.. Så går det jo nok endda Hvis du skal på ferie til udlandet, er der også nogle forsikringsmæssige hensyn du skal tage. Derfor skal forberedelserne begynde mindst 3 måneder før planlagt afrejse. Det er absolut muligt at holde ferie, som du plejer. Dvs. du kan tage på alt fra bilferie til bådferie. Men det er vigtigt, at du planlægger det i god tid. Tommelfingerreglen er, at du skal underrette din afdeling om dine ferieplaner ca. 1 måned før, du skal af sted, hvis det foregår i Danmark, da du kan få leveret din dialysevæske omkostningsfrit til din ferieadresse. Skal du til udlandet, skal afdelingen vide det ca. 3 måneder før din afrejse. Nyreafdelingen kan hjælpe dig med gode råd om, hvordan du håndterer dialysen på den mest hygiejniske og praktiske måde på din ferie. Du vil sikkert blive overrasket over, hvad der kan lade sig gøre. Der er en lang række nefrologiske centre i Danmark, der vil kunne hjælpe dig, hvis uheldet er ude. Hvis du skal til udlandet, kan du også få oplyst, hvor der er nefrologiske centre. Der bliver blandt andet arrangeret ferier af de firmaer, der producerer dialysevæske. De ved mere på din afdeling 26

27 Altid medvind med en el-cykel Jeg var ved mange cykelhandlere og prøvede mange. Valget faldt på en Batavus Padova Easy de Luxe. En el-cykel må i henhold til lovgivningen ikke kunne køre af sig selv. I stedet hjælper den med at træde i pedalerne, således at det ikke føles så hårdt at cykle. Den jeg købte har 3 niveauer af hjælp, alt efter hvor stor behov man har, samt hvordan cykelterrænet er. Et lavt niveau til helt fladt terræn, et mellemniveau til lidt småbakker eller hvis man ikke har så mange kræfter, og så et højt niveau som jeg bruger til bakket terræn og strid modvind. Man sætter bare niveauet, og så cykler man som man plejer. Elmotoren sørger for, at det virker, som om man har medvind hele tiden. Og det virker enormt godt. Den kan køre km på en opladning. En af de vigtige parametre jeg havde da jeg skulle vælge cykel, var at cyklen så fiks ud og ikke have et stort klodset udvendigt batteri. Batteriet på min cykel er ikke synligt, den ligger inde i forgaflen, og skal ikke ud for at oplades, der er et stik hvor man sætter ledningen til. En fuld opladning tager 4-5 timer, men da den altid står med stikket i om natten, kommer jeg altid ud til en fuld optanket cykel. Når man vælger en elcykel, er det meget vigtigt, at man får en med den nye type batterier, som ikke kræver, at man er meget omhyggelig med op og afladning. De nye batterier finder selv ud af det. Som dialysebruger har man meget brug for motion. Og man kan måske ikke det samme som før, hvilket jeg også opdagede. Jeg var vant til at cykle utrolig meget, men kræfterne var ikke de samme mere. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville opgive at cykle på grund af dialysen, så jeg måtte have en cykel med hjælpemotor på. Cyklen har 7 udvendig gear, men man kan også få andre elcykler med indvendig gear. Batavus cyklen har en meget let indstillingsmåde for styret, hvilket er noget man lærer at sætte pris på. Man kan uden brug af værktøj undervejs på en tur kan skifte cykelstilling, så man ikke bliver så belastet i ryggen. Da el-cyklen ikke er helt billig, har den et dobbelt låsesystem samt en sikkerhedskode, således at den både er svær at stjæle, men også uanvendelig hvis ikke man har kodeenheden som sidder indbygget i det aftagelige kontrolpanel. Cyklen er selvfølgelig tungere end en normal cykel på grund af batteriet, men det mærker man ikke når man cykler. Vi har købt en cykelstativ til bilen som kan have to cykler med, så vi tager cyklerne med overalt. For at undgå problemer med punkteringer, har jeg fået sat specielle dæk på som er næsten punkter frie. Jeg cykler meget igen. Jeg bor 10 km fra centrum, men det tager ikke lang tid at cykle derind. Og hvis min mand er med på hans normale cykel, så puster han en del for at holde trit med mig hvis jeg cykler til, og det er bare fordi han vil følge med mig. 27

28 Badning med et p-kateter Skal peritonealkateteret beskyttes, når jeg bader i havbad / swimmingpool? Danmarks 14 dialysecentre har forskellige anbefalinger ved badning. Det anbefales derfor, at du henvender dig til dit dialysecenter, hvis du har brug for / lyst til at bade. De vil kunne råde dig individuelt. Følgende 2 fotos viser de beskyttelsesformer, der bruges i Danmark. Det er vigtigt at understrege, at badeposerne ikke er fremstillet med det formål at beskytte et p-kateter ved badning. De viste badeposer er beregnet til helt andre formål. Tal med din dialyseafdeling om hvilken beskyttelsesform der passer bedst til dig. Afprøv den valgte beskyttelsesform i brusebadet inden du tager på ferie, så der ikke er noget, der overrasker dig. 28

29 Din psykiske tilstand Mange dialysebrugere fortæller, at dialysen især i starten fratog dem energi, men at de med tiden lærte at tilpasse dialysen til deres liv og derfor fik energien tilbage. Mange dialysebrugere kan af og til have følelsen af, at dagligdagen er svær at overskue. Det er vigtigt, at du tager imod den hjælp, du kan få i de perioder, du har svært ved at se de lyse sider af tilværelsen. Andre dialysebrugeres erfaringer viser, at det med tiden bliver lettere både for dig selv og dine omgivelser at håndtere din situation. Husk på, at det er vigtigt, at du involverer dine pårørende og modtager den hjælp, du har behov for. Ting tager tid Langt de fleste dialysebrugere får et velfungerende liv efter en periode Lær at leve med en kronisk sygdom Mange kommuner afholder kurser om emnet "Lær at leve med en kronisk sygdom".. 29

30 Sundhed Generelt vil du som alle andre mennesker have glæde af at leve sundt og få en god portion motion. Hvordan overkommer jeg at være i dialyse? Når du føler dig ude af balance, er det vigtigt at være åben for at modtage hjælp fra dine pårørende. Tag også gerne en ven med, når du skal til samtale på din nyreafdeling. For mange føles det som et chok at skulle leve som dialysebruger. Der er mange, der føler sig energiforladte og har svært ved overkomme de ting, de plejer. Når du har det sådan, er det bedst, hvis du beder om hjælp til de ting, energien ikke rækker til, og fokuserer på de ting, du stadig kan og har lyst til. Den vrede og afmagt, nogle føler i forhold til deres nyresygdom, kan have betydning for hukommelsen og koncentrationen. Det kan være svært at koncentrere sig netop om informationer om sygdommen. Derfor kan det være en god ide at lave en liste med dine spørgsmål, som du tager med til samtalerne på hospitalet. Og tag endelig en pårørende med fire ører hører bedre end to. 30

31 Åbenhed Psykisk ubalance i forbindelse med kronisk sygdom er naturlig, og det er vigtigt at tage hånd om den fra starten, involvere sine pårørende og modtage den hjælp, man kan få. Ansvar Jeg føler, jeg har det overordnede ansvar, og at jeg uddelegerer de ting, jeg ikke kan til mine hjælpere, siger Henrik på 50 år, der har været dialysebruger i nogle måneder. Han er afhængig af hjemmeplejen et par gange om dagen pga. et fysisk handicap. Det er vigtigt, at du informerer dine pårørende om, hvordan dialysen påvirker dig fysisk og psykisk. Hvis du har børn eller børnebørn, er det især vigtigt at give sig god tid til at fortælle dem om din situation. Børns fantasi er ofte ret livlig, og en god måde at afmystificere situationen på for dig selv og børnene er at vise dem de praktiske ting, du har, og de ting, du gør i forbindelse med dialysen. Det giver dem mulighed for at spørge til dit velbefindende, og det giver dig selv en mulighed for at fortælle om, hvordan du har det. 31

32 Praktiske forhold Selvom der er mange praktiske foranstaltninger i forbindelse med posedialyse, er friheden stor og opgaverne overkommelige, hvis du tager dig tid til dem. Stor frihed Du kan sagtens sige ja tak til den uventede frokostinvitation eller til dit barnebarn, når hun mener, det absolut skal være lige nu, I skal til stranden. Snak med nyreafdelingen om, hvad du skal gøre i uforudsete situationer. Den daglige håndtering af dialysen er overkommelig for langt de fleste. De fleste praktiske foranstaltninger kan løses, så de kommer til at passe til din hverdag og situation. Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved det, du gør. Mange af de bekymringer, du gør dig, vil I sandsynligvis komme ind på, når du får undervisning i at håndtere dialysen. Se også side 11. Snak med sygeplejerskerne på din afdeling, når der er behov for, at der skal tages hensyn specielt til dit behov eller din situation. I det daglige kan du ringe til hospitalets nyreafdeling, hvis der er noget, der ikke fungerer, som det skal. De skal nok hjælpe dig videre. Der er også nogle praktiske foranstaltninger, du er nødt til at forholde dig til, når du bruger p-dialyse. Bl.a. skal du gøre plads til væske og andet dialyseudstyr i dit hjem. 32

33 Indretning af dit hjem Når du først er kommet på plads derhjemme, giver pdialysen for det meste ingen problemer. Du skal sørge for at indrette dig, så det passer til dine behov. For nogle er det vigtigt at være private, mens de foretager poseskift, for andre, at de kan følge med i det liv, der foregår omkring dem. Prøv dig lidt frem. Men det vigtigste er, at du er fortrolig med det, du gør, når du skal skifte din pose eller gøre klar til natmaskinen. Sygeplejerskerne fra din afdeling har set mange måder at indrette hjem på og vil gerne hjælpe dig med at indrette det efter dit hoved. Men spørg også andre dialysebrugere, hvordan de har indrettet sig Der er mange måder at indrette sig på 33

34 Pladsforhold og levering Du får leveret al dialyseudstyret til dit hjem, og du kan spørge din nyreafdeling til råds om fif til opbevaring. Dialyseposerne ligger i kasser, og du skal bruge ca. 1 1,5 kasse om dagen. Du kan stille kasserne i et hjørne fx af soveværelset eller i et skab. De skal opbevares tørt og frostfrit. Hver pose med dialysevæske indeholder 2 5 l. Posestørrelsen afhænger af, om du bruger natmaskine(apd) eller skifter pose(capd). Mange får leveret dialysevæske hver 14. dag. Væsken leveres i kasser. Leveringen er gratis for dig, og din nyreafdeling står for udbringningen. Dialysevæsken tager sin plads, men det kan sagtens lade sig gøre at indrette sig. Det skal bare være frostfrit og tørt. På billedet er der væske til ca. 14 dage Du kan også få dialysevæske bragt til din ferieadresse. Klik her og læs mere om ferien Selve dialyseudstyret fylder ikke så meget. Natmaskinen er 50 cm dyb og 45 bred og kan stå på de flestes natborde. Har du valgt CAPD, skal du have plads til et stativ og et lille bord. 34

35 35

36 CAPD skridt for skridt Her kan du se, hvordan du skifter din dialysevæske skridt for skridt. Du bliver selvfølgelig også undervist i det på din nyreafeling. Håndhygiejne Hvis du har sår på hænderne, er det en god ide at bruge engangshandsker. Når du tilslutter dig maskinen, skal du sørge for god håndhygiejne. Dialysevæsken skiftes ca. 4 gange om dagen. Den gamle dialysevæske bliver lukket ud af bughulen og derefter bliver ny væske lukket ind. De fleste dialysebrugere laver poseskift morgen middag aften og inden de går i seng. Det tager ca. 30 min. hver gang. Husk god håndhygiejne CAPD skridt for skridt: Vask hænderne og sørg for at have rene negle. Tag evt. ur og ringe af inden du vasker hænder. Afsprit hænderne med håndsprit, når du er parat til at tilslutte dialyseslangen og posen. 1. Vask hænderne grundigt og afsprit dem. 2. Sørg for, at poseskiftet foregår på et rent og tørt sted. 3. Dialysesættet sættes sammen med dit kateter. 4. Luk den brugte dialysevæske ud i en tom dialysepose. 36

37 5. Luk derefter den nye væske ind i bughulen. 6. Det tager ca. 10 min. at lukke den nye væske ind i bughulen. Du kan læse, spise osv. i den tid. 7. Når væsken er løbet ind, lukker du kateteret med en prop og fæstner det på maven igen. 8. Kontroller den brugte dialysevæske, inden du hælder den ud i toilettet. 37

38 Håndhygiejne Hvis du har sår på hænderne, er det en god ide at bruge engangshandsker. Når du tilslutter dig maskinen, skal du sørge for god håndhygiejne. Vask hænderne og sørg for at have rene negle. Tag evt. ur og ringe af inden du vasker hænder. APD skridt for skridt Her kan du se, hvordan du tilslutter dig natmaskinen. Du bliver selvfølgelig også undervist i det på din nyreafdeling. Natmaskinen sørger for at udskifte væsken, mens du sover. Det sker ca. 1 gang i timen. Den brugte dialysevæske tømmes automatisk i en dunk eller pose, men væsken kan også tømmes direkte i et afløb via en slange. Efter 7-9 timer er behandlingen slut. Det tager ca. 15 min. at gøre natmaskinen klar til brug. Det kan du gøre, når det passer ind i din dag. APD skridt for skridt: Afsprit hænderne med håndsprit, når du er parat til at tilslutte dialyseslangen og posen. 1. Vask hænderne grundigt og afsprit dem. 2. Klargør maskinen ved at tilslutte slangerne til dialysevæsken på maskinen. Det tager ca. 15. min. Under maskinen kan du se dialysevæsken. 38

39 3. Tilslut maskinen vha. dit kateter. 4. Når du er tilsluttet, starter du dialysen ved at trykke på maskinen. 5. Mens du sover, løber den brugte dialysevæske direkte ud i afløbet. Om morgenen aflæser du på maskinen, hvordan nattens behandling er gået. Hvis det er nødvendigt at stå op, mens maskinen kører, standser du den blot, og kobler dig til igen, når du kommer tilbage til sengen. Men husk at afspritte hænderne inden du kobler dig fra og til. 39

40 Dialysens historie Første gang peritonealdialyse blev brugt på mennesker, var i 1923 af en læge ved navn Ganter. Men allerede i det 17. århundrede blev det forsøgt at indsætte dræn i bughulen for at få overskydende væske ud. 130 år senere under forsøg med hunde fandt man ud af, at bughinden kunne bruges som dialysefilter. I 1923 brugte Ganter engangskatetre og saltvand som dialysevæske, men resultaterne var ikke særlig gode. Først i 1968 udvikler læge Tenkhoff et silikonekateter med en filt ring, der kunne bruges til permanent peritonealdialyse. Væsken blev opbevaret i glasflasker, og det var en af grundene til, at behandlingen kun blev brugt på hospitalerne. Første gang man udviklede et system til brug i hjemmet var i Siden er der sket store fremskridt mht. udvikling af væsker, maskiner og systemer til brug i p-dialyse. I 2003 var der 633 patienter i Danmark i peritonealdialyse. Kilde: Inge Eidemark, Susanne Bro, Dialyse 1999, Gokal R,Nolph KD,The Textbook of Peritoneal Dialysis.Dordrecht:Kluwer Academic Publishers,1994 Du kan fx søge på hvis du er interesseret i at vide mere om historien bag dialyse. Hvis du vil vide mere Peritonealdialyse til brug i hjemmet blev introduceret første gang i Danmark i Siden er det gået stærkt med at forbedre teknikken. Her kan du læse lidt mere om, hvordan det fungerer. Ved udgangen af 2010 var der 544 patienter i peritonealdialyse. Det svarer til, at 21% af kroniske dialysepatienter i Danmark var p-dialysebrugere. Det varierer dog betydeligt fra dialysecenter til dialysecenter, hvor høj koncentrationen af p- dialyse brugere er. Oplysningerne er taget fra Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister for patienter i aktiv behandling for kronisk nyresvigt (www.nephrology.dk) Her på siderne kan du læse mere om, hvorfor peritonealdialyse overhovedet kan lade sig gøre. Det lægefaglige afsnit er skrevet af overlæge Johan V. Povlsen, Nyremedicinsk afdeling C, Skejby Sygehus 40

41 Peritonealdialysens princip Det grundlæggende princip i peritonealdialyse er, at væske og stoffer i opløsning bevæger sig fra blodet i de små blodkar (kapillærer) i bughinden til dialysevæsken i bughulen eller omvendt. Væske, affaldsstoffer og glucose (sukker) skal passere tre barrierer i bughinden jf. fig. 1: Figur 1: Anatomisk skal transporten af væske og stoffer i opløsning fra blodkar (kapillærer) til bughulen krydse tre barrierer: Blodkarrenes endotelceller, det interstitielle bindevæv og bughulens beklædning af mesotelceller. Fra: J. V. Povlsen: Peritonealdialyse Eidemak I, Bro S (Red). Dialyse, 2. Udgave. FADL s Forlag ) Mesotelcellerne til højre i figuren består af et enkelt lag celler, der beklæder indersiden af bughinden og giver bughinden en flot blank overflade. 2) Det interstitielle væv, bindevævet, i midten af figuren, der udfylder pladsen mellem endotelcellerne og de små blodkar. Bindevævet kan vokse betydeligt i tykkelse under mange års peritonealdialyse, men dette betyder ikke noget for transporten. 3) Kapillærerne (de små blodkar) er beklædt af endotelceller, der udgør den egentlige barriere ved peritonealdialyse. Transporten af væske og stoffer sker gennem et stort antal porer mellem eller gennem endotelcellerne. 41

42 Fysiologiske grundprincipper i peritonealdialyse Der er nogle almene fysiske love, der gør peritonealdialyse muligt: diffusion, osmose og konvektiv transport. Diffusion betyder, at stoffer bevæger sig fra et område med høj koncentration af stoffet til et område med mindre koncentration. Det kan sammenlignes med at sænke et tebrev ned i en kop varmt vand, hvor farve- og smagsstoffer langsomt fordeler sig til hele koppen pga. diffusion. Affaldsstofferne vil derfor bevæge sig fra blodet til dialysevæsken i bughulen så længe, koncentrationen af affaldsstoffer i dialysevæsken er lavere end koncentrationen af affaldsstoffer i blodet. Sukker vil derimod bevæge sig fra dialysevæsken til blodet, da koncentrationen af sukker i blodet er meget mindre end i dialysevæsken. Osmose har betydning for, at ultrafiltration kan lade sige gøre. Ultrafiltration betyder, at væske trækkes fra blodbanen over i bughulen pga. af den høje koncentration af sukker i dialysevæsken. Væsketrækket skyldes osmose og svarer fuldstændig til det princip, et træ anvender til at trække vand fra roden og op til bladene. Under et dialyseskift er væsketrækket størst i starten og aftager gradvist, efterhånden som sukkeret fra dialysevæsken optages i blodbanen. Konvektiv transport betyder at væsken der trækkes fra blodbanen til bughulen, trækker affaldsstofferne med gennem bughinden. Det er som at lave kaffe på en kaffemaskine, hvor det varme vand løber gennem kaffefilteret med kaffebønner og trækker farve- og smagsstoffer med sig gennem filteret til kanden. Et stort væsketræk bidrager derfor også til at gøre dialysen mere effektiv med hensyn til at fjerne affaldsstoffer. 42

43 Peritonealdialysevæsker Der findes overordnet 3 forskellige former for p- dialysevæsker, og de er hver især velegnede til forskellige situationer. Sukkerholdige dialysevæsker Fremstilles i poser med to kamre, der altid skal blandes før dialysevæsken fyldes ind i bughulen. Væskerne fremstilles med forskelligt sukkerindhold. Jo højere sukkerindhold, jo større væsketræk. En del af sukkeret vandrer gradvist fra bughulen over i blodbanen, og det er derfor, væsketrækket er størst i starten. Efter nogle timers forløb kan væsketrækket ophøre eller endda blive negativt. Det vil sige, at væsken fra bughulen vandrer tilbage til blodbanen gennem bughinden eller gennem lymfekarrene. Sukkerholdige væsker er derfor mest velegnet til korte skift. Det vil sige natskift på natmaskinen (APD) eller dagskift, hvis man anvender CAPD. Icodextrin (Extraneal) Fremstilles af stivelse fra planter og består derfor af så store sukkerstoffer, at de ikke optages nævneværdigt i blodbanen. Der opretholdes derfor en høj koncentration af Icodextrin i bughulen, hvilket resulterer i et mindre kraftigt væsketræk, der til gengæld holder længere. Extraneal er derfor mest velegnet til lange skift. Det vil sige natskiftet for CAPD patienter og dagskiftet for APD patienter. Nutrineal Består af aminosyrer, der er de små byggesten, kroppen anvender til at danne protein og dermed til at opbygge muskler mv. Ved at anvende Nutrineal kan man således give et vigtigt ernæringstilskud. Referencer 1. J. V. Povlsen: Peritonealdialyse Eidemak I, Bro S (Red). Dialyse, 2. Udgave. FADL s Forlag P. Ivarsen, J. V. Povlsen. "Peritonealdialyse." Månedskr prakt Lægegern. December 2005: J. V. Povlsen: Dialysebehandling i Danmark Medicinsk Teknologi 2005, 4: November:

44 Patienthistorier Her kan du læse en række historier om at være i p-dialyse. Historierne er p-dialysebrugeres beretninger om forløbet, praktiske tips, glæder og sorger. Det har været dejligt, at p-dialysebrugerne har været villige til at dele deres erfaringer her på siden, og vi er sikre på, at mange vil få glæde af at læse historierne. det praktiske omkring natmaskinen er let at håndtere, og jeg går til kontrol ca. hver 2. måned. 44

45 Om før og efter Spring ud i det (kvinde 32 år) I februar 2003 fik jeg lagt mit kateter ind i bughulen. Det var ikke det sjoveste jeg har oplevet, men heller ikke værre, end at jeg ville gøre det igen. Jeg kan kun beklage, at jeg ikke sprang ud i det noget før. I årenes løb er der flere, der har været varme fortalere for p- dialyse, bl.a. min mor. Først da jeg havde været i dialyse i ca. 20 år, gik jeg over til p-dialyse. Som 9-årig fik jeg konstateret skrumpenyre og er blevet transplanteret 2 gange siden. Sidste transplantation var i 1979, og den nyre har jeg stadig. I alle årene har jeg nægtet p-dialyse, bl.a. fordi jeg ikke ville have, at 1 meter lang slange skulle hænge ud af min krop. Men da jeg var til samtale om p-dialyse fandt jeg ud af, at slangen, altså kateteret kun var ca. 37 cm. Den samtale gav mig mod til at springe ud i det og det har jeg ikke fortrudt. Dialysevæsken kommer i kasser fra apoteket. Jeg havde nogle startvanskeligheder med væske i kroppen især i mit ene ben. Det var forstyrrende, men dialysevæsken er bl.a. blevet justeret, og væsken er igen væk fra kroppen. For lidt over et år siden kom jeg til at prøve natmaskinen, og jeg har aldrig haft det bedre. Det praktiske omkring natmaskinen er let at håndtere, og jeg går til kontrol hver 2. måned, hvor der tages blodprøver, og vi snakker om evt. ændringer i behandlingen. Og selvom jeg bor alene, har jeg ikke et øjeblik været i tvivl om, at jeg kunne klare det. De småproblemer, der har været, har jeg klaret pr. telefon med min nyreafdeling. Så, spring ud i det! Min personlige frihed var ikke væk (kvinde 81 år) Det virkede overvældende, da jeg fik at vide, jeg skulle i dialyse. Mit liv skulle lægges om, og jeg følte, min personlige frihed blev taget fra mig, hvis jeg skulle være afhængig af at få dialyse på sygehuset. Efter en snak med afdelingen, fik jeg heldigvis lov til at komme i p-dialyse. Første gang jeg fik vist, hvordan det hele fungerede, og hvordan poserne skulle kobles til og fra, tænkte jeg, at det ville jeg aldrig lære. Jeg lærte det heldigvis efter grundig vejledning og stor tålmodighed fra personalets side. I dag går det fint, og jeg har ikke haft problemer. Jeg har dagligt 4 poseskift, og jeg har indøvet nogle principper og rutiner, jeg altid følger. Så går det nemt. 45

46 Jeg fik mine aftener tilbage (mand 50 år) Når jeg tænker på, hvordan jeg havde det, før jeg startede i dialyse, og hvor godt jeg har det nu, burde jeg være startet før. Jeg er gift, og vi har 2 drenge på 10 og 12 år. Vi bor på et lille landbrug, hvor vi dyrker fåreavl og juletræer. Jeg havde længe været træt, da hospitalet fortalte mig, at jeg skulle til at gå i gang med dialysebehandling. Men jeg anså egentlig ikke min træthed som noget problem, selvom jeg var konstant træt og faldt i søvn allerede kl Da jeg først var kommet i gang med p-dialyse, kunne jeg godt se, hvor dårligt jeg faktisk havde haft det. Nu sover jeg de normale otte timer, kan overkomme alt i vores landbrug og lidt til, og har været på ferie med min familie også til udlandet. Vore campingferier kunne fortsætte Posedialyse. Da jeg i august måned 2009 blev syg og skulle i dialyse, troede jeg, det var slut med at campere, som vi har gjort siden Det var heller ikke nemt, da jeg var i hæmodialyse, men så fik jeg posedialyse derhjemme, og det gav mig en hel anden frihed. Nu tager vi på camping, som vi plejer, og det kan nemt lade sig gøre. Vi pakker bilen, med de poser som vi skal bruge, og vi har indrettet campingvognens bruserum til opbevaring af det andet materiale som varmetaske, sprit og ca. 20 poser ad gangen, på hylder i vognen. Så skifter jeg ved bordet. Vores campingvenner i klubben (jyske adria venner) er søde til at tilrettelægge vores udflugter efter mine skift, det er bare dejligt. Natdialyse. Da jeg skiftede til natdialyse, var jeg meget betænkelig, da jeg ikke var god til at ligge i min seng så længe. Men jeg blev positiv overrasket, og jeg er bare blevet så glad for det, fordi jeg ikke er så bunden om dagen mere, og det går fint med at klare 8 timer om natten. I dagtimerne kan jeg gøre som jeg vil, der er ikke noget som skal gøres om dagen. Jeg har fået større frihed, og det nyder jeg. Jeg kan kun anbefale denne form for hjemmedialyse. 46

47 At rejse er at leve (citat fra H. C. Andersen) Det er det også selv om man er i p-dialyse. I foråret 2011 var vi i Italien, min kone Annette, vores kat Mondo og jeg i 2 måneder. Dengang rejste jeg med 4 poseskift om dagen. Dette fungerede fint. Her i august og september og ind i oktober, i alt 2 måneder, er turen gået til Sverige med en natmaskine ligeledes i campingvogn. Efter planlægning hjemmefra havde vi udset os to steder, hvor vi ville blive i længere perioder, og hvor vi så ville kunne få leveret væsker. Inden havde vi forespurgt begge steder, om der var ok for dem at opbevare og udlevere væsker, efterhånden som de skulle bruges. Det var i Kukkolaforsen 15 km nord for Haparanda, som er ca km fra Varberg. Vi kunne sidde og se over til Finland på den anden side af Torneåelven, kun meter væk. Grænsen mellem Sverige og Finland går ned midt i elven. Vi medbragte selv væsker til de første 14 dage, da turen gik via Karlstad for at besøge nogle venner, som vi traf på Italiensturen. Manden var for øvrigt nyretransplanteret for 11 år siden og har det godt. Vi ville tage det stille og roligt på turen op nordpå langs den Botniske bugt, og derfor tog vi 2 eller flere overnatninger på hvert sted. Det passede mig ganske godt, så der var hviledag uden kørsel. Det er kun mig, der kan køre bilen. Efterfølgende har jeg dog indset, at det optimale vil være 3 overnatninger for mig, hvis jeg ikke skal blive for træt. Det kommer selvfølgelig meget an på, hvor langt der skal køres. Efter 3 uger i Kukkolaforsen gik turen ind til Gällivare og videre ned gennem Lapland ad Inlandsvägen. 47

48 Ved Vilhelmina fik vi meget regn og strømsvigt. Maskinen kom dog i gang igen, men den lavede en del fejl. Derfor kontaktede vi sygehuset og min kontaktsygeplejerske, og det blev arrangeret, at vi fik leveret en anden maskine på campingpladsen. Efter Vilhelmina kørte vi ind mod Norge via Vildmardsvägen, en helt fantastisk flot og anderledes tur. Her var der masser af fjelde, og det var også her på Klimpfjället, at vi fik to dage med minus 3 grader! Det var kun midt september. Vi fik at vide, at der normalt kom sne midt oktober, men nogle dage efter vores afrejse derfra og videre rundt på Vildmarksvägen til en plads i Gäddede, som ligger få kilometer fra Norges grænse, erfarede vi, at den første sne var faldet. Husk endelig at fylde tanken på bilen godt op, for der er kun få steder at tanke. Tag reservedunk med. Vejret viste sig heldigvis nogle af dagene fra sin bedste side, så vi nød at være der og se de store vidder, rener i vejkanten og en enkelt campingvogn, der camperede vildt. Den flotte vej går fra Vilhelmina og ind til Klimpfjället og videre til Stekenjokk og ned mod Gäddede. Den kan virkelig anbefales på det varmeste. Senere kom vi til Forshaga 20 kilometer nord for Karlstad. Der var mine væsker også klar til mig. Ligesom i Kukkolaforsen var personalet utrolig flinke og hjælpsomme, så jeg kunne hente væsker, som det passede mig. Nogle gange bragte de det endda til vognen. Det har været en stor hjælp for mig, at alt dette har kunnet lade sig gøre. Vi har stort set kunnet rejse, som vi altid har gjort. Så stor opfordring til alle: Tag endelig af sted At rejse er at leve Med venlig hilsen Thorkild Leth 48

49 Ordliste Affaldsstoffer Kroppen har brug for at komme af med sine affaldsstoffer, fx kreatinin og carbamid. Det er bl.a. det, en normalt fungerende nyre gør. APD APD står for automatiseret p-dialyse og foregår, når man sover. Det er en maskine, der sørger for, at væsken skiftes i bughulen. CAPD CAPD står for kontinuerlig ambulant p-dialyse og dialysevæsken skiftes ud 4 gange om dagen. Dialyse Er betegnelsen for den behandling, der sørger for, at blodet renses. Der findes hæmodialyse og peritoneal (p) dialyse. Dialysevæske Dialysevæsken er en blanding af salte, sukkerstoffer og vand. Diffusion Se side 40. Fosfat Fosfat et salt der normalt udskilles via nyrerne. Hæmodialyse Hvis man er i hæmodialyse, renses blodet via et filter på dialysemaskinen. Behandlingen foregår for det meste på hospitalet Kateter Kateteret er en silikoneslange på ca. 60 cm., der fører væsken ind i bughulen. Der sidder ca. 45 cm inde i bughulen og 15 cm er synlige. Konvektiv transport Se side 40. Nefrologisk afdeling Nefrologisk er den officielle medicinske betegnelse for nyreafdeling. Over alt i verden vil man forstå, at det er nyreafdelingen, man taler om, hvis man bruger den betegnelse. 49

50 Nefrologi Læren om nyren og dens sygdomme. Osmose Se side 40. Det er det såkaldte osmotiske tryk, der sørger for, at væske kan suges/trækkes ud af kroppen. Patientslangen Patientslangen er en forlængelse af kateteret. Peritonealdialyse Hvis man er i p-dialyse, renses blodet via bughinden. Det sker som oftest i hjemmet. P-dialyse P står for peritoneal. Se peritonealdialyse. Protein Det er især vigtigt at få mange proteiner fra kød, kylling og fisk som dialysebruger. Men en allround sund kost er selvfølgelig altid tilrådelig. Salte Se dialysevæske. Varmetaske En varmetaske har en varmeplade i bunden, der kan varme dialysevæsken op. 50

51 Ord og fraser på Engelsk / Tysk P-dialyse Engelsk: Peritoneal dialysis Tysk: Peritonealdialyse Nyre problemer Engelsk: Problem with the kidneys Tysk: Nierenbeschwerden Nierenprobleme Jeg er i dialyse Engelsk: I am treated with dialysis Tysk: Ich bin in Dialyse Dialysebehandling Engelsk: Dialysis treatment Tysk: Dialysebehandlung Nefrologi Engelsk: Nephrology Tysk: Nefrologisch Nefrolog Engelsk: Nephrologist Tysk: Der Nefrologe, die Nefrologin Varmetaske Engelsk: Heater bag Tysk: Wärmetasche Infektion i bughinden Engelsk: Infection in peritoneum Tysk: Infektion im Bauchfell / Bauchfellentzündung Infektion ved dialysekateteret Engelsk: Exit site infection Tysk: Entzündung im Bereich der Katheter 51

52 Hvor finder jeg dialyseafdelingen? Engelsk: Where do I find the dialysis ward? Tysk: Wo finde ich die Dialysestation? Jeg mangler nogle dialysevæsker Engelsk: I need some peritoneal dialysis solutions Tysk: Mir fehlt Dialyse-Lösung Jeg har brug for en nefrolog Engelsk: I am looking for a nephrologist Tysk: Ich brauche einen Nefrologe 52

53 Links til hjemmesider Om nyreproblemer Patientforening for folk med nyreproblemer Engelsk patientforening for folk med nyreproblemer Liste over dialysecentre i store dele af verden Sundhed generelt Den officielle sundhedsportal, hvor du finder oplysninger om alle danske sygehuse. Bladet Helse som netversion Her kan du få oplysninger om hospitalernes ventetider 53

54 Billeder Kateter Badepose Tildækning af kateter 54

55 P-dialyse on the road Indretning 55

56 Dialysevæskerne Mens væsken løber ind 56

57 Nefrologiske centre i Danmark med p-dialyse 57

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland

Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Onsdag den 6. Maj 2015 kl. 16.00. Sekretariatet Vanløse 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Referat af møde den 19. marts 2014. Beslutning. Godkendt.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning

Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Guide: Sådan brænder du kalorier af uden træning Forvandl støvsugning og trappevask til fedtforbrænding og styrketræning. Af Line Felholt, november 2012 03 Tab dig uden træning 05 Guide: Så meget 'sport'

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 Find rute og al praktisk information på www.copenhagenmarathon.dk Dagene før Lav meget gerne en game plan, så du har helt styr på, hvad du skal gøre hvornår,

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere