National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning"

Transkript

1 National retningslinie for trombektomi/endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: Baggrund, selektion, behandling og opfølgning December 2010 Formål Redegørelse og vejledning for endovaskulær terapi (EVT) af akut iskæmisk stroke (AIS). Denne vejledning skal danne grundlag for: - fremme af endovaskulær behandling af iskæmisk apopleksi - udarbejdelse af lokale instrukser mhp. visitation, ansvar og procedurer - sikring af et ensartet, landsdækkende tilbud - kvalitetssikring af behandling og efterforløb Målgruppe for vejledningen Regionerne og afdelinger, der behandler akut apopleksi. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra: Dansk Neurologisk Selskab Klaus Hansen, Rigshospitalet Søren Bak, Odense Universitets Hospital Jesper Gyllenborg, Roskilde Sygehus Boris Modrau, Aalborg Sygehus Grethe Andersen, Aarhus Sygehus Claus Z. Simonsen, Aarhus Sygehus (formand) Dansk Neuroradiologisk Selskab: Aase Wagner, Rigshospitalet Leif Sørensen, Aarhus Sygehus Jørgen Nepper-Rasmussen, Odense Universitets Hospital Retningslinien er forelagt bestyrelsen for Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Neuroradiologisk Selskab, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Selskab for Apopleksi. Forkortelser: AIS: Akut Iskæmisk Stroke BA: Arteria basilaris CT: Computer Tomografi scanning CTA: Computer Tomografi med Angiografi DWI: Diffusions vægtede billeder EVT: Endovaskulær terapi

2 FDA: Food and Drug Adminstration (amerikansk myndighed) GA: Generel anæstesi IA: Intra arteriel ICA: Arteria carotis interna ICH: Intra cerebral hæmoragi (hjerneblødning) IV: Intravenøs MCA: Arteria cerebri media MR: Magnetisk Resonans scanning MRA: MR scanning med Angiografi mrs: Modificeret Rankin scale NIA: Neurointensiv afdeling NIHSS: National Institute of Health Stroke Scale NNT: Number Needed to Treat. SAH: Subarachnoidal hæmoragi TICI: Thrombolysis in cerebral ischemia (mål for reperfusion) t-pa: Tissue (væv) plasminogen activator = Actilyse = trombolyse medicin VA: Arteria vertebralis 1. Baggrund Apopleksi rammer ca danske patienter om året. Det er den tredje hyppigste årsag til død i Danmark og den hyppigste årsag til invaliditet blandt voksne. Intravenøs trombolyse (IV tpa) er den eneste godkendte, evidensbaserede, akutte og effektive behandling. Den tilbydes på de neurologiske afdelinger i Aalborg, Århus, Odense, Roskilde, Bispebjerg, Glostrup og endvidere i et telemedicinsk samarbejde i Holstebro (Århus), Esbjerg (Odense) og Bornholm (Glostrup/Bispebjerg). Rigshospitalet er ikke et trombolysecenter, men giver IV tpa til patienter med AIS, som er i huset. Patienter med akut aflukning af en større intra- eller præcerebral arterie har den dårligste prognose mht. førlighed og overlevelse. Hos over 70% af AIS patienter med okklusion af en større arterie, er IV tpa ikke tilstrækkelig til at opnå rekanalisering (1). I andre tilfælde er der kontraindikationer mod IV tpa, f. eks. øget blødningstendens, nylig større operation, graviditet og nylig fødsel. Hos disse patienter, som ofte er særdeles hårdt ramt (National Institute of Health Stroke Scale, NIHSS >10), er endovaskulær terapi (EVT) det eneste alternativ til at opnå rekanalisering. Ved EVT forstås en individualiseret rekanaliseringsterapi bestående af en kombination af intraarteriel lokal trombolyse (IA tpa), mekanisk fjernelse af blodpropper, trombektomi og evt. ballonudvidelse og stentning af karret. Disse metoder er under stadig udvikling, og den kliniske effekt er ikke dokumenteret i samme grad som IV tpa. Flere studier på mindre patientserier tyder på, at EVT har højere rekanaliseringsrate med acceptabel komplikationsfrekvens. Der findes kun to placebo-randomiserede IA trombolysestudier (PROACT II og MELT), men ingen studier, der er randomiserede overfor IV tpa. Begge viste et signifikant bedret klinisk outcome og en markant øget rekanalisering. I de fleste EVT studier sammenlignes klinisk outcome eller rekanaliseringsrate med historiske kontroller fra f.eks. NINDS eller PROACT II. Andre studier var primært designet som sikkerhedsstudier og lavet for at vise et givent kateters evne til revaskularisering og belyse bivirkninger ved dets anvendelse (MERCI og PENUMBRA).

3 Effektparametrene i studierne er primært neurologisk outcome på modificeret Rankin scale (godt outcome mrs 2) og angiografisk rekanalisering. Rekanalisering er ikke ensbetydende med reperfusion, men anses for at være en væsentlig forudsætning for et godt outcome. Her følger en kort gennemgang af de vigtigste studier på området. For oversigt og detaljer se tabel 1. I PROACT II studiet (2) randomiseredes mellem IA pro-urokinase (givet til 121 patienter) og IA saltvand (59 kontrol patienter). Alle patienter havde arteria cerebri media (MCA) okklusion og behandling indledtes indenfor 6 timer efter symptomdebut. Et godt klinisk outcome efter 90 dage forekom hos 40% af de behandlede og hos 25% i placebo gruppen og rekanaliseringsraten var 66% versus 18%. Resultaterne var statistisk signifikante med et number needed to treat (NNT) på 7. I det japanske MELT studie (3) randomiseredes patienter med MCA okklusion til hhv. prourokinase eller placebo. Der var 57 patienter i hver gruppe. I den behandlede gruppe opnåede 49% et godt outcome på mrs 2 mod 39% i placebo gruppen. Dette var ikke statistisk signifikant. Til gengæld opnåede signifikant flere i den behandlede gruppe en mrs 1 (42% versus 23%). Studiet blev afbrudt da IV tpa blev godkendt i Japan, og ikke fordi der var komplikationer ved IA behandlingen. Der foreligger studier, der er designet til at vise mekaniske rekanaliseringsredskabers evne til revaskularisering. MERCI studiet (4) er det største. Her afprøvedes MERCIretrieveren på 151 patienter. Her fandtes en rekanaliseringsrate på 48% sammenlignet med 18% i placebogruppen i PROACT II. Relativ chance for et godt outcome var 4,4 gange højere hos de rekanaliserede. I alt opnåede kun 28% en mrs 2,hvilket formentligt skyldes, at indgrebet blev udført op til 8 timer efter symptomdebut og en gennemsnitlig højere NIHSS end i PROACT II. Dette kan ses som indikation på, at iskæmi tiden er vigtig. Med en videreudviklet MERCI retriever gennemførtes Multi MERCI studiet (5) hvor der indgik 164 patienter. Man inkluderede også patienter, som havde fået IV tpa indenfor 3 timers vinduet og som havde persisterende karokklusion. Indenfor et 8 timers vindue var det også tilladt at give IA tpa under proceduren. Rekanaliseringsraten uden og med IA tpa var hhv. 57% og 69.5%. En tredjedel opnåede efter 90 dage en mrs 2. Igen var der en høj korrelation mellem rekanalisering og godt neurologisk outcome, idet chancen for at opnå mrs 2 blev øget med en faktor 5 og sandsynligheden for overlevelse blev fordoblet. Patienter, der var forbehandlet med IV tpa klarede sig lige så godt som dem, der ikke havde fået IV tpa på grund af kontraindikationer. MERCI retrieveren blev FDA godkendt i En af de senest udviklede systemer til trombektomi er Penumbra, som kan sønderdele og suge tromber ud. Penumbra studiet (6) var principielt designet som Multi MERCI med et 8 timers vindue og inkluderede patienter forbehandlet med IV tpa. I alt 125 patienter indgik. Rekanaliseringsraten var 82%. En fjerdedel havde et godt outcome med mrs 2, mens 33% døde. Som i MERCI studierne var outcome korreleret til rekanalisering. Penumbra blev FDA godkendt i 2008.

4 IMS I (Interventional Management of Stroke) har undersøgt effekten af kombineret IV og IA tpa (7). Patienterne fik ⅔ af normal dosis i ventetiden på IA proceduren. Kun 3 ud af 77 patienter blev rekanaliseret på IV tpa. Rekanalisering blev opnået hos 56% af de 62 patienter, der fik både IV og IA tpa. Det kliniske outcome blev sammenlignet med IV tpaog placebo gruppen i NINDS studiet fra 1995 (8). Udfaldet var ikke signifikant forskelligt fra den behandlede gruppe i NINDS (mrs 2 efter 90 dage) 43% versus 39% og mortalitet 16% vs. 21%, og det selvom patienterne i IMS I blev behandlet betydeligt senere (140 minutter versus 90 minutter). I IMS II studiet (9) anvendtes samme design fraset et nyt system, EKOS, som samtidig med lokal IA tpa applicerer ultralyd for at opløse tromben. Dette øgede rekanaliseringsraten til 73% hos de 81 patienter versus 56% i IMS I. Klinisk outcome blev sammenlignet med NINDS og var ikke signifikant forskellig med mrs 2 på 46% versus 39%, selvom patienterne også i IMS II blev behandlet betydeligt senere end i NINDS (140 minutter versus 90 minutter). I et fransk studie (RECANALISE) sammenlignedes patienter fra to perioder: , hvor man kun behandlede med IV tpa, og en periode efter 2007, hvor man gav lavdosis IV tpa og fortsatte med EVT (10). Der var 107 patienter i IV gruppen og 53 i EVT gruppen. Signifikant flere i EVT gruppen opnåede rekanalisering (87% versus 52%) og en tidlig klinisk bedring. Efter 90 dage var den kliniske bedring hyppigere med mrs 2 hos 57% i EVT gruppen versus 44% i IV tpa gruppen, men dette var ikke længere signifikant. Mortaliteten var 17% i begge grupper. En oversigt fra 2008 (11) har gennemgået 22 artikler (14 serier og 8 cases med i alt 147 patienter), hvor der er anvendt EVT. Mange forskellige revaskulariseringsmetoder blev brugt. Der blev opnået fuld rekanalisering hos 46% og delvis hos 23%. 36% af patienterne opnåede en mrs 2 sammenlignet med en matchet kontrolgruppe fra en apopleksi database, hvor mrs 2 kun blev opnået hos 11%. Dette var statistisk signifikant, og der blev beregnet en odds ratio på 4,4 for godt outcome i den behandlede gruppe, hvor sandsynlighed for overlevelse også var fordoblet. Sammenhængen mellem rekanalisering og godt outcome er også vist i en metaanalyse (12). Der foreligger en nylig Cochrane analyse (13), der viser effekt af EVT, idet der er signifikant flere patienter, der opnår et godt outcome (mrs 2 efter 3 måneder), selvom der er flere tilfælde af ICH i den behandlede gruppe. I alle de citerede studier var frekvensen af symptomatisk intracerebral hæmoragi (ICH) på mellem 6,3 og 11,2%. Tidsvinduet til behandling med IV tpa er i dag 4,5 timer, men tid til rekanalisering er nogle timer oven i dette. Dette afspejles i tidsvinduet for EVT op til 6-8 timer, da rekanalisering kan opnås umiddelbart. Ved IV tpa er der i dag ingen aldersgrænse, men ved EVT ser det ud til, at der er flere komplikationer ved behandling af patienter med høj alder. Den gennemsnitlige alder i mange af studierne ligger på omkring 65 år (gennemsnitsalderen for uselekteret apopleksi i Danmark er 72 år), og der indgik forholdsvist få patienter >80 år i studierne.

5 Tabel 1. Sammenfatning af data fra de vigtigste studier. Study N NINDS placebo 211 [8] NINDS iv-beh. 182 [7] PROACT placebo 59 [1] PROACT ia-beh. 129 [1] MELT 114 [2] MERCI 141 [3] Multi MERCI 164 [4] Penumbra 125 [5] IMS I 80 [6] IMS II 81 [8] RECANA- LISE 53 [9] Alder (år) Tid til behandling N/A (timer) NIHSS Rekanaliseret N/A N/A (%) Mortality (%) Sympto matic ICH Good outcome %mrs 2 Evidence (Class) N/A Ib N/A Ib Ib IIb IIb IIb IIb IIb IIa Sammenfattende kan man konkludere at: ubehandlet storkarsokklusion er forbundet med høj morbiditet og mortalitet sandsynligheden for favorabelt outcome øges ved tidlig rekanalisering EVT er den eneste behandlingsmulighed for patienter med storkarsokklusion, der ikke responderer på IV tpa, eller hvor IV tpa er kontraindiceret. ved EVT opnås en øget rekanaliseringsrate sammenlignet med IV tpa risikoen ved EVT er acceptabel i forhold til patienternes spontane prognose risikoen for symptomatisk ICH ved EVT er på ca. 10% samlet peger litteraturen på, at EVT ved AIS med storkarsokklusion reducerer morbiditet og mortalitet og er et væsentligt supplement til IV tpa. 1.2 Organisation Endovaskulær behandling af AIS kræver et tværfagligt samarbejde med følgende ekspertiser: - neurologi med fokus på AIS/intensiv neurologi - neuroradiologi med erfaring i endovaskulære teknikker - neuroanæstesi

6 - neurointensiv afdeling - blodbank / biokemisk-farmakologisk afdeling til monitorering og rådgivning vedrørende blødnings- og hæmostaseforhold. - neurokirurgi - ambulancetjeneste og præhospital medicin Ovenstående skal være landsdækkende og tilgængelig hele døgnet. På nuværende tidspunkt er der tre danske centre, der har ovenstående ekspertise og faciliteter, men ingen har endnu et fuldt udbygget beredskab og kapacitet. 1.3 Etiske overvejelser Patienter, som tilbydes EVT, har ikke andet behandlingstilbud og har uden behandling en dårlig prognose. Patienter med okklusion af MCA har en mortalitet på ca. 20%. Okklusion af den intrakranielle del af ICA har en mortalitet på omkring 50%, og patienter med basilaristrombose har en mortalitet på ca. 80%. De overlevende forventes at få betydelige handicap og invaliditet. De foreløbige erfaringer med behandlingen nationalt og internationalt indikerer en gunstig effekt med en lav frekvens af procedurerelaterede komplikationer i forhold til patientens alvorlige tilstand. Behandlingerne vil løbende blive monitoreret og justeret efter behov. Inden behandlingen informeres pt. så vidt det er muligt. Der skal foreligge skriftlig patientinformation. 2. EVT ved akut iskæmisk stroke 2.1 Indikationer Patienten skal have et betydende neurologisk deficit eller være i fare for at udvikle et sådant. Disse deficits skal skyldes okklusion/stenose af et stort intra- eller ekstra cerebralt kar. Der er to patientkategorier til EVT. - patienter, som ikke responderer på IV tpa og - patienter, der har kontraindikation mod IV tpa (AK behandling, graviditet, operation, traume, nylig apopleksi, 4,5 timers grænsen er overskredet). De kliniske indikationer er: NIHSS 10 eller gentagne TCI er eller trinvis progression, der skyldes storkarsokklusion Okklusion/stenose af ICA, M1 eller proximal M2 gren af MCA, BA eller VA Ingen blødning og infarkt volumen <⅓ af MCAs forsyningsområde bedømt på CT. Tidsvinduet for start af EVT for infarkter i det anteriore gebet er 6 timer efter debut. Hvis der er fluktuerende symptomer eller stadig er betydende symptomer fra et

7 område, der ikke er infarceret, primært vurderet ved MR, kan der dispenseres fra dette tidsvindue. Tidsvinduet for EVT ved basilaristrombose er mindre klart defineret, men går op til 12 timer og evt. længere efter symptomdebut. Patienterne kan have fluktuerende, reversible iskæmiske symptomer over timer og dage og stadig være kandidater til EVT. Denne vurdering kræver MR med DWI. 2.2 Kontraindikationer intrakraniel blødning ICH, SAH stort infarkt >⅓ af MCA gebet basilaristrombose medførende manifest coma < GCS 9 og udbredt manifest hjernestammeinfarkt på MR med DWI Relative kontraindikationer præmorbid mrs 3 inkompenseret kardiopulmonal sygdom, udtalt generel arteriosclerose eller anden betydende medicinsk lidelse, som øger risiko i forbindelse med EVT og universel anæstesi hypertension >185/110, som ikke kan kontrolleres Bemærk at øget blødningstendens (trombocytter<100 eller INR >1.4) ikke nødvendigvis kontraindicerer EVT. 2.3 Visitation og patienttilgang til EVT EVT udføres på 3 centre Rigshospitalet (RH), Odense Universitets Hospital (OUH) og Århus Sygehus (ÅS). Mhp. en optimeret og hurtig udvælgelse og visitation af AIS patienter til EVT fra IVtrombolysecentrene, bør apopleksipatienter, der er kandidater til denne behandling, udover CT/MR af cerebrum have udført en CT/MR angiografi (CTA/MRA) med mindre storkars okklusion er åbenlys på baggrund af dense artery sign. Vurderingen kan evt. suppleres med ultralyd af præcerebrale kar og transkraniel doppler.dernæst kan nedenstående fremgangsmåde følges:

8 Akut apopleksi. NIHSS måling. CT/MR uden ICH. CTA/MRA. Ingen okklusion/ stenose af stort kar. Okklusion/stenose af stort kar på CTA/MRA. NIHSS 10 eller mistanke om progression. CTA/MRA ikke udført. Start IV tpa hvis indiceret og ingen kontraindikationer. Mistanke om okklusion/stenose af stort kar og/eller NIHSS>=10. Ingen mistanke om okklusion/ stenose af stort kar. I fravær af kontraindikationer, start IV tpa. Kontakt EVT center mhp. indikation for overflytning ( drip & ship ) Start IV tpa hvis indiceret og ingen kontraindikationer Med stort kar menes kar, der er tilgængelig for EVT, primært ICA, M1, proximal M2, BA, VA. Med mistanke om okklusion/stenose menes non-kontrast CT scanning med dense artery sign, høj NIHSS ( 10), flere TCI er, fluktuerende symptomer, præsentation med svære symptomer, der er i bedring eller trinvis progression af symptomer fra hjernestammen. Det skønnes, at ca. 30% af patienterne, som i dag får IV tpa, er kandidater til EVT, dvs. på landsplan ca. 250 patienter årligt. Hos patienter, hvor IV tpa er kontraindiceret (AK-behandling, graviditet, operation, traume) kontaktes EVT center ved påvisning af okklusion/stenose af stort kar på CTA/MRA eller mistanke om okklusion/stenose af stort kar. Trombolysecentrene skal overføre de aktuelle CT/MR billeder til EVT centeret. Dernæst drøftes indikation for overflytning med EVT centerets neurolog, der konfererer med neuroradiolog og resten af det tværfaglige team.

9 2.4 Overflytning til EVT center ( Drip & ship ) Hos langt de fleste patienter, der er kandidater til EVT, er IV tpa ikke kontraindiceret, og IV tpa startes hurtigst muligt. Der ventes ikke på effekt af IV tpa, men man kontakter umiddelbart EVT center mhp. overflytning. Dette princip kaldes drip and ship og har vist sig at være sikkert (14). Overflytning skal ske akut med ambulance/helikopter og med intubationsberedskab. Under overflytning udføres: - kontrol af BT og bevidsthed i henhold til trombolyseprotokol - observation for akut forværring p.gr.a. blødning eller allergisk - anafylaktisk reaktion (1% får Quinckeødem efter IV tpa, og 5% får hypotension). Patienter, som ikke får IV tpa, ledsages efter individuel bedømmelse. Relevante blodprøver og billedmateriale skal straks overføres eller følge patienten. 2.5 Forløb på EVT center Undersøgelser, der skal foreligge forud for proceduren Neurostatus NIHSS Trombolyseblodprøver EKG og BT MR/CT + angiografi, hvis patientens tilstand forværres eller evt. hvis der er gået >2 timer siden sidste CT/MR. Ved mistanke om allerede stort udviklet infarkt i MCA gebet eller hjernestamme ved basilaristrombose og GCS<9 foretages MR inkl. angio og DWI 2.6 Procedure EVT udføres enten i vågen sedation eller generel anæstesi (GA) afhængig af patientens tilstand og i henhold til forskrifter fra den lokale neuroradiologiske og neuroanæstesiologiske afdeling. Arteriel endovaskulær terapi omfatter: intraarteriel trombolyse, IA tpa Kan anvendes enten alene eller i kombination med IV tpa. Der forskes i ultralydsinduceret opsplitning af tromben sammen med IA tpa mekanisk trombektomi Er den hyppigst anvendte metode. Udføres enten med snarre eller udsugning af tromben. ballondilatation Anvendes enten som selvstændig defragmentering af tromben eller i forbindelse med anlæggelse af stent stenting

10 Stent kan enten anvendes som mekanisk redskab til fjernelse af tromben, eller til dilatation af et stenoseret kar. En del tromber vil være forårsaget af stenose i ICA. I en del af disse tilfælde vil der være indikation for akut anlæggelse af stent i ICA. Metoderne anvendes enkeltvis eller i kombination for at opnå rekanalisering. 2.7 Komplikationer SAH og ICH betinget af arteriel dissektion eller perforation opstået under proceduren (<5%). Ved mistanke afsluttes proceduren, og der gøres akut CT. Blødning kan også opstå sekundært til IA tpa. Symptomatisk ICH defineres som CT veriferet blødning + NIHSS forværring 4 point (ca. 10% af patienter). Embolisering til tidligere åbne kar CT verificeret symptomatisk blødning kræver akut intervention i henhold til lokalt udarbejdet instruks i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Lokale arterielle komplikationer ved indstiksstedet i lysken (hæmatom 5-10%, pseudoaneurisme, AV fistel <2%) behandles med kompression. Sjældent forkommer retroperitoneale hæmatomer udgående fra indstikstedet. Vanlige komplikationer relateret til GA og intensivforløb. 2.8 Efter endovaskulær behandling Patienter behandlet i vågen tilstand flyttes til NIA eller direkte til apopleksienhed/neurologisk semiintensiv afsnit afhængig af postoperativ tilstand Patienter behandlet i GA vækkes og ekstuberes på bordet umiddelbart efter indgrebet og flyttes til NIA/opvågningsafsnit, og når tilstanden tillader, det til apopleksienhed/neurologisk semiintensiv afsnit. Besluttes det, at patienten forbliver sederet/intuberet, flyttes patienten til NIA. Her skal patienten hver ½ time vurderes for nytilkommen intrakraniel komplikation, dvs. pupilforhold, nye lateraliserede fund og BT stigning/-fald. Ved mistanke herom udføres akut CT af cerebrum. Den ekstuberede/vågne pt. vurderes efter afsluttet procedure som efter trombolyse med: - GCS (bevidsthed / sprog) - nytilkommen hovedpine - pupilforhold (størrelse/lysrektion) - BT, puls, saturation: o 0-2 timer hver 15. min., SSS hver 30. min. o time hver 30. min, SSS hver 2. time o time hver time, SSS hver time o dog mindre hyppigt såfremt forløbet er uproblematisk

11 Ved mistanke eller manifest forværring tilkaldes vagthavende neurolog med henblik på vurdering inkl. NIHSS/GCS og stillingtagen til akut CT. Forværring vil ofte skyldes ICH, re-okklusion eller infarktødem. Konsekvenser afhænger af CT fund. Der udføres NIHSS og CT/MR kontrol 24 timer efter afsluttet procedure. Trombocytaggregationshæmmende behandling påbegyndes 24 timer efter endt procedure med acetylsalisylsyre (ASA) + dipyridamol eller asasantin eller clopidogrel i reglen efter loading dosis. Får patienten en stent gives allerede under proceduren sufficient trombocytaggregationshæmmende behandling efter lokal instruks. Dagen efter fortsættes med ASA mg + clopidrogrel 75 mg dagligt i mindst 2 måneder. Herefter tages stilling til evt. længerevarende behandling som beskrevet ovenfor. Effekten af trombocytaggregationshæmning evalueres efter lokal instruks. Lavdosis lavmolekulært heparin som DVT-profylakse kan påbegyndes 12 timer efter proceduren. BT skal holdes under 180/110. Anbefalet MAP Patienter med ukompliceret forløb forbliver indlagt i neurologisk EVT center mindst et døgn. De flyttes til regional apopleksiafdeling, når de er stabile. Under hele forløbet i EVT centret udfyldes løbende et forløbsskema til registrering af de væsentligste data, som danner grundlag for kvalitetskontrollen af EVT behandlingen og indrapportering til NIP: indikation, insult debut, NHISS, tid ved EVT start, metode, tid til rekanalisering, komplikationer opfølgning, m.m. (se bilag) Patienten skal indkaldes til ambulant opfølgning efter 3 måneder på EVT centret med registrering af : - funktionsstatus: Modified Rankins scale (mrs), NIHSS, Barthels skala, - nye tilfælde af TCI el. non-fatal apopleksi, død (vaskulær, non-vaskulær patienten registreres i NIP databasen 3. Opfølgning og kvalitetssikring Med henblik på at sikre erfaringsopsamling og kvalitetssikring skal de behandlende centre indrapportere til en fælles database. Det er aftalt at den nationale kvalitets database NIP for apopleksi opretter et afsnit til EVT rapportering. Der arbejdes på, at disse data kan videreføres til den internationale database SITS (www.sitsinternational.org). Arbejdsgruppen finder det væsentligt, at indrapportering også sker mhp. international sammenligning, og for at bidrage til erfaringsopsamling såvel nationalt som internationalt. De parametre, der skal indrapporteres er: Antal patienter Logistik. Tidsforløb fra symptomdebut til IV tpa til lyske punktur til rekanalisering Neurologisk score før procedure Involveret kar Endovaskulære procedurer Behandlingskomplikationer

12 Funktionsscore eller mortalitet efter 3 mdr. Mhp. en systematisk dataindsamling på hver patient er der udarbejdet et Patient forløbsskema (se bilag), som vil blive indtastet i NIP. På baggrund af de indrapporterede data, vil der foregå en årlig afrapportering fra EVTcentrene i forbindelse med den nationale audit rapport fra NIP. Så vidt muligt bør EVT centrene deltage i forskning, der kan belyse den terapeutiske effekt, bivirkninger, langtidsprognose og optimering af patient selektion vedrørende behandlingen. Referencer. 1. Bhatia R, Hill MD, Shobha N et al. Low Rates of Acute Recanalization With Intraveneous Recombinant Tissue Plasminogen Activator in Ischemic Stroke. Real- World Experience and a Call for Action. Stroke 2010;41: Furlan A, Higashida R, Wechsler L et al. Intra-arterial rourokinase for Acute Ischemic Stroke. The PROACT II Study: A Randomized Contrlled Trial. JAMA 1999;282: Ogawa, Mori, Minematsu et al. Randomized Trial of Intraarterial Infusion of Urokinase Within 6 Hours of Middle Cerebral Artery Stroke. Stroke 2007;38: Smith WS, Sung G, Starkman S et al. Safety and Efficacy of Mechanical Embolectomy in Acute Ischemic Stroke. Results of the MERCI Trial. Stroke 2005;36: Smith WS, Sung G, Saver JL et al. Mechanical Thrombectomy for Acute Ischemic Stroke. Final Results of the Multi MERCI Trial. Stroke 2008;39: The Penumbra Pivotal Stroke Trial Investigators. The Penumbra Pivotal Stroke Trial. Safety and Effectiveness of a New Generation of Mechanical Devices for Clot Removal in Intracranial Large Vessel Occlusiove Disease. Stroke 2009;40: The IMS Study Investigators. Combined Intravenous and Intra-Arterial Recanalization for Acute Ischemic Stroke: The Interventional Management of Stroke Study. Stroke 2004;35: The National Institute of Neurological Disorders and Stroke rt-pa Stroke Study Group. Tissue plasminogen activator for acute ischemic stroke. N Engl J Med 1995;333: The IMS II Trial Investigators. The Interventional Managemant of Stroke (IMS) II Study. Stroke 2007;38:

13 10. Mazighi M, Serfaty J-M, Labreuche J et al. Comparison of intravenous alteplase with a combined intravenous-endovascular approach in patients with stroke and confirmed arterial occlusion (RECANALISE study): a prospective cohort study. Lancet Neurol 2009;8: Stead LG, Gilmore RM, Bellolio F et al. Percutaneous Clot Removal Devices in Acute Ischemic Stroke. Arch Neurol 2008;65(8): Rha J-H, Saver JL. The Impact of Recanalization on Ischemic Stroke Outcome. A Meta-Analysis. Stroke 2007;38: O Rourke K, Berge E, Walsh CD, Kelly PJ. Percutaneous vascular interventions for acute ischaemic stroke. Cochrane Database Syst Rev 2010 Oct 6;10:CD Martin-Schild S, Morales MM, Khaja AM et al. Is The Drip-and-Ship Approach to Delivering Thrombolysis for Acute Ischemic Stroke Safe? J Emerg Med 2009 Mar 7 [Epub ahead of print]

14 Bilag Data til NIP: Navn: Dato: Hospital: RH OUH..ÅS Symptomdebut kl.:.. Ved iv rtpa behandling før trombektomi, udfyldes skema for iv trombolyse. Beslutning om trombektomi kl.: Ankommet til neuroradiologisk afdeling kl.: Anæstesi:..GA LA. Skiftet fra LA til GA under proceduren: ja nej BT fald, MAP<90, >5 min: ja.. nej.. Femoralisarteriepunktur kl.:. Konstateret tromber i: CCA ICA.. MCA 1.. MCA 2.. ACA VA. BA.

15 Procedure opgivet: ja. nej... Angiv grund:... Begyndende reperfusion opnået kl.:.. Procedure afsluttet kl.: TICI reperfusionsgrad: Sæt X Grad 0 No perfusion beyond the occlusion Grad 1 Penetration but not perfusion. Contrast penetration exists past the initial obstruction but with minimal filling of the normal territory Grad 2a Partial perfusion with incomplete distal branch filling of 50% of the expected territory Grad 2b Partial perfusion with incomplete distal branch filling of 50%- 99% of the expected territory Grad 2 c Near complete perfusion without clearly visible thrombus but with delay in contrast run-off Grad 3 Full perfusion with normal filling of all distal branches of the expected territory in a normal hemodynamic fashion Anvendt metode: Mekanisk device: ja.. nej. Anlagt intrakraniel stent: ja. nej Anlagt præcerebral stent: ja... nej... Anvendte medicamina: Heparin ja. dosis... nej i.a r-tpa ja... dosis... nej... GPIIb/IIIa ja... dosis... nej... Clopidogrel ja... dosis... nej... Acetylsalisylsyre: ja... dosis... nej... Prasugrel: ja... dosis... nej...

16 Andet:... ja... dosis... nej... Komplikationer: Perforation.... ICH... SAH... Procedurerelateret emboli i nyt kar - undtaget mere distalt i samme kartræ Transformering af infarkt til hæmorrhagisk infarkt... HI1 (små petekkier) HI2 (konfluerende petekkier) PH1(blødning<30% af infarkt) PH2 (>30% af infarkt) Andet. Opfølgning NIHSS efter 24 timer.. mrs efter 3 mdr.. Ny apopleksi i opfølgningsperioden (24 t 3 mdr) Iskæmisk ICH

Trombolyse ved apopleksi

Trombolyse ved apopleksi Trombolyse ved apopleksi -primær håndtering Line Lunde Afd.læge Neurologisk afdeling Glostrup Hospital 24.04.14 Dagens tekst Anatomi Apopleksi fakta Trombolyse; hvem, hvad, hvor Cases Anatomi Forreste

Læs mere

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 10, 8000 Aarhus C Program Kl. 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 17. juni 2013 1 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 9. december 2009 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle Petersen,

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Hypoxisk-iskæmisk hjerneskade

Hypoxisk-iskæmisk hjerneskade Hypoxisk-iskæmisk hjerneskade Instruksdokument Senest revideret d. 14 12 2014 Forfattere: Niels Sanderhoff Degn og Claus Z. Simonsen Referenter: Birger Johnsen og Boris Modrau Godkender: Claus Z. Simonsen,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET

Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET Blødninger på MR ANNIKA R LANGKILDE OVERLÆGE PH.D RADIOLOGISK KLINIK NEURORADIOLOGISK AFSNIT RIGSHOSPITALET Billeddiagnostik - obs blødning Akut patient: CT skanning af cerebrum Traumer Akut/pludseligt

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter. Annika R Langkilde

Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter. Annika R Langkilde Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter Annika R Langkilde Systematisk gennemgang af CT cerebrum Traumatiske Blødninger SDH EDH SAH DAI Kontusionsblødninger Non- traumatiske Blødninger

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2012 Revideret udkast 13. marts 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP)

DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) DANSK APOPLEKSIREGISTER (DAP) FREQENTLY ASKED QUISTIONS SPØRGSMÅL SVAR Inklusion af patienter med akut apopleksi Hvilke afdelinger skal indberette til Dansk Apopleksiregister? Skal de almen medicinske

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop

Prognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop Prognosticeringafcerebraltudkommehos patientermedmanglendeopvågningefter hjertestop udarbejdetafenarbejdsgruppenedsataf DanskSelskabforAnæstesiologiogIntensivMedicin(DASAIM) ogdanskselskabforintensivterapi(dsit)

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION r-das, Regional Donations Ansvarlig Sygeplejerske Dansk Center for Organdonation Intensiv sygeplejerske Neurointensiv afd. 2093 Rigshospitalet Lisa Lykke Jensen 30.05.2013 - 80 donorer i 2014, 63 i 2013

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com

Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf. +45 36 30 13 11 E-mail information@lundbeck.com DK-2500 Valby, Danmark Fax +45 36 43 82 62 www.lundbeck.com Pressemeddelelse Valby, December 11, 2014 Otsuka og Lundbecks

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet MR Angiografi Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet Agenda MR angiografi Underekstremiteter Viscerale kar Hjernen og hjertet Angiografi karakteristika Spatiel opløsning Temporal

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

CT lab funktion på OUH. CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012

CT lab funktion på OUH. CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012 CT lab funktion på OUH CT ansvarlig radiograf Anette Sode,SD Landskursus 2012 1 2 Ideen opstod under mine besøg i det store udland og ideen støttede min CT overlæge hele vejen igennem Tiden arbejder for

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere