National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning"

Transkript

1 National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning December 2010 Formål Redegørelse og vejledning for endovaskulær terapi (EVT) af akut iskæmisk stroke (AIS). Denne vejledning skal danne grundlag for: - fremme af endovaskulær behandling af iskæmisk apopleksi - udarbejdelse af lokale instrukser mhp. visitation, ansvar og procedurer - sikring af et ensartet, landsdækkende tilbud - kvalitetssikring af behandling og efterforløb Målgruppe for vejledningen Regionerne og afdelinger, der behandler akut apopleksi. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra: Dansk Neurologisk Selskab Klaus Hansen, Rigshospitalet Søren Bak, Odense Universitets Hospital Jesper Gyllenborg, Roskilde Sygehus Boris Modrau, Aalborg Sygehus Grethe Andersen, Aarhus Sygehus Claus Z. Simonsen, Aarhus Sygehus (formand) Dansk Neuroradiologisk Selskab: Aase Wagner, Rigshospitalet Leif Sørensen, Aarhus Sygehus Jørgen Nepper-Rasmussen, Odense Universitets Hospital Retningslinien er forelagt bestyrelsen for Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Neuroradiologisk Selskab, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Selskab for Apopleksi. Forkortelser: AIS: Akut Iskæmisk Stroke BA: Arteria basilaris CT: Computer Tomografi scanning CTA: Computer Tomografi med Angiografi DWI: Diffusions vægtede billeder EVT: Endovaskulær terapi

2 FDA: Food and Drug Adminstration (amerikansk myndighed) GA: Generel anæstesi IA: Intra arteriel ICA: Arteria carotis interna ICH: Intra cerebral hæmoragi (hjerneblødning) IV: Intravenøs MCA: Arteria cerebri media MR: Magnetisk Resonans scanning MRA: MR scanning med Angiografi mrs: Modificeret Rankin scale NIA: Neurointensiv afdeling NIHSS: National Institute of Health Stroke Scale NNT: Number Needed to Treat. SAH: Subarachnoidal hæmoragi TICI: Thrombolysis in cerebral ischemia (mål for reperfusion) t-pa: Tissue (væv) plasminogen activator = Actilyse = trombolyse medicin VA: Arteria vertebralis 1. Baggrund Apopleksi rammer ca danske patienter om året. Det er den tredje hyppigste årsag til død i Danmark og den hyppigste årsag til invaliditet blandt voksne. Intravenøs trombolyse (IV tpa) er den eneste godkendte, evidensbaserede, akutte og effektive behandling. Den tilbydes på de neurologiske afdelinger i Aalborg, Århus, Odense, Roskilde, Bispebjerg, Glostrup og endvidere i et telemedicinsk samarbejde i Holstebro (Århus), Esbjerg (Odense) og Bornholm (Glostrup/Bispebjerg). Rigshospitalet er ikke et trombolysecenter, men giver IV tpa til patienter med AIS, som er i huset. Patienter med akut aflukning af en større intra- eller præcerebral arterie har den dårligste prognose mht. førlighed og overlevelse. Hos over 70% af AIS patienter med okklusion af en større arterie, er IV tpa ikke tilstrækkelig til at opnå rekanalisering (1). I andre tilfælde er der kontraindikationer mod IV tpa, f. eks. øget blødningstendens, nylig større operation, graviditet og nylig fødsel. Hos disse patienter, som ofte er særdeles hårdt ramt (National Institute of Health Stroke Scale, NIHSS >10), er endovaskulær terapi (EVT) det eneste alternativ til at opnå rekanalisering. Ved EVT forstås en individualiseret rekanaliseringsterapi bestående af en kombination af intraarteriel lokal trombolyse (IA tpa), mekanisk fjernelse af blodpropper, trombektomi og evt. ballonudvidelse og stentning af karret. Disse metoder er under stadig udvikling, og den kliniske effekt er ikke dokumenteret i samme grad som IV tpa. Flere studier på mindre patientserier tyder på, at EVT har højere rekanaliseringsrate med acceptabel komplikationsfrekvens. Der findes kun to placebo-randomiserede IA trombolysestudier (PROACT II og MELT), men ingen studier, der er randomiserede overfor IV tpa. Begge viste et signifikant bedret klinisk outcome og en markant øget rekanalisering. I de fleste EVT studier sammenlignes klinisk outcome eller rekanaliseringsrate med historiske kontroller fra f.eks. NINDS eller PROACT II. Andre studier var primært designet som sikkerhedsstudier og lavet for at vise et givent kateters evne til revaskularisering og belyse bivirkninger ved dets anvendelse (MERCI og PENUMBRA).

3 Effektparametrene i studierne er primært neurologisk outcome på modificeret Rankin scale (godt outcome mrs 2) og angiografisk rekanalisering. Rekanalisering er ikke ensbetydende med reperfusion, men anses for at være en væsentlig forudsætning for et godt outcome. Her følger en kort gennemgang af de vigtigste studier på området. For oversigt og detaljer se tabel 1. I PROACT II studiet (2) randomiseredes mellem IA pro-urokinase (givet til 121 patienter) og IA saltvand (59 kontrol patienter). Alle patienter havde arteria cerebri media (MCA) okklusion og behandling indledtes indenfor 6 timer efter symptomdebut. Et godt klinisk outcome efter 90 dage forekom hos 40% af de behandlede og hos 25% i placebo gruppen og rekanaliseringsraten var 66% versus 18%. Resultaterne var statistisk signifikante med et number needed to treat (NNT) på 7. I det japanske MELT studie (3) randomiseredes patienter med MCA okklusion til hhv. prourokinase eller placebo. Der var 57 patienter i hver gruppe. I den behandlede gruppe opnåede 49% et godt outcome på mrs 2 mod 39% i placebo gruppen. Dette var ikke statistisk signifikant. Til gengæld opnåede signifikant flere i den behandlede gruppe en mrs 1 (42% versus 23%). Studiet blev afbrudt da IV tpa blev godkendt i Japan, og ikke fordi der var komplikationer ved IA behandlingen. Der foreligger studier, der er designet til at vise mekaniske rekanaliseringsredskabers evne til revaskularisering. MERCI studiet (4) er det største. Her afprøvedes MERCIretrieveren på 151 patienter. Her fandtes en rekanaliseringsrate på 48% sammenlignet med 18% i placebogruppen i PROACT II. Relativ chance for et godt outcome var 4,4 gange højere hos de rekanaliserede. I alt opnåede kun 28% en mrs 2,hvilket formentligt skyldes, at indgrebet blev udført op til 8 timer efter symptomdebut og en gennemsnitlig højere NIHSS end i PROACT II. Dette kan ses som indikation på, at iskæmi tiden er vigtig. Med en videreudviklet MERCI retriever gennemførtes Multi MERCI studiet (5) hvor der indgik 164 patienter. Man inkluderede også patienter, som havde fået IV tpa indenfor 3 timers vinduet og som havde persisterende karokklusion. Indenfor et 8 timers vindue var det også tilladt at give IA tpa under proceduren. Rekanaliseringsraten uden og med IA tpa var hhv. 57% og 69.5%. En tredjedel opnåede efter 90 dage en mrs 2. Igen var der en høj korrelation mellem rekanalisering og godt neurologisk outcome, idet chancen for at opnå mrs 2 blev øget med en faktor 5 og sandsynligheden for overlevelse blev fordoblet. Patienter, der var forbehandlet med IV tpa klarede sig lige så godt som dem, der ikke havde fået IV tpa på grund af kontraindikationer. MERCI retrieveren blev FDA godkendt i En af de senest udviklede systemer til trombektomi er Penumbra, som kan sønderdele og suge tromber ud. Penumbra studiet (6) var principielt designet som Multi MERCI med et 8 timers vindue og inkluderede patienter forbehandlet med IV tpa. I alt 125 patienter indgik. Rekanaliseringsraten var 82%. En fjerdedel havde et godt outcome med mrs 2, mens 33% døde. Som i MERCI studierne var outcome korreleret til rekanalisering. Penumbra blev FDA godkendt i 2008.

4 IMS I (Interventional Management of Stroke) har undersøgt effekten af kombineret IV og IA tpa (7). Patienterne fik ⅔ af normal dosis i ventetiden på IA proceduren. Kun 3 ud af 77 patienter blev rekanaliseret på IV tpa. Rekanalisering blev opnået hos 56% af de 62 patienter, der fik både IV og IA tpa. Det kliniske outcome blev sammenlignet med IV tpaog placebo gruppen i NINDS studiet fra 1995 (8). Udfaldet var ikke signifikant forskelligt fra den behandlede gruppe i NINDS (mrs 2 efter 90 dage) 43% versus 39% og mortalitet 16% vs. 21%, og det selvom patienterne i IMS I blev behandlet betydeligt senere (140 minutter versus 90 minutter). I IMS II studiet (9) anvendtes samme design fraset et nyt system, EKOS, som samtidig med lokal IA tpa applicerer ultralyd for at opløse tromben. Dette øgede rekanaliseringsraten til 73% hos de 81 patienter versus 56% i IMS I. Klinisk outcome blev sammenlignet med NINDS og var ikke signifikant forskellig med mrs 2 på 46% versus 39%, selvom patienterne også i IMS II blev behandlet betydeligt senere end i NINDS (140 minutter versus 90 minutter). I et fransk studie (RECANALISE) sammenlignedes patienter fra to perioder: , hvor man kun behandlede med IV tpa, og en periode efter 2007, hvor man gav lavdosis IV tpa og fortsatte med EVT (10). Der var 107 patienter i IV gruppen og 53 i EVT gruppen. Signifikant flere i EVT gruppen opnåede rekanalisering (87% versus 52%) og en tidlig klinisk bedring. Efter 90 dage var den kliniske bedring hyppigere med mrs 2 hos 57% i EVT gruppen versus 44% i IV tpa gruppen, men dette var ikke længere signifikant. Mortaliteten var 17% i begge grupper. En oversigt fra 2008 (11) har gennemgået 22 artikler (14 serier og 8 cases med i alt 147 patienter), hvor der er anvendt EVT. Mange forskellige revaskulariseringsmetoder blev brugt. Der blev opnået fuld rekanalisering hos 46% og delvis hos 23%. 36% af patienterne opnåede en mrs 2 sammenlignet med en matchet kontrolgruppe fra en apopleksi database, hvor mrs 2 kun blev opnået hos 11%. Dette var statistisk signifikant, og der blev beregnet en odds ratio på 4,4 for godt outcome i den behandlede gruppe, hvor sandsynlighed for overlevelse også var fordoblet. Sammenhængen mellem rekanalisering og godt outcome er også vist i en metaanalyse (12). Der foreligger en nylig Cochrane analyse (13), der viser effekt af EVT, idet der er signifikant flere patienter, der opnår et godt outcome (mrs 2 efter 3 måneder), selvom der er flere tilfælde af ICH i den behandlede gruppe. I alle de citerede studier var frekvensen af symptomatisk intracerebral hæmoragi (ICH) på mellem 6,3 og 11,2%. Tidsvinduet til behandling med IV tpa er i dag 4,5 timer, men tid til rekanalisering er nogle timer oven i dette. Dette afspejles i tidsvinduet for EVT op til 6-8 timer, da rekanalisering kan opnås umiddelbart. Ved IV tpa er der i dag ingen aldersgrænse, men ved EVT ser det ud til, at der er flere komplikationer ved behandling af patienter med høj alder. Den gennemsnitlige alder i mange af studierne ligger på omkring 65 år (gennemsnitsalderen for uselekteret apopleksi i Danmark er 72 år), og der indgik forholdsvist få patienter >80 år i studierne.

5 Tabel 1. Sammenfatning af data fra de vigtigste studier. Study N NINDS placebo 211 [8] NINDS iv-beh. 182 [7] PROACT placebo 59 [1] PROACT ia-beh. 129 [1] MELT 114 [2] MERCI 141 [3] Multi MERCI 164 [4] Penumbra 125 [5] IMS I 80 [6] IMS II 81 [8] RECANA- LISE 53 [9] Alder (år) Tid til behandling N/A (timer) NIHSS Rekanaliseret N/A N/A (%) Mortality (%) Sympto matic ICH Good outcome %mrs 2 Evidence (Class) N/A Ib N/A Ib Ib IIb IIb IIb IIb IIb IIa Sammenfattende kan man konkludere at: ubehandlet storkarsokklusion er forbundet med høj morbiditet og mortalitet sandsynligheden for favorabelt outcome øges ved tidlig rekanalisering EVT er den eneste behandlingsmulighed for patienter med storkarsokklusion, der ikke responderer på IV tpa, eller hvor IV tpa er kontraindiceret. ved EVT opnås en øget rekanaliseringsrate sammenlignet med IV tpa risikoen ved EVT er acceptabel i forhold til patienternes spontane prognose risikoen for symptomatisk ICH ved EVT er på ca. 10% samlet peger litteraturen på, at EVT ved AIS med storkarsokklusion reducerer morbiditet og mortalitet og er et væsentligt supplement til IV tpa. 1.2 Organisation Endovaskulær behandling af AIS kræver et tværfagligt samarbejde med følgende ekspertiser: - neurologi med fokus på AIS/intensiv neurologi - neuroradiologi med erfaring i endovaskulære teknikker - neuroanæstesi

6 - neurointensiv afdeling - blodbank / biokemisk-farmakologisk afdeling til monitorering og rådgivning vedrørende blødnings- og hæmostaseforhold. - neurokirurgi - ambulancetjeneste og præhospital medicin Ovenstående skal være landsdækkende og tilgængelig hele døgnet. På nuværende tidspunkt er der tre danske centre, der har ovenstående ekspertise og faciliteter, men ingen har endnu et fuldt udbygget beredskab og kapacitet. 1.3 Etiske overvejelser Patienter, som tilbydes EVT, har ikke andet behandlingstilbud og har uden behandling en dårlig prognose. Patienter med okklusion af MCA har en mortalitet på ca. 20%. Okklusion af den intrakranielle del af ICA har en mortalitet på omkring 50%, og patienter med basilaristrombose har en mortalitet på ca. 80%. De overlevende forventes at få betydelige handicap og invaliditet. De foreløbige erfaringer med behandlingen nationalt og internationalt indikerer en gunstig effekt med en lav frekvens af procedurerelaterede komplikationer i forhold til patientens alvorlige tilstand. Behandlingerne vil løbende blive monitoreret og justeret efter behov. Inden behandlingen informeres pt. så vidt det er muligt. Der skal foreligge skriftlig patientinformation. 2. EVT ved akut iskæmisk stroke 2.1 Indikationer Patienten skal have et betydende neurologisk deficit eller være i fare for at udvikle et sådant. Disse deficits skal skyldes okklusion/stenose af et stort intra- eller ekstra cerebralt kar. Der er to patientkategorier til EVT. - patienter, som ikke responderer på IV tpa og - patienter, der har kontraindikation mod IV tpa (AK behandling, graviditet, operation, traume, nylig apopleksi, 4,5 timers grænsen er overskredet). De kliniske indikationer er: NIHSS 10 eller gentagne TCI er eller trinvis progression, der skyldes storkarsokklusion Okklusion/stenose af ICA, M1 eller proximal M2 gren af MCA, BA eller VA Ingen blødning og infarkt volumen <⅓ af MCAs forsyningsområde bedømt på CT. Tidsvinduet for start af EVT for infarkter i det anteriore gebet er 6 timer efter debut. Hvis der er fluktuerende symptomer eller stadig er betydende symptomer fra et

7 område, der ikke er infarceret, primært vurderet ved MR, kan der dispenseres fra dette tidsvindue. Tidsvinduet for EVT ved basilaristrombose er mindre klart defineret, men går op til 12 timer og evt. længere efter symptomdebut. Patienterne kan have fluktuerende, reversible iskæmiske symptomer over timer og dage og stadig være kandidater til EVT. Denne vurdering kræver MR med DWI. 2.2 Kontraindikationer intrakraniel blødning ICH, SAH stort infarkt >⅓ af MCA gebet basilaristrombose medførende manifest coma < GCS 9 og udbredt manifest hjernestammeinfarkt på MR med DWI Relative kontraindikationer præmorbid mrs 3 inkompenseret kardiopulmonal sygdom, udtalt generel arteriosclerose eller anden betydende medicinsk lidelse, som øger risiko i forbindelse med EVT og universel anæstesi hypertension >185/110, som ikke kan kontrolleres Bemærk at øget blødningstendens (trombocytter<100 eller INR >1.4) ikke nødvendigvis kontraindicerer EVT. 2.3 Visitation og patienttilgang til EVT EVT udføres på 3 centre Rigshospitalet (RH), Odense Universitets Hospital (OUH) og Århus Sygehus (ÅS). Mhp. en optimeret og hurtig udvælgelse og visitation af AIS patienter til EVT fra IVtrombolysecentrene, bør apopleksipatienter, der er kandidater til denne behandling, udover CT/MR af cerebrum have udført en CT/MR angiografi (CTA/MRA) med mindre storkars okklusion er åbenlys på baggrund af dense artery sign. Vurderingen kan evt. suppleres med ultralyd af præcerebrale kar og transkraniel doppler.dernæst kan nedenstående fremgangsmåde følges:

8 Akut apopleksi. NIHSS måling. CT/MR uden ICH. CTA/MRA. Ingen okklusion/ stenose af stort kar. Okklusion/stenose af stort kar på CTA/MRA. NIHSS 10 eller mistanke om progression. CTA/MRA ikke udført. Start IV tpa hvis indiceret og ingen kontraindikationer. Mistanke om okklusion/stenose af stort kar og/eller NIHSS>=10. Ingen mistanke om okklusion/ stenose af stort kar. I fravær af kontraindikationer, start IV tpa. Kontakt EVT center mhp. indikation for overflytning ( drip & ship ) Start IV tpa hvis indiceret og ingen kontraindikationer Med stort kar menes kar, der er tilgængelig for EVT, primært ICA, M1, proximal M2, BA, VA. Med mistanke om okklusion/stenose menes non-kontrast CT scanning med dense artery sign, høj NIHSS ( 10), flere TCI er, fluktuerende symptomer, præsentation med svære symptomer, der er i bedring eller trinvis progression af symptomer fra hjernestammen. Det skønnes, at ca. 30% af patienterne, som i dag får IV tpa, er kandidater til EVT, dvs. på landsplan ca. 250 patienter årligt. Hos patienter, hvor IV tpa er kontraindiceret (AK-behandling, graviditet, operation, traume) kontaktes EVT center ved påvisning af okklusion/stenose af stort kar på CTA/MRA eller mistanke om okklusion/stenose af stort kar. Trombolysecentrene skal overføre de aktuelle CT/MR billeder til EVT centeret. Dernæst drøftes indikation for overflytning med EVT centerets neurolog, der konfererer med neuroradiolog og resten af det tværfaglige team.

9 2.4 Overflytning til EVT center ( Drip & ship ) Hos langt de fleste patienter, der er kandidater til EVT, er IV tpa ikke kontraindiceret, og IV tpa startes hurtigst muligt. Der ventes ikke på effekt af IV tpa, men man kontakter umiddelbart EVT center mhp. overflytning. Dette princip kaldes drip and ship og har vist sig at være sikkert (14). Overflytning skal ske akut med ambulance/helikopter og med intubationsberedskab. Under overflytning udføres: - kontrol af BT og bevidsthed i henhold til trombolyseprotokol - observation for akut forværring p.gr.a. blødning eller allergisk - anafylaktisk reaktion (1% får Quinckeødem efter IV tpa, og 5% får hypotension). Patienter, som ikke får IV tpa, ledsages efter individuel bedømmelse. Relevante blodprøver og billedmateriale skal straks overføres eller følge patienten. 2.5 Forløb på EVT center Undersøgelser, der skal foreligge forud for proceduren Neurostatus NIHSS Trombolyseblodprøver EKG og BT MR/CT + angiografi, hvis patientens tilstand forværres eller evt. hvis der er gået >2 timer siden sidste CT/MR. Ved mistanke om allerede stort udviklet infarkt i MCA gebet eller hjernestamme ved basilaristrombose og GCS<9 foretages MR inkl. angio og DWI 2.6 Procedure EVT udføres enten i vågen sedation eller generel anæstesi (GA) afhængig af patientens tilstand og i henhold til forskrifter fra den lokale neuroradiologiske og neuroanæstesiologiske afdeling. Arteriel endovaskulær terapi omfatter: intraarteriel trombolyse, IA tpa Kan anvendes enten alene eller i kombination med IV tpa. Der forskes i ultralydsinduceret opsplitning af tromben sammen med IA tpa mekanisk trombektomi Er den hyppigst anvendte metode. Udføres enten med snarre eller udsugning af tromben. ballondilatation Anvendes enten som selvstændig defragmentering af tromben eller i forbindelse med anlæggelse af stent stenting

10 Stent kan enten anvendes som mekanisk redskab til fjernelse af tromben, eller til dilatation af et stenoseret kar. En del tromber vil være forårsaget af stenose i ICA. I en del af disse tilfælde vil der være indikation for akut anlæggelse af stent i ICA. Metoderne anvendes enkeltvis eller i kombination for at opnå rekanalisering. 2.7 Komplikationer SAH og ICH betinget af arteriel dissektion eller perforation opstået under proceduren (<5%). Ved mistanke afsluttes proceduren, og der gøres akut CT. Blødning kan også opstå sekundært til IA tpa. Symptomatisk ICH defineres som CT veriferet blødning + NIHSS forværring 4 point (ca. 10% af patienter). Embolisering til tidligere åbne kar CT verificeret symptomatisk blødning kræver akut intervention i henhold til lokalt udarbejdet instruks i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Lokale arterielle komplikationer ved indstiksstedet i lysken (hæmatom 5-10%, pseudoaneurisme, AV fistel <2%) behandles med kompression. Sjældent forkommer retroperitoneale hæmatomer udgående fra indstikstedet. Vanlige komplikationer relateret til GA og intensivforløb. 2.8 Efter endovaskulær behandling Patienter behandlet i vågen tilstand flyttes til NIA eller direkte til apopleksienhed/neurologisk semiintensiv afsnit afhængig af postoperativ tilstand Patienter behandlet i GA vækkes og ekstuberes på bordet umiddelbart efter indgrebet og flyttes til NIA/opvågningsafsnit, og når tilstanden tillader, det til apopleksienhed/neurologisk semiintensiv afsnit. Besluttes det, at patienten forbliver sederet/intuberet, flyttes patienten til NIA. Her skal patienten hver ½ time vurderes for nytilkommen intrakraniel komplikation, dvs. pupilforhold, nye lateraliserede fund og BT stigning/-fald. Ved mistanke herom udføres akut CT af cerebrum. Den ekstuberede/vågne pt. vurderes efter afsluttet procedure som efter trombolyse med: - GCS (bevidsthed / sprog) - nytilkommen hovedpine - pupilforhold (størrelse/lysrektion) - BT, puls, saturation: o 0-2 timer hver 15. min., SSS hver 30. min. o time hver 30. min, SSS hver 2. time o time hver time, SSS hver time o dog mindre hyppigt såfremt forløbet er uproblematisk

11 Ved mistanke eller manifest forværring tilkaldes vagthavende neurolog med henblik på vurdering inkl. NIHSS/GCS og stillingtagen til akut CT. Forværring vil ofte skyldes ICH, re-okklusion eller infarktødem. Konsekvenser afhænger af CT fund. Der udføres NIHSS og CT/MR kontrol 24 timer efter afsluttet procedure. Trombocytaggregationshæmmende behandling påbegyndes 24 timer efter endt procedure med acetylsalisylsyre (ASA) + dipyridamol eller asasantin eller clopidogrel i reglen efter loading dosis. Får patienten en stent gives allerede under proceduren sufficient trombocytaggregationshæmmende behandling efter lokal instruks. Dagen efter fortsættes med ASA mg + clopidrogrel 75 mg dagligt i mindst 2 måneder. Herefter tages stilling til evt. længerevarende behandling som beskrevet ovenfor. Effekten af trombocytaggregationshæmning evalueres efter lokal instruks. Lavdosis lavmolekulært heparin som DVT-profylakse kan påbegyndes 12 timer efter proceduren. BT skal holdes under 180/110. Anbefalet MAP Patienter med ukompliceret forløb forbliver indlagt i neurologisk EVT center mindst et døgn. De flyttes til regional apopleksiafdeling, når de er stabile. Under hele forløbet i EVT centret udfyldes løbende et forløbsskema til registrering af de væsentligste data, som danner grundlag for kvalitetskontrollen af EVT behandlingen og indrapportering til NIP: indikation, insult debut, NHISS, tid ved EVT start, metode, tid til rekanalisering, komplikationer opfølgning, m.m. (se bilag) Patienten skal indkaldes til ambulant opfølgning efter 3 måneder på EVT centret med registrering af : - funktionsstatus: Modified Rankins scale (mrs), NIHSS, Barthels skala, - nye tilfælde af TCI el. non-fatal apopleksi, død (vaskulær, non-vaskulær patienten registreres i NIP databasen 3. Opfølgning og kvalitetssikring Med henblik på at sikre erfaringsopsamling og kvalitetssikring skal de behandlende centre indrapportere til en fælles database. Det er aftalt at den nationale kvalitets database NIP for apopleksi opretter et afsnit til EVT rapportering. Der arbejdes på, at disse data kan videreføres til den internationale database SITS (www.sitsinternational.org). Arbejdsgruppen finder det væsentligt, at indrapportering også sker mhp. international sammenligning, og for at bidrage til erfaringsopsamling såvel nationalt som internationalt. De parametre, der skal indrapporteres er: Antal patienter Logistik. Tidsforløb fra symptomdebut til IV tpa til lyske punktur til rekanalisering Neurologisk score før procedure Involveret kar Endovaskulære procedurer Behandlingskomplikationer

12 Funktionsscore eller mortalitet efter 3 mdr. Mhp. en systematisk dataindsamling på hver patient er der udarbejdet et Patient forløbsskema (se bilag), som vil blive indtastet i NIP. På baggrund af de indrapporterede data, vil der foregå en årlig afrapportering fra EVTcentrene i forbindelse med den nationale audit rapport fra NIP. Så vidt muligt bør EVT centrene deltage i forskning, der kan belyse den terapeutiske effekt, bivirkninger, langtidsprognose og optimering af patient selektion vedrørende behandlingen. Referencer. 1. Bhatia R, Hill MD, Shobha N et al. Low Rates of Acute Recanalization With Intraveneous Recombinant Tissue Plasminogen Activator in Ischemic Stroke. Real- World Experience and a Call for Action. Stroke 2010;41: Furlan A, Higashida R, Wechsler L et al. Intra-arterial rourokinase for Acute Ischemic Stroke. The PROACT II Study: A Randomized Contrlled Trial. JAMA 1999;282: Ogawa, Mori, Minematsu et al. Randomized Trial of Intraarterial Infusion of Urokinase Within 6 Hours of Middle Cerebral Artery Stroke. Stroke 2007;38: Smith WS, Sung G, Starkman S et al. Safety and Efficacy of Mechanical Embolectomy in Acute Ischemic Stroke. Results of the MERCI Trial. Stroke 2005;36: Smith WS, Sung G, Saver JL et al. Mechanical Thrombectomy for Acute Ischemic Stroke. Final Results of the Multi MERCI Trial. Stroke 2008;39: The Penumbra Pivotal Stroke Trial Investigators. The Penumbra Pivotal Stroke Trial. Safety and Effectiveness of a New Generation of Mechanical Devices for Clot Removal in Intracranial Large Vessel Occlusiove Disease. Stroke 2009;40: The IMS Study Investigators. Combined Intravenous and Intra-Arterial Recanalization for Acute Ischemic Stroke: The Interventional Management of Stroke Study. Stroke 2004;35: The National Institute of Neurological Disorders and Stroke rt-pa Stroke Study Group. Tissue plasminogen activator for acute ischemic stroke. N Engl J Med 1995;333: The IMS II Trial Investigators. The Interventional Managemant of Stroke (IMS) II Study. Stroke 2007;38:

13 10. Mazighi M, Serfaty J-M, Labreuche J et al. Comparison of intravenous alteplase with a combined intravenous-endovascular approach in patients with stroke and confirmed arterial occlusion (RECANALISE study): a prospective cohort study. Lancet Neurol 2009;8: Stead LG, Gilmore RM, Bellolio F et al. Percutaneous Clot Removal Devices in Acute Ischemic Stroke. Arch Neurol 2008;65(8): Rha J-H, Saver JL. The Impact of Recanalization on Ischemic Stroke Outcome. A Meta-Analysis. Stroke 2007;38: O Rourke K, Berge E, Walsh CD, Kelly PJ. Percutaneous vascular interventions for acute ischaemic stroke. Cochrane Database Syst Rev 2010 Oct 6;10:CD Martin-Schild S, Morales MM, Khaja AM et al. Is The Drip-and-Ship Approach to Delivering Thrombolysis for Acute Ischemic Stroke Safe? J Emerg Med 2009 Mar 7 [Epub ahead of print]

14 Bilag Data til NIP: Navn: Dato: Hospital: RH OUH..ÅS Symptomdebut kl.:.. Ved iv rtpa behandling før trombektomi, udfyldes skema for iv trombolyse. Beslutning om trombektomi kl.: Ankommet til neuroradiologisk afdeling kl.: Anæstesi:..GA LA. Skiftet fra LA til GA under proceduren: ja nej BT fald, MAP<90, >5 min: ja.. nej.. Femoralisarteriepunktur kl.:. Konstateret tromber i: CCA ICA.. MCA 1.. MCA 2.. ACA VA. BA.

15 Procedure opgivet: ja. nej... Angiv grund:... Begyndende reperfusion opnået kl.:.. Procedure afsluttet kl.: TICI reperfusionsgrad: Sæt X Grad 0 No perfusion beyond the occlusion Grad 1 Penetration but not perfusion. Contrast penetration exists past the initial obstruction but with minimal filling of the normal territory Grad 2a Partial perfusion with incomplete distal branch filling of 50% of the expected territory Grad 2b Partial perfusion with incomplete distal branch filling of 50%- 99% of the expected territory Grad 2 c Near complete perfusion without clearly visible thrombus but with delay in contrast run-off Grad 3 Full perfusion with normal filling of all distal branches of the expected territory in a normal hemodynamic fashion Anvendt metode: Mekanisk device: ja.. nej. Anlagt intrakraniel stent: ja. nej Anlagt præcerebral stent: ja... nej... Anvendte medicamina: Heparin ja. dosis... nej i.a r-tpa ja... dosis... nej... GPIIb/IIIa ja... dosis... nej... Clopidogrel ja... dosis... nej... Acetylsalisylsyre: ja... dosis... nej... Prasugrel: ja... dosis... nej...

16 Andet:... ja... dosis... nej... Komplikationer: Perforation.... ICH... SAH... Procedurerelateret emboli i nyt kar - undtaget mere distalt i samme kartræ Transformering af infarkt til hæmorrhagisk infarkt... HI1 (små petekkier) HI2 (konfluerende petekkier) PH1(blødning<30% af infarkt) PH2 (>30% af infarkt) Andet. Opfølgning NIHSS efter 24 timer.. mrs efter 3 mdr.. Ny apopleksi i opfølgningsperioden (24 t 3 mdr) Iskæmisk ICH

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende trombektomiregistreringsskema Gældende fra 1. januar 2015 Alle patienter (alder 18+) med akut

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,

Læs mere

Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2014 Dansk Apopleksiregister. Endelig udgave

Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2014 Dansk Apopleksiregister. Endelig udgave Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2014 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi

Læs mere

TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital

TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 1 APOPLEKSI Ca. 12.000 apopleksier pr. år i Danmark Apopleksi

Læs mere

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge

Læs mere

Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008

Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008 1 Nationale retningslinier for intravenøs trombolysebehandling ved akut iskæmisk apopleksi December 2008 Akut opstået Lammelse eller føleforstyrrelser i arm, ben, ansigt Afasi talebesvær Ring 112 Maksimal

Læs mere

Trombolyse ved apopleksi

Trombolyse ved apopleksi Trombolyse ved apopleksi -primær håndtering Line Lunde Afd.læge Neurologisk afdeling Glostrup Hospital 24.04.14 Dagens tekst Anatomi Apopleksi fakta Trombolyse; hvem, hvad, hvor Cases Anatomi Forreste

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter behandlet med trombolyse Apopleksi; Side 1 af 8 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

2012 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave

2012 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2012 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Patienter behandlet med trombolyse Juli 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Læs mere

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Genoptræning og rehabilitering efter stroke Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital Diagnosen 1.Akut fokal neurologisk tab af en funktion 2.> 24 h 3.Mest sandsynligt en cerebrovaskulær

Læs mere

Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2015 Dansk Apopleksiregister

Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport. 2015 Dansk Apopleksiregister Endovaskulær Terapi Tillæg til årsrapport 2015 Dansk Apopleksiregister Endelig udgave 13. maj 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation

Definition. Forkortelser ABC Airway, Breathing, Circulation Akut iskæmisk stroke - Strategidokument Dokumenttype: Strategi Senest revideret: Februar, 2016 Forfattere: Rolf Blauenfeldt, Troels Wienecke Referent: Grethe Andersen Forkortelser ABC Airway, Breathing,

Læs mere

Patientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor.

Patientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor. INDIKATOR 1a og 1b: Andel af patienter med akut som indlægges indenfor henholdsvis 3 timer og 4,5 timer efter symptomdebut. (Standard 3 timer: 30%) (Standard 4,5 time: 40%) 2a. Andel af patienter med symptomer

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Patienter med SAH på baggrund af bristet aneurisme (aneurismal) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Apopleksi; Side 1 af 7 Alle patienter

Læs mere

Apopleksi i Århus Organisation og MR

Apopleksi i Århus Organisation og MR The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience University of Aarhus / Aarhus University Hospital - DENMARK Apopleksi i Århus Organisation og MR Projektradiograf

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 10, 8000 Aarhus C Program Kl. 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Karbase årsrapport 2013. Repræsentantskabsmøde kl 15-18 16 Juni 2014 Rigshospitalet

Karbase årsrapport 2013. Repræsentantskabsmøde kl 15-18 16 Juni 2014 Rigshospitalet Karbase årsrapport 2013 Repræsentantskabsmøde kl 15-18 16 Juni 2014 Rigshospitalet 1 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Gennemgang af første udgave og plan for årsrapport 2014.

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Invitation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygn. 10 Aarhus Universitetshospital inviterer

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Caro%s stenose: CEA versus CAS. Overlæge Marie Cortsen Neurovaskulær Sektor Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Caro%s stenose: CEA versus CAS. Overlæge Marie Cortsen Neurovaskulær Sektor Radiologisk Klinik Rigshospitalet Caro%s stenose: CEA versus CAS Overlæge Marie Cortsen Neurovaskulær Sektor Radiologisk Klinik Rigshospitalet DRS Årsmøde, 27.januar 2011 Caro%s stenose Atherosclerose i arteria caro%s communis ved bifurkaturen

Læs mere

Hvad er årsagen til apopleksi?

Hvad er årsagen til apopleksi? A POPLEKSI 989 Hvad er årsagen til apopleksi? Dorte Damgaard, Paul von Weitzel-Mudersbach, Leif Sørensen & Grethe Andersen I en tidligere artikel har vi gennemgået, hvorfor moderne apopleksibehandling

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende

REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

Bilag til Årsrapport 2012. Dansk Apopleksiregister

Bilag til Årsrapport 2012. Dansk Apopleksiregister Bilag til Årsrapport 2012 Dansk Apopleksiregister Indholdsfortegnelse INDIKATOR (HELE INDLÆGGELSEN) OG ALL-OR-NONE OPFYLDELSE - OVERSIGTSTABEL 2 INDIKATORER HELE INDLÆGGELSEN 3 Indikator 1: Andel af patienter

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA

Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Faldgruber i Traume-behandling Præhospitalt, i traumemodtagelsen, på OP & ITA Jacob Steinmetz Akutlægehelikopter/akutlægebil Traumecenter/Anæstesi-OP Rigshospitalet Jacob.steinmetz@regionh.dk Good judgment

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

NOTAT. Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland

NOTAT. Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland NOTAT Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland Indledning I uge 18 og 19 har medierne omtalt apopleksibehandlingen på sygehusene i Region Sjælland. Anledningen var blandt andet, at en overlæge

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Program. Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark. Aarhus Universitetshospital Dansk Stroke Center

Program. Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark. Aarhus Universitetshospital Dansk Stroke Center Program Fredag den 17. juni 2016 på Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard, Hovedindgang 6, 8200 Aarhus N Aktuelle indsatsområder herunder en Stroke Plan Danmark Aarhus Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det

Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

med prostata stent Baggrund

med prostata stent Baggrund Strålebehandling med prostata stent Af Cheffysiker Jesper Carl, Aalborg Sygehus og Overlæge Mats Holmberg, onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus Jesper Carl, Cheffysiker, Afdelingen for medicinsk fysik,

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København

Om GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Identifikation af kritisk syge

Identifikation af kritisk syge Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige

Læs mere

NON-kontrast MR-Angiografi

NON-kontrast MR-Angiografi NON-kontrast MR-Angiografi Yousef W. Nielsen 1.reservelæge, PhD Radiologisk Afdeling X Herlev Hospital DFIR Årsmøde 2013 Korsør CE-MRA Først beskrevet i 1994 Robust metode Perifer MRA Sens. 0.95 Spec.

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1

Læs mere

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital FORMÅL At lære af de gode patientforløb At påvise eventuelle utilsigtede hændelser At få inspiration til forbedringer At vurdere

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 17. juni 2013 1 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle

Læs mere

ICH Guideline fra European Stroke Organisation

ICH Guideline fra European Stroke Organisation ICH Guideline fra European Stroke Organisation Hanne Christensen, professor, overlæge, dr.med., FESO Tilknytning (seneste 2 år) Medlem af ESO s guideline udvalg, medforfatter på flere guidelines Formand

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011 Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S.

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os.

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os. Hjernehindeblødning Denne pjece er udarbejdet til dig, der har fået en hjernehindeblødning. Den skal give dig og dine pårørende den viden, I har brug for i forbindelse med din sygdom. Når du læser denne

Læs mere

Interventionel Radiologi Patientinformation

Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske

Læs mere